MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI53. ÅRGANG · FEBRUAR 2009 NR. 1-2

Canadisk revolution indenfor fiskerikontrol

Polaris ElectronicsPolaris Electronics A/SKærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SOPhone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dkS.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel • ISICKelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec

For nærmeste forhandler se polaris-as.dk

• Global dækning• Data op til 128 kbps• 3 x Telefonlinier• Ingen bevægelige dele

Klar til levering NU!

Open Port Hvorfor kravle op i masten om vinteren, når Lopolight er godkendt til alle erhvervsskibe?

Skagen Skipperskole HHar du viljen – kender vi vejen

K y s t s k i p p e r / F i s k e s k i p p e r a f 3 . g r a d S t a r t : j u l i 2 0 0 9

S æ t t e s k i p p e r / F i s k e s k i p p e r a f 1 . g r a d S t a r t : j u l i 2 0 0 9

M a r i t i m t F o r b e r e d e l s e s k u r s u s S t a r t : a p r i l 2 0 0 9

A l l e f o r m e r f o r m a r i t i m e r a d i o k u r s e r G M D S S

SSO Kurser af 3 dages varighed.

- Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

INDHOLDFISKERBLADET 1-2.2009

FiskerBladet.dk

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflådeDanmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt-lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Post-omdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.ISSN 196-4194Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdere

René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155

Karen Sloth JournalistEdmund Jacobsen Journalistedmund@erhvervsmagasinerne.dkJesper Heldbo (Biologi)jh@erhvervsmagasinerne.dkNiels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk

Annoncer Heidi SørensenTlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk

Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Design: CG-AdsTryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer i martsEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

4 Den canadiske revolution er en succes

6 Fiskestop lagde kimen til nyt system

7 Russere dropper boykot af Færøerne

8 Fælles fodslag i nordjyske fiskerikommuner

10 Generel tilfredshed med ny fiskeriaftale

12 Den nye fiskeriaftale - punkt for punkt

13 Nye email-tjenester fra Fiskeridirektoratet

13 Fiskebytte mellem Norsøen og Skagerrak

14 Fremgang for SINTEF’s prøvetank i Hirtshals

15 Ensilering af fiskeindvolde til søs en succes

16 Fiskeriårbogen er nu på gaden

17 Marel klar med messe-nyheder

18 Bedre net kan skåne fiskebestanden

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 9 3

Verdens bedste fiskeriover-vågning, hverken mere eller mindre!Så bastant er den 49-årige fisker Brian Mose fra Nanoose Bay, British ColumbiaCanada, når han skal beskrive det system, som ham og andre canadiske fiskere lever med hver eneste dag. Et system, der har revolutionæret fiskeriet i Canada, og som har bragt med sig omfattende ændringer i den måde, som fiskerne driver deres erhverv på.- Vores system viser, hvor godt det i realiteten kan blive, når fiskere sætter sig ned og vir-kelig forsøger at løse det mest alvorlige problem i moderne fiskeri, nemlig udsmid, lyder det fra Brian Mose, som selv har været meget involveret i tilblivelsen af systemet sam-men med andre fiskere.

Big brother med ombordDet canadiske system til at forhindre udsmid vil af mange blive opfattet som kontrover-sielt, idet det indebærer massiv overvågning af hvert eneste fiskefartøj - fra små kystfartø-jer til store fabrikstrawlere.Systemet - som bygger dels på overvågning og dels på handel med fiskeressourcerne mellem fiskebådene - har fundament i erkendelsen af, at en fanget fisk er en død fisk - ligegyldigt om den landes eller smides overbord igen.Hver eneste fisk der kommer ind på dækket på både store og små både bliver registre-ret. Hos de små både sker dette med elektronisk over-vågning, mens de større både har inspektører med ombord til at løse opgaven. Når kutteren lander fisken, bliver der taget stikprøver af overvågningen,

Den canadiske revolution er en succes

Canada har indtaget førerrollen med et system, der med massiv overvågning af fiskerne og indbyrdes handel med

fisk fiskerne imellem har sikret fuldstændig gennemsigtighed, når det gælder fangsterne.

At have videnskaben med sig i stedet for imod sig er et stort fremskridt for de canadiske fiskere, mener den canadiske fisker, Brian Mose, som mener, at det canadiske system er intet mindre end verdens bedste.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 94

og disse bliver sammenholdt med logbøgerne ombord. Er der fravigelser, bliver hele det fyldige overvågningsmateriale gennemgået i detaljer. Kutterne har individuelle kvo-ter af forskellige fiskearter, som de naturligt nok forsøger at udnytte 100 procent. Men jo tættere de kommer på 100 pro-cent, desto sværere bliver kvo-ten at udnytte, fordi så mange andre arter kommer med i nettet eller på krogen. Derfor indeholder systemet også en handelsfunktion, hvor fiskerne handler indbyrdes med fisk for på denne facon at legalisere bifangsterne. Dem, der har fanget for meget af en art, kan købe sig til ekstra kvote fra andre kuttere. Til sidst er kut-teren så tæt på 100 procent, at den ikke kan fiske mere.

