TROMMEN NYINDRETTET: HØRSHOLM GØR DET IGEN

DB Politisk Topmøde – Hvad er bibliotekets værdi? • Fuld opbakning til DB Strategi 2020

Interview: Puk Damsgård • Nudging vejen frem • Gilleleje: Brugsforening bygger bibliotek

ORDKRAFT • Ordblinde – bedre service • Randers er Danmarks bedste læsekommune

Leder: Skal fremtidens bibliotek indeholde bøger?

Nr

3. 2

015

DANMARKSBIBLIOTEKER

Forside: Større åbenhed og supermøbler, inspire-

ret af Trommens form, kendetegner Arkitema

Architects nyindretning af Hørsholm bibliotek og

kulturhus i 2014. Foto: Trommen.dk.

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

19 årg., nr. 3 juni 2015

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: db@db.dk

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 4: 15. august 2015

Tidligere numre og artikler

Se www.db.dk

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Annoncer

Formater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.000

ISSN nr.: 1397-1026

Gengivelse af artikler tilladt

med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V),

Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A),

Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Al-

bertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsher-

red, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og

Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus.

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Kunne man historisk forestille sig biblioteker, som ikke indeholder bøger? Eller som kunhavde adgang til nogle få, og hvor man så kunne henvise til, hvor man kan købe resten?

For mig vil en vigtig del af biblioteket altid være at formidle litteratur og at give adgangtil viden. Uanset om den findes i en fysisk bog, en database eller i en digital e-bog.

Det er en politisk vision, at borgerne skal have fri og lige adgang til information, læringog kulturel udfoldelse. Og det er resultatet af en politisk kamp, at det er blevet muligt forbibliotekerne at sikre denne ret. Siden starten af 1900-tallet har Danmarks Biblioteks-forening kæmpet for, at bibliotekerne skal have ret til at købe og udlåne alle bøger. Denkamp blev vundet i 1947, hvor der blev indført en biblioteksafgift, en kulturstøtte til for-fatterne, og til gengæld har bibliotekerne så fået undtagelser i ophavsretten, så de har rettil at købe og udlåne alle fysiske bøger.

Retten gælder nemlig ikke bøger, når de bliver digitale. Det synes jeg, er et helt centraltemne, når vi skal skabe grundlaget for fremtidens biblioteker. Den kamp er stadig poli-tisk. At bibliotekerne får en ret til at købe og formidle viden og kultur, også når den bli-ver digital. Jeg er glad for, at eReolen.dk i Danmark har forhandlet sig frem til, at biblio-tekerne kan formidle de fleste af de udgivne e-bøger, men vi skal også være bevidste om,at det er dyrt for bibliotekerne, og at aftalerne kun gælder et halvt år ad gangen. Forla-gene kan nemlig helt selv afgøre om bibliotekerne må købe og udlåne deres bøger, ogdet kan jo godt presse prisen i vejret.

Det er blandt andet en af årsagerne til, at jeg stillede op og netop er blevet valgt til Exe-cutive Committee i EBLIDA – The European Bureau of Library, Information and Docu-mentation Associations – på dennes årsmøde i Riga, Letland. Bibliotekernes mulighedfor at sikre borgerne fri og lige adgang til information er nemlig bestemt af ophavsrets-lov, og den lovgivning bliver i høj grad udformet på europæisk plan.

Derfor har jeg valgt at bruge nogle kræfter i EBLIDA, hvis primære formål på EU-niveauer at sikre borgerne adgang til information og kultur via bibliotekerne. EBLIDA arbejdermålrettet med ophavsret og den tilhørende lovgivnings indflydelse på bibliotekernes ar-bejde. F.eks. i samarbejde med IFLA, den internationale biblioteksorganisation.

Borgernes adgang til viden og adgang til at deltage i den demokratiske proces er underpres i et stadigt mere digitalt samfund. Jeg vil derfor, som medlem af EBLIDAs bestyrel-se, arbejde for at styrke bibliotekernes mulighed for at give borgerne digital adgang tilviden, kultur og information på tilsvarende vilkår, som de i dag har til trykt materiale.

På e-bogsområdet ser jeg også store muligheder for, at der på europæisk niveau, medEBLIDAs mellemkomst og med afsæt i de danske erfaringer, etableres bedre forret-ningsmodeller biblioteker og rettighedshaverne imellem i samarbejde med europæiskepolitikere.

SKAL FREMTIDENS BIBLIOTEK INDEHOLDEBØGER?

Dennis Kristensen: Pelle Erobreren vigtig for vejen til formandsjob ... 9

Bogbjerget. Knaldgult oplevelsesrum for børn i Trommen ... 20

Randers: Bedste læsekommune for fællesskabet i Nordbyen læser ... 28

Skal fremtidens bibliotek indeholde bøger?

Højt til overliggeren – digitaliseringsstrategien

Michel Steen-Hansen

Nyhedsklip

Svensk Biblioteksförening 100 år

Nudging i de ‘åbne biblioteker’

Jon Madsen

Ballerup viser vejen – gymnasiebetjening

Tue Gaston

Litteraturen ændrede mit liv

Martin Lundsgaard-Leth

Læsernes Bogpris

Interview med Puk Damsgård

Hellen Niegaard

Bibliotekspolitisk Topmøde

DB Årsmøde 2015 i highlights

Fuld opbakning til DB Strategi 2020

Hvad er folkebibliotekets værdi?

Politisk paneldebat

Hellen Niegaard

Kan man måle kultur? Skal man?

Hanne Pigonska

DB Topmødet set af to IVA-studerende

Kulturministeren: Lad os lege i livstræets krone

Annette Brøchner Lindgaard

Nye rum i rummet: Trommen i Hørsholm

Hellen Niegaard

Bibliotekskompasset rundt

Sverige: 100 år i tykt og tyndt

Per Nyeng

ORDKRAFT – et reelt tilløbsstykke

Hellen Niegaard

Fremtidens Bibliotek set fra Norge

Elsebeth Tank

Kulturhavn Gilleleje

Randers: Danmarks bedste læsekommune

INDHOLD

Aktuelt drøftes EU-kommissionens Digital Single Market Strategy og biblioteket. Særlig dets muligheder for også digitalt at leve

op til den hidtil høje kvalitet. Spørgsmål som DBs Strategi 2020, der fik fuld støtte på DBs Årsmøde 16-17. april, tager fat på. Det

har været et forrygende år, fortalte DBs formand, Steen B. Andersen, til det bibliotekspolitiske topmøde. Forrygende var også sel-

ve mødet ifølge de 500 deltagere bestående af politikere, fagfolk og specialister. Læs side 12-19.

Debat om folkebibliotekets værdi, og om man i det hele taget skal måle på det, var oppe at vende i begge dages diskussioner.

Politisk er der store forventninger til biblioteket. Som bibliotek – fysisk og digitalt. Som sted for dannelse, læring – livsmestering.

Og som demokratiets lokale mødested. Værtsbyen Aarhus viste, hvordan med byens store kulturbyggeri, Dokk1, på havnen. Det

åbner den 20. juni.

Få også idéer til sommerlæsning fra interview med vinderen af Læsernes Bogpris, Puk Damgård. Og læs, hvordan litteraturen

ændrede Dennis Kristensens liv. God sommer!Hellen Niegaard

2

4

5

5

6

7

9

10

12

13

14

15

17

18

19

20

22

24

27

28

28

Ordblinde er velkomne

Helle Mortensen

Kulturkufferter til børn

Ann Poulsen

NEXT konference

30

31

32

VELKOMMEN TIL IFLA 2015Dynamic Libraries: Access, Development and Transformation. 15-21 August i Cape Town, South Africa

Information, program og tilmelding på

http://conference.ifla.org/ifla81

http://vimeo.com/107146863

A K T U E LT

4

HØJT TIL OVERLIGGERENStartskud gået til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 – og til bibliotekernes andel i den

Hvordan sikrer vi, at brugerne får den nødvendige assistan-

ce, når de oplever udfordringer med de fællesoffentlige løs-

ninger? Hvordan sikres det, at borgerne og virksomheder får

en god og helhedsorienteret brugeroplevelse, når de søger

hjælp? Svaret på det spørgsmål var og er jo i høj grad BIBLI-

OTEK. Det lå da også i kortene, da Thomas Jakobsen, direk-

tør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i København, fortalte om

hvor aktivt bibliotekerne var tænkt ind i Københavns strategi,

når det gjaldt om at understøtte borgernes brug af de digita-

le løsninger.

Hver workshop pegede på et konkret løsningsforslag, som

man ønskede at spille ind til strategiarbejdet. Her kom der

mange input om bibliotekerne, da de bedste bud blev præ-

senteret i den store sal i Industriens Hus. Simpelthen fordi

bibliotekerne spiller en afgørende rolle, når det kommer til

det led, der handler om at møde borgerne der, hvor de er.

Det skal vi også huske på, når der laves digitaliseringsstrate-

gier ude i de enkelte kommuner. Vi skal gøre opmærksom på,

hvilken afgørende rolle bibliotekerne spiller for en vellykket

digitalisering, hvis alle borgere skal med. På samme måde,

som vi skal råbe det højt, når der udarbejdes fælles offentlig

digitaliserings strategi på landsplan, og det nye regerings-

grundlag skal skrives.

MICHEL STEEN-HANSENDirektør, Danmarks Biblioteksforening

Et af startskuddene til en ny udgave af Den fællesoffentlige

digitaliseringsstrategi stod Digitaliseringsstyrelsen for i for-

året med en temadag i Industriens Hus. Det handlede om

målsætninger for og veje til fremtidens offentlige service.

Hvordan får vi sat skub i udviklingen for datadrevne myn-

digheder, så potentialerne realiseres, - hvor ses driverne, in-

citamenter og barrierer for udviklingen? Økonomi- og Inden-

rigsminister Morten Østergaard (B) affyrede det første skud.

”Vi skal være enestående ambitiøse, når vi med den nye stra-

tegi sætter retningen for den offentlige sektor i digitale ram-

mer. Og det er bydende nødvendigt, at vi ikke sætter tilliden

til det offentlige over styr undervejs”. Så var dagsordenen

sat med højt til overliggeren.

Lige nu sker det hele på debatniveau. Det egentlige udspil

ventes i efteråret, hvorimod KL’s udspil til Den fælleskom-

munale digitaliseringsstrategi – inkl. omtale af biblioteker-

ne – blev udsendt i foråret med invitation til debat og høring

i kommunerne. Personligt håber jeg, de to udspil bliver til ét.

I forhold til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi var

bibliotekerne ikke direkte på dagsordenen. Heldigvis er de

svære at komme uden om. Selvom der ikke var mange fra

sektoren ud over dagens udsendte fra DB, kom en del af ef-

termiddagen til at dreje sig om dem og om mødet med bor-

geren, når det offentlige digitaliserer.

En af otte workshop handlede nemlig om ”Digital borger- og

virksomhedsbetjening”, og hvordan vi sikrer hjælp og støtte.

- Forestil jer et samfund, der ikke havde den slags fælles steder,

som biblioteket er en del af. Ingen biblioteker. Ingen forsamlings-

huse. Ingen kulturhuse. Ingen sportshaller. Ingen spillesteder. In-

gen parker. Ingen teatre. Tænk hvis man kun havde sin egen stue.

Og sin egen iPad ...

- Det ville være et meget fattigere samfund, sagde kulturminister

Marianne Jelved (B) bl.a. i sin tale, der afsluttede DBs Årsmøde og

Bibliotekspolitisk Topmøde 2015. - Og det ville ikke mindst være et

meget fattigere demokrati. Jeg vil faktisk stille spørgsmålstegn

ved, om det overhovedet ville være et demokrati. For hvor skulle vi

kunne møde hinanden? Og udveksle spørgsmål og idéer? Hvor

man kan udbrede sine synspunkter – og blive udfordret på dem. Og

sammen finde en fælles mening med vores samfund?

- For mig at se, er institutioner som bibliotekerne så funda-

mentale for vores samfund, at vi slet ikke kan forestille os et

egentlig samfund uden, sagde ministeren.

Læs mere om hendes budskab i artiklen Lad os lege i livs-

træets krone side 19 – og læs hele reportagen fra årsmødet si-

de 12-19.

HVAD ER MENINGEN MED FOLKEBIBLIOTEKET?

Arbejdet starter for alle på IFLA-kongres-

sen i august.

Biblioteksafgiftudspil i høring i april. Bibli-

oteksparaplyen hilser en revision velkom-

men og bakker op om introduktion af en di-

gital komponent i afgiften, men finder ikke

forslaget nytænkende og ambitiøst nok.

Udvalget bag udspillet foreslår, at der af

den eksisterende biblioteksafgift afsættes

en pulje, som stiger fra 4% til 8% i årene

2018 til 2021. Danmarks Biblioteksforening

så gerne, at man lod den digitale kompo-

nent stige automatisk i takt med digitale

udlån. Allerede i dag overstiger digitale

udlån procentsaten på 4%.

Se db.dk – høringer.

[NYHEDSKLIP . . . ]A K T U E LT

Ses vi på Folkemødet? Under temaet "Bib-

liotek - Demokrati - Læring" afholdes i da-

gene 11.-14. juni biblioteksdebatter i Bib-

zonen på midten af havnearealet i Allinge,

Bornholm. For tredje år i træk bydes på et

tætpakket program med debatter, kultur-

indslag, quizzer og meget andet godt lover

arrangørerne bl.a. Statsbiblioteket og Dan-

marks Biblioteksforening. Følg Folkemø-

det på db.dk.

