MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI52. ÅRGANG · SEPTEMBER 2008 NR. 9

Skagen - Mængden op – prisen ned

Bornholms flåde halveret - EU på intensiv kontrol

Polaris ElectronicsPolaris Electronics A/SKærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SOPhone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dkS.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel • ISICKelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec

For nærmeste forhandler se polaris-as.dk

Ægte bredbånd og IP telefoni om bordKVH TracPhone V7 Mini VSATFås med fast pris for forbruget (kun på data)

• Global dækning• Data op til 128 kbps• 3 x Telefonlinier• Ingen bevægelige dele

Klar til salg ultimo 2008

Open PortMini V-SAT

Alle har nogen at komme hjem til

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser til offshoreindustrien,søfarten, beredskabet, forsvaret, de offentlige myndigheder, industriensamt servicebranchen. Falck Nutec harglobal tilstedeværelse, og servicerersine kunder med tilpassede løsningerpå tværs af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikker-hedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konference-center med tilhørende hotelfaciliteter.

ww

w.vestm

edia.d

k

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 82

INDHOLDFISKERBLADET 9.2008

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflådeDanmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt-lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Post-omdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.ISSN 196-4194Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdere

René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155

Jacob C. Krogsgaard (Journalistisk redaktør) jacob@fiskerbladet.dkJesper Helbo (Biologi)jh@erhvervsmagasinerne.dkNiels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk

Annoncer Heidi SørensenTlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk

Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Design: CG-AdsTryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer i septemberEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen FiskerBladet.dk

For at fiskerne kan sejle, skal der die-sel til. For at selskaberne kan levere diesel, skal der undersøgelser til. De seismiske undersøgelser skræmmer fiskene væk, så fiskerne må sejle læn-gere for at finde dem. Sådan hænger tingene så smukt sammen.Samtidig bringer vi en historie om, at fiskerne på Læsø må betale mere for dieselen, fordi den skal transporteres over til øen. Det slipper bornholmerne for, sjovt nok.Men i hvert fald et af olieselskaberne tager ikke overpris, blot fordi man bor på en ø.

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI52. ÅRGANG · SEPTEMBER 2008 NR. 9

Skagen - Mængden op – prisen ned

Bornholms flåde halveret - EU på intensiv kontrol

FOTO

: SKA

GEN

HA

VN

4 Sild og hummere over kajen i Skagen

5 Skagen Skipperskole giver erhvervene søstøvler på

6 Skagen Havn satte rekord

7 Ny sværvægter i dansk sildeindustri

8 Borgmester påstår: Læsøfiskerne betaler overpris for diesel

10 135 millioner kr. ned

10 Den sved!

12 Produktionsvand igen i kikkerten

12 Lang vej mod målet

Thyborøn Havnenyt

13 To motorveje til Thyborøn

14 ”Den Hvide Hal”

15 Succes for industrifiskeriet i Thyborøn

16 Råstofcenter Thyborøn

18 Forandringer i Thyborøn Kanal

19 Støvproblemer i en tør sommer

20 Havnetorvet

21 Norske bønder jubler over sammenbruddet i forhandlingene

i Verdens Handelsorganisasjon

22 ”Tucana” i pilotprojekt

23 Hirtshals Havn på Norfishing

24 Havnefest er sommerfest

25 Sætter Østersøen på international dagsorden

26 Færre og færre fartøjer på Bornholm

29 Benyttelse og beskyttelse

30 Rav i torsk på Grønland

31 Seismik skræmmer sej væk

Nye strategier og visioner

for havnens fremtid er på

vej. De udvikles i tæt dia-

log med brugerne.

De positive takter på fiskeri-området fortsætter på Skagen Havn. Med udgangen af august 2008 kunne havnen konstatere, at mængden af sild lå på niveau med samme periode i 2007. - Dertil kommer den seneste fusion inden for sildeindustrien, Skagerak Pelagic, der giver os en forventning om, at vi som havn står styrket i forhold til, hvor de fremtidige sild skal lan-des, mener havnechef Willy B. Hansen.

God startMen de positive toner høres ikke kun på det pelagiske område. På konsumsiden har etablerin-gen af Fisketerminalen fået en god start. - Fisketerminalen har nu været færdig og arbejdet i nogle måne-der, og alle aktører i området

melder tilbage, at de er meget tilfredse med de nye og nyreno-verede faciliteter. At der i samme projekt er indrettet en miljøven-lig vaskeplads til lastbilerne, der transporterer fisken, i umiddel-bar nærhed af terminalen, er kun yderligere et aktiv for brugerne. Også på selve auktionen er der travlhed i disse dage, hvor der er mange hummerlandinger, siger havnechefen. I henhold til statistikkerne fra FD er Skagen Havn p.t. den største landingshavn for jomfruhum-mere i Danmark. For Skagen Havn og aktørerne er det derfor vigtigt at videreudvikle områ-det, da det er en konsumart med højværdi, der som forretnings-område passer godt til havnen i forhold til fangstpladser m.v. Fokus på fremtidige landinger af jomfruhummere er af samme grund en væsentlig del af den nye strategi, som Skagen Havn arbejder på.

Visioner frem til 2015- I de seneste år har vi haft succes

med havnens strategier i en sådan grad, at der nu arbejdes med en ny visions- og strategiplan, nem-lig Vision 2015. Strategiarbejdet foretages i dialog med mange af havnens brugere og ventes at lig-ge klart til bestyrelsens godken-delse primo december 2008. Den eksisterende vision for Skagen Havn er på flere områder, især indenfor fiskeriet, blevet overha-let af den virkelige verden. Men det er jo en luksussituation at stå i, mener Willy B. Hansen. - Derfor har havnens ledelse og bestyrelsen haft fokus på at skabe nye rammer for havnens udvikling frem mod 2015 – en udvikling, der naturligvis bredes ud over flere forretningsområder end selve fiskeriet, tilføjer han.

Ny kaj og rampe- Det at vi har skabt et stort nyt erhvervsareal til udlejning til både eksisterende og nye virk-somheder, samt at vi nu bygger 170 meter kaj med ni meters vanddybde og roro-rampe skal være med til at skabe og udvik-

le nye forretningsområder i de kommende år. Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med flere, større forretningsområder, og det er vores klare forventning, at vi vil se en væsentlig udvikling på det nye erhvervsareal i de næste år, siger Willy B. Hansen.Der skal dog ikke af disse grunde herske tvivl om, at Skagen Havn er en fiskerihavn, hvor kerneom-rådet ligger inden for det pela-giske fiskeri. Det vil også være havnens fokus fremadrettet.- Men vi skal samtidig ikke være blinde for nye tiltag både inden for og uden for fiskeriet, som kan være med til at sætte præg på udviklingen i fremtiden, slutter Willy B. Hansen.

Af Karen Sloth

Sild og hummere over kajen i Skagen

SKAGEN

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 84

Om halvandet år er en

ny skipperskole klar til at

honorere fremtidens krav

fra både fiskerflåden og

handelsflåden.

50 mio. kr. Det er lige i øjeblikket budgettet for Skagens nye skipperskole, der ganske vist vil flytte skolen lidt længere væk fra de nuvæ-rende 50 meter fra kajkanten til omkring 200 meter fra havudsig-ten, men til gengæld også åbne nye udsigter.Den nye skole skal bygges, fordi den nuværende simpelthen er for lille. Man mangler bl.a. moderne grupperum til uddannelsen, hvor de studerende kan trække sig til-bage og få den fornødne arbejds-ro, og samtidig stiger elevtallet støt med i dag op til 100 elever i perioder alt efter kursusforløb og med et fast årsindtag på ca. 70.

Stor søgning- Omskolingsopgaver for både fiskerflåden og handelsflåden fylder meget, og så har vi jo vores HFSØ-studerende, lige-som vi i kraft af radiokursister har et stort og nært samarbejde med Sverige, der bidrager med op til 20 studerende ad gangen, der tager et General Operator Certificate (COC) her hos os, siger forstander Jørgen Chr. Jen-sen, Skagen Skipperskole.Den store søgning til skolen har man hidtil klaret ved i kortere og længere perioder at inddrage det lokale sømandshjems festsal til undervisningsformål, men det er ikke holdbart i længden.Det fik skolens bestyrelse til at gå i gang med at søge diverse fonde til støtte for byggeriet af

en helt ny skole, og det syntes Søfartsstyrelsen heldigvis også var en rigtig god idé.- Det er vi selvfølgelig rigtig glade for – ikke mindst fordi idéen er modtaget uden forbe-hold – og det fundamenterer, at det, vi udfører på skolen, skaber respekt og signalerer, at det er noget, der skal bevares, mener Jørgen Chr. Jensen.

Århundredets simulatorDen nye skole får til huse på Skagens nye havneareal, hvor der er reserveret 3800 m² – heraf bliver ca. 2000 m² bebygget.- Desuden kan vi garantere, at indholdet i skolen siger spar-to til alt, hvad man kender. Vi får simpelthen århundredets simula-tor. Vi får ikke bare en bro med de situationer, der nu traditionelt kan arbejdes med der, men også en bro med de fiskesøgningsin-strumenter, der kræves inden for netop dette erhverv, siger Jørgen Chr. Jensen.Det betyder bl.a. også, at der på skolen sættes fokus på noz-udstødning – det er jo i søfar-ten som så mange andre erhverv vigtigt i disse år at minimere såvel brændstofforbruget som udslippet af skadelige stoffer til naturen.

Miljø i fokus- Vi ser det jo hele tiden. Skibe pålægges begrænsninger, men heldigvis kan vi da sige, at i for-hold til de mængder, der trans-porteres ad gangen, er skibsfar-ten stadig den mindst forure-nende. Men selvfølgelig skal vi hele tiden have fokus på de løsninger, der forurener mindst, fastslår han.Miljøet er således i fokus i undervisningen, og det er meget vigtigt, for en stor del af ele-

verne har en drøm om, at de via deres indgang i erhvervet ender som skibsredere og dermed som arbejdsgivere med ansvar for både miljø, økonomi og perso-nale – og for den sags skyld for meget mere.

Flere under samme tagIkke alle får opfyldt den drøm, de kommer med, men Skagen Skipperskole giver dem i hvert fald søstøvlerne på og bestræber sig på, at de skal være i forreste række, når de slippes løs.I første række bestræber Ska-gen Skipperskole sig på, at ele-verne skal dele uddannelse med andre. Derfor regner man også med, at det nye hus skal have plads nok til, at man kan invi-tere beslægtede erhverv inden for, der kan bidrage positivt til et læringsmiljø – hvad enten det så er shippingvirksomheder, fiske-riforeninger eller andre. Helst et

mix af handels- og fiskeriflåden, så alle kan få søstøvlerne på til gavn for erhvervene og for et Danmark, der skriger på mari-time medarbejdere.

Af Karen Sloth

Skagen Skipperskole giver erhvervene søstøvler på

FAKTA• Skagens nye skipper-skole skal bl.a. finansieres af fondsmidler• Målet er en indvielse i 1. kvartal af 2010• Samlet opførelsessum inkl. inventar er 50 mio. kr.• Bygherren forpligtes til som en del af handlen at byde på de i dag eksiste-rende bygninger – og køen er allerede lang• Bygningerne forlades med en vis vemod, men eleverne bor stadig tæt på centrum, og det er med til at give sko-len vind i sejlene.

På denne fordelagtige position mod syd og nær havet er det tanken, at Skagens nye skipperskole indvies om halvandet år.

SKAGEN

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 5

Havnen er centrum for

erhvervslivet på toppen af

Danmark.

Mere end tilfredsstillende.Sådan vurderede havnechef Wil-ly Hansen, Skagen Havn, med ægte jysk beskedenhed havnens resultat for 2007, da årsberetnin-gen tidligere på året blev sendt ud.Igen kunne havnen udråbe sig til Danmarks største fiskerihavn, og det bekræfter nødvendigheden af de summer, der bruges til inve-steringer – ikke mindst på dem, der er fokuseret på faciliteter for det pelagiske fiskeri. I år opprio-riteres desuden ferske landinger til konsum i 2008 med den nye fisketerminal, ligesom man ser frem til at tage havneudvidelsen i brug og skabe nye udviklings-muligheder for kommende og eksisterende virksomheder.De gode resultater blev opnået i et år med et tilsvarende rekord-højt antal anlægsprojekter, hvor der er investeret 96 millioner kroner i Skagen Havn.

Positive talEn analyse har desuden sat fokus på havnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet samt den beskæftigelsesmæssige effekt af Erhvervsklynge Ska-gen Havn. Analysen indeholder flere positivt overraskende tal omkring den værditilvækst og beskæftigelse, der skabes gen-nem havnen og de tilknyttede virksomheder og underbygger således den eksisterende opfat-telse af, at Skagen Havn er et center for vækst og erhvervsud-vikling og dermed repræsenterer et stort erhvervspotentiale for hele landsdelen. Skagen Havn har endvidere udarbejdet en analyse og rap-port omkring betydningen for lokalsamfundets erhvervsøko-nomi. Den blev præsenteret på et offentligt møde i foråret og afslørede, at havnen danner ram-me om en direkte og indirekte beskæftigelse på flere end 1900 personer i privat regi. Medregner man den afledte effekt, drejer det sig om en samlet beskæfti-gelse på flere end 2300 perso-ner. I disse tal indgår i øvrigt

ikke effekten af den betydelige turismeaktivitet, der udspringer omkring Skagen Havn.

Et samlingspunktSkagen Havn er dermed sam-lingspunkt for en erhvervsklynge med afgørende betydning for værdi- og indkomstskabelse i den nordlige del af Danmark. Havnens samlede indkomstdan-nelse nærmede sig således en mia. kr. sidste år. Det er lig med ca. 25 procent af den tidligere Skagen Kommunes indkomst-skattegrundlag. Analysen blev udført af GEMBA Seafood Consulting og Syddansk Universitet (SDU).Den understreger og belyser også den store tyngde og cen-trale rolle, Skagen Havn har for erhvervsaktiviteten og værdiska-belsen i Skagen By, Frederiks-havn Kommune og den nord-lige del af Region Nordjylland. Oplandsanalysen afdækker yder-ligere den beskæftigelsesmæssi-ge betydning af Erhvervsklynge Skagen Havn.

Styr på fremtiden- Fremtiden er der også styr på. Den fremadrettede vision og strategi er under omformulering og redigering. Havnen er i den situation, at udviklingen gennem få år på flere punkter har over-halet den vision, der blev skabt i forbindelse med havneoverta-gelsen. Det er positivt, at der er skabt såvel et økonomisk som organisatorisk grundlag på hav-nen som helhed, der kan være med til at løfte udviklingen. Men på den baggrund er der også behov for et strategisk arbejde med de fremadrettede planer, siger Willy Hansen.Så 100 års jubilæet i det for-gangne år vidnede med investe-ringer på tæt ved 100 mio. kr. om en særdeles livskraftig 100-årig med mod på nye eventyr og udfordringer.

Af Karen Sloth

Skagen Havn satte rekord

Skagen Havn er med store fremtidsplaner klar til at tage fat på de næste 100 år.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 86

www.skagen-havn.dk110.000 m² erhvervsgrunde med en unik beliggenhed klar til udlejning.

I 2009 står 170 meter ny kaj med 9 meters vanddybde og

RO-RO rampe med interna-tionale standarder klar

Fire virksomheder er gået

sammen for at sikre frem-

tiden.

Konsolideringen inden for silde-industrien fortsætter.Senest har tre sildefileterings-virksomheder for kort tid siden indgået en betinget aftale om fusion med Erik Taabbel Fiske-eksport A/S. De tre parter er Uni-Fish, Essi og Skagerak Fiske-eksport A/S (pelagisk) og ejes af Skagerrak Holding A/S. - Fusionen med Erik Taabbel Fiskeeksport A/S sker for at styrke positionen på et turbulent, globalt marked med store udfor-dringer både inden for råvaretil-førsel og afsætning. Derfor sam-ler vi aktiviteterne, så vi råder over både større kapacitet og knowhow, siger direktør Peter

Kongerslev fra Skagerrak Pela-gic A/S, der bliver det nye sel-skabs navn.- Konsolideringen er nødvendig, for fiskeriet er helt anderledes i dag med færre, men større skibe. Det betyder, at vi skal kunne håndtere store laster ad gangen, og da der desuden er tale om let fordærvelige varer, skal vi også kunne gøre det hurtigt, under-streger han.Skagerrak Pelagic vil efter en omfattende omstrukturering og modernisering af de fire silde-industriers anlæg koncentrere produktionen af syrnede og for-ædlede sildeprodukter – bl.a. marinerede sild – i Skagen, mens produktionen af ferske og frosne sildeprodukter koncentreres i Hirtshals, hvor også produktio-nen af makrel og rogn skal finde sted.Omsætningen i Skagerrak Pela-

gic vil nærme sig 500 mio. kr., og den nyfusionerede virksom-hed vil beskæftige ca. 200 med-arbejdere.Direktionen sammensættes af adm. direktør Iver Espersen, direktør Peter Kongerslevog økonomidirektør Kim Ben-nedsen.Direktør V.G. Mikkelsen, Erik Taabbel Fiskeeksport A/S, har derimod i en alder af 69 år beslut-tet ikke at fortsætte sit mangeåri-ge virke i dansk fiskeindustri og er derfor gået på pension.- Skagerrak Pelagic vil håndtere ca. 60 % af den danske produk-tion af sildeprodukter. Hvoraf langt den største del afsættes på eksportmarkederne. Men herud-over er gruppen leverandør til væsentlige danske producenter af sildehalvkonserves.Sammenlægningen omfatter ikke Skagerrak Gruppens Rederi,

Lakseindustri, Nyfrost samtTransportafdeling.

Af Karen Sloth

Ny sværvægter i dansk sildeindustri

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 7

Læsøfiskerne betaler over-

pris for diesel

Læsøs borgmester Olav Juul har været i pressen og brokke sig over, at fiskerne på Læsø skal betale overpris for at få fyldt die-sel på fartøjerne. Han har endda bedt Konkurrencestyrelsen se på sagen – men det vil den ikke. Det har gjort ham harm.- Det fremmer jo afviklingen af øen. En ting er jo, at vi skal betale, hvad en vare koster. Men når man føler sig kaldet til at tage en ekstra høj pris på Læsø, så er det at udbytte nogle, der ikke kan

gøre noget ved det, siger han.Konkurrencestyrelsen mente allerede tidligt på året, at sagen ganske enkelt var for ubetydelig at bruge ressourcer på, oplyser borgmesteren. Desuden lagde man vægt på olieselskabernes udsagn om, at når dieselen var 50 øre dyrere pr. liter på øen, var det fordi transporten var dyre-re end til andre steder i landet. Men borgmesteren har ikke ret. Konkurrencestyrelsen har faktisk kontaktet olieselskaberne og fået svar tilbage.Umiddelbart kan man også undre sig over, at dieselen så ikke er dyrere på Bornholm.

6 øre til transportLæsø kommune tog sig tid til at beregne og fandt ud af, at trans-porten kun belastede prisen med seks øre pr. liter. Altså var der angiveligvis tale om en speciel ”Læsø-afgift” til selskaberne på 44 øre pr. liter diesel.Borgmester Olav Juul er dermed, i hvert fald af Konkurrencesty-relsen, henvist til blot at håbe på, at fiskerne forbliver på øen. Vi er jo afhængige af den fastboende del af befolkningen, som han siger.Men han behøver ikke være så bekymret alligevel.Han skal blot henvise fiskerne

til f.eks. Q8, der har ens liste-priser over hele landet. Der er ingen forskel på, om man tanker i Strandby, i Nexø, i Gilleleje eller på Læsø.- Vi ved godt, at nogle selskaber opererer anderledes og vi ved også, at Konkurrencestyrelsen faktisk har undersøgt sagerne for nogen tid siden. Men vi har altså de samme listepriser over hele landet, siger kommunikations-chef Jytte Bolff-Sneedorff, Q8.

På kanten til at kunne svare sigStatoil er et af de selskaber, der tager mere for dieselen på Læsø.

Borgmester påstår:

Nogen ”avisand” er det måske ikke, men selvom borgmester Olav Juul, Læsø, siger, at olieselskaber lægger 50 øres ”Læsø-afgift” på hver liter diesel, så tager i hvert fald Q8 nøjagtigt samme pris over hele landet. Også på Læsø.

FOTO

: JAC

OB

C. K

ROG

SGA

AR

D

SKAGEN

Daconet er nu klar med et nyt 2008-2009 katalog med “Alt godt til Havet”!

I kataloget finder du et bredt udvalg indenfor kvalitetsprodukter til primært garn- og ruse-fiskere.

Ring og få tilsendt et gratis katalog.

Marius Jensensvej 11, 7800 Skive

Tlf: 97 52 06 33 Fax: 97 51 06 00

daconet@daconet.dk www.daconet.dk

ALT GODT TIL HAVET

Og det passer meget godt med de ca. 50 øre pr. liter, som Olav Juul henviser til.Selskabet fortæller dog, at man har svaret netop Konkurrence-styrelsen på en skrivelse med klagen fra Læsø.- Vi har ganske vist ingen ”Læsø-afgift”, men det er rig-tigt, at vi operer med forskellige priser afhængigt af stedet, siger Peter Rasmussen, forsyningsaf-delingen hos Statoil.Han forklarer dog, at Læsøs borgmester sammenligner æbler med pærer.- Når han sammenligner med Frederikshavn, er der tale om to

forskellige produkter. I Frede-rikshavn er det 1000 ppm, mens det på Læsø er 50 ppm. Det hentyder til indholdet af svovl i dieselen og produktet i Fre-derikshavn er altså er ”ringere” produkt, siger Peter Rasmussen, men tilføjer dog, at der intet er i vejen med Frederikshavn-die-selen.Forklaringen er, at man på Læsø har langt mindre lagerkapacitet og derfor også bruger lageret til fyringsolie. Og denne olie skal være renere, end fiskeri-dieselen. - På Læsø har vi et begræn-set salg og derfor et lille lager.

Samtidig er produktet i Frede-rikshavn en ”selvhenter”, mens vi på Læsø kører dieselen ud i tankbil. Chaufføren skal have løn og bilen skal også have sit. Så derfor er omkostningerne højere. Dertil kommer, at hvis borgmesteren kan transportere vores diesel til øen for 6 øre, er vi yderst interesserede. Vi giver 8,6 øre pr liter for færgen alene, siger Peter Rasmussen.Han oplyser samtidig, forskel-len på de to produkters indhold af svovl giver en merpris på 15 øre på Læsø-dieselen.- De samlede omkostninger for at levere dieselen på Læsø er

i virkeligheden over 75 øre pr liter. At vi ikke har valgt at tage denne ekstra-pris, men nøjes med de 50 øre, er nærmest af godgørenhed, siger Peter Ras-mussen, som generelt siger om Læsø, at markedet er så lille, at det er på kanten til at kunne svare sig.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 9

135 millioner Der er landet mere fisk

end i samme periode

sidste år, men priserne er

faldet

Efter første halvår mangler dan-ske fiskere at lande fisk for 135 mio. kr., hvis man da vil være på højde med sidste år. Nedgangen er et fald på 10 pct. i værdi, men der er samtidig tale om en landingsmængde, der er steget 10 pct. Samtidig har brændstof-priserne ligget pænt over sidste års niveau.Konsumfiskeriet landede for 73 mio. kr. mindre – 916 mio. kr. - hvilket er en nedgang på 7 pct. Mængden steg 4 pct., men gen-nemsnitsprisen faldt 11 pct.I industrifiskeriet blev der landet fisk for 287 mio. kr. og her lan-dede man faktisk 17 pct. mere, men prisen faldt i gennemsnit 26 pct. Det betyder samlet set en værdimæssig tilbagegang på 13 pct.De 226 mio. kr. blev hentet på tobis og det er en forøgelse på 11

pct. i forhold til sidste år. Mæng-demæssigt blev der landet 49 pct. flere tobis.Til gengæld var værdien af tobis-fiskeriet 42 mio. kr. – 22 pct. mindre – og af blåhvillingfiske-riet 19 mio. kr., hvilket er 71 pct. mindre end i 2007.

Torskene – og de andreTorskefiskeriet følger den gene-relle tendens, når det gælder mængden. Der blev nemlig landet 4 pct. færre torsk, men bruttoindtjeningen blev alligevel på 246 mio. kr., fordi den gen-nemsnitlige kilopris steg 4 pct. Dermed er niveauet samlet set på højde med sidste år. Prisen blev i gennemsnit 17,60.Fra Kattegat/Skagerrak steg de landede mængder med 12 pct. og bragte dermed indtjeningen 17 pct. højere op end sidste år. For ikke bare steg mængden, prisen steg også fra 28,20 til 29,62.I Nordsøen lå torskefiskeriet på linje med sidste år, både hvad mængde og indtjening angik. Derfra kom der torsk for 43 mio. kr. Til gengæld faldt mængden

Not- og kombinationsfartøjerne fik en nedgang i bruttoindtjening på 5 mio. kr. under sidste års niveau. Det er en nedgang på 5 pct.

FOTO

: OLE IV

ERSEN

Fransk fartøj idømt bøde

og konfiskation på 1,2

mio. kr.

Det gik ellers så godt, da det franske fartøj ”Bruix” drog på fiskeri ved Færøerne. Problemet blev dog, at man ikke havde til-ladelse til at fiske i området og at man efterfølgende ikke syntes, man ville kontrolleres og derfor forsøgte at flygte ind på engelsk område – forfulgt af ”Hvidbjør-nen”.

Hele sagen endte med den hidtil største bøde, der er uddelt i fær-øsk farvand.Det hele skete i februar sidste år, men først i år er politiet blevet færdig med sagsbehandlingen.Bøden for dels at fiske ulovligt, dels at stikke af er på 233.000 kr. Og den er ikke hidtil over-gået i dette område. Dertil kom-mer så konfiskation af fangsten og øvrige udgifter på omkring 960.000. Og oveni kommer også konfiskation af redskaberne.Føreren af fartøjet har ”vedtaget” afgørelsen og skal derfor ikke i

retten. Der skal blot lige indbeta-les de lige knap 1,2 mio. kr.På havet var det lidt smådrama-tisk, idet ”Hvidbjørnen” beor-drewde ”Bruix” til at følge med til Thorshavn. Det accepterede skipperen, men hans redersyntes ikke om ideen. Og det måtte han så adlyde.Derfor stak skipper af ind i bri-tisk farvand, hvor det engelske inspektionsfartøj ”Vigilant” så overtog overvågningen. Ikke desto mindre lykkedes det det franske fartøj at komme til Skot-land og lande havkat-fangsten.

Og det lykkedes også at få tre kølecontainere væk. Først da disse var på vej over ”grænsen” mellem Skotland og England, fik man fat på dem. Og det endda via Interpol.Endelig sluttede sagen, da rede-riet accepterede at stille en bank-garanti på 1,2 mio. kr., forlod havnen i Skotland og fik fang-sten transporteret til en auktion i Spanien.

Den sved!

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 810

kr. nedaf torsk fra Østersøen med 6 pct. Dermed faldt bruttoindtjeningen 4 pct. til 168 mio. kr.Der blev landet rødspætter for 106 mio. kr., hvilket er 13 pct. mindre. Mængden faldt 6 pct.Også tungefiskeriet gik ned – 8 pct. – til en indtjening på 47 mio. kr. brutto. Men her blev mængden forøget med 15 pct. – gennemsnitsprisen faldt mærk-bare 20 pct. fra 108,15 til 86,92 kr. kiloet.Der blev landet sild for 114 mio. kr. Det er en stigning på 4 pct. og skyldes blandt andet, at der blev landet 6.000 tons mere – en stigning på 14 pct. Dermed er det ikke overraskende, at gen-nemsnitsprisen faldt – fra 2,58 til 2,36. Et fald på 9 pct.Aftagerne måtte nøjes med 11 pct. færre jomfruhummer. Og da priserne samtidig faldt 14 pct. fra

78,49 til 67,74, gav det en brut-toindtjening på 110 mio. kr. 23 pct. mindre.Blåmuslinger blev der landet 40 pct. færre af, mens bruttoindtje-ningen faldt 46 pct. til 23 mio. kr.Fordelt på regionerSer man på bruttoindtjeningen efter, hvor fartøjerne er registre-ret, var der i første halvår et fald i Vestjylland på 58 mio. kr. Far-tøjerne her landede for 463 mio. kr., hvilket er 11 pct. mindre.I Nordjylland faldt bruttoindtje-ningen med 38 mio. kr. til 459 mio. Det er et fald på 8 pct.I Østjylland og på Øerne blev bruttoindtjeningen 211 mio. kr. Det er 11 pct. og 27 mio. kr. mindre.Og på Bornholm faldt indtje-ningen 12 mio. – 12 pct. – til 93 mio. kr.

FarvandeNordsøen bidrog til bruttoindtje-ningen med 649 mio. kr. Det er faktisk 3 pct. mere, end sidste år.Skagerrak bidrog med 47 mio. kr. mindre end sidste år. Det er et fald på 18 pct. til 212 mio. kr.I Kattegat kunne man hente fisk for 68 mio. – 17 mio. eller 20 pct. mindre end i samme periode sidste år.I Vestlige Østersø blev brutto-indtjeningen 78 mio. kr. Det er 33 pct. mindre, mens den østlige Østersø bidrog med 176 mio. kr. mod 182 i 2007. Det er et fald på 3 pct.Fra andre farvande kom der – som følge af blåhvillinge- og rejefiskeriet – bruttoindtjening for 43 mio. kr. Det er et fald på 59 mio. og svarer til et fald på 58 pct.

FartøjerneNår man så fordeler indtjeningen på grupperne af fartøjer viser det sig, at trawlerne fik en nedgang på 111 mio. kr. eller 11 pct. De hentede samlet set fisk for 891 mio. kr.For not- og kombinationsfartø-jerne var der tale om en nedgang på 5 mio. kr. til 89 mio. Det er et fald på 5 pct.Snurrevodsfartøjerne hentede fisk for 74 mio. kr. – 8 mio. kr. mindre.Og for krog- og garnfartøjerne var der en nedgang på 11 mio. kr. til 172 mio. Det er en reduktion på 6 pct.

og fi nd ny viden om erhvervsfi skeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.*

NYHED: FIND ARTIKLER OG MAGASINER FRA FISKERBLADET

Find alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter. Læs alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF.Søg efter interessante artikler.Gem interessante artikler på din personlige boghylde.*og meget meget mere

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser Fisker-Bladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

Du kan bladre i FiskerBladet

Du kan forstørre zoome ind i to niveauer

Du kan printe FiskerBladet

Se mere pa FiskerBladet.dk

Ga ind pa FiskerBladetSide 1

* Patent Pending teknologi

OG DET ER 100% GRATIS

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 11

Greenpeace dokumenterer

udslip fra platforme

Som bekendt udleder boreplat-forme såkaldt produktionsvand. Der er 400 af dem i Nordsøen, så det bliver til en del. Greenpeace har foretaget en inspektion fra luften af 75 af dem og mange steder observerede man olieplet-ter på havoverfladen. De største fandt man på både danske, engel-ske og norske platforme, nemlig Tyra East og Gorm, Dunlin og Thistle og Statfjord B og Brage.Biolog Christian Bussau, Green-peace, mener, at den langsigtede effekt af forureningen er lige så stor som hvis et tankskib havare-rede og lækkede al olien.

Produktionsvandet er en blan-ding af olie, vand og gas. På platformen skiller man så skæg fra snot og hælder vandet tilbage i havet. Men det indeholder sta-dig olierester.- Produktionsvandet, der havner i havet igen, må ikke indeholde mere end 40 gram olie pr. kubik-meter. Men kan man være sikker på, at det holder, spørger Chri-stian Bussau retorisk.Ifølge Oslo/Paris-kommissionen blev der i 1984 smidt 1.700 tons olie i havet igen. Ti år senere var tallet 6.000 tons og 11 år senere – i 2005 – 13.000 tons.Greenpeace gør opmærksom på, at olien optages af muslinger og krebsdyr – for derefter at havne i fisk – og til sidst i mennesker.

Fiskerikontrollen har brugt

sommer til at granske

bilag

Fiskeriinspektør Finn Vind har, sammen med sine medarbejdere, ikke bare brugt sommeren på at holde ferie. De har gransket en stor samling bilag, som de beslaglagde på fire jyske samle-centraler i juni. Og de har endda haft hjælp af SKAT.Baggrunden var en mistanke om, at der kom fisk ind, der ikke finder vej til Fiskeridirektora-

tets statistikker og opgørelser. Og som derfor går uden om de danske kvoter.- Vi er ikke færdige endnu, men der har vist sig steder, hvor opgø-relserne over, hvad der er solgt og hvad der er købt ikke stem-mer overens. Andre steder ser det ikke så slemt ud, siger Finn Vind.Han vil endnu ikke ud med, hvilke samlecentraler, der skal ind og forklare sig nærmere – for man arbejder stadig på at få et samlet overblik.

Produktionsvandigen i kikkerten Lang vej mod målet

POLAR FISH 2008Sisimiuni septembarip 12-aniit 14-anut 2008-imi

12. - 14. september 2008 · Sisimiut, Grønland

Sisimiut KommuneaSisimiut Kommune

www.polar-fish.net

Kalaallit Nunaanni aalisarneq pillugu saqqummersitsineqFiskerimesse i Grønland

Sisimiuni Inuutissarsiornermut SiunnersuisoqatigiiffikSisimiut Erhvervsråd

Mediepartner: FiskerBladet

Annertunerusumik paasisaqarusukkuit uku arlaat attavigisinnaavat:Evan Dyran imaluunniit Else Herfort Oqarasuaat: +45 99 35 55 55 – E-mail: ehe@akkc.dk

For yderligere oplysninger kontakt: Evan Dyran eller Else HerfortTlf.: +45 99 35 55 55 - E-mail: ehe@akkc.dk

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 812

Thyborøn Havn er og vil også i fremtiden være en erhvervs-dynamo. Havnenes betydning som kata-lysator for erhvervsudviklin-gen er veldokumenteret. De 1.000 arbejdspladser på Thy-borøn Havn genererer privat beskæftigelse for omkring 1.700 personer. Hertil kommer den turistmæssige og offentlige beskæftigelse.Havnens store investeringer

følges nu op af meget betyde-lige investeringer fra de private virksomheder, som arbejder i Thyborøn. Netop nu er det især investeringer i skibe og anlæg til råstofindvinding og sorte-ring.Godsomsætningen er for første halvår vokset med 50 %. Der er forberedt udvidelser, som også vil give yderligere frem-gang, men på lidt længere sigt, er det en forudsætning for fort-

sat udvikling, at infrastruktu-ren ”til og fra” Thyborøn Havn forbedres.Derfor arbejder vi for en motor-vej til Holstebro og forbedrede besejlingsforhold i Thyborøn Kanal – og tror på forståelse for behovet.

Moderne fiskerihavn med Inter-netsalg af ”frisk fersk fisk”Thyborøn Havn er kendt som en af de største fiskerihavne i

Danmark – og i fiskerikredse som en moderne havn med Internetsalg af ”frisk fersk fisk” og fokus på høj kvalitet. TripleNine er en førende virk-somhed indenfor industrifiske-riet, med store satsninger på kvalitetsudvikling af fiskemel og olie. Konsumcenteret er formentlig Europas mest moderne, og der handles direkte over Internettet med professionelle opkøbere

To motorveje til ThyborønFISKERBLADET SEPTEMBER 2008

- en ”sort motorvej” til Holstebro Nord og en ”blå motorvej” lige til døren.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 13

i hele Danmark og resten af Europa.

En af Vestkystens store gods-havne.Thyborøn Havn er blevet en betydende godshavn med ca. 15 % af Vestkysthavnenes samlede godsmængde. Havnen og Havnens virksom-heder oplever en voldsom eks-panderende godsomsætning.Siden Thyborøn Havn for 7 år siden blev kommunal selvsty-rehavn pr. 1. januar 2001, er godsomsætningen til Thyborøn 3 doblet – og forventningerne er at godsmængden de kom-mende 7 år 4 dobles.

Havn og virksomheder inve-sterer.Siden etableringen af den kom-munale selvstyrehavn er der investeret for ca. 150 mio. kr. i Thyborøn Havn – godt hjulpet på vej af FIUF-midler fra EU.Samtidigt er der investeret end-nu mere af virksomhederne på havnen. På det allerseneste er det især investeringer i skibe og anlæg til råstof-indvinding og -sortering. Den sorte motorvejForventningerne er en motor-vej til Holstebro Nord – så afstanden til et effektivt vejnet bliver minimeret.

Det vil være af stor betydning for virksomhedernes gods-transporter, og Thyborøn Havn håber og tror på, at det bliver gennemført.

Den blå motorvejHer har Thyborøn Havn igang-sat undersøgelser af mulighe-derne for etablering og sikring af 10 meters vanddybde. Vi forventer at kunne fremlægge resultatet af disse undersøgel-ser i starten af næste år og må så forsøge at skaffe muligheder for at gennemføre en fremtids-sikring af Thyborøn Havn.

Fremtiden for Thyborøn HavnThyborøn Havn bør i kraft af sin geografiske placering også i fremtiden have en naturlig plads som en betydelig fiske-rihavn, som råstofcenter (især baseret på indvinding af søral fra Nordsøen), som Regional erhvervshavn og forment-lig også som en spændende, levende og autentisk turist attraktion.Hertil kommer mulighederne for at støtte den regionale udvikling i et udkantsområde – det må vi have landspolitisk forståelse for - så ”det store samfund” også medvirker posi-tivt til den udvikling.

- ny muligheder for

omsætning af ”frisk

fersk fisk”.

Nu står Den Hvide Hal efter ombygningen færdig til at modtage nye beboere, som er mindre virksomheder, der forarbejder og omsætter ”frisk fersk fisk”.Da planlægningen af ombyg-ningen startede for 3½ år siden, i starten af 2005, var der ingen, som forudså, at det ville blive et så langt og sejt træk. Bl.a. travlhed blandt håndværkere og høje priser i 2007 var en væsentlig årsag til, at projektet blev udskudt. Indvendigt i hallen er indrettet lokaler til 4 iværksættere og mindre virksomheder indenfor fiskeforarbejdning, og lokaler-

ne vil med supplerende tilpas-ninger efter virksomhedernes individuelle behov være ideelle til fødevareproduktion.Der er i forbindelse med ombyg-ningen etableret lokaler til kon-tor, frokostrum, omklædning, bad og toilet, samt forsyning med vand, el, kloak, varme og køl, hvilket er med i den leje, der skal betales for lokalerne. Virksomhederne skal selv ind-rette sine produktionslokaler med maskiner, kølerum mm.

Den Hvide Hal er oprindeligt opført i 1971, og fremstår som en markant bygning i bybille-det. De hvide facader er frisket op, og foran hallen er opført 4 små, røde redskabshuse med tilhørende gårdareal, som afskærmes med et ligeledes rødmalet plankeværk.

Som den første lejer er Chri-

sten Mollerup Jensen den 1. juli flyttet ind i det nordvest-lige hjørne af hallen. Christen Mollerup er endnu ikke helt

færdig med at indrette sig i de ny lokaler, men udtrykker stor tilfredshed med forholdene.

”Den Hvide Hal”

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 814

- trods lavere landings-

værdi i første halvår

2008.

Der er sket kolossalt store ændringer indenfor industrifi-skeriet i det seneste år. Flå-den er blevet mindre, Triple-Nine har indstillet landinger i Esbjerg, priserne er faldet på fiskemel, mens de fortsat er rigtig gode på den fiske-olie, som er næsten uundværlig for det fortsat stigende fiske opdræt.

De samlede norske landinger af industrifisk i Danmark er faldet med ca. 80 % - til kun

at udgøre landinger for samlet 39 mio. kr. i alle danske havne i første halvår 2008. Alene i Thyborøn var der for samme periode i 2007 landinger for over 100 mio. kr.Endelig er brændstofpriserne steget meget markant.

Samlet set er det dog klart en succes for industrifiskeriet i Thyborøn. Landingerne for hvert enkelt danske fartøj har været gode, og der er tjent penge. Der har været et rigtig godt fiskeri, og bestanden har været så stor, at der ikke har været kvotemæssige barrierer for fiskeriet.Thyborøn Havn har haft en

samlet tilbagegang i landings-værdien (på ca. 32 mio. kr.), men øger alligevel markedsan-delen fra 24,5 % til nu 29,9 %.Samtidigt er en del andels-haverne i højsæsonen blevet omdirigeret for at lande i andre havne – og der er dermed behov

for at se på, hvordan kapacite-ten på fabrikken i Thyborøn kan forøges for at sikre den kommende sæsons landinger.

Der er velfortjente og tiltrængte lyspunkter for et erhverv under pres og store forandringer.

Succes for industrifiskeriet i Thyborøn

F I S K E R I U D D A N N E L S E R N E

VoksenuddannelsenSikrer at du løbende kan havedine papirer i orden:

3 ugers kursus i søsikkerhedSøsikkerhed for erfarneROC og LRCMedicinkiste B og C basis og opfølgningDuelighedsbevis sejlads og motorpasning

Kurserne er AMU kurser meddeltagerbetaling og mulighed forkursusgodtgørelse

UngdomsuddannelsenUngdomsuddannelsen skal sikrelærlinge til fiskeriet.

Strukturen er:

3 ugers kursus i søsikkerhed6 måneder i praktik på fiskeskib22 uger på Fiskeriskolen2 x 6 måneder praktik

Lærlingen får løn under heleuddannelsen, som sluttes meddet blå bevis.

Kontakt:

Vi kommer ud til dig med undervisningsskibet Athene

w w w . f i s k e r i s k o l e n . d k

THYBORØNTelefon +45 9691 9230

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 15

Med en fremgang på godt 60 % i årets første halvår er det tydeligt, at der er en markant udvikling for aktiviteten inden-for godstyperne grus, sten og skærver. Thyborøn Havns største godsområde er kvali-tets søral fra Nordsøen. Samti-digt suppleres aktiviteten med eksempelvis granitprodukter fra Norge.Råstof virksomhedernes kun-der er især betonindustrien, og der leveres dagligt med lastbi-ler til det meste af Jylland.

Etableringen af Sydhavnen har givet grundlag for den store fremgang, og som det er de fle-ste bekendt, er rammerne alle-rede sprængt, og etableringen af en arealudvidelse forventes at kunne gennemføres i det kommende år. Samtidigt inve-sterer alle fire virksomheder betydelige midler i større og mere effektive anlæg. Det forventes yderligere at for-stærke Thyborøn Havns positi-on som en betydelig godshavn på Vestkysten.

Der forventes i fremtiden udskibet større mængder sten og grus materialer fra Havnen i Thyborøn, og det kan forment-lig reducere den forventede

Råstofcenter Thyborøn

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN

TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77

MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

Thyborøn Sejlmageriv/ Jens Kr. Mikkelsen Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · Tlf. 97 83 11 25Sejlmager@mail.tele.dk · www.sejlmager.dk

• Wire • Tovværk • Bådmaling • Bomtelte • Pressenning• Sejl • Hynder • Sprayhood • Sejlertøj • Bådudstyr

40 års erfaring i sejlsyning ...

- et område i vækst og fortsat udvikling.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 816

Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 fredag kl. 09.00-15.00 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Erik Bonde Pedersen privat 75 167 860 mobil 40 355 999 Tilmelding via Lyngby Radioeller fax 96 900 434

stigning i vejtransporten lidt. Godsområdet har - som det var forventet - også fået en stigen-de betydning som forretnings-grundlag for Thyborøn Havn, og denne udvikling forventer vi vil fortsætte, så der etableres et solidt supplement til fiskeri-aktiviteterne i Havnen.

For det danske samfund bety-der det også, at betydelige godsmængder over de kom-mende år vil blive håndteret over Thyborøn Havn, og skal denne opgave også i fremtiden kunne løses godt og effektivt, kræver det politisk opmærk-somhed på det vejnet, som godset fortsætter på. Her er en motorvej til Holstebro Nord af afgørende betydning – men også investeringer i den videre vejforbindelse til Thyborøn trænger sig på.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 17

Thyborøn FiskeauktionHavnegade 15, 2. - 7680 ThyborønKontor: +45 96 90 88 00Tilmelding: +45 96 90 88 10

Hvide Sande FiskeauktionRødspættevej 3 - 6960 Hvide SandeKontor: +45 96 90 88 20Tilmelding: +45 96 90 88 20

www.danskefiskeauktioner.dk

- belysningen af ændrin-

gerne i bølge- og sedi-

mentationsforhold godt

i gang.

DHI har nu indledt de undersø-gelser, som skal forklare hvad der sker i Thyborøn Kanal, og hvordan besejlingsforhold og besejlingsdybde i Kanalen kan forbedres.

De første resultater af DHI’s arbejde er en foreløbig bøl-gemodel, som er baseret på tilgængelige data om dybde-forhold, vind og bølgeforhold. Modellen kan allerede i sin før-ste opsætning, med de forelø-

bige parametre, klart eftervise de forandringer, som vi oplever i det daglige og det tyder godt for mulighederne for at finde årsager og løsninger på pro-blemerne.Modellen kan meget tydeligt reproducere fænomenet med voldsomme bølger ved havnen med dybdeforholdene, som de er i dag. Modellen kan lige-ledes vise at forholdene var anderledes for 3-4 år siden. Dermed vurderes at model-len kan anvendes som værktøj til vurdering af afhjælpende foranstaltninger til at forbedre bølgeforholdene samt vurde-ring af effekten af evt. ændrin-ger i dybdeforholdene.

Nedenstående figurer viser bølgeretningen i Kanalområ-det, som de var i 2004/05.Det ses her tydeligt at bølgerne tidligere passerede forbi hav-nen i god afstand, mens de nu rammer ind på Havnens yder-værker, ligesom de gennem havneindsejlingen forplanter sig til havnebassinerne.

DHI’s undersøgelser vil komme til at omfatte analy-

ser af udviklingen i Kanalen, opstilling af bl.a. numeriske modeller for strøm, bølgeuro, sedimenttransport, og detalje-rede undersøgelser af løsnings-muligheder omkring havnen, påvirkninger af vandskifte i Limfjorden og erosions- og sedimentationsforhold i Thy-borøn Kanal. Virkning af for-længelse og forstærkning af høfdeanlæg undersøges og kan komme på tale som en del af mulige løsninger.

Hermed skulle det gerne lyk-kes at dokumentere, hvordan der kan skabes mindre bøl-geuro i besejlingsområdet til

Thyborøn Havn og i selve hav-nebassinerne.Samtidigt skal det være grund-lag for at vurdere mulighederne for den ny Masterplan 2008-2030 med bl.a. en ændring af indsejlingen til Havnen for større skibe, og i den for-bindelse af samme grund en fremrykning af ydermolerne, samt mindst 10 m vanddybde i besejlingen til Havnen.

Thyborøn Havn vil undervejs tage initiativ til et møde for alle Havnens brugere for at orien-tere nærmere om resultaterne.

Forandringer i Thyborøn Kanal

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 818

- Især støv fra skærver,

sten og grusoperatører

Det fantastisk gode vejr i denne sommer, med en usædvanligt lang tørkeperiode, har givet perioder med støvproblemer og det i et omfang, som vi ikke har set tilsvarende siden 2002.

Støvet er især kommet fra bun-ker og omladning af skærver, sten og grus – hvor de finere materialer blev hvirvlet op af vinden. Kørsel på grusveje har naturligvis ligeledes støvet meget. Mange virksomheder på Thy-borøn Havn har lidt under det – ligesom det har været til gene for nærtliggende beboere. Både virksomheder og borgere har henvendt sig til Havnen, og vi har forsøgt at forklare, hvad

der bliver gjort og naturligvis finde løsninger til at reducere generne.

Thyborøn Havn vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for alle henvendelser. Hen-vendelserne har været kon-struktive, og vi håber, vi har modtaget dem ligeså positivt som de har været rettet til os.Alle henvendelser er naturlig-vis fulgt op – dels med mindre initiativer fra Thyborøn Havn – og dels med drøftelser med de areallejere og godsoperatø-rer, som har været årsag til og har ansvaret for støvgenerne.Vi vil samtidigt gerne sige tak til virksomhederne for altid at tage godt mod vores henven-delser, og den ekstra indsats der af alle er ydet for at redu-cere generne.

Støvproblemer i en tør sommer

Der bliver af alle grus-virksomhederne dagligt vandet med ”ged” for at reducere støvgenerne – både af hensyn til virksomhedernes egne medarbejdere og naboer.

VG ENTREPRENØR A/S, LEMVIG - BILLIGST I 2 LICITATIONER

Reparation af SydhalenTilbuddet lyder på 1.951.530 kr. ex. moms, og det samlede overslag er på 2.2 mio. kr. VG er i gang med arbejdet, som består af genopbygning af skråningen med sand og beskyt-telse med sten på ydersiden. Arbejdet ventes afsluttet inden 1. oktober.

Forstærkning af Søndre MoleTilbuddet lyder på 13.915.564 kr. ex. moms. Projektet omfat-ter udlægning af en 180 m lang stenkastning på ydersiden af molen.Det skal dels forhindre det voldsomme overskyl, som har fun-det sted i de seneste 2-3 år og dels forstærke og stabilisere selve molen, som er bygget i 1962. Den samlede investering er på 15. Mio. kr..

Solidt engagement

NÆRVÆR - KOMPETENCE - DYNAMIKBredgade 2 · 7680 Thyborøn · Tlf 96 63 24 00

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 . 7680 Thyborøn Tlf.: 97831922 . Fax: 97832313 . www.trawldoor.dk

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 19

HavneBagerietv/ Niels Vistisen ApS

Bredgade ThyborønTlf Fax

V/ Henrik Kiilsholm RønnBredgade 5, 7680 Thyborøn

Tlf. 97 83 10 15 - fax 97 83 26 15

KONTAKT TIL HAVNEVAGTEN:

VHF kanal16 el. 97 83 11 88

Thyborøn Havn, Tankskibsvej 4, 7680 ThyborønHavneadministration 96 90 03 10 Havnevagten 97 83 11 88

Se det nyeste om Thyborøn Havn på www.thyboronport.dk

• Motor, maskin- og aluminiumsværksted

• Forhandler af motorerfra Volvo Penta ogDetroit Diesel

Nordsøvej 34 • 7680 ThyborønTlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61E-mail: info@skaarup-salskov.dk

– forlængelsen af Bred-

gade.

Havnetorvet, pladsen ved Den Hvide Hals gavl mod nord anlægges i fortsættelse af den igangværende renovering af Bredgade, og det forventes udført i september-oktober.Bredgades renovering nær-mer sig sin afslutning. Første etape, mellem Havnegade og Svanegade, er næsten færdig, og udførelsen af anden etape, mellem Svanegade og Fjord-gade, er i fuld gang. Derefter

etableres Havnetorvet, mellem Havnegade og havnekajen som tredje etape.Området får således en tydelig ansigtsløftning til gavn for akti-viteterne i hele byhavnsområ-det. Havnetorvet lægges i fliser og forsynes med ny belysning, borde, bænke mv. forhåbentligt til glæde for rigtig mange både lokale og turister.Der er netop taget hul på at lave Havnetorvet, idet Alexan-der Newskis anker er skub-bet lidt til side, for at frigøre sokkelstenene, som skal flyttes lidt.

Havnetorvet

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

Tel. +45 96 900 900Total leverandør i maritim el, elektronik & kommunkation

Nordsøkaj 36 • DK-7680 Thyborøn • Fax: 97 83 24 54www.tsr-as.dk • tsr@tsr-as.dk

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 820

Leder i Nordland Bonde-

lag, Wenche Kristiansen

mener bruddet trygger

fremtiden for bønderne i

nord.

Jubel- Med de forslagene til avtale som lå på bordet i Geneve i går kveld, er det greit at det ikke ble noen WTO-avtale. Med en slik avtale hadde vi ikke kunne hatt land-bruk i Nord-Norge, sier Wenche Kristiansen.

Fiskerne beklagerSammenbruddet i Genève kan ramme norsk fiskerinæring og annen eksport hardt, sier leder i Norges Fiskarlag, Reidar Nilsen. Han mener den landbruksordnin-gen som var foreslått, åpnet for nasjonale tiltak som var gode nok for landbruket.– Faren nå er at de store landene skal inngå tosidige avtaler som rammer eksporten av norsk fisk og annen eksport, sier Nilsen. Han sier fiskerinæringen er den største norske eksportnæringen etter olje. I dag er tollbelastningen på rundt 1,3 milliarder kroner.

Norge eksporterer 95 prosent av sin produksjon til de landene som var representert i Genève. – Ikke rart vi frykter fremtiden. Dette kan koste oss dyrt, sier Nilsen.- Mer sult og fattigdomEn som gir uttrykk for størst entu-siasme over bruddet, er senior-rådgiver Aksel Nærstad i miljø og utviklingsorganisasjonen, Utvik-lingsfondet.Han sier sammenbruddet var det beste som kunne skje fordi forsla-gene som lå på bordet ville ført til økt sult og fattigdom i verden.Nærstad mener EU og USA pres-

set på for å øke sine egne mar-kedsmuligheter i u-land samtidig som de ikke var villige til å gi u-landene muligheter for å beskytte eget næringsliv.Dessverre spilte Norge på lag med EU og USA under disse for-handlingene, sier Nærstad.

Norske bønder jubler over sam-menbruddet i forhandlingerne i Verdens Handelsorganisation

STAFETTEN

På grund af tidspres udgår

Stafetten i denne udgave.

Næste gang kommer den

– og skribenten er formand

Morten Sørensen, Hirtshals

Fiskeriforening.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 21

Første kommercielle ensi-

lerings-anlæg til indvolde

Ikke tidligere har man på kom-merciel basis forsøgt sig med ensilering til søs af fiskeindvol-de. Men nu er man i gang. HG 280 ”Tucana” har fået installe-ret et anlæg som et pilotprojekt. Anlægget vil blandt andet gøre håndteringen meget nemmere og bedre, end den var i forvejen, vurderer skipper Morten Søren-sen.Umiddelbart vil ensilagen kunne bruges til mink- og fiskefoder, men forskerne bag projektet vil på længere sigt undersøge, hvad man ellers kan bruge produktet

til og blandt andet også forsøge at gøre det mere værdifuldt ved at udvinde ekstrakt-stoffer fra ensilagen.Ensilageanlægget består af en tank med indbygget hakker og blander, som automatisk doserer og blander syre i. Anlægget har en kapacitet på 700 liter ensilage og måler 1 meter i diameter og 1,2 meter i højden. Forsøgsan-lægget er bygget, så det passer til alle fartøjer, men det kan byg-ges større eller mindre alt efter det konkrete fartøjs størrelse og fangstkapacitet. - Målet er at konstruere et ’smart’ anlæg, der kan installeres på far-tøjerne og som er køreklart efter fastgørelse og tilslutning af el.

