DANMARKS BIBLIOTEKER · Brugere ﬂokkes på det nye Harlev Kombi-bibliotek, der også tilby-der lang aften- og weekendåbent4 Serviceforbedring ikke spareobjekt! Rapport fra Sønderborg

Danmarks Rockmuseum & Roskilde Bibliotekerne vinder pris

Biblioteket borgernes indgang til samfundet • Bibliotekslandskabet underforvandling • Selvbetjening Sønderborg-Modellen • Rebild styrker kultur-profilen • Køge måler effekten • Hvad bruger Henning Mankell biblioteket til?

Nr 6. 2010BIBLIOTEKER DANMARKS

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Bibliotekerne er borgernes indgangtil samfundet

Bibliotekerne er en central institution i de danske kommuner, og mange steder er de ef-terhånden den primære indgang til samfundet på mange planer.Desværre erkendes dette ikke altid af myndighederne. Her glemmer man ofte, at bibli-otekerne også kan være døren fra det offentlige og ud til borgerne

Biblioteker er nemlig på den ene side stedet, hvor tre ud af fire borgere jævnligt kom-mer. Stedet, hvor de bliver inspireret, henter informationer og oplevelser – eller barekommer for at mødes. Samtidig er bibliotekerne på den anden side også mere og merebevidste om deres samfundsmæssige rolle og laver mange steder en opsøgende indsats.Som f.eks. med projekt Bogstart, hvor medarbejderne kommer ud med bogpakker i so-cialt udsatte kvarterer og banker på døren til børnefamilier med små børn. Derfor erbiblioteket en vigtig brik i at sikre sammenhæng mellem borgerne og samfundsudvik-lingen.

Jeg plejer at udtrykke det sådan: bibliotekerne er landets største og vigtigste lærings- ogkulturinstitution. Fordi det simpelthen er den institution, der har berøring med flestborgere. Dét skal vi holde fast i og udnytte bedre til gavn for borgere og for samfund.

Det skal være lettere at være borgerFor tiden tales meget om “det nye digitale Danmark”, som består af selvbetjenings-løsninger, og ét login til løsningerne og én digital dokumentboks til hver borger. Dermedopnår man et af de store samfundsmæssige mål: én indgang for borgeren til det offent-lige, i det mindste på nettet. I den fysiske verden er den indgang ofte biblioteket, og detkunne det også være i den digitale verden.Biblioteket som den lokale indgang bliver understreget i de kommende år, når en del afborgerservicen flyttes til fem centrale centre i landet, for så har borgerne kun bibliote-ket tilbage, når det har behov for hjælp.

Forudsætningen for, at det hele lykkes, er dog, at borgerne har de fornødne IT-kompe-tencer, når de nye selvbetjeningsløsninger tages i brug, hvilket alle efter al sandsynlig-hed endnu ikke har.Over 90 % af landets biblioteker tilbyder i dag IT-kurser, og brugerne tager imod demmed kyshånd. Begrundelsen er den simple, at det er nødvendigt, hvis man skal have enchance i dag med NemID og lignende.

Bibliotekerne er i gang med at løse opgaven med at give alle en mulighed for at deltagei det digitale Danmark, så det er derfor også meget vigtigt, at de aktivt indtænkes i de di-gitale strategier, p.t. i KL’s Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi. Og i øvrigt at der erøkonomiske midler til at løfte den store læringsopgave. Det er en klar samfundsmæssigopgave at sikre, at der er økonomi til at give alle borgere en mulighed for at deltage i detdemokratiske samfund. Også ad digital vej. Derfor er investeringer i biblioteket nødven-dige.

Forsidefoto: Samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne og Rock-museet i Roskilde gav en flot international pris.Foto: Roskilde Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin14 årg., nr. 6, oktober 2010

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.dbf.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 7: 15.11. 2010

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.dbf.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand

Henrik Olsen (A), Ishøj

Steen B. Andersen (A), Århus

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg

Henrik Vestergaard (V), Århus

Tine Vind, bibliotekschef, Ballerup

Kirsten Westh, HK Kommunal,

Fmd. Biblioteksudvalget

Lene Byrialsen, stadsbibliotekar, Odense

INDHOLD

2 Bibliotekerne er borgernes indgang til samfundet

4 Nyt Kombi-bibliotek åbnet i Harlev. Nu med lang åbningstid

5 Det forvandlede bibliotekslandskab.Aviserne om budgetforhandling 2011Hellen Niegaard

6 Det selvbetjente bibliotek i SønderborgCarsten Nicolaisen

8 IT-revolution på vej i kommunerne

9 Next Steps – Sats på kreativitet opfordrer årets SandbjergkonferenceAnni Jensen

10 Danmarks Rockmuseum i Roskilde rocker allerede i samarbejde med biblioteketHellen Niegaard

12 VEJLE blev årets bibliotekskommune

13 Nordjysk bibliotekspris til Maria Sjøblom

14 Rebild styrker kulturprofilen som lokal kulturkoordinatorLone Skov Sørensen

16 En mærkedag i klassikerens tegnKlassikerdagens 10-årsjubilæum fejret

18 Hvad er en klassiker? Gentofte Bibliotekerne spurgte en række eksperterSigne Langtved Pallisgaard

19 Ny mobilservice på Silkeborg BibliotekerneSidse Weilgaard Hansen og Jørgen Høst

21 Biblioteksbarometer måler KøgeBibliotekernes effektJytte Dahl

FRA IFLA 201022 ‘Libraries are temples of dignity’

Enquete med Henning Mankell

22 IFLA 2010 Priser

23 Nye Guidelines for folkebibliotekerneKent Skov Andreasen

24 Retten til at læseHelle Mortensen

25 Little users, Big prospects og Sister LibrariesKirsten Boelt

26 Biblioteksservice til Oprindelige Folk – IFLA forkonference i KøbenhavnSusy Tastesen

27 Kulturværftet i Helsingør åbnet

29 Mad & Mennesker mødes på lokalbiblioteketBrian Stephansen

30 Nyt fra fællesmøde om E-bogsmodellerAnn Poulsen

31 Biblioteks- og Kulturstatistik sammenlægges

31 Sandbjerg-manifest støtter Danskernes Digitale Bibliotek

Kan man tro aviserne, er flere kommuner i forbindelse med budget 2011 øjensynlig i gang med at nedlægge eller om-lægge filialer. F.eks. til det nye åbne – eller selvbetjente – bibliotek. Modellen spreder sig som en lynild. I septemberindviedes således et nybygget kombi-bibliotek i Harlev i Århus efter princippet. Hvorfor nu det? Carsten Nicolaisen,Sønderborg Bibliotek, fortæller om kommunens erfaringer med løsningen, brugernes brug af den og om de udgifter,der er forbundet med den.

Partnerskab er et af tidens mantra, og Danmarks Rockmuseum har sammen med Roskilde Bibliotekerne modtagetinternational pris for et flot, nyskabende samarbejde i Roskildes nye kreative bydel Musicon. En investering, som Roskildeborgmester Poul Lindor Nielsen venter sig meget af. Andre gode biblioteker, personer og projekter har ogsåmodtaget priser siden sidst, nogle uddelt på IFLA 2010 i Göteborg. Hent inspiration i dem og i seneste nyt om biblio-tekernes udvikling, i IFLA-reportagen med meget mere!

Brugere flokkes på det nye Harlev Kombi-bibliotek, der også tilby-der lang aften- og weekendåbent 4

Serviceforbedring ikke spareobjekt! Rapport fra Sønderborg hvorfem ud af otte lokalbiblioteker er selvbetjente 6

Rockmuseets service tjekkes af brugerne i samarbejde med Roskilde Bibliotek 10

4

Projektet havde været længe undervejs og blev vedtagethelt tilbage i september 2003 i forbindelse med budget-forliget for 2004, men blev af forskellige grunde først til

noget med en projekteringsbevilling i 2008. Ikke kun rådman-den, men også borgere i Harlev, politikere og medarbejdere ergodt tilfredse med det nye bibliotekstilbud. Faktisk har bruger-ne allerede vænnet sig til de nye faciliteter og har taget godtimod det nye sted, som åbnede for publikum i juni. Både sko-lens elever, pædagogisk råd, Harlev Biblioteks Venner, fællesrå-det og lokale borgere har været inddraget i processen med atskabe det nye bibliotek. Selv om ikke alle idéer har kunnet imø-dekommes, har de inspireret bibliotekets personale og arkitektGitte Schelde, der har designet bibliotekets specialfremstilledemøbler og reoler. Harlev Biblioteks Venner og frivillige borgerehar derudover bistået personalet med både ned- og udpakningaf materialerne.

“Mit håb er, at kombi-biblioteket i Harlev i disse nye rammerfremover vil fastholde og gerne styrke funktionen som et kultu-relt omdrejningspunkt i lokalsamfundet, hvor alle føler sig vel-komne”, sagde rådmanden i sin åbningstale: “Her skal værerum til viden, læring og oplevelse. Her skal man kunne hente in-spiration og viden gennem såvel trykte som digitale medier. Og

dette rum skal udnyttes til at skabe sociale relationer og være etmødested for alle!”, lød det fra Marc Perera Christensen. Han varsamtidig glad for, at man fra åbningen kunne tilbyde længereåbningstid. Udover indvielsen af Kombi-bibliotekets bygning,fejredes nemlig starten på en status som selvbetjent, åbent bib-liotek. Nu kan man, udover den normale åbningstid på 20 timerhvor der er personale til stede, også benytte folkebiblioteketubemandet fire aftener om ugen samt hver lørdag og søndag.Rådmanden fandt, at det moderne lokalbibliotek på denne må-de er et flot eksempel på folkebibliotekets udvikling og dets flek-sibilitet over for borgernes ønsker. “Det betyder, at både erhvervsaktive, studerende, børnefamilieosv. kan gå på biblioteket, når det passer dem bedst, og for alvortage bibliotekets tilbud i brug – og jeg er sikker på, at det vil bli-ve en succes, for lokalsamfundet har allerede vist et meget stortengagement omkring stedet”, sluttede han. Udover kulturrådmanden talte naturligvis også rådmanden forBørn og Unge, Jacob Bundsgaard Johansen (A), på dagen, hvordet nybyggede bibliotek blev vist frem for samarbejdspartnereog pressen og behørigt fejret med både taler, musikalsk under-holdning, udstilling af Bjørn Kromann Andersens fotos og for-skellige andre indslag.

/HN

B I B L I O T E K S B Y G G E R I

Så kom turen omsider til Harlev. Den 24.september i år kunne en glad rådmand forKultur og Borgerservice i Århus, Marc PereraChristensen (C), indvie et nyt integreret sko-le- og folkebibliotek ved siden af Næshøjsko-len, det sjette i rækken i Århus. Og samtidiget såkaldt åbent bibliotek med udvidet åb-ningstid og (delvis) selvbetjening

Kombi- bibliotekNu med lang åbningstid

Sahl Arkitekterne har stået for den 400 m2 store og fine tilbygning til Næshøjskolen, hvis facade er beklædt med kobber. Fotos: Søren Holm

5Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 6

Som det vil være mange af landets biblioteksbrugere og og-så nærværende blads læsere bekendt, så er det danskebibliotekslandskab under hastig og radikal forvandling i

disse år. Dels i kraft af digitaliseringen og informationsteknolo-giens fremmarch, udviklingen af et søge- og bestillingsværktøjsom bibliotek.dk, bibliotekernes andre netservices og ikkemindst af brugernes ændrede mediebrug. Dels på grund afKommunalreformens strukturmæssige ændringer i 2007 og entil tider noget hårdhændet centralisering. Så den virkelighed, folkebibliotekssektoren i dag udfolder sig i,synes lysår fra ambitioner og slagord som ‘mere borgernær ser-vice’ og ‘small is beautiful’. Og i øvrigt også milevidt fra lovenom biblioteksvirksomheds bestemmelse om, at der skal opret-tes filialer eller iværksættes andre betjeningstilbud, hvor kom-munens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt.

Siden 1997 er antallet af faste biblioteksfilialer gået ned fra586 til 369 i 2009 if. statistik 2009 fra Styrelsen for Bibliotek ogMedier. Heraf har flere måttet dreje nøglen om efter reformen i2007. Faldet af betjeningssteder er dog langt større, især pga.lukninger af hovedbiblioteker i forbindelse med reformen. Såle-des har Danmark i dag ialt (inkl. bogbusser) 499 betjeningsste-der mod 892 i 1997. Og denne tendens fortsætter tilsyneladendeuanfægtet.

Ifølge de sidste par måneders pressedækning af udviklingenpå folkebiblioteksområdet – som den registreres på DanmarksBiblioteksforenings service Aviserne Skriver (www.dbf.dk) – erder således i op mod 30 af landets kommuner forslag fremmeom yderligere filialnedlæggelser, og ca. 50-60 betjeningsstederer – at dømme efter presseresuméerne – i spil. Vel at mærke ik-ke kun i udkantsdanmark. Dertil kommer så eventuelle planerom biblioteksnedlæggelser, der ikke i de to måneder har haftdagspressens bevågenhed og derfor ikke nævnes i Aviserne Skri-ver.

Så voldsomt går det selvfølgelig ikke. I hvert fald ikke inden-for et enkelt år. Ikke mindst fordi der blandt kommunalpoliti-kerne – ofte på tværs af partiskel – kan være stor uenighed i ensådan sag, og fordi de omtalte forslag mange steder ifølge Avi-serne Skriver har ført til voldsomme protester i form af bruger-demonstrationer, læserbreve, underskriftindsamlinger og di-rekte henvendelser til politikerne fra borgerne og det lokale for-eningsliv. I Faxe er det f.eks. kommunens erhvervsforening, derhar stillet sig i spidsen for en sådan modstandsbevægelse. Menskal man tro de sidste års tendenser, så vil flere af de biblioteker,som overlever i år, måske optræde som spareobjekt næste år. El-ler næste igen.

