Uffe Elbæk ønskes velkommen til virkelighedenBiblioteksledere giver råd med på vejen til regeringen • 6 ud af 10 kommuner sparer på

biblioteket • E-bogsaftale får blandet modtagelse • Jan Trøjborg: Inddrag biblioteket

Biblioteket og IT-læring en succes • Bedre betjening i Frederikshavn og Aalborg

Leder: Fælles strategi med ministeren

Nr 7. 2011BIBLIOTEKER DANMARKS

Forside:

Uffe Elbæk, ny kulturminister, er kommet på arbejde.

Virkeligheden har med hans egne ord ‘ramt ham’.

Foto: Søren Bidstrup.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin15 årg., nr. 7, november 2011

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk

RedaktørHellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 8: 15.12 2011

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgVagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformandHenrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idræts- og fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lene Byrialsen, Odense

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Skal vi tage fat på enfælles strategi, Uffe?

Vi har i DB fulgt dine første uger på ministerposten tæt. Det er interessant, hvordan duvil sætte dine spor i det kulturelle Danmark og være med til at styrke bibliotekerne.

Lige inden valget lancerede du kulturens Marshallplan. I den skrev du under overskrif-ten “Redde bibliotekerne”: “Vi kommer ikke uden om at give vores folkebiblioteker enøkonomisk saltvandsindsprøjtning” og “Motivere samarbejde mellem bibliotekerne ogkunstnere, børneinstitutioner, skoler og andre kulturinstitutioner.”

Politiken spurgte dig få dage efter, du var valgt, om du stadig mente det? Og svaret lød:“Det ville jeg gerne var muligt. Virkeligheden har mødt mig. Igen tror jeg, at vi må prio-ritere skarpt. Min erfaring er, at det er bedst først at finde ud af: Er vi enige om, at der eret problem? Det må jeg spørge alle mine politiske kolleger om. Når vi så er enige, må jegspørge: Hvordan løser vi problemet? Og der håber jeg virkelig, at jeg kan række ud til deandre kulturordførere og sige: Hvad pokker gør vi? For der er ikke flere penge.”

Så let slipper du nu nok ikke, når først kulturpolitikken for alvor skal udfoldes, og vi fradet kulturelle Danmark skal være med til at udfolde den i det virkelige liv.

I Danmarks Biblioteksforening vil vi gerne holde dig fast på den støtte til folkebibliote-kerne, du efter udpegningen til kulturminister fastholdt og på dine biblioteksvisioner fraMarshallplanen.

Behov for fælles politisk national strategiVi tror nu ikke, at der ligefrem er behov for at redde folkebibliotekerne, som du skrev. Deer i rivende udvikling, men der er ingen tvivl om, at de har kolossalt store udfordringerat løse. Fra økonomiske restriktioner over det meste af landet, sådan som foreningensnye Budget 2012 tendensundersøgelse peger på. Sammenholdt med voldsomt stigendekrav om nye medier, opgaver og services – ja, så er der behov for en saltvandsindsprøj-tning.

Det ser vi frem til at drøfte med dig. Vi har mange idéer og ønsker, som jeg tror, vi kanudvikle i dialog og fællesskab til fordel for borgerne og brugerne.

Danmarks Biblioteksforening har især ét stort ønske. Der skal tages initiativ til, at vi fåren national biblioteksstrategi. En politisk vedtaget strategi, der vil sikre alle et godt bib-liotekstilbud. Der sikrer fri og lige adgang til viden og kulturoplevelser – også i den digi-tale tidsalder. En strategi, der kan føre til, at vi fortsat får udviklet gode fysiske bibliote-ker, og at vi nationalt kan få opbygget det digitale bibliotek, samtidig med at der skabesdet nødvendige økonomiske råderum for udvikling.

Vi ser frem til at mødes med dig og til, at du mødes med vore medlemmer, de danskekommuner og biblioteker på DB Årsmøde i marts 2012.

e-bogsportalen får flot modtagelse, prismodellen knap så flot 8

2 Skal vi tage fat på en fælles strategi, Uffe?

DB BUDGETUNDERSØGELSE

4 Seks ud af 10 kommuner sparer på biblioteker

5 Kommunerne skærer igen på bibliotekerneHellen Niegaard

7 @Reolen.dk: Lån bøger fra lænestolen

8 Et-årig e-bogsaftale får blandet modtaglseHellen Niegaard

9 Svenske e-bogssonderingerPer Nyeng

REGERINGSGRUNDLAGET 2011

10 Hvor blev biblioteket af?

12 Seks biblioteksledere giver bud på politiskebiblioteksprioriteringer

16 MERE TIL DDBStatus fra tegnebrættetJakob Heide Petersen

17 Folkebibliotekerne med til at nå digitaliseringsmåleneStine Kern Licht

18 Nemt-på-nettet i HorsensVibeke Mygind

19 Jan Trøjborg: Inddrag biblioteket!

20 MERE TIL DDBDigital adgang til artikler findes allerede

22 Bestil nu: SMS julekalender fra biblioteketLise Kloster Gram

23 God idé at flytte IVA til uddannelsesministerietMichel Steen-Hansen

24 Frederikshavn Kommune: Ny satsning på børnog relationer i biblioteketAnn Gritt Bang Elmeskov

26 Service og virksomhedskultur i værtensklasse i AalborgInge Tang Nannerup

28 Findes der gode biblioteker? Ny bibliotekspris i Region HovedstadenAnne Marie Brems

29 Bevæg biblioteket. Bibliotekets rolle i kommunernes sundhedspolitikHelle Mortensen

Hvis jeg havde ført pennen... Seks bibliotekslederes forslag til

minister og regering på biblioteksområdet 12

29 Internationalt sundhedsfokus i IFLAHelle Mortensen

30 Få international synlighed på IFLA 2012 i Helsinki

31 Så kører // Nethood

31 Ordet Fanger – Julekampagne 2011

INDHOLD

Seks ud af ti kommuner sparer på biblioteket. DB’s Budgetundersøgelse 2012 peger på endnu flere besparelser på vi-

tale områder som personale, materialer og åbningstider, men også på en forsigtig optimisme. Læs s. 4-6.

Hvad burde der have stået om bibliotekerne i regeringsgrundlaget? Så kom der en ny regering – og man troede ikke

sine egne øjne. De mange gode ord og visioner om biblioteket under valgkampen til trods: Ingen biblioteker i rege-

ringens kulturpolitik. Danske biblioteksledere kommer i dette nummer med bud til den ny kulturminister og regerin-

gens videre arbejde s. 10-15. Danmarks Biblioteker ønsker begge parter god vind med de mange påtrængende opga-

ver!

Økonomien og andre forhindringer kan ikke standse biblioteksudviklingen. Læs om eReolen.dk, succesrig IT-læring

med biblioteket, bedre betjening med relationskompetence og fokus på virksomhedskultur, DDB og meget mere.

Jan Trøjborg, KL-formand og Horsensborgmester: Bibliotekerne

kan understøtte kommunale politikker på en række områder 19

SEKS ud af 10 KOMMUNERsparer på bibliotekerne

Kulturminister Uffe Elbæk (B):

”Biblioteket er vor tids forsamlingshus og en demokratisk livsnervefor samfundet. Det spiller en helt central rolle i kulturlivet for os allesammen. Derfor er det en skam, at kommunerne nedprioriterer dem.Har man først lagt bibliotekerne ned, er det svært at rejse dem igen”,siger kulturministeren til dagbladet Politiken den 2. november. Hanudtrykker samtidig forståelse for, at kommunerne er økonomisk pres-sede. Her fremhæver kulturministeren dog, at enkelte kommuner ik-ke sparer, men øger biblioteksbudgetterne. ”Det viser, at man kanprioritere biblioteksområdet, hvis man ønsker det. Der ligger en poli-tisk prioritering bag besparelserne”, siger Uffe Elbæk, som ifølge avi-sen ikke har tænkt sig at gribe ind over for kommunerne.

