DANMARKS BIBLIOTEKER

Interview med KL-politiker Anna Mee AllerslevDB & Bibliotekerne på BogForum 2014 • E-bogen kommet for at blive • Tak til biblioteket!

Biblioteker styrker læselyst og uddannelse • Derfor Folkemøde • Hedemarken: Det 3. sted

Kronprinsessen & Sommerbogen • Rebild: Bøger til mænd i store maskiner • Statistik 2013

Leder: Det nødvendige samspil mellem folkeskolen og folkebiblioteket

Nr

4. 2

014

DANMARKSBIBLIOTEKER

Den åbne folkeskole og

det alsidige folkebibliotek

- set lidt fra oven af Anna Mee Allerslev,

københavnsk borgmester og formand for

KL's Børne- og Kulturudvalg

Forside: På tærsklen til den nye ’åbne’ folkesko-

les start i august i år fortæller Anna Mee Aller-

slev om skolereformens oplagte muligheder for

samarbejde med folkebiblioteket.

Den radikale politiker er ikke alene borgmester

for beskæftigelses- og integrationsområdet i

Københavns Kommune, men også siden kom-

munalvalget ny formand for KL’s Børne- og

Kulturudvalg.

Foto: allerslev.tumblr.com – AMAs hjemmeside.

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

18 årg., nr. 4 august 2014

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: [email protected]

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 5: 15. oktober 2014

Tidligere numre og artikler

Se www.db.dk

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Annoncer

Formater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.000

ISSN nr.: 1397-1026

Gengivelse af artikler tilladt

med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V),

Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Michael Kjeld-

gaard (A), Odsherred, Paw Østergaard Jensen

(A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder,

Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silke-

borg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus.

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

For nøjagtigt 200 år siden blev der indført fem års undervisningspligt i Danmark –

oven i købet året efter statsbankerotten. Der gik yderligere knap 70 år før folkebibli-

otekerne kom på banen omkring 1890erne. Men sigtet var det samme. Dannelse og

uddannelse for alle borgere i Danmark.

I disse uger tager man i folkeskolen fat på en af de mest omfattende reformer og om-

væltninger i mange år. Og her kan og skal folkebibliotekerne spille en aktiv rolle, net-

op fordi de to institutioner i vid udstrækning har samme formål. Men også fordi sko-

len og biblioteket kan berige hinanden, når det gælder stimulation af læselyst, kultur-

indblik og demokratiforståelse.

Jeg ved, at der allerede er mange initiativer i gang, men jeg vil kraftigt opfordre til, at

folkebibliotekerne ser nøje på alle igangværende samarbejder igen og vurderer, i

hvor høj grad tilbuddene bliver benyttet, og om de giver mening for de lokale skoler.

DB mener nemlig, at der skal tages fordel af skolereformens tanker om en langt me-

re åben folkeskole og dens invitation til lokalt samarbejde. Det er en unik lejlighed til

at sætte bibliotekerne i spil, på et samfundspolitisk set meget vigtigt område.

Bibliotekerne og deres tilgang til og søgning efter viden kan aktiveres i forhold til at

styrke uddannelsesniveauet både i grundskolen og i det videre uddannelsesforløb.

Og samtidig også aktivt bidrage til at stimulere læse- og skrivelyst, som jo er funda-

mentet for det hele.

DB vil eksempelvis selv tage initiativ til et tættere samarbejde med forfatterne og de

to forfatterforeninger bl.a. med det formål at få dem til at komme oftere ud på bibli-

oteket til inspiration for grundskoleelever i forhold til deres egne tekster og/eller som

katalysatorer for skriveworkshops. Også et tættere samarbejde mellem musikere/

tekstforfattere er en mulighed, der f.eks. kunne føre til lokale RAP-værksteder. Aktivi-

teter som begge vil kunne stimulere lysten til at lege med og bruge sproget, og som

kan sætte biblioteket i centrum med hensyn til læring og kultur i kommunen.

Også i år udarbejdede vi i DB en sommerundersøgelse om af brugen af biblioteket.

Resultatet er opsigtsvækkende – 2/3 af alle unge har brugt biblioteket til at gennem-

føre deres ungdomsuddannelse. Det er et markant og flot resultat! Men måske kan vi

også her gøre det endnu bedre.

Internettet udgør en herlig mængde uoverskuelig information, men langt fra alle er

skolet i at sortere blandt de mange søgehits og forskellige former for viden. Det kun-

ne systematiske bibliotekarer være med til at råde bod på, bl.a. med et nødvendigt in-

fo- og projektarbejdskursus på biblioteket til gavn for både elever og institutioner.

Biblioteker og skoler skal bruge hinanden og samarbejde på kryds og tværs med et

vågent øje for fællesflader og mulige arbejdsfælleskaber. Sådan skaber vi efter min

mening et stærkt og effektivt samfund med sammenhængskraft og plads til alle. Så

BYD ind og vær med hver gang biblioteket kan tilbyde noget til (lokal)samfundet!

DET NØDVENDIGE SAMSPIL:

FOLKESKOLEN OG FOLKEBIBLIOTEKET

Sommerbogen åbnede i Roskilde med kronprinsesse Mary. 8

Kulturquiz på Folkemødet 2014. 18

Hedemarken: Et levende, aktivt møde- og værested. 26

29 Kulturmøde Mors 2014 sætter fokus på bibliotek og litteratur

30 Sprogfitness i biblioteksregi

Leg, læring og samarbejder

Dorthe Svendsen

2 Det nødvendige samspil:

Folkeskolen og folkebiblioteket

4 DB og bibliotekerne på BogForum 2014

5 E-bogen er kommet for at blive

5 Temadag: Biblioteket som dynamisk læringsrum

6 Ny DB-undersøgelse: Biblioteket fremmer

læselyst og uddannelse

7 Tak til biblioteket

Brev fra en taknemmelig biblioteksbruger

8 Kronprinsesse Mary kickstartede Sommerbogen

Pernille Carneiro Iuel

10 Den åbne skole og det alsidige bibliotek

Interview med Anna Mee Allerslev

Hellen Niegaard

12 Hold fast i mødet mellem mennesker,

siger Anna Mee Allerslev, KL

13 Flere læseklubber og voksende brug

af digitale tilbud – Statistik 2013

Ulla Kvist

14 DB’s formand: Omstillingen tager fart

15 Biblioteksstatistik 2013

Kirsten Brun

18 Rapport fra BIBZONEN og Folkemødet 2014

Michel Steen-Hansen

19 Derfor Folkemøde

Michel Steen-Hansen

20 Bibliotekskompasset rundt

Per Nyeng

22 Folkets Bibliotek

Et designantropologisk projekt

Lotte Hviid Dhyrbye

24 Innovativ projektorganisation

og bedre bibliotekstilbud

Mette Nissen, Brian Stephansen

og Jens Thorhauge

26 Det 3. sted: Bibliotek og medborgercenter

i Hedemarken

Nan Dahlkild

29 Bøger til mænd i store maskiner

Danmark Læser

INDHOLD

Hvordan kommer vi fra en traditionel og produktorienteret til en innovativ projektorganisation og bedre bibliotekstilbud? Vest-

himmerland har et konkret bud. Bibliotekarerne skal mase på og bibliotekerne ud, hvor folk færdes! – opfordrer Folkets Bibliotek,

et designantropologisk projekt, der peger på nye fælles servicekoncepter.

Som barn elskede kronprinsesse Mary at læse. Den glæde har hun nu givet videre til hundredvis af feriebørn på Roskilde Biblio-

tek ved Sommerbogens åbning. Opfordring til bog-, sprog- og læseglæder ligger også bag Rebild Bibliotekernes besøg på Hobro-

dyrskue og bag Aalborgs Sprogfitness for kommunens børnehave- og O. klassebørn.

Folkeskolen skal løftes. Endelig kom august 2014, hvor den ’åbne folkeskole’ trådte i kraft. Lidt af et prøveår mener Anna Mee Al-

lerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, om det næste års tid. Lyt til og lær af hinanden, siger hun om reformens invi-

tation til samarbejde med bl.a. folkebiblioteket. Kommunerne skal hjælpe til med gode og fleksible aftaler, se interviewet side 10.

Hellen Niegaard, redaktør

4

A K T U E LT

Mantraet i disse år – Kom ud af biblioteket og mød borgerne,

hvor de færdes – betyder, at tusindvis af mennesker denne

sommer har kunnet møde bibliotekerne i sommerlandet, på

strandene, på landets musikfestivaler og, som man kan læse

sidst i bladet, på dyrskuet i Hobro.

Tilsyneladende tages der lige så godt imod disse anderledes til-

bud som f.eks. de mange bogfestivaler. Fra Horsens Krimimes-

se til Ordkraft eller København Læser.

Men det er ikke det hele. For bibliotekerne og Danmarks Biblio-

teksforening stiller også op på landets store debat- og kultur-

møder. Fra Folkemødet i juni på Bornholm – læs Michel Steen-

Hansens reportage side 18-19 – til Kulturmøde Mors sidst i au-

gust.

Opsang til biblioteket – vi ses på BogForum 2014

Lige nu knokler en række biblioteksfolk, biblioteker og Dan-

marks Biblioteksforening med noget helt nyt: Forberedelsen af

en stor stand på BogForum 2014. Her, på hele landets bogmes-

se i Bella Center, skal der fra 7. til 9. november slås et gedigent

slag for biblioteket og for læsning, læring, oplevelser og folke-

oplysning i bredeste forstand. Her kan man bl.a. deltage i læse-

klub, låne, tjekke netservices, få NemID og meget andet.

Til standens debat-lounge forberedes masser af forskellige ak-

tiviteter bl.a. under Faglig Fredag. Hver dag indledes nemlig

med en opsang til biblioteket leveret af ‘skrappe mostre og en-

gagerede kulturmennesker’. Fredag den 7. november tager Lo-

ne Kühlmann og tre folketingsmedlemmer bladet fra munden

og stiller krav til biblioteket. Lørdag den 8. har Knud Romer or-

det om bibliotekerne og kvaliteten, og søndag den 9. vil Uffe El-

bæk og andre se på om biblioteket faktisk gør en forskel.

Følg med på www.db.dk og www.bogforum.dk.

På gensyn i Bella Center.

Ellen på 5 et halvt år i fuld gang med at låne fra et af Samsøs små som-merbiblioteker. Placeret på trafikmæssigt centrale busstoppestederkunne man, uanset alder på Kattegat-øen og sommeren lang, let hen-te dejlige læseoplevelser i sommervarmen.

BOGFORUM 2014 / 7.-9. NOVEMBER / FREDAG 10-19 LØRDAG 10-18 / SØNDAG 10-18

VELKOMMEN TIL FAGLIG FREDAG

SEMINARER 7. NOVEMBER 2014BogForum tilbyder i år et helt nyt fagligt og aktuelt indhold til fagfolk fra biblioteker og skoler – i form af to

seminarer. Har emnet interesse for andre, f.eks. politikere og forældre, er de også meget velkomne.

Seminar om Inklusion kl. 9 – 12

Foredrag ved Bent Madsen og Charlotte Brønsted fra Inklusionsakademiet

Praktisk del / "værktøjskasse" ved Lene Jørgensen, Heidi Stæhr og Pernille Brahms, medarbejdere fra Børnehuset

Lunden, og Naja Frost Friis, Lindevangsskolen.

Seminar om børnelitteratur og læsevaner kl. 12 – 15

Foredrag ved Stine Reinholdt Hansen, Center for Børnelitteratur, og fagbogsaktuelle Kirsten Jordal og

Merete Flensted Lausten.

Praktisk del / "værktøjskasse" ved konsulent Merete Brudholm om læseforståelse og læsevejleder Helle Dyhr Fauerholdt

om at knække læsekoden.

----

Pris: 250 kr. inkl. moms pr. seminar.

Prisen er inkl. adgang til BogForum, samt kaffe / croissant / kage.

Seminarerne foregår i Auditorium 15 og på henholdsvis Bellascenen og Børnescenen (praktisk del).

Deltagelse: Billetter til Faglig Fredag købes via BC Tickets. Billetterne sættes til salg i august.

Yderligere information ved: projektleder Stinne Hjortlund Kristoffersen: [email protected]

MØD BIBLIOTEKET PÅ UDEBANE

5Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

DB INTERAKTIVE TEMADAGE 2014BRUG BIBLIOTEKET SOM DYNAMISK LÆRINGSRUM

KO RT N Y T

Hvad skaber et stærkt læringsmiljø i biblioteket?

Kom på forkant med de nyeste idéer til udvikling af biblioteket som aktivt læringsrum, debattér jeres egne projekter og

hent ny inspiration til lokale initiativer.

Danmarks Biblioteksforening sætter sammen med designeren Rosan Bosch fokus på biblioteket som en fælles portal

til læring, det digitale samfund, og et sted, der samtidig udvikler og udfordrer sine brugere med kulturelle oplevelser.

Temadagene afholdes: i København den 15. september & i Aarhus den 17. september 2014.

Bemærk der er begrænset adgang og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

15% rabat per person, hvis I er tre eller flere fra samme institution/kommune.

Program og tilmelding www.db.dk/temadage14

E-BOGEN ER KOMMET FOR AT BLIVE

Mere end hver 3. har nu prøvet at læse en e-bog, viser ny un-

dersøgelse. Samtidig er der klart flere unge, der læser e-

bøger end ældre. For folk under 40 år gælder det generelt, at

jo yngre aldersgrupper det handler om, jo flere læser e-bø-

ger. Tallene stammer fra en ny undersøgelse lavet for Dan-

marks Biblioteksforening af Epinion og Moos-Bjerre analyse,

- omtalt på de følgende sider.

I en tilsvarende undersøgelse sidste år angav 24 %, at de hav-

de prøvet at læse en e-bog, mens det i den dugfriske under-

søgelse er hele 37 %, som angiver, at de har prøvet at læse

en e-bog.