Adskillige steder i landet griber politikerne dog til mindredrastiske løsninger end direkte biblioteksnedlæggelser. Detsåkaldt åbne bibliotek – delvist ubemandet, med selvbetjeningog øget åbningstid – bliver stadig mere udbredt og er ifølgemange avisklip den model, der flere steder er i færd med at er-statte traditionelle biblioteksfilialer. Disse åbne biblioteker til-byder en langt større åbningstid end hidtil, hvor brugerne vedhjælp af en digital nøgle eller pinkode og sygesikringsbevis selvkan låse sig ind og i hvert fald i en del af åbningstiden også selvmå stå for betjeningen. Nogle steder vælges en sådan løsningudelukkende af sparehensyn. Men der er også kommuner, sommålbevidst forbinder en sådan betjeningsmodel med service-forbedringer på grund af den udvidede åbningstid. Læs mere om modellen s. 6-7.

Hvor galt gik det så? Følg med når Danmarks Biblioteksfore-ning om kort tid offentliggør sin årlige tendensundersøgelse afkommunernes budgetter. I øjeblikket er bibliotekerne i alle landets kommuner i færd medat svare på undersøgelsen, der har frist den 25. oktober. Resultatet forventes offentliggjort den 1. november i år. Tjek ud-meldingen via www.dbf.dk – og læs mere om tendenserne inæste nummer af Danmarks Biblioteker, som udkommer 15.november.

Hellen Niegaard, redaktør

AVISERNE OM BUDGETFORHANDLING 2011

892692592369 492

792

Det forvandlede bibliotekslandskab

Serviceforbedring – ikke spareprojekt! Sønderborg kommunes borgere har som led i denløbende strategiudvikling i dag fået adgang til fem selvbetjente lokale biblioteker – andresteder kaldet åbne biblioteker. Souschef Carsten Nicolaisen fortæller hvorfor og hvordan

6

Biblioteket Sønderborg indviede det 5. selvbetjente lokal-bibliotek i Vester Sottrup onsdag den 1. september i år.Det var det foreløbige punktum for den selvbetjenings-

strategi, biblioteket havde lagt for årene 2005-2010. Denne selv-betjeningsstrategi har været kendetegnet ved step-by-step løs-ninger, hvor det åbne bibliotek eller det selvbetjente bibliotekblev den appelsin i turbanen, der egentlig bidrog til at fuldendeen selvbetjeningsstrategi på en konsekvent og helstøbt facon.

De selvbetjente biblioteker har vist os, hvor stor en betydningtilgængelighed og åbningstid har for borgernes benyttelse afbiblioteket. Det selvbetjente bibliotek er et uforpligtende møde-sted til ro og fordybelse samt adspredelse og inspiration. Låner-ne, politikerne og medarbejderne har alle bidraget positivt i he-le processen. Dette har medvirket til, at der efter mange års di-skussioner om spareforslag og lukning af filialerne, er kommeten fremadrettet proces med flere åbningstimer, flere besøgendeog flere udlån for de 5 selvbetjente lokalbiblioteker. Det er over-ordnet et projekt som har givet genklang hos borgerne og ikkemindst politisk – nu skal markedsføringen yderligere intensive-res, således endnu flere kan få glæde af disse 5 lokalbiblioteker iSønderborg Kommune. Brug dit lokale bibliotek – det er nærlig-gende!

Når vi i Sønderborg bevidst har valgt at kalde denne biblioteks-form det selvbetjente bibliotek og ikke som den officielle beteg-nelse det åbne bibliotek skyldes det, at betegnelsen det åbnebibliotek ikke er faldet os logisk. For de af vores lokalbiblioteker,

som ikke oppebærer denne status, vil nemlig stadig insistere påat disse lokalbiblioteker også er åbne biblioteker! Ordvalget detåbne bibliotek finder vi derfor egentlig ikke korrekt eller som endækkende betegnelse for det, der sker i disse biblioteker. Ord-kløveri eller ej - så har det i hvert fald givet anledning til at få em-net diskuteret både blandt politikere, ledelse og medarbejdere –og ikke mindst få præciseret indholdet og vores holdning til bib-lioteksformen.

Bibliotekerne har åbent på hverdage kl. 8.00 - 22.00 samt lør-dage og søndage kl. 8.00 - 17.00. Bibliotekerne har tidligere haftfem ugers sommerferielukket og ligeledes lukket i dagene mel-lem jul og nytår og før påske. Bibliotekerne lukker nu kun påhelligdage, men holder i øvrigt åbent så meget som muligt, hvil-ket har været en af de helt klare målsætninger. Der er fortsat 20ugentlige timer med bibliotekarisk betjening og samme niveaufor assistenttimer er ligeledes fastholdt i den samlede ugentligeåbningstid.

Vi finder det helt grundlæggende og afgørende at fastholde denbetjente åbningstid. Lånerne skal fortsat kunne få den alminde-lige bibliotekariske vejledning og formidling. Det er således ikkeet spareprojekt, men tværtimod en udvidelse af tilgængelighe-den til det fysiske bibliotek for borgerne i kommunen og medsamme personaleniveau som hidtil, hvilket har den nødvendigepolitiske opbakning. Det selvbetjente bibliotek har i denne sam-menhæng været stærkt medvirkende til, at netop lokalbibliote-kerne og betjeningsformene i Sønderborg er kommet på den

Det selvbetjente bibliotek


politiske dagsorden og som en følge heraf er blevet modernise-ret efter kommunalreformen i 2007.

Bibliotekets ledelse lagde fra begyndelsen en meget liberal linjeved etableringen. Der har derfor indtil videre ikke været særligebegrænsninger med hensyn til alder og øvrige forhold, som harværet styrende for lånernes adgang og benyttelse af biblioteker-ne.

Selvbetjente biblioteker er under ingen omstændigheder udfra en økonomisk betragtning billige eller gratis at drive. Udoverde selvstændige lokalefaciliteter som er en parallel til det almin-delige lokalbiblioteks tilbud, kæver de selvbetjente løsningersærlige etableringsinvesteringer i forhold til adgangs- og låsesy-stemer, videoovervågning, selvbetjeningsløsninger til udlån- ogaflevering og øvrige sikringssystemer af pc’er. Herudover skalder eksisterer en mulighed for at lånerne kan kontakte en vagteller hovedbiblioteket i den ikke-betjente åbningstid telefonisk. I Sønderborg har vi valgt hele pakken inklusiv direkte vagttele-fon i hele åbningstiden. Vi har ligeledes valgt et storskærms sy-stem i bibliotekerne til formidling og meddelelser som kan op-dateres centralt. Driftsmæssigt kræver disse lokalbibliotekerderudover som andre biblioteker naturligvis løbende materiale-indkøb, men også personaletimer til den betjente åbningstid.Selvom man skulle vælge at have færre betjente timer end Søn-derborg, skal man alligevel afsætte personaletimer til væsentli-ge opgaver som løbende redigering af samlingerne, formidling,herunder til evt. udstillinger samt til oprydning. Dertil kommernaturligvis rengøring og evt. pedeltimer. Ligeledes skal forbrugaf ekstra kilowatt timer og varme ikke undervurderes.

Borgerne har taget de selvbetjente biblioteker til sig og kon-ceptet er en succes. Det har været tankevækkende, hvor mangepositive reaktioner lånerne har tilkendegivet. Lånernes ejerskabtil deres lokale bibliotek er yderligere blevet dybt forankret ogansvarsfølelsen er ekstrem høj både blandt børn, unge og voks-ne. Udlån- og besøgstal er for bibliotekerne samlet steget medca. 20 % – og det viser lånernes fysiske tilstedeværelse i bibliote-

kerne, hvilket vel sandt at sige er konceptets succesfaktor. Net-op det faktum, at der er lånere tilstede i den samlede åbningstidbevirker, at lånerne er trygge og har fået et tilgængeligt, samlen-de og uformelt mødested i lokalområdet. Dette understregerendnu engang behovet for en større tilgængelighed til bibliote-kerne generelt.I uge 37 i september viste statistikken, at der var i alt 706 inlogved de 5 selvbetjente biblioteker i det tidsrum, hvor der ikke varpersonale tilstede. De 706 inlog-transaktioner dækker i virkelig-heden over et langt større antal personer, da mange ægtepar el-ler børnefamilier tegner sig for et enkelt inlog. Dette mønsterkan konstateres ved at gennemgå billedloggen som i de flestetilfælde viser, at flere personer og hele familier ofte følges ad.

I forlængelse af den nyformulering af bibliotekets fremtidigeselvbetjeningsstrategi og betjeningsformer som er ved at bliveudformet her i Sønderborg, opererer vi med kendte begreber fraFolkebibliotekerne i vidensamfundet. Vi har tillige forsøgt at ud-vide begreberne og sætte vores egne biblioteksformer ind i dis-se præformulerede rammer. Biblioteket Sønderborg opererersåledes nu med de transaktionelle ydelser, som dét der sker pånettet, i forbindelse med formuleringen Dit digitale biblioteksom er tilgængeligt 24/7 i den første søjle. De relationelle ydel-ser, som dét der sker mellem bibliotekar og låner kaldet Dit be-tjente bibliotek, er i den anden søjle. Endelig har vi i den tredjesøjle tilføjet Dit selvbetjente bibliotek, hvor vægtningen er og bli-ver den individuelle dimension, når borgeren eller låneren selvklarer sig i biblioteksrummet, eller for sig selv eller sammen medandre i mødestedsfunktionen. Børnehavebibliotekerne, afhent-ningsstederne og BK-ordninger føjer sig selvfølgeligt ind underdenne sidstnævnte individuelle kategori. Det er på disse 3 søjlerbetjeningsformerne ved Biblioteket Sønderborg skal stå i årenefremover.

De næste spændende prioriteringer i udviklingen af betjenings-formerne ved Biblioteket Sønderborg vil omhandle indholds- ogformidlingsdelen af det biblioteket leverer. Her er der grundigeovervejelser om, hvordan en differentiering og eksponering afdenne indholds- og formidlingsdel kan formuleres helt skarptinden for de 3 nævnte søjler. Og det vil vi præsentere her i bla-det i starten af 2011.

Carsten Nicolaisen

Ledende bibliotekar/souschef

Sønderborg Kommune

Foto: Carsten Nicolaisen

FaktaSønderborg kommune 76.793 indb., budget 35 mio.

60 medarbejdere og ca. 1 mio. udlån i alt Struktur 8 lokalbiblioteker og hovedbibliotek

De fem selvbetjente filialer ligger i Broager, Dybbøl, Gråsten, Hørup og Vester Sottrup. Heraf er to renoverede, gamle hovedbiblioteker, mens de tre øvrige var tidligere almindelige filialer

Bibliotekssystemer Axiell og Bibliotheca

Fra venstre:

Med sygesikringskortet er der let ad-gang til biblioteket i Broager.

Mobilbibliotekaren kommer fra hoved-biblioteket og servicerer her en lokalbruger på Vester Sottrup bibliotek. Detsuperenkle Mobil-bibliotekar MontanaSet-up går igen på alle fem selvbe-tjente biblioteker.

Har lånerne i Broager brug for assi-stance fra hovedbiblioteket uden forbetjeningstiderne, er det bare at løfterøret.

S Ø N D E R B O R G - M O D E L L E N

8

K L D I G I TA L I S E R I N G S S T R AT E G I

- Det er vigtigt at indtænke digitaliseringaf kulturarven for at sikre fri og lige adgang for alle.

- Der skal skabes en ny model for adgan-gen til digitale materialer som f.eks. licensbelagte databaser, e-bøger, net-lydbøger, film, musik m.m. for at sikre fri og lige adgang til information.

- Der skal skabes samarbejdsmodeller mellem udgivere/forlag og biblioteker.

- Bibliotekerne kan spille en aktiv rolle som den fælles lokale indgang til den offentlige sektor, når stadig flere løsninger bliver digitale.

- Bibliotekerne kan sikre, at visionen omdigitaliseringen af det offentlige Dan-mark bliver realiseret gennem massiv læringsindsats målrettet de IT-svage borgere, hvis de fornødne midler til undervisning er til stede.

Biblioteksparaplyen understreger des-uden i svaret, at der skal bygges på åbnestandarder, så det offentlige kan operereså omkostningsneutralt for borgeren sommuligt.

Det Digitale Folkebibliotek og bibliotekernes it-læringsopgaverI strategien skriver KL bl.a. om det digita-le folkebibliotek, at “Borgerne vil i stigen-

de grad efterspørge digitale ydelser påbibliotekerne i form af e-bøger, netmusik,artikler, databaser osv., hvor formidlin-gen sker over internettet. Udvalget omFolkebibliotekerne i videnssamfundethar anbefalet, at der etableres et digitaltbibliotek, som er en fælles digital formid-ling til borgerne.” KL støtter således anbefalingen om detfælles digitale bibliotek, men siger samti-dig i strategien: “Inden kommunerne gårsammen om store fælles digitale initiati-ver på biblioteksområdet, må indholdetaf denne anbefaling konkretiseres. KL ogKulturministeriet påbegynder derfor nuen proces, der skal afklare de nærmererammer i form af økonomi, organiseringog styring af det digitale bibliotek. Samti-dig er det nødvendigt at klarlægge krave-ne til den fremtidige digitale infrastrukturpå biblioteksområdet, som det digitalebibliotek skal være en del af. På baggrundaf dette vil denne strategi blive opdateretmed eventuelle fælleskommunale initia-tiver.”

Biblioteksparaplyen fremhæver i sit svar,at “Bibliotekerne kan sikre, at visionenom digitaliseringen af det offentlige Dan-mark ikke bliver skrækscenariet om med-borgerskabet, der forsvandt. Over 90 % aflandets biblioteker tilbyder i dag IT-kur-ser, og brugerne tager imod dem medkyshånd. Begrundelsen er den simple, atdet er nødvendigt, hvis man skal have enchance i dag.”

Hvis den digitale satsning skal give ratio-naliseringsgevinster og samtidig forbedreservicen for borgerne, så er det helt af-gørende, at bibliotekerne tænkes med ivisionen. Bibliotekerne har allerede givethåndslag på at ville løfte opgaven, mendet kræver, at de aktivt indtænkes i strate-gien, og at der er økonomiske midler til atløfte den store læringsopgave.Hent både KL’s strategioplæg og paraply-ens fulde høringssvar på www.dbf.dk

/HN

Med sin nye strategi ønsker KL,med organisationens egne ord,at gennemføre en it-revolution

i kommunerne, hvor digitale løsninger ertænkt ind på alle de store serviceområ-der. Strategien rummer dels en rækketværgående initiativer, dels mere speci-fikke forslag på fire konkrete fagområder:– beskæftigelse, social- og sundhed, børnog kultur samt teknik- og miljøområdet,fortæller Jakob Aagaard Harder, KL’sCenterchef for Borgerbetjening og it-poli-tik den 23. august i forbindelse med ud-sendelsen af oplægget. Det var efterføl-gende i høring hos landets kommunerm.fl.

Danmarks Biblioteksforening har bl.a.,med input fra en åben blog lavet til sam-me formål, sammen med alle Biblioteks-paraplyens andre medlemmer afgivetsvar. De danske biblioteker vil gerne bak-ke op om KL’s digitaliseringsstrategi 2010-15 og ikke mindst gerne aktivt medvirketil at udmønte strategien.

Bibliotekerne figurerer relativt beskedenti strategien, men overordnet er man i pa-raplyen tilfreds med, at KL’s strategi lig-ger i, som det siges, god forlængelse af in-tentionerne i den aktuelle udviklingsrap-port på biblioteksområdet Folkebibliote-kerne i videnssamfundet fra det såkaldteCarina-udvalg og rapportens forslag ometablering af et Danskernes Digitale Bibli-otek. Høringssvaret omfatter en serie anbefa-linger, som alle direkte eller indirektevedrører bibliotekernes virksomhed ogopgaveløsning. - Der bør opstilles modeller, der sikrer at

alle kommuner kan deltage i det pro-jekt, der kaldes Danskernes Digitale Bibliotek.

IT-revolution på vej i kommunerneForlyder det fra Kommunernes Landsforening! Fra 2015 skal kommunerne effektivisere for ikke mindre end 2 mia.kroner på servicen. KL udsendte i slutningen af august sit oplæg tilen ny Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi for 2010-2015. Dan-marks Biblioteksforening og de øvrige organisationer i Biblioteks-paraplyen ser positivt på oplægget

Biblioteksparaplyens medlemmerUdover Danmarks Biblioteksforening:

Bibliotekarforbundet

Bibliotekschefforeningen

Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Danmarks Skolebibliotekarer

HK Kommunal, Biblioteksudvalget

HK/STAT. TR-kollegiet for De Statslige

Biblioteker og Arkiver

Kommunernes Skolebiblioteksforening


Temaet for årets Sandbjergkonference, som DB Syd afhol-der hvert andet år i starten af september, var naturligtnok Folkebibliotekerne i Vidensamfundet – som en slags

opfølgning på Carina-udvalgets rapport fra september i år ombibliotekernes rolle i fremtiden. Vi havde samlet en række klogemennesker til at give deres bud på, hvor folkebibliotekerne be-væger sin hen nu. Konferencen skulle ikke kun levere referateraf rapporten. Deltagerne skulle både få – og give – bud på “Nextsteps”, altså hvad går vi hjem og gør for at komme – helst flere –skridt videre.

Til at levere et højt kvalificeret input fra en anden verden havdevi inviteret hjerneforsker, forfatter og læge Kjeld Fredens til at ta-le om Kreativitet og læring med undertitlen: få hjernen med tilen forandring. Emnet ligger lige for, eftersom Danmark skalfremelske kreativitet og innovation i den livslange læring for atkunne stå distancen i en globaliseret verden. Kjeld Fredens’ ti-me blev en sprudlende, morsom og meget vidende gennem-gang i feltet: hjerne, indlæring, kreativitet og innovation. Latte-ren skiftede med eftertanken og den nyeste viden – OG noget afden gode gamle, for Aristoteles og Sokrates kan stadig bruges.

Hvordan fremmer vi kreativitet og innovation? Ikke ved at satseensidigt på eksamener og udenadslære. Det er ikke ensbetyden-de med, at der ikke skal arbejdes seriøst. Faktisk vader vi i idéer,men kan ikke få øje på dem. Jamen er nettet ikke svaret på alt?Nej, svarene finder du kun, hvis du kan bruge hovedet kvalifice-ret. For ifølge Keld Fredens er kreativitet den højeste form forlæring.

Der findes forskellige former for læring: adfærdsformet læring,hvor du guides igennem og motiveres udefra. Instruktions-

læring, hvor du anspores af ydre motivation, der ikke stimulererudvikling, kun repetition. Og endelig den skabende, selvinitie-rende læring, der er kendetegnet ved selvstændig læring inden-for givne rammer, ansporet af indre motivation – her er spørgs-mål både velkomne og nødvendige. Alle tre former for læring ernødvendige og bruger hinanden, men idéer avles og trives bedsti den skabende læring.

Er du en målspiller eller en holdspiller? Begge dele er nødvendi-ge – holdspillere spiller for sjov, for at holde spillet i gang og ud-vikle det i et spil, hvor alle er vindere, mens målspillere fokuse-rer på resultatet. Først og fremmest lærer vi allerbedst sammen,i fællesskab, i netværk, kaldet kollaborativ læring, og det skerbedst i dynamiske grupper, der bygger på forskellighed. Og så erdet en god ting at være optimist og glad. Man skal øve sig megetfor at blive god – men hvor meget tid øver du dig på at væreglad? Jens Thorhauge foreslog som afrundende kommentar, atfolkebibliotekerne påtog sig rollen som den institution, der le-verede input, plads og diversitet til den kollaborative læring, og-så kendt som uformel læring. Det ligger vist lige til højrebenet – eller?

Find Fredens og de andre Next præsentationer på: http://www.dbf.dk/Default. aspx?ID=4157 under DB Syd Konferencer.

Anni Jensen,

næstformand i DB-Syd

og bibliotekar på Svendborg Bibliotek

Illustration: Det europæiske år for Kreativitet og Innovation

Next StepsMan kommer ikke foran ved at gå i andres fodsporKreativitet er den højeste form for læring, hævder Keld Fredens, og bibliotekerne opfordres nu fraårets DB-Syd konference på Sandbjerg til målrettet at påtage sig rollen som den institution, der lo-kalt kan levere input, plads og mangfoldighed til uformel læring

10

Danmarks Rockmuseum skal åbne i 2013 og kommer tilat ligge på Rabalderstræde i Musicon-kvarteret i Roskil-de! Museet fungerer som en filial under Roskilde Muse-

um, indtil man kan ‘stå på egne ben’. Man forventer her at kun-ne udskrive en arkitektkonkurrence i dette efterår. Byggerietkommer til at indeholde: et hus med store udstillinger, lydstudi-er, interaktive produktionsrum, biograf, koncertsal, bibliotek,arkiv, undervisnings- og forskningsfaciliteter. Konceptet for rockmuseet blev udarbejdet i 2006 på baggrund afet bidrag på 1 mio. kroner fra Egmont Fonden, og har til den vi-dere udvikling fået tre mio. kroner fra Roskilde Festivalen og iøvrigt også fra Roskilde Kommune, som også har bevilget350.000 i årligt driftstilskud.

Musicon – en ny kreativ bydelRockmuseet giver i øjeblikket en forsmag på museet med mini-udstillingen ROCK ME, som handler om fankultur, på www.danmarksrockmuseum.dk. For trods det, at Danmarks Rock-museum ikke er bygget endnu, er arbejdet allerede gået i gangbl.a. i samarbejde med Roskilde Biblioteks musikbibliotek.Rockmuseets eget sekretariat bor på Musiconområdet, den nyealternative, kreative bydel etableret på den gamle betonfabrikUnicons arealer. 15 minutter i gåafstand fra Roskilde station.Kommunen etablerede kvarteret stort set samtidig med, at sta-ten vedtog at give et tocifret milliontilskud til Center for Kultur-og Oplevelsesøkonomi ved Roskilde Universitet (RUC) for et parår siden. Aktuelt arbejdes med at rejse de sidste penge til muse-umsbyggeriet, med at finde relevante nye samarbejdspartneretil museet og desuden er man gået i gang med at indsamle ef-fekter og historier til den kommende samling. RUC og DR er toaf de mange partnere, Roskilde Bibliotek en tredje.

Roskilde Bibliotek – rockens 4. stedI Roskilde er det ambitionen at skabe noget helt nyt ved at knyt-te et museum og et bibliotek fysisk sammen. Det kommende

rockmuseum skal således både have et fagbibliotek, der særligthenvender sig til forskere, men samtidig vil man tilbyde ‘et 4.sted’. Rockbiblioteket skal derfor udformes som et modernemødested og et anderledes bibliotekstilbud. Dets brugere vilvære besøgende af museet, de andre aktører på Musicon og bor-gerne i Roskilde.

“Her skaber vi et helt nyt innova-tivt miljø, der kan udfordre biblio-tekets måde at formidle på, udvik-le et af landets bedste forsknings-biblioteker samt skabe et bud påfremtidens bibliotek – det 4. sted”,fortæller bibliotekschef MogensVestergaard. Samarbejdet vil efterhans vurdering styrke biblioteketsdobbelte ambition om både atvære et oplevelsesrum og et læ-ringsrum, hvor man kan gå på op-

dagelse og konstant møde nye former for inspiration og overra-skelser. Det er i øvrigt også idéen, at biblioteket allerede nu kanhjælpe med at efterlyse og indsamle de effekter og historierrockmuseet løbende samler ind. Frem til åbningen af Danmarks Rockmuseum vil dets bibliotekindgå som en integreret del af musikbibliotekets indretning ogformidling. Konkret vil det kunne ses ved en nyindretning afmusikbiblioteket på Dronning Margrethes Vej i centrum samtved nye arrangementer som f.eks. udstilling af enkelte rockef-fekter, koncerter, quizzer og foredrag. Eller præsentationer afinteraktive elementer som bl.a. Audio-faktor, der er rockmuse-ets seneste musikalske aktivitet. Også Poul Lindor Nielsen (A),Roskildes borgmester og formand for Danmarks Rockmuseumsbestyrelse er begejstret. Borgmesteren glæder sig over, at bor-gerne – allerede inden rockmuseet er bygget – har glæde af mu-seet.

Rockmuseet i Roskildes nye kulturbydel, Musicon, åbner først i 2013, men rocker allerede bl.a. takketvære nyt prisvindende samarbejde med Roskilde Bibliotekerne. For projektet lader sig ikke skræmmeaf tidernes stramme økonomi. Borgmesteren ser museet og Musicon som et af kommunens store frem-tidstrumfer både erhvervs- og kulturmæssigt. En arkitektkonkurrence udskrives i efteråret

Musicon i dag Om 10-15 år, når Musicon er færdigbygget, vil der efter planerne her være cirka 2.000 arbejdspladser inden for forskellige kulturerhvervog 650 boliger. P.t. findes allerede 17 grupper på stedet: kreative virksomheder, et danseteater, kunstnerværksteder, skatehal, ung-domsboliger og øvelokaler. Det anslås, at omkring 150 mennesker i dag har sin daglige gang i bydelen. Naturligvis flere når der er ar-rangementer som forleden, da jeg havde lejlighed til at besøge Musicon og opleve Roskilde Teaters forestilling Jekyll og Hyde med denformidable og bevægende klovn Paolo Nani på Rabalderstræde på Laboratoriets Scene. Teatret oplyser, at der sidste år var mere end30 arrangementer som f.eks. koncerter, danseforestillinger, børneteater, debatarrangementer, kunstudstillinger, skate-opvisning, gade-fest mm. Bydelen vokser hele tiden og nye projekter er på vej. Konsulentfirmaet Poco piu har i samarbejde med Fenris Film & Multi-medie udarbejdet forprojektet, som i detaljer beskriver, hvad man vil komme til at se og opleve på Danmarks Rockmuseum: www.danmarksrockmuseum.dkFølg med i udviklingen på www.musicon.dk.

PA R T N E R S K A B E R

Danmarks Rockmuseum

Hvordan tør Roskilde? Roskilde Kommune er ansvarlig for den nye bydel, men Musi-con er ikke primært et kommunalt projekt. Det daglige arbejdeer lagt i hænderne på Musicon-sekretariatet, der etableredes i2008 og i dag fungerer som bydelens kontor. Et politisk udvalg ernedsat som bindeled mellem byrådet og Musicons forrretnings-udvalg – jf. Museumsloven er der tale om et såkaldt §17 udvalg.Dette (Musicon-udvalget) består af kommunens Økonomiud-valg med borgmesteren i spidsen, formanden for Kultur- og Id-rætsudvalget, formanden for Teknik- og Miljøudvalget og re-præsentanter fra kulturog erhvervsliv i Roskilde.

På Danmarks Bibliotekers spørgs-mål om, hvad der fik RoskildeKommune til at etablere et områdesom Musicon i de nuværendestramme økonomiske tider, sigerborgmester Poul Lindor Nielsen:“Selv om der er krise, selv om dekommunale økonomier er trængt,skal der være plads til ‘at turdetørre’. Hvis vi som kommune blottrykker på standby-knappen, vil vi

opleve et samfund i stagnation, et samfund med endnu merepassiv TV-kigning. Vi ved godt, at pengene er blevet mindre, atsponsorerne er sværere at få fat i, men hvis Roskilde Kommuneikke støtter et udviklingsområde som Musicon, vil det blive end-nu sværere at få udviklingen ført videre. Så udviklingen på Musi-con fortsætter med skyldig hensyntagen til den overordnedeøkonomi”.

Borgmesteren er stolt over, at det nyskabende samarbejde mel-lem bibliotekerne og rockmuseet nu har ført til en Best Collabo-ration Award og en flot position som et af fem 2010 vinderpro-jekter. “Det er rigtig godt, at vi med dette unikke samarbejde kanbidrage til inspiration internationalt”, mener Poul Lindor Niel-sen. Prisen er stiftet af Creative City Challenge, et EU- projekt forlande i Nordsø-regionen. De fem præmierede projekter er krea-tive eksempler på utraditionelle, succesfulde partnerskabermellem aktører fra den kreative sektor og mere traditionellevirksomheder og institutioner.

