ÅRSMØDE 2010: FLOT OPBAKNING TIL DB I ESBJERG

DB Triumvirat genvalgt • Sæt turbo på udviklingen – Folketing og KLskal med • Danskernes Digitale Bibliotek • Det er cool at læse

Nr 3. 2010BIBLIOTEKER DANMARKS

Vagn Ytte Larsen (A), nyvalgt som formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Stå sammen om bibliotekerne og digitaliseringen

Danmarks Biblioteksforening har haft et spændende årsmøde i Esbjerg, hvor derigen i år var rekordmange kulturpolitikere og fagfolk der deltog. Der var 422 del-tagere og udsolgt af udstillerstande.

Det vidner om, at vi er aktuelle, og at der er brug for at stå sammen, når vi skal kæmpevores fælles sag – bibliotekerne!

Som optakt til vores årsmøde barslede Kulturministeriets Udvalg om folkebibliotekernei vidensamfundet med dets anbefalinger i en rapport, som blev flittigt debatteret bådeunder generalforsamlingen og i flere indlæg.

Det emne, som fyldte mest i debatterne, var den kæmpeudfordring, som hele samfun-det står overfor, og hvor bibliotekerne spiller en ganske særlig rolle: Den digitale opga-ve. Både at få digitaliseret kulturarven, men også fremover at skaffe adgang til alle de an-dre digitale materialer. Altså at udvikle forretningsmodeller, der i en stram økonomi og-så kan sikre fri og lige adgang for borgerne til disse materialer.

Danmarks Biblioteksforening arbejder på, at der bliver udviklet en national digitalise-ringsstrategi, og i den forbindelse er et af de store spørgsmål, der rejser sig: Om vi skallave en samlet national indsats, der sikrer offentlige bevillinger til at digitalisere dendanske kulturarv og sikre den fri og lige adgang. Eller om vi skal overlade det til marke-det og de private leverandører.

Sagt på en anden måde: Er det en offentlig opgave, eller tør vi overlade det til Google ogde andre private aktører?

Danskernes Digitale Bibliotek I rapporten fra Kulturministeriets Udvalg om folkebibliotekernes rolle i vidensamfundetbeskæftiger man sig også med problematikken vedr. den digitale formidling. Udvalgetanbefaler, at man arbejder på at skabe en samlet løsning under titlen “Danskernes Di-gitale Bibliotek.” Idéen er rigtig god, men der skal nok arbejdes med navnet, da det jo ik-ke kun er ‘danskernes’.

Ud over spørgsmålet om barnets navn, er det en interessant vision, udvalget kommermed, og DB bakker den op. Den helt store udfordring bliver dog at sikre balance mellemdet nye nationale initiativ og det kommunale selvstyre.

For DB er det afgørende, at anbefalingerne behandles politisk, så vi får et politisk grund-lag at udvikle bibliotekerne på. Og skal det virkeligt rykke noget, så skal både Folketin-get og kommunerne bakke op om sagen.

Danmarks Biblioteksforening bakker op om danskernes digitale bibliotek som den fæl-les indgang til de digitale ressourcer og ser frem til at bidrage til organiseringen og ud-viklingen af det.

Forsidefoto: Fra DBs generalforsamling 2010 torsdag den 25. marts i Esbjerg. Foto: Brian Kristensen

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin14 årg., nr. 3, april 2010

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V Telefon: 33 25 09 35 e-mail: dbf@dbf.dk www.dbf.dk

RedaktørHellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 1.6. 2010

Tidligere numreSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.dbf.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033 ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings Formandskab

Formand: Vagn Ytte Larsen (A),

Odsherred Byråd

1. næstformand: Hanne Pigonska (V),

Odsherred Byråd

2. næstformand: Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg

INDHOLD

2 Stå sammen om bibliotekerne og digitaliseringen

4 Danskernes Digitale Bibliotek

5 “Noget at gå med”

FRA DBs ÅRSMØDE 2010

6 DB triumviratet genvalgt

7 Årsmødet kort

8 Sæt turbo på udviklingen. Uddrag fra formandens mundtlige beretning

10 DB på rette vej.Klip fra årsmødedebatten

14 The future is not far away.Eppo van Nispen

14 Danskernes Digitale BibliotekMogens Brabrand Jensen

15 Medier af tredje gradKlaus Bruhn Jensen

16 FARVEL - til syv garvede medlemmer af DBs Repræsentantskab

18 Læsernes Bogpris gik til Jussi Adler-Olsen

19 Forfatterprisen fra Edvard Pedersens Biblioteksfond fik Janina Katz

19 Skal vi satse på centrale løsninger?

20 Bibliotekets rolle og udfordringer - debat om rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet

22 Tilskud og støtte til internationale biblioteks-konferencer

23 Ungekultur i nye rammerLea Korshøj Christensen

24 Den kompetente borger. Workshop i Århus med ledere og innovationsmedarbejdereLouise Overgaard

25 Tusinde børn i teatret - med biblioteketSigne Jarvad og Henriette Rye Knudsen

26 Skru op for mulighederne. IFLA-møde om bibliotekspolitik i sydafrikansk og internationalt perspektivHellen Niegaard

27 DB-direktøren blogger

28 Vejen mod fremtidens bibliotek i RudersdalOm processen ved Marianne Aastrup

31 Det er COOL at læse bøger

’Noget at gå med’. Spændingen er udløst – kulturministerens udvalg om Folkebibliotekerne i vidensamfundet barslede22. marts med en rapport, fuld af kendte synspunkter, men heldigvis også med en serie fremadrettede relevante re-kommandationer. Læs nyhedsindslaget s. 4-5 - og årsmødedeltagernes vurdering af arbejdet: Pæn applaus hele ve-jen rundt.Danmarks Biblioteksforening er på ny kampklar. Med stor energi og veloplagthed tog årsmødets godt og vel firehun-drede deltagere i dagene 24.-26. marts varmt imod DBs nye strategi, det nye Repræsentantskab og det (genvalgte)formandskab. Bibliotekerne er mit et og alt, røbede den genvalgte formand efterfølgende til bladet. Hvad betyder DB egentlig – læs hvad syv aftrædende medlemmer af DBs Repræsentantskab siger i deres frem-adskuende farvel-hilsen til bladets læsere.Den kompetente borger – og moderne folkeoplysning blev ivrigt drøftet i Århus midt i marts: Tænk kommunens bibli-otek og den lokale oplysningsindsats sammen, lyder budskabet.

400 delegerede bakkede op om DBs strategi 10-13

DBs årsmøde åbnede debatten om Folkebibliotekernei vidensamfundet 20-21

Morgenthaler introducerede Pallesgavebod.dk

Danske biblioteker skal være kulturhuse med en stærkdigital profil, lyder det kort fortalt. Øget tilgængelighedsamt styrket fokus på inspiration og læring skal des-

uden gøre de fysiske biblioteker til aktive kulturhuse og med-borgercentre; bibliotekerne skal bl.a. arbejde mere systematisksammen med arbejdspladser, boligforeninger, kultur- og un-dervisningsinstitutioner for atudvikle nye tilbud til borgerne.

Med omkring 34 millioner besøgom året er bibliotekerne et aflandets mest populære offentli-ge kulturtilbud. Hele 68 %, sigerrapporten, bruger bibliotekerne.Mens bogudlånet er faldende, erbenyttelsen via internettet sti-gende. Rapporten sætter fokuspå, hvordan folkebibliotekernekan udvikles, så de er i trit medborgerne og deres ændrede me-diebrug og behov bl.a. for mål-rettede læringstilbud for eksem-pel omkring vidensøgning pånettet o.l.

Udvalgets formand, Jens Thor-hauge, direktør i Styrelsen forBibliotek og Medier, siger:“Hvis vi arbejder videre medmålgrupperettede læringsaktivi-teter og borgerinddragelse, kanvi udvikle bibliotekerne til atvære mere flydende institutions-typer, der matcher vidensam-fundets krav”.

Om Danskernes Digitale Biblio-tek siger Thorhauge: “Vi kan

med de samme ressourcer, som vi bruger i dag, skabe et megetbedre bibliotekstilbud til borgerne på nettet ved at koordinerefolkebibliotekernes it-udvikling nationalt med én indgang til al-le bibliotekstilbud”.

Startskud for debattenDanmarks Biblioteksforening startede debatten om anbefalin-

gerne og bibliotekernes fremti-dige udvikling. På DBs store års-møde torsdag den 25. og fredag26. marts i Esbjerg samledesmere end 400 kommunalpoliti-kere, fagfolk og andre bibliotek-sinteressenter og kom her medde første bud på, hvordan rap-porten kan realiseres, og omden har fået det hele med. Læsmere om Danmarks Biblioteks-forenings årsmøde på www.dbf. dk/2010.

Hvad der videre skal ske i formaf høringsrunde, politisk be-handling og konkret opfølg-ning vil vise sig. Lige nu venteralle spændt på kulturministerPer Stig Møller og et udspil fraham og ministeriet.Se også indslagene s. 17, 18-19.

Hent rapporten via www.dbf.dk eller på Styrelsen forBibliotek og Mediers hjemme-side: http://www.bibliotekogmedi-er.dk/presse/pressemeddelel-ser/artikel/digitalt-bibliotek-til-danskerne/

Danskernes Digitale BibliotekDen 22. marts kom rapporten fra Kulturministeriets Udvalg om folkebibliotekerne i vidensamfundet.Etablering af ’Danskernes Digitale bibliotek’ er den helt store nyskabelse

B I B L I O T E K S P O L I T I K

4

BIBLIOTEK OG MEDIERS T Y R E L S E N F O R

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet

ANBEFALINGERÅbne biblioteker

Fokus på inspiration og læringDanskernes Digitale Bibliotek

Sats på partnerskaberProfessionel udvikling

5Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 3

“Noget at gå med”

Hvordan bliver bibliotekets fremtid? Og hvordan får vi udviklet samarbejdet mellem stat og kommune til gavn for borgernes bibliotekstilbud?

KO M M E N TA R E R

Et skridt i denrigtige retningVagn Ytte Larsen(A), formand forDanmarks Biblio-teksforening, er ik-ke i tvivl og udtalteved rapportens of-

fentliggørelse bl.a.:

“Spontant finder jeg rapporten et vigtigtskridt på vejen i den rigtige retning. Dan-marks Biblioteksforening har længe efter-lyst en national vision for det modernebibliotek. Danskerne har – som vores un-dersøgelse fra sidste sommer viste – i høj

grad taget netbibliotekerne og de digitalemedier til sig, men de er stadig også me-get glade for bogen og de mere klassiskebibliotekstilbud. To forhold, som giverbibliotekerne sved på panden og nok atlave i disse år, hvor de samtidig i mangekommuner har etableret helt nye struktu-rer i forbindelse med kommunalrefor-mens sammenlægninger”.

Den helt store udfordring bliver, somVagn Ytte Larsen ser det, at sikre balancemellem det nye nationale initiativ og detkommunale selvstyre. Han siger:“For Danmarks Biblioteksforening er detafgørende, at rapportens anbefalinger

behandles i Folketinget, så vi får et poli-tisk grundlag at udvikle bibliotekerne på.Og skal det virkeligt rykke noget, så skalbåde Folketinget og kommunerne bakkeop om sagen. Derfor skal vi i gang med atkrydseksaminere dens mange anbefalin-ger i sektoren.

Det er vores håb, at rapporten baner vejfor en sådan fælles vision for biblioteker-nes service og deres udvikling fremover.Og som jeg ser det uden at have læst helerapporten, så har vi nu fået noget at gåmed, og det er meget, meget glædeligt!”,slutter Vagn Ytte Larsen.

Fokus på inspira-tion og læringBiblioteksforenin-gens formand, Mo-gens Vestergaard,hæftede sig vedrapportens vægt-ning af biblioteket

som sted både fysisk og virtuelt.

Han sagde bl.a.: “Det åbne bibliotek un-derstreger åbenheden overfor de mangebehov, som borgerne forventer at biblio-

teket opfylder som kulturcenter, somlærings- og undervisningssted, som rummed plads til fordybelse og som et demo-kratisk, offentligt sted, der formidler vi-den. Samtidig ligger der en vigtig og om-fattende opgave i, at borgerne sikres ad-gang til alt det digitale materiale, der fin-des på nettet. Derfor er Danskernes Digi-tale Bibliotek en af rapportens meget vig-tige anbefalinger”.

Vestergaard understregede dog, at visio-nen om Danskernes Digitale Bibliotek in-

debærer, at der kan skabes nationale fæl-lesløsninger på mange måder. Fordi,mente han, fælles driftsløsninger kan fri-gøre midler. Og det er der behov for af fle-re årsager; udgifterne til licenser og digi-tale materialer er en udgiftsbombe underde kommunale biblioteksbudgetter. Fordet andet er der behov for midler til fort-sat at udvikle det fysiske bibliotekstilbud ide enkelte kommuner. En stor opgavebliver tillige ifølge Bibliotekschefforenin-gen at sikre, at borgerne kan udnytte detdigitale materiale.