”At især den yngre del af befolkningen bruger e-bøgerne så

markant, er et klart signal for fremtiden. Det er interessant at

se, hvordan borgerne tydeligvis kaster sig over e-bogen. Jeg

er ikke i tvivl om, at især bibliotekernes e-bogs tjeneste eReo-

len har været en vigtig faktor for e-bogens gennembrud i

Danmark, og at bibliotekerne generelt er en frontløber for

den teknologiske udvikling for e-bogens udbredelse i Dan-

mark” siger Steen B. Andersen (A) formand for Danmarks

Biblioteksforening, i anledning af den nye undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at 43 % af landets biblioteksbrugere har

prøvet at læse en e-bog, mens kun 25 % af dem, som ikke

bruger biblioteket, har læst en e-bog. Biblioteket har altså en

positiv effekt på udbredelsen af kendskabet til e-bogen.

Bibliotekerne indsats med at udlåne e-bøger går dog ikke ud

over det kommercielle e-bogs marked. Sidste års undersø-

gelse viser, at bibliotekernes indsats for at øge kendskabet til

e-bogen både har betydet, at flere låner e-bøger på bibliote-

ket, men at lige så mange også vælger at købe e-bøger.

6

NY DB-UNDERSØGELSE

BIBLIOTEKET FREMMER LÆSELYST OG UDDANNELSE

Uddannelse & biblioteketHver anden borger her i landet har per-sonligt oplevet, at biblioteket har hjulpetdem til at gennemføre skolen eller en ud-dannelse, angiver ny DB-undersøgelse.For aldersgruppen 15-29 år er det næsten2 ud af 3, som personligt har oplevet, atbiblioteket har hjulpet dem. Således har62 % af de 15-19 årige og 64 % af de 20-29årige personligt oplevet, at bibliotekernehar hjulpet dem til at gennemføre skoleeller uddannelse. Det er væsentligt flereend blandt de ældre grupper af borgere.Resultaterne stammer fra en ny under-søgelse lavet for Danmarks Biblioteksfor-ening af Epinion og Moos-Bjerre analyse.

“At hver anden dansker, og endnu flereblandt de unge, direkte har denne ople-velse af biblioteket, understreger for migden store samfundsmæssige betydning,bibliotekerne har i dag. Bibliotekerne lø-ser simpelthen en helt central opgave forrigtig mange danskere, som er under ud-dannelse. De nye tal bekræfter desudenresultatet fra en tidligere DB-sommerun-dersøgelse i 2011. Den dokumenterede,

at der er en klar sammenhæng mellembiblioteksbrug og uddannelsesniveau”,fortæller formand for Danmarks Biblio-teksforening Steen B. Andersen (A) i an-ledning af den nye undersøgelse.

Særligt folk med en gymnasial uddannel-se samt en mellemlang- eller lang videre-gående uddannelse har oplevet, at biblio-tekerne har hjulpet dem med at gennem-føre skole og uddannelse.

“Vi glæder os derfor også over, at folke-skolereformen lægger op til tættere sam-arbejde mellem bibliotek og skole, dabibliotekerne tydeligvis kan spille ind heltkonkret med nogle nyttige elementer idanskernes uddannelsesforløb”, frem-hæver Steen B. Andersen ved offentlig-gørelsen af undersøgelsens resultater.

Sammenholder man disse tal med detfaktum, at bibliotekerne i høj grad er medtil at motivere danskerne til at læse, teg-ner der sig et helt klart billede af den sto-re rolle, bibliotekerne spiller for utroligmange danskeres uddannelsesniveau.

Læselyst & bibliotek76 % af befolkningen mener desuden iføl-ge undersøgelsen, at biblioteket er med tilat få folk til at læse. Over halvdelen harpersonligt oplevet, at biblioteket har givetdem lyst til at læse, viser sommerunder-søgelsen også. Særligt de yngste og deældste aldersgrupper vurderer, at biblio-teket har bidraget positivt til at få dem tilat læse. Tallet er 58 % blandt de 15-19 åri-ge. Og 64 % blandt folk over 70 år, af sidst-nævnte angiver nemlig to ud af tre, at bib-lioteket som en vigtig årsag til, at de læ -ser.

Det er Steen B. Andersen også godt til-freds med. Han mener, at læsning er vig-tig både for den personlige dannelse ogfor den demokratiske samtale. “Vi lærer mere om os selv, når vi læser. Ogrigtig mange bruger litteraturen som af-sæt til gode samtaler, der også er med tilat udvikle vores demokratiske forståelse.Derfor glæder det mig rigtig meget, at såmange i undersøgelsen fortæller, at bibli-oteket spiller en stor rolle for dem i for-hold til at læse,” siger DBs formand.

Hver anden dansker oplever, at biblioteket har hjulpet dem med skolegang og ud-

dannelse. Og hele tre ud af fire mener, at biblioteket er med til at få folk til at læse,

viser sommerundersøgelse af biblioteksbrug.


B I B L I OT E K OG U D DA N N E LS E

DER KOM ET BREV TIL BIBLIOTEKSFORENINGEN:

Mine oplevelser i forbindelse med Biblioteket i

Ølandsgade i Sundby er som følger:

Også i Dansk Forfatterforening glæderman sig over undersøgelsen:“Som forfattere er vi også rigtig glade forbibliotekernes indsats for at få folk til atlæse mere. Det betyder meget, både forden enkelte forfatter og også for hele sam-fundet”, siger formand Jakob Vedelsby.Bibliotekerne ser det som en meget vigtigopgave fortsat at give borgerne en massepositive læseoplevelser og samtidig ud-vikle bibliotekstilbuddet, så såvel den un-ge som den ældre generation også fremo-ver kan få gode læseoplevelser med hjemfra folkebiblioteket.

Undersøgelsens grundlag er 1.160 gen-nemførte interviews med repræsentativtudvalgte danskere på 15 år og derover. In-terviewene er gennemført i perioden 28.maj – 6. juni 2014. Se mere på db.dk.

Hellen Niegaard

BLÅ BOG

Hilsenen til landets biblioteker kommer fra Leif Rasmussen. Professor emer., dr. phil.,og bl.a. ansat i 1979 ved Anatomisk institut ved Odense Universitet (som det hed den-gang). Hans særlige felt var cellebiologi, og han skrev sammen med en medarbejderden første moderne basisbog i cellebiologi på dansk. Fire udgaver udkom fra 1985 ogfrem.

DB modtog brevet fra Leif Rasmussen den 4. august i år i forlængelse af sommerunder-søgelsen 2014 – som netop viser, at biblioteket hjælper flere med at gennemføre en ud-dannelse. Et resultat som også understreges af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store segmentundersøgelse fra marts 2014. Læs mere på http://fremtidensbiblioteker.dk/wp/wp-content/uploads/2013/04/Pixi_24_sider.pdf .

Min mor læste mange af bibliotekets bøger, og det gjorde jeg også. Det var især de po-pulære kemi- og astronomibøger: Jeg har siden købt George Gamow: Solens Saga oghans Mr. Thompkins i Drømmeland, og jeg har dem begge endnu. (Den sidstes engel-ske titel er udkommet i nye udgaver hvert eneste år siden 1940'erne!) Jeg begyndte atlæse dem i 1944, da jeg var 13 år. Jeg har senere konstateret, at de ikke er almindeligtkendte i Tyskland og Frankrig. Desuden var der Milton Silverman: Mirakler på Flasker(om lægemidlers opdagelse). Mit uindbundne eksemplar er gået aldeles fra hinanden –læst af hundredvis af personer. Den kunne i dag danne grundlag for mange TV-serier!

Langt vigtigere var dog min brug af læsesalen samme sted. Jeg begyndte i 1947 på Sct.Jørgens Gymnasium på Frederiksberg. Vor lejlighed var lille og havde 6 beboere. Jeglagde skolevejen ind om Ølandsgade bibliotek, der havde en meget stor læsesal med ro. Endnu bedre, jeg havde adgang til alle håndbøgerne og brugte dem flittigt i forbindel-se med skolerapporter. Jeg tog først hjem, når alt hjemmearbejde var udført.

Det er uklart nu, hvor længe jeg benyttede mig af læsesalen, mindst 1 eller 1½ år. Derer dog ikke den mindste tvivl om, at hele min karriere grundlagdes her.

Med venlig hilsenog i taknemmelighed,

Leif RasmussenOdense

TAK TIL BIBLIOTEKET

FAKTA• 50 % har oplevet, at biblioteker

har hjulpet med skole eller

uddannelse

• 76 % af befolkningen mener, at

biblioteket er med til at få folk

til at læse

• 51 % har personligt oplevet, at

biblioteket har givet dem lyst

til at læse

• 2 ud af 3 over 70 år angiver

biblioteket som en vigtig årsag

til at de læser

L Æ S E LYST

8

Kronprinsesse Mary skød i år børnebibliotekernes fælles læsekonkurrence, Sommerbo-

gen, i gang på Roskilde Bibliotek. Den festlige dag markerede starten på, at tusinder af

danske børn kunne tage fat på at læse og anmelde bøger – af ren og skær lyst.

KONGELIG KICKSTART AF SOMMERBOGEN

le konkurrencer på biblioteker landet over. Da børnebibliote-kerne i 2010 åbnede det nationale site, Pallesgavebod.dk, blevSommerbogen samtidig digital som en del af sitet. Siden da haret voksende antal børn brugt tid på at læse og anmelde entenved at skrive eller uploade en film fra deres mobil eller tablet.

I 2013 fik projektet over 3.000 børn til at læse mindst fem bøgerog til at lave i alt næsten 17.000 anmeldelser på Pallesgave-bod.dk. I år er læsekravet sat ned til tre bøger i håbet om, at end-nu flere børn får lyst til at deltage. I sin åbningstale opfordredekronprinsesse Mary børnene til at tage kampen op og slå sidsteårs rekord.

Noget kunne tyde på, at det vil lykkes. I løbet af den første week-end efter åbningen havde over 500 børn allerede leveret en an-meldelse på Pallesgavebod.dk. Siden er der fortsat kommet cir-ka 500 anmeldelser om ugen.

Sommerbogen handler om at læse – og om at gøre det af lyst.Det står ikke på skoleskemaet, og læreren skal ikke vurderepræstationen. Børnene læser i deres ferie, simpelthen fordi detgiver gode oplevelser. De anmelder desuden bøgerne, så andrekan få glæde af deres mening. Og netop dét fokus på læsninggjorde, at kronprinsesse Mary takkede ja, da hun blev inviterettil at forestå den officielle åbning 20. juni på Roskilde Bibliotek,for hun elskede selv at læse bøger som barn.

Arbejdet med læsning blandt børn ligger fint i forlængelse afkronprinsessens eget arbejde med trivsel og læsning blandtbørn. I Mary Fondens regi står hun bl.a. bag projektet Læseleg,der handler om gøre læsning for børn i børnehavealderen me-re aktiv og dialogbaseret.

Læseinitiativ med vokseværkSommerbogen har nu eksisteret i mere end 10 år i form af loka-

Kronprinsesse Mary oglæseglade sommerferie-børn på Roskilde Bibliotek.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4 9

Sammen er vi stærkereSommerbogen foregår på cirka 100 biblioteker hvert år, og talleter stødt stigende. På den måde er Sommerbogen et godt eksem-pel på, at bibliotekerne kan nå langt, når de står sammen. Ved atsamle kræfterne kan der skabes mere opmærksomhed omkringprojektet, som dermed når ud til flere børn, og i sidste ende øgerlæselysten blandt danske børn.

Den vigtige læsningOgså kulturminister Marianne Jelved er glad for projektet Som-merbogen. Uden at være en direkte del af ministerens DanmarkLæser-kampagne støtter ministeren Sommerbogen. Hun frem-hæver, at læsning af egen fri vilje er et af de mest effektive mid-ler til at blive en dygtigere læser. Læsning er også ifølge Marian-ne Jelved en direkte genvej til personlig og kulturel udvikling, re-fleksion og selvstændig tænkning. Og dét gør i hendes øjneSommerbogen til et vigtigt projekt.

Den gode historieUnder sit besøg på Roskilde Bibliotek gav kronprinsesse Marysig god tid til at snakke med børnene, og hun spurgte interesse-ret ind til børnenes erfaringer med Sommerbogen. Det var ikkeden eneste store oplevelse, børnene fik dén dag. Da kronprin-sessen havde vinket farvel, og det royale stjernestøv havde lagtsig, trådte forfatter Kenneth Bøgh Andersen op på scenen oglæste op af sin skægge succesroman Antboy. Børnene blev tyde-ligvis suget ind i fortællingen om superhelten Pelle. Og alle blevmindet om, hvad det hele egentlig handlede om – nemlig dengode oplevelse i litteraturens univers.

Pernille Carneiro Iuel,

kommunikationskonsulent,

Roskilde Bibliotekerne

Fotos: Timme Hovind

Derudaf med Sommerbogen

Danske børn har stået i kø for at læse og anmelde bøger landet

over. Næsten 7.000 anmeldelser var kommet i hus i børnebibli-

otekernes fælles læselystkampagne Sommerbogen ved redakti-

onens afslutning i starten af august. Og antallet tegner til at vok-

se med tilgang af ca. 1.000 anmeldelser om ugen. Interessen

har været ekstra stor i år, hvilket uden tvivl hænger sammen

med kronprinsesse Marys opfordring til alle danske børn om at

læse i ferien ved åbningen i Roskilde den 20. juni. Åbningen og

Mary’s tale blev i øvrigt vist på storskærm på andre biblioteker.

10

“Reformen indebærer en helt ny måde at tænke skole på. Den største

forandring, folkeskolen vil opleve, er det vi kalder “den åbne skole”.