Formand for KL’s Kultur- og fritidsudvalg Jane Findahl (F), og for-mand for Børne- og kulturudvalget i Fredericia, kalder det, også ifølgePolitiken, “dybt beklageligt”, at så mange kommuner er nødsaget til atspare på bibliotekerne. “Men det skyldes, at vi er oppe imod hårdeøkonomiske odds. Alle områder står for tur. I min egen kommune skul-le vi spare 100 millioner kroner, og derfor bliver alle områder finkæm-met. Der er ikke noget, der kan friholdes”, siger hun til Politikens jour-nalist Torben Benner. Borgerne kan, ifølge Jane Findahl, lige så godtindstille sig på, at kommunerne og bibliotekerne skal vende hver en femøre de kommende år. Og, slutter Jane Findahl: ”Så må vi se på,hvilke teknologier vi kan tage i brug, så borgerne ikke bliver så hårdtramt. Og samtidig kvalificere vores tilbud, så flest borgere får gavn afde penge, der nu engang er til rådighed”.

Presseklip fra et enkelt af de mange medie- og avisindslag om DB-undersøgelsen:Politiken den 2. november 2011.

5Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

Besparelser er endnu en gang realiteten for en stor del aflandets folkebiblioteker i 2012, viser Danmarks Biblio-teksforenings store landsdækkende tendensundersøgel-

se af bibliotekernes budgetter for 2012, gennemført i oktober. Igodt og vel 6 ud af 10 af landets kommuner er der tale om et re-duceret budget for bibliotekerne i 2012, mens 3 ud af 10 enderpå en status quo-løsning. Hele 92 af landets 98 kommuner harindtil nu svaret på undersøgelsen, heraf har fire endnu ikke fåettal for 2012-budgettet, men forventer løbende at opdatere tilDB.

Af de kommuner, som har besva-ret undersøgelsen, oplyser således62%, at biblioteksbudgettet redu-ceres i 2012. Besparelserne i dennestore pulje af kommuner liggerførst og fremmest på personale,materialer og åbningstider og atteri 2012 må der lukkes filialer. Her erder dog lidt grøde i luften. Enkeltefår således tilført anlægsmidler tilfilialerne. Tendensen med redu-cerede biblioteksbudgetter fra deseneste fem år har altså bidt sigfast.

En anden tendens holder også,nemlig øget åbningstid på filialer-ne fortrinsvis via selvbetjening. I2012 vil man dog også se enkeltehovedbiblioteker øge åbningsti-den. Naturligvis ikke med selvbe-tjening, men via differentieret be-manding.

Hvor mange og hvordan?Det drejer sig i skrivende stund om budgetreduktioner i 57 kom-muner. Af disse angiver 79%, at de får besparelser på personale,34% på materiale, 21% på åbningstider og 14% på filialluknin-ger, mens 2% får besparelse i form af bogbuslukning. Desudener der tale om andre typer af besparelser bl.a. nævnes licenserog andre aktiviteter. Flere steder er, oplyses det, 2012-besparel-serne en del af de store ekstraordinære besparelsestiltag, sommange kommuner måtte ty til i 2010 og 2011.Kun for 6%, svarende til fem af undersøgelsens kommuner, er

der tale om øgning i forhold til Budget 2011. Og her er øgningensærdeles beskeden for tre af dem. Mens man i de øvrige 26 afkommunerne, svarende til 29%, har vedtaget status quo-bud-getter. Hvilket betyder, at budgettet alene fremskrives med KL’sprisfremskrivningsprocent.

For de kommuner, som skal spare, er der store udsving. For 14%vedkommende drejer det sig om under 1% reduktion i forholdtil 2011. For hele 46% af de kommuner, der skal spare, er der ta-le om reduktioner mellem 1 og 3%. 20% skal spare mellem 3 og5, mens 14 % skal reducere med 5 og 8%. Og resten skal spare

mere end de 8%. Lukning af filialer sker ifølge un-dersøgelsens svar i otte kommu-ner. Skal man vurdere på bag-grund af DBs tidligere bud-getundersøgelser, så vil tenden-serne også i år holde og blive tilvirkelighed ude i kommunerne.

Forsigtig optimismeSammenlignet med budget 2011er der i undersøgelsen tale om etfald i antallet af kommuner, somskal spare. Fra 76% i 2011 til 62% i 2012. Ud-viklingen har ikke ført til en stig-ning i antallet af kommuner, somfår deres budget øget. Stigningenligger i antallet af kommuner, deter lykkedes at fastholde statusquo. Denne gruppe er vokset fra17% til 29%. Dette skal dog tagesmed det forbehold, at svarprocen-ten sidste år var nogle få procent

højere. Og som altid, at der her er tale om en tendensunder-søgelse. Det vil sige, at nogle kommuner først nu skal i gang medden endelige udmøntning.

Det bliver formodentlig kun i relativt beskeden grad muligt forbibliotekerne at ‘effektivisere’ sig ud af en reduceret økonomi.Færre personaler og afskedigelser, kortere åbningstid og forrin-get indkøbskraft på materialekontoen er derfor blot nogle af deserviceforringelser, som biblioteksbrugere i de berørte kommu-ner kan vente.

D B B U D G E T- U N D E R S Ø G E L S E

2012:KOMMUNERNE SKÆRERIGEN på bibliotekerneBiblioteksbudget 2012: stadig store besparelser og lidt til anlæg.

Alligevel viser bibliotekerne stor omstillingsparathed og får flere brugere

!Mere end 60% af landets kommuner

står med et reduceret budget for de-

res biblioteker i 2012.

Cirka 30% ender på status quo,

mens knap 6% får en øgning. Stort

set alle i forbindelse med nyanskaf-

felser på IT-området og anlægsud-

gifter. Selv om nogen i besparelse-

søjemed også i 2012 må indføre luk-

kedage og lukke filialer, så satser an-

dre på øget åbningstid – nu også på

hovedbibliotekerne. Det viser en ny

tendensundersøgelse fra Danmarks

Biblioteksforening

6

B U D G E T 2 0 1 2

Øget åbningstidI lighed med tendensen fra sidste år, satser mange kommunertrods en knap økonomi alligevel på at løfte servicen. Først ogfremmest gennem øget adgang til bibliotekerne – og især filia-lerne. I over 30%, svarende til 29 af kommunerne, øger manåbningstiden i 2012. 50% oplyser, at denne øgede adgang til bib-lioteket og omlægning sker i besparelsesøjemed.

Hele 7 kommuner oplyser desuden, at hovedbiblioteketsåbningstid øges næste år. Dog ikke med fuld bemanding menmed differentieret betjening, dvs. med et reduceret personale iydertimerne. I 26 filial- og lokalbiblioteker landet over øgesåbningstiden. Dog øger kun to heraf åbningstiden med fuld be-manding. I de 24 andre sker det, som det skete i stor stil i 2011.

Ved etablering af de såkaldt åbne, delvist selvbetjente bibliote-ker. For flertallets vedkommende oplyses det dog, at den øgedeåbningstid også ses som et led i en bedre lokal service.

Trods gentagne besparelser i en årrække udviser bibliote-kerne fortsat en imponerende omstillingsparathed i udviklin-gen af nye tilbud til borgerne. Målt på fysiske besøgstal og påbrugen af digitale tilbud fra bibliotekerne ses det tydeligt, at bor-gerne fortsat bruger bibliotekernes tilbud i meget stort omfang.

De enkelte kommunerHvad budget 2012 indebærer for den enkelte kommune, kanman se på www.dbf.dk/budget2012.

Hellen Niegaard

DB-opfordring til kommunerne:Overse ikke bibliotekets potentiale!

Formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen (A):

”Det er temmelig paradoksalt, at så mange kommuner fortsat vælger at ned-prioritere folkebibliotekerne, når tidligere undersøgelser klart viser, at bibliote-ker som tiltrækker unge brugere, også er med til at øge sandsynligheden for, atde unge får en uddannelse senere i livet. Det virker meget underligt at beskærenoget, der giver så gode resultater, og som alle sætter stor pris på”, siger for-manden med henvisning til den brugerundersøgelse, som Danmarks Biblio-teksforening lavede i sommeren 2011, se www.db.dk.

Vagn Ytte Larsen fortsætter: “Jeg håber virkelig, at kommunerne ikke overserdet store potentiale, som bibliotekerne har i forhold til uddannelse og digitalservice over for borgerne.Med 36 millioner årlige brugere og en eksplosiv vækst i borgernes brug af bib-liotekernes digitale tilbud må både kommuner og staten kunne se, at fortsattenedskæringer på biblioteksområdet blot er at skyde sig selv i foden. Hvorfor ikke i stedet udnytte borgernes store tillid til bibliotekernes produkterog kompetencer, og løfte kommunens service overfor borgerne via biblioteker-ne?”, slutter formanden for Danmarks Biblioteksforening.

7Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

A K T U E LT

Den 1. november gik bibliotekernes nyeste nettilbud i luften. eReolen.dk for-

bedrer markant den digitale service til borgerne. Ikke alene kan man droppe

køen til de mest populære, aktuelle titler, altså forudsat de er udkommet

som ebog. Man kan også låne uden for almindelig åbningstid.

På eReolen.dk kan man via sit lånernummer i eget bibliotek downloade oglåne, e-bøger og læse dem på sin egen bærbare hjemmecomputer, tablet el-ler smartphone. Android, iPhone/ iPad/ understøttes. 78 biblioteker har til-meldt sig servicen. Det enkelte bibliotek sætter grænserne for antallet af lån.Typisk kan man låne fem bøger om måneden.

Ved starten er der cirka 1.500 aktuelle e-bogstitler på reolen fra bl.a. forlage-ne Lindhardt & Ringhof, Gyldendal og Rosinante & Co. 54 forlag har tilmeldtsig servicen, og flere er på vej. Bibliotekerne kan for eksempel tilbyde borger-ne at låne bøger som; Helle Helle Dette burde skrives i nutid, Dy PlambechGudfar, og Peter Øvig Knudsen nye bog Hippie.

Lånetiden er 30 dage. Ved låneperiodens udløb kan man genlåne én gang, også har man derefter ikke adgang til e-bogen i tre måneder. Men så kan mankøbe, for portalen har også en købeknap. Bøgerne på eReolen.dk er alle DRM-beskyttede (DigitalRightsManagement).Dvs. en teknologi der sørger for, at rettighedshaverne til bøger, musik og filmkan styre de digitale kopier, f.eks. begrænse antal af gange en ebog kan bru-ges mm. Prøv den selv via eget bibliotek eller eReolen.dk.

Hellen Niegaard

Måske snarere tværtimod. Heldigvis. På mange må-der må man sige, at den trykte bog og det at læseden, har fået noget af en renæssance. I alle tilfælde erdet ganske utroligt så mange kampagner, der løber afstabelen med bogen i fokus. Bare inden for det sidste kvartal har bibliotekerne ogderes læsere været involveret i følgende aktiviteter:Vild Med Ord - Århus Litteraturfestival 26.-31. augustinkl. Børnenes Bogdag, Læs Løs med kampagnen Or-det Fanger på FN’s Internationale Læsedag den 8.september, Klassikerdagen den 20. samme månedhyldede Klaus Rifbjerg, Trekantområdets Litteratur-festival den første uge af oktober. I skrivende stundhar hovedstadens biblioteker og andre gang i Køben-

havn Læser 5.-11. november og så følger Bogmesseni Forum 11.-13. november. Her er bibliotekerne ogsåer med. Og så var der jo endvidere Horsens Krimi-messe i marts og rigtigt mange læseklubaktiviteterlandet over. For ikke at tale om Romanklubben, etsamarbejde mellem DR og knapt et halvthundredebiblioteker. For bare at nævne nogle stykker. Og detstopper ikke der. I december har Ordet Fanger ensærlig julekampagne, se s.31.

Danmarks Biblioteker ser i næste nummer, der ud-kommer midt i december, på de forskellige fænome-ner. På hvad brugere, læsere, og biblioteker får ud afdem.

BO

GEN

I FOK

US

LÅN EN e-BOG FRA LÆNESTOLEN

Prøv @Reolen.dk i dag

Den gode gamle bog er LANGT FRA FÆRDIG!

8

De danske forlag og folkebibliote-ker har længe haft svært ved atfinde hinanden rent prismæssigt

og e-bogsmæssigt. Og bølgerne er oftegået højt, som man bl.a. kunne høre pådiskussionerne på Danmarks Biblioteks-forenings årsmøde i marts 2011. Bibliote-kerne har efterlyst både flere titler og ikkemindst en ræsonabel prissætning. Nu harLindhardt & Ringhof og Gyldendal fra for-lagssiden og en gruppe biblioteker under‘Folkebibliotekernes e-bogs projekt’ fåeten aftale op stå. En aftale som også inde-holder en ny biblioteksservice: ebogspor-talen eReolen.dk.

Projektet er foreløbigt et-årigt og kørerfrem til efteråret 2012. Her er det planen,at en endelig aftale skal forhandles påplads. Projektet som sådan er der positiveforventninger til, men den indbyggede

prismodel vækker skepsis. Kort fortalt erden bygget op om en klikpris. De delta-gende biblioteker betaler til forlagene forhvert klik og download/lån af en ebog,som deres lånere foretager.

Forlagene er godt tilfredseCliff Hansen, direktør for forretningsud-vikling i Lindhardt & Ringhof, afviser atprisen er høj. Til Bogmarkedet nr. 18, 2011siger han bl.a.: “Vi har forhandlet os fremtil et fornuftigt resultat. Det handler om,at forfattere og forlag skal have en rimeligkompensation for det salg, der mistes,ved at bibliotekerne kan udlåne e-bøger”.Samme sted tager Pernille Drost, formandfor Bibliotekarforbundet, klart afstand fraprisernes niveau. I forbindelse med lancering af eReolen.dki praksis udtrykker Gyldendals koncern-direktør, Elisabeth Fogtdal, til dagbladet

Berlingske den 2. november stor tilfreds-hed med det udstillingsvindue, som bibli-otekerne er. Hun siger om prissætningen:“Den model der styrer, at det ikke løberløbsk, er en ordning, hvor bibliotekernebetaler for hvert download, som lånerneforetager. Den er rimelig i forhold til denydelse, som lånerne for adgang til.”

DB ros og risMichel Steen-Hansen, direktør i Dan-marks Biblioteksforening (DB), ser medblandede følelser på projektet: “Der erklart ros til eReolen.dk. Den er med lidtfinpudsning en rigtig god service. Ogsåros til styrelsen og de mange involveredeparter. Med den et-årige aftale har vi fået igang-sat en længe efterspurgt service. Og vi fårnu et grundlag at diskutere fremtidensvedvarende løsninger på”, siger han. Michel Steen-Hansen fortsætter: “Når detderimod kommer til den anden helt cen-trale del, prissætningen, så er DanmarksBiblioteksforening skeptisk. Jeg er faktisktemmelig overrasket over, at en så dyrprismodel pr. styk er sluppet igennem.Niveauet skal ned. Det betyder begræns-ninger i e-udlån til borgerne. Det kan ikkevære den rigtige model. Vi taler her om etdigitalt medie, det er let at masseprodu-cere og formidle bredt. Kommunernesbiblioteker har en stærkt begrænset øko-nomi, og kommunerne har som ejere sletikke være inde over denne sag.” Direktøren oplyser, at prisspørgsmåletskal drøftes nærmere i DB. Foreningentæller jo både kommunalpolitikere frakulturudvalgene, bibliotekets ejere, ogbiblioteksfolk. Han ser i øvrigt frem til enbred debat med alle parter inden evalue-ringen af eReolen.dk, og inden man ved-tager noget endeligt.

E - B O G E N I D A N M A R K

ET-ÅRIG E-BOGSAFTALEFÅR BLANDET MODTAGELSE

PRISMODELLEN Prisen falder i takt med antallet af udlån. Dog ikke meget, og det er sammen med startprisen pr. styk nogle af anstødstenene. Derregnes med en pris for nye titler under et år gamle og en anden for de øvrige. For de første er den 18,50 kr. pr styk op til de første70.000 lån. Derefter falder den over flere intervaller. Når de 145.000 styk er nået er prisen 16,50 kr. pr. styk. For de ældre bøgerstartes der ved 15 kr. og sluttes ved 13 kr.

Foto

: Kin

dle

Ligesom i mange andre lande med ethøjt udviklet biblioteksvæsen an-vender også de svenske forsknings-

biblioteker en stadig større andel af deresmaterialeressourcer på elektronisk til-gængeligt materiale, i dag ca. 75%, og e-udlånet er eksplosivt stigende. Så når deti titlen på en nys udkommet rapport ome-bogens biblioteksrelevans og -udbre-delse spørges: “När kommer boomen”, sålyder svaret for forskningsbibliotekssek-torens vedkommende: Den er alleredemidt i et boom. Til gengæld kan der ikke for folkebibliote-kerne gives et entydigt svar. Enten kom-mer gennemslaget aldrig eller også er detlige på trapperne, mener arbejdsgruppenbag rapporten. Både fordi modsat rettedetendenser gør sig gældende på e-bogs-markedet, og udbuddet af titler stadigvæker ret begrænset. Men jo også fordi det –sådan som aftalen med producentleddeter skruet sammen – er svinedyrt for bibli-otekerne at lade e-bøger indgå som ennaturlig del af det samlede tilbud til bor-gerne. Dertil kommer, at en almindelig pcikke er videre anvendelig til læsning af e-bøger, og at et mere brugbart apparatursom f.eks. en iPad endnu ikke er hver-mandseje. Af de svenske folkebibliotekerssamlede udlån udgør e-bogsudlånet der-for bare 1% i dag.

9Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

Forfatterne rejser en anden debat i relati-on til den nye aftale og den nye portal.Skal e-bøgerne for alvor i gang og kunnelånes ud via bibliotekerne, skal der ogsåses på biblioteksafgiften. For så bør derændres på de midler, som landets forfat-tere får fra henholdsvis forlagene og denstatslige biblioteksafgift, der kompense-rer forfatterne for at stille deres bøger tilrådighed for bibliotekerne. Mener, ifølgedagbladet Børsen den 20. oktober, bådeForfatterforeningen, og en af landetsstorsælgende forfattere, Leif Davidsen.

Bag eReolen.dkStyrelsen for Bibliotek og Medier harigangsat pilotprojektet i foråret med mid-ler fra udviklingspuljen. Målet er at eta-blere en ny national e-bogsservice til fol-kebibliotekernes lånere. Biblioteket i Aar-hus har været projektleder på projektet,der har en lang række deltagere. Udoverforlagene Lindhardt & Ringhof og Gyl-dendal samt biblioteket i Aarhus er detbibliotekerne i København, Frederiks-berg, centralbibliotekerne i Roskilde, Aal-borg, Gentofte og Herning samt Netlyd-bog.dk, Litteratursiden.dk, Biblioteker-nes LicensGruppe og desuden virksom-hederne Publizon og DBC.

Hellen Niegaard

E - B O G E N I S V E R I G E

SVENSKE E-BOGSSONDERINGER

DanmarksBiblioteks-forening erskeptisk overfor prissæt-ningen

I rapporten, som bygger på et udred-ningsarbejde iværksat af Svensk Biblio-teksförening (SB) og Kungliga Biblioteketi Stockholm (KB), gennemgås de forskel-lige e-bogsformater og e-bogstyper. Fraden e-bog, som blot er en elektronisk ver-sion af en allerede trykt bog, til en e-bog,hvor tekst, billede, lyd og video spillersammen. Også de forskellige betalings-former og mulighederne for via en kryp-tering at tidsmæssigt begrænse tilgænge-ligheden eller forhindre illegal kopieringaf e-bøger opridses. Endvidere tages der ien ”internationell utblick” bestik af e-bogssituationen i det øvrige Norden og iUSA, Storbritannien, Nederlandene ogSydkorea.Det er især KB, som i forhold til biblio-tekssektoren og producenterne af e-bøger og læseapparatur tillægges en storog offensiv rolle. Og ifølge rapporten børKB også stå for en samlet katalog over e-bøger og digitaliserede ældre bøger, slå tillyd for fælles standarder for digitale for-mater og fremme en open access-publi-cering af videnskabelige monografier.Men de enkelte biblioteker må samtidigbeslutte sig for, hvor meget e-bogenfremover skal fylde i det samlede biblio-tekstilbud og prioritere deres ressourcer iforhold til det.I en udtalelse i forbindelse med offentlig-gørelsen af e-bogsrapporten opfordrerNiclas Lindberg, SB’s generalsekretær,biblioteksverdenen og forlagsbranchentil på e-bogsområdet at finde bedre sam-men, så der kan komme skred i udviklin-gen. Udbuddet og formidlingen afsvensksprogede e-bøger skal helst styrkesinden aktørerne på det engelske og ame-rikanske e-bogsmarked for alvor etable-rer sig i Sverige med deres langt større ud-valg af engelsksprogede e-bøger, menerhan.

När kommet boomen? En kartlägning ave-boken i Sverige ur ett biblioteksperspek-tiv, kan bestilles hos Svensk Biblioteks-förening (info@biblioteksforeningen.org)eller downloades fra www.biblioteksfore-ningen.org

PER NYENG

“

10

REGERINGSGRUNDLAGET 2011Kultur er oplevelse, oplysning, indsigt,udsyn og kreativitet. Et rigt kunst- og kul-tur- og idrætsliv er en væsentlig forud-sætning for den menneskelige og sam-fundsmæssige udvikling i Danmark. Deter blandt andet gennem medierne, tea-tret, filmen, billedkunsten, idrætten ogmusikken, at vi skaber vores identitetsom mennesker, som samfund og somnation. Derfor skal vi have gode rammerfor idræt samt kulturel og kunstnerisk ud-vikling i hele landet. Regeringen vil føre en kulturpolitik, somhar særligt fokus på at fremme internati-onalisering, økonomisk vækst og demo-krati. Internationalisering fordi dansk kunst,kultur og idræt har vigtige perspektiver atbyde på, og fordi al vores udvikling sker isamspil med verden omkring os. De kreative industrier er en økonomiskvækstfaktor. Demokratiet fremmes og udvikles, fordikulturpolitikken er med til at bane vejenfor en friere menneskelighed. Både i kun-stens kritiske blik og i samværet om idrætudbygges demokratiet.

Med disse tre fokusområder ønsker rege-ringen at sikre, at kulturpolitikken stimu-lerer skabelsen af stor kunst og åndeligudvikling, skaber forbindelseslinjer mel-lem Danmark og omverdenen, og tilskyn-der til økonomisk vækst baseret på detdanske samfunds værdier, vores socialeforståelse og kulturelle horisont.

SAMARBEJDE FOR KULTUREN Regeringen lægger op til et bredt samar-bejde med kommuner, regioner, institu-tioner og foreninger i bredeste forstandsamt kunstnere og kulturinstitutioner omkulturpolitikken. Ligeledes ønsker vi at samarbejde medblandt andet organisationer og arbejds-markedets parter om at udbrede kultur-tilbuddene til flere og skabe gode ramme-

“Bibliotekerne skal have en saltvandsindsprøjt-

ning”, lød det fra Uffe Elbæk, inden han blev kultur-

minister. Nu har virkeligheden ramt ham, og der er

ikke noget at hente om bibliotekerne i regeringens

grundlag, Et Danmark, der står sammen, som det

fremgår af efterfølgende uddrag.

Det råder Danmarks Biblioteker og seks biblioteks-

ledere bod på med masser af gode idéer og konkre-

te forslag til regeringen og ministeren side 12-14.

[

HVORBIBLIO

Foto

: Sør

en B

idst

rup

betingelser for kulturerhvervene i ople-velsesøkonomien, herunder med fokuspå kulturtilbuddene i yderområder. Regeringen vil sætte fokus på vilkårenefor kunstens vækstlag. Armslængdeprin-cippet skal respekteres ved tildeling afmidler til kunstnere, så vi sikrer, at der ik-ke sker politisk styring af kunsten. Vi skalogså undgå unødig detailstyring af kul-turinstitutionerne. Regeringen vil indkal-de til forhandlinger om en ny 4-års-aftalefor Det Kongelige Teater og udmøntningaf teateraftalen fra foråret 2011.

Danmark har et rigt og mangfoldigt mu-sikliv. På alle niveauer bidrager musikkentil dansk kultur. Regeringen vil formulereen ny musikhandlingsplan, herunderstyrkelse af den rytmiske musik.

KULTUR TIL ALLE – OGSÅ BØRN OG UNGEAlle danskere skal have mulighed for atdeltage i kulturlivet. Særligt børn og un-ges møde med kunsten og kulturen skalprioriteres. Det er her, vi skaber funda-mentet for kunstens udbredelse og et kre-ativt og innovativt Danmark. Børn og un-ge skal både gennem uddannelsesinstitu-tioner og i deres fritid møde kulturelle til-bud af høj kvalitet, både som aktive delta-gere og som kritiske kulturforbrugere –det gælder ikke mindst den kultur, sombørn og unge møder i medierne.Samtidig er det et mål for regeringen, atendnu flere borgere kommer i kontaktmed kulturelle institutioner. Regeringenvil i samspil med de kulturelle institutio-ner udarbejde en fokuseret strategi her-for.