Hellen Niegaard

Redaktør


På Roskilde Festivalen i år brugte rockmuseet festivalgæsterne som testpanel for aktiviteter til det kommende rockmuseum. Roskildes borgere kan dog fortsat hjælpemuseet – testmuligheden fortsættes nemlig på Roskilde Biblioteker frem til åbningen

ROCKER allerede

Pressefoto

VEJLE

12

Trods de stramme økonomiske tiderhar Vejle Kommune forfulgt sineplaner om at styrke og udvikle bib-

liotekets tilbud og rolle i lokalsamfundet.Først og fremmest med en politisk vedta-get ‘byggestrategi’ om at etablere borger-og kulturhuse bredt i kommunen og ud-bygning af nye services. Vejle Biblioteker-ne har f.eks. i forbindelse med kommu-nalvalget 2009 gennemført et ‘demokrati-projekt’ med nye kommunikationsformerog dialog mellem politikere og borgere ibibliotekernes fysiske rum.

Strategien har senest betydet, at borgernei Jelling i oktober 2010 får et nyt borger-og kulturhus, Byens Hus, med bibliotekog borgerservice, foreningsdrevet café ogbiograf samt sekretariat for Jelling Musik-festival. Endvidere får kommunens bor-gere også en ny biblioteksbus og dermedet mobilt borger- og kulturtilbud for atsikre, at også borgerne uden for Vejle byog centerbyerne får biblioteksservice ‘tætpå’.

Samtidig bliver bibliotekerne i Jelling ogGive til ‘Åbne Biblioteker’, der består afen kombination af selvbetjening og delvisbetjening. Dermed får borgerne her ad-gang til bibliotekerne kl. 9-22 alle ugensdage – ligesom det er tilfældet i Børkop ogEgtved, hvor de tidligere rådhuse i forve-jen er ombygget til borger- og kulturhuse,men i foråret 2010 indrettet som ‘ÅbneBiblioteker’.

Den ugentlige betjente åbningstid er her-efter i Børkop og Egtved: 31 timer, i Give:34 og i Jelling: 26 fra oktober i år. I Vejle erman glade for på denne måde at kunnesikre biblioteksbetjening og øget biblio-teksadgang i den store kommune. Selvom der desværre i forbindelse med bud-get 2011 kan blive tale om et besparelses-forslag og reduktion i de betjente timer,oplyser bibliotekschef Lone Knakkerga-ard i forbindelse med prismodtagelsen tilDanmarks Biblioteker. Til projektet ‘ÅbneBiblioteker’ har Vejle modtaget tilskud fraStyrelsen for Bibliotek og Medier. Demo-

kratiprojektet er omtalt i Danmarks Bibli-oteker nr. 3 i år.“Vi er i DB Region Syd glade for, at vi harfundet en kommune, der bredt har priori-teret en udvikling af biblioteks- og kultur-tilbuddet til borgerne og samtidigt væretvillige til at eksperimentere med nye sam-arbejdsformer, der understreger bibliote-kernes rolle i lokalsamfundene”, sagdeformanden for DB SYD, Biblioteks- ogkulturforeningen i Region Syddanmark,Knud Jager Andersen (F), også udvalgsfor-mand for Kultur og Fritid i Esbjerg, daVejle modtog prisen. Det skete på fore-ningens konference Bibliotekerne i Vi-densamfundet: next steps på SandbjergGods ved Sønderborg (se også artikel s.31) i starten af september. Prisen på20.000 kroner uddeles hvert andet år afDanmarks Biblioteksforening RegionSyddanmark (DB Syd) og har til formål atskabe opmærksomhed om bibliotekerneog deres rolle som kulturbærende og de-mokratiunderstøttende institution.

/HN

Årets bibliotekskommuneEn klar udviklings- og byggestrategi gav Vejle DB-Syd’s pris for 2010

Vejle fik DB-Syds som Årets Bibliotek på DB-Syd konferencen på Sandbjerg i september. Fra venstre ses Vejles bibliotekschef Lone Knakkergaard sammen med direk-tør for Kultur- og Borgerservice i Vejle, John Hansen, næstformand i DB-Syd, bibliotekar i Svendborg, Anni Jensen, og formand for DB-Syd og for Kultur & Fritid i Es-bjerg Kommune, Knud Jager Andersen


N O R D J Y L L A N D S B I B L I O T E K S - O G K U LT U R P R I S 2 0 1 0

Maria Sjøblom modtog prisen og de 20.000 kroner for‘en helt særlig indsats for børnebibliotekerne – ikkekun i den nordjyske region, men i hele Danmark’, me-

re specifikt for hendes engagement i projektet I øjenhøjde medDanmarks børn, der skaber kvalitetsoplevelser for børn på bib-lioteker over hele landet. Et parløb med Danmarks Radio ogbørneudsendelsen Ramasjang Live, der sendes hver dag fra bør-

nebiblioteket i Aalborg. Maria Sjøblom koordinerer landets bør-nebiblioteker i deres aktiviteter og arrangementer, så de læggersig tæt på Ramasjangs temaer, der i øvrigt også vises på den nyelandsdækkende børnebiblioteksportal, pallesgavebod.dk. Anne-Dorte Krog (F), formand for Biblioteksforeningen i Aal-borg Kommune samt rådmand for Skole- og Kulturforvaltnin-gen samme sted, var stolt over at kunne give prisen til MariaSjøblom, fordi:“Maria er en ildsjæl og en idéudvikler, du mestrer samarbejdetssvære kunst – og kan organisere det. Du klarer på flotteste vis énaf hovedrollerne i projektet og er rost for det i det ganske land.Og så har du dine meningers mod samtidig med, at du i aller-højeste grad kan tale med enhver i øjenhøjde”. Det er andengang prisen uddeles. For to år siden gik den til det nye Hjørringhovedbibliotek.Maria Sjøblom har været ansat i Aalborg Bibliotekerne siden1999. I starten på lokalbiblioteket i Løvvang og siden på Hoved-biblioteket, hvor hun har arbejdet med børnenes verden og ‘detene projekt efter det andet’.

Maria Sjøblom er meget, meget glad for prisen og vil ud og senoget nyt for pengene. “Jeg har faktisk endnu ikke bestemt migfor, hvor jeg vil rejse hen, da jeg har været så opslugt af projek-tet”, fortæller hun til Danmarks Biblioteker i september, men enting er vist: “– jeg er dog helt sikker på, at oplevelser og inspira-tion finder man ikke alene, og jeg vil derfor have nogle af minekolleger med. Du må da også gerne skrive, at jeg gerne modta-

ger gode idéer på [email protected]”, siger Maria. Det erhermed gjort.

Public Service Partnerskab Med projektet I øjenhøjde med Danmarks børn deler DR og bib-liotekerne, begge public serviceinstitutioner, viden og synergiog er sammen til stede i børnenes liv på hver sin unikke måde.Samarbejdet omfatter børnebiblioteker i hele landet, DR’s dag-lige udsendelse Ramasjang Live fra børnebiblioteket i Aalborg –og ikke mindst børn mellem 7 og 10 år. Projektet er et af de nye fyrtårne i udviklingen af partnerskabermellem folkebibliotekerne og mere utraditionelle partnere.

/HN

Maria Sjøblom, faglig leder af Aalborg Bibliotekernes børnebiblioteksområde, modtog i ården nordjyske pris, der skal bruges til at søge ny inspiration. Forslag er velkomne

Hvor skal Maria hen?

14

markedsføring og økonomisk medfinansiering til praktisk hjælpved afholdelsen, indkøb, kaffebrygning, stå i baren eller stillestole frem.

Dagligdagen i det samarbejdende bibliotek stiller store og nyekrav til personalets kompetencer. Arbejdet med frivillige kræveret meget engageret personale, der har lysten til at møde ind af-tener og weekends. Samtidig er gode samarbejdsevner et must,da man i højere grad end før skal være fleksibel, opsøgende oglyttende. Som biblioteksansat skal man kunne håndtere, at bor-gerne for en stund indtager biblioteksrummet, ligesom hele bib-liotekets organisation skal arbejde for bibliotekets kulturprofil.Kulturopgaverne skal vægtes lige så højt som de traditionellebiblioteksopgaver – og omvendt. Som biblioteksansat kan man

S T R AT E G I F O R F R E M T I D E N S B I B L I O T E K E R

På Rebild Bibliotekerne forbereder vi os til fremtiden ved atsatse på en bred kulturprofil i samarbejde med borgerne.Samarbejde med stort S og borgerinvolvering er vejen

frem. Kommunesammenlægningen har i høj grad været en ge-vinst for os der arbejder i de mindre kommuner. Meget, som førvar umuligt, har gjort, at vi lige præcist er blevet det større, såmere kan lade sig gøre.

Manifestering af arrangementsarbejdeSelvstyrende grupper på biblioteket giver i dagligdagen en ge-vinst i forhold til opgaverne. F.eks. har vi oprettet grupper for it,børn, arrangementer m.v. på tværs af organisationen, gruppermed ansvar for planlægning for hele virksomheden. Som ek-sempel har arrangementsgruppen med en tovholder i spidsentil opgave at planlægge alle arrangementer og udstillinger forkommunens fire biblioteker og bogbussen. Oplevelsen er, at derpå alle biblioteker sker væsentligt mere end før. Hvilket også pri-oriteres højt. Lokalt har vi en tro på, at en af måderne at mani-festere bibliotekerne på netop går via arrangementsarbejdet –alene og helst i samarbejde. Biblioteket med en kulturel profilder kan understøtte sammenhængskraften i kommunen ogvære med til at binde by og land sammen.

I samarbejde - og med borgerinvolveringPå bibliotekerne har vi i mange år beskæftiget os med arrange-menter og kulturelle aktiviteter for børn og voksne. I Rebild for-søger vi at gå et skridt videre ved at prioritere denne del kraftigtsom en del af biblioteksvirksomheden udbygget med samarbej-de og borgerinvolvering. Biblioteket indgår som en fælles ressource i udviklingen af Re-bild Kommune og har på den måde en rolle, når det gælder omat understøtte, synliggøre og formidle de kulturelle aktiviteter.Således lyder det i bibliotekspolitikken og overført til dagligda-gen betyder det, at biblioteket via kulturlivet arbejder hen i moden rolle som koordinator, formidler og samarbejdspartner isammenhænge, der rækker ud over biblioteket. Det betyder, atvi på biblioteket arbejder med kultur for borgerne sammen medborgerne, og de arrangementer som holdes i biblioteksregi skersammen med foreninger, institutioner, kulturhuse, menigheds-råd, frivillige borgere og andre ildsjæle.

Samarbejdets karakter er forskelligt fra gang til gang og er af-hængig af typen på arrangementet og hvilke samarbejdspartne-re, der er ind over. Men det kan være alt lige fra idéudvikling,

Biblioteket som lokal kulturkoordinator,et øget arrangementsudbud samt samar-bejde med stort S og brugerinvolveringer midlerne

Skørping i Rebild satte gang i verdensfestivalen MY WORLD IMAGES

26. august 2010 kl.17.30 indledte Skørping i Rebild Kommune dette års My World IMAGES’ 18 dages international festival med masse-vis af kunstneriske oplevelser, før den drog videre rundt i Danmark. IMAGES har med syv festivaler siden 1991 præsenteret den dan-ske befolkning for de seneste kulturelle udtryksformer og ny samtidskunst fra udviklingslandene. Og flere tusinde kunstnere fra mereend 60 lande har gennem årene deltaget i festivalen og introduceret kulturer, som de fleste ellers ingen kendskab eller berøring villehave haft med. I Skørping blev det i år til fem dages My World Images-festivalaktiviteter med biblioteket som central aktør og koordinator. Aktivite-terne favnede vidt med film, dans og musik – og med mange optrædende og masser af glade deltagere, omkring 1.200 forlyder det.Tilrettelagt og arrangeret lokalt af mange flittige frivillige, især fra biblioteket og foreningerne Skørping Musikstation (rytmisk koncert-arrangør i Kulturstationen), brugerforeningen Kulturstationen og den lokale biograf Kinorevuen, som er sambygget med Kulturstationen– byens lokale Kulturhus, der rummer bibliotek, Kultur- og ungdomsskole, Turistkontor, Lokalarkiv, forsamlingshusfaciliteter, teater- ogkoncertsal, kontor- og mødefaciliteter.På fotoet ses Rebild bibliotekernes souschef, Mogens Yde, i gang med at tage festivalbanneret ned. Til det sidste arrangement fyld-te 350 unge KulturStationens store sal ovenpå biblioteket. “Vi sluttede med sydafrikansk/ugandisk hiphop og breakdance, og det tænd-te op under de flere hundrede unge. En sand fryd”, fortæller Mogens Yde, som ikke tøver med at kalde de seneste fem dages festi-valprogram for en helt utrolig og fantastisk oplevelse på de kanter.

Rebildstyrkerkultur-profilen


ofte føle sig om en eventmager, hvor tiden går med planlægningog koordination af lokale arrangementer, og på en udlånsvagtskal man alle være parat til at sælge billetter, stå for lokaleudlej-ning og udstillinger. Men det viser sig, at det giver mange kon-takter og besøgende i bibliotekerne, ligesom bibliotekets rolle ikommunens kulturblad Kulturen og samarbejdet med kommu-nens Kulturråd er vigtig i den lokale sammenhæng.

Mange bække små – liv i biblioteketI Rebild forsøger vi at række ud over biblioteket, men også atskabe liv i vores huse. Det er ikke kun de store forkromede ar-rangementer og fyrtårne, der tæller. For os er de små begiven-heder i udlånet i dagligdagen eller en lørdag formiddag mindstlige så vigtige. Via vort netværk trækker vi i fuld udstrækning pågode kræfter, der er frisk på mindre workshops/events i biblio-

teksrummet, hvor folk bare kan komme forbi og få en oplevelse.Det kan være en lørdag formiddag med chokoladefremstilling,strikning af pulsvarmere, Sund-by med kost, kolesterol og moti-on eller julebogmesse med forfattere i samarbejde med bog-handlen, bogcafé, lokale ungdomsband, sms introduktioner vedbyens unge eller fortællecafeer med lokale kræfter, der trækkerfulde huse. Ligesom vi gør meget ud af, at der løbende er min-dre udstillinger med malerier, kunsthåndværk og lign. – der tur-nerer fra bibliotek til bibliotek.

Ved åbningen af Palles Gavebod i august så vi, hvordan biblio-tekernes arrangementer blev hjulpet godt på vej af brugerne, daen gruppe betweens helt overtog scenen for en stund.

