FiskerBladet - november 2009

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI53. ÅRGANG · NOVEMBER 2009 NR. 11

Brædstof-revolution i HirtshalsEksperter i brandsikkerhed

Tema: Bornholm

www.sea-master.dk

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af bådkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan

have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi.

Nyt trawl kontrolsystem med 3d effektNy forbedret trådløs net sonde fra

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dkSeamaster ApS - Vesterhavsgade 133 - 6700 Esbjerg

Tlf: 75 12 04 44 - www.sea-master.dk

MARITIMEMAGAZINE

DANISH

EMUCEuropas Maritime Udviklingscenter 10 års jubilæum

1 - 2009

Besøg

FiskerBladet.dk

Havneogskibsfart.dk

Maritimindustri.dk

DanishMaritimeMagazine.dk

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI52. ÅRGANG · DECEMBER 2008 NR. 12

Sporbarhed: Projekter i gang i Danmark og på FærøerneTun i nutid og fortid - Overfiskeri truer europæisk tun

M A R I T I M I N D U S T R I / 2 · 2 0 0 7 1

Maritim Industri10. ÅRGANG · MARTS 2008 · NR. 3MARITIM UGE 7.-13. APRIL 2008

UDDANNELSE 2009

Uddannelse uden blindgyder

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK10. ÅRGANG · DECEMBER/JANUAR 2008 · NR. 6

&HAVNE SKIBSFART

FOKUS PÅ : ESBJERGMARITIM INDUSTRI

ErhvervsMagasinerne

Havne & SkibsfartFiskerBladet

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 375 kr. pr. år i portotilskud : [email protected]. 7604 konto 1331083, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083

Maritim Industri Det Blå Danmarks Uddannelsesmagasin

Danish Maritime Magazine

ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

MARITIMETV

DANISH

Søg i over 700 artikler om erhvervet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs tidligere udgivelser fra magasinerneMaritimeTV.dk

DanishMaritimeTV.dk

Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt på Grønland, Færøerne og Island.

Transmotor ApS

Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977 Fax. +45 9664 0982

www.transmotor.com [email protected]

Suppliers & Manufactures of generators worldwide

Marine AC/DC generatorer 2 - 4 - 6 polet 1 - 3000 kva

Med Mecc Alte opnås ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger.

With Great Knowledge Comes Great Power

INDHOLDFISKERBLADET 11.2009

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflådeDanmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt-lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Post-omdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.ISSN 196-4194Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdere

René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) [email protected], Tlf.: (+45) 7020 4155

Edmund Jacobsen [email protected] Sloth JournalistJesper Heldbo (Biologi)[email protected] Bach (Teknik og maritim historik) [email protected]

Annoncer Heidi Benn LaurbergTlf.: 7610 1164 og [email protected]

Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Design: AmazezigTryk: Rosendahls Næste nummer: Udkommer i decemberEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI53. ÅRGANG · NOVEMBER 2009 NR. 11

Brædstof-revolution i HirtshalsEksperter i brandsikkerhed

Tema: Bornholm

4 Nyt brændstof med kæmpe potentiale 5 Eksperter i brandsikkerhed 6 Hvem bestemmer i EU’s fiskeripolitik - nu og i fremtiden? 7 Fiskeskippere skal være moderne ledere 8 Vellykket messe i Ålborg

Thyborøn Havnenyt 9 Godt tobisfiskeri 10 Ny, større ralsuger til Thyborøn 11 Klimaforandringer på agendaen 12 Havnedag i Thyborøn 12 Konsumfisk nyt 13 Det haster med at få sandpuden fjernet 14 Sprængte trosser 16 Danfish 2009 - Fiskerimesse i Ålborg

17 Stærk alliance om fiskeripolitik 18 FiskerBladet får ny ejer 19 Fiskeriforening tilfreds med rørlednings-aftale 20 Nexø Havn har tiltro til fiskeriet 21 Fiskeriet truet af EU-regler 22 Fra Tivoli til oceanarium i Hirtshals 23 Kæmpe ål indleveret til Kattegatcentret

Mere i E-magasinet på www.fiskerbladet.dk Bedre kontrol af fisk Flere torsk, færre sild og bedre dokumentation

Bare det er ventiler - så er det os!

Vibevej 18-266705 Esbjerg ØTlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74E-mail: [email protected]

Innovation i højsædet i

Hirtshals, hvor virksom-

heden NanOil er godt på

vej med en brændstof-

blanding, der både giver

klækkelige besparelser

og mindre udledning

Det ligner mælk, det som Mag-nus Fossheim fra NanOil i Hirtshals holder i hånden. Men det er faktisk en brændstofblan-ding, som har potentiale til at revolutionære både brændstof-forbrug og co2 udledning fra fiskefartøjer.Der er nemlig tale om en blan-ding af diesel og vand, der via en teknologi, som NanOil har anskaffet i Korea, bliver omdannet til bittesmå vand-bobler, der ved hjælp af et til-sætningstof holder sammen på blandingen, som under normale forhold ville være ustabil.- Resultatet er, at man får en meget ren og energieffektiv

forbrænding sammenlignet med normalt brændstof. Derfor er der tale om en blanding, der egner sig utroligt godt til fartøjer, som udleder mange forbrændingsgasser. Faktisk regner vi med at kunne sænke for eksempel NOx emissionen, med op til 60 procent, siger Magnus Fossheim, som har etableret NanOil sammen med sin far, Jørgen Fossheim.

Ny teknologiDer er tale om et såkaldt emul-geret brændstof, hvor vand og diesel bliver blandet i en maski-ne. Normalt ville vand og diesel være ustabilt, men via en nyska-bende magnetteknologi kan man generere bittesmå vandbobler, som er bundet sammen med et tilsætningstof.- Der er utrolig mange løsninger, hvoraf mange er det rene hokus pokus. Denne løsning fungerer - det er der flere beviser på i Korea, hvor motorer til denne type brændstofblanding allerede er i drift, siger Magnus Fossheim.

NanOil har været i gang siden juni, og i august fik de besøg af deres koreanske partner. Og lige siden har de haft en fungerende maskine til fremstilling af blan-dingen stående i Hirtshals. - Vi har selv en generator kørende på denne blanding. Og i november indleder vi et samar-bejde med Polar Seafood om at få afprøve teknologien ombord på en af deres trawlere, siger Magnus Fossheim.

Lang vej endnuDer er dog mange udfordrin-ger, der skal tackles, inden den nye teknologi for alvor vil udmønte sig i betydeligt renere og besparende motorer ombord på danske fiskeskibe. - Det næste er, at NanOil vil alliere sig med en motorpro-ducent. Vi har drøftelser i gang med flere, men det er for tid-ligt at sige noget konkret om det, siger Magnus Fossheim, som er ganske godt klar over de vidtrækkende konsekven-ser, som den nye teknologi kan

få for den danske fiskeflåde:- Potentialet er meget stort, men vi har mange barrierer, der skal overvindes først. Blandt andet klassificering. Men vi har stor tiltro til projektet, og forventer, at vi allerede næste år er kom-met meget langt i retning af at kunne tilbyde noget konkret til fiskerflåden, siger Magnus Fossheim.Hele projektet er indtil videre finansieret af NanOil. Under-vejs har der været tanker om at søge om støtte fra EU eller myndigheder, som støtter inno-vation. Men denne løsning er fravalgt:- Desværre har det vist sig at være særdeles tidskrævende at søge om støtte, og af samme grund har vi indtil nu valgt at finansiere hele projektet selv. Men for at komme videre skal vi have et samarbejde i gang med en motorproducent. Det har vi meget fokus på lige nu, siger Magnus Fossheim.

Af Edmund Jacobsen

Nyt brændstof med kæmpe potentiale

Denne mælkelignende vædske kan komme til at revolutionære maskinrummet ombord på fiskefar-tøjer - både når det gælder brændstoføkonomi, men også når det gælder udledning af co2.

FOTO

: EDM

UN

D JA

COBSEN

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 94 Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.dk

Når nye regler om brand-

sikkerhed skal følges,

så kan Skandinavisk

Brandteknik A/S både

rådgive om, samt levere

de løsninger, som sikrer

fiskeskibe mod de uøn-

skede og ødelæggende

flammer.

En brand ombord på et fiske-skib, kan være altødelæggende, og kan lynhurtigt reducere et velfungerende fartøj til skrot. Det kan ikke så få skippere skrive under på. Men samtidig er der også mange, der kan berette, hvordan det rigtige sik-kerhedsudstyr sørgede for, at de ødelæggende flammer hur-tigt og effektivt blev bekæmpet med det rigtige og tidssvarende brandslukningsudstyr.Sådanne succeshistorier ken-der man godt hos Skandinavisk Brandteknik A/S, der siden begyndelsen af 90’erne har rådgivet om brandsikkerhed til adskillige fiskeskippere, og samtidig sørget for, at skibenes udstyr var i orden og i over-ensstemmelse med de nyeste regler på området.- Alle skippere vil gerne sikre sig så godt som muligt. Og her handler det om at have en kom-petent partner til rådgivning og levering af udstyr. Det er her, at Skandinavisk Brandteknik kan levere varen - det har vi gjort i mange år med fokus på den maritime sektor, og har store erfaringer på området, siger John Madsen, direktør hos Skandinavisk Brandteknik.