Det er også her, jeg ser reformens største fordele, fordi man med det-

te nye skridt skaber en skole, der bygger på brede og forpligtende

samarbejder. Der bliver simpelthen flere parter involveret i at skabe

en bedre og mere motiverende og udfordrende skole”, siger Anna

Mee Allerslev. “I den nye skole bliver både pædagoger, men også kul-

tur- og fritidslivet og erhvervslivets aktører vigtige medspillere og får

mulighed for at bidrage med nye perspektiver på læring og udvikling.

Reformen giver derfor nye muligheder for at styrke læring og trivsel –

og for at få alle elever med.”

Reform med potentiale – løft til skolenI skolen lærer børn at læse, regne og skrive. Det er i hvert fald inten-

tionerne, selvom det, som ofte omtalt i medier og på mange skole-

møder, har haltet lidt de senere år. I skolen skal børn desuden lære

mange andre ting. De skal lære at bevæge sig og dyrke motion. Og li-

geså vigtigt er det, at de stifter bekendtskab med gode læseoplevelser

og andre musiske fag og tilegner sig it-færdigheder, så de f.eks. kan

søge og begå sig på internettet. Samt – ikke mindst – at de får et godt

kendskab til det lokale samfund og lærer at være sammen med an-

dre.

Et øget samspil med lokalsamfundet skal skabe en skole, hvor alle

børn både lærer og udfordres mere. Idéen i folkeskolereformen er, at

folkeskolen løftes, når den inviterer mange forskellige aktører inden

for til at samarbejde om at skabe en god skole, understreger Anna

Mee Allerslev i dette interview.

Men ingen torne uden roser, og ingen omvæltninger så omfattende

som den nye reform uden massive udfordringer for børn og lærere. I

alle tilfælde her i startåret. Som Anna Mee Allerslev ser det, bliver

skoleåret 2014/2015 på mange måder et prøveår. “Mange parter skal

finde ud af, hvordan hverdagen kommer til at fungere. Det gælder

også i nyetablerede samarbejder, hvor der er øget fokus på at skabe

faglig synergi omkring børnenes læring og trivsel,” mener hun og po-

interer: “Derfor gælder det om at lytte til hinanden og med åbent

sind lærer af hinandens arbejdsmetoder, kulturer og kompetencer.”

Forventninger, aftaler og fleksibilitetEt af de greb, kommunerne med god effekt skal ty til for at sikre en så

gnidningsløs overgang til den nye skoledag som muligt, er efter An-

na Mee Allerslevs opfattelse afstemning af de forskellige parters for-

ventninger.

“En del af grundtanken i den åbne skole er netop at styrke samarbej-

det mellem folkeskolen og det omkringliggende samfund. Kommu-

nerne skal derfor hjælpe med, at der bliver indgået gode lokale afta-

ler og samtidig give plads til fleksible løsninger. Både til gavn for fol-

keskolen og for kultur- og fritidslivet. Jeg tror, at det i høj grad hand-

ler om at kommunikere de gode historier ud, men også om at erfa-

ringerne deles”, siger hun.

Ifølge Anna Mee Allerslev er en læsefremmende foranstaltning og en

digital frontløber som folkebiblioteket i denne forbindelse en helt

oplagt samarbejdspartner. “Folkebibliotekerne stiller enorme

mængder viden til rådighed, og bibliotekarerne er uddannede til at

agere vejvisere i informationssamfundet. Både når det gælder gene-

relle informationskompetencer, og når eleverne skal løse konkrete

opgaver,” påpeger hun. “Det er der allerede kommuner, der arbejder

med, og jeg er sikker på, at flere vil kunne se en gevinst i det samar-

bejde.

En sidegevinst vil være, at bibliotekerne i kraft af deres brede tilbud

kan pirre børnenes nysgerrighed også uden for skolens rammer og

gøre dem fortrolige med alt det, de ellers kan finde på biblioteket.”

DEN ÅBNE SKOLEOG DET ALSIDIGEFOLKEBIBLIOTEKEfter sommerferien trådte en ny skolereform i kraft – og dermed åbnedes på sigt en

række nye spændende samarbejdsmuligheder. Målet er ambitiøst. Med konceptet om

den “åbne skole” skal der udvikles en folkeskole, hvor børn lærer mere, og hvor alle

børn motiveres og udfordres fagligt. Og samtidig en skole, der i højere grad spiller

sammen med lokalsamfundets øvrige aktører. Herunder folkebiblioteket.

Danmarks Biblioteker har i den anledning interviewet Anna Mee Allerslev.

Den 30-årige radikale politiker er nemlig ikke alene borgmester for beskæftigelses- og

integrationsområdet i København. Siden sidste kommunalvalg er hun tillige medlem

af KL’s bestyrelse og ny formand for landsforeningens Børne- og Kulturudvalg.

INTERVIEW MED ANNA MEE ALLERSLEV

OM INVITATION TIL ET NYT STÆRKT SAMARBEJDE

Bibliotekets kerneopgaveFolkebibliotekerne har siden midten af 1990’erne været blandt den

offentlige sektors frontløberinstitutioner, når det gælder digital om-

stilling. Men trods det står de i dag mange steder fortsat over for sto-

re udfordringer i omstillingsprocessen fra det klassiske bogbibliotek

til det moderne bibliotek med både digitale services og fysiske bø-

ger, med åbne delvist selvbetjente biblioteker og meget andet. En

omstilling, som også er svær at følge med i for mange brugere.

Danmarks Biblioteker spørger derfor også Anna Mee Allerslev om,

hvor hun ser folkebibliotekernes værdi og betydning; for den enkel-

te og for samfundet som sådant.

Hun svarer: “Folkebibliotekerne er det mest brugte kulturtilbud, vi

har, og både for unge og gamle, børnefamilier, studerende, ledige og

pensionister er jeg sikker på, at det lokale bibliotek gør en positiv

forskel. Biblioteket er bemærkelsesværdigt, fordi dets betydning for

den enkelte kan være så forskellig”.

Og hun uddyber: “Det kan være det sted, der giver plads til ro og for-

dybelse. Det sted, hvor man låner de første læs-let-bøger til sit barn.

Det sted, hvor man får råd og vejledning, når man er ny i Danmark.

Eller noget helt fjerde. Bibliotekernes styrke er deres mangfoldighed

– også for samfundet. De er knudepunkter for den information og

viden, der binder os sammen. Hvad enten det er helt konkret viden

om, hvilke tilbud der er til borgerne i en kommune, eller om det er

den kollektive hukommelse, der ligger i at indsamle og gøre de man-

ge materialer tilgængelige for alle.”

KL’s nye formand for børne- og kulturområdet er helt klar i mælet

her. “I bund og grund er det folkebibliotekernes opgave at sikre, at

alle borgere har adgang til den viden, de har brug for, for at kunne

begå sig i vores samfund. Det er kerneopgaven,” slår hun fast.

“I disse år skal folkebibliotekerne særligt bidrage med at gøre det på

to områder. Dels at få alle med på den digitale vogn, dels at etable-

re gode og meningsfyldte samarbejder med folkeskolen, der kan væ-

re med til at understøtte både læsning, informationskompetencer

og digital dannelse hos børnene.”

Formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg er her helt på linje med

Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen Bording Andersen

(A), også formand for kulturudvalget i Aarhus og i øvrigt selv sko-

lemand, der om reformen bl.a. har sagt: “Skal vi have visionen om

den “åbne skole” op at flyve, så skal de nye samarbejdsmuligheder

inkl. øget dialog med folkebiblioteker planlægges og op at stå”.

Kronerne – og prioriteringerneDet leder naturligt frem til et spørgsmål om udviklingen siden kom-

munalreformen: Hvordan harmonerer den betydning, som samfun-

I bund og grund er det folkebibliotekernes opgave at sikre, at alle borgere har adgang tilden viden, de har brug for, for at kunne begå sig i vores samfund. Det er kerneopgaven.

I disse år skal folkebibliotekerne særligt bidra-ge med at gøre det på to områder. Dels at få alle med på den digitale vogn, dels at etableregode samarbejder med folkeskolen, der kan understøtte både læsning, informationskom-petencer og digital dannelse hos børnene.

“R E F O R M & PA RT N E RS K A B E R

Skal man tro de mange roser, hun fik på 30-årsdagen den 10. juli i år, så kommer vi til at høre meget mere til Anna Mee Allerslev i årene

fremover. Hun har, udover en allerede lang politisk indsats bag sig i radikaltregi, også nået at erhverve sig to bachelorgrader i hhv. statskundskab ogjura. Og de politiske skudsmål i pressen i forbindelse med fødselsdagenvar flotte: Dygtig politisk tænker og taktiker. God til at skaffe sig ørenlyd,

og langt mere moden og med større erfaring end mange politikere med flere år på bagen. Sådan!

Foto: Steen Brogaard

12

det tillægger folkebiblioteket, med, at der i kommunerne siden

kommunalreformen har været en tendens til ikke at spare på den

eventprægede/spektakulære del af kulturen, men til gengæld på

bibliotekerne?

Hvortil Anna Mee Allerslev svarer:

“Det er rigtigt, at kommunerne de senere år har oplevet et behov for,

at de leverer service på nye måder. På biblioteksområdet har vi set

lukninger af flere af de mindre filialer, men til en satsning på de

større, centrale biblioteker, der kan løfte nogle andre opgaver og nå

ud til nye målgrupper.

Samlet set er der stadig rigtig mange, der bruger bibliotekerne – og-

så til meget andet end at låne bøger. Samtidig er det klart, at kultur-

området lige som mange andre områder har stået for skud, når man

har skullet finde de penge, der har manglet i kommunekasserne.”

Biblioteket & migAnna Mee Allerslev er personligt meget glad for folkebiblioteket, og

familiemæssigt set har hun en usædvanlig stærk biblioteksbag-

grund. Hun fortæller: “Jeg kommer fra en biblioteksfamilie. Min

morfar, mormor og bedstemor var alle bibliotekarer, og min far

skolebibliotekar. Så jeg elsker bøger og biblioteker, og har altid brugt

dem meget.”

Hun indrømmer dog, at hun nu mest køber bøger og tilføjer: “Når

jeg får børn, vil jeg helt sikkert også gøre, hvad jeg kan for at få dem

til at holde af bøger og få de mange oplevelser gennem bøgerne,

som jeg har haft og stadig har. Vi vil bestemt også tage på bibliote-

kerne. Især fordi biblioteker i dag fortsat er bøger, men også så me-

get andet, og de er utroligt børnevenlige. F.eks. er et af vores nyere

biblioteker her i København, Biblioteket i Nordvest, som jeg har be-

søgt en del gange, et fantastisk sted for hele familien.”

Interview:

Hellen Niegaard

I N T E RV I E W

Som KL’s formand for kulturområdet i kommunerne er Anna Mee

Allerslev optaget af mange spørgsmål og overvejelser lige nu.

“Vi kommer fremover til at se kultur- og fritidsområdet i et meget

bredere perspektiv. Tendensen ude i kommunerne er, at kultur-

området fylder mere og mere i velfærdsdebatten som helhed”, på-

peger hun. Det er forholdet til sundhedsområdet et godt eksempel

på, men også i relation til urbaniseringen er kulturen et centralt

område i dag. “Mange kommuner arbejder målrettet for at brande

kulturområdet som et led i at styrke den lokale udvikling, og blandt

andre bibliotekerne er gennem deres kulturtilbud med til at gøre

lokalsamfundet attraktivt.”

Bred kulturen udI den varme sommers medie- og kulturdebat har flere indlæg og ar-

tikler været inde på, at de fleste udstillinger, teaterforestillinger og

festivaler har svært ved at nå og at interessere store dele af nydan-

skerne. Mange af dem kritiseres for at foretrække ‘arabisk tv-un-

derholdning via diverse satellitkanaler’. Hvad er din kommentar til

det, spørger Danmarks Biblioteker.

“Vi skal blive bedre til at brede kulturen ud og nå ud til flere mål-

grupper. Et af formålene med f.eks. folkeskolereformen er netop at

mindske betydningen af de sociale baggrunde ved at præsentere

eleverne for et mangfoldigt kulturliv. Grundlæggende mener jeg,

at det er vigtigt at deltage og have en interesse for det samfund,

man lever i. Men kultur har mange former, og man kan ikke måle

integration og medborgerskab på antal solgte billetter til museer

og friluftsteatre. Det er langt mere komplekst og mangesidet”, me-

ner Anna Mee Allerslev.

En anden stor og kompleks udfordring handler ifølge Anna Mee

Allerslev om omstillingen til et stadig mere digitalt samfund. “Vi

står over for et paradigmeskifte på digitaliseringsområdet i forhold

til kulturen. Det bliver lettere og lettere at opleve og forbruge kul-

turlivet gennem apps, sociale medier og streamingtjenester. Kun-

sten bliver derfor både at holde fast i det mellemmenneskelige

møde og sikre de sociale rammer igennem f.eks. folkeoplysende

foreninger og samtidig forholde sig til eksempelvis de juridiske

barrierer, der ligger i distribution af digital kultur. Dét er en stor

udfordring”, lyder det fra den unge københavnske politiker.

Hellen Niegaard

Foto: Københavns Kommune/

AMAs hjemmeside

HOLD FAST I MØDET MELLEM

MENNESKER

KL og aktuelle udfordringer

FLERE LÆSEKLUBBER OG VOKSENDE BRUG AF DIGITALE TILBUD Bibliotekerne er fortsat landets mest besøgte kulturinstitution. Også i 2013 besøgtehver dansker biblioteket mere end seks gange. Det samlede besøgstal har siden 2009svinget mellem 36 og 36,5 mio. og er dermed ret stabilt. Besøg på bibliotekerneshjemmesider, netbibliotekerne og bibliotek.dk har derimod oplevet stor fremgang fra2012 til 2013 med en stigning på hele 12 %.

TENDENSER I FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIKKENOG BIBLIOTEKSBAROMETERET 2013:

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4 13

STAT I ST I K 2 013

1, 4 mio. download dog stadig kun 5 % af det samlede udlån på28,5 mio. bøger.

