FAZE nr. 3, 2012

FAZE 3

AUGUST 2012

TEMA: Grænser

Reality er fordummende

Machomanden: Bryd grænserne!

Må man bestille en dødsbillet?

The Hunger Games - En film der bryder grænser

Reality er fordummende

Machomanden:Bryd grænserne!

Må man bestille en dødsbillet?

The Hunger Games:En film der bryder grænser

RYDHAVE SLOTS UNGDOMSSKOLE � UNGUDVALG, ANMELDELSE � FAZE2FAZE WONDERFUL DAYS � KFUM OG KFUK PRÆSENTERER K:B:H

T EM A :

Grænser

2

Leder

Kolofon

Indhold

Anmeldelser24-25

KBH kursusBagsiden

Wonderful Days16-17

Rydhave Slots Ungdomsskole14-15

Quiz10-11

Teensommerlejr 201212-13

Overskrid grænser hele livet8-9

FAZE NR. 03/2012 · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Rasmus Møller Bech [[email protected]] REDAKTION: Simone Thaulov Kofoed · Johanne Nørtoft Simone Thaulov Kofoed · Martin Thomsen · Emma Müller · Stine Adelskov · Nanna Ringbo LAYOUT: Kathrine Iversen FOTO: Rasmus Mikkelsen · Esther Rønn Klinkby · Elsebeth Ravnsgaard Pedersen DEADLINE NÆSTE NUMMER: 1. oktober 2012 TRYK Kailow UDGIVER KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby T: +45 36 14 15 33 OPLAG Ca. 3.500 ABONNEMENT Kr. 200- pr. år ISSN 0908-9997 FAZE er et kristent ungdoms-magasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller udgiver. FAZE NR. 4/2012 UDKOMMER: december 2012

Reality eller ydmygelse4-6PUHA…

virkeligheden?Virkeligheden den virkelighed. Er det noget, man gerne vil, eller er det i bund og grund en fætter, man helst ville være fri for? Jeg ved det ikke rigtig faktisk, for virkeligheden kan være utro-lig mange ting.

For mig kan virkeligheden godt være lidt for meget af det gode. Det kan blive lidt for meget, når man skal på Paradise Hotel, hvor unge mennesker spiller hinanden ud med sprut, sex og intriger. Hvad kommer det os andre ved? Og hvorfor skal en figur som Amalie have sit eget TV-show? Og hvordan i alverden kan Gustav være så populær, for hvad er det lige, han kan? Re-ality-tv er med garanti kommet for at blive, og det må man bare acceptere, lige meget om den virkelighed er for meget eller ej.

Virkeligheden kan også være ond. Vores verdens virkelighed er også krig, sygdom og ødelæggelse, men det er også kær-lighed, grønne skove og mange mennesker, der er sunde og raske. Man ville i virkeligheden gerne undvære det første og bare have det andet. Men sådan er virkeligheden bare ikke, og sådan bliver det heller aldrig. Desværre.

I virkeligheden vil vi på Faze gerne lave et blad, hvor I har noget snakke om, hvor I lærer noget, hvor vi giver jer et tilbageblik på noget, som I har været en del af, og det synes jeg, at vi gør. Men har jeg i virkeligheden ret? Del jeres mening med os på Facebook eller på vores mail.

Virkeligheden er, at vi i dette nummer af Faze arbejder med virkelig eller reality. Du kan møde en mand, der er med til at presse folk til at gøre det, som de i virkeligheden gerne vil. Du kan møde KFUM og KFUK i virkeligheden på Teensommerlejr, og så er der lagt op til en god diskussion i ”debatten”.

Jeg håber I har haft en fantastisk sommer, og at det som er tilbage bliver lige så dejlig.

Pas godt på hinanden og jer selv.

På vegne af redaktionenRasmus Møller BechRedaktør på Faze

3

Faze2fazeSøren Bregendal

Hvor går din grænse i forhold til fi lm?Der ville det være ret nærliggende at sige noget som pornofilm. Ville aldrig medvirke i en pornofilm. Men der er naturligvis mange andre forhold at tage højde for. Er filmen krænkende eller hadsk overfor bestemte grupper men-nesker uden at det indgår som meningsfuld del af filmens budskab, så ville jeg ikke deltage. Film, der provokerer bare for at provokerer, har jeg ikke meget tilovers for.

I forhold til musik er der så ting, der for dig ville være for personlige at skrive sange om?Jeg skriver sange, både når jeg er ked af det, og når jeg er glad, så derfor er de altid meget personlige. Jeg skriver heller ikke kun sange, for at det skal blive til et nyt album eller noget andet, men jeg gør det også fordi det giver mig en ro indeni. Der er da flere tekster, der ikke er nået længere end mit skrivebord, og sådan synes jeg det skal være.

Er du blevet nødt til at rykke grænser i forhold til dit arbejde?Jeg har lavet High School Musical på Fredericia Teater, og der må jeg indrømme, at det var rigtig grænseoverskri-dende. Jeg havde aldrig prøvet kunsten at lave musical før, og jeg var samtidig sammen med nogle meget dygtige mennesker, der havde styr på hvad de lavede, så jeg var jo bange for, at jeg ikke ville kunne præstere. Men det gik heldigvis helt fint – vi vandt endda en Reumert.

Hvor går din grænse for, hvad medierne må vide om dit privatliv?Hvis det er noget, der handler om en ny film, jeg har med-virket i, en teaterrolle eller noget helt tredje, så har jeg ikke noget imod at snakke med pressen om det. Men hvis de opsøger mig bare for at høre, hvem jeg nu kysser, der går min grænse. Jeg ville heller aldrig invitere sladderbladene ind i mit hjem. Det er mit personlige sted, og det har jeg ikke lyst til at vise til hele Danmark.

Hvad er din mening om reality tv, går det over din grænse?Jeg synes personligt at reality programmer som Paradise, Big Brother, Fristet, og hvad de ellers måtte hedde er fordum-mende tv. Jeg kunne godt ønske mig, at der var en større refleksion over for-målet med at medvirke i dem. De virker som om de fleste hier efter opmærk-somheden og andres anerkendelse, og det, synes jeg, er et forkert grundlag.

Han har lavet alt, når det gælder om skuespil, musik og musical. Simone Kofoed har taget en snak med Søren Bregendal.

4

Reality eller ydmygelse?

SEERTAL (MAJ 2012): Kanal 5: ”Big Brother 2012”: 156.000TV3: ”Divaer i junglen”: 223.000 Kanal 4: ”De Unge Mødre”: 216.000 DR1: ”Bonderøven”: 696.000 TV3: ”Paradise Hotel 2012”: 197.000

I dagens Danmark fi ndes der reality-tv på alle kanaler og i alle udformninger. Vi ser det næsten alle sammen. Reality er blevet en genre, som måske på overfl aden ser ligetil ud, men når man går bag facaden er det sværere at defi nere. For hvad er reality egentlig? Og er etikken i orden? Hvad er det egentlig okay at vise på skærmen en hverdagsaften i bedste sendetid, og hvornår krydses grænsen for reality-tv og ydmygelse?

Af Johanne Nørtoft Thomsen

Reality eller ydmygelse?Hvor går grænsen?

5

FACTS OM ”PARADISE HOTEL”:• Der er over 30 kameraer monteret på Paradise Hotel for-

uden kameramændene, som går rundt og optager særlige lejligheder.

• Deltagerne må ikke snakke om deres liv i Danmark.

• Der arrangeres en gang imellem video-aftener, så delta-gerne ikke drikker konstant.

• Man må ikke hviske på Paradise Hotel.

• Hvis deltagerne ligger stille med tømmermænd, kan pro-duktionen finde på at ringe til dem og sætte dem i gang.

• Når en deltager stemmes hjem, rejser vedkommende ikke nødvendigvis hjem til Danmark. Hvis der er en mulighed for, at en deltager kommer tilbage i programmet, indloge-res vedkommende på et hotel i nærheden.

• En parceremoni varer typisk cirka fire timer.

Kilde: www.bt.dk

Reality eller ydmygelse?

KIRSTEN LUND LARSEN1954 • Brønshøj • KBHGeneralsekretær i KFUM og KFUK

HELLE ELMHOLDT1985 • AarhusMedievidenskabsstuderende

GERTRUD PAYAL PILEGAARD THOMSEN1996 • Mølholm • VejleHar netop afsluttet 8. kl.

6

Den ottende sæson af Paradise Hotel er netop rullet over skærmen, og derefter en ”Reunion”-udgave, hvor nogle af de tidligere deltagere igen var på hotellet, for at dyste om den store præmie gennem intriger, alliancer og sladder. ”Reunion”-programmerne havde i gennemsnit 171.000 seere, og castingen til den niende sæson af Paradise Hotel er sat i gang. Pro-grammerne er populære, og ifølge Helle Elmholdt, medievidenskabsstu-derende, skyldes det blandt andet det saftige indhold: ”Reality-tv er et rigtig godt samtaleemne, og ofte er dét bag-grunden for et koncepts popularitet. Hvis vennerne i skolen eller kollega-erne følger med i et reality-program, så er det samtalestof til rigtig mange pauser… Jeg tror der er mange, der er hoppet med på reality-bølgen af den grund.”

Gertrud Payal Pilegaard Thomsen er 16 år, og ikke fast seer af reality. Hun mener at reality er populært, fordi vi kan se på en virkelighed udefra: ”reality-tv viser jo almindelige men-nesker – ikke de der uopnåelige idoler som der vises i store film, men helt almindelige, ofte dumme og naive mennesker. Man bygger på ”godt-det-ikke-er-mig-følelsen” fremfor ”bare-det-var-mig-følelsen”, det er sjovt at se andre tumle rundt med deres proble-mer, latterliggøre sig selv eller gøre grænseoverskridende ting.” Kort sagt: reality-tv er god underholdning, som binder os sammen, da vi har noget at være fælles om.

Men hvad med etikken? Er det okay, at underholdes af folk, der skændes, ydmyges og dummer sig for åben skærm? Hvor går grænsen? Hvis du spørger Kirsten Lund Larsen, generalsekretær i KFUM og KFUK, er hun ikke i tvivl: ”når det gælder underholdning, synes jeg ikke, at TV skal spekulere i at vise nedgørende situationer eller udstille mennesker, der måske ikke selv kan overskue konsekvenserne af det. Det bekymrer mig, at folk kan synes, det er sjovt, at

Hvad synes du om reality-bølgen? Er det i orden at underholdes af folk, der dummer sig for åben skærm? Er græn-sen for hvad der egentlig er okay rykket? Hvor går grænsen mellem ydmygelse og reality?

Smid din mening ind i debatten på facebook-siden: www.facebook.com/UngdomsmagasinetFaze

se på nedgørende episoder – dem, der går udover andre – hvad enten det gælder hjemsmidning i konkurren-cer eller mennesker, der bare bliver udstillet i deres egne hjem og efter min mening misbrugt.” Helle Elmholdt, mener selv, at der skal meget til for at støde hende, men hun har alligevel grænser i forhold til reality-tv: ”Jeg bliver ikke så nemt forarget, men når det så er sagt, så er der grænser for, hvad jeg synes, der er underholdende. Der er en hårfin grænse imellem det underholdende og det platte. Gode reality-programmer formår at gøre virkeligheden interessant, fx dokumen-tarreality som ”Alarm 112”, desværre kammer det bare ofte over, og bliver mere show end reality.”

Reality-tv er i de sidste år blevet mere og mere udbredt, og målgruppen er især de yngre seere. Grænsen for hvad, man viser på TV har rykket sig i takt med reality-bølgen. Gør det at vores grænser også rykker sig? Ger-trud Payal Pilegaard Thomsen ser, modsat hendes jævnaldrende ikke selv meget reality, da det ikke fanger hende. Men hun er bekendt med pro-grammerne gennem hendes klasse-kammerater, hvor snakken går: ”Jeg tror bestemt reality-tv påvirker unge i dag. I programmerne er grænsen ofte rykket lidt længere ud end de ville være til hverdag, det tror jeg gør, at vores grænser rykkes længere ud end før reality-programmernes storheds-tid.” Også Kirsten Lund Larsen mener at det kan rykke grænserne for hvad der er privat og hvad der er offentligt med reality-stjernerens store delen

af detaljer. Men Helle Elmholdt er af en anden mening: ”der er mange, der vil argumentere for at reality er for-dummende, og at unge bliver negativt påvirket, men jeg tror de fleste unge er meget bevidste om genren og godt kan distancere sig fra programmerne. Måske kan programmerne endda få nogle til at reflektere lidt over deres eget liv. Man bliver jo ikke nødvendigvis en ny Amalie af at se ”Amalies Verden”. Men selvfølgelig kan det være farligt, hvis man ser op til Paradisoerne og tror man skal agere sådan for at være ung og sej.”

På spørgsmålet om, om hun kunne forestille sig at medvirke i et reality-show er Gertrud med det samme meget afvisende: ”NEJ – det kunne jeg bestemt ikke. Jeg kan forestille mig at de, der melder sig til reality-shows er mennesker med et stort behov for op-mærksomhed, og måske også nogle, der ikke hviler nok i sig selv, men har brug for bekræftigelsen.” Helle, deri-mod er mere åben, dog med forbehold overfor genren: ”Jeg ville kede mig alt for meget. Ej, jeg kunne ikke finde på at melde mig til reality-shows. Virkelig-heden bliver jo meget konstrueret, og sammenklippet, og jeg ville ikke have lyst til at folk, som jeg ikke kender, skulle have en mening om mig, baseret på sammenklipninger. Jeg tror reality-deltagere har meget forskellige grun-de til at stille op. Jeg kunne forestille mig, at mange gør det oplevelsens skyld – og nogle enkelte gør det nok for præmien.”

7

Teologens klummeAf Anni Albæk

Gud i virkelighedenHvem er Gud? Ja, og her mener jeg ikke bare den gamle

mand med skægget, der danser på en sky. Jeg taler om den

Gud, der virkelig findes. Hvis han altså findes.

Jeg bliver som præst ofte spurgt, om jeg i virkeligheden tror på Gud. Mener de mon, at findes

en u-virkelighed, hvor man kan tro på Gud, og en virkelighed, hvor man ikke behøver? Det min-

der om en biograf, hvor man sætter sig i sædet klar til at blive underholdt. Vi ser en historie,

der både kan gøre os forskrækkede, få pulsen til at banke og berøre vores hjerter. Vi kan

glemme tid og sted, men når rulleteksterne begynder, lyset bliver tændt og dørene åbnet, så

kan vi frit gå ud fra biografens mørke, tilbage i virkeligheden. Vi ryster historien af os, under-

holdt for et øjeblik, og går videre med livet.

Men er det at tro på Gud, ligesom en god biograffilm?

Der findes ingen svar på om Gud findes. Der er hverken fundet matematiske formler eller fy-

siske beviser på, at Gud er til. Faktisk er det eneste, vi har, de fortællinger, vi hører om Jesus.

Forskere ved, at der har levet en mand, der hed Jesus, men de kan ikke svare på, om han var

Guds søn.

Men hvorfor så tro?

Der findes en bog, der hedder: ”Den lille prins” skrevet af Saint-Exupéry. I bogen møder en

mand den lille prins. Prinsen overtaler ham til at tegne et får. Manden er ikke særlig dygtig til

at tegne, og han forsøger flere gange at tegne et får. Til sidst giver manden op, og tegner en

kasse med lufthuller i. ”Der har du dit får” siger manden til den lille prins. Den lille prins ser

på kasse, og udbryder til mandens store overraskelse, at det lige præcis er sådan et får, han

altid har ønsket sig.

Sådan er Gud også – i virkeligheden. Vi finder ikke et bevis på, at han findes, men vi må tro på,

at han, ligesom fåret i kassen, faktisk er til.

Det er med Gud som med kærligheden. Vi ved, at den er til, når vi bliver forelsket, men vi har

ikke brug for at finde den i vores hjerter. Vi kan mærke, at den er der. Vi har heller ikke brug

for at rode i hjernen for at finde stoffet, der gør vores knæ bløde, når vi ser ham/hende vi er

vilde med. Det er nok bare at vide, at man er forelsket.

At tro er både at kunne se et får i kassen, og vide at man er forelsket uden at have set, hvor-

dan en forelskelse ser ud. Det er mere end bare en god biograffilm. Gud i virkeligheden er at

tro på noget, vi ikke kan se, men tro alligevel.

8

– At overskride grænser handler nødven-digvis ikke om at bestige verdens højeste bjerg eller springe ud af en flyvemaskine. Det kan være, at man overskrider sin egen grænse ved at gå hen og spørge en pige, om hun vil med ud at danse.

Sådan fortæller Nicolai Moltke-Leth om de forskellige situationer, der gør, at vi som mennesker bliver udfordret. Og udfordringer er til for at blive løst. Det ligger der i hvert fald en helt bestemt vi-denskabelig forklaring bag, mener han.

– Mennesket er født med en hjerne, som har hundrede milliarder hjerneceller. Hver eneste hjernecelle skal lave mellem ti tusinde og tyve tusinde forbindelser til andre hjerneceller. Udfordringen er bare, at hjernen ikke laver disse kob-linger af sig selv. Jo mere den bliver udfordret, jo flere koblinger laver den, så længe man husker at gøre det små skridt ad gangen. Hvis man vil udfolde dette potentiale, bliver man nød til selv at gøre noget aktivt, siger Moltke-Leth, som mener, at vi som mennesker selv

må træde over den grænse, der gør, at vi kan udvikle os.

At kende sine grænser– Det er fint, at man kender sine græn-ser. I det øjeblik kan man træffe et bevidst valg. Hvis man ikke er villig til at overskride sine grænser, kan det både være fordi, det som er på den anden side ikke er vigtigt nok for én, eller at man mangler viden eller kompetencer til at komme videre, siger Nicolai Moltke-Leth. Han påpeger dog også, at vigtigheden i at overskride grænser er, at man udvik-ler sig.

– Jeg synes, det er fint at kende sine grænser, men grænserne må ikke blive en begrænsning til at gå i stå. Hvis folk har alt det, de godt kunne tænke sig i deres liv og ikke synes, der er ting, som de godt kunne tænke sig at prøve, er det fint. Jeg møder bare ikke særlig mange mennesker, som ikke godt kunne tænke sig mere i livet eller bare vokse som menneske.

Ændret forhold til grænserNicolai Moltke-Leths tilgang til grænser bærer præg af de erfaringer, han har haft gennem livet.

– Da jeg var yngre, handlede det meget om fysiske grænser. Det, synes jeg ikke, er så vigtigt mere. Nu handler det mere om grænser på et andet plan, siger han og tilføjer:

– Jeg føler, at jeg har arbejdet med mine egne grænser i så mange år, at det har ændret min tilgang til dem. Når jeg møder grænser, tænker jeg, at det bare er en barriere, som jeg skal finde vejen igennem.

GRÆNSER HELE LIVETHan har været en tur gennem Jægerkorpset, besteget bjerge, kørt rallybiler og deltaget i verdens hårdeste udholdenhedsløb. Nicolai Moltke-Leth har på mange måder arbejdet med at flytte grænser i hele sit liv. I dag udfordrer han sig selv ved at hjælpe unge med at overskride deres grænser. For ifølge ham selv er det nødvendigt at overskride grænser, hvis man vil have kontrol med sit eget liv og navigere hen mod det, man ønsker.

Af Martin H. Thomsen

9

Nicolai Moltke-Leth bruger i dag sine erfaringer med at flytte grænser til at hjælpe unge. Han har stiftet True North, som igen-nem de sidste 5 år har hjulpet 6000 teenagere med at overskride deres grænser.

Se mere på www.truenorth.dk

Ungdommen udfordrerNicolai Moltke-Leths egne erfaringer bruger han i dag til at hjælpe unge med at overskride deres grænser og få afgang til mere af sig selv. Det er dog noget, som kan udfordre selv en tidligere jægersoldat.

– De mål, jeg arbejder med i dag, er langt mere udfordrende, end mange af de ting jeg har stillet mig før. Det handler ikke kun om mig. Det handler om at på-virke en masse andre mennesker, siger Moltke-Leth, som mener, at unge i dag har stor brug for at turde overskride grænser, hvis man vil have et godt liv og få det man ønsker.

– Vi har en verden, som er mere udfordrende end nogensinde før. Der er så mange valgmulighe-der og tilbud - men dermed også mange faldgrupper. Jeg ønsker at give unge nye værktøjer, som kan hjælpe dem med at træffe de rigtige valg, siger Nicolai Moltke-Leth.

10

Har du en grænse, eller følger du bare de andre. Find ud af, om du kan stå frem og ikke lader dig påvirke af andre omkring dig.

Hvor går DIN grænse?1. I sidder i en gruppe og snakker stille og rolig, om nogen I kender. Du kommer i tanke om en hemmelig de andre nok ikke kender. Hvad gør du? a. Du skriger den nærmest ud i lokalet. Alle bliver bare NØD til at vide dette.

b. Du holder din mund. Men du synes stadig, at det kunne være fristende at fortælle.

c. Du siger intet. Du fik denne hemmelig at vide uden nogle andre stille høre noget om den.

2. Du har gymnastik, og i spiller din yndlingssport. Hvordan er du på banen?b. Jeg lader andre komme forbi, selvom jeg ved, at jeg er ret god.

a. Jeg skubber og maser mig frem. Alle skal se mig, og der er ingen grund til at holde mig selv tilbage.

c. Jeg viser, hvad jeg kan, men lader andre komme forbi også, der er ingen grund til at vise sig frem.

11

5. I er til ekstremsport i skoven og prøver grænser af. c. Jeg prøver, det jeg tør. Selvfølelig vil jeg gerne prøve nogle ting af, men jeg siger fra, når jeg ikke vil mere.

a. Hvis de andre gør det, må jeg også være nød til at gøre det. Jeg kan jo ikke stå og ligne en kylling.

b. Jeg prøver min grænse af, men er ikke helt sikker på, om jeg kan lide det.

Flest a Du skal nok til at få din egen grænse og egen vilje. Det hjælper ikke kun at følge de andre hele tiden. Du er nød til at stå frem.

Flest bDu kender din grænser fint, men hænger stadig lidt på hos de andre. Det er fint at se, hvad de andre gør, men hvor din grænse går.

Flest cDu ved præcis med dig selv, hvor din grænse går. Du tør sige fra og komme med din egen mening. Du ved, også hvordan du skal holde igen.

Hvor går DIN grænse?3. Alle dine venner skal til fest, og i har fået lov at drikke. Men hvor går din egen grænse? b. Jeg drikker det jeg selv har taget med, men hvis en siger at jeg burde tage en til, kunne jeg nok godt klemme en mere ned.

c. Jeg holder mig til det jeg har. Det er det jeg har valgt at tage med, og jeg skal ikke lade mig presse.

a. Jeg gør som de andre og drikker det de andre drikker, på den måde er jeg ikke ude af fællesskabet.

4. Nogle af de andre fra klassen mobber en pige, der er lidt uden for i klassen. Hvad gør du?a. Jeg mobber da lidt med. Hvorfor ikke bare gøre som de andre?

b. Jeg vælger at gå ud af klassen. Jeg vil helst ikke være en del, af det der foregår.

c. Jeg siger fra til de andre. Selvom det kan være svært at være alene om det, må man gøre noget.

QUIZ

12

Teensommerlejr 2012Sommeren bød på Teensommerlejr, og det var en sand fest for alle deltagere og ledere.

Foto: Rasmus Mikkelsen, Esther Rønn Klinkby og Elsebeth Ravnsgaard Pedersen

13

14

Efterskolen Efterskolen Efterskolen Efterskolen Efterskolen Efterskolen Efterskolen


FACTSRydhave Slots Ungdomsskole

www. Rydhave.dk

Facebook: www.facebook.com/

rydhaveslot

15

Dit livdit eventyrdit puslespilFor alle, der kommer på besøg på Rydhave Slots Ungdomsskole, er eventyret åbenlyst. Det store hvide slot, de smukke voldgrave og en dejlig park. Og stedet er fuld af unge mennesker, der lever efterskolelivet i fulde drag.

Sport – håndværk/design – internationalDe tre grene former elevernes hverdag. Er du badminton, motorlære, internationale udfordringer – ja, det hele kan lade sig gøre. Husk blot: Du har kun 24 timer i døgnet.

SportBadminton og fodbold er det, der fylder mest på skemaet. Fjerboldenes flugt gennem luften og boldenes susen i netmaskerne. Konkurrencer mod andre foreninger og efterskoler fylder godt i skolens kalender.

Håndværk/designRydhave har altid haft værkstedsarbejde. Alle med lyst til det kreative – både i pigernes sy/design samt drengenes sløjd og motorlære/metal har de bedste muligheder for at udfordre sig – alt fra penalhuse og biler til flagstænger – intet er for stort eller småt. Mange elever i håndværksafdelingen har fundet deres erhvervsretning der.

InternationalKlassens nye. Vi gør verden mindre. Vi udveksler med en hollandsk skole med privat indkvartering, pro-jekter gennem hele året og et genbesøg her på Rydhave. Vi lærer om det danske mindretal i Sydslesvig, vi laver pengerejsningsprojekter til Afrika. Hvordan kan jeg få en uddannelse i udlandet? Hvad er en vo-luntør? Missionsselskabers arbejde? De fremmede hos os?

RejserVi elsker at rejse. Om det er Sveriges sneklædte pister eller Berlins storbyliv – vi er til det hele. Og er det stadig ikke nok – vi tilbyder en rejse til Sierra Leone i Afrika: To uger, hvor vi udfordres, hvor vi hjælper, hvor vi oplever, hvor vi følger skolens missionsprojekt. En rejse for livet.

Dit livLivet er fuldt af valg. På Rydhave bliver du udfordret til at tage stilling til de store etiske spørgsmål, du bliver presset til at tage stilling: Hvem er jeg? Hvad tro jeg på? Hvad vil jeg med mit liv?

Rydhave? Ja, vi er en kristen efterskole i det vestjyske med gode solide rødder plantet i KFUM/K, Spejderbevægel-sen og FDF. Det præger vores hverdag, det præger vores liv.

Din skoleHygge , sjov og alvor, udfordringer, kammerater døgnet rundt, morgenhår og lidt hjemvé, rumboer og køkkenvagter. Vi kunne blive ved: FIND DIG DEN RIGTIGE EFTERSKOLE.



16

6.-13. juli 2013HJøRRING

FØLG OS PÅ FACEBOOK

www.facebook.com/wonderfuldays2013

17

Af Stine AdelskovFoto Rasmus Mikkelsen

”Ung Uge” skifter navn til ”Wonderful Days”. ”Men er det så kun navnet, det ændres?”, har du måske tænkt. Festivalbossen Daniel Degn Møller giver her en forklaring på navneskiftet.

Med navneskiftet har vi måske åbnet op for nogle ellers lidt ”lukkede” grænser, hvor der indenfor grænsen, kun har været adgang for KFUMogKFUK´ere. Det er det sådan set stadigvæk, men ”grænserne” er nu blevet meget mere ”åbne” for andre kirkelige organisationer, hvilket gør, at vi i KFUM/K kan appellere bredere, end til den lidt indforståede ”Ung Uge-navnementalitet”, som kun folk, der har prøvet Ung Uge før, vil blive fan-get af, ved et nyt reklamefremstød for 2013-fetivalen.

Hvad er Wonderful Days 2013? ”Wonderful Days er en uges festival for ALLE unge mellem 13 og 19 år. På Won-derful Days vil der hele ugen være mas-ser af musik, fest, underholdning, hygge, aktiviteter, forkyndelse, fællesskab og gang i Hjørring. Du kommer ikke til at kede dig, uanset om du kommer med din KFUM/K-klub, din Ten Sing-gruppe, efterskolen, fritids-klub/spejder-organisation eller ung-domsklubben fra din hjemby – eller bare ankommer helt alene. Alle er velkomne! Ja, vi er KFUM ogKFUK i Danmark, og vi favner vidt og bredt!

Udover selve festivalen, vil der være et par dages ”pre-camp” på festivalpladsen

for efterskole-elever, der lige har afslut-tet skoleåret. En slags ”re-union”, hvor vi håber at så mange efterskoler som muligt, vil bakke op og benytte sig af mu-ligheden for en re-union i Hjørring.

Wonderful Days er jo, som de fleste ved, et ”nyt navn til kært barn”. Vi ønsker i KFUM og KFUK, at være mangfoldige og komme så langt ud over kanten som muligt – uden at vi mister fodfæstet. For-nyelse skal der engang imellem til.

Navnet Wonderful Days er lidt som en god rødvin. Måske er indpakningen og navnet nyt. Men ”smagen, duften og oplevelsen” er cirka den samme hver gang. Druen vokser altså i den samme jord, som den gjorde i årgang 2010 og 2007 og 2004 og 2000 osv. Der vil altid være små ”smags-forskelle”, alt efter år-gang, men producenten er KFUM/KFUK Danmark og det er garanti for 5 stjernet kvalitet!

Sidste gang, da Ginger Ninja spillede i Løgumkloster som en del af de musikal-ske indslag på festivalen, havde de aldrig oplevet et bedre publikum til deres kon-certer end det. Og sådan er det. Sådan er vi i KFUM og KFUK – Vi kan gi den gas, så selv Roskilde og Skanderborg og spej-derlejre og landslejre og fodbold-cupper stopper op og tænker: ”Hold da fest, hvor er de fede, de der KFUMog KFUKe-re – der vil jeg også med!”

For tyve år siden, kaldtes vores festival for en ”landslejr”. Kært barn HAR mange navne og tiderne skifter. Men nu hedder vi altså Wonderful Days. Vi er KFUM og KFUK – Vi er fra Danmark, og det bliver en fantastisk, vidunderlig uge. Det er i uge 28 i 2013. Og ja, selvfølgelig, ISÆR hvis DU tager med! ;-)”

Knus fra festivalbossen Daniel Degn Møller

18

Debatten Grænsen for aktiv dødshjælpDebatten

Medlidenhedsdrab, eutanasi eller aktiv dødshjælp. De mange benævnelser er et udtryk for et kompleks emne, som der er delte meninger om. Begrebet dækker over det, at man medvirker til, at et andet menneske dør ved brug af dødelige lægemidler. Formålet med aktiv dødshjælp er at stoppe smerten hos lidende patienter, så de kan slippe for pinslerne og i stedet dø. I Danmark er aktiv dødshjælp ulovligt, og man kan straffes for at hjælpe en anden til døden. Faze har fået fat på to livserfarende personer, som viser den komplicerede sag fra hver sin side.

Af Martin H. Thomsen

Arne Mumgaard, pensioneret domprovst – Jeg kan ikke se, det er en fordel at kunne bestille vores død. Jeg synes ikke, det er rimeligt at bede andre om at hjælpe en med at dø. Man kan bringe hjælperen ud i så mange overvejelser, dårlig samvittighed og frygt for fejl efter at have hjulpet. Jeg synes faktisk, det er for meget at forlange.

– Nogle mennesker tager så sagen i egen hånd og flyver til Schweiz, hvor det er lovligt og slutter livet der. Her er det uhyre svært at dømme om den slags, men jeg ved, at det vil være en belast-ning for familien og de nærmeste resten af deres liv.

– Jeg tror, den rigtige vej at gå er, når man i stedet for at hjælpe folk med at dø, hjælper dem med at have det godt og give dem gode oplevelser lige til det sidste. I den forbindelse synes jeg, det er rigtigt godt med de alle de hospicer, vi har fået.

Andreas Frederiksen, pensioneret lærer, 82 år– Grænsen for aktiv dødshjælp er afhængig af patientens selvbestemmelsesret. Grænsen forudsætter dog, at patienten har ytret sig, før man kommer i den tilstand, hvor man er nær ved døden. Men det skal være en almindelig menneskeret at bestem-me, hvornår man vil dø.

– Min mor ønskede selv at dø, da hun var 90 på grund af smerter. Hun hev efter vejret og ønskede selv at dø, da hun ikke kunne rejse sig fra den stol, hun blev anbragt i. Hendes råb om hjælp med at dø, kunne jeg ikke hjælpe hende med.

– Min svoger fik en hjerneblødning og faldt om. Det medførte, at han blev totalt lammet og mistede sin taleevne. Vi kunne ikke få kontakt med ham, og han skulle hejses op og ned fra sin seng. Han ville simpelthen dø, og vi kunne ikke hjælpe ham.

Andreas Frederiksen har ønsket at være anonym grundet familiære årsager. Det har redaktionen forståelse for og dette er selv-følgelig accepteret.

TAG MEDpå Landsmøde 2012

KFUM og KFUK opstod i 1878. Synes du, der fortsat er brug for udvikling?

Det er på Landsmødet, du for alvor kan påvirke beslutningerne.

Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/lm2012

Det med småt (den officielle indbydelse):I henhold til Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark indkaldes hermed til Landsmøde 16.-18. november 2012 på Best Western Nyborg Strand. Dagsorden, oplysninger om delegerede, valg til hovedbestyrelsen mv. er fastlagt i Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark § 7 og § 8. Forslag, herunder opstilling af kandidater til Hovedbestyrelsen, skal være Hovedbestyrelsen i hænde senest 5 uger før mødet.

Hovedbestyrelsen, KFUM og KFUK i Danmark

20

KFUM OG KFUKS UNGUDVALG

Det skal være fedt at være frivillig!

Lasse er blevet valgt som formand for ungudvalget, og Faze har spurgt lidt ind til, hvad de egentlig går og laver bag kulisserne. Hvad er ungudvalget egentlig for noget?

– Faktisk er det et gammelt udvalg, som har været dødt, men nu har vi tænkt det om og skabt nogle nye arbejdsop-gaver, som primært handler om, at det skal være fedt at være frivillig. Vi har et håb om, at så længe der er et fedt fæl-lesskab, så vil budskabet brede sig. Vi laver en masse arrangementer for unge frivillige bl.a. ”superdøgn”, så de unge frivillige kan møde hinanden på kryds og tværs.

Vil gerne være flereUngudvalget er et forholdsvist nyt tiltag, som først startede i januar måned i år.

– Indtil videre er vi en fem-seks stykker i udvalgte, men vi håber på at blive otte eller nu. Det er dog en rigtig stor udfor-dring at gøre ord til handling. Idéerne er

der nok af, men at få det ud i foreninger-ne sker ikke af sig selv.

Eftersom Lasse er blevet valgt som ny leder for ungudvalget følger der, natur-ligt nok, en masse nye udfordringer for ham, men det er en opgave som han ser frem til.

– Alle skal have det godt i udvalget. Det er et udvalg, hvor man hører til og kan være med til at deltage. Det er meget vigtigt. Udover det, så handler det også om, at være med hvor det sker, altså fornemme hvad der røre sig og få meldt ud, når vi mangler noget.

Det er utrolig sjovtAt være frivillig er ikke kun at arbejde for en god sag, men også at gøre noget sjovt for sig selv. Lasse har haft en mas-se sjove oplevelser som frivillig i KFUM og KFUK.

– Det var utroligt sjovt, dengang jeg var med til at lave underholdning på Ung Uge

2010, hvor vi lavede ”Paradise Hostel”. Udover det så er det jo ellers bare altid dejligt, når tingene lykkes. Det oplevede jeg her efter sidste TeenEvent. Da det var færdigt, havde jeg en fed fornemmelse, fordi det lykkedes, og så var det rigtig dej-ligt at have nogle at dele denne fornem-melse med.

Del din holdningHar denne artikel vakt din interesse? El-ler har du måske nogle ting, som du godt kunne tænke dig at fortælle ungudvalget? Eller har du fået en fantastisk god idé?

– Vi vil gerne modtage både ris, ros, spørgsmål og idéer. Personligt oplever jeg, at der er en masse indforståethed i KFUM og KFUK, og mange nye medlem-mer ved ikke, hvad ”plejer” er, og den vil vi gerne af med. Derfor opfordrer jeg alle til at deltage på fx landsmødet, hvor der skal besluttes nogle store ting, og så skal der debatteres en del. Vi har også et frivilligt lederkursus i uge 42, hvor alle ledere er velkomne. Det bliver super fedt!

Det er i hvert fald, hvad KFUM og KFUKs ungudvalgs mission går ud på. At være frivillig i KFUM og KFUK skal være en fest. Det skal være noget man har lyst til, og der skal skabes et fællesskab, som alle kan være en del af.

21

KFUM OG KFUKS UNGUDVALG

Det skal være fedt at være frivillig!

Simon

Ea

Lasse

Line Erika

Louise

Gitte

22

Hvis du er mellem 16 og 20 år og er ungleder eller har en ungleder gemt et sted i maven, er det nye kursus K:B:H lige noget for DIG!

Kurset foregår på Interpoint på Vesterbro fra den 15.- 21 oktober. Vi skal både nyde, at det er efterårsferie i København, og at vi får mulighed for at lære en masse nye fede ting, mange forskellige steder i København - måske i Rundetårn, Ungdomshuset og Christiania. For man skal ikke være i et kedeligt mødelokale for at kunne blive klogere.

På kurset vil du lære en masse om personlig fremtræden, kommunikation, konflikt-håndtering, projektplanlægning og meget mere. Og vi skal også ud og afprøve nogle af alle de redskaber som vi får med i bagagen i løbet af kurset. Desuden bliver det en rig mulighed for at diskutere og reflektere over; identitet, tro og kunnen. Dette er altså et kursus, der tager udgangspunkt i dig og dine evner, sparker selvtillid og gå-på-mod i dig og forbereder dig på, at blive den bedste leder i netop din lokale klub eller frivillig i dit drømmeprojekt.

Os, der står bag kurset, er unge frivillige, som ønsker at give nogle af vores erfaringer videre og sammen med jer blive lidt sejere, til det vi er gode til. For hele kurset skal man blot af med 995 kr. - og husk din lokale forening vil garanteret gerne give tilskud.

Brug en uge med os, bliv klogere og verdens bedste ledere i fede omgivelser.

Vi ses!

Elisabeth Søgaard, kursusleder

Kig forbi vores facebook-gruppe:

K:B:H

KFUM og KFUK praesenterer

23

Kender du Super-døgn?Bliver du 18 til næste sommer, så se lige her?

Superdøgn er tilrettelagt af unge KFUM og KFUKere, og det er weeken-den for dig, der gerne vil være med til en helt unik weekend sammen med andre på din alder.

Superdøgn 2013 løber af staben i foråret 2013. Hold øje med www.kfum-kfuk.dk og Faze for flere informationer.

Men én ting er sikkert: DET ER FEDT!

24

Anmeldelser

MUTEMATH • ArmisticeAf Kåre Buskov

MUTEMATH er et amerikansk alternativt og eksperimen-terende rock band fra New Orleans i USA. Bandet fandt sammen i 2004 og siden dette udgivet 3 fulde albums; Mu-temath(2006), Armistice(2009) og Odd Soul(2011), samt et par EP’er. De er blevet kendt som et sublimt live band på grund af deres livlige forsanger Paul Meaney og energiske trommeslager Darren King, og er bl.a. kategoriseret som ”the 1# band you need to see before you die” af musikmaga-sinet Alternative Press.

Albummet ”Armistice” blev udgivet som sagt udgivet 2009, og indeholder bl.a. singlerne ”The Nerve” og ”Backfire”, samt det medrivende nummer ”Electrify” hvor rytmefød-derne har svært ved at forholde sig roligt i de 3 minutter og 49 sekunder nummeret varer. De har også en mere rolig og ballade-agtig side, som især kommer til udtryk i det klaver-drevne nummer ”Lost Year”. Sidst men ikke mindst findes nummeret ”Spotlight” også på pladen, der er med på soundtracket til den første Twilight film.

Hvis du er frisk på et nyt pust med et eksperimenterende (på den gode måde) rock band, er MUTEMATH og album-met ”Armistice” helt klart en anbefaling værd.

N E W Y O R K T I M E S B E S T S E L L E R

CICE ROPortræt af en spionAf Mathilde Møller Bech

Spioner er ikke bare noget der er forbundet med den kol-de krig og DDR, nej de findes stadig i dag! Det bliver man overbevist om, når man har læst Portræt af en spion af Daniel Silva. Det er godt nok en roman, og det meste i bogen er altså fiktion, men idet forfatteren er tidlige ud-landskorrespondent og derfor ved noget om terror og hi-storiske forbindelser mellem lande bliver bogen lidt mere overbevisende og troværdig. Det er blandt andet det som bogen handler om, da hovedpersonen Gabriel Allon er spion der forsøger at bekæmpe ekstremisme og terror-angreb. Sammen med sin hemmelige israelske efterret-ningstjeneste forsøger han at opklare hvem der står bag bombeattentater i både København, Paris og London. Det er en spændingsroman udover det sædvanlige hvor vi bliver præsenteret for en politisk underverden hvor specialstyrker og skjulte efterretningstjenester arbejder både med, men også mod hinanden. Det er ret spæn-dende at den historiske del af romanen er realistisk, for eksempel så er forholdet mellem israelere og palæsti-nensere skildret i bogen som en vigtig del handlingen.Forholdet mellem fiktion og fakta spiller godt sammen, nogen gang bliver bogen måske endda lidt for virkelig.Alt i alt en rigtig god bog, man skal holde ud selvom den er lidt sløv i starten, det er det hele værd!

Musikvideoen til nummeret ”Typical” fra deres første album ”Mutemath” fik en grammynomine-ring i 2007, i kategorien ”Best Short Form Video”. Den, og resten af albummet, er helt sikkert også et kig og en gennemlytning værd.

25

DVD: The Hunger Games

Af Thomas Vad

I filmen ”The Hunger Games” er vi os i fremtidslandet Panem, der er inddelt i 12 distrikter, og som alle styres af det mægtige Capitol. Hvert år skal hvert distrikt finde to repræsentanter til at deltage i det landsdækkende reality-show. Et spil på liv og død. I spillet skal deltagerne kæmpe mod hinanden, indtil kun én overlevende står tilbage. Da den 16-årige Katniss’ lil-lesøster udvælges som deltager, melder Katniss (Jennifer Lawrence) sig frivilligt og tager hendes plads. Sammen med distriktets udvalgte mand, Peeta (Josh Hutcherson), skal de to nu kæmpe om liv eller død. Kun en kan overleve. Det er en fantastisk film. Kortere kan det ikke siges. Man er indlemmet i det fantastiske univers fra start, og det er afgjort en fire ud af fem stjernens film. Der er rigtig meget action, og samtidig tager filmen på flere måder uventede drejninger. The Hunger Games er en must see.

Vil du vinde filmen med de gode anmeldelser?Faze udlover The Hunger Games i en konkurrence.

Hvad hedder den kvindelige hovedperson i The Hunger Games?

Send dit svar på en mail til [email protected] Vinderen får direkte besked.

VIND!

Med skygge Ikke tilladte versioner

Rød farve

HEX: b42a2cRGB: 180, 42, 44CMYK: 21,96,92,11

HIS logo

Uden skygge - i pantone 1805

Sort/Hvid

Bomærke alene

Med skygge Uden skygge

»Det bedste år i mit liv«

Tlf. 56 31 20 50 www.his-haslev.dk

William KvistFodbold

Clara vieiravolleyball

JaKob Green Håndbold

arendse steensberG Gymnastik

EFTERSKOLER& HØJSKOLER med tilknytning tilKFUM og KFUK og Indre Mission

Sammenslutningen af

Du gør enforskel

Du udviklerDu påvirker

Du gir meningDu deltagerDu modnes

Du elskerDu ånder

Du trorDu er

D u !

S V A R P A A T I L V A E R E L S E N . D K

COM

PLO

T 12

076-

3

UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efterskole . Bjerget Efterskole Blidstrup Efterskole . Blåkilde Efterskole . Borremose Ungdomsskole Farsø Efterskole . Finderup Efterskole . Frøstruphave Efterskole Grejsdalens Efterskole . Haslev Idrætsefterskole . Hestlund Efterskole Hørby Ungdomsskole . Lunderskov Efterskole . Lystruphave Efterskole Midtsjællands Efterskole . Nordsjællands Efterskole . Nørre Nissum Efterskole Nøvlingskov Efterskole . Odsherred Efterskole . Rinkenæs Efterskole Rydhave Slots Ungdomsskole . Rønde Efterskole . Skrødstrup Efterskole Svankjær Ungdomsskole . Sydvestjyllands Efterskole . Sydøstsjællands Idrætsefterskole . Tommerup Efterskole . Vesterbølle Efterskole . Dronninglund Efterskole

HØJSKOLER: Børkop Højskole . Diakonhøjskolen

HUSK

Efterskolernes Dag

30. september

kl. 13.00-17.00

Fadervor og Trosbekendelse

Bag det ydre- en andagtbog for unge og andre voksne

”

“Af Torgny Wirén

Fadervor og Trosbekendelse - nu i “dankortstørrelse”.

Fadervor står på den ene side af kortet og Trosbekendelsen på den anden.

I pakker af 20 stk.

Da jeg først kom i gang med bogen kunne jeg næsten ikke lægge den fra mig igen, de små historier handler ofte om hverdagsting som er knyttet sammen med livets store spørgsmål. Jeg kan varmt anbefale den til alle aldre. Den egner sig også til højtlæsning og refleksion...

Katolsk Orientering - 2010

149,-

Bøger m.v. fra Unitas Forlag

fås på www.unitasforlag.dk

49,-

/KFUMogKFUKiDanmark

Afs

en

de

r:K

FU

M o

g K

FU

K i

Da

nm

ark

Î V

alb

y L

an

gg

ad

e 1

9 Î

25

00

Va

lby

ID-nr. 46679

UMM

KF

UM

og K

FU

K i

Da

nm

ark

Î V

alb

y L

an

gg

ad

e 1

9 Î

25

00

Va

lby

Afs

en

de

r:K

FU

M o

g K

FU

K i

Da

nm

ark

Î V

alb

y L

an

gg

ad

e 1

9 Î

25

00

Va

lby

KF

UM

og K

FU

K i

Da

nm

ark

Î V

alb

y L

an

gg

ad

e 1

9 Î

25

00

Va

lby

KF

UM

og K

FU

K i

Da

nm

ark

Î V

alb

y L

an

gg

ad

e 1

9 Î

25

00

Va

lby

KF

UM

og K

FU

K i

Da

nm

ark

Î V

alb

y L

an

gg

ad

e 1

9 Î

25

00

Va

lby

KU

RS

US

AF

KF

UM

OG

KF

UK

I DA

NM

AR

K F

OR

16

-20

ÅR

IGE

15.-21. oktober 2012 Kobenhavn

Documents

FAZE nr. 3, 2012