Styr på reglerneReglerne for sikkerhed foran-dres regelmæssigt, og ikke så sjældent er der tale om stram-ninger i forhold til tidligere. Sådan er det også, når det hand-ler om brandsikkerhed.

- Blandt vores vigtige opgaver er derfor at sørge for, at vores kunder orienteres så godt som muligt om gældende og nye regler. Og reglerne varierer alt efter hvilken type fartøj der er tale om. Igennem kontakt med vores kunder kan vi hur-tigt finde ud af, om der er dele af udstyret, der trænger til at blive udskiftet, eller om ejeren af skibet skal være opmærksom på eventuelle nye regler, der er på vej, og som vil gøre sig gældende for netop hans fartøj, siger John Madsen.

Vidtgående serviceFor Skandinavisk Brandteknik er det vigtigt at kunne rådgive og levere når kunden har tid til det. Derfor gør virksomheden et stort nummer ud af at udvise fleksibilitet og god samarbejds-vilje for at tage højde for og udnytte den sparsomme tid, hvor fiskefartøjerne er i havn.- For skipperen handler det jo om at være i drift så meget som muligt. Er der for eksempel tale om et fiskeskib, som er midt i tobissæsonen, så kan vi ikke forvente, at skipperen venter på os. Nej, vi skal sørge for at rykke ud med kort varsel. Der-for er det altid muligt at komme i kontakt med os - 24 timer i døgnet 365 dage om året, siger John Madsen, og tilføjer, at af samme grund ser man ikke mange af de 15 medarbejdere ved skrivebordene i virksomhe-dens hovedkvarter, da de fleste bruger arbejdsdagen hvor der er brug for dem - nemlig ude hos kunden.- Vores kunder kender til forde-lene ved at benytte sig af Skan-dinavisk Brandteknik’s ydelser. Vi kan både rådgive om regler og udstyr - og vi kan også levere og installere de færdige løsninger. Vores kunder behø-ver kun at handle ét sted, siger John Madsen.

Af Edmund Jacobsen

Eksperter i brandsikkerhedFAKTA OM KOMPETENCERHos Skandinavisk Brandteknik A/S er alle medarbejdere uddan-nede og autoriserede, til at udføre en række forskellige opgaver. Nogle af disse er:

• Eftersyn af brandudstyr • Installation og test af slukningsanlæg, brandmeldesystemer,

strømtavler og kommunikationssystemer• Tanksvejsning• Almindelig vagttjeneste• Brandvagter• Trykprøvning af anlæg• Gas måling• Load test

Læs mere om firmaet på www.brandteknik.dk

God og kompetent rådgivning af kunderne omkring brandsikker-hed er blandt Skandinavisk Brandteknik A/S’ vigtigste opgaver, påpeger direktør John Madsen.

FOTO

: SKAN

DIN

AVISK

BRA

ND

TEKN

IK A

/S

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 9 5 Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.dk

Jeg vil give et par kommentarer til dette. Det kan godt ske, at det undervejs bliver lidt ”lang-håret”, men det er så ikke min fejl, det er systemets!Først skal vi lige repetere den nuværende struktur. Vi har en fælles fiskeripolitik i EU. Det har vi haft siden 1983, hvor man i et forlig nåede frem til det, der kaldes den relative sta-bilitet.Den relative stabilitet er den faste fordeling af kvoter mellem de forskellige lande. Når torskekvoten i Nordsøen er bestemt, så ved vi i Dan-mark, hvor meget vi har i dansk kvote, det er nemlig 20 procent af totalkvoten – det der også hedder TAC (Total Allowable Catch – totalt tilladt fangst-mængde).Hvem bestemmer TAC’en? Det gør ministerrådet i EU, altså de 27 fiskeriministre – og det sker sædvanligvis lige før jul. Europakommissionen er embedsmandssystemet i EU. Det er delt op i forskellige fag-områder. Vi har et generaldirek-torat for fiskeri og havpolitik med en kommissær i spidsen. I øjeblikket er malteseren Joe Borg kommissær for fiskeri. Kommissionen har to opgaver i fiskeripolitikken. For det første skal kommissionen lave forslag til den lovgivning, som skal gennemføres på fiskeriområdet. For det andet skal kommissio-nen administrere lovgivningen ( sammen med medlemssta-terne).Så er der jo også Europapar-lamentet. I Europaparlamentet sidder de folkevalgte politikere, 13 fra Danmark. Også Europa-parlamentet spiller en rolle.

I øjeblikket er det sådan, at Kommissionenudarbejder for-slag, som nævnt ovenfor. Disse forslag går ud til regeringerne, de går rundt til forskellige orga-nisationer, for eksempel fisker-nes organisationer, og de går til Europaparlamentets fiske-riudvalg. Der kommer måske ændringer eller tilføjelser undervejs, men før eller senere ender et forslag i Ministerrådet til afgørelse.Med Irlands folkeafstemning og senest Polens præsidents ja til Lissabon-traktaten ændres procedurerne (hvis altså også den tjekkiske præsident skriver under – og det gør han jo nok).Fremover bliver processen omkring lovgivningen ”mere demokratisk”, idet denne lov-givning skal finde sted i et samarbejde mellem Minister-rådet og Europaparlamentet. Det hedder co-decision, altså at man tager beslutningerne i fællesskab.På fiskeriområdet skal al lov-givning undtagen lige den årlige fastsættelse af TAC’er igennem co-decision proceduren.Det lyder jo egentlig meget godt og betryggende, at der kommer dette ekstra folkevalgte led ind i processen, men – for der er et men – det er den almindelige opfattelse, at det i gennemsnit vil tage to – tre år for et stykke lovgivning at komme igennem systemet.Med den overflod af detail-styring af fiskeriet, vi har fra allerhøjeste sted – Ministerrå-det – er det meget besværligt, for ikke at sige umuligt at være underlagt sådan et co-decision system.

Tænk sig, hvis man har fået truffet en beslutning om tek-niske regler, maskestørrelser, lukkede områder el.lign. og så finder ud af, at der skal ske en tilpasning. To, tre års venten for fiskeriet.Det går ikke.Hvad så?Ja, for det første forsøger Kom-missionen nu sammen med det svenske formandskab af EU at få gennemført lovgivning inden Lissabon-traktaten træder i kraft. Det gælder en ny kontrol-forordning og det gælder et sæt nye tekniske regler for fiske-riet. Begge disse stykker lov-givning er efter vores mening ikke klar til at blive vedtaget. Vi bliver bundet i nogle regler, som vi ikke kan arbejde med og vi får et kontrolsystem, som vi ikke kan overholde.For det andet diskuteres det, om kompetencen kan lægges om i fremtiden, således at lovgiv-ningen kommer længere ned i systemet. Kan man bede Mini-sterrådet og Europaparlamentet om at vedtage en rammelovgiv-ning og så give Kommissionen større kompetence til selv at få elementerne på plads? Kan man flytte beslutninger om lov-givning ud regionalt og så bede de ”regionale lande” sammen med Kommissionen beslutte, altså en regionalisering af den fælles fiskeripolitik? Kan man inddrage interessen-terne, altså også fiskerierhver-vet, mere direkte i processen, end det sker i dag, og i givet fald hvordan?Der diskuteres frem og tilbage og diskussionen bliver ikke mindre af, at EU’s fælles fiske-

ripolitik skal revideres/reforme-res pr. 1. januar 2013. I Danmarks Fiskeriforening har vi et helt klart mål, nemlig at få trukket lovgivningen så tæt på erhvervet, som overhovedet muligt. Det kan i fremtiden ikke være meningen, at 27 ministre, hvor-af mange ingen interesser har i fiskeri, sammen med en flok i bedste fald velmenende, men mest uvidende, medlemmer af Europarlamentet skal beslutte detaillovgivningen i et erherv.Vi deltager i debatten i et specialudvalg i Fødevaremi-nisteriet i Danmark. Vi delta-ger i debatten i de regionale rådgivende råd ( de såkaldte RAC’er). Vi deltager i debat-ten gennem vore europæiske organisationer direkte over for Europakommissionen.Hvor det ender og hvordan det ender får vi en pejling på, når Lissabon-traktaten træder i kraft og når ideerne og forslagene omkring den fremtidige fiske-ripolitik begynder at udmønte sig i løbet af 2010. – Forslagene til den fremtidige politik skal jo nemlig tidligt på banen, fordi disse forslag skal igennem co-decision proceduren!Jeg vil gerne sende stafetten videre til formanden for folke-tingets fødevareudvalg, René Christensen.

