BOGFORUM: Forfattere på glatis med Adrian Hughes

Haruki Murakami i Danmark • Tine Jørgensen om BF’s udvikling og fokusBudget 2017 • Kaptajnen går fra borde: Erland Kolding Nielsen Interview USA: Biblioteket drivkraft for transformation • Bibliotek 3.0 principperneLeder: EU-dom giver håb for fremtidens læsere

Nr6

. 20

16DANMARKSBIBLIOTEKER

Forside: Klassikerquiz med Adrian Hughes på

Danmarks Bibliotekers bogmessestand 2016 var

igen en kanonsucces.

Foto: Martin Sølyst

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

20 årg., nr. 6 december 2016

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: db@db.dk

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 1: 15 februar 2017

Tidligere numre og artikler

Se www.db.dk

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Annoncer

Formater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.000

ISSN nr.: 1397-1026

Gengivelse af artikler tilladt

med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Biblioteker-

ne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup

(V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge

Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen

(A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder,

Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silke-

borg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og

biblioteksleder, Ikast-Brande

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

De danske biblioteker oplever igen et voksende udlån af titler. Stigningen kommer efter,at udlånet af fysiske bøger i en årrække er faldet. Stigningen i udlånet skyldes blandt an-det, at stadig flere læser digitalt, en udvikling som bibliotekernes tilbud om e-bogsud-lån, eReolen.dk, har en markant andel i.

Jeg er rigtig glad for at kunne konstatere denne tendens i udviklingen, for det betyder, atDanmark bliver klogere. Det sætter samtidig fokus på en af de helt store udfordringer,bibliotekerne har i den nye digitale verden. Bibliotekerne kan nemlig ikke udlåne alle dee-bogstitler, som de gerne vil, men nu er der håb om, at en dom fra EU-domstolen ænd-rer det.

De gældende ophavsretsregler giver bibliotekerne lov til at indkøbe og udlåne alle titler,der er udkommet som fysiske bøger mod behørigt tilskud til de forfattere, der har bøgerstående på bibliotekerne. Reglerne giver bare ikke bibliotekerne den samme ret på e-bogsområdet. En lille håndfuld af de helt store forlag i landet har således, som følge afde gældende ophavsretsregler, valgt ikke at gøre især deres populære forfattere tilgæn-gelige til udlån som e-bøger via eReolen.

Det er brandærgerligt. For i bibliotekerne har vi som altid som mål at få så mange men-nesker som muligt til at læse og derigennem at opnå læring, personlig udvikling og dan-nelse. Præcis som det har været tilfældet i over hundrede år med bibliotekernes udlånaf fysiske bøger, og de digitale e-bøger og lydbøger er med til at nå helt nye målgrupper.

Jeg er sikker på, at en helt ny afgørelse fra EU-domstolen kan ændre dette. Til fordel foralle os, som også holder meget af e-bogen. Dommen siger nemlig, at der principielt ik-ke er nogen forskel mellem udlån af en papirbog og udlån af en e-bog. Dommen må der-for være et vigtigt skridt henimod at få sidestillet de digitale udlån med udlån af fysiskebøger, som vi kender det på bibliotekerne i dag, og i det hele taget som et vigtigt resul-tat på vejen mod en opdateret og tidssvarende ophavsret i hele Europa.

Det er positivt at mærke, at både folketing og kulturminister (Bertel Haarder) er stemtfor at indgå i en dialog om grundlaget, der skal sikre, at også de sidste forlag og deres e-bøger bliver tilgængelige for borgerne via eReolen. De tekniske, økonomiske og juridi-ske løsninger ligger nemlig lige for og er afprøvede af bibliotekerne og de 250 andre for-lag i landet.

EU-dommen bør skabe præcedens for det arbejde, der er i gang i EU med et ‘digitalt in-dre marked’ og en copyrightreform. Som formand for Danmarks Biblioteksforening ogbestyrelsesmedlem i den europæiske copyrightorganisation EBLIDA vil jeg målrettet ar-bejde på, at vi får skabt en fælles europæisk ophavsret som sikrer, at borgerne også fåradgang til e-bøger via bibliotekerne.

EU-DOM GIVER HÅB FOR FREMTIDENS LÆSERE

Erland Kolding Nielsen går på pension …14

Steen B. Andersen, Merete Pryds Helle og Bertel Haarder i debat … 8

Menneskerettigheder & biblioteket i Byparken i Ørestad City … 24

EU-dom giver håb for fremtidens læsere

DBs Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 i Korsør

Nyhedsklip

Budget 2017

Murakami i Danmark

Anne-Mette Kjærbye Jakobsen

Bogforum 2016 slog igen rekord

Michel Steen-Hansen

Fantastisk bogmesse i Gøteborg

Jens Thorhauge

Kaptajnen går fra borde

Stort interview med Erland Kolding Nielsen

Hellen Niegaard

Sammen er vi stærkere

Fra DB Repræsentantskabsmøde i Billund

Lotte Hviid Dhyrbye og Louise Agger Nexø

Bibliotekskompasset rundt

Per Nyeng

Bibliotekarforbundets generalforsamling 2016

Interview med Tine Jørgensen

Hellen Niegaard

Menneskerettigheder & biblioteket

Morten Findstrøm, Mads Bluhm og

Carina Lilli Amund Zingenberg

Litteraturen som digital dannelse i bibliotekerne

Anne Steen Himmelstrup

Kort Nyt

Biblioteker og musik

Scandinavian Public Library lukker ned

Bibliotek 3.0. Speciale får DBC-prisen 2016

Ida Jensen og Henriette Roued-Cunliffe

Pas på folkebiblioteket!

Søren Sørensen

INDHOLD

DB Budget 2017: Der spares fortsat på biblioteket. DB siger det, det samme gør BF: Der skal satses mere påstørre synlighed om bibliotekerne. Læs hvordan ALA har gjort det i USA med kampagnen Libraries Transform. At bogen er lyslevende, viser ny platform på Gøteborgs Bogmesse. Magiens mester, Murakami, mødte en søn-dag aften læserne i Odense. Læs også om bibliotekernes store stand på Bogforum 2016, dens kulturpolitiskedebatter, forfatterinterviews, Dagens Digter og Klassikerquiz med Adrian Hughes.

Erland Kolding Nielsen, sagnomspunden direktør for Det Kongelige Bibliotek, fortæller: Hvad var størst, mestudfordrende og hvilke ministre gjorde hele forskellen.

Bladets læsere ønskes godt nytår og mange stærke læseoplevelser i 2017.Hellen Niegaard

2

4

5

5

6

8

12

14

20

21

22

24

26

27

28

31

Poesimaskinen og ny digital dannelse … 26

DANNELSE, DELTAGELSE OG DEMOKRATI er overskriften på Bibliotekspolitisk Topmøde 2017,

som afholdes den 30. - 31. marts på Comwell Korsør.

Velkommen til to dage med et tæt politisk og fagligt program, udstilling, fest og networking.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I KORSØR! DB.DK/2017

Anna Mee AllerslevMogens Jensen Jane Jegind Bo Lidegaard Christiane Vejlø Kirsten Drotner Mogens Lykketoft

DBs BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE 2017STEDET HVOR KULTURPOLITIKERE OG FAGFOLK MØDES

Topmøde 2017-programmet kan indtil videre byde på følgende:

Politisk debat: Hvad skal vi med de der biblioteker?Mogens Jensen (A), Jane Jegind (V), Anna Mee Allerslev (B) m.fl.

Hvem tager del i det dannede samfund?Bo Lidegaard

Den digitale kultur – trends til tiden?Christiane Vejlø

Skal vi udstyre fremtidens generationer med en digital blyant?Kirsten Drotner

Hvorfor er adgang til information kommet med som et af FNs 17 udviklingsmål?Mogens Lykketoft

SPARKSlagelse modellen som bruger biblioteker og kultur til at skabe uddannelsesparathed i skolerne

PROGRAM OG TILMELDING PÅ DB.DK/2017

[NYHEDSKLIP . . . ]A K T U E LT

5

Danmarks Biblioteksforening har igen

spurgt landets biblioteker om, hvordan

budgetterne for næste år, 2017, ser ud, og

selvom det ser dystert ud med fortsatte

nedskæringer er der dog det lyspunkt, at

lidt færre kommuner end sidste år sparer

på deres bibliotek. Vi kan derfor håbe, at

politikerne har fået øjnene op for, at smer-

tegrænserne er nået for, hvor meget man

kan spare på Danmarks mest besøgte kul-

turinstitution

Hvor mange skal spare?

57% af de biblioteker, der har besvaret un-

dersøgelsen angiver, at budgettet reduce-

res i 2017 i modsætning til 2016, hvor 61%

af bibliotekerne angav at budgetterne blev

reduceret.

73% af de biblioteker, som skal spare, skal

skære op til 3% i budgettet, hvilket stort

set er på niveau med sidste år. Tre biblio-

teker angiver, at de skal spare mere end

8% på næste års budget, nemlig Alberts-

lund, Furesø og Hvidovre kommune.

Sådan rammer besparelserne

Blandt de 52 biblioteker, som angiver, at

budgettet reduceres, oplyser 71%, at der

vil blive sparet på personalekontoen. Det

næstmest udsatte område er bogkontoen

på 27% af de ramte biblioteker, mens mu-

sikindkøbskontoen beskæres på 20% af de

ramte biblioteker.

Tre biblioteker oplyser, at der på grund af

de mindre budgetter vil blive lukket filialer,

nemlig i Høje-Taastrup, Odense, Helsingør

og Aalborg.

Andre tiltag

16 af bibliotekerne oplyser, at der planlæg-

ges etablering af nye åbne biblioteker,

uden bibliotekarbetjening. Kun tre steder

sker det som led i en besparelse.

40% af bibliotekerne angiver at have en

øremærket pulje til udviklingsprojekter i

2017, og op imod 70% af disse forventer,

at udviklingsprojekterne føres ud i livet

med hjælp fra ekstern finansiering, hvor

Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje

er den største eksterne bidragsyder.

Svarene er modtaget i oktober og novem-

ber måned, og samlet set har 91 kommu-

ner svaret på undersøgelsen; Esbjerg sam-

let for både sig selv og Fanø, som man har

overenskomst med, og der arbejdes såle-

des med svar fra 90 kommuner. Enkelte

kommuner meddeler at budgettet endnu

ikke er offentliggjort og endeligt udmøn-

tet. Resultaterne skal alene ses som en

tendens og et fingerpeg om biblioteksbud-

get 2017. Følgende kommuner har ikke

svaret på undersøgelsen: Odder, Solrød,

Struer og Thisted.

/MHL

ber. Bertel Haarder (V) blev afløst som kul-

turminister af Liberal Alliances Mette

Bock. Hun er opstillet for LA i Sydjyllands

Storkreds, formand for Grænseforeningen

og bl.a. medlem af bestyrelsen for Syd-

dansk Universitet. Den ny kultur- og kirke-

minister har tidligere bl.a. været chefre-

daktør på JydskeVestkysten og program-

direktør i DR. Mette Bock er cand.scient.

pol. og mag.art. i filosofi og har bl.a. været

udenrigsordfører, udviklingsordfører, me-

dieordfører og kirkeordfører.

Danmarkskanon - #HvadErDansk. Ber-

tel Haarder nåede at blive den længst sid-

dende minister i Danmark med hele 7.906

dage som minister siden systemskiftet i

1901, hvor parlamentarismen blev indført.

Haarder fik sin første ministerpost i 1982

som undervisningsminister under statsmi-

nister Poul Schlüter (C). Siden blev han

bl.a. integrationsminister fra 2001 i Anders

Fogh Rasmussens (V) første regering. Han

blev senest i 2015 under Lars Løkke som

statsminister udpeget til kultur- og kirke-

minister.

Mest omtale fik Bertel Haarder som kultur-

minister med sin Danmarkskanon, som

også de danske bibliotekers brugere og

DB bakkede om op. Her skal danskerne

mellem 20 forskellige forslag udvælge

hvilke samfundsværdier, traditioner eller

bevægelser, der har formet os i Danmark.

Mandag den 12 december 2016 vil den en-

delige Danmarkskanon blive offentliggjort

på www.danmarkskanon.dk. På billedet

overrækker DB direktør Michel Steen-Han-

sen kulturministeren de tusindvis af kort

indleveret via folkebibliotekerne landet

over.

EU-Domstolen i Luxembourg har af-

gjort, at der principielt ikke er nogen for-

skel mellem udlån af en papirbog og udlån

af en e-bog. Sagen var anlagt af den Hol-

landske biblioteksforening, Netherlands

Association of Public Libraries (VOB), mod

the Dutch Public Lending Right Office (Sti-

chting Leenrecht)).

Dommerne fulgte dermed anbefalingerne

fra den europæiske generaladvokat fra ju-

ni i år. Læs formand for DB, Steen B. An-

dersens (A) leder.

Afløsning i Nybrogade 2. Den nye rege-

ringsdannelse betød, at der var byttedag i

kulturministeriet mandag den 28. novem-

Foto: Michael Hartz Larsen

DBs Budgetundersøgelse: Fortsat nedskæring på bibliotekerne

Størrelsen af budgetreduktionerne i 52

kommuner i 2017 set i forhold til sidste

års undersøgelse

Besparelse 2017 2016

Op til 1% 29% 35%

1-3% 44% 36%

3-5% 17% 20%

5-8% 4% 5%

Mere end 8% 6% 4%

Se Budget 2017-udviklingen i de enkelte

kommuner: www.db.dk/budget2017

Foto: Steen Brogaard

6

Søndag den 30. oktober 2016 var en dag, mange i Odense hav-de set frem til. Den japanske succesforfatter, Haruki Mura-

kami, kom til byen for at modtage dens store litteraturpris, Dan-marks største litteraturpris på 500.000 kroner. Prisen er, trodsforholdsvis få år på bagen, allerede tildelt store forfatternavnesom Paulo Coelho, J.K. Rowling, Isabel Allende og Salman Rush-die. Murakami modtager prisen for sin fortælleevne. Den har påmange punkter lighed til H.C. Andersen og hans eventyr. Ifølgepriskomitéen faldt valget på Haruki Murakami, fordi det er læ-serens forestillinger om køn, identitet, fantasi og realisme, sombliver udfordret i begge forfatterskaber. Og fordi Murakamis for-

tællinger balancerer smukt mellem humor, livsglæde og melan-koli, hvilket begejstrer læsere i hele verden.

En sky superstjerne

Da en anden verdensforfatter, Salman Rushdie, i 2014 modtoglitteraturprisen og også gæstede Hovedbiblioteket i Odense, vardet med stort sikkerhedsopbud og en minutiøs plan for besøget.Dette års besøg var også planlagt til mindste detalje, men mødetafspejlede i høj grad også den litterære superstjernes forhold tilsin omverden. På Murakamis eget ønske skulle interview og op-læsning foregå uden stort anlagt medieopbud og uden for me-get pomp og pragt.

En af verdens meget læste forfattere, japanske Haruki Murakami, gæstede iflere dage Odense for at modtage Hans Christian Andersen Literature Award.Han fik prisen for sit forfatterskab og for det litterære slægtskab med den be-rømte danske eventyrdigter. Under besøget havde knap 200 af hans danskelæsere mulighed for at opleve en ellers sky forfatter ved en times unik begi-venhed på Hovedbiblioteket.

MURAKAMI I DANMARKDa magiens mester kom til Odense

L IT T E R AT U R P R I S

Odenses bibliotekschef Kent Skov Andreasen byder HarukiMurakami velkommen. På scenen ses også SDU-lektor SørenFrank, der interviewede ham, og hans danske oversætterMette Holm. Foto: Jacob Keinicke

7

Interessen for hans besøg i Odense var enorm. Både fra læsere,landsdækkende medier og det store udland. Endda fra forfatte-rens eget hjemland, hvor et offentligt møde med Murakamilangt fra er en almindelig begivenhed. Af hensyn til de fysiskerammer og tiden, der kunne bruges på biblioteket, endte delta-gerantallet på knap 200 deltagere. Men “Vi kunne have været1.000”, sagde bibliotekschef, Kent Skov Andreasen blandt andeti sin velkomsttale, hvilket hastigheden, hvormed billetterne tilbiblioteksbegivenheden blev solgt, også vidnede om. På mindreend fem minutter var alt udsolgt.

Fra jazzbar til superforfatter

Populariteten står i kontrast til forfatterens egen selvvalgte di-stance til offentligheden og rampelyset. Mange ord og tolknin-ger er skrevet om hans litteratur, men personen Murakami fin-des der ikke mange oplysninger om, og det er ikke tit, han op-træder ved offentlige begivenheder.

Murakami er født i 1949 i Kyoto i Japan og voksede op i Kobe i ethjem, hvor begge forældre underviste i traditionel japansk litte-ratur. Han har en uddannelse i teaterkundskab på sit CV, ogåbnede efter endt uddannelse en jazz-bar i Tokyo sammen medsin kone, Yoko Takahashi. Generelt giver Haruki Murakami ud-tryk for, at den vestlige verdens kultur, litteratur og musik harpåvirket og inspireret ham i både livsførelse og til dels i forfat-terskabet. I 1982 var hans forfatterskab så etableret, at han solg-te jazz-baren og slog sig ned som forfatter på fuld tid ifølge Lit-teratursiden.dk.

Nok kan han synes tilbageholdende for offentligheden, menmed ordet i sin magt har han dog ved tidligere lejligheder vist, athan ikke står tilbage for at ytre sin mening om politiske emner,bl.a. da han modtog Jerusalem-prisen i 2009.

Moderne magiker på mange sprog

Ordet “magi” bruges ofte i anmeldelser af Haruki Murakamisudgivelser. Hverdagen og virkeligheden tilsættes en dosis magi,hvormed fortællingen bliver både genkendelig og forunderlig påsamme tid. Både Andersens og Murakamis værker finder sted ien velkendt verden, men indeholder flere elementer, som vi fak-tuelt kan sige ikke kan lade sig gøre – for Andersen det traditio-nelle eventyr og for Murakami en postmoderne legeplads, hvorderes stærke fortælleevne fanger læseren og tager denne medind i historien.Haruki Murakami har udgivet flere end 10 romaner, flere novel-lesamlinger og en række essaysamlinger, som er oversat til over50 sprog.I sin takketale tog Murakami afsæt i H.C. Andersens Skyggen fra1847 og drog paralleller til sit eget litterære univers.

I svanehøjde med Andersen

og øjenhøjde med læserne på biblioteket

Hvor prismodtagerne ifølge priskomiteen skal være “i svanehøj-de” med den gamle fynske digter, er et andet vigtigt elementomkring prisuddelingen, at forfatteren kommer i øjenhøjdemed sine læsere – og dette sker på biblioteket.

De kommercielle parter bag prisen deler Odense Bibliotekernesønske om at skabe et møde mellem læsere og forfatteren i inti-me rammer. Et ønske som falder fint i tråd med Odenses biblio-tekers selvforståelse som en stærk kulturel medspiller i Odense,hvor biblioteket er den naturlige kommunale arena for litterærebegivenheder. Som litteraturkonsulent og bibliotekar MichaelLinde Larsen har formuleret det: “Det giver stor værdi for voresbrugere, at vi kan tilbyde dem så unikke forfattermøder i voresby. Og at de ved disse lejligheder også selv får mulighed for athøre og spørge forfatteren om hans eller hendes tanker bag deskrevne ord.”

Arrangementet på biblioteket modtog efterfølgende stor ros frabåde deltagere, medier og repræsentanter fra officielle kulturel-le institutioner. Som optakt til arrangementet havde bådeOdense Bibliotekerne, Fyens Stiftstidende og Folkeuniversitetet iOdense arrangeret foredrag og debatter, hvor forskellige sider afMurakamis forfatterskab og person var i fokus, bl.a. via hansdanske oversætter Mette Holm. Interessen for Murakamis besøgsyntes at være større end tidligere år og at have fanget hele by-en, hvilket tydeligt kom til udtryk i efterspørgslen til alle arran-gementer.

Hvem, der er den næste forfatter i H.C. Andersens svanehøjde,er endnu uvist, men Odense Bibliotekerne satser på endnu en-gang at kunne give de danske læsere muligheden for et uniktforfattermøde i 2018.

ANNE-METTE KJÆRBYE JAKOBSENKommunikationskonsulent

Odense Bibliotekerne

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 6

HANS CHRISTIAN ANDERSEN LITERATURE AWARD 2016

Murakami, der flere gange er nævnt som mulig modtager afNobelprisen i Litteratur, har ifølge sit danske forlag, Klim,foreløbig fået udgivet otte romaner, en novellesamling og etselvbiografisk essay om at løbe og skrive på dansk. Foto: Victoria Mørck Madsen/FS.

“Inspiration? Nej, jeg drømmer det hele.

B OG M E S S E 2 016

Ibibliotekerne har vi tradition for at samarbejde og gøre fællesfront, alt sammen for at skabe gode oplevelser for borgerne.

Således også på årets Bogforum, hvor Danmarks Biblioteksfore-ning og 19 af landets biblioteker – støttet af sponsorer m.fl. –skabte liv på den store stand, vi kalder DANMARKS BIBLIOTE-KER med tilbud til fagfolk og læsere. Igen i år viste de tusindvisaf messebesøgende stor interesse for standens debat- og littera-turprogram samt de særlige tilbud som eReolen.dk og Poesima-skinen.

Faglig Fredag stod i bibliotekspolitikkens navn med debatterom bl.a. Bibliotekets ny fortælling, Dannelse og folkeoplysningog Skåltaler for biblioteker & forfattere. Debattørerne var her

8

Bogen lever og har det godt.

Bøger og forfattere trækker

mange mennesker af huse.

Bogmessen blev i år besøgt af

mange tusinde flere end sidste

år og nåede op over 34.000

besøgende.

Også på den store biblioteks-

stand, DANMARKS BIBLIOTEKER,

var der liv og glade dage med

massevis af indslag og stort

publikumsbesøg i alle dagene

fra den 11. til 13. november.

BOGFORUM 2016SLOG IGEN REKORD

B OG F O RU M 2 016

9

kulturministeren, to kulturordførere og flere kommunalpoliti-kere og udvalgsformænd, formændene for Forfatterforeningen,Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening samtandre fagfolk og -chefer.

Lørdag og søndag karakteriseredes i sagens natur af forfatter-møder og -interviews flere gange i samarbejde med Litteratursi-den.dk. Af debatter om forfattere i den offentlige debat, de soci-ale mediers formidlingsmuligheder, om biblioteket som sted fordannelse, om fælleslæsning, om lektøranmeldelser og forskelli-ge litteraturindslag, herunder et par fine musikoplevelser. Hver dag kl. 13 flokkedes publikum til Klassikerquiz med AdrianHughes og hans særlige quizhold bestående af forfattere og an-

meldere. Alle dage blev afsluttet af møde og oplæsning med Da-gens Digter.

Hver dag kunne publikum under Klassikerquizzen gætte medog havde mulighed for at deltage i en lodtrækning om et bogga-vekort på 500 kroner. Svaret var: Emil fra Lønneberg af AstridLindgren. De tre heldige vindere er: Malthe Rugberg, Ole Øster-by og Bodil Klauman. De har fået besked direkte via SMS.

På gensyn til næste års bogmesse, som finder sted den 10.- 12.november 2017.

MICHEL STEEN-HANSEN

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 6

B OG F O RU M 2 016

10

Forfatterne Anna Grue og Lone Theils til venstre, og Jesper Stein og Kristina Stoltz til højre udfordres af Adrian Hughes.

Klassikerquizzen og en sprudlende Adrian Hughes kaldte på latter og spænding.

Faglig fredag stod i politikkens tegn. Her udfordredes kulturminister Bertel Haarder (V)i en debat med DB formand Steen B. Andersen (A) og forfatter Merete Pryds Helle ombibliotekernes muligheder for at udlåne e-bøger på samme vilkår, som vi kender frade fysiske bøger. En debat som satte sig spor, da ministeren ugen efter var i samrådom netop dette spørgsmål. Vigtigt, for det er jo både bibliotekernes og DB som inte-resseorganisations opgave at sætte dagsordenen. Vi havde også en del kommunalpo-litikere på standens scene, hvilket gav os alle et fantastisk indblik i de mange for-ventninger, som kommunernes folkevalgte har til bibliotekerne.

Dagene bød også på faglige debatter om, hvordan bibliotekerne køber ind og vælger,hvad de skal købe, hvordan man skaber moderne litteraturformidling på mange for-skellige platforme, samt hvilken rolle den gode litteraturformidler spiller i mødet mel-lem bog og læser.

Vores tre dage i Bella sluttede hver dag med Vild med digte - Mød dagens digter.Spændende indslag som sammen med de legendariske klassikerquizer er standensto signaturindslag.

På fotoet ses digteren Maria Gerhardt som skulle læse op af sit værk Amagermeste-ren og interviewes af Michelé Askja Hvarregaard. Lyrikeren Rasmus Nikolajsen læste lørdag op af sin roste Tilbage til unaturen underet superinterview af Thorbjørn Zeuthen Tirsted. Lige så hårrejsende poetisk, som vi lagde ud fredag, sluttede vi sceneaktiviterne afsøndag, hvor Signe Gjessing læste op fra Blaffende rum nænnende alt og gav et ind-blik i sit indre liv og viste, hvorfor hun er en klar lysende stjerne på den poetiske him-melhvælving, fint guidet af interviewer Johan Rosdahl og med besøg af Poesiklub-ben Ordlyd fra Tårnby Bibliotekerne./MS-H

Fotos: Martin Sølyst

Bag den store stand C3-003A står:

Bibliotekerne i Albertslund, Ballerup,Frederiksberg, Frederikssund, Glad-saxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hille-rød, Holbæk, København, Lyngby-Taar-bæk, Næstved, Odense, Roskilde, Sla-gelse, Tårnby, Vejle og Aalborg i sam-arbejde med DB.

Med støtte fra BF, HK, BCI/LammhultsBiblioteksdesign, Systematic og DBC.