Alle DB-kandidater til IFLA er valgt. Gloria

Perez-Salmeron, Spaniens biblioteksfore-

ning, til IFLA President-elect. Kirsten Boelt,

Aalborg bibliotekerne og DBs 2. næstfor-

mand, til den internationale biblioteksfore-

nings styrende organ, Governing Board,

hvor Kent Skov Andreasen slutter sin peri-

ode i år. Jakob Guillois Lærkes, Gladsaxe

Bibliotekerne, til Public Library Section

Committee, mens Søren Dahl Mortensen,

Odense Centralbibliotek, kom ind i Chil-

dren & Young Adults Section Committee.

5

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

Ministeren elsker bogbussen. Den kom hver torsdag aften hjemme i Små-

land, hvor Bah Kuhnke, født i Malmø 1971 af svensk mor og gambiansk

far, voksede op. - Bogbussen gav mig håb om, at man kunne noget andet,

om at der er mange måder at leve på. Havde det ikke været for den, hav-

de jeg ikke været den, jeg er i dag, lød hendes kærlighedserklæring til bib-

lioteket og bøgerne. Siden blev det Lund Universitetsbibliotek og Malmø

Stadsbibliotek, hvor hun bl.a. på ‘Menneskebiblioteket’ lånte en dansker.

Fordi jeg havde så mange fordomme om dem, tilstod den tidligere sports-

stjerne og generaldirektør for Ungdomsstyrelsen.

I kølvandet på opdateringen af den svenske bibliotekslov i 2013 (med virk-

ning fra 2014) kommer nu omsider, ikke mindst på opfordring af biblio-

teksforeningen, en national biblioteksstrategi. Den svenske regering vil

hermed styrke bibliotekerne og omsætte loven til praksis. Opgaven ligger

hos Kungliga Biblioteket og resultatet forventes i 2018. Loven er fælles og

omfatter både folke-, skole og høgskolabiblioteker samt universitetsbibli-

oteker.

Læs Per Nyengs omtale af Svensk Biblioteksförenings jubilæumsskrift si-

de 23, og Elsebeth Tanks af mødets key-note tale: Fremtidens bibliotek set

fra Norge ved Aslak Sira Myhre, side 27.HELLEN NIEGAARD

Den svenske kultur- og demokratiministers, Alice Bah

Kuhnkes (Miljöpartiet), biblioteksengagement er stort,

og hendes tale til Svensk Biblioteksförenings 100-års

dag den 6. maj 2015 i Lund på Akademiska Borgen på

Lund Universitet blev mødt af en begejstret festsal.

Fejringen fandt sted under svenske Biblioteksdagarna 5.-

7. maj med omkring 620 deltagere. Programmet var

bredt. Undertegnede deltog for DB i en paneldebat om

internationalt samarbejde.

JEG ER SÅ GLAD FOR, AT I FINDES!

først fik tænkt os om, stod vi med to forskellige problemstillin-ger. De handler begge om at få flere brugere til at hjælpe hinan-den, således at en brugers besøg på biblioteket kan skabe værdifor en anden bruger. For hver problemstilling blev en løsnings-mulighed afprøvet samtidigt i tre forskellige biblioteker, og såbegyndte de statistiske optællinger af før- og eftersituationerneat blive spændende.

Skide godt, Egon!

Virkemidlerne kostede næsten ingenting, og indkøbslisten lig-nede nærmest en af Olsenbandens fikse idéer: Vi skal bruge enrulle røde, gule og grønne selvklæbende prikker, 2 meter grøntstof, 3 opslag i A4-størrelse, et kamera, en bøtte grøn maling oget par sætninger skrevet med dymo-tape og monteret på selvbe-tjeningsautomaterne. Alligevel viste det sig, at vores ganske enk-le nudges havde en omgående effekt. Og det var den samme ef-fekt overalt, hvor de blev afprøvet. Resultatet: Antallet af fejla-larmer fra udlånsautomaterne faldt med en tredjedel. Og bru-gerne begyndte at anbefale bøger til hinanden, da vi fandt ennem metode til at gøre det.

Vi har fået indført en ny norm på de åbne biblioteker: Det er nutilladt at tilbyde sin hjælp til andre, og det er tilladt at modtagehjælp fra andre. Vi nåede vores mål om at få brugerne til at snak-ke mere sammen, og vi må derfor konkludere, at nudging er enanvendelig metode til at påvirke adfærd – også på biblioteket.

Projektdeltagerne: Roskilde Bibliotekerne, Vordingborg Biblio-tekerne, Guldborgsund-bibliotekerne, Slagelse Bibliotekerne ogBornholms Folkebiblioteker. Der publiceres en rapport om pro-jektet på Kulturstyrelsens Projektbank og www.centralbiblio-tek.dk til efteråret.

JON MADSENBiblioteksleder, Bornholms Kommune

Hvordan kan personalet påvirke brugernes adfærd på bibli-oteket i den selvbetjente åbningstid, når personalet er gået

hjem?Spørgsmålet lyder umiddelbart kontradiktorisk, men fem bibli-oteker inden for Roskilde Centralbiblioteks betjeningsområdegik sidste år sammen om at undersøge mulighederne i et pro-jekt, som har fået støtte fra Udviklingspuljen under Kulturstyrel-sen. Vi havde sat os for at finde ud af, om nudging kunne væreet brugbart redskab til at fremme en ønsket adfærd, når bruger-ne er alene på biblioteket, og vi hyrede firmaet iNudgeyou til atguide os igennem anvendelsen af det teoretiske og metodiskeapparat, der ligger til grund for denne adfærdspsykologiske til-gang til problemstillingen.

Tænk ulogisk!

Nudging handler om at tilskynde folk til at vælge de rigtige løs-ninger ved at gøre det let for dem, ikke ved forbud. Som bibliote-karer er vi vant til at arbejde med logisk tænkning og have stærktfokus på løsningsmuligheder, så hvor svært kunne det lige være?Meget svært, skulle det vise sig: Folks valg styres nemlig i højgrad af ubevidste og ulogiske præferencer. For at forstå voresbrugeres valg var vi derfor nødt til at lægge fagets logiske tænk-ning på hylden og i stedet tænke ulogisk. Desuden måtte voresløsninger vige for en nærmere analyse af, hvad der egentlig varproblemet. Først da det viste sig, at vores problemer lå et heltandet sted, end vi troede, kom vi frem til nogle holdbare forslagtil at løse dem; så var der til gengæld også en effekt som kunnemåles.

Aktiver brugerne

Der er ikke noget, der hedder nemme løsninger i virkelighedensverden. Vores projekt skulle holdes inden for den aftalte økono-miske ramme, og når de fleste penge gik til konsulentbistand,kunne vi ikke samtidig lave dyre ombygninger for at ændre bru-gernes adfærd. Det viste sig heller ikke at være nødvendigt. Da vi

S E LV B ETJ E N I N G

NUDGING I DE ‘ÅBNE BIBLIOTEKER’ Så kan de lære det!Nudging vinder frem som anvendelig metode til at påvirke adfærd. Nu også påbiblioteket i de timer, hvor brugerne må klare sig selv.

6

Foto

: Arc

hive

2g’erne skal aflevere deres historieopgave i næste uge, og somaltid er nazisme et populært emne. En elev fra en af mediefags-klasserne spørger, om han kan hjælpe med at finde noget omnazi-propaganda. Bibliotekaren Tue stiller et par uddybendespørgsmål, og samtalen drejer ind på Leni Riefenstahl. Hendevil eleven gerne læse mere om. Da samtalen slutter, har Tue enseddel med nogle noter og elevens mailadresse samt en aftaleom at sende en mail senest næste dag med nogle flere artikler.De fleste bibliotekarer er driftige folk, og han er ingen undtagel-se – så Tue opdagede meget snart, at gymnasiebibliotekarer ernødt til at være opsøgende overfor lærere og elever, hvis de ikkeskal komme til at kede sig.

Han kunne desuden se, at gymnasiet betaler ganske store beløbfor nogle abonnementer på databaser, der dengang stort set ik-ke blev brugt. Derfor iværksatte han en kampagne rettet modeleverne, der skulle øge deres bevidsthed, dels om databaserne,og dels om, hvad han kan tilbyde dem. Han lavede plakater, hantalte på fællessamlinger, og han startede på systematiserede in-fosøgningskurser, så samtlige elever blev vejledt i brugen af da-tabaserne.

Det virkede!

For det første er mængden af forespørgsler fra eleverne man-gedoblet, for det andet bliver baserne brugt nu. Og ikke bare enlille smule – faktisk blev Tue her i foråret kontaktet af database-udbyderen Gale Publishing, fordi Borupgaard Gymnasium nu erblevet den skole, der bruger World History in Context mest i he-le Europa, Mellemøsten og Afrika!

- Det handlede simpelthen om fange elevernes opmærksomhedog øge deres bevidsthed om databaserne og om, hvad bibliote-karen kunne tilbyde dem. En historie, der er for god til ikke atdele.

TUE GASTONBibliotekar, Ballerup Bibliotek og

Gymnasiebibliotekar, Borupgaard Gymnasium

Unge ‘gider ikke’ selv, men står hellere på nakken af hinan-den i lange køer foran bibliotekarbordet på biblioteket, når

der skal søges efter information og skrives opgaver, lyder det of-te. Måske handler det lige så meget om, at de simpelthen mang-ler kendskab til mulighederne. En aktuel succeshistorie om bib-liotekernes og bibliotekarers rolle i almindelighed, og gymnasie-bibliotekarernes i særdeleshed fra Ballerup og BorupgaardGymnasium kunne tyde på det.

Historien starter her.

Starten og vendepunktet

Det er en almindelig onsdag formiddag i Studiecenteret på Bo-rupgaard Gymnasium. Studiecenteret – det var det, man kaldteet gymnasiebibliotek i gamle dage. Der er også stadig bøger, ogder er også stadig en bibliotekar, men meget er alligevel ændretsiden dengang. Centerets papirbøger bliver f.eks. kun brugt tilmindre end hver tiende forespørgsel. I stedet hjælper bibliote-karen eleverne med at søge i de databaser, gymnasiet har abon-nement på.

7

G Y M N AS I E B ETJ E N I N G

BALLERUP VISER VEJEN

Med 20 timers ugentlig bibliotekarbi-stand på Borupgaard Gymnasium er ele-vernes søgemønster efter informationændret fra ‘stort set ikke’ at bruge data-baserne til at blive én af de skoler, derbruger dem mest i hele verden. Tue Ga-ston, gymnasiebibliotekar gennem halv-andet år, fortæller om succesen.

Foto: Borupgaard Gymnasium

Da

9

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

Dennis Kristensen husker ikke, at hans forældre læste højt –med undtagelse af Slæbebåden Lille Tut! Alligevel blev

bøgerne ikke overset. Lod Dennis og hans brødre f.eks. væremed at fyre nytårsraketter af, vankede der bøger i belønning. Påsamme måde udløste gode karakterer i skolen ‘bogpræmie’.

Bogsluger for alvor

Blandt de få bøger i forældrenes reol stod den tids Internet/Go-ogle, Hagerups Konversationsleksikon, et værk i mange bind, dertil gengæld blev pløjet igennem fra a til z. Dennis Kristensen varmed andre ord en bogsluger og tog først alle 81 Jan-bøger; deblev læst mindst fem gange og gerne to i løbet af en nat. Bøger,bøger – Dennis ønskede sig bøger og lånte bøger i massevis påVanløse Bibliotek.

En afgørende begivenhed i Dennis Kristensens ‘litteraturhisto-rie’ var, da han i uddrag læste Martin Andersens Nexøs PelleErobreren i 2. real. Bogen “slog som en hammer... og måtte sim-pelthen læses i sin helhed”. Den fantastiske fortælling om Pellesopvækst og forholdet til sin far i en verden, hvor Danmark ænd-redes fra at være et landbrugssamfund til et industrisamfund,hvor arbejderbevægelsen gryede – i kampen for at give menig-mand ‘en plads ved samfundets bord’ – gav Dennis blod på tan-den og lyst til at læse mere af og om både Martin Andersen Nexøog arbejderbevægelsen.

Litteraturen ændrede mit liv

En interesse som har holdt sig siden og på mange måder harværet med til at føre Dennis Kristensen ind i det engagement ogfagforeningsarbejde, der er årsag til, at han som formand forFOA blev inviteret med til DBs toppolitiske årsmøde som taler. Siden Pelle Erobreren er stort set alt, hvad Dennis Kristensen harkunnet opstøve af Andersens Nexø blevet læst og købt (samlin-gen fylder næsten en hyldemeter). Købt, ikke mindst, hos de he-dengangne københavnske antikvariater, der i dag næsten alle ervæk. Kun værket Den tyske fascisme fra 1934 mangler, så hvisnogen har et eksemplar, er Dennis Kristensen meget interesse-ret!I de kedelige timer og som kompensation for lektielæsning i fol-keskolen og gymnasiet fik Dennis Kristensen – udover den livs-lange interesse for Martin Andersens Nexø – smuglæst bøger afHans Kirk, Hans Scherfig og Otto Gelsted. Senere, i tiden somredaktionsbud og vaskerichauffør, hvor der forekom ledigestunder til læsning, blev den udvidet til Henrik Pontoppidan,marxistisk litteraturkritik og flere bøger om arbejderbevægel-sens historie og personer.