Flere åbne biblioteker og længere åbningstidI 74 kommuner er der medio juni etableret 246 selvbetjente bib-lioteker, hvoraf fem drives af frivillige. Den samlede ugentligeåbningstid steg fra 2012 til 2013 med 24 %. Hvor filiallukninger en del år prægede årsstatistikken, er dersket en stabilisering. Samlet set er der fra 2012 til 2013 tale omen tilgang i antallet af betjeningssteder på 10.Ud af de i alt 570 betjeningssteder i 2013, udgør hovedbibliote-ker 97 (Esbjerg har overenskomst med Fanø Kommune). Derfindes desuden 353 filialer og 33 bogbusser som i 2012 – og der-til nu hele 87 såkaldte servicepunkter – en tilgang på 10 stederfra året før. Det er steder, som f.eks. den lokale brugs o.l., hvorder kan hentes bestilte bøger, informationspjecer og andet.

Der læses på livet løs – nu også e-bøger. Flere læseklubber, faldi fysiske bogudlån og stigning i lån af e-bøger kendetegner bib-lioteksstatistikken for 2013. Flere biblioteksbrugere end nogen-sinde har lyst til at dele deres læseoplevelser med andre. Antal-let af læseklubber, støttet af bibliotekerne, nåede i 2013 sit fore-løbige højdepunkt med i alt 1.135 klubber. Det er 287 flere klub-ber end året før og en stigning på i alt 34 %.

Samtidig oplevede bibliotekerne, at udlånet af bøger faldt mar-kant mindre end udlånet af musik og f.eks. spil. Tre ud af fire fy-siske udlån var bøger, og tæller man e-bøgerne med faldt bog-udlånet i 2013 kun med 2 % mod 18 % for musikudlån.Stadigvæk er det de fysiske bøger, der er mest populære, men enstigning på 14 % fra sidste år i antallet af download af e-bøger,indikerer et begyndende skred mellem antallet af fysiske ogelektroniske udlån. Udlånet af de elektroniske bøger udgør med

Foto: Simon Fals

STAT I ST I K 2 013

14

Biblioteket er mere end bøgerSom følge af en række samfundsmæssige og teknologiske foran-dringer har der i en årrække været en tendens til, at folkebiblio-tekernes profil har ændret sig. Biblioteket af i dag har såledesmarkant ændret karakter til også at varetage en række sam-fundsmæssige funktioner. Bibliotekerne spiller således en vigtig rolle i at forberede borger-ne på at blive digitale fra den 1. november. To ud af tre biblio-teker har i dag en it-café, 697 kurser i digitalt udstyr blev afholdti 2013, og 89 biblioteker afholdt kurser i offentlig digital selvbe-tjening som borger.dk, NemID og Skat. Kombinationen af bor-gerservice og biblioteker bliver mere og mere almindelig, to udaf tre biblioteker tilbød i større eller mindre omfang borgerser-vice på biblioteket i 2013.

Partnerskaber og nye kulturarenaerDen nyeste udvikling er ikke blot samlokalisering, men reelleeksperimenter med institutionsfællesskaber og udvikling af nyekulturelle arenaer. Samarbejdet kan have et teknisk, økonomisk,læringsmæssigt eller kulturelt perspektiv. Mange biblioteker(38,1%) har en bredere profil end udelukkende at være et bibli-otek. Som de oftest forekommende nævnes biblioteker, derblander profil med medborgerhuse og kulturhuse.Kommunernes turistbureauer har også fundet vej til bibliote-kerne. 28,9 % af bibliotekerne har turistinformation som en fastdel af profilen. Andre biblioteker drives i fællesskab med f.eks.

en biograf. Andre igen fungerer også som postkontorer ellersom integrerede folke- og skolebiblioteker.Flere biblioteker har samarbejde med museer i nærområdet,med lokalarkiver, musikskoler, lokale foreninger og højskoler.70 biblioteker har således indgået i samarbejde med den lokalefolkeoplysning.

Mødested og markedsføringBibliotekerne lægger i stigende grad vægt på at være et inspire-rende mødested i lokalsamfundet og et oplagt frirum for bor-gerne til at samles om i kraft af de mange kulturarrangementerbiblioteker lægger scene til. I 2013 blev der afholdt 16.500 arran-gementer på biblioteker, en stigning på 12 % fra 2012. Arrange-menter som filmforevisninger, forfatterarrangementer, fore-drag, kunstudstillinger og debatarrangementer.Bibliotekerne har gjort en større indsats for at markedsføre bib-liotekernes tilbud i 2013. 45 biblioteker har understøttet lokaleevents i kommune, andre 65 har eksponeret biblioteket medbannere og standere, og atter andre har taget mere utraditionel-le metoder i brug for at udvide borgernes kendskab til bibliote-kerne, f.eks. ved projekter som en autocamper-kampagne, bio-grafreklamer mv. 89 biblioteker markedsfører således bibliote-ket via Facebook.

Ulla Kvist,

bibliotekskonsulent,

Kulturstyrelsen

Hvor brugerne tager godt imod

bibliotekets nye tjenester, f.eks.

e-bøger og IT-undervisning, vi-

ser de nye tal fra Danmarks Sta-

tistik, at de traditionelle udlån af

fysiske bøger og andre materia-

ler falder, sådan som det frem-

går af omstående artikler. Udlån

af fysiske bøger i 2013 faldt med

3% set i forhold til 2012, mens

udlån af andre fysiske materialer faldt en hel del mere – mul-

timedier og musik faldt begge med næsten en femtedel, hhv.

med 20 og 18 %. Til gengæld steg brugen af andre bibliotek-

sydelser. Tallene viser en klart stigende kurve for lån af e-

bøger i 2013 på +14% og for virtuelle besøg, der steg med ca.

6,5%. Også antallet af arrangementer og brugerundervisning

voksede med hhv. ca. 11,5 og 34,5%.

”Udviklingen er ikke uventet, men omstillingen sker alligevel

hurtigere end ventet. Vi skal nok indstille os på nogle ordent-

lige ryk i de vante tal og biblioteksforestillinger de nærmeste

par år.

Vi bevæger os i stadigt stigende tempo der hen, hvor det

klassiske bogbibliotek med hovedvægt på fysiske samlinger

ændrer sig til fremtidens bibliotek. Et moderne bibliotek med

stigende digital adgang og brug og med voksende anvendel-

se af biblioteket som lokalt møde- og læringssted”, fastslår

Steen B. Andersen (A) formand for Danmarks Biblioteksfore-

ning

Landets mest besøgte kulturtilbud

Biblioteket er med et stabilt besøgstal på omkring 36 millio-

ner årligt de seneste fire-fem år uden sammenligning landets

mest velsøgte kulturtilbud. Det betyder, at hvert eneste men-

neske – gammel som ung – i snit kommer 6 gange årligt.

”Min sommeropfordring til kommunalpolitikere landet over

skal derfor også være: tag fordel af jeres biblioteker, og styrk

dem. Også i de lokale budgetforhandlinger, der foregår lige

nu!”, slutter Steen B. Andersen.

Se Danmarks Statistik

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR356.pdf

OMSTILLINGEN TAGER FARTTrods fald i de traditionelle fysiske udlån,

holder borgerne fast i biblioteket.

DB KOMMENTAR:

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/pr. 1.1. 2014 indb.

Gentofte 74.282 2.394.640 32,24 Herlev 27.706 699.353 25,24 Lyngby-Taarbæk 54.237 1.346.127 24,82 Hørsholm 24.709 563.798 22,82 Herning 86.842 1.970.569 22,69 Allerød 24.175 535.387 22,15 Furesø 38.492 773.306 20,09 Hvidovre 51.842 1.012.776 19,54 Fredensborg 39.585 755.738 19,09 Rødovre 37.552 685.306 18,25 Roskilde 84.219 1.509.070 17,92 Glostrup 22.066 388.607 17,61 Rudersdal 55.034 951.745 17,29 Tårnby 41.992 719.671 17,14 Albertslund 27.728 469.936 16,95 Mariagerfjord 42.093 702.441 16,69 Odder 21.773 361.991 16,63 Gladsaxe 66.656 1.095.271 16,43 Halsnæs 30.647 500.521 16,33 Ballerup 48.514 781.719 16,11 Egedal 42.210 639.972 15,16 Helsingør 61.519 920.181 14,96 Billund 26.318 383.079 14,56 Frederikssund 44.401 643.303 14,49 Svendborg 57.979 837.104 14,44 Dragør 13.977 199.863 14,30 Varde 49.958 711.739 14,25 Frederiksberg 102.717 1.460.518 14,22 Aalborg 205.809 2.865.692 13,92 Århus 323.893 4.457.042 13,76 Middelfart 37.685 518.252 13,75 Hillerød 48.695 657.961 13,51 Guldborgsund 61.007 818.942 13,42 Silkeborg 89.633 1.185.703 13,23 Lemvig 20.933 276.847 13,23 Vejle 109.652 1.449.408 13,22 Tønder 38.316 503.964 13,15 Vordingborg 45.295 585.830 12,93 Randers 96.343 1.245.058 12,92 Morsø 21.003 270.442 12,88 Nyborg 31.314 392.106 12,52 Gribskov 40.778 499.832 12,26 Brønderslev 35.627 433.296 12,16 Holstebro 57.338 688.646 12,01 Odense 195.797 2.316.737 11,83 Sønderborg 75.264 876.132 11,64 Ringkøbing-Skjern 57.093 662.070 11,60 Struer 21.533 249.325 11,58 Vejen 42.667 480.654 11,27 Skanderborg 58.176 654.370 11,25 Ishøj 21.547 241.580 11,21

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/pr. 1.1. 2014 indb.

Hjørring 65.405 729.432 11,15 Bornholm 40.305 447.529 11,10 Kolding 90.066 995.786 11,06 Høje-Taastrup 48.807 529.652 10,85 Favrskov 47.163 504.108 10,69 Faaborg-Midtfyn 51.078 545.499 10,68 København 569.557 6.074.673 10,67 Greve 48.095 504.066 10,48 Sorø 29.299 306.959 10,48 Slagelse 76.948 798.039 10,37 Horsens 85.662 875.281 10,22 Odsherred 32.534 329.127 10,12 Solrød 21.339 215.328 10,09 Viborg 94.486 950.634 10,06 Køge 58.374 586.387 10,05 Holbæk 69.016 691.364 10,02 Haderslev 55.906 552.072 9,88 Faxe 35.119 346.013 9,85 Ringsted 33.349 327.287 9,81 Aabenraa 58.970 577.902 9,80 Norddjurs 37.925 368.400 9,71 Brøndby 34.580 327.023 9,46 Langeland 12.695 118.252 9,31 Rebild 28.794 266.996 9,27 Skive 46.942 433.556 9,24 Stevns 21.825 199.898 9,16 Fredericia 50.324 450.008 8,94 Vesthimmerland 37.479 328.095 8,75 Esbjerg 118.359 1.024.965 8,66 Thisted 44.230 375.273 8,48 Assens 41.037 344.598 8,40 Næstved 81.432 675.361 8,29 Frederikshavn 60.458 500.979 8,29 Syddjurs 41.719 343.456 8,23 Vallensbæk 15.095 122.719 8,13 Kalundborg 48.358 372.132 7,70 Lejre 26.989 205.305 7,61 Jammerbugt 38.351 290.375 7,57 Lolland 43.528 319.948 7,35 Kerteminde 23.665 173.145 7,32 Nordfyn 29.066 210.712 7,25 Ærø 6.393 46.033 7,20 Ikast-Brande 40.602 285.263 7,03 Hedensted 45.715 301.306 6,59 Samsø 3.767 19.695 5,23 Læsø 1.808 4.725 2,61

Sum 5.627.235 71.338.976 12,68

Kilde: Danmarks Statistik 2013

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2013 (INKL. FORNYELSER)

DB gør opmærksom på, at oversigterne vedr. udlån medtager samtlige udlån, dvs. også fornyelser. Det sker af sammenlig-

ningsgrunde og svarer til, hvad statistikken bragt her i bladet har omfattet i mere end 10 år.


Danmarks Biblioteksforening bringer også i år tre oversigter over landets kommuner og en del

af biblioteksaktiviteterne: Udlån pr. indbygger, udlån pr. personaleenheder og biblioteksudgift

pr. indbygger. Bemærk: Udlånstallene omfatter alene udlån af de fysiske materialer og er inkl.

fornyelser.

Statistikken udarbejdes for DB af Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice – Fællessekretariatet,

Aarhus Kommune. Tallene bygger på de officielle 2013-oplysninger fra Danmarks Statstik.

