DEMOKRATI I B£©RNEH£©JDE - emu.dk - Demokrati i b£¸rneh£¸jde... Demokrati er ikke kun et politisk begreb

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of DEMOKRATI I B£©RNEH£©JDE - emu.dk - Demokrati i...

  • 1

    DEMOKRATI I BØRNEHØJDE — en redskabspakke til faglig selvrefleksion og praksisudvikling i hverdagen

  • 2

    INTRODUKTION

    Demokrati er ikke kun et politisk begreb og en styreform. Det er også en livsform, som bygger

    på dialog, forhandling og evnen til at indgå kompromisser. Demokrati som livsform kan også

    kaldes for et hverdagsdemokrati, som handler om den måde vi omgås hinanden i hverdagen.

    Dette kommer til udtryk i dagtilbudsloven, hvor det er et centralt element i arbejdet med den

    pædagogiske læreplan, at dagtilbuddene skal tilrettelægge læringsmiljøer, som inddrager

    hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens

    sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. Herudover er det en del af

    dagtilbudslovens formålsbestemmelse for dagtilbud, at dagtilbud bl.a. skal ”give børn

    medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati” (dagtilbudsloven,

    § 7, stk. 4).

    Demokrati i børnehøjde handler således om mere end flertalsdemokrati og afstemninger. Det

    handler om at skabe demokratiske deltagelses- og øvebaner, så alle børn bliver set, hørt og

    forstået – og selv ser, hører og forstår hinandens forskelligheder. Her spiller pædagogisk

    personale i dagtilbud en væsentlig rolle i at give alle børn erfaringer med aktivt

    medborgerskab. Derfor er det vigtigt løbende at tage pulsen på den demokratiske kultur i

    dagtilbuddet.

    Denne redskabspakke kan støtte dagtilbudsledere og det pædagogiske personale i deres faglige

    selvrefleksion over det pædagogiske arbejde med demokrati i børnehøjde.

    Redskabspakken består af fem redskaber:

    1. Pulsmåling af hverdagsdemokratiet (et selvevalueringsredskab)

    2. 5F-modellen (et anerkendende udviklingsredskab)

    3. Fagligt interview (et levende vidensdelingsværktøj)

    4. Vejen tilbage fra målet (en anderledes planlægningsmetode)

    5. Prøvehandlinger (et redskab til systematisk hverdagsinnovation)

    De første tre redskaber kan med fordel bruges til at igangsætte en faglig selvrefleksion og

    evaluering, som er et afgørende element i udviklingen af det pædagogiske arbejde med

    demokrati i børnehøjde. De to sidstnævnte redskaber er mere handlingsorienterede og lægger

    op til at eksperimentere i hverdagens arbejde.

    Redskaberne kan bruges hver for sig såvel som en samlet pakke. I så fald kan det anbefales at

    begynde med Pulsmåling af hverdagsdemokratiet og derefter følge op med en gennemgang af

    5F-modellen. I beskrivelsen af 5F-modellen er det angivet, i hvilke faser man med fordel kan

    gøre brug af de øvrige redskaber Fagligt interview, Vejen tilbage fra målet og Prøvehandlinger.

  • 3

    Disse redskaber kan bruges som støtte arbejdet i de forskellige faser. Søger man derimod at

    igangsætte en hurtig udvikling af arbejdet med demokrati i børnehøjde, kan man fx blot bruge

    Pulsmålingen af hverdagsdemokratiet og følge op med Prøvehandlinger.

    I det følgende beskrives, hvordan man med fordel kan tage de enkelte redskaber i anvendelse,

    når man skal sætte demokrati i børnehøjde på den pædagogiske dagsorden.

    PULSMÅLING AF HVERDAGSDEMOKRATIET

    Redskabet består af 24 udsagn, som det pædagogiske personale skal forholde sig til og vurdere.

    Den samlede vurderingsscore udgør pulsmålingen. Redskabet har således to formål:

    1. at sætte en faglig selvrefleksion i gang hos det pædagogiske personale

    2. at give ledelsen en pejling af, hvor det giver mening at styrke eller udvikle det

    pædagogiske arbejde med demokrati i børnehøjde.

    Redskabet har den styrke, at det gør det synligt for såvel medarbejdere som ledelsen, hvordan

    det lokalt står til med det pædagogiske arbejde med demokrati i børnehøjde. Samtidig kan

    pulsmålingen have en motiverende effekt på såvel medarbejdere som ledelse med henblik på at

    igangsætte en udviklings- eller forandringsproces, der skal styrke hverdagsdemokratiet i

    daginstitutionen.

    SÅDAN GØR DU:

    Trin 1: Sæt Pulsmålingen på dagsordenen til et personalemøde (ca. 45 min). Print en

    kopi af Skema til pulsmåling af hverdagsdemokratiet til hver medarbejder.

    Trin 2: Lad alle medarbejdere (inkl. ledelsen) udfylde skemaet individuelt og lægge

    pointene sammen (10 min).