Danskernes Digi-tale Bibliotek gørdet lettere forbrugerneBibliotekarforbun-dets formand, Per-nille Drost, er medpå forslaget om én

digital indgang til alle materialer:

“Fremover skal vi kun lede ét sted, når vivil downloade gratis musik eller lydbøgerfra biblioteket. Landets folkebibliotekerskal have én indgang til det voksende til-bud af digitale medier, e-bøger, film, mu-

sik, computerspil, som biblioteket stillertil rådighed!”. Det kræver nye kompeten-cer, og det har man i kulturministerietsudvalg også arbejdet med, fortæller Per-nille Drost, hun er i øvrigt nu spændt påopfølgningen og siger: “Det interessanteer nu, hvordan kulturministeren og Sty-relsen for Bibliotek og Medier vil følge oppå rapporten, og specielt hvordan anbe-falingerne vil blive brugt fremadrettet”.

Pernille Drost har som Mogens Vester-gaard fra Bibliotekschefforeningen ogDanmarks Biblioteksforenings direktør,Michel Steen-Hansen, siddet i udvalget.

Udvalgets øvrige medlemmer: Direktør Jens Thorhauge, Styrelsen forBibliotek og Medier (formand), chefkon-sulent Helle Kolind Mikkelsen, KL, over-bibliotekar Ditte Jessing, DanmarksForskningsbiblioteksforening, biblioteks-chef Bodil Have, Centralbibliotekerne,Børne- og kulturchefforeningen, direktørMichael Wright, NOTA (Danmarks Blin-debibliotek), lektor ved Danmarks Biblio-teksskole, Henrik Jochumsen, rådgiver ogudvikler Gitte Rabøl samt kontorchef Ja-kob Heide Petersen (sekretær).

6

DBs øverste politiske niveau bliver fire år mere repræsen-teret af to kommunalpolitikere fra den lille nordvest-sjællandske kommune Odsherred. På årsmødet blev

Vagn Ytte Larsen (A) og Hanne Pigonska (V) begge genvalgt tilposterne som henholdsvis formand og 1. næstformand, beggeuden modkandidater.

Vagn Ytte Larsen udtaler:

Jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte arbejdetmed at sætte folkebibliotekerne øverst på dagsor-denen – et arbejde som foreningen har prioriteret

meget højt i hele den forgangne valgperiode

Formanden sekunderes af 1. næstformand Hanne Pigonska (V):

Med de nye anbefalinger for bibliotekerne i vidensamfundet bliver det fire meget spændende

år, der venter forude. Og jeg glæder mig personligtrigtig meget til at fortsætte kampen for at få det

gjort tydeligt for alle, hvilken helt central rolle bibliotekerne bør spille i vidensamfundet

Lyder konstellationen noget snæver for en landsforening somDB? Så har sidste valgperiode imidlertid vist, at det er deres po-litiske baggrund, som betyder noget. Og det faktum, at Vagn Yt-te Larsen og Hanne Pigonska tilsammen repræsenterer landetsto største politiske partier fra henholdsvis rød og blå blok: Soci-aldemokratiet og Venstre.

Foreningens 2. næstformand, publikumschef på Aalborg Biblio-tekerne, Kirsten Boelt, som tiltrådte posten midt i sidste valgpe-riode, blev også valgt eller kåret uden modkandidater for denkommende valgperiode på Valggruppe B’s (personlige medlem-mer og institutions- og organisationsmedlemmer) møde den25. marts. Kirsten Boelt ser frem til arbejdet:

Jeg vil gerne være med til at styrke DBs betydning i den bibliotekspolitiske debat, og jeg vilgøre mit til, at vi får en debat så nuanceret somoverhovedet muligt. Uden valggruppe B’s indsats

og uden vores helt nødvendige faglige input, så fungerer foreningen ikke og har ikke

fingeren på pulsen

Det nye Repræsentantskab konstituerer sig den 15. april på etmøde på Danmarks Biblioteksskole i København.

Se alle medlemmer af det nye Repræsentantskab i DanmarksBiblioteker nr. 2, 2010 eller på www.dbf.dk – Organisation.

triumviratetgenvalgtDBDBs Formandskab for de næste fire år er på plads. Mens valg af Danmarks Biblioteksforenings Re-præsentantskab blev afholdt i januar-februar i år, så blev Formandskabet valgt på foreningens gene-ralforsamling den 25. marts under årsmødet i Esbjerg

D B VA L G

“

“

”

“

”

”

Årsmødet kortÅRS

MØDE

7Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 3

Den nye rapport om bibliotekerne i vidensamfundet, udgi-vet af et udvalg under Kulturministeriet, blev diskuteret

grundigt. Især vakte rapportens anbefaling om et helt nyt Dan-skernes Digitale Bibliotek talelyst, og det både under generalfor-samlingen om torsdagen og under fredagens program. Forenin-gens årsmøde blev ganske enkelt startskuddet til en drøftelse af,hvordan en ny fælles national service, som den anbefalede, kanetableres. Politisk, praktisk og servicemæssigt – og i øvrigt ogsånavnemæssigt, se indslagene s. 8-13 og 19-21. Ingen tvivl om atdenne idé – at sikre en samlet indgang til alle digitale ydelser ogmaterialer, så man kun behøver ‘handle et sted’, når man vilbruge bibliotekernes mange tilbud på nettet – kommer til at fyl-de meget i den kommende tids biblioteksdebatter i diverse fora.Grundlæggende var der dog klar opbakning til tanken. Nu fore-står så de politiske afklaringer.

Pallesgavebod.dk – en anden ny landsdækkende service, bib-liotekernes nye fælles børnesite, blev officielt præsenteret

sammen med en række spændende indlæg fra nationale sominternationale oplægsholdere.

Esbjerg Musikhus dannede en fin ramme om både møder ogudstilling. Esbjerg Kommune stod sammen med Esbjerg

Kommunes Biblioteker og bibliotekschef Annette BrøchnerLindgaard og hendes store team i spidsen for værtsbyens pro-gram. Helt uforglemmelig var onsdag aftens kulturarrangementi Musikkonservatoriets smukke sal med musikalske smags-prøver. På udstillingens fyrre stande introducerede virksomhe-der, biblioteker og andre inspirerende nye services, medier, sy-stemløsninger, udstyr og indretning. Noget ikke alene delega-terne havde glæde af, men også lokale biblioteksfolk fra regio-nen, som kom et smut forbi. Selv vejrguderne stod mødet bi ogforbarmede sig efter de mange måneders vinter. Forårssolenskinnede fra først til sidst.

Danmarks Biblioteksforenings netop afholdte årsmøde i Esbjerg tiltrak over 400 kulturpolitikere, bib-lioteksfolk og andre interessenter fra kommuner og Folketinget. Årsmøde 2010 var på alle måder vel-lykket

Årsmøde 2011 finder sted i Helsingør pådet til den tid helt nye Kulturværft! Kultur-udvalgsformand Malene Carmel (C), Hel-singør, bød årsmødedeltagerne velkom-men til værftet med et lillebitte kompas tilalle.

Årsmødefotos: Brian Kristensen

Når det gjaldt den spritnye rapport fra udvalget nedsat afden netop afgåede kulturminister om Folkebiblioteker-ne i vidensamfundet, tøvede formanden ikke med at

udtrykke sin tilfredshed.“Carina Christensen nedsatte udvalget bl.a. på baggrund af presfra os i DB og Folketingets debatter om nedlæggelse af de man-ge filialer. Udvalgets arbejde var så fint timet, så resultatet kanpræsenteres her, og kulturministeren skulle i morgen have præ-senteret rapporten og dens anbefalinger; et pejlemærke for dekommende års biblioteksudvikling og -service”.

Sådan blev det ikke på grund afministerskiftet. Ytte Larsen lag-de ud med en hilsen til den af-gående minister Carina Chri-stensen, efterfulgt af en tidliginvitation til næste årsmøde i2011 i Helsingør til hendes af-løser på posten Per Stig Møller.For traditionen tro plejer lan-dets kulturminister altid at del-tage i DBs årsmøde og benytte sig af denne mulighed for at mø-de kommunernes kulturpolitikere og biblioteksaktører.

Da rapporten blot var få dage gammel, havde hverken forman-den eller deltagerne nået at læse den, men rigtig mange tog ettrykfrisk eksemplar med hjem. Formanden udtrykte dog storoptimisme i forhold til rapportens overordnede anbefalinger ogfremhævede blandt dem særligt rapportens reelle nyskabelse:Forslaget om en fælles national indgang til de digitale ressour-cer, benævnt Danskernes Digitale Bibliotek, i stedet for de 98forskelligartede lokale indgange og de mange netbiblioteker.Initiativet vil gennem øget synlighed og forenklet adgang ifølgeDB styrke brugen og gennemslagskraften af de kraftigt voksen-de digitale medier og internetbaserede videns- og kulturres-sourcer, som det er bibliotekernes opgave at formidle adgang til.

I det hele taget ser DB og formanden digitalisering som en af deallerstørste udfordringer for bibliotekerne i de kommende år.Udfordringen falder i tre hovedopgaver. Udover den helt cen-trale formidlingsopgave, som kræver nytænkning både i biblio-teksrummet, på webben og kompetencemæssigt, drejer det sigom digitalisering af kulturarven og om prissætning af digitalemedier og ressourcer via licenser og lignende. Hvilket også af-spejler sig i biblioteksforeningens tre udvalgte indsatsområderfor 2010-2011, hvor det ene handler om 24/7 – det altid tilgæn-gelige bibliotek. Her vil DB bl.a. arbejde for udvidet åbningstid,men differentieret betjening, udvikling og styrkelse af sammen-

hængen mellem det digitale og fysiske bibliotek og med ud-gangspunkt i borgernes behov skabe kvalitet og sammenhæng idet digitale og fysiske 24/7 bibliotek.

Kæmpeudfordringen, betegnede formanden digitalise-ringsproblematikken. “Hele samfundet står over for engigantisk udfordring, og bibliotekerne spiller en ganske

særlig rolle. Den digitale indsats handler både om at digitaliserekulturarven, men også om fremover at skaffe adgang til alle deandre digitale materialer. Og om at få udviklet forretningsmo-

deller, der sikrer fri og lige ad-gang også til disse materialer.Som vi skriver i DBs nye Strate-gi 2011-2015, vedtaget af Re-præsentantskabet i oktober2009, vil vi arbejde for udvik-ling af en national digitalise-ringsindsats. Vi ser det som etafgørende spørgsmål for frem-tidens samfund og demokrati-udvikling og sætter det øverst

på dagsordenen”, uddybede Vagn Ytte Larsen.

Et stort spørgsmål, ifølge Vagn Ytte Larsen, er, om vi i Danmarkskal lave en samlet national indsats, der sikrer offentlige bevil-linger til at digitalisere den danske kulturarv og sikrer den fri oglige adgang. Eller om vi skal overlade det til markedet og privateleverandører. “Er det en offentlig opgave eller tør vi overlade det til Google ogde andre private aktører?”, spurgte formanden og vendte tilba-ge til den nye rapport, der som nævnt også beskæftiger sig medproblematikken vedr. den digitale formidling og peger på Dan-skernes Digitale Bibliotek som en løsning. Med den vil bibliote-ket sammen med fysiske materialer kunne tilbyde en fælles ad-gang til digitale medier som film, spil, musik og litteratur. Des-uden er det tanken, at brugeren vil få adgang til nye oplevelser,digitaliseret kulturarv og netværk med andre brugere via socia-le medier.

Ifølge formanden synes alle i biblioteksverdenen i dag at væreopmærksomme på, at digitaliseringen er den væsentligste ud-fordring i de kommende år. “Den helt store udfordring bliver atskabe politisk forståelse og opmærksomhed omkring digitalise-ringen. Her spiller Danmarks Biblioteksforening en væsentligrolle, da vi netop skaber linket mellem politikerne og fagfolke-ne”, fastslog formanden, der så frem til den kommende opfølg-ning på rapporten og understregede, at her må der ikke nøles.Folketing og KL skal bakke op.

8

Opbakningen til DBs årsmøde i Esbjerg var rekordstor, og DBs formand, Vagn Ytte Larsen,indledte glad sin fremadrettede beretning. Hannoterede, at “Årsmødedeltagelsen vidner om,

at vi i Danmarks Biblioteksforening er aktuelle,og at der er brug for at stå sammen, når vi skalkæmpe for vores fælles sag – bibliotekerne!”

SÆT TURBOPÅ UDVIKLINGENFolketing og KL skal bakke op

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 3 9

viklingen af vidensamfundet som en af dettes lokale grundsten.Af den grund og for at styrke DBs mangeårige internationalebiblioteksindsats vil foreningen nu også udvikle en Internatio-nal Strategi. “Meget gerne”, sagde formanden, “i samspil medde andre organisationer i Biblioteksparaplyen, som vi har etglimrende samarbejde med, som man kunne læse i den skriftli-ge beretning i Danmarks Biblioteker nr. 2”.

Partnerskaber og projekter fylder meget i DB. I 2009 bl.a.omkring Borgerservice og Biblioteker i form af to velbe-søgte konferencer i samarbejde med borgerservicefolke-

ne, Bibliotekschefforeningen og konsulentfirmaet Knudsen Sydog med tilskud fra Styrelsen. Det er der kommet en lille bog udaf med praktisk information. Den er sendt til alle borgmestre ogkulturudvalg m.fl. “Nu stiller vi spørgsmålet: Hvad skal vi med biblioteker? Bagdenne provokerende overskrift gemmer sig et aktuelt projekt,som tager udgangspunkt i borgerne. Men vi skal blive megetbedre til at finde ud af, hvad de efterspørger og forventer”, sag-de Vagn Ytte Larsen med henvisning til et af de store samar-bejdsprojekter DB arbejder med i 2010 sammen med en rækkebiblioteker og foreninger. “I fællesskab med brugerne skal vi finde og vælge den vej, bibli-otekerne skal gå. Så flest mulige får udbytte af dem. Og vi kan fåfortalt historien om det nye bibliotek, så alle bliver klar over defantastiske muligheder, det byder på. Det er jo meget mere endGoogle!”, jokede formanden med henvisning til årets tema.