STAT I ST I K 2 013

16

STAT I ST I K 2 013

Kommune Personale Udlån Udlån/Personale

Odder 9,0 361.991 40.221 Mariagerfjord 21,9 702.441 32.075 Herning 69,1 1.970.569 28.518 Egedal 22,6 639.972 28.317 Lyngby-Taarbæk 49,0 1.346.127 27.472 Allerød 19,8 535.387 27.040 Halsnæs 18,6 500.521 26.910 Gentofte 89,1 2.394.640 26.876 Århus 166,8 4.457.042 26.721 Morsø 10,5 270.442 25.756 Ringkøbing-Skjern 26,5 662.070 24.984 Furesø 32,6 773.306 23.721 Hørsholm 23,8 563.798 23.689 Skanderborg 28,0 654.370 23.370 Herlev 30,2 699.353 23.157 Frederikssund 27,8 643.303 23.140 Kolding 43,1 995.786 23.104 Tønder 22,0 503.964 22.907 Vordingborg 26,1 585.830 22.446 Rebild 11,9 266.996 22.437 Varde 32,3 711.739 22.035 Lemvig 12,6 276.847 21.972 Fredensborg 34,5 755.738 21.905 Rødovre 31,4 685.306 21.825 Silkeborg 54,5 1.185.703 21.756 Favrskov 23,4 504.108 21.543 Nyborg 18,3 392.106 21.427 Vesthimmerland 15,4 328.095 21.305 Frederiksberg 69,0 1.460.518 21.167 Bornholm 21,2 447.529 21.110 Vejen 22,8 480.654 21.081 Glostrup 18,5 388.607 21.006 Middelfart 25,5 518.252 20.324 Hillerød 32,5 657.961 20.245 Sorø 15,2 306.959 20.195 Randers 62,8 1.245.058 19.826 København 307,9 6.074.673 19.729 Haderslev 28,1 552.072 19.647 Aabenraa 29,5 577.902 19.590 Rudersdal 49,6 951.745 19.188 Svendborg 43,7 837.104 19.156 Holbæk 36,1 691.364 19.151 Aalborg 150,0 2.865.692 19.105 Horsens 46,1 875.281 18.987 Faaborg-Midtfyn 28,9 545.499 18.875 Jammerbugt 15,5 290.375 18.734 Struer 13,5 249.325 18.469 Gribskov 27,1 499.832 18.444 Vejle 78,6 1.449.408 18.440 Brønderslev 23,5 433.296 18.438

Kommune Personale Udlån Udlån/Personale

Norddjurs 20,1 368.400 18.328 Hjørring 39,9 729.432 18.282 Viborg 52,6 950.634 18.073 Faxe 19,2 346.013 18.022 Holstebro 38,5 688.646 17.887 Stevns 11,2 199.898 17.848 Odense 132,1 2.316.737 17.538 Sønderborg 51,0 876.132 17.179 Hvidovre 59,6 1.012.776 16.993 Slagelse 47,0 798.039 16.980 Assens 20,5 344.598 16.810 Billund 23,0 383.079 16.656 Ballerup 47,1 781.719 16.597 Brøndby 20,0 327.023 16.351 Kerteminde 10,6 173.145 16.334 Solrød 13,3 215.328 16.190 Skive 26,8 433.556 16.177 Langeland 7,4 118.252 15.980 Hedensted 19,8 301.306 15.217 Nordfyn 14,0 210.712 15.051 Roskilde 101,3 1.509.070 14.897 Syddjurs 23,1 343.456 14.868 Guldborgsund 55,7 818.942 14.703 Greve 34,3 504.066 14.696 Lejre 14,0 205.305 14.665 Tårnby 49,2 719.671 14.627 Ikast-Brande 19,6 285.263 14.554 Ringsted 22,5 327.287 14.546 Kalundborg 26,1 372.132 14.258 Fredericia 31,9 450.008 14.107 Gladsaxe 78,2 1.095.271 14.006 Dragør 14,7 199.863 13.596 Ishøj 18,0 241.580 13.421 Odsherred 24,7 329.127 13.325 Albertslund 36,0 469.936 13.054 Høje-Taastrup 41,3 529.652 12.825 Frederikshavn 39,2 500.979 12.780 Køge 46,4 586.387 12.638 Lolland 26,7 319.948 11.983 Esbjerg 85,9 1.024.965 11.932 Thisted 31,5 375.273 11.913 Ærø 4,2 46.033 10.960 Vallensbæk 11,3 122.719 10.860 Helsingør 90,4 920.181 10.179 Næstved 80,8 675.361 8.358 Læsø 0,7 4.725 6.750 Samsø 3,4 19.695 5.793

Sum 3.801,2 71.338.976 18.767


UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2013 (INKL. FORNYELSER)


STAT I ST I K 2 013

Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifterpr. 1.1.2014 udgifter pr. indbyg.

(netto 1.000 kr.)

Albertslund 27.728 25.436 917Helsingør 61.519 51.313 834Herlev 27.706 22.201 801Tårnby 41.992 31.224 744Dragør 13.977 10.328 739Hvidovre 51.842 37.662 726Gladsaxe 66.656 47.714 716Hørsholm 24.709 16.333 661Roskilde 84.219 54.999 653Ballerup 48.514 31.611 652Lyngby-Taarbæk 54.237 35.244 650Allerød 24.175 15.188 628Gentofte 74.282 46.010 619Glostrup 22.066 13.521 613Rudersdal 55.034 33.215 604Fredensborg 39.585 23.670 598Ishøj 21.547 12.880 598Rødovre 37.552 22.189 591Guldborgsund 61.007 35.628 584Køge 58.374 32.986 565Høje-Taastrup 48.807 27.120 556Halsnæs 30.647 15.935 520Greve 48.095 24.739 514Herning 86.842 44.098 508Vallensbæk 15.095 7.620 505Frederiksberg 102.717 51.742 504Hillerød 48.695 24.438 502Samsø 3.767 1.888 501Hjørring 65.405 32.736 501Gribskov 40.778 19.826 486Varde 49.958 24.027 481Furesø 38.492 18.390 478Solrød 21.339 10.052 471Odsherred 32.534 15.308 471Frederikssund 44.401 20.830 469Langeland 12.695 5.927 467Sønderborg 75.264 34.839 463Lolland 43.528 19.740 454Billund 26.318 11.932 453Faxe 35.119 15.862 452Brøndby 34.580 15.484 448Middelfart 37.685 16.849 447Lemvig 20.933 9.338 446Slagelse 76.948 34.221 445Svendborg 57.979 25.778 445Ærø 6.393 2.842 445Vordingborg 45.295 20.027 442Struer 21.533 9.499 441Horsens 85.662 37.755 441Mariagerfjord 42.093 18.474 439Esbjerg 118.359 51.664 437

Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifterpr. 1.1.2014 udgifter pr. indbyg.

(netto 1.000 kr.)

Thisted 44.230 19.281 436Næstved 81.432 35.268 433Bornholm 40.305 17.432 433Holstebro 57.338 24.454 426Silkeborg 89.633 38.150 426Aabenraa 58.970 24.926 423Stevns 21.825 9.171 420Kolding 90.066 37.729 419Brønderslev 35.627 14.909 418Ringsted 33.349 13.854 415Viborg 94.486 39.038 413Norddjurs 37.925 15.661 413Holbæk 69.016 28.081 407Frederikshavn 60.458 24.166 400Læsø 1.808 719 398Aalborg 205.809 81.775 397Kalundborg 48.358 19.153 396Fredericia 50.324 19.897 395Randers 96.343 37.836 393Vejen 42.667 16.676 391Faaborg-Midtfyn 51.078 19.888 389Egedal 42.210 16.348 387Tønder 38.316 14.764 385København 569.557 216.622 380Vejle 109.652 41.629 380Odense 195.797 73.858 377Morsø 21.003 7.715 367Assens 41.037 14.980 365Nordfyn 29.066 10.514 362Århus 323.893 116.726 360Favrskov 47.163 16.971 360Syddjurs 41.719 14.979 359Skive 46.942 16.797 358Sorø 29.299 10.117 345Ringkøbing-Skjern 57.093 19.677 345Skanderborg 58.176 19.728 339Lejre 26.989 9.071 336Vesthimmerland 37.479 12.410 331Nyborg 31.314 10.366 331Jammerbugt 38.351 12.396 323Rebild 28.794 9.274 322Ikast-Brande 40.602 12.832 316Hedensted 45.715 14.329 313Kerteminde 23.665 7.261 307Haderslev 55.906 16.729 299Odder 21.773 6.391 294

Sum 5.627.235 2.528.880Gennemsnit 57.421 25.805 449


BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2013

Kirsten Brun,

Kultur og Borgerservice,

Fællessekretariatet, Aarhus Kommune

Public service i kulturen – bibliotekernes rolle i fremtiden

Lød overskriften på første debat i Bibzonen. Kulturminister Marianne Jelvedskulle som udgangspunkt konfronteres af mig med den udfordring, der lig-ger i stadige budgetnedskæringer på biblioteksbudgetterne samtidig med, atalle er enige om, at bibliotekerne spiller en nøglerolle som landets mest be-søgte kulturinstitution og i forhold til at udvikle demokratisk deltagelse mm.Debatten var eminent styret af Clement Kjersgaard, og ud over ministerendeltog også folketingsmedlem for SF, Jonas Dahl, Carl Christian Ebbesen,(DF) Kultur- og fritidsborgmester i København, og Mogens Vestergaard, for-mand for Bibliotekschefforeningen og altså undertegnede direktør i Dan-marks Biblioteksforening.

Der blev ikke fundet entydige svar på rollen for fremtidens bibliotek. Men en ting var fælles for de politiske indspark. Man vilgerne biblioteket! Et bibliotek, som vel at mærke er for alle, og har et tilbud med bredde og en mangfoldighed af materialer. Selvom man, som Københavns kulturborgmester så det, ‘nogle steder skal blive bedre til at prioritere og fokusere’.

18

F O L K E M Ø D ET 2 014

BIBZONEN RAPPORT FRA BIBLIOTEKERNES TELT I det skønne telt, Bibzonen, havde flere biblioteker og foreninger bygget op med enstor hoveddebat de tre første dage under Folkemøde 2014, 12.-15. juni i Allinge.Suppleret med mindre temadebatter ind imellem ledet af Clement Kjersgaardsamt en række kulturelle indslag. Det betød, at det flotte telt næsten hele tidensummede af liv. Lige fra morgenstunden, hvor vi tilbød læselounge med kaffe ogaviser, til vi sluttede med musikalsk underholdning om aftenen, ofte i skæve rela-tioner som f.eks. to filosoffer og Tobias Trier med sang og guitar. DB-direktør Mi-chel Steen-Hansen omtaler her et par eksempler fra det omfattende program.

Mere public service-fokus: Bibliotekerne og bogbranchen

Lørdag var biblioteker og bogbranche på programmet ud fra spørgsmålene: Styrkes eller svækkes bogmarkedets udvikling afmediedebatten om branchen? Og skal bibliotekerne stille alt til rådighed? Buddene kom her fra DBs formand Steen B. Andersen, Pernille Drost, vicedirektør, Det Kongelige Bibliotek, Olaf Winsløw, di-rektør i Boghandlerforeningen, Karen Westman Hertz, indholdsansvarlig, Mofibo, og Kåre Bluitgen fra Dansk Forfatterforening. Mange andre spørgsmål blev vendt i debatten, som f.eks. er det problematisk for samfundets mangfoldighed, at folk i større ud-strækning end tidligere læser de samme bøger, altså de bestsellere man støder på i supermarkeder og medier? Får den digitaleudvikling og den større tilgængelighed nogle mennesker, som ellers ikke ville læse, til at læse? Skal bibliotekerne vise forskellenpå skidt og kanal, eller skal de blot stille alt til rådighed for borgerne på lige fod med kommercielle aktører?Heller ikke her nåede vi frem til noget entydigt svar, men en ting stod dog lysende klart. Nemlig at biblioteket har et public ser-vice ansvar og skal påtage sig rolle som en dannelsesinstitution. Stik modsat f.eks. kommercielle tjenester som Mobifo, hvisstrategi og mål naturligt nok er ‘så stort salg som muligt’ fremfor en materialeprioritering, der som bibliotekets er afbalanceretog baseret på en egentlig bogvalgspolitik i overensstemmelse med lovens rammer.

Bibliotekerne og den nye folkeskole – hvordan får vi succes sammen?

Hoveddebatten på anden dagen var “Bibliotekerne og den nye folkeskole – hvordan får vi succes?” Her medvirkede DBs for-mand Steen B. Andersen sammen med Lena Schnack Mertz, Formand, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Mette Liv Skovga-ard, koordinator i Skoletjenesten, Marlene Borst Hansen (B) Folketinget, Jørgen Arbo-Bæhr (Ø), Folketinget, Søren Kløjgaard,formand for Bibliotekarforbundet og Flemming Munch, områdedirektør, Statsbiblioteket. Fokus var, hvilke nye spændende ogmulige samarbejder mellem skole og bibliotek, åbner Folkeskolereformen op for.

Debatten afslørede, at der ikke var enighed om, hvordan den nye reform skal udlægges. Men en ting var der enighed og opbak-ning til, nemlig at samarbejde mellem biblioteker og skoler skal der til. For det er til gavn for begge institutionstyper og vigtigstaf alt for børnene. Som den radikale Marlene Borst Hansen udtrykte det: “Hvis man lægge de to folkeinstitutioners formålspa-ragraffer oven på hinanden, så er det altså svært at se forskel, så det er da oplagt, at de skal bruge hinanden”. Noget DBs for-mand kunne støtte. Han fastslog bl.a.: “Bibliotekerne har altid været en vidensinstitution, og det agter vi også at agere som ifremtiden”.Her fremhævede DBs formand også biblioteksforeningens nye store sommerundersøgelse. Den viser, at hver anden dansker,50 %, personligt har oplevet, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse.


F O L K E M Ø D ET 2 014

Kulturquiz

Nævnes skal også et af de mere lystige indslag, hvor jeg fik lov at stå for Folkemødets sjoveste kulturquiz i Adrian Hughes’, sidste årsquiz-vært, fodspor. Det var noget af en udfordring – men peppet op med lidt bajersk stemning og en knivspids Danmarks Biblio-teksforening, så gik det sør’me alligvel. Ikke mindst på grund af fine flydende smagsprøver undervejs. Jeg giver gerne faklen videretil en anden næste år.

Bag Bibzonen står: Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Herning Bibliotekerne, Kulturstyrelsen, Bibliotekschefforeningen og Dan-marks Biblioteksforening. Fotos: Lotte Hviid Dhyrbye.

I dagbladet Information kaldte politisk redaktør Casper Dall lør-dag den 14. juni Folkemødet på Bornholm for lobbyisternes ju-leaften, men konkluderede også, at folkemødet er oplysning tilpolitikerne om samfundet. "Politikerne på Christiansborg bliver hele tiden beskyldt for atvære alt for langt væk fra danskerne. De har ingen føling meddagligheden, lyder kritikken. Men når de så rent faktisk opsøgerindtryk og input fra nogle af de mennesker, der ved, hvad dersker i dagligheden – interesseorganisationerne – så er det ogsånoget skidt. I stedet for at parterne mødes på lukkede kontorer ifjerne kroge af Christiansborg, foregår lobbyismen på Bornholmude i det fri, hvor alt og alle kan se, hvem der taler med hvem."

