Embed Size (px)
Citation preview
1
Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder,
inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten
Læs hele testvejledningen før du går i gang med at teste.
Husk at få underskrevet en bemyndigelseserklæring før du tester eller henter en testrapport.
Det er institutionen og testvejlederes ansvar, at data behandles fortroligt. Det er ikke lovligt at
anvende en anden persons UNI-login til at prøve Ordblindetesten.
Testvejlederen skal have viden om læsning og læsevanskeligheder. Dvs. at testvejlederen skal
være læsevejleder eller have tilsvarende kompetencer.
Test kun elever og studerende, hvor der er tegn på ordblindhed.
Test kun elever, som undervises på samme eller nogenlunde samme niveau, som deres UNI-
Login henviser til.
Brug ikke testen som en klassescreening.
Testen skal foregå individuelt.
Elever i 3.-9. klasse, hvor der er tegn på ordblindhed, skal testes i månederne marts, april, maj
eller juni.
Testvejlederen skal udfylde spørgeskemaet sammen med deltagere fra 3.-6. klasse og skal
støtte ældre elever og studerende.
Testvejlederen må gentage instruktioner, men må ikke give det rigtige svar under selve
testningen.
Testen må kun godkendes, hvis testningen er forløbet som beskrevet i denne vejledning.
Testen kan afgøre, om en elev eller studerende er ordblind. Hvis eleven eller den studerende
har læsevanskeligheder af andre årsager, er det andre testmaterialer, der kan vise dette.
2
Vejledning til Ordblindetesten (version 4) Center for Læseforskning, Københavns Universitet, og Skoleforskningsprogrammet, IUP, Aarhus
Universitet
Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet
Indhold
1. Meningen med Ordblindetesten ....................................................................................................................... 3
2. Testens indhold ...................................................................................................................................................... 4
3. Afvikling af Ordblindetesten .............................................................................................................................. 6
Forberedelser til afvikling af testen ................................................................................................................................... 6
Testsituationen ........................................................................................................................................................................... 7
Hjælp undervejs ......................................................................................................................................................................... 8
Muligheder i testvejledermodulet under testningen .................................................................................................. 9
Efter testningen ....................................................................................................................................................................... 10
4. Testvejledermodulet .......................................................................................................................................... 10
Vejviser ....................................................................................................................................................................................... 11
Testvejlederens adgang til testvejledermodulet .................................................................................................. 11
Testdeltagerens adgang til Ordblindetesten .......................................................................................................... 12
Funktionerne i testvejledermodulet ............................................................................................................................... 12
Klasseoversigt ..................................................................................................................................................................... 12
Oversigt over elever i en klasse ................................................................................................................................... 12
Elevsiden (Oversigt over elever i en klasse) .......................................................................................................... 14
Bemyndigelseserklæring ................................................................................................................................................ 15
5. Resultat og testrapport ...................................................................................................................................... 15
’Usikker fonologisk kodning’ ............................................................................................................................................. 17
Deltest-resultater ................................................................................................................................................................... 17
Spørgeskemaet i en helhedsvurdering .......................................................................................................................... 18
6. Supplerende test og iagttagelser .................................................................................................................... 19
Når deltagerens resultat er i ordblindeområdet ....................................................................................................... 20
Resultater i området ’ikke ordblind’............................................................................................................................... 21
Resultater i området ’usikker fonologisk kodning’ .................................................................................................. 21
7. Hvordan bør der følges op på Ordblindetesten? ...................................................................................... 21
8. Support og kontaktoplysninger ...................................................................................................................... 23
Referencer ................................................................................................................................................................... 25
Bilag 1 ........................................................................................................................................................................... 26
Bilag 2 ........................................................................................................................................................................... 27
3
1. Meningen med Ordblindetesten
Ordblindetesten er en test af ordblindhed. Nogle børn har meget svært ved at lære at læse. Helt fra
begyndelsen af skolegangen har de problemer med at lære at genkende skrevne ord, fordi de har svært
ved at forbinde bogstaver og bogstavfølger med deres almindelige lyde. Denne grundlæggende
vanskelighed med at lære at udnytte skriftens fundamentale lydprincip giver en usikker og langsom
læsning især af nye ord; og den giver langvarige problemer med at stave. Vanskelighederne på dette
grundlæggende niveau kaldes ordblindhed (dysleksi) (Lyon m.fl., 2003; Elbro, 2012). De fører ofte til
vanskeligheder med både tekstforståelse og med skriftlig fremstilling, og de kan i meget høj grad
præge den enkeltes selvopfattelse.
Det er vigtigt at opdage ordblindhed, for der kan gøres noget ved det. Ordblindhed kan gøre
børns skolegang til et mareridt lige fra starten. For børn kommer i skole for at lære at læse og regne.
Og hvis det ikke lykkes for dem, så tror de hurtigt, at der er noget helt galt med dem. De tror, at de er
dumme og umulige, og de bliver meget kede af læsning og også ofte af skolen. Ordblindhed kan blive et
omfattende handicap – ikke bare i de fleste skolefag, men også i uddannelse og job senere. Derfor er
det vigtigt, at vanskelighederne opdages i tide, dels for at mindske de negative konsekvenser af
vanskelighederne; dels for at sætte ind med målrettet og særligt tilrettelagt undervisning, der kan
støtte og fremme elevens læse- og staveudvikling. Med viden om ordblindhed er betegnelsen ’ordblind’
ikke en stopklods, men kan derimod være begyndelsen til en vej ud af vanskelighederne.
Ordblindetesten er tværgående. Det vil sige, at den kan bruges både på langs og på tværs af skole-
og uddannelsessystemet – fra 3. klasse og helt op i lange, videregående uddannelser. Testen er således
både til elever og studerende. Det er udelukkende af hensyn til denne vejlednings læsbarhed, at der
nogle steder blot tales om elever. Meningen med testen er, at den enkelte elev eller studerende ikke
behøver at blive testet, hver gang han eller hun flytter sig i uddannelsessystemet. Hvis Ordblindetesten
fx er taget i grundskolen, så er det ikke nødvendigt at tage den igen ved indgangen til en ungdoms-
uddannelse. Ordblindetesten er således ikke beregnet til at blive taget med jævne mellemrum, fx før og
efter en periode med intensiv læseundervisning. Der findes andre redskaber til at vurdere
undervisningseffekter med (se bl.a. afsnittet ”Supplerende test og iagttagelser”). Men en elev, der ikke
viste klare tegn på ordblindhed i fx 3. klasse, kan godt vise sig at have ordblindevanskeligheder nogle
år senere. Ordblindetesten er et redskab til støtte for afdækningen af eventuel ordblindhed.
Hvem skal testes med Ordblindetesten? Ordblindetesten er ikke en klassescreening.
Ordblindetesten er lavet som et redskab i udredningen af læsevanskeligheder blandt elever og
studerende. Der skal være mistanke om ordblindhed, inden man tager testen. Mistanken kan fx komme
af, at eleven har klaret sig dårligt i den nationale læsetest i afkodning. Eller mistanken kan næres af
vedvarende stavevanskeligheder eller en beskeden fremgang i læsning i grundskolen – eller fx af
langsom læsning og problemer med skriftlig fremstilling senere. Ordblindhed i familien og en evt.
forsinket sproglig udvikling er forhold, som kan styrke en evt. mistanke.
Der er ikke skarpe grænser for ordblindhed. Skellet mellem ordblind og ikke-ordblind er ikke
kategorisk. Det er med ordblindhed ligesom med næsten alle andre menneskelige forhold, at der er en
glidende overgang. Det gælder fx også for forkølelse, fattigdom og forelskelse. Der er grænsetilfælde,
4
hvor man kan være i tvivl om, hvorvidt man virkelig er forelsket. Det ændrer ikke ved, at man kan
være entydigt smækforelsket, og at ordet forelsket giver god mening. Ligesådan ændrer den glidende
overgang mellem ordblind og ikke-ordblind heller ikke ved, at ordblindhed kan være et alvorligt
problem for de berørte.