/Hellen Niegaard

UDDRAG AF FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING

Formanden var i det hele taget svært tilfreds med den nye rap-ports hovedfokus, for det matcher også DBs to øvrige indsats-og arbejdsområder. Fremtidens biblioteker skabes i partnerskab(er) og Læring i biblioteket. Når det gælder det første, oplysteformanden, vil DB bl.a. arbejde med folkebibliotekerne som at-traktive partnere mht. at skaffe borgerne adgang til informationog viden på grund af bibliotekernes professionelle formidlere ogenestående placering som lokalsamfundets åbne og mest be-søgte kulturinstitution samt deres – sammenlignet med andreoffentlige tilbud – lange åbningstider. Det tredje område erLæring i biblioteket. Her vil DB på forskellig vis arbejde for, atbibliotekerne aktivt og opsøgende understøtter livslang læring.Bl.a. bidrage til at alle borgere kan få adgang til de nødvendigelæse- og it-kompetencer. Eksempelvis gennem udnyttelse af dedigitale muligheder og videreudvikling af bibliotekernes folke-oplysende rolle.

Forventningerne til fremtiden er store. Strategi 2011-2015,DBs nye retningsgivende redskab, vil, forventer forman-den, styrke foreningens bibliotekspolitiske arbejde og gi-

ve det mere kant og dermed – er det forhåbningen – endnustørre kraft. Målet er en styrkelse af DBs position og indsats i2010. Herom fortalte Vagn Ytte Larsen bl.a.: “Vi har i 2009 gjorten stor indsats for at få bibliotekerne på dagsordenen. Specieltop til kommunalvalget i november. Gennem en fælles indsatsmed alle bibliotekerne og jer ude i kommunerne lykkedes det –om end det nok hverken var kulturen eller bibliotekerne, dertrak de største overskrifter. Men én ting er nået i 2009 bl.a. viavores undersøgelse: Vi har fået slået fast, at det ny og modernebibliotek er en vigtig brik i udviklingen af demokratiet og af vi-densamfundet”. Han så frem til samarbejdet i det nye Repræ-sentantskab og med de nyvalgte DB-regioner. Her efterlyste handog en større deltagelse fra de borgerlige partier. “I kommer jo idag til årsmødet. Vær også med regionalt!”.

Hvilken rolle spiller jeres lokale bibliotek i udformningen affremtidens samfund?, spurgte formanden. Rigtig mange kom-muner har efterhånden fået de lokale bibliotekspolitikker, somDB i flere år har opfordret til. Ikke mindst vigtige i en økonomiskstram periode for at undgå hovsaløsninger og sikre politisk pri-oritering lokalt. Han opfordrede derfor de sidste kommuner tilat gå i gang og benytte arbejdet til at sætte biblioteket på byrå-dets dagsorden. ’Tag for eksempel udgangspunkt i den nye rap-port”, opmuntrede Ytte Larsen.

Internationalt som nationalt har bibliotekerne en stor opga-ve i den globaliserede verden, mente formanden. Især folke-bibliotekerne kan, fandt han, spille en væsentlig rolle i ud-

ÅRSMØDE

10

D E B AT

ØKONOMI OG NØDVENDIGHEDUgen før årsmødet afholdt KL Topmøde i Ålborg, og her fyldtede kommende budgetforhandlinger og regeringens strammeøkonomiske rammer for kommunerne meget ifølge debatten idagspressen i dagene omkring 18.-19. marts. Flere talere ud-trykte afledt heraf og af reduktionerne i budget 2010 bekymringfor bibliotekernes økonomi og opfordrede forsamlingen til atværne om bibliotekerne i 2011-budgetforhandlingerne.Blandt andre Anders Nørgaard (A), Favrskov Kommune: “Vi skalstå fast derude og værne om bibliotekerne og kulturarven – tilglæde for brugerne og lokalsamfundet”, sagde han og fortalte, at

selv om kommunen skal i gang med et sparebudget på omkringet par hundrede millioner, så oplever Favrskov en stigende in-teresse for biblioteket; som i øvrigt allerede leverer en rigtig godservice inden for det nuværende budget. Også Silkeborgs bibliotekschef Lars Bornæs, opmuntrede demange kommunalpolitikere til at være faste i kødet i de kom-mende budget-2011 forhandlinger. Lad være med at skærebredt, advarede han. Ofte vælger kommunerne at undlade atløse konkrete strukturproblemer og sparer i stedet over en bredkam. Lad være med det! Det rammer bibliotekerne hårdt. I alletilfælde i omkring 2/3 dele af landets biblioteker har været spa-

DB PÅ RETTE VEJKlip fra årsmødedebatten Årsmødets deltagere var som altid flittige på talerstolen med synspunkter på bl.a. den stramme øko-nomi, som bibliotekerne bør friholdes af, bibliotekernes betydning, Danskernes Digitale Bibliotek,som ikke skal hedde sådan, DBs nye strategi, som blev godt modtaget, og formandens beretningsstil!

ÅRSMØDE

11Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 3

reemne de seneste år, og grænserne er nået. Selv mindre reduk-tioner vil være ødelæggende for servicen, fastslog han. Lise Hækkerup (A), Frederiksberg: “Kommunerne skal jo igen tilat spare – men jeg appellerer kraftigt til jer alle om at værne ombiblioteket; vi har alle et ansvar for at stå vagt om det. Så lad osgive hinanden håndslag på det”. Marc Perera Christensen, ny konservativ rådmand fra Århus,fandt det bydende nødvendigt, at kommunerne finder en ba-lance omkring kendte og nye serviceområder og er bevidste ombibliotekets værdi, når der skal prioriteres. Biblioteket er sam-men med folkeskolen samfundets centrale og bærende institu-tion i dag, når det handler om vores fælles referenceramme:“Biblioteket er en nødvendighed. Det er afgørende, at det harstærk plads i samfundet og ikke bliver til slagtekalv i en trængtøkonomi. Det stiller store krav til os som kulturpolitikere og tilDanmarks Biblioteksforening”.

DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEKFlere årsmødetalere udtrykte opbakning til formandens umid-delbare støtte til den nye rapport om bibliotekerne i vidensam-fundet, dog var der modstand mod Danskernes Digitale Biblio-tek. Ikke indholds- og servicemæssigt, men betegnelsen. Jørn Lehmann Petersen (A), Sønderborg Kommune, Fmd. DBC,var også tilfreds med DBs støtte til den nye rapports anbefaling

om Danskernes Digitale Bibliotek. Idéen som sådan er rigtig ogvil frigøre ressourcer ude i kommunerne. MEN han var langt fratilfreds med titlen. “For mig og os, som ofte er i kontakt med dettyske mindretal og dets biblioteker og biblioteksfolk, dur det ik-ke. Det signalerer grænser og afgrænsning på den forkerte må-de. Derfor: find en bedre og mere dækkende betegnelse!”. Lise Hækkerup (A), Frederiksberg, var helt enig. “Titlen er mig di-rekte imod og signalerer lukkethed. Det nye projekt skal værefor hele Danmark. Folkebibliotekerne er den mest demokratiskeinstitution, vi har her i landet, og vi har været over 100 år om atbygge det op. Dets værdier kan let sættes over styr”. Find på no-get andet, lød det. Det fik Jens Thorhauge, direktør for Styrelsen for Bibliotek ogMedier og formand for Udvalget vedr. Folkebibliotekernes rollei Vidensamfundet, op på talerstolen. Her lovede Thorhauge, atdette er kun en arbejdstitel. “Nu er”, som han sagde, “barnetundfanget, nu skal vi ha’ det født og navngivet: Det er klart – tit-len må ikke, som flere har talt om her, virke ekskluderende!”

ÅBNE BIBLIOTEKER, REKRUTTERING OG FRIVILLIGEJørn Lehmann Petersen (A), Sønderborg Kommune, Fmd. DBC,var også tilfreds med beretningen, og slog i forlængelse af stra-tegien og dens fokus på øget tilgængelighed et slag for desåkaldte åbne selvbetjente biblioteker. En model, som man hos

D E B AT

Anders Nørgaard Lars Bornæs Lise Hækkerup

Marc Perera Christensen Jørn Lehmann Petersen

12

os i Broager har gode erfaringer med: “- det fungerer rigtig godt.Brugerne har taget vel i mod modellen, og det, at man nu kankomme på biblioteket efter arbejdstid og i fred og ro bruge det”.Lone Hedelund, afdelingsleder Gellerup og Hasle Biblioteker,Århus, mente, at DB skal gøre bibliotekernes fremtidige behovfor medarbejdere til et særligt indsatsområde. Dels set i lyset afdet store generationsskifte, som så småt er gået i gang, dels af-ledt af den mindre tilgang til bibliotekaruddannelserne: “– menogså fordi der er tale om mindre årgange, som også mange an-dre sektorer trækker på. Vi skal samtidig have talt om frivillige ibiblioteker”, sagde hun. Frivillige, som bl.a. er aktive i forbin-delse med bibliotekernes lektiecaféer.

DB OG BERETNINGENStort set alle talere roste formandens beretning og tog godtimod den nye DB Strategi. To af de århusianske politikere hav-de dog et par ramsaltede kommentarer til formandsstilen. Marc Perera Christensen (C) ønskede sig en mere præcis for-mandsberetning: “Der stilles store krav til DB i dag. Også til DBsformand. Det er fint med en bred palet, men for at gå aktivt ogoffensivt ind i den offentlige debat, skal vi vægte ordene og væremere præcise og skarpe”, fandt Perera Christensen. Han fik del-vis følgeskab af Henrik Vestergaard (V), også Århus Kommune.Han tog afstand fra formandens, som han oplevede det, let ned-ladende omtale af ’fjæsbogen’ undervejs i beretningen, menvalgte, sagde han med et smil, at udlægge formandens afvisningaf Facebook – ikke som et udtryk for arrogance over for de fleremillioner af danskere, som bruger den – men mere som et ud-tryk for en aldersgruppe, der også er repræsenteret iblandt bib-liotekets brugergrupper. Han hilste i øvrigt det sekretariatsmæs-sige samarbejde med Kommunernes Skolebiblioteksforeningomkring bogholderi velkommen og opfordrede til, at man bl.a.af ressourcemæssige hensyn gik meget videre: “Gør nu et forsøgfor at få lagt disse to foreninger sammen”.Hanne Pigonska, DBs 1. næstformand, nyvalgt formand for DBRegion Sjælland og venstrepolitiker fra Odsherred Kommune,var enig: “Biblioteket er en kulturbærende institution, og den ersom indgang til bl.a. kulturarven meget vigtig i et multikultureltsamfund, som det vi har i dag”. Hun tog fat i formandens opfor-dring til øget aktivitet omkring bibliotekerne på den borgerligefløj. “Vi oplever en partimæssig slagside i regionerne – bl.a. i miteget parti. Vigtigt at vi også ude omkring sikrer bred politisk op-bakning i lighed med den tilslutning, vi oplever her på årsmø-

derne!” Til Perera Christensens kommentar... “Vi skal naturlig-vis have tydelighed og operationelle mål i DB, men det er vigtigtat huske, at det kan være svært for en interesseorganisation atvære meget skarp i mælet. Men klart at vi hele tiden skal stræbeefter en højere grad af synlighed.” Steen B. Andersen (A) og socialdemokratisk formand for ÅrhusKommunes Kulturudvalg, var enig i årsmødets tema: Biblioteket– meget mere end Google. Biblioteket er ikke alene vigtigt ogidentitetsskabende for den enkelte, det er også vigtigt som etfælles sted i lokalsamfundet og spiller dermed en meget vigtigrolle i kommunerne. Og dét må meget gerne ske gennem part-nerskaber, sådan som både DBs nye Strategi og den nye rapportanbefaler: “Tænk ud af boksen”, opfordrede han bibliotekerne!Han bakkede også varmt op om DB: “ I 1980’erne havde vi 1.200biblioteker. I dag har vi omkring 400. Der er god grund til at bak-ke op om DB, og DB skal på sin side markere sig, så det kanhøres!”Jens Ingolf Nørgaard, formand for Kommunernes Skolebiblio-teksforening, var ikke i tvivl om DBs betydning. Han mindedes isit indlæg de 25 år, han havde deltaget i og samarbejdet medbiblioteksforeningen og takkede for det gode samarbejde mel-lem foreningerne. Det samme gjorde Mogens Vestergaard, formand for Biblioteks-chefforeningen og chef for Roskilde Bibliotekerne, bl.a. med hen-visning til Borgerserviceprojektet og Udvalget om Folkebibliote-kernes rolle i Vidensamfundet. Jørn Rye Rasmussen, SF’er fra Silkeborg Kommune og medlem afDBs aftrædende Forretningsudvalg: “Jeg har lovet ikke at sige

D E B AT

Lone Hedelund Henrik Vestergaard Hanne Pigonska

Steen B. Andersen

ÅRSMØDE

13Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 3

sion i disse år og at få søger uddannelserne. Og at vi ikke barekan ansætte andre – fordi der er få. Vejen frem er dog også, trorjeg, at biblioteket som sådan løftes og ‘rates’ bedre ude i sam-fundet i form af gode historier og oplevelser omkring bibliote-ket”.Formanden lovede, at han vil forsøge at være mere præcis i sinberetning fremover. Men mindede om at for megen præcisionmåske ville kunne virke provokerende på nogle medlemmer.“Med Strategien for 2011-2015 og indsatsområderne er vi – ogvil vi være – præcise og ikke tale med to tunger. Og jeg er ganskerigtigt ikke på Facebook. Er det ikke ved at gå lidt af mode?”,spurgte han. “Uanset hvad – jeg vil overveje det – for at værekommunikativ af tredje grad! Én ting er sikkert: Vi skal nok væreoffensive og debatskabende!”, sluttede han.

