En undErsøgElsE fra - cure4you.dkcure4you.dk/1621/lagemagasinet1.pdf · pådrage sig en collum femoris fraktur hos ældre brugere er øget med ca. 100 % [17-19]. 20 % dør inden

Forbruget af benzodiazepiner (BZ) og cyclopyrroloner (CP) ligger mange ste-der i verden for højt [1,2]. I Danmark anslås det, at ca. 2 % af befolkningen er afhængig af disse stoffer, det svarer til 100.000 personer [3,4]. I en under-søgelse fra Det Farmaceutiske Fakultet påpeges, at hver afhængig påfører samfundet direkte og indirekte udgifter i størrelsesorden cirka 358.000 kr. pr. år [5]. En udgift og et problem af denne størrelsesorden har naturligvis påkaldt sig stor politisk interesse. Den danske indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har i 2003 udtalt, at der skal ske en reduktion på 50 % af det totale forbrug i løbet af 1-2 år ellers trues med skærpet tilsyn og kopierings-pligt [6].

For at begrænse forbruget, har man udstedt regelsæt i form af cirkulærer. I f. eks England gælder næsten samme reg-ler som i Danmark. Disse siger, at for-bruget af hypnotika og anxiolytika bør begrænses til få uger [7-9]. I Danmark

har området været præget af apati, fordi det blev anset af lægerne for umuligt at leve op til cirkulærets krav. De fleste læger rystede på hovedet eller ignore-rede initiativet i tavshed og lod cirkulære være cirkulære. I 2007 kom sundheds-styrelsen med en ny vejledning, som ikke har ændret på grundreglerne [9]. Der er ikke i nogen af vejledningerne anvist en effektiv måde til at gennem-føre en reduktion, det nye fra 2007 er, at ældre ikke automatisk er undtaget fra reglerne. Den samlede reduktion af BZ og CP var i Danmark 1,5 % i 2004 og 3,5 % 2005 pr. år [10].

Interessen for området er fagligt velbegrundet, da stofferne kun har begrænset virkningstid. Den hypnoti-ske virkning aftager ofte efter få ugers tilvænning og den anxiolytiske effekt aftager almindeligvis efter få måneder [2,11-16]. Stofferne er stærkt afhængig-hedsskabende med udtalt toleransud-vikling og fare for udvikling af både fy-siske og psykiske symptomer [2,11-16]. Der sker derimod kun meget begrænset tilvænning til stoffernes bivirkninger, de persisterer i hele behandlingsperioden [2-4,11-16]. Særlig slemt er det for ældre, der kan opleve pseudodemens og faldtendens [16-17]. Chancen for at pådrage sig en collum femoris fraktur hos ældre brugere er øget med ca. 100 % [17-19]. 20 % dør inden for det første år efter bruddet [19].

Mange vil opleve abstinenser ved forsøg på aftrapning [3,4,11-16]. Hos nogle optræder der paradokseffekter såsom angst, voldelig adfærd og halluci-nationer [16]. Den såkaldte rebound ef-fekt optræder under nedtrapning og be-virker, at de symptomer, man oprindeligt tog stofferne for, recidiverer i forstærket form efter nedtrapningen [11,16].

I det gamle Ringkjøbing Amt har man i de sidste ca. 6 år arbejdet målrettet på at reducere forbruget i almen praksis af disse stoffer [3,4,20,21]. Der har været afholdt informations- og undervisnings-

Benzodiazepin og cyclopyrrolon reduktion i praksis: En undErsøgElsE fra En dansk kommunEViggo rask kragh Jørgensen

speciallæge i almen medicin

praktiserende læge

lægemiddelkonsulent

medicinteamet

region midtJylland

praksisenheden,holsteBro

I Danmark er der registreret 16 forskellige aktive lægemidler fordelt på 48 handelsnavne indenfor benzodiazepiner og cyclopyrroloner.Foto: Rasmus Kragh Jørgensen

læge magasinet 9 17

møder. Der er blevet nedsat supervisi-onsgrupper og givet samtaletilbud fra de praktiserende læger samt psykotera-peutiske samtaler ved speciallægekon-sulent. Embedslægeinstitutionen i Dan-mark har intensiveret arbejdet med at identificere læger med storforbrugende patienter. Lægerne er efterfølgende blevet bedt om at komme med forslag til, hvordan forbruget kunne reduceres. Den samlede indsats resulterede i en forbrugsreduktion på 4 % fra 2003 til 2004. Reduktionen var over dobbelt så stor som på landsplan.