Folkemødet er demokratisk samtale Jeg synes også, at folkemødet er en rigtig god ramme om samta-len mellem politikere, lobbyister og de mange borgere, somaltså også er begyndt at deltage i rigt mål. Jeg har deltaget i de fi-re år, som folkemødet har været afholdt. Godt nok er der kommet mange flere telte og lobbyister, menden største vækst er blandt FOLK – og vi ser stadig flere, som ta-ger til folkemødet. For at se giraffen, få en på opleveren og/ellerfor at tage del i den demokratiske samtale. Så jeg synes, at vi i Al-linge oplever et spillevende demokrati, når vi er på folkemøde. I

DERFOR FOLKEMØDE

vores telt i år var der i hvert fald stuvende fuldt til stort set allearrangementerne. Og de, der fyldte mest, var hverken lobbyistereller politikere.

BibzonenI Danmarks Biblioteksforening har vi sammen med en rækkeandre biblioteksaktører – med statsbiblioteket i spidsen – brugten del ressourcer på at styrke den demokratiske samtale, der desidste tre dage er foregået på Bornholm. Og jeg skulle hilse framange af de politikere, ministre, eksperter og borgere, der hardeltaget i arrangementerne, og sige, at også på folkemødet erbibliotekerne en fantastisk ramme om samtalen. Både den poli-tiske, den kulturelle og den underholdende. Vi har nemlig haftlidt af det hele som det fremgik af programmet, se www. db.dk/FM14. Og af vores indslag på Twitter, hvor har vi løbende lagtstatements, kommentarer og billeder på #Bibzonen.

Jeg er sikker på, at vi vender stærkt tilbage næste år. På gensyn11. juni til den 14. juni 2015 i Allinge.

Michel Steen-Hansen,

direktør,

Danmarks Biblioteksforening

“Demokratiets Væsen beror paa, at man mødes og tales ved, at man gennem Sam-

taler naar til en bedre og rimeligere Forstaaelse og derudfra formaar at træffe en

Afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt Person eller Klasse, men som tager

billigt Hensyn til Helheden.

Sådan skrev teolog og samfundsdebattør Hal Koch i en kronik i 1945 i Berlingske Aften-avis,

og det synes jeg rammer folkemødets ånd ret præcist.

20

USA. Library build communities, lyder et kampagneslogan fraAmerican Library Association, og en nys offentliggjort under-søgelse, foretaget af det ansete Pew Research Center, indikererda også klart, at biblioteksbrugere engagerer sig mere i deres lo-kalsamfunds anliggender end amerikanerne generelt og over enbred kam tager mere del i de begivenheder og kulturaktiviteter,der foregår lokalt. USA har ca. 9.000 folkebiblioteker med et befolkningsunderlagpå 300 mio. eller 95,3% af landets befolkning. Det årlige besøgs-tal ligger på 1,53 milliarder (4,2 mio. besøg dagligt, ekskl. virtu-elle besøg). Det samlede årlige udlånstal er på 2,44 milliardermaterialeenheder eller 8,1 pr. indbygger. 89 mio. menneskerdeltager årligt i bibliotekernes 3,81 mio. arrangementer og kur-ser. På bibliotekerne er der ca. 260.000 pc’ere med publikum-sadgang til internettet.Det viser den sidste statistiske melding fra The Institute of Mus-eum and Library Services, som i dag samler statistik fra 98% afUSA’s folkebiblioteker.

E-BOGEN TILTRÆKKER

ISÆR BIBLIOTEKSBRUGERESverige. Læsning af e-bøger er betydeligt mere udbredt blandtpersoner, der benytter bibliotekerne og fremfor alt blandt dem,der trækker på bibliotekerne digitale tjenester. Det viser en un-dersøgelse fra SOM-instituttet (Samhälle, Opinion, Medier) vedGøteborg Universitet.Skønt antallet af e-bogsudlån ved de svenske folkebiblioteker påbare et år er steget med 42%, udgør det dog stadigvæk en for-svindende lille del, nemlig 2%, af det samlede udlån, og ifølgeundersøgelsen mener en klar majoritet af svenskerne da hellerikke, at e-bøger kan erstatte følelsen af at bladre i en trykt bog. Endvidere viser undersøgelsen, at en tredjedel af befolkningenmener, at det digitale format passer bedst til kortere bøger. Atkvinder forholder sig mere skeptiske over for e-bøger endmænd. Og at en tredjedel af e-bogslæserne i løbet af det senesteår har købt eller betalt for e-bøger. Mens ca. en fjerdedel af del-tagerne i undersøgelsen angiver, at muligheden for at læse e-bøger indebærer, at de køber eller låner færre trykte bøger.

INGEN FORSKELSBEHAND-

LING PÅ NETTETUSA. Det bliver i USA ikke tilladt at prioritere eller favoriserenogle personers, virksomheders og organisationers adgang tilinternettet på bekostning af andres, f.eks. i kraft af betalingsord-ninger. Det forbyder en af kongressen netop vedtaget lov: TheOnline Competition and Consumer Choise Act of 2014. Et lovi-nitiativ, der falder helt i tråd med de synspunkter, den ameri-kanske biblioteksforening, ALA, ved flere lejligheder har forfæg-tet om et neutralt, åbent og innovativt internet. Til fremme af yt-ringsfrihed, uddannelsesmæssige fremskridt og økonomiskvækst.Den nye lov har da også i ALA fået en nærmest entusiastiskmodtagelse. “Internettet må fortsat fungere som en åben plat-form for informationsudveksling, intellektuel samtale, medbor-gerengagement, kreativitet, forskning, innovation, undervis-ning og læring”, hedder det i en kommentar fra ALA-præsidentBarbara Stripling. “En betalt prioritering tillader kun dem, derhar penge, at benytte internettets mange fordele”.

E-BOGEN OG

DET LITTERÆRE KREDSLØB

Norge. Bibliotekerne skaber læsere, og også på e-bogsområdethar de som uafhængige aktører i det litterære kredsløb en vigtigrolle at spille. Så naturligvis skal et så vigtigt sprogpolitisk virke-middel som e-bogen indgå aktivt i den formidling, den norskebibliotekslov foreskriver, fastslår Mariann Schjeide, formand(leder) af Norsk Bibliotekforening, i en kommentar på Aftenpo-sten.no 2. juli 2014. For bibliotekerne må det være underordnet,hvilken form litteraturen publiceres i, trykt eller elektronisk.At det kommercielle salg af e-bøger skulle mindskes, fordi bibli-otekerne også udlåner e-bøger, er der ikke belæg for, menerhun. Tværtimod trækker den ene aktør den anden med sig.


Jeg lærte at læse som seksårig, og indtil da læste min mor højt for mig. Det var også hende, der sørgede for, at jeg fik lånerkort til børnebiblioteket,

og det tror jeg er det bedste, nogen nogensinde hargjort for mig. For efterhånden som jeg læste mig igen-nem børnebiblioteket, gik jeg bare videre og læste altinden for rækkevidde. Der var ingen, der blandede sigi, hvad jeg tog ned fra hylderne, ingen der anbefalededit eller dat, det var skønt. Jeg vil faktisk sige, at jeghar fået min uddannelse på det bibliotek.

Sagt af Nadime Gordimer, der døde 13. juli i år. Fra SynneRifbjergs interview med den sydafrikanske nobelpristager ilitteratur, bragt i Weekendavisen 28. juli 2014.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT

ved PER NYENG

FAMILIEVÆRDIER

OG

HOMOSEKSUELLE

PINGVINER

Singapore. Sex mellem mænd er i henhold til enlovgivning, der stammer tilbage til den britiske ko-lonitid, forbudt i Singapore og kan i princippetstraffes med op til to års fængsel. Og selvom detikke er en lov, myndighederne håndhæver viderestrengt, er homoseksuelle relationer ikke nogetstatsmagten eller – som tilfældet her viser – denøverste biblioteksmyndighed (The National Libra-ry Board) ser med milde øjne på. Og da slet ikkemellem pingviner. Tilskyndet af forargede forældre og højtråbendereligiøst-konservative borgere i den sydøstasiati-ske bystat besluttede NLB – og med helhjertet op-bakning fra informationsminister Yaacob Ibra-him – således tidligere på året at forbyde udlån afbørnebogen “And tango makes three” af Justin Ri-chardson og Peter Parnell – omhandlende to han-pingviner, der i en zoologisk have opfostrer en ba-bypingvin af hunkøn – på Singapores 26 folkebib-lioteker. Også enkelte andre bøger, der angiveligtvar på kollisionskurs med de fremherskende fami-lieværdier, har bibliotekerne fået påbud om atfjerne og destruere. “Et samfund er aldrig statisk. Det forandrer sigover tid”, medgiver informationsministeren i enkommentar til den engelske avis, The Guardian d.12. juli. “Men bibliotekerne skal afspejle de eksi-sterende sociale normer – normer som en over-vældende majoritet af Singapores 5,4 mio. ind-byggere deler – ikke udfordre eller forandre dem”.

Ministerens og NLB’s censurtiltag har dog vakt så stor furore blandt andre dele af Sin-gapores borgere – bl.a. i form af en omfattende underskriftindsamling, oplæsning af bo-gen fra nationalbibliotekets trappe og trusler om boykot af bibliotekerne og deres ar-rangementer – at Yaacoob Ibrahim allerede en uges tid senere delvis vendte på tallerke-nen. Ifølge The Guardian d. 18. juli er den tidligere beslutning blevet ændret til, at dekontroversielle titler skal fjernes fra Singapores børnebiblioteker, men overflyttes tilvoksenafdelingerne, så forældre, der ønsker at låne og læse bøgerne sammen med deresbørn, kan få lejlighed til det. Medvirkende til den nye beslutning har formentlig ogsåværet, at Singapore sidste år var vært ved den internationale biblioteksforening, IFLA’sårskongres, og at omtalte censur ikke ligefrem harmonerer med de værdier, IFLA og detinternationale bibliotekssamfund står for. Den nye vending i sagen afspejler dog ifølge informationsministeren bare “en dybtføltrespekt i vores kultur for det skrevne ord”.

“

22

I juni måned blev der sat punktum for et anderledes udviklings-projekt gennemført af Tænketanken Fremtidens Bibliotekersammen med Kulturstyrelsen, Danmarks Medie- og Journalist-højskole og otte biblioteker.

2200Kultur Nørrebro, Aabenraa, Aalborg, Glostrup, Hedensted,Rudersdal, Vordingborg og Ærø biblioteker har samarbejdetmed antropologer, designere og journaliststuderende for atidentificere brugerbehov og udvikle nye idékoncepter til fremti-dens folkebibliotek. Blandt elleve forskellige idéer er fire blevetudvalgt, nærmere udviklet og afprøvet i samarbejde med biblio-tekerne. Det tidsmæssigt meget intense projekt har tillige defi-neret fem udviklingsspor, som kan anvendes i kommunernesbiblioteker – hvad enten man er praktiker, leder eller udvik-lingsmedarbejder.

Nye koncepter som et fælles DNAMålet har været ved hjælp af designantropologiske metoder attilvejebringe ny viden om brugernes (og ikke-brugeres) behovog oplevelser, bibliotekarrollen og aktuelle opgaveudfordringer– for herefter at udvikle en slags nationalt DNA for fremtidensbibliotek, som kan skabe fælles retning og rum for lokale priori-teringer. Biblioteket ses i projektet på forskellig vis i et interakti-onsfelt mellem rum, relationer og roller, og fra vinkler som ‘stedmed personlig betydning, et sted med social betydning og etsted med samfundsmæssig betydning’.

Deltagelse og involveringProjektet er afviklet i to faser og gennemførtes i perioden januartil juni i år. Først blev der indsamlet viden om bibliotekerne påde deltagende biblioteker, og en række idéer udkrystalliseredesig. Herefter blev såkaldte prototyper på nye idé- og servicekon-cepter testet ude på bibliotekerne over tre uger af disses medar-bejdere i samarbejde med projektteamets antropologer og de-signere m.fl.

Baggrunden for dette projekt er Kulturstyrelsens og RealdaniasModelprogram for Folkebiblioteker (2013) og TænketankensDesignantropologisk pilotprojekt fra 2013. Sidstnævnte byggerpå feltstudier på biblioteker i Slagelse, Næstved, Roskilde ogBallerup udarbejdet af studerende fra både Danmarks Medie-og Journalisthøjskole (DMJX) og Antropologi/KU.Udviklingsprojektet har været forankret på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole med antropolog Rikke Hoelgaard Ander-sen som projektleder i et tæt samarbejde med antropolog TokeKyed Amlund og grafiker Karin von Schantz samt medarbejderefra partnerinstitutionerne, Tænketanken og Kulturstyrelsen,samt naturligvis de otte biblioteker.

Mød brugerne i øjenhøjdeBibliotekarerne skal ud og sælge deres ydelser, og med en godgammel kliché ‘møde brugerne i øjenhøjde’, dér hvor de færdes.Der er ifølge Folkets Bibliotek-projektet et enormt uudnyttetpotentiale, men også mange udfordringer. “Bibliotekarer hardet dårligt med at mase sig på. Men det er nødvendigt, for man-ge kender ikke bibliotekernes service godt nok og slet ikke demange digitale muligheder. Især mangler de unge viden”, for-tæller projektlederen Rikke Hoelgaard Andersen. Hun fremhæver bl.a. som meget oplagte idéer lokalt at tage fatpå koncepter som ‘Ring og bestil en bibliotekar til din læseklubeller jeres lokalarrangement’, ’Slip magten og lad de unge kom-me til og ind og forme biblioteket, som de vil’ og ‘Skab et lækkertmagasin i Ud & Se-stil med alt det fede, man kan tilbyde på bib-lioteket’.

Slutrapporten med de forskellige udviklingsspor og de nyeidékoncepter kan frit anvendes af alle landets biblioteker.Mere viden og praktisk vejledning kan hentes på bl.a. Kultursty-relsen. dk – Folkets Bibliotek. Gå til midten af rapporten.

Lotte Hviid Dhyrbye

Et designantrapologisk udviklingsprojekt

peger på nye fælles koncepter og fem ud-

viklingsspor som en del af folkebibliotekets

fremtidige DNA.

FOLKETS BIBLIOTEK

N Y F O R M I D L I N G

S E RV I C E U DV I K L I N G


Fem spor

Brugere som deltagere

Biblioteket som værested og værksted

Tilstedeværelse indenfor og udenfor biblioteket

Kommunikation med omverdenen

Samarbejde og systematisk videndeling

Og fire idéer

Idéteket, Bladet, Ungekorpset og Bibliotekaren ud af BIB.

Lasse Wilsdahl, biblioteksleder,

Ærø Kommune

Hvad har projektforløbet betydet for jer?

Det har været interessant, tankevækkende og sjovt. Det, der tiltalte os her på

Ærø Folkebibliotek var, at det var en anderledes tilgang til at finde nye ind-

gangsvinkler til at løse nogle af de udfordringer, som bibliotekerne bruger så

meget tid på at løse.

Det var interessant, at der både var et antropologisk syn samt en designvin-

kel på hele processen. Og i det hele taget, at det var folk som så på os med

helt nye øjne. Tankevækkende, fordi vi blev klar over, hvor lidt der skal til, når

man rammer målgruppen rigtigt. Sjovt, fordi det lykkedes.

Hvilke af de fem spor og de forskellige idékoncepter

vil I selv arbejde videre med, og hvorfor?

Det er lidt svært at pege på et bestemt spor, da der er flere som i mine øjne

hænger sammen. Dog vil vi hovedsageligt tage afsæt i Brugere som deltage-

re. Grunden er, at vi arbejder videre med det Ungekorps, som vi testede i pro-

jektforløbet.

Vi fik lavet et rigtig godt samarbejde med nogle unge som var fyldt med ener-

gi og engagement, og det vil vi helt klart gøre meget mere ved. Det var rigtig

udviklende og lærerigt. Og vi fik en lille puf til at tænke på en anderledes må-

de.

Tina Bang Jakobsen, udviklingschef,

Aalborg Bibliotekerne

Hvad har projektforløbet betydet for jer?

Det har været et godt projektforløb, der har givet anledning til at se på os selv

lidt udefra. Vi har især været begejstret for den antropologiske tilgang. Det

har givet os nogle anderledes vinkler end dem, vi har fra andre undersøgel-

ser. Værktøjerne har givet god mening og vi kan se, hvordan vi selv kan bru-

ge dem videre frem – også som dialogredskab til vores gæster og brugere.

Hvilke af de fem spor og de forskellige idékoncepter

vil I arbejde videre med, og hvorfor?

Vi vil helt klart arbejde videre med Brugerne som deltagere, fordi det er det,

vi har sværest ved. Det vil være godt at tænke som samudviklere og at turde

slippe styringen. Vi har arbejdet meget målrettet med værtskab, og det er in-

teressant at stille spørgsmål som: Hvordan er man vært, hvis det er andre, der

står for både maden og borddækningen?

Biblioteket som værested og værksted vil vi desuden tage med over i et an-

det projekt med støtte fra Kulturstyrelsen: Temasamarbejde med DR. Når vi

arbejder tematisk og gerne vil involvere borgerne er det nemlig vigtigt at tæn-

ke hele vejen rundt.

andre. Metoden tager udgangspunkt i defire enkle spørgsmål: Hvor, hvem, hvor-når, hvad? Action learning er en hjælp tilat sætte aktiviteter i gang, som man ikkemente, man havde kompetencer til i detgamle bibliotek.

Det tredje værktøj eller greb er organisati-onsforandring. Det er i denne sammen-hæng det vigtigste. Og vanskeligste. Vi togudgangspunkt i behovet for at skabe nyetilbud og besluttede, at alle medarbejdereskulle være involveret i projekter. For athindre at den daglige drift skulle kvæleinitiativerne, blev udvikling såvel somdaglig drift integreret i samtlige projekter.Vi fik inspiration i den såkaldte spaghettiorganisation, som Lars Kolind skabte iOticon og blandt andet skriver om i bogenUnboss (2012). Hovedpointen er at fjernehierarkier og se organisationen som etubegrænset socialt netværk, hvor der erplads til innovation. Ressourcen er at gørehver eneste medarbejder til en innovativmedspiller, der tager ansvar for de nyemål.

Biblioteket lige nu er 12 projekterStatus er, at vi i dag arbejder i tolv projek-ter. Vi har modificeret projektorganisatio-nen sådan, at vi nu har en husansvarlig ihvert af de fire biblioteker. Det er praktisk,at der er en, der ved, hvor tingene er. El-lers fastholder vi, at vi arbejder i en renprojektorganisation, hvor vi styrer mod atnå de forskellige målsætninger for projek-terne.

Konkret blev projektorganisationen tilved at dekonstruere den gamle organisati-on. Hvor man traditionelt ville få 4-rums-modellen til at passe ind i den eksisteren-de organisation, har vi valgt at bygge enny op omkring modellen. Dermed sikrervi, at organisationen er gearet til de løben-

24

Vesthimmerlands Kommunes bibliotekerer på mange måder ærketypiske bibliote-ker i små byer, Løgstør, Farsø, Aars, Aale-strup. Som andre knokler vi for at give enrelevant og up-to-date service til borger-ne (37.479, 2014), og vi har erkendt, at vi-densamfundet er over os og at læringsfor-mer og oplevelsesformer og dagligt livmed medier forandrer sig i rasende fart.Vi erkender, at materialerne ikke spillerden samme rolle i bibliotekerne som tid-ligere. Vi er som mange inspirerede af mål oganbefalinger i rapporten Folkebibliote-kerne i vidensamfundet og dens 4-rums-model (Styrelsen for Bibliotek og Medier,2010) og af opfølgningen Modelprogramfor folkebiblioteker (http://modelpro-grammer.kulturstyrelsen.dk/ ). Vi har konsekvent gjort alle vores biblio-teker åbne 7-22, og vi har som andre ar-bejdet målrettet med at udvikle digitaletilbud, læringstilbud og arrangementer,.Vi tænker i 4-rumsmodellen med inspira-tionsrummet, læringsrummet, møde-rummet og det performative rum.

– Alligevel var det svært for alvor at få hulpå og fastholde udviklingsarbejdet.

Opdagelsen af benspændDen opdagelse, vi gjorde, er måske nokbanal, men vi ser rundt omkring, at man-ge ikke har gjort den, og derfor vil vi gerne

dele vores erfaringer. Forenklet sagt op-dagede vi, at når vores projekter ikkeholdt tidsplaner og højde, var det oftestfordi daglig drift ikke lod tid og kræfter tilovers til det ekstra, som projekterne var.Og vi oplevede, at vores måde at arbejdepå og organisere os på var traditionelt be-stemt af håndteringen af vores materia-ler. Vi så i øjnene, at vi var 'produktorien-terede’ i vores arbejdsprocesser, og vihavde brug for en række ændringer for foralvor at kunne tage udgangspunkt i bru-gerne. Det greb, vi brugte til at kickstarte proces-sen, var en øvelse for alle ansatte. Vi togden yderste konsekvens af den ændredematerialesituation og sagde: Forestil dig,at vi er et bibliotek uden materialer og stilså spørgsmålet, om der er tilbud nok påbiblioteket til, at der alligevel kommerfolk. Vi erkendte, at vores tilbud slet ikkevar stærkt nok, og med den erkendelse gikvi i gang med et systematisk udviklingsar-bejde. Resultatet er her to år efter en heltforandret arbejdsdag for de ansatte oggradvist et bibliotek med mange flere ak-tiviteter for og med borgerne.

Nye redskaber – idéhuse, action learning og organistionsforandringVores erfaring er, at der er tre redskaber,der især har været nyttige i denne proces.Det ene kalder vi idéhuse, der er en for-løbsmodel til at udvikle nye koncepter ogvisioner, som inddrager alle involverede.Modellen fungerede godt for os i den for-stand, at alle medarbejdere faktisk blevinvolveret i idéudvikling, og vi fik rigtigtmange idéer på bordet som grundlag forat udvikle nye tiltag.

Det andet værktøj er action learning, enmodel for learning by doing. Actionlearning er en dialogbaseret metode til atudvikle nye færdigheder i samspil med

B IBL IOTEKSUDV IKL ING

Hvorfor har nye initiativer svært ved at blive implementeret efter projekt-forløbet, og hvad spænder ben for ønsket ny udvikling? En ny type organi-sation – med inspiration i spaghetti-modellen – skaber reel innovation påVesthimmerlands Biblioteker.

INNOVATIV PROJEKTORGANISATIONOG BEDRE BIBLIOTEKSTILBUD

de forandringskrav, som stilles til folke-bibliotekerne. Omstillingen er sket smer-tefrit, hvilket vi tilskriver, at personalethar haft stort medejerskab til processen,fordi de har været involveret i hele for-løbet. Fra idéudvikling til sammensæt-ning af projektgrupper.

Projekter er f.eks. det aktive bibliotek, dersikrer en løbende strøm af læsekredse, ca-féarrangementer, datastuer, filmvisningerog meget mere. Alt sammen noget mangeandre gør, vi har bare intensiveret aktivi-teterne. Projekt 2 handler om vores ind-retning, og målet er at bygge konsekventpå 4-rumsmodellen. Andre projekterhandler om nye brugergrupper, målrettetmarkedsføring, biblioteket ud af boxen ogat møde borgerne uventede steder. Skole-reformen og heldagsskolen, nye relationertil børn på biblioteket og mange flere. Un-der alle de 12 projekter ligger et megetomfangsrigt idékatalog. Essensen af vores erfaringer er for det før-

ste, at det er en radikalt anden og mereproduktiv måde at arbejde på end tidlige-re. For der andet, at der kommer bedre ogmere matchende bibliotekstilbud ud afomstillingen.

Test som udviklingsprojektOven i de 12 projekter har vi lige nu et ek-stra projekt: Vi skal teste vores model forudviklingsarbejde på to andre kommu-ners biblioteker. Udviklingspuljen har gi-vet tilskud til projektet Modelprogrammetog fremtidens organisation. Idéen er, atmedarbejdere fra Vesthimmerland ogprojektets konsulent faciliterer Faaborg-Midtfyn og Mariagerfjord bibliotekerne iforhold til at afprøve ét eller flere af voreværktøjer. Begge kommuner er sammenlagt af fire-fem mindre kommuner, som tilfældet er iVesthimmerland, ligesom størrelsen påbibliotekssystemerne er nogenlunde ens.Processen er godt i gang, men det er fortidligt at konkludere andet end, at hvis det

virker, vil Vesthimmerlands Bibliotekerinvitere til en åben konference for alle.

Vi tror ikke, vi har fundet de vises sten,men gode sten til at skærpe de knive, derskal skære organisationen til på fremti-dens folkebibliotek.

Mette Nissen og Brian Stephansen,

bibliotekarer i

Vesthimmerland Kommune

og Jens Thorhauge,

konsulent på udviklingsprojektet

Fotos: Vesthimmerlands Biblioteker


I M I N D R E L O K A LSA M F U N D

26

DET 3. STED - I ALBERTSLUND:

Et aktivt, levende mødested, og en indbydende hjemlig atmosfære, der oser af idealer

om fælles livsrum - og udstråler hjemlig indretning til få penge. Et sted, hvor man hele

tiden arbejder med den hårfine balance mellem aktivitetsprofilen og biblioteksservicen.

BIBLIOTEK OG MEDBORGERCENTER I HEDEMARKEN


Albertslund er en af den københavnske vestegns mest planlagteforstæder, hvor byplanlæggernes gode hensigter om lys, luft,grønne områder og sociale fællesskaber er gået hånd i håndmed store planer og montagebyggerier. Det gælder både detstore område Albertslund Syd med sine mange gårdhavehuse,og det gælder Hedemarken med sin treetagers bebyggelser.Begge steder er indtrykket af de ens betonelementer og lige lin-jer i dag mildnet af haver og beplantninger, som er vokset op iårenes løb.

Kulturpolitisk har Albertslund i årtier været præget af høj priori-tering af biblioteker og forskellige kulturelle tilbud. Det i 2004fuldstændig fornyede hovedbibliotek suppleres bl.a. af et områ-debibliotek i Hedemarken, som betjener ca. 3000 borgere, hvor-af mere end halvdelen har en anden baggrund end dansk.

Fra lokalbibliotek til medborgercenterHedemarken har fungeret som lokalbibliotek siden 1978, menfik fra 2009 en ny profil med nøgleord som brugerinddragelse,medborgerskab og mødested. Med støtte fra den daværendecentrale biblioteksstyrelse fik man bevilget et treårigt forløb tiletablering og udvikling af et medborgercenter i et udsat bolig-område. Tanken var at etablere et åbent rådgivnings-, lærings-og aktivitetscenter uden krav om medlemskab eller registrering.Det traditionelle bibliotekstilbud skulle stadig stå stærkt, mensamtænkes med behovet for at skabe sociale relationer mellembeboere, frivillige organisationer, foreninger og øvrige lokale ak-tører. Overordnet var målet at indarbejde biblioteket i boligso-ciale sammenhænge. En egentlig ombygning og nyindretningstartede i 2010, og projektet udvikler sig stadig.

Anonymt ydre – hjemligt indreUdefra virker bygningen med den officielle betegnelse Bibliotekog Medborgercenter nærmest anonym i Hedemarkens omgi-vende blokland, men dette indtryk ændrer sig overraskende, nårman træder ind i biblioteksrummet med den på en gang sprag-lede, eksotiske og hjemlige indretning. Pludselig befinder mansig midt i et aktivt, levende mødested, hvor man sporer ideernebag projektforløbet. Indretningen oser af idealer om livsverdenog ‘tredje sted’.