MEDIERNEUafhængige medier udgør en uundværligdel af det demokratiske samfund. Ytrings-frihed og informationsfrihed er funda-mentet for folkestyret. Mediebilledet erunder hastig forandring teknologisk, so-cialt og markedsmæssigt.

Regeringen ønsker på baggrund af blandtandet Mediestøtteudvalgets arbejde atmodernisere den danske mediestøtte.Mediestøtten skal medvirke til at løfteden demokratiske debat og fremmemangfoldigheden i medierne ved at un-derstøtte nye former for journalistik, nyemedier og de trykte mediers omlægningtil digital distribution samt internetmedi-er i øvrigt. Mediestøtten skal fremme plu-ralisme, alsidighed, oplysning, kritiskjournalistik og kvalitet i bredeste for-stand. Regeringen vil fastholde og udvikleDanmarks public-service-medier DR, TV2 og TV 2-regionerne. Dette indebærer, atder fortsat er offentligt ejerskab af TV 2. Regeringen vil indkalde til forhandlingerom ændringer af mediestøtten og til for-handlinger om et nyt bredt medieforligmed fokus på bedre Public Service for-pligtelser for DR, TV 2 og TV 2-regioner-ne.

SPORT OG IDRÆT FOR ELITE OG BREDDESport og idræt er en integreret del afdansk samfundsliv og kulturliv. Regerin-gen ønsker et stærkt og dopingfrit sports-liv for både elite og bredde i Danmark.Breddeidrætten bidrager til vores sam-funds sammenhængskraft og folkesund-heden. Regeringen lægger stor vægt på atinddrage sport og idræt aktivt – herunderogså den voksende selvorganiserede i-dræt og motion – når vi skal tackle pro-blemer som manglende integration,dårlig folkesundhed og ungdomskrimi-nalitet.Børn og unge bør være mere fysisk aktiveend i dag – gerne mindst én time om da-gen. Fysisk aktivitet kan fremme sundhed,indlæring, reducere frafald, og bidrage tilsjov. Regeringen vil sammen med kommuner,skoler, institutioner, foreninger og frivilli-ge udarbejde en strategi for mere fysiskaktivitet.

Eliteidrætten bidrager med forbilleder forde unge og fælles oplevelser for hele be-folkningen. Regeringen vil arbejde for, atDanmark fortsat udklækker eliteidræts-udøvere. Det er vigtigt at fortsætte indsatsen for attiltrække internationale idrætsbegiven-heder til Danmark. De vækker begejst-ring, skaber interesse for idræt og kan in-spirere til fællesskab, sundhed, beskæfti-gelse, integration og den nationale stolt-hed. Og så styrker de Danmarks internati-onale synlighed, øger kendskabet til Dan-mark og kan bidrage med øgede indtæg-ter til samfundet.

FORENINGSLIV OG FOLKEOPLYSNINGDet danske foreningsliv og det frivilligeDanmark som sådan er en del af funda-mentet for vores demokrati. Regeringenvil give det frivillige foreningsliv og folke-oplysningen frie udfoldelsesmulighederog vil revitalisere chartret for samarbejdemellem det frivillige Danmark og det of-fentlige.

DIGITALE KULTURTILBUDRegeringen vil rette øget fokus på digitaltkulturforbrug. De digitale platforme giverhelt nye muligheder for deltagelse indenfor såvel brugergenererede aktivitetersom mere traditionelle kulturaktiviteter.Endvidere vil regeringen fremme digitali-sering af den danske kulturarv.

11Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

R E G E R I N G S G R U N D L A G E T 2 0 1 1

]

R BLEVOTEKET AF

I N D S PA R K T I L R E G E R I N G S G R U N D L A G E T

Hvis det var mig, der førte pennen, så ville jeg have skrevet ...

12

Bibliotekerne må som betydningsful-de aktører ind i en samfundskontekst

Morten Fogh, bibliotekschef i Herning til udgangen af i år. Den 1. januar

overtager han chefstillingen i Aabenraa Kommune:

“Bibliotekerne har en rolle som lokalsamfundets demokratiske arena, hvorpolitikere, borgere, organisationer m.fl. mødes i øjenhøjde, diskuterer, ska-ber nye forståelser og nuancerer det sort/hvide billede, som alt for ofte bli-ver resultatet af 30 sekunders TV-eksponering.

Danmark har ikke råd til at operere med flere fysiske indgange til det offent-lige i en digitaliseret tidsalder, og derfor skal bibliotekerne indtænkes somborgernes nye hovedindgang til det offentlige. Bibliotekerne har åbningstid,

personale og erfaring med borgerbetjening og læringsaktiviteter. Denne position skal udnyttes, og kommuner-ne skal udvikle strategier for borgerinformation, borgerservice, borgervejledning og digitalisering, der på sam-me tid udnytter bibliotekernes borgernærhed og tilgængelighed og forpligter bibliotekerne på nye samfunds-nyttige opgaver.

Endelig skal bibliotekernes mulighed for at understøtte vækststrategier udnyttes langt mere systematisk. Højtspecialiserede informationssøgningsspecialisters evne til at fremskaffe lige præcis de informationer, som kan bi-drage til at skaffe nye ordrer til danske virksomheder, og som aldrig ville dukke op i selv den bedste Google-søg-ning, skal fremgå langt tydeligere som et aktiv i den offentlige erhvervsservice til virksomhederne. På sammemåde skal bibliotekernes muligheder for at vejlede og facilitere uddannelsessøgende på alle niveauer fremgålangt tydeligere, når der udvikles strategier for kompetenceløft og læring af borgerne.”

Afkommunalisér folkebibliotekerne!

Bjørn Ulrik Larsen, bibliotekschef i Holbæk Kommune:

“Det er ønskeligt med en saltvandsindsprøjtning på folkebiblioteksområ-det. I kølvandet på den seneste kommunalreform er det blevet godt oggrundigt rundbarberet! Samtidig står folkebibliotekerne over for store ud-fordringer – et ‘paradigmeskift’.Danmark er et lille land, ca. 5,5 mio. indbyggere og med få hundrede kmfra den ene ende til den anden – og med en homogen stamme. Der er ik-ke brug for knap hundrede administrative enheder til at drifte og udviklefolkebibliotekerne. Der er tværtimod brug for effektive og slagkraftige en-heds- og helhedsløsninger. På hvilke andre kommunale serviceområder erder en faktor ca. 3,5 mellem det laveste og det højeste budgetniveau?

Derfor: Afkommunalisér folkebibliotekerne.”

Og Bjørn Ulrik Larsen tilføjer: “Vi har tilsyneladende fået (endnu) en reformivrig regering. Folkebiblioteker-ne var nævnt i kulturministerens Marshallplan – fra før valget. Nu må der ske noget nyt – og ministeren måtage initiativet!”

[

]

13Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

F R A S E K S B I B L I O T E K S L E D E R E

Løs ophavsretsproblematikken – og brug bibliotekerne aktivt

Anni Bagge Jensen, bibliotekschef, Langeland:

“Brug bibliotekerne langt mere. Fra biblioteket i Alexandria til det mind-ste bibliotek i Danmark udgør de den ubrudte linje af dedikerede infor-mations-, videns- og kulturformidlere, der brænder for at byde ALLE bor-gere fri og lige adgang til kultur og viden. En stor forhindring, som skalløses, er ophavsretten set i forhold til de nye digitale medier.

Bibliotekerne bidrager aktivt til: ytringsfrihed, informationsfrihed, demo-krati, udbredelse af kulturtilbuddene til flere med fokus på kulturtilbudde-ne i yderområderne, foreningslivet, folkeoplysningen, innovation, uddan-

nelse og digitalt kulturforbrug. I tillæg til den grundlæggende opgave, – det daglige biblioteksarbejde. Folke-bibliotekerne fungerer som garanter for adgang til kultur og viden – over hele landet, vel at mærke, kommunaltforankret. Vi opfordrer til, at der i alle sammenhænge, hvor det er relevant, bakkes op om den vigtigste institution for de-mokratiet: biblioteket – og vil arbejde for, at vi får løst de internationale og nationale problemer omkring op-havsret og formidling via bibliotekerne.”