Det eneste, mandskabet herefter skal kon cen trere sig om, er at smide indvoldene til venstre i stedet for til højre, siger fiskeri-teknolog, Poul Ole Nielsen, der er ansvarlig for projektet.Ensileringsprojektet er først og fremmest tænkt som en supple-rende indtægt for fiskerne. Kvo-tenedsættelse har betydet redu-ceret indtjening for flere fiskere, men dette projekt giver mulighed for ekstra indtjening. Det bliver dog ikke en decideret guldgrube, idet ensilagen sandsynligvis vil få en kilopris på 1-2 kr. 14.000 tonsEn opgørelse fra 2006 viser, at den samlede mængde fiskeind-

volde fra fangsten af torsk, anden torskefisk, rødspætter og anden fladfisk var knap 14.000 tons. Med ensileringsprojektet vil disse indvolde nu blive brugt til noget nyttegivende i stedet for at blive smidt tilbage i havet, og det er en gevinst for miljøet.Projektet har et budget på 580.000 kr. Heraf kommer de 473.875 kr. fra FIUF, mens resten er egenfi-nansiering. Deltagerne i projek-tet er, udover HG 280 ”Tucana”, Teknologisk Institut på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals, og virk-somhederne Landie A/S og HF Transport.

”Tucana” i pilotprojekt

Det bliver overhovedetikke bedre…

Vores fremragende 901i er en 900mm et-vejs satellit-TV antenne,designet specielt til fiskeri. Kendetegnet ved den stabile funktion.Nem at installere. Nem at bruge og nem at vedligeholde.

Måske, de 11 års forskning, udvikling og konkret erfaring medsatellit-TV på Nordsøen har baggrund i de mange perfekte egen-skaber i dette design.

SeaMaster herviser gerne til nærmeste forhandler.

Nu med 3 års garanti

Havnegade 1 • HirtshalsTelefon: 96 56 03 23

Vesterhavsgade 133 • 6700 EsbjergTelefon: 75 120444 / 4033 4411www.sea-master.dk

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 822

Sammen med otte firmaer

er havnen med i Trond-

heim – ligesom andre dan-

ske firmaer og havne

Den 12. til 15. august var der international messe i Trondheim. Norfishing. Fra Danmark del-tog blandt andre otte firmaer fra Hirtshals sammen med Hirtshals Havn. Planen var selvfølgelig at vise, hvad man kan og hvilken service, man kan levere fra hav-

nen og fra firmaernes side.Havnen – som sådan – ser en deltagelse på messe som et vig-tigt redskab til at vedligeholde de gode forbindelser, man allerede har til eksisterende kunder – og som et middel til at finde nye.De otte virksomheder fra hirts-hals er CT Service, Cosmos Trawl, Duusgaards Malerfirma, Hirtshals Fiskeauktion, Jens Berg Shipping, Sea Mech og Vestkajens Maskinværksted. Siden 1990’erne har Hirtshals-firmaer været med på Nor-

fishing, mens havnen selv har været repræsenteret på messen siden 2004.Norfishing er en af de førende fiskerimesser i verden og giver derfor god mulighed for at se, hvad der rører sig på dette områ-de.Messen i år var den 22. i rækken og havde omkring 400 udstillere fra 21 lande. Foruden hovedud-stillingen i Trondheim Spektrum

brugte man som vanligt også havneområdet til udstilling af moderne fiskefartøjer, ligesom kystvagten og havforskningsski-bet ”G.O.Sars” var der.At Color Line har indsat to super-speed-færger mellem Norge og Hirtshals gør ikke udstillingen mindre interessant. Tværtimod. For byen er dermed kommet tæt-tere på broderlandet.

Hirtshals Havn på Norfishing

Skagen Skipperskole HHar du viljen – kender vi vejen

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: 5. januar 2009

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: 5. januar 2009

Maritimt Forberedelseskursus Start: 13. oktober 2008

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO Kurser af 3 dages varighed.

- Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer • Fryse-laster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton• længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 23

En række havne holder somme-ren over fester – mere eller min-dre i fiskens tegn. Således f.eks. på Hasle Havn, hvor man hol-der Sildefest med øl og musik. Festens højdepunkt er søndag formiddag, hvor der ”krakkes” sild. Hemmeligheden er ikke så stor, for i virkeligheden bliver sildefileterne bare grillet. Men

efterspørgslen er stor. Så stor, at folk står i kø i halve timer for at få en portion.Det var i år 49. gang, sildefesten løb af stablen, men selvom den hedder sildefest og foregår på havnen i Hasle, er det byens idrætsforening, der står bag.Festen rummer i løbet af de tre dage en række indslag som

kåring af Miss Sild, Musik Grand Prix for børn, dans til skiftende bands – og mere øl. Optog gen-nem byen, fodboldkamp mellem byens hold og eksil-bornholmere og ”skattejagt” i brandvæsnets skum.

Havnefest er sommerfestFO

TO: JA

CO

B C

. KRO

GSG

AA

RD

• Blokke - skiver - bolte• Karabinhager - P-led• Kovser - kroge - ringe• Kæde - samleled - sjækler• Wire - taifun - wirelåse og tilbehør• Rundsling - båndstropper• Surringer

• Floats - baskets• Tov og tråd• Net• Trawlskovle• Slidstål• Elektroder• Diverse jernvarer

INDUSTRY MARINE OFFSHORE FISHING

LIFTING SERVICE TEST

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 08447000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

HER ER ET LILLE UDBUD FRA FISKERIAFDELINGEN:

Sildefesten i Hasle trækker hvert år mange til, både lokale og turister. Især når vejret er godt og øllet koldt, summer havneområdet af liv.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 824

Klimatopmødet i Køben-

havn næste år skal bl.a.

høre om Østersøen

Østersøen er på dagsordenen til det store klima-topmøde i København næste år. Det sker på to workshops, der handler om til-pasning af fiskeriet i de kystnære samfund omkring Østersøen.Konsulentfirmaet EnviroBal-tic står bag og mener, at netop Østersøen er et godt eksempel på, hvordan man kan tackle kli-maændringerne – samtidig med at området vil blive et af de første, hvor man får konsekven-serne at mærke, postuleres det.Søren Abrahamsen, EnviroBal-tic, skrev således i JyllandsPo-sten:

- NORDPOLEN smelter, og hav-strømmene ændrer sig, så alle-rede nu ved vi med sikkerhed, at fiskeriet i Nordatlanten vil ople-ve store forandringer som følge af klimaændringerne. Tilpasning i den nordatlantiske fiskein-dustri vil hurtigt blive aktuel. Op gennem 1990’erne har der været brugt store ressourcer på at omstille Østersølandenes fiske-industrier til de nye tider efter Murens fald og markedsøkono-miens indtog. Det er lykkedes, og i dag spiller fiskerisektoren en vigtig rolle for Estland, Letland, Litauen og den tyske delstat Meck-lenburg-Vor- pommeren, men også for Polen og Kaliningrad. Ikke mindst Danmark har bidra-get til denne udvikling med plan-lægningsopgaver, renere tekno-logi samt tilpasning og udvikling af forarbejdningsanlæg. Derfor er Danmark i besiddelse af den eks-pertise, der skal til, når fiskeindu-strien skal omstilles til nye vilkår. Og nye vilkår bliver der tale om for fiskerisektoren i Østersølan-dene i takt med klimaændringer-ne. Biologer mener, at Østersøen

vil blive en af de første fiskerire-gioner, der får konsekvenserne af klimaændringerne at mærke, jfr. bl.a. ”Climate Change in the Baltic Sea area, Helcom The-matic Assessment in 2006.”

ForureningsramtØstersøen er tynget af store forureningsproblemer. Det har mange rapporter fastslået, senest en rapport fra Verdens-naturfonden ( www.wwf.se). Når dertil lægges konsekven-serne af klimaændringerne med forøget havtemperatur, forhøjet vandstand og større udskylning af forurening fra landbrugsjor-den forårsaget af øget nedbør i området, er det klart, at der bliver tale om store forandringer. Mængden af fisk til menneskefø-de fisket i Østersøen vil sandsyn-ligvis blive reduceret mærkbart, og derfor vil Østersøens fiskerflå-

de blive reduceret, fiskeindustrier lukke og havne blive overflødige.Fiskeindustrien er ikke udeluk-kende baseret på råvarer fanget i Østersøen, men også på impor-terede råvarer. Spørgsmålet er derfor allerede nu, hvordan vi får erstattet de forsvundne res-sourcer med andre. Og vel at mærke uden at forøge CO -2 -udslippet ved f.eks. at fragte fisk fra fjerne verdensdele hertil.De nødvendige tilpasninger til den nye situation vil være yder-ligere import af råvarer fra det nordatlantiske fiskeri, der for-mentlig vil vokse betydeligt under de nye klimatiske forhold. Og et andet vigtigt supplement kan bli-ve en udbygning af produktion af fisk i miljørigtige, recirkulerede dambrug på land i de berørte lande og muligvis havbrug.

Danmark i væsentlig rolle

Det er altså disse tilpasninger af fiskerisektoren til klimaudfor-dringen, Danmark har potentialet til at spille en væsentlig rolle i. Derfor er det vigtigt, at spørgsmå-let om klimatilpasning også kom-mer på dagsordenen, så omver-denen kan blive opmærksom på Danmarks ekspertise i at omstille fiskerisamfund til nye vilkår.Der er allerede udarbejdet et forslag til to workshopper i 2009 med fokus på tilpasning af fiskerisektoren i de kystnære kommuner omkring Østersøen. Østersøen som case er interes-sant, fordi Østersøen kan bruges som et godt eksempel på, hvor-dan udfordringen om klimatil-pasning kan angribes og løses - også i andre af verdens store fiskeriregioner.

Sætter Østersøen på international dagsorden

Østersøen sættes på dagsordenen til klimatopmødet næste år i København. Dette havområde kan bruges globalt som model for, hvordan man kan angribe og løse problemerne.