Bibliotekets store, lyse rum er møbleret som stuer med lysebru-ne lædermøbler, polstrede lænestole i stærke farver og små so -faborde. Billedet af kronhjorten ved skovsøen og lamper medorange og sort skærm signalerer retro og hjemlig hygge. Der ergjort mange gode fund i Den Blå Avis. På de lave træreoler ogsofabordene ligger bøger, der frister til læsning. Det hjemligepræg er ikke blot visuelt. Man kender og bruger også hinandensnavne.

Som modspil til den megen hjemlighed er der indrettet et langtarbejds- og undervisningsbord med moderne designermøbler,hvor der bl.a. er it-undervisning. Man kan vælge at slå sig ned ide bløde lænestole, men der er også mulighed for computer-rådgivning, kreativt værksted og lektiehjælp.

D ET 3 . ST E D

28

D ET 3 . ST E D

oner og oplevelser med litteraturen. Derfor prioriteres traditio-nelle biblioteksaktiviteter højt. Fra formidling af bøger til litte-rære arrangementer. Fremme på borde og reoler ligger skønlit-terære bøger af Pablo Neruda og Einar Mar Gudmundsson ogfaglitterære bøger som København i en jazztid og Historiens fan-tastiske byer. De mange sociale aktiviteter har i nogle tilfældenetop tiltrukket ny læsere, der ellers ikke ville være kommet påbiblioteket.

Hedemarken – som det tredje stedI modsætning til flere nye biblioteksbyggerier er biblioteket ogmedborgercenteret i Hedemarken ikke noget iøjnefaldende ar-kitektonisk ikon. Til gengæld er stedets ånd i mine øjne nærme-re Ray Oldenburgs begreb om ‘det tredje sted’ end mange andresteder. Ud over det generelle princip om ‘et hjem uden forhjemmet’ er stedet åbent, inkluderende og uformelt. Møblerin-gen er inviterende og original. Der er balance mellem genbrugs-fundene og de mere stilige møbler, som hver for sig signalererforskellige afdelinger og funktioner. Den tværfaglige tænkningog sammensætning af personale er udfordrende, nyskabendeog perspektivrig. En yderligere fornyelse kunne være en meretydelig markering af bygningens funktioner udadtil.

Nan Dahlkild, lektor, Ph.D.,

Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA),

Københavns Universitet

Fotos: Gitte Lotinga

Også børnebiblioteket er originalt indrettet med et lille lyseblåtkøkken med blå emaljerede køkkenting, som kombinerer leg ogfolkelig kulturarv. En væg er dekoreret med plakater for børne-biblioteker, og et skab er hulet ud som grøn ‘lyttebox’.

Tværfaglighed som drivkraftStedets personale har ligesom projektets tænkning en tværfagligsammensætning. Lederen er antropolog og driver stedet meden HK’er, en cand.scient. soc. og en bibliotekar. Henriette Lind Nissen, stedets bibliotekar, serverer kaffe og for-tæller om udviklingen fra pionertidens fælles udflugter og bebo-ermiddage til de mange aktiviteter, der stadig er i gang. Denbærende idé er at arbejde med og udvikle interessefællesskaber.En tværfaglighed hun i øvrigt gerne så mere reflekteret i IVAsundervisning. Og en tværfaglighed, der kommer ganske tæt påde engelske Idea-Stores, dog uden det farverige ydre som dissecentre bruger til at markere sig med i det omgivende samfund.

Taber biblioteket pustenPå det uundgåelige spørgsmål om biblioteksbegrebets grænserog ophævelse af bibliotekets identitet i et medborgercenter somHedemarken svarer Henriette Lind Nissen, at det er problem-stillinger, man er meget opmærksom på. Balancen mellem for-skellige aktiviteter er meget vigtig.

Målet er i bibliotekssammenhængen at sætte litteraturen i spilpå nye måder og ad den vej skabe fællesskaber gennem refleksi-


DA N M A R K L Æ S E R

Bogbussen fra Rebild Bibliotekerne har

været på dyrskue i Hobro her i sommer.

Bibliotekarerne var på udkig efter land-

mænd, ansatte på maskinstationer og

andre for at give et rigtig godt tilbud. En

invitation til at være med i Danmark

Læser-kampagnen.

Hør’ mens du kør!

Rebild er en af de 12 kommuner, som

har været så heldige at få bevilget mid-

ler (100.000 kr.) til at lave opsøgende ar-

bejde blandt potentielle læsere. Kom-

munens biblioteker står for projektet og

satser på at skabe læselyst blandt folk,

der arbejder alene. På marken, i skoven

eller for eksempel på kirkegårde. Rebild

Bibliotekerne vil primært slå et slag for

lydbøger til målgruppen.

Skønlitteratur har stor betydning for vo-

res egen udvikling og for vores forståel-

se af hinanden, men mange voksne læ-

ser ikke bøger eller læser kun faglittera-

tur. Kulturminister Marianne Jelved har

derfor iværksat Danmark Læser, som

skal få flere danskere til at læse. Kam-

pagnen løber over flere år, og lige nu

tester man i 12 modelkommuner, hvad

der skal til for at fremme læsningen. Re-

sultater og erfaringer skal siden deles

med landets øvrige kommuner.

Det forlyder, at besøget i Hobro blev

mødt af pæn interesse blandt dyrskuets

deltagere, og nu venter man spændt på,

om landmændene kommer på besøg på

biblioteket og får meldt sig til initiativet.

Her i august er det planen, at kulturmi-

nisteren selv kommer på besøg på

Støvring Bibliotek for blandt andet at

høre nærmere om indsatsen, skriver

Nordjyske Stiftstidende, 30. juli 2014.

Mon ikke det giver yderligere blod på

tanden i Rebild. Læs mere på www.dan-

marklaeser.dk.

LITTERATURENS ROLLE I BIBLIOTEKET

– BIBLIOTEKETS ROLLE I LITTERATUREN

FREDAG DEN 22. AUGUST KL. 10.00-12.00

Danmarks Biblioteksforening sætter sammen med Morsø Folkebibliotek

spot på litteraturens og bibliotekets betydning i samfundet.

Kulturmødet debatterer bl.a. følgende emner:

Bibliotekerne er den største formidler af litteratur og den kunde,

der køber flest bøger i landet.

• Hvilken betydning har bibliotekerne for forfattere?

• Hvad betyder bibliotekernes litteraturformidling for borgerne og deres

lyst til at læse?

• Hvilken rolle spiller biblioteket for samfundet og den demokratiske samtale?

Der lægges op til debat om disse emner og meget andet i den litterære verden.

Velkomst ved Michel Steen-Hansen, direktør Danmarks Biblioteksforening

• Ideen bag Danmark Læser og bibliotekernes betydning for dannelse

Marianne Jelved, kulturminister

• Folkebibliotekets betydning for borgerne

Steen B. Andersen, kulturudvalgsformand i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforening

• Bibliotekets betydning for Litteraturen

Egon Clausen, næstformand i Dansk Forfatterforening

• En demokratisk samtale om litteraturens og bibliotekers betydning for samfundet

Michel Steen-Hansen lægger op til debat

Vi lægger herefter op til en tidlig weekendbegyndelse med Jazz'n'Poetry og bobler.

På gensyn på MORS Bibliotek!

BØGER TIL MÆND I STORE MASKINER

30

/UCN-Pædagog har været med lige fradet øjeblik, hvor idéen blev udtænkt ogfrem til udarbejdelse af et idékatalog ogden afsluttende Sprogfitnessdag den 9.maj 2014 i Aalborg.

Fagligheder i spilNår man sætter lærere, pædagoger ogbibliotekarer sammen omkring et fællesprojekt, sker der to ting. For det første bli-ver hver især mere bevidste om, hvad de-res egen faglighed rummer og for det an-det spredes synergien i idéudviklingen.

For biblioteket var det vigtigt at under-strege, at vi vil give børnene glæde ved oglyst til sproget – ikke nødvendigvis læredem noget bestemt. Det lærte vi og vorepartnere her. Samtidig blev vi selv og an-dre bevidste om, hvor professionelle vifaktisk er til projektledelse, formidling ogplanlægning. For hvordan er det nu lige,at vi koordinerer 2.600 hoppende, legen-de og lærende børn?

Biblioteket har blandt meget andet til op-gave at stimulere sprogudvikling og læse-lyst, men hvordan gør man bedst det i vir-keligheden? I forbindelse med en idéud-viklingsdag sammen med eksterne part-nere op til ansøgningsfristen på Kultur-styrelsens Udviklingspulje, skabte vi i Aal-borg en fælles drøm om at sætte kropsligelæringsstile, bevægelse og sjov sammenmed glæden til sproget og lysten til at le-ge med ord. Heldigvis opnåede projektetstøtte og drømmen om 2.600 børn i fuldgang med Sprogfitness skulle blive til vir-kelighed.

Spændende samarbejdsprojekt Vi havde som bibliotek slet ikke nok videnom hverken kropslige læringsstile ellerpædagogiske metoder, men kunne hel-digvis trække på dygtige samarbejdspart-nere lokalt. Hele vejen fra idéudvikling tilrealisering af projektet. Børnehaven Fyrtårnet, Herningvej Skoleog University College Nordjylland (UCN)

Fra teori til praksis – god synergiRet hurtigt stod det klart, at de kompeten-cer og fagligheder, som de studerende påUCN har, spiller enormt godt sammenmed de fagligheder biblioteket har.Sprogfitnessdagen kan sammenlignesmed skolernes motionsdag, men har fo-kus på læsning samt på taktile og kinæ-stetiske (dvs. sanse og bevægelses-) lære-processer.

De pædagogstuderende, som havde væ-ret med til at udvikle legene, ville ogsåvære med til at afholde Sprogfitnessda-gen. Med et utroligt engagement, somkan gøre selv en børnebibliotekar misun-delig, kastede de sig på dagen ud i legene.

For de studerende var selve Sprogfitness-dagen en oplagt mulighed for at få praksisind i deres uddannelse. De fik lov til atomsætte en stor del af deres viden til kon-kret praksis og de fik en sjov og anderle-des oplevelse med i bagagen.

SPROGFITNESSLEG, LÆRING OG

Man skal da være stillepå et bibliotek, ikke?Dét skal man heldigvisikke på Aalborg Biblio-tekerne, men alligevelmanglede kompeten-cerne for at sætte be-vægelse og kropslighedpå dagsordenen.

Det gør de ikke længe-re. Lærere, pædagogerog bibliotekarer har isamarbejde med Uni-versity College Nordjyl-land skabt en Sprogfit-nessdag, som flere tu-sinde børn og pædago-ger ved debuten i majtog imod med stor en-tusiasme.

Initiativet fortsætter.

Sprogfitnessdagen – en drøm blev til virkelighedSkolegrupperne i børnehaver og 0. klasserpå alle skolerne i Aalborg Kommune fiken invitation, og snart begyndte tilmel-dingerne at strømme ind. Alle tilmeldteinstitutioner fik tilsendt et Sprogfitness-katalog inden selve dagen, hvorefter læ-rere og pædagoger kunne inkorporere le-gene i børnenes dagligdag.Imens lå projektledelsen og Aalborg Bib-liotekerne vandret i et forsøg på at gen-nemtænke alle logistiske udfordringer in-den dagen endelig oprandt i maj 2014.Der blev lavet farvekodede områder medmatchende parykker til værterne fra Aal-borg Bibliotekerne og studerende fraUCN.Og sikke et syn det var, da børnene be-gyndte at strømme til fra alle afkroge afkommunen. Kildeparken var fyldt til bris-tepunktet med 2.600 entusiastiske børnog pædagoger. Alle børnene fik et diplom,hvor de blev udnævnt til Sprogfitnessme-


PA RT N E RS K A B E R

ster 2014, og hver institution fik en bogga-ve fra Carlsen og ikke mindst et USB stikmed materiale til legene, som kunne gen-bruges hjemme i institutionerne. Heldigvis vakte dagen både politisk ogmediemæssig bevågenhed. Der var lutterglade deltagere – og ingen i projektgrup-pen var i tvivl om, at dagen helt sikkertskulle gentages.

Mere sprogfitness på vejSprogfitness 2015 er i støbeskeen og bli-ver endnu større end i år. UCN har desu-den indarbejdet sprogfitness-konceptet ideres læreplaner. De studerende skal ha-ve et forløb, hvor de i samarbejde medAalborg bibliotekerne skal udvikle heltnye lege, som supplerer legene i katalo-get. Og dertil kommer, at en ny samar-bejdsrelation er dannet mellem universi-tetet, kommunens pædagoger og lærereog os. Biblioteket kan helt sikkert dragenytte af den pædagogiske faglighed i an-dre aspekter af børnebiblioteksarbejdet.

Allerede nu har flere kommuner vist in-teresse for sprogfitness-konceptet. Aal-borg Bibliotekerne har selv sat den årligedag i drift og kan faktisk nu se en rækkeudviklingspotentialer. F.eks. vil vi overve-je at inddrage det musiske, det fabuleren-de eller simpelthen arbejde med specifik-ke målgrupper.

Kig endelig forbi den 8. maj 2015! Her le-ger vi igen sprogfitness i Kildeparken iAalborg.

Vil du/jeres kommune vide mere om pro-jektet kontakt enten min kollega AnineSander Kaas, [email protected], el-ler undertegnede, [email protected].

Dorthe Svendsen,

projektleder,

Aalborg Bibliotekerne

Foto: Aalborg Bibliotekerne.

I BIBLIOTEKSREGIG SAMARBEJDE

2.600 børn – fra børnehaver og 0.klasserne iAalborg – kastede sig med stor fornøjelse udi Sprogfitnessdagens tilbud.

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

Documents

DANMARKS BIBLIOTEKER