Og Anni Jensen tilføjer: “Der er ikke meget mega-event eller fisk-i-blendere over det daglige arbejde i bibliotekerne! Folkebibliotekerneer en så stor succes, at de er svære at få øje på i kulturpolitikken, senest altså i regeringsgrundlaget. Her er derellers masser af begreber og vendinger, som peger direkte på bibliotekernes hjerteblod. Min opfordring til re-geringspartierne: Vær langt mere bevidste om bibliotekerne og brug os i udformningen af vidensamfundet.”

[

Digitalisering - den største udfordring

Erland Kolding Nielsen, direktør, Det Kongelige Bibliotek:

“De største udfordringer på det egentlige kulturelle område, dét der skalindsamle, bevare og formidle kulturarven, ligger på det digitale områdeud fra næsten enhver tænkelig synsvinkel, det være sig folkebibliotekerne,forskningsbibliotekerne, nationalbibliotekerne, arkiverne eller museerne.For nogen ligger hovedproblemer i indsamling og bevaring i den digitaltfødte og/eller skabte kultur- og vidensproduktion, for alle er formidlingenen stor udfordring. Regeringen vil fremme digitalisering af den danske kulturarv og med detsamme gå i dialog med de relevante parter om rækken af store hindringerog bremseklodser, ikke bare af økonomisk art, men af politisk art, ikke mindst i EU-regi: inden for ophavsretten,licensaftaleområdet, digital pligtaflevering og sidst men ikke mindst digital infrastruktur for både forskning og kul-turliv. Vi er her i samme situation som med motorvejsudbygningen: der er ikke råd til det hele, og vi risikerer at priori-tere forkert, hvis man ikke har en politik. Derfor bliver en af de allerførste opgaver, at få fastlagt en sådan.”

Og Erland Kolding Nielsen slutter: “Spørgsmålet er vel: Har regeringen reelt en politik på feltet, og tør man prioritere og vedkende sig sin priorite-ring? Den nye regerings kulturpolitiske grundlag er – som alle regeringers – ambitiøst, overordnet og af og til flotformuleret – men dermed også meget lidt konkret og operationelt for de institutioner, organer og personer, derskal omsætte kulturpolitikken i praksis. Sådan må det nødvendigvis være, og det bliver derfor spændende at se,hvor den tænkes omsat i praksis i den kommende tid.”

]

14

Bæredygtige vækstinitiativer og stærk satsning på digitale materialer

Jannie Lehmann, biblioteks- og turistchef, Hørsholm Kommune:

Hvis jeg havde ført pennen, så … havde jeg prioriteret folkebibliotekernesudfordringer med digitale materialer og peget på bæredygtige vækstinitiati-ver med denne formulering:

“Digitale materialer er dyre, de er tidskrævende at markedsføre, nogle tilbudhar meget få brugere. Samtidig forventes det at folkebibliotekerne stillerdem til rådighed. Adgangen til materialerne er ikke brugervenlig og marke-

det af leverandører derude er i øjeblikket på jagt efter hurtige handler.

Vækstinitiativerne i de senere år er typisk fusion af opgaver fra andre forvaltningsområder f.eks. Borgerservice.Vækstinitiativer i lokalsamfundet til små og mellemstore virksomheder bør også udvikles. De fagprofessionelleopgaver i moderskibet (faglig informationssøgning, -validering, vejledning, formidling og research) undertippes.Tre fokusområder skal fremmes: - En for digitalt nationalt lånesamarbejde- Alsidighed og aktualitet af digitalt materiale til alle- Vækstinitiativer over for erhvervslivet.

Folkebibliotekerne bløder i et digitalt materialedilemma, materiale der tilbydes differentieret fra kommune til kom-mune. Forretningsmodellerne har pt. usikkerheder og kan blive en brugerstyret digital snabel i de slunkne bud-getter.”

R E G E R I N G E N O G B I B L I O T E K E R N E

[

Ekstra midler til digital biblioteks-service og revision af ophavsrets-loven i 2012

Claus Vesterager, konst. overbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek,

havde gerne set denne tekst i regeringsgrundlaget:

“Regeringen vil ikke blot fremme digitaliseringen af den danske kulturarv- den vil også afsætte betydelige og mærkbare ekstra statslige midler istørrelsesordenen 200 millioner kroner for at arkiver, biblioteker og mu-seer målrettet kan bidrage til at fylde indhold i Danskernes Digitale Bibli-otek. Den danske indsats i det fælleseuropæiske Europeana-projekt skaldesuden optimeres, således at betydelige danske bidrag synliggøres i Europas digitale kulturellesamlinger.

Det er endvidere regeringens mål, at det skal være nemmere at benytte digitalt materiale i under-visnings- og læringssammenhænge. Regeringen vil derfor ved en revision af ophavsretsloven ar-bejde på at give biblioteker og læreanstalter mulighed for at digitalisere relevant materiale i langthøjere grad end hidtil for i særlige studie- og uddannelsessammenhænge og gennem undervis-ningsforløb at benytte sådant digitalt materiale til digitale kompendier, læringsforløb og studiesam-linger. Regeringen forventer, at dette vil kunne ske i løbet af 2012.”

]

NY DB PUBLIKATION

Kultur er blevet et vigtigt parameter i forhold til at skabe byer, der er synlige, attrakti-ve og ikke mindst værd at leve i. Biblioteker indgår i stadig højere grad som en stra-tegisk faktor i den kulturelle byudvikling. Det kræver, at de gentænker deres arkitek-tur, indretning og funktioner.

Biblioteket i byudviklingen sætter fokus på biblioteket som ikon, placemaker og kata-lysator og på, hvordan biblioteket som byrum kan danne ramme om oplevelser ogmøder og bidrage til kreativitet og innovation.

Bogen henvender sig især til arkitekter, kultur- og byplanlæggere, biblioteksfolk ogandre parter, som vil deltage i diskussionen om, hvordan biblioteker kan styrke by-ers oplevelsesmæssige, kreative og innovative potentialer.

Medlemmer af DB: kr. 200

Ikke-medlemmer af DB: kr. 300

Studerende ved IVA (medlemmer af DB) kr. 150

Alle priser er eksklusiv moms og ekspedition.

www.db.dk/publikationer

16

Udgangspunktet for Danskernes Digitale Bibliotek er øn-sket om, at det enkelte folkebibliotek kan skabe attrak-tive tilbud på internettet og ønsket om en effektiv

håndtering af netbaserede medier (e-bøger, netlydbøger, e-mu-sik og online film). Det er med andre ord ambitionen om et vel-fungerende digitalt bibliotek i den enkelte kommune baseret pået forpligtende samarbejde om en fælles infrastruktur.

En arbejdsgruppe med repræsentanter for Kulturministeriet,Kommunernes Landsforening samt Styrelsen for Bibliotek ogMedier drøfter i øjeblikket mulighederne for at etablere denneløsning. Som led i analysen har konsulentfirmaet Devoteamanalyseret, hvorvidt samarbejdet om Ting (en databrønd, red.)kan anvendes som grundlag for en sådan fælles løsning. Dennedel af analysen er afsluttet med en positiv indstilling, som dogogså identificerer manglende elementer i forhold til Ting somgrundlag for en egentlig fælles infrastruktur.

I øjeblikket søger medlemmerne af arbejdsgruppen at blive eni-ge om omfanget, organiseringen og finansieringen af en fællesløsning. Det er forventningen, at arbejdsgruppen i den kom-mende måned vil færdiggøre en samlet rapport, der efterfølgen-de kan danne grundlag for en politisk stillingtagen.

TING er et godt udgangspunkt for at skabe attraktive tilbud ba-seret på en præsentation af metadata om både fysiske og netba-serede materialer. Det enkelte bibliotek skal have adgang til endatabrønd, et velfungerende system til hjemmesider og et tids-svarende bibliotekssystem for at kunne præsentere metadata oghåndtere fysiske materialer.

Håndteringen af netbaserede materialer stiller imidlertid yderli-gere krav til infrastrukturen. Den kan omfatte et indkøbssamar-bejde ligesom adgangsstyring og rettighedsstyring bør indgåsom elementer i infrastrukturen.En egentlig national infrastruktur vil også medføre et behov foren teknisk integration af eksisterende og nye services, ligesomder vil være behov for en organisering omkring infrastrukturen,der kan sikre den nødvendige sammenhæng og koordinering.

Det er ambitionen, at løsningen bevarer ansvaret for formidling,råderet over bevillingen og væsentlige it-mæssige beslutningerhos det lokale bibliotek, men skaber et forpligtende fællesskabom drift og udvikling af infrastrukturen.