Ændret mentalitetEt uafhængigt selskab står for selve overvågningen, mens handelen mellem kutterne fore-går via et webbaseret system. - For første gang nogensinde er både fiskere og forskere lykkelige på samme tid. Og det er noget af en bedrift. Over-vågningen kan godt forekom-me kontroversiel, og i starten var der mange fiskere, der slet ikke kunne acceptere metoden. Men selv om det nærmest sva-rer til at have en politibetjent siddende på bagsædet for at forhindre hastighedsoverskri-delser, så har systemet ændret mentaliteten hos canadiske fiskere i stor stil, forklarer Bri-an Mose, der gerne bruger sig selv som eksempel.- Det er betydeligt lettere for mig at planlægge mine fiske-

togter. Jeg ved hvad jeg har at gøre godt med, og at jeg ikke behøver at smide noget overbord, selv om jeg skulle komme til at fiske for meget af en art, siger Brian Mose.

Grænsen overskrides aldrigDet nye canadiske system har medført et markant bedre for-hold mellem myndigheder og fiskere. Overvågningen har nemlig givet forskere og biolo-ger adgang til data om fiskeriet større mængder end de nogen-sinde kan kapere.- Vi har videnskaben med ombord. Og at videnskaben nu er med os i stedet for imod os, er et kæmpe fremskridt, siger Brian Mose.- I andre lande er der stor mistillid mellem fiskere og videnskaben, fordi alle ved,

at fiskerne smider massive mængder overbord. Lad os sige at man kan fiske 5000 tons af en art i Nordsøen - så bliver der også med garanti fisket 5000 tons. I denne proces bli-ver der smidt store mængder undermålere og uønskede arter overbord. Dermed har viden-skaben ingen som helst mulig-hed for at gennemskue, hvor stor den egentlige mortalitet er. Jeg har efterhånden set så mange systemer overalt i ver-den, men kan bare konkludere, at de alle er underlegne. Med vores system bliver alt doku-menteret - til stor glæde for biologer og forskere, som ikke har andet end ros til overs for systemet, siger Brian Mose.

Af Edmund Jacobsen

Det canadiske system bety-der, at fiskerne kan tage hele fangsten med til land. Over-skrider de deres kvote på visse arter, kan de handle med andre fiskere om ekstra kvote via et webbaseret handelssystem.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 9 5

Selv om canadiske fiskere i dag glædes over deres utraditi-onelle og innovative overvåg-ningssystem, så er baggrun-den for systemet alt andet end opløftende. - Jeg havde købt en ny traw-ler på Island, og ankom til Vancouver, British Columbia, i september. Jeg mener vi nåede at fiske i tre uger, så blev alt fiskeri stoppet på grund af overfiskeri, forklarer Brian Mose.Det store problem dengang var,

at der blev smidt alt for store mængder uønskede fangster overbord, hvilket havde tvun-get bestandene i knæ. Op igen-nem sidste halvdel af 90�’erne blev forskellige metoder taget i brug for at begrænse udsmid og overfiskeri, men flere af disse gjorde mere skade end gavn. - Jeg kender det alt for godt, fordi jeg var selv en af de store syndere i 80�’erne, siger Brian Mose.

Kimen lagt til nyt systemEt par år inde i det nye århund-rede fik regeringen nok:- Fiskerne fik at vide, at enten kom vi fiskere med en løsning, eller også ville myndighederne lave en løsning for os. Og de fleste var enige om, at myndig-hederne næppe ville præsen-tere os for den bedste løsning, siger Brian Mose.Dette førte til, at repræsentan-ter for alle dele af canadisk fiskeri satte sig sammen for at finde en løsning, som kunne

tilfredsstille både fiskere og myndigheder. Og dermed var kimen lagt til det nuværende system.Systemet har endnu officiel status som et forsøg, men der har været klare signaler fra regeringen om, at løsningen bliver permanent fra og med januar 2010.

Af Edmund Jacobsen

Fiskestop lagde kimen til nyt system

Hirtshals Fiskeauktion ApS - Tlf. 98 94 12 33 Fax 98 94 42 65www.hirfiskauk.dk hirfisk@hirfiskauk.dk

Auktionsmester Karsten Brovn Pedersen tlf. 20 47 29 65

• Danmarks absolut bedste forhold til håndtering og salg af fisk – en helt ny fisketerminal.

• Danmarks bedste priser på frisk fisk

Det canadiske system er et

resultat af fiskernes egen

indsats, efter et omfat-

tende stop for fiskeri i

90’erne.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 96

Efter næsten fem måne-

ders boykot af færøsk

opdrætsfisk, har de russi-

ske myndigheder igen luk-

ket markedet op. Dermed

har de færøske opdrættere

genetableret et af deres

vigtigste eksportmarke-

der.

De færøske fiskeopdrættere kan ånde lettet op, efter at de russiske myndigheder midt i januar besluttete at slutte det boykot af færøsk opdrætsfisk, som har været i kraft siden 1. September 2008.Det russiske boykot blev ind-ledt, fordi myndighederne ikke havde tillid til, at behandlingen af færøsk opdrætsfisk til Rus-land levede op til de russiske sundhedskrav. Boykot har kostetDet russiske boykot af Færø-erne har været en torn i øjet på de færøske opdrættere, idet omkring 20 procent af den færøske eksport af opdrætsfisk er gået til Russiske købere. Det svarer rundt regnet til 10.000 tons årligt.De færøske opdrættere har siden 1. September været tvun-get til at sælge deres produkter på andre markeder, men det har vist sig at være svært at få fisken afsat, da alle markeder har været præget af den aktu-elle nedgang i verdensøkono-mien.Ifølge formanden for de færø-ske opdrættere, Ragnar Joen-sen, kan det vise sig at være svært at få genetableret eks-porten til Rusland. Norske

opdrættere har nemlig haft problemer med afsætningen på det russiske marked, da flere af de traditionelle opkøbere lider under kreditkrisen.