Niels Wichmann, Danmarks Fiskeriforening

Hvem bestemmer i EU’s fiskeripolitik - nu og i fremtiden?Irerne stemte ja ved folkeafstemningen den 2. oktober. De stemte ja til Lissa-

bon-traktaten. Hvad kommer det os ved? Hvad betyder det for den fælles fiske-

ripolitik i EU?


Ny uddannelse fra

fiskeriskolen sigter efter

at klæde fiskeskippere på

til at blive moderne lede-

re i større virksomheder,

som moderne fiskeskibe

jo vitterligt er

Der var engang, hvor fiskeskip-pere var ukrænkelige diktato-rer. Når de ville sejle, så sej-lede de. Og når arbejde skulle udføres, så blev ordrene udstedt prompte og uden diskussion - som regel råbt ud igennem vinduerne i styrehuset.Måske en lidt voldsom påstand, men ikke langt fra virkelighe-den. Men virkeligheden har ændret sig. Skrappe regler og større fartøjer har øget kravene fra ejere og besætning om, at skip-per i stigende grad skal opføre sig som en moderne leder med kompetencer til at drive en stor og kompleks virksomhed, som moderne fiskefartøjer jo vit-terligt er.- Fartøjerne skal drives profes-sionelt, ellers får vi ikke folk til at arbejde inden for fiskeriet. I gamle dage var det måske nok at udstede ordrer ud igennem styrehusvinduet - men den går altså ikke længere, lyder det fra Erik Kristensen, uddannel-seskonsulent på Fiskeriskolen i Thyborøn.

Ny lederuddannelseAf samme grund har Fiskeri-skolen taget initiativ til en helt ny uddannelse, der skal klæde fiskeskippere på til tidsvarende ledelse. - Vi er blevet opfordret af fiske-skippere om at lave uddannel-

sen, fordi mange savner mulig-heden for at klæde sig på til at lede store og effektive fartøjer med mange mand ombord. En moderne kutter er jo en stor virksomhed, og bør ledes deref-ter, siger Erik Kristensen.Uddannelsen er et såkaldt leder-udviklingsforløb på 13 kursus-dage fordelt over et halvt år, og kan med fordel anvendes af såvel nyudnævnte ledere som mere erfarne, der ikke tidligere har fået en lederuddannelse.Uddannelsen består af fem moduler - hvert af to til tre dages varighed - samt hjem-meopgaver, der tager udgangs-punkt i fiskeskippernes arbejds-dag.

Et professionelt tilbudErik Kristensen påpeger, at der er tale om et uddannelsesfor-løb, som er sat sammen ud fra moderne kriterier, og som er udviklet af Lederuddannelses-udvalget. Udvalget består af 11 organisationer, heriblandt Ledernes Hovedorganisation, Dansk Byggeri, Dansk Han-del & Service, Kommunernes Landsforening med flere.Og udsigten til at blive uddan-net lader til at have interesse blandt fiskeskipperne:- Vi har fået mange gode tilba-gemeldinger, og forventer, at få de 12 til 16 pladser besat. Det er nu engang sådan, at det er svært for folk inden for fiske-riet at melde sig på i god tid, fordi det er svært at vide hvor-dan fiskeriet udvikler sig. Men vi tror på, at mange vil vælge den nye uddannelse, siger Erik Kristensen.

Af Edmund Jacobsen

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer • Fryse-laster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton• længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk

Fiskeskippere skal være moderne ledere

Erik Kristensen, uddannelseskonsulent på Fiskeriskolen i Thy-borøn, forventer sig meget af den nye lederuddannelse.

FAKTADet overordnede formål med forløbet er at lære, hvad god ledelse er og træne i at blive god til det. Uddannelsen indeholder følgende elementer:Bliv mere bevidst om ledelseHvad er god ledelse og hvordan bliver jeg en god leder?Hvad er “rigtig” lederstil og ledelsesmetoder i forskellige situatio-ner?Hvordan klarer jeg kommunikation og konflikthåndtering?Personlig planlægning - få styr på din egen tidLær de grundlæggende ledelsesværktøjerDet overordnede formål med forløbet er at lære, hvad god ledel-se er og træne i at blive god til det. Mere info: www.fiskeriskolen.dk

FOTO

: EDM

UN

D JA

COBSEN


Fotos: Edmund Jacobsen og René Wittendorff

Omkring 13.000 fiskere, interesserede og repræsen-

tanter for fiskerirelaterede erhverv og organisationer,

valfartede i dagene fra 7. til 9. oktober til Danfish

International 2009 i Ålborg.

Vellykket messe i Ålborg

På sin rundtur rundt på Danfish International 2009 mødte fødevareminister Eva Kjer Hansen en af FiskerBladets udsend-te, Nini Wittendorff, der på stylter reklamerede for bladet. I lighed med alle de andre deltagere på messen syntes fødevare-ministeren vældig godt om det humoristiske indslag..

Konferencerne på Danfish 2009 tiltrak mange interesserede, der gerne ville høre eksperternes vurdering af fiskeriets fremtidige forhold. Blandt andet hvordan miljø og bæredygtighed vil skabe nye og spændende muligheder for fiskeriet.

Hvad er en fiskerimesse uden fisk? På den store fælles Thybo-røn-stand var der lange kødannelser for at få en portion nyg-stegte fiskefrikadeller. Og de smagte ganske fortrinligt.

Den nok største fælles stand på Danfish International 2009 var Hanstholm, der havde samlet en række af havnens vigtig-ste virksomheder under én og samme paraply. Midt i billedet er det Britta Vang Mikkelsen, leder af Hanstholm Havnefo-rum.


FISKERBLADET NOVEMBER 2009

- Mange fisk, store lan-

dinger og lang sæson

Industrifiskeriet har haft en rig-tig god tobis-sæson, og der er landet mere end 150 tusind tons tobis i Thyborøn.Thyborøn Havn har i 2009 mod-

taget halvdelen af alle tobis-landinger i Danmark, og der har naturligvis været travlhed i havnen og fuldt tryk på kedlerne hos TripleNine. Heldigvis har fabrikken i Thyborøn været i god drift, og det er lykkedes at holde ventetiderne til fabrikken på et beskedent niveau.

Afregningspriserne kunne have været bedre, men det gode fiske-ri i kombination med relativt lave brændstofpriser har opvejet dette, og dermed har året også økonomisk givet et tiltrængt bidrag til det eller så hårdt pla-gede industrifiskeri.

Ingen ved naturligvis, hvordan næste års tobis-sæson bliver, men sidst i juli var der så meget yngel, at fiskeriet blev stoppet nogle steder, så der er bestemt grund til optimisme for næste års bestand.

Godt tobisfiskeri

Harboøre ByggecenterIndustrivej 8 · 7673 Harboøre · Tlf. 97 83 45 88 · Fax 97 83 49 50


- SAND HERON prøver

kræfter med opgaverne

på Jyske Rev

Den 6. oktober ankom en ny ralsuger til Thyborøn NordsøRal A/S med sin første last på 2. 000 m³ grus fra Nordsøen.Skibet, der er 100 m langt, 16,4 m bredt og har lastet 6,4 m dybgang, er på 5.200 tons dw,

og kan laste 2.500 m³. Det sejler under britisk flag og er bygget i 1990 på Merwede Skibsværft til South Coast Shipping Company i Southampton. Skibets besæt-ning er på 14 mand.Materiale tages op med et suge-rør, som det er tilfældet for alle fartøjer, der arbejder i området. På skibet fordeles lasten via to lastetårne i skibets lastrum. Losningen kan foregå med et

spandkædehjul og transportbånd, eller vådt med et pumpeanlæg tilsluttet en rørledning på land.

Direktør Roland Gagel fra Thy-borøn NordsøRal A/S oplyser, at Sand Heron i første omgang er lejet ind til at levere 5 laster i en prøveperiode. Det kan nå en rundgang på 14 timer, er effektivt og ser ud til at være velegnet til opgaven. Det er det

hidtil største fartøj, der har leve-ret grus til Thyborøn NordsøRal , og Roland Gagel håber det for-løber så godt, at der også kom-mer fremtidige opgaver.I løbet af efteråret regner Roland Gagel med at DC Merwestone løbende skal sejle materialer fra virksomheden. Så på trods af byggekrisen er der stadig aktivi-tet i Sydhavnen.

Ny, større ralsuger til Thyborøn

Thyborøn FiskeauktionHavnegade 15, 2. - 7680 ThyborønKontor: +45 96 90 88 00Tilmelding: +45 96 90 88 10 Hvide Sande FiskeauktionRødspættevej 3 - 6960 Hvide SandeKontor: +45 96 90 88 20Tilmelding: +45 96 90 88 20

w w w .danskefiskeauktioner.dk


– Vandstandsstigninger

giver også udfordringer

for havnene

Hvordan ser de danske kyster og havne ud i 2059? Det var hovedemnet for Kystkonference 2009, som Kystdirektoratet og en række medarrangører holdt i Korsør den 21.-22. september med 150 deltagere.Eksperterne er enige om, at vandstanden i havene vil stige, men det er usikkert, hvor meget vandet vil stige, og hvornår det vil ske.Kystområderne med byer og havne er nødt til at forholde sig til problemet og løbende få det medtaget i de projekter, som gennemføres.Hvad der sker på længere sigt er fortsat uklart og kræver sik-kert opmærksomhed, men ikke aktuel handling fra havnene.Selve kajanlæggene regnes nor-malt for at have en levetid på 50 år. I forbindelse med bygning af nye og reparation af gamle kajer bestemmes koten (højden) på grundlag af både den øjeblik-kelige og den forventede frem-tidige anvendelse. En kaj, og også en mole, vil desuden kunne forhøjes, når behovet opstår, og investeringen kan udmær-ket udsættes, indtil det egentlige behov kendes bedre.