FOTO

: JAC

OB

C. K

ROG

SGA

AR

D

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 25

Men fartøjerne bliver stør-

re og større og andelen

af torskefiskeriet til born-

holmske fiskere stiger

Med Ny Regulering slog arbej-det i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening en kolbøtte og såvel administrationens som for-mandens arbejde blev et andet.Det var en af grundene til, at Bir-ger Rasmussen havde annonceret sin retræte fra formandsposten. - Med den store omlægning af arbejdet var det vel på sin plads, at man også skiftede formand til en mere nymodens af slagsen, siger Birger Rasmussen.Men han blev på posten. Først til næste generalforsamling er det uigenkaldeligt slut. Han erkender dog, at han allerede er på ”ned-trapning”.Ny Regulering fjernede en hel del politisk arbejde, blandt andet med de månedlige reguleringer, der tog oceaner af tid og møder. Nu er det rene, politiske arbejde mere overordnet. Til gengæld er arbejdet med puljen, overførsel af fisk og arbejdet med at få handler gjort færdige så blevet tilsvarende meget mere omfattende.- Vi vidste det godt, så det kom ikke bag på os. Vi er jo vant til, herovre, at administrere års-mængder. Men naturligvis er arbejdet anderledes, siger Birger Rasmussen.Han ser dog ingen grund til helt at nedlægge den politiske del af foreningens arbejde. Der er stadig ting, der skal ordnes politisk og som ikke kommer puljeordningen ved.- Det er ikke nok kun at have en pulje. Selvom personkredsen langt hen ad vejen er sammenfal-dende, er der stadig politiske pro-blemer og udfordringer at tage op.

Det gælder f.eks. arbejdet i Øster-søens Rådgivende Råd, RAC’en, der er blevet voldsomt oppriori-teret, og som for øvrigt fungerer fremragende., Også foreningens medlemmerne, der i sidste ende skal finansiere den politiske del, ser dette behov og forstår nød-vendigheden af det, siger Birger Rasmussen.Han sidder i dag på et noget min-dre kontor end tidligere. Fiske-riforeningen ejer bygningen på Øernes Kaj, men mens man i gamle dage havde lokaler til Skip-perskole og et meget stort møde-lokale på førstesalen, hvor man kunne holde generalforsamling, er en pæn af del af bygningen i dag udlejet til andre formål. Men foreningen ejer den stadig. En ren økonomisk – og meget fornuftig – disposition, mener formanden.Generalforsamlingerne må man så holde andetsteds.

Flåden halveretEffekten af Ny Regulering kan også med al tydelighed ses på flåden på Bornholm. Den blev halveret i løbet af et år og der er i dag 110 fartøjer tilbage. Samtidig er antallet af aktive fiskere også halveret.- Mange af de fiskere, der solgte fartøjer og rettigheder havde en alder, hvor det alligevel måske var på tide at stoppe. Gennem-snitsalderen var høj. Fartøjerne og dermed fisken, der i denne sam-menhæng er det vigtigste, blev overtaget af yngre kræfter, der – med de nye muligheder – er indstillede på at investere. Endda investere voldsomt. Så selvom flåden blev halveret, øgede vi fak-tisk vores andel af torskefiskeriet, siger Birger Rasmussen.Han ser også tilbage på et investe-ringsklima, der var gunstigt. Nu ser det anderledes ud. Brændstof-prisernes himmelflugt, en rente,

Færre og færre fartøjer på Bornholm

FOTO

: JAC

OB

C. K

ROG

SGA

AR

D

Med Ny Regulering er flåden og antallet af aktive fiskere på Bornholm halveret over et års tid. Fartøjerne lander i stor stil deres torsk i Polen og mens Nexø er udpeget som fiskerihavnen på øen, overtages fiskeriet af rekreative aktiviteter i de andre havne.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 826

der går opad og afregningspriser, der falder. På et tidspunkt var de bornholmske fiskere nede på bare seks kroner pr. kg. torsk. Nu er den oppe på 11-12 kr.- Men under alle omstændighe-der tænker fiskeren i dag anderle-des end tidligere. Der skal skaffes fisk og der skal byttes på de rigti-ge tidspunkter. Men udfordringen lige nu er jo, at prisen skal op og olieforbruget skal tilpasses. Der giver det nye reguleringssystem den fordel, at der ikke findes kort-varige rationer, som man absolut skal ud at fiske i bestemte peri-ode – og dermed sprede et dyrt brændstofforbrug ud over mange perioder, men man kan koncen-trere fiskeriet og dermed forbru-get. På den anden side giver det et næsten olympisk fiskeri – som

er set tidligere. Og det påvirker prisen negativt, påpeger Birger Rasmussen.Samtidig giver disse omstændig-heder stof til eftertanke, eller i hvert fald til overvejelse. Hvordan planlægger jeg mit fiskeri bedst muligt? Ikke mindst når et af alternativerne er hummerfiskeri, hvor priserne også har været for nedadgående.- Det betyder, at planlægningen af fiskeriet bliver mere forsigtig, konkluderer den bornholmske formand.

Torsken har det godtTrods alle de såkaldte eksperters nødskrig om det modsatte, må Birger Rasmussen konstatere, at torsken omkring Bornholm har det godt.

- Der er en positiv bestandsud-vikling. Iltforholdene er i orden og der er tegn på, at 2008-årgan-gen bliver på højde med 2003-årgangen, som vi stadig fisker på. Den vestlige bestand ser anderledes ud. Der er en anden sammensætning og vi har ikke set småtorsk. Naturligvis kan de være der alligevel. Men under alle omstændigheder er vi helt overbeviste om, at den østlige kvote får en stigning, siger Birger Rasmussen.Bornholmerdybet, der i torske-sammenhæng er yderst vigtig, viser iltforhold, der overordnet set er gunstige. Desuden er både torske- og rødspættefiskeriet for-øget.- Derfor kan vi overhovedet ikke genkende de dødsdomme, der

igen og igen, og senest af WWF, med meget store bogstaver udste-des. For det påvirker altså ikke fiskeriet. Vi kan ikke afvise de fotos, der er taget, men blot kon-statere, at det altså ikke påvirker fisken eller fiskeriet. - Men det går os på, at den slags ting kan bruges mod os. Det bekymrer os. På den anden side er vi også de første, der ønsker, der skal ske noget drastisk, hvis der er problemer. Det er jo vores udkomme, vi taler om. Så det er lidt ambivalent. Desværre kan vi ikke skabe overskrifter. Det kan dødsdomme og dommedag deri-mod.

Hovedet på blokkenEt andet problem i Østersøen er urapporterede landinger. Polen

FOTO

: JAC

OB

C. K

ROG

SGA

AR

D

Det går os på, at den ene dødsdom efter den anden over Østersøen kan ende med at blive brugt mod os. Vi er de første til at bifalde det, hvis der skal ske noget drastisk, men vi ser en helt anden virkelighed med et stigende fiskeri af både torsk og rødspætte, siger Birger Rasmussen.

ES-TRAWL ApSServicegården

7730 HanstholmTlf. 97 96 11 26

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 27

har selv erkendt et voldsomt over-fiskeri, men også danske fiskere er blevet straffet for det. En kol-lektiv straf til et erhverv – på tværs af grænserne.- Som vi ser det, er problemet minimeret meget. Og jeg vil næsten lægge hovedet på blokken på, at den slags ikke foregår på Bornholm. Det er ganske enkelt umuligt, siger Birger Rasmussen.Og i virkeligheden er landinger i det hele taget på Bornholm mere eller mindre uinteressante. Tor-skefiletering på Bornholm er en saga blott. Den foregår nu i Polen. Dermed har fiskeren valget mel-lem at sejle fire timer den ene vej eller fire timer den anden. For-skellen på afregningsprisen er to kr. kiloet. Valget er ikke svært.

Godt samarbejdeMens Bornholms og Grenaas samarbejde – uden for Danmarks

Fiskeriforening – i starten blev ugleset og fik en mere eller min-dre kold skulder fra Danmarks Fiskeriforening, er tonen i dag en helt anden.- Vores eget samarbejde, der jo også omfatter Hundested, funge-rer upåklageligt. Vi deler opga-verne mellem os, som det vel er naturligt og vi påtager os de opgaver, der er relevante for os. Samtidig har vi en række kontak-ter til andre fiskeriforeninger, men vi er ikke opsøgende for at hverve nye medlemmer. Vi har også et godt samarbejde med Danmarks Fiskeriforening. Og også med de puljer, vi nu engang naturligt skal arbejde sammen med. Det kunne være Bælternes pulje eller Hanst-holm for den sags skyld, fortæller formanden.Heller ikke i de ministerielle udvalg, hvor foreningen er repræ-senteret, føler Birger Rasmussen

nogen forskelsbehandling.- Der er naturligvis brudflader med Danmarks Fiskeriforening. Områder, hvor vi ikke er enige. Men dem kender vi jo på begge sider af bordet. Så sådan er det så bare.FKA-systemet har betydet et behov for at skaffe sig rettighe-der flere steder for at mindske sårbarheden. Hvis man satsede på ét område og én art, ville man være underlagt naturens luner og måske veksle mellem rigdom og konkurs. Derfor er samarbejdet vigtigt.- Men vi kan da glæde os over, at bestandsudviklingen i Østersøen ser godt ud, og at der ikke længere er 1200 fartøjer i Østersøen om vinteren. Dertil kommer jo også de overordnede forhold, vi må leve under. Et halvt års lukning af fiskeriet, havdagesystemet osv.

Større og endnu færreGanske vist er der sket en vold-som omstrukturering i det born-holmske fiskeri og livet i havnene ser helt anderledes ud end for

nogle år siden. Men der vil stadig ske udvikling.- Om 10 år er der endnu færre og endnu større fartøjer. Det er jo tendensen. De mindre bliver opkøbt af de større. Flåden flytter sig. Vi ser allerede de mange lan-dinger i Polen, fordi der er penge at hente, siger Birger Rasmussen.Samtidig ser han en voldsom udfordring til havnene med denne udvikling. De faciliteter, der er nødvendige for at opretholde en fiskerihavn, er ikke nemme at forsvare opretholdt med måske et eller to fartøjer i havnen.- Den overordnede plan på øen er da også, at Nexø allerede er udpeget som fiskerihavnen. Det betyder ikke, at man vil tvinge fartøjerne væk fra andre havne, men de andre havne vil i højere grad blive brugt til rekreative for-mål, siger Birger Rasmussen.Den udvikling betyder naturlig-vis, at tingene nærmest af sig selv centraliseres. Servicefagene flyt-ter derhen, hvor fartøjerne er – og fartøjerne flytter derhen, hvor ser-vicen og faciliteterne er.

Nexø havn bliver fiskerihavnen på Bornholm. Man tvinger ikke fartøjerne til at skifte til Nexø, men koncentrationen vil ske af sig selv. Det vil være her, servicefagene samles og her, faciliteterne vil være. Derfor vil fartøjerne helt naturligt samle sig her.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 828

FOTO

: JAC

OB

C. K

ROG

SGA

AR

D

Forening har 2,7 mio. kr. til

projekter i Vestjylland

Turisterne skal strømme til Vest-jylland hele året – og de unge skal fastholdes i området. Derfor ope-rerer en ny forening med begrebet ”oplevelsesøkonomi”. Turisterne skal have et stort og varieret til-bud af både natur og attraktio-ner. Derfor ser foreningen – der hedder LAG Vestjylland – gerne ansøgninger, der kan fremme den slags.Man lægger vægt på samtidig at styrke havneområderne – og ser derfor gerne, at man får projekter, der udnytter den gamle del af flå-den til attraktioner for turisterne.Dertil kommer, at man også gerne støtter akvakultur-projekter som f.eks. opdræt af skaldyr eller fisk.Men de rare penge skal også bru-ges til at skabe nogle rammer, så man fastholder de unge i området. Som det mindste. Man ser nemlig hellere end gerne, at befolknings-tallet endog stiger.- Det drejer sig om, at projekt-

magerne tilskyndes til at udvikle rammerne for bosætning i fiskeri-områderne, som befordrer attrak-tive og dynamiske lokalsamfund. I denne sammenhæng er det blandt andet nødvendigt med en vifte af kultur- og fritidsaktivi-teter, der kan være med til at fremme sammenhæng og fælles-skab på lokalt plan, siger Søren Holm, Erhvervscentret Ringkø-bing Fjord, der er sekretær for LAG.

Penge fra EUOrganisationen – eller foreningen – LAG Vestjylland har sat sig for at fordele tilskud til projekter, der kan skabe en mere bæredygtig udvikling i fiskeriområderne frem til år 2013. Dermed indgår man i det overordnede projekt, der er EU-finansieret og som opfordrer til, at man lokalt danner grupper eller foreninger, der kan kanalisere støttekronerne ud. Ligesom man fra helt overordnet side opfordrer til, at såvel enkeltpersoner som foreninger eller virksomheder kan søge pengene.

Men det er alfa og omega, at de projekter, der bliver godkendt og får tildelt midler, er bæredygtige – især i forhold til natur og miljø.- Der skal altså foretages en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. Brugen af Vestjyl-lands natur og miljø skal foregå på et bæredygtigt grundlag, der tilgodeser både økonomiske og økologiske interesser, siger Søren Holm.Bestyrelsen i LAG lægger op til, at der fremover skal være fire ansøgningsrunder hvert år. Den allerførste var den 22. august i år. Og så lover man, at man behand-ler ansøgningerne hurtigt, så der kan komme gang i projekterne.De, der måtte være interesserede kan henvende sig til Erhvervscen-tret og få råd og vejledning om, hvordan man gør. Og så kan man for øvrigt bliver medlem af LAG Vestjylland ganske gratis blot ved at ringe til Søren Holm.

11 kommunerLAG Vestjylland blev stiftet 28. august sidste år og dækker

11 kommuner, nemlig Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Bil-lund, Varde, Vejen, Esbjerg og Fanø. Visionen er, at ”Fiskeriområderne i Vestjylland i de kommende år skal være erhvervsmæssigt attrak-tive og udfordrende for driftige mennesker. Samtidig skal turister-ne strømme til fiskeriområderne hele året og nyde de attraktioner, vi kan tilbyde dem. For alle, der færdes i de vestjyske fiskeriområ-der, vil naturen og miljøet fremstå som vores største aktiv, hvor vi satser på en bæredygtig udvik-ling”. Bestyrelsen består af Thorleif Jensen, Hvide Sande (formand) , Freddy Pedersen, Ringkøbing , Bent Bro, Thyborøn , Gurli Jen-sen, Hvide Sande , Leif Jensen, Thorsminde , Jørgen Nørby, Regi-on Midtjylland og Ole Jacobsen, Region Syddanmark.

Vestjylland har allerede sin egen charme, men nu skal støttekroner dels tiltrække flere turister og give dem flere oplevelser, dels fasthol-de – og gerne øge – befolkningen i fiskeriområderne.

Benyttelse og beskyttelse

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 29

Landsstyret har givet kvo-

te til selskab uden fartøj

Et nyt rederi uden fartøjer sidder nu med 1000 tons torsk, der skal fiskes. Det er sket, fordi Lands-styreformand Hans Enoksen har godkendt en ansøgning om dispensation og som betyder, at rederiet senere kan leje en trawler til fiskeriet.Umiddelbart står der ganske vist i den grønlandske fiskerilov, at man kun kan få kvote, hvis man har mulighed for at fiske den – altså er et selskab med fartøj. Men loven giver dog muligheder for at give dispensation, under særlige omstændigheder.Den slags falder ikke i god jord hos KNAPK.- Vi stod nemlig klar med fiskere og fartøjer, men vi har fået afslag på ansøgningen om torskekvoter, siger formand Peter Olsen.– Der er rederier, der har så få rejekvoter, at de er nødt til at købe kvoter for at holde deres fiskeri i gang. Vi ved også at flere af vores medlemmer, der er i den situation, der har søgt om torskekvoter. Vi kan derfor ikke forstå, at et sel-skab, der ikke ejer fartøjer kan få tildelt torskekvote, siger Peter Olsen til Sermitsiaq.gl. Organisationen har hele tiden krævet, at grønlandske fiskere skulle have den højeste prioritet,

når der skulle tildeles kvoter og også krævet, at kvoterne skulle uddeles til rederier, der har fartø-jer og er klar til at gå på fiskeri. Samtidig er man indstillet på, at flere mindre rederier kan slå sig sammen og købe f.eks. et fartøj på over 40 meter og tage på tor-skefiskeri.I Landsstyret har sagen også afstedkommet uenigheder. En af de politiske grupper har meddelt, at man ikke længere har tillid til landsstyremedlemmet for fiskeri, Finn Karlsen og mener, at Lands-styret har overtrådt fiskeriloven.

KommentarenHenrik Lund-Andersen, der er en flittig debattør, når det gælder grønlandske fiskeriforhold, har kommenteret sagen på www.ser-mitsiaq.gl således:- Der er mindst to grunde til at to ledende politikere - som i paren-tes bemærket inden for sagsområ-det ikke leverer de mindste poli-tiske visioner for at opnå landets allerhøjeste embeder - er i stand til at fordele torskekvoter til en værdi af millioner af kroner efter forgodtbefindende.For det første har Landstinget selv efter 30 år med Hjemmestyre ikke formået at formulere en egentlig fiskeripolitik, der bare tilnærmel-sesmæssigt udstikker rammerne eller visioner for landets største eksporterhverv - både hvad angår

indtjening fra produktiv virk-somhed og hvad angår antal af beskæftigede medborgere.Den fungerende såkaldte fiske-rilov er åbenbart så løst strikket sammen, at enhvert geschæftigt Landsstyremedlem og/eller for-mand efter forgodtbefindende kan begunstige hvem de måtte ønske med fiskerilicenser - og dermed offentlig ejede samfundsværdier.Dette uagtet at områdets funge-rende sagsbehandlere i direktora-tet havde indstillet kvotetildelin-gen til nogle fungerende fiskere, der rent faktisk opfyldte lovens udtrykkelige krav for kvotetilde-ling.Denne tilsidesættelse af lovens bogstav under henvisning til en dispensationsbestemmelse, begrunder gavegiverene med for-blommede og højtravende argu-menter. Argumenter som på ingen måde udelukkes af lovens krav om indehavelse af aktivt fiske-skib.Man må derfor forstå, at d´herrer Landsstyremedlemmer betragter de fastsatte fiskekvoter som deres personlige politiske repræsentati-onskonto, som de - på vegne af Hjemmestyret - frit kan uddele økonomiske begunstigelser til deres venner og bekendte uden-om de demokratiske mekanismer, som dette land ellers bryster sig af at styres efter. For det andet har den politiske

kultur her i landet bygget vide-re på den i øvrigt udmærkede gamle tradition, at man først og fremmest hjælper sine nærmeste. Hvad enten det så er sin familie, sine bopladsfæller, sine lands-mænd eller sin klan. Dette er givetvis en udmærket tradition når man befinder sig i et geografisk isoleret område, i en begrænset befolkningsmæssig population og når man befinder sig i en individuel økonomisk sammenhæng.Derimod er det ikke en udmærket tradition, når man sidder i en posi-tion som administrator af samfun-dets fælles værdier og som yder-mere uddeles af personer, som kan genvælges af disse begun-stigede kvotemodtagere. I andre lande med en stærkere demokra-tisk habitus end vores kaldes et sådant forhold stemmekøb - og i sidste instans korruption.Definitionen på korruption er ganske enkelt moralsk forfalds-tilstand.Man må nok konstatere, at det siddende Landsstyre i den grad er sunket ned i det dybeste moralske fordærv med denne sag - såvel som i tidligere lignende sager.Dette uanset om de ved akrobatisk kreative politiske konstellationer kan mobilisere et stemmeflertal bag sig.

Rav i torsk på Grønland

På Grønland er den politiske debat som regel betragteligt mere ophedet, end den danske. Således også i en sag, hvor Landsstyret

har tildelt et rederi uden fartøjer en torskekvote på 1000 tons. Fiskeri- og fangerorganisationen KNAPK er fortørnet. En debattør

er rødglødende.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 830

90 pct. af bestanden ud

for Andenes i Norge er

væk

- Nu ser vi helt tydeligt, hvordan fiskeriet og olieindustrien lever med hinanden i praksis. Der er også langt mindre aktivitet på land, siger Kjell Ivar Vestå fra Kystpartiet til FiskeribladetFiska-ren.

Indtil videre i år er der landet 83 tons sej, mens tallene for både sid-ste år og forrige år lå på omkring 800 tons. Den samme tendens ser man i andre fiskerier i området og værdien af fiskeriet er faldet fra 9,8 mio. N.kr. til bare 3,8 mio.Vestå har derfor bedt både rege-ringen og fiskeriministeren om at tage affære og hjælpe de fiskere, der bor i et af verdens bedste fiskeområder – mener han.

Samtidig konstaterer han, at ikke bare ødelægger olieindustrien fiskeriet direkte, men de gør også et indhug indirekte, fordi de hyrer fiskere, der har en god teknisk og maritim baggrund.Det er trods alt måske ikke så skift for lokalsamfundet, men det underminerer fiskeriet.- Lokalsamfundene mister eks-pertise og kompetence og mister folk til at skabe den lokale værdi.

Blandt andet betyder det, at det bliver sværere og sværere for fiskeflåden af få lavet reparationer og vedligehold. Samtidig breder der sig en fortvivlelse og et mis-mod blandt fiskerne, siger Kjell Ivar Vestå.

Seismik skræmmer sej væk

Hvis der skal olie på tanken – for at kunne fange fisk - skal der også undersøgelser til. Skal der undersøgelser til, skal man skyde seismisk. Skyder man seismisk, risikerer man at skræmme fiskene væk. Det er en gordisk knude

Aktør i de arktiske farvandeRoyal Greenland A/S

www.royalgreenland.com

Foto: Kaapi Lange, m/tr ”Sisim

iut”

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 8 31

Wär

tsilä

® is

a re

gist

ered

trad

emar

k.

THE ENGINE OF INDUSTRYWärtsilä enhances the business of its customers by providing them with

complete lifecycle power solutions. When creating better and environmentally

compatible technologies, Wärtsilä focuses on the marine and energy markets

with products and solutions as well as services. Through innovative products

and services, Wärtsilä sets out to be the most valued business partner of all

its customers. This is achieved by the dedication of more than 17,000

professionals manning 160 Wärtsilä locations in 70 countries around the

world. Wärtsilä is listed on The Nordic Exchange in Helsinki, Finland.

WARTSILA.COM

see youAT POLAR FISH 2008