Biblioteket og arbejdspladsen

Undervejs har biblioteket har også hjulpet ham. “Da jeg starte-de som portør på Amtssygehuset i Herlev i midten af 1970’erne,

fik jeg stor glæde af sygehusets patientbibliotek, som også ud-lånte bøger til personalet. Ikke mindst fik jeg glæde af en biblio-tekar, som fangede min interesse for Nexø og af sig selv kommed både læseforslag og kopier af artikler og forskningsmateri-ale om Nexø, som jeg aldrig selv ville have fundet, fordi jeg ikkeville have vidst, hvor jeg skulle lede”, fortalte Dennis Kristensenblandt andet. Hvilket han efterfølgende uddybede. “Jeg tror, at den del af bib-lioteksdriften er blevet kraftigt beskåret sidenhen. Det er synd.Arbejdspladsen er en rigtig god måde at brede kendskabet tilbibliotekernes muligheder ud på, og dermed en af måderne at fåsat tryk under folkebiblioteket. For mig hænger kultur og oplys-ning sammen, og her er bibliotekerne måske den kulturinstitu-tion, som når længst ud blandt danskerne. Gennem arbejds-pladserne kunne vi måske nå endnu længere ud.” Dennis Kristensen har ikke kun haft glæde af bøger fra bibliote-ket. “Også lydbånd og nu elektroniske bøger har været med til atgive mig gode oplevelser – ikke mindst på bilture til udlandet,hvor hele familien har hørt med og på de tog- og bilture gennemDanmark, som jobbet for en landsdækkende faglig organisationmedfører.”

Dennis Kristensen lægger ikke skjul på, at det er Martin Ander-sens Nexøs romaner og forfatterskab, politiske engagement ogsociale indignation, der har sat et varigt aftryk. Martin Ander-sens Nexø ‘ramte noget’ i ham, der har været med til at formehans måde at tænke og handle siden da. Dejligt og lidt uventetat møde en læsende mand, som sidder på stor magt på det dan-ske arbejdsmarked og i øvrigt samtidigt har øje for de flere ogflere magtesløse, der står uden for arbejdsmarkedet.

MARTIN LUNDSGAARD-LETHBiblioteksleder

Ikast-Brande Kommune

D B Å RS M Ø D E 2 015

DENNIS KRISTENSEN:

Litteraturen ændrede mit livStærke ord fra FOAs formand en tidlig morgen i maj til en fyldt topmø-desal på årsmødet i Aarhus. En fortælling der til fulde viser, hvad tidliglæsning og litteratur kan betyde for et menneskes udvikling. Og en for-tælling, hvori også biblioteket spiller en rolle.

10

Heldigvis lykkedes det, og Puk Damsgård var en rigtig gladprisvinder. Og selvfølgelig glad for at hendes bog fra 2014

Hvor solen græder var blevet læst af tusindvis af læsere, men og-så af andre grunde.- Jeg er først og fremmest fantastisk glad for, at danskerne hartaget Syrien til sig. At de har villet læse om en krig, der umiddel-bart virker langt væk. Derfor er jeg glad på udlandsjournalistik-kens vegne. Det her viser, at der er en interesse i og et ønske omnuancer og dybde i udlandsdækningen. Blandt de mange tilbudpå boghandlernes hylder – med fængende romaner, krimier ogbiografier – kan udlandsjournalistikken faktisk godt være med,fortalte hun under prismodtagelsen.

Puk Damsgård er en dygtig og værdsat udenrigsreporter. Sam-men med sin kollega, Simi Jan, fik hun i 2012 Berlingske FondsJournalistpris.

Ser du månen, DanielPå spørgsmålet om, hvornår den næste bog kommer, og hvadhun skriver på, fortæller hun til Danmarks Biblioteker, at hun li-ge nu arbejder på en bog, der skal udkomme til efteråret. Titlen er Ser du månen, Daniel.

Hvad handler den om?

- Det er en dramatisk fortælling og et stykke Danmarkshistoriemidt i verdenshistorien. Bogen handler om den danske fotografDaniel Rye, der blev kidnappet i Syrien og sad tilfangetaget hosIslamisk Stat i 13 måneder. Han endte sammen med mange an-dre vestlige gidsler, heriblandt James Foley, der blev hans ven, idet nu verdenskendte IS-fængsel i Raqqa. Daniel selv, hans fa-milie og andre, der har indgående kendskab til sagen, har ladetmig komme helt tæt på. Det er et vanvittigt spændende bogpro-jekt, der også kommer til at omhandle udviklingen af IslamiskStat.Siden sommeren 2011 har Puk Damsgård arbejdet for DR somkorrespondent i Mellemøsten med base i først Beirut og nu Cai-ro, hvor hun bor med sin amerikanske mand. En baggrund, deraltså tillige giver stof til hendes bøger.

Puk og bøgernes verden

Overskriften på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2015 er“Biblioteket forandrer liv”, og Danmarks Biblioteker vil derforgerne høre, hvordan Puk Damsgård selv bruger biblioteket. Hvishun gør. Hun fortæller, at hun begyndte at komme på folkebib-lioteket som barn og ung. - Min mor lånte børnebøger, og jeg kan godt lide stemningen påbiblioteker. Der dufter af papir, og der er ro. Da jeg boede i Kø-

Suveræn fortællerSådan skrev Jeppe Bangsgaard i Berlingske, da vinderen

af Læsernes Bogpris blev fundet. Prisen på 100.000 kr.,

som Berlingske og Danmarks Biblioteksforening står

bag, blev uddelt på Danmarks Biblioteksforenings toppo-

litiske årsmøde den 16. april 2015 i Aarhus.

Den journalistiske fortælling Hvor solen græder af Puk Dams-

gård blev af læserne, bibliotekerne og avisen valgt foran de

øvrige ni nominerede forfattere: Helle Helle, Dy Plambeck,

Jens Andersen, Theis Ørntoft, Jesper Stein, Iben Mondrup,

Bent Vinn Nielsen, Sarah Engell og Lone Hørslev.

“Jeg er virkelig overrasket over, at flest har stemt på min bog

om Syrien i dét felt af fremragende danske forfattere”, lød

den umiddelbare reaktion fra Puk Damsgård. For som hun si-

ger: “Jeg er jo bare en journalist, der ikke kunne lade være

med at skrive om et emne, der rørte mig.”

Det er ærefrygtindgydende, mente Søren Kassebeer, Berling-

skes litteraturredaktør. Han roste Hvor solen græder for dens

suveræne blanding af coolness og empati, kompetence og

nærvær. “Man bliver klogere på sagen. Krigen i Syrien. For

den historie kan du selvfølgelig, og den redegør du for,” sag-

de Kassebeer. “Men man bliver også, og nok så vigtigt, klo-

gere på mennesker, der oplever krigen, lider under den. Man

får en kærlighedshistorie mellem to mennesker, og her er du

helt tæt på. Kvinden i forholdet er din veninde, du kender

hende. Hun er en privilegeret unge kvinde, der bliver forel-

sket i en oprører, og hendes liv forandres fuldstændig. Vi læ-

ser også om hendes og kærestens dagligdags bekymringer

og skænderier midt i vanviddet, for i krigen er der også en

hverdag. Det skildrer du fornemt.”

Læsernes bogpris uddeltes for 12. gang i år. Det er fjerde

gang den går til en ikke-skønlitterær forfatter. Før Puk Dams-

gård har journalisterne Peter Øvig Knudsen og Tom Buk-Swi-

enty samt kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen

fået prisen.

P U K DA M S GA A R D

Med udlandsjournaPUK DAMSGÅRD SKRIVER SIG INI Danmarks Biblioteksforening og på Berlingskevinderen af Læsernes Bogpris stor spænding omkunne nå frem til DBs Årsmøde. Eller om begivedeling uden vinderens tilstedeværelse.

Søren Kassebeer, Puk Damsgård og Steen B. Andersen

benhavn, brugte jeg biblioteket på Frederiksberg. Men efter jeger flyttet fra Danmark, kommer jeg desværre sjældent på et bib-liotek, og det er ikke noget, der er så meget af i de egne, hvor jegfærdes.

Du er meget på farten, læser du e-bøger?- Jeg bruger sjældent e-bøger, selvom jeg ved, det er populærtblandt rejsende. Jeg er fan af den fysiske bog. Ikke mindst fordijeg ofte bruger mange timer på at kigge ind i en skærm. Så er detret fantastisk ikke at gøre det, når jeg læser bøger.

Orker du overhovedet at læse romaner, når du er udsendt?- Jeg læser både faglitteratur om Mellemøsten og romaner, helstnordiske. Romanerne er en verden jeg forsvinder – eller flygter –ind i, når mit eget fagområde bliver for meget.

Yndlingsromanerne

Blandt de bøger, som har haft tidlig betydning for hende, frem-hæver forfatteren Tine Brylds trilogi om provinspigen Liv oghendes udvikling fra en usikker 13-årig pige til en moden ungkvinde. - Som teenager slugte og genslugte jeg bøgerne om Liv og Alex-ander. Jeg var simpelthen så forelsket i Alexander. Før det vardet naturligvis Astrid Lindgrens bøger.

Er der nogle bøger, som har særlig betydning for dig?- En anden af mine yndlingsforfattere er norske Lars SaabyeChristensen, og hans roman Halvbroderen står tilbage for migsom ét af de store værker. En Oslo-roman om Barnum Nilsen oghans families dramatiske fortælling; den udkom i 2001, og dettog forfatteren 20 år at skrive den.Jeg er også fan af den underfundige danske forfatter MathildeWalter Clark, hvis bog Gips (2012), jeg har læst tre gange oggrædt af grin over hver gang.

Lige nu er Puk Damsgård i gang med at læse Lawrence of Arabiaaf Scott Anderson. - Det er en perfekt blanding af virkeligt eventyr og vigtig historie,der formede Mellemøsten. På mit bord ligger også romanen Altdet Lys vi Ikke ser af Anthony Doerr (vinder af Pulitzer-prisen2015, red), som jeg skal i gang med bagefter.

Mens vi venter på Puk Damgårds nye bog, kan læsesultne ladesig inspirere af forfatterens egne romanoplevelser. Brug demsom tips til sommerferiens forhåbentlig lange dovne dage medbøger i hængekøjen.

HELLEN NIEGAARD

Romanerne er en verden, jeg forsvinder – eller flygter – ind i, nårmit eget fagområde bliver for meget.“

I N T E RV I E WD

anmarks B

iblioteker 2015 - nr. 2Fotos: Thom

as Søndergaard

listikken som udgangspunktND I LÆSERNES HJERTERe var der i timerne lige før afgørelsens time form Puk Damsgård i givet fald overhovedet villeenhederne i Mellemøsten ville føre til en prisud-

BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE

2015 I BILLEDER2015 I BILLEDERBIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE

ÅRSMØDET I HIGHLIGHTSKrystalklar støtte til DB STRATEGI 2020 og indsatsområder-ne Digitalisering, Læring og Rummet på DBs Årsmøde 16.-17. april 2015 i Aarhus. Og stor tilfredshed med foreningensnye koncept: Bibliotekspolitisk Topmøde.

13

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

Største årsmøde nogensinde: flot deltagertal på små 500Helt præcist deltog 483 kommunalpolitikere, biblioteks- og forvaltningsledere, biblioteksrepræsentanter og an-

dre eksperter samt en række centrale spillere fra alle sider af bibliotekssektoren. Det er højeste deltagerantal si-

den 1986, hvor data er blevet gemt systematisk. Årsmødet tilbød også meget professionelle udstillinger på 36

stande inkl. Trendspotting-projekter i Scandinavia Radissons Konferencecenter.

DB Årsmødet er vigtigt – som landets største møde for debat om aktuel udvikling og brændende biblioteksspørgsmål. Her kan politike-

re, fagfolk og myndigheder sammen frit drøfte nødvendig indsats og nye muligheder. Her mødes kommunale

kulturpolitikere til partimøder, og alle sektorens aktører træffer kolleger fra hele landet, mødes med kulturmini-

steren og oplever helt nye trends. Knap 5 ud af 5 (97%) af politikerne har derfor også lyst til at deltage i Horsens

2016, mens tallet er godt 4 ud af 5, når det gælder chefer, fagfolk og udstillere.

Bibliotekerne fundamentale for vort samfundAt ‘Biblioteket forandrer liv’ og konkret bidrager til den enkeltes og samfundets liv blev markeret i fredagens

stærke plenumindlæg: FOA-formand Dennis Kristensens personlige ‘Litteraturen ændrede mit liv’, IFLA-præsi-

dent Sinikka Sipiläs ‘Strong Libraries, Strong Societies’ og kulturminister Marianne Jelveds kulturpolitiske visi-

oner om bibliotekerne som fundamentale for vores samfund.

Biblioteks- og kulturdebattenKan og skal man i det hele taget måle kultur? Thomas Nordahl, key-notespeaker og norsk professor, tog forsam-

lingen ud på en tankevækkende rejse gennem evidensbaseret forskning og tal, der viser betydningen af målbe-

vidst kulturpolitisk indsats og det modsatte. Det førte lige over i torsdagens dynamitdebat om rapporten Folke-

bibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens

Bibliotek, og en livlig panelrunde ved udfordrerne: Joy Mogensen, Mads Duedahl og Rabih Azad-Ahmad.

Stor ros til nyt toppolitisk mødekoncept Som noget meget sjældent for så store møder med så bred deltagelse og tæt program i to dage viser både hil-

sener og evaluering overordentlig stor tilfredshed med årsmøde 2015. Her bliver noget at leve op til for de kom-

mende topmøder. Mødets seks workshop-tilbud blev vel modtaget. I top-tre lå: Talk Less – do more, Den digita-

le by og Kultur og kreativitet som vækstelement.

Enstemmigt JA til vedtægtsændringsforslagIntens debat på 2014-generalforsamling med vedtagelse af nye vedtægter resulterede i medlemskrav om stem-

meret og mulighed for plads i foreningens repræsentantskab for pensionerede, personlige medlemmer. Den ek-

straordinære 2015-generalforsamling gav fuld opbakning til Forretningsudvalgets forslag om et JA til dette.