Ordblindetesten er en hjælp til fagfolk. Ordblindetesten er ikke en selvtest. Ligesom der skal et
trænet øje til at se på røntgenbilleder, skal der fagfolk med indsigt i læsevanskeligheder til at
gennemføre og se på resultaterne af Ordblindetesten. Ganske vist har Ordblindetesten indbyggede
grænseværdier for ordblindhed – den lyser så at sige gult eller rødt ved påfaldende resultater. Men der
er mindst fire momenter i brugen af testen, som kræver personale (testvejledere) med uddannelse i
læsevanskeligheder:
1) testvejlederen skal have erfaring med læsetestning for at kunne vurdere, om testningen forløb,
så resultaterne kan regnes for pålidelige,
2) testvejlederen skal kunne sammenholde testresultatet med andre relevante oplysninger om og
fra eleven eller den studerende for at kunne bedømme resultatets gyldighed,
3) testvejlederen skal kunne støtte eleven og dennes lærere i at tilrettelægge undervisning og
andre tiltag, der kan fremme elevens læsefærdigheder og mindske de handicappende konsekvenser af
ordblindheden,
4) testvejlederen skal kende til andre læsevanskeligheder end ordblindhed, sådan at elever med
vanskeligheder, der ikke er ordblindhed, også bliver taget alvorligt.
Der er andre former for læsevanskeligheder. Ordblindhed er én form for læsevanskeligheder, og
Ordblindetesten har ikke til formål at støtte undersøgelsen af andre slags læsevanskeligheder. Elever
kan have vanskeligheder med tekstforståelse, fordi deres sprogforståelse ikke er god. Det kan skyldes
et begrænset ordkendskab, begrænset baggrundsviden, vanskeligheder med tankeslutninger
(inferenser) under læsning, begrænset opmærksomhed på egen forståelse m.v. Vanskeligheder på
disse områder kan være lige så læsehandicappende som ordblindhed. Men der må andre
undersøgelser og iagttagelser til for at vurdere dem. Sådanne andre undersøgelser skal testvejlederen
i det mindste kunne henvise elever med læsevanskeligheder til, hvis han eller hun ikke selv skal
forestå dem.
2. Testens indhold
Ordblindetesten er en digital test, som består af et kort spørgeskema om læsevanskeligheder og tre
deltest. Testen indeholder instruktioner, der afspilles automatisk. Testdeltageren ledes gennem
spørgeskemaet og gennem selve testopgaverne og får undervejs at vide, hvad han eller hun skal gøre.
Spørgsmål og svarmuligheder i spørgeskemaet kan blive læst højt, hvis man ønsker det.
Testvejlederen administrerer testen i et testvejledermodul, hvor testvejlederen bl.a. kan give elever
adgang til at tage testen, se resultater og printe testrapporter. Funktionerne i testvejledermodulet er
beskrevet i afsnittet ”Testvejledermodulet” senere i vejledningen.
Testen og testvejledermodulet findes på nedenstående link. Testdeltagere får adgang til
Ordblindetesten ved at logge ind med UNI-Login på adressen http://ordblindetest.nu. Det er kun
testdeltagere, som kan logge ind på Ordblindetesten. Testvejledere har kun adgang til
5
Ordblindetestens testvejledermodul, som findes på adressen http://ordblindetest.nu/vejleder.
Testvejledere får adgang til testvejledermodulet ved at logge ind med NemID knyttet sammen med
UNI-Login. Følg vejledningerne om UNI-login og NemID, som findes via link på forsiden af
testvejledermodulet http://ordblindetest.nu/vejleder.
Når testsituationen er overstået, er det vigtigt, at testvejleder logger ud af testvejledermodulet og
lukker browservinduet. Testvejleder skal ligeledes sikre, at testdeltagerens browser lukkes efter
gennemførelse af testen.
De tre deltest i Ordblindetesten er: Find stavemåden, Find det der lyder som et ord og Basal
ordforrådsprøve. De to første deltest undersøger testdeltagerens færdigheder med skriftens
grundlæggende lydprincip (forbindelsen mellem bogstaver og lyd).
Find stavemåden består af 40 opgaver, hvor
deltageren hører et nonsensord (fx ”olt”) og
skal vælge den rigtige stavemåde ud af fem
valgmuligheder (otl, olp, ølt, olt og oft).
Deltageren har 5 minutter til at løse så
mange af de 40 opgaver som muligt.
Find det der lyder som et ord består af 44
opgaver, hvor deltageren ser fem
nonsensord (fx bænne, jalle, håkke, dimme,
fykte). Deltageren skal vælge det ord, der
lyder som et rigtigt ord, når man læser det
(håkke lyder som ”hugge”, når man læser
det). Deltageren har 7 minutter til at løse så
mange af de 44 opgaver som muligt.
Basal ordforrådsprøve består af 15 opgaver. I
hver delopgave hører deltageren et ord (fx
”avis”) og skal så vælge det billede, som
forestiller ordet. Der er fire valgmuligheder.
Deltageren har 5 minutter til at løse de 15
opgaver.. Ordforrådsprøven tjekker, om
deltageren har et tilstrækkeligt ordforråd på
dansk til at løse Find det der lyder som et ord-
Figur 2. Find det, der lyder som et ord
Figur 1. Find stavemåden.
Figur 3. Basal ordforrådsprøve.
6
opgaverne. For at kunne løse dem skal deltageren nemlig kende de målord, der er med i testen. Hvis
deltageren fx ikke kender ordet hugge (i opgaven i figur 2), kan vedkommende ikke finde frem til, at
håkke er det rigtige svar i en af opgaverne. Der er altså ikke tale om en grundig undersøgelse af
deltagerens ordforråd. Denne delprøve vil derfor virke let for de fleste deltagere. Kun deltagere med
begrænset kendskab til dansk vil føle sig udfordret af opgaven. Det er vigtigt, at testvejlederen
informerer eleven eller den studerende om dette, da især ældre elever eller studerende kan føle sig
”talt ned til”.
Hver deltest begynder med en kort instruktion, som afspilles automatisk. Instruktionen fortæller, hvad
deltesten går ud på, og viser, hvordan man løser delopgaverne. Først kommer der en eksempelopgave,
hvor det rigtige svar demonstreres for testdeltageren. Så kommer der tre øveopgaver, hvor
testdeltageren selv skal svare. Deltageren får at vide, om svaret er rigtigt eller ej, og ser, hvilket svar
der er det rigtige.
3. Afvikling af Ordblindetesten
Testen kan bruges til elever fra foråret i 3. klasse og opefter. Elever fra 3. – 9. klasse, hvor der er tegn
på ordblindhed, skal testes i månederne marts, april, maj eller juni.
Forberedelser til afvikling af testen Kend vejledningen: Det er vigtigt, at testvejlederen på forhånd har læst vejledningen grundigt.
Bemyndigelse: Inden testen må afvikles, skal skolen/institutionen have modtaget en udfyldt
bemyndigelseserklæring fra testdeltageren (ved testdeltagere fra og med 18 år) eller forælder/værge
(ved testdeltagere under 18 år). Bemyndigelseserklæringen kan hentes i testvejledermodulet. Læs
mere om bemyndigelseserklæringen i afsnittet om testvejledermodulet.
Adgang til testvejledermodulet: Testvejlederen skal logge ind på testvejledermodulet med NemID
knyttet sammen med UNI-Login. Følg vejledningerne om UNI-login og NemID, som findes via link på
forsiden af testvejledermodulet.
Adgang til Ordblindetesten: Testvejlederen kan ikke selv få adgang til selve Ordblindetesten.
Testvejlederen skal give deltagerne adgang til at logge ind i Ordblindetesten. Det gøres via
testvejledermodulet. Det er den testvejleder, som skal afvikle testen med deltageren, der skal give
adgangen (ellers vil oplysningen om testvejlederen på testrapporten være forkert). Se nærmere
beskrivelse i afsnittet om testvejledermodulet.
Tekniske krav: Der skal være en computer med internetadgang til testvejlederen og en computer med
internetadgang og hovedtelefoner til testdeltageren. Der skal være installeret Flash1 på computerne.
Testen kan ikke afvikles på iPad, og den bør ikke afvikles på andre former for tablets.
1 Flash kan hentes gratis på http://get.adobe.com/flashplayer/
7
Hvis testvejlederen oplever problemer med sider i testvejledermodulet, der ikke automatisk bliver
opdateret, kan det være nødvendigt at slette sin browsercache (en midlertidig hukommelse i
browseren). Søg på nettet, hvordan du sletter browsercache i netop din browser og browserversion.
Klargør computere: Inden testdeltageren ankommer, skal testvejlederen sørge for, at computeren er
tændt, og at hovedtelefonerne er sluttet til. Testvejlederen skal være logget ind i testvejledermodulet
på sin computer.
Planlægning: Der skal afsættes tid nok til, at hele testningen kan gennemføres på én gang. Testen tager
højst en halv time inkl. spørgeskema og instruktion. Dertil skal man lægge en indledende samtale og en
afsluttende samtale. Testdeltageren (og forælder/værge, hvis testdeltageren er under 18 år) bør
informeres om testen, om formålet med at tage testen samt om testresultatet og den efterfølgende
indsats. Tilbagemeldingen bør ikke kun basere sig på Ordblindetestrapporten, men bør suppleres af
testvejlederens faglige overvejelser og konklusioner. Testrapporten må udleveres til testdeltageren,
hvis testdeltageren er 18 år eller derover. Testrapporten må udleveres til forælder/værge, hvis
testdeltageren er under 18 år.
Testsituationen Testlokale: Testningen skal foregå i et roligt lokale uden forstyrrelser. Hvis der er mere end én
testdeltager (ved test af studerende på videregående uddannelser), skal testdeltagerne placeres, så de
ikke kan se hinandens skærme.
Information om testen og testsituationen: Inden deltagererne testes, skal testvejlederen fortælle om
testsituationen og formålet med testen. Instruktionerne og oplysningerne skal tilpasses
testdeltagernes alder. Samtalen bør indeholde:
• Information til deltagerne om, hvorfor de skal testes.
• En kort beskrivelse af testen og testsituationen. Testvejlederen kan fx sige:
”Der er tre opgaver i testen. Den første opgave handler om at finde den rigtige stavemåde til et nyt
ord. Den næste opgave går ud på at læse nye ord. Den sidste opgave går ud på at finde et billede. Når
du går i gang med testen, får du forklaret nærmere, hvad opgaverne går ud på, og hvad du skal gøre.
Du skal have hovedtelefoner på, så du kan høre instruktionerne.
Det er vigtigt, at du gør dig umage. Du skal prøve at lave opgaverne rigtigt og så hurtigt, du kan.
Det tager højst en halv time at lave opgaverne. Du kan se nederst på siden, hvor langt du er nået i hele
testen.
• En aftale om en samtale om testresultatet.
Testvejlederens rolle i afviklingen: Testen skal afvikles individuelt. Det er vigtigt, at testvejlederen
hjælper deltageren med at gennemgå og svare på spørgeskemaet, så det sikres, at de oplysninger, der
lagres om eleven, er korrekte. Testvejlederen skal altså hjælpe eleverne med at vælge de svar i
spørgeskemaet, der passer bedst.
8
Testvejlederen skal være til stede under hele testsituationen. Testvejlederens opgave er at sikre,
at testdeltagerne arbejder koncentreret og selvstændigt med testen. Testdeltagerne skal lytte godt
efter instruktionerne og skal på egen hånd løse opgaverne. Visse deltagere kan blive opgivende
undervejs. Det kan i særdeleshed skyldes, at de synes, opgaverne er meget vanskelige. Testvejlederen
skal så vidt muligt anspore deltageren til at arbejde videre – uden dog at give hjælp til opgavernes
løsning. Husk, at der er en tidsgrænse for hver deltest. Deltagerne kommer altså ikke til at sidde i
meget lang tid med en deltest, selvom de har meget svært ved den.
Testens forløb for deltageren: For at komme i gang med testen skal testdeltageren gå ind på
http://ordblindetest.nu og logge ind med sit UNI-login. Det er vigtigt, at eleven har hovedtelefonerne
på. På den første side skal eleven trykke på en startknap. Når testen er startet, kommer der først et
lyd-tjek, hvor deltageren skal sikre sig, at lydniveauet er passende. Det er en god ide, at testvejlederen
hjælper yngre deltagere med at tjekke, at lyden er høj nok. Lyden skal være så høj, at deltageren kan
høre instruktionerne tydeligt. Efter lydtjekket skal deltageren skrive sit navn og svare på nogle
spørgsmål om læsning og stavning. Testvejlederen skal udfylde spørgeskemaet sammen med deltagere
i grundskolen. Testvejlederen skal støtte ældre elever og studerende, som måtte have vanskeligheder
med spørgeskemaet.
Når spørgeskemaet er udfyldt, kommer de tre deltest. Hver deltest starter med instruktioner og
øveopgaver. Efter øveopgaverne kan deltageren vælge at gå videre til de rigtige opgaver ved at trykke
på dobbeltpilen eller vælge at se instruktionerne igen ved at trykke på cirkelpilen.
Når deltageren har løst alle opgaver, eller tiden er gået, får deltageren at vide, at testen er færdig.
Deltageren logges automatisk ud. Alle svar er blevet gemt undervejs, så der skal ikke gøres yderligere,
og browseren kan lukkes. Deltageren får ikke vist sit resultat, når testen er slut. Det skal testvejlederen
formidle til deltageren efter testningen.
Hjælp undervejs Deltageren hører automatisk instruktionerne til testen, så testvejlederen skal ikke forklare, hvordan
opgaverne skal løses. Hvis en deltager forstår, hvad deltesten går ud på, men spørger om hjælp til
enkelte opgaver, skal testvejlederen opfordre deltageren til at gætte på det svar, som deltageren tror,
er det rigtige. Hvis en testdeltager derimod ikke har forstået, hvad en deltest går ud på, må
testvejlederen gentage instruktionerne og evt. give hjælp til en løsningsstrategi – se nedenfor.
Testvejlederen må ikke give det rigtige svar.
Hvis en deltager spørger om hjælp undervejs, så spørger testvejlederen, om deltageren har
forstået, hvordan opgaven skal løses. Testvejlederen siger fx: ”Ved du, hvad opgaven går ud på?”
eller ”Kunne du finde det rigtige svar i den opgave, du så lige før?”
Hvis deltageren har forstået opgaven, skal testvejlederen opfordre til at gætte. ”Du skal gætte på
det svar, som du tror, er det rigtige.”
Hvis deltageren ikke har forstået opgaven, skal testvejlederen gentage instruktionen. Hvis det ikke
er nok at gentage instruktionen, skal testvejlederen give hjælp til en løsningsstrategi, sådan som
det er beskrevet nedenfor. Hvis deltageren efter hjælpen finder frem til en mulighed, vælges
9
denne mulighed (uanset om den er rigtig eller ej). Hvis deltageren ikke finder et svar, opfordrer
testvejlederen til at gætte.
Test1: Find stavemåden
Instruktion: ”Du skal klikke på det ord, som du hører.”
Løsningsstrategi: ”Klik på højttaleren for at høre ordet igen.” Testvejlederen peger på ordene et ad
gangen, og spørger: ”Hvad står der dér? Er det det samme ord, som det du hørte?”
Test2: Find det der lyder som et ord
Instruktion: ”Du skal finde det ord, der lyder som et rigtigt ord, når man udtaler det.”
Løsningsstrategi: Testvejlederen peger på ordene et ad gangen, og siger: ”Hvad står der dér? Lyder
det, som et ord du kender?”
Test 3: Basal ordforrådsprøve
Instruktion: ”Find det billede, som passer til ordet.”
Løsningsstrategi: ”Tryk på højttaleren for at høre ordet igen. Hvilket billede forestiller det ord, du
hørte?”
Muligheder i testvejledermodulet under testningen Deltagernes progression: Når deltageren er i gang med testen, vil det fremgå i testledermodulet. På
elev-oversigterne vil der stå ”I gang” ud for deltageren, som er ved at tage testen.