Den vedhæftede figur fra et indlæg på konferencen af Per Sørensen, Kystdirektoratet, med en prognose for vandstandsstig-ningen viser, at situationen er mere kritisk for bysamfund end

for havne, fordi byernes – og husenes – levetid er længere end havneanlæggenes.På havnearealerne, hvor havne-virksomhederne ligger, svarer overvejelserne til byområdernes, og her skal der løbende overve-jes, hvad der kan gøres i lavest beliggende områder.

Kystdirektoratet har ikke fun-det tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge nogen prognose for vandstandsstigningen. Figuren viser også at usikkerheden er stor, men flere forudsigelser er dramatiske med forudsigelser om, at vandstanden kan stige 0,5-1,2 m frem til 2100 (5-10 mm pr. år) og 2-4 m frem til 2200.

Klimaforandringer på agendaen

Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 fredag kl. 09.00-15.00 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Erik Bonde Pedersen privat 75 167 860 mobil 40 355 999 Tilmelding via Lyngby Radioeller fax 96 900 434

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk


– borgmester Erik Flyv-

holm inviterer transport-

ministeren

Borgmester Erik Flyvholm har inviteret transportminister Lars Barfoed til en ”Havnedag i Thyborøn”, hvor ændringerne i Thyborøn Kanal og konse-

kvenserne for Thyborøn Havn sættes i fokus. Tanken er, at problemer og løsninger her kan belyses af alle involverede parter.Den endelige dato og det fær-dige program foreligger ikke endnu, men vi ser frem til at orientere yderligere herom.Initiativet til mødet hilses

meget velkommen i Thybo-røn, idet de ændrede forhold i Kanalen og de store dønninger, som rammer havnen, naturlig-vis er et stort samtaleemne.Der er store forventninger hos fiskere og de mange virksom-heder på havnen om, at proble-met snart løses, så forholdene bliver genoprettet.

Det er formentligt ikke muligt for Kystdirektoratet at få pro-jektet klar til gennemførelse i efteråret, men alle parter er dog opmærksomme på nød-vendigheden af, at der nu skal handles.

Havnedag i Thyborøn

- Markedsindsatsen for

fiskekunderne i Holland

og Belgien styrkes

Med et stigende antal købere og øget efterspørgsel fra hollændere og belgiere, koblet på Internet-auktionen hos Danske Fiskeauk-tioner A/S, forstærkes indsatsen overfor de internationale kunder koblet direkte på nettet.

Der er i efteråret iværksat et salgsfremstød i Holland og Bel-gien. Initiativet er dels for at pleje eksisterende kunder, og dels for at tiltrække nye købere til Internetauktionen. Som et led

i dette er der lavet en aftale med hollænderen Ruud van der Zwan fra Scheveningen om at informere kunderne om de tiltag, der er iværksat for at gøre Dan-ske Fiskeauktioner A/S endnu mere attraktiv for køberne - og dermed sikre fiskerne de bedst mulige afregningspriser!

Udover standardiseringen af arbejdsgangene med Pack & Sea kasserne samt indsatsen for bedre kvalitet, beskrevet i sidste udgave af Havne Nyt, er der også etableret en ny transportrute hvor fisken køres fra Thyborøn med opsamling i Thorsminde og Hvide Sande til fiskekøberne

i Holland og Belgien, fortæller Jens Bollerup fra Konsumfisk.dk. Den direkte vej fra auktionen til køberen betyder i sagens natur færre omlæsninger og kortere transporttid, til gavn for kvali-teten når fisken modtages hos køberen. Den kortere transport-tid betyder også at fisken kan indgå i dagsproduktionen hos køberen om morgenen, allerede dagen efter fisken er købt hos Danske Fiskeauktioner. Den nye transportrute er etab-leret i samarbejde med Thermo Transit, der er et stærkt og velre-nommeret dansk transportfirma, med et omfattende distributions-net til de europæiske fiskemar-

keder. For at styrke den lokale fiskeindustri vil det også være muligt, at få fisk forarbejdet lokalt transporteret via ruten hos Thermo Transit på konkur-rencekraftige vilkår. På længere sigt vil ordningen også blive udvidet til at omfatte de store franske fiskemarkeder i fx Paris og Boulogne-sur-Mer.

Konsumfisk nyt


– kystdirektoratet over-

vejer stadig

Kystdirektør Jesper Holt Jensen tilkendegiver, at overvejelserne om sandpuden vil være tilende-bragt omkring årsskiftet. Opgaven skal løses af Kystdi-rektoratet, og Havnen er glad for den positive dialog, der er omkring forholdene i Thyborøn Kanal, men forstår også vores kunders utålmodighed.

De første skridt for at genop-rette forholdene er gennemført med sommerens oprensning, der er lavet store undersøgelser, og der har løbende været en god dialog.Der er enighed mellem ”de tek-niske eksperter”, om de under-

søgelser DHI har gennemført og kystdirektoratets egne under-søgelser.Undersøgelserne peger entydigt på, at Thyborøn Havns proble-mer – med fordoblede bølger i havneindsejlingen og uro i bas-sinerne – skyldes sandpuden, og kun bortgravning af denne sand-pude kan løse problemet.

Løsningen vil naturligvis bela-ste Kystdirektoratets økonomi, men omkostningerne vil dog være ubetydelige i sammenlig-ning med de omkostninger på omkring 25 mio. kr., som Thy-borøn Havn allerede er blevet påført og håber at få dækket af staten.

Det haster med at få sandpuden fjernet

• Motor, maskin- og aluminiumsværksted

• Forhandler af motorerfra Volvo Penta ogDetroit Diesel

Nordsøvej 34 • 7680 ThyborønTlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61E-mail: [email protected]

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN

TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77

MAIL: [email protected] - CVR-NR. DK10106168

Tel. +45 96 900 900Total leverandør i maritim el, elektronik & kommunkation

Nordsøkaj 36 • DK-7680 Thyborøn • Fax: 97 83 24 54www.tsr-as.dk • [email protected]


– det haster med at få

sandpuden fjernet

Efteråret er startet, og sand-puden ud for høfde 62-63 gav anledning til store dønninger ind mod havnen og ekstrem bølgeuro inde i selve havnen. Fartøjerne vippede meget op/ned og kørte frem og tilbage i fortøjningerne. Havnevagten havde travlt med at holde opsyn og tilkalde folk fra nær og fjern til trossesprængninger. Det er ikke populært at blive væk-ket tidligt søndag morgen med besked om at fortøjningerne skal fornys, eller der skal sup-pleres med flere ender til kaj.

Den første efterårsstorm ramte Thyborøn i weekenden d. 3.- 4. oktober, hvor et faldende lufttrykkom ind fra Nordsøen. Nord-vestenvind på godt 20 m/s og med vindstød op til 30 m/s er ikke noget unormalt, men har de allerseneste år givet store dønninger i Thyborøn Kanal. Vandstanden i havnen blev målt til +1,36 m, hvilket heller ikke er specielt, men alligevel var problemerne betydelige.Dønningerne i Thyborøn Kanal rejste store bølger uden-for havnen, og fra spidsen af Søndre Mole løb de på top-pen af bølgeskærmen, indtil de blev slået i stykker på ”den

nye” stenkastning på ydersi-den.Søndre Mole er blevet forstær-ket med en stensætning som sikring mod de ændrede for-hold, som sandpuden er årsag til. Alligevel blev molen på det yderste stykke overskyllet, og dønningerne løb langs indersi-den af molen og kastede vand op over molen. Vandmasserne skubbede nogle 4 tons beton-blokke, men molen holdt fint.

Problemet var størst inde i havnen, hvor der var ekstrem bølgeuro i alle havnebassiner. Fartøjerne vippede meget uro-ligt og kørte i fortøjningerne. Allerede lørdag aften skete

den første trossesprængning i Vestre Inderhavn på grund af stor uro i vandet. I løbet af søn-dagen fik et stort antal fartøjer sprængt trosser og måtte ”bjær-ges” og sikres med nye fortøj-ninger. Også store skibe som sandpumperen BRAGE R blev sat i bevægelse og fik sprængt sine trosser på tykkelse med en mands arm. I et tilfælde stødte et løsrevet skib ind i et andet. I Havnevagtens journal er note-ret 28 tilkaldelser af skippere, heraf flere fra Esbjerg – og der har naturligvis været flere, som allerede var på havnen.

Sprængte trosser


FISKERIUDDANNELSERNE

Vi kommer ud til dig med undervisningsskibet AtheneStrukturen er:- 3 ugers kursus i søsikkerhed- 6 måneder i praktik på fi skeskib- 1. skoleperiode 11 uger- 6 måneder i praktik på fi skeskib- 2. skoleperiode 11 uger- 6 måneder i praktik på fi skeskib

For eksempel:3 ugers kursus i søsikkerhedSøsikkerhed for erfarneROC og LRCMedicinkiste B og C basis og opfølgningDuelighedsbevis sejlads og motorpasningKurserne er AMU kurser meddeltagerbetaling og mulighed forkursusgodtgørelse

VoksenuddannelsenSikrer at du løbende kan have dine papirer i orden:

UngdomsuddannelsenUngdomsuddannelsen skal sikre lærlinge til fi skeriet.

Kontakt

Telefon +45 9691 9230THYBORØN

w w w . f i s k e r i s k o l e n . d k


– Thyborøn virksomhe-

derne markerede sig flot

Populære fiskefrikadeller, og Tri-pleNine’s særdeles velsmagende tobis – ”frisk fra dåse”, var de store trækplastre på standen. Der er flere gange tidligere serveret tobis, men denne gang var det en prøveproduktion tobis, som var røget og kommet i dåser. Det var altså et salgsklart produkt til almindelige forbrugere – og det smagte rigtig godt.

Frikadellerne blev tilberedt på standen af de tre erfarne herrer – Hans Olsen, Jens Vinther Jensen og Knud Rasmussen.

De mange udstillere fra Thy-borøn var igen samlet i telthal-len, hvor Dansk Eksportforening og Ole Kjærgaard fra Thyborøn Skibssmedie igen havde taget sig af det praktiske. Alle udstil-lere havde tilsyneladende en god messe med mange kontakter, og forhåbentligt udmønter det sig også i konkrete forretninger.

Danfish 2009

Fiskerimesse i Ålborg

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

HavneBagerietv/ Niels Vistisen ApS

Bredgade ThyborønTlf Fax

V/ Henrik Kiilsholm RønnBredgade 5, 7680 Thyborøn

Tlf. 97 83 10 15 - fax 97 83 26 15


Fødevareminister Eva

Kjer Hansen og hendes

britiske, skotske og tyske

kolleger indgik i dag en

aftale om nye principper,

som de mener den euro-

pæiske fiskeripolitik skal

bygge på ved revisionen

i 2012. - Vi fire ministre er nu enige om, at anmode EU-kommis-sionen og Ministerrådet om at gradvist at udvikle fiskeri-politikken på grundlag af de nye principper jeg fremlagde for ministerrådet sidste efterår, siger fødevareministeren.- Forslaget går i alt sin enkelt-hed ud på, at fiskere der vil dokumentere alt deres fiskeri kan få en større fangstkvote for at tage højde for, at al fisk tæl-les og registreres, og at fisk der kan anvendes til konsum ikke smides ud igen. Vi har dannet en stærk alliance med de øvrige lande i aftalen, og jeg forven-ter, at EU Kommissionen, tager vores udspil seriøst i det videre arbejde med fiskeripolitikken, siger fødevareministeren. Stor opbakningDen danske regering pegede i Regeringsgrundlaget fra november 2007 på den uheldi-ge udvikling i den fælles fiske-

ripolitik med et hav af kompli-cerede regler, store offentlige omkostninger ved forvaltnin-gen af fiskeriet, samtidig med at fiskebestanden fortsat er i ringe forfatning, og spisefisk smides døde tilbage i havet.- EU’s tilgang til forvaltningen af fiskeriet har været at regu-lere og kontrollere, og hver gang reguleringerne ikke har fungeret har man tilføjet nye regulerings- og kontroltiltag, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.WWF International har bakket

op om det danske forslag, lige-som det internationale Havun-dersøgelsesråd (www.ices.dk) har peget på fangstkvoter som et meget betydeligt fremskridt i forhold til den nuværende forvaltning.

Fiskere positiveMange fiskere har udtrykt posi-tiv interesse for mulighederne – ikke mindst de fiskere, der deltog med seks fiskerfartøjer i et etårigt forsøg med fangst-kvoter og kameradokumenta-tion af deres fangster.

Danmarks Fiskeriforening har derimod ikke taget stilling til forslaget.Aftalen blev undertegnet af de ministre på fødevareministe-rens konference om den fæl-les fiskeripolitik i Aalborg 8. oktober 2009. Konferencen var en del af Danfish International 2009.Yderligere information og kopi af aftalen på www.fvm.dk/yiel-doffish

Af Fødevareministeriet / Edmund Jacobsen

Stærk alliance om fiskeripolitik

På Danfish satte fødevareminister Eva Kjer Hansen sin underskrift på aftalen om nye principper for fiskeriet sammen med sine kollegaer fra Skotland, England og Tyskland.

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

FOTO

: EDM

UN

D JA

COBSEN


- Det glæder mig, at Fisker-Bladet nu får nye kræfter til at stå i spidsen for udviklingen af bladet - både når det gælder det trykte magasin, og på internet-tet. FiskerBladet er noget spe-cielt for familien, idet det blev grundlagt af min far for 54 år siden, siger René Wittendorff fra ErhvervsMagasinerne.- Jeg føler mig tryg ved, at den kommende ejer vil fortsætte udviklingen af magasinet, tilfø-jer René Wittendorff.

Vokset op med fiskeriDen nye ejer, 42-årige Edmund Jacobsen, glæder sig til at tage

over på FiskerBladet på bladets 54-års fødselsdag:- Jeg er født og opvokset på Færøerne som medlem af en fiskerfamilie, og har igennem hele min opvækst haft fiskeriet helt inde på livet. Danmark er i dag den største eksportør af fisk i EU, og dansk fiskeri er - og vil fortsat være - et erhverv af stor betydning, siger Edmund Jacobsen.Han understreger, at både læse-re og annoncører fortsat vil kunne glæde sig over et maga-sin, der vil tage udgangspunkt i de aktuelle forhold indenfor dansk fiskeri.

Edmund Jacobsen, der er uddannet journalist, har været bosiddende i Danmark siden 1992, heraf de sidste 12 år i Esbjerg. Han har drevet egen freelancevirksomhed siden begyndelsen af 2005.

Om FiskerBladetFiskerBladet er et upolitisk og uafhængigt tidsskrift for fiske-rierhvervet og servicefagene i hele Norden. Det redaktionel-le indhold er varieret med en blanding af artikler om aktuelle emner af særlig interesse for fiskeri- og serviceerhvervet og oplysende artikler om nyhe-

der vedrørende de værktøjer og produkter, fiskerne og ser-vicevirksomhederne anvender i dagligdagen. FiskerBladet er således et sikkert annonceme-die for annoncører, der ønsker en direkte kontakt til fiskere og servicevirksomheder i hele Norden. Bladet udkommer i et oplag på gennemsnitligt 6.520, heraf 1.670 som e-Magasin. Distribueres desuden via satel-lit til færøske fiskere.

Tekst: FiskerBladet

FiskerBladet får ny ejerFiskerBladet - Danmarks ældste og eneste uafhængige fiskerimagasin - skifter nu ejer. Det står klart, efter at

ErhvervsMagasinerne har besluttet at sælge FiskerBladet til Edmund Jacobsen, Esbjerg, som igennem det sene-

ste år både har skrevet til og redigeret FiskerBladet.

FiskerBladets nye ejer, 42 årige Edmund Jacobsen, glæder sig til at lede Fisker-Bladets fortsatte udvikling midt i en spændende tid for dansk fiskeri. Han overtager officielt styringen af Fisker-Bladet 1. januar 2010.


Bornholms og Christian-

søs Fiskeriforening får nye

trawlskovle, så de kan

fiske over en ny gasrør-

ledning på havbunden

De bornholmske fiskere kan ånde lettet op. Den rørledning på havbunden, som i lang tid så ud til at skulle blive en gene for fiskeriet, bliver det næppe alligevel. Årsagen skal findes i den aftale, som Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening - sammen med andre fiskeri-foreninger i landene omkring Østersøen - har indgået med sel-skabet Nord Stream, som skal lede det store projekt.- Det tog sin tid, men vi er i dag glade for, at vi nu har fun-det frem til en tilfredsstillende løsning. Det lykkedes ikke for os at få Nord Stream til at flytte rørene - de bliver i stedet pløjet ned seks steder hvor vi ram-mer dem på kanterne, og så får vi kompensation til indkøb af nye, specialbyggede skovle, så vi fiske hen over rørledningen, siger Thomas Thomsen, for-mand for Bornholms og Christi-ansøs Fiskeriforening.