Et voksende markedDet russiske boykot kunne ikke være kommet på et kedeligere tidspunkt. Det russiske marked var nemlig i stor vækst, og var ifølge formanden for de færø-ske opdrættere, Ragnar Joen-sen, en af de mest interessante for de færøske eksportører. Men nu driller kreditkrisen, og samtidig har den norske krone været lav overfor den euroen, hvilket har reduceret den færø-ske konkurrenceevne i forhold til norske opdrættere:- Den norske krone er fortsat lav i forhold til den danske krone og euro, hvilket har med-ført, at vi har mistet konkur-renceevne. Da vi eksporterer omkring 50.000 tons om året, så betyder det jo i omegnen af 300 millioner kroner årligt. Hvis denne situation fortsæt-ter, så har vi ingen muligheder for at konkurrere med norske eksportører.

Kontrollører på besøgDen færøske eksport til Rus-land vil blive fulgt op af kon-trolbesøg fra russiske myndig-heder, der på denne måde vil sikre sig, at alle forhold inden for færøsk fiskeopdræt lever op til russiske sundhedskrav. En samarbejdsaftale er lavet mellem russiske og færøske myndigheder omkring de prak-tiske foranstaltninger.

Russere dropper boykot af Færøerne

Det russiske boykott af færøsk opdrætsfisk, som kom i kraft 1. September 2008, ramte de færøske opdrættere hårdt - det russiske marked var nemlig i kraftig vækst.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 9 7

De seks nordjyske kom-

muner, der udgør Nordjysk

Fiskerikommune Netværk,

er blevet enige om at stå

sammen om at styrke

fiskeri og fiskeopdræt i

Nordjylland.

Nordjysk Fiskerikommune Netværk bad i starten af 2008 to institutioner på Nordsøen Forskerpark om en analyse af fiskeriets og akvakulturens betydning i kommunerne. De to institutioner er Teknologisk Institut og IFM, der hører under Aalborg Universitet. Opgaven var at afdække betydningen af fiskeri og akvakultur i Nord-jylland samt at komme med forslag til fælles indsatsområ-der for kommunenetværket.

På et møde forleden i kommu-ne-netværket med deltagelse af borgmestre og embeds-mænd fra de seks kommuner, blev rapporten fra Teknologisk Institut og IFM forelagt, og man blev enige om nogle ind-satsområder for netværket.

Udveksling af videnDet er vigtigt, at de erfaringer,

som den enkelte kommune gør indenfor sagsbehandling og dialog med fiskeri- og akva-kulturerhvervet, kan bruges af de andre kommuner. Det er også betydningsfuldt for kom-munerne, at de i fællesskab kan opsamle viden og erfa-ringer andre steder fra, som så kan bruges i Nordjylland. Informationsudvekslingen mellem kommunerne, erhver-vet og andre parter skal ske gennem nyhedsbreve m.m.Samtidig blev det understre-get, at ved at stå sammen og støtte konkrete initiativer, står kommunerne langt stærkere, når de henvender sig samlet, end hvis de skulle kæmpe for sagerne hver for sig.

Samarbejde i konkrete projek-ter. Kommunenetværket har en del ideer til det videre samarbejde, men for at koncentrere indsat-sen, er man blevet enige om at sætte 3 af initiativerne i spil i første omgang:

Støtte udbygning af Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors. Skaldyrscentret er det vigtigste forsknings- og udviklingscenter for skaldyr i Danmark, og denne position vil kommune-netværket gerne

være med til at støtte. Det kan bl.a. ske ved at lægge pres på landspolitikere og myndigheder om at placere forskningsstillinger og �–pro-jekter på centret. Man er her i konkurrencer med universi-teter og andre forskningsinsti-tutioner, men ved at stå sam-men håber man at kunne styrke skaldyrcentret og udbygge dets position, både regionalt, nationalt og internationalt.Undersøge mulighederne for oprettelse af et test- og demon-strationscenter for recirkuleret akvakultur ved Nordsøen For-skerpark i Hirtshals. Danmark er blandt de førende lande indenfor teknologi og viden vedr. miljøvenligt opdræt af fisk og skaldyr. Det sker ved hjælp af recirkuleringstek-nologi, hvor det vand, som fiskene lever i, bliver renset og genbrugt. På Nordsøen Forskerpark ligger i forvejen et kraftcenter for akvakultur i form af DTU Aqua�’s forsk-ning og udvikling på stedet. Kommune-netværket mener, at der ligger store potentia-ler i at udbygge fiskeopdræts-erhvervet i Nordjylland, og konkret er der allerede flere projekter i gang. Et test- og demonstrationscenter for recir-kuleret akvakultur kan være

med til at støtte udviklingen af miljøvenlige anlæg i Nord-jylland. I forvejen har Nord-jylland den fiskeindustri og øvrige infrastruktur, der skal til for at forarbejde og distri-buere den opdrættede fisk.Sætte fokus på kystfiskeriet i regionen. Med kystfiskeri menes det fiskeri, der foregår i de kystnære farvande, enten fra fiskerihavnene eller fra ophalingspladser. Der er tale om levering af friske fisk af høj kvalitet og med en historie i halen. Friske fødevarer er meget efterspurgte i dagens Danmark, og folk vil gerne have produkter, hvor man direkte kan følge deres vej til forbrugerens køkken. Turis-men spiller en stor rolle i de seks kommuner, og fiskeriet er også vigtigt for turismen, både hvad angår oplevelsen ved at følge fiskeriet og lan-dingerne, og så det at spise frisk fisk som en naturlig del af et besøg i Nordjylland.