Bibliotekets kulturprofil med små som store arrangementer ogevents, der rækker ud over biblioteket, er hjulpet godt på vej afet mangeårigt samarbejde med kommunens kulturhuse. IStøvring by har de større begivenheder som H.C. Andersens 200års fødselsdag, hvor hele byen på bibliotekets initiativ gik sam-men om at fejre dagen, dannet grobund for kommende samar-bejder på kryds og tværs mellem bibliotek, kulturhus, handels-standsforening, institutioner, foreninger og ikke mindst er-hvervslivet og de frivillige. Når byens forretninger har ‘Open bynight’ arrangeres litteraturarrangement i samarbejde med bog-handleren, øl- og vinaften med den lokale vinhandler eller bog-bussen rykker ud med kasserede bøger.

I Skørping har biblioteket i mere end ti år haft bofællesskab påKulturstationen sammen med kulturhusforening, musik- ogungdomsskole, biograf og turistkontor. Et samarbejde der er såforbilledligt, at bibliotek og kulturhus i samme hus er visioner-ne for den fremtidige biblioteksstruktur, og som udmøntes ved,at biblioteket i Nørager rykker fra skolen til kulturhus næste for-år. Vores erfaringer viser nemlig, at lokalefællesskab med kul-turhus giver synergi og hermed er med til at bane vejen for etrigt kulturliv i samarbejde med lokale frivillige og ildsjæle.

Økonomisk rækker pengene længere – og vi får ambassadører Når der samarbejdes øges mandetimerne, pengene rækker læn-gere, og mere kan lade sig gøre. Heldigvis. For idéerne til nye ini-tiativer er utallige, og mange vil gerne have biblioteket med. Re-bild Kulturuger, som løb af stablen i september, vidner da ogsåom, at mange står i kø for at samarbejde med biblioteket. Fak-tisk har succesen været så stor, at mange initiativer nødvendig-vis må sættes på standby. Siden kommunesammenlægningen har vi i Rebild haft stor ud-lånsstigning på alle biblioteker. Det er der naturligvis flere årsa-ger til. De korte reservationskøer, og at vi også her involvererborgerne og lytter til dem, er bestemt medvirkende, men vi erogså overbevidste om, at kulturprofilen smitter af på udlånet ogi brugen af biblioteket. Biblioteket optræder i folks bevidsthed imange sammenhænge – og via borgersamarbejde og involve-ring får vi ikke kun mange ambassadører til vore arrangementermen også til vore biblioteker.

Lone Skov SørensenBibliotekschef

Rebild Bibliotekerne

Foto: Carsten Søndberg

En mærkedag

Lasse Horne Kjældgaard holdt jubilæumsfore-læsningen.

Lis Vibeke Kristensen læste op fra Blixens Gengæl-delsens veje og fra sin egen nye roman Lyden afmørke.

Harald Voetmann Syv Fantastiske fobøger – oversætteOm mennesker og

Foto

: Run

gste

dlun

dfon

den

i Klassikerens tegn Festligt åbningsarrangement på Klassikerdagens 10-års jubilæum på Københavns Hovedbibliotek fejrede KarenBlixen

K L A S S I K E R D A G E N 2 0 1 0

17Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 6Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 6

Kritiker Lasse Horne Kjældgaard indledte med engæsteforelæsning om, hvad en klassiker egentliger og introducerede årets klassiker: Karen Blixen.Læs Lasse Horne Kjældgaards foredrag på www.klassikerdagen.dk.

Herefter fulgte Karen Blixen-oplæsning ved tredanske forfattere: Harald Voetmann, Lis VibekeKristensen og Suzanne Brøgger.

Johan Rosdahl,(th.) medlem afKlassikerdagenskomité, bød vel-kommen til denofficielle 10-års-dag for Klassiker-dagen på Køben-havns Hovedbib-liotek i Krystalga-de.

“Mærkedage er skanderingen af vores liv, og som Jens SmærupSørensen så fornemt har vist, kan de opfattes som struktureren-de for fortællingen – både den store og det enkelte livs. Dagens hovedperson er imidlertid ikke en person, men en insti-tution, nemlig KLASSIKERDAGEN”, understregede Rosdahl. “Klassikerdagen blev stiftet for 10 år siden, og hovedmanden varSøren Sørensen, forfatter og initiativtager til Samrådet for Litte-rære Selskaber i Danmark.Formålet var – og er – “at skabe opmærksomhed om vores lit-terære klassikere som en del af den danske kulturarv” og denneopmærksomhed centreres på dagen om én bestemt forfatter,der så bliver belyst ved foredrag, oplæsninger osv. på bibliotekerog andre kulturinstitutioner over hele landet. For det er en væ-sentlig side ved Klassikerdagen, at den ikke bare er en enkelt-stående event i København, men er en række af arrangementerover hele landet om og omkring den pågældende klassiker. Læsning og eksponering af kvalitetslitteratur har således stadigbrug for solid støtte. Og det er her Klassikerdagen kommer ind,fordi den i samspil med bibliotekernes indsats bliver den mar-kering, den reminder, der måske skal til, for at vi husker på, atder var noget at komme efter i litteraturen!”

Klassikerdagen er indstiftet af Samrådet for de Litterære Selska-ber og Danmarks Biblioteksforening, som danner klassikerda-gens komité sammen med Det Danske Sprog- og Litteratursel-skab og Det Kongelige Bibliotek.

Klassikerdagen støttes af Kunstrådet, Gyldendal, Det KongeligeBibliotek, Edv. Pedersens Fond, Københavns Kommunes Hoved-bibliotek og Danmarks Biblioteksforening.

Foto: Hellen Niegaard

læste op fra Blixens Aben frafortællinger og fra to af sineelsen af Plinius d. Ældres teksterg dyr samt Vågen.

Suzanne Brøgger læste op fra et af Karen Blixensbreve til hendes bror, Thomas, samt fra sin nyebog, der er lige på trapperne.

gang af Pil Dahlerups definition på fiktion. Temadagens delta-gere skulle ligeledes nedfælde deres egen klassikerdefinition ogynglingsværk på en post-it væg.

Herefter blev stafetten givet videre tilprofessor em., dr. phil Niels Kofoed fraIngemann selskabet, der fortalte om denrygrad af eventyr, der løber gennem In-gemanns forfatterskab. Fra Blicher selskabet kastede lektor Hen-

rik Ljungberg og lektor Dorrit Færk Møller et helt nyt lys på Bli-cher samt inspirerede os alle til at læse hans Brudstykker af enLandsbydegns Dagbog. Lektor, cand. mag. Claus Tilling fra H.C.Andersen samfundet i København gav sit bud på en klassikerde-finition og læste Hyrdinden og Skorstensfejeren højt. Til slut slog forfatter Søren Sørensen, der er formand for Samrå-det for de Litterære Selskaber i Danmark og medlem af Klassi-kerdagens komité, benene væk under os med Hjortens flugt. Dagens allersidste oplæg gjaldt bibliotekernes fortolkning afklassikerbegrebet. Litteraturkonsulent Bodil Jeppesen berettedeom, hvordan bibliotekets litteraturformidling forvalter klassi-kerbegrebet i bibliotekets læseklubber samt den populære fore-dragsrække KlassikerRækken.

Deltagerne blev herefter, mætte af teori, madet med en ordent-lig dosis klassiker, nemlig en oplæsning af hele Inger Christen-sens alfabet udført smukt af forfatter og højskolelærer MadsEslund.

“På selve dagen”I morgen tirsdag den 21. september på Klassikerdagen 2010 slårvi dørene op for bibliotekets klassiker-glade brugere.De vil få fornøjelsen af samme program, dog i en lettere beskåretudgave. Biblioteket vil blive udsmykket i klassiske fjer, det vil si-ge, at klassiske forfattere vil titte frem fra diverse reoler og væggeog bøgerne vil myldre ned fra hylderne og op fra magasiner. Må-ske det hele skal sluttes af med en kold “Classic” fra kassen?

Signe Langtved Pallisgaard,

litteraturkonsulent,

Gentofte Hovedbibliotek

18

Tirsdag den 14. september i år afholdt Gentofte Centralbiblioteki samarbejde med Samrådet for de Litterære Selskaber temada-gen “Hvad er en klassiker?” Målet med dagen var at indkredse en klassikerdefinition for her-igennem at afsøge klassikerens væsen og blive klogere på, hvoridens enorme tiltrækningskraft ligger. Det var desuden et mål atstyrke bevidstheden om klassikerens kulturelle og menneskeli-ge værdier samt vække deltagernes nysgerrighed.

Vi forsøgte – med held – at frigøre os fra den klassifikationsiver,man nemt kan rammes af, når man holder så meget af noget,som mange holder af klassiske værker. Det var vigtigt for os atnærme os fænomenet med antennerne ude og åbent sind – ogvi kom vidt omkring; fra Goethe, der efter sigende ikke skulle gi-ve meget for en tanke, der er under totusinde år gammel, til BobDylan, der er i stand til at portrættere en tidsånd, så skalpel-skarpt, at den ophæves.

Definitioner, tolkninger og oplæsning Som bibliotekets litteraturkonsulent lagde jeg selv ud med atunderholde de cirka 25 fremmødte med et oplæg, hvor forskel-lige definitioner på klassikerbegrebet, inklusiv en kort gennem-

Forud for “Den Danske Klassikerdag2010” zoomede Gentofte Bibliotekerneknivskarpt ind på spørgsmålet: Hvad eren klassiker? Og bød i samme om-bæring de litterære selskaber op til dans

Den finske biblioteksforening fylder i år 100 år. De nordiskebiblioteksforeninger fra Island, Norge, Sverige og Danmarkvar alle repræsenteret ved præsidenterne på festdagen. Der-udover deltog også IFLAs (den internationale biblioteksfore-ning) samt Estlands og Letlands bilioteksforeningers præsi-denter i den store 100-årsmarkering. Fejringen fandt sted 16. og 17. september i Tampere, hvisfolke- og universitetsbiblioteksbygninger er i verdensklasse.Det nordiske islæt holdt sammen med Ellen Tise undervejset møde med bestyrelsen for den finske biblioteksforeningom fremtidens biblioteker og ansatte. “Det virker som omman allevegne oplever den samme spænding og udfordringved den forandring, der aktuelt præger bibliotekstænknin-gen”, fortæller Vagn Ytte Larsen. Læs Danmarks Biblioteks-forenings formands beretning på www.dbf.dk.

Foto fra venstre: Vagn Ytte Larsen, Danmarks Biblioteksfore-ning, Inga Lundén, Svensk Biblioteksförening, Ellen Tise,IFLA, Svein Arne Tinnesand, Norsk Bibliotekforening, medJukka Relander - den finske biblioteksforenings præsidentog landspolitiker (det grønne parti Green League).

SUOMEN KIRSTASTOSEURA 100

19

Med baggrund i projektet BibMo-bil er vi i Silkeborg gået i gangmed den nye mobile virkelig-

hed med lanceringen af en mobilhjem-meside, hvor brugerne kan alt dét medmobilen, de tidligere har kunnet på pc.Senere følger andre brugerønsker somapplikationer til iPhone og Android mo-biler.

Hvilke ønsker har brugerne mon til bibli-otekernes tilbud til den fremstormendeplatform MOBILTELEFONEN? Og hvor-dan vil brugernes adfærd og udviklingenfremover være på mobilområdet? Despørgsmål har vi sammen med Statsbibli-oteket stillet os selv i projekt BibMobil.

Svarene kommer i form af nye tilbud tilbrugerne i Silkeborg. Med den nye mobil-hjemmeside og en række andre tilbudhåber biblioteket at komme brugerne ogudviklingen i møde. Her får brugerne ad-gang til hjemmesiden uden begrænsnin-ger med mobilen. Det betyder, at alt det,man kan benytte sig af med sin pc, nu og-så er muligt via mobiltelefonen.Mobilhjemmesidenbruger, ligesom pc-udgaven, integreretsøgning ved hjælp afSumma-teknologi-en, der også er ud-viklet i samarbejdemed Statsbibliote-ket. Brugerne søgersamtidigt på hjem-mesiden og i biblio-tekets database ogfår resultatet vist påén side. Med den mobile ad-gang til “Min side”kan brugerne hurtigtreservere, se hvad dehar lånt og forny

lånene, uden at skulle åbne en pc – mobi-len er jo lige ved hånden.

Samme adresse til pc og mobilMange mobilhjemmesider har en særligadresse, der starter med “m.” – eller en-der på “.mobi”, som brugerne skal huskepå. Men her skal brugerne ikke tænke påat lede efter adressen, den er nemlig densamme som til pc. For at gøre det nem-mere for blandt andre mobilbrugerne,har Silkeborg Bibliotekerne desuden fåeten ny, kortere hjemmesideadresse: silke-borgbib.dk.

Hvordan virker hjemmesiden?Når man går på hjemmesiden med sinmobil, ‘opdager’ systemet, at det er enmobiltelefon, der er på besøg, og sørgerfor at vise siden i en udgave for mobiltele-foner. Siden bliver ikke bare mindre –man får det indhold, som er relevant foren mindre skærm, så menuer, billeder,tekst og andet er tilpasset.

Test af mobilhjemmesidenI en periode har brugerne kunnet teste

mobilhjemmesiden og vinde præmier.Her er der kommet mange nyttige tilba-gemeldinger til hjemmesiden, som nu vilblive behandlet efter brugernes udsagn.Udsagn som “rigtig godt at I har fået enmobilhjemmeside, det hjælper med såmange ting” og “det vil jeg glæde mig til atbruge fremover” er bemærkninger, derluner, men der er også indkommet kon-struktiv feedback på uhensigtsmæssighe-der, der skal løses.

Flere mobiltilbudI projekt BibMobil, der blev støttet af Sty-relsen for Bibliotek og Medier, blev der udfra brugerundersøgelser udviklet en ræk-ke tilbud i prototype. Efter brugernes øn-ske blev der i projektet udviklet en “findbogen på nærmeste bibliotek” – stegko-descanner til Android mobiler, og en ny-hedsliste-applikation til iPhone.I efteråret tilbyder vi en videreudvikling afiPhone applikationen med en lang rækketilbud til brugerne.Publikum vil også få andre mobiltilbud iefteråret, blandt andet sms-historier, somer forfattet og målrettet til mobiler.