Hvis testvejlederen oplever problemer med sider i testvejledermodulet, der ikke automatisk bliver
opdateret, kan det være nødvendigt at slette sin browsercache (en midlertidig hukommelse i
browseren). Søg på nettet, hvordan du sletter browsercache i netop din browser og browserversion.
Pause i testen: Testvejlederen kan sætte testen på pause via testvejledermodulet, hvis det er nødven-
digt (se under afsnittet ”Oversigt" over elever i en klasse” i beskrivelsen af testvejledermodulet). Alle
besvarelser gemmes løbende, og testen kan genoptages samme sted efter en pause, når testvejlederen
har sat testen i gang igen. Deltagerne skal gøres opmærksomme på pausen, inden testvejlederen
trykker, og de skal have at vide, at de ikke må vælge svar/gå videre med testen, før testen startes igen
af testvejlederen. Når testvejlederen sætter testen på pause, kan det ikke ses på deltagerens skærm,
altså i selve Ordblindetesten. Hvis deltageren trykker i testen, mens den er sat på pause, logges
deltageren ud. Ved elevens næste login fortsættes testen fra det sidst besvarede spørgsmål og
tidsregistreringen genoptages.
Når testen er sat på pause, kan browseren lukkes ned. Testen kan således genoptages samme sted
på et senere tidspunkt, når testvejlederen har sat testen i gang, ved at deltageren logger ind igen.
Testningen skal altid planlægges, så der er tid nok til, at hele testningen kan gennemføres på én
gang. Pausefunktionen kan bruges, hvis der alligevel sker uforudsete afbrydelser i testningen. Hvis der
er ophold i testningen, er det vigtigt, at testen sættes på pause, så deltageren ikke mister
besvarelsestid. Pausefunktionen kan også bruges, hvis man er nødt til at gennemføre testningen over
to omgange. Det kan fx være med deltagere, som har meget svært ved at koncentrere sig.
Hvis testvejlederen oplever problemer med sider i testvejledermodulet, der ikke automatisk bliver
opdateret, kan det være nødvendigt at slette sin browsercache (en midlertidig hukommelse i
browseren). Søg på nettet, hvordan du sletter browsercache i netop din browser og browserversion.
10
Efter testningen Godkendelse af testresultat: Efter testningen kan testvejlederen finde deltagerens resultater i
testvejledermodulet (se punktet ’Elevsiden’ i vejledningen til testvejledermodulet). Inden der kan
dannes en testrapport, skal testvejlederen angive deltagerens uddannelsesniveau (se bilag 2) og
godkende testsituationen. Det er kun den testvejleder, der har stået for testningen, der må godkende
testsituationen. Testen må kun godkendes, hvis testningen er forløbet som beskrevet i denne
vejledning. For at godkende et resultat skal testvejlederen være sikker på, at deltagerens resultat er
retvisende, dvs. at resultatet afspejler deltagerens færdigheder. Deltageren skal have arbejdet
koncentreret og selvstændigt med testen og have forsøgt at løse opgaverne.
Testsituationen kan ikke godkendes, hvis testdeltageren ikke har gjort et reelt forsøg på at løse
langt størstedelen af de opgaver, der er blevet stillet. Det kan fx være, at deltageren har klikket
tilfældigt på svarmuligheder uden at forsøge at finde det rigtige svar. Testen kan heller ikke
godkendes, hvis flere elever har arbejdet sammen, eller hvis testdeltageren har modtaget hjælp ud
over det, som er beskrevet i retningslinjerne i vejledningen.
Der skal i visse situationer udvises et skøn. Testresultatet kan godt godkendes, hvis en elev har
arbejdet koncentreret det meste af tiden, men til sidst giver op, fordi det er for svært. Men hvis eleven
af andre grunde begynder at svare tilfældigt undervejs, fx pga. kedsomhed eller uro i lokalet, så skal
testen ikke godkendes.
Hvis testen ikke godkendes, skal testvejlederen trykke på ”tag ny test” ud for deltagerens navn i
elevoversigten, så besvarelsen slettes. Det er vigtigt, at upålidelige besvarelser slettes med det samme.
Hvis testen ikke blev godkendt, kan man forsøge at gennemføre en ny test på et senere tidspunkt. Hvis
deltageren har set opgaverne, er det vigtigt, at der går ca. en måned, inden man forsøger igen.
4. Testvejledermodulet
Testvejledermodulet er testvejlederens indgang til at administrere Ordblindetesten for elever, som er
tilknyttet skolen/institutionen. Testvejlederen kan give deltagere adgang til at tage testen, se status for
de enkelte elever og se og printe testrapporter i testvejledermodulet. Når en test er afsluttet, kan
testvejlederen se resultatet med det samme. Testvejlederen får adgang til deltagerens resultat ved at
klikke på elevens navn.
11
Vejviser I testvejledermodulet er der følgende menupunkter:
Søg
Her er der mulighed for at finde en deltager ved at søge på en deltagers navn eller cpr-
nummer.
Klasseoversigt
Klasseoversigten viser en liste over klasserne/holdene på institutionen. Her kan man finde og
vælge en bestemt klasse.
Hvis man trykker på et klassenavn, kommer man til:
Oversigt over elever
Elevoversigten viser en liste over eleverne i den bestemte klasse. Her kan man se hvilke
elever, der allerede har taget testen, og her kan man give elever adgang til at tage testen.
Hvis man trykker på en elevs navn, kommer man til:
Elevsiden
På elevsiden findes oplysninger om den enkelte elev. Det fremgår, om eleven har
taget testen, eller om eleven er i gang med testen. Hvis eleven har gennemført
testen, kan man se resultatet og printe en testrapport.
Se godkendte
Her vises en liste over de elever på institutionen, som har gennemført testen og har en
godkendt testrapport.
Se aktive
Her vises en liste over de elever, som er blevet tildelt adgang til testen og de elever, som er i
gang med testen.
Bemyndigelseserklæring
Her findes bemyndigelseserklæringen, som skal printes og udfyldes for hver elev. Eleven må
først testes, når bemyndigelseserklæringen er underskrevet og afleveret.
Testvejlederens adgang til testvejledermodulet
Testvejlederen får adgang til testvejledermodulet på http://ordblindetest.nu/vejleder ved at logge ind
med NemID koblet sammen med UNI-login. Brugeradministratoren på institutionen skal sørge for, at
testvejlederne har rettigheder til at bruge testvejledermodulet. Se vejledningen om tildeling af
testvejlederrettigheder i UNI-login-vejledningerne via linket på forsiden af testvejledermodulet.
Institutioner, der ikke i forvejen har UNI-login, skal oprette et UNI-login for at kunne bruge
Ordblindetesten. I vejledningen om UNI-login til institutioner uden UNI-login kan man se, hvordan det
oprettes, og hvordan man tildeler testvejlederrettigheder. Vejledningen findes via linket på forsiden af
testvejledermodulet.
Testvejlederen kan kun administrere testen og se testresultater for elever, som er tilknyttet den
samme institution, som testvejlederen er tilknyttet. Testvejleder kan godt være tilknyttet flere
institutioner og vil i så fald kunne se elever fra disse institutioner.
12
Testdeltagerens adgang til Ordblindetesten
Inden en elev kan tage testen, skal testvejlederen logge ind i testvejledermodulet og give deltageren
adgang til testen. Det kan gøres i elevoversigten, se beskrivelsen senere i vejledningen. Hvis deltageren
ikke i forvejen har UNI-login, skal dette først oprettes. Se vejledningen om UNI-login til institutioner,
som ikke allerede anvender UNI-login. Vejledningen findes via linket på forsiden af
testvejledermodulet.
Husk at det kræver en bemyndigelseserklæring at igangsætte en elev og at se en elevs testresultat.
Funktionerne i testvejledermodulet
Klasseoversigt
Klasseoversigten er den første side man ser, når man logger ind i testvejledermodulet.
Her kan man:
- Se en liste over klasser/hold på ens institution.