Kilde: Nordjysk Fiskerikom-mune Netværk

Fælles fodslag i nord-jyske fiskerikommuner

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 98

FAKTA OM NORDJYSK FISKE-RIKOMMUNE NETVÆRK

Nordjysk Fiskerikommune Netværk er et samarbejde mellem seks kommuner i Region Nordjylland med en betydende aktivitet på fiske-riområdet: Læsø, Frederiks-havn, Hjørring, Jammerbugt, Thisted og Morsø. Netværkets

formål er erhvervsudvikling inden for fiskeri og akvakultur og skal fremme og kvalifi-cere dialogen mellem de seks kommuner og de relevante politiske aktører, videninstitu-tioner og erhvervet. Nordjysk Fiskerikommune Netværk har sekretariat og kontaktadresse på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.

VIGTIGT FISKERI I NORDJYL-LANDOver halvdelen – målt i værdi - af alle landinger af fisk og skal-dyr i Danmark landes i Region Nordjylland, og betydningen af fiskeriet er meget udtalt for fiskeriets lokalsamfund – hvad enten der er tale om byerne

ved de store havne, eller de små samfund, eksempelvis med kystlandingspladser. Fiskeriet har stor betydning for beskæftigelsen, men har også betydning på mange andre måder: økonomisk, for andre erhverv (især turisme) og socio-kulturelt.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 9 9

Umiddelbart før jul indgik

EU’s fiskeriministre en

aftale om fiskekvoterne

for 2009. Både minister og

fiskeriforening er nogen-

lunde tilfreds med resulta-

tet af forhandlingerne.

Til næste år vil de danske fiskere kunne fange flere torsk. Kvoten i Nordsøen og Skagerak bliver således øget med 30 pct, mens kvoten for den mere sårbare Kattegat-torsk blev reduceret med 25 procent.- Næste års kvoter udtrykker, at torskebestanden de senere år har fået det bedre som følge af EU�’s genopretningsplan. Det giver god mening, at vi øger

kvoten, hvor bestanden har det godt og reducerer kvoten i Kattegat, hvor torskebestan-den fortsat er truet, siger Eva Kjer Hansen.Eva Kjer Hansen indgik i december en aftale med sin svenske kollega om at lukke enkelte områder for fiskeri i Kattegat - hovedsageligt i torskens gydeperiode. EU-kommissionen kvitterede på rådsmødet fredag for det dansk-svenske initiativ ved at tilkendegive, at man vil ændre kvoten, når der foreligger en videnskabelig vurdering af til-taget. Foreløbig kvote for tobisFor de danske fiskere har det været vigtigt, at man i aftalen fik tilsagn om en foreløbig kvote for industrifisken tobis, der især fanges i Nordsøen.

Kvoten fastsættes normalt først til maj. Fødevareministeren er derfor meget tilfreds med den aftale, man fik forhandlet hjem på tobis.- Det er klart, at det spil-ler en stor rolle for fiskerne, at de med aftalen nu har en tobis-kvote at forholde sig til fra årets start og derfor kan planlægge deres fiskeri. Dan-ske fiskere får lov til at fiske 167.000 tons - og samtidig er vi helt på linie med ICES-biologernes vurdering af, hvor meget man kan fiske uden, at vi belaster bestanden af tobis, siger fødevareministeren.

Tilfreds med aftaleI Danmarks Fiskeriforening var der også generel tilfreds-hed med den nye aftale:- For de væsentligste konsu-marter kan vi være rimeligt

tilfredse med resultatet, og for industrifiskeriet er vi godt til-fredse med, at der er aftalt en start-kvote for tobis på 200.000 tons, siger Niels Wichmann, der er administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening. Til gengæld beklager han, at der skervæsentlige reduktioner i sildefiskeriet, og at der for Kattegatfiskerne både bliver reducerede kvoter og restrik-tioner for fiskeriet i 2009.

Af Edmund Jacobsen

Generel tilfredshed med ny fiskeriaftale

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 910

Eva Kjær Hansen er tilfreds med den fiskeriaftalen i EU for 2009

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 9 11

Kvoten for torsk i Nordsø-

en og Skagerrak forhøjes

med 30 pct.

Kvoten for torsk i Kattegat reduceres med 25 pct. Kom-missionen vil tage stilling til en efterfølgende justering af kvoten i lyset af information om effekten af de lukkede områder, som Danmark og Sverige nationalt implemen-terer i Kattegat med henblik på beskyttelse af torsken.Kvoten for rødspætte i Nordsøen forhøjes med 10 pct.