/HN

noget om 2000-loven og de afledte bloktilskudspenge, som end-nu ikke er tilgået bibliotekerne i mange kommuner i år!”, sagdehan med et stort smil. Rye Rasmussen opfordrede alle politike-re til at tage den nye Strategi med hjem og få den diskuteret, ogfå set på:“.. hvad vi, som elsker biblioteket, fremover kan gørefor dets udvikling – som dets ambassadører!”.

FORMANDENS RESPONSVagn Ytte Larsen, formand for DB, takkede for den gode debat.Han medgav, at økonomien strammer og sagde: “Man kan selv-følgelig altid vælge at skyde på regeringen og KL. Vi kan i stedetgribe i egen barm og spørge os selv: Hvordan går det lige der-hjemme? Biblioteket er en kerneopgave, og vi skal i DB bestemtarbejde for dets værdisætning, men det starter med os selv ikommunerne”. Til forslaget om at se nærmere på bibliotekernesfremtidige bemanding sagde han: “Rigtigt, at mange går på pen-

D E B AT

Jens Ingolf Nørgaard Mogens Vestergaard Jørn Rye Rasmussen

14

Årsmødets absolutte tilløbsstykke var et verita-belt show om indhold og fokus i det moderne fol-kebibliotek inspireret af hovedbiblioteket i Delft,i dag kaldet DOK Delft

I hæsblæsende tempo bød den karismatiske nederlandske bib-lioteksdirektør, Eppo van Nispen Tot Sevenaer fra Holland, for-samlingen med ud på et multimedietrip begyndende på torvet iEsbjerg. Budskab I: Drop diskussionen – for eller imod bogen.Det her handler ikke længere om en mediediskussion – men omden helt fantastiske og smukke fortælling om biblioteket: Etunikt sted i vidensamfundet med arme rakt langt ud i universetog på internettet. Budskab II: Skal historien fænge og fange bor-geren – så glem ikke den skæve vinkel. Eller sagt med Nispensegne ord: When does the fat man come in?

DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEKMogens Brabrand Jensen, DBC’s direktør, præsenterede de ram-mebetingelser, som DDB skal udvikles under. SOA/serviceori-enteret arkitektur, Open Source, Open Contents og partner-skabsmodeller. Med legoklodser byggede han et par klare og in-struktive modeller af strukturen for et fælles nationalt digitalt

bibliotek – inkl. den lange række af services, som et DBB vil in-deholde – opdelt i tre kategorier: National, lokal og anden infra-instruktur, herunder lokalt produceret indhold. Alle klodsernebygges sammen til en national fælles platform, som det enkeltebibliotek kan vælge som rammen om sin digitale servicering aflånerne. Slutresultatet: Uanset at mange af elementerne er skabtgennem central udvikling, så fremstår det enkelte bibliotek medstor individualitet. Som DBC ser det.

The Future IS NOT FAR AWAY

Mogens Brabrand Jensen

ÅRSMØDE

15Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 3

Med en pointe om, at mennesketaltid har kommunikeret, og atmedierne – som vi kommuni-

kerer via – op gennem historien blot erblevet mere komplekse og flertydige, ind-ledte årsmødets første oplægsholder,Klaus Bruhn Jensen, med at give et histo-risk rids af medieudviklingen fra 1400-tal-let til i dag. For på mange må-der minder situati-onen i dag megetom situationen i1400-tallet. Somdengang ved vi ikkehvad, der kommertil at ske. Vi er ligeså‘dumme’ som i1400-tallet. Deteneste, vi ved, er, atfremtiden bliverSTOR. Og vil mannå ud over rampen,skal man deltage ogbidrage aktivt selv.

Første, anden og tredje gradKendetegnende for mennesket er, at vi al-tid har villet tale sammen og berette. Dettalte og skrevne ord har været en måde atbære kulturen videre på. Vilkårene for in-formation og kommunikation blev revo-lutioneret, da bogtrykkerkunsten kom tilverden i 1400-tallet. Det talte ord og detrykte medier havde scenen alene, indtilde teknologiske frembringelser i det 20.århundrede gør deres entré. Samlet kal-der Klaus Bruhn Jensen denne periodesmedier for Medier af første grad.

I det 20. århundrede og indtil nettets gen-nembrud i 90’erne er det de såkaldte Me-dier af anden grad, der præger billedet.Dvs. radio (Stauning, der via radioen hen-vender sig til hele folket), film og TV. Deter massekommunikationens medier. Detrykte medier er fortsat en del af billedet.

I dag er så alle medier i princippet i spil:De digitale Medier af tredje grad reprodu-cerer nemlig alle tidligere medier. Com-puteren samler alle medier (bogen, tids-skriftet, filmen, avisen) og giver endvide-re mulighed for kommunikativ interakti-on.

Klaus Bruhn Jensen opdeler medierne itre funktioner:

• Information. Der skal informeres (hvadman ikke ved, får man før eller senere ondt af). Mediernes opgave er at leveredata og kilder. Eksempelvis om et vi-denskabeligt resultat om global op-varmning.

• Kommunikation. Hvis essens er at gøre information og brugere tilgænge-lige for hinanden til gavn for deling af viden og debat. Det sker bl.a. i skolen og på bibliotekerne.

• Handling. I betydningen at kommuni-keret information først og fremmest skal ses som en ressource til social og politisk handlen.

Biblioteket som netvæksmedieDen helt store udfordring for biblioteket idag er at træde ud af den klassiske ogkendte biblioteksrolle, at finde sin plads inetværket. Klaus Bruhn Jensen mener, at biblioteket

fortsat skal gøre sig gældende inden forde førnævnte tre mediegrader.Medier af første grad: Den uundværligebibliotekar fortæller, sætter i tale og sam-taler – på baggrund af bogen og tryktemedier.Medier af anden grad: Alle medietyper eri spil.Medier af tredje grad: På nettet og i net-værk, deler, kommenterer og formidler

biblioteket ak-tivt og opsøgen-de bl.a kulturar-ven og kendtetilbud.Intet tyder nem-lig på, at det er iCyperspace ellerSecond Life, atbiblioteket skalfinde sin fremti-dige (plat-)formeller eksistens-berettigelse. Biblioteket skal i

stedet være et netværksmedie, et kom-munikationsrum, en særlig kulturinstitu-tion, der i modsætning til pressen (forprivate money) og public servicemedier-ne (for licens) yder “service of and for thepublic... and by the public (and the estab-lishment)”, hvilket tilsammen giver enkommunikativ merværdi og et grundlagfor, at vi som enkeltindivider og samfundkan indhente den information og viden,der er en betingelse for at kunne handle.Derfor skal biblioteket være overalt, i al-ting og skal være for alle.

Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Me-dier, Jens Thorhauge, udtrykte bagefter, atKlaus Bruhn Jensens vinkler passer fintmed anbefalingerne i rapporten Folke-bibliotekerne i vidensamfundet.

Medier af tredje grad Nye medier, gamle kommunikationsformer

Professor ved Københavns Universitet, Klaus Bruhn Jensen, mener, at biblioteket er en særlig kultur-institution, der i rum med alle medietyper har til opgave at understøtte “kommunikativ merværdi” ogi dag langt mere aktivt end nogensinde før skal træde ud af egne rammer

Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder, Ikast-Brande Kommune

M E D I E U D V I K L I N G

FARV

16

jeg fremhæve en enkelt begivenhed, mådet blive 100 års-jubilæet i 2005. Her del-tog jeg aktivt i mange af forberedelserneog i selve afviklingen af dagen. Fra denstore pandekagereception på Køben-havns Rådhus til festmiddagen på DetKongelige Bibliotek! Det var det fornøjeli-ge. På den faglige side har det været heltunikt for mig som HK’er at få denne nicheat arbejde i, og det har givet mig et stortfagligt netværk.

Peder Ellegaard Larsen (C), afgåendemedlem af Albertslund Kommunalbe-styrelse

Et af de største problemer ved ikke atgenopstille til kommunalbestyrelsen

var, at det samtidig betød et farvel til detbibliotekspolitiske arbejde, der gennem35 år havde været så stor en del af mit po-litiske liv. Fra den første dag jeg blev valgtind, var jeg medlem af det udvalg, der varpolitisk ansvarlig for biblioteket. Det ba-nede så vejen videre til Danmarks Biblio-teksforening, til Repræsentantskabet ogtil posten som formand, først for Amtsfor-eningen og senere for Regionsforeningen.Det var forhold, som jeg ikke anede detmindste om, da jeg i slutningen af 1940ér-ne første gang satte mine ben på Køben-havns Kommunebibliotek i DronningensTværgade. Det gjorde jeg, fordi jeg gerneville låne bøger, og sådan har jeg haft detsiden!

Jytte Boller (A), medlem af TårnbyKommunalbestyrelse, men fra 2010ikke længere af kommunens Kultur-og fritidsudvalg

Jeg har haft utroligt mange oplevelser iDanmarks Biblioteksforening gennem

32 år. Det er vanskeligt at pege på be-stemte oplevelser, der har overstrålet an-dre, men foreningens årsmøder har gen-nem årene haft stor kvalitet og været etsamlende og retningsvisende udgangs-punkt for biblioteks- og kulturarbejdet.Det vigtige og specielle ved DanmarksBiblioteksforening er dialogen mellemfagfolk og politikere. Denne dialog skalman holde fast i – ikke mindst i disse tidermed mange forandringer på grund af di-gitaliseringen og kulturelle opbrud i dethele taget.Det er klart, at jeg gennem så mange århar mødt mange markante biblioteksper-sonligheder. Jeg vil indskrænke mig til atnævne to. For det første DBs formand i1960/70’erne Ralph Lysholt Hansen, derlærte mig, hvordan man sagde “Katalog”med en helt speciel kulturel udtale. Lys-holt Hansen var en fremragende ambas-sadør for biblioteksvæsenet. Den andenperson, jeg vil nævne, er DBs nuværendeformand Vagn Ytte Larsen. Han har enga-gement, viden og indsigt i biblioteks- ogkulturområdet, og han formidler samar-bejde og løsninger med humor og venlig-hed.

Jeg har været med i Repræsentantskabet ifire år og i bestyrelsen for Region Hoved-staden hhv. Amtsforeningen endnu læn-gere tid. I disse organer kommer man lidttættere på den kultur- og bibliotekspoli-tiske dagsorden og får hermed også mu-lighed for at præge denne. Jeg ønsker DBalt mulig held og lykke.

Erna Reutzer, administrationschef iSlagelse til efteråret 2009, hvor hungik på pension

Ibegge mine DB-perioder har jeg siddeti årsmødeudvalget og været med til at

tilrettelægge DBs store årlige konference,og er som suppleant i Forretningsudval-get i begge perioder endt med at få aktivplads her det sidste år. Interessen for atblive valgt til DBs Repræsentantskab op-stod gennem mit mangeårige arbejdesom sekretær for Vestsjællands Amts Bib-lioteksforening. Der fandt jeg ud af, hvorvigtigt det er at kunne agere på det politi-ske niveau, og hvor unik vores foreninger. Danmarks Biblioteksforening er enforening, hvis synspunkter tages alvorligti sektoren, det er derfor vigtigt at være ak-tiv i DB. Også fordi foreningen er binde-led til Kulturministeriet og høringsberet-tiget i en masse sammenhænge.

Jeg har haft rigtig mange gode oplevelseri mine otte år i Repræsentantskabet. Skal

FARVEL! De er næsten blevet synonyme med Danmarks B

Jytte Boller

Peder Ellegaard Larsen

Erna Reutzer

Niels Dejgaard

ÅRSMØDE

VEL!Biblioteksforenings afgående Repræsentantskab, hvor de hver især varmt har talt bibliotekernes sag

Danmarks Biblioteker 2010- nr. 3 17

Det kan godt være, at jeg ikke helt har fåetgennemført alle mine gode idéer, men demange år jeg har haft min gang i DB harværet præget af det utroligt givende sam-arbejde med politikere og embedsmænd,der også har brændt for bibliotekssagen.Det samarbejde er DBs adelsmærke. Detskal der værnes om, så held og lykke meddet.