- Vælge en klasse og komme til en oversigt over eleverne i klassen.
Oversigt over elever i en klasse
Når man trykker på en klasse i klasseoversigten, kommer man til oversigten over elever i den klasse.
Figur 4. Eksempel på elevoversigt.
Her kan man:
- Se en liste over de elever, som går i klassen.
- Se oplysninger om testvejleder og tidspunkt for de elever, som er blevet testet. I kolonnen
’testvejleder’ står der, hvem der har testet eleven. Man kan se i kolonnen ’aktivitet’, hvornår
eleven sidst tastede oplysninger ind i testen. I kolonnen ’rapport’ kan man se, om der er
godkendt en testrapport for eleven.
Se status for hver elev og ændre elevens status ved at bruge knapperne til højre for elevens
status. I tabellen nedenfor kan man se hvilken status, en elev kan have, og hvilke mulige
handlinger, der er knyttet til hver status.
13
- Klikke på et navn for at komme til en side med flere oplysninger om eleven. På denne side ses
resultater efter testning af eleven. På denne side kan testsituationen godkendes efter testning,
hvorefter en testrapport genereres.
Status Forklaring
Mulige handlinger Forklaring
Ikke adgang Eleven har ikke adgang til Ordblindetesten.
- Giv adgang Elevens status skifter til klar. Eleven kan nu tilgå testen via Ordblindetest.nu og logge ind med sit eget UNI-login. Det er den testvejleder, som kommer til at stå for selve testningen, som skal give eleven adgang til testen.
Klar Eleven har adgang til Ordblindetesten og kan begynde på den ved at logge ind med UNI-login.
- Fjern adgang Fjerner elevens adgang til testen.
I gang Eleven har påbegyndt Ordblindetesten.
- Pause Sætter elevens test på pause. Eleven kan ikke afgive svar, mens testen er på pause. Pausefunktionen kan bruges, hvis det er nødvendigt at standse testen for en kortere periode eller nogle dage. - Afbryd testen Afbryder testen for eleven. Hvis testen afbrydes, kan den ikke genoptages. Eleven skal have tildelt adgang på ny og skal tage testen helt forfra, hvis eleven skal have et resultat.
Pauset Eleven har påbegyndt Ordblindetesten, men er sat på pause af testvejlederen.
- Genoptag testen Starter testen igen, så eleven kan fortsætte ved den opgave, som testen blev pauset ved. - Afbryd testen Se ovenfor.
Gennemført Eleven har gennemført Ordblindetesten.
- Tag ny test Sletter elevens tidligere besvarelser og resultater, og giver eleven adgang til at tage testen igen. Det er stadig muligt at se dato og tidspunkt for tidligere testninger.
Godkendt Testvejlederen har tilkendegivet, at testsituationen er forløbet som beskrevet i vejledningen, og testresultatet er godkendt.
- Tag ny test Se ovenfor.
Stoppet Testvejlederen har afbrudt testen.
- Tag ny test Se ovenfor.
14
Elevsiden (Oversigt over elever i en klasse)
Ved at klikke på en elevs navn i oversigten over elever i en klasse kommer man til en side med flere
oplysninger for eleven. I figur 5 kan man se et eksempel på en elevside.
Her kan man:
- Se seneste aktivitet. Man kan se dato og tidspunkt for, hvornår eleven sidst trykkede på et svar
i Ordblindetesten, og man kan se hvor mange enkeltopgaver i hver test, eleven har forsøgt. I
eksemplet har eleven forsøgt 37 af de 40 opgaver i ”Find stavemåden”, 39 af de 44 opgaver i
”Find det der lyder som et ord” og alle 15 af 15 opgaver i ordforrådstesten.
- Se stamoplysninger. I eksemplet går eleven i 5. klasse.
- Se resultater, hvis eleven har gennemført testen. Man kan se den samlede score for hver test,
og man kan i parenteserne se antal rigtige ud af de forsøgte.
- Se tidspunkt for tidligere test. Hvis eleven tidligere er blevet testet med Ordblindetesten, kan
man se dato og tidspunkt for testningen. Det er ikke muligt at se tidligere resultater.
- Vælge uddannelsesniveau og godkende testrapporten, hvis eleven har taget testen, og den
endnu ikke er godkendt (denne mulighed er ikke illustreret i eksemplet).
- Hente en testrapport i pdf-format, hvis der findes en godkendt testrapport for eleven.
Figur 5. Eksempel på elevsiden med en godkendt testrapport.
15
Bemyndigelseserklæring
Inden en elev må testes, skal eleven eller dennes forældre have udfyldt en bemyndigelseserklæring:
http://ordblindetest.nu/vejleder Dette gælder også, hvis testvejleder skal have adgang til tidligere
testrapport fra tidligere test gennemført på anden skole/institution. Bemyndigelseserklæringen findes
på forsiden af testvejledermodulet og under menupunktet ’Hjælp’ i øverste højre hjørne af selve
testvejledermodulet. Bemyndigelseserklæringen skal printes, udfyldes og derefter opbevares på
uddannelsesinstitutionen. Testvejlederen skal gennemgå bemyndigelseserklæringen med deltageren
og/eller forældrene, så deltageren (eller forældrene) ved, hvad der skrives under på.
Adgang til testresultater og -rapporter. Elevens testresultat og godkendte rapport lagres i
testvejledermodulet og er knyttet til deltagerens UNI-login. Det er ikke lovligt at anvende en anden
persons UNI-login til at prøve Ordblindetesten. Resultatet og rapporten gemmes i 15 år, sådan at
testresultatet kan hentes frem igen på et senere tidspunkt i uddannelsesforløbet. Ved skole- eller
uddannelsesskift følger testrapporten automatisk med eleven via elevens UNI-login. Det betyder, at
testvejlederen på den nye institution kan få adgang til elevens testrapport. Den nye institution skal
indhente en bemyndigelseserklæring inden testresultaterne og -rapporten tilgås. Det giver mulighed
for, at testrapporten kan bruges som dokumentation til ansøgning om specialpædagogisk støtte til
testdeltageren – også efter skift til en ny uddannelse eller et nyt uddannelsestrin. Gamle testresultater
bliver dog overskrevet af nye, hvis man tager testen igen.
Testrapporten må gemmes som print eller elektronisk i elevens eventuelle skole-
/institutionssagsmappe. Testrapporten må udleveres i print eller sendes elektronisk efter
retningslinjer for sikker mail til testdeltageren, hvis deltageren er 18 år eller derover. Testrapporten
må udleveres i print eller sendes elektronisk efter retningslinjer for sikker mail til forælder/værge,
hvis deltageren er under 18 år. Tilbagemeldingen til elev og forældre bør ikke kun basere sig på
Ordblindetestrapporten, men bør suppleres af testvejlederens faglige overvejelser og konklusioner,
herunder information om opfølgning på testen.
Testresultatet og -rapporten er personfølsomme data og skal behandles fortroligt. Det er ikke
lovligt at anvende en anden persons UNI-login til at prøve Ordblindetesten. Skole-/institutionsleder og
testvejledere på institutionen har adgang til testrapporten og har det overordnede ansvar for
testrapporten. Oplysninger fra testen kan videregives til andre myndigheder med det formål at
vurdere støttebehov. Disse andre myndigheder fremgår af bemyndigelseserklæringen.
5. Resultat og testrapport
Ordblindetesten opgøres automatisk. Når en testdeltager har gennemført testen, kan testvejlederen
med det samme se deltagerens resultat ved at klikke på elevens navn i oversigten over elever i en
klasse i testvejledermodulet. Der er mulighed for at danne en testrapport med deltagerens resultat.
Man kan se deltagerens resultat for hver af de tre deltest og et samlet resultat (en
”ordblindetestscore”).
Testrapporten oplyser, både hvor mange procent af de forsøgte opgaver som eleven svarede
rigtigt på (% rigtige af besvarede), antal rigtigt løste opgaver pr. minut (’rigtige pr. minut’) og
standardscoren (’deltestscoren’) (med gennemsnittet 100 i 9. klasse). Hver af deltestscorerne er
kombinationer af elevens sikkerhed og hastighed i opgaveløsningen.