Unikt Dokk1-besøg og stor danseglædeInteressen for et smugkig og et sent eftermiddagsbesøg på Nordeuropas største biblioteksprojekt, det nye ho-

vedbibliotek med meget mere, på havnen i Aarhus, var voldsom og begejstringen til at tage at føle på blandt

hundredvis af deltagere. Festaftenen og prisuddeling fandt sted i musikhuset. Danselysten var stor i år. Med DB-

formand Steen B. Andersen i spidsen svingede man sig til legendariske Le Freak.

Vel mødt i 2016 i HorsensKristian Dyhr (V), 1. viceborgmester og formand for kulturudvalget i Horsens Kommune, lovede et mindst lige

så spændende årsmøde i 2016 og inviterede som værtsby alle til næste DB Bibliotekspolitiske Topmøde.

Sæt kryds i kalenderen den 14. og 15. april 2016!

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

DBC var hovedsponsor for Årsmøde 2015. Mødets øvrige sponsorer var Aarhus Kommune,

Aarhus Kommunens Biblioteker samt Systematic A/S.

Fotos fra årsmødet: Thomas Søndergaard

D B Å RS M Ø D E 2 015

14

Læring og sammenhængen med læselyst, fordi vi ved – frafra utallige undersøgelser f.eks. fra OECD – at denne lyst er enafgørende motivationsfaktor for at lære.

Digitalisering i to spor. Biblioteket som borgernes indgangtil det digitale samfund som stedet, hvor borgernes evne til atbruge de digitale muligheder understøttes på den ene front. Påden anden front handler det om adgangen til alt det digitale,hvor vi – med respekt for forfattere/producenter og marked –skal diskutere ophavsret og lignende, så bibliotekerne får sam-me ret til at udlåne digitale materialer som de fysiske.

Rummet som rammen om formidling, der både giver ind-sigt og udsyn. Det sted lokalt, der kan føre til personlig udvik-ling, demokratisk debat og aktiv samfundsdeltagelse – og somfungerer som mødested.

“Det kræver udvikling af et bibliotek i mange udformninger, til-passet de lokale behov”, understregede Steen B. Andersen.

Hvordan skal biblioteket bruges i jeres kommune?

Med strategitalen – ikke en mundtlig beretning, for en sådan fo-rekommer nu kun hvert 4. år på de ordinære generalforsamlin-ger, jf. vedtægtsændringerne i 2014 og indførelsen af biblioteks-politiske topmøder – inviterede Steen B. Andersen deltagerne tilat komme frem med synspunkter på strategien.

Enkelte talere gav da også på baggrund af topmødets partigrup-pemøder strategien deres støtte med på vejen. Ellers havde sa-len ingen indvendinger, kun applaus. Formanden opfordredeafslutningsvis varmt til, at man i kommunerne tager afsæt i stra-tegien i de lokale diskussioner om biblioteket og fremtiden.

“Det har været et forrygende år!” Steen B. Andersen kunne ik-ke skjule sit store biblioteksengagement, da han som ny for-mand (siden marts 2014) for Danmarks Biblioteksforeningtalte til det bibliotekspolitiske topmøde og de mange hundre-de deltagere.

Det var en tilfreds og stolt formand, som orienterede om biblio-teksforeningens nye strategi, vision og fokus for den kommendevalgperiode. Udarbejdet i fællesskab i flere faser i Forretnings-udvalget og Repræsentantskabet. “Vi har sammen sat kursen mod fremtiden og fjerne horisonterfor bibliotekerne”, fortalte formanden om strategien. Den ogforeningens Virksomhedsplan 2015 sætter ny retning for opga-verne og skaber med sin indbyggede dynamik rum for løbendeat kunne inddrage de aktuelle spørgsmål, som måtte vise sig atkræve hurtig indsats.

Skærpet fokus på læring, digitalisering og rummet

“Jeg har i sandhed oplevet, hvordan det er at stå i spidsen for enaktiv og stormomsust forening i det forløbne års mediedebatterom biblioteker, e-bøger og meget andet. Jeg har også haft denstore glæde at opleve ikke alene visionære, men også debatlyst-ne medlemmer”, fortsatte formanden. Han var også godt til-freds med, at Kulturstyrelsens tre pejlemærke-møder i foråret(2015) om en ny national biblioteksstrategi reflekterer DBs nyeindsatsplan med fokus på læring, digitalisering og biblioteks-rummet. Indsatsområder som hver især danner arbejdsgrund-laget for DB’s tre politiske udvalg.

Den nye DB Strategi skal sikre den enkelte borger (mindst) ligeså god kvalitet biblioteksservice i fremtiden som nu, demon-strere ‘bibliotekets betydning for byens liv’ og ‘understrege by-ens identitet’. DBs formand nævnte i denne forbindelse flg. strategibrikker:

FULD OPBAKNING TIL DB STRATEGI 2020

Hent Strategien og se virksomhedsplanen på db.dk/strategi-og-planer.

Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kul-tur, læring og dannelse. DB er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når bibliotekerudvikler rammerne for demokrati og fællesskab. DBs netop vedtagne Vision.

B I B L I OT E K S P O L IT I S K TO P M Ø D E

15

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

En investering der batter?

Med afsæt i januar-rapporten Folkebibli-otekernes samfundsøkonomiske værdi,udarbejdet på initiativ af TænketankenFremtidens Biblioteker af CopenhagenEconomics ved økonom Christian Jerve-lund, debatterede et politisk panel medden radikale rådmand Rabih Azad-Ah-mad, Aarhus, Roskildes socialdemokrati-ske borgmester Joy Mogensen og Ven-stres rådmand Mads Duedahl, Aalborg,rapportens hovedkonklusioner. Konklu-sioner, der i januar kvartal trak mængderaf overskrifter og stor mediedebat medderes påvisning af, at biblioteket genere-rer et gedigent input til samfundsøkono-mien, bl.a. to milliarder af BNP ved at un-derstøtte og styrke børns læsefærdighe-der.

Rapporten er, som Jervelund så det, ikkebare et statement om bibliotekernes vær-di. Den kan tillige anvendes til at træffebedre beslutninger, optimere biblioteketsvirksomhed og fungere som et førsteskridt i en kommende proces med en ny

strategi for folkebiblioteket – lokalt somnationalt. “Helt på linje med, hvad en pri-vat virksomhed gør, selv om nogle af jernok hader, at jeg siger det”, lød det fraøkonomen.

Topmødets vigtige og intense politiskedebat torsdag formiddag fulgte i hælenepå et key-noteindlæg af professor Tho-mas Nordahl – se side 17 – om betimelig-heden i at måle på kultur og læring oghans konklusion: Ja, det har man pligt til,men også til at sikre, at denne viden reeltbruges i en konkret indsats. F.eks. om-kring læsning, som er helt afgørende – ik-ke bare for den enkeltes adgang til kultur-oplevelser, men også for tilgangen til ud-dannelse og dermed deltagelse i samfun-dets fællesskaber.

Hvorfor spares der hele tiden?

Bibliotekerne er vigtige, og vi kan jo seher, at de har en effekt. Men hvad er detså der sker, når de hele tiden beskæres påøkonomien? Er biblioteket blevet så fasten del af vores historie, af samfundet, at

vi mener, det sagtens lige kan strækkeøkonomien lidt længere, spurgte mødetsordstyrer, konsulent Kåre Bach Kristian-sen.- Dét handler om de vilkår, der gælder forhele den offentlige sektor for tiden, men-te borgmester Joy Mogensen. Det er ikke nok at fortælle succeshistori-erne. Man bliver nødt til at bevise dem,benhårdt. Og det inden folk har mistet ly-sten til at punge ud. - Dét er en udfordring, medgav rådmandMads Duedahl, Aalborg. Kommunernebefinder sig midt i en hardcore diskussi-on om samfundsmodellen, og her kanbiblioteker og kultur blive udfordret, hvisikke man forstår at fortælle de rigtige hi-storier, og hvad det egentlig er, at biblio-tekerne tilfører vores samfund. Af dan-nelse, læsning og muligheden for at mes-tre ens egen hverdag.- Dét handler i sidste ende om prioriterin-ger og langsigtet tankegang, fastslog Ra-bih Azad-Ahmad. Også lokalt. For biblio-tekerne skal også ses som en velfærds-ydelse. Biblioteker og kultur er en vigtig

Samfundsværdi, ambitioner og prioriteringer

HVAD ER FOLKEBIBLIOTEKETS VÆRDI OG SKAL VI OVERHOVEDET MÅLE DEN?Biblioteket skal ses som vigtig brik på livsmestringens vej. Som en folkeoplysnings-men også som en velfærdsydelse. En ny nødvendig biblioteksudvikling kommer ikkeaf sig selv. Sektoren og politikerne skal tage skeen i den anden hånd og satse nogetmere i arbejdet med en ny strategi for folkebiblioteket. For alle har ret til lige og fri adgang til viden og kulturoplevelser, og bibliotekets styr-ker skal mere offensivt i spil. Værdisætning er et vigtigt instrument i processen, somskal gennemføres samtidig med, at hele velfærdsmodellen er økonomisk under pres.

Christian Jervelund Rabih Azad-Ahmad Joy Mogensen Mads Duedahl

16

investering i forhold til at spare samfun-det for udgifter i fremtiden. “Her er visom politikere nødt til at være med til atitalesætte den velfærdsværdi, der ogsåligger i bibliotekerne”, sagde Aarhusråd-manden.

Nye budgetkilder?

Biblioteket løfter i dag flere opgaver i denkommunale verden. Hvorfor finansieresdet så kun af midler fra kulturområdet,lød det fra salen. Panelet var enige i, at detvar værd at diskutere i konkrete sammen-hænge. “Men det kræver, at I fra biblio-tekshold selv spiller jer ind på banen. Og Iskal også i det felt kunne dokumentere, atdet hele holder. Her skal I være skarpe på,hvad det er, I kan komme med”, frem-hævede Joy Mogensen.

Mads Duedahl fortalte fra Aalborg om etændret fokus fra biblioteket som en sam-ling af bøger og andre materialer til etsamlingssted. For her mener man langtfra, at de fysiske rammer bliver irrelevan-te i en digital kontekst, de bliver bare mo-derniserede. I kommunens nye Sund-heds- og Kulturforvaltning arbejdes dermeget med dobbelte kompetencer, nogetsom biblioteket i høj grad kan være medtil. Duedahl efterspurgte evidensbaseretviden om bibliotekets effekt. Selv om hanmedgav, at ikke alt kan gøres op i regne-ark, når vi taler om bibliotekets værdi.

Og fra Aarhus tilsluttede Rabih Azad-Ahmad sig dette. I Aarhus er bl.a. med-borgercenter-tankegangen noget, manmed stor succes har arbejdet med, også tilat løse spørgsmål af sundhedsmæssig

værdi. Aarhusrådmanden opfordrede iden sammenhæng til, at borgerne i høje-re grad inddrages, når det gælder om atvælge og definere nye indsatsområder.Det kunne f.eks. ske med borger-budget-ter, hvor borgerne er med til at bestem-me, hvor og hvordan bestemte midlerskal anvendes.

Visioner, fremtid og livsmestring

Bibliotekerne kan meget mere, menspørgsmålet er, om de skal meget mere,mente økonom Christian Jervelund. Dentype beslutninger fandt han skulle tagesefter en regulær strategiproces. Som op-læg til en beslutning kunne man lokaltkigge på de nye ting, bibliotekerne fleresteder arbejder med, og derefter gå ind ogkvalificere beslutningen ved at se på,hvad indsatsen faktisk skaber af reel vær-di. Ud fra det kan alt det, som ikke stem-mer overens med det, som biblioteketgrundlæggende er stærke til, skæres fra.

Mads Duedahl pegede på det væsentligei, at det lokalt diskuteres, hvilken retningudviklingen skal tage. I Aalborg har mannetop vedtaget en overordnet målsæt-ning for den vej, man vil gå: “Vi vil under-støtte borgerne i det, der handler omlivsmestringens vej, fordi biblioteket erfor alle og en neutral base, hvor rigtigmange borgere kommer. En institution,som er helt unik, og som mange har etspecielt forhold til. Her kan vi løfte nogleopgaver, som vi ikke gør i dag.” Samtidig med, at bibliotekerne holderfast i det, de er bedst til og ind imellemvover pelsen, handler det også om bådeat værdisætte biblioteket og at blive ved

med at udvikle de styrker, bibliotekethar”, lød det fra Roskilde borgmester JoyMogensen. Forstået sådan, at biblioteker-ne selv skal være proaktive i at sætte nyeopgaver i det rette perspektiv i forhold tilbibliotekets fire grundsten: læring, inspi-ration, møder og skabelse. “Således atborgerservice på bibliotekerne bliver‘mere medborger end myndighed’. At fol-keskoleopgaver bliver mere som inspira-tor end underviser. Og kulturstedsfunkti-onen mere rammesættende for forenin-ger o.a. og mere inkubator for en idé endkonkurrent til det kommercielle main-stream.”

Demokratiunderstøttelse

“Det, der er vigtigt for mig, er, at vi bliverved med at fastholde den historiske sats-ning på bibliotekerne i forhold til, at bor-gerne, store som små og uanset deresøkonomiske, uddannelsesmæssige og et-niske baggrund skal have lige og fri ad-gang til at få oplysning”, påpegede Aar-husrådmand Azad-Ahmad. “At vi rundtomkring i byen har det her neutrale stedfor alle borgere”.

Det handler altså langt fra bare om ud-lån, downlån og besøgstal alene. Vigtigter det at få belyst, hvordan folkebibliote-ket konkret understøtter læse- og it-kom-petencer, mente DB’s formand Steen B.Andersen ved debatten. Han ser den øko-nomiske rapport som en ny grundsten forden måde og de pejlemærker, man frem-over vil måle folkebibliotekerne på.