Niels Dejgaard, stadsbibliotekar i Albertslund Kommune

At være aktiv i DB giver direkte mulig-hed for at fremme visionen om bibli-

otekerne, som de væsentligste kulturin-stitutioner til fremme og understøttelse afmenneskelig udvikling og demokrati.Blandt andet i samarbejde med andreforeninger, videns- og kulturinstitutio-ner. Danmarks Biblioteksforening er medtil at fastholde og udbygge dialogen mel-lem politikere og embedsmænd, og gen-nem kampagner og markante biblioteks-politiske synspunkter bidrager forenin-gen til at profilere bibliotekerne. Jeg har siddet i Repræsentantskabet i otteår, og den største oplevelse må være mar-keringen af foreningens 100 års jubilæumi 2005. Herunder de mange profilerings-tiltag og udgivelse af bogen Det stærkefolkebibliotek.

Iver Poulsen (V), afgående kommu-nalpolitiker fra Ringkøbing-SkjernKommune

Danmarks Biblioteksforening er etgodt sted at debattere den fremad-

rettede biblioteksudvikling, fordi fagfolkog politiker mødes på lige fod. Jeg har selvsiddet i DBs repræsentantskab i fire år. Ved at være aktiv får man indflydelse, derer afstemt mellem faglighed og økonomi.For mig er følgende aspekter især væsent-lige: Bibliotekerne skal lægge ramme tilen demokratisk debat om, hvor man lo-kalt, nationalt og internationalt skal be-væge sig hen. Bibliotekernes rolle somlæringssted er et klart udviklingsområde.Læring er meget andet end det, der sker iskoler og på uddannelsessteder. Dethandler i høj grad om menneskers mulig-hed for løbende opdatering af faglige ogpersonlige kompetencer, der ikke altidsker via formelle uddannelsesforløb. Ogfor mig var besøget på Hjørrings nye op-levelsesbibliotek ved årsmødet i 2009 iÅlborg et af periodens højdepunkter.

Kaj Dam Rasmussen (L), afgåendemedlem af Varde Kommunalbestyrel-se

Jeg har været med i DB i 12 år – og i Re-præsentantskabet i 10 år. Med vemod

forlader jeg nu DB. Jeg har gennem alleårene i Repræsentantskab og DBs arran-gementer i øvrigt haft stor glæde af at mø-

de andre politikere og fagfolk fra hele lan-det – jeg har forsøgt at bruge andres godeidéer i min hjemkommune, først Ølgodog i sidste periode Varde Kommune. Års-møderne er rigtig spændende og bredtfavnende at deltage i – især glæder detmig, at det nu også er bevist, at det Vestli-ge Danmark (Esbjerg) kan trække folk tilårsmøderne. Et ønske skulle være at derkom flere politikere, kun ca. 20% af delta-gerne i Esbjerg var politikere. Jeg tror, atman med fordel skulle overveje at forkor-te arrangementet til kun at løbe over todage med én overnatning. Held og lykketil DB med fremtiden.

Asta Broesby-Olsen, er tidligere sous-chef ved Sønderborg Bibliotek og gikfor nylig på pension

Biblioteksnakken på kryds og tværsmellem politikeren og biblioteks-

mennesket er for mig omdrejningspunk-tet i DB. Den uforpligtende dialog givermulighed for at få vendt og drøftet idéerog tanker uden at bordet fanger, som denlet gør i den hjemlige tilsvarende dialog.Samtidig skabes i dette samspil DBs fun-dament for dialog med staten og kommu-nerne. DB = Bibliotekernes Drivhus.

Medlem af DB fra midten af 60’erne – mitførste årsmøde var på Nyborg Strand.Medlem af Repræsentantskabet 2006-2010.Den festligste oplevelse var at deltage i ju-bilæumsfesten 26.11.2005.

Iver PoulsenKaj Dam Rasmussen

Asta Broesby-Olsen

��� �

���

�

18

Årets felt af nominerede var mereprominent end nogensinde før.Blandt andet talte feltet modtage-

ren af boghandlernes Gyldne Laurbær,som blev uddelt lidt tidligere på året,samt en række andre danske forfatteresom på hver deres måde har formået attrække en lang række positive overskrifterfor deres forfatterskab. Tidligere har PeterØvig Knudsen, Leif Davidsen, Jette Kaars-bøl, Bjarne Reuter, Morten Ramsland ogHanne-Vibeke Holst modtaget prisen.

Afstemningen sluttede søndag den 21.marts, og her lå det klart, at Jussi Adler-Olsens Flaskepost fra P, var den af de no-minerede bøger, som havde fået fleststemmer. Bogen er tredje bind i serienom Afdeling Q, om politikommissær CarlMørck og hans assistent Assad. Hæderen

Læsernes bogpris 2010 gik til

Jussi Adler-Olsen For syvende gang har landets biblioteksbrugere, avislæsere og læseglade i al almindelighed afgjorthvilken dansk bogudgivelse, der var den bedste i det forgangne år. Danmarks Biblioteksforening ogBerlingske Tidende nominerede 10 spændende udgivelser fra 2009, og omkring 10.000 deltog i af-stemningen

B O G P R I S E R

og prisen på 75.000 kroner blev overraktJussi Adler-Olsen ved festaftenen på Dan-marks Biblioteksforenings årsmøde, somfandt sted torsdag aften den 25. marts iMusikhuset i Esbjerg.

I sin takketale kom Jussi Adler-Olsenblandt andet ind på, hvor vigtige kultur-institutioner folkebibliotekerne er. “De erumådeligt væsentlige for forfattere på vejfrem, fordi de kan være med til at sikre, atforfattere også bliver læst, når bøgerne erblevet halvgamle og ikke længere stårfremme hos boghandlerne, hvorfor manmå søge dem andre steder. De er også afafgørende betydning, hvis bredden idansk litteratur skal helt ud i krogene afdet danske land – og det skal den. Derforbekymrer det mig sindssygt at se de sene-ste års biblioteksnedlæggelser og den li-

gegyldighed, de bliver mødt med,” sagdeJussi Adler-Olsen i forbindelse med pris-overrækkelsen.

Jussi Adler-Olsen er født i 1950 og debu-terede først som forfatter i 1997. Siden de-but’en med Alfabethuset har han udgivetyderligere fem bøger, hvoraf den seneste,Flaskepost fra P, nu sikrer ham LæsernesBogpris! Et stort tillykke til Jussi Adler-Ol-sen fra Danmarks Biblioteksforening,Berlingske Tidende, landets folkebibliote-ker og fra landets læsere!

Michael Hartz Larsen, informationskonsulent/webredaktør, DB

Foto: Berlingske Tidende

19Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 3

Lektor Erik Skyum-Nielsen holdtmotiveringstalen ved den flottesammenkomst på byens musik-

konservatorium. I talen sagde han blandtandet om Janina Katz:“Hun har digtet og fortalt om det at værekvinde og menneske samt bærer af ensammensat kulturel identitet. I en af sinetalrige bøger præsenterer hun sig somfølger:

Jeg – en europæerEn dansk statsborgerEn evig jødeEn tapper polak

Hertil kunne man føje: En lidenskabeligkvinde. Et iltert temperament. En klog ogdybt menneskekærlig fortæller. Mensidst, og bestemt ikke mindst, en aldelesvidunderlig digter.”

Forfatteren Janina Katz blev født i Krakówi Polen i 1939. Hun tog magisterkonferensi polsk litteraturhistorie og sociologi ogvar litteraturanmelder, inden hun flytte-de til Danmark i december 1969. Hun ar-bejdede på Det Kongelige Bibliotek i 13år, samtidig med at hun skrev til polskeeksiltidsskrifter og producerede udsen-delser til Radio Free Europe og BBC. Sam-tidig begyndte hun at oversætte polskedigtere til dansk og debuterede selv somforfatter i 1991 med digtsamlingen Minmoders datter.

Janina Katz har modtaget adskillige litte-rære priser, bl.a. Drassows legat 1998, DetDanske Akademis Beatricepris 1999 ogStatens Kunstfonds livsvarige ydelse2002. Janina Katz udgiver i foråret 2010 påForlaget Vindrose en samling fortællingerog digte med titlen Tilbage til æblerne.

Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfat-terpris uddeles hvert år på Danmarks

Biblioteksforenings årsmøde. Blandt tid-ligere modtagere er Hanne-Vibeke Holst,Martin Jensen, Ursula Andkjær Olsen,Jytte Borberg, Cecil Bødker, Kirsten Tho-rup, Inger Christensen og Svend ÅgeMadsen.

Forfatterprisen fra Edvard Pedersens Biblioteksfond fik

Janina KatzSom en af flere faste traditioner på foreningens årsmøde blev Ed-vard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris uddelt i forbindelsemed værtsbyens sammenkomst onsdag aften. I år gik prisen på25.000 kr. til den polsk-fødte forfatter Janina Katz

Michael Hartz Larsen, informationskonsulent/webredaktør, DB

Skal vi satse på centrale løsninger?

“Er mere centralisering et tvivlsomt godeeller et udtryk for et styrket biblioteksvæ-sen”, spurgte djævelens advokat

En række nye nationale løsninger kontra 98forskellige lokale har været til overvejelse iudvalgsarbejdet om folkebiblioteket i vi-densamfundet. Argumenterne har krydsethinanden de ogblev afprøvet påårsmødet vha.djævelens advo-kat – DBs direk-tør Michel SteenHansen og to op-læg.

Lars Bornæs,bibliotekschef iSilkeborg, taltevarmt for fællesnationale løsnin-ger inkl. Dan-skernes DigitaleBibliotek – sna-rest muligt. Lad

os komme i gang. Pjat at tale om tab af lokalindflydelse. Det er alligevel en række fåstærke biblioteker, som driver udviklingenfrem i dag sammen med de centrale spillere.

Helle Kolind Mik-kelsen, chefkon-sulent i KL, er-kendte at digitali-sering står på ho-veddagsordenen.Det gør den ogsåi KL-regi i øvrigt,hvor en overord-net strategi er på vej. Men trods enighedenom den store vision i udvalget skal vi ikkestyrte af sted. Men afvente kulturministe-rens kommentar, så kommer fase 2 medanalyse og færdiggørelse af visionen. Vi skalvurdere, om vi får den effekt, vi tror. Under-vejs skal vi tage hensyn til det kommunaleselvstyre inkl. kommunernes behov for egenprofilering og løsningsvalg.

/HN

ÅRSMØDE

20

N Y N AT I O N A L B I B L I O T E K S S T R AT E G I

Direktør Jens Thorhauge, formandfor udvalget bag rapporten og di-rektør for Styrelsen for Bibliotek

og Medier, redegjorde for rapporten. Oget panel bestående af to medlemmer fraFolketingets Kulturudvalg, Troels Chri-stensen (Venstre) og Pernille Frahm (SF)var indforskrevet til at komme med bibli-otekspolitiske synspunkter. Det hele blevbundet sammen af ordstyrer og stadsbib-liotekar i Malmø, Elsebeth Tank. Hun fun-gerede dels som en slags djævelens advo-kat og dels kom hun med input til udval-gets arbejde.

Nye bibliotekskoncepterEfter åbningen af Pallesgavebod.dk tidli-gere på formiddagen, hvor Jens Thorhau-ge var iklædt grøn Palles Gavebod-T-shirt, var direktøren tilbage i nedtonet ly-serød skjorte og brun-beige jakkesæt. Påsin sædvanlige engagerede og vidende fa-con gennemgik Jens Thorhauge baggrun-den for rapporten og de særlige udfor-dringer, der ligger i at vurdere folkebibli-otekets rolle i vidensamfundet. Centralt var, efter Thorhauges mening,behovet for udvikling af nye biblioteks-koncepter, behovet for en digital infra-struktur og behovet for at fokusere pålivslang læring. Entusiastisk talte han forat bevare bibliotekerne som ‘frirum’ ogpointerede betydningen af at etablerepartnerskaber. Vidensamfundet er her,konstaterede Thorhauge og redegjordeherefter for, hvilke udfordringer globali-sering og innovationspres, internettetsudvikling, ændrede kultur og medieva-ner, ‘den digitale kløft’ og fragmenterin-gen af samfundet stiller bibliotekerneoverfor.

Med en vis form for fortrøstning konklu-derede Jens Thorhauge, at der er en sta-bil, men ændret biblioteksbenyttelse. 68 % bruger bibliotekerne, men lånerfærre bøger og bruger de digitale mediermere. Selvbetjening vinder frem samtidigmed nye tilbud om læring, aktiv medvir-ken og ydelser tæt på borgeren. Fortrøst-ningen tog endvidere afsæt i konkretesucceser som Lær mere IT, lektiecaféer,børnehavebiblioteker, Bogstart, roman-læseklubber, medborgercentre, åbne fili-aler, Danmarks Elektroniske Fag- ogForskningsbibliotek, Palles Gavebog, bib-liotek.dk, litteratursiden.dk, netmusik.dk,AgeForce med mere.

Som afrunding på sit oplæg skitseredeThorhauge den ny vision for folkebiblio-

tekerne. Folkebibliotekerne skal væreåbne og levende – der skal være større til-gængelighed, tilbuddet skal være rettetmod hele befolkningen, indretningenskal være indbydende, og biblioteket skalfungere såvel som et frirum som etlæringsrum. Et centralt element i ensådan ny vision for folkebibliotekerne erDanskernes Digitale Bibliotek. Biblioteketskal være tilgængeligt overalt – 24 timer idøgnet, syv dage om ugen og med én ind-gang til al tekst, lyd, billeder, spil og spør-getjenester. En national koordinering afindsatsen vil efter Jens Thorhauges me-ning frigøre resurser til lokale biblioteks-forbedringer.

Et andet væsentligt element i rapportensvision er ‘partnerskaber’. Efter hans me-

Fredag den 26. marts komanbefalingerne fra den nyerapport fra kulturministeri-ets udvalg om Folkebiblio-tekerne i Vidensamfundetfor alvor på bordet. Afslut-ningen på den faglige delaf årsmødet i Esbjerg vistesig at være en hybrid af enpaneldiskussion og et tra-ditionelt oplæg

Bibliotekets rolle og u- sammen kan vi gøre

ÅRSMØDE

21Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 3

ning er partnerskaber vejen frem til flereog nye tilbud. Partnerskaber kan tænkesind i forhold til kommunen, og de kantænkes ind på tværs af den offentlige sek-tor, civilsamfundet og markedet. Vi-densamfundet er flydende og arbejdetmed at realisere visionen kan ikke kom-me hurtigt nok i gang. Arbejdet med atudvikle Danskerne Digitale Bibliotek skali gang nu. I stedet for at bruge kræfternefor eks. på en lovrevision, vil Thorhaugehellere bruge tiden på at arbejde med dénopgave. Det skal dog også sikres, at bibli-otekernes medarbejdere har de rettekompetencer til at udvikle åbne bibliote-ker, bl.a. på baggrund af partnerskaber,og der skal sikres politisk opmærksom-hed om, at partnerskaber kan føre til ‘Vi-densamfundets flydende bibliotek’.

Kommentarer og rosEfter Jens Thorhauges komprimerede op-læg tog ordstyreren, de inviterede politi-kere og salen over. Pernille Frahm, der for anden gang påblot to måneder stillede op i kredsen afbiblioteksfolk – sidst var på Biblioteks-chefforeningens årsmøde i februar – hav-de ikke så meget nyt at byde ind med.Dog kom hun rundt om emner som folke-oplysning og integration, it-analfabetis-me og digitalisering af kulturarven. Daordstyrer Elsebeth Tank begyndte at taleom behovet for fælles værdier, reageredePernille Frahm omgående og mente, atkvalmegrænsen var nået med et sådantsynspunkt. Hun argumenterede for, atman i højere grad tog udgangspunkt i in-dividets behov og retten til at være for-skellig frem for at kategorisere menne-sker og tale om fælles værdier. Desværresluttede hendes indlæg med en meget lidtvisionær udmelding, da hun som af-skedsreplik konstaterede, at den nu-værende økonomiske krise kunne væreen driver for udviklingen.

Troels Christensen så bibliotekerne somdannelsesinstitutioner, der bl.a. er medtil at give unge gode vaner. Bibliotekerneer, ifølge Troels Christensen, ved at rede-finere sig selv, og de bliver på den kultu-relle arena et modspil til Google. TroelsChristensens engagement i bibliotekernevar til at få øje på, og i forsøget på at defi-nere bibliotekernes roller og udfordringerkom han ind på emner som borgerservi-ce, ikke-brugere, samarbejdet med skoleog folkebiblioteker, partnerskaber, tids-svarende åbningstider, VIP-klubber, ser-vicedifferentiering, opsøgende biblio-

teksarbejde, børnehavebiblioteker ogbibliotekscaféer.

Generelt var der ros til rapporten, dersom DBs prorektor fra salen, Jack Ander-sen, udtrykte det, “kalder på samarbejde”.I relation til tankerne om nationale it-løsninger på biblioteksområdet pegedePernille Frahm på, at sporene fra udvik-lingen af andre statslige it-udviklingspro-jekter skræmte.

Debatten fokuserede herefter på primærtto forhold: Bibliotekernes værdigrundlagog behovet for en lovrevision. De flestefandt dog, at loven i dag er så fleksibel, aten revision ikke er nødvendig, og JensThorhauge nævnte, at det var en præmisfor arbejdet i udvalget, at der ikke blevlagt op til en lovændring.

Afslutningsvis betonede Pernille Frahmbetydningen af, at velfærd også er adgangtil kulturoplevelser og læsning. TroelsChristensen mente, at bibliotekerne skul-le rette ryggen og komme i gang med atsatse på at tage de nye udfordringer op.Jens Thorhauge rundede af med at kon-statere, at folkebibliotekerne er funderetpå to værdier: “Et humanistisk menne-skesyn” og “et demokratisk velfærdssam-fund”, og sammenfattende for debattenkonkluderede han: “Sammen kan vi gøredet bedre”. Elsebeth Tank vurderede, at de danskebiblioteker er på vej ind i en ny kraftfuldrenæssance! Den kommende tid vil vise,om kulturministeren, Folketinget og KLogså vil være med.

Niels Dejgaard, stadsbibliotekar, Albertslund

N Y N AT I O N A L B I B L I O T E K S S T R AT E G I

Pernille Frahm Troels Christensen

dfordringerdet bedre

Internationale bibliotekskonferencer skalbidrage til at rykke Danmark helt frem ifront i forhold til den faglige udvikling afbibliotekerne. Der skal nu udvikles nye mødeformermed mere dialogbaserede og netværks-opbyggende konferencer, så flere folke-biblioteker opbygger kontakter til inno-vative biblioteksmiljøer i andre lande. In-spiration fra internationale biblioteksmil-jøer skal omsættes til nyttig udvikling affolkebibliotekernes services over for bor-gerne. Den internationale interesse forbiblioteksudvikling i Danmark og dermedde internationale samarbejdsrelationertil flere folkebiblioteker skal fornys.

Hvem står bag midlerne?Med tilskud fra Styrelsen for Bibliotek ogMedier driver Århus Kommunes Bibliote-ker og Københavns Biblioteker i fælles-skab et nyt rådgivende “Konferencese-kretariat” – og afvikler samtidig selv påskift en international bibliotekskonferen-ce. Styrelsen for Bibliotek og Medier har der-udover afsat tilskudsmidler på 100.000kroner pr. år, som kan søges som tilskudtil forberedelse af konferencer (løn) oghonorar, rejse og ophold for internatio-nale oplægsholdere. Intentionen er, atmidlerne skal anvendes til nyskabendekonferencer. Initiativet er en del af over-

bygningsopgaver til folkebibliotekerne.Konferencesekretariatet administrererpuljen – og bistås af et Advisory Boardbl.a. i forhold til tildeling af tilskud.

Hvordan søger man tilskud? Der kan ansøges om tilskud til internatio-nale konferencer tre gange årligt. Næsteansøgningsfrist er 1. juni. Hent vejledningtil ansøgninger og information på www.bibliotekskonferencer.dk eller kontakt@bibliotekskonferencer.dk

Søg om midler til forberedelse af internationale konferencer o.l. nu!

Tilskud og støtte til internationalebibliotekskonferencer

23Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 3

Rapporten Ungekultur i nye rammer –projektmodning omkring kunst og kulturfor, med og af unge udgivet af Børnekultu-rens Netværk har sat fokus på kulturfor-midling og kulturudbud med unge sommålgruppe. Netværket ser en tendens til, at tilbudde-ne svinder ind, jo ældre børnene bliver,og skal det sikres, at kultur stadig er for al-le – også de unge, så er der brug for, atkulturelle initiativer og tilbud udvikler sigi takt med samfundsudviklingen. Dette erudmøntet i en række anbefalinger, som erinteressante for en bred palet af kulturin-stitutioner bl.a. bibliotekerne.

Rapporten tager afsæt i ti teser om kunstog kultur, som bygger på nogle af de mestmarkante tendenser i forhold til kunst ogkultur set i forhold til unge. Rapporten får derved et teoretisk grund-lag, som er suppleret med dialog med un-ge og centrale aktører på området, samt

best practice-eksempler. Ungebegrebetrummer her pubertetens begyndelse i 11-13 års alderen og op til midt 20erne/start30erne.Især Tese 5: Unge vil have uorganiseredeaktiviteter, er værd at hæfte sig ved. Dentager afsæt i en inddeling af unges fritid ito kategorier: Den organiserede og denuorganiserede, hvor der pt. ses en for-skydning i de unges fritid fra den organi-serede/planlagte fritid i f.eks. håndbold/fodboldklubber og foreninger mm., somofte er kendetegnet ved faste mødetider,tilmelding og voksenstyring til den uorga-niserede fritid, hvor klubbesøg, tid medvenner og familie og biblioteksbesøgtrækker.

Bibliotekerne har her i den uorganiseredefritid en unik mulighed for at fokusere påden unge generation, hvis de formår atåbne dørene for kulturtilbud på en måde,så det appellerer til og fanger de unges in-teresse. Et blik ned over rapportens teserviser klart, at de unge ønsker af få indfly-delse og ansvar i forhold til deres engage-ment på kunst- og kulturområdet, som iandre sammenhænge. De unges agerenses i høj grad som værende oplevelses-orienteret og præget af en ‘zapperkultur’,hvor de unge vælger til og vælger fraløbende. De er en aktiv del af den veksel-virkning, som foregår mellem samfundetog dets unge borgere. Samfundet er medtil at udvikle unge, men samtidig er ungeogså med til at udvikle samfundet.

De unge vil gerne, som beskrevet i Tese 2:have indflydelse og flade strukturer, ogdermed have mulighed for at være medog blive betragtet som ligeværdige med-skabere af kultur = deres kultur (noglegange en individuel kultur andre gange i

et fællesskab). Dvs. at hvis regionerne/kommunerne og bibliotekerne skal havedem til at engagere sig, så kræver det, atmåderne, hvorpå kulturelle initiativer ogtilbud skabes, skal være på bølgelængdemed de unge, da de i højere grad agerermere selvstændigt i deres hverdagsliv endbørnene.

De unge vil ifølge Børnekulturens Net-værk (tese 4) have hurtige og fleksible pro-cedurer, så de nogle gange skal have rådog vejledning til deres projekter i forholdtil praktiske og administrative forhold,men de vil selv stå for det kreative og fag-lige samt have kontakt til voksne med‘hands-on’ erfaringer, f.eks. kunstnere,eventmakere, samt adgang til lokaler oggodt udstyr. Børnekulturens Netværksanbefalinger spænder bredt fra opfor-dringer til, at kommuner/regioner forsø-ger at arbejde med puljeordninger til ogmed de unge, som er fleksible og har enhurtig sagsbehandling over til etableringaf projektrådgivning til de unge, såledesat der kan arbejdes med nye metoder ogtilgange i forhold til brugerinddragelse,brugerstyring, skabelse af rammer/fysis-ke steder de unge kan udfolde sig i, fleksi-ble strukturer, hjælp og faciliteter, nyekommunikationsruter samt rollemodel-ler blandt unge og formidling af ung tilung og meget mere.

Set ud fra en biblioteksvinkel er der såle-des mange punkter, som er helt oplagte attage fat på. Læs rapporten og undersøgsammen med de unge, hvilke elementerder passer præcis ind i den lokale kon-tekst.

Læs mere i rapporten: http://www.boern og-

kultur.dk/om-boernekulturens-netvaerk

/publikationer/ungekultur-i-nye-rammer/

UNGEKULTURi nye rammerHvilke kulturtilbud ønsker unge i dag – og hvordan skal de udfor-mes? Ny rapport peger bl.a. på, at de unge gerne vil have uorgani-serede aktiviteter, have indflydelse og selv være aktive, og i øvrigthurtig fleksibel vejledning, når det behøves. Masser af oplagte ind-slag for bibliotekerne

U N G E

Lea Korshøj Christensen,

Børnebiblioteket, Aalborg Hovedbibliotek

række projekter og arrangementer i fæl-lesskab mellem folkeoplysningen og fol-kebibliotekerne. Men der er også mangesteder, hvor dialogen er fraværende, ogdagligdagen præget af konkurrence.

Samarbejde mellem områderne er på den politiske dagsorden Netop konkurrencen mellem områderneer det, der har fyldt i debatten i de for-gangne måneder. I forbindelse med DetNationale Folkeoplysningsudvalgs arbej-de forud for revideringen af folkeoplys-ningsloven er der sat et væsentligt fokuspå, at tilskudsordninger medfører skævkonkurrence mellem områderne. Det harbevirket, at KL har opfordret Det Natio-nale Folkeoplysningsudvalg og Kulturmi-nisteriets udvalg om Folkebibliotekerne ividensamfundet til at koordinere deresarbejde. Det har også afstedkommet, atDansk Folkeoplysnings Samråd og Dan-marks Biblioteksforening har anbefaletde to ministerielle udvalg og KL, at der lo-kalt laves fælles aktivitetsplaner for at sik-re dialogen mellem områderne. Som etled i at sikre dialogen og for at fokusere påmuligheder frem for barrierer, har pro-

Håndfæstning, videnspolitik og fælleskommunikationsplatform var nogle af deemner, som godt 40 strategiske ledere oginnovationsmedarbejdere fokuserede påunder workshoppen “Den kompetenteborger” den 16. marts på ARoS i Århus.

Samarbejdsflader identificeretDe fremmødte deltog i en såkaldt open-space workshop. Det vil sige, de definere-de selv, hvilke emner og snitflader defandt det relevant at arbejde med indenfor hovedspørgsmålet: “Hvordan kan etøget samarbejde mellem folkeoplysnin-gen og folkebiblioteker sikre den enkelteborger større mulighed for personlig oguddannelsesmæssig udvikling?”