Midlerne til reduktionen bærer præg af at være resursekrævende og indvik-lede. De fordrer i de fleste tilfælde om-fangsrig efteruddannelse for en almin-delig praktiserende læge. Det kan virke uoverkommeligt at forestille sig, at man skulle kunne klare 100.000 afhængige patienter på denne måde. Det svarer i gennemsnit til ca. 30 afhængige patien-ter pr. praktiserende læge i Danmark. Tiltagene har dog uden tvivl gavnet enkeltpersoner og bidraget til at holde fokus på problemet.

I 2004 har 2 lægepraksis i Thyborøn arbejdet med få og enkle midler på at reducere mængden af vanedannende medicin [3,4,20,21]. Målet var at bringe forbrugsmønsteret i overensstemmelse med de officielle danske krav om en reduktion på 50 %, samt, at bringe pa-tientbehandlingen i overensstemmelse med de gældende regler til gavn for patienterne [8]. Erfaringerne herfra var, at på 15 måneder kunne man reducere forbruget af CP med 75 % og BZ med 50 %.

I den aktuelle opgørelse undersøges om interventionen fra Thyborøn virker i et større antal lægepraksis i en hel kom-mune.

MATERIALER og METoDER

Data stammer fra 10 lægepraksis belig-gende i den gamle Lemvig Kommune

omfattende 13 praktiserende læger med et totalt patientgrundlag på ca. 18.500 i perioden. Samtlige praksis deltog i in-terventionen. Der har ikke været rettet henvendelse til etisk komite for bedøm-melse af projektet, da det ikke er et for-søg, men blot en beskrivelse af hvad der sker, når man følger gældende regler.

I de 10 praksis besluttedes i sam-arbejde med Medicinenheden i det gamle Ringkjøbing Amt, at man fra 1. april 2005 ville ”arbejde efter reglerne”. Interventionen var baseret på den tid-ligere intervention udført med succes i Thyborøn, som var udført i samarbejde med embedslægeinstitutionen. Inter-ventionen var gennemført med fuld støtte og samarbejde fra alle de prakti-serende læger og var ledet af forfatteren af denne artikel i hans egenskab af Læ-gemiddelkonsulent for Ringkøbing Amt (Nu Region Midtjylland).

Interventionen omfattede stofgrup-perne N05CF (hypnotika af cyclopyr-rolongruppen, f.eks Zopiclon (Imo-

vane), zaleplon (Sonata) og zolpidem (Stilnoct)), N05CD (hypnotika af ben-zodiazepingruppen f.eks nitrazepam (Apodorm), flunitrazepam (Flunipam) og triazolam (Halcion)) samt N05BA (anxiolytika af benzodiazepingruppen f.eks oxazepam (Alopam), diazepam (Hexalid,Stesolid), lorazepam (Lora-benz), chlordiazepoxid (Klopoxid) og alprazolam (Tafil)). Internet-siden fra Institut for Rationelt Farmakoterapi (IRF) (www.ordiprax.dk) anvendtes til evalu-ering af forbruget af BZ og CP blandt de praktiserende læger i Lemvig Kommune, da data er nemt tilgængelige og dækker det ønskede materiale.

Datagrundlaget for ordiprax er apo-tekernes indberetninger til Den danske Lægemiddelstyrelses Lægemiddelstati-stikregister af salget til enkeltpersoner af receptpligtige lægemidler. For hver receptekspedition indberettes recepts-udstederens ydernummer, patientens CPR-nummer og varens entydige vare-nummer, der indeholder oplysning om

Der blev udarbejdet to bro-chure til orientering af hen-holdsvis patienter og perso-nale om de nye regler. En ny udgave fra Region Midtjylland af brochuren kan findes på http://www.sundhed.dk/

Pressen blev underrettet om interventio-nen. Det medførte omtale af projektets formål og omfang i den lokale ugeavis marts 2005. Desuden kom der forside omtale i en landsdelsavis.

Pressekampagnen bidrog til, at pa-tienterne bedre forstod interventionens årsag og art samt omfanget af de nye regler, herunder at deltagelse var obli-gatorisk. omtalen sikrede at patienterne var velforberedt til interventionen.

Alle brugere af BZ og CP i de 10 prak-sis blev inkluderet undtagen alvorligt fysisk og psykisk syge patienter. Antallet af patienter ekskluderet er lille og vil ikke signifikant forrykke de overord-nede konklusioner af dette arbejde. De ville snarere bidrage til en yderligere reduktion, hvis det var muligt statistisk af fratrække de ekskluderedes forbrug af BZ og CP.

Ved alvorligt fysisk syge forstås ter-minalpatienter og andre, hvor sygdom-mens karakter gjorde, at de medicinske ordinationer hovedsageligt foretoges fra specialafdelinger. Ved alvorlig psykisk syge forstås for det meste patienter, der følges af psykiatere. Storbrugere og patienter med tidligere mislykkede nedtrapningsforsøg var ikke automatisk undtaget med mindre, at de på anden vis var omfattet af eksklusionskriteri-erne.

Der blev ikke ændret på de eksklude-rede patienters behandling på baggrund af projektet.

Den offentlige sygesikring samt den lokale lægekredsforening i Ringkjøbing Amt havde ingen indvendinger mod det øgede konsultationsforbrug.

Faldet i ordinationerne udtrykkes på samme måde: Antal DDD pr. 1000 egne sikrede pr. kvartal opgjort i andet kvartal 2006 sammenlignes med gennemsnittet af antal DDD pr. 1000 egne sikrede for de tre sidste kvartaler 2004 samt første kvartal i 2005. Faldet er således regi-streret over et år og tre måneder. Når kommunens samlede fald opgøres, er der taget hensyn til, at hver praksis har

Til brug for interventionen ud-arbejdedes i samarbejde med lægerne i Lemvig en plakat til venteværelset. Den nyeste udgave af plakaten kan ses på http://www.sundhed.dk/.

varens anatomical therapeutic chemical (ATC)-kode, pakningsstørrelse og totalt antal definerede døgndoser (DDD) i pakningen.

ordiprax er opdelt i to kategorier: amtsdata (nu Region) og lægepraksis-data. Lægepraksisdata er den enkelte praksis’ ordinationer til egne sikrede indløst på danske apoteker og kan kun ses af yderen og af amtslige (Regionale) lægemiddelkonsulenter ved benyttelse af en særlig kode [22].

Lægens intervention bestod i • Udstedelse af telefonrecept på BZ og

CP ophørte.• Der udstedtes kun recept ved konsul-

tation.• Der udstedtes medicin til højst 1 må-

neds forbrug. • Ved den månedlige konsultation blev

det fremtidige behov drøftet og en eventuel nedtrapning tilbudt.

Til støtte for interventionen udarbejde-des en patientvejledning, en personale-vejledning samt en plakat. Patientvejledningen i foldet A4 format beskrev• Interventionens art•Årsag til interventionen•Virkninger og bivirkninger af stofferne• Hvilke præparater interventionen om-

fattede

Personalevejledningen i foldet A4 for-mat beskrev• Interventionens art•Årsag til interventionen• Håndtering af 1. henvendelse fra pa-

tienten 1. Forklaring om interventionen til pa-

tienten 2. Notat i journalen 3. Udstedelse af mindste pakning 4. Udstedelse af næste pakke kun ved

konsultation•Regler for tildeling af konsultation•Hvilke præparater der var omfattet.

Plakaten i format A3 beskrev•Årsagen til de nye regler•De nye regler•Hvilke præparater der var omfattet

Der blev afholdt en række møder for at gennemføre interventionen:1. 2 times møde med power-point

foredrag. Mødet blev afholdt for at motivere til deltagelse i projektet. De inviterede var læger med praksisper-sonale samt apoteker med personale.

2. 1 times eftermiddagsmøde for læ-gerne hvor det besluttedes, hvornår og hvordan interventionen skulle gennemføres.

3. 2 timers orienteringsmøde primært for hjemmeplejen og andre nøgleper-soner f.eks. den lokale psykiater.


forskellige antal tilmeldte patienter. For at kunne sammenligne med resten af landet, er der valgt køns- og aldersstan-dardiserede data.

Efter observationsperioden udsend-tes et spørgeskema. Spørgsmålene var udformet for at belyse interventionens belastning af patienterne, lægerne samt det sekundære behandlersystem herun-der belyse hyppigheden af patientskift mellem lægerne samt mængden af of-ficielle lægeklager. Der blev i nogle af spørgsmålene anvendt en visuel analog skala (VAS) fra 1-10, hvor 1 var mindst tænkelig, og 10 var mest tænkelig. For-skellene på resultaterne beregnes ved anvendelse af en envejs ANoVA (Analy-sis of Variance).

RESULTATER

Som følge af interventionen fandtes en klar reduktion af anxiolytika (N05BA) og hypnotika N05CF og N05CD) for alle de involverede lægepraksis (Fig 1). Den numeriske reduktion fandtes signifikant for anxiolytika (N05BA) og Hypnotika af gruppen(N05CF) (Fig 2). Der fandtes in-gen signifikant for skel på gennemsnittet i de tre stofgrupper (Fig 3).

Forbruget af hypnotika af cyclopyr-rolongruppen (No5CF) blev reduceret i de enkelte lægepraksis fra 16,4 % til 64,5 % med et gennemsnit på 46,4 %. Den samlede reduktion i kommunen var på 50,3 %. Forbruget var ujævnt fordelt mellem de enkelte praksis. Den højst forbrugende var 80 % større end den lavest forbrugende. Der kan ikke konkluderes ud fra praksisstørrelse, om en reduktion er mulig. Praksis 31, der var blandt de praksis med det største forbrug, kunne reducere med 61 % og praksis 23, som var blandt de mindre forbrugende praksis, kunne ligeledes reducere med 61 %.

Forbruget af hypnotika af benzodia-zepingruppen (No5CD) blev reduceret i de enkelte praksis fra 26,0 % til 72,2 %

Figur 1: Kurverne viser de enkelte praksis fald i anxiolytika (N05BA) og hypnotika (N05CF og N05CD). På x-aksen er de enkelte praksis re-præsenteret ved en to cifret kode, og y-aksen repræsenterer antallet af DDD/ kvartal/ 1000 tilmeldte patienter. Der er anvendt køns- og aldersstandardicerede data. Den første søjle angiver gennemsnit-tet af forbruget i de 4 foregående kvartaler og den anden søjle angi-ver forbruget efter fem kvartaler.

med et gennemsnit på 48,6 %. Den sam-lede reduktion i kommunen var på 46,5 %. Igen var forbruget ujævnt fordelt mellem de enkelte praksis. Den højst forbrugende praksis havde et forbrug der var 9 gange større end den lavest-forbrugende. Det numeriske fald i den højstforbrugende praksis var af en stør-relsesorden, som det samlede forbrug i

de 2 lavest ordinerende inden interven-tionens start.

Forbruget af anxiolytika af benzodia-zepingruppen (N05BA) blev reduceret i de enkelte praksis fra 15,6 % til 52,9 % med et gennemsnit på 40,2 %. Den sam-lede reduktion i kommunen var på 41,7 %. Forbruget var ujævnt fordelt mellem de enkelte praksis. Den højst forbru-

N05BA

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

(DDDpr.quarter)pr.thousandpatients

Before 1422 1246 1877 1084 1054 1384 2399 1291 1352 584

After 751.1 864.2 978.5 525.5 605.4 652 1502 823.3 1142 349.3

23 30 31 33 34 48 52 60 61 69

N05CF

0

500

1000

1500

2000

2500

3000


Before 1743 1509 2590 1917 2417 2324 2714 2467 2657 1622

After 672.6 1261 1009 680.3 1716 1178 1435 1143 1551 972.8

23 30 31 33 34 48 52 60 61 69

N05BA

0

500

1000

1500

2000

2500

3000


Before 1422 1246 1877 1084 1054 1384 2399 1291 1352 584

After 751.1 864.2 978.5 525.5 605.4 652 1502 823.3 1142 349.3

23 30 31 33 34 48 52 60 61 69

N05CF

0

500

1000

1500

2000

2500

3000


Before 1743 1509 2590 1917 2417 2324 2714 2467 2657 1622

After 672.6 1261 1009 680.3 1716 1178 1435 1143 1551 972.8

23 30 31 33 34 48 52 60 61 69

N05CD

0

500

1000

1500

2000

2500

3000


Before 1259 1467 819.7 370.4 503.2 415.1 1971 603.5 220.4 279.3

After 630.2 935 365.1 227.5 278 115.5 1460 232.1 90.2 161.5

23 30 31 33 34 48 52 60 61 69

F

gende havde et forbrug ca. 4 gange større end den lavest forbrugende. De største numeriske fald var i de 2 højst forbrugende praksis. Den lavest forbru-gende praksis reducerede med 40.2 %.