HELLEN NIEGAARD

D B Å RS M Ø D E 2 015

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

17

Sprog og læsning er indgangen til kultur, sociale fællesskaber og kundskaber, menlæser du ikke fornuftigt som 8-årig, vil det præge dig resten af dit liv. Har samfundetråd til at understøtte tidlig sprog- og læseindsats? Og har biblioteket en rolle her?Hanne Pigonska mener ja. Læs hvorfor i hendes indslag fra DBs toppolitiske møde.

KAN man måle kultur? SKAL man?

Under artiklens overskrift holdt den norske professor Tho-mas Nordahl et yderst inspirerende oplæg på DBs 2015-

årsmøde. Thomas Nordahl har foretaget en del studier med fo-kus på læring primært over norske men også over survey-un-dersøgelser fra europæiske lande. Her viser det sig tydeligt, atlæsning har særlig betydning for, om børn lærer.

Tidlig sprog- og læseindsats afgørende

Der er bl.a. foretaget en evidensbaseret praksisundersøgelse,hvor man målte på børn i hhv. 4 og 7 årsalderen. De dygtigste 4-årige i Norge kunne tre gange så mange ord og begreber, som desvageste 4-årige norske børn. Da man så på børnene igen som 7-årige, var der den samme store forskel. Det vil med andre ord si-ge, at evnen til at udvikle sprog og læseforståelse lægges megettidligt.John Hattie, professor i læring ved Melbourne Univercity, og iøvrigt meget brugt i Danmark i forhold til synlig læring, har ud-talt, at hvis du ikke læser fornuftigt som 8-årig, så holder detteresten af livet. En funktionel læser skal læse mere end 100 ord iminuttet. Sprog og læsning er indgangen til kultur, sociale fællesskaber ogkundskaber. Her er sprog tilgangen og forudsætningen, og der-med bliver læsning en forudsætning for mundtlige og skriftligefærdigheder senere i livet.

Matematik er også et sprog

John Hattie fremdrog en undersøgelse som viste, at den vigtig-ste faktor for at eleverne klarer sig godt i matematik er, at børnlæser godt. For ‘matematik er også et sprog’. Samtidig har enundersøgelse i Norge med fokus på betydningen af læsning ift.ungdomsuddannelse vist: – At 20% i Norge har ringe mulighed for at klare en ungdoms-

uddannelse

– Jo lavere karakterer, des lavere sandsynlighed for at gennem-føre ungdomsuddannelsen

– Af 24-årige på socialhjælp i Norge har 2% en ungdomsuddan-nelse, mens 20% ingen har.

Thomas Nordahl slog fast, at rapporten ikke overdriver. Den un-derdriver.

Bibliotekets opgave

Derfor har bibliotekerne også i denne sammenhæng en endogmeget stor rolle. Vi har brug for ny forskning, der dokumenterer,hvordan vi sikrer, at de løfter denne opgave bedst. Også på bib-lioteket er det afgørende vigtigt at vide, hvad der virker, når visætter tiltag i gang, som skal støtte de helt små og de lidt størrebørn samt de unge i at få bedre læsefærdigheder. Som politiker finder jeg disse forhold tankevækkende. Ikke atdisse forhold er ny erkendelse i Danmark, men Nordahl sattemed sit indlæg fokus på læsningens betydning for børn og denbetydning det har for børn i deres senere voksenliv og dermed iet større perspektiv for samfundets udvikling. For mig er der ingen tvivl. Bibliotekerne skal i øget grad inddra-ges i at øge børns læsning. Naturligvis i samarbejde med folke-skolerne, men der er stor forskel på det miljø, der er på en sko-le, og det vi tilbyder på bibliotekerne. De tiltag, der skal sættes ind med, skal ske på baggrund af evi-densbaseret forskning. Jeg ser derfor rigtig gerne, at vi i DB somled i vores aktuelle indsatsområde Læring i højere grad har fo-kus på at støtte forskning til gavn for bibliotekernes udvikling.Og ikke mindst så Danmarks børn og unge sikres ballast til atmestre deres senere voksenliv.

HANNE PIGONSKA (V),1. næstformand DB

Mdl. Odsherred Kommunalbestyrelse

B I B L I OT E K S P O L IT I S K TO P M Ø D E

18

Givende, overraskende og lærerigt, mener Kristine Højen og Jes Hansen, to studeren-de fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, om deres deltagelse i landsmødet.Deres første egentlige bibliotekskonference med både fagfolk, politikere og andrebiblioteksaktører.

DB TOPMØDE I ÅRHUS

ne forhåndsforestillinger varierede bredt og havde op til flerestereotyper i spil. Fra en forsamling af sweaterbærende,bolsche-spisende med deres briller i snor til jakkesæts-unifor-merede, overparfumerede, new-public-management forherli-gende typer med et cigaretetui af sterling. Hvad jeg opdagedevar, at det er svært at sætte professionen bibliotekarer i bås. Deter der simpelthen for meget liv og diversitet blandt de involve-rede i nutidens biblioteker til.

Det, der overraskede mig mest, var, hvor meget grøde der er iden offentlige biblioteksdebat, og hvor engagerede biblioteker-

ne er i at gribe fremtiden, oggøre den til en styrke frem foren hæmsko. Mødetemaet ‘Bi-blioteket forandrer liv’ ople-vede jeg netop som at værerettet imod ‘fremtiden’ medøkonomirapporten fra Tæn-ketanken Fremtidens Biblio-teker som katalysator og om-drejningspunkt for meget afdebatten. Imponerende hvorveltalende og velforberedtemange af de involveredefremstod på scenen, og i dethele taget var det imponeren-

de, hvor tjekket tingene var hele vejen rundt i Århus.

Særligt indtryk blandt mange fremragende oplæg gjorde to.Paneldebatten i Valggruppe B (personlige medlemmer, menskommunalpolitikerne gik i partigrupper) havde tre spændendedeltagere i Knud Schulz, Mogens Vestergaard og Lars Bornæs.Med hver deres take på hvordan bibliotekerne bedst ville klaresig i fremtiden ud fra deres erfaring som biblioteksledere. Tale-strømmen fra panelet flød hurtigt i aktivt samspil med salen. Jegblev en del klogere på de udfordringer, der er i at lede et folke-bibliotek i dag og på de valg, man står overfor, når man skal gørebiblioteket interessant både for niche-interessenter såvel somden brede offentlighed. Også oplægget fra Thomas Nordahl var meget lærerigt – omsammenhængen imellem det at kunne læse fra en tidlig alder ogevnen til succesfuldt at fuldføre en videregående uddannelse.Jeg kan kun anbefale at høre oplægget via db.dk, hvis man mis-sede det i Århus.

Stor tak til Danmarks Biblioteksforening for at tage så godt imodvi studerende. Det var en udpræget fornøjelse.

Kristine Højen, er ved at skrive sin bachelor på IVA, Aalborg:- Mine tanker på vej hjem fra Danmarks BiblioteksforeningsTopmøde kan opsummeres til: “Hvorfor i ALVERDEN er der in-gen af mine studiekammerater, der var med?”, for jeg havde net-op et af de fedeste døgn i mit liv.

DB Top var på mange områder langt mere givende end megetaf den undervisning, jeg har haft i mine tre studieår på IVA. Det,der rykkede allermest for mig, og det, der gør, at jeg føler, jeg harfået så meget ud af Topmødet, var muligheden for at møde og senogle af de mennesker, der arbejder inden for den profession,jeg en dag gerne vil arbejdeindenfor. Jeg fik i løbet af Topmødet lovtil at snakke med en masseuddannede bibliotekarer ogudvekslede erfaringer fradengang, de gik på DanmarksBiblioteksskole og nu. Vildtspændende at høre, hvilke fagde havde haft dengang, de gikpå det institut, jeg er tilknyt-tet i dag.

Min dobbelte kasket til top-mødet, som både deltager ogstudenterrepræsentant gjorde, at jeg fik mulighed for at snakkemed mange. Bl.a. med en repræsentant fra Lindhardt og Ring-hof omkring frivillighed indenfor forlagsbranchen, da jeg harflere studiekammerater, der gerne vil bruge deres uddannelsefra IVA til at arbejde med eller i forlag. Til festaftenen var jeg såheldig at få lov til at sidde til bords med medarbejdere fra bådeAxiell og Kulturstyrelsen og med en fra Tænketanken Fremti-dens Bibliotek, hvilket jeg aldrig ellers ville have gjort. Derud-over deltog jeg fredag i workshoppen “Hvordan kommer derlæring ud af folkeskolereformen og folkebiblioteker?”Ogsåspændende, da jeg skriver min bachelor inden for det emne.

Alt i alt jeg taknemmelig og glad for at have deltaget i DBs Top-møde og håber, at jeg får mulighed for at komme med igen i2016. Forhåbentligt sammen med nogen af mine studiekamme-rater.

Jes Hansen, kandidatstuderende ved IVA, København:- Jeg vidste ikke på forhånd, hvad jeg skulle forvente af Topmø-det i Aarhus, som er min første konference, hvor bibliotekerneog interessenterne rundt om dem var stærkt repræsenteret. Mi-

Å RS M Ø D E 2 015 S ET A F TO I VA - ST U D E R E N D E

Læs de to studerendes udvidede årsmødeomtale på db.dk/2015. Foto: IVA/Bodil ChristensenDanmarks Biblioteksforening stod for mødegebyr og overnatning, mens IVA tog sig af rejseudgifterne.

19

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

LAD OS LEGE

I LIVSTRÆETS KRONE

B I B L I OT E K S P O L IT I S K TO P M Ø D E

Med en stilfærdig og underfundig tale afsluttede kulturminister Marianne Jelved etgodt DB Årsmøde. I 2014 havde ministeren fundet bibliotekspolitisk fodfæste. I årkunne hun konsolidere sine mærkesager og lægge yderligere ledetråde ud.

Men forud for ministerens tale lå et velkomponeret og rele-vant årsmøde, der i sjælden grad byggede bro mellem det

faglige og det politiske. Stort set alle programpunkter havdedybde og relevans. Det var dejligt at opleve tre kulturpolitikerefra henholdsvis Aarhus, Roskilde og Aalborg, der fra hver deresståsted fulgte op på Tænketanken Fremtidens Bibliotekers rap-port om bibliotekernes samfundsmæssige værdi. Det er tydeligt,at mange kommuner igen har fået øjnene op for bibliotekernesværdi som trækkraft og ressource i forhold til fællesskaber,læring, kultur, medborgerskab og mental sundhed.

Det ville være skønt, hvis de stærke bibliotekskommuner, deri disse år markerer sig, smittede af på de kommuner, der fortsathænger i bremsen. Der er stadig kommuner, hvor der er langtimellem de fremadrettede visioner, og hvor bibliotekerne kunfylder på den politiske dagsorden, når der skal spares.

Aarhus Kommune var vært for årsmødet, og inviterede os ind iet univers af overskud og store visioner. Det nye hovedbibliotekpå havnefronten blev præsenteret og allerede nu, to månederfør det er indflytningsklart, kan man fornemme, at der er taleom intet mindre end verdensklasse. DOKK1 er et levende bevispå, hvad der sker, når et fællesskab sætter sig for at skue de blåhorisonter. En kommune, der vil sit eget bedste, og som tør giveborgerne det, de efterspørger. Før de selv ved det. Og uden atgøre rationalet til et mål i sig selv.

Og det er præcist det, Marianne Jelved vil.

Ministeren nærer en dybtfølt bekymring for tendensen til atville måle og veje abstrakte begreber som f.eks. bibliotekernessamfundsmæssige værdi. Tænk nu, hvis man ikke kan måle ogveje den. Er det så et tegn på, at den ikke er der? – værdien altså.

Nytteværdi er langt fra alt. Det er centralt for mennesker, at deer i et fællesskab og bliver anerkendt som nogen, der har ret tilat være med i fællesskabet. Det har afgørende betydning for ossom mennesker, at vi kan spejle os i hinanden, og få respons pådet vi siger og gør.

Jelved har før talt om litteraturens og bøgernes betydning forfællesskabet, og hun understregede ved denne lejlighed endnuengang sin store glæde over Danmark Læser og hele det kæmpeengagement, der præger dette fremstød. På årsmødet uddeltehun endnu en gang roser til bibliotekernes indsats i DanmarkLæser. Ministeren kvitterede desuden for indsatserne omkringunge og demokrati samt formidling, der nu har fået sin egenpris. Dermed holder hun et spejl op for bibliotekerne, så vi kanse hvornår og hvordan, vi gør en forskel.

På samme måde holder Aarhus Kommune et stort spejl opfor sine borgere og siger til dem: “I har fortjent et hus, somDOKK1. I søger efter svar, fællesskaber og mulige fremtider – I skal have et bibliotek, der står mål med jeres potentiale”.

ANNETTE BRØCHNER LINDGAARDBibliotekschef,

Esbjerg Kommune

“

Iaugust i år er det et år siden, Hørsholm kunne slå dørene optil sit nye kulturhus og bibliotek. Efter en tocifret millionom-

bygning af Trommen og dens udeareal.

Arkitema Architects har stået for projektet, som har givet bådebibliotek og kulturaktiviteter bedre sammenhæng og flow ogskabt bygningsmæssigt større åbenhed. Indenfor står selveTrommen, den store sal, stort set uforandret, men ved nedriv-ning af vægge og kontorer har man åbnet byggeriet, så foyer, ca-fé og bibliotek er bedre bundet sammen, og der er på forskelligvis skabt nye rum. Mod vest har man desuden etableret en Alfa-betlegeplads (Monstrum.dk) og bibliotekshave med mulighedfor udeservering i relation til caféområdet. Mod øst er facadenunderskåret, og huset åbnet mod byens liv.

Cirklen og supermøbler skaber nye rum

Kulturhuset rummer nu også en ny multisal, Lilletrommen, tilhøjre for foyeren og flere mødelokaler. Inspireret af trommen ogdens cirkelform har man derudover skabt et nyt bibliotekstilbudmed en række nye rum i rummet. Selv om biblioteket i Trom-men omfatter to publikumsetager, er publikumsrummet grund-læggende set indrettet som étrumsbibliotek med en 1. sal i formaf en åben balkonetage.

De nye rum-i-rummet er skabt ved hjælp af det, man fra Arkite-mas side kalder supermøbler. For eksempel Bogbjerget, der og-

så kan bruges som scene, Eventyrhulen, Projektrummet og Vi-densværkstedet – med udsigtsetage – samt Øen, hvor børne- ogvoksenbibliotekarer fungerer sammen. Skranken er væk. I ste-det findes Servicebaren tæt ved selvbetjeningen. Baren forbin-der bibliotek og café/foyer og udgør hver sin halve cirkel.

Den oprindelige biblioteksindretning var sval og præget af dehvide reoler. Nye farver er gul, orange, brun og mørkeblå og ma-terialerne naturlige som skind og træ. Ombygningen og ændrin-gerne er sket med afsæt i en serie input fra politikerhold, bor-germøder og medarbejderprocesser.

Åbenhed og interesse

Åbenheden handler også om langt flere åbningstimer – baseretpå selvbetjening/det såkaldt åbne biblioteks-princip. Huset eråbent fra kl. 8 til 22 alle årets dage, mens betjeningen følger degamle åbningstider med 11 til 18 mandag til fredag og lørdag fra10 til 14. Nadja Hageskou, konservativ formand for kommunens Kultur-udvalg, er begejstret for det nye bibliotek. Udvalget og byrådetdrøftede flere gange nødvendigheden af at gentænke Trommen.I 2011 blev det så politisk besluttet at ombygge biblioteket ogTrommen til et nyt Kulturhus Trommen. “Vi ønskede at skabe et mere visionært og fremtidssikret hus. Etmere åbent hus med udvidet åbningstid. Det er lykkedes, og vier rigtig glade for, at så mange flere bruger det nye tilbud”, siger

Nye RUM i rummetHørsholm gør det igen. Øget åbenhed, flere besøgende samt mulighed forflere aktiviteter er baggrunden for en spændende ombygning af Trommen –og endnu et bemærkelsesværdigt biblioteksrum.

BY G G E R I

20

Nadja Hageskou. Hun fortæller også, at det for nogle af de fastebrugere har været lidt af en omstilling, bl.a. at børnene nu hol-der til i stueetagen. Men samtidig har netop denne ændring ogplacering af børnebiblioteket tæt på café og udearealer tiltruk-ket mange flere børnefamilier og ikke mindst fædre med børn. Iøvrigt er der skabt et stille-rum og ved omflytning skabt bedreplads til besøgende skoleklasser og andre borgergrupper.

Skulpturelt pejlemærkeI 1988 indviede Hørsholm Kommune første gang Trommen. Etkulturbyggeri i tæt forbindelse med Hørsholm Midtpunkt ogindkøbscenter åbnet i starten af 1970’erne som et af Danmarksførste overdækkede indkøbscentre og beliggende i bymidten forenden af byens gågade. Tegnet af den prisbelønnede danske ar-kitekt Knud Munk, udgør Trommen en veritabel skulptur midt iHørsholm. Med bygningselementerne, gule og røde tegl, sombrydes af blåglaserede teglbånd, har den lidt tunge skulpturellearkitektur et let og venligt udtryk. Trommen blev da også frastart Hørsholms Kommunes nye pejlemærke.

Étrumsbibliotek siden 1950’erneHørsholm har tidligt markeret sig med et anderledes, fremsynetbiblioteksbyggeri. Kommunens tidligere hovedbibliotek fra1956, tegnet af Jørgen Juul Møller og Holger Næsted, betegnesofte som det første danske fleksible étrumsbibliotek. Med laveog glasprægede facader og en placering i et grønt område, lidt

HØRSHOLM

uden for byen, blev dette bibliotek ifølge en artikel i DanmarksBiblioteksforenings daværende magasin Bogens Verden af SvenPlovgaard fra Bibliotekstilsynet, dengang karaktereriset som envirkelig nyskabelse. Både hvad angår det bygningstekniske, detæstetiske og det biblioteksmæssige. Nogle årtier senere rykkedeman så biblioteket ind i bymidten i to tempi og skabte her i slut-ningen af 1980'erne et helt usædvanligt bibliotek i det nye kul-turhus Trommen. Nu er det så genskabt med fællesskab og nyeplatforme for øje.

Går man i andre kommuner i ny- eller ombygningstanker? El-ler trænger bibliotekets indretning til en make-over, så er Hørs-holm Bibliotek bestemt et besøg værd. Kontakt i givet fald Mari-anne Wulff – mwu@horsholm.dk. DBs Kulturudvalg holdt et arbejdsmøde på biblioteket i maj, ogfik her en introduktion til de nye indretningselementer.

HELLEN NIEGAARD

21

Den enkle runde form fra Trommen er brugt til på flere måder atgive sammenhæng og identitet i den nye indretning. Fotos af interiører: Arkitema Architects.

En fabelagtig Alfabetlegeplads er med til at give biblioteket synlig-hed og skabe liv udendøre. Foto: Monstrum.dk.

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

22

Sverige. To år efter at Norge og 10 år efter at Danmark fik enbiblioteksforening, fik også Sverige et nationalt talerør for bibli-otekssagen: Sveriges Allmänna Biblioteksförening (SAB). Fore-ningen konstitueredes på et møde i Lærerindeseminariets loka-ler på Riddargatan i Stockholm 7.-9. januar 1915 under nærvæ-relse af Folkbildningsförbundets æresformand, prins Eugen, ogi august samme år afholdtes i Lund det første årsmøde. En inspirerende kraft bag oprettelsen var i høj grad bibliotekspi-oneren Valfrid Palmgren (Munch-Petersen), som under en stu-dierejse til USA var blevet glødende grebet af den på disse kan-ter voksende ‘library spirit’, og her havde set, hvordan den ame-rikanske biblioteksforening ALA havde formået at gøre sin ind-flydelse gældende. Skønt flere af initiativtagerne til den nye forening kom fra de vi-denskabelige biblioteker, blev fokus ret hurtigt tippet til især atbeskæftige sig med folkebibliotekernes ve og vel. Hvilket for-mentlig var en af grundene til, at forskningsbiblioteksverdenenallerede i 1921 etablerede sin egen organisation, nemlig Sven-ska Bibliotekarie Samfundet (SBS). Først i år 2000 fusionerededenne forening med SAB til Svensk Biblioteksförening (SB). I detjubilæumsskrift, der, med Margareta Lundberg Rodin som re-daktør, er udgivet i anledning af jubilæet, er et helt kapitel da og-så viet SBS.

Samme år, som SAB oprettedes, udsendte bestyrelsen et opråb,hvor alle med interesse for biblioteksvæsenets udvikling, menisær bibliotekarer og medlemmer af landets biblioteksbestyrel-ser, opfordredes til at slutte op bag foreningen. I det blev fore-ningens formål angivet til at give nye impulser og ny kraft til bib-lioteksarbejdet. Men også at arbejde for, at bibliotekarstandensønsker tillagdes større vægt. Fra det første årsmøde kom der li-

100 år i tykt og tyndtmed den svenske biblioteksforening

To amerikanske kampagneuger

USA. Siden 1958 har de amerikanske biblioteker med biblio-teksforeningen ALA som indpisker og hovedsponsor haft en ugei april, hvor der i særlig grad blev slået på tromme for biblio-tekssagen. Og med alle typer af biblioteker som deltagere.I de første år fokuseredes der i denne National Library Weekisær på læsning og bøger. “Wake up and read”, lød det aller-første slogan således. De årlige slogans, enkelte gentaget ellervarieret i forhold til foregående år, fik dog efterhånden et langtbredere sigte. Her kommer ti med appel og aktualitet også i endansk bibliotekssammenhæng:

Reading is the key; Read – keepgrowing; Be all you can be – read;America’s greatest bargain – the li-brary; Get a head – start at The Libra-ry; Libraries Changes Lives; Read,Learn, Connect @ your library; Chan-ges your world @ your library; Unli-mited possibilities @ your library.En anden spektakulær, årligt tilbage-vendende begivenhed i amerikanskbiblioteksvæsen er Banned BooksWeek. Her er det ALA’s Office for In-tellectual Freedom, der i vid ud-strækning står for kampagnemateria-let og støber de kugler, der skal stop-pe eller i det mindste dæmme op forcensur af bibliotekernes materiale-valg, specielt mange skolebibliote-kers.

Skotland. Intet er vigtigere end at sikre, at ethvert barn kan læseordentligt. En dårlig læseevne kan forfølge mennesker i hele de-res voksenliv og forhindre, at de udnytter deres potentiale.Sådan lød skoleminister Nick Gibbs begrundelse for den britiskeregerings beslutning om at tilskynde alle folkeskoler til at forsy-ne deres elever med et lånekort og medlemskab af et bibliotekfra 7-8-årsalderen.Det er dog langt fra tilstrækkelig, hvis det står til den skotske kul-turminister Fiona Hyslop. Hun har lagt sig i spidsen for et forsøgmed allerede fra fødslen at give Skotlands borgere et lånekort.For på denne måde at få børn og deres forældre til fra det tidligstmulige tidspunkt at opdage, hvad bøger og læsning kan give afglæder og fremme af menneskelig udvikling.I en kommentar til projektet medgiver Fiona Hyslop, at der og-så i Skotland er lukket biblioteker i de senere år – alene fra 2008til 2013 har 3,6 % måttet dreje nøglen om. Men det er trods altlangt færre end i England (7,9%), Wales 7,9% og Nordirland11,5%).

Lånekort til purunge skotter

En glad førstegangslåner på Central Library i Edinburgh. Foto: Radarsmum67/Flickr CC

23

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDTved PER NYENG

gefrem en udtalelse adresseret til landets biblioteksbestyrelserom, at de, der arbejdede på bibliotekerne, burde modtage en ri-melig godtgørelse for deres indsats, og at dette i længden var enforudsætning for udviklingen af landets biblioteksvirksomhed. Ret hurtigt nedtonedes dog anden del af formålet. Blandt andetfordi bibliotekarerne organiserede sig fagforeningsmæssigt.

Bibliotekerne er “grundbulten i folkbildningen och den demo-kratiska utvecklingen”, noterer SAB’s nuværende formand, Cal-le Nathanson, adm direktør for Folkets Hus og Parker, i sit for-ord til omtalte skrift. “Till det mänskliga ordets trygga beredskapoch värn”, lyder den noget højstemte titel, hentet fra det digt,Karl Asplund skrev i forbindelse med foreningens 25-årsjubi-læum i 1940. Nu genoptrykt først i skriftet. At det biblioteksvæsen, den svenske biblioteksforening gennemde mange år har slået til lyd for, skal have en samfundsforan-drende og demokratifremmende rolle, er da også, hvad der somen undertone glider gennem flere af bogens bidrag. Og noget,der ved årtusindskiftet førte til en stribe teser om bibliotekernesrolle og opgaver i den demokratiske proces: Mötesplats i tid ochrum; Grogrund för delaktighet; Uppleva, leva sig in i, leva sam-man; Utsikt, insyn, insikt, åsikt; Kunskapsväg till makt; Mång-fald och möjligheter; Frizon för alla. Samtlige bidragydere til jubilæumsskriftet har været eller er sta-digvæk involveret i biblioteksforeningens arbejde, som ansatte iforeningsapparatet eller på formands- og bestyrelsesplan. No-get, der formentllig er medvirkende til, at foreningens fortjene-ster i hvert fald ikke undervurderes. Uden at det dog udarter tilet glansbillede. Generelt gælder dog, at jubilæumsskriftets 13 artikler er vel-skrevne og giver et solidt og indgående, ind imellem ligefremunderholdende billede af foreningens organisatoriske forhold,mærkesager, interne bråvallaslag og udadvendte indsats i relati-on til den kultur- og samfundsudvikling, der gennem de hun-drede år har præget biblioteksverdenen. Af tidsskriftet BBL, detinternationale engagement, den bibliotekariske metier og løn-og arbejdsforhold. Som bilag bringes oversigter over alle dem,der i tidens løb har modtaget en af SAB’s/SB’s mange priser ogplaketter, bl.a. Årets Bogbuspris og Niels Holgersson- og ElsaBeskow-plaketterne.

Af et indslag i jubilæumsbogen om foreningens relation til Bib-liotekstjänst (Sveriges pendant til Bibliotekscentralen/DBC iDanmark) fremgår det, at SB som hovedejer af denne virksom-hed i 2003 solgte 50% af sine aktier for i 2008 helt at trække sigud af BTJ. Det fik SB i alt 221 mio. sv. kroner ud af. Det er derfor en i økonomisk henseende særdeles velkonsolide-ret forening, der nu lægger sine første hundrede år bag sig. Hvaddet betyder for den fremtidige indsats, afholder Inga Lundén,tidl. stadsbibliotekar i Stockholm og SB-formand fra 2009-14, sigklogeligt fra at spå om. For, som hun skriver i bogens udgangs-kapitel: “Om fremtiden ved man bare én ting med sikkerhed.Den bliver aldrig, som man har forestillet sig”. Men samtidig un-derstreger Inga Lundén, at den fremtidige biblioteksudviklingog SB’s rolle i den jo i vid udstrækning afhænger af, “hvilketsamfund, vi ønsker os for vore børn og deres børn”. Selv er hunikke i tvivl. Det skal være et samfund, hvor den frie adgang til in-formation fortsat sikres og styrkes. Og det samfund må vi kæm-pe for allerede nu, slutter hun.