Sidse Weilgaard

Hansen,

kommunikations-

medarbejder,

og Jørgen Høst,

webredaktør,

Silkeborg

Bibliotekerne

M O B I L S E R V I C E

Vejen til fremtidige brugere går via mobilenBrugerne ønsker det, udviklingen tyder på det, salgstallene viser det: Mobilen er fremtidens medie i biblioteksformidlingen

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 6Foto: Silkeborg Pressefoto


Biblioteksbarometer målerKøgeBibliotekernes effekt

ring af biblioteks nytteværdi på de biblio-teksfaglige kerneområder – og i en kon-kret, målrettet og kortfattet form sommatcher kravene til information i et travltpolitisk system. Og som dertil lægger optil løbende vurderinger. Vi kunne haveindgået i længere dialog om formuleringog udvælgelse af spørgsmål og tilføjelse afutallige nye facetter, som skulle belyses. Istedet blev der hurtigt iværksat en under-søgelse for ikke at eventuelle drastiskebudgetbeslutninger skulle nå at påvirkeden første vurdering af KøgeBiblioteker-ne. Den kortere spørgeguide, som tagerafsæt i generelle lovbestemte kerneområ-der, er netop benchmarkmæssigt en styr-ke ved Biblioteksbarometer, hvor spørge-guiden løbende kan og vil skulle justereslet i forhold til biblioteksudviklingen.

Selve undersøgelsen blandt KøgeBiblio-tekernes brugere foregik effektivt i tætsamarbejde med analysefirmaet. Den pri-mære del ved direkte henvendelse pr.mail til 2000 tilfældigt udvalgte aktivebrugere over 14 år, som samtidig var bo-siddende i Køge Kommune. Som supple-ment blev bibliotekets øvrige brugere in-viteret til at svare via link på biblioteketshjemmeside samt via mulighed for udfyl-delse af spørgeskema i papirudgave. På10 dage indkom 1110 besvarelser som p.t.er ved at blive databehandlet og analyse-ret.

Undersøgelsens resultat, som altså ikkeforeligger i skrivende stund, forventesdermed at give et klart udtryk for bruger-nes vurdering af bibliotekets generellekerneydelser. Det sker i form af et indeksbaseret på brugeroplevet effekt, som om-

fatter en række indikatorer for hvor godten given indsats opfylder en ønsket lang-sigtet effekt i relation til folkebiblioteker-nes formål: at fremme oplysning, uddan-nelse og kulturel aktivitet.På baggrund af resultatindekset kan derfremadrettet styres på resultat og effektved at justere på koblingen mellem effekt,resultater, aktiviteter og ressourcer. Og irelation til kommunale indsatsområderkan mål for fastholdelse af høj tilfredshedpå udvalgte serviceområder fastlægges,uanset at disse eventuelt er under foran-dring. Ligesom der kan iværksættes tiltagmed henblik på en højere effektscore påandre serviceområder. Med halvårligeundersøgelser kan der desuden følges tætop på, hvordan nye aktivitetstiltag påvir-ker borgernes tilfredshed.Ved fastsættelsen af mål kan man dertil sepå resultaterne af Biblioteksbarometer iandre kommuner, idet flere bibliotekerforventes at følge trop i tillæg til GladsaxeBibliotekerne, som gennemfører deresundersøgelse i oktober.En strategisk sidegevinst og en sidste po-inte i forventningerne til Biblioteksbaro-meter er, at den konkret og enkelt formu-lerede spørgeguide kan medvirke til atitalesætte og profilere de biblioteksfagligekernekompetencer, som vi i disse år ar-bejder på at få i fokus frem for materialer-ne, vi stiller til rådighed.

Hovedresultatet og omdrejningspunkteter naturligvis borgernes oplevelse af bib-liotekets effekt, hvor borgernes grad af til-fredshed bliver en afgørende faktor forudviklingen af den samlede biblioteksop-gave.

Jytte Dahl

Bibliotekschef

Køge Kommune

B R U G E R U N D E R S Ø G E L S E R

Imange sammenhænge og tydeligst optil budgetprioriteringen er biblioteks-området udfordret af, at have et sær-

deles bredspektret opgavefelt, en lovgiv-ning med relativt få og meget elastiskeskal-bestemmelser samt nøgletal, derkun dokumenterer en lille del af bibliote-kernes effekt. Resultatet er, at mangekommuner under økonomisk pres, på detforeliggende beslutningsgrundlag, priori-terer at reducere forholdsmæssigt megetpå biblioteksområdet. Dokumentations-udfordringen tages da også jævnligt op iforskellige biblioteksfaglige parters forsøgpå udarbejdelse af mere dækkende nøg-letal eller brugerundersøgelser af biblio-teksvirksomheden, men resultatet bliverofte omfattende og tilsvarende kom-plekst, og besværligt at anvende.

KøgeBibliotekerne har valgt Biblioteks-barometer fra analysefirmaet Moos-Bjer-re på et for os meget overbevisendegrundlag, idet denne brugerundersøgel-se:• sætter borgeren i centrum ved at af-

dække brugernes oplevelse af bibliote-kets effekt på en række områder, som udspringer af bibliotekslovens formåls-paragraf

• præsenterer sine resultater i et enkelt illustrativt udtryk, som samtidig kan udfoldes på de enkelte fokusområder, betjeningssteder m.v.

• giver grundlag for sammenligning og opfølgning internt via nye halv- eller helårlige undersøgelser

• giver mulighed for benchmarking medandre kommuners biblioteker

• er udarbejdet i samarbejde med Frede-riksberg Bibliotek, ligesom Moos-Bjer-re bl.a. har praktisk erfaring med bibli-oteksadministration samt økonomisty-ring og -analyse på forvaltningsniveau.

Med dette værktøj er der således lagtgrunden for en overskuelig valid vurde-

Med borgerne i centrum var KøgeBibliotekerne i september de første til at gennemføre undersøgel-sen Biblioteksbarometer, som måler den brugeroplevede værdi af bibliotekets ydelser. BibliotekschefJytte Dahl fortæller her, hvorfor Køge valgte Biblioteksbarometer og hvordan KøgeBibliotekerne for-venter at kunne bruge undersøgelsens resultater fremover

Hvad bruger du biblioteket til?Jeg går på biblioteket for at læse og for at tænke.Det slog mig netop nu, da jeg forberedte min forelæsning tilIFLA bibliotekskongressen, at jeg formodentlig lærte mig li-ge så meget i skolens bibliotek, da jeg var lille, som jeg gjor-de i selve skolen.

Hvem er dine favoritforfattere?Jeg har mange, men skal jeg nævne nogle, er det Sir ArthurConan Doyle, de klassiske græske dramaer og Aksel San-demose.

Hvad læser du nu?Lige nu læser jeg Stalins øer af Sofi Oksanen og Mornings inJenin af Susan Abulhawa.

Har du et forslag til et godt biblioteksmotto?

‘Libraries are temples of dignity’.

Henning MankellI forbindelse med den store IFLA 2010 kongres iGöteborg, hvor bl.a. den svenske forfatter Hen-ning Mankell var blandt talerne i plenum, lyk-kedes det Danmarks Biblioteker at lave en mi-niudgave af bladets igangværende MarcelProust inspirerede enquete om læsning og bib-lioteker

22

E N Q U E T E N

INTERNATIONALE PRISER UDDELT PÅ IFLA

Gates Prisen 2010 gik til Veria Central Library som et af Græ-kenlands spydspidsbiblioteker. Biblioteket har på mange lederog kanter været først med overgang til IT og er noget af et natio-nalt modelbibliotek. ‘Det handler om at være relevant i bruger-nes liv’, sagde den storsmilende græske bibliotekschef, IoannisTrohopoulos, ved prisoverrækkelsen under IFLA. Han og VeriaCentralbibliotek vil bruge pengene til at arbejde for at sikre‘mere kulturel kompetence i bibliotekssektoren og til at sættebibliotekerne på Grækenlands nationale dagsorden’. Hvert år uddeler Gates Foundation sin pris Access to LearningAward på 1 mio. US dollars til it-kreative og innovative bibliote-ker. To nordiske biblioteker har til dato fået prisen: Helsinki i2000 og Århus delte prisen med et kinesisk biblioteksprojekt i2004. Ansøgninger til 2011-prisen er målrettet bibliotekernes ar-bejde med ‘disadvantaged communities’ og blandt dem en in-stitution, som har skabt adgang for alle ‘members of the publicto use computers and the Internet free of charge in a communi-ty space’. Se mere på http://www.gatesfoundation.org/

Biblioteks-Salongen i Nörrköping fik også en pris. NorrköpingStadsbibliotek modtog således prisen ‘The Digital Institution2010’, som uddeles til et fremsynet og banebrydende bibliotek iDanmark, Sverige, Finland eller England og er stiftet af Axiell.Helt oplagt var det et svensk bibliotek, som i år fik prisen, og detfor sit ‘arbejde med at skabe en nytænkende og brugervenligbiblioteksportal, Salongen, som udnytter alle internettets forde-le. I Salongen kan brugerne frit komme på biblioteket, søge imaterialerne og hente inspiration 24 timer i døgnet’. I 2007 gikprisen til Aalborgbibliotekerne for Det mobile bibliotek – et afde første mobilinitiativer i danske biblioteker. Besøg Salongenpå http://www.nsb.norrkoping.se/web/arena1.

/HN

IFLA 2010 i GöteborgAdgang til viden og oplevelser via biblioteketsker på mange måder i dag, og opgaven rejsermange spørgsmål. Læs de faglige reportager fraårets internationale bibliotekskonference på defølgende sider.

Find tidligere artikler om IFLA 2010 i Göteborg,på http://www. danmarksbiblioteker.dk - down-load nr. 5, 2010. Og læs om IFLA’s nye politiskefokus og om bibliotekssverige, hvor tre ud af firesvenskere vil betale mere i skat til biblioteker

Foto

: Ros

s Be

cker

Nye


Vores sektion lagde i år ud med envelbesøgt og veltilrettelagt forkon-ference om Folkebibliotekernes

rolle i lokalsamfundet med godt 120 del-tagere i Malmø Stadsbiblioteks smukkerammer med afstikkere til Malmø Uni-versitet. Konferencen satte fokus på bibli-otekernes nye, centrale roller som digitaltressource- og læringscenter iden kommunale service. Og herfandt jeg især et aspekt interes-sant. Bibliotekernes bestræbel-ser på at formidle viden om denye opgaver og opnå en størrepolitisk og byplanmæssig be-vågenhed og indflydelse på denlokalpolitiske bevidsthed.

De mange internationale gæstervar meget interesserede i at høreom de nordiske forhold som, na-turligvis, omfattede eksemplerfra Sverige. Bl.a. introduceredestadsbibliotekar Elsebeth Tankdet darling-biblioteksprojekt,som skal omstille Malmø hovedbibliotektil fremtidens opgaver (se Danmarks Bib-lioteker nr. 6/ 2009). Mens Anne Hederén,projektleder og bibliotekskonsulent vedÖstergotland Länsbibliotek, præsentere-de regionens arbejde med at transforme-re folkebiblioteket til et veritabelt ‘folketsbibliotek’ med et velfungerende uformeltlokalt læringsmiljø.

Folkebibliotekerne og konferencen i Göteborg Den store enkeltstående event i folkebib-liotekssektionen i år under konferencenvar lanceringen af de nye “Public Librari-es Guidelines”, der har været undervejslænge. Jeg har deltaget i redaktionsgrup-

pen, der har udarbejdet den nye udgave,der er en kraftig opdatering af den forrige.Opkomsten af de digitale og netbårnebibliotekstjenester, it-læring og nye me-dier, markedsføring af biblioteket og detssociale rolle er trukket op på linje med defysiske materialer og det fysiske biblio-teksrum. De guidelines, som vi lægger

mange kræfter i at udarbejde i IFLA, harikke altid en nødvendighed de fleste ste-der i Europa og USA, men de er ofte etmeget konkret og nyttigt og vigtigt red-skab i de store dele af verden, hvor der ik-ke er tradition, lovgivning eller standar-der for opbygning af folkebiblioteker.

Sektionens egen programsession var såvelbesøgt, at vægge måtte flyttes og stolehentes ind. Der var stor interesse for athøre Rolf Hapel give status på multime-diehusprojektet i Århus, men sessionenbød også på et meget veloplagt oplægmed konkrete eksempler på anderledesog praktisk involverende initiativer i Sin-gapore.

Ophavsretsforhold – en bestsellerOgså problemerne med den træge udvik-ling på ophavsretsområdet og de be-grænsninger, det giver bibliotekerne forat betjene borgerne, var på dagsordenen iår. Det er ikke alene et problem for denfortsatte udvikling af bibliotekets servi-ces, men også på det økonomiske plan en

meget konkret barriere for, atden nødvendige opbygning afbibliotekerne kan ske i udvik-lingslandene. I sektionens standing commit-tee drøfter vi derfor et initiativ,hvor udvalgte lande kan opnåfavorable priser på udvalgte di-gitale produkter – direkte fraudgiverne. En ordning som derumiddelbart er en åbning og etmuligt projekt for IFLA at for-følge. På det mere jordnære plan harsektionens såkaldte “Caterpil-lar-projekt” – mobile samlingerproduceret på stedet af lokale

for lokale – været en succes i Afrika. Derer søgt og bevilget støtte til produktion tilnye flytbare biblioteker i Burkina Faso ogGhana.

Oplæggene om emnerne her og en masseandre fra årets konference kan ses påIFLAs hjemmeside iflanet.org. Links til denye Guidelines: http://www.ifla.org/en/publications/ifla-publications-series-147

Kent Skov Andreasen,

medlem af IFLAs

folkebiblioteksektionskomité

og formidlingschef,

Odense Centralbibliotek

I F L A 2 0 1 0

GuidelinesFra IFLAs Folkebibliotekssektion

24

Hvordan inkluderer man de bor-gere, som ikke kan gøre brug afalmindelig biblioteksservice i vi-

densamfundet? Hvad kan bibliotekernegøre for at forbedre disse menneskersmuligheder for at få adgang til viden ogdermed give dem mulighed for at bidragetil og deltage i samfundet? Hvordan får de fat på de materialer, dehar brug for til uddannelse, til brug i hver-dagen og til livslang læring?

IFLA sektionen LSN (Library Services toPeople with Special Needs) havde i år satfokus på retten til at læse både på denpræ-konference, der blev afholdt i Osloog på IFLA konferencen i Göteborg. Sekti-onen beskæftiger sig med alle de grupperaf borgere, som ikke kan gøre brug af al-mindelig biblioteksservice

Teori og praksisSpørgsmålene blev belyst både ud fra enmere teoretisk og en “best practise” vin-kel. 2 plenumtalere gav deres bud på,hvad der skal til. Harald von Hielmcronefortalte om IFLAs arbejde med ophavsretog etablering af “Det globale bibliotek”,og Honor Wilson-Fletcher, direktør forDet nationale Læseår i England i 2008holdt et meget spændende oplæg om,hvorfor læsning har så stor betydning.“Det er billigt at gøre noget ved, og det eraldrig for sent”, som hun sagde. Hun plæ-derede for læsning som en ret - en natio-nal, politisk prioritering og ikke som enluksus for middelklassen.

Konferencen kom rundt om så forskelligeemner som ordblindhed, døvblindhed,børn og unge indlagt på hospital, udvik-lingshæmmede og oprettelse af læse-kredse. Samtidig blev de muligheder tek-nologien bringer belyst – først og frem-mest gennem den internationale stan-dard DAISY (Digital Accessible Informati-on System).

Retten til at150 millioner mennesker har ikke denne ret! Kun 5% af hvad der publiceres er tilgængeligt i dag!

I F L A 2 0 1 0

Konferencen sluttede af med besøg påTorshov Bibliotek i Oslo som et eksempelpå et tilgængeligt bibliotek og besøg påNorges nyeste fængsel og fængselsbiblio-tek i Halden. Fængslet er indviet i april2010.

Internet for døvblindeDe oplæg, der gjorde størst indtryk påmig, var mødet med den blinde japanskebibliotekar Mr. Masayuki Sugita fra Ja-pan. Han fortalte om, hvordan han afhol-der internetkurser for døvblinde og visteen film fra undervisningen. Sidst men ik-

ke mindst spændende var oplægget frahospitalsbiblioteket på Dronning Silviabørnehospitalet i Göteborg med over-skriften: “Hvordan kan kulturelle aktivite-ter og kunst indgå i behandlingen af børnog unge?” Biblioteket blev udnævnt tilårets bibliotek i Sverige i 2009.

Nogle af konklusionerne var, at hvis flereskal inkluderes, er det ikke tilstrækkeligtmed licenser. Det er nødvendigt:- at inddrage forlæggerne, når materialer

skal konverteres til lyd eller andre formater

- at bringe interesseorganisationerne sammen og dokumentere behovet medstatistik

- at udvide gruppen af berettigede til at omfatte andre end blinde

- at etablere en fælles katalog (Det globa-le bibliotek) så folk med læsevanske-ligheder kan lokalisere, hvad der findesaf tilgængelig litteratur. Problemerne med ophavsrettighederne er årsag til, at alle producerer de samme titler på lyd, og det er en dårlig udnyttelse af ressourcerne.

Konferenceindlæggene kan ses på http://www.ifla.org/en/lsn/conferences.

Min deltagelse i årets IFLA-konference er sket

med støtte fra Edvard Pedersens Biblioteks-

fond.

Helle Mortensen,

voksenbibliotekar, Lyngby Stadsbibliotek,

medlem af IFLAs sektion for Library

Services to People with Special Needs

En sygehusseng betrukket med strik møder alle somkommer ind på hospitalsbiblioteket. Sengen er resul-tatet af et samarbejdsprojekt mellem personale, pati-enter og forældre. Den symboliserer, hvordan fanta-si, farve, noget selvskabt samt leg og kultur kanvære en vigtig del af plejen og helbredelsen


Verden over står bibliotekerne overfor store udfordringer, når detgælder fremtidens biblioteksser-

vice til børn og unge. I Section of librariesfor children and young adults havde vi pådette års IFLA-konference to sessioner.Den ene i samarbejde med Section forSchool Libraries and Resource Centers ogden anden i samarbejde med Library Ser-vices to Multicultural Populations. Beggesessioner rummede interessante oplægmed stor spændvidde, projekter som allegav et udsyn til og et indblik i de mangeudfordringer bibliotekerne står overfor ihele verden, hvor forskelligartet de endmå være. Her vil jeg nævne to oplæg, somogså er af interesse på vore breddegrader.

Tag fordel af forskellighedenEt spansk projekt fra biblioteket i byenGandia, en multikulturel by på den span-ske kyst lige syd for Valencia: “Little users,big prospects”. Det handler om en tidligtværkulturel indsats i forhold til børnmed forskellig kulturel baggrund. I Gan-dia gennemføres en række programmer

og aktiviteter, hvor man med udgangs-punkt i de mange forskellige kulturellevaner og kulturer ønsker at give børn ogunge en større forståelse for og accept afde kulturelle forskelligheder. Program-merne række ud i alle skoler og når ud tilutrolig mange børn. Læs hele oplæggether: http://www.ifla.org/files/hq/papers/ifla76/147-martinez-en.pdf

Dan par med et søsterbibliotek Det næste oplæg drejer sig om et projekt,vi selv har iværksat i IFLA sektionen forBørn og Unge i november 2009. Det er etprojekt, som alle børnebiblioteker i allelande kan deltage i med det formål at op-bygge internationale partnerskaber, ud-veksle erfaringer og inspiration og der-med skabe samarbejde på tværs af lande-grænser

Projektet “Sisterlibraries”Siden lanceringen af dette projekt har 83biblioteker fra det meste af verden meldtsig som interesserede, heraf er der allere-de dannet 12 par søsterbiblioteker. Idéener også, at brugerne på bibliotekerne kanudveksle information om hverdagen i de-res hjemlande, lave aktiviteter sammenog dermed knytte kontakter og lave relati-oner til børn i andre lande. Når først kon-takten er etableret, er der et utal af mulig-heder for samarbejde og aktiviteter.Ingen danske biblioteker har meldt sig,men projektet har heller ikke fået storomtale endnu. Nu er lejligheden der. Sålæs mere her: http://www.ifla.org/en/no-de/1746 og se listen over alle biblioteker

Little users, Big prospects ogSister Libraries

der indtil nu har ladet sig registreret: http://www.ifla.org/files/hq/papers/ifla76/147-quinones-en.pdf – og meld jereventuelt selv.

Hent mere IFLA inspirationDer er meget inspiration at hente i demange sektioner, der arbejder med folke-biblioteksbetjening under IFLA’s hat, li-gesom de danske biblioteker har meget atbidrage med. Langt de fleste sektionerhar nyhedsbreve og blogs, som alle kanbenytte. I sektionen omkring biblioteks-betjening af børn og unge er der desudenen mailingliste, hvor alle kan bidrage mederfaringer, best practise mm. Abonner pålisten her: http://infoserv.inist.fr/ww-sympa.fcgi/info/child-ya. Inspiration ogidéer til tiltag i børnebibliotekerne erstærkt efterspurgt fra mange sider og det-te er en nem måde at fortælle om hvad viarbejder med i de danske børnebibliote-ker. Et enkelt kig på listen og på nyheds-brevet viser at der også er mange idéer athente i forhold til nye tiltag i de danskebiblioteker.

Kirsten Boelt,

medlem af IFLAs sektionskomité for børn,

publikumschef og DBs 2. næstformand,

Aalborg Bibliotekerne

I F L A 2 0 1 0

26

Såvel IFLAs hovedkonference som denne satellitkonferenceskulle oprindelig have været i Australien, men hovedkon-ferencen blev jo flyttet til Göteborg af økonomiske årsager,

og derfor gik Københavns Biblioteker og Statsbiblioteket, Centerfor Integration, sammen med IFLA Sektionen “Library Servicesto Multicultural Populations” og “IFLA Special Interest Groupon Indigenous Matters” om at lave satellit-konferencen.

I virkeligheden er der her tale om en milepæl pga. samarbejdetmellem folk, der beskæftiger sig med flygtninge/indvandrergrupperne, og dem der arbejder med oprindelige folk.

Man kunne måske gå rundt og tro, at det ikke betyder så meget,hovedsagen er vel, at service på mindretalssprog også skal kun-ne være der, men der er stor forskel på typen af betjening, må-den at arbejde på og ikke mindst principperne; og oprindeligefolk (sidste nye korrekte betegnelse er vist nok “First Nations”)ønsker bestemt ikke at blive slået i hartkorn med nytilkomne. I IFLA-sammenhæng er fokus på First Nations kun omkring etår gammelt.Man kan måske sige, at det er mere naturligt at høre noget omoprindelige folk i Australien, end det er i Danmark, men det erjeg nu ikke så sikker på. Vi fik i hvert fald også sat fokus på Grøn-land, idet Det Grønlandske Landsbibliotek stod for et af op-læggene, og i det lille udstillingsrum var flere grønlandske forlagrepræsenteret. Vi hørte også en del om First Nations i USA og på New Zealand.Det var interessant at opdage, at mange problemer er de sammede tre steder, f.eks. at læsning ikke har været udbredt – man hav-de i stedet en stor mundtlig tradition, som giver biblioteket nog-le anderledes udfordringer. Udover biblioteksfolk var der også et oplæg fra Nationalmuseet,hvor Martin Appelt fortalte om sit tegneserieprojekt i Grønland.Det var måske i periferien af biblioteksvirksomhed, men ikkemindre interessant af den grund, og han gav os lyst til at besøgemuseet og se, hvad det egentlig gik ud på.

Der var to keynote speakere. Jens Thorhauge, direktør i Sty-relsen for Bibliotek og Medier, og Knut Kjeldstadli, professor isamtidshistorie ved universitet i Oslo, kom med hver deres ind-gang til området.

Jens Thorhauge talte om udfordringerne for biblioteket i etmultikulturelt samfund, om IFLA/Unescos Manifest om Multi-kulturel Biblioteksvirksomhed, om bibliotekets rolle i fremtidenog om nye tilbud med aktiv støtte og inklusion for øje.Efter lidt statistik om forhold i Danmark gik Jens Thorhaugeover til at tale om Manifestet, som bl.a. taler om fri og lige ad-gang til materialer på modersmål. Men Jens Thorhauge spurgte,

om det er det, vi ønsker i Danmark i dag? (vel vidende at Mani-festet skal omfatte hele verdens biblioteksvirksomhed). Hanmente, at bibliotekerne i dag er nået længere end “bare” at til-byde materialer på modersmål; udviklingen i samfundet gårmod mere integration/assimilation. Jens Thorhauge afsluttede med at anbefale bibliotekerne at fin-de og definere behovene hos de grupper, vi ønsker at servicere,søge partnerskaber, at specificere hvad vi kan tilbyde, sørge forat få personale med forskellig baggrund, og markedsføre vorestilbud de rigtige steder.

Knut Kjeldstadli gav os en mere teoretisk baggrund – en mulig-hed for at gå i dybden og tænke praksis igennem – hvorfor gør vi,som vi gør, og er det klogt?Kjeldstadli forklarede definitionen på en nation bygget på kulturog en nation bygget på politik. F.eks. er Norge en Kulturnation –du er norsk, fordi du er født i Norge af norske forældre.Frankrig er derimod en politisk nation – du er fransk, fordi du erloyal over for staten, ikke pga. din baggrund. Til gengæld har dumulighed for at blive fransk – du skal bare assimilere dig. “Fremmede” kan ikke blive fuldgyldige nordmænd, og de kanikke forvente ligestilling. De forventes kun at være her midlerti-digt, så vi forventer ikke, at de assimilerer – til gengæld må de såfinde sig i at “spille anden violin”. Disse to modeller eksisterer næppe i ren form mange steder idag, men alligevel agerer vi efter dem, og det er klart, at hvis det-te er forventningerne hos flertallet, så skaber det ikke grobundfor fredelig sameksistens.

Biblioteksservice til Oprinde

I F L A 2 0 1 0

Satellitkonferencen på Vanløse Kulturstation efter IFLA 2010 blev en milepæl i diskussionen af biblioteksservice til de oprindelige folk

Fra højre ses: Loriene Roy, University of Austin, Texas. Martin Appelt, Nationalmuseet, Danmavæk Spencer Lilley, Massey University Library, New Zealand


Derefter gik han over til at tale om biblioteker. I Norge er bibli-oteker for “alle som bor i landet”. Først nævnte han de forhold,som de fleste af os kender: Retten til at læse såvel skønlitteratursom fagtekster om sit eget/tidligere land, og retten til at læse oglære om det nye land på sit modersmål – eller andre acceptablesprog. En tredje ting mente han var forsømt: Behovet for at ma-joriteten får informationer om minoriteterne, samt litteratur frapågældende lande – på norsk eller andre acceptable sprog. Det er som regel “de andre”, der antages at forandre sig, mendette bør være en tovejs proces.Han pointerede, at biblioteker er en væsentlig faktor mht. atbygge bro mellem folk. Biblioteker er ikke kun bøger (og nu trorman så, at han vil nævne alle andre materialer, men nej), det erogså mennesker. Dette samarbejde mellem mennesker er detvigtigste, når man vil åbne biblioteker for alle og skabe relatio-ner mellem forskellige individer eller grupper.

Der var mange andre spændende oplæg på konferencen, mendette – at samarbejde mellem mennesker er det vigtigste – måvære en smuk afrunding på et møde, som på mange måder gavstof til eftertanke og på sigt nok også til nytænkning af biblio-teksservicens betydning.

Susy Tastesen,

Københavns Biblioteker,

Drift & Koordinering

Foto: Lars Andrén

elige Folk

Kulturværftetåbnet Søndag den 10.10.10 kl. 10.10 slog Helsingør dørene optil kommunens nye hovedbibliotek Kulturværftet, selv omalt endnu ikke var helt på plads. En samlet betegnelse forbyens nye mødested med en række kulturaktiviteter ogbiblioteket på den gamle værftsgrund. Biblioteket er i treetager og nabo til Kronborg og Søfartsmuséet, og tilbydermassevis af viden og nye oplevelser til kommunens borge-re. Her er café og langt bedre plads til foredrag, koncerter,teaterforestillinger og pc-rum til bibliotekets brugerintro-duktioner til netsøgning m.v. Og ikke mindst vigtigt rigtigmange steder hvor brugerne kan slå sig ned, læse, arbejde,snakke eller bare slappe af med en enestående flot udsigtover havnen, Kronborg, Øresund og Sverige. Her får bør-nebiblioteket, som levede under trange kår i det gl. biblio-teksbyggeri på Marienlyst Allé, fine udfoldelsesmulighe-der og rum til at gå på opdagelse i.

Et magisk sted, ifølge arkitekten Anders Tyrrestrup fraAart-tegnestuen, som står bag det store bygge- og ombyg-ningsprojekt, der gang på gang de seneste år har væretmål for hed lokal debat. Men et sandt drømmebibliotekifølge bibliotekschef Margrethe Haugen og hendes kolle-ger. Og et bibliotek hvor skønlitteraturen præsenteres ef-ter verdensdele og fakta-afdelingen er opdelt i 12 distrik-ter. I dag besøges biblioteket af omkring 300.000 borgereårligt, det tal forventer man lokalt vil stige markant.

Læs alt om kulturværftet og det nye biblioteks tilblivelsei Danmarks Biblioteker nr. 2, 2011 – inkl. interview medbl.a. Malene Carmel (C), formand for kommunens Kul-turudvalg.

/HN

rk. Mette Laustsen og Elisa Jeremiassen, begge Det Grønlandske Landsbibliotek og længst

Foto: Arne Magnussen

TAASTRUP BIBLIOTEK

Nyt hovedbibliotek indrettet i samarbejde med arkitekt MAA Lene Brix, Claus Bjarrum arkitekter

WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK

BCI STÅLREOL MED BOOK BIG ARMATURER

ORDRUP TIDSSKRIFTSKABE I SPECIALFARVE

KRYBBER BOX 1

SPECIALTEGNET INVENTAR

LEGEMØBLER I COATED SKUM


Lokalbiblioteket i det kulturelt hete-rogene Danmark bidrager mere ogmere positivt i forhold til kulturmø-

det mellem forskellige nationaliteter. Ibydelen Aalborg Øst tager lokalbibliote-ket Trekanten, i samarbejde med en ræk-ke foreninger, favntag med kulturmødetved at lade måltidet være ramme for mø-det mellem mennesker med forskelligekulturelle baggrunde.

Den norske biblioteksforsker RagnarAudunson argumenterer for, at folkebib-lioteket er et af de sidste tilbageværendesteder, hvor et ligeværdigt møde mellemmennesker på tværs af kulturel baggrunder muligt, og i det kulturelt heterogeneDanmark tilskrives særligt lokalbibliote-ket en afgørende rolle som et neutraltsted for et kulturmøde og som generatorfor positiv udvikling i udsatte bydele.

I samarbejde med lokale foreninger harlokalbiblioteket Trekanten i Aalborg Øst idet forløbne halve år haft stor succes medkulturarrangementerne Mad & Menne-sker. Konceptet er netop at skabe et tvær-kulturelt mødested samt at skabe en mu-lighed for, at etniske grupper bosat i by-delen kan fremvise deres kultur for andrekulturer.

Der findes et utal af kulturdefinitioner,og forenklet kan kultur betegnes som etmenneskes verdensopfattelse, værdier ognormer. Disse fungerer som ubevidsterettesnore for, hvordan verden opleves ogligger dybt forankret i det enkelte menne-ske. Men samtidig er det også kendt, atmødet med en uventet adfærd eller andreholdninger kan være det, som kan sættebevidsthedsgørende processer i gang iforhold til egne værdier og holdninger. Den bagvedliggende tanke for Mad &Mennesker er ikke, at det skal være et in-

tegrationsprojekt eller et ‘dialogmøde omreligion’, men at kulturmødet omkring etmåltid er et mål i sig selv. Mad & Menne-sker er en mulighed for at gå i dialog medmennesker, som man måske ellers kunflygtigt støder på. Der er tale om kultur-møde mellem mennesker samt de sanse-indtryk og oplevelser, der kommer framaden, musikken, litteraturen, samtalenog diskussionen.

Et læringsteoretisk udgangspunkt, dercentrerer omkring refleksionens betyd-ning, kan være en brugbar forståelses-ramme for, hvad kulturarrangementersom Mad & Mennesker bidrager med.Projektet er ikke tænkt som en læringsak-tivitet, men det kan i et læringsperspektivbetragtes som et rum, hvor det enkeltemenneske har mulighed for at gå i rettemed stereotype forestillinger bundet tilegen kulturel baggrund og som en mulig-hed for at afsløre og afsøge sin kultur iden kontrast, der opstår i mødet med ‘detandet’.

Mad & Mennesker er et bud på, hvordander kan skabes uformelle og uforpligten-de tværkulturelle møder og viser, hvor-dan et lokalbibliotek kan spille en aktivrolle i en bydel, der kulturelt set er megetsammensat, ved at være det neutrale mø-dested, hvor man samles og ved at foku-sere på samværet mellem mennesker. Trekanten præsenterer igen til oktober etnyt Mad & Mennesker-arrangement,denne gang om Bosnien.

Artiklen er skrevet i forbindelse med etgæstestudium på Aalborg Universitet,Læring og Forandringsprocesser.

Brian Stephansen,

stud.scient.bibl.

Mad Mennesker på Trekanten i Aalborg Øst Lokalbiblioteket har en særlig rolle som sted for kulturmødet – i Aalborg sker det omkring et fælles måltid

L O K A L B I B L I O T E K E R

&

Den somaliske temaaften i marts trak hen ved 250deltagere fordelt med fifty-fifty lokale somaliere ogsåkaldte ’gammeldanskere’, som det siges lokalt.Foto: Frederik Alken.

30

Det er sagt mange gange før: e-bogens gennembrud er lige omhjørnet. Men omsider peger alle pejlemærker nu i den retning.Der er vækst i det engelske e-bogsmarked, læseapparaterne erblevet mere brugervenlige, og danske forlag er begyndt at rørepå sig.

Mulige forretningsmodeller for biblioteksudlånDer er imidlertid to store udfordringer for biblioteksudlån af e-bøger. Det drejer sig dels om valg af teknisk løsning, der ikke vari fokus på mødet, og dels om udvikling af forretningsmodeller,der er acceptable såvel for forlag som for biblioteker. Udfordrin-gen er at skabe mulighed for, at biblioteksudlån og kommercieltsalg kan sameksistere, evt. på en måde, så salg og udlån ligefremkan understøtte hinanden.

Bibliotekerne ønsker fri adgang, lang lånetid, fravær af adgangs-styring og uafhængighed af elektronisk platform. Det er dognæppe alt sammen realistisk, da forlagene er interesserede i, atderes salg af e-bøger til biblioteker ikke udhuler muligheden forkommercielt salg. Nogle af de parametre, som kan overvejes iforhold til en eller flere forretningsmodeller er:

Karenstid for genudlånDer kan ikke være ubegrænset genudlån af en e-bog, da det vileliminere muligheden for salg. Karenstid på genudlån kan deri-mod være en løsning, der åbner mulighed for salg, således atbibliotekernes formidling og udlån får nye perspektiver somsalgsfremmende foranstaltninger.

Udlånstid omvendt proportional med pris for udlånsrettighederEn anden mulighed er at gøre udlånstiden omvendt proportio-nal med prisen for udlånsrettigheder. En udlånstid på f.eks. enmåned for e-bøger kan evt. medføre, at rettighederne til udlån afkommercielt værdifulde titler vil blive meget dyrere, end hvisudlånstiden er begrænset til 14 dage.

Differentiering på titler i forhold til kommerciel værdiMan kan også forestille sig, at forlag med visse typer titler ellerældre materiale

primært satser på bibliotekerne og dermed fastlægger merelempelige udlånsrettigheder og en betalingsmodel, som ikke ba-serer sin primære indtjening på salg til privatpersoner.

Fælles udfordringer for biblioteker og forlagDebatten på mødet viste ingen tydelige præferencer for udlåns-modeller. Men da både biblioteker og forlag må indstille sig på imange år endnu at tilbyde både trykte og digitale bøger, kræverdet store økonomiske ressourcer.Alene af den grund vil det være hensigtsmæssigt at afprøve nyesamarbejdsformer mellem biblioteker og forlag. Man kan f.eks.forestille sig udgivelser skabt som partnerskaber mellem biblio-teker og forlag, samarbejde om markedsføring af litteratur ellernye modeller for deling af kunder/brugere.

Mødet mundede ud i, at aktører fra både biblioteks- og forlags-sektoren tilkendegav, at de ønsker at afprøve én eller flere mo-deller for udlån baseret på en online-løsning. Styrelsen for Bib-liotek og Medier vil se positivt på en henvendelse om økono-misk tilskud.Dialogen mellem mødets parter fortsætter uafhængigt heraf.Læs mere i diskussionsoplæg og powerpoints fra mødet på http://www.bibliotekogmedier.dk/nyheder/arrangementer/artikel/temamoede-om-e-boeger-paa-folkebibliotekerne-1/

Ann Poulsen

Specialkonsulent

Styrelsen for Bibliotek og Medier

E-bogs gennembrudmed forhindringer Fællesmøde om modeller for biblioteksudlån

Den ultimative biblioteksdrøm er adgang overaltfor alle. Sådan formulerede Jens Thorhauge, di-rektør for Bibliotek og Medier, perspektiverne i e-bogsmediet, da ledere fra danske forlag, størredanske biblioteker og Styrelsen for Bibliotek ogMedier den 15. september mødtes for at drøftemulige modeller for udlån af e-bøger på folkebib-liotekerne

Biblioteksstatistik ogkulturstatistik sammenlægges

Biblioteksstatikken, som Styrelsen for Biblioteker og Medier(BM) hidtil har varetaget, samles nu i Danmarks Statistik (DS)som en del af landets samlede Kulturstatistik, oplyser styrelsenschefkonsulent Leif Andresen, der er projektleder for overdragel-sen af biblioteksstatistikken.

Kulturstatistikken omfatter bl.a. befolkningens kulturforbrug og-aktivitet samt udvalgte kulturvirksomheders ydelser som tea-terforestillinger etc. I de senere år er der lejlighedsvis suppleretmed bl.a. statistik om økonomien i visse kulturbrancher. Måleter, udover en formodet effektivisering, en mere bredt dækkendeog samlet kulturstatistik, som præsenteres på en overskueligmåde. Samtidig skal der tages højde for kulturens sammen-sathed og foranderlighed.

For styrelsen gælder omlægningen i første omgang biblioteks-området og Radio/TV, siden følger bl.a. bladområdet. Som no-get nyt vil man fremover publicere dels en tilskudsstatistik, ogdels belyse ‘børnevinkler’ i alle dele af statistikken. Der sker enstrammere opdeling i stamdata (f.eks. om betjeningssteder),statusinformation som indsamles i Biblioteksbarometeret, somBM fortsætter, og af egentlig statistik, som overtages af Dan-marks Statistik. Omlægningsprojektet løber i 2010. Biblioteker-ne orienteres nærmere i oktober-kvartal, oplyser Leif Andresen.

Sandbjerg-Manifestfor en national løsning

Bibliotekerne i Region Syddanmark har på Sandbjerg-konferen-cen i september vedtaget at bakke op om rapporten Folkebibli-otekerne i vidensamfundet om folkebibliotekernes rolle og op-gaver fremover fra marts i år fra det såkaldte Carina-udvalg (sewww. danmarksbiblioteker.dk - nr. 3 fra i år).

På konferencen foreslog Annette Brøchner Lindgaard, chef forEsbjerg Bibliotekerne og medlem af Danmarks Biblioteksfore-nings Repræsentantskab, at foreningens medlemmer viste de-res opbakning til rapporten ved at udarbejde og vedtage et ma-nifest. Manifestet fastslår bl.a.: “Vi vil arbejde for, at Danskernes Digitale Bibliotek (en fællesindgang til bibliotekerne på nettet, red) skal køre nu” og det skalske ved at “Vi med alle kræfter arbejder hen imod en samlet na-tional løsning, der kan give det savnede fælles servicetilbud tilalle borgere i hele landet, også dem, der ikke er vore egne”. Manvil også arbejde for, at “Der bliver sat skub i forhandlingerne omrettigheder til de digitale ressourcer”, så de ikke “er en hæmskofor bibliotekernes deltagelse i vidensamfundet og for retten tilden frie og lige adgang til relevante kilder, hvad enten de er ana-loge eller digitale”.

Manifestet kan hentes på http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=4157.

Sidste nyt

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V

UDGIVERADRESSERET

MASKINEL MAGASINPOST

ID: 42781

SAMARBEJDER – PARTNERSKABERFÆLLESSKABER – BIBLIOTEKER

Tid: Mandag den 25. oktober 2010 kl. 17-19.15

Hvor: Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand

Hvem: Kulturpolitikere, biblioteksansatte og andre interesserede

Vært: Danmarks Biblioteksforening, Region Hovedstaden

PROGRAM

• Velkomst v/ Henrik Olsen,

formand for Biblioteksforeningen Region Hovedstaden.

• Visioner for Brønden v/ Carsten B. Nielsen,

formand for kulturudvalget, Brøndby.

• Brønden: dagligdag og funktioner – det åbne bibliotek

v/Gert Fabrin, Kultur- og Idrætschef, Brøndby.

• Samarbejde og partnerskaber: Praktiske erfaringer fra

Københavns Kommune

v/Mette Høxbro, chef for Kulturanstalten, Lyrskovgade.

• Rundvisning i Brønden hvor vi også ser en kort film

om livet i Brønden.

Vi slutter med en let anretning kl. 19.15

Tilmelding med angivelse af navn, kommune og e-mailadresse sendes til

[email protected] senest onsdag den 13. oktober

Yderligere oplysninger: Næstformand Kirstine Lundsgaard, Frederikssund

Bibliotekerne, [email protected]

Documents

DANMARKS BIBLIOTEKER · Brugere ﬂokkes på det nye Harlev Kombi-bibliotek, der også tilby-der lang aften- og weekendåbent4 Serviceforbedring ikke spareobjekt! Rapport fra Sønderborg