Kvoten for rødspætte i Ska-gerrak og Kattegat er uæn-dret.

Kvoten for jomfruhummer i Nordsøen reduceres med 5 pct.

Kvoten for jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat er uændret.

Kvoten for tunge i Skager-rak og Kattegat reduceres med 15 pct.

Kvoten for tunge i Nord-søen forhøjes med 9 pct.

Kvoten for lange i Skager-rak og Kattegat er uændret.

Kvoten for hestemakrel i Nordsøen reduceres med 6,7 pct..

Kvoten for hestemakrel i de vestlige områder reduceres med 1 pct.

Nye forvaltningsområder for hestemakrel vil blive drøftet i 2009.

Kvoten for kulmule i Nord-søen, Skagerrak og Kattegat reduceres med 4,7 pct.

Kvoten for mørksej i Nord-søen, Skagerrak og Kattegat forhøjes med 7,3 pct.

Kvoten for hvilling i Nord-søen reduceres med 15 pct.

Kvoten for hvilling i Ska-gerrak og Kattegat er uæn-dret.

Kvoten for kuller i Nord-søen reduceres med 13 pct.

Kvoten for kuller i Skager-rak og Kattegat reduceres med 10 pct.

Kvoten for atlanto-skandisk sild forhøjes med 8 pct.

Kvoten for blåhvilling i norsk zone reduceres med 50 pct., men kan nu også fiskes nord for 62º N

Kvoten for blåhvilling i fær-øsk farvand reduceres med 75 pct.

Kvoten for blåhvilling i alle andre farvande reduceres med 58 pct.

Kvoten for sild i Nordsøen reduceres med 15 pct.

Kvoten for sild i Skagerrak og Kattegat reduceres med 27 pct.

Kvoten for sperling fastsæt-tes til 26.250 t for første halvår (+ revisionsklausul)

Kvoten for brisling i Nord-

søen reduceres med 14 pct. (+ revisionsklausul)

Kvoten for brisling i Ska-gerrak og Kattegat er uæn-dret.

Kvoterne for ising/skrubbe, rødtunge/skærising og pig-hvar/slethvar er uændret.

Kvoten for dybvandsrejer i Nordsøen forhøjes med 25 pct.

Den danske makrelmængde stiger med 17,5 pct.

Haag-præferencer udlø-ses for kuller og hvilling i Nordsøen, hvilket indebæ-rer, at den danske andel

Reduceres Der afsættes på uændrede mængder af kuller og hvil-ling med henblik på industri-bifangster af disse bestande reduceres. Der fastsættes en foreløbig TAC for tobis på 200.000 t. Moniteringsfiske-riet finder sted i perioden 1. april til 6. maj. På grundlag af moniteringsfiskeriet fastlæg-ges den endelige TAC. TAC�’en kan maksimalt fastsættes til 400.000 tons. Aftalerne med Norge, Færøerne og Grønland er på plads og det gensidige fiskeri kan fortsætte. Fiskeriindsatsregulering - kilo-watt-dage Kilowatt-dageordningen, som blev vedtaget i forbindelse med

en ny langsigtet plan for torsk i november implementeres for 2009 i TAC/kvoteforordnin-gen. Kilowatt-dageordningen træder i kraft 1. februar 2009 og løber frem til 31. januar 2010. 25 pct.�’s reduktion af kilowatt-dage i Nordsøen, Ska-gerrak og Kattegat i forhold til referenceperioden 2004-2006. De redskabsgrupper, som er omfattet, er de samme, som var omfattet af den tidligere havdageordning. Andre elementer Danmark og Sverige har indgået aftale om at indføre lukkede områder i Kattegat i torskens gydeområde og i torskens gydeperiode. I for-bindelse med aftalen mellem EU og Norge for 2009 er der blevet vedtaget ekstraordinære foranstaltninger til reduktion af discard �– forbud mod �”high grading�” i EU og fremtidigt forbud mod discard, midler-tidigt lukkede områder (Real Time Closures), tilstrækkeligt kvotegrundlag til at fiske i norsk zone og selektive red-skaber.

Kilde: Fødevareministeriet

Den nye fiskeriaftale - punkt for punkt

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 912

Fiskere kan nu modtage

oplysninger om både far-

tøjskvoteandele og fiske-

ritilladelser via email fra

Fiskeridirektoratet. Det

giver mulighed for hurti-

gere overblik

Emailen tages nu i brug for at give fiskere hurtigere over-blik over fartøjskvoteandele (FKA) og fiskeritilladelser. Fartøjsejere og puljebestyrere har nu mulighed for at få til-sendt oplysninger om et fartøjs FKA pr. e-mail. Det gør det

muligt at få hurtigt overblik over, hvilke fangster Fiskeri-direktoratet har registreret for et fartøj. Det foregår ved at sende en e-mail indeholdende oplysninger om fangster sam-menholdt med den tildelte års-mængde.Før en fartøjsejer kan benyt-te FKA-email skal man have autoriseret sin e-mailadresse. Det får man ved henvendelse til Statistikkontoret i Fiskeri-direktoratet via e-mail til jkj@fd.dk. E-mailen skal beskri-ve, hvilket fartøj der ønskes oplysninger om og hvilken e-mailadresse der skal bruges. Hvis forespørgslen accepte-

res, sender Fiskeridirektoratet efterfølgende en vejledning i systemet. Få fiskeritilladelserne på mail Det er også muligt at få fiske-ritilladelser tilsendt direkte på mail. Fiskere skal blot udfylde en blanket, som kan hentes på Fiskeridirektoratets hjem-meside www.fd.fvm.dk. Det er kun personer, som er registrerede som ejere af far-tøjet, eller fuldmægtige udpe-get i henhold til regulerings-bekendtgørelsens § 7 stk. 3, der kan udfylde blanketten. Såfremt der er flere ejere af fartøjet, skal alle ejerne under-

skrive blanketten.Ejer man flere fartøjer vil anmodningen om udsendelse af tilladelser på e-mail gælde for alle ejerens fartøjer. Kom-mer der ændringer i ejerkred-sen, skal man på ny anmode om at få tilladelser tilsendt via email.I 2009 vil Fiskeridirektoratet optimere systemet, således at en ejer, der er ejer af flere fartøjer, for hvert fartøj kan få udsendt tilladelserne til de e-mail adresser som ejeren måtte ønske lige præcis for dette fartøj.

Af Edmund Jacobsen

Nye email-tjenester fra Fiskeridirektoratet

Nu er det muligt at bytte

årsmængder af rødspætte

og tunge i Nordsøen med

rødspætte og tunger i Ska-

gerrak. Med henblik på at gennemføre et kvotebytter med Holland, kan ejere af fangstkvoteandel-

fartøjer meddele Fiskeridirek-toratet, at årsmængder af rød-spætte og tunge i Nordsøen står til rådighed for bytte med rødspætte og tunge i Skager-rak.Hvis Danmark gennemfører bytter af rødspætte og tunge fra Nordsøen med rødspætte og tunge fra Skagerrak, får fartøjet rådighed over mæng-

der af rødspætte og tunge i Skagerrak. Hvis forholdet i byttet mellem landene er et andet end en til en, kan den mængde rødspætte og tunge i Skagerrak, som far-tøjet får rådighed over, reduce-res eller forøges tilsvarende.Ønskes der samlet byttet større mængde ud af Nordsøen, end der kan opnås i Skagerrak, stil-

ler Fiskeridirektoratet byttede mængder til rådighed, sva-rende til den forholdsmæssige andel som den enkelte ejer har ønsket at bytte.Fristen for at meddele, at man stiller rødspætter og/eller tunge fra Nordsøen til rådighed for et kvotebytte, udløb torsdag den 15. januar.

Kilde: Fiskeridirektoratet

Fiskebytte mellem Norsøen og Skagerrak

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 9 13

Har øget belægningen i

2008 med 50 procent i for-

hold til 2007

Et par uger før 2008 rindede ud, stod det klart, at SINTEF�’s prøvetank på Nordsøen For-skerpark i Hirtshals havde et godt 2008. Med en belægning på godt 600 timer sluttede tan-ken 50 procent over akti-vitetsniveauet i 2007 �– som sædvanlig med kunder fra hele verden.- Det er et meget højt aktivi-tetsniveau, når vi medtænker, at brugen af prøvetanken altid er forbundet med forberedelse og afrapportering, siger tan-kens ansvarlige leder, senior-forsker Kurt Hansen. Kurt Hansen oplyser, at et væsentligt bidrag til frem-gangen skyldes lukningen af prøvetanken i Hull sidste år, der indtil da var SINTEF�’s nærmeste konkurrent. Efter lukningen har det britiske Sea-fish Authority henlagt en del kursusaktiviteter til Hirtshals, hvor ca. 100 britiske fiskere har været på skolebænken i omtrent lige så mange timer i 2008 til sammen.- Fiskerne kommer for ved

selvsyn at blive klogere på, hvad der sker, når deres trawl går i havet. De rejser tilbage med tekniske facts, afprøvede hypoteser og bedre blik for nye muligheder at gribe fiske-riet an på, siger han.

Mange kurserKursusvirksomheden udgør cirka 60 procent af prøve-tankens belægning sammen med opgaver, der sigter på at undersøge interaktionen mel-lem slæbte fiskeredskaber og offshore-installationer på hav-bunden. Undersøgelserne fore-går ved, at en model af trawlen trækkes hen over en model af konstruktionen, der skal testes. Hele seancen videofilmes. Under testen måles kræfterne i wiren og andre relevante para-metre, hvorefter et computer-program omregner forsøgsda-taene til data, der modsvarer virkeligheden.- Den norske standard siger, at en konstruktion er overtrawl-bar, hvis trawlen ikke sætter sig fast i konstruktionen, og hvis trawlen han slæbes hen over konstruktionen med en trækkraft på 30 ton, forklarer Kurt Hansen.De sidste 40 procent af prø-vetankens belægning gælder

mere traditionelle opgaver med at servicere vodbindere og andre udviklere af fang-stredskaber med at afprøve og udvikle deres produkter. Mange producenter bruger også prøvetanken til at demon-strere deres produkter over for potentielle kunder.- I den forbindelse kan jeg

oplyse, at vi netop er ved at afprøve en helt ny måletek-nologi i forbindelse med test-ning af fangstredskaber, siger Kurt Hansen og lover at vende tilbage med konkrete oplys-ninger, når de første forsøg er overstået.