Ny type skovleAftalen betyder, at Nord Streams tager initiativ til udviklingen af en ny type trawlskovle, som vil gøre det muligt at trawle over forhindringer - heriblandt rørledninger. Trawlskovlene er blevet testet af medlemmerne af Bornholms og Christiansøs fiskeriforening med positive resultater, ikke kun hvad angår fangst, men også i forhold til brændstofforbrug og tidsbe-sparelser. Skovlene bevæger sig langs havbunden, hvilket reducerer forstyrrelserne langs

havbunden sammenlignet med det traditionelle udstyr til bund-trawling.I Danmark omfatter aftalen alle 35 fiskekuttere på Bornholm samt 39 kuttere baseret uden for Bornholm, som fisker i området omkring øen.

En god løsningThomas Thomsen påpeger, at fiskeriforeningen føler sig godt informeret og behandlet af Nord Stream i hele forløbet, og at samarbejdet har været konstruk-tivt.- Derfor tror vi ikke, at konse-kvenserne fra rørledningen bli-ver alvorlige. Vi vil gerne udvise samarbejdsvilje, når det drejer sig om et projekt af så vital sam-fundsmæssig betydning, og tror, at vores medlemmer nu har fået den bedst tænkelige løsning, siger Thomas Thomsen.- Naturligvis så vi helst, at der

slet ikke blev nedlagt rør på havbunden, så vi kunne fiske videre som vi altid har gjort. Men når det nu skal være, så er vi tilfredse med den indgåede aftale, fortsætter han.

Prisen skaber bekymringNu hvor udfordringen med gasrørledningen synes løst, er det helt andre problemer, som fiskerne på Bornholm og Chri-stiansø skal forholde sig til. Især er det de lave fiskepriser, som truer med at sende enkelte fiske-re til tælling rent økonomisk

- Priserne har dog bevæget sig i den rigtige retning den sidste tid. Jeg kan forstå, at mange fiskeopkøbere, som lå inde med store lagre mens krisen var på sit værste, igen har fået gang i forretningen. Det betyder, at lagrene tømmes, og det vil alt andet lige påvirke priserne gun-stigt. Og det er ikke en dag for tidligt, da flere af foreningens medlemmer vil få store pro-blemer med at overholde deres økonomiske aftaler, siger Tho-mas Thomsen.

Af Edmund Jacobsen

Fiskeriforening tilfreds med rørlednings-aftale

Thorwald Borsmöse (FOGA) tester de nye trawlskovle, som de bornholmske fiskere skal bruge, når de skal fiske over den nye gasrørledning.

FOTO: NORDSTREAM

FAKTANord Stream er en gasledning, som skal forbinde Rusland og EU via Østersøen. Den skal transportere naturgas, som skal for-syne både virksomheder og husholdninger. Den nye rørledning bliver en vigtig brik i sikringen af Europas energiforsyning. Nord Stream får en længde på 1.220 kilometer og består af to paral-lelle rørledninger. Kilde: www.nord-stream.com

BORNHOLM


Fiskeriet er og bliver en vigtig grundpille under Nexø Havns fremtidige eksistensgrundlag. Det fastslår Roar Schou, hav-nedirektør.Hans udtalelse omkring fremti-den understøttes meget konkret af de nuværende aktiviteter på havnen, samt de investeringer og visioner, som havnen og dens virksomheder har bragt på banen.- Vores to vigtige fiskerier er brisling og torsk, og derfor påvirkes havnen naturligvis, når det går godt eller dårligt med fiskeriet eller priserne på fisk. Fiskeriet er vigtigt, idet

det udgør omkring 50 procent af havnens indtægter, siger Roar Schou.

Dårligere priserOg 2009 har da også været en blandet fornøjelse for Nexø Havn hvad fiskeriet angår. Godt nok har mængderne af brisling - omkring 38.000 tons indtil videre - ligget på højde med samme periode sidste år, men priserne har svigtet.Torskefiskeriet er også vigtigt for Nexø Havn, men efterhån-den bliver mange af de fisk, som bornholmske fartøjer fan-ger i Østersøen, landet i Polen.

Roar Schou vurderer dog, at antallet af landinger af torsk i Nexø vil foreblive på nuvæ-rende niveau. - Fiskerne sejler naturligvis derhen hvor de får den bedste pris. Kigger vi fremad, så er der mange holdninger til, hvordan torskefiskeriet vil udarte sig ud fra vores synsvinkel. Men kvo-terne er blevet forøget. Og vi kan konstatere, at forbrugerne bliver stadig mere miljøbevid-ste, og at der vil blive stillet øgede krav om bæredygtighed til fiskeriet. Jeg tror at blandt andet MSC-mærkning af fisk vil spille en vigtig og positiv rolle for fiskerne på lidt læn-gere sigt, siger Roar Schou.

Investeringer i fremtidenFiskeriets vigtige rolle for Nexø Havn bliver også meget konkret, når man kigger på de investeringer, der bliver foreta-get på havnen.En af de store er det nye anlæg, som skal fryse brisling i blokke.

Her er der brugt 30 millioner kroner på et topmoderne anlæg, der blandt andet benytter sig af robotteknologi til stabling af de frosne blokke.Det er heller ikke mange år siden, at beddingen på Nexø Havn blev forbedret med et lift-system, som har gjort det bety-deligt lettere at løfte kuttere og andre fartøjer op til reparation og vedligehold.- Selv om vi har været vidner til et faldende antal fartøjer, så har vi nydt godt af, at der kommer mange fartøjer fra andre lande for at benytte de gode bed-dingefaciliteter, som vi råder over - blandt andet skibe fra Baltikum og Sverige. For de lokale servicevirksomheder er der tale om vigtige aktivite-ter som skaber indtjening og arbejdspladser i en grad, som de lokale fartøjer alene ikke kunne skabe grundlag for, siger Roar Schou.

Af Edmund Jacobsen

Nexø Havn har tiltro til fiskeriet

Med sin gode beliggenhed i Østersøen, er Nexø Havn vigtig for fiskeskibe fra både Danmark og andre lande.

Fiskeriet spiller en afgørende rolle for beskæftigelse og indtjening i Nexø - et faktum, der også afspejles af de

investeringer, der foretages i fiskerirelaterede aktiviteter.

KORT OM NEXØ’S FISKERINexø Havn havde i 2008 i alt ca. 25 hjemmehørende fiskefar-tøjer, der sammen med andre danske, tyske, svenske, finske, baltiske, russiske og polske fartøjer landede i alt omkring 30.000 tons fisk i 2008 til en værdi af cirka 64 millioner kroner. Der er tre fiskemodtagere på Nexø Havn, nemlig Espersen A/S, Fish Pro A.m.b.a., samt Årsdale fisk.Kilde: www.nexohavn.dk

ES-TRAWL ApSServicegården

7730 HanstholmTlf. 97 96 11 26

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!

FOTO

: NEX

Ø H

AVN

BORNHOLM


Danmarks Fiskeriforening

er hårdt imod ny lovgiv-

ning om fiskerikontrol og

nye tekniske regler, som

efter foreningens mening

er umulige at overholde

- Det er grotesk og uacceptabelt – dansk fiskeri bliver smadret af bureaukrati. EU-Kommissi-onen og det svenske formand-skab for EU vil trække komplet ubrugelig lovgivning ned over hovedet på fiskerne, siger han.Så bastant er udtalelsen fra Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, om nye regler, som netop nu er på vej igennem EU-systemet.På EU-fiskeriministrenes møde i næste uge i Luxembourg vil EU-Kommissionen og Sverige, der har formandskabet for EU, have vedtaget en ny lovgivning om fiskerikontrollen, og inden jul skal der vedtages ny lovgiv-ning om de tekniske regler, der gælder for fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Nye regler på vejDanmark har ifølge Danmarks Fiskeriforening den mest effektive fiskerikontrol i EU. Kontrollen er imidlertid ikke lige så effektiv og omfattende i andre lande, og det forsøger EU-Kommissionen at råde bod på ved at gennemføre en ny for-ordning om fiskerikontrol.Danmarks Fiskeriforening har over for fødevareministeren og over for EU-Kommissionen gjort opmærksom på, at når hele EU’s fælles fiskeripolitik skal revideres 1. januar 2013, er det naturligt at tage kon-trollovgivningen op samtidig, således at de forskellige dele af fiskeripolitikken hænger natur-ligt sammen. Fødevareminister Eva Kjer Hansen har udtrykt enighed med synspunktet.

Det gør de nye regler ikke iføl-ge Danmarks Fiskeriforening, som derfor, sammen med de andre europæiske fiskere, har rettet henvendelse til EU-Kom-missionens formand for at få fiskerikontrolforslaget taget af bordet.- Det ville være i alles interes-se, hvis man brugte kræfterne på at få den nuværende lov-givning til at virke i alle lande, inden nye umulige krav bliver gennemført, siger Svend-Erik Andersen og fortsætter:- I dansk fiskeri vil vi meget gerne være med til at opret-holde en effektiv kontrol, men hverken vi eller vores fiskeri-kontrolmyndigheder kan leve med en lovgivning, der sim-pelthen ikke kan overholdes, tilføjer han.