Jakob Heide Petersen, kontorchef, Afd. for Biblioteker,

Styrelsen for Bibliotek og Medier

I vidensamfundet er danskernes adgang til information i stigende omfang digital. Det indebærer,

at folkebiblioteket må have en effektiv digital formidling for fortsat at leve op til loven og derfor

etableres Det Digitale Bibliotek, også benævnt Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), som en fæl-

les digital formidling til danskerne, som omtalt i tidligere numre af Danmarks Biblioteker.

Jakob Heide Petersen, kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, rapporterer om den politi-

ske status og udviklingsprojektet

STATUS FRA TEGNEBRÆTTET

MERE TIL DDB

Danskernes Digitale Bibliotek

17Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

Hele 99 % af de ældre kender NemID.Det viser en ny uvildig tilfredshedsun-dersøgelse om NemID. Undersøgelsenviser også, at de ældre bruger NemID li-ge så hyppigt som de unge. Samtidig harde ældre lige så stor tillid til NemID somde unge, og NemID opfattes som sikker.

Undervisning og oplysningHvordan kan det være? Typisk hører viom, at de ældre er skeptiske og mere til-bageholdende i forhold til at tage nye sy-stemer i brug.

En af forklaringerne kan være den storeundervisnings- og oplysningsindsats,som Digitaliseringsstyrelsens Lær mereom IT-netværk har ydet. Netværket be-står af en lang række organisationer,blandt andet bibliotekerne, ældreorgani-sationerne, oplysningsforbund, KL ogSKAT. Over hele landet har ældre haft rig mulig-hed for at melde sig til kurser om NemID.Bibliotekerne, ældreorganisationerne ogborgerservicecentrene har nærmest kon-kurreret om at lokke de ældre til kurser,hvor de har kunnet modtage hjælp til bå-de bestilling, aktivering og anvendelse afNemID.

Der findes endnu ikke en undersøgelse af,hvem der har deltaget på hvilke kurser.Men at bibliotekerne er blandt de storebidragydere peger bl.a. Biblioteksbaro-

>> Hvis målene om digitalisering skalindfries, kræver det, at endnu flere ældrebliver dus med bl.a. NemID. Det er en op-gave, som Digitaliseringsstyrelsen ikkekan løfte alene. Derfor håber styrelsen pået fortsat tæt samarbejde med de mangepartnere i netværket. Herunder landetsmange biblioteker.

Stine Kern Licht,

fuldmægtig,

Center for Digital Signatur,

Økonomistyrelsen

B I B L I O T E K E T & I T- L Æ R I N G

HAR DU VÆRET PÅ KURSUS?

De ældre er tilfredse med NemID - og bibliotekerne kan tage en del af æren

meter 2010, udarbejdet af Styrelsen forBibliotek og Medier, på. Alene i 2010 af-holdt bibliotekerne 1.712 Lær mere omIT-kurser, og aktiviteten er, forlyder detfra biblioteksside, stigende.

De ældre haler ind på de ungeTilfredshedsundersøgelsen er baseret påbrugere, der allerede anvender internet-tet. Men en anden undersøgelse, somDanmarks Statistik har lavet, viser også,at de ældre haler ind på de yngre.Når man spørger til internetbrugernesanvendelse af NemID til netbank, så sva-rer 57 % af de 25-34 årige, at de anvenderNemID hver uge. Det tilsvarende tal forde 65-74 årige er 53 % – altså kun 4 pro-centpoint lavere.

Stadig brug for de gode kræfterSelv om det går fremad, er der dog stadigbrug for undervisningstilbud til de ældre.44 % af de 65-89-årige oplyser i DanmarksStatistiks undersøgelse, at de aldrig haranvendt internettet.

Heldigvis forventes Lær mere om IT-net-værket at fortsætte under den nye Digita-liseringsstyrelse, som er blevet oprettet ikølvandet på dannelsen af den nye rege-ring. Digitaliseringsstyrelsen skal, somnavnet antyder, netop have fokus på denfortsatte digitalisering af den offentligesektor.

Tilfredshedsundersøgelsen er lavet af

Mediebureuet Mec for Nets DanID. Den

webbaserede undersøgelse er baseret

på 1.500 webbesvarelser i september

2011. Danmarks Statistiks undersøgel-

se af befolkningens brug af internet er

foretaget i april 2011 og er baseret på

4.988 gennemførte telefoninterview

blandt et repræsentativt udsnit af den

danske befolkning i alderen 16-89 år.

Horsens Kommune har satset massivt på undervisning af bor-gere og ansatte: godt 3.000 borgere og knapt 300 ansatte i Hor-sens Kommune har været på kurser, besøgt info-stande og fåetvejledning – med biblioteket som den helt centrale koordina-tor og initiativtager.

Efter fem måneders indsats i 2010 var gevinsten tydelig: mens 15% af danskerne på landsplan havde tilmeldt sig Digital Postkas-se, lå tallet for borgerne i Horsens kommune på hele 20 %, op-gjort i marts 2011. Det er vi godt tilfredse med, for det er her enstor del af besparelsen ved digitaliseret betjening ligger.

Projektet har også givet gevinster på den ‘bløde’ side: mange til-fredse borgere og ansatte i kommunen. Desuden har indsatsengivet en god kontakt mellem biblioteket og de lokale samar-bejdsparter: frivillige undervisere fra ældre-datastuerne, bebo-erforeninger og fagforeninger, undervisere på handelsskolen.Og sidst men ikke mindst med andre områder og afdelinger iHorsens Kommune.

Behovet for undervisning blev hurtigt tydeligt. Op til eDag 3den 1. november 2010 havde vi tænkt, at der nok ville være in-

D I G I TA L E K O M P E T E N C E R

teresse fra 50-70 kommunalt ansatte, men der meldte sig hurtigt300. Her havde det nok også haft betydning, at Horsens Kom-mune pr. 1. januar 2011 gik over til digital lønseddel, og at et nytBørneintra stod for døren.

Borgerne har kunnet vælge mellem forskellige kurser: “borger-kurser” og “vejleder-kurser” (inkl. tips til IT-pædagogik) på bib-liotekerne og hos samarbejdspartnerne, hvor bibliotekets un-dervisere har stået for undervisningen. I supermarkeder, forret-ningscentre og i Bilka, har borgerne dertil kunnet benytte mu-ligheden for korte “kom forbi”-kurser hos ansatte fra bibliote-kerne og Borgerservice, og de har endelig også fået vejledninghos Borgerservice.

En idé om ‘digitale ambassadører’ har været meget central isamarbejdet. Vi ønskede som ansvarlige, at mange kommunaltansatte blev klædt så godt på, at de blev kompetente nok til – ogtrygge ved – at skulle orientere borgerne om mulighederne i deoffentlige selvbetjeningsløsninger. På borger.dk og på kommu-nens egen hjemmeside. Et andet formål var at få borgere, bl.a.de frivillige undervisere på ældre-datastuerne, klædt godt på, såde kunne lære fra sig i egen forening, på egen arbejdsplads ellerlignende – og var et målrettet forsøg på at inddrage og trække påden stærke Horsens-tradition for frivilligt arbejde.Vi har måttet konstatere, at “vejleder”-kurserne var attraktive iflere ældre-datastuer, men ellers var interessen begrænset. Må-ske var vi nået længere ud, hvis projektperioden var fortsat eftermaj 2011. For flere virksomheder udtrykte siden ønske om kur-ser i efteråret, hvor de ville gå over til digital lønseddel. Og vi harefter projektafslutning rent faktisk været i kontakt med sekre-tærer også på de offentlige arbejdspladser, som har måttet bru-ge en del ekstra resurser på at hjælpe kolleger med at nå frem tilderes lønseddel i den digitale postkasse.

Projektet har tydeliggjort, at en del af befolkningen har sværtved den digitale selvbetjening. Blandt årsagerne har vi mødt bå-de få og begrænsede IT-færdigheder, men vi har også spottetsvage læsekompetencer. Når dette sammenholdes med det for-hold, at brugervenligheden på de offentlige hjemmesider ikkealtid er i top (sagt på jysk), så mener vi, at der er baggrund for atsætte ind med undervisning og vejledning, hvis den offentligedigitaliseringsstrategi skal lykkes.

I Horsens Kommune fortsætter vi det gode samarbejde. I detkommende år skal 1.400 kommunalt ansatte på “rotationskur-ser” – et stort kompetenceløft til mange ansatte – og mens disseer på kursus, går ledige ind som vikarer. Som et fast element un-derviser bibliotekarerne igen i NemID, borger.dk og udvalgtekommunale selvbetjeningsløsninger – to timer inkl. øvelser afforskellige sværhedsgrader.

Vores beregninger viser, at “hvis bare 10 % af dem, der ringer tilHorsens Kommune i stedet selv kunne finde svar på deresspørgsmål på nettet, så ville vi spare 2,5 million kroner pr. år”.

Vibeke Mygind,

projekt- og uddannelseschef, Horsens Bibliotek

18

Massiv indsats med undervisning af

borgere og ansatte – og vi fortsætter

Foto

: Hor

sens

Bib

liote

k

NEMT-PÅ-NETTETi Horsens

I Horsens Kommune har biblioteketsåledes vist sig som en stærk og motive-rende partner i formidling af viden omdet offentlige på nettet. Og kommunenønsker at trække endnu mere på bibliote-ket i 2012 og fremover. På dets kompeten-cer som praktisk instruktør i informati-onssøgning o.l.

I forliget omkring kommunens Budgetaf-tale for 2012, vedtaget i september i år,

19Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

B I B L I O T E K E T & I T- L Æ R I N G

Den fællesoffentlige digitaliseringsstra-tegi har som mål, at offentlige myndig-heders kommunikation med borgerneog omvendt skal ske digitalt fra 2015.KL’s formand Jan Trøjborg (A), ogsåborgmester i Horsens, mener, siger hantil Danmarks Biblioteker, at kommuner-ne generelt set kan blive bedre til og medfordel kan inddrage bibliotekernes eks-pertise i indsatsen for at nå målet om, atalle borgere skal gå på det digitale råd-hus frem for at ringe eller møde person-ligt op fra 2015.

I Horsens har biblioteket, som omtalt, go-de erfaringer med at formidle viden omadgang til det offentlige på nettet. Ombibliotekets indsats i denne forbindelsesiger Jan Trøjborg til Danmarks Bibliote-ker:

Biblioteket har allerede påtaget sig enstor opgave med kurser og vejledning ibrug af NemID, digital postkasse og i dethele taget kommunikation med offentligemyndigheder.”

Jan Trøjborg ser også andre mulighederfor biblioteket til mere aktivt at spillesammen med kommunen og få løst kon-krete opgaver. På spørgsmålet om hvilke,svarer borgmesteren:“Udover bibliotekets kerneopgave med atfremme oplysning, uddannelse og kultu-rel aktivitet, kan jeg se, at bibliotekerne

kan understøtte kommunale politikker påen række områder. F.eks. i integrationenaf tosprogede børn i det danske samfund,hvor biblioteket spiller en vigtig rolle bl.a.i Bogstartsprojektet. I målet om at gøreflere unge og voksne til selvhjulpne sam-fundsborgere ligger der en stor opgave iat inkludere f.eks. læsesvage og udsattesamfundsgrupper, og her kan biblioteketvære en vigtig medspiller for kommu-nen.”

Hellen Niegaard

Jan Trøjborg, KL’s formand:

INDDRAG BIBLIOTEKET som borgernes IT-vejleder og på anden vis

indgår der bl.a., at der udarbejdes et for-slag til politisk behandling om den frem-adrettede organisering af borgerservice-opgaverne, hvor bibliotekets rolle somborgernes vejleder styrkes. I forbindelsemed overvejelserne om, hvilke borgerser-viceopgaver, som med fordel kan over-føres til biblioteket, indgår alle almeneborgerserviceopgaver og ikke kun opga-ver, som i dag er placeret i borgerservicepå rådhuset.

“Mange politikere har set det potentiale,der er på bibliotekerne mht. at undgå etdigitalt B-hold!”, siger Lisbeth Christen-sen, bibliotekschef i Horsens.

Kommunen har lige godt 80.000 indbyg-gere og fastholder sit aktivitetsniveau i2012, hvor biblioteksbudgettet er frem-skrevet med KL’s fremskrivningsprocent.

“Det er vigtigt, at kommunen

bistår de borgere, som har van-

skeligt ved at kommunikere med

offentlige myndigheder, både

når vanskelighederne består i at

gennemskue de digitale syste-

mer, men også når udfordringen

består i at orientere sig i et sta-

dig mere kompliceret samfund.

Her ser jeg som borgmester en

vigtig opgave i at styrke bibliote-

kets rolle som borgernes vejle-

der.

20

DIGITAL ADGANG TIL ARTIKLER findes allerede

MERE TIL DDB

D E T D I G I TA L E B I B L I O T E K

Servicen er flittigt brugt, fortæller ArneSørensen, Statsbiblioteket: “Siden startenpå servicen i februar 2007 har vi scannet190.000 kopier til e-arkiv, leveret 100.000printkopier og 125.000 e-kopier. Gen-brugsprocenten er nu oppe på ca. 40%,dvs. at vi i 4 ud af 10 bestillinger nu kan le-vere artiklen øjeblikkeligt fra e-arkivet.Procenten er steget markant efter, at ser-vicen blev synliggjort i bibliotek.dk. Bibli-otek.dk-brugerne har i løbet af de førstetre kvartaler af 2011 brugt servicen tilknap 20.000 artikler. Langt de fleste (me-re end 90%) rekvirerer de artikler, somkan leveres som gratis e-kopi.”

Bibliotek.dk giver også på anden vis ad-gang til avis- og tidsskriftartikler, og -an-meldelser. Det sker fra den private virk-somhed Infomedia, ejet ligeligt af JP/Poli-tikens Hus og Berlingske Media, og heralene for den del af artikler og anmeldel-ser, som er registreret i bibliotek.dk i for-vejen. Endvidere er det vigtigt at bemær-ke, at brugerens eget bibliotek skal havebetalt for fjernadgang til Infomedia, ogbrugeren skal være registreret bruger påbiblioteket. Om benyttelsen af dette til-bud, oplyser Kirsten Larsen, DBC: “Bru-gerne er glade for muligheden for straks

at kunne se og evt. printe en artikel elleren anmeldelse. I en netop gennemførtbrugerundersøgelse siger 20%, at de af ogtil bruger denne mulighed”.

På vej er digital adgang til millionvis afvidenskabelige artikler. Endnu ikke digi-talt på skærmen, det forhindrer licensaf-talers udformning. Men som en printetkopi, der kan leveres via den nationalekørselsordning mellem landets bibliote-ker – og fås til afhentning på det lokalebibliotek. Statsbiblioteket udvikler her isamarbejde med DBC/bibliotek.dk enløsning, hvor en bruger i bibliotek.dk lin-kes til søgning i flere hundrede millionervidenskabelige artikler og helt enkelt villekunne bestille en printet kopi. Der er taleom digitalisering og effektivisering af detfjernlån (lån af bøger og tidskrifter mv.mellem biblioteker), som allerede nu sker– blot stykvis og med megen manuelhåndtering. Med bibliotek.dk som ad-gang bliver det både synligt for brugerneog effektivt for bibliotekerne, mener LeifAndresen, Styrelsen for Bibliotek og Me-dier.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker har i de senestenumre omtalt forberedelserne til Det Di-gitale Bibliotek, men det er naturligvisvigtigt at huske, at der allerede i dag fin-des nationale løsninger med adgang tildigitalt materiale. Materiale af stor inte-resse for både folkebibliotekets brederebrugerkreds, men i høj grad også for stu-derende, erhvervslivet og forskere. Op-havsretslovgivning og abonnementsvil-kår gør, at dette materiale ikke uden vi-dere kan hentes på skærmen.

Formålet med DDB er primært at sikre enfælles adgang til digitale ressourcer for-midlet af bibliotekerne. Men det er jo ikkesådan, at der ikke er sket noget indtil nupå dette område. F.eks. giver den godt ti-årige nationale database og service, bibli-otek.dk, ikke kun adgang til at søge i ogreservere bøger i danske biblioteker og fådem leveret på ens eget bibliotek. Biblio-tek.dk giver f.eks. også adgang til gratisdigitale kopier fra et antal danske tids-skrifter med leverance fra Statsbibliote-ket, hvis artiklen er på max 80 sider. Herskal brugeren dog være indmeldt påStatsbiblioteket, hvilket sker i forbindelsemed den første bestilling. