Danmarks Biblioteker nr. 3, 2012

Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik Læsernes BogprisDB Årsmøde 2012: Brug bibliotekets potentiale • Demokratiudvikling, Digital Kva-

litetsservice og Sammenhængskraft • Nyborg-renovering med digitalt fokus • Kul-

turinterview med Peter Sejersen • Synlighed med Biblioteksklubben • Frivilligpoli-

tik i Gentofte • Partnerskaber med UD af Boksen!

Nr 3. 2012BIBLIOTEKER DANMARKS

Forside: Hans Edvard Nørregård-Nielsen, forfatter til værket Limfjorden. Stemmer og steder I-II, der vandt Læsernes Bogpris 2012, læs mere side 8.Foto: Kirsten Klein

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin16 årg., nr. 3, april 2012

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.db.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 15.6. 2012

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgVagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformandHenrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idræts- og fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Hvad er et godt bibliotek?Folkebibliotekerne har altid fungeret som demokratiets krumtap i lokalsamfundet, ogdet ser ud som om de i stadig højere grad bliver det, fordi borgerne opfatter dem somdet attraktive mødested. Altså ikke kun som stedet, man kan hente information og in-spiration fra, men simpelthen som stedet, hvor man møder hinanden og som indgan-gen til samfundet.

Netop idéen om biblioteket som ’indgang’ til viden og verden danner grundlag for Dan-marks Biblioteksforenings arbejde det næste år. Repræsentantskabet har i forbindelsemed det veloverståede årsmøde i Frederikshavn de sidste dage i marts vedtaget den nyevirksomhedsplan og tre indsatsområder eller vinkler på ’biblioteket som indgang’:

BIBLIOTEKET – Indgangen til det digitale Danmark Hvor vi bl.a. fortsat vil arbejde for, at alle borgere får samme høje kvalitet i den digitaleservice som i den mere klassiske. Og fri og nem adgang også til digitale materialer; i allekommuner og først og fremmest via visionen om Danskernes Digitale Bibliotek.

BIBLIOTEKET – Indgangen til læringHvor DB bl.a. vil fortsætte sit arbejde for at få bibliotekerne placeret og anerkendt somden lokale institution, der tilbyder alle borgere elementære it-kompetencer. Så borger-ne også kan tage del i vores samfunds udvikling og få ordentlig service fra det offentligeden dag, den fælles digitaliseringsstrategi træder i kraft om to år, og al kommunikationmed myndighederne skal ske online.

BIBLIOTEKET – Indgangen til fællesskabetHer vil DB bl.a. sætte fokus på bibliotekets rolle som lokalsamfundets mødested og sagtmed lidt store ord – som dets demokratiske rum. DB tror i lighed med kulturminister Uf-fe Elbæk på bibliotekerne som ”Det moderne forsamlingshus og demokratiske livsner-ve”. Hvad det mere præcist kan indebære, skal vi se nærmere på bl.a i det store Tænke-tanksprojekt om fremtidens bibliotek, der netop har startet sine første drøftelser.

De to første indsatsområder bygger på de sidste par års arbejde, mens det sidste er nyt.Et arbejde vi forventer os meget af, og som vi glæder os til at tage fat på.

For nylig holdt DBs direktør og jeg møde med kulturministeren om bl.a. Danskernes Di-gitale Bibliotek, et projekt vi er enige om skal fremmes mest muligt, og vi vil nu invitereUffe Elbæk til dialog om hans vision for folkebiblioteket herunder om de muligheder,han i sit halve år som minister har givet udtryk for i forhold til at styrke biblioteket sominnovativ medspiller i lokal udvikling – til fordel for den enkelte og for fællesskabet.

Årets bogpriser til Limfjorden og middelalderen 8-9

2 Hvad er et godt bibliotek?

4 Fredericia: Læseheste i den fri naturAnni Jensen og Dorte Grønbæk

5 Åbne biblioteker tiltrækker nye brugereInger Skamris

5 Årets klassiker: Gustaf Munch-Petersen

6 Danskernes Digitale Bibliotek: Tak, og Ja tak!Bo Fristed

7 Biblioteksklub gør biblioteket mere synligtSigne Amalie Svenningsen og Marianne Träff

8 Læsernes Bogpris 2012 gik til Limfjorden

9 Edv. Pedersens Forfatterpris til middelalderforfatter

10 DB ÅRSMØDE 2012

11 Demokratiudvikling, digital kvalitetsservice og sammenhængskraft

11 Flotte Frederikshavner-rammer til Årsmødet11 Årsmødeevaluering: Derfor er mødet vigtigt!11 Visioner og Missioner fra folketingspolitiker

og fra chef i Dansk Indutri

12 Velkomst fra Lars Møller, borgmester i Frederikshavn

12 DB formandsberetning: Brug bibliotekernes potentiale

14 Klip fra Årsmødedebatten 2012

18 Krisesymptom eller styrket empati. Gentofte Kommunes frivilligstrategiHellen Niegaard

21 Professionens holdning til frivilligeJohn Nørskov Hansen

22 Nyklassisk indretning med digitalt fokus på Nyborg BibliotekHellen Niegaard

23 Digital service og markedsføring styrkesHellen Niegaard

24 Nyborg satser massivt på kultur. Interview med Peter SejersenHellen Niegaard

26 Ud af boksen! til professionelle partnerskaberLouise Overgaard

28 CAS - et californisk super-partnerskabLouise Overgaard

425 deltog i DBs Årsmøde 2012. Læs mere 10-17 og 30-35

Nyborgs berømte hovedbibliotek renoveret for millioner 22

30 FRA DBs ÅRSMØDE: OPLÆG OG DEBAT

30 Bibliotekets rolle i demokratierHanne Pigonska

32 Tommelskruer eller tabletter? Hvordan får vi alle med?Pernille Saul

34 Kunst og kultur til debatMartin Lundsgaard-Leth

35 Velkommen til DB Årsmøde 2013 i København

36 Skagens Bibliotek på KappelborgHans Nielsen

37 Uventet arv giver Læsø ‘nyt’ bibliotekAase Thomsen

38 Nye opgaver og roller i de mobile bibliotekerBent Jørgensen og Hanne Marie Knudsen

INDHOLD

Troen på bibliotekerne og på sektorens evne til udvikling er ikke alene vigtig for borgerne og for vidensamfundet. Den

er også, som DBs Årsmøde 2012 viste, kolossal. Hvorfor årsmødet er vigtigt? - se, hvad de mange hundrede deltagere

selv har af prioriteringer. I Frederikshavn var de bl.a. begejstrede for demokratiforsker, professor Johannes Andersens

indlæg samt indslagene om Danskernes Digitale Bibliotek og Det Digitale Danmark. Læs om det hele i årsmødereporta-

gen - og i temaartiklerne sidst i dette nummer.

Alle tænker på det, og på Nyborg Hovedbibliotek har de gjort det: nyindrettet og renoveret med et digitalt fokus. Sam-

tidig satser kommunen massivt på kulturen. Læs interviewet med den politiske formand Peter Sejersen. Se også hvor-

dan Skagen og Læsø har fornyet biblioteksrammerne.

Biblioteksklubber, frivillige og partnerskaber betyder meget i Hillerød, Gentofte og Californien, og i Fredericia er ’Læse-

hestene’ flyttet ud i den fri natur.

4

L Æ S N I N G

Læseklubben, hvis målgruppe er børn fra 3.-4. klasse, mø-des en gang hver måned, og hvert møde varer en time.Hver gang arbejdes der med et bestemt tema som f.eks.

Din ynglingsbog, Fantasy eller Venskaber.

Klubben er utraditionel efter gængs biblioteksopfattelse, dasamværet omkring bøger og læsning foregår ude i det fri rundtom et bål. Byggelegepladsen er helt bevidst valgt som mødested.For et af formålene med læseklubben er netop et ønske om atskabe nogle anderledes rammer omkring bøger og læsning, enddem børn normalt er vant til. Klubben ønsker også at fungeresom et alternativ til de børn, der f.eks. ikke har lyst til at være endel af en idrætsklub, men som stadig ønsker et socialt samværmed andre børn.

AfsættetHelt overordnet har Fredericia Kommune lavet en læsestrategifor kommunens børn og unge. I kommunen er der tradition foret godt samarbejde mellem skolerne og folkebiblioteket, og der-for falder det meget naturligt at samarbejde omkring en læse-klub, som skal fremme læselysten blandt børn.Før læseklubbens start besøgte vi to børnebibliotekarer skole-klasserne – dels for at fortælle om det nye projekt og dels for atfinde ud af, om det havde børnenes interesse. Da ikke alle bør-nene kender os, var det vigtigt for os, at de fik sat ansigt på,hvem vi var. Efterfølgende har skolens elever i 3.-4. klasse besøgt folkebiblio-teket, hvor de fik en rundvisning i huset, blev introduceret tilforskellige materialetyper og fik lavet lånerkort. For mange afbørnene var besøget en øjenåbner til de oplevelser og mulighe-der, der findes på folkebiblioteket.

Inspiration og fællesskab Der er nu tilmeldt 16 børn til læseklubben – både piger og dren-ge. De mødes en gang om måneden på byggelegepladsen sam-

men med de to børnebibliotekarer og skolebibliotekaren. Førstemøde er afviklet, og her handlede det om børnenes yndlings-bøger. Alle børn udviste stort engagement. De var alle meget in-teresserede i at fortælle om netop deres yndlingsbog. De inspi-rerede hinanden til nye læseoplevelser og fik skabt et særligtfællesskab omkring bøgerne.

Samarbejdet på tværs af faggrupper har givet nye mulighederfor at forene de forskellige kompetencer, som haves hos hen-holdsvis bibliotekarer, lærere og pædagoger. Læseklubben er etrigtig godt eksempel på et løsningspartnerskab mellem disse trefaggrupper, som helt konkret er kommet en stor gruppe børn tilgode. Biblioteket er rykket ud af huset, skolen er med, selvomdet har ringet ud og Byggeren åbner op for bøgernes verden.

Det er svært at spå om fremtiden, men én ting er helt sikker:Læseklubben i den fri natur i Fredericia fortsætter og fremovervil den mødes oftere, da børnene synes, der går alt for lang tidmellem møderne, og de får læst bøgerne alt for hurtigt.

Anni Jensen og Dorte Grønbæk,

bibliotekarer, Fredericia Bibliotek

Fakta

Børnebibliotekarerne Anni Jensen og Dorte Grønbæk, Fre-

dericia Bibliotek, har sammen med skolebibliotekar Birgit

Seirup, Pædagogisk Udviklingscenter på Egumvejens Skole,

og pædagogisk leder Henrik Pedersen, Byggelegepladsen,

Frantz Hansens Allé, etableret den nystartede klub for læse-

heste. For mere information kontakt [email protected].

LÆSEHESTE I DEN FRI NATUR

Læseklubben omkring bålpladsen. Foto: Fredericia Dagblad, Torben Glyum

Et nyt samarbej-

de mellem bibli-

otek, byggelege-

plads og skole

skal i Fredericia

Kommune ska-

be anderledes

rammer og in-

teresse for bø-

ger og læsning

5Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

A K T U E LT

Gustaf Munch-Petersen

Årets Klassiker 2012

I februar 2012 ville en af landets første modernistiske digtere, Gustaf Munch-

Petersen, have fyldt 100 år. Klassikerdagen har derfor i år udpeget Munch-

Petersen, der med sin digtning har placeret sig blandt de danske klassikere,

som årets klassiker; det markeres landet over på bibliotekerne på Klassiker-

dagen tirsdag den 25. september.

Digteren i en flimrende verden, Munch-Petersen (1912-1938), døde ung, men

nåede at markere sig som kraftfuld digter og hans omend noget beskedne

samling af værker – fire digtsamlinger og en roman - har til altid haft en

plads blandt de betydningsfulde danske lyrikere. Han står stadig som en

formmæssig fornyer og sproglig inspirator. Gustaf Munch-Petersens stærke

samfundsengagement førte bl.a. til deltagelse som frivillig i den spanske bor-

gerkrig i 1937 som 25-årig. Her døde han i kamp i 1938.

Hent inspiration til dagen og download årets plakat på www.klassikerda-

gen.dk.

Hellen Niegaard

Randers Bibliotek har netop undersøgt, hvem der

kommer i de såkaldt ÅBNE selvbetjente bibliote-

ker og spurgt, om de er tilfredse. Næsten 400 be-

svarelser blev samlet ind over tre uger i marts, og

tendensen er klar: jo længere tid et bibliotek har

fungeret som ÅBENT bibliotek, jo flere nye lånere

kommer der til, de kommer oftere, og de kommer

i weekenden. På Langå Bibliotek siger hele 73 %,

at de er blevet (nye) lånere, efter biblioteket blev

til ÅBENT bibliotek med lange åbningstider!

På spørgsmålene om borgerne finder dét, de skal

bruge, og om det er let at låne og aflevere selv,

svarer mellem 93% og 98 %: Ja, de finder materi-

alerne, og det er let at udlåne og aflevere. Her

topper Langå Bibliotek med 98,8 % af de adspurg-

te brugere, som finder, at det er let at udlåne og

aflevere.

Vi kan ikke bare registrere tilfredshed i statistikken, vi kan se det i kommen-

tarerne til undersøgelsen, og vi møder det i dagligdagen. Det kan man

læse mere om i næste nummer af Danmarks Biblioteker.

Undersøgelsen kan hentes på www.randersbib.dk/biblioteker/blog/bruger-

undersoegelse-2012.

Inger Skamris,

bibliotekschef, Randers Kommune

ÅBNE BIBLIOTEKER

trækker nye brugere

til bibliotekerne

- og de er TILFREDSE!

Foto: Randers Bibliotek

6

D E B AT - K O M M E N TA R

DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK TAK, OG JA TAK!

Vi er meget tilfredse med, at der nuer indgået en aftale mellem stat ogKL om Danskernes Digitale Bibli-

otek (DDB), så debatten om fremtidensfælles digitale bibliotekstilbud kan kom-me i gang – og der er nok at tage fat på!

Vi ser med glæde, at databrønden TINGer vurderet og valgt, som det fundamentDDB skal bygge på. Siden vi i 2008 tænktede første tanker om TING, har samarbej-det mellem bibliotekspartnere og leve-randørerne taget udgangspunkt i en visi-on for digital udvikling for hele biblio-teks- og kulturområdet. Visionen var den-gang som nu at fremme samarbejde, de-ling og digital udvikling for kulturinstitu-tionernes slutbrugere.

I dag er vi 37 bibliotekspartnere fra helelandet samt en lang række leverandører -og vi tilbyder langt over halvdelen af lan-dets befolkning bibliotekshjemmesiderog services, der bygger på fælles data, ud-viklet under TING.

Senest er vi i endnu et fællesskab mellem12 kommuner (som biblioteksservicerermere end 1,8 mio. borgere), gået i gangmed at skabe fremtidens CMS. Vi kalderprojektet ding2tal og glæder os til det fo-restående arbejde. ding2tal designes ogudvikles primært af vores egne folk, og vier ret stolte over, at vi har den slags kom-petencer ‘in-house’.

I DDB-rapporten, der er grundlaget foraftalen, har vi noteret virksomheden De-voteam’s anbefaling om, at det vil fordreen mere stringent governancemodel, nårTING skal være afsæt for den digitale delaf DDB.

I TING har vi en styringsmodel, der af-spejler det frivillige og den måde, vi hararbejdet på. De, der bidrager og deltageraktivt, bestemmer. Det ændrer sig medDDB på overordnet niveau, og det er vinaturligvis helt på det rene med. Men vi vil arbejde for, at der findes enmåde, hvorpå community tankegangenbibeholdes, så TING får mulighed for atudfolde sig på samme måde som hidtil.TING skal ikke sovses ind i bureaukrati ogårsplaner, men skal gives mulighed for atagere på samme vis som tidligere. Og såskal TING naturligvis levere varen – Na-turligvis!

Det er vi helt sikre på, at de kommendedrøftelser vil føre henimod, og vi ser fremtil de mange forestående opgaver.Vi har gjort meget, men får nu mulighedfor at arbejde videre i fuld skala, hvilketvil føre til endnu mere professionelle pro-dukter og endnu mere synergi.

Skulle vi fremføre et bekymringspunkt, erdet økonomien. TING-bibliotekerne harfået alt for få penge. På den tekniske frontfår de eksisterende TING-biblioteker medDDB ikke ret meget mere, end vi alleredehar plus fordelen ved, at alle andre får detsamme.

Vi er overbeviste om, at man kan nå am-bitionsniveauet for færre penge såvel tilimplementering som i den fremtidigedrift. Da netop prisen for deltagelse i DDBkan være den største showstopper forkommunerne, synes vi, at man burde reg-ne tallene igennem igen.

TING Community Council, April 2012

Bo Fristed, formand

www.ting.dk

9. FRA OPLYSNINGENS HJEM TIL OPLYSNINGENS INSTITUTION:

TENDENSER I UDVIKLINGEN I DET 20. ÅRHUNDREDES FØRSTE HALVDEL

BIBLIOTEKET I TID OG RUM

Arkitektur, indretning og formidling

DANM ARKS BIBLIOTEKSFOR ENING

Nan Dahlkild

BIBLIOTEKET

I TID OG RUM

Arkitektur, indretning

og formidling

Biblioteket i tid og rum for-tæller historien om bibliote-kernes arkitektur, indretningog formidling fra de førstebiblioteker frem til årtusind-skiftets kulturhuse. Hoved-vægten ligger på danskebiblioteker.

BIBLIOTEKET I

BYUDVIKLINGEN

- oplevelse, kreativitet

og innovation

IBogen sætter fokus på sam-menhængen mellem biblio-teksudvikling og byudviklingog er skrevet på baggrund afet forskningsprojekt gennem-ført ved Center for Kulturpolitiske Studier, IVA.

Priser og bestilling på www.db.dk/publikationer


VI ER SIMPELTHEN BLEVET MERE SYNLIGE

M A R K E D S F Ø R I N G I H I L L E R Ø D

forpligter. Vi sender gennemarbejdede og layoutmæssigt smar-te mails, men efterstræber stadig det personlige touch. Vi me-ner, at vores medlemmer skal kunne se personerne bag mailen.Vores medlemmer siger: “Hold da op, hvor sker der meget påbiblioteket.” Sandheden er, at arrangementsprogrammet ikkeressourcemæssigt har ændret sig, nu bliver medlemmerne baregjort opmærksomme på aktiviteterne, i en direkte og aktuelmail. Vi er simpelthen blevet mere synlige end før.

Ægte win-winAllerede fra første færd var vi klar over, at det at knytte samar-bejdspartnere til klubben var en god idé. For at ‘udlevere’ sinprivate mail, vil man have noget i bytte. Vi har syv kommerciel-le samarbejdspartnere, bl.a. en boghandler og en blomsterbu-tik, der giver medlemmerne rabat på regningen. Vi har vurderet,hvilke partnere, der passer ind i bibliotekets profil. Der skalvære kvalitet og relevans for vores medlemmer. De foreningereller kulturelle institutioner, vi også har med, giver ligeledesnedslag i pris på koncerter, foredrag etc., for en ‘reklameplads’ ivores mail. En ægte win-win.

Det har været en fantastisk opgave at arbejde med klubben, ogden har tilført biblioteket en masse glade, aktive og kulturfor-brugende medlemmer. Vi, der arbejder med klubben, har fåeten masse nye kompetencer og erfaringer.

Man kan læse mere om klubben på www.hillbib.dk/web/arena/

biblioteksklubben. Vi kan kontaktes på biblioteksklubben@hille-

rod.dk

Signe Amalie Svenningsen og Marianne Träff,

Hillerød Bibliotekerne

Som et nyt markedsføringstiltag besluttede vi på HillerødBibliotekerne i efteråret 2010 at etablere en biblioteksklub.Klubben skulle være med til at gøre vores arrangementer

og bibliotekstilbud mere synlige for vores brugere, men ogsåvære med til at knytte brugerne til os og dermed gøre dialogennemmere og tættere for alle parter. Ønsket om en masse am-bassadører, der vil kæmpe bibliotekets sag, er selvsagt et drøm-mescenarie for alle biblioteker - vores mål var en klub med 300-400 medlemmer.

Stor tilstrømningKlubben har nu eksisteret i lidt over et år, og vi har i dag 1500medlemmer. Målet er mere end nået. Vi får dagligt konstruktiveideer, sjove og søde mails, spørgsmål til almindelig biblioteks-drift, klager etc. Dialogen er tæt og direkte, medlemmerne sy-nes, det er nemmere og mere personligt at spørge klubben fremfor at sende en mail til biblioteket. Biblioteket har fået et ansigti forhold til biblioteksklubbens medlemmer, hvilket også var etaf vores ønsker, da vi lagde strategien.

Vores klubmedlemmer er utrolig positive og glade for at bliveinformeret i den ugentlige mail, hvor bibliotekets arrangemen-ter, ferniseringer og undervisningsforløb præsenteres. Reklamefor digitale tilbud såsom e-bøger, netlydbøger eller anbefalingeraf vores blog, Facebook, er også meget populære.

Et effektivt lærestykkeBibliotekets markedsføring har fået et løft, og vi er nu i en posi-tiv spiral af udsolgte arrangementer og kurser. Denne positivitetsmitter af på resten af biblioteksvirksomheden. For Biblioteks-klubben har gjort os meget bedre til at fortælle, hvad vi har gangi. Vi skriver mails, der skal sendes ud til 1500 medlemmer, og dét

FAKTA

1. Hvem skal klubben være for? Besluttede målgruppen var

vores kernelånere/brugere, dvs. +40.

2. Hvem skal vi samarbejde med? Etablerede samarbejde med

kulturelle og kommercielle samarbejdspartnere.

3. Det praktiske? Designede hverve- og velkomstfoldere,

medlemskort og medlemsregister.

4. Hvordan får vi medlemmer? Planlagde markedsførings-

strategi.

5. Vidensdeling? Afholdt interne personaleorienteringer.

6. Driften? Planlagde ugentlige mails og dialog med

medlemmer og samarbejdspartnere.

7. Fremtiden? Ønsker flere samarbejdspartnere, nye medlems-

arrangementer og fordele.

8

Hans Edvard Nørregård-Niel-

sens megastore tobinds-

værk om Limfjorden, impo-

nerende i både omfang, ind-

hold og fotoside, er årets

vinder af Læsernes Bogpris!

Efter månedlang afstemning

på landets biblioteker og via

avisen og biblioteksforenin-

gen var der ingen tvivl: læ-

serne samlede sig om Lim-

fjordsværket.

Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker og di-rektør for Ny Carlsbergfondets direktion,skrev sig med sin fint stemte række aferindringsbøger - Mands Minde (1999),Riber Ret (2001), Noget nær (2006) og Somsagt (2008) – direkte ind i læsernes hjer-ter. Nu har han gjort det igen, denne gangmed mammutværket fra den tidligehjemegn: Limfjorden. Stemmer og steder. En bog, der er propfuld af faglitteratur,skønlitteratur, erindringer, kunsthistorie,litteraturhistorie, landskabshistorie og ik-

ke mindst hundredvis af fotografier afvand og land på tværs af årstidernes gang.Sådan karakteriserede Berlingskes littera-turredaktør, Jens Andersen, den bog, der iår på Danmarks Biblioteksforenings Års-møde i Frederikshavn modtog LæsernesBogpris 2012. Danmarks Biblioteksfore-nings og Berlingskes fælles litterære pris. Kirsten Klein er fotografen bag bogvær-kets eminente fotos. Se interview medprisvinderen på litteratursiden.dk.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik pri-sen på DBs store årsmøde, der i år samle-de over 400 kulturpolitikere, forvaltnings-ledere, bibliotekseksperter og -chefer iArena Nord i Frederikshavn. Forfatterentakkede for prisen og hæderen. Han sag-de bl.a. andet: “Det er en stor oplevelse atfå den her. At jeg sidder her mellem jer,der formidler litteraturen.” Om baggrun-den for bogen fortalte Nørregård-Nielsen,der er vokset op ved Limfjorden, at hanvar ked af, at “Vi lever i en tid, der sættersin identitet og historie over styr. Derforfølte jeg mig forpligtet til at skrive denbog. Fordi den handler om så mange ting,

der er ved at blive væk. Om stemmer ogsteder. Limfjorden er som et favntag ogen meget stor del af Danmarks historie ogen gang hovedvejen i landet. Det er vig-tigt, at det bliver skrevet og bragt videre tilkommende slægter”. Se hele takketalen på www.db. dk/LB12-vinder. Efter talen gik snakken ved demange runde borde i den store arena igenlystigt, inden både prismodtageren ogandre kastede sig ud i dansen.

Limfjordslandet er prismodtagerensbarndomsland, og det er en af hans man-ge drømme, der går i opfyldelse med ud-givelsen af Limfjorden. Stemmer og stederI-II. En rejse rundt i Limfjordslandet, hvorhan fortæller, mindes og beskriver så le-vende, som kun han kan, som Jens An-dersen formulerede det. Akkompagneretaf fotografen Kirsten Kleins stemningsful-de fotos, og dertil gamle fotos, malerier ogkort. Tilsammen en helhed, der er bådeambitiøs og gribende, poetisk og nøgtern.Limfjordslandet har fået sit ultimativeværk.

/HN

LÆSERNES BOGPRISgik til Limfjorden

Prisvinderen interviewes af Litteratursiden.dk

Prisvinderen flankeret af tv. DBs formand Vagn Ytte Larsen og th. Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen

Middelalderen er kommet på mode, også i litteraturen.

Den unge forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen fik den

28. marts Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris

2012 på 25.000 kroner ved åbningen af Danmarks Biblio-

teksforenings årsmøde i det Musiske Hus i Frederikshavn.

Marstrand-Jørgensens værk blev kaldt “et lille mirakel” af Danmarks middelalder-forsker par excellence, professor Brian Patrick McGuire, RUC, der motiverede nomi-neringen. “Romanen Hildegard i to bind fra 2009 og 2010 er en forbløffende auten-tisk rejse tilbage til 1100-tallets tysk-romerske rige. I et sanserigt sprog følger læser-ne en piges opvækst. Alt begynder med ordene, “Lys, Smerte. Smerten blev til medlyset.” Ganske langsomt lukkes man ind i et middelalderunivers. Anne LiseMarstrand-Jørgensen formår at beskrive menneskers tanker og følelser uden at givekøb på de oplysninger, der er nødvendige for at sætte dem ind i deres historiske sam-tid”, sagde McGuire, der også fandt at, “Det lykkes i høj grad at skabe et stærkt ogoverbevisende menneskeportræt, og det er mig en gåde, hvordan forfatteren har for-mået at trænge så dybt ind i en fremmedartet og fjern tid”.

“Det er ikke så tit, jeg bliver mundlam”, tilstod en let rødmende og glad prismodta-ger, og hun fortsatte:”- det gør jeg nu. Der er en verden til forskel mellem at stå her isalen i dag med jer og at være i kloster med Hildegard. Jeg er meget stolt over og harhelt røde ører af at høre professor Brian McGuires ord om min bog, og jeg er megetbeæret over at få prisen! Da jeg gik i gang, vidste jeg ingenting. Faktisk oplevede jeg det som en form for gladvanvid, at jeg overhovedet gjorde det, for jeg vidste ingenting om middelalderen el-ler hvornår den var, vidste bare at jeg ikke havde hørt ordentligt efter i skolen. Menså gik jeg i gang, og jeg har lavet meget grundig research og fået hjælp ikke mindst afmange bibliotekarer”, fortalte Anne Lise Marstrand-Jørgensen.Forfatteren var egentlig i færd med at skrive en anden bog, men opgav for den fæn-gede ikke rigtigt. På forlaget Gyldendal var reaktionen ikke overvældende: ‘Tja jo, detkan da godt være, at en bog om en gammel nonne i middelalderen kunne have nog-le læsere...’. “Og så gik bogen og Hildegard hen og blev meget vigtig for mig, - og joåbenbart også for mine læsere!”, smilede prismodtageren og modtog prisen på25.000 kroner af fondens formand Annette Brøchner Lindgaard, Esbjergs Biblioteker.

Se og hør hele nomineringstalen og takketalen på http://www.db.dk/edvardp 2012-uddelt

/HN


EDV. PEDERSENS FORFATTER-PRIStil middelalderforfatter

Å R E T S B O G P R I S E R

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har udgivet fire digt-samlinger og fire romaner, senest romanen Hildegard II

DB

ÅRSMØDE

2012

FREDE-RIKSHAVN


DEMOKRATIUDVIKLING,DIGITAL KVALITETSSERVICEOG SAMMENHÆNGSKRAFTTroen på bibliotekerne og sektorens evne til udvikling er kolossal. Der blev ikke fedtet

meget rundt med småting på DBs Årsmøde 28.-30. marts i år i Frederikshavn. 425 havde

fundet vej ‘helt til toppen af Danmark’ og Arena Nord.

Fra start til slut var vigtige samfundsspørgsmål oppe at vende. Deltagerne var især vil-

de med demokratiforsker, professor Johannes Andersens og politisk kommentator, jour-

nalist Niels Krause Kjærs indlæg samt fredag formiddags indslag om Danskernes Digita-

le Bibliotek og Det Digitale Danmark. Læs om det hele i generalforsamlingsreportagen -

og i temaartiklerne sidst i dette nummer.

FLOTTE FREDERIKSHAVNER-RAMMER

Kulturaften, kulturudflugter og et bragende flot solskinsvejr: Værtsby2012, Frederikshavn Kommune og dens biblioteker, havde sat alle sejl tilfor at gøre årsmødet så festligt som muligt. Kommunen lagde ud med envelbesøgt kultursammenkomst onsdag aften i Det Musiske Hus og en lit-terær prisuddeling til forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Så fulg-te professionel, lokalbaseret bluesmusik ved up-coming sanger og kom-ponist Laura Mo og hendes band og en flot reception for de mere end 200mødedeltagere, der havde valgt at komme allerede onsdag aften. En re-ception, der blev diskret og dygtigt akkompagneret af den talentfulde un-ge, 14-årige pianist Rasmus Sørensen fra kommunens musikskole.

HVORFOR ER DB ÅRSMØDET VIGTIGT?Netværk, og politisk og fagligt mødested med fokus på aktuel biblioteks- og samfundsdebat, og nye produkter og løsninger – er for-klaringen. Knap halvdelen af de godt 400 deltagere har taget sig tid til en årsmødeevaluering. Networking – både politisk og fagligt – er sammen med de forskellige oplæg en hovedgrund til, at man kommer på årsmødet. Dogskarpt fulgt af muligheden for at se udstillingerne og deltage i årsmødefesten og dens prisuddeling. Hele 93% angiver, at de fandtmuligheden for at netværke enten ‘meget vigtig eller vigtig’. Tilsvarende melder 86% for fredagens indlæg og 78% for torsdagens ind-læg. Selve generalforsamlingen vægtes højt af 51%. Herefter kommer så kulturudflugter, hvoraf Kappelborg var et klart højdepunktfulgt af onsdagens aftenprogram.

Torsdag formiddag gav Flemming Møller Mortensen (A), fmd. f. Fol-ketingets Kulturudvalg (tv.) samt chef for medlemsforhold i DI,Bjarne Palstrøm (th.), to bud på bibliotekernes rolle og arbejdetmed visioner (hvor vil vi hen?) og missioner (hvorfor og for hvemeksisterer vi?). Hvor Flemming Møller Mortensen fremhævede denpersonlige oplevelse af bibliotekets betydning, gav Bjarne Palstrømet indblik i, hvordan en stor medlemsforening kan arbejde struktu-reret med at udvikle vision og mission – og ikke mindst eksemplerpå, hvordan resultatet kan kommunikeres enkelt og ukomplicerettil såvel medlemmer som omverdenen.

Årsmødeværterne Lars Møller, borgmester i Frederikshavn, og MogensBrag, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Årsmødefotograf: Jørgen Anker Simonsen

VISIONER OG MISSIONER

12

LANDSKAB, HAV OG KULTUR – fra borgmesterens velkomst

I sin varme velkomst ved åbningen af årsmødet torsdag den 29.marts fortalte borgmester Lars Møller (V) om FrederikshavnsKommunes fire vækstspor og om, hvordan man i kommunentackler hårde tider og erhvervs- og udviklingsudfordringer.

Ikke overraskende satses der kraftigt på kommunens store hav-ne i Skagen og Frederikshavn samt Flådestation Frederikshavn iform af nytænkning og ekspansionsplaner. Fisk og landbrugs-produkter – Frederikshavn er leverandør af det hele, så fokus påspisekammeret ligger også lige for. Det samme gør vedvarendeenergiløsninger og endelig oplevelsesøkonomi. Naturen – depragtfulde landskaber, havet og de mange kilometer kyst-strækning og den enestående kultur.

Kommunen tænker her bl.a. i løsninger på tværs f.eks. med enstorstilet idé om Frederikshavn som eksperimentarium i skala 1til 1; det sker i samarbejde med Aalborg Universitet, Hånd-værksrådet og en række lokale virksomheder. Dér skal børn, un-ge og forskere fra ind og udland på tæt hold kunne opleve dennyeste energiteknologi og se teori omsat i praksis.

Om bibliotekerne, som borgmesteren afslutningsvist fortalteom, så har de nyligt måttet holde for med besparelser, men ev-ner alligevel at genopfinde sig selv og tage initiativ til nye sam-arbejdsprojekter med andre kulturaktører. Imponerende, fandtLars Møller, som også fortalte om Frederikshavns Biblioteksnetop veloverståede og velbesøgte 100-års fødselsdag. Der varogså noget andet at glæde sig over på biblioteksfronten: SkagenBibliotek flyttede i sommeren 2011 i nye omgivelser i kulturhu-set Kappelborg. Læs indslaget side 36.

Borgmesteren rundede af med disse ord: “Selvom vi lever i entid, hvor midlerne er små, og vi med rette kan være bekymredefor fremtiden, så skal vi tro på og holde fast i de gode historier iverden omkring os og især – på biblioteket, som med egne initi-ativer til udvikling og nye samarbejder leverer og bliver en del afde oplevelser, der beriger både borgere og gæster i Frederiks-havns Kommune”.

Hvad er et godt bibliotek?DBs formandsberetning var i år positiv og stærkt fremadrettet,og et opgør med de senere års dommedagstorden omkring bud-getterne. Mange både i og uden for bibliotekssektoren har især isidste halvdel af det forløbne år udtrykt bekymring for bibliote-kernes økonomi afledt af to forhold: Både af de fortsat megetstramme økonomiske budgetter, men også af voksende digitaleopgaver som f.eks. e-bøgerne, hvis høje prissætning fortsat er enudfordring for landets biblioteker. Men Vagn Ytte Larsen valgtei Frederikshavn at lægge vægten på de store politiske linjer ogudviklingsmæssige perspektiver.“Vil biblioteket forsvinde i det digitale samfund?”, spurgte for-manden. Det vil det. I alle tilfælde, mente formanden, i denform vi kender det i dag. Derfor har DB taget initiativ til Tæn-ketanken, et stort projekt hvor 35 biblioteker sammen med Bib-liotekschefforeningen, Danmarks Forskningsbiblioteksforeningog Kommunernes Skolebiblioteksforening m.fl. skal se på bibli-otekerne, hvem der bruger dem og diskutere og konkretiseremorgendagens bibliotek. Biblioteket er ifølge formanden et fantastisk udgangspunkt forudviklingen af fremtidens demokratiske vidensamfund: “Og detser ud som om, de i stadig højere grad bliver det, fordi borgerneopfatter dem som det attraktive mødested. Ikke kun stedet athente information og inspiration, men simpelthen der, manmøder hinanden og som indgang til samfundet”. Vagn Ytte Larsen og DBs direktør Michel Steen-Hansen havdekort før årsmødet haft møde med kulturminister Uffe Elbæk (B).DB inviterer ministeren til en dialog om biblioteket og om, hvor-dan det kan videreudvikles og styrkes som ‘det moderne for-samlingshus og lokalsamfundets demokratiske livsnerve’.

Moderne folkeoplysningDigitaliseringen betragtes af mange som det største folkeoply-sende projekt i dag, og DB har nær kontakt til Folketinget ogdets politikere på området. Bl.a. har DB ved direktør MichelSteen-Hansen for nylig deltaget i Folketingets Kommunalud-valgs høring om ‘offentlig digitalisering og kommunal IT’. For-manden var meget glad for det fokus, som Folketingets politike-re og ikke mindst dets kulturudvalgsmedlemmer har på biblio-tekernes potentiale. Det har på det seneste handlet om – og detvil det fortsat – både om biblioteket som borgernes indgang tildet offentlige, når politikerne vil udvikle det digitale Danmark,og om biblioteket som dannelsesinstitution. “Vi er glade for fol-ketingsmedlemmernes lydhørhed, når de skriver bibliotekerneind i lovgivningen, som stedet, der sikrer borgerne muligheder,når kommunikationen med det offentlige bliver digital. Eller nårde, på baggrund af vores henvendelse – sammen med vores go-de samarbejdspartner Dansk Folkeoplysnings Samråd samt Æl-dresagen – om adgang til uformel IT-læring vælger at afsætte 28mio. til mere IT-læring, som bl.a. kan søges af og bruges på bib-liotekerne.

B E R E T N I N G

BRUG BIBLIOTEKERNESFormand Vagn Ytte Larsens (A) mundtlige beret

vikling og kvalitet, som formanden – uanset stig

men forhåbentlig det første – fandt helt centrale

og i forhold til livskvaliteten og sammenhængskr

Den digitale biblioteksmotorvejUdviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek, og de anbefalin-ger der ligger i den nye rapport om Kulturministeriet og KLs ny-ligt indgåede DDB-aftale, fyldte herudover meget i beretningen.Et stærkt DDB er et must for DB, selv om biblioteksforeningener skeptisk på flere punkter. Teknisk set er Danskernes Digitale Bibliotek, som formandenforetrækker at kalde DDB, en stor brønd af information, videnog underholdning, som skal give danskerne nem og smertefridigital adgang til e-bøger, film, tidsskrifter og meget andet. Påalle mulige platforme, ikke kun – som hidtil – på bibliotekerneshjemmesider. Vagn Ytte Larsen fandt det “Smart med sådan enfælles national løsning i stedet for at hver kommune laver sineegne løsninger”. Han sagde videre om projektet: “Det har altidværet et mål for biblioteksforeningen at sikre borgerne fri og li-ge adgang til information. Vi synes fortsat, det skal være gæl-dende, også når de fysiske materialer bliver digitale. I DBs re-præsentantskab har vi lagt en strategi, hvor vi skal være brobyg-ger for at få Danmarks Digitale Bibliotek flot på land. Vi har der-for løbende været i dialog med ministeriet og KL og er glade for,at der er opnået en fælles forståelse om DDB”. Dét, der skal opbygges, sammenlignede han med motorvejsnet-tet, som sikrer den overordnede infrastruktur, hvor kommuner-ne så sørger for vejene til deres borgeres hjem. DDB er den fæl-les digitale motorvej, så er det op til kommunerne selv at puttee-bøger og andre materialer i. Udfordringen er at sikre, at alleborgerne får adgang. At alle kommunerne bliver tilsluttet detfælles digitale motorvejsnet. DB har altså i første runde valgt atbakke op om projektet. “Nu skal vi så se at komme i gang meddet egentlige arbejde, og så må og skal der findes konstruktiveløsninger på knasterne, lød det fra Vagn Ytte Larsen.

Biblioteket som indgangen!Det er Repræsentantskabets medlemmer, der sammen udstik-ker retningen for DBs indsats i foreningens virksomhedsplan, ogdet vedtog på sit møde forud for årsmødet de tre indsatsområ-der, som DB særligt skal arbejde med i den kommende tid:Biblioteket - indgangen til Det Digitale DanmarkBiblioteket - indgangen til læringBiblioteket - indgangen til fællesskabet.

Konkret vil DB i de kommende år presse på for at:• Danskernes Digitale Bibliotek bliver for alle• Sikre, at det fysiske bibliotek vil være åbent for borgernes

forskellige behov• Skabe nye modeller for borgerservice på bibliotekerne• Arbejde på fælles nationale politikker for hvordan vi i

fællesskabet udvikler vores alle sammens biblioteker • Vi i Tænketanken for fremtidens bibliotek sætter dagsorde-

nen for, hvordan vi udvikler biblioteket på tværs af sektorer

Kort sagt vil vi bidrage til videnssamfundets bibliotek, velfærds-samfundets bibliotek, være med til at biblioteket skaber endnumere samfundsnytte, og at vi får tydeliggjort netop det.

DB og foreningens medlemmer som indgangen til biblioteksudvikling“Faktisk”, tilstod formanden efterfølgende, “har vi i år valgt athave fire indsatsområder. Det fjerde handler mere direkte omJER. Lige som bibliotekerne hele tiden er i bevægelse og udvik-ling, så er Danmarks Biblioteksforening det også. Vi har intensi-veret den igangværende strukturdebat, som skal være klar førkommunalvalget og valg til DB”. I processen ses på den regio-nale model, som biblioteksforeningen vedtog ved kommunalre-formen i 2007. Holder den eller skal der laves en anden model?Ligesom det debatteres, hvad DB kan gøre for medlemmerneherunder de kommunale, hvor en håndfuld i det forløbne år harvalgt at melde sig ud først og fremmest på grund af økonomien.“Vores styrke er, at vi både repræsenterer politikere og fagfolk,og at vi er repræsentative og har de fleste kommuner med. Detskal vi fortsat have, hvis vi også fremover vil spille en aktiv rollei samfundsudviklingen”, fastslog Vagn Ytte Larsen.

Uhørt potentiale – grib detFormanden kom også med en varm opfordring til årsmødet.“Slå et slag for folkebiblioteket som den største kultur- og vi-densinstitution i kulturudvalget og i byrådet!” På baggrund afegne indtryk fra møder med lokale kommunalpolitikere og an-dre ildsjæle fandt han, at det er vigtigt.

Vagn Ytte Larsen sagde:“Vi ved bl.a. fra DBs sommerundersøgelser og foreningens nye-ste bogudgivelser, at et godt bibliotek kan være generator forudvikling. Vi skal derfor politisk bedre forstå at udnytte borger-nes store tillid til bibliotekerne til at skabe udvikling og sam-menhængskraft. Med de mange, mange millioner årlige besøgpå bibliotekerne og den eksplosive vækst i borgernes brug afbibliotekernes digitale tilbud, kurser og aktiviteter, må bådekommuner og staten se på det kæmpe potentiale, der er for ud-vikling og vækst i samfundet gennem investering i biblioteket”,opfordrede DBs formand deltagerne.

Hellen Niegaard,Redaktør


POTENTIALEtning handlede om bibliotekernes fremtidige ud-

ende eller faldende vækstudsigter i budgetterne,

i forhold til kommunernes egen opgaveudvikling

raften i det digitale samfund. Mogens Brag, dirigent, og DBs formand under betningen

jektet fra starten”, som han sagde. Han fremhævede derudoverindkøbssamarbejdet og væsentligheden af at få etableret etDDB-kontor, som også kan tage hånd om hele rettighedsspørgs-målet hurtigst muligt. Han poienterede: “Hvordan sikrer vi el-lers reelt demokratiet og samfundets grundstof – lige adgang tilviden – i en digital sammenhæng”.

Financiering og konservativt estimatJørn Rye Rasmussen, SF-politiker fra Silkeborg Kommune ogmedlem af DBs Forretningsudvalg betegnede DDB som ‘etkæmpeskridt fremad’ i forhold til vidensamfundets udvikling.Dog tog han stærkt afstand fra finansieringsmodellen: “Det ertudetosset. Vi taler om en digital motorvej, som vil sikre alle bor-gere adgang til digital viden og service. Det burde kalde på bådestatslig finansiering – vel at mærke nye statslige penge – og ennational løsningsmodel. Den nuværende model fremmerskævheden kommunerne imellem. Jeg forstår simpelthen ikkeKL’s rolle i den her beslutning”, sagde han. “Med DDB-aftalen står vi over for et kvantespring i det moder-ne biblioteks udvikling”, fandt Lars Bornæs, bibliotekschef i Sil-keborg og medlem af DBs Digitale udvalg og Forretningsudvalg.Han betragtede det ganske vist ‘ret så friskt gjort’, at springet ta-ges for eksisterende bibliotekspenge og at aktørerne selv skalbetale springet modsat kutymen i andre motorvejsprojekter.

Jens Thorhauge, områdedirektør i Kulturstyrelsen, takkede for-manden og de øvrige talere for ‘en gennemgående positiv hold-ning til DDB’. Han mindede Jørn Rye Rasmussen om, hvad derskete, da bibliotekerne sidste gang fik tilført 100 millioner stats-kroner som del af øget bloktilskud i forbindelse med Lov om bib-lioteksvirksomhed fra 2000. Pengene gik ikke til biblioteker, deblev brugt til asfalt og andet. DDB-rapportens 3. model, en fuld

14

Et kvantespring med tudetosset finansieringsmodel hed det om Danmarks Digitale Bib-

liotek (DDB), den nye nationale biblioteksportal, baseret på frivillig tilslutning, der sam-

men med fremtidens biblioteksindhold var hovedtemaerne under generalforsamlingens

debat torsdag den 29. marts. Stærkt fulgt af kommentarer til nytænkning omkring DB’s

struktur og foreningsprofil

KLIP FRA DEBATTEN 2012

DDB og kulturministeriets netop udsendte rapport medsamme navn og undertitlen Fælles løsning til digitalformidling for folkebibliotekerne var det helt centrale

diskussionspunkt under årsmødets beretningsdebat torsdag ef-termiddag i Frederikshavn. Ingen tvivl i sindet hos nogle af ta-lerne: DDB er et ‘kvantespring’ i forhold til fremtidens biblio-teksservice. Det er dog ikke uden knaster. Tudetosset finansie-ring fandt nogle. Andre at ‘tilslutningsfrivilligheden’ vil bidragetil et skævvredent Danmark, hvor det som sædvanlig er de øko-nomisk dårligst stillede kommuners borgere, som måske harmest brug for DDB, der kan se frem til at komme med som desidste.

Opbakning og forbeholdDDB-rapporten drejer sig om rammerne for den nye portal, her-under styringen, og om portalens infrastruktur samt bl.a. et fæl-les indkøbssamarbejde. Alt sammen grundlaget for at kunne gi-ve borgerne enklere og bedre adgang til flere e-ressourcer frem-over. Alle talere fandt som Steen B. Andersen, socialdemokratiskbyrådspolitiker i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteks-forenings (DB) Digitale udvalg og medlem af DBs Forretnings-udvalg, og Henrik Vestergaard, venstrepolitiker, ligeledes Aar-hus og medlem af DBs Forretningsudvalg, det ‘klart positivt’, atDDB-aftalen mellem staten ved kulturministeriet og KL omsiderer kommet i stand. Selv om også mange var enige med formandVagn Ytte Larsens (A) beretningsord om behov for en brederestyregruppe med ‘de helt centrale interessenter’ – DanmarksBiblioteksforening og Bibliotekschefforeningen – repræsente-ret. Altså ikke kun, som der er lagt op til i aftalen, staten og KL.En vurdering som Mogens Vestergaard, formand for Biblioteks-chefforeningen og bibliotekschef i Roskilde Kommune, klartstøttede: “Så man er sikker på, at alle bidrager helhjertet til pro-


D B Å R S M Ø D E

statslig løsning med betalt deltagelse af alle kommuner, er gan-ske enkelt ikke realistisk i dag, sagde direktøren. Med hensyn tildet økonomiske estimat for kommunernes tilslutningsafgift påca. 5 kroner pr. borger, som der peges på i den anbefalede mo-del 2, så betegnede Thorhauge det som et meget konservativtestimat: “Det er vigtigt, at kommunerne nu kommer med og og-så engagerer sig aktivt i DDB, for næste skridt skal snart tages, ogher handler det om DDB-indholdet. Det er vigtigt med en fort-sat dialog, som den her på årsmødet. Derfor hold fast i de posi-tive udmeldinger”, opfordrede Jens Thorhauge, der fratræder sitjob i styrelsen for at gå på pension med udgangen af april.

DB formanden, Vagn Ytte Larsen, var godt tilfreds med de fald-ne bemærkninger og ikke mindst for Jens Thorhauges kommen-tar om økonomien: “Jeg er glad for, at du siger, der er tale om etkonservativt estimat”. DBs formand understregede, at biblio-teksforeningen er helt parat til en fornuftig dialog og vil i for-længelse heraf støtte projektet og gå aktivt ind i DDB og prægeportalens udvikling. “Da DDB er nødvendig, og da vi skal i gangnu”, så opfordrede Lars Bornæs varmt de mange politikere til:“Kræv DDB-tilslutning hjemme i jeres kommuner – og giv sam-tidig bibliotekerne et pusterum ift. budgetreduktioner og bespa-relser”. Bornæs’opfordring til landets bibliotekschefer lød:

“Kom i gang med DDB og lav de nødvendige omprioriteringer.Kun sådan sikrer vi fremtidens biblioteker og borgernes adgangtil viden”. Noget Troels Lund Christensen, tidligere folketingspo-litiker for Venstre og medlem af Slagelse Kommunalbestyrelse,var helt enig i, for ‘så er det heller ikke dyrere’.

E-bøger og anden digital udviklingHerefter tog Steen B. Andersen fat i andre sider af den digitaleudvikling og biblioteksformidling: eReolen.dk . Takket være det-te projekt mellem biblioteker og forlag er danskerne nu ved foralvor at få smag for e-bøger. “Her har bibliotekerne igen sat dendigitale dagsorden og fået de e-bøger, som forlagene ikke kunnefå formidlet, succesfuldt introduceret til borgerne. Bibliotekethar førertrøjen med hensyn til digitale tjenester og har haft dethele tiden. Biblioteket er med sine 36 årlige millioner besøgen-de, den offentlige sektors mest produktive virksomhed”, fastsloghan. DB finder ganske vist downloadprisen for de enkelte titlerdyr, men som Steen B. Andersen sagde: “Bibliotekerne tagersimpelthen têten, når det gælder digital nyudvikling. Vi skal bru-ge DB til at tale bibliotekerne og deres indsats op i offentlighe-den – og til at punktere gamle myter. Borgerne har ret til viden,også i en digital tidsalder og kontekst. Så enkelt er det i et de-mokrati”.

Steen B. Andersen Henrik Vestergaard Jørn Rye Rasmussen Lars Bornæs

Jens Thorhauge Troels Lund Christensen Lis Olsen Hanne Pigonska

HVAD ER FREMTIDENS BIBLIOTEK?I beretningen rejste formanden spørgsmålet: Forsvinder biblio-teket som det fysiske sted i det digitale samfund? Det gør dethelt klart ikke. Her var talerne helt enige med formanden i hansvurdering og flere gav i den sammenhæng udtryk for, hvordanfremtidens bibliotek skal være. Nemlig et oplevelsesunivers foralle, sted for læring og personlige kompetencer i alle livets sam-menhænge eller som det også blev sagt – som sted for empo-werment.

Lis Olsen, venstrepolitiker fra Frederikssund Kommune, varførst på talerstolen og slog et varmt slag for ‘fremtidens biblio-tek’ og fremhævede: “Det bliver meget andet end bøger, og jegefterlyser en debat om det, vi putter ind i det nye bibliotek”. Selv

fremhævede hun Frederikshavns nabokommune, Hjørrings ho-vedbibliotek i indkøbscentret Metropolen, som et meget spæn-dende eksempel fra de senere år. Dette biblioteks fantastiskeformidlingsunivers og enestående, centrale placering var efterhendes opfattelse et godt eksempel til efterfølgelse, og center-placeringen gjorde biblioteket med dets café til et attraktivt mø-dested, hvor både unge og ældre flokkedes. Hanne Pigonska,medlem af Odsherred Kommunalbestyrelse og DBs 1. næstfor-mand, var i sin vision for biblioteket meget inspireret af demo-kratiforsker Johannes Andersens åbningsoplæg, som hun fandtramte lige ned i hjertekulen. ‘Det handler om bibliotekernes rol-le i forhold til demokratiudvikling, men også om borgerne, omempowerment og læring, og det er præcis dét, vi arbejder med i

D B Å R S M Ø D E

16

Et par andre samarbejdspartnere på talerstolen takkede varmtfor samarbejdet med DB. Bibliotekschefforeningens formand,Mogens Vestergaard, takkede bl.a. for DBs indsats i Biblioteks-paraplyen, som han p.t. også er formand for. Liselotte Hillestrøm(A), formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening (KSBF)og medlem af Hedensted Kommmunalbestyrelse, takkede fordet gode administrative samarbejde med DB og så frem til enmulig udvidelse. De to foreningers formandskaber er p.t. i gangmed at drøfte emnet. Og hun spurgte med et stort smil: “Hvadmed at tænke i én forening?” Jørn Rye-Rasmussen, Silkeborg,fandt ikke en egentlig sammenlægning mellem DB og KSBF op-lagt, og han opfordrede til, at der også bliver set på andre sam-arbejdspartnere og foreninger.

Fem kommuner har i 2011 meldt sig ud af Danmarks Biblioteks-forening på grund af økonomien, så DB i dag har 83 kommunersom medlemmer. Een kommune har meldt sig ind. Denne ud-vikling fik Henrik Vestergaard (V), Aarhus, på banen med et paropfordringer. Først til landets bibliotekschefer: “Fedt ikke medmedlemskabet og støt ikke kommuneudmelding af DanmarksBiblioteksforening. Tænk jer om. For DB er stedet for den poli-tiske debat, I har stærkt brug for til at udvikle og drive bibliote-kerne”. Til sine politiske kolleger sagde han: “Sæt mere turbo påbiblioteksudviklingen. I skal udfordre vanetænkning i biblio-teksvæsenet, og bruge DB til at gøre det!”. Hans byrådskollega iAarhus, Steen B. Andersen (A), fandt, at der var brug for DB til attale bibliotekernes sag, men i en stærkere udgave: “DB selv skalderfor nu kaste sit gamle, lidt støvede image af sig, nytænke om-kring sin struktur – og fremstå i en mere moderne udgave”. Hanblev sekunderet af DBs 2. næstformand og publikumschef vedAalborg Bibliotekerne, Kirsten Boelt. Hun efterlyste bl.a. debatom, hvordan foreningen kan inddrage yngre politikere og fag-folk. “Danmarks Biblioteksforenings medlemmer er aktive, menvi vil gerne have, at foreningens holdninger, image og gennem-slagskraft i kommunerne styrkes”.

Formanden, Vagn Ytte Larsen (A), var ikke så bekymret: “Faldeter ikke dramatisk, men vi ser på det og overvejer at nedsætte

kontingentet med ca. 10% næste år, ligesom vi jo er i fuld gangmed at forny og styrke DB-strukturen”. Om den proces fortalteHanne-Marie Knudsen, Knudsen Syd (KS). Hun sagde som DB-medlem, bl.a.: “Vi skal bruge vores organisation til at tale bibli-otekerne op. Vi har tradition for at gøre det i nationale sam-menhænge, men skal også bruge DB til at gøre det lokalt! Jeg måsige til Pernille Drost, at du er ude af trit med virkeligheden. Delser bibliotekerne i stor stil engageret i læring f.eks. omkring it.Dels er 2/3 dele af landets biblioteker på forskellig vis i dag en-gagerede i Borgerservicebetjening, og det giver god mening forborgerne, siger en analyse, som DB, SDU og KS har lavet. Bibli-otekerne skal kort sagt i langt højere grad end nu være en stra-tegisk partner for kommunen. Der er rationaler i det”.

Lise Hækkerup, socialdemokratisk kommunalpolitiker i Frede-riksberg Kommune og biblioteksmedarbejder i København,fulgte lige efter i talerrækken og mente nok, at Pernille Drosthavde fod på biblioteksudviklingen. Hækkerup mindede om, atman har været over 100 år om at skabe de biblioteker, som ståri dag, og at man skal tage vare på dem – men samtidig selvfølge-lig evne at forandre sig selv. Et helt andet budskab havde imid-lertid fået hende på talerstolen. “Til både biblioteksfolk og poli-tikere vil jeg gerne sige: det er en stor udfordring for os alle at fåuddannet de unge”. Mærkværdigvis er, fortalte hun, Frederiks-berg den kommune, der er tredje dårligst til at få unge til at ud-danne sig. Denne opgave skal løftes i fællesskab og støttes af DB,lød det fra Lise Hækkerup. Hvilket DBs 1. næstformand HannePigonska (V), var helt enig i. “Bibliotekerne skal fungere somkommunernes strategiske samarbejdspartnere også på skole-området, og her er min personlige opfordring: bibliotekerneskal byde op til dans!”.

Troels Lund Christensen (V), medlem af Slagelse Byråd, var sid-ste taler, og han tilsluttede sig formandens beretning og forsla-get om at tale bibliotekernes sag i kommunerne. “Lad os få bib-lioteket på byrådsdagsordenen”. Han spurgte politikerne i sa-len: “Hvor længe siden er det ikke, vi har haft det, selv om bibli-oteket udgør 2/3 dele af kulturbudgettet?” Han fortsatte: “Vi skal

DB under virksomhedsplanens tre nye indsatsområder’, under-stregede Pigonska. ‘Har I ikke læring på biblioteksdagsordeneni kommunerne i dag, så tag indsatsområdet med hjem og sætdet på nu’, opfordrede hun politikere, biblioteks- og forvalt-ningsfolk. Formanden, Vagn Ytte Larsen, var overbevist om, atTænketanken – det store projekt om fremtidens bibliotek i DB-regi – vil arbejde med disse vinkler.

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, var også på ta-lerstolen som organisationsmedlem af Danmarks Biblioteksfor-ening, som hun understregede. Drost takkede for formandensberetning og opfordrede især DB til at flytte den megen fokus på

Borgerservice, DDB og digitale løsninger og i stedet netop tæn-ke i læring. Hun sagde: ‘ Husk at fremme læring, kultur og viden.Tænk i langt højere grad bibliotekerne og skolerne sammen ikommunerne! I tråd med konceptet Den nye Nordiske skole, etinitiativ, som børne- og undervisningsminister Christine Antori-ni (A) har iværksat. Det skal styrke sammenhængen mellemdagtilbud, skoler og ungdomstilbud. Noget formanden lovedeat se på, dog med lidt skepsis i forhold til øget samarbejde lokalt.Vagn Ytte Larsen sagde: “Skulle biblioteker og skoler gå aktivtsammen på landsplan, så ville det kræve, at du Pernille, som for-mand for Bibliotekarforbundet, først skal have fat i og tale medbibliotekernes medarbejdere”.

NYT OG STÆRKERE DB - BIBLIOTEKERNE SKAL TALES OP

Pernille Drost Mogens Vestergaard Liselotte Hillestrøm Hanne Marie Knudsen

F R A D E B AT T E N

bruge biblioteket aktivt til at imødekomme de mange sam-fundsudfordringer, vi står over for bl.a. omkring den offentligedigitaliseringsstrategi, borgerservice med videre. Vi skal brugebiblioteket som lokal driver i hele den proces. Og så skal vi bru-ge det som samlingssted og som identitetsskabende faktor. Ladogså biblioteket udvikle sig til at være det lokale fristed. Og gør Idet allerede, så gør det endnu mere ved f.eks. at åbne op for bor-gerne på nye måder. Biblioteket skal være med til at fylde tom-rummet ud i kommuner og byer, og skal gøre det som det akti-ve mødested”, præciserede han. Vagn Ytte Larsen var enig med Troels Lund Christensens vurde-ring af biblioteket som samlingssted og lokalt fristed. Han fandtdet i den sammenhæng vigtigt, at bibliotekerne griber ud efteralle og skaber kontakt, også til de såkaldt bibliotekssvage.

KUN TO STEMTE FOR VEDTÆGTSÆNDRING

Mona Madsen, personligt medlem af DB og bibliotekschef i Sol-rød, der for et årstid siden meldte sig ud af DB som kommune-medlem, havde fremsat årsmødets eneste forslag. Et forslag tilvedtægtsændringer gående ud på, at udmeldelse af biblioteks-foreningen skal ske med to måneders varsel, til og ikke som numed tre måneders varsel til udgangen af et år, dvs. til en 1. janu-ar. ‘Så man kan nå at melde sig ud efter en eventuel besparel-sesvedtagelse i forbindelse med kommunernes budgetvedtagel-se i oktober’.Punktet rejste ingen kommentarer ud over fra Kirsten Boelt, DBs2. næstformand, der på vegne af foreningens Forretningsudvalgforeslog at stemme imod af to grunde. Dels fremhævede hunbaggrunden for vedtægternes nuværende tre måneders varselsom beror på administrative hensyn i forhold til eventuelle af-ledte kontraktlige konsekvenser og opsigelser o.l. i DBs sekreta-riat. Dels er et kommunemedlemskab af Danmarks Biblioteks-forening en politisk beslutning, som, understregede hun, i givetfald ville være blevet diskuteret tidligere end 1. oktober og underbudgetforhandlingerne. Forslaget blev afgjort ved håndsoprækning, og et markant stortflertal af forsamlingen valgte at følge Forretningsudvalgets ind-stilling, mens to stemte for Mona Madsens forslag. Forslagetfaldt dermed.

/HN

GLADSAXE OG FLENSBORG

KOMMUNER VANDT IFLA 2012-GEBYR!

De to kommuner kan nu sende henholdsvis en yngrepolitiker og biblioteksmedarbejder til Helsinki

Hvordan motiveres unge og yngre generationer i forhold tilselv at deltage i og bidrage til biblioteksudviklingen? Spørgs-målet er afgørende for den fremtidige bibliotekskvalitet ogdiskuteres ikke bare jævnligt i nationale biblioteksorganisati-oner herhjemme, men også i diverse biblioteksfora rundtomkring i verden. DBs forretningsudvalg ønsker at skubbe på de kommunalemedlemmers unge og havde derfor vedtaget at udlodde tokonferencegebyrer – værdi 400 EURO – til den internationalebiblioteksforening IFLAs store informations- og biblioteks-kongres i Helsinki i Finland. Alle interesserede, repræsentanter for medlemskommuner,kunne under årsmødet putte et visitkort i en stor bowle. Detgjorde stort set alle, og de heldige kommuner blev udtrukketfredag ved årsmødet afslutning.

Lise Hækkerup

Kirsten Boelt

Efter et veloverstået årsmøde ventede 425 rejseklare sandwich på deltagerne!

I Gentofte Kommune arbej-

des der professionelt med

frivillige. Bl.a. har man ud-

arbejdet en guide til formå-

let. “Skal velfærdssamfun-

det på sigt opretholdes,

skal kommunen i højere

grad invitere borgere og

virksomheder indenfor, og

man skal væk fra ensidig fo-

restilling om kommunen

som en leverandør og frem

til en opfattelse som hinan-

dens medspillere.” Lone

Gladbo, kulturdirektør og

tillige frivillig-ansvarlig for

alle kommunens forvaltnin-

ger, fortæller om de lokale

erfaringer – især fra kultur-

området.

18

Der er flere væsentlige og aktuelleårsager til, at man i Gentoftesamarbejder med frivillige. Fri-

villige giver et andet perspektiv og er der-med med til at udvikle kommunens servi-ce, de frivillige giver andre og nye socialekontakter, det at arbejde som frivillig haren stor værdi for den frivillige borger, ogendelig giver det borgerne en bedre servi-ce, end den kommunale institution kanlevere kun med ansatte. Som kulturdirek-tør Lone Gladbo siger: “På sigt har vi enknaphedsøkonomi og også et rekrutte-ringsproblem til de “varme hænder”, såhvis vi ønsker at bevare det velfærdssam-fund, som vi kender i dag, vil vi være nødttil at inkludere medborgerne i løsningen.

Danmarks Biblioteker spurgte Lone Glad-bo: Hvordan definerer I frivillige i Gentof-te Kommune?“Vi har valgt at definere frivillige, somborgere der deltager aktivt i løsning af op-gaver, hvor de “ikke har noget i klemme”.Borgere, som eksempelvis hjælper med atreparere legepladsen på barnets daginsti-tution eller pårørende, som er med til atarrangere julefest for de ældre på pleje-hjemmet, opfatter vi som en del af med-borgerskabet”, fortæller hun. GentofteKommune arbejder også meget målbe-vidst med begrebet aktivt medborgerskab

og formulerer de to begrebers forskellig-hed på følgende måde: ‘Du er frivillig, nårdu ulønnet gør noget for andre, som duikke har nogen nære relationer til. Med-borgerskab er et mere overordnet begreb,som bygger på, at borgeren tager ansvarfor sig selv, sine nærmeste og dem, derhar større behov for hjælp end én selv’.

Hvilke typer af opgaver?Som eksempler på konkrete samarbejds-områder nævner Lone Gladbo tre felter.På biblioteksområdet kan frivillige, ifølgehende, hjælpe borgerne til at blive selvbe-tjente i det digitale samfund. Biblioteketsansatte kan fortsat arrangere kurser i søg-ninger i databaser, introducere e-bogslæsere m.m., og frivillige borgere kan i enmere uformel Netcafé hjælpe medborge-re i en 1:1 situation med at oprette enmailadresse, vedhæfte en fil og sende etdigitalt billede. På museumsområdet kanfrivillige hjælpe med alt det praktiskef.eks. passe butikken og caféen, hjælpemed til arrangementer og afløse kusto-derne. Og endelig kan forældrene på dekulturelle skoler hjælpe med arrange-menter, sy kostumer, lave teaterkulisser,sælge billetter, kaffe og kage m.m.

Naturlig udvikling Udviklingen i samarbejdet med frivillige

er i Gentofte som mange andre stederstærkt stigende. Lidt paradoksalt kanman sige, at frivillige fungerer godt i dekulturelle og kommunale sammenhæn-ge, når rammerne omkring dem er skabtud fra en professionel tilgang til begrebet.Kommunens direktion satte for et år si-den frivillige og medborgerskab på dags-ordenen. Siden er der oprettet en guidemed spørgsmål og svar (om f.eks. forsik-ringer, børneattester, kan frivillige afske-diges m.m.), oplyser Lone Gladbo ogfortsætter: “Alle ledere har i netværk påtværs af opgaveområderne drøftet frivilli-ge, HovedMedudvalget har arbejdet medfrivillige og sendt en opfordring til alle ar-bejdspladser om at tale om, hvordan deudvikler samarbejdet med frivillige m.m.At integrere frivillige i opgaveløsningen erikke en revolution, men en evolution. Deter meget vigtigt, at ledere og medarbejde-re på den enkelte institution drøfter, omfrivillige er en god idé. Og i bekræftendefald, hvordan samarbejdet skal fungere.Også brugerbestyrelser, forældrebestyrel-ser og pårørendebestyrelser skal inddra-ges i drøftelserne”, lyder det fra kulturdi-rektøren.

Tænker man andre steder på at etableresamarbejde med frivillige, så er LoneGladbos fem væsentligste råd:

KRISESYMPTOM ELLFrivillige og kulturen - Gentofte-modellen

Lone Gladbo


1. Sæt frivillige på dagsordenen og disku-tér fordele og ulemper for jer.

2. Hvis I ønsker at invitere frivillige indenfor så drøft, hvordan I ønsker samar-bejdet skal fungere. Husk også at over-veje situationen set fra den frivilliges side.

3. Invitér frivillige til et uforpligtende in-formationsmøde og organisér jer meden kontaktperson (som ikke er leder eller TR) til de frivillige.

4. Hold fokus på, hvad der motiverer de frivillige.

5. Vær åben over for den inspiration, som frivillige kan give til et andet syn på jeres rutiner og en skærpet forståel-se af fagligheden.

Krisesympton eller det modsatte?Skal stigningen alene ses som del af enstram kommunal økonomi eller spillerandre faktorer ind? Svaret er både og iføl-ge Lone Gladbo: “Hvis vi på sigt skal op-retholde det velfærdssamfund, som vikender i dag, skal vi i kommunerne i høje-re grad invitere borgere og virksomhederindenfor, men der er også en anden årsagtil, at vi skal arbejde med et inkluderendemedborgerskab. Kulturministeren nævn-te i sin tale til bibliotekslederne i novem-ber på styrelsens årlige møde, at vi i Dan-mark har en empatikrise. Altså at vi ikke

længere har empati for naboen ellergrækerne. I den offentlige sektor har detværet rigtigt moderne i mange år at måleog veje alting, og denne cost-benefit tan-kegang har medført, at borgerne over enårrække har ændret opfattelse af relatio-nen mellem dem og kommunen til i høje-re grad at være et kunde-leverandørfor-hold”, siger Lone Gladbo og fortsætter:“Det er denne relation, vi skal have ænd-ret til at være mere empatisk både overfor naboen, de andre elever i klassen oghjemmehjælperens arbejdsvilkår. Lidtpopulært sagt: Det handler ikke om dig,men det begynder med dig.

Der er også problemer, som vi i det of-fentlige ikke kan løse selv, fordi vi er endel af ‘systemet’. F.eks. som mentorer forunge, som har mistet tilliden til det of-fentlige. Eller der er opgaver, som vi ikkevil prioritere skattekroner til som f.eks. atbesøge beboere med alzheimers på pleje-hjem med reminiscens-kufferter, der in-deholder fotos, sange, bøger om gamledage og andet, der er godt til at kommu-nikere med. Her er der masser af spille-rum for lokale frivillige”.

Hellen Niegaard

Fotos: Gentofte Bibliotekerne

LER STYRKET EMPATI

F R I V I L L I G E

GUIDENGentofte Kommune har udarbejdetFrivillig Guide, der er tænkt og bru-ges som et aktivt arbejdsredskab forde enkelte institutioner. Her er goderåd om straffeattester, efterløn, for-slag til et frivillighedsbrev (en slagstjekliste), “Hvordan kommer vi godt igang, hvordan fastholder vi frivilligem.m.” Guiden er suppleret med godehistorier fra forskellige institutioner.www.centralbibliotek.dk/sites/default/files/guide_-_kom_godt_igang_med_frivillige.pdf

FOR ELLER IMOD FRIVILLIGE Debatten omkring inddragelse af fri-villige i kommunalt regi har vakt no-gen debat i bibliotekskredse, ogsåher i Danmarks Biblioteker. Hvor Dan-marks Biblioteksforenings formand,Vagn Ytte Larsen (A), OdsherredKommune, generelt har givet udtrykfor, at han ser medinddragelse af bor-gere og frivillige som en positiv ting,så har Bibliotekarforbundets for-mand, Pernille Drost, udtrykt en visskepsis over for det i BF’s arbejde forat beskytte sine medlemmer modkonkurrence fra gratis arbejdskraft. Lokalt i Gentofte Bibliotekerne ogblandt de fællestillidsmænd fra andreorganisationer, som Lone Gladbo iøvrigt arbejder tæt sammen med, harhun mødt en langt mere åben hold-ning til frivillige.

Kulturdirektøren fortæller: “At invite-re frivillige inden for er en længere-varende proces, som handler om enkulturforandring, hvor der skal flyttesgrænser. En række undersøgelser vi-ser en entydig sammenhæng mel-lem, hvor positivt man ser på frivilli-ge, og hvor stor erfaring man harmed at samarbejde med frivillige.Jeg tror også, BF på sigt vil ændre si-ne signaler. En naturlig refleksion forden enkelte fastansatte medarbejderer, hvilken betydning har det for minearbejdsvilkår. Netop derfor er det såvigtigt, at den enkelte arbejdspladsdrøfter muligheder og udfordringerved at invitere frivillige ind”, præcise-rer Lone Gladbo afslutningsvis.

Frivillige hjælper Gentofte-borgere med IT-læring og spørgsmål i bibliotekets Netcafé.

der kan løfte opgaver, der er nødvendigefor biblioteket som institution, men somtraditionelt ligger i yderkanten af det, deropfattes som bibliotekariske kerneopga-ver.

Samarbejdet med de frivillige er aftalt fraopgave til opgave, og ikke nødvendigvisgennem formelt vedtagne retningslinjer.Det betyder, at det i høj grad er de invol-verede parter, der selv aftaler opgave- ogrollefordeling, herunder hvordan denprofessionelle kan fungere som dialog-partner eller supervisor for de frivillige.

Så generelt er holdningen positiv i for-hold til, at biblioteket gør noget for de ak-tive borgere, der gerne vil yde en frivilligindsats, at opgaver, der ellers vil værevanskelige at løfte, rent faktisk bliver løf-tet, og at den professionelle på den mådefrigøres til at styrke kerneopgaverne. Samtidig er den professionelle opmærk-som på, at det kræver arbejde med nyeroller i form af lederskab og supervisionaf frivillige, og at der med hensyn til op-gaver ikke sker et skred mod at frivilligeovertager det, professionen opfatter somkerneopgaver. Her kan det så blive nød-vendigt med mere formelle retningslinjerfor samarbejdet.

John Nørskov Hansen,

master i professionsudvikling og

specialkonsulent, Gentofte Bibliotekerne

nes grundlæggende formål om demokra-tisering af adgang til viden, informatio-ner, kulturaktiviteter og facilitering af fæl-lesskaber. Den frivillige tiltrækkes af sam-me værdier, både i forhold til at have etfundament for at gøre noget for andre, ogsom rum for at skabe fællesskaber for denfrivillige selv.

Ny teknologi, ændrede brugermønstre,forandringer af biblioteksrummet ogmange forskelligartede forventninger fraomverdenen betyder samtidig, at opga-ver i langt højere grad end tidligere skalprioriteres og løses i samarbejde med an-dre aktører.Her ser professionen de frivillige som enaf mulighederne for at løfte opgaver, detellers kan være vanskeligt at finde resur-serne til. Det gælder f.eks. i forhold til kul-turaktiviteter, it-undervisning, opsøgen-de biblioteksbetjening og ungeområdet.Samtidig er den professionelle opmærk-som på, at den frivillige i nogle sammen-hænge kan skabe en mere ligeværdig dia-log med borgerne og faktisk “kan gå læn-gere end vi selv kan”, som en af bibliote-karerne udtrykte det i forhold til de frivil-liges arbejde i it-caféen.

Men der er også en grænse for, hvor defrivillige kan udfolde sig i biblioteket.F.eks. kan frivillige i den direkte betjeningaf borgerne i udlån og informations-ø ik-ke komme på tale. Med andre ord kanman sige, at biblioteket som institution isig selv er rammesættende for samarbej-de mellem professionel og frivillig. Indenfor den ramme ser professionen de frivil-lige som en givende samarbejdspartner,

Et af de centrale temaer i den aktuel-le debat om velfærd og økonomi erspørgsmålet om aktivering af civil-

samfundets potentiale i forhold til fremti-dens modeller for offentlig velfærd og of-fentlige ydelser.

De frivillige hænder er efterspurgte, ogmotivationen blandt borgerne for frivil-ligt arbejde er markant. Således også påkulturområdet og i bibliotekerne, hvorfrivillige i mange år har været helt nød-vendige for f.eks. det lokalhistoriske ar-bejde, og i de senere år er koblet på flereopgaver i bibliotekerne. Men hvor stårprofessionen og den professionelle i den-ne udvikling? Det har jeg forsøgt at bliveklogere på i forbindelse med min uddan-nelse til Master i Professionsudvikling.

Problemfeltet er naturligvis mangesidigtog nuanceret, ligesom det er bundet oppå en række naturlige med- og modsæt-ninger i forholdet mellem professionel ogfrivillig. Men generelt kan professions-udøverens holdning til de frivillige ud frainterviews med bibliotekarer i mit egetbibliotek beskrives som “positiv opmærk-som”. Det viser sig i en hel række tematikker,men måske bedst på spørgsmålene omhvilke opgaver de frivillige skal varetageog rammer og retningslinjer for samar-bejdet. Det var ret tydeligt, at biblioteketsom værdibærende institution i sig selvopfattes som stærkt rammesættende forsamarbejdet mellem professionelle og fri-villige.Professionens – bibliotekarens – egenop-fattelse er bundet op på folkebiblioteker-

PROFESSIONENS HOLDNING

Frivillige spiller en voksende rolle i kultur-

og fritidssektoren såvel som på sociale

områder. Danmarks Biblioteker har bedt

John Nørskov Hansen, master i professi-

onsudvikling og specialkonsulent ved

Gentofte Bibliotekerne, fortælle, hvad fri-

villige betyder set i de professionelles

øjne, her især bibliotekarerne


F R I V I L L I G E O G P R O F E S S I O N E L L E

vice. Dette skal ikke ses som udtryk formodvilje, men skyldes praktiske og loka-lemæssige forhold.

Enkelhed, kvalitet og digitalt fokusMed forandringsprocessen har man påden en side genskabt Nyborgs helt særli-ge indretning i en ny og tidssvarende ver-sion. På den anden side har man reduce-ret de fysiske samlinger og styrket de digi-tale medier o.l., der kommer til at fyldemere og ved hjælp af RFID-chipning af defysiske materialer indført fuld selvbetje-ning ved hjemlån og aflevering.

Publikumsbygningens indretning karak-teriseres af masser af dagslys og udgøresførst og fremmest af tre hovedrum: bør-nebiblioteket, voksenafdelingen og læse-salen med pc-arbejdspladser samt af tosmå rum til henholdsvis selvbetjening ogmusik. I børnebiblioteket og voksenafde-lingen findes to centralt placerede vejled-ningsøer’, hvorfra der kan hentes bistandaf både bibliotekarer og assistenter.

Den nye ‘gamle’ indretning lader igen ho-vedrummene stå frit med deres lyseahornspaneler fra gulv til loft, hvide me-talsøjler med svævende ahornsreoler, de-

Nyborg Bibliotekrenoveret for millioner:

Hovedbibliotekets fysiske rammer påslotsvolden midt i det gamle bycentrumer ganske vist både landskendte og ene-stående derved, at de i dag, skønt bygget i1939, fortsat i mange henseender har etmoderne og lyst udtryk. Takket være arki-tekterne Erik Møller og Flemming Lassenstidløse, lette og relativt åbne byggeri, somarkitekter fortsat valfarter til. Samtidig errammerne, og det kan ikke skjules, hellerikke af den nænsomme renovering, ogsåganske beskedne set i lyset af konceptetfor Det NYE Bibliotek som åbent møde-og læringssted og set i lyset af, at bibliote-ket hver dag har flere hundrede besøgen-de.

Birgitte Haugbøl er imidlertid rigtig gladfor den netop overståede renoverings-proces, ‘nu er biblioteket gearet til dagensog fremtidens krav’, og så må behovet formere plads til andre opgaver følge senere.Det første vi skal se på herefter er ind-gangspartiet, hvor vi gerne vil forbedre‘flowet’, og det varer forhåbentlig ikke sålænge, men vi skal naturligvis også her ta-ge hensyn til fredningen. Hun fortællervidere, at de stramme pladsforhold ogsåer grunden til, at man ikke i Nyborg harplaner om, at ‘fusionere’ med borgerser-

Med udgangspunkt i hovedbibliotekets landskendte, funktionalistiske bygning og ind-retning fra 1939 har kommunen med en større renovering gennemført første afgørendeskridt i omstillingen til fremtidens bibliotek og en stadig mere digital medieverden

Man ville måske ikke lige gættedet ved allerførste øjekast, menden millionstore investering i

et renoveringsprojekt omfattende hoved-bibliotekets publikumsafdelinger hængertæt sammen med en målrettet digitalsatsning. De mange penge har betaltovergangen til chips og selvbetjening afudlån og afleveringer og er samtidig en nymåde at tænke formidling på.

Birgitte Haugbøl, biblioteksleder i Ny-borg, fortæller: “Med årene var publi-kumsafdelingerne ‘groet til’ i forvoksedematerialesamlinger og indretningsmæs-sige nødløsninger, så noget skulle gøres.Vi benyttede os derfor af overgangen tilchips, hvor vi alligevel skulle materiale-samlingen igennem og kassere, til at se påhele biblioteksudtrykket og vurdere,hvordan vi bedst inden for de økonomi-ske rammer kunne få opdateret publi-kumsområderne, så der var bedre over-ensstemmelse med vores vision vedtagetved kommunesammenlægningen og denbiblioteksfremtid, hvor adgang til digitaleressourcer udgør en langt større del afhverdagen end nu”. I 2007 blev kommu-nerne Nyborg, Ullerslev og Ørbæk til en -også kaldet Nyborg.

Birgitte Haugbøl, her i en af de nye sofamøbler, er chef forbåde folke- og skolebibliotekerne (kombi-biblioteker) i Ny-borg, ligesom hun er det for kommunens lokalhistoriske ar-kiver. Foto: Nils Svalebøg.

Børnebiblioteket nu: råhvide stålreoler og specialde-signede billedbogs- og filmkrybber suppleres af nyefarveglade sofaer, kvalitetssiddegrupper for små ogdigitale tilbud. Foto: Jarl.dk.

INDRETNING MEDDIGITALT FOKUS

NYKLASSISK

Nyborg Bibliotek blev fredet i 1986 og fremstår stort set som vedåbningen i 1939. Den store bygning anvendes hovedsagelig til pub-likum og den mindre til administration. Læs meget mere om bygnin-gen på www. nyborgbibliotek.dk/bygningen/. Foto: Nan Dahlkild.22


Nyborg Bibliotek har lagt og lægger me-get arbejde i hjemmesideformidling og iformidling af de digitale webbaserede til-bud som BIBZOOM med musik, NET-LYDBOG og EBOGSBIBLIOTEKET. Ogmed hensyn til nye udvikling er man me-get spændt på det kommende DanmarksDigitale Bibliotek og på prissætningenheraf, for principielt finder man, at idéenmed fælles løsninger er rigtig. Derfor erman også gået med i eReolen.dk.

Fuld kraft på eReolen Også Nyborg blev ramt af det skisma, ateReolen er blevet en regulær publikums-succes, og at brugerne hermed for alvorhar fået øje på bibliotekets mange digita-le services. En service som landet over ide mange kommuner, der er tilsluttet, erbegrænset til 3 eller 5 downloads pr.måned pr. bruger, fordi bibliotekerne be-taler pr. downloads og ad den vej søger atstyre økonomien. Nyborg lagde også udmed stramme begrænsninger, men harnu valgt at gå en helt anden, offensiv vej.Birgitte Haugbøl fortæller: “Vi brugermange penge på den opgave, så det erkun helt rimeligt og i grunden indlysenderigtigt, at vi nu også har droppet den op-rindelige begrænsning med udlån af få e-bøger pr. måned pr. låner; først startedevi med tre, og så gik vi op til hele fem. Nuer der næsten frit udlån også her, da mansom borger i Nyborg Kommune kan låne(downloade) 50 hver måned.

Hvorfor, når nu det koster bibliotekerne såmeget, som det gør i aftalen, spørger jeg?Birgitte Haugbøl forklarer: “Fordi, detpludselig gik op for os, at – skønt aftalenbag eReolen.dk stadig er alt for dyr, pro-duktionsomkostningerne taget i betragt-ning, så er det en rigtig løsning for os sombibliotek. Og en løsning vi gerne vil op-muntre de rigtigt mange borgere, som haren ebogslæser eller en ipad til at benytte.For vi har jo ikke de samme håndterings-udgifter omkring udlån, reservering ogrykkere osv. Desuden er det helt i biblio-tekslovens ånd og princip om ligestillingmellem fysiske og netbaserede materia-ler, og adgang til viden og kulturoplevel-ser via det fysiske bibliotek eller dets digi-tale services!”, bemærker biblioteksche-fen og tilføjer, at det retfærdigvis skal si-

ges, at Nyborg ikke er de første, der gørdet: “ Vi er kraftigt inspireret af TønderBibliotek”, slutter hun. Nyborg går ikke kun i front her. Bibliote-ket er også stærkt engageret i andre tvær-gående samarbejder, som skal sikre Ny-borgs borgere tidssvarende service merebredt set.

Partnerskaber og webudvikling på tværs“Vi sætter bl.a. strøm til kulturarven”, ly-der det fra souschef Jarl Østergaard, somuddyber: “Et af de mest inspirerendesamarbejdsprojekter lige nu er samarbej-det med Østfyns Museer, museerne i Ker-teminde og Nyborg om websamarbejde ifremtiden”. Han fortæller, at ideen forpartnerne i projektet er at indkøbe, skabeog udvikle en driftssikker fælles web-løsning (CMS system). En løsning somkan skabe en platform for kulturformid-ling og dække museernes og biblioteker-nes nuværende og fremtidige behov. “Vi har i forvejen rigtigt gode erfaringermed at samarbejde med vores nabo Ny-borg Slot, der er en del af Østfyns Muse-er. Det er utroligt givende med et fællesfagligt miljø på tværs af kultursektoren”,mener også Birgitte Haugbøl. I samarbej-det hentes masser af inspiration, og i dennye websamarbejdsaftale er udvikling ogsparring institutionerne imellem da ogsået af punkterne i tillæg til f.eks. en styrket(web-) markedsføring af de to institutio-ner. Et andet er Østfyns Museers og Ny-borg Kommunes store projekt “Nyborgby og slot som verdenskulturarv”.

Læs mere på de følgende sider om densag i interviewet med Peter Sejersen, for-mand for Nyborgs Kultur- og Fritidsud-valg.

Hellen Niegaard

Fakta

Nyborg Kommune har ca. 31.000 ind-byggere og bibliotekerne et årligt udlånpå 350.000 bøger mv., dvs. et udlånstalpr. indbygger på 16,7 udlån. Udgifter pr.indbygger i 2010: 358 kr. I 2009 havdeman ca. 282.000 besøgende og et antaldownloads på knap 50.000. (Biblioteksstatistik 2009 og 2010).

N Y B O R G

Jarl Østergaard, Nyborgs souschef, web-redaktør og IT- og udviklingskonsulent.Foto: Jarl.dk.

signet og skabt specielt til biblioteket i1939 af møbelarkitekten Hans J. Wegner.Reolerne er flot suppleret med antracit-grå udstillings- og pc-borde samt vejled-nings- og betjeningsborde, selvbetjenin-gen og i voksenafdelingerne. Desuden afråhvide stålreoler og specialdesignedebilledbogs- og filmkrybber i børnebiblio-teket. De suppleres af de nye farvegladesofaer, kvalitetssiddegrupper for små ogstore samt nye læsesalsmøbler. Alt inventar, der ikke er fredet, er skiftetud med nyt og moderne i en fint match-ende retrostil som bl.a. stole af Foersomog Hiort-Lorenzen.

En masse bøger - dem som ikke blev ud-lånt så meget - røg ud i en stor kassati-onsrunde før chipningen, og på den må-de er det lykkedes at få biblioteket til atvirke mere lyst og åbent og samtidig ska-be luft og eksponeringsplads på reolerne,selv om pladsen stadig er trang. Samletset vurderer Birgitte Haugbøl og sousche-fen, webredaktør, og it- og udviklingskon-sulent Jarl Østergaard, at de fysiske sam-linger er blevet reduceret med hen ved25%. Birgitte Haugbøl fortæller: “Vi læggervægt på innovative løsninger og værdi-skabelse for alle brugergrupper. Bibliote-ket har trådløs adgang overalt og derforrelativt få pc-arbejdspladser, kabel-trækning var faktisk en stor post i renove-ringsbudgettet. I børnebiblioteket er ad-gang til nye digitale medier styrket og etpar store skærme strategisk placeret vedto sofa- og slængemøbler. Her kan manse film alene eller sammen, og her kanspilles computerspil. Derudover tilbydesnu også mulighed for at lave egen musikeller bare spille på afdelingens eget elek-troniske keyboard.

Hellen Niegaard

DIGITAL SERVICE

OG MARKEDSFØRING STYRKES

Nyborg har netop været igennem en større renovering afkommunens hovedbibliotek, men kommunen har gangi andre ting af interesse for biblioteker, kulturpolitikere

– og kulturaktører. Peter Sejersen mener særligt tre projekter vil have interesse forbladets læsere: Ørbæk Midtpunkt, som er i fuld i gang, Nyborgsprogram for nytænkning af idrætsfaciliteterne, som skal gen-nemføres i 2013, og så er der kommunens massive satsning påmuseumsområdet og Nyborg Slot, som er påbegyndt og vil værepå dagsordenen år frem.

Ørbæk Midtpunkt – ny multihal og nyt bibliotekNyborg Kommune blev i 2007 i forbindelse med kommunalre-formen sammenlagt af det gamle Nyborg samt af Ullerslev ogØrbæk kommuner, hvilket fortsat afspejles i kommunens kul-tur-, fritids- og biblioteksstruktur. Peter Sejersen fortæller: “Ny-borg Kommune er med sine ca. 31.000 indbyggere ikke stor, sådet er en både naturlig og rigtig udvikling at samle aktiviteternei kommunens hovedby og de to lokale bycentre”. Ullerslev liggeri den vestlige del af kommunen, Nyborg i midten og Ørbæk ca.10 kilometer sydligere. Ved siden af hovedbiblioteket har borgerne i kommunen to an-dre biblioteker at trække på. I Ullerslev Kulturhus, tegnet af AR-KIpartners fra 2006 og indviet lige inden kommunesammenlæg-ningen trådte i kraft, findes et kombibibliotek. Derudover er deri Ørbæk et lille bibliotek i et gammelt posthus, som Sejersen selvbetegner ‘som gammelt, utidssvarende møg’. Det bliver der nuændret på. Peter Sejersen fortsætter: “Med det nye projekt, Ørbæk Midt-punkt, bindes skole, bibliotek og fritidsaktiviteter – og et læge-hus – sammen. Historisk set bestod den gamle, geografisk retstore Ørbæk kommune af 10 sogne fra den forrige kommunalre-form, og man havde bl.a. i den meget aktive borgerforening enkongstanke om at få etableret et egentligt fælles lokalcentrum.Så ved kommunalsammenlægningen gik det nye byråd ind ogsagde ok, vi vil godt føje jer i jeres ønske og kaste det, der svarertil 20 millioner kroner ind i projektet, resten må I selv finde; - deskitser man havde dengang ville have beløbet sig til ca. 40 milli-oner, og dem ville man finde via fondsmidler.”Det lykkedes ikke rigtigt, nok på grund af de stramme økonomi-ske tider, mener formanden. Enden på det hele blev, at kom-munen for 1 krone køber områdets gamle hal af den nuværendeselvejende institution, og så står for hele det nye byggeri og forvisse af opgaverne her. Bl.a. det nye kombibibliotek med masseraf åbningstid. Ørbæk Midtpunkt omfatter udover ny multihal og

café også plads til et foreningsdrevet motionscenter inkl. reno-vering af den gamle hal og et nyt, funktionelt og tidssvarendebibliotekstilbud. Det sidste var ikke alene et lokalt ønske, det varrent faktisk et krav fra kommunens side for at gå ind i sagen.

I oktober 2011 kunne byrådet udpege tegnestuen TKT og entre-prenørfirmaet 5E Byg som vinder i arkitektkonkurrencen til detnye byggeri med en kommunal anlægsbevilling på 20 millionerkroner og placering mellem Ørbæks gamle hal og skole. ØrbækMidtpunkt åbnes i december i år.

30 millioner til idrættenMed andre 30 millioner kroner skal kommunens øvrige idræts-faciliteter i Nyborg opdateres. For som formanden for Kultur- ogFritidsudvalget siger: “Nu har vi så de to store klumper – Uller-slev og Ørbæk – på plads, og nu skal vi se på resten. Først ogfremmest på idrætsfaciliteterne i det gamleNyborg-område. En arbejdsgruppe er gåeti gang med forberedende drøftelser. Deter planen at få de renoverede, udbygge-de og forbedrede idrætsfaciliteter opda-teret i 2013”. Kommunen har naturligvis også enrække andre mindre idrætsanlæg udenfor hovedbyen og de to bycentre, dervedligeholdes løbende. Sejersen siger: “Kommunen har nemligvalgt fast at afsætte 3,5 millioner hvert år tilden type vedligeholdelse. Vi vil ikke ligepludselig stå med anlæg, der er ved at faldesammen om ørerne på folk”. Med disse initiativer harkommunen så ogsåskabt gode rammerog fremtidssikretsig på idrætsom-rådet.

Det er tid til athøre om dentredje ting: “Vores massivesatsning på Nyborg slot”.

Danmarks Biblioteker har sat Peter Sejersen, socialdemokratisk formand for Nyborgs

Kultur- og Fritidsudvalg stævne for at høre om de aktuelle udviklingsplaner på kul-

tur- og fritidsområdet

MASSIV SATSNING PÅ KULTUREN

I N T E RV I E W

Peter Sejersen, 49 år, er ingen vårhare lokalpolitisk set. Han kom ind i Nyborg Kommunalbestyrelse første gang i 1990 og har siden bl.a. væretformand for socialudvalget i tre perioder og fra 2006 for Kultur- og Fritidsudvalget i den nye Nyborg Kommune. Sejersens daglige job ligger,som mange andre nyborgenseres i København, hvortil han siden 2011 har pendlet for at passe sit job som advokatfuldmægtig i 3F’s juridiskesekretariat efter mange års arbejde som faglig sekretær for 3F Østfyn. Peter Sejersen har været medlem af Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab i perioden 2006-2010, og var her medlem af DBs megetaktive Kulturudvalg og fra marts 2009 også af DBs Forretningsudvalg. For ham er et medlemskab af DB en helt naturlig ting for kommunen. Idag er Sejersen selv stærkt optaget af museumsudvikling. Han sidder i museets bestyrelse som den ene af Nyborg Kommunes to repræsen-tanter og blev ved museumssammenslutningen 2009 formand for Østfyns Museer, der har 11 museumsdestinationer i Kerteminde og Nyborgkommuner.


KÆMPE SATSNING PÅ KULTURARVEN Fæstningsværket Nyborg Slot og Nyborg by søges optaget påUNESCO’s Verdenarvsliste på initiativ af Østfyns Museer, somNyborg Slot hører under. Østfyns Museer består af museerne iKerteminde og Nyborg Kommuner. Peter Sejersen fortæller omprojektet: “Vi satser massivt på vores slot og på vores by! Dethænger sammen med, at vores gamle slot er andet og mere endet slot. Her blev danmarkshistoriens første grundlov, Erik Klip-pings Håndsfæstning underskrevet tilbage i 1282. Her forpligte-de kongen sig til at regere på vilkår accepteret af godsejerne, kir-ken osv”. Det nye fokus på den gamle kongeby skal efter planenganske enkelt løfte Nyborg Slot op blandt landets tunge, top-tu-nede fremtidsrettede kulturoplevelser.

Lyder det paradoksalt? Jamen, det er det ikke ifølge Peter Sejer-sen. Det handler for ham om både at sikre fortællingen om Ny-borg Slot, men også om at tilføre kommunen, borgerne og detlokale kultur- og erhvervsliv helt nye muligheder via en målbe-vidst omlægning - en oplevelsesøkonomisk oplagt udvikling.Peter Sejersen uddyber: “Fortællingen om Nyborg Slot rummerutrolig meget og er helt unik. Ikke alene har byens placering vedvandet og Storebælt givet den en afgørende betydning i for-svarssammenhænge tusind år tilbage. En placering midt i riget,der betød, at Nyborg lå på landets hovedvej og var rammen omparlamentets, det såkaldte Danehofs, møder. Nyborg slot kanderfor betragtes som et middelalderens Christiansborg. Samti-dig viser det sig, at man i Nyborg så at sige har designet en helby. Byen er nemlig blevet til og blevet udbygget, som en del afdet slotsanlæg, der gennem århundrederne blev udvidet med etstort voldanlæg”. Slottet var oprindelig firelænget, men står i dag med en enkeltlænge på hvis forreste vold hovedbiblioteket er placeret lige optil det gamle middelaldertorv og rådhuset. I 1913 forlod en mili-tærgarnison Nyborg, og staten stod tilbage med et gammelt, for-faldent slot. Heldigvis fik man i tide øjnene op for stedets kul-turhistoriske værdi og overgav det til Nationalmuseet, som hy-rede arkitekt Mogens Clemmensen til at restaurere det. Proces-sen frem mod en nominering kan følges på www.nyborg. dk/da-DK/Borger/KulturFritid/DanmarksRigesHjerte.

I mellemtiden har kommunen valgt at putte 1,5 million ind iprojektet her fra start og siden det samme årligt, som et bidragtil at løbe det arbejde i gang, som museet og Kulturstyrelsen(Den gl. Slots- og Ejendomsstyrelse) i øvrigt står for.

Hvad vil slotsprojektet betyde for folk i Nyborg Kommune og for f.eks. biblioteket?“Sikring af og ikke mindst - kendskab til - vores unikke kultur-arv”, fastslår Peter Sejersen engageret. “Den særlige charme vedNyborg er jo også det”, fremhæver han, “at byen har bevaret sinkarakter af fæstningsby. Man færdes fortsat midt i centrum adde gamle brolagte gader mellem købstadens private huse og an-dre bygninger med flere hundrede år på bagen. Faktisk er der ta-le om det oprindelige gadenet”. Og i dag er en stor del af byens kulturliv og turistattraktionerknyttet tæt til slotshistorien. Med bl.a. de årlige Voldspil, medNyborg Voldspils Vinterskole, en performance danseskole, ogmed det store Danehof Middelmarked på slotspladsen hversommer. Og ridderturneringer, som man fra i år arbejder heltprofessionelt med i samarbejde med udenlandske eksperter.

Satsningen på kulturarven skal dog ikke bare pege bagud, un-derstreger Peter Sejersen. “Idéen er at løfte den historiske videnfrem ved hjælp af moderne informationsteknologi og formidlekendskab til datidens middelalder, henholdsvis købstadsaktivi-teter, byplanlægning mv. for på den måde at inspirere vore un-ge iværksættere og andre til ny kreativitet og – hvem ved – må-ske nye produkter.” Både den udvikling og en evt. udvidelse afslotsbyggeriet vil på sigt uden tvivl også inddrage hovedbiblio-teket. Hvordan – er det endnu alt for tidligt at spå om, under-streger formanden.

En ting er sikkert: Det nye fokus og en eventuel placering påUNESCOs liste vil føre til øget liv i Nyborg; sådan er det i alletilfælde gået på de andre steder på listen. Kunststykket består iat trække linjer til nutiden og bruge historien til at skabe nyefremtidsmuligheder lokalt.

Hellen Niegaard

Redaktør

Kommer Nyborg Slot på UNESCOs Verdensarvs-

liste ser byen store muligheder også for fremtids-

rettet innovation og formidling af historisk viden!

26

Hvorfor partnerskaber i det heletaget? Populært og kort sagt for-di: 1+1=3. Sammen står vi stær-

kere, og partnerskaberne med såvel kul-turinstitutioner, erhvervsliv og uddannel-ser/folkeoplysning giver under alle om-stændigheder nyt engagement og nyenergi. Rapporten Folkebibliotekerne i Vi-densamfundet fra 2010 understreger vig-tigheden af, at bibliotekerne tilbyder sigsom partner og indgår i partnerskaber forat styrke og udvikle biblioteket og dets til-bud til borgerne. Samtidig fremhævesdet, at bibliotekerne skal tænke på tværsaf den offentlige sektor, den private sek-tor og civilsamfundet samt indgå i part-nerskaber, der afsøger og udnytter nye fy-siske og digitale platforme. Dertil be-høves strategisk partnerskabstænkningog konkrete redskaber.

At bibliotekerne i fremtiden er bygget påpartnerskaber er den præmis, som Ud afboksen! har arbejdet ud fra. For at få mereviden om partnerskaber har projektetgennemført en omfattende videnopsam-ling. Der er foretaget undersøgelser og af-holdt workshops. Der er indsamlet bådenationale og internationale erfaringer oglitteratur samt viden fra både praksis ogforskning. Der er materiale fra biblio-teksmedarbejdere, -ledere og -strateger,fra nuværende og potentielle partnere ogfra partnerskabsstrateger fra andre sekto-rer.Og hvorfor er det så, at folkebibliotekerneskal indgå partnerskaber?

Tænk muligheder med partnerskaber “Partnerships are not about money, theyare about doing something for the peop-le. By strengthening the library’s network,resources, competencies and place in thelocal community partnerships make wayfor creating something completely new!”,sagt under Teaterworkshoppen, Next Li-brary-konferencen i Aarhus, juni 2011).

At skaffe penge er IKKE et mål for et part-nerskab, for partnerskaber skal medførenoget nyt og skabe fremtidige mulighe-der. Det kunne f.eks. være at:

• Få mulighed for at eksperimentere og afsøge nye muligheder

• Skabe gode relationer til lokalsamfun-det

• Skabe kontakt til nye brugere• Nå nuværende brugere på nye måder• Skabe og styrke politiske eller strategi-

ske relationer• Bruge ressourcerne på nye måder• Få ny viden om specifikke målgrupper• Få tilført nye kompetencer• Få mulighed for at formidle nyt eller

tilbyde nye services

Tænk proaktivt“Danske folkebiblioteker bliver nødt til atvære proaktive for at kunne bibeholde envæsentlig samfundsmæssig placering”,siger Knud Schulz, chef for Aarhus Ho-vedbibliotek og medlem af projektets sty-regruppe. “Partnerskaber er en metode tilat sikre proaktivitet, og derfor er det vig-tigt, at der udvikles partnerskaber på alleniveauer. Partnerskaber skal altså ikkeblot ses som store forkromede alliancer,men som alliancer lige dér, hvor det ermuligt”, fastslår Schulz.

Når man indgår et partnerskab, indvilli-ger man samtidig i at arbejde og tænke pånye måder. Den eksterne partner kanf.eks. finde på at sætte spørgsmålstegnved forhold, tankemåder og arbejdsgan-ge, som man selv tager for givet. Samtidigfår man selv input ude fra og nye idéer til,hvordan man kan arbejde på en andenmåde, fordi man kommer til at samarbej-de med andre kompetencer og indgå i an-dre kulturer. “Man kan kort sagt sige, at partnerskaberbidrager til, at man kan skabe nye histori-er om, hvem man er, og det kan væremedvirkende til, at man kan skabe nyt”,påpeger Peter Høybye, udviklingschef,Roskilde Bibliotekerne og medlem af Udaf boksen!s styregruppe. Derfor arbejderRoskilde Bibliotekerne, ifølge Høybye,meget gerne i partnerskaber. Han under-streger: “Når man vil indgå partnerskabermed henblik på at innovere, er det hen-sigtsmæssigt, at alle involverede parterhar et reelt ønske, behov eller problem,

Ud af boksen!VEJEN TIL PROFESSIONELLE PARTNERSKABER

Partnerskaber var i 2011 et

af DBs tre særlige indsats-

områder. Sats på partner-

skaber lød opfordringen fra

en konference i slutningen

af november (se Danmarks

Biblioteker nr. 8, 2011), som

DB afholdt sammen med

nogle af biblioteksforenin-

gens mange egne partnere

bl.a. projektet Ud af bok-

sen! og DB Region Sjæl-

land.

Her præsenterer Ud af bok-

sen! nogle af sine hovedan-

befalinger og det nye værk-

tøj, projektet har udviklet til

brug for bibliotekerne. Pro-

jektet afsluttes i juni i år.

Partnerships arenot about money, they areabout doing something forthe people

“

som de skal have løst, for så er partnernemotiverede for at udvikle sig sammen”.

Tænk langsigtet og mere professioneltPartnerskaber er ikke revolutionerendenytænkning i sig selv. Danske folkebiblio-teker er vant til at samarbejde med andre,men samarbejde og partnerskaber har ik-ke været benyttet som et strategisk værk-tøj til at opnå større og mere langsigtederesultater. At fokusere på og arbejde ipartnerskaber handler i bund og grund

PA RT N E R S K A B S U D V I K L I N G


Kom godt i gang med partnerskaber!

I løbet af maj og juni 2012 publicerer projektet følgende materialer, som kan bruges i partnerskabsarbejdet:

Guiden

Kom godt i gang med partnerskaber!, gennemgår partnerskabsarbejdet fra A til Z. Guiden tilbyder gode råd og opstiller en rækkeovervejelser, som det enkelte bibliotek bør have for øje. Guiden består desuden af fakta og eksempler, som kan bidrage til at gørepartnerskabsarbejdet mere håndgribeligt.

Udafboksen.nu

På sitet findes en værktøjskasse med redskaber, som understøtter og underbygger de arbejdsprocesser og overvejelser, som pro-jektets guide identificerer. Desuden vil der være eksempler på spændende bibliotekspartnerskaber, teoretiske overvejelser om part-nerskaber og rapporter fra Ud af boksens! mange undersøgelser og aktiviteter.

Værktøjskassen

Kassen rummer ting, som kan være nyttige i arbejdet med partnerskabelse. Der er f.eks.:• En proces til, hvordan man kan mappe sit netværk• Forslag til samarbejdsaftaler• Evalueringsspørgsmål og metoder.

Dialog mellem potentielle partnerskabsprojekter, Ud af boksen! november 2011

om, at folkebibliotekerne skal professio-nalisere det eksterne samarbejde for atopfylde bibliotekernes overordnede mål.

Tænk nyt med Ud af boksen!‘Ud af boksen! Biblioteket i innovativepartnerskaber’ er den fulde titel på pro-jektet, der i to år har arbejdet med spørgs-målene: hvad er partnerskaber, hvorforpartnerskaber og hvordan partnerskaber?Resultaterne fra projektet er midt i sin af-pudsningsfase og ligger klar fra juni i år i

form af modeller og værktøj, som alle fol-kebiblioteker frit kan benytte. Det er pro-jektets mål med disse redskaber at bidra-ge til at klæde landets folkebiblioteker påtil at springe ud i at etablere partnerska-ber.

Louise Overgaard, projektleder,

Borgerservice og Biblioteker, Aarhus

28

Kreativitet og innovation er ofte centralt ipartnerskaber og her er CAS helt i sær-klasse. CAS er også særlig interessant somcase, fordi partnerskabet betragtes somfundamentalt for formidlings- og udvik-lingsarbejdet, og ikke alene omfatter detre parter, men også andre eksterne sam-arbejdspartnere.

Partnerskabet som fundamentCAS arbejder bevidst og struktureret medpartnerskabsdannelse. Den ses som etgrundlæggende fundament for at opfyldevisionerne og bygger på en meget klarstrategi for, hvordan arbejdet i partner-skaber håndteres. CAS har klare krav tilressourceforbrug, til intern organiseringog kommunikationen, men også for øje,at partnerskabelse kræver kompromiser.Desuden har CAS fokus på at skabe ogvedligeholde sine relationer og på, hvor-dan bestyrelsen og andet netværk kanbruges på både kort og lang sigt.

CAS – ET CALIFORNISK SUPER-PARTNERSKAB I oktober 2011 besøgte Ud

af boksen! California Aca-

demy of Science (CAS) i

San Francisco. Den 150 år

gamle institution består af

tre parter: et naturhisto-

risk museum, en uddan-

nelsessektion og en forsk-

ningssektion. CAS har 1,5

millioner besøgende om

året og 70% af dets økono-

miske grundlag stammer

fra billetsalget.

Partnerskabsprogrammet er struktureretud fra fire funktionsområder. Det bety-der, at CAS indgår partnerskaber, somunderstøtter funktionsområderne: Rese-arch, Libraries and Information Services,Education og Cooperations. En rækkemedarbejdere har partnerskaber som fastarbejdsområde, men mange er involvere-de i partnerskabsarbejdet, og alle i helepersonalet ved, at partnerskaber er af-gørende for organisationens gennem-slagskraft. Partnerskaberne er altid foran-kret i ledergruppen for at sikre de enkeltepartnerskaber det rette mandat og de ret-te kompetencer og ressourcer.

Sixteen Reasons og målbarhedCAS foretager en benhård udvælgelse af,hvilke partnerskaber man indgår for atsikre, at de enkelte partnerskaber opfyl-der CAS’ overordnede mål, at der ermålbare succeskriterier, og at man ikkehar et unødigt ressourceforbrug. Alle po-

PA RT N E R S K A B S U D V I K L I N G

tentielle partnerskaber skal vurderes ogde, som ikke er tilstrækkeligt udbytterige,skal fravælges. Til det formål har CAS ud-viklet Sixteen Reasons as How to Say No! I dette dokument stilles en række spørgs-mål, som CAS systematisk gennemgår iforhold til alle forespørgsler om partner-skab. Det er f.eks. spørgsmål som:

• Følger partnerskabet CAS’ mission og vision?

• Vil partnerskabet have et målbart og vedvarende resultat?

• Vil partnerskabet tilfredsstille bruger-nes behov?

• Er det et partnerskab, som vi bliver nødt til at indgå f.eks. af politiske grunde?

En komplet liste over spørgsmålene kanfindes i værktøjskassen Kom godt i gangmed partnerskaber fra maj i år.

Niveauer og eksemplerCAS arbejder med tre partnerskabsni-veauer. Det drejer sig om:

1. Formaliserede partnerskaber - bundetaf skriftlige aftaler og centralt funderet iorganisationen, idet der altid er medar-bejdere fra udviklingsafdelingen tilknyt-tet projektet. Disse partnerskaber er kob-let op på CAS’ overordnede strategi ogmål.

2. Middle level partnerskaber – har enskriftlig aftale men arbejdet foregår de-centralt. Partnerskabet skal relatere sig tilCAS’ strategi og mål, men det har størremulighed for at afprøve andre og nyeidéer og områder.

3. Netværkspartnere - uformelle samar-bejder, der (endnu) ikke betegnes sompartnerskaber, men som ofte udvikler sigtil middle level partnerskaber.

Aktuelt har CAS større partnerskaber medNASA, AVIA og flere ikke-kommerciellepartnere. Man samarbejder f.eks. medSan Francisco Public Library om ung-domsprogrammer med fokus på at styrke‘science literacy’ og udviklingen af en di-gital strategi. Mere om CAS på www.cala-cademy.org/.

Louise Overgaard, projektleder,

Borgerservice og Biblioteker, AarhusFoto: CAS presseservice


Fra kælder til tag afspejler CAS’ nye energieffekti-ve bygning ved Golden Gate Parken, tegnet af denitalienske arkitekt Renzo Piano og åbnet i 2008,institutionens verdensklasseposition på feltet vi-denskabsformidling. Bygningen går for at væreverdens ’mest grønne museum’.

Ud af boksen! deltagere introduceres til CAS i Californien

30

Især omkring tillid og kontrol kommer bibliotekerne ind, det erher, vi har forcen, såvel den rigelige mængde af adgang til infor-mationer og viden, og dermed kontrol, samt den frie og lige ad-gang for borgerne og den dygtige bibliotekar, som kan vejledeog betjene borgerne på god vis. Men man kan jo stille sig selv det spørgsmål, om vi er uafhængi-ge? Min opmærksomhed blev i hvert tilfælde vakt, da JohannesAndersen viste en planche over viden – institutionernes tilknyt-ning og brugeradgang. Den vil jeg vise her i den form, jeg bedsthusker den - se neden for.

Det, man kan spørge sig selv om, og som demokratiforskerenspurgte ud i forsamlingen er: Befinder vi os i D, eller bevæger vios stille og roligt hen i C, hvor vi for at tiltrække flest mulige tilbiblioteket slår os på underholdning af forskellig karakter, hvor-ved vi bevæger os væk fra det uafhængige bibliotek?

Oplægget var fyldt med alle de gode argumenter for biblioteketsrolle, hvis altså ellers biblioteket fastholdes som ‘stedet for’ ad-gangen til viden. For som det blev sagt:Viden er nødvendig for at kunne stille spørgsmål – få diskussionog kritisk viden, et demokrati kan kun fungere, hvis nogen del-tager.Viden er nødvendig for at kvalificere til demokrati (dannelse),den gode medborger.Viden er nødvendig for at vide, hvor man taler fra – normativepositioner. “Hvordan kan vi stille de gode spørgsmål?”

Synes godt om’ samfundetJohannes Andersen sluttede af med tesen om, at vi er ved atskabe et nyt samfund – et Like ability society (synes godt omsamfundet).

D B Å R S M Ø D E

BIBLIOTEKETS ROLLE I DEMOKRATIEUnder overskriften ”Hvad betyder den frie og uhindrede adgang til information i en kamp fo

forsker, professor ved AUC, Johannes Andersen, sin store viden ud for et meget lydhørt pu

påkrævet, hvis man skulle få alle de ‘perler’ med, som flød så rigeligt fra talerstolen. Det var e

Jeg er sikker på, vi har fået ‘light’ udgaven, men ikke destomindre gav Johannes Andersen i sit indlæg en rigtig god ind-føring i problemstillingerne omkring det moderne samfund

og demokratiopfattelsen. Jeg skal jo ikke her søge at gengive op-lægget, som kan ses og høres som videoindslag på db.dk underÅrsmøde 2012, men vil pege på nogle af de vinkler, jeg især bedmærke i.

Kampen for demokrati slutter aldrigDannelsen er vigtig, det skal læres og denne proces er evigtpågående. Politik er magtudøvelse – kampen om ressourcerne(hvem der skal have ventelisterne?). Demokrati er, at vi i førsteomgang har disse konflikter og dernæst ikke mindst, at vi giderdisse konflikter. De fælles spilleregler for de politiske konflikterer vigtige.

Et demokrati fordrer et folkestyre – af, ved og for folket! Derkræves procedurer for folkets styre. Ligesom der kræves offent-lighed og dermed kontrol og sikring af, at det går ordentligt forsig. For at alt det kan gå for sig, skal visse forudsætninger væretil stede blandt borgerne:

Dannelse – vise vilje til at være et civiliseret menneske.

Tillid – er en vigtig præmis, vi skal vide, hvad de andre foretagersig.Tillid til sig selv – borgerne skal tro på, at de kan noget.

Eller sagt på en anden måde, demokrati fordrer etik og moral.Politik er nemlig magtudøvelse – kommunikation som manipu-lation med henblik på at få mere magt. Så viden er vigtig forudøvelse af den offentlige uafhængige og kritiske kontrol.

Bru

gera

dg

an

g

Viden

Institutionstilknytning

Afhængig Uafhængig

Svært A B

tilgængelig Magthavernes internet Elitens bibliotek

Censur og kontrol Hemmeligheder og koder

Let tilgængelig C D

Underholdningens Det åbne internet

internet og bibliotek

Sex & underholdning Vejledning og aktiv hjælp

De unge er i dag de mest politisk aktivelænge, og det er de med bl.a. ‘synes godtom’ knappen på Facebook. Er det politiskaktivitet? Ja, men er det nok? Og hvor nu-anceret er det, når viden og dannelse bli-ver noget, man henter. Det lette, det hur-tige forbrug og altid relativt, så svækkesdet kritiske videnspotentiale som demo-kratisk kontrol.

Hvis vi virkelig er på vej ind i ‘Synes godtom samfundet”, så har vi da efter min op-fattelse og Andersens i den grad brug forviden og dannelse, og i den sammen-hæng har bibliotekerne en særlig vigtigopgave.

Det er vist tydeligt, at jeg personligt varmeget begejstret for oplægget. Det liggerfuldstændig i tråd med den vej, jeg me-ner, er den eneste farbare vej for bibliote-kernes rolle i fremtidens samfund (og iøvrigt uanset hvilket samfund det så er).Bibliotekerne står stærkt i forhold til denviden, som den voksne befolknings mæg-tig- og myndiggørelse kræver, hvis be-folkningen skal kunne leve op til det ar-bejde, det er at være i, deltage i og udvik-le et demokratisk samfund som det dan-ske.

Hanne Pigonska (V),

DBs 1. næstformand,

medlem af Odsherred Byråd

ERor demokrati?” bredte demokrati-

ublikum. Og opmærksomhed var

en sand fornøjelse at lytte med.

F R E D E R I K S H AV N 2 0 1 2

32

DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

I 2015 skal 80% af kommunikationen mellem borgere og myn-digheder foregå digitalt, men hvordan får vi alle med? Det gavkontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, Jimmy Kevin Pedersen, ogudviklingschef i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, hver sit svarpå under DBs årsmøde 2012

Det offentliges digitaliseringsstrategiI 2015 bliver det obligatorisk, at borgerne betjener sig selv pånettet, når de skal kommunikere med det offentlige, – 80% skalmed. Overgangen sker gradvis i fire såkaldte bølger, som har fo-kus på udvalgte opgaver og målgrupper. Første bølge, som ind-fases i 2012 omfatter bl.a. TastSelv SKAT, bestilling af pas ogsundhedskort samt indskrivning til skole og SFO. Formålet medden fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er at få frigjort økono-miske ressourcer, som primært skal anvendes til at bevare voresvelfærdssamfund. Ifølge Jimmy Kevin Pedersen kan digital kom-munikation på tværs af offentlige sektorer frigøre 1,5-2 mia.årligt.

UdfordringerneTal fra Danmarks Statistik fra 2011 viser, at 60 % af borgerne al-lerede kommunikerer digitalt med det offentlige. 10 % kan, mengør ikke, 18 % kan ikke, men vil gerne og 12 % kan ikke og gør ik-ke. Adgangen til computer og internet er lavest i aldersgruppen75-89 år. Alder er dog ikke nødvendigvis den eneste udfordring iopfyldelsen af målet på 80 %; forskellige aldre rummer forskelli-ge udfordringer i form af IT-færdigheder. For unge handler detf.eks om manglende forståelse for sprogbruget i det offentligeunivers, for andre om selvbetjeningsløsningernes brugervenlig-hed og tilgængelighed for handicappede, men også helt enkeltom kendskab til det danske sprog samt om motivation.

Hvordan får vi alle med?Digitaliseringsstyrelsen foreslår en hjælpepakke for at få alle –80 % borgere – med på digital kommunikation. Pakken omfatterbl.a. medbetjening i borgerservicecentre og på bibliotekerne,mere brugervenlige selvbetjeningsløsninger også hvad angårsprog og tilgængelighed, udbygning af borger.dk med e-læring,undervisning i samarbejde med biblioteker, jobcentre, fagfore-ninger og frivillige organisationer, digital fuldmagtsløsningsamt kommunikation og markedsføring. Digitaliseringsstyrel-sen understreger, at arbejdet ligger ude i den enkelte kommunesom en helhedsorienteret tilgang med fokus på den kommuni-kative indsats. Den røde tråd er at føre borgeren over på den di-gitale kanal med hjælp og støtte, hvis der er behov, og med vægtpå, at det er en bjørnetjeneste ikke at hjælpe borgeren over påden digitale kanal.

Ældre Sagen er bestemt ikke imod digitalisering, men ser helle-re en anden tilgang til at få alle med. “I medierne er vi nogle gan-ge blevet fremstillet som dem, der er gået på barrikaderne modtvangsdigitalisering, og at vi er imod digitalisering. Men vi kansagtens se et stort potentiale i at digitalisere internt i det offent-lige og den eksterne kontakt til bl.a. borgere”, understregede ud-viklingschef Michael Teit Nielsen. Kommunikation og motivati-on er vejen til målet for Ældre Sagen. Fremfor udelukkende athave fokus på besparelserne og kræve at alle skifter til den digi-tale kanal inden udgangen af 2015, skal det offentlige gøre me-get mere ud at have borgeren i centrum og forklare de positivefordele, digital kommunikation giver. Hjælpepakken fra Digita-liseringsstyrelsen er også for Ældre Sagen et vigtig instrument tilat få alle med, men “den bedste medicin mod digitaliserings-frygten kan måske være en tablet” (iPads og Android tablets), dade er nemmere at bruge end pc’er. Michel Teit Nielsen anbefa-ler i øvrigt, at det offentlige tager ved lære af bankerne, som harværet gode til at udvikle brugervenlige apps til en lang række afderes selvbetjeningsløsninger ved netop at inddrage brugerne.

TOMMELSKRUER ELLER TABLETHVORDAN FÅR VI ALLE MED - OGSÅ PÅ DEN DIGITALE

D B Å R S M Ø D E

Fra venstre: Jimmy Kevin Pedersen, Rolf Hapel og Michael Teit Nielsen


DANMARKS DIGITALE BIBLIOTEK

Næste stop på årsmødet handlede om Danskernes Digitale bib-liotek (DDB), den digitale motorvej, som skal sikre danskernebedre og lettere adgang til mere digitalt indhold på folkebiblio-tekernes hylder og her kunne deltagerne selv bidrage bl.a. viaSMS og Twitter.

Rapporten Danskernes Digitale BibliotekRalf Klitgaard Jensen, afdelingschef i KL og Jakob Heide Peter-sen, kontorchef i Kulturstyrelsen fremlagde anbefalingerne irapporten Danskernes Digitale Bibliotek. Anbefalingerne ved-rører fundamentet til DDB: en fælles infrastruktur, et indkøbs-samarbejde og en organisatorisk ramme til disse to elementer.Bibliotekschef i Silkeborg, Lars Bornæs, og Steen B. Andersen,byrådsmedlem i Århus, begge medlemmer af Danmarks Biblio-teksforenings Digitaliseringsudvalg, sørgede for at få belyst rap-porten yderligere med en række dybdeborende spørgsmål tiloplægsholderne, især hvad angår økonomi og organisering.

Hvordan realiserer vi DDB?Finansieringen af DDB er dels statslig og dels kommunal. Prisenfor deltagelse kan, forlyder det, beløbe sig til 5, 1 kr. pr. indbyg-

ger i den enkelte kommune, men skal sammenholdes med, hvil-ke opgaver det enkelte bibliotek så ikke længere selv skal løse.Deltagelse i DDB er baseret på frivillighed. Målet er, at 80-90 %af kommunerne har tilsluttet sig DDB inden for de næste tre år.Den organisatoriske ramme forventes at være på plads i løbet afde kommende måneder, hvorefter arbejdet med at etablereDDB formelt kan gå i gang. Forhold, som af de to moderatorerog indlæg tidligere under generalforsamlingsdebatten om tors-dagen, gav anledning til mange kommentarer. Prisen pr. borgerer for høj og frivilligheden vil kunne skævvride ‘biblioteksdan-mark’ yderligere, sådan at borgerne i mindre og i mindre velha-vende bibliotekskommuner ikke får samme adgang til digital vi-den, informationer og kulturoplevelser som andre her i landet.

Rapportens tekniske tilgang til DDB skabte ikke megen debat påårsmødet. Det gjorde modellens frivillige tilslutning til gengældunder generalforsamlingsdebatten dagen før, se side 14-15.Forhåbentligt kommer de relevante diskussioner, når funda-mentet for DDB er etableret, og vi kan rette fokus mod brugerneaf DDB og indholdet på de digitale hylder.

Pernille Saul,

digitalchef, Guldborgsund-bibliotekerne

TTER?MOTORVEJ DDB?

D E T D I G I TA L E D A N M A R K O G D D B

Fra venstre: Steen B. Andersen, Ralf Klitgaard Jensen, Jakob Heide Petersen og Lars Bornæs

34

Direktør for Tivoli, Lars Liebst, lag-de drillende ud med en antyd-ning af, at kulturminister Uffe El-

bæk måske ikke helt har fået fat på at skel-ne mellem kunst og kultur. I en kronik idagbladet Politiken for nylig mener LarsLiebst således, at ministeren bruger et altfor bredt kulturbegreb i sin argumentati-on for, at kunsten skal være med til at løf-te Danmark ud af den økonomiske krise. Det mener Liebst ikke er vigtigt. Vigtigereer det at tale om, hvordan kunsten og kul-turen kan være med til at hjælpe os igen-nem krisen. “Kunsten kan give os detstød, der får os til at tænke i nye baner oggiver os oplevelser, der gør hverdagen ri-gere”. Liebst lader sig sekundere af detvelkendte Frederik den VI citat om, at“nok er vi fattige, men vi behøver ikkevære dumme tillige”.

I sit indlæg på DBs Årsmøde gjorde LarsLiebst - som formand for Kunststøtteud-valget, der afsluttede sit arbejde i septem-

ber 2011 - her et spring til i højere grad attale om Statens Kunstråd og StatensKunstfonds kriterier for tildeling af støtte.Afgørende for statens støtte er, at etkunstværk har kvalitet. Hvorvidt et kunst-værk når ud til mange modtagere ellerkan forstås af den udenforstående ermindre vigtigt. Kunsten i sig selv er medandre ord i centrum, hvilket “vist er ennoget anden tankegang end den, I arbej-der med inden for biblioteksverdenen,hvor det handler om at tilrettelægge til-buddene, så informationer, viden ogkunst når ud til brugerne!”.

Lars Liebst fortalte afslutningsvis om be-stræbelserne på at samle ‘kludetæppet’ afde mange forskellige danske kunststøtte-ordninger i ét system. Et langt sejt træk,mente han, fordi mange af de berørtekunstnere og organisationsfolk forholdersig skeptisk til, hvad der ses som en cen-tralisering i forhold til det nuværendemere demokratiske tostrengede system.

D B Å R S M Ø D E 2 0 1 2

Adgang til kunstneriske og kulturelle oplevelser er afgørende for et samfund baseret på tillid og fo

KULTUR & KUNST TIL DEBAT

Hvad er kultur og kunst? Og hvordan udvikler de sig i Danmark? Journalist og politisk kommentator

Niels Krause Kjær berettede i årsmø-dets afsluttende indslag om, hvordan

en vildtfremmed mand henvender sig tilham på Skanderborg Station og spørger,om han vil tage en computer med i togetog aflevere den på hovedbanegården tilhans datter, der skal bruge den til sit spe-ciale. Det gør Krause Kjær selvfølgelig. Enselvfølgelighed der i følge Niels KrauseKjær er baseret på den tillid, som stadig ermellem mennesker i Danmark, og somblev sat i bevægelse i begyndelsen af1800-tallet, som følge af statsbankerotten(apropos Frederik den VI), da befolknin-gen besluttede sig til “at tage hinanden ihånden og dele skæbne” i opbygning afbl.a. andels- og højskolebevægelsen. Enanden måde at sige det på er, at vi i Dan-mark har en høj grad af det, som social-forskningen kalder social kapital.

Krause Kjær spurgte retorisk om tillidenmellem folk kan overleve i dagens atomi-serede og individualiserede samfund.Tjahh...?! En betingelse herfor er, at vi gi-ver hinanden opmærksomhed. En af ti-dens vel knappeste ressourcer.

I informationssamfundet – som det idenne sammenhæng stadig giver godmening at kalde det – er der “alt for man-ge informationer til al for lidt opmærk-somhed”. Med TV som eksempel har bor-gerne i dag adgang til tusinder og atter tu-sinder af tv-programmer. I 1970erne hav-

Hvad kulturministeren bu

Se alle oplæg m.m. på www.db.dk


or dets sammenhængskraft

de de fleste danskere kun adgang til énkanal. De overvældende mængder af in-formation, som borgerne hver især kanplukke af, sætter tidligere generationersfælles viden og dermed fælles værdier un-der pres. At kunne “koble sig på et fælles-skab” via medierne er en umulighed. Hvis tilliden skal overleve, skal vi – og herhar biblioteket ifølge Krause Kjær en vig-tig opgave – være meget mere orienteretmod bredden. I betydningen: at den bre-de befolkning får adgang til information,der er en forudsætning for fællesskabet.Det er bibliotekernes og mediernes an-svar, at der stadig fortælles store fortæl-linger, der appellerer til flere end DR2 lyt-tere eller de få, der hører “Krause påTværs”. Bibliotekerne skal være public-service institutioner for alle borgere, derlokalt er med til at løfte en gammel arv ogfortællingen om det, der skaber tillid mel-lem mennesker. Bibliotekerne skal agerepå en måde, der appellerer til den knap-peste ressource: vores opmærksomhed.

På trods af Lars Liebst ord om vigtighe-den af at støtte “kunst af kvalitet for de få”og Krause Kjærs ord om at være særligtopmærksom på formidlingen til den bre-de befolkning, er jeg sikker på, at de kanforenes om Lars Liebst afsluttende pointeom, at “kulturen er det, der samler og kanskabe en sammenhængskraft”.

Pia Allerslev (V), Kultur- og Fritidsborgmester i København, sluttede årsmødet i Fre-derikshavn af med denne varme invitation til de flere hundrede deltagere om atkomme til årsmøde 2013, der finder sted i midten af marts i Bella Center med ind-kvartering på Bella Sky-Hotel.

I kan godt glæde jer – vi ser i hvert fald frem til, at få gæster - når vi næste år byder vel-kommen til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Jeg glæder mig personligt til, atmodtage rigtig mange glade medlemmer, politikere, fagfolk og andre interessenter frabiblioteksverdenen. Vi vil sammen med DB give jer et par tæt pakkede dage med inspi-ration, konkrete idéer og debat. Jeg er nemlig sikker på, at hvad enten man er kultur-politiker, bibliotekschef eller sidder et sted i den biblioteks- og kulturpolitiske verden –så kan man finde noget at tage med sig hjem fra København.

I København synes vi egentlig, det går rigtig godt – vi både bygger og ombygger ogåbner nye biblioteker, og vi får succesfulde tilbagemeldinger - både for udlån og fralånere. Men jeg er også af den overbevisning, at vi har succes, fordi vi arbejder rigtighårdt og målrettet på at få succes. Vi vil have bibliotekstilbud, der repræsenterer nyemåder at arbejde på – også som gode strategiske samarbejdspartnere og nye måder atformidle bibliotekernes tilbud på - men det er vi nok ikke ene om i Danmark. Men vo-res investeringerne betaler sig og giver resultater. Besøgs- og aktivitetsniveauet er ste-get markant de steder, hvor vi renoverer, fornyer og udvikler. I København kan man komme rundt til vores 20 forskellige biblioteker med den fører-løse metro – den suser af sted - og det er helt uden vognstyrer eller chauffør. Nu har vioverført princippet til netop bibliotekerne. Så nu kan man også i København gå på detførerløse bibliotek i f.eks. morgentimerne. I kan også se vores prisbelønnede bibliotek BIBLIOTEKET på Rentemestervej, eller Ikan se vores nye kombi-skolebibliotek ude i Ørestad, der snart åbner; det første, fuldtintegrerede folke- og skolebibliotek i Københavns Kommune. Eller måske skal I have enrundtur og se, hvor langt vi er kommet med nyindretningen af Københavns Hovedbib-liotek. Et projekt vi så sent som i sidste uge fandt 19 mio. på budgettet til at gennem-føre. Udviklingen på det digitale område vil få afgørende betydning for biblioteksstrukturenog indretningen af fremtidens biblioteker – og det skal vi tage bestik af i planlægningenaf den fremtidige biblioteksstruktur. Og det vil uden tvivl også udgøre en del af debat-ten i 2013.På gensyn til næste år i København.

DB Årsmøde under udvikling

Fra 2013 vil det velkendte årsmødeforløb ændre sig lidt. På baggrund af tilbage-meldinger besluttede DBs Forretningsudvalg sidste år, at årsmødet fra 2013 for-løber over 2 dage mod hidtil knap 3. Hvordan årsmødet 2013 præcist afvikles, vilDB og værterne i København drøfte i den kommende tid.

urde have fortalt os ...

Velkommen til DB Årsmøde 2013København 14.-15. marts

Martin Lundsgaard-Leth,

biblioteksleder, Ikast-Brande Kommune

36

B Y G G E R I

Langt tilløbForud er gået års diskussioner og politiske tovtrækkerier bådeom placeringen og om betimeligheden af at etablere et kultur-hus i Skagen. Både bibliotek og musikskole havde længe ønsketbedre lokaleforhold, og da Kappelborgskolen midt i byen blevlukket, var tanken om at bygge den om til kulturhus for det helenærliggende. Det politiske flertal ønskede dog en anden løsningog udskrev en arkitektkonkurrence om et nybyggeri på skole-marken. En afstemning blandt byens borgere kombineret meden ændret sammensætning af byrådet førte imidlertid til, atman i 2007 vedtog at ombygge den godt 100-årige skole.Efter en grundig forproces med bl.a. brugerinvolvering blev enmeget omfattende renovering og ombygning påbegyndt i efte-råret 2009.

Biblioteksdesign og farvesætning à la SkagenMålet for indretning af biblioteket er enkelhed, overskuelighedog fleksibilitet med rum, der let kan forandres efter behov. Bib-lioteket er indrettet med en livlig markedsplads i stueplan medaviser, tidsskrifter og masser af nye bøger, film, musik og spil.Mens der på 1. sal er en mere kompakt materialeopstilling medtyste lommer til ro og fordybelse. Skagens fabelagtige natur – hede, klit og hav har dannet grund-lag for farvesætningen efter forslag fra biblioteket. Biblioteketsfarveidéer blev udviklet i et samarbejde med indretningsarkitekt

Mitten Ferrar, som endte med at farvesætte hele Kappelborg ogbl.a. tegne møbler og udvikle idéer til vægudsmykning i form afstærkt forstørrede fotografier af detaljer i Skagens natur. Det varfor biblioteket en stor fornøjelse at følge det rå byggeprojekt ud-vikle sig fra rent kaos til en smuk, stilren bygning med karakter.Byens borgere blev også sat i sving. Til multisalens 200 stoleskulle der filtes og dekoreres puder, og ved åbningen af kultur-huset blev skagboerne opfordret til at medbringe hjemmebagtekager.

Det åbne bibliotekSkagens Bibliotek er i dag et åbent bibliotek med adgang forborgerne hver dag året rundt fra 8-22, og de kommer der med

glæde. Vejledning fås af personalet, der træffes midt på dagen,men i døgnets ydertimer samt hele onsdag og søndag klarerman sig selv. Borgerne har taget godt imod det nye tilbud. Bibli-otekets nye, flotte og funktionelle lokaler har et fantastisk lys, ogman er glade for kombinationen af aktiviteter, hvor biblioteks-brug blandes med foreningsarrangementer, musikskolekoncer-ter, workshops, film, teater. Her bobler af liv både ude og inde.

Hans Nielsen,

Skagen Bibliotek

SKAGENS BIBLIOTEK PÅ KAPPELBORGMandag den 22. august 2011 kunne kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen

åbne Kulturhuset Kappelborg under parrets sommertogt til Vendsyssel. Kappelborg

rummer både musikskole, teater- og biografsal, foreningslokaler samt et splinternyt bib-

liotek, som nogle af DB årsmødets deltagere besøgte torsdag den 29. marts.

FAKTA

Skagen, siden struktrukturreformen i 2007 en del af Frederikshavn Kommune, har 8000 indbyggere, men besøges årligt af omkring 1 milli-on mennesker. Skagen Borgerskole er tegnet af arkitekt A. Haunstrup og blev indviet i 1901. Skolen blev udvidet flere gange og fik i 1955navnet Kappelborgskolen. Skolen lukkede i 2005. Ombygget 2009-2011 til Kulturhus Kappelborg. Bygherre: Frederikshavn Kommune. Bygherrerådgiver: NIRAS. Totalentreprise: MT Højgaard. Arkitekter: Arkitektfirma NORD as. Rådgiven-de ingeniører: Moe & Brødsgaard A/S. Indretning og design: Mitten Ferrar, Ferrarrum (interiør), Jørgen Anker Simonsen, FrederikshavnKommune (eksteriør). Leverandør af biblioteksinventar: Modul Retail Solutions. Leverandør af møbler: HJ Kontorcenter. Supplerende be-lysning: Roblon A/SBiblioteket: 2000 m2 • Musikskolen: 650 m2 • Biograf: 65 pladser • Salen: 200 siddepladser • Foreningsaktiviteter: 300 m2 • Pris: 46.7 millionerkroner • Åbent hver dag 8-22. Biblioteket er bemandet mandag-torsdag 10-17, fredag og lørdag 10-14. Trådløst internet overalt.

‘Hule’ for børn i det nye bibliotek

Frederikshavns borgmester og kronprinseparret


- Hold da op, hvor er det blevet flot! Men kan jeg nu finde rundt? Sådan har brugernes reaktion ofte lydt, når de det seneste parmåneder er trådt ind ad døren til et fuldstændig nyindrettetLæsø Bibliotek.

Baggrunden er den, at bibliotekarerne en augustdag i 2011 fik enoverraskende besked: Johan Evald Dolmers Legat var blevetnedlagt, og det fremgik af fundatsen, at Læsø Bibliotek skulle ar-ve en større sum til brug for indkøb til biblioteket. Og den gan-ske uventede gave i form af 205.000 kroner har virkelig gjort un-derværker på vores lettere nedslidte bibliotek.

Med de mange penge blev et længe næret ønske nemlig opfyldt.Det kombinerede folke- og skolebibliotek, hvis grønne gulvrøber, at her tidligere var gymnastiksal, var utidssvarende møb-leret og inventaret var godt slidt. Med arven blev det muligt atskabe et næsten helt nyt biblioteksrum. Med lette, hvide reolerpå hjul, pæne nye borde og blåpolstrede stole, der indbyder tilen hyggestund med en god bog eller dagens nyheder. Da inven-taret alligevel skulle udskiftes, valgte vi samtidig at nyindrettehele biblioteket, så opstillingen fremstår mere logisk, og lokaletvirker større.

I N D R E T N I N G

Uventet arv giver ‘NYT’ Ø-BIBLIOTEKLæsøs små 2.000 borgere har fået fornyet det knap 30-årige bibliotek

Efter godt en uge, hvor biblioteket var lukket, og der blev ryddetgrundigt op, blev dørene slået op for, hvad der ligner et helt nytbibliotek. Og hvor brugerne meget lettere kan finde rundt. Denye, noget lavere reoler er logisk fordelt med børnebøger til høj-re og voksenlitteratur til venstre, og der er masser af plads og luftrundt om. Også personalet, der tidligere var lidt gemt af vejeninde i et hjørne, har fået en bedre placering med front mod ind-gangsdøren lige midt mellem de to afdelinger og et godt over-blik over hele lokalet.

Læsø skolebibliotek rykkede ind i de nuværende lokaler i 1983,og siden 2001 har folke- og skolebibliotek været drevet sammen.Sin lidenhed til trods kan biblioteket klare det samme som destørre. 40.000 titler står der i alt på hylderne, og det der ikke fin-des her, kan hurtigt skaffes hjem. Biblioteket har 12 computeremed internetadgang, der står til rådighed for brugerne. Der er desuden et særligt småbørnsbibliotek med bogkasser inå-højde, et lavt, rundt computerbord og et hjørne med sidde-puder i glade farver, hvor de mindste kan slappe af med en bil-ledbog eller lytte til højtlæsning.

Aase Thomsen,

biblioteksassistent, Læsø Bibliotek

Om legatet

Jens Otto Dolmer, der omkring år 1900 grundlagde et værft i Vesterø på Læsø, havde en søn, der hed Johan Evald Dolmer. Faderen var enmeget dygtig skibsbygger, som blev kendt - også uden for landets grænser - for sine fine Læsø-kuttere. Jens Otto Dolmer var gift medLæsøpigen Ingeborg Pedersen. Sønnen, Johan Evald Dolmer, født 7. marts 1900, menes at have stiftet ’Johan Evald Dolmer- legatet’.

38

Fællesskab, nærhed, samvær og sammenhold i lokalområ-derne. Store ord i beskedne folks munde. Ikke desto min-dre er det nogle af de ord, som brugere af de mobile bibli-

otekstilbud, oftest bogbusser, i landområderne benytter, når deskal udtrykke, hvad der er gode værdier, og hvad der betyder al-lermest i deres lokalområde. Men de rullende biblioteker er un-der forandring.

Fra lån til aktiviteterI disse år ændrer brugernes forventninger og behov til det mo-bile bibliotekstilbud sig meget. Tidligere var de traditionellebogbusopgaver afhentning og udlån af bøger, musik og andrebiblioteksmaterialer – og gerne på faste og velkendte tidspunk-ter. Nu handler det i langt højere grad om relationer og hvilkeaktiviteter, en bogbus og dens medarbejdere kan sætte i værk,lokalt. Brugerne efterlyser aktiviteter, så der også foregår noget ilandområderne, når bogbussen eller bogbilen er kørt tilbage tilHovedbiblioteket.

Bibliotekerne i syv store landkommuner, Brønderslev, Skive,Ringkøbing-Skjern, Esbjerg, Aabenraa, Sydslesvig og Vording-borg er gået sammen om udviklingsprojektet Det gode liv i land-områderne for netop at videndele og nytænke de mobile biblio-teker og deres opgaver i lokalområderne. Et landsdækkende ogattraktivt seminar for bogbuschauffører blev i den sammen-

hæng for nylig afholdt i Vejle, hvor der også var ‘hands-on’ pålandets to nyeste bogbusser i Vejle og Esbjerg.

Relationer inde i og uden for bogbussenDerfor er det vigtigt, at bogbiler og bogbusser i fremtiden kørerud og byder sig til i lokalområderne. Her har chaufførerne –såvel som bibliotekarerne – med deres store lokalkendskab enafgørende rolle at spille. Både som koordinatorer af kulturar-rangementer og som hjælpere til at få lokale byfester, musikar-rangementer og festivals af alle slags til at vokse. Som et rullen-de kulturtilbud, der giver synergi til nogle af de lokale aktiviteter,der foregår i forvejen. Nye opgaver, som undervisere af it og nyedigitale medier med udgangspunkt i bogbusserne, er også pres-serende, ligesom det fortsat er vigtigt at være formidler af bibli-otekets store videnbase. På fleksible tidspunkter og på varieren-de pladser. Til borgere i alle aldre. Det handler om relationer påmange niveauer.

Hvordan matcher vi brugerne i bogbussen?Konsulent Kirstine Hejgaard, Malling, gav på seminaret en ræk-ke gode råd til chaufførerne: - butiksanalyser viser, at det er afgørende vigtigt for kunderne,

at man føler sig velkommen, at man kan finde, hvad man søger, og at man bliver inspireret!

Med store smil og fagter fortalte hun om den vigtige øjenkon-

NYE OPGAVER OG ROLLER I DE MOBILE BIBLIOTEKERChauffører fra hele landet har fået inspiration til bedre service

På en markedsplads bidrager bogbussen til festlighederne medsmå konkurrencer for børn og voksne. Foto: Michael Schrøder.

globale. Dette er i dag muligt, fordi bogbussen er forbundet tilhele verden via internettet.

Og alt imens der bliver netværket til duftene fra middagen medstegt flæsk og persillesovs, bliver det aftalt at holde fast i hinan-den og de gode idéer fra denne seminardag.

Bent Jørgensen, leder af team bogbus & børn,

Brønderslev Bibliotekerne &

Hanne Marie Knudsen, konsulentfirmaet Knudsen Syd

takt, og om hvordan man kommunikerer i et lille rum, om di-skretion og om, hvordan man aflæser kundens sprog og krops-sprog.- det er der altså også mange bibliotekarer, der kunne have

godt af at høre noget om! – lyder det fra en chauffør i salen.

“Grønne mobile tilbud i fremtiden?”Kan vi gøre bogbussen mere grøn f.eks. ved hjælp af naturgas?Biodiesel? Elektricitet? Solceller på taget? Iflg. direktør BrunoHansen, Buscenter Vest i Kolding, klarer dieselbussen sig fortsatfremragende. Der er høj virkningskraft under pres. Men der eks-perimenteres med hybrid-drevne busser flere steder i Europa. Iflg. Bruno Hansen skal kreativiteten tænkes ind fra start, mendesværre begrænses nye input ofte af udbudsbetingelser. Bekla-geligt, for udvikling kommer fra brugerne, og den brancheerfar-ne direktør Bruno Hansen fortsætter: - I skal tænke i muligheder i stedet for begrænsninger. Men må-ske er Jeres lokale politiske og økonomiske vilkår den største ud-fordring?

Nye roller uanset uddannelseSeminardagens indhold slår fast, at for både chauffører og bib-liotekarer i bogbusserne gælder, at fokus i højere grad skal værepå netværk og relationsskabelse. Uanset uddannelse vil perso-nalets rolle ændre sig til en facilitator og igangsætterrolle, hvoret vigtigt element bliver at knytte det lokale sammen med det

D E C E N T R A L S E RV I C E

Bogbussen er til stede, hvor folk er. Her på det årlige dyrskue i Aabenraa. Foto: Maike Altertsen Zwoch.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Documents

Danmarks Biblioteker nr. 3, 2012