Uventet forslagI 1998 blev der vedtaget nogle tekniske regler for fiskeriet, som siden har været på for-handlingsbordet mange gange til opdateringDerfor var det ifølge Danmarks Fiskeriforening forudset, at der ville være god tid til at få bestemmelserne forhandlet, men lige efter sommerferien dukkede nye papirer op til ved-tagelse i år.- Hvis det så bare havde været en modernisering af reglerne, så de blev regionaliseret og var til at arbejde med, så kunne vi forstå detDanmarks Fiskeriforening har derfor over for Fødevaremi-nisteriet og på møde i Bru-xelles med EU-Kommissionens repræsentanter gjort opmærk-som på, at forslaget om tekni-ske regler ikke er færdigbear-bejdet.

Umuligt at overholdeAfsluttende siger Svend-Erik Andersen om den aktuelle situ-ation i dansk fiskeri: - Vi har igennem de seneste år

været igennem en omstruktu-rering, hvor vi har fået færre fartøjer. Det har betydet større kvoter til de enkelte fartøjer og har også ført til en lang række nybyggede fartøjer til fiskeriet. Alle de betydende fiskebestande for dansk fiskeri er i stigning: torsk, rødspætter, tunger, hummer, tobis, brisling, og det er glædeligt. Prismæs-sigt er vi desværre i bund, som mange andre fødevarer, men vi må håbe, det retter sig igen. Det er helt ufatteligt, at et velfungerende fiskerier-

hverv - hvor flåden er skåret ned, så den passer til det, vi må fiske – skal mishandles af havdagebegrænsninger, der gør det umuligt at fange kvoterne, tekniske regler, som ikke har noget med den virkelige verden at gøre, og kontrolregler, som er umulige at overholde, lyder det bastant formanden for Dan-marks Fiskeriforening.

Af Danmarks Fiskeriforening

Fiskeriet truet af EU-regler

EU-Kommissionen og det svenske formandskab for EU vil trække komplet ubrugelig lovgivning ned over hovedet på fiskerne, lyder det fra formanden for Danmarks Fiskerifor-ening, Svend-Erik Andersen.

KORT OM DE NYE REGLERHvis der vedtages en ny kontrolforordning betyder det bl.a.: • Kravene til fiskernes logbøger bliver så stramme, at de ifølge

Danmarks Fiskeriforening ikke kan overholdes i praksis • Krav om satellitovervågning for små fartøjer og elektronisk

logbog• Der indføres høje bøder og et straffesystem, som kan betyde tre

måneders forbud mod fiskeri for fartøjer• Landinger skal anmeldes fire timer i forvejen • Forbud mod omladning

Hvis forslaget til tekniske ændringer bliver vedtaget, betyder det bl.a., at: • Det danske industrifiskeri får så stramme regler om bifangst, at

store dele af fiskeriet stoppes • Kravene til fiskeredskaberne (trawl) ændres uden bund i virke-

ligheden • Skagerrak/Kattegat-fiskeriet vil miste en betydelig del af fang-

sterne på grund af redskabsregler

Kilde: Danmarks Fiskeriforening

FOTO

: DA

NM

ARKS FISK

ERIFOREN

ING


Søren Robert Lund er

bedst kendt for at stå

bag Arken. Derudover

har han i en årrække

arbejdet med udvikling

af Tivoli. Nu er han ved at

tegne fremtidens akva-

rium i Hirtshals i sam-

arbejde med en gruppe

Nordjyder fra oceanariet.

Er det svært for en københavnsk arkitekt at bliver respekteret af Nordjyder? Og hvordan er de egentlig at arbejde sammen med Nordjyder fra det vindom-suste Hirtshals?De spørgsmål har Nordsøen Oceanarium stillet Søren Robert Lund, arkitekt fra København, kendt for kunstmuseet Arken. Udtalelserne kommer på bag-grund af et flere måneder langt samarbejde med projektgrup-pen fra Nordsøen Oceanarium i Hirtshals om design af ”Fremti-dens akvarium”. Projektet dæk-ker renovering af den oprinde-lige akvariebygning og har et budget på 54 mio kr.- Nej, det har ikke været specielt svært at have med Nordjyderne at gøre, svarer Søren Robert Lund, som ikke lægger skjul på, at han er Københavner med stort K og store armbevægelser.

- Det krævede selvfølgelig, at nordjyderne vænnede sig til min facon, f.eks taler jeg ekstremt meget. Der er altid en mistro i begyndelsen til en Københav-nersnude. Kommer han nu her, og skal han nu bestemme, hvad vi skal? Men jeg lærte gruppen godt at kende gennem en række workshops og en studietur til Tyskland, hvor jeg fik lov at være med. Det har lagt bunden for et godt samarbejde.Og Søren Robert fortsætter:- De Nordjyder, jeg kender, er som islændinge og andre øbo-ere. Der er højt til loftet og de er friske på at prøve noget nyt. Min opfattelse af dem er, at de drager ud og oplever verden og vender hjem til egnen igen fyldt af indtryk. Det betyder, at de er friske til at vende skråen. Og så er der en stolthed over deres fantastiske attraktion og den fantastiske natur, der omgi-ver dem. Samtidig er Hirtshals et internationalt knudepunkt på grund af færgetrafik og den megen turisme. Det kan mær-kes, siger han.

Projekt med ambitioner Målet for de ambitiøse nord-jyder var at skabe Fremtidens Akvarium, et akvarium som bryder med den gængse opfat-telse af, hvad man kan opleve der. Har man så det?- Ja, det må man sige. Vi har i hvert fald skabt noget, som

man aldrig har set før. Det er en sand collage af sanseoplevelser. Jeg er skidestolt af det færdige resultat, siger Søren Robert. - Det er noget af det mest ånds-svage, jeg har været med til at lave. Altså på den fede måde. For her er der virkelig taget udgangspunkt i oplevelsen og formgivningen er et resultat af en lang proces og en række workshops, hvor stenene er ble-vet vendt.Det betyder, at alle har bidraget til det færdige resultat. Det er virkelig gået op i en højere enhed, på en måde, som den københavnske arkitekt sjældent har oplevet.- Det har været et ægte samar-bejde. Jeg har ofte arbejdet med brugerdreven innovation, men det har aldrig været så udtalt som denne gang.

Tilfredshed med samarbejdeOgså fra oceanariets side er der stor tilfredshed med sam-arbejdet. - Søren har været som en vita-minindsprøjtning. Han har fået os til at tænke i helt nye baner og hans engagement og kreati-vitet har været en stor gevinst for projektet. Vi glæder os meget til at kunne byde vores gæster velkommen i de nye omgivelser i juni 2010., siger Jens Otto Størup, direktør for

Nordsøen Oceanarium.Man kan allerede nu få en for-smag på Fremtidens Akvarium. På Nordsøen Oceanarium har man netop sat de sidste streger i en udstilling om det nye projekt. Her kan man både se billeder, 3D-film og en arkitektmodel af de nye udstillingsområder. Samtidig kan man kigge ind af nogle vinduer til håndvær-kerne, som er i god gang med forberedelserne.

Masser af oplevelserSelv om der bygges om, er der stadig masser at opleve på Nordsøen Oceanarium, f.eks. sælariet, oceanariet, rørebassi-nerne og en række udstillinger om Nordsøen og Nordsøens fisk. Som det eneste sted i Dan-mark huser Nordsøen Oceana-rium klumpfisk - ja, hele tre af slagsen. I efterårsferien er der ekstraaktiviteter under over-skriften “Alt godt fra havet”. Det er dog ikke mad, der er fokus på i denne omgang men andre typer produkter, som er fremstillet af fisk og havdyr.Læs mere om projektet og Søren Robert Lund på www.nordsoenoceanarium.dk under Alletiders Nordsø.

Af Nordsøen Oceanarium

Brovagt Alarm BW-800

BRIDGE ALARM 1

ALARM STAGEBRIDGE WATCH MODE TIMER

BRIDGE ALARM 2

CAPTAIN’S ALARM

STAFF ALARM

MANUAL

AUTO

TIMER and BRIDGE WATCH MODE can be operated within 30 sec. after key is switched to ON

Emergency call: press 2 sec.(to cancel call: press 2 sec. again)

Uni-Safe Electronics A/S

Bridge Watch BW-800

www.unielec.dk

RESET

SELECTMODE - +

min.

set

ON

OFF

Bridge Watch ACTIVE

Bridge Watch STANDBY

Bridge Watch MALFUNCTION

Amager Strandvej 124 · 2300 København STlf.: 3286 0525 · Fax: 3258 1330mail: [email protected] · www.unielec.dk

Andre produkter:Salinometre · EPIRB · SART · VHF · Batteriladere · Headsets

Intercom · Radiopejlere · TV-satellitantenner · Antenner

Nyhed

Fra Tivoli til oceanarium i Hirtshals

Søren Robert Lund i sit kontor i København.

FOTO

: NO

RDSØ

EN O

CEA

NA

RIUM


En kæmpe ål på 3,5 kilo,

der tilsyneladende Dan-

marks hidtil næststørste

registrerede, er blevet

indleveret til Kattegatcen-

tret

I slutningen af september ind-leverede Poul Skriver, Gjesing en ål til Kattegatcentret. Ålen var noget ud over den sædvan-lige størrelse og blev fanget i en sø på Djursland. Ålen har en længde på 115 centimeter og vejer 3,5 kilo.Det lader til, at ålen er den næststørste ål, der er fanget i Danmark. Ifølge fiskeekspert Peter Rask Møller, forsker ved Zoologisk Museum, København blev Danmarks officielt største ål fanget i 1997 og havde en størrelse på 124 centimeter og vejede 3,8 kilo.

Sagnomspunden fisk Den europæiske ferskvandsål yngler i Sargassohavet, en del af det vestlige Atlanterhav. Efter gydningen dør de voksne. De glasklare, pilebladformede åle-larver driver med Golfstrøm-men i knap to år og ankommer herefter til Europas kyster, hvor de forvandles til såkaldte glasål.Senere bliver de mørke i huden og vandrer ind i brak- og fersk-

vand. I den følgende opvækst-periode kaldes de ”gulål” pga. bugens gule farve. Efter typisk 5 til 15 år som gulål, sker der atter en forvandling, idet ålen går over i blankål-stadiet; bugen bliver sølvfarvet, øjnene bliver større, snuden spids og tarmen degenererer.For hanålene sker forvandlin-gen, når de måler ca. 33-45 cm og for hunålene 42-100 cm. De fleste af de ål, der vokser op i salt- og brakvand, er han-ner, mens hunnerne dominerer i ferskvand. ”Pga. størrelsen og fangststedet er der således ingen tvivl om, at vores nye kæmpeål er en hun, der ikke har kunnet finde vej ud af søen. Derfor har hun kunnet vokse sig rigtig stor”, udtaler kurator og hav-biolog Rune Kristiansen, Kat-tegatcentret.

På udstilling i KattegatcenteretKattegatcenteret udstiller i for-vejen den europæiske ål, dog vil det etablerede åleakvarie i udstillingen virke noget trangt for den nye, store indflytter. Derfor bor ålen nu i et stort bas-sin i Kattegatcentrets karantæne og vil komme i udstillingen til den kommende weekend. Ålen flytter ind i akvariet med hav-katten til skue for publikum, hvis den da ikke gemmer sig i dekorationerne i akvariet. Det er desværre ålens naturlige levevis

at gemme sig om dagen, derfor er den ikke helt udstillingsven-lig.- Da ålen nu går i saltvand, forventer vi, at den inden længe vil begynde sin forvandling til blankål. Når forvandlingen hos ålen viser sig, vil vi sætte ålen ud i det fri, så den kan få chan-cen for at vandre de ca. 6000 km mod gydebankerne i Sargas-sohavet, sier Rune Kristiansen, Kattegatcentret.

En udryddelsestruet art Bestanden af den europæiske ål er faldet med 90 til 95 procent gennem de sidste 30 år. Årsa-gen til den drastiske tilbagegang kendes ikke præcist, men der er bred enighed om, at den hoved-sageligt skyldes menneskelig påvirkning bl.a. overfiskeri, forurening samt ødelæggelse af ålens levesteder.

På baggrund af dette er der i 2007 kommet nye EU regler, der skal begrænse den interna-tionale handel med ål. Ålen er således kommet på den såkaldte CITES (Washington-konventi-onen) liste II over truede dyr i samme kategori som f.eks. man-ge skildpadder, papegøjer og kvælerslanger. Derudover arbej-des der i EU regi med særlige forvaltningsplaner, bl.a. med en kraftig reduktion i fiskeriet af ål, som en nødvendighed.

Af Kattegatcentret

FOTO

: KATTEGATC

ENTERET

Kæmpe ål indleveret til Kattegatcentret

Kæmpeålen ankommer i transportkasse til Kattegatcentret.


De europæiske fiskeri-

ministre er enige om en

række nye retningslinjer

for fiskerne og

fiskerikontrollen.

Der er bred enighed om, at der skal være en mere ensartet fiskerikontrol i Europa. Dan-mark er i dag langt fremme med at efterleve de gældende regelsæt, men de lande som har sværere ved det, bliver nu ramt hårdere ved, at Kommissionen

kan tilbageholde støtte til de enkelte lande og hurtigere ind-greb med fiskeforbud.- Det er en god aftale, der er blevet indgået, men der er sta-dig et stykke vej endnu med at komme den megen bureaukrati til livs i den europæiske fiskeri-politik, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Hun har derfor fået opbakning til et forslag om at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på yderligere forenklinger. Det skal, ifølge ministeren, være lettere for fiskerne at finde ud af reglerne. Ved udgangen af

næste år skal der ligge en rap-port med forslag til forbedrin-ger. Registrering af udsmidDanmark fik også indført, at de fisk, som fiskerne fanger og smider ud igen, skal registreres. Det skal give en bedre billede af, hvor stort udsmid der i dag er af fisk. Det er Danmarks vision, at udsmid i fremtiden helt forbydes.De europæiske lande blev enige om større anvendelse af moder-ne teknologi ved overvågning af fiskeriet. Der skal blandt

andet indføres elektronisk log-bog på skibene, og der indføres et sporbarhedssystem, der gør, at fiskene kan følges fra hav til bord. Forbrugerne kan derved få oplysninger om, hvor fiske-ne, der spises, er fanget.Flere forslag fra Kommissio-nens side blev dog fejet af bor-det fra medlemslandenes side. Blandt andet det forslag, der indebar, at lystfiskere skulle rapportere deres fangst til fiske-rikontrollen.

Bedre kontrol af fiskDet skal være lettere for fiskerne at finde ud af reglerne. Ved udgangen af næste år skal der ligge en rapport med forslag til forbed-ringer. Foto: Danmarks Fiskeriforening


Det er i korte træk resul-

tatet af forhandlinger

mellem de europæiske

fiskeriministre om

fiskeriet i Østersøen.

Danmark og EU har gennem de seneste år haft en målrettet genopretningsplan for torsk i Østersøen. Den har været en succes og det betyder at fisker-ne må fange op til 15 procent

flere torsk næste år. Anderledes ser det ud med sildebestanden der skal skæres med godt 16 procent i den vestlige Østersø og 12 procent i den centrale Østersø.- Trods nedgangen for blandt andet sild, så mener jeg at det er en god aftale som vi kan være tilfreds med i Danmark. Vores indsats med at sikre torsk i Østersøen har båret frugt og vores forsøg med en række fiskekuttere der dokumentere alt hvad der fanges kan fortsæt-

te. Det betyder, at vores arbejde med at komme udsmid af fisk til livs er kommet et skridt nær-mere, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Flere stramningerKommissionen har også for-pligtet sig til i 2010, at udar-bejde en plan for et forbyd mod udsmid af fisk. Allerede fra næste år ændres på fiskenette-nes maskestørrelser i Østersøen for, at sikre at der ikke fanges for små fisk.

Der arbejdes desuden på at reducere mindstestørrelsen på torsk og en arbejdsgruppe skal se på om der skal lukkes flere områder for at beskytte unge torsk. KvoterI Østersøen bliver fiskekvoter-ne for laks og brisling beskåret med fem procent næste år. Se de præcise kvoter for Østersøen på www.fvm.dk

Flere torsk, færre sild og bedre dokumentation

MARITIMEMAGAZINE

DANISH

EMUCEuropas Maritime Udviklingscenter 10 års jubilæum

1 - 2009

Besøg

FiskerBladet.dk

Havneogskibsfart.dk

Maritimindustri.dk

DanishMaritimeMagazine.dk

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI52. ÅRGANG · DECEMBER 2008 NR. 12

Sporbarhed: Projekter i gang i Danmark og på FærøerneTun i nutid og fortid - Overfiskeri truer europæisk tun

M A R I T I M I N D U S T R I / 2 · 2 0 0 7 1

Maritim Industri10. ÅRGANG · MARTS 2008 · NR. 3MARITIM UGE 7.-13. APRIL 2008

UDDANNELSE 2009

Uddannelse uden blindgyder

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK10. ÅRGANG · DECEMBER/JANUAR 2008 · NR. 6

&HAVNE SKIBSFART

FOKUS PÅ : ESBJERGMARITIM INDUSTRI

ErhvervsMagasinerne

Havne & SkibsfartFiskerBladet

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 375 kr. pr. år i portotilskud : [email protected]. 7604 konto 1331083, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083

Maritim Industri Det Blå Danmarks Uddannelsesmagasin

Danish Maritime Magazine

ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

MARITIMETV

DANISH

Søg i over 700 artikler om erhvervet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs tidligere udgivelser fra magasinerneMaritimeTV.dk

DanishMaritimeTV.dk


Afsender - ErhvervsMagasinerne ApS - Jægergårdsgade 152, byg. 03 I - 8000 Århus C

Magasinpost UMMID-nr.42188

Documents

FiskerBladet - november 2009