16
Testrapporten oplyser også deltagerens samlede ordblindetestscore. Ordblindetestscoren bygger
på et gennemsnit af elevens resultater i de to test af færdigheder med skriftens lydprincip (de ses
under ’deltestscore’). I den tekniske rapport om Ordblindetestens udvikling kan man læse, hvordan
scorerne er beregnet. Scoren er både korrigeret for gættesandsynlighed (sådan at man ikke kan få en
høj score ved en masse tilfældige gæt) og for enkelte langsomme svar (sådan at et par enkelte meget
langsomme svar ikke trækker resultatet meget langt ned).
I testrapporten kan man også se den gennemsnitlige ordblindetestscore for deltagerens
uddannelsestrin og grænserne for, hvornår en testscore kategoriseres som ’ikke ordblind’, ’usikker
fonologisk kodning’ og ’ordblind’. Disse tre kategorier er forklaret nedenfor. Der er et eksempel fra en
testrapport nedenfor i figur 6.
Figur 6. Et eksempel på første del af en testrapport for en elev i 5. klasse.
Eleven i eksemplet i figur 6 går i 5. klasse. Elevens samlede resultat er 67. Det skal sammenholdes
med, at gennemsnittet i 5. klasse er på 88. De 88 ses i linjen under elevens samlede resultat. Det vil
sige, at eleven med resultatet 67 har klaret sig betydelig under gennemsnittet for sit klassetrin, og
mistanken om ordblindhed er bekræftet af resultatet af Ordblindetesten.
Den vandrette bjælke viser, hvordan det konkrete resultat skal vurderes. Den viser grænserne for
henholdsvis ’ordblind’ og ’usikker fonologisk kodning’ på elevens klassetrin. For unge i uddannelse
bliver grænserne for 9. klasse vist. I det aktuelle eksempel peger scoren 67 på, at eleven er ordblind.
En score på fx 80 ville nok være under middel, men ikke i ordblindeområdet. Et resultat lige på en
grænse (fx 70) hører til kategorien til venstre (her ’ordblind’). Grænserne på forskellige klassetrin ses i
tabel 1 nedenfor. Grænserne fra 9. klasse anvendes også i uddannelser efter 9. klasse. Det skyldes, at
elever med en upåfaldende læseudvikling er nået så højt et niveau i 9. klasse, at der kun ses beskedne
udviklinger senere i udnyttelsen af skriftens lydprincip. Der er således ikke belæg for at lave
yderligere uddannelsesspecifikke grænser. Grænserne er sat af Undervisningsministeriet på et
omfattende datagrundlag.
17
Trin Ordblind Usikker fonologisk
kodning
Gennemsnit for klassetrin
3.klasse 62 69 79
4.klasse 66 73 84 5.klasse 70 78 88 6.klasse 73 81 92
7.klasse 77 84 95 8.klasse 79 86 98 9.klasse og over 81 88 100 Tabel 1. Øvre grænseværdier for ordblindhed og usikker fonologisk kodning på forskellige klassetrin.
’Usikker fonologisk kodning’ ’Usikker fonologisk kodning’ vil sige, at resultatet ligger i et grænseområde mellem ordblindhed og
upåfaldende læsning. Der er tale om samme slags vanskeligheder, blot ikke samme grad som for
resultater i ordblindeområdet.
Usikker fonologisk kodning er en vigtig tilbagemelding, som skal tages alvorligt. Og særligt på
nogle klasse- og uddannelsestrin, bør resultater på dette niveau behandles på linje med ’ordblind’:
På 3. klassetrin kan der være noget større usikkerhed om evt. ordblindhed end på senere trin.
Forskelle i undervisning og andre betingelser for elevens læseudvikling spiller en relativt stor rolle
her. Og der kan samtidig være et ønske om at finde og støtte alle de elever, som ellers risikerer at få
langvarige vanskeligheder. Så for at lade evt. tvivl komme eleven til gode, er det helt almindelig praksis
at tilbyde særlig opmærksomhed og ressourcer til relativt mange elever på dette trin. Under
udviklingen af Ordblindetesten var det fx ca. 15 % af eleverne i 3. klasse, som allerede modtog særlig
opmærksomhed og/eller undervisning; mens det kun var halvt så mange i 5. klasse. Det vil sige, at man
de allerfleste steder er opmærksom på ikke bare eleverne i ordblindegruppen, men også på eleverne i
grænseområdet ’usikker fonologisk kodning’ mellem ordblindhed og upåfaldende læsning.
I videregående uddannelser kan selv lettere ordblindhed være et særlig stort problem. Det
skyldes, at kravene til de skriftsproglige færdigheder er højere end andre steder i
uddannelsessystemet. De studerende kan således opdage, at deres basale skriftsproglige færdigheder
ikke slår til, fx når hovedparten af uddannelsesstoffet bliver på engelsk, og fx når kravene til præcision
og omfang af de skriftlige rapporter og opgaver stiger markant. Derfor kan resultater i området
’usikker fonologisk kodning’ være en klar indikator for, at den studerende har brug for støtte til at
overvinde og/eller kompensere for sine basale skriftsproglige vanskeligheder.
Deltest-resultater Under den kulørte bjælke finder man elevens resultater i de tre deltest.
Test af færdigheder med skriftens lydprincip. I deltesten ”Find stavemåden” skal eleven forbinde fra
lyd til bogstav (som i stavning); i deltesten ”Find det, der lyder som et ord” skal eleven gå den anden
vej og forbinde bogstaver med lyd (som i læsning). Der kan være forskel på en elevs færdigheder med
de to deltest, og derfor er der oplysninger om hvert af resultaterne – samlet under ”deltestscore”.
18
For hver af de to første deltest er der særskilte oplysninger om elevens sikkerhed og hastighed.
Elever skal typisk over 80 % rigtige for at kunne blive hurtige (flydende) læsere. Derfor er
rigtighedsprocenter under 80 et selvstændigt tegn på, at eleven bremses af manglende sikkerhed i at
udnytte skriftens grundlæggende lydprincip. Omvendt er højere rigtighedsprocenter et tegn på, at
eventuelle problemer primært skyldes lav hastighed (evt. manglende øvelse) i at danne forbindelser
mellem bogstaver og lyde.
Basal Ordforrådsprøve. Endelig er der et selvstændigt resultat for den basale ordforrådsprøve. Den
basale ordforrådsprøve kan ikke bruges til at vurdere testdeltagerens samlede ordforråd. Prøven skal
udelukkende betragtes som et ordforråds-tjek, som kan give en indikation af, om resultatet af
Ordblindetesten kan være påvirket af deltagerens (evt. begrænsede) ordforråd på dansk. Hvis
resultatet er 11 point eller derover, tyder det på, at deltagerens kendskab til dansk ikke har påvirket
resultatet af testen. Et dårligt samlet resultat på Ordblindetesten kan derfor ikke tilskrives manglende
kendskab til dansk. Resultater med den basale ordforrådsprøve på 10 eller lavere kan muligvis tyde på,
at begrænsninger i ordforrådet har haft en lille (negativ) betydning for resultatet af Ordblindetesten.
Ved lave ordforrådsscorer kan der i øvrigt være grund til at undersøge deltagerens sprogforståelse
nærmere, fordi sprogforståelsen kan begrænse tekstforståelsen (se evt. nedenfor om supplerende test
og iagttagelser).
Spørgeskemaet i en helhedsvurdering Resultatet af Ordblindetesten står ikke alene, men indgår i en helhedsvurdering af eleven eller den
studerende. Elevens besvarelser af spørgeskemaet i Ordblindetesten indgår også i denne
helhedsvurdering. Det gælder naturligvis særligt i situationer, hvor Ordblindetesten giver et resultat i
et grænseområde.
Især efter folkeskolens afslutning bliver de unge stillet meget forskellige forventninger og krav i
uddannelserne. Derfor må de unges selvoplevede vanskeligheder tages alvorligt, også selv om
Ordblindetesten ikke umiddelbart afslører store vanskeligheder med skriftens lydprincip. I bilag 1 ses
orienterende resultater fra ungdoms- og videregående uddannelser, som kan støtte beslutninger ud
fra individuelle hensyn. Det er også en oplagt mulighed, at den unges læsevanskeligheder kan være af
en anden art end ordblindhed. Hvilke andre vanskeligheder det drejer sig om, må der en udredning til
at afgøre; den kan Ordblindetesten ikke hjælpe med.
I mange tilfælde vil elever med vanskeligheder allerede have modtaget støtte i læsning og stavning
(evt. specialundervisning). Det er dog langtfra sikkert, at undervisningen har været kaldt
ordblindeundervisning – fx fordi man i elevens kommune ikke har differentieret mellem forskellige
slags læsevanskeligheder. Men hvis Ordblindetesten samtidig tyder på vanskeligheder med skriftens
lydprincip, så taler elevens historie for, at der kan være tale om ordblindhed.
Andre af spørgsmålene er ikke så meget af betydning for fortolkningen af resultatet af
Ordblindetesten, men mere af hensyn til tilrettelæggelsen af et evt. tilbud til eleven eller den
studerende.
19
6. Supplerende test og iagttagelser
Ordblindetesten skal ses som et redskab til at undersøge elever og studerendes færdigheder med at
udnytte skriftens fundamentale lydprincip. Ordblindetesten skal kun anvendes ved mistanke om
ordblindhed. Ordblindetesten skal ikke stå alene, men indgå i en helhedsvurdering af eleven.
Eksempelvis bør en helhedsvurdering indeholde informationer om tale- og skriftsprogsfærdigheder på
dansk og relevante diagnoser, der kan bidrage til at forklare vanskelighederne i læsning. Hvis eleven
eksempelvis har dårlige danskfærdigheder, nedsat hørelse eller generelle indlæringsvanskeligheder,
kan disse vanskeligheder forklare et svagt resultat med Ordblindetesten. Elever med dårlige
danskfærdigheder, nedsat hørelse, generelle indlæringsvanskeligheder eller andre vanskeligheder,
som kan forklare læsevanskelighederne, bør i første omgang ikke ses som ordblinde.
Ordblindetesten er ikke udviklet til og derfor heller ikke afprøvet i forhold til elever med behov for
specialundervisning på specialskoler og i specialklasser, hvilket betyder, at grænseværdierne på
Ordblindetesten kan være misvisende at anvende på denne gruppe af elever. Ordblindetesten trækker
informationer om elevens alder/klassetrin/uddannelsestrin via UNI-Login. Eleven sammenlignes
derfor med det klassetrin/uddannelsestrin, elevens UNI-Login svarer til. Det giver således kun mening
at teste elever med Ordblindetesten, som undervises på samme eller nogenlunde samme niveau, som
deres UNI-Login henviser til.
Inden man vælger at teste en elev med generelle indlæringsvanskeligheder med Ordblindetesten,
er det vigtigt at lave en helhedsvurdering af eleven. Helhedsvurderingen bør indeholde informationer
om relevante diagnoser, der kan bidrage til at forklare vanskelighederne i læsning. Det er således
vigtigt at forsøge at afgøre, hvad der er elevens primære vanskelighed. Er eleven ordblind med mindre
generelle indlæringsvanskeligheder? Eller har eleven generelle indlæringsvanskeligheder som primær
årsag til sine læsevanskeligheder? Begge måder at anskue eleven på kan være i spil alt efter, hvor man
som fagperson skønner, at den primære vanskelighed ligger. Hvis man fx tester en elev, som generelt
har en meget lav bearbejdningshastighed, så vil vedkommende alene pga. dette score lavt på
Ordblindetesten. I Ordblindetesten er tidsforbruget en vigtig faktor i forhold til den samlede testscore.
Det kan derfor mudre billedet en del, hvis der er er tale om en elev, som måske ikke har
vanskeligheder med skriftens fundamentale lydprincip, men er så langsom i sin opgaveløsning, at
resultatet på Ordblindetesten vil blive ordblind. I sådanne tilfælde vil en indledende afdækning af
sproglige færdigheder være vigtig for at undersøge, om elevens læsevanskeligheder er en del af et
mere omfattende fonologisk problem eller generel langsom problemløsning. En elev med generelle
indlæringsvanskeligheder kan havne i ordblindegruppen pga. generel langsom problemløsning i
Ordblindetesten og ikke nødvendigvis pga. specifikke fonologiske vanskeligheder. Konklusionen er
således, at hvis der er tale om en elev med generelle indlæringsvanskeligheder, som er langsom på
andre områder end blot det sproglige/fonologiske, så er der meget der tyder på, at elevens
vanskeligheder med læsning er knyttet til langsom forarbejdningshastighed. Eftersom at den
langsomme forarbejdningshastighed også findes på andre områder end det sproglige/fonologiske, så
er der ikke tale om ordblindhed, men læsevanskeligheder pga. fx generelle indlæringsvanskeligheder.
Denne elev vil altså i første omgang ikke være ordblind, men kan alligevel udmærket have brug for
intensiv læseundervisning. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder kan således uafhængigt af
en ordblindetest have stor gavn af den systematiske, direkte og intensive undervisning, som gavner
ordblinde.
20
Selv om en elev udelukkende viser tegn på vanskeligheder i læsning, kan det være nødvendigt at
supplere Ordblindetesten med andre test og iagttagelser af elevens forudsætninger og stærke og svage
sider i læsning, så der er et solidt grundlag for tilrettelæggelse af undervisningen og for øvrige tiltage.
Denne nærmere undersøgelse kan udmærket foregå som en del af den indledende undervisning af
eleven, således at man ikke venter med at iværksætte et undervisningstiltag for eleven til al udredning
og handleplan er overstået og beskrevet.
Når deltagerens resultat er i ordblindeområdet En testscore i ordblindeområdet bør følges op. Testvejlederen skal sammenholde testresultatet med
andre relevante oplysninger om og fra eleven eller den studerende for at kunne bedømme resultatets
gyldighed. Normalt vil elevens vanskeligheder allerede være så velkendte, at der ikke skal nye
oplysninger til. Men det kan også være nødvendigt at verificere et resultat fx hvis testvejlederen ikke
har andre relevante oplysninger om eleven end testresultatet, eller hvis afviklingen af testen kunne
give anledning til tvivl om pålideligheden. Det kan fx give anledning til tvivl, når eleven har forsøgt at
løse rigtig mange opgaver (fx over 30), men med meget få rigtige (fx under halvdelen). Eleven kan
have gættet vildt for at få testen hurtigt overstået. I så fald kan oplæsning eller stavning af nye ord (fx
non-ord) være et væsentligt supplement. Det behøver ikke at være omfattende, men skal blot
verificere, at eleven virkelig har store vanskeligheder, også hvis tempoet er lavere.
Hvor en testscore i ordblindeområdet vurderes at være gyldig, bør deltageren have tilbud om
undervisning og evt. anden særlig støtte. For at kunne tilrettelægge undervisningen, så den passer til
testdeltagerens færdigheder, vil det være en god idé at analysere resultatet på Ordblindetesten og at
indhente supplerende informationer.
Som det første kan man finde informationer om, hvorvidt elevens vanskeligheder er særlig knyttet
til hastighed eller til præcision. Se afsnittet om deltest-resultater ovenfor.
Desuden kan man sammenligne elevens resultat på de to forskellige deltest, der afdækker brugen
af skriftens lydprincip (Find stavemåden og Find det der lyder som et ord). Se afsnittet om deltest-
resultater ovenfor.
Hvis eleven scorer lavt på Basal ordforrådsprøve (10 eller færre rigtige), kan man ikke med
sikkerhed vide, om svagt ordkendskab kan have påvirket resultatet på Find det der lyder som et ord. I
den situation vil det være en god idé at supplere med en test med højtlæsning af udtalelige non-ord,
hvor ordkendskab ikke på samme måde har betydning.
I det hele taget vil det være en god idé at afdække testdeltagerens ordkendskab yderligere, hvis
deltageren laver flere end et par tilfældige fejl i Basal ordforrådsprøve. Deltageren kan nemlig have
andre sproglige vanskeligheder end dem, der er knyttet til skriftens lydprincip. Ordkendskabet bør
afdækkes med en test, der er beregnet til det pågældende alders- og uddannelsestrin.
For at kunne tilrettelægge hensigtsmæssige undervisningsindsatser for ordblinde elever bør man
supplere Ordblindetesten med en nærmere undersøgelse af elevernes stavning og ordlæsning.
Ordblindetesten kan ikke fortælle, om eleven har særlige vanskeligheder med fx konsonantklynger,
komplekse grafemer (ng og sj), ord med flere end tre stavelser osv. Elever har forskellige profiler i
læsning og stavning. Derfor er en nærmere undersøgelse en nødvendighed for at finde ud af, hvilket
niveau undervisningen skal starte på.
21
Særligt for de yngste testdeltagere (3. klasse) er det også vigtigt at få afdækket forudsætningerne
for at anvende skriftens lydprincip. Har testdeltageren kenskab til bogstaverne, og kan han/hun
forbinde dem med de rigtige lyde?
For alle testdeltagere er det vigtigt at undersøge, hvor handicappet testdeltageren er ved
tekstlæsning, så derfor bør prøven suppleres med en tekstlæseprøve, der i sværhedsgrad afspejler de
læsekrav testdeltageren møder i sin hverdag. På bagrund af dette kan der så ud over undervisning i
skriftens lydprincip iværksættes kompenserende foranstaltninger, så testdeltageren ikke bliver
handicappet i forbindelse med tekstlæsning.
Resultater i området ’ikke ordblind’ Ordblindetesten skal være en del af en helhedsvurdering. Det gælder også, hvor deltagerens resultater
ligger i ikke ordblind-området.
Det er altid væsentligt at lytte til deltagerens beskrivelse af eventuelle vanskeligheder. Deltageren
kan fx have andre vanskeligheder i læsning end lige netop med skriftens lydprincip (se indledningen
om meningen med Ordblindetesten). Hvis der er mistanke om andre vanskeligheder i læsning, bør en
nærmere undersøgelse som minimum afdække testdeltagerens tekstforståelse, læsehastighed af
sammenhængende tekst, og ordkendskab med test, der passer til alders- og uddannelsestrinnet.
Resultater i området ’usikker fonologisk kodning’ Man bør som testvejleder være opmærksom på testdeltagere, der scorer i denne gruppe. Deltagerens
score viser, at deltageren har visse vanskeligheder med anvendelsen af skriftens lydprincip. Derfor
kan det være relevant at se nærmere på de yderligere informationer, som testrapporten rummer. Se
afsnittet om deltest-resultater ovenfor.
Især i 3. klasse og på videregående uddannelser skal man som testvejleder være særlig
opmærksom på deltagere med resultater i området ’usikker fonologisk kodning’. Se afsnittet ’usikker
fonologisk kodning’ ovenfor. I 3. klasse bør man holde særligt øje med elever, der scorer i denne
gruppe, og eventuelt give dem et særligt tilrettelagt læsetilbud, så man ikke risikerer, at deres
vanskeligheder bliver vedvarende. På de videregående uddannelser vil studerende, der scorer i denne
gruppe, også ofte have behov for et særligt tilbud, da store læsekrav bevirker, at deres færdigheder
ikke slår til.
Særligt for studerende på videregående uddannelser er det vigtigt at foretage en yderligere
individuel afdækning af mulige vanskeligheder. Det drejer sig om at afdække tekstforståelse,
læsehastighed, stavning og ordkendskab med prøver, der svarer til alderstrinnet og
uddannelseskravene. Herigennem må man skabe indblik i, hvor handicappet testdeltageren er ved
læsning af studietekster i uddannelsen.
7. Hvordan bør der følges op på Ordblindetesten?
Når man har testet med Ordblindetesten, er det afgørende, at der bliver fulgt op på testen. Elever og
studerende, der bliver testet med Ordblindetesten, er testet på baggrund af tegn på læse-stavevanske-
ligheder og en mistanke om ordblindhed. Nogle elever viser sig ikke at have vanskeligheder, og for
22
disse elevers vedkommende er det vigtigt, at man nøje følger deres læse- og staveudvikling. Men for
elever, der scorer i ordblindegruppen er det særligt vigtigt med opfølgning. Inspirationsmateriale om
indsatser målrettet ordblinde elever i grundskolen findes på vidensportalen EMU.dk
23
8. Support og kontaktoplysninger
Henvendelser vedrørende UNI-login
Styrelsen for It og Lærings administrationssupport
Tlf. 3587 8550
E-mail: [email protected]
Systemarbejde
Torsdage fra kl. 16.00-17.00 kan der være systemarbejde.
Ordblindetesten kan derfor være ude af drift, eller der kan opleves driftsforstyrrelser.
Advisering om UNI-login og Ordblindetesten
1. Gå ind på http://www.driftsinfo.uni-c.dk
2. Klik på ”Log på med UNI-login” og anvend dit UNI-login til at logge på (bemærk at du ikke skal
anvende NemID).
3. Klik på ”Tilmeld” for at vælge de tjenester/systemer, som du vil adviseres om.
4. Klik på ”Redigér” og derefter ”Vælg tjenester”.
5. Nu kan du vælge ”Ordblindetesten” og ”UNI-login” (begge dele er relevante ift. anvendelse af
Ordblindetesten). Klik efterfølgende på ”Gem”.
6. Afslutningsvis skal du indtaste dit mobilnummer og/eller den mailadresse, som du gerne vil
adviseres på. Dette gør du ved at klikke på ”Personlig profil” (mailadresse(r) kan indtastes i
boksen ud for ”CC indmeldinger”. Husk at klikke på ”Gem”.
7. Du bør nu modtage adviseringer om systemfejl mv. omkring Ordblindetesten og UNI-login via
e-mail og/eller sms.
24
Henvendelser vedrørende Ordblindetesten på folkeskoleområdet
Christina Staalgaard og Trine Nobelius
Undervisningsministeriet
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Center for Udgående Kvalitetsarbejde
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf.: 4120 9309 (Christina Staalgaard)
Tlf.: 2528 4887 (Trine Nobelius)
E-mail: [email protected]
Henvendelser vedrørende Ordblindetesten på ungdomsuddannelser, videregående
uddannelser og frie grund- og kostskoler
Stina Kjær Madsen
Undervisningsministeriet
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Kontor for SPS og Tværgående Jura
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf.: 3392 5758
E-mail: [email protected]
25
Referencer
Ordblindetestkonsortiet (2014). Teknisk Rapport om Ordblindetesten. Center for Læseforskning,
Københavns Universitet, og Skoleforskningsprogrammet, IUP, Aarhus Universitet.
https://ordblindetest.nu/vejleder/dokumenter.jsp
Elbro, C. (2012). Den helt entydige ordblindetest. Ordblindhed i teori og praksis. In L. Pøhler (Ed.),
Dysleksi - en fælles nordisk udfordring (pp. 11-21). København: Landsforeningen af
Læsepædagoger.
Lyon, G. R., Shaywitz, S. E., & Shaywitz, B. A. (2003). A definition of dyslexia. Annals of Dyslexia, 53, 1-
14.
26
Bilag 1
Udd.-trin 8 % laveste 20 % laveste
9.klasse 81 88
hhx, htx og eux 84 91 Eud 70 79 stx, hf 82 90 Kvu 76 85 Mvu 81 89 Lvu 88 95 Tabel 2. Tærskelværdier (percentiler) kan give en fornemmelse af de forskellige niveauer i udnyttelse af skriftens lydprincip (fonologisk kodning) på forskellige uddannelsesniveauer. Det er værdierne i 9. klasse, der bruges fra og med 9. klasse.
27
Bilag 2
Uddannelsesniveauer, hvor Ordblindetesten kan anvendes
Grundskole
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Gymnasial uddannelse
Erhvervsuddannelse
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Produktionsskole
Anden ungdomsuddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
AMU