Alle 13 læger svarede på det ud-sendte spørgeskema og resultatet frem-går af (tab 1)

De rapporterede abstinenssympto-mer var få (Tab 2). Ikke alle praksis rap-porterede lige systematisk vedrørende abstinenssymptomerne, termer som få og mange blev anvendt.

DISKUSSIoN

I det oprindelige projekt i Thyborøn [3,4] var reduktionen større end i Lem-vig Kommune. Det skal sandsynligvis ses på baggrund af, at lægerne her var særligt motiverede, men en reduktion fra 41,7 % til 50,3 % % i en hel kommune over så kort tid må siges at være bemær-kelsesværdigt.

Forskellene på reduktionen i de enkelte praksis er store og svært for-klarlige, men beror sandsynligvis på forskelle i motivationen hos de enkelte læger. Da der er anvendt køns- og al-dersstandardiserede resultater, kan de enkelte praksis sammenlignes indbyr-des. Alle praksis gennemførte reduktion i alle stofgrupper. Forbruget i de enkelte praksis varierede meget og afspejler sandsynligvis den enkelte læges hold-ning til ordination af disse stofgrupper. ordinationsmønsteret kan gå flere ”lægegenerationer” tilbage, men det ændrer ikke på, at det er den receptun-derskrivende læge, der har ansvaret for ordinationerne til sine patienter.

Spørgeskemaundersøgelsen rum-mer den svaghed, at den ikke bygger på registrering men kun på lægernes umiddelbare hukommelse. Den giver formentlig alligevel et godt billede af hvor få problemer og vanskeligheder projektet stødte ind i. De fleste behand-linger blev forestået i almen praksis,

0

500

1000

1500

2000

2500

Prescriptions

Before 2196 791 1369

After 1162 449 819

N05CF N05CD N05BA

0

20

40

60

80

Reduction(percent)

46.42 48.59 40.20

N05CF N05CD N05BA

Figure 2: Udviklingen i ordinationer før og efter interventionen i de 10 lægepraksis af benzodiazepiner (N05CD og N05BA) og cyclopyr-roloner (N05CF). Data før interventionen er gennemsnittet af de 3 sidste kvartaler i 2004 samt 1 kvartal 2005. Data efter interventionen er 2 kvartal 2006. Alle udregninger er foretaget på baggrund af vær-dierne i figur 2. Variansangivelsen indikerer 95% konfidensinterval omkring gennemsnittene.

Figure 3. Den gennemsnitlige reduktion i ordination af benzodiaze-piner (N05CD, N05BA) og cyclopyrroloner (N05CF) ordineret af 10 praktiserende læger over 15 måneder. Alle udregninger er foretaget på baggrund af værdier i figur 2. Variansangivelsen indikerer 95% konfidensinterval omkring gennemsnitterne. Gennemsnittene er ikke signifikant forskellig. (single factor ANOVA, P=0.30)


og der skete kun henvisning i meget begrænset omfang. Lægernes bange anelser blev ikke opfyldt, det gik meget nemmere end de troede. Forbruget af ekstraydelser var begrænset, og alvor-lige bivirkninger var der ingen af.

Studiet rummer den svaghed, at det ikke giver svar på om, der er stigning i andre stofgrupper f. eks SSRI. Dette

læger. I et tilsvarende Dansk studie [24] udsendte man til de enkelte brugere af BZ en informationsskrivelse samt et spørgeskema designet til at få patienten til at reflektere over sin egen situation og det videre forbrug. Resultatet var en betydelig reduktion i forbruget. I et engelsk audit studie [25] fandtes at en simpel audit vedrørende udskrivning af BZ kunne reducere antallet af brugere med 16 %. Der findes også studier, hvor man arbejder mere målrettet og indivi-duelt med det enkelte individ, som giver bemærkelsesværdiget gode resultater [26].

Det aktuelle studie adskiller sig fra de øvrige ved at være simpelt og kræver kun begrænset indsats fra den prakti-serende læge. Patienten er hele tiden i centrum og der sker ingen ændring uden efter samråd med patienten. Den månedlige konsultation er inspirerende for både patienten og lægen og bidrager til at fastholde fokus på problemet med vanedannende medicin.

Resultatet af projektet viser, at hvis man anvender få og simple midler, er man i stand til at reducere forbruget i overensstemmelse med de eksisterende regler til gavn for patienterne. Den nødvendige viden for den praktise-rende læge kan erhverves på få timer f. eks ved at læse følgende referencer [3,4,12,16,20].

Resultatet af denne intervention skønnes at være alment generaliserbart, og der er nu indført tilsvarende regler

problem vil blive behandlet i en senere opgørelse.

Der har været anvendt mange meto-der til at forsøge reduktion af benzodia-zepiner. I et Norsk studie [23] fremkom en bemærkelsesværdig reduktion hos en gruppe brugere efter udsendelse af skriftlig information samt et ned-trapningstilbud fra de praktiserende

Tabel 1. Nedestående er resultatet af et udsendt spørgeskema. I de to første spørgsmål er anvendt en visuel Analog skala med tallene (VAS) fra 1-10 hvor 1 an-giver mindst tænkelig og 10 angiver mest tænkelig. De øvrige værdier er angivet i antal af patienter for hele kommunen eller i antal per 1000 tilmeldte patienter hvor det er relevant. Alle 13 læger besvarede spørgeskemaet.

Parameter Værdi Måling Antal læger der udfyldte spørgsmålet

Projektets forventede belastning

6,0 VAS værdi 12

Projektets belastning 3,6 VAS værdi 13

Anvendte konsultationer i starten

4,3 Pr 1000 tilmeldte patienter

11

Anvendte konsultationer ved slutningen


11

Patienter fraflyttet læ-gerne

2 I hele kommunen 13

Henviste patienter til praktiserende psykiater.


Indlagt på psyk afd. 0 I hele kommunen 13

Indlagte på somatisk sy-gehus


Ambulant behandling på misbrugsafdelingen


Henvist til hjemmeplejen 0,9 Pr 1000 tilmeldte patienter

13

Tentamen suicidi or suicidi


Henvist til samtaleterapi 4 I hele kommunen 13

Lægerne har selv anvendt samtaleterapi


13

Klagesager til myndighe-derne


• Uro• Angst• Søvnbesvær• Sved• Tremor• Rastløshed

Tabel 2. Angiver de registrerede absti-nenssymptomer som der blev svaret i spørgeskemaundersøgelsen.

hos ca. 177 læger med et patientgrund-lag på ca.275.000 i det gamle Ringkjø-bing Amt.

KoNKLUSIoN:

Resultaterne viser at en reduktion af CP og BZ på 40-50 % kan gennemføres i alle praksis. Det kræver kun en minimal efteruddannelse og en begrænset men målrettet indsats fra lægernes side. Det tidsmæssige ressource forbrug var mini-malt og kan indpasses i næsten enhver lægepraksis.

Det anbefales at indføre disse få og enkle regler ved ordination af BZ og CP.• Udstedelse af telefonrecept på BD og

CP ophører.• Der udstedes kun recept ved konsul-

tation.• Der udstedtes medicin til højst 1 må-

neds forbrug. • Ved den månedlige konsultation skal

det fremtidige behov drøftes og en eventuel nedtrapning tilbydes.

Det er håbet med dette arbejde at inspi-rere kollegaer i almen praksis til at ind-føre disse rutiner, når der udskrives BZ og CP, da disse enkle regler vil have en bemærkelsesværdig effekt på forbruget.

Interessekonflikter: Forfatteren er del-tidsansat ved MedicinteametRegion Midtjylland som Lægemiddel-

konsulent og modtager støtte fra Inden-rigs- og Sundhedsministeriets pulje til studier og initiativer vedrørende læge-middelrelaterede problemer, herunder compliance.

Taksigelse: Tak til lægerne i Lemvig for samarbejdet og for, at de turde være de første der indførte de nye regler i et større område.

Artiklen er baseret på et tidligere publiceret studie:Jørgensen VRK. An Approach to Reduce Benzodiazepine and Cyclopyrrolone Use in General Practice: A Study Based on a Danish Population. CNS Drugs 2007;21 (11):947-955.

LITTERATUR

1. Ashton H, Golding JF. Tranquillisers: pre-valence, predictors and possible conse-quences. Data from a large United King-dom survey. Br J Addict 1989;84:541-6.

2. Srisurapanont M,Critchley J, Gar-ner P, Maneeton B, Wongpakaran N.Interventions to reduce benzodiaze-pine prescribing (Protocol). Cochrane Database Syst Rev 2006; (2): CD005172.

3. Jørgensen VRK, Toft BS, Fogh MS. Re-duktion af vanedannende medicin i prak-sis! Ugeskr Laeger 2006;168:1636-40.

4. Jørgensen VRK, Toft BS, Fogh MS. Reducing the use of benzodiazepines and cyclopyrrolones in clinical practice. Pharm Pract 2006;4(2):74-8.

5. Gyldmark M, Hansen EH. De samfunds-mæssige omkostninger ved afhængig-hed af psykofarmaka. Danmarks farma-ceutiske Højskole. Lægemiddelforskning 1997:36-37.

6. Methling I. Lægerne får kort frist til at bremse op. Politiken 31. december 2003.

7. Benzodiazepines warning, Chief Medical Officer’s Update 37, Patient Safety [on-line] www.benzo.org.uk/cmo Depart-ment of Health, January 2004.

Sundhedsstyrelsens vejledning om benzodiazepi-ner og cyclopyrroloner anfører, at behandling med hypnotica bør vurderes efter 1-2 uger, og ved an-vendelse af anxiolytica bør behandlingen vurderes efter 4 uger.Foto: B C Electronic Thyborøn


8. CIR nr. 12 af 13/01/2003. Cirkulære om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen 2003

9. Vejledning om ordination af afhængig-hedsskabende lægemidler og om sub-stitutionsbehandling af personer med opoidafhængighed. Sundhedsstyrelsen. Juni 2007.

10. Lægemiddelstyrelsen. Forbruget af ben-zodiazepiner og cyclopyrroloner. www.laegemiddelstyrelsen.dk/visLSArtikel.asp?artikelID=10430

11. Committee on the Review of Medicines. Systematic review of the benzodiazepi-nes. BMJ March 1980:910-12.

12. Lægemiddelstyrelsen. Benzodiazepiner i almen praksis. 1.udgave. København: Lægemiddelstyrelsen, 2004.

13. Vestergaard P, Gerlach J. Behandling med psykofarmaka. 1. udgave. Køben-havn: Munksgaard, 1988

14. Gerlach J. Søvn. 1. udgave. PsykiatriFon-den. 2005.

15. Gjerlach J, Vestergaard P. Psykofarmaka. 1. udgave. PsykiatriFonden 2006.

16. Ashton CH. Benzodiazepines: How they work and how to withdraw. The Ashton manual. aug. 2002. http://www.benzo.org.uk/manual/index.htm

17. Allain H, Bentue-Ferrer D, Polard E, Akwa Y, Patat A. Postural instability and consequent falls and hip fractures associ-ated with use of hypnotics in the elderly: a comparative review. Drugs Aging. 2005;22:749-65.

18. Wang PS, Bohn RL, Glynn RJ, Mogun H, Avorn J. Zolpidem use and hip frac-tures in older people.J Am Geriatr Soc 2001,49:1685-90.

19. Cumming R, Le Couteur DG.Benzodiazepines and Risk of Hip Fractures in Older People.CNS Drugs 2003;17:825-37.

20. Jørgensen VRK. Benzodiazepinaftrap-ning i praksis. Månedskr Prakt Lægegern 2006;84:333-9.

21. Jørgensen VRK. Benzodiazepinforbruget falder i Ringkjøbing Amt! Lægen i Mid-ten 2005;1:13-15.

22. Lægemiddelstyrelsen. Institut for Ratio-nel Farmakoterapi. Juni 2005. http://www.ordiprax.dk

23. Mouland G. Brev til brukere av benzo-diazepiner-en effektiv måte å få ned for-skrivnigen på. Tidsskr Nor Laegeforen. 1997;117:3097-100.

24. Andreasen CM, Errebo-Knudsen L,Kristensen KA. Patientinformation kan reducere forbruget af benzodia-zepiner i almen praksis. Ugeskr Laeger 1989;145:2968-70.

25. Holden JD, Hughes IM, Tree A. Benzo-diazepine Prescribing and Withdrawal for 3234 Patients in 15 General Practices.Fam Pract 1994; 11: 358-62.

26. Ashton H. Benzodiazepine Withdrawal: outcome in 50 patients. Br J Addiction 1987; 82:665-71.

Documents

En undErsøgElsE fra - cure4you.dkcure4you.dk/1621/lagemagasinet1.pdf · pådrage sig en collum femoris fraktur hos ældre brugere er øget med ca. 100 % [17-19]. 20 % dør inden