Modelprogram hvad skal vi med biblioteker ?

-COPENHAGENLIVINGLAB-

-26. september 2010---

-COPENHAGENLIVINGLAB.COM---

1

OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK.

Støttet af




Har biblioteket sejret sig ihjel?

Står det i dag som et monument over industrisamfundets behov for oplyste borgere?

Hvad skal vi med biblioteker?

2




3

Hvad skal vi med biblioteker?

Nærværende rapport er udarbejdet af Copenhagen Living Lab med bidrag fra:

Danmarks BiblioteksforeningHellen NiegaardMichel Steen-Hansen

Slagelse BibliotekerneMai-Britt KelstrupJeppe Debois Baandrup (tidl. udviklingschef)

Roskilde BibliotekernePeter Høybye

BibliotekschefforeningenMogens Vestergaard

September 2010Mie BjerreThomas Hammer-Jakobsen




4

I januar 2010 bevilligede biblioteksstyrelsen midler til gennemførelse af første fase i projektet: Modelprogram for fremtidens biblioteksservice – etnografisk baseret undersøgelse.

I bevilligestilsagnet fremgår det:

Af kulturvaneundersøgelserne, der gennemføres hver 5. år fremgår det, at 30 % af danskerne aldrig kommer på biblioteket.

Der findes p.t. ingen landsdækkende undersøgelser, der beskæftiger sig med hvorfor 30 % af danskerne ikke finder bibliotekerne relevante.

Projektets formål er at tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere, baseret på etnografiske undersøgelser.

Projektet er unikt og interessant og vil kunne danne baggrund for etablering af et bedre, statistisk baseret vidensgrundlag om folkebibliotekernes brugere og ikke brugere samt disses adfærdsmønstre og præferencer i forhold til brugen af folkebibliotekerne.

FORORD

Projektets første fase har haft til hensigt at udvikle et kvalificeret grundlag for formulering af det undersøgelsesdesign, som tegner projektets næste skridt, samt at opstille modeller for den samlede gennemførelse af projektet.

Med nærværende rapport afsluttes projektets fase 1.

Rapporten indeholder en beskrivelse af, hvordan problemstillingen vedr. fremtidens bibliotek er blevet kvalificeret, og opstiller på den baggrund en ramme for den videre udvikling af et modelprogram for fremtidens bibliotek.

Afslutningsvist opstiller rapporten to modeller for gennemførelse af projektets næste faser.

Copenhagen Living Lab,

København, september 2010




5

I: Baggrund• Ambition, formål & mål• Om modelprogram• Biblioteket under pres• Hvad har vi gjort i fase 1?

II: Projektdesign5. Centrale spørgsmål & undersøgelsesdesign6. Scope & optik7. Formidling & anvendelse8. Hovedaktiviteter og budget

III: Viden-del9. Overblik 10. Biblioteks statistik 11. Brugerundersøgelser 12. Bibliotekssystemerne i Danmark.13. Hvad fortæller den eksisterende viden?14. Forskningsbaseret kvalificering af problemstilling15. Historisk rids: Bibliotekets 4 faser

IV: Bilagi. Oversigt over indkomne brugerundersøgelserii. Inspiration fra den britiske strategi om Idea Stores

INDHOLD




6

BAGGRUND




7

”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”.

30 % af danskerne kommer aldrig på biblioteket og kommunerne overvejer, hvordan bibliotekerne bringes bedre i spil.

En undersøgelse af borgernes forhold til folke-bibliotekernes formål, frigjort fra nuværende struktur, kan supplere tænkningen om vidensamfundets bibliotek (Folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010) og kaste nyt lys over bibliotekets mulige udvikling: Hvilke forestillinger og praksis har borgerne i relation til de opgaver, som det er bibliotekets hovedformål at understøtte? Hvordan tegnes et billede, der ikke blot reproducerer bibliotekets nuværende selvforståelse, struktur og tilbud?

Ambition:

Det er projektets ambition at tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere. Kernen i projektet er etnografisk baserede undersøgelser, som vil tilvejebringe en dyb kvalitativ forståelse af danskernes bibliotekskultur. Hermed skabes grundlag for en brugercentreret tilgang til udvikling af biblioteker. Projektet bygger på metoder hentet fra brugerdreven innovation, udviklet og praktiseret af Copenhagen Living Lab. Projektets resultater skal kunne anvendes i en længere årrække.

Formål:

En bredt anvendelig analyse af borgeres forhold til biblioteket og identifikation af opgaver, der relaterer sig til bibliotekets hovedformål. Analysen skal kunne bruges som input i strategiske beslutningsprocesser om udformning af fremtidens biblioteker.

Mål:

At producere et modelprogram, der formidler projektets resultater i et direkte anvendeligt format. Anvendelsen af modelprogrammet skal medvirke til, at kvaliteten af fremtidens biblioteksservice opleves relevant for en større del af danskerne, end i dag.

Projektets første fase har haft til hensigt at skabe et kvalificeret fundament for formulering af undersøgelses-designet til grund for analysen.

Der er til dette formål gennemført følgende aktiviteter:

1. Tilvejebringelse af statistisk overblik og inddragelse af bibliotekers erfaringer med brugerundersøgelser

2. Gennemførelse af forsknings-baserede videnvandhuller

3. Kvalificerings-workshop

4. design af fase 2 og 3

AMBITION, FORMÅL & MÅL




8

OM MODELPROGRAM

Et bruger-orienteret modelprogram, som nærværende projekt sigter mod, kan beskrives som en anvendelses-orienteret formidling af viden om borgeres behov i relation til bibliotekets hovedformål - med centrale og decentrale beslutningstagere som målgruppe.

Et modelprogram kan med fokus på slutbrugeren berige Styrelsens mål-orienterede udviklingsmodel for vidensamfundets bibliotek (udviklet af Skot-Hansen, Rasmussen og Jochumsen) ved at tilbyde en dybtgående borger- og brugercentreret beskrivelse af nutidige og fremtidige behov i forhold til biblioteks-service og indretning af serviceydelser.

For at skabe biblioteker, der fungerer og virker optimalt, bør man have en indtrængende forståelse af bibliotekets egentlige formål, de behov og ønsker, som biblioteksbrugere har samt de arbejdsprocesser, der finder sted. Modelprogrammet skal fungere som inspiration, opslagsværk, idéliste og prioriteringsværktøj for kommunernes udvikling af bibliotekerne.

Modelprogrammet kan anvendes af alle kommuner i landet, så det giver inspiration til nye og bedre løsninger, der kan realiseres inden for kommunernes økonomiske råderum.

Bibliotekerne er ikke én virksomhed, men underlagt statslig rammelovgivning og decentral kommunal forvaltning. Behovet for input til udvikling af strategier for fremtidens biblioteker er dog ikke af den grund mindre.

Vilkårene er blot således, at det kan være vanskeligt for de enkelte kommuner at løfte opgaven.

Kernen i udformningen af et modelprogram for fremtidens biblioteker er at afdække, afklare og udvikle begreber, principper og processer, der kan anvendes i en konkret fastlæggelse af relationerne mellem borgere & service.

Et modelprogram skal kunne bruges. Et modelprogram skal være en hjælp til at skabe kvalitetsforbedringer, også hvor der ikke er rum og ressourcer til det ypperste. Et modelprogram skal udformes, så der gives beslutnings-tagere og projektudviklere en lyst, og en hjælp, til at gøre deres bedste inden for de rammer, der findes.

Modelprogrammet vil derfor tilvejebringe indsigt og innovationsspor på tre niveauer:

1. Kvalitetsforbedringer - dvs. grundlag for iværksættelse af service re-design.

2. Service-innovation - dvs. grundlag for udvikling af nye services til bestemte borgere.

3. Radikal innovation – dvs. formulering af nye paradigmer for bibliotekets virke.

Modelprogrammets resultater samles i et anvendelsesorienteret format, som præsenteres for alle interesserede kommuner ved en afsluttende konference.




9

Generelt set er bibliotekernes økonomiske situation under pres. Undersøgelsen af 2010-budgetterne viser, at 61 af landets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For disse 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 %.14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 % og en enkelt er helt oppe på 14,4 %.Det samlede gennemsnitlige fald for alle 98 kommuner er på 0,4 % i forhold til 2009.

> 3 % stigning

0 - 3 % stigning

0 % - status quo

0 - 3 % reduktion

3 - 6 % reduktion

6 - 9 % reduktion

> 9 % reduktion

BIBLIOTEKET UNDER PRES

Vidensamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vilkår, som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og udformning er ændret. Megatrends som globalisering, digitalisering, individualisering og fremvækst af viden-økonomi ændrer rammebetingelserne for bibliotekerne. Indikatorer på denne voksende inkongruens ses bl.a. i kraft af:• At de biblioteksansatte slås med deres faglige identitet• At kommunerne overvejer sammenlægning af bibliotek og bredere borgerserviceopgaver• At 1/3 af borgerne aldrig går på biblioteket

Den røde tråd i biblioteksvirksomheden har gennem årene været en demokratisk bestræbelse over for den danske befolkning: En ligelig oplysnings-service for alle som svar på industrisamfundets udfordringer. Er den oprindelige opgave i virkeligheden løst? Har biblioteket nærmest sejret sig ihjel? Under alle omstændigheder trænger behovet sig på for at forstå, hvad det er for en service, der er brug for i dag? Hvad skal den indeholde, og hvordan skal den tilvejebringes for at opleves relevant og meningsfuld for borgere i vidensamfundet? Det er den nysgerrighed, der udgør modelprogrammets afsæt.

http://www.dbf.dk/budget2010




10

HVAD HAR VI GJORT I FASE 1?

Hensigten med aktiviteterne i fase 1 har været dels at afdække eksisterende kilder til viden om borgernes forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål, og dels at begrebssætte bibliotekets selvforståelse og kerneopgaver.

Overblik over eksisterende viden er tilvejebragt på følgende måder:

- Danmarks Biblioteksforening har identificeret og vurderet tilgængelige statistiske data af relevans for problemstillingen.

- Via Biblioteks Chef Foreningen er bibliotekscheferne i hele landet blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af nyere brugerundersøgelser. De indsendte undersøgelser er kategoriseret og vurderet i relation til projektets problemstilling. En oversigt over de indkomne undersøgelser fremgår af bilag 1.

- Der er gennemført to såkaldte videnvandhuller, som er en effektiv model for erhvervelse af forskningsbaseret viden om service og brugere. På et videnvandhul inviteres 4 – 5 forskere fra forskellige discipliner til at give konstruktiv og systematisk feedback på en problemstilling, mulighed eller konkret idé.

Videnvandhullerne har haft deltagelse af fag-professionelle og forskere med viden om samfunds- og biblioteksudvikling, medier, oplysning og dannelse, for på den måde at bidrage til at kvalificere og skærpe projektets forståelse af centrale spørgsmål og variable.

Den indsamlede viden er gjort til genstand for en workshop i projektgruppen med det formål at drøfte pointerne i fællesskab og give input til formulering af modelprogrammets grundlæggende undersøgelses-spørgsmål.

På den baggrund er det videre projekt-design udformet og beskrives i rapportens del II: Projektdesign.

Rapportens kapitel III er viden-delen, hvor der gøres rede for den indsamlede viden; pointer og indsigter fra statistik, brugerundersøgelser, videnvandhuller samt et kort oprids over bibliotekets udviklingshistorie.




11

PROJEKTDESIGN




12

CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN

De forskningsbaserede input og det historiske blik på bibliotekets udvikling rejser følgende perspektiver for et modelprogram:

Bibliotekets hovedformål

Dannelses, oplysnings- og kulturbegreberne er i sig selv tomme, og må defineres i forhold til den samtid og de normer, der lægger indhold i dem.

En forsimplet udlægning af begreberne bag bibliotekets hovedformål og sammenholde dem med den historiske udvikling, kan medvirke til at tydeliggøre de problemstillinger, et modelprogram skal adressere:

Dannelsesbegrebet dækker over flere forhold: - Egentlig uddannelse – dvs. tilegnelse af færdigheder og viden. I dag indtager biblioteket en relativt mindre rolle i den samlede uddannelsesindsats, og det generelle uddannelsesniveau er steget betydeligt.

- Personlig og kulturel dannelse, dvs. bred opdragelse til at kunne begå og orientere sig i samfundet – lokalt, nationalt og globalt.

Den personlige og kulturelle dannelse har med postmodernismen ændret karakter, og det store national

kulturelle dannelsesprojekt er afløst af individuelle fragmentarisk sammenstykkede dannelsesprocesser.

Oplysningsbegrebet er normativt mere uproblematisk. Der er udbredt enighed om, at et højt oplysningsniveau er godt. Men bibliotekets centrale rolle som formidler af oplysninger til borgerne er afløst af en spredt oplysnings- og kommunikations-indsats fra alle dele af den offentlige sektor på alle niveauer. Biblioteket anses ikke som den institution, der på statens/det offentliges vegne varetager oplysningsopgaven.

Oplysningsopgaven har været varetaget lokalt – bl.a. som følge af datidens medieformater. Opgaven har dog oprindeligt været et nationalt anliggende. I dag står biblioteket i stadigt højere grad som en lokal institution, eftersom den nationale opgave også varetages af mange andre. Dog forsøger bibliotekerne sig med fælles nationale programmer, som ”Lær mere om IT” der realiseres lokalt.

De kulturelle aktiviteter, der folder sig ud inden for bibliotekets ramme har parallelt med udviklingen af medier og massekultur gået fra at være et spørgsmål om at stille litteratur til rådighed, til at omfatte en stadigt bredere vifte af kulturelle tilbud – delvist i konkurrence med den kommercielle massekultur, delvist som supplement.




13


Bibliotekets forandringer er i særdeleshed efter digitaliseringens gennembrud, drevet af mediernes – dvs. materialernes - udvikling.

Bud på reformulering af de klassiske hovedformål

Der findes flere bud på at reformulere bibliotekets hovedformål. Modellen for vidensamfundets bibliotek repræsenterer ét bud, der beskriver fire rum for hhv. læring, inspiration, møde og det performative. Medieforskningen tilbyder en anden omskrivning af de klassiske hovedopgaver – oplysning, dannelse og kulturel aktivitet – til information(måder at se verden på som vi stiller til rådighed for hinanden) overfor kommunikation (der handler om at facilitere og tilvejebringe muligheder), som muliggør handling (identitetsdannelse, peer to peer groups, græsrodsforeninger, mv.).

Gældende for begge tilgange er, at de er teoretisk funderede og tænkt indefra og ud, så at sige.

Det særlige – et sted

Der gives fra forsker-side udtryk for, at biblioteket er noget særligt og bør videreudvikle det særlige, biblioteket kan med fokus på et relationelt perspektiv, hvor




14


biblioteket navigerer sin position og rolle efter, hvilke opgaver, der ikke løftes af andre aktører i det omgivende samfund. Det vanskelige ved denne betragtning er, at biblioteket kan risikere at henstå som en residual – og altså uden en veldefineret kerneopgave, der kan tydeliggøre dette ”særlige”. Problemstillingen indebærer spørgsmål som: Hvordan får bibliotekerne en klar stemme, så bibliotekets selvforståelse ikke bygger på tilfældigheder? Hvad er det ”andet” end at låne bøger, som brugerne gør, og hvad er værdien af det? (motivation og værdien) - herunder ”rummet ”/”stedet” (som eksempel det tredje sted?) Har det med gratisbegrebet at gøre ? Eller er gratis ikke ’det nye sort’? Kræver attraktiviteten konkurrence?

Noget af det særlige defineres bl.a. som det at tilbyde ”et sted”. Et sted at mødes og et neutralt sted for borgernes informations-erhvervelse. Et sted, hvor man kan stole på uvildigheden, og at der ikke er hverken offentlige eller private interesser på spil (hvilket problematiserer sammenlægning med fx borgerservice). Men hvad er det, rummet betyder for hvem?




15

I nogle fortællinger opleves det næsten som om den historiske opgave er løst. Den oprindelige kernefunktion -bogens, kundskabens og oplysningens udbredelse – er i vid udstrækning realiseret.

I informations- og vidensamfundet er adgangen til kundskaber og oplysning ikke længere en begrænset ressource (for de fleste). Biblioteket mærker stigende behov for at kunne identificere sig med en målgruppe – det er svært at definere sig, når man er til for alle?

Identitetskrisen er også betinget af bibliotekarernes forskellige/personlige strategier for at være i den situation, de er? Måske er der et generationsskifte på vej?


Demokratiet – lokalt og nationalt

Biblioteket er en lokal, kommunal institution, som også orienterer sig nationalt. Er der et spændingsfelt her ang. forskelligheder i syn på opgaven? Hvordan skaber biblioteket værdi for kommunen? Hvad er de kommunale udviklings-opgaver, hvor biblioteket kan være et værktøj?

Er bibliotekets funktion fortsat at bidrage til at styrke demokratiet? Og hvad er så (overhovedet) opgaven, der kan lede til demokrati og social sammenhængskraft, hvis det er de effekter, der er bibliotekets berettigelse?Kan man forestille sig et demokratisk samfund uden folkebiblioteker? Hertil svarer forskerne, at det kan man meget vel. Men hvad er så de samfundsmæssigt tilsigtede effekter af biblioteket som institution? - lokalt og nationalt? Hvad er det, samfundets udvikling har brug for i dag? – hvor står vi samfundsmæssigt svagt (når det ikke længere er på adgangen til materialer)? Altså: Hvor spiller biblioteket bedst sin rolle?

Identitetskrise

Identitetskrisen opleves nogle steder massivt, set indefra. Biblioteks-væsenet og de fag-professionelle er oprigtigt søgende og i tvivl om, hvordan de skal definere sig.




16

Konklusion

Givet karakteren af de perspektiverende spørgsmål kaldes der på en ’udefra og ind tilgang’ til en udviklingsorienteret undersøgelse af borgernes behov for biblioteker. En tilgang, som ikke er forankret i den eksisterende struktur og service, men i en forståelse af de opgaver, som borgerne søger bistand til at løse.

En afdækning af muligheder for at redefinere sig selv kræver viden om, hvilke umødte behov befolkningen har – alt afhængig af centrale socioøkonomiske variable – i relation til kulturel aktivitet, uddannelse og oplysning.

På tilsvarende vis bør det undersøges, hvilke samfundsmæssige effekter, der tilstræbes på kultur, uddannelse og oplysningsområderne?

Omvendt må en fremadstræbende udvikling af biblioteket forudsætte, at den baserer sig på en ny udnyttelse af de ressourcer og kompetencer, som biblioteket besidder, og en forståelse af den værdi og betydning biblioteket giver alle de brugere, som benytter det i dag. Her er det et spørgsmål om at komme nærmere oplevelsen (den oplevede værdi) af det ”særlige” – hvad er det ved biblioteket, der gør det attraktivt for de tilfredse brugere?

Modelprogrammet skal ikke give endelige svar på, hvad biblioteket skal gøre og være. Det skal tilbyde mulighed for, at man nationalt og lokalt har et anvendeligt prioriteringsværktøj til at træffe beslutninger om hvilke mål, man ønsker at opstille for bibliotekerne - og alt afhængig af målsætning står med et solidt grundlag for at skabe nye løsninger baseret på indsigt i brugernes behov.

Overordnet kan bibliotekets udfordringer anskues fra tre forskellige vinkler, som kan medvirke til at kaste nyt lys på en mulig udvikling af bibliotekerne og forståelsen af bibliotekskvalitet i det 21. århundrede:

1. Borgernes forhold til oplysning, udannelse og kultur –information, kommunikation og handling.

2. Den politiske ambition med biblioteket og forestillinger om hvilke effekter bibliotekets skal skabe samfundsmæssigt –lokalt og nationalt.

3. Bibliotekets selvforståelse og kompetencer – bibliotekets særlige bidrag til borgernes og samfundets udvikling.





17

Borgernes –oplevede kvalitet

Politisk kvalitet

Professionelkvalitet

5. Hvad er høj biblioteketskvalitet?

3. Hvilken værdi oplever brugerne, at biblioteket tilvejebringer?

1. Hvordan er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, kultur & uddannelse anno 2010?

Indskrives de identificerede udfordringer i en model, der definerer offentlig kvalitet ud fra hhv. borgernes, politikernes og de fag-professionelles perspektiv, giver det anledning følgende spørgsmål:

1. Hvordan er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, (ud)dannelse & kulturel aktivitet anno 2010?

2. Hvordan ser de nationale og lokale politiske aktører de konkrete effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe?

3. Hvilken værdi oplever brugerne, at biblioteket tilvejebringer?

4. Hvilke muligheder rummer bibliotekernes kernekompetencer for at imødekomme borgenes behov og øge den oplevede kvalitet?

5. Hvad er høj bibliotekets-kvalitet?(hvordan gøres ’det særlige’ godt?)

6. Hvordan bør biblioteket prioriteres i henhold til de opgaver, det løser?

4. Hvilke muligheder skaber bibliotekernes kerne-kompetencer for at imødekomme borgenes behov og øge den oplevede kvalitet?

6. Hvordan bør bibliotekets prioriteres i henhold til de opgaver, det løser?

2. Hvordan ser de nationale og lokale politiske aktører de konkrete effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe?





18


Politisk kvalitet


Hvad er høj bibliotekets kvalitet?

Hvilken værdi oplever brugerne at biblioteket tilvejebringer?

Hvad er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, kultur & uddannelse kultur anno 2010

Der er tale om tre forskellige typer af problemstillinger, som kan angribes særskilt og ud fra forskellige tilgange:

1. Spørgsmål, der knytter sig til borger perspektivet kan undersøges gennem etnografisk baserede undersøgelser.

2. Spørgsmålet om de politiske forestillinger om bibliotekets formål, må undersøges både lokalt og nationalt – kvalitativt gennem interviews og diskursanalyse, eller kvantitativt gennem budgetanalyse, analyse af kommunale strategier, spørgeskemaundersøgelser etc.

3. En undersøgelse af det fagprofessionelle perspektiv, kan tilrettelægges som en analyse af bibliotekernes kernekompetencer og fysiske rammer.

Hvilke muligheder skaber bibliotekernes kerne kompetencer for at imødekomme borgenes behov og øge den oplevede kvalitet

Hvordan bør bibliotekets prioriteres i henhold til de opgaver det løser?

Hvad er nationale og lokale politiske forestillinger om hvilke effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe


1

2

3




19


Politisk kvalitet


Alt i alt har projekt-kvalificeringen afdækket en række problemstillinger. Det kan være vanskeligt og en ganske omfattende opgave at integrere alle problemstillinger i en samlet undersøgelse.

Det er vores vurdering, at det borgercentrerede perspektiv vil udgøre det bedste udgangspunkt for et modelprogram, der jo som sin hensigt har at tilbyde lokale aktører et solidt grundlag for udformning af strategier for biblioteks-service. De politiske og fag-professionelle perspektiver vil i nogen udstrækning kunne indarbejdes som anbefalinger om, hvordan programmet kan anvendes.

Med det udgangspunkt kan der formuleres en ramme for modelprogrammets udvikling.

Anvendelse





20

Grundlaget for et modelprogram er en dybdegående undersøgelse borgernes behov.

Tilrettelæggelse af en borgercentreret etnografisk baseret undersøgelse forudsætter afgrænsning – dvs. klarhed over undersøgelsens scope og optik.

Scope definerer ”hvem”. Hvad er det for et udsnit af befolkningen, undersøgelsen vil kigge nærmere på.

Optikken definerer, hvike nøgle-spørgsmål, undersøgelsen ønsker at belyse – hvordan er undersøgelsens nysgerrighed formuleret?

Scope:

Biblioteket er et tilbud for alle borgere. Derfor må en undersøgelse søge at dække et bredt udsnit af befolkningen.

- Den mest overordnede variabel, der skal sikres indfanget, er brugere og ikke-brugere af biblioteket som lokalt sted

- Både brugere og ikke-brugere må anskues i forhold til en række typiske demografiske variable, som køn, bopæl, alder, etnicitet og uddannelsesniveau.

For at sikre spredning på udvælgelses-kriterier rekrutteres 40 brugere, der regelmæssigt kommer på biblioteket og 40 ikke-brugere til undersøgelsen.

MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK

For at kunne forny biblioteket er der behov for at forstå, hvilke forestillinger og praksis borgerne har i relation til bibliotekets kerneopgaver, og for at tegne et billede af borgerne som ikke blot reproducerer bibliotekets traditionelle selvforståelse og nuværende struktur og tilbud. Via kvalitativ etnografisk metode kan der tilvejebringes det nødvendige grundlag for at identificere umødte behov og tematikker af væsentlig betydning for den oplevede værdi af biblioteket.

Kvalitative indsigter i brugere og ikke-brugeres livs- og forestillingsverdner giver mulighed for at stille nye spørgsmål. Disse gøres dernæst til genstand for en opfølgende kvantitativ og repræsentativ spørgeskema-undersøgelse af hvilke behov, der vægtes af hvem – blandt hhv. brugere og ikke brugere.

I den forbindelse vil projektet søge at inddrage de informationsvidenskabelige akademier (IVA) i København, Aalborg samt SDU.

Der gennemføres stakeholder-workshops med bibliotekschefer med henblik på at sikre forankring af projektet og formidling i et format, som understøtter beslutningsprocesser i biblioteksvæsnet og kommunerne.




21

Optik:

For at identificere umødte behov for hhv. brugere og ikke-brugere i forbindelse med oplysning , (ud-)dannelse og kulturel aktivitet vil modelprogrammet bygge på en undersøgelse af:

1. borgeres forestillinger, praksis og oplevede barrierer vedr. oplysning, (ud-)dannelse og kulturel aktivitet. Hvad er det for aktiviteter, og hvordan gør man dem? Hvad er det ønskede resultat; hvad er det for opfattelser og ønsker, der knytter sig til oplysning, (ud-)dannelse og kulturel aktivitet – hvad er det, man ønsker at opnå derigennem? Hvad er vanskeligt i den forbindelse – hvor støder man på barrierer eller problemer?

2. brugere og ikke-brugeres individuelle oplevelser af bibliotekets relevans og værdi i relation til oplysning, (ud-) dannelse og kulturel aktivitet. Herunder ikke-brugernes bevæggrunde for at vælge biblioteket fra. Hvilke forestillinger knytter der sig til biblioteket for ikke-brugeres vedkommende?

Undersøgelsen skal danne basis for en formulering af muligheder rettet mod at:

- udvikle nye tilbud til borgere, der ikke i dag finder biblioteket relevant.

- at øge kvaliteten af tilbud til specifikke brugersegmenter, baseret på en indsigt i, hvad der opleves særlig værdifuldt.

På baggrund af undersøgelsesmaterialet udarbejdes en samlet analyse, der udpeger centrale dilemmaer & tematikker for borgernes oplevelser af biblioteket, relevansen af nuværende services og barrierer for anvendelse.

I forlængelse heraf udarbejdes innovationsspor – dvs. beskrivelse af mulige udviklingsretninger.

Med afsæt i de identificerede innovationsspor kan der tilrettelægges et pilotprojekt – givet at der kan tilvejebringes tilladelse til det – hvor der registreres personlige brugerdata på et bibliotek, og de lokale transaktionsdata gøres til genstand for data-mining med henblik på at udpege – og realisere – potentialer for nye personificerede services.Der opsamles i den forbindelse – via Bibliotekschef-foreningen – erfaringer med igangværende projekter af den type.

MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK




22

Analyse og innovationsspor gøres til genstand for en række sammenhængende fremtidsscenarier, som afprøves og kvalificeres på regionale workshops i biblioteks-miljøerne.Også her påtænkes Informationsvidenskabelig Akademi (IVA) samt SDU, inddraget.

Modelprogrammets resultater og scenarier samles i et anvendelses-orienteret format, der præsenteres for alle interesserede kommuner ved en afsluttende national konference.

Som en del af modelprogrammet udarbejdes et oplæg til, hvordan en proces for anvendelse af programmets viden kan tilrettelægges.

Kommunerne kan efterfølgende rekvirere bistand til at anvende modelprogrammet i forbindelse med lokale strategiprocesser.

FORMIDLING & ANVENDELSE




23

Projektet indebærer følgende hovedaktiviteter:

1. Projektetablering.Aktiviteten omfatter: Projektorganisering og opstarts workshop

2. Kvalitativ, etnografisk undersøgelse.Aktiviteten omfatter: Rekruttering af brugere og ikkebrugere, tilrettelæggelse og planlægning af interview, bearbejdning og analyse af data samt kvalificeringsworkshop med stakeholders.

3. Kvantitativ undersøgelseAktiviteten omfatter: Formulering af spørgsmål på baggrund f kvalitative findings, opsætning af spørgeskema, rekruttering af repræsentativt panel, gennemførelse af undersøgelse og analyse.

4. Samlet analyseAktiviteten omfatter: Samling af kvalitative og kvantitative findings og kvalificerings workshop med stakeholders.

5. Formulering af innovationssporAktiviteten omfatter: konceptualisering og beskrivelse af mulige udviklingsretninger på baggrund af indsigter.

6. Formidling af analyse og innovationsspor.Aktiviteten omfatter selve udarbejdelsen af modelprogrammet.

HOVEDAKTIVITETER

Hertil kommer supplerende aktiviteter.

7. Etablering af pilotprojekt vedr. udvidet anvendelse af transaktionsdata.Aktiviteten omfatter: Projektdesign, indhentning af tilladelser, system opsætning og udtræk, data analyse, design af services & test af services,

8. Formidlings konferencer.Aktiviteten omfatter: Planlægning, markedsføring og afholdelse af konferencer. 1 national og 5 regionale




24

TIDSPLAN




25

BUDGET

Modelprogram for fremtidens Biblioteks-service

en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen (fase 2-3)

Resultat Budget

Egen

finansiering

Anden

finansiering Ansøgt

Lønudgifter 796.200,00 558.000,00 238.200,00

Konsulent 1.842.000,00 1.842.000,00

Materiale

Publicering 100.000,00 100.000,00

Møder og rejser 190.000,00 190.000,00

Andre udgifter 9.000,00 9.000,00 0,00

0,00 2.937.200,00 757.000,00 0,00 2.180.200,00




26

VIDEN-DEL




27

OVERBLIK

Videndelen indeholder data, indsigter og refleksioner genereret ud fra nedenstående kilder, der i det følgende gennemgås én for én:

Statistik:

• Kulturvane undersøgelse 2004

• Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik (2008-09)

• Sammenligning af Biblioteks Statistik (SBS)

• KPI Index

• Biblioteksbarometret

Brugerundersøgelser:

Via Bibliotekschefforeningen er bibliotekscheferne blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af nyere brugerundersøgelser. Det har givet en pulje på 25 undersøgelser primært gennemført i 2008-2010 og med en bred geografisk spredning.

Bibliotekssystemer:

Refleksion over potentialet i at udnytte informationsmængden tilknyttet de talrige daglige transaktioner, som bibliotekerne gennemfører.

Forskningsbaseret kvalificering:

To afholdte videnvandhuller omhandlende bibliotekets hovedformål, kernekompetencer og selvforståelse.

Historisk rids:

Bibliotekets udvikling er kort beskrevet på baggrund af publikationerne:

Dyrbye, Svane-Mikkelsen, Lørring og Ørum, 2005: Det stærke folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening(Danmarks Biblioteksforenings Forlag)

Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010: Folkebibliotekerne i vidensamfundet (Styrelsen for Bibliotek og Medier)




28

De eksisterende landsdækkende statistiske data af relevans for projektet er undersøgt og udgøres af følgende:

Kulturvane undersøgelse 2004

Undersøgelsen belyser befolkningens aktuelle kulturvaner samt ændringer heri fra 1964 til 2004. Der er tale om en kvantitativ undersøgelser med deltagelse af ca. 2.900 voksne over 5 år og ca. 1.000 børn og unge i alderen 7 – 15 år.

Undersøgelsen belyser befolknings besøgsfrekvens på biblioteker, og de besøgendes socioøkonomiske karakteristika – såsom alder, køn, etnicitet, uddannelse, urbaniseringsgrad, beskæftigelse og indkomst. Herudover sammenholdes besøgsfrekvens med gallup kompassets 9 holdnings- og værdibaserede segmenter.

Det undersøges også, hvordan brugerne fordeler sig på en række forhånds-definerede tilbud (f.eks. at låne en bog, deltage i et arrangement osv.) og anledninger (f.eks. uddannelse, fritid, arbejde osv.) til at komme på biblioteket.

Den elektroniske biblioteks benyttelse defineres som brug af bibliotekernes hjemmesider, og undersøges for anvendelse og formål.

BIBLIOTEKS STATISTIK

Der konstateres en række signifikante variable i befolkningens brug af biblioteker:

- køn (kvinder bruger biblioteket oftere end mænd)

- alder (med stigende alder falder besøgshyppighed)

- uddannelse (med stigende udd. niveau stiger besøgsfrekvensen

- indkomst (besøgsfrekvensen falder med indkomst)

- urbaniseringsgrad (byfolk benytter oftere biblioteket end folk ra landdistrikter)

- studerende ( højere besøgsfrekvens)

- etnicitet (folk med ikke vestlig baggrund har højere besøgsfrekvens end andre)




29

Bibliotekets kernebrugere er de moderne-fællesskabsorienterede. 20,9 % af bibliotekets hyppige brugere er i dette segment. Omvendt tilhører blot 3,7 % af bibliotekets hyppige brugere det traditionelle-individorienterede segment.

29 % af befolkningen kommer på biblioteket næsten hver måned.Ca. en 1/3 af befolkningen bruger sjældent eller aldrig biblioteket.





30

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik (2008-09)

Statistikken indeholder årlig indberetning af nøgletal, der belyser folkebibliotekernes virksomhed og økonomi. Statistikken publiceres af Styrelsen for Bibliotek og Medier og dokumenterer en væsentlig del af bibliotekernes målelige virksomhed.

Statistikken indeholder bl.a. informationer om brugen af bibliotekernes samlinger og netydelser som samlede downloads.

Satistikken dokumenterer konsolidering af den udvikling, der har været tydelig siden internettets gennembrud:

• Fortsat vækst i benyttelsen af biblioteket på nettet

• Stabil benyttelse af det traditionelle bibliotek

• Klar stigning i bibliotekernes arrangementstilbud i form af kurser og kulturtilbud. (trods faldende antal filialer).

Bogen er fortsat bibliotekets kerneydelse.

Bibliotekerne satser bl.a. på brugerundervisning fx i at finde information på borger.dk og på at være et sted, hvor brugerne selv kan gå på Nettet og få hjælp, hvis de går i stå.

Et af bibliotekernes populære tilbud er muligheden for at forny lån via Nettet. I 2008 benytter så mange danskere den mulighed, at folkebibliotekernes samlede udlån inkl. fornyelser stiger for første gang siden 2004. Download af e-bøger og musik er også i vækst – antallet af downloads fra folkebibliotekerne er fordoblet i 2009 i forhold til året før.

Statistikken indeholder hovedsageligt nøgletal vedrørende:

• Materiale-bestanden (herunder tilvækst og afgang)

• Udlån og fornyelser

• Elektroniske ressourcer (antal titler og antal downloads)

• Antal aktive lånere

• Antal besøg

• Antal betjeningssteder

• Åbningstimer

• Omkostninger og indtægter





31

Generelt vurderes besøgstallet højt (36 mio. besøg på folkebibliotekerne i 2009).

”Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om, hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der kommer uden at benytte de traditionelle tilbud” (Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008).

En tredjedel af danskerne bruger ikke bibliotekerne, og dem siger statistikken ikke noget om.





32

’Sammenligning af Biblioteks Statistik (SBS)’ er et webbaseret værktøj til hurtig og enkel sammenligning af folke- og forskningsbiblioteker baseret på en række nøgletal fra biblioteksstatistikken, der muliggør benchmark bibliotekerne imellem.

Nøgletal for 2009 * Albertslund (I)

Biblioteksinfo

Befolkningstal 27.730 57.058

Befolkningstal uden samarbejde 27.730 57.025

Arbejdsstationer 33 51

Personaleårsværk 51,2 46,4

Aktive lånere 11.862 18.186

Fysiske besøg 249.394 363.006

Virtuelle besøg 140.077 226.377

Åbningstimer 74,0 141,5

Bestand (pr. 1.000 indbyggere)

Bøger 4.476,9 3.898,5

Lydbøger 160,7 99,4

Musikoptagelser 1.185,8 487,2

Levende billeder 99,3 89,1

Multimediematerialer 64,2 43,0

Andre materialer 326,0 55,9

Online ressourcer 141,4 1.291,9

Bestand i alt 6.454,4 5.964,9

Udlån (pr. 1.000 indbyggere)

Bøger 9.724,2 9.106,1

Seriepublikationer 373,6 575,8

Lydbøger 575,4 388,6

Musikoptagelser 2.633,0 1.393,9

Levende billeder 1.408,7 1.182,5

Multimediematerialer 581,1 424,3

Andre materialer 360,0 156,7

Udlån i alt 15.656,0 13.227,9

Interurbanlån (pr. 1.000 indbyggere)

Interurbanudlån 334,8 241,7

Interurbanindlån 520,2 391,9

Regnskab (pr. 1.000 indbyggere)

Lønudgifter (1.000 kr.) 705,7 331,9

Materialeudgifter (1.000 kr.) 84,3 68,2

Øvrige udgifter (1.000 kr.) 199,7 128,0

Indtægter (1.000 kr.) 17,9 33,9

Nettoudgifter (1.000 kr.) 971,9 494,2





33

KPI Index , er en statistik om brug af bibliotekernes hjemmesider, kataloger og net-biblioteker.

I december 2007 blev der indgået en 3-årig aftale med Gentofte Bibliotekerne om drift af KPI Index.

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/statistik/kpi-index/

Indekset indeholder information om det ugentlige antal sidevisninger, besøg og besøgende for de tilmeldte websider. Dette muliggør en løbende monitorering af forbrug og en sammenligning af forbrug mellem de tilmeldte hjemmesider i absolutte tal og relativt i forhold til kommunale indbyggertal: http://bib.kpiindex.dk









34

Biblioteksbarometret, er en opgørelse over, hvor mange af de 97 biblioteks-kommuner, der tilbyder en række specificerede aktiviteter og services såsom:

- betaling/gebyr

- partnerskaber og udviklingssamarbejder

- sms & e-mail varslinger, automater, storskærme mm

- borgerservice og andre kommunale opgaver

- cafe

- brugerundersøgelser

- åbningstider

- arrangementer

- net tjenester

- kurser i IT, borger.dk mm.

- div. Projekter og klubaktiviteter

- anvendelse af RFID, tilbud og e-bogs læsere mm.

http://www.bibliotekogmedier.dk/statistik/biblioteksstatistik/biblioteksbarometret





35

Befolkningen

Socioøkonomiske

variable

Holdnings-

segmenter

BiblioteketBesøgstal

Aktive lånere

Omfang af materialer,

kurser & kulturtilbud

Besøgsfrekvens

Udlånstal

Bibliotekskommuner

Besøg på websitesProjekter &

services

Kommunale

befolkningstal

SAMLET OVERBLIK OVER BIBLIOTEKS STATISTIK

Samlet set kan biblioteksstatistikken skitseres som en beskrivelse af relationen mellem befolkningen og biblioteket, for så vidtangår de nedenfor oplistede parametre:




36

Via Biblioteks Chef Foreningen er bibliotekscheferne blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af nyere brugerundersøgelser. De indsendte undersøgelser er kategoriseret og vurderet i relation til projektets problemstilling. En oversigt over de indkomne undersøgelser fremgår af bilag 1.

Undersøgelserne repræsenterer i hovedsagen fire forskellige tilgange til at indhente viden om og fra brugerne:

1. Brugernes tilfredshed med eksisterende udbud

2. Input til specifikke udviklingsprojekter – f.eks. byggeri

3. Lokale kulturvane-undersøgelser

4. Udvikling af metoder til brugerinddragelse

Enkelte undersøgelser har fokus på ikke-brugere, dog primært med afsæt i, hvordan biblioteket kan markedsføres bedre.

Undersøgelserne repræsenterer ikke faktuel viden om ikke-brugerne – hvem er de og hvad gør de i stedet for at bruge biblioteket?

De fleste undersøgelser er baseret på spørgeskemaer.

BRUGERUNDERSØGELSER

Der undersøges på parametre som:

• kendskab til services

• tilgængelighed (åbningstider og beliggenhed)

• besøgslængder

• personalets fremtræden

• overskuelighed

• fysiske faciliteter (fx siddepladser, computere, toiletter mv.)

• hjemmeside

• gebyrer

• udvalg af materialer

Generelt vurderes tilfredsheden stor, men samtidig indikerer fx den århusianske befolkning, hvor 59% aldrig eller sjældnere end hver 3. måned besøger folkebiblioteket (Capacent, 2010), at der er god grund til at gentænke, hvad vi skal med biblioteker.

Undersøgelserne siger ikke noget om brugernes adfærd, mens de er på biblioteket eller hvilken betydning, det har for dem at komme der.




37

Bibliotekerne gennemfører mange daglige transaktioner, der rummer information om brugere, materialer, søgninger og bestillinger. Disse data gemmes, men anvendes ikke i nævneværdig grad strategisk i virksomheden eller stilles til rådighed for brugerne.

På landsplan købes der 5,5 millioner materialer om året, bibliotekerne råder over 24 millioner bøger, der lånes materialer ud 84 millioner gange og bibliotekerne har 36 millioner besøg om året.

Tilsammen repræsenterer transaktionerne datamængder, der i andre sammenhænge udnyttes til at finde mønstre i kundernes efterspørgsel og adfærd, der kan danne grundlag for forretningsudvikling og mersalg. De opsamlede data kan anskues som potentiel viden, som kan bruges aktivt i forbedring af service, markedsudvikling, forecasting etc. Men både bibliotekssystemer og de biblioteksansattes kompetencer rækker sjældent længere end til de meget simple analyser og konklusioner.

Der ligger derfor et stor uudnyttet potentiale i at aggregere og analysere data lokalt og på landsplan.

Fx omkring:

• Indkøb & formidling:Data kunne sige noget om det, biblioteket ikke har. Det er i

BIBLIOTEKSSYSTEMER

dag muligt at opsamle og aggregere de søgninger, der ikkegiver resultat. De sorte huller kan dels være udtryk for trends eller tendenser, som biblioteket ikke har reageret på, men det kan også være et udtryk for, at biblioteket har beskrevet materialet på en måde, der ikke giver mening for brugeren. Dermed kan de “sorte huller” bruges i at målrette indkøb og forbedre formidlingen.

• Benchmarking, udvikling:Nationalt aggregeret udlåns-data ville kunne bruges som benchmark bibliotekerne imellem. Sortering på emner ville kunne sige noget om evnen til at formidle eller evnen til at købe ind bibliotekerne imellem.

• Brugergenereret søgning:I det fysiske bibliotek er hylden med afleverede bøger altid populær, fordi den repræsenterer et slags filter. Rationalet er, at andre har fundet et materiale relevant og at denne vurdering er ligeså nyttig som bibliotekarisk kuraterede hylder. Denne information ville kunne bruges digitalt i forbindelse med formidling på internettet eller mere indirekte i den måde, hvorpå systemerne skaber relevans i en søgning.




38

De eksisterende statistiske kilder til viden om danskernes forestillinger og praksis i relation til biblioteket rummer informationer om: Hvor mange og hvem, der benytter biblioteket, i hvilket omfang, de gør det, og hvad biblioteket tilbyder. Der er begrænset viden om, hvilke brugere, der benytter hvilke tilbud. Der findes ingen tilgængelig viden om, hvilken værdi brugerne tillægger de forskellige tilbud og biblioteket som sådan. Der findes kun meget begrænset viden om, hvorfor 30 % af befolkningen ikke benytter biblioteket.

Omfanget af lokale brugerundersøgelser og den metodiske nytænkning, de repræsenterer giver klart indtryk af, at bibliotekerne oplever det relevant at orientere sig mod brugerne.

De fleste undersøgelser retter sig mod at måle tilfredsheden med lokale tilbud eller mod at indhente bruger-input i forbindelse med specifikke forhåndsdefinerede udviklingsprojekter, som fx markedsføring eller nyindretning af biblioteket.

Samlet set fremstår undersøgelserne som en række punktnedslag i forståelsen af brugernes forhold til de lokale biblioteker, og har for næsten alles vedkommende de eksisterende services som deres udgangspunkt.

Bibliotekssystemernes transaktionsdata anvendes kun i begrænset omfang til at analysere brugernes præferencer og behov.

Kan der skabes mulighed for at koble transaktionsdata med lånernes personlige oplysninger, vil det kunne give grundlag for at finde yderligere mønstre af relevans og for at tilbyde personificerede services, som det kendes fra bl.a. Amazon m.fl.

OPSUMMERERING AF EKSISTERENDE VIDEN




39

Oplevet værdi og effekt

i relations til hovedformål

Biblioteketi dag

Sammenholdes den eksisterende viden med projektets formål kan følgende ræsonnement udledes - og medvirke til at kvalificere projektets undersøgelsesdesign:

Det er projektets hensigt at tilvejebringe en analyse af borgeres forhold til biblioteket og identifikation af opgaver, der relaterer sig til bibliotekets hovedformål.

- Der eksisterer viden om, hvilke borgere, der benytter hhv. ikke benytter biblioteker.

- Der eksisterer viden om, i hvilket omfang brugerne af biblioteket benytter de nuværende tilbud.

Der eksisterer ikke viden om:

- hvilken værdi, brugerne tillægger, hvilke af biblioteks tilbud.

- hvilken effekt bibliotekets tilbud har – udover at brugerne er tilfredse.

- hvilke behov ikke-brugerne har, og som biblioteket potentielt kan være med til at tilfredsstille.

Problemstillingen kan altså anskues som et spørgsmål om, hvordan borgerne oplever værdien af biblioteket, og hvordan de oplevelser relaterer sig til bibliotekets hovedformål. uddannelse

oplysning

kulturel aktivitet

Brugere

ikke-

brugere

? ?

OPSUMMERERING AF EKSISTERENDE VIDEN




40

For at kvalificere projektets udgangspunkt for en undersøgelse af danskernes håndtering af opgaver, forestillinger og praksis knyttet til bibliotekets hovedformål, har projektets fase 1 omfattet sparring med forskere relateret til feltet.

Der blev hhv. d. 12. og d. 17. maj 2010 afholdt viden-vandhuller med humanistiske og samfunds-videnskabelige forskere fra KU, RUC og IVA.

Det overordnede formål med vandhullerne var at få bistand til at kvalificere og identificere modelprogrammets kvalitative nøglespørgsmål.

Vandhullerne skulle tilføre:

- input, der kan give perspektiv og præcision på biblioteksvæsenets udfordringer.

- input til at kunne formulere det afsæt, som kan give den mest perspektivrige undersøgelse, og dermed grundlag for biblioteksvæsenets udviklingsstrategier de næste 5-10 år?

FORSKNINGSBASERET KVALIFICERING

Der blev kastet lys over bibliotekernes hovedformål, kerne-kompetencer og selvforståelse ud fra følgende spørgsmål til forskerne:

• Hvordan kan kerneopgaverne oplysning, dannelse og kulturel aktivitet beskrives/begrebssættes?

• Hvor og hvordan ser vi oplysning, dannelse og kulturel aktivitet udfoldet i praksis i dag?

• Hvad vil det sige at være bibliotek (institution) og biblioteksansat i dag – og hvori består de væsentligste udfordringer i bibliotekets selvforståelse?

• Hvad skal man være særligt opmærksom på i bestræbelserne med at forandre/revitalisere bibliotekerne?

I det følgende opsummeres hovedpointerne fra de to videnvandhuller, som begge repræsenterer et kritisk blik på biblioteksudviklingen og de aktuelle udfordringer.




41

Jack Andersen, Ph.d., Prorektor, IVA; videns organisation, anerkendelsesteori og biblioteksudvikling

Nan Dahlkild, Ph.d., Lektor, IVA; kulturhistorie og biblioteksarkitektur.

Carl Gustav Johansen, Lektor, IVA; Serviceudvikling i biblioteker, evidensbaseret biblioteksudvikling og brugerstudier.

Nanna Kann-Christensen, Ph.d., Lektor, IVA; biblioteksudviklingens betingelser

Jesper Graubæk Andresen, Ph.d. stipendiat, Saxo Instituttet, Etnologi, KU. Stats- og livsforms-teori.

De deltagende forskere var:

Morten Ebbe Juul Nielsen, Ph.d., adjunkt, KU, MEF,

Tilknyttet Center for Studier af Lighed og

Multikulturalisme (Cemes).

Peter Christensen Teilmann, Fagansvarlig koordinator

for Kulturformidling, KU. Formand for Nordisk

Ministerråds Kultur og kunstudvalg, rep. i EU's

Kulturudvalg (Education, Audiovisual & Culture

Executive Agency), Medlem af forskernetværket

”Digitalisering af kulturarven” under KUM. Skønlitterær

forfatter og redaktør.

Kristian Delica, Ph.d. stipendiat, Institut for Miljø,

Samfund og Rumlig Forandring, RUC.

Klaus Bruhn Jensen, Professor, KU, MEF, Afdeling for

Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.

FORSKNINGSBASERET KVALIFICERING




42

BEGREBSSÆTNING AF KERNEOPGAVERNE

•Selve ordene oplysning, dannelse og kulturel aktivitet bruges stadig og skiftes ikke ud, men begreberne og indholdet er underlagt foranderlige ideologiske kampe.

•Der skal ikke skelnes skarpt mellem oplysning, dannelse og kulturel aktivitet – dannelse kan opstå som sidegevinst af både oplysning og kulturelle aktiviteter, ligesom kulturelle aktiviteter også kan være oplysende.

•Til begrebssætning er der brug for normative begreber: kultur forstås som officielt sanktioneret kultur. Dannelsesbegrebet underforstår, at folk ikke i udgangspunktet er dannede. Ingen er imod oplysning, men nogen er imod dannelse (undertrykkelse af noget uhensigtsmæssigt). Den normative diskussion foregår ofte i lyset af en forfaldshistorie. Dannelsesprocessen er der ofte ikke ord for; den skal defineres også fra et andet sted end forfaldshistoriens modsætningsfigurer; ’det rigtige’ og ’det forkerte’.

•Alternativt kan kerneopgaverne forstås som information(måder at se verden på som vi stiller til rådighed for hinanden) overfor kommunikation (ny rolle for biblioteket, der handler om at facilitere og tilvejebringe muligheder), der muliggør handling (identitetsdannelse, peer to peer groups, græsrodsforeninger, mv.)

•Definition af kerneopgaverne rejser spørgsmål og dilemmaer som: Viden for hvem? Eliten el. massen eller både-og? Masse-bibliotek vs. Gate-keeper bibliotek – bibliotekets fortrin som særligt rum og ikke alment rum. Institutionen kan spille en rolle som standard-sætter. Biblioteket kan tilbyde platforme for særlige informations-kompetencer.

•’kulturel innovation’ – er et af samtidens bud på at opdatere hovedformålene via synergier mellem klassiske og nye kulturelle aktiviteter (biblioteket på gaden – ex Nørrebro; bibliotekar som street-walker)

•Bibliotekarens rolle er et centralt omdrejningspunkt – hvori består fagligheden som facilitator? Den skal defineres, hvis det er det, biblioteket er og skal være fremover.




43

KERNEOPGAVERNE I PRAKSIS I DAG

•Dannelse sker hele tiden – og foregår i peer-groups med mennesker, man gerne vil mødes – og måles – med. De enkelte brugere (fx af museer) skifter på kryds og tværs mellem klassisk og masse-kultur.

•Der er tale om små dannelsesprocesser som viden- eller oplevelsesprocesser, der medfører en form for transformation.

•Fragmentarisk oplysning og dannelse er situationen i dag –net-fora, wiki’er osv. – hvor helhed skabes af mange små stumper og ikke lineært (sådan har det heller aldrig været). Wiki rummer høj kvalitet i nogle sammenhænge – ikke nødvendigvis grund til bekymring for det fragmenterede dannelsesbillede.

•De fysiske rammer er i opbrud – biblioteket kan også flytte ’delelementer’ ud af huset og gøres mere mobilt tilstede i andre omgivelser i lokalsamfundet.

•Bibliotekets kerneopgave kan (måske) bedst forstås som portal for information, kommunikation og handling, og er nødt til at se sig selv i forhold til andre portaler og løfte public service opgaven ved at stille det til rådighed som

ingen andre vil – eller gør. Som portal kan biblioteket tilbyde et fleksibelt rum – også som fysisk rum – for at understøtte udfoldelsen af oplysning, dannelse og kulturel aktivitet i dag.

•Biblioteket er ikke noget i sig selv, men har en relationel identitet og berettigelse, knyttet til en fast kernekompetence – evt. dannelsesbegrebet i klassisk forstand for at bibeholde det særlige. Det perspektiv lægger op til branding projekt.

•Der er potentiale i de lokale forskelligheder – lokale standarder, helheder, visioner og missioner – som de enkelte biblioteker kan dyrke og afspejle.

•Uformel læring kan være en biblioteksopgave; kræver aktiv og kompetent facilitator-rolle og store krav til faglig kvalitet. Sammen med medborgerskabs-idealet (at være lyttende overfor det lokale) er det måske måden at løfte dannelses-opgaven på i dag – biblioteks-institutionen har potentiale som en henvisende frem for forklarende instans – og det svarer måske også på, hvor vi står svagt i forhold til demokratiet for øjeblikket.




44

SELVFORSTÅELSE

•Bibliotekerne er gennemsyret af identitetskrise; uddannelses-sted og biblioteksansatte oplever usikkerhed og forvirring hvad angår deres funktion og virke.

•Bibliotekerne har mange typer af identiteter: – hybrid, virtuelt, fysisk bibliotek eller kulturelt værested.

•Bibliotekerne er underlagt et pres for at være noget andet, end det de var i går og er præget af et konstant forandringsprojekt. Det er et markeds-syn, der gennemsyrer selvforståelsen. Det er ikke nok at være kulturformidler, bibliotekerne skal være konstant mere effektive og udvikle sig.

• Hvilket gør biblioteket til et truet subjekt.

•Det særlige ved biblioteket kan beskrives ved:- Serendipitet: At give plads til heldige tilfældigheder, det

er her meninger kan mødes på fredelig vis. - Uafhængighed: At man kan stole på uvildigheden i den

viden man får kontra det kommercielle- Samarbejde: At her kan andre institutioner mødes fx

idrætsrum, museer

•Bibliotekarer kan forstås som kulturformidlere, men det er vanskeligt at konkretisere, hvad det mere præcist betyder. Bibliotekaren føler, at vedkommende står på ”en brændende platform”. Rollen er diffus og kan variere over alt fra vagtværn til alvidende professor.

•Bruger-spørgsmåletHvem er bibliotekerne til for? For ALLE eller hvem er bibliotekerne mest til for? Kunne man forestille sig en del/helhedsforståelse, der løfter Public Service forpligtelsen på en måde, hvor de enkelte biblioteker samlet set – og ikke nødvendigvis hver især – varetager helhedens interesser.

•Rum & funktion

- Bibliotekets fysiske rum tilbyder et frirum, en møde- og/eller legeplads, men mangler specifikke og veldefinerede funktioner. Biblioteket kan have en social og en videns funktion eller begge dele?

- Rummet kan noget, men hvad? Rummet bliver til noget i relationen til menneskene. Biblioteksrummet er i dag udefineret og ikke selvforklarende. Muliggør funktioner?




45

SÆRLIG OPMÆRKSOMHED I FORHOLD TIL REVITALISERING

Kommunen som ejer:

•Er kommunerne klædt på til at være ejere af bibliotekerne? Biblioteker orienterer sig mod Styrelsen, da det er her udviklingsinitiativer etableres – og er underlagt lovkrav.

•Kommunerne opleves som passive og mangler argument for at have biblioteker.

•Ejerskabet kan repræsentere et udviklingspotentiale med henblik på at nå de borgere, som kommunen ellers ikke kan nå. Hvilket rejser en tanke om muligheden for omlægning af biblioteker under serviceloven.




46

Som supplement til videnvandhullernes bidrag til forståelse af bibliotekets hovedformål og selvforståelse, har projektet udarbejdet en kort historisk rids over biblioteks udviklingen baseret på:

- Folkebibliotekerne i vidensamfundet, Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010

- Det stærke folkebibliotek 100 år med Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksforening, 2005

Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek:

Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890’erne) et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggørelse og bevidstgørelse af både den enkelte borger og den samlede befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdækkende bibliotekssystem med en fælles opgave og fælles standarder.

Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i sammenhæng med datidens strømninger og parlamentarismens indførelse i 1901, der styrkede idéen om, at en oplyst befolkning er en uundværlig forudsætning for et velfungerende demokratisk samfund:

De demokratiske landvindinger kræver oplyste og myndige borgere

HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER

47


-26. august 2010---


47

BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 1

Samfundsudvikling

Parlamentarismen

1900

’en oplyst befolkning er en

forudsætning for et demokrati’

Lige adgang til viden, fælles

opgave, fælles standarder

Folkebiblioteket

20001950

Medarbejder: ___ Kirsten Grubbe JensenLeder: _________Michel Steen-Hansen




48

Fase 2: industrisamfundets bibliotek:

Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og service

Fælles udgangspunkt for samarbejde med etablering af biblioteksskolen og bibliotekar-uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn på opgaven samt særlige professionelle kvalifikationer ansås som en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om folkebibliotekets – bogens, kundskabens og oplysningens –udbredelse.

Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og tjente til at gøre bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds centrale institution for oplysning, kundskab og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens formålsparagraf: At udbrede kundskaber og almindelig oplysning. Dannelsesformålet blev indirekte formuleret i bekendtgørelsen til loven.


49


-26. august 2010---


49

Biblioteksudviklingen 2

Samfundsudvikling

Parlamentarismen

1900 1950





Folkebiblioteket

Bibliotekslov

Biblioteksskole

Statens bibliotekstilsyn

Biblioteker kommunale

Konsolidering

Faglig leder, professionalisering

Modernitet

Industrialisering

Veldefineret kulturelt univers,

trykte kilder

2000




50

Fase 3: velfærdssamfundets bibliotekSystematisk udbygning af afdelinger og filialer – samt medier: grammofonplader og de første musikbiblioteker.

I 1960’erne var visionen om et landsdækkende, organisk bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500 folkebiblioteker – ca. 1/3 var kommunale, resten var foreningsdrevne

Bibliotekslov af 1964, der gør biblioteker obligatoriske som kommunale institutioner (indebar mange nedlukninger: godt 500 på 5 år) samt fri låneret.

Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket for kommuner med mere end 5000 indbyggere.


51


-26. august 2010---


51

Biblioteksudviklingen 3

Samfundsudvikling

Parlamentarismen

1900 1950 2000





Folkebiblioteket

Bibliotekslov

Biblioteksskole



Postmodernitet

Konsolidering


Modernitet

Industrialisering

Velfærdssamfund


trykte kilder

Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling




52

Fase 4: informationssamfundets bibliotek:Fra begyndelsen af 1990’erne sker et skred i biblioteksnormen.

Det kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og overgangen fra et veldefineret kulturelt univers baseret på trykte kilder til en kulturel kontekst med decentrale, flydende og foranderlige multimedieressourcer udmøntede sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed – eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning:

”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”


53


-26. august 2010---


53

BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 4

Samfundsudvikling

Parlamentarismen

1900 1950 2000





Folkebiblioteket

Bibliotekslov

Biblioteksskole



Postmodernitet

Konsolidering


Modernitet

Industrialisering

Velfærdssamfund

WWW

Forvirring

Informationssamfund


trykte kilder

Decentral, flydende, digital

kultur

Gratis det nye sort

Det hybride bibliotek

Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling

?

?

Hvori består bibliotekernes

kritiske relevans for demokratiet?

I et lokalt perspektiv? I et

nationalt perspektiv?




54

BILAG




55

Kom m une Em ne/Baggrund Kategori M etode Svar NB Udført af År

Allerød

O pfølgning på tildigere

undersøgelser af servicem ål

(2001 og 2003)

SQ

Spørgeskem a på biblioteket

SERVQ UAL-m etoden

(m åler kvaliteten ved at

spørge til både oplevet og

forventet kvalitet inden for

fem dim ensioner)

328

Definerer elem enter i "god service".

Generel trilfredshed - yngre brugere

m indst. Peger frem m od nærm ere

undersøgelser af om råder:

M iljø/indretning og personalets

betjening

ansat på diplom -

uddannelse for

bibl.assistenter

2009

Fredericia

Evaluering af nyindretning,

spec. serendipitet, og

besøgsfrekvens og -varighed

EVA

Forundersøgelse (36)

Spørgeskem a (200)

Telefoninterviews (10)

224

M eget anvendelig til konkret

evaluering - ikke så generaliserbar.

Nyt: Besøgsvarighed!

bibl.studerende 2009

Furesø

Baggrund for

kom m unesam m enlægning:

sam m enholdning af 3 filialer

TILF

Spørgeskem a på

bibliotekerne + sendt til

300 uden lånerkort

1000 brugere

75 u. lånerkort

Besøgslængde, m en ikke krydset m ed

andet. Stor vægt på tilfredshed.

Interssant: digital brug. Ø nsker: m ere af

det sam m e. O G: Spørgsm ål om

associationer

Biblioteksskolen

(Niels O le Pors)2006

Faaborg-M idtfyn

Pilotprojekt for afprøvning af

brugerundersøgelser i

kom m unen

M ETO DE

Spørgeskem a på

kom m unens hjem m eside +

papirudg. på bibliotekerne

687 (brugere)

Forankret i beslutningsprocesser/-

hierakier i kom m unen! Forslag til

handlinger. De utilfredse er analyseret

nærm ere

Kom m unens

"EPO -stab"

(Evaluering,

Projekt,

O rganisation)

2009

Greve

"Kend din bruger". Indsam ling

af viden om brugerne m hp

brugerinddragelse i konkrete

projekter

PRO JEKT

Statiske data, personas,

spørgeskem a, kval.

interviews

Biblioteket 2010

Herning m fl.

Fælles program til m åling af

brugertilfredshed - udvikling af

benchm arkm etode - bedre

brugerservice

TILF

Guldborgssund, Herning,

Thisted, Sorø, Solrød -

Kodeark, papirskem a,

hjem m eside (forskellig

fordeling)

3089

indsam lingsm etoderne vanskeliggør

sam m enligning. Interessante

lånerprofiler: "græsseren/låneren".

Påviser udbredt m anglende viden.

Anbefaler fokus på service, indretning

og inform ation om tilbud

Ram bøll 2010

BILAG 1




56

Holbæk

Benyttelse, tilfredshed,

prioritering. Særligt fokus på

filialbenyttelse

TILFKom m unens + bibliotekets

hjem m eside1000

pga m etoden: flest brugere.

Standardspørgsm ål og -svarBiblioteket 2009

Horsens 1

Forberedelse af nyt

hovedbibliotek i 2012. 60+

årige

PRO JEKT Fokusgruppe 10Ikke m eget struktureret. Ikke

bearbejdet

Horsens

Kom m une2008

Horsens 2

Forberedelse af nyt

hovedbibliotek i 2012. en 8.

klasse

PRO JEKT Fokusgruppe 28?

M ange udsagn - ikke

konkretiseret/om sat til

handlingsforslag

Horsens

Kom m une2008

Koldingsm å, dagligdags ting (ikke

specificeret)M icroting ® PDA-teknik Biblioteket

København 1O versigt over borgernes brug

af kultur, sport m v

Elektronisk borgerpanel,

repræsentativt1317

Bibliotek s. 7-9 også ikke-brugere

(standard: hvem , hvor ofte, til hvad?)Catinét 2009

København 2Ø nske om øget benyttelse,

afstandsproblem atik belyst

Elektronisk borgerpanel,

repræsentativt1286

Spørger ind til ikke-brugerne. 20% af

de 15-30 årige er "ikke interesseret".

86% vil m åske gerne bruge bibl. m ere.

Afstandsdelen: ??

Catinét 2009

O dense m fl.Brugertilfredshed - loyalitet -

benchm arkingTILF

O dense, Slagelse, CBS, DKs

Farm acauiske

bibl.European Custom er

Satisfaction Index (ECSI),

herunder Dansk

KundeIndex. Spørgeskem a

1667

Vurderer prim ære og sekundære

indsatsom råder (i hht. (u)tilfredshed.

Svært at sam m enligne folke- og

forskningsbibl. Forældet vedr.

Elektroniske ressourcer. M eget få

utilfredse - vanskelig at handle på

2004

Randers 1

Brugere/ikke-brugere:

Kendskab, behov,

forventninger

Spørgeskem a

(papir+hjem m eside)

700 brugere

150 ikke-

brugere

ikke-brug skyldes m anglende viden om

tilbud (??)Biblioteket 2009

Randers 2

Hvad skal vi bevare, udvikle,

afvikle? Hvad skal gøre

biblioteket attraktivt om 5 år?

Fokusgrupper (Tænketanke)4 grupper

M ere dybdegående og nytænkende end

alm . brugerundersøgelser - m en: det er

stadig brugere

proceskonsulent

(kom m unen?)2010

Roskilde &

Ringsted

Personas brugerfokuseret

udviklingM ETO DE Persona - Biblioteket 2007

Kom m une Em ne/Baggrund Kategori M etode Svar N B Udført af År




57

Rudersdal

Baggrund for bibliotekspolitik:

Bopæl/filialer, besøgsfrekvens,

form ål, forslag

Spørgeskem a på

bibliotekets hjem m eside +

papir på biblioteket.

M EGET langt skem a

533 (papir) +

715 (digitale)

Standardspørgsm ål og -svar (det er jo

brugere). Nyt: alle svar krydstabuleres

m ed alder

Biblioteket 2009

VallensbækBrugerundersøgelse i Kultur og

fritid generelt? ? vanskelig ? 2008

Vejle m .fl.

Generel undersøgelse.

Tilfredshed og benyttelse DBfs

kvalitetsm ålingsprojekt

TILFPapirskem a på bibl. Skem a

på bibl.s hjem m eside

Viborg: 452

Vejle:463

Ikast:236

Herning:353

Fredericia:283

Aalborg:31

O dense:95

Der er ikke krydstabuleret Ingen bliver

inspireret!! Stor tilfredshedbiblioteket 2008

Viborg

Generel undersøgelse.

Tilfredshed og benyttelse NB:

en del af DBfs

kvalitetsm ålingsprojekt (jfr.

Vejle)

TILFPapirskem a på bibl. Skem a

på bibl.s hjem m eside

Papirskem a på

bibl.: 392

Hjem m esiden:

60

Der er ikke krydstabuleret Ingen bliver

inspireret!! Stor tilfredshedBiblioteket 2008

Århus 1 og 2Tilfredshed, benchm arking: 5

filialer spørges hvert årTILF

papirskem a -

sam m enligning og

benchm ark m ed 2007-2009

837 hhv. 932

generel tilfredshed - enkelte spørgsm ål

om m odersm ål, brug af andre

afdelinger, besøgets længde

Biblioteket 2008

Århus 3 Folkelig kultur i Århus borgerpanel 1001 benyttelse i forhold til andre tilbud Capacent 2009

Århus 4 Borgerservice TILF borgerpanelikke-brugerne: "køber selv bøger/læser

ikke"Capacent 2010

Århus 5 Brugeranalyser udtræk af bibl.statistik 100%

tendenser, forskelle på hoveds- og

lokalbiblioteker, aldersfordeling,

benyttelse af m aterialetyper

Biblioteket 2010

Århus 6Slip brugerne løs - kogebog til

brugerinddragelseM ETO DE M etode håndbog - Biblioteket 2009

Kom m une Em ne/Baggrund Kategori M etode Svar N B Udført af År




58

Inspirationen til undersøgelsen er bl.a. hentet fra den massive brugerundersøgelse, som lå til grund for skabelsen af IDEA-stores i London – en undersøgelse, som ledelsen fortsat benytter i den strategiske udvikling, i dag 10 år efter undersøgelsen blev lavet. Undersøgelsen havde et for UK hidtil uset omfang og inkluderede blandt mange indsatser, halvanden times interview med 800 familier.

Strategien om Idea Stores er realiseret på biblioteker i London-området siden 2002 og handler groft set om at udvide og opkvalificere bibliotekets serviceområder:

”Idea Stores are more than just a library or a place of learning. As well as the traditional library service, they offer a wide range of adult education classes, along with career support, training, meeting areas, cafes and arts and leisure pursuits.”

“The Idea Stores will also be located in a different way – at the heart of our neighbourhood shopping centres, near or beside supermarkets wherever possible. We want a visit to the library and lifelong learning centres to become a regular part of people’s lives – to act as a focus as well as a resource for the whole community. The Idea Stores will engage people our current facilities don’t reach.”

BILAG 2, IDEA-STORES

“The national agenda for tackling employment skills, educational achievement and regeneration includes three important themes: Library renewal, Lifelong learning, Community renewal.

The Idea Store proposals are designed to draw all three themes together in a way that captures the best traditions of the library movement and the education sector but presents them in an exciting way, one that draws in new users and retains existing users.”

(www.ideastore.co.uk)

Documents

Modelprogram hvad skal vi med biblioteker ?