“För mig och jag hoppas för 90 procentav svenska folket, är biblioteket ett hem somrymmer allsköns lycka. Det man har fått påbibliotek är en lycka som är omätlig. Jagskulle vilja skrika till dem som bestämmer if-råga om nedläggningar: Rør inte biblioteken!

Sagt af den svenske børnebogsforfatter ASTRID LINDGREN

© Jacob Forsell

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

24

O R D - OG L IT T E R AT U R F E ST I VA L

ORDKRAFT – ET REELT TILLØBSSTYKKE

Snapshots fra NORDKRAFT

Fra Johnny Hefty

over WUWU til Benny Andersen

De kom i hundredvis, ja i flere tusinder –og de kom i alle aldre. Med sin brede mål-gruppe rækker Ordkrafts program fra deyngste børn, over skolebørn og unge tilvoksne i alle aldre. Og de var der.

Med et veloplagt sprogshow gav Aalborgsrap-regent Johnny Hefty og Ordet På Ga-den – og kendte jyske rappere – den fuldgas på åbningsaftenen med masser afrap, rim og poetry slam i Kedelhallen godtsuppleret af nye lokale talenter. OgWUWU – det for børn og på ipad ved for-fatteren Merete Pryds Helle inviterede på

Forårets femte omgang Ordkraft rykkede med sinstore mediebevågenhed for alvor ord- og litteratur-festivalen ved Limfjorden ind i den seje kerne afdanske litteraturbegivenheder. Program 2015 cementerede således både projek-tets levedygtighed og viste også, at leg-med-ord oglæselysten har det godt og lever fortrinligt i Nord-jylland og Vendsyssel. Over tre dage, fra torsdag den 9. til lørdag den 11.april, blev der diskuteret, læst op og talt bøger ogforfatterskaber til den helt store guldmedalje påNordkraft i Aalborg.

tredjedagen de små og deres forældre tilWUWU-sammenkomst og familielørdagmed interaktiv fortælling på ipad’en.Imens stimlede de ældre aldersklassersammen til en snak med Benny Andersenog en smagsprøve på hans musik – arran-geret af Fokus KulturKlub.

Ordkraft åbnede den 9. april på 75-årsda-gen for Danmarks besættelse, hvilket bl.a.afspejlede sig i flere programpunkter og iet indslag med Poul Henningsens sang,“Man binder os på hånd og mund”, sun-get af Ulla Henningsen.

Funky Fredag

Konceptet er unikt for landets litteratur-begivenheder og retter sig direkte til fol-keskolens mellemtrin. Dette års FunkyFredag samlede allerede tidligt fredagmorgen 600-700 børn og deres lærere tilen særdeles aktiv orddag. Arrangørerneinviterer hvert år 5.-6.klasser fra hele regi-onen til et møde med sprogets og bogensverden. Efter god musik blev der budt påmøder med interview med forfattere,hver i ca. 30 minutter. Herefter fik børne-ne selv mulighed for at stille spørgsmål. Ikedelhallen lagde de ud med Daniel Zi-makoff efterfulgt af Glenn Ringtved ogKirsten Sonne Harild.

Ikke bare de gode historier fik plads. Dervar også afsat tid til debat om at være Ungpå kanten i 2015 – hvad laver man, hvilkebekymringer og tanker har man om frem-tiden? De unge kom fra 8. klasse i Asaa,Hirtshals, Brønderslev, Vesthimmerland,Frederikshavn, Thisted og Aalborg oghavde lavet egne korte lommefilm somoptakt til det hele.

De kendte forfattere stod i kø

En flot buket af landets store og aktuelleforfattere var også draget til Nordkraft forat fortælle om deres seneste udgivelse.Helle Helle fortalte om Hvis det er, JesperStein om Akrash, Iben Mondrup om God-havn, Lone Hørslev om Dyrets år, mensKirsten Thorup og Katrine Guldager varinviteret til samtale om ‘den store roman’og deres flerbindsværker. Mange andrevar også i Aalborg – Leif Davidsen, PeterØvig Knudsen, Åsne Seierstad for blot atnævne nogle få. Endvidere flere forfatteremed relationer til det nordjyske – bl.a.Knud Sørensen, Per Gammelgaard ogClaus Mørkbak Højrup samt CarstenJensen, der tilbragte en del af sin barn-dom i Aalborg. Han blev interviewet afjournalist Charlotte Rørth om sin kom-

mende roman, Den første sten, som er enfortælling fra Helmand og udkommer tilnovember.

De nye forfattere

Kan man lære at være forfatter – at skrive,lød et spørgsmål undervejs fra en skolee-lev. Svaret blev ja – det handler selvfølge-lig om disciplin og teknik, men samtidigom sans for sproget og for at se de godehistorier omkring én. Og så, nå ja – enbunke held til at fange opmærksomhe-den hos et forlag. Hvis man da ikke satserpå at blive selvudgiver. Konkret bød Ord-kraft på forfatterskoleindslag på flere ni-veauer. Brønderslev Forfatterskole havdeen stand, hvor man hver dag kunne mødenogle af Brønderslev Forfatterskoles tidli-gere elever, som fortalte om deres ople-velser.

South Gate Society – School of CreativeWriting, Nordjyllands nye svar på Forfat-terskolen, havde på både stand og forfat-terworkshops for 18-25 årige. Som for-smag til den egentlige forfatterskole kørerder nu et projekt i Ordkraft-regi, som erstøttet af Region Nordjylland. Skolen til-byder – udover online-work-shops – seksseminarkurser hvert semester og en 1. ogen 4.-årig uddannelse. Det er håbet, atden nye uddannelse kan starte efter som-merferien. Ansøgningsperioden 1. martstil 30. juni. Se mere på TheSouthGateSociety.com.

Ordets fascination – vi gør det igen

Bag Ordkraft står centrale spillere fra Aal-borgs kulturliv, ikke mindst Aalborg Bibli-otekerne, der har en stor rolle i både for-beredelser og gennemførelsen. Midt un-der Funky Fredag tog to af Ordkrafts bag-mænd fra Aalborg Bibliotekerne – KirstenBoelt, leder af det biblioteksfaglige områ-de, og Ove Hesselbjerg Rasmussen, bibli-otekar og projektleder for Ordkraft – sigtid til en kort snak med Danmarks Biblio-teker om Ordkraft og om bibliotekets an-del i sagen. Og om hvorfor biblioteket ermed.

– Det ligger lige til højrebenet, siger Kir-sten Boelt. Ordkraft er et sted og et arran-gement, som viser alle afskygninger afsproget. Og alt, hvad der sker her på Ord-kraft, ligger i klar forlængelse af bibliote-kernes ønske om at formidle litteraturen.Vel at mærke i forhold til alle aldre af bib-lioteksbrugere. Derfor har Ordkraft ogsåen lidt anden struktur end de fleste andrelitteraturaktiviteter med en stor en del af

programmet rettet mod skolerne og dereselever. Det er en helt bevidst prioritering.Også vores samarbejde med folkeskolerog andre parter her i Aalborg og i RegionNord.

– En anden væsentlig ting er, tilføjer OveHesselbjerg Rasmussen, vores samarbej-de med regionens biblioteker. De læggermed lokale arrangementer op til Ordkraftog bidrager til den brede interesse og del-tagelse. Trods den endog meget omfat-tende arbejdsindsats, som ord- og littera-turfestivalen også kræver af bibliotekerneog deres medarbejdere, er de begge entu-siastiske og ser allerede frem til Ordkraft2016.

Årets iværksætter

og gennemslagskraften

Kun få dage efter den store ord-, sprog-og litteraturfestival Ordkraft var afvikletfik den et anerkendende klap på skulde-ren, da Rotary-klubberne i Aalborg ud-nævnte Ordkraft Festivalen som modta-ger af Rotarys iværksætterpris. Den kunne også have fået en pris for sitekstraordinært gode lokale partnerskab.Bag foreningen Ordkraft står således stortset alle aktører i det nordjyske medie- ogkulturliv, og sammensætningen af fore-ningens styregruppe og dennes kompe-tencer demonstrerer nok bedre end man-ge ord, hvorfor det er lykkedes Ordkraft atslå igennem – ikke bare i det nordjyske,men også i resten af landet. I styregruppen sidder p.t.: Jørgen Pyndt,formand og tidligere TV2 Nord, KirstenBoelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne,Kim Harboe, marketingdirektør NORD-JYSKE Medier, Per Jensen, redaktør TV2Nord, Ernst Trillingsgaard, direktør Aal-borg Kongres & Kultur Center, MarianneKnudsen, redaktionschef DR Nordjyl-land, Jens Lohfert Jørgensen, adjunkt Aal-borg Universitet, Jens Uggerhøj, direktørUconnect Aps og Ove Hesselbjerg Ras-mussen, bibliotekar og projektleder forOrdkraft. Og mange andre samarbejds-partnere står bag det store arrangement.

HELLEN NIEGAARD

25

O R D K R A F T 2 015

Nordkraft, tidl. energiforsyning, kulturhus.

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

27

Mange har et bud på biblioteket i

fremtiden, få har for hele det næ-

ste århundrede. Aslak Sira Myh-

re, ny mand i spidsen for Norges

Nationalbibliotek og landets bib-

lioteksudvikling gav sin version

på Svensk Biblioteksförenings

100-årsjubilæum under Biblio-

teksdagarna 2015. Med en fast

tro på bibliotekets relevans og

gennemsyret af norsk kampvilje

og kulturelt entreprenørskab.

Elsebeth Tank rapporterer.

Efter at have lyttet til Biblioteksdagarnasfredags ‘key-note’ med den ambitiøseoverskrift “Bibliotek for det næste århun-drede”, kvitterede en fyldt sal med sjæl-dent, begejstret applaus. Det højt værd-satte bidrag blev leveret med passion ogfremtidstro af Norges nye Nationalbiblio-tekar, Aslak Sira Myhre, som talte lige indi mange, lettere rådvilde, svenske biblio-tekarhjerter. Myhre tror på de trykte bø-gers berettigelse og udlånet af samme denæste 50 år. Alligevel konstaterede han,at forestillingen om det analoge biblioteker knyttet til det 20. århundrede, og at denoprindelige idé om folkebiblioteket somnødvendighed ikke kan eller skal genopli-ves.

Google vs Biblioteket

Årsagen er først og fremmest internettetog digitalisering; men i Myhres optik spil-ler overfloden af digitale og tilgængeligeinformationer ikke bibliotekerne af ba-nen, tværtimod. Store mængder af videnkræver biblioteker og bibliotekarer, derkan håndtere, navigere i og formidle på et

demokratisk grundlag og være garantenfor offentlig indsigt og kontrol. “Bibliotekarerne skal tilsammen værebedre end Google til at søge og formidlefra verdens data”, mente Myhre. For påden måde kan bibliotekerne fungere sompåkrævet korrektiv til de dominerendesøgemaskiner, der behandler og formid-ler informationer på nettet i et uigennem-skueligt, kommercielt funderet informa-tionshierarki, som, fremfor andet, giveros de svar, Google tror, vi er villige til atbetale for. Vi kan ikke fuldstændig forlade os på sø-gemaskiner, der uden offentlig kontrol,lagrer vores digitale spor og savner yd-myghed overfor begreber som indholds-mæssig kvalitet og relevans. Tiden kalderpå store, samarbejdende, digitale biblio-tekssatsninger, som f.eks. det norske nati-onalbiblioteks omfattende digitalise-ringsprojekt, sagde Myhre.

Sted for dannelse

og kulturelle eksperimenter

Myhre bragte også andre perspektivercentralt ind i refleksionerne om folkebib-liotekernes fremtid. F.eks. biblioteketsom dannelsesinstitutionen, der kan tageansvar, skabe sammenhænge, være lokal-samfundets lim og eksperimentere udenkommercielle hensyn. Eller biblioteketsom mødeplads og kulturel arena, hvormennesker kommer af lyst og engage-ment, ikke af nødvendighed, for en sådannødvendighed findes ikke længere.

Reducér ikke bibliotekarrollen

Helt på tværs af den danske biblioteks-trend, der overdrager stadig mere ansvar

til frivillige medborgere, mente Myhre, atde fleste mennesker foretrækker at væretilskuere fremfor at skulle ses, høres oginvolveres, når de holder fri. Han advare-de også imod at reducere biblioteksrollenved først og fremmest at forstå folkebibli-otekerne som leverandører af kultur oglæring, målrettet såkaldt svage samfunds-grupper. Samlet set mente han, at poin-ten stadig er folkebiblioteker som videns-og kulturinstitutioner for alle, hvor mankommer af lyst, blandt andet fordi der by-des på faciliteter som spisesteder, scenerog store variationer af programvirksom-hed.

- Er der så noget nyt under solen, spurgteen svensk kollega mig, da vi var på vej udaf salen efter brandtalen? Måske ikke,men det var og er inspirerende at mødeen afklaret stemme båret af norsk kamp-vilje og kulturelt entreprenørskab.