I løbet af dagen blev der sendt et klart sig-nal om, at realkompetence-området skalrevideres, fordi det er for ugennemskue-ligt for både borgere og aktører. At en vi-denspolitik i de enkelte kommuner vilfremme samarbejdet og skabe bedre til-bud for borgerne, og at folkeoplysningenog bibliotekerne også selv skal sikre deressamarbejde gennem formaliserede part-nerskaber.

Der blev også identificeret konkrete sam-arbejdsmuligheder. Folkeoplysningen ogbibliotekerne skal arbejde for en størresocial kapital ved at skabe gode tilbud forsocialt udsatte. Fælles kommunikations-planer skal give parterne større synlighedog et sammenhængende serviceudbud,og samarbejde om specifikke temaer ogmålgrupper skal skabe spændende og al-sidige tilbud både for de borgere, som idag benytter vores tilbud, og for nye bor-gergrupper.

SamspilWorkshoppen blev afholdt som en del afprojektet “Den kompetente borger –Fremtidens samarbejde mellem folkeop-lysning og folkebiblioteker”, der har tilformål at kortlægge oplagte samarbejds-områder, men også at identificere de bar-rierer, der skal bearbejdes for at skabegrobund for samarbejde.

Samarbejdet mellem områderne er alle-rede godt i gang rundt omkring. I noglekommuner er der indgået samarbejdsaf-taler om brug af lokaler, koordinering afarrangementer, og der bliver lavet en

Den kompetente borgerHvordan kan folkeoplysningen og folkebibliotekerne samarbejde i fremtiden?

Workshoppen repræsenterede alle spillere omkring folkeoplysning og biblioteker. Her ses fra venstre: Karsten Bernstein, bestyrelsesmedlem LOF-Øresund og Folkeoplysningsud-valget Helsingør, Madeleine Wirenfeldt, leder i FOF Gentofte, DBs direktør Michel Steen-Hansen, Signe Langtved Pallisgaard, litteraturkonsulent, Gentofte Bibliotekerne, ThomasAngermann, udviklingschef, Gentofte Bibliotekerne samt Henrik Kock, sekretariatsleder, Århus Ungdommens Fællesråd. Foto: ÅKB.

jektet “Den kompetente borger” frem-sendt et notat til Det Nationale Folkeop-lysningsudvalg. I notatet er fremsat enrække forslag til og eksempler på, hvor-dan områderne kan samarbejde.

Dialog er første stepWorkshoppen “Den kompetente borger”var en vigtig dag. Ikke kun fordi der blevproduceret en række idéer, men også for-di det er dialog og kendskab til hinanden,der er første skridt på vejen til et godtsamarbejde. Opgaven med at skabe etgodt og frugtbart samarbejde ligger lokaltog bygges på gode relationer mellemmennesker og institutioner, men der erogså en væsentlig opgave med at skabepolitiske og organisatoriske muligheder,og set med den optik er initiativer somdenne workshop vigtige, fordi de kan ryk-ke de to områder tættere på hinanden.

For tredje gang sendte bibliotekernesSprogporten i marts hundredvis af kø-benhavnske skolebørn i teatret: 43 klassers elever fra forskellige skoler påAmager, Nørrebro, Sydhavnen, Nordvestog Tingbjerg. Københavns Bibliotekerstod bag.

Her går man utraditionelt til værks i inte-grationsprojektet Sprogporten; i erken-delse af, at kulturelle oplevelser i fælles-skab er et væsentligt omdrejningspunktfor vellykket integration, fordi der bagef-ter er noget at snakke om både i skolen ogmed forældrene der hjemme. Og det varbaggrunden for, at knapt tusind elever frabørnehaveklasserne på de københavnskefolkeskoler var inviteret i Folketeatret ibegyndelsen af marts.

Sprogporten - hvad går den ud på?Bibliotekerne supplerer på mange for-skellige måder deres traditionelle arbejdefor at styrke læsning. Københavns Biblioteker gør det bl.a. i re-lation til sin indsats for at skabe kontakttil nye potentielle brugergrupper uden forbibliotekets traditionelle rammer.

25Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 3

Louise Overgaard, projektleder, Århus Kommunes Biblioteker

Signe Jarvad, biblioteksleder, Solvang/Tingbjerg

og Henriette Rye Knudsen, kommunikationskonsulent,

Københavns Kommune

B Ø R N E K U LT U R

Tusinde børn i teatret - med biblioteket

Med integrationsprojektet Sprogportener Københavns Biblioteker f.eks. en aktivmedspiller, når der er fokus på sprogsti-mulering og mulighed for aktivt medbor-gerskab blandt børn og forældre og for-midling af kendskab til bibliotekets man-geartede tilbud til hele familien.

Sprogporten består i opsøgende arbejde iboligområder og samarbejde med lokaleskoler – og retter sig i særlig grad til børnfra 0-4 år og deres familier samt børn frabørnehaveklasse til 3. klasse og deres fa-milier. Nørrebro Bibliotek , Sundby Bibli-otek , Solvang Bibliotek og Tingbjerg Bib-liotek tilbyder både hjemmebesøg og sko-lesamarbejde, mens Ørnevej Bibliotek,Blågårds bibliotek og Sydhavn Bibliotekkoncentrerer sig om skolesamarbejdet.

Københavns Kommunes Integrations-pulje, der finansierer projektet, sikrer, atbiblioteker med mange tosprogede børnkan udøve opsøgende biblioteksvirksom-hed til familier, hvor biblioteksbesøg el-lers er sjældne.

Efter at have fået en tur bag kulisserne var der ”Den tårnhøje hund”, en af dansk børneteaters største publikums-succeser. Foto: Københavns Biblioteker

Et idékatalog fra workshoppen ognotatet til Det Nationale Folkeop-lysningsudvalg er tilgængeligt påwww.denkompetenteborger.dk. Projektet støttes af Styrelsen forBibliotek og Medier som projekt

af overbygningskarakter. Det realiseres som et samarbejde

mellem FOF Århus, FO Århus,VUC Århus, Lærdansk Århus, Folkeoplysningssamvirket og Borgerservice og Biblioteker,

Århus Kommune

Skru op for mulighederne lyder en opfor-dring til unge studerende fra Energi-net.dk i en aktuel kampagne. Sammekonklusion kom vi til ved et internatio-nalt møde i IFLA (den internationale bib-lioteksorganisation) for nylig. Nemlig vedIFLA præsident Ellen Tise’s PresidentialMeeting den 18.-19. februar i den gamleuniversitetsby Stellenbosch, hvor hun erafdelingsdirektør ved universitetsbiblio-teket.

Med udgangspunkt i ‘Libraries drivingaccess to knowledge’, Ellen Tise’s temasom præsident, drøftede 186 deltagere iet par dage aktuelle biblioteksspørgsmålpå baggrund af en række interessante op-læg. Set i fugleperspektiv kom dagene ihøj grad til at handle om betydningen afadgang til viden og de mange former, detsker på i en afrikansk sammenhæng. Fradet lokale niveau til det nationale inkl.problemer omkring brain-drain o.l. Menselvfølgelig drejede det sig også om, hvor-dan bibliotekerne – i Sydafrika og mangeandre steder – overkommer pekuniære,kulturelle og strukturmæssige barrierer ideres indsats for at give adgang til viden.

Sydafrikanske specialister og kolleger in-troducerede bl.a. de mest pågående ud-viklingsopgaver, herunder arbejdet medat få Sydafrikas LIS Transformation Char-

ter i stand. En ny national strategi for Syd-afrikas biblioteker, som er på vej til poli-tisk høring og godkendelse. Siden det nySydafrika fik sin konstitution i 1996, hvorindividets frie ret til viden og kultur stårcentralt, har man på forskellig vis arbej-det for at styrke bibliotekssektoren – detnye charter skal sikre den realpolitiskeforankring.

Også i den afrikanske kontekst rejstesderudover spørgsmål som ‘biblioteketsom medspiller’. F.eks i forhold til at ind-samle, sikre og give adgang til mundtligkultur og gamle fortællinger i samarbejdemed lokalsamfundene. Men også i for-hold til ‘biblioteket som åbent fristed’ ogikke som ’repræsentant’ for magten. Detsidste foranlediget af en biblioteksned-brænding i et township i Balfour-områdetlængere nord på blot ugen forinden. Herfik folks surhed og vrede over lokal politikdem til at brænde biblioteket ned – somsymbol på magten!

I det hele taget var debatten karakterise-ret af biblioteket som vejen til social in-clusion. Tænk biblioteket som et køkken –vel at mærke et samtalekøkken – her errart at være, og alle er velkomne til atkomme og hente inspiration, næring ogopskrifter og til at bidrage med egne erfa-ringer, foreslog Inga Lundén, Svensk Bib-

I N T E R N AT I O N A LT

Skru op for mulighederne

lioteksförenings formand og stadsbiblio-tekar i Stockholm, med et bredt smil i denafsluttende paneldiskussion – inden huninviterede alle til IFLA 2010 i Gøteborg iaugust i år.

Ellen Tise selv var vældig tilfreds medmødet og især over at have fået skabt re-gional opmærksomhed omkring bibliote-kerne som centrale spillere i en vi-densøkonomisk og samfundsmæssig ud-vikling. Hun opfordrede varmt bibliote-karer og fagfolk til alle vegne selv aktivt attage imod den udfordring, der ligger ihendes præsidenttema: Libraries drivingaccess to knowledge.

Forud for Ellen Tise-mødet havde IFLA’ssektion for biblioteksforeningerne, MLAS(Management of Library Associations),hvor jeg er medlem af bestyrelsen, gen-nemført en heldags workshop for afrikan-ske biblioteksforeninger den 17. februar.Her præsenterede vestlige foreningerinkl. jeg selv vores måde at drive forenin-ger og arbejde på. Specielt var mange in-teresserede i DBs konstellation med bådepolitikere og fagfolk. Siden fulgte en in-tens debat, hvor afrikanske problemstil-linger kom på bordet – man vil stort setalle vegne gerne revitalisere og professio-nalisere sine foreninger for at styrke bib-liotekerne, men har de senere år, mener

’Libraries driving access to knowledge’ set i et sydafrikansk og et internationalt perspektiv

26

man selv, været tilbøjelig til at sætte (for)stor fokus på spørgsmål som medarbej-dernes, bibliotekarernes, status og løn-ninger o.l. Det kan tilføjes, at MLAS efter-følgende er blevet kraftigt opfordret af El-len Tise til fremover også at kombinerearbejdsmøder med workshops for regio-nale/lokale biblioteksforeninger. Om vikan love det, overvejes og besluttes påIFLA 2010 i august i Gøteborg.

Da alle andre var rejst hjem eller videre,satte MLAS punktum for biblioteksdage-ne med vores årlige arbejdsmøde. Det varisær koncentreret om samarbejde medIFLA centralt, og de initiativer man pt. ar-bejder med der for at styrke de nationalebiblioteksforeninger verden over bl.a.den kommende World Report om fri ad-gang til viden. Og dertil af et nyt træ-ningsprogram ‘Building Strong LibraryAssociations’ for udvikling og etableringaf biblioteksforeninger i lande, hvor disseer mindre stærke. Derfor deltog i år ogsåJennefer Nicholson, IFLA’s direktør, ogStuart Hamilton, IFLA’s senior policy ad-visor. Hamilton bloggede fra både workshop ogPresidential Meeting – se meget mere påhttp://blogs.ifla.org/stuart/ – dagene 18.-25. februar 2010.

Museumsoplevelser, kulturkommunika-tion og markedsføring lød overskriften,da jeg i dag skulle holde oplæg på muse-ernes efteruddannelse for kommunika-tionsfolk. Jeg har forsøgt at kigge ind i museernefra mit ståsted midt i biblioteksverdenenog stille spørgsmål som: Står museer ogbiblioteker over for samme udfordring?Jeg nåede frem til ét dobbelttydigt svar.

Nej - det er forskellige udfordringer, da deifølge loven har forskellige formål. “Bibliotekerne skal fremme oplysning,uddannelse og kulturel aktivitet ved atstille bøger, tidsskrifter, lydbøger og an-dre egnede materialer til rådighed såsommusikbærende materialer og elektronis-ke informationsressourcer, herunder in-ternet og multimedier.” Og “Museerneskal sikre Danmarks kultur- og naturarvsamt adgang til og viden om denne ogdens samspil med verden omkring os.”

Ser man imidlertid nærmere på museer-nes formål, er loven udspecificeret i insti-tutionstyper:• De kulturhistoriske museer belyser for-andring, variation og kontinuitet i men-neskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.• Kunstmuseerne belyser billedkunstenshistorie og aktuelle udtryk samt densæstetiske og erkendelsesmæssige dimen-sioner.• De naturhistoriske museer belyser natu-ren, dens udvikling, nutidige miljø ogsamspillet med mennesket.

Med de briller er der nok alligevel enstørre overensstemmelse mellem biblio-tekers og museers formål. Der er vægt pålæring, viden og samspillet mellem kul-tur, natur og mennesket. Derfor konklu-derer jeg, at udfordringen i høj grad erden samme: Det handler om at formidle informationog skabe viden.

Hvordan forholder politikerne sig?Inden for det seneste år har kulturminis-teren nedsat to forskellige udvalg, derskal forholde sig til museers og bibliote-kers roller i vidensamfundet.

Nærlæser man de to forskellige kommis-sorier, kan man se, at der politisk læggesvægt på tilgængelighed, interaktion medborgerne samt samfundsmæssige resul-tater.