Af Karsten Bräuner

Fremgang for SINTEF’s prøvetank i Hirtshals

2008 har været et travlt år med et højt aktivitetsniveau for Kurt Hansen, der her er fotograferet foran SINTEF’s prøvetank på Nordsøen Forskerpark.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 914

Projekt fra Teknologisk

Institut giver fiskerne en

supplerende indtægtskilde

Forsøget med ensilering af ind-volde til søs, som Teknologisk Institut ved Nordsøen Forsker-park i Hirtshals afviklede hen over sommeren, er afsluttet og afrapporteret.- Vi har med projektet doku-menteret, at det er muligt at fremstille ensilage af høj kvalitet af fiskeindvolde om bord på fiskefartøjer, siger den ansvarlige for projektet, Poul Ole Nielsen, Teknologisk Institut.Baggrunden for projektet er at nyttiggøre og kapitalisere de

14.000 ton indvolde, danske fiskere skønsmæssigt smider udenbords hvert år, når de ren-ser fisk på havet.Ensilagen indeholder blandt andet olie og proteiner. Mink-foderindustrien er interesseret i proteinerne, men har mindre brug for olien. Den er fiske-melsindustrien til gengæld interesseret i.Projektet har set på tre typer fartøjer og for hver af dem beregnet den årlige fortjeneste ved fremstilling af ensilage til søs: Mindre garnbåde: 2.730 kroner. Mellemstore konsum-trawlere: 11.875 kroner. Store konsumtrawlere: 176.594 kro-ner.

Ensilering allerede en realitetUdstrakt ensilering af fiske-indvolde på danske fiskerfar-tøjer kan lyde fremtidsagtigt, men Poul Ole Nielsen oplyser, at der allerede er konkrone-rete tiltag på vej i kølvandet på ensileringsprojektet.- HG 306 �”Tobis�”, der er en større trawler med planlagt filetproduktion, er under byg-ning og vil allerede fra starten være udstyret med ensilerings-anlæg og tanke til opbevaring af 20 ton ensilage, siger han.- Vi har desuden været i dialog med et projekt på Færøerne omkronering ensilering af ind-volde fra 15 trawlere. Projektet har stået på i flere år, men er løbet ind i problemer og gået i

stå. Med erfaringerne fra dette projekt og indkøb af nyt udstyr er det skudt i gang igen.Det er Poul Ole Nielsens opfattelse, at det bør gøres økonomisk mere fordelagtigt for den enkelte fisker at ensi-lere til søs, enten ved en højere pris eller ved at yde støtte til at bringe ensilagen i land. Der skal desuden ske tilpasning af en række regler, der i dag læg-ger sig hindrende i vejen for en kommerciel udnyttelse af ensilagen.

Ensilering af fiskeindvolde til søs en succes

Poul Ole Nielsen ved et pilotanlæg til ensilering af fiskeindvol-dene om bord.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 9 15

Et af Danmarks stærkeste

medier indenfor fiskeri og

akvakultur er nu udkom-

met på Weilbachs forlag.

Fiskeriårbogen udgives på for-anledning af ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-ri, og indeholder blandt andet obligatoriske regelværker for fiskeskibe, erhvervsfartøjer og fritidsfartøjer.Særligt afsnittene om lån og tilskud til fiskerierhvervet, udtømning af olie, beskyttelse af havmiljøet og fødevarehy-giejne er udvidet og forbed-ret væsentligt. Tilsvarende er afsnittet om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse uddybet.Fiskeriårbogen er på 1024 sider og kan bestilles på www.weilbach.dk. Prisen er 512,00 ekskl. moms.

Fiskeriårbogen er nu på gaden

Formen fra starten af Sørens løbe-bane som bådebygger. De ind-smigrende, dobbeltkrumme linier viser, at her er tale om en klassiker med rod i gamle traditioner

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 916

Marel Food Systems gør

et stort nummer ud af

levnedsmiddelmesse i

Boston, hvor flere produk-

ter og løsninger til fiskeri-

forarbejdning også er på

programmet.

Det kan være noget af en opga-ve at holde trit med de hurtige ændringer i fiskeindustrien. Forarbejdningsvirksomhe-derne skal reagere hurtigt på udsving i efterspørgslen fra detailhandlernes kunder. Det mener man i hvert fald hos Marel Food Systems, der på det internationale Boston Sea-food Show vil udstille en bred vifte af virksomhedens udstyr

og systemer, der henvender sig til forarbejdningsvirksom-hederne i fiskeindustrien.

Produkt højdepunkter Et af højdepunkterne på Marel står vil være ScanPortioner B36, en højhastigheds skære-enhed, der er trimmet til stor præcision og høj kapacitet. Maskinen er ifølge Marel Food Systems ideel til opskæring af store fisk, blandt andet laks. B36 kan skære op til 1000 fisk i minuttet. Marel vil i Boston også præ-sentere den innovative Intel-ligent Portion Loading Robot (IPL Robot). Robotten er spe-cielt god til udskæring af fisk og andre typer madvarer, og sørger for, at produkterne er helt klar til at blive pakket.Den avancerede og automati-

ske Delford vægt og labelma-skine er også med på messen. Den har en kapacitet på 60 til 160 pakker i minuttet, hvor både vejning og påsætning af labels foregår. Target Batcher er en unik veje-maskine, der kan kombinere en forudbestemt antal udskår-ne stykker i en pakke, så pak-kerne vejer det samme. Sidste nyhed er Innova - en ny type produktionsstyrings-software. Innova giver fødeva-reproducenter muligheden for at kontrollere, måle og over-våge næsten ethvert aspekt af deres processer. Innova holder styr på de såkaldte Key Per-formance Indicators (KPI�’er) i real-timeTil info for dem, der har beslut-

tet at besøge messen i Boston, så holder Marel Food Systems til på stand nr. 865 i Boston konventionen og Exhibition Center. Messen finder sted i dagene fra 15. til den 17. marts 2009.