ELSEBETH TANKeTank.nu

Med en baggrund som historiestude-rende, journalist, ungdomspolitiker ogdrivende kraft bag udviklingen af Oslossuccesrige ‘Litteraturhus’, tiltrådte As-lak Sira Myhre stillingen som øverstechef for Nationalbiblioteket i november2014. Nationalbiblioteket står i Norgefor biblioteksudvikling generelt efternedlæggelsen af den norske ABM-sty-relse.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

FREMTIDENS BIBLIOTEK SET FRA NORGE

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

Aslak Sira Myhre. Foto: Thom

as Wiborg

28

BY G G E R I

Med et ønske om at styrke Gillelejes ud-vikling står Gilleleje Brugsforening meddirektør Lars Corfitzen bag et storstiletbyudviklingsinitiativ på Sjællands Nord-kyst. Foreningen ønsker ikke at se byenforfalde, men føler tværtimod et medan-svar for, at byen udvikler sig og har derforsat sig i spidsen for et flere hundrede mil-lioner kroner stort byggeprojekt. Kultur-havn Gilleleje A/S er et 100% ejet datter-selskab af Gilleleje Brugsforening.

Målsætningen er klar: “At Gilleleje i man-ge år endnu vil fastholde og udbygge sinposition som en toneangivende by påNordkysten. Denne position kan kun op-

retholdes, såfremt vi investerer i voresfremtid. En fremtid, som vi mener inde-holder en by, der aktivt inkluderer sineborgere og sit opland, tiltrækker investe-ringer fra resten af landet, udbygger sithandelsfundament og konstant videre-udvikler og eksperimenterer med sit kul-turelle udbud.”

Man har allerede taget en etape 1 i brugmed dagligvarebutikker, boliger og sund-hedshus. Etape 2 omfatter bibliotek, bio-graf og kulturbro og er lige gået i gang.Etape 3 med torvemarked og flere boligerforventes klart i 2016. Følg projektet påkulturhavngilleleje.dk.

/HN

“Noget af det fantastiske ved at læse enbog er de efterfølgende samtaler, hvor vihører hinandens tanker og refleksioner.Det styrker vores forståelse for hinandenog skaber på den måde fællesskaber. MedNordbyen Læser har man formået at ska-be en kulturforandring og gjort læsningrelevant for en målgruppe, der sjældentgik på opdagelse i litteraturen”. Sådanhedder det i motiveringen fra et uvildigtdommerpanel under Danmarks Læser. Kulturminister Marianne Jelved, der be-søgte Nordbyen i december, er begejstretfor læseinitiativet fordi “man i Randershar haft fællesskabet omkring læsningen icentrum”.

Om Nordbyen Læser

Projektet, som løb i perioden 15.8.2014 til1.3.2015, henvendte sig til Randers Kom-munes kvarter Nordbyen. Læseambassa-dører har bragt litteraturen med sig tilområdets beboere på flere måder. De harblandt andet kunnet møde skønlitteratu-ren under fællesspisning med oplæsning,bogcaféer, læseklubber og bålfortællin-ger. For litteraturen bliver lettere at gå til,hvis man kan tale med andre om det.Man har også kunnet møde forfattere,hente gratis bøger i rullende pop up-bib-lioteker rundt omkring i bydelen eller pådens grillbarer eller vaskekældre. For somaktørerne siger: “Hvad skal man lave,mens man venter på bussen eller påtørretumbleren? Man læser da en bog –og snakker med nogen om den bagefter”.

DANMARKS TILLYKKE til Randers som har fåMarianne Jelveds landsdækkendeve Danmarks bedste læsekommuambassadører og udfarende bibli

Kulturhavn Gilleleje byder på

boliger, butikker, biograf og bibliotek

Fotos: Skovhus Arkitekter

Kåre V. Poulsen, redaktør DR, fra dommerkomitéen,overrækker diplom til bibliotekschef Lene Byrialsen

DA N M A R K L Æ S E R – R A N D E RS

29

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

Læseambassadørerne, frivillige fra Nord-byen, som læser litteratur i forvejen oggerne ville give glæden ved læsning vide-re, er blevet fundet og klædt på til indsat-sen i et otte ugers fælles forløb på biblio-teket.

Fortsættelse følger

Lene Byrialsen, bibliotekschef for Ran-ders Bibliotekerne, er glad: “NordbyenLæser har bragt biblioteket i spil uden fordets vante rammer, og vi og alle samar-bejdspartnerne er meget stolte over, at ly-sten til at læse vokser i et område somNordbyen, hvor der normalt ikke læses såmeget – og ikke mindst fordi vi nu kankalde os Danmarks bedste læsekommu-ne.”Lene Byrialsen fortæller til DanmarksBiblioteker, at man i Randers holder fast ide gode erfaringer.

- Der vil fortsat være læseaktiviteter inordbyen. Præcist hvordan og i hvilketomfang kan vi ikke sige endnu, men vi vilfastholde kontakten og fortsætte det godesamarbejde, hvor det er muligt. Bibliote-ket vil fortsat forsyne fuglekasserne medbøger, og understøtte de forskellige op-læsningsinitiativer med litteraturforsy-ning. Derudover har vi nogle nye projekter,som vi lægger i Nordbyen. En Nyhedslæ-seklub for kvinder. Fædreklub – inden forrammen ‘demokrati og medborgerskab’,der skal udvikles initiativer med fædre.Præcist indhold og profil kendes ikkeendnu. Endvidere Kulturkufferter, som vier med i, og her har vi tre fritidshjem iNordbyen som målgruppe.

Ros til Randers og bibliotekets rolle

“Med projektet Nordbyen Læser og med

en grundlæggende tro på, at der i littera-turen ligger noget forløsende for alle, erRanders gået praktisk til værks og har for-mået at flytte bibliotekets og andre sam-arbejdspartneres kompetencer ud af bib-lioteket til folk i Nordbyen. Det har ikkealene mindsket den geografiske, men og-så den mentale afstand til de gode læse-oplevelser!,” understreges det i lykønsk-ningen fra Danmarks Biblioteksforeningved direktør Michel Steen-Hansen. OgsåBibliotekschefforeningen ønsker Randerstillykke med titlen. Foreningens formandMogens Vestergaard udtaler: “Vinderpro-jektet fra Randers illustrerer, hvorledesbibliotekerne spiller en fremtrædenderolle i styrkelsen af borgernes læselyst ikraft af stærke biblioteksfaglige kompe-tencer, en solid forankring i lokalområ-derne og tæt samarbejde med lokale ak-tører.”

/HN

BEDSTE LÆSEKOMMUNE ået æren for projektet Nordbyen Læser. Som et led i kulturministere kampagne Danmark Læser har 12 kommuner konkurreret om at bli-une. Prisen gik til den østjyske kommune bl.a. for dens lokale læse-oteksinitiativer, der fik gang i fælles læsning i en hel bydel.

Tine Vind, kontorchef i Kulturstyrelsen, Adnan Barzange, Nordbyen (lokal deltager iprojektet) og borgmester Claus O. Jensen (V), Randers Kommune

Direktør Erik Mouritsen og borgmester Claus O. Jensen samt vicedirektør MortenLautrup-Larsen, Kulturstyrelsen, ved fuglebur med litteratur

Eksempel på hvordan lokalområdets træer var fyldt med bøger

ORDBLINDE ER VELKOMNE PÅ BIBLIOTEKET

S E RV I C E T I L L Æ S E H A N D I C A P P E D E

30

bundet med ordblindhed, og hvad man skal lægge vægt på i bib-lioteksbetjeningen. Herefter kan man dykke ned i rapporten ogfå en mere detaljeret beskrivelse af ideerne. Målsætningen harværet at udvikle et praktisk værktøj, at videregive og samle in-formation og at beskrive de udfordringer, mennesker med ord-blindhed støder på.De nye guidelines er baseret på accept og respekt. Håbet er, at

mennesker med læsevanskelig-heder får en anden opfattelse af

biblioteker, at de får lyst tilat læse og til at bruge allede tilbud, bibliotekerne

har.

Det har været spændendeat være med i arbejds-

gruppen bag de nye gui-delines. Danmark har

meget at bidrage med – ik-ke mindst letbib.dk har

været en inspirationskildeligesom de tidligere guideli-nes, som den danske biblio-tekar Gyda Skat Nielsenblandt andet står bag.

Dansk oversættelse

I løbet af 2015 udsendes endansk oversættelse i samar-bejde med Danmarks Biblio-teksforening. Den engelskeudgave af rapporten og tjek-listen kan downloades fraIFLAs hjemmeside.

Mit håb er, at de nye guidelines vil inspirere endnu flere danskebiblioteker til at gøre biblioteksbetjeningen af mennesker medlæsevanskeligheder til et indsatsområde i samarbejde med eks-terne partnere ikke mindst på uddannelsesområdet.

HELLE MORTENSEN Corresponding member

af LSN til 2017

Downloads: ifla.org/files/assets/lsn/publications/guidelines-for-library-services-to-persons-with-dyslexia_2014.pdf ifla.org/files/assets/lsn/publications/dyslexia-guidelines-checklist.pdf

Tidligere blev ordblindhed opfattet som et uddannelsesmæs-sigt problem, som kunne ‘behandles’ ved hjælp af specialun-dervisning. Nyere forskning har været med til at ændre for-ståelsen af ordblindhed til at være mindre medicinsk og meresocial. Nu forsøger man i højere grad at støtte med mere kreativeløsninger og alternative måder at læse og skrive på i stedet for atfokusere på at lære at læse og stave korrekt – i mange tilfælde tilingen nytte. I et sæt nye guidelines fraIFLA kan man få idéer, fin-de eksempler og forslag til,hvordan man identificererbiblioteksbrugere med ord-blindhed, hvordan manhenvender sig til dem, oghvordan man forbedrer bib-lioteksbetjeningen. Fokus erfolkebiblioteker, men mangeaf forslagene og anbefalingernekan forhåbentlig også inspirereandre bibliotekstyper. Det er IFLA-sektionerne Li-brary Services to People withSpecial Needs (LSN) og Libra-ries Serving Persons withPrint Disabilities (LPD, somhar udviklet et sæt nye gui-delines. Der er tale om en heltny udgave af de tidligere gui-delines fra 2001. Projektet ergodkendt og støttet af IFLAprojektmidler.

Vidensbank

Formålet med de nye guidelines er at hjælpe biblioteker med atetablere biblioteksbetjening af mennesker med ordblindhed ogandre grupper med læsevanskeligheder. De er tænkt som et ar-bejdsredskab til både det erfarne og mindre erfarne biblioteks-personale med eksempler på god praksis samt en vidensbankmed baggrundsinformation. Vidensbanken vil blive løbendeopdateret med nye eksempler på god praksis og ny viden omordblindhed. Oplysningerne vil være tilgængelige via IFLA’shjemmeside på www.ifla.org/lsn

Praktisk værktøj

Start med at få et hurtigt overblik ved at bruge tjeklisten. Herpræsenteres en oversigt over de læsevanskeligheder, der er for-

Biblioteksbetjening af mennesker med ord-blindhed kræver målrettet indsats. Nye revi-derede og udvidede guidelines fra den inter-nationale biblioteksorganisation, IFLA, har

fokus på folkebiblioteker, men de praktiskeforslag vil også kunne anvendes i andre

bibliotesktyper.

Kulturkufferter sikrer børn kontakt med kunst og kultur

K U LT U R T I L B Ø R N

Hele 1.600 kulturkufferter med bøger, film og et kulturpas tillokale tilbud er på vej ud til dagtilbud, indskolinger og til

børn med udfordringer i boligområder i otte kommuner:Hjørring, Mariagerfjord, Randers, Horsens, Vejle, Aabenraa,Sønderborg, Odense og Helsingør. Disse kommuner har fåetstøtte til at sende kufferterne ud. I Kulturministeriet er der afsatfire millioner til en ny pulje til kulturkufferterne.

Kufferternes indhold er sammensat i samarbejde med eksperterpå området, og kulturpasset giver adgang til mindst fem forskel-lige kulturoplevelser, hvoraf nogle også til forældre og søskende.

Kulturminister Marianne Jelved fortæller om projektet: - Børnhar mange forskellige vilkår og muligheder i deres liv. Når demøder kunsten, er de på lige fod. Man kan se, høre, føle på denog opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige bogsprogli-ge eller fagsproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik eren sensitiv vej til læring, erkendelse og erfaring. Med kulturkuf-ferten vil jeg gerne medvirke til, at alle børn får muligheden forat deltage i de fællesskaber, der opstår, når de møder kunsten,taler om den og sanser den.

Flere kommuner har mulighed for at søge om en bevilling,næste ansøgningsdeadline er 1. oktober. Man kan i øvrigt læsemere om kufferter og pulje på kulturstyrelsen.dk/kulturkuffert.

Det begynder med børn

Kulturkufferten er en del af Marianne Jelveds Børn- og unge-strategi fra maj 2014. Dens mål er på forskellig vis at understøt-te alle børns kunst og kulturoplevelser, også dem, der ellers ikkekommer på museum eller møder kunst og kultur. Strategien eropdelt i tre målgrupper: Små børn, Skolebørn og Unge. Ministe-riet har i alt afsat 40 mio. kroner til relaterede initiativer. Se me-re på kum.dk/temaer/boerne-og-ungestrategi/om-boerne-og-ungestrategien.

ANN POULSENSpecialkonsulent,

Kulturstyrelsen

31

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 3

Cato Thau-Jensen har illustreretkulturkufferten, der kan bruges tilat lege teater med. Foto: MetteUdesen, Kulturstyrelsen

DBs faglige næstformand, Kirsten Boelt, siger om projektet:Det er et fantastisk godt initiativ, som vil ramme mange børn.Børns møde med og fordybelse i kunst og kultur er vigtige bygge-sten til dannelse og er helt uundværlige, som del af et godt børne-liv. Dejligt med nye muligheder for samarbejde omkring kunst ogkultur mellem de institutioner, hvor børnene er mange timer, ogbibliotekerne.

“

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København KSORTERET MAGASINPOST

42781