Derfor mener jeg, at museer og bibliote-ker står over nogle af de samme udfor-dringer med kommunikation, formidling,systematisering af brugerdreven innova-tion og ikke mindst med at få skabt etgrundlag for at kunne målrette tilbudde-ne til fremtidens bruger.

Fælles udfordringDet kræver, at vi (i fællesskab) bliver me-get bedre til at lave markedsundersøgel-ser, og i et etnologisk perspektiv forholderos til hvem brugerne (og ikke-brugerne)er, og hvad deres behov er. Frem for somnu, hvor vi primært måler retrospektivt,på hvad de har brugt og hvor de harværet.

I kulturinstitutionerne, vidensinstitutio-nerne, public service institutionerne ellerhvad vi nu kalder biblioteker og museer,har vi behov for at vide noget mere frem-adrettet om vores brugeres behov. Et be-hov for segmentering, for i fremtiden atkunne leve op til brugernes behov.

Hvordan gør vi lige det?Mit overordnede budskab er, at vi skalskabe rammefortællingen om det moder-ne bibliotek og museum. Og ikke kun for-tælle den til os selv.Det talte vi så en del om,og der kom mangegode eksemplerfrem.

Se mine power-points via minblog på dbf.dk,hvis man også vil selink til de skæve film,tabeller og illustratio-ner, jeg brugte ishowet.

DB-DIREKTØREN BLOGGERTIRSDAG DEN 2. MARTS 2010

http://biblioteksdebat.blogspot.com/

OM FÆLLES UDFORDRINGER FOR BIBLIOTEKER OG MUSEER

Hellen Niegaard,Danmarks Biblioteksforening

Rudersdal står over for at skulle vedtageen ny bibliotekspolitik i foråret. Kommu-nen og dens biblioteker har valgt at tagesig god tid til arbejdet for at sikre reel bor-gerinddragelse i processen.

Forslagets tilblivelseForslaget til en bibliotekspolitik for Ru-dersdal Kommune er blevet til i løbet af2009 i en proces, som har involveret bor-gere, samarbejdspartnere og medarbej-dere under overskriften “På vej til en bib-liotekspolitik. Rudersdal Bibliotekerne ibevægelse – dit liv, dine drømme, dit øn-skebibliotek”.

Processen har givet interessenterne mu-lighed for at komme med synspunkter ogønsker til fremtidens bibliotek i Ruders-dal. Der blev gennemført følgende:• “Biblioteket i dine hænder – byg dit

bib” – et lego-byggeprojekt for børn ogunge

• Spørgeskema på bibliotekets hjemme-side, samt fysisk på bibliotekerne maj/juni 2009

• Mit drømmebibliotek – essay-konkur-rence for to udvalgte 7. klasser

• Fokusgruppeinterviews (i alt 11 borger-grupper (54 borgere heraf 14 under 30 år) og 11 samarbejdspartnergrupper august-oktober)

• Filmen “9 borgere og Rudersdal Biblio-tekerne” – om fremtidens bibliotek i Rudersdal

• Borgermøde den 1. november 2009.

I det efterfølgende arbejde er der lagtvægt på følgende elementer: Borgernesønsker og behov – Biblioteksloven – Sty-relsen for Bibliotek og Mediers nationalestrategi for dansk biblioteksudviklingmed diverse opdateringer – RudersdalKommunes overordnede vision om atvære landets bedste bokommune medgode og alsidige service- og kulturtilbud -kommunens kulturpolitiske værdier.Desuden er vore samarbejdspartnere ogbibliotekernes medarbejdere naturligvisogså blevet inddraget, så alt i alt har detværet en længere proces. Kommunens politik for kulturområdet erde overordnede kulturpolitiske værdier:Mangfoldighed – Kvalitet – Kompetencer– Mod og synlighed – Dialog og samarbej-de – Sundhed, trivsel og livskvalitet – Tra-dition og fornyelse – og disse værdierdanner paraply over kulturområdets for-skellige temapolitikker, herunder biblio-tekspolitikken.

Hvad sker der lige nu?Resultatet af respektive tiltag samt for-melle krav beskrives i en rapport eller ret-tere en ‘Hvidbog’, der også indeholderforslag til bibliotekspolitik. Forslaget tilBibliotekspolitik blev behandlet af Kul-tur- og Fritidsudvalget den 3. februar2010 og blev herefter sendt til høringblandt borgere og samarbejdspartnere.På kommunens og bibliotekets hjemme-side inviteredes alle til at kommentere pådet endelige forslag frem til den 1. april2010. Alle, der har deltaget i processen,har også modtaget hvidbogen med opfor-dring til at kommentere forslaget. Bibliotekspolitikken forventes behandletog godkendt af kommunalbestyrelsenmedio 2010.Bibliotekspolitikken udmøntes efterføl-gende gennem konkrete tiltag, som afta-les i forbindelse med de årlige virksom-hedsplaner, herunder effektuering af ind-

satsfelter med udgangspunkt i bl.a. bor-gernes ønsker og behov.

Det særlige ved RudersdalI Rudersdal har vi en Borgerinddragelses-politik. Og der er en klar politisk forvent-ning om, at vi i virksomhederne tagerborgerinddragelse meget alvorligt. Denproces, vi har gennemført, er ressource-krævende – men det kommer tifold igen. Det er meget givende og inspirerende atmøde engagerede borgere og samar-bejdspartnere i strukturerede forløb, hvorvi rundt om bordet drøfter tanker, idéer,ønsker og behov til fremtidens bibliotek.Vi har udelukkende fået positive og nær-mest overstrømmende tilbagemeldingerfra alle, der har deltaget i selve processen.Jeg kan varmt anbefale andre at lave fo-kusgruppeinterviews og i det hele tagetinddrage borgere og samarbejdspartnerepå forskellig vis – der gives mange ‘lavthængende frugter’, der er lige til at gen-nemføre.

Fokusgrupper - BorgereVi sammensatte borgergrupperne indenfor aldersintervaller, men med geografiskspredning. Interviewene blev afholdt i vo-re forskellige bibliotekshuse, så deltager-ne i mange tilfælde så andet end dereseget lokale bibliotek. Borgerne var gladefor at møde os fra biblioteket, men også atmøde hinanden.

EssaykonkurrenceInvitation til essaykonkurrencen blevsendt ud til skolerne på det fælles skolein-tranet i maj. Fem lærere tilmeldte dereskommende 7. klasser. To klasser blev ud-valgt til deltagelse: 7.b fra Vangeboskolenog 7.b fra Parkvejsskolen. Afleveringsfris-ten var den 15. september og den 7. okto-ber afholdt biblioteket “Drømmebiblio-tek-event” med let traktement, overræk-kelse af check til klassekasserne for delta-

L O K A L B I B L I O T E K S P O L I T I K

Vejen mod fremtidensbibliotek i RudersdalI et årstid har kommunen arbejdet med et forslag til en ny bibliotekspolitik. Borgerne har været medhele vejen for målet er et bibliotek dér, hvor borgerne er. Bibliotekschef Marianne Aastrup fortællerom den meget omfattende proces og dens mange elementer til inspiration for andre kommuner

28

29Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 3

gelse og afsløring af vinderne på bedste“Oscar-vis” på Hovedbiblioteket for de to7. klasser.Hele vinderessayet blev læst op og fik storapplaus og anerkendelse fra de øvrigedeltagere. Lærerne takkede for et forbil-ledligt samarbejde, og eleverne syntes he-le arrangementet havde været fedt.

Filmen“Ni borgere og Rudersdal Bibliotekerne”er for mig noget helt særligt... Jeg lavedeen aftale med en filmmand, ringederundt til nogle af de borgere (geografiskog aldersmæssig spredning), der havdedeltaget i fokusgruppeinterview. Vi optogén aften i ca. 3 timer og vupti – de borge-re rammer bare fremtidens bibliotek indpå en rigtig god måde – filmen varer ca.14 min. og kan ses på www.rudersdalbib-liotekerne.dk

BorgermødeSom afrunding på borgerinddragelsen idenne proces havde vi et rigtig godt bor-germøde den 1. november: Jens Thorhau-ge, direktør for Styrelsen for Bibliotek ogMedier, leverede et scoop af et oplæg –deltagerne var begejstrede – jeg fortalteom proces og resultater, vi så filmen, der

fik stor applaus, og der var temaopdelteworkshops, hvor deltagerne skulle drøftemed udgangspunkt i udsagn/holdningerhentet fra fokusgruppeinterviewene.Et par dage efter Borgermødet modtogjeg et takkebrev fra én af deltagerne. I tak-kebrevet lå et avisudklip: “Johannes Møl-lehave: Jeg gør mig ikke så mange tankerom paradis, det eneste jeg håber er, at derer et bibliotek”.

Da vi i januar/februar 2009 lavede oplægtil procesforløb, havde jeg ikke i min vil-deste fantasi forestillet mig, hvor mangepersonlige og faglige resurser, det villekræve ikke bare af mig, men af alle impli-cerede medarbejdere – men der var storinteresse fra borgeres og samarbejdspar-teres side for at deltage og bidrage, så alleblev inviteret indenfor – og vi har lærtmeget og fået super gode oplevelser ogkontakter. Rigtig mange deltog i lego-byggeprojektet. Vi fik 1248 spørgeskema-svar, vi har gennemført i alt 22 fokusgrup-peinterviews, vi har 50 “Drømmebiblio-tek-essays”, der deltog omkring 50 i bor-germødet, der er skrevet udførlige refera-ter og delrapporter og alt materiale er til-gængeligt på www.rudersdalbiblioteker-ne.dk – om biblioteket.

Indhold og fokusJeg synes, at vi med udgangspunkt i demange input har fået formuleret en nygennemgribende og langtidsholdbar bib-liotekspolitik, der udstikker værdier, ram-mer og retning for bibliotekerne i Ruders-dal Kommune og placerer bibliotekernecentralt i kommunens kulturliv. Se forsla-get på ovennævnte hjemmeside. Fra indholdet kan nævnes:Borgerne skal opleve en fremtidig biblio-teksservice, der er i overensstemmelsemed deres behov, og vi vil fortsætte voresgode udviklingsmode med konkretiseringaf politikken. Vi arbejder med det zone-opdelte bibliotek og har fokus på den en-kelte borger, inspiration, læring, perfor-mance, innovation, engagement, erken-delse, oplevelse, dannelse, deltagelse ogmeget mere for et bibliotek, der er dér,hvor borgerne er.

Marianne Aastrup, bibliotekschef, Rudersdal Kommune

De tre vindere af Essay-konkurrencen Mit Drømmebibliotek blev: Emil, Viktor og Nikolai fra 7b. på Parkvejsskolen i Rudersdal Kommune. Emils drømmebibliotek, der lig-ger 5 minutter fra hjemmet, har masser af plads, spændende nyheder, en flink bibliotekar, musik og -læsetilbud samt muligheder for alle aldersgrupper inkl. aktiverendeleg og oplevelser, vandt førsteprisen

BIBLIOTEK & BORGERSERVICEDu er altid velkommen

Inspirationsoplæg til udvikling af lokale modeller – udsendt imarts måned til alle danske kommuner.

Om samarbejdserfaringer mellem biblioteker og borgerservice-centre i kommunerne og gode råd til dem, der står og skal i gang.

Køb af ekstra eksemplarer: administrationsgebyr + porto.

Se www.dbf.dk – publikationer.

Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen har –med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier – sammen medKonsulentfirmaet Knudsen Syd udarbejdet publikationen omborgerservice og biblioteker.

VELKOMMEN 7.-9. AUGUST 2010TIL IFLA FORKONFERENCE I AALBORG • NEXT GENERATION USERS• NEXT GENERATION SERVICES• NEXT GENERATION

INFORMATION PROFESSIONALS

Program og tilmelding: http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6041 Sponsoring IFLA Sections: Reference and Information Services; Academic and Research Libraries; Genealogy and Local HistoryCo-sponsors: The Danish Library Association

Bøger er igen blevet et statussymbol, og vi er begyndt at læse mere ogat købe flere bøger. Samtidig udråber en trendforsker bibliotekerne tilde nye in-steder. Efter et heftigt årti i forbrugerismens vold er det nem-lig nu blevet tid til eftertænksomhed. Viden og fordybelse er nogle af2010erne hotteste værdier.

“Der er en ny strømning i tiden. Vi har været igennem et årti, hvor tin-gene er gået meget hurtigt og har været meget flygtige og udadvendte. Vi har købt, og vi har smidt ud, og vi har købt nyt igen. Vores forbrughar været eksorbitant og tankeløst, og nu er der kommet et naturligtbehov for at stoppe op, reflektere og gå mere i dybden med tingene. Jegkalder tendensen for den nye nøjsomhed”, siger Kirsten Poulsen, der ertrendforsker og direktør for strategibureauet Firstmove, til journalistBirgitte Rahbek i Berlingske Tidendes Magasin den 20. marts 2010.

Ifølge en undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for avisen, læser 29%af danskerne flere bøger end det var tilfældet for fem år siden. 26% harkøbt flere bøger i 2009 i forhold til 2008. En foreløbig statistik for Regi-on Hovedstadens biblioteker viser samtidig, at bibliotekernes besøgs-tal generelt er steget fra 2008 til 2009, og at interessen for at låne skøn-litterære bøger er vokset.

Det er COOLat læse bøger

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V

UDGIVERADRESSERET

MASKINEL MAGASINPOST

ID: 42781