Kilde: Marel Food Systems

Marel klar med messe-nyheder

Marel Food Systems er en stor leverandør af maskiner og løs-ninger til fiskeforarbejdningsindustrien over hele verden. Foto: Marel Food Systems

FAKTA OM MAREL FOOD SYSTEMSMarel Food Systems er en førende global leverandør af udstyr og avancerede syste-mer til levnedsmiddelindu-strien. Blandt de forhandlede mærker er AEW Delford, Car-nitech, Marel og Scanvaegt. Marel Food Systems er til stede i mere end 40 lande.

FISKERIREDSKABER & UDSTYR

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 9 17

Forsøg på Orkney øerne

med ny type trawl har

givet gode resultater.

Betydeligt færre små fisk

havner i nettet

Ved Orkney øerne er der lavet forsøg med nye net, udviklet af en skipper. De første resultater viser, at de nyudviklede ned formindsker fangsterne af små torsk. De nye net kan derfor komme til at spille en afgø-rende rolle når det gælder for-valtningen af fiskebestanden ved øerne.Prøverne afslører samtidig det pionerarbejde, som skotske fiskere laver når det handler om at tage nye initiativer, der kan skåne torskebestanden.

Resultaterne fra Orkney øerne kom umiddelbart inden vig-tige drøftelser i Bruxelles, der skulle afstikke kursen inden for fiskeriet i 2009. For skot-ske fiskere betyder det, at det formentlig bliver muligt at lande flere store fisk til marke-det, uden at uønskede små fisk også havner i deres trawl.Flere fiskere har deltaget i udviklingen af det nye net. Blandt andet fiskeskipper Tam Harcus, som med kutteren Russa Taign og sin mange-årige erfaring har været med til at udvikle et trawl, som han mener vil reducere fangsterne af små torsk. Hans erfaring er, at betydeligt færre små torsk havner ombord på kutteren.

Bedre net kan skåne fiskebestanden

Der sker konstant fremskridt inden for redskaber til fiskeriet. På Orkney øerne har fiskeskippere været med til at udvikle en ny type net, der hjælper fiskerne med at undgå at fange uønskede små fisk. Arkivfoto

Marius Jensensvej 11 · 7800 SkiveTlf.: 97 52 06 33 · E-mail: daconet@daconet.dk

www.daconet.dk

100% TORAY NYLON

FISKERIREDSKABER & UDSTYR

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 918

BesøgFiskerBladet.dkHavneogskibsfart.dkMaritimindustri.dk

...Magazine

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI52. ÅRGANG · DECEMBER 2008 NR. 12

Sporbarhed: Projekter i gang i Danmark og på FærøerneTun i nutid og fortid - Overfiskeri truer europæisk tun

M A R I T I M I N D U S T R I / 2 · 2 0 0 7 1

10. ÅRGANG · MARTS 2008 · NR. 3MARITIM UGE 7.-13. APRIL 2008 MARITIMEMAGAZINE

DANISHUDDANNELSE 2009

Uddannelse uden blindgyder

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK10. ÅRGANG · DECEMBER/JANUAR 2008 · NR. 6

&HAVNE SKIBSFART

FOKUS PÅ : ESBJERGMARITIM INDUSTRI

ErhvervsMagasinerne

Havne & SkibsfartFiskerBladet

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 375 kr. pr. år i portotilskud : abo@erhvervsmagasinerne.dkReg.nr. 7680 konto 106 7117, SWIFT SYBKDK 22 - IBAN DK7376800001067117

Maritim Industri Det Blå Danmarks Uddannelsesmagasin

Danish Maritime Magazine

ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

Søg i over 700 artikler om erhvervetTilmeld dig vores nyhedsbrevLæs tidligere udgivelser fra magasinerne

Når du stævner ud, handler det om fangsten!

ZF DANMARK

ZF Marinegear og Control Systems er stærke partnerei en sikker drivenhed.

Taatrupgaardsvej 8-102630 Taastrup

Tlf. 7022 6243Fax 7022 2643

E-mail: zfdk@zf.comwww.zf-marine.com

Godt materielSikrer bedre fangst

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 9 19

Afsender - ErhvervsMagasinerne ApS - Jægergårdsgade 152, byg. 03 I - 8000 Århus C

Magasinpost UMMID-nr.42188

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af bådkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan

have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi.

Nyt trawl kontrolsystem med 3d effektNy forbedret trådløs net sonde fra

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dk

Vesterhavsgade 133 • 6700 EsbjergTelefon: 75 120444 / 4033 4411Sydvestkajen 7 • 9850 Hirtshals

Telefon 96 560323