11

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 5

12

A N D R E M E S S E R

Gøteborg at trække mellem tre og fire gange så mange besøgen-de og fire gange flere udstillere end BogForum i København, selvom de to messer har næsten lige mange år på bagen? Mit bud erenkelt. Bogmessen har et langt bedre program og er meget bed-re markedsført. Der har åbenlyst været en positiv udviklingsspi-ral: Hvis man er i branchen og vil noget, må man være her.

Bibliotekerne er her stadig i stort tal, selvom ordet er gledet udaf navnet. Bogmässan er i lighed med Bogforum kommercieltdrevet, og der er og har været flere forretningsmæssige musklerbag Bogmässan. Messen startede i 1985 som en biblioteksmes-se med 5.000 besøgende. Året efter blev det til Bok och Bibliotek,som efter bare fem år tidoblede det første besøgstal. En del afforklaringen herpå er nok samarbejdet med den topprofessio-nelle arrangør Svenska Mässan.

Der er også noget at komme efter. 836 stande, 4.190 arrange-menter, hvis man regner præsentationer på standene med.

Heraf 422 egentlige seminarer med 870 forelæsere. Og bøgerneselvfølgelig. Selvom vi godt kender statistikken over bogudgivel-ser, så er det overvældende fysisk at se så stor en del af dempræsenteret på én gang i så blomstrende mangfoldighed. At derfindes så mange værker med arkitekturhistoriske emner, såmange spændende lokalhistoriske værker, så stort et udvalg afspændende, nybrydende skole- og lærebøger etc. Bogdød? Nej!En forandret platform for bogen? Ja! Den fysiske bog har stadiget enormt publikum, det viser messen. Og det er stimulerende atse, hvor godt bogen kan markedsføres.

Hvad gør de anderledes i Gøteborg?

Hvordan er det muligt i en gammel industri- og handelsby som

Bogdød? Nej! En forandret platform for bogen? Ja!Hvis man er bekymret for bogens fremtid, kan det være en god idé at besøgebogmessen i Gøteborg. År efter år har messen omkring 100.000 besøgende. Og det er vel at mærke et bredt udsnit af den svenske befolkning. Alle alders-grupper og et bredt udsnit af etniciteter.

FANTASTISK BOGMESSE I GØTEBORG

13

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 6

Scener og torveSpredt ud over de store messehallers næsten endeløse rækker afstande er der torve og scener, hvor der er temapræsentationerog foredrag. Der er Biblioteks- og fortællerscenen, et spænden-de nyt arkitekturtorv, Staden, med fine præsentationer af by-plansudfordringerne i Gøteborg. Der er et voldsomt besøgt Psy-kologitorv, der diskuterer mange udbredte diagnoser. Der er Lit-teraturscenen, De litterære selskabers scene, Seriescenen, Ungscenen, Børnetorvet, Havescenen og mange flere.

Et af de mest spændende torve er Forskertorvet. Det er de sven-ske universiteter, der naturligvis alle har stande, der her præ-senterer aktuel forskning enten ved forelæsninger eller paneldi-skussioner. En interessant debat var fx om demokratiets driv-kræfter historisk og aktuelt. Historisk har kollektive bevægelserspillet en stor rolle. Nu er det mere sociale medier på et anarkiskstyret internet. De institutioner og greb, vi har haft til at håndte-re økonomiske, sociale og kulturelle problemer med, fungererikke så godt længere. Og hvad betyder den postfaktuelle ten-dens for demokratiet? Der har altid været en sammenhæng mel-lem demokrati og viden, og der er behov for at genskabe autori-teten. Det kan bl.a. ske ved at skabe lokale kundskabsbaser,mente en forsker uden at nævne biblioteket!

Det tematiske samarbejde mellem forskellige udstillere på sce-nerne, tror jeg, er en af de afgørende grunde til succesen. Og

skarpt fokus på ét overordnet tema. I år ytringsfrihed, som enmarkering af 250-året for den første svenske ytringsfrihedsfor-ordning, verdens første. Markeret med et stort udbud af talerefra hele verden, der gav et billede af de aktuelle udfordringer forytringsfriheden. Hatten af for Sverige og Bogmessen.

JENS THORHAUGEjensthorhauge.dk

Fotos: Niklas Maupoix

Bildning – dannelse – er næste års hovedtema på Bokmässan.Den afholdes i dagene 28. september til 1. oktober 2017 og har til-lige fokus på Finland og landets 100 årsjubilæum som selvstæn-dig nation. Følg med på https://bokmassan.se

B O K M Ä S S A N 2 0 1 6

Folkemylder på messegulvet.

Trængsel hos psykologerne på Psykologitorvet.

Bokmässan 2016 præsenterede for første gang, i samarbejde med Sveriges Internationella Bib-lioteket, Mångspråkstorget. Med litteratur på 40 af verdens sprog og med særligt fokus på bør-nebøger.

Livet, kunsten og kærligheden var i centrum, da Patti Smith, den verdensberømte amerikanskekunstner og forfatter, var på scenen på bogmessen i Göteborg den 22. september.

14

Erland Kolding Nielsen, sagnomspun-den direktør for Det Kongelige Biblio-tek i godt tre årtier, går fra 1. februarpå pension.

Hvad var størst, mest udfordrende oghvilke ministre gjorde hele forskellen– og giver sammenlægningen med SBoverhovedet mening?

Danmarks Biblioteker mødte chefenfor Københavns havns smukkeste ogmest markante bygning den 14. sep-tember 2016.

På en af årets sidste augustdage gik hyppige mails fra Vartov til DetKongelige Bibliotek (KB) om et interview midt i september. Bag-

grunden: At Erland Kolding Nielsen, 70 år i januar 2017, slutter somchef for landets største bibliotek. Men da solen onsdag den 14. sep-tember kl. 13.30 i den skønneste sensommer i flere år bragede ned overtopchefens hjørnekontor øverst i Den Sorte Diamant, havde dagsorde-nen taget et ordentligt ryk. To dage før meddelte Kulturministerietnemlig, at Danmark per 1. januar 2017 får ét samlet nationalbibliotek.Det Kongelige Bibliotek (KB) og Statsbiblioteket (SB) slås sammen.Chef bliver Statsbibliotekets direktør Svend Larsen, der dog er konsti-tueret allerede fra den 15. september.

Sidste dag som chef

På kontoret dén onsdag var der imidlertid alligevel ikke tale om sidstearbejdsdag for Erland Kolding Nielsen. Han arbejder støt og roligt vi-dere frem mod pensionsdagen og en utvivlsomt stor afskedsreceptionkun afbrudt af behandling af en nyligt konstateret kræftsygdom. Kon-toret skal rømmes og tømmes for de omtrent meterhøje bog- og pa-pirstabler, processen var blot lige påbegyndt. “Min opsigelse indsendte jeg til departementschefen i juni måned,hvor departementschef Marie Hansen og jeg aftalte, at udmeldingen afmin pensionering først skulle ske efter sommerferien. Nu bliver der jomed samlingen af KB og Statsbiblioteket så ikke tale om, at stillingenskal slås op”, fortæller Erland Kolding Nielsen, mens vi bænker os ommødebordet og en kop stærk kaffe.

De store resultater og udviklingen

Det Kongelige Bibliotek har med Erland Kolding Nielsenved roret i de forløbne 30 år gennemgået en kolossal ud-vikling. “Uden sidestykke i historien”, fastslår han selvglad og ubeskedent med et smil. “Det har været en storglæde og forpligtelse, ja nærmest et kald, at have ydetmit bidrag til udviklingen – herunder at forøge National-bibliotekets og Universitetsbibliotekets fysiske og digita-le samlinger og tjenester i nutiden med henblik på efter-tiden, at udvikle Det Kongelige Bibliotek som nationalkultur- og forskningsinstitution og at forbedre vilkår ogadgang til KB’s enestående kulturarv både for de fastebenyttere og for danskerne som helhed.”Biblioteket befinder sig i en god fase, fortæller den af-gående direktør. Man er kommet halvandet år ind i den

KAPTAJNEN GÅR FRA B

I N T E RV I E W

nye rammeaftale, der ligger en plan for økonomien i de nærme-ste år, og alle lederstillinger er besat. Så nu vil han fokusere påafslutning og overdragelse af en række af de opgaver, som haner involveret i.

Hvor har KB’s rolle som nationalbibliotek ændret sig mest markant, siden du tiltrådte som direktør for 30 år siden?

“Det har det på tre områder. Dels er der jo kommet en rækkenye materialetyper til både fysisk og digitalt. Både inden for oguden for pligtafleveringsområdet. KB er i dag nationalbibliotekfor en lang række materialetyper, som ikke falder inden for pligt-afleveringsordningen. Det andet er selvfølgelig det digitale, hvorvi fordelte i hoved- og sekundæransvarsområder med Statsbib-lioteket gennem den nye pligtafleveringslov fra 1997. Og det

tredje er helt klart, at KB, nationalbiblioteket, har udviklet sig tilat være en stor kulturinstitution.”

Hvordan vil du beskrive denne sidste udvikling nærmere?

“Det Kongelige Bibliotek var i forvejen en forskningsorganisati-on, men i dag er det også en stor kulturinstitution baseret på for-midling af nationalbibliotekets samlinger ‘at large’. Jeg har fraførste færd haft den opfattelse, at nationalbiblioteket er megetmere end de danske bøger og meget mere end et traditioneltforskningsbibliotek. Det handler om nationens kulturarv, og detbetyder blandt andet, at en række ting skal formidles mere mål-rettet. Også alle de materialer man ikke i almindelighed tænkerover, eller som man i sagens natur ikke kan komme til. Mange mennesker er interesseret i kulturarven, og det har stået

15

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 6

ORDE

E R L A N D KO L D I N G N I E LS E N

“Der SKAL investeres i udvikling af modta-gelse, accession, bevarings- og formidlingssy-stemer for den digitalt fødte kulturarv! Det kanman ikke komme uden om. Det kan vi ikke kla-re selv. Hverken nu eller om fem eller ti år. Detmå kræve ekstra bevillinger.

Foto: Fotografisk Atelier, DKB

16

mig klart fra første øjeblik, at KB som nationalbibliotek skulleudvikles for andre end dem, der kommer og udnytter biblioteketpå traditionel maner. Enten til forskning eller studier. Det er såsket både fysisk og konceptuelt. Med udvidelsen og Den SorteDiamant og med de mange, mange publikumsorienterede til-bud af meget høj kvalitet, som KB i dag tilbyder, som f.eks. In-ternational Forfatterscene”, uddyber Erland Kolding Nielsen.

Han fortæller videre, hvordan Det Nationale Fotomuseum blevgrundlagt i 1996 som en museal overbygning på Billedsamlin-gerne og Museet for Dansk Bladtegning i 1998-99 i forbindelsemed en omfattende national indsamling af bladtegninger, der iuddrag eksponeres på Bladtegnergangen. Og gennem Hånd-skriftsamlingerne er man de facto Danmarks litteraturmuseum. Mindre koncerter er blevet foranstaltet siden 1980’erne, og detindgik i planlægningen af udvidelserne på Københavns Havne-front, at netop de museale og kulturelle opgaver ud over nye fa-ciliteter til forskningsbetjening og andre biblioteksformål skullehave særskilte faciliteter. Og så var der ønsket om en sal til mu-sikken. “Og i den forbindelse vil jeg godt understrege – fordi jeg er ble-vet opmærksom på, at der ikke er mange, der ved det – at etsærligt område for nationalbiblioteket er musikområdet: Vi erDanmarks nationale musikbibliotek.”

Musikken og Det Kongelige Bibliotek

At KB i dag står stærkt på musikkens område, er ikke en giventing. Det gælder f.eks. ikke de tre andre nordiske nationalbiblio-teker, men er lidt af en tilfældighed eller som Erland Kolding Ni-elsen formulerer det “skæbnens tilskikkelse”, da KB siden 1813har indsamlet musikmateriale. Også selv om området dengangikke var underlagt pligtafleveringsloven.

“Fra 1842 vokser musiksamlingerne kolossalt, Musikafdelingenblev oprettet i 1878, og på den baggrund har man så indsamletog centraliseret alt. Og alt det mere sjældne og kostbare er medtiden gået fra Det kgl. Teater til KB. Vi har f.eks. også overtagetmusikforlagets Wilhelm Hansens enorme arkiv gennem Kultur-værdiudvalget. Og vi har bevaret alt, ligesom vi har indsamletarkiver og samlinger også fra musikforeninger, private ama-tørorkestre og andre musikorganisationer, for ellers ville mate-rialer og viden gå tabt til skade for forskningen og musiklivet.”

Denne opgave, fortæller den afgående direktør, er ikke forståetallevegne i hverken offentligheden eller politisk. “Det er måsketil dels vores egen skyld, men så vil jeg i hvert fald sige, at nu harjeg bidraget til, at det ikke længere kan misforstås. Det er et spe-cielt område, og det var også det, der lå i baghovedet på mig, dajeg i sin tid argumenterede for, at vi skulle have Dronningesalen,den multifunktionelle sal, som skulle bygges på musikkens præ-misser, men så i øvrigt også kunne bruges til alt det andet.”

Du har virkelig været musikkens talsmand...

“Det ved jeg godt. Kronen på værket var, at jeg fik – foreløbigt nufor ti år – forlænget ekspertisen bag Carl Nielsen Udgaven, somvi gennemførte på både tid og budget, i form af Dansk Center forMusikudgivelse. Som en lille forskningsenhed i tilknytning tilbåde musikområdet og forskningsafdelingen.”

Den første store opgave

Den første store udfordring blev Erland Kolding Nielsen kon-fronteret med allerede ved både ansættelsessamtalen og -mø-det i december 1985, hvor han begge gange mødtes med da-værende kulturminister Mimi Stilling Jakobsen (CD) og davæ-rende departementschef Harder Rasmussen. Det handlede bl.a.om Det Kongelige Biblioteks pukler. KB var fire år bagud i kata-logiseringsleddet, og det blev der klaget over.

“Alle var klar over, at KB var bagefter alle andre: Det tog hele fi-re år at katalogisere danske bøger. Man havde konstant en puk-kel på fire år, mens man på det udenlandske område og på uni-versitetsområdet havde en pukkel på 1,5 år. Det vil sige, at manbrugte enorme ressourcer på at finde de ting frem, som bruger-ne og publikum ville have, som var kommet inden for de sene-ste år. Og det medførte jo også stigende krav og pres fra katalo-giseringschefen over for ledelsen om at få flere ressourcer. Hvad vil du gøre ved det, spurgte ministeren. Mit svar var klart. Den hurtigste temporære løsning, sagde jeg,er at snøre puklen af og begynde med de helt aktuelle. Og såsætte særskilte ressourcer af til at afvikle puklen. Og det var det,jeg gjorde. Og så i øvrigt at reducere omkostningerne til katalo-giseringsniveauet, for jeg regnede ud, da jeg kom – og jeg kunnesimpelthen ikke forstå det i flere år – at omkostningerne til kata-logisering var steget med 300% fra 1977 til 1985. 300% og pro-blemerne var ikke løst! Og daværende katalogiseringschef, IllaSteensgaard, stillede da også hos mig og forlangte flere ressour-cer til katalogisering, fordi hun havde disse pukler. Hun kunneikke slet forestille sig, at det kunne omlægges, og at der kunnevære noget galt med katalogiseringsniveauet, og vore veje skil-tes siden.”

Erkendelsen af, hvorfor det kostede så meget, gik ikke op for dennye leder af Det Kongelige Bibliotek, før han i september 1988besøgte universitetsbiblioteket på Hawaii, hvor en ny chef derogså kæmpede med katalogiseringspukler, vedgår Kolding Niel-sen: “Han havde analyseret sig til, hvad en katalogisering skullekoste, men hans folk sagde, at de skulle have mere. Han svare-de, at der må tages udgangspunkt i de midler, der er og skarhårdt og brutalt ned; ud røg dem, der ikke ville acceptere det.Dér gik der en prås op for mig – om den uansvarlige indførelseaf de anglo-amerikanske katalogiseringsregler i de danske bibli-oteker på ledelsesplan – i 1977. Ingen chef havde interesseret sigfor, hvad det kostede”, siger Erland Kolding Nielsen med stor in-dignation. “Den uansvarlige indførelse af reglerne uden at til-passe niveauet efter bevillingerne medførte en omkostnings-stigning, fordi katalogiseringscheferne ikke blev holdt i tømme –udgiftsmæssigt førte det til en stigning på 300%. Jeg blev frygte-lig upopulær, især i Sektion II-kredse (bibliotekarer ansat vedforskningsbiblioteker), for det er jo en del af deres ideologi ogidentitet. Men tiden har givet mig ret.”

“Accession og katalogisering var således totalt adskilt, og det varnoget, vi hurtigt analyserede os frem til: Det duede ikke. Om-kostningsniveauet var tilsvarende enormt højt. Lægger vi kata-logisering og accession sammen, lykkedes det os i løbet af deførste fire-fem år at reducere omkostningen med 75% til 25% af,hvad den var tidligere. Også forklaringen på, at vi kunne klarenedskæringer. Men det var jo op ad bakke. Problemet var, at

I N T E RV I E W

E R L A N D KO L D I N G N I E LS E N

17

eventuelle senere publikationer som emeritus. Om der bliverlejlighed til det, er dog uvist, for den cancer, som blev konstate-ret i sommer, har vist sig at være uhelbredelig. Det håndterer Er-land Kolding Nielsen med en næsten morbid humor. “Sådan erjeg, det er svært at lave om på sig selv”, konstaterer han med etlangt blik ud over bogstablerne og ud på den formidable udsigtover Københavns Havn ned mod Langebro.

Hvordan kan nationalbiblioteket på sigt opretholde det sammeserviceniveau for de digitale områder som for de fysiske samlin-ger? Hvor ser du de tre største udfordringer for KB – for biblio-tekerne - i dag?

“Det er alene et spørgsmål om lovbestemmelser og ophavsret.Det digitale bibliotek er, når det drejer sig om samtidigt materi-ale, meget mere lukket end det fysiske bibliotek. Det er heller ik-ke gået op for alle, og her kan man godt nære store bekymringer.Se bare på det lukkede netarkiv, hvor i princippet alt, hvad derbliver høstet, i forvejen har været offentliggjort. Her er der ikkeadgang. I øjeblikket kun for 60, udelukkende forskere. Men mankan jo vælge at indføre bestemmelser om, at brugerne skal havesærlige muligheder for at komme til materialet.”

“Den digitale verden er som sagt, stik mod hvad man ofte fore-stiller sig, ret lukket. Først og fremmest på grund af personda-talovgivningen og så ophavsretten,” påpeger Erland Kolding Ni-elsen. “Så KB og SB vil en rum tid fremover stadigvæk være fysi-ske biblioteker. Og de fysiske aspekter vil dominere i offentlig-hedens bevidsthed, tror jeg. Der er ingen, der er klar over, at vi idag har langt større informationsmængder digitalt end fysisk.For nationalbibliotekets side – KB og SB – er en af de store op-gaver helt klart de digitalt fødte materialers udfordring, fordi derikke endnu er færdigudviklet systemer til at modtage alt det, dervil blive afleveret eller ville skulle afleveres digitalt i fremtiden.Vi er langt fremme, men vi er langt fra færdige.Og når først det hele er indsamlet, så skal det jo også kunne be-vares. Hele bevaringsopgaven med hvad deraf følger af genera-tionsmigrationer og bevaringssystemer osv. osv., er den aller-største udfordring. Hvis ikke den løses, så mister vi den digitaltfødte kultur”, advares der.

En anden af stor udfordring er et delaspekt af den første, nemligat få gennemført muligheden for digital pligtaflevering. Og fåsorteret godt og grundigt i det, der skal bevares alene digitalt, ogi det, der skal bevares alene fysisk, og så det, der skal bevares bå-de fysisk og digitalt. “Fordi ingen af os tror på, at digital bevaringløser alle problemer. Eller at alt skal bevares alene digitalt.”

Vi talte om de tre største...?

“Den tredje og nok største udfordring bliver selvfølgelig ratio-nelt at fusionere de to institutioner. Men det bliver ikke min op-gave. Men du nævnte også bibliotekerne, biblioteksvæsenet som hel-hed. Det, jeg allerede har sagt om nationalbiblioteket, gør sigogså i nogen grad gældende for det øvrige biblioteksvæsen, for-di datalovgivning og ophavsretslov jo gør, at bibliotekerne ikkekan udlåne i samme udstrækning som tidligere. Nu skal man li-ge slå lidt koldt vand i blodet, fordi det digitale tilbud, som man

man aldrig havde haft normer for, hvor lang tid en katalogise-ring måtte tage i gennemsnit. Det var da bare med at få det ind-ført med det samme.”

Er nogen nogensinde vendt tilbage og har sagt, der kan du se... du tog fejl?

“Det har været antydet, når der blev konstateret fejl, men en an-den ting var, at der også blev læst korrektur et uhyrligt antal gan-ge i den fysiske verden. Det er jo klart, at fejl afsløres i et edb-ka-talog. Men der har vi så indført mekanismer, der gør, at når fejlopdages, så rettes de. Men hele biblioteksvæsenet var i høj gradbygget op på en norm om, at det her skulle være det perfekte,det bedste. Og den faglige stolthed, den peger jo imod at gøredet bedste og hele tiden gøre det bedre. Der har jeg altid sagt, atdet bedste er det godes fjende... Det er den samme ideologi, somregeringerne i dag fremfører, når vi gang på gang skal kunnegøre mere for mindre. Men altså: Det bedste er det godes fjen-de”, mener Erland Kolding Nielsen.

Den snak leder ad forskellige omveje tilbage til internationalestandarder og aktiviteter, der de senere år er taget til også i bib-liotekssektoren, afledt af informationsteknologiens udbredelseog en stadig mere globaliseret verden. Her er det er ikke sådan,at Erland Kolding Nielsen ikke anerkender betydningen af fællesformater, som f.eks. MARC-formatet (bibliografiske dataposter imaskinlæsbar form) eller internationalt samarbejde. Tværti-mod.

Hvorfor er det relevant at engagere sig internationalt?

“Det er der flere grunde til. For det første giver det inspiration,og jeg har benyttet mig meget af det, man med et moderne ud-tryk kalder hhv. sidemandsoplæring eller kollega-inspiration.Jeg har brugt alle disse mange års konferencer og møder til mål-rettet at vurdere, hvor langt er Danmark og især, hvor langt erDet Kongelige Bibliotek i forhold til søsterinstitutioner og søs-tersystemer ude i verden. Til at holde mig selv ajour og selvføl-gelig også til at blive inspireret. Når jeg kom hjem, især i gamledage, blev der skrevet masser af rapporter og lavet lange notatermed lister over, hvad jeg nu skulle huske og over, hvad der kun-ne sættes i gang. Eller hvor der var noget inspirerende, som an-dre skulle se osv. Jeg har på en række internationale områderværet sådan en slags kanal ind i biblioteket, ligesom det også ergået den modsatte vej.”

Erland Kolding Nielsen har da også aktivt engageret sig i inter-nationalt regi, blandt andet globalt i CDNL (Conference Direc-tors of National Libraries) og på europæisk plan i Liber (Liguedes Bibliothèques Européennes de Recherche).

Tre aktuelle udfordringer

Med godt 30 år bag sig som direktør – (indtil 1993: overbibliote-kar) for Det Kongelige Bibliotek og øverste chef for Universitets-bibliotekets 1. afd. 1986-90 indtil fusionen i 1990 og for Dan-marks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek også gennem fu-sion fra 2005 – har Erland Kolding Nielsen et væld af erfaringerom ledelse og udvikling af landets helt store forskningsbibliote-ker. Det bliver der ikke plads til i interviewet, de må henvises til

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 6

18

I N T E RV I E W

allerede har – eReolen og de andre systemer – hvor man kanfå/købe adgang osv., fortsat kun omfatter en brøkdel af hele lit-teraturen, og jeg tror, at der går årtier, før e-materialerne bliverdominerende. Mange biblioteker anskaffer også store mængderaf fysisk litteratur den dag i dag. Det manglede også bare, mender kommer et problem om adgangen til og fremskaffelsen af altdet smalle, det særlige og til alt det, kun nogle enkelte skal havefat i gennem det samarbejdende bibliotekssystem. Vores biblio-tekssystem har jo været genialt opbygget til næsten altid at kun-ne klare alting mellem institutionerne. Det bliver uden tvivl et afde store problemer i de kommende år.”

Har du løsninger på de nævnte områder?

“Løsningerne ligger lige for. Der SKAL investeres i udvikling afmodtagelse, accession, bevarings- og formidlingssystemer forden digitalt fødte kulturarv! Det kan man ikke komme uden om.Det kan vi ikke klare selv. Hverken nu eller om fem eller ti år. Detmå kræve ekstra bevillinger. For samtidig med at vi skal spare så

stort og så meget, som vi skal, kan man ikke også forvente, at viløser de teknologiske udfordringer. Og det kan ikke klares gennem omprioriteringer. Vi har foreta-get tilstrækkelig omprioritering. Jeg vil gerne gøre opmærksompå, at KB i dag med alle dets tilkomne fusioner ikke er større, enddet var i 1986, personalemæssigt og renset for årsværk, der reelter baseret på særopgaver finansieret af eksterne fonds- og do-nationstilskud. Bevares, vi er blevet meget mere effektive, der var også en delslendrian før hen. Det, og en del af den digitale udvikling, harreddet noget, men ikke alt. Men man har halveret nationens sto-re kulturinstitutioner i min tid, og det skjules allevegne. Det skjules også i tallene centralt, fordi vi over tid har fået be-sked på at lægge mere og mere ind. Det vil sige, at tallene er in-kommensurable. Og det har altid irriteret mig grænseløst, fordijeg i den sammenhæng jo bare er en administrativ bureaukrat,der smækker hælene sammen. Finansministeriet har gennemårene gang på gang fusket med tallene. Det må du gerne skrive.”

blandt de, der skabte Diamanten. Historien er lang og detaljeret,her fortælles blot en brøkdel af begivenhederne, der førte fremtil den endelige udbygning.

Om kultur- og finansministre

Vi talte om den mere bureaukratiske del, men hvad med denpolitiske del? Er der nogle ministre, departementschefer ellerandre centrale aktører, du vil fremhæve som har været særligtgode for KB, spørger jeg.

“Ja”, lyder det prompte fra Kolding Nielsen. “Først og fremmestkulturministrene Ole Vig Jensen (B) og Jytte Hilden (A).

Hvorfor de to?“Jytte Hilden var jo minister, da vi rigtigt gik i gang med hele, detgiver sig selv. Ole Vig Jensen undfangede en Plan 2000 og satteden på Finansloven for 1989. Som et dokument, hvori han flash-ede alle de store kulturbyggerier, som staten havde brug for.Uden at der var penge til det, men det stod i Finansloven! Han

Det Kongelige Bibliotek har et stærkt ry internationalt.Forskningsmæssigt blandt andet for et publikationsom-

fang, der er vokset mere ifølge Erland Kolding Nielsen i hans tidend i alle tidligere århundreder. Og ikke mindst på grund af densmukke og skulpturelle tilbygning Den Sorte Diamant. Belig-gende på Københavns havn, tegnet af arkitektfirmaet SchmidtHammer Lassen og åbnet i 1999 på Slotsholmen mellem Chri-stiansborg Slot og vandet, hvor den udgør den nye front sam-men med byggeriet Fisken, omfattende blandt andet Kvinfo,DSL og andre mindre institutioner.

Den Sorte Diamant er afgående direktør for Det Kongelige Bib-liotek Erland Kolding Nielsen med rette meget stolt af. Den – oghele nytænkningen af konceptet i forbindelse med ombygnin-gen af Det Kongelige Bibliotek – har dannet skole med sinåbning af nationalbiblioteket og sin eksponering af kulturarvenpå helt nye måder. Og i helt unikke arkitektoniske rammer. Er-land Kolding Nielsen lægger ikke skjul på, at det skyldes bådefremsynethed og dristighed. Ikke bare hos KB selv, men også

DEN SORTE DIAMANTS FØDSELFoto: Karsten Bundgaard

19

E R L A N D KO L D I N G N I E LS E ND

anmarks B

iblioteker 2016 - nr. 6

satte så at sige en politisk plan ind i Finansloven. Det var uhyreklogt gjort, og det var jo så de penge, der stort set kom to år efteri 1992. Han var som minister visionær og kunne se betydningenaf det.”

Erland Kolding Nielsen fortæller, at de store kulturinstitutionersledelser naturligvis arbejdede med voksende pladsproblemerpå hver sin måde. “Men vi kan starte med at takke Ole Vig Jensen for udbygnin-gerne: Diamanten her, på Statens Museum for Kunst, Det Kgl.teater og for så vidt også for – og det er så ikke rigtigt blevet gen-nemført – Rigsarkivet. Det var alt sammen med, og flere andreting var også med i planen. Og den politik fulgte Grethe Rostbøll(C) op på, da hun blev kulturminister i slutningen af december1990 under den sidste Schlüter-regering. Det var i hendes tid, atbevillingerne blev givet, men det var sandelig finansministerHenning Dyremose (C), der gennemførte det i forhandlingermed Venstre i november 1992, der til at begynde med ikke ville,men han fik dem overtalt. Dyremose har aldrig glemt, at hanblev inviteret med til åbningen af Den Sorte Diamant i 1999. Detgjorde Mogens Lykketoft (A) i øvrigt også, han overtog finans-ministerposten efter Dyremose.”

Genialt tænkt af Ole Vig Jensen med placeringen af Plan 2000 iselve Finansloven. Og noget af en ændring i forhold til nutidenskulturministre. De bliver øjensynlig så glade for taburetten, atde blot takker ja tak til posten uden at stille nogen større krav tilden. Man kan ikke lade være med at undre sig: Hvorfor er kultur-ministerkandidater så ‘tøsedrengede’, at de undlader at rejsekrav til den nødvendige og efterspurgte udvikling og tilsvarendeom nye penge til kulturområdet?

Har du en kommentar til den udvikling?

“Det er blevet sværere og sværere med årene, finansministerietog finansministerens magt er vokset, som adskillige politologerogså har påpeget. Kulturminister Bertel Haarder (V) indrømme-de jo direkte sidste år på et møde med alle institutionscheferne,at det her ikke længere var rationaliseringer, det var nedskærin-ger. Og det var altså en betingelse, at man som minister accep-terede det på forhånd. Det sagde han, da han præsenterede destore beskæringer i september (2015). Nøjagtigt et år siden i dis-se septemberdage. Der er meget få politikere, der er i en sådan position, at de kanstille fordringer, når og hvis deres parti kommer i regering. EnSvend Auken (A) kunne og gjorde det. Men de allerfleste kan ik-ke og gør det ikke.”

Havde I på KB konkrete udbygningsplaner liggende i skuffen?

“Ja, og det var offentligt kendt. Jeg havde fået Monberg & Thor-sen til at sponsorere et projekt både beregningsmæssigt og visu-elt til udbygning i havnefronten. Med model og det hele, denfindes i vores arkiv. Og det skete på den baggrund, at Monberg& Thorsen på det tidspunkt, hvor hele byggeriet var i krise, så sigom efter offentlige projekter, som de kunne få lov at bygge og in-vestere i.”

Diamantens fem fædre

Det projekt med denne model rekvirerede finansminister Dy-remose i 1992. Det skete i løbet af få dage, fortæller Kolding Ni-elsen. “Alt sydede den gang. En onsdag eftermiddag fik jeg enopringning direkte fra finansministerens kontor, hvor han hav-de sagt ‘det forlyder, at Det Kongelige Bibliotek har en model foren udbygning i havnefronten, er det rigtigt?’ – og ja, sagde jeg ogforklarede, hvad det var. Den ville finansministeren gerne se.Kunne den blive bragt over med det samme? Han så på den nat-ten over, og næste dag kom der så via kulturministeriet beskedom, at denne multifunktionelle sal, som den var døbt under deforegående dages forhandlinger, skulle inkorporeres, så andreikke havde mulighed for at tage den del ud af projektet igen.

Alt det blev sådan set afgjort den sidste fredag i oktober 1992. ErI nu helt klar, spurgte kontorchef Niels-Jørgen Nielsen på et mø-de. Ja, vi er helt klar, svarede jeg! Inklusiv det, jeg vil kalde enmindre genistreg. Nemlig inkorporeringen af flere af kulturmi-nisteriets mindre institutioner i byggeriet: Dansk Folkeminde-samling, Kvinfo, Dansk Litteraturcenter (tidl. Dansk Litteratur-informationscenter), som var forholdsvis nyt, og Det DanskeSprog- og Litteraturselskab. Vel at mærke sammen med en fore-dragssal til oprindelig 13 mio. kroner ændret til en ny multi-funktionel sal til 40 mio. kroner. Da vi kom til det afgørendepunkt, forhandlet af kulturministeriets nye 1. afdelingschef, ErikJakobsen, følte jeg for anden gang i mit liv, at jeg havde solgt mi-ne idéer helt rigtigt. Første gang var til eksaminationen den 3.december, da jeg var hos Mimi Jakobsen om stillingen.

Jeg gik den fredag – som jeg siden har kaldt den “gyldne” fre-dag – ind i kulturministeriet med et projekt til 300 mio. kronerunder armen og kom ud med instruks om at udvide det til 400mio. kroner. Så der er fem fædre til Diamanten og udbygningen:Ole Vig Jensen, Erik Jakobsen, Niels-Jørgen Nielsen, mig og Dy-remose. Og så spillede forprojektet med Monberg & Thorsenvirkelig en stor rolle.”

HELLEN NIEGAARD

Erland Kolding Nielsen om Danmarks Biblioteksforening: “DB er et bindeled

mellem biblioteksinteresserne i dette land. Både de idéelle, de faglige osv. For

KB er det som nationalbibliotek – vi jo til for hele nationen og er ikke bare et

traditionelt forskningsbibliotek – særdeles vigtigt!”.

Erland Kolding Nielsen (1947) er cand.phil. i historie (Københavns Universitet)

1973. Han kom fra Danmarks Biblioteksskole og en stilling som fagleder for

Humaniora og Samfundsfag og uddannelsesleder for Forskningsbibliotekar-

og Dokumentalistuddannelsen til Det Kongelige Bibliotek i 1986.Foto: Fotografisk Atelier, DKB

20

Hvordan sætter vi biblioteket på dagsordenen og sikrer, atalle – såvel de politiske beslutningstagere som den bredebefolkning – kender folkebibliotekets værdi og forstårhvilken vigtig rolle, det spiller i samfundet?

Rammen for årets andet og sidste repræsentantskabsmøde varsat midt i Billund. Med inspiration fra et helt enestående samar-bejde mellem Billund kommune, borgere og byens kommerciel-le aktører tog repræsentantskabet det første spadestik til enstorstilet landsdækkende kampagne, der skal skydes i luften tilefteråret 2017.

Fra mangfoldig rodebunke til opsigtsvækkende tårn

I dag gør de enkelte biblioteker en stor indsats – hver især. Menden samlede indsats og værdien af den, kan være svær at få øjepå midt i alt det andet, det råber på danskernes opmærksom-hed. På Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskabsmødefredag den 18. november 2016 eksemplificerede konsulent Me-rete Pape Due effektivt dette dilemma ved hjælp af en kasseklodser, som blev kastet ud på gulvet. “Hvis hvert bibliotek er enklods, hvordan får vi så mest synlighed?”. Som en bunke enkelt-stående klodser ved siden af hinanden – eller som et tårn, hvor

hver klods indgår i en fælles konstruktion?”. Svaret var klart forenhver: En fælles indsats er mest effektfuld.Repræsentantskabet var enig. De gav forretningsudvalget og DBsekretariatet fuld opbakning til at gå videre med den fælles bib-liotekskampagne, som skal køre fast én uge om året. Lige som vikender det fra f.eks. Knæk Cancer-ugen.

Demokrati på agendaen i valgåret

Det blev også vedtaget, at den første kampagne skal handle omdemokrati, og om den rolle bibliotekerne spiller i forhold til bor-gerne og Danmark som demokrati. Med et kommunalvalg rundtom hjørnet ligger netop dette tema lige til højrebenet i 2017.Året efter – i 2018 – vil teamet blive fastlagt i samarbejde medDBs medlemmer.

Næste skridt bliver at samle et team af interesserede biblioteks-medarbejdere i det videre arbejde, så kampagnen bliver bredtfunderet, og alle de gode, innovative kræfter blandt DBs med-lemmer kommer i spil.

LOTTE HVIID DHYRBYE OG LOUISE AGGER NEXØ, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

SAMMENer vi stærkere Dedikeret repræsentantskab gjordefælles front i børnenes hovedstad

D B R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E

Repræsentantskabet reflekterede i grupper overbibliotekernes relation til demokratiet. Det komder en masse spændende perspektiver ud af – nedfældet på talebobler.

21

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 6

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDTved PER NYENG

USA. Med sit solide og bredt funderede afsæt i en amerikansk hver-dag og kultur rundede USA’s biblioteksorganisation ALA, AmericanLibraries Association, i oktober de 140 år. Skønt verdens ældste ogetableret helt tilbage i 1876 må ALA anses for at være ikke bare ver-dens største, men også en af verdens mest dynamiske biblioteksor-ganisationer. Paraplyorganisationen samler alle sider af bibliote-kerne og har gang på gang manifesteret sig som frontkæmper oguomgængelig, når det gælder det enkelte menneskes ret til adgangtil information, kultur og viden som demokratiske rettigheder. Såvelsom en pågående og inspirerende kraft, når det handler om at sæt-te trumf bag bibliotekernes praksis, holdningsmæssige aktivitetermed henblik på demokratiske fremskridt, retten til ytringsfrihed ogkampen mod censurindgreb – Intellectual Freedom. Blandt andetgennem sine årligt tilbagevendende stormøder, men ikke mindst destore kampagner som f.eks. National Library Week, Library CardSign-up Month, Banned Books Week, Read-Campaign-Posters, I-Lo-ve-Libraries og @yourlibrary.Der er således mange års hårdt arbejde, bataljer og handling bag Li-braries Transform Campaign. Den blev lanceret i oktober 2015, oggenlanceret på ALA Midwinter Meeting 2016 og bl.a. introduceretpå IFLA 2016 i august i Ohio. Den er skabt i alliance med andre kul-tur- og informationsorganisationer samt menneskerettighedsinitia-tiver, og med bid og humor relaterer den sig til de vidt forskellige le-vevilkår, muligheder og udfordringer forbundsstaten USA’s borgerelever under. Samtidig hægter den sig på det klassiske biblioteksbe-greb, men også på den renæssance, dette begreb har fået i en digi-tal sammenhæng. For som man ser det i ALA, giver de aktuelle oghurtige teknologiske fremskridt nyt brændstof til en regulær biblio-teksrenæssance. Bibliotekerne er ikke længere alene steder forbøger, de tilbyder nu også et bredt sortiment af gratis digitalt-base-rede programmer og tjenester, herunder 3-D print, e-bøger, e-lyd-bøger og nye IT-kompetencer omkring søgning mv. Sådanne res-

sourcer bidrager til at transformere det enkelte menneskes liv gen-nem nye digitale færdigheder og livslang læring. De understøtter ud-dannelse, beskæftigelse, iværksætteri, engagement og empower-ment. Alligevel er biblioteker ofte overset som katalysatorer for bådeden enkeltes og for fællesskabets forandring.Eller som ALA-præsident i perioden 2015-2016, Sari Feldman, kon-kluderede i forbindelse med lanceringen:“Dagens biblioteker handler ikke kunom, hvad vi har af tilbud til mennesker,men også om hvad vi gør for og medmennesker. Målet med Libraries Trans-form-kampagnen er at ændre opfattel-sen af, at ‘biblioteker er bare stille stedertil at studere, finde en bog frem og siddeat læse’ til en ny fælles forståelse af bibli-oteker som dynamiske centre for læring iden digitale tidsalder. Biblioteker af alle slags fremmer den enkeltesmulighed, hvilket i sidste ende er den drivende kraft for succes for vo-res samfund og vores nation.”

Den nuværende 2016-2017 ALA præsident, Julie Todaro, har i for-længelse heraf har lanceret Libraries Transform: The Expert in the Li-brary, et initiativ, der vil samle ALA medlemmer med ekspertise i lob-byvirksomhed, ledelse og lederskab omkring bibliotekernes under-støttelse af menneskelige ressourcer i det 21. århundrede og omfat-tende såvel folke- og skolebiblioteker som forsknings- og specialbib-lioteker. ALA’s virksomhed er helt overordnet set baseret på otte Key ActionAreas: Advocacy for Libraries and the Profession, Diversity, Educati-on and Lifelong Learning, Equitable Access to Information and Li-brary Services, Intellectual Freedom, Literacy, Organizational Excel-lence og som det ottende område netop: Transforming Libraries.

Biblioteket som drivkraft for transformation

“ Sagt af Barack Obama, USA’s præsident siden januar 2009.

Afløses i januar 2017 af Donald Trump.

Libraries have a special role to play in our knowledge economy. Your institutions have been and should be

a place where parents and children come to read together and learn together. We should take our kids there more.

BECAUSE THE EXPERT IN THE LIBRARY IS YOU

BECAUSE LEARNING TO READCOMES BEFOREREADING TOLEARN

BECAUSE THE BEST SEARCH ENGINE IN THE LIBRARY ISTHE LIBRARIAN

BECAUSE THEREARE MORE THAN14,400,000 SEARCHRESULTS FOR THE 2016 PRESI-DENTIAL ELECTION

BECAUSE A LIBRARY CARD IS THE MOST IMPORTANTSCHOOL SUPPLYOF ALL

BECAUSE MORETHAN A QUARTEROF U.S.HOUSE-HOLDS DON'T HAVE A COMPU-TER WITH INTER-NET CONNECTION

BECAUSE LEARNING STARTS BEFORE KINDERGARTEN

BECAUSE STUDENTS CAN'TAFFORD SCHOLARLY JOURNALS ON ARAMEN NOODLEBUDGET

BECAUSE TXT R FINE, BUT SRSLY, PPLALSO NEED 2 CREALSENTENCES

BECAUSEPUNCTUATIONWITHOUT IMAGINATION MAKES A SENTENCE,NOT A STORY

22

I N T E RV I E W

Bibliotekarforbundet (BF) er med ca. 4.500 medlemmer lan-dets største fagforening på biblioteksområdet og holdt ge-

neralforsamling den sidste lørdag i oktober på Nyborg Strand.Formand Tine Jørgensen fortæller her, hvordan det gik, og hvil-ke udfordringer forbundet og dets medlemmer står over for.

- Jeg er utrolig glad for, at vi fik en god debat om BF’s politiskestrategi, hvor flere var på talerstolen end tidligere år. De, dermarkerede sig, kom med stærke input, refleksioner og syns-punkter til strategien. Det er med til at kvalificere det arbejde,som jeg og den kommende hovedbestyrelse står overfor. Og såvar jeg naturligvis stolt over at blive genvalgt som formand. Ge-neralforsamlingen viste mig stor tillid og opbakning, og det viljeg gøre alt for at leve op til. Lyder vurderingen her i novemberfra den 35-årige Tine Jørgensen, der er fuldtidsformand i detsnart 50-årige forbund.

BF blev oprindelig stiftet helt tilbage i 1923 som Biblioteksfunk-tionærernes Sammenslutning, en del af Danmarks Biblioteks-forening, men man skilte sig i 1969 ud af DB og dannede en re-gulær fagforening.

Hvor ser du de største udfordringer for BF som fagforening, forbibliotekarer som sådan og for biblioteker lige nu?

- Dét, vi ønsker at komme længst med i den kommende perio-de, er udover rekruttering at undersøge hvilken fagforening,medlemmerne synes BF skal være fremadrettet, og her er detambitionen at få medlemmerne involveret endnu mere i detfaglige arbejde.For bibliotekarerne er en af de største udfordringer at forklareog få politikerne til at lytte til, hvilken værdi, de skaber i det dag-lige arbejde. Og indimellem at få lov at vise koblingerne mellemdet historiske oplysnings- og kulturprojekt, som biblioteket er,de mange spændende projekter og den hverdag, der er på bibli-otekerne med udvikling og drift.De store besparelser på bibliotekerne er og bliver en stor udfor-dring. Der er skåret ind til benet. Samtidig oplever vi, at biblio-tekerne naturligt får mange nye opgaver eksempelvis omkringintegration af flygtninge, den nye åbne folkeskole og digitalise-ringen af Danmark. Dét begynder samlet set for alvor at mærkes på både budgetterog ressourcer. Bibliotekerne er Danmarks mest besøgte kultu-

Bibliotekarforbundets generalforsamling 2016Ikke bare landets biblioteker er udfordrede. Det gælder også deres størstemedarbejdergruppe, bibliotekarerne, og deres forbund BF, som også omfattermedarbejdere på andre dele af kultur- og informationsområdet. Fra årets ge-neralforsamling meldes om øget damp på kedlerne.

23

B F F O R M A N D T I N E JØ RG E N S E N

Styrket og større: Hvis du havde frit slag, hvor ville du som for-mand gerne bringe BF hen udviklingsmæssigt om 5 år – og hvil-ke midler ville det kræve?

Med flytning fra egen bygning på Lindevangs Allé til Akademi-kerhuset i starten af året og den netop gennemførte tilpasning afBFs organisation, har vi skabt et solidt fundament for de kom-mende år, som betyder, at BF fremadrettet kan være en selv-stændig fagforening. Der er mange fordele ved at være en min-dre fagforening, der er i stand til at agere agilt. Så når jeg ser ikrystalkuglen, har BF de kommende år formået at rekruttere fle-re både privatansatte, andre fagligheder på bibliotekerne og såisær de studerende, som vi har fokus på de kommende år. BF skal være en fagforening med stærke netværk indenfor kul-tur, viden og data – både på og udenfor bibliotekerne, samtidigmed at rådgivningen og interessevaretagelsen skal være i top.

Tine Jørgensen (i rød jakke på foto) kom til BF som fuldtidsfor-mand fra et job som project- og bidmanager i IBM i 2015. Huner cand.scient.bibl. fra Det Informationsvidenskabelige Akade-mi/KU fra 2010. Og blev af Berlingske Business i sommer udpe-get som en af 100 lovende unge ledere og udviklingsfolk i Talent2016.

■ BF’s medlemmer er helt med på formandens og hovedbe-styrelsens linje. Selv siger medlemmerne i en november-rundspørge på forbundets Facebook, at BF ville være en bedreforening hvis: Man f.eks. havde fokus på større appel til ogstyrket rekruttering blandt yngre bibliotekarer. Endnu fleremuligheder for at netværke, også mere uformelt. Og i øvrigtsatsede mere på at være opsøgende og på større synlighed foruddannelsesinstitutionerne på området.

HELLEN NIEGAARDFoto: Simon Klein-Knudsen

rinstitution, der skaber folkeoplysning og uddannelse i hele lan-det. Men det er ikke altid mit indtryk, at omverdenen forstår, atdet ikke er flødeskum, men rugbrød til samfundets motor, sombibliotekerne og medarbejderne leverer. Der arbejdes på livetløs med den daglige drift og med utroligt mange positive pro-jekter, som peger fremad og viser lyst til udvikling. Fremadretteter det derfor fortsat meget vigtigt at sikre balancen mellem ud-vikling og det klassiske bibliotek med plads til den gode serviceog samtalen, der sikrer fordybelse og dannelse, som er værdier,vi som samfund skal værne om.

BF har vedtaget et sæt aktuelle fokusområder: ’Attraktiv Fag-forening’, ’Tilfredse Medlemmer’, Kompetencer og Arbejdsliv’og ’Stærk Faglig Stemme’. Hvad handler de mere konkret om?

- Med de fire fokusområder har Hovedbestyrelsen først og frem-mest udstukket kursen for det politiske arbejde i de kommendeto år. Det handler om at skaffe viden om medlemmernes ønskerog behov, og om at få medlemmerne til at engagere sig på deresarbejdspladser og i BF. Arbejdsliv og kompetencer er et ekstremtvigtigt fokusområde, fordi bibliotekerne forandrer sig så meget,som de gør. Derfor skal man som medlem kende sine styrker ogvære god til at sætte ord på dem. Det skal BF bidrage til, at mangør.Stærk Faglig Stemme handler om, at vi har brug for en størresynlighed af, hvad vores medlemmer gør bedst, og at vi gerne vilmarkere BF tydeligere eksempelvis bibliotekspolitisk – gernesammen med de øvrige organisationer i sektoren. Samtidig skal vi også fortsat markere os indenfor fagforeningensmere klassiske områder som løn og arbejdsvilkår, psykisk ar-bejdsmiljø, stress, SU og uddannelsespolitik. På Generalforsamlingen var der flere, der udtrykte ønske om endebattøruddannelse. Fordi de enkelte medlemmer gerne vilklædes på til at debattere og gøre deres stemme synlig. Det ernoget, vi vil se på, hvordan vi kan udvikle. Og noget, jeg tror, vilvære til gavn for bibliotekssektoren generelt.

Bibliotekarforbundets medlemmer er ansat på både det offentlige og private arbejdsmarked for biblioteker, information og

kulturformidling. Fælles for dem alle er, at de besidder kompetencer indenfor strukturering, indsamling og deling af viden. Ty-

piske uddannelser blandt medlemmerne er bibliotekar, cand. scient. bibl., cand. IT og cand. mag. Mere om Bibliotekarforbun-

det på www.bf.dk.

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 6

24

MENNESKERETTIGHEDER & BIBLIOTEKETColourful Rights - et kæmpe kunstprojekt i Ørestad og Urbanplanen

Midt i Ørestad City ligger Byparken, der størrelsesmæssigtsvarer nogenlunde til Ørstedsparken i København K. I By-

parken kunne man opleve udstillingen Colourful Rights – men-neskerettigheder illustreret af børn og unge fra 19. august til 8.november 2016. Udstillingen var et stort kunstprojekt, der sattefokus på menneskerettigheder sammen med børn og unge fraØrestad og Urbanplanen. En tredjedel af udstillingen kunne op-leves til Bogforum.

Om projektet

I forbindelse med Ørestad Kulturdag den 20. august 2016 udvik-lede BIBIANA Danmark og Ørestad Bibliotek i foråret 2016 pro-jektet Colourful Rights. Projektet fokuserer på at formidle men-neskerettigheder på en anderledes og i høj grad synlig måde foralle Ørestads beboere og besøgende. Projektet tog afsæt i udstil-lingen Human Rights through Childrens eyes, en kurateret ud-stilling skabt af børn i Slovakiet i samarbejde med FN. Slutpro-

duktet blev en kæmpe udendørs udstilling med halvtreds farve-rige egetræer fyldt med de over tusind deltageres værker. Træer-ne er fældet som en del af den naturlige udtynding ved Natur-center Amager. Amager Skovhjælperne har været en meget vig-tig medspiller i dette forløb, hvor de ydermere har opstillet træ-erne. Træerne blev placeret i Ørestad Bypark, i Field’s, i ØrestadBibliotek, ved Dyvekeskolen samt ved BIBIANA Danmark påØrestads Boulevard (BIBIANA Danmark er dedikeret til fantasi-en og evnen til skabe nye verdener og nye virkeligheder). Delta-gerne har dermed allerede i en tidlig alder oplevet at dereskunstneriske udtryk er blevet taget seriøst, og at de har væretmed til at ændre deres lokalmiljø på en spektakulær måde.

Hvem har været med?

Værkerne er skabt af børn og unge fra Ørestad Skole, Dyveke-skolen i Urbanplanen på Amager og Ørestad Gymnasium. Allehar modtaget undervisning i emnet med udgangspunkt i under-

Børnene i gang med at kolorere træplader

25

K U N ST & B I B L I OT E K E R

visningsmateriale fra UNICEF samt deltaget i workshops, hvorhver især har lavet deres unikke illustrationsværk med udgangs-punkt i menneskerettighederne og børnekonventionen. Stortset samtlige lærere fra både Ørestad Skole, Dyvekeskolen samtto billedkunstlærere fra Ørestad Gymnasium har været aktivemedafviklere og ambassadører for projektet. På den måde erskolerne, gymnasiet og biblioteket blevet bundet godt sammenmed et meningsfyldt og spektakulært kunstværk for øje, og dethar været en stor oplevelse at være med til.

Selve værket

Alle børn og unge har fået udleveret en træplade på 20x20 cm,som de har udsmykket. På den ene side med et ansigt, på denanden side med en hånd. Alle har skullet give deres bud på enpersona ud fra deres egne tanker om menneskerettighederne,og hvad der vigtigt for at leve et godt liv. Alle er blevet kyndigtvejledt af billedkunstneren Maria Lau Krogh.

Ferniseringen

Fredag den 19. august var en fantastisk formiddag, hvor billed-kunstner Maria Lau Krogh bød velkommen, og deltagerne der-efter strøg rundt og fandt deres egne værker. Om lørdagen den20. august kulminerede projektet ved Ørestad Kulturdag med enworkshop i Byparken, hvor det både var muligt at male træer

Fernisering i Byparken

Billedkunstner Maria Lau Krogh giver gode råd ... Resultaterne studeres nøje... Og hænges på de mange malede træer

samt lave et værk og føje det til udstillingen. Ørestad Kulturda-ges tema var Ørestad i farver, og dér markerede udstillingen sigsom en lang linie af farverige træer ned igennem alléen midt iByparken. Initiativtagerne er så utroligt stolte over projektet og det enga-gement, alle deltagere har udvist, både i forbindelse med de sto-re skoleworkshops og til slut ved ferniseringen og på selve kul-turdagen. At samskabe et så stort projekt har udvidet vores net-værk, og givet os en større indsigt i skolernes og gymnasietshverdag og vice versa.

Tak for støtten

Projektet er støttet af By & Havn, Amager Vest Lokaludvalg, GFØrestad City og Field’s og udført i samarbejde med Ørestad Bib-liotek, BIBIANA Danmark, Amager Skovhjælpere, Ørestad Sko-le, Dyvekeskolen, Ørestad Gymnasium og Solvang Bibliotek.

Se video om forløbet: https://goo.gl/k9YvWp

MORTEN FINDSTRØM OG MADS BLUHM,bibliotekarer

CARINA LILLI AMUND ZINGENBERG, projektleder

Ørestad Bibliotek

Fotos: Ørestad Bibliotek

26

være med til at skabe et digt ud fra godt tusind sætninger, somforfatter Peter-Clement Woetmann har skrevet til maskinen.

“I digital og interaktiv litteratur er processen en stor del af denlitterære oplevelse, og med Poesimaskinen bliver man selv ind-draget i skrivningen. Som bruger skaber man et digt i samarbej-de med en forfatter, og idéen er netop at arbejde med den nyerolle, som brugeren indtager. Man kan sige, at Poesimaskinentematiserer spørgsmål som hvem er forfatteren, hvilken rollehar læseren, og hvad er det, maskinen gør?” siger lektoren.

Tekster i et digitalt samfund

De spørgsmål hænger ifølge Søren Pold grundlæggende sam-men med, hvordan de digitale tekster virker, og på den mådekan den digitale litteratur spille ind i diskussioner om, hvordantekster fungerer i et digitalt samfund. Den digitale litteratur re-flekterer på den måde de tekster, vi møder fx på Facebook ellerGoogle, hvor teksterne er sammensat af tusinder af skribenter,og som bliver genereret af noget software.

“Vi ved jo, at teksterne på vores Facebook-væg delvist er skrevetaf os selv, fordi de er genereret ud fra vores profil, og samtidig erdet en kollektiv tekst skrevet af alle mulige forskellige. Derfor erspørgsmål som, hvad er rollen af min læsning, og hvordan er jegmedskribent på det, jeg læser, meget aktuelle, og det er noget afdet, den digitale litteratur kan gøre os bevidste om”.

Biblioteket og den digitale litteratur

Endelig mener Søren Pold, at bibliotekerne kan spille en rolle iforhold til at udvikle den digitale litteratur: “Digital litteratur harhaft det problem, at de klassiske litteraturinstitutioner har over-

Den gode historie lader sig ikke begrænse af den trykte bogsrammer, og de mange digitale muligheder i dag har bety-

det et væld af nye digitale fortælleformer. SMS-noveller, inter-aktive apps, digitale installationer og historier, der udspiller sigpå de sociale medier, er en del af den nye litterære virkelighed,og danske biblioteker har i flere projekter eksperimenteret medat udvikle måder at arbejde med og formidle digital litteratur.

Litteratur og dannelse

Den digitale litteratur er ikke alene interessant fra et litterærtperspektiv, den kan også fungere som digital dannelsesdiskussi-on på bibliotekerne, for digital dannelse handler om at kunnebegå sig socialt og etisk i den virtuelle verden, og her kan den di-gitale litteratur noget andet end maker spaces og programme-ring. Det mener Søren Pold, der er lektor på Digital Design ogInformationsvidenskab på Aarhus Universitet, og som forskerhar han været involveret i flere biblioteksprojekter om digital lit-teratur. Han har blandt andet lavet følgeforskning på projektetDIGIrum, hvor bibliotekerne i Aarhus, Silkeborg og Herning harlavet udstillinger, arrangementer og undervisningsforløb om di-gital litteratur.

“Digital litteratur kan udvikle særlig viden og bidrage med per-spektiver til diskussioner om digitalisering, for den digitale litte-ratur stiller nogle vigtige spørgsmål til, hvordan tekst fungerer idag, og hvordan læsning aktuelt forandres,” mener Søren Pold.

Poesimaskinen

Han har i samarbejde med Roskilde Bibliotekerne og CAVI påAarhus Universitet også været med til at udvikle Poesimaskinen,som er en interaktiv installation, hvor man som bruger selv kan

LITTERATUREN SOMDIGITAL DANNELSE I BIBLIOTEKERNEDigital litteratur giver nye perspektiver på,hvordan tekster fungerer i et digitalt sam-fund, og derfor er det oplagt at bruge litte-raturen i arbejdet med den digitale dannel-se på bibliotekerne, mener ekspert.

B I B L I OT E K E R OG DA N N E LS E

27

set den. Men den digitale litteratur må være en del af den litte-rære verden, hvis den skal udvikle sig, og hvis den skal kunnemedvirke til den litterære dannelse og forholde sig til fænome-ner som fanfiction og sociale medier, der ligger i den brede lit-terære kultur i dag. Vi skriver og læser enormt meget bag com-putere, så det skal litteraturens institutioner også medreflekterefor at forstå, hvad er sker, og for at kunne formidle det, der sker.”

ANNE STEEN HIMMELSTRUPJournalist og cand.mag. i litteraturhistorie

Foto: Naja Bjørn Nielsen

Advisory Board for digital litteratur

Bibliotekerne i Aarhus, Helsingør, Roskilde, Herning og Al-

bertslund har sammen med Litteratursiden.dk nedsat et Advi-

sory Board for digital litteratur. Her vil man bl.a. udvikle lek-

tørlignende udtalelser på digital litteratur, som bibliotekerne

kan bruge i deres arbejde samt nedsætte et ambassadør-

korps, som skal udbrede kendskabet til den digitale litteratur

på bibliotekerne.

BIBLIOTEKER OG MUSIK - PERSPEKTIVER OG INSPIRATION

Slots- og Kulturstyrelsen afholdt den 28. november en stor

konference på RAGNAROCK i Roskilde om musikkens rol-

le på folkebibliotekerne.

Konferencen var et led i den nationale indsats på musik-

området i folkebiblioteker. Indsatsen skal bidrage til at ud-

brede, understøtte og videreudvikle folkebibliotekernes

formidling af musik i samspil med andre aktører i lokalom-

rådet.

Med oplæg fra en bred kreds af fagpersoner og med præ-

sentationen af to nye publikationer blev der givet både per-

spektiver og inspiration til musikindsatsen med fokus på

formidlingsmulighederne i det fysiske bibliotek.

Publikationen Biblioteker og musik - perspektiver indehol-

der en lang række indsigtsartikler om musik og dannelse,

fremtidens musikbibliotek, musikstrategiske overvejelser

m.fl. Biblioteker og musik - inspirationer præsenterer 33 ca-

ses med eksempler på konkrete musikformidlingsaktivite-

ter fra folkebiblioteker over hele landet.

http://slks.dk/biblioteker/fokusomraader/

biblioteker-og-musik-konference/

Scandinavian Library

Quarterly lukker nedDet nordiske biblioteksmagasin Scandinavian LibraryQuarterly ophører med udgangen af 2016.

Magasinet går tilbage til 1968, hvor det udkom med titlen

Scandinavian Public Libraries under en fælles nordisk re-

daktion. Senere gik bladets redaktion på skift mellem de

nordiske lande, og i 2002 blev redaktionen overført til Bib-

lioteksstyrelsen i Danmark. Her gennemgik bladet en ind-

holdsmæssig og layoutmæssig opdatering med efterføl-

gende distribution både som tryk og i elektronisk form og

fik - og har fortsat - læsere i mere end 50 lande lige fra Eu-

ropa over Sydafrika til Kina, USA, Iran og Japan.

Sideløbende blev der i redaktionernes regi publiceret stør-

re bøger om nordisk biblioteksvæsen bl.a. Nordic Public Li-

braries; the Nordic Cultural Sphere and its Public Libraries,

Nordic Public libraries in the knowledge society og og Nor-

dic Public Libraries 2.0. (Findes i publikationsarkiverne på

http://slks.dk/publikationer).

I 2012 blev det beslut-

tet at ændre navn til

Scandinavian Library

Quarterly, hvormed

også de nordiske for-

skningsbiblioteker blev

repræsenteret.

Bladet lukker meget

passende ned med et

tema om fremtidens

biblioteker.

slq.nu

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 6

KO RT N Y T

Poesimaskinen på Bogforum 2016

28

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Ida Jensen har i sit speciale Folkebiblioteket 3.0 som samarbejdspartner og netværksfacilitator udviklet fem principper for begrebet Bibliotek 3.0. Hun vandtDBC-prisen Informationsvidenskab 2016 på 25.000 kroner og beskriver her sammen med sin specialvejleder Henriette Roued-Cunliffe, IVA, KøbenhavnsUniversitet, hvad de fem principper går ud på. Ida ses her til prisoverrækkelsen med en glad Henriette i baggrunden. Foto: Poul Bergstrøm Hansen

Hvad sker der når ressourcertænkes sammen? Kan man op-nå en styrket effekt og skabeny udvikling?

Det mener Ida Jensen, nybagtcand.scient.bibl. og bibliotekarved Aalborg Bibliotekerne

Bibliotek 3.0, er det et tomt buzzword eller ligger der mere idet? Vi mener, at det kunne være nøglen til, at folkebibliote-

ket anno 2016 kan indtage pladsen som samarbejdspartner ognetværksfacilitator især i de mindre lokalsamfund. Folkebiblioteket står over for nogle store udfordringer i forholdtil dets eksistensberettigelse, da borgere i dag i vid udstrækninger i stand til selv at søge den ønskede information på internettetfrem for på biblioteket. Hvad enten man vil lære at strikke ellerer interesseret i Danmarks historie, er der et hav af informatio-ner, som kan søges frem på internettet. Derudover oprettes derflere og flere Facebook grupper, hvor man kan få svar på sinespørgsmål kombineret med en socialisering med andre interes-serede omkring samme emne. Hertil kommer at folkebibliote-kerne er pressede i forhold til de små lokalomrader, hvor bespa-relser konstant truer med at nedlægge services og forkorte denbemandede abningstid. Her foreslår vi, at folkebiblioteket gen-nem begrebet Bibliotek 3.0 netop kan være platform for lokaludvikling med fokus på samskabelse.

Velfærdsinstitution

Bibliotek 3.0 er en del af den bevægelse, der aktuelt sker i den of-fentlige sektor med fx Skanderborg Kommune 3.0 som folkebib-lioteket er en del af. Bevægelsen gar fra New Public Manage-

BIBLIOTEK 3.0

BIBLIOTEK 3.0 PRINCIPPERNE

29

kundskaber som fx at anvende iPad eller at spille klaver. Ved atdet er en anden medborger, der deler ud af sine ressourcer, op-nas en anden oplevelse, end hvis det var den uddannede biblio-tekar, der afholdt et kursus. Biblioteksrummet stilles til radighed som ramme for udvekslin-gen af kundskaber, hvorved rollen som platform for alternativeaktiviteter understreges. Hermed opstar en hybridisering af kul-turinstitutionen, hvor både brugere og ikke-brugere kan fa etindblik i, hvad biblioteket ogsa kan tilbyde. I Bibliotek 3.0 begrænser individet sig ikke til passivt at modta-ge den kulturelle stimuli, men er motiveret til at sætte dets kom-petencer i spil. Det handler ikke om at spare medarbejdere, menat udvikle et fysisk rum, der understøtter interaktioner, ogsa narpersonalet ikke kan være til stede.

Borgerfællesskaber

Borgerfællesskaber er en udvidelse af begrebet frivillige og bru-ges til at beskrive engagerede borgere, der arbejder sammen i etfællesskab, hvor alle borgere har et medansvar. Kritiske røstervil papege, at dette gør frivillige organisationer til producenteraf offentlig opgaveløsning. Vi mener tværtimod, at Bibliotek 3.0bidrager til at gøre borgerne mere aktive og tage ansvar for de-res eget liv, og med borgerfællesskaber som medspiller styrkesbade folkebiblioteket og den enkelte borger i fællesskabet. Detsker ud fra en antagelse om, at borgerne har særlig, kontekstuelviden og ressourcer, der er værdifuld i forbindelse med udvik-lingen af ny innovativ politik og service. Det er ikke en spareøvelse, men derimod et forsøg på at gørebiblioteket til et bedre sted at være borger og medarbejder. Der-udover føler borgerne et større ejerskab til deres lokale biblio-tek, og opnar tilmed en indsigt i, hvad der er realistisk at fa im-plementeret.

ment mod New Public Governance som ledelsesredskab, derhar fokus på nøglebegreberne samskabelse og netværkssamar-bejde. Det er med udgangspunkt i disse tendenser, at Brønder-slev Bibliotek med deres projekt Brønderslev Bibliotek 3.0 sætterfokus på, hvad et bibliotek er og hvad der skal være i fremtiden.

Dette blev grundstenen i Idas speciale, Folkebiblioteket 3.0 somsamarbejdspartner og netværksfacilitator, hvor netop princip-perne for Bibliotek 3.0 i en dansk kontekst blev udviklet og ud-formet bl.a. gennem observation af projektets tiltag. Motivatio-nen var, at hvis folkebiblioteket skal være mere end blot afhent-ningscentral og kopicenter, må det vise, at det har et velfærds-mæssigt og kommunalt udviklingspotentiale. Ved at være enressource og bindeled mellem forskellige arenaer i de mindrelokalsamfund bidrager biblioteket til en helhed, hvor borgernetager ansvar frem for at være passive modtagere. Bibliotek 3.0 tager udgangspunkt i en tanke om, at borgeren skalvære medskaber af velfærd og dermed sikre bibliotekets positi-on i fremtidens velfærdssamfund, og bygger på fem grundprin-cipper. Se illustrationen.

Borger-til-borger

Det er nødvendigt for de ansatte pa biblioteket at se brugerensom en ligeværdig medspiller og samarbejdspartner, der harvigtige ressourcer. Dette kan ses som en naturlig forlængelse afBibliotek 2.0, hvor deltagelse og medbestemmelse er blevet enselvfølge for brugeren, der forventer at blive hørt. Gennem Bib-liotek 3.0 udvides dette til, at brugeren bliver mere aktiv i for-hold til egne, men ogsa andres kompetencer. Borgeren i de mindre lokalsamfund kan i dag opleve et reduce-ret udbud af tilbud, men gennem et ressourcenetværk af andreborgere pa det lokale bibliotek, kan den enkelte tilegne sig

Borger-til-borger Borgerfællesskaber At mestre livet

Partnerskaber Performativ handling

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 6

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

30

Bibliotek 3.0’s andet princip om borgerfællesskaber gør op medNew Public Management og giver folkebiblioteket mulighed foren aktiv inddragelse af borgernes ressourcer og netværk, derisær kan være nødvendigt pa mindre og lukningstruede lokal-biblioteker. En forudsætning for at være en sadan ressource er,at borgeren er i stand til at mestre livet.

At mestre livet

Dette er det tredje punkt i Bibliotek 3.0 og handler om at tageansvar for sig selv ved at skabe velfærd og trivsel for bade borgerog medarbejder. Dette kan folkebiblioteket være med til at ud-vikle ved at have fokus pa, hvordan man kan mestre livet, hvil-ket styrker det enkelte individ, men ogsa det omgivende lo-kalsamfund.

Dette bunder i sociologen Aron Atonovsky’s teori om, at enstærk oplevelse af sammenhæng øger menneskets mulighederfor at mestre livets udfordringer. At mestre livet handler om, atman formår at opretholde sit eget liv og opnår livskvalitet ved atklare sig selv og være noget for andre, selv når man er syg ellerude i en livskrise.

At fremme den sociale ansvarlighed i lokalsamfundet ligger ogsai trad med bibliotekets kerneydelser, der i denne forbindelse sessom redskaber til egenudvikling, større verdensforståelse ogdannelse. At skabe noget i fællesskab giver øget empowermentog evnen til at mestre livet. Men den virkelige pointe er, at bor-geren ikke får en service serveret, men vokser ved at kunne me-stre opgaven selv i samarbejde med andre.

Partnerskaber som mål

Partnerskaber og samskabelse er selve essensen af Bibliotek 3.0og kan ses som nøglen til vækst. Ved at indga flere partnerska-ber med borgere savel som kommercielle aktører opnas en syn-ergi, hvor folkebiblioteket markerer sig i lokalsamfundet som envigtig medspiller. Det kan være medvirkende til at udvikle bibli-otekets tilbud og services i retningen af at fremtidssikre sin po-sition i samfundet. Samskabelse kan også være medvirkende tilat skabe grundlag for en ny brugergruppe ved, at de møder bib-lioteket i nye sammenhænge. Tværgaende partnerskaber gørbiblioteket tidssvarende og aktuelt, men imødekommer ogsa defaldende udlanstal ved at gøre sin eksistens berettiget pa andenvis.

Samarbejde er i sig selv ikke nyt for folkebibliotekerne, mengennem Bibliotek 3.0 bliver samarbejdet formaliseret til en net-værksskabende relation i øjenhøjde, der ikke blot ser samarbej-de som et middel, men også som et mål. Partnerskaber er des-uden i stand til at ophæve en modsætning sasom de frivillige or-ganisationers systemiske uafhængighed med det offentliges an-svar for velfærdssamfundets helhed. Denne form for samska-belse defineres ved, at borgeren både er deltager, modtager ogaktør. Gennem partnerskaber og kreative alliancer kan bibliote-ket nemlig udvide dets rækkevidde og dermed positionere sig ilokalsamfundet som katalysator for udvikling.

Performative handlinger

Som det sidste kriterium for Bibliotek 3.0 finder vi den perfor-mative handling. Dette omhandler ikke blot biblioteket samtbibliotekarerne, men ogsa at borgeren bliver en aktiv medpro-ducent af performative handlinger i biblioteksrummet.

En made for kulturinstitutioner at gøre sig relevante og demon-strere deres værdi er ved at invitere til aktiv deltagelse i stedetfor passiv modtagelse, hvormed borgerne gøres ansvarlige forselv at skabe velfærd i deres lokalsamfund.

Kultur har ændret karakter fra at være underholdning til at væreen essentiel del af hverdagslivet, hvor borgeren ønsker at væreen del af kulturlivet og bidrage med sine egne evner.

Der er ingen tvivl om, at den performative handling er en udvik-ling som borgerne efterspørger og forventer i stigende grad somen del af den personlige oplevelse. Ved at igangsætte performa-tive aktiviteter i biblioteksrummet såvel som uden for bibliote-ket opnås et fokus pa biblioteket som borgernes sted, hvor dekan udfolde og udvikle sig gennem hele livet. Med dette sigte erdet ikke nok blot at imødekomme borgernes forventninger til enmoderne kulturinstitution, men ogsa overstige dem ved at faci-litere det uventede møde med folkebiblioteket i forskellige kon-tekster.

Disse fem principper for Bibliotek 3.0 sætter fokus på en ander-ledes kulturformidling, hvor borgerne bliver medspillere, og ta-ger ejerskab over deres bibliotek som en gensidig relation. Bor-gernes ressourcer og liv skal bringes i spil, og tænkes ind i bibli-oteks hverdag og ydelser ved blandt andet at politikere og bibli-oteksledere sætter fokus på og støtter op om, at biblioteket fåren styrket faciliterende og nærværende rolle.

IDA JENSEN HENRIETTE ROUED-CUNLIFFE

31

G O D T N Y TÅ R

For et halvt århundrede siden var jeg med til at overtale et sog-neråd til at oprette et bibliotek for sognets beboere. Da vi velhavde fået det indrettet, sagde et af sognerådets medlemmersådan lidt henkastet, at vi for de penge, biblioteket havde kostet,kunne forære folk en bog hver.- Ja, netop, svarede jeg, og så ville vi hver have én bog. Nu har vi2.600, vi kan læse efter lyst og lejlighed.

Tidligt fik jeg fortrolighed med folkebiblioteket. Mine forældrevar ivrige læsere, og som yngst i hjemmet tog de mig med der-hen, når de skulle bytte bøger. Meget hurtigt fik jeg selv en bogeller to med hjem, rejseberetninger fra den vide verden, efternogle år historiebøger, særligt den nærmeste fortids til at be-gynde med. Er man vokset op under besættelsen, er 20'ernes og30'ernes historie særdeles spændende.Det har uundgåeligt sat sit præg på, hvad jeg selv siden har bi-draget med til folkebibliotekernes samlinger. Under arbejdetmed dem har specialbibliotekerne spillet deres meget vigtige rol-le, statsbiblioteket, det kongelige bibliotek, arbejderbevægelsensbiblioteker her og i det øvrige Norden, lige som universitetsbib-lioteker. Men takket være folkebibliotekerne kan man også for-ske hjemme. Biblioteksvæsenet samarbejder, og de engageredebibliotekarer skaffer med fornøjelse de særeste værker hjem, ensjælden gang kun til læsning på biblioteket, men hyppigst tilhjemlån.

Hvermands adgang

Vigtigst er hvermands adgang til verdenslitteraturen, fra de sto-re klassikere og til håndbøger, i hvilken hobby som helst, menikke dette uden muligheden for at møde en bibliotekar, tale meden bogkyndig, en, der kender sit biblioteks muligheder og ved,hvor man finder oversigter over, hvad der vedrører det, enhvermåtte være interesseret i.

Enhver med forstanden i behold må stå frem og være med tilat passe på folkebiblioteket, for det passer til enhver.

Artiklen er tidligere bragt i forskellige lokale aviser, bl.a. i Sjælland-ske den 19. september 2016, og er blevet til i relation til en kulturpo-litisk debat om biblioteket i september i Rudersdal Kommune.

FOR ENHVER: Enhver med forstanden i behold må stå fremog være med til at passe på folkebiblioteket, for det passer til

enhver.Nogen er pas på biblioteket. Nogen får pas på biblioteket. Nogentaler endda om, at man skal kunne låne et vaterpas derhenne.Men vi er altså også nogle, der siger – siger og skriver: Pas på bib-lioteket! Pas rigtigt godt på folkebiblioteket og se til, at det liggeri rimelig afstand fra, hvor folk bor. Er det da i fare? I den grad.Fra regnedrenge og politikere med næsen dybt nede i iPad'eneller den bærbare, folk, som ikke kan andet end talrækker, skat-teprocenter og besparelsesforslag, og som aldrig har set Pontop-pidan og Karen Blixen som andet end tidsspilde.Det er dem, mange vælgere har sat til at passe på biblioteket,men vi skal passe på, medborgere. Det er de absolut uegnede til.Folkebiblioteket blev skabt som et folkeligt krav, det opstod somfølge af de stærke folkelige bevægelser i forrige århundrede,dem, der ville sørge for, at lyset ikke blot skulle være for de lær-de (som Grundtvig udtrykte det), men at den gode litteraturskulle være frit tilgængelig for gud og hvermand.Det hvad enten bøgerne gav oplevelser ved læsningen eller gavoplysning.

Stærke vidnesbyrd

Bøgerne rummer såmænd selv stærke vidnesbyrd om, hvadbøger har betydet for dem, der fik dem i hænde i rette tid, ententakket være en god dansklærer, en klog bibliotekar eller en visvejleder.Alle kender sangen “Danmark, nu blunder den lyse nat”, færrehar lagt mærke til, at det var digteren Thøger Larsen, der skrevden. Til gengæld kender kun de færreste hans hyldest til biblio-teket: “Som stille gemmer”.“Bøgernes verden er som stille gemmer, rummer tit undre, øje-blikket glemmer” en sang, der i sine seks vers argumenterer po-etisk for at passe godt på biblioteket. Det er just de undere, sombøger rummer, der er årsagen til, at vi må og skal passe godt påde biblioteker, regnedrengene og de indskrænkede politikereendnu ikke har fået nedlagt.

Allerede dengang bibliotekerne blev oprettet i kommunerne, varder politikere, der ikke havde fattet ideen med dem.

PAS PÅ BIBLIOTEKET!Forfatter Søren Sørensen skriver:

Om Søren Sørensen

Er født i 1937 og siden 1985 forfatter på fuld tid. Blandt de seneste værker er bl.a. Petrarca

– Liv, Værk og Virkning. Fakta og Analyse (Multivers 2014) og Sophienholmsonetter &

andre digte (Det Poetiske Bureaus Forlag 2016).

Har helt fra skoleårene været optaget af verdenslitteraturens store klassikere og var i 2000

initiativtager til – sammen med Danmarks Biblioteksforening – etablering af klassikerda-

gen.dk og årets danske Klassiker. Har frem til i år været født medlem af Klassikerkomitéen

bag klassikerdagen. Bag den står de folkelige litterære selskaber, Danmarks Biblioteksfor-

ening, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.Søren Sørensen motiverer på Klassikerdagen2008 Den danske sang som Årets Klassiker.

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 6

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København KSORTERET MAGASINPOST

42781