    Trin 3: Saml op på de individuelle resultater ved hjælp af Open Space øvelsen (25 min.):

    A. Ryd gulvet og hæng tre papirer op i hvert sit hjørne, hvor der står ”i mindre

    grad”, ”i nogen grad” og ”i større grad”.

    B. Ledelsen udvælger et vist antal udsagn fra spørgeskemaet. En

    ledelsesrepræsentant fungerer som moderator og læser udsagnene højt – et

  • 4

    ad gangen.

    C. Medarbejderne placerer sig i de tre hjørner alt efter, hvordan de vurderer

    udsagnet.

    D. Når medarbejderne har placeret sig, beder ledelsen medarbejderne uddybe,

    hvorfor de står, som de står, i en dialog på tværs af rummet.

    E. Mens medarbejderne lytter til hinanden, gælder ”de to fødders lov”: Når

    medarbejderne hører hinandens argumenter og forklaringer, har de mulighed

    for at flytte ”hjørne” (dvs. ændre standpunkt).

    F. Det er vigtigt, at ledelsen forinden har overvejet, hvordan man vil håndtere

    eventuelle uenigheder eller konflikter mellem medarbejderne.

    Trin 4: Ledelsen samler op ved at pege på, hvad man er blevet klogere på, hvad der skal

    undersøges nærmere, og hvordan man fremadrettet vil arbejde videre med

    demokrati i børnehøjde i det pædagogiske arbejde.

    Trin 5: Ledelsen indsamler de individuelle skemabesvarelser mhp. at arbejde systematisk

    videre med denne data og følge op på pulsmålingen vha. fx de øvrige

    udviklingsredskaber.

  • 5

    SKEMA TIL PULSMÅLING AF HVERDAGSDEMOKRATIET

    I skemaet nedenfor skal du for hvert udsagn vurdere, hvorvidt du er enig i udsagnet ”i mindre

    grad”, ”i nogen grad” eller ”i større grad”. Svaret beror på din vurdering som fagprofessionel.

    Flere af udsagnene er tvetydige. Det er de for at få dig til at reflektere over egen praksis.

    Hverdagsdemokratiet i den pædagogiske praksis er nemlig fyldt med dilemmaer og forskellige

    perspektiver, som det pædagogiske personale må forholde sig aktivt til. Det er derfor en fordel,

    at du tager en dialog om udsagnene med dine kollegaer bagefter.

    Det er vigtigt, at du udfylder skemaet i kronologisk rækkefølge.

    Udfyld skemaet, og mål pulsen på hverdagsdemokratiet i dit dagtilbud.

    God fornøjelse!

    Dette materiale er udarbejdet af VUDA-konsortiet bestående af VIA University College,

    Københavns Professionshøjskole, Als Research og Dansk Flygtningehjælp/Integrationsnet i

    samarbejde med Undervisningsministeriet (2018).

  • 6

    Ud fra en pædagogisk-faglig vurdering, i hvilken grad er du enig i følgende udsagn:

    1. Når der træffes beslutninger, bør børnene inddrages.  I mindre grad  I nogen grad  I større grad

    2. Det er vigtigt at skabe legesituationer, hvor børnene kan møde hinanden i både det, de er fælles om, og det, de er uenige om.

     I mindre grad  I nogen grad  I større grad

    3. Alle børn skal have mindst én voksen i personalegruppen, som de føler sig trygge ved.  I mindre grad  I nogen grad  I større grad

    4. Når et barn eller en voksen ytrer en stereotyp eller negativ holdning om andre, undersøger jeg, hvad der ligger bag holdningen.

     I mindre grad  I nogen grad  I større grad

    5. Når jeg omtaler børn og forældre, er jeg opmærksom på risikoen for at placere dem i fastlåste positioner.

     I mindre grad  I nogen grad  I større grad

    6. Det er op til forældrene selv at rejse kritik og stille spørgsmål til det pædagogiske personale.  I mindre grad  I nogen grad  I større grad

    7. Der skal være plads til uenighed mellem pædagoger og forældre.  I mindre grad  I nogen grad  I større grad

    8. På forældremøder og til fællesarrangementer er det op til forældrene selv at lære hinanden bedre at kende på kryds og tværs.

     I mindre grad  I nogen grad  I større grad

    9. Jeg har svært ved at snakke med mine kollegaer om, hvordan vi håndterer følsomme og kontroversielle emner.

     I mindre grad  I nogen grad  I større grad

    10. Mit personlige værdisæt har indflydelse på den pædagogiske praksis.  I mindre grad  I nogen grad  I større grad

    11. Den pædagogiske læreplan bør afspejle FN’s børnekonvention.  I mindre grad  I nogen grad  I større grad

    12. 0-6-årige er for små til at blive oplyst om deres demokratiske rettigheder og muligheder.  I mindre grad  I nogen grad  I større grad

  • 7

    I hvilken grad vurderer du, at dit dagtilbud praktiserer følgende:

    13. Vi sikrer, at alle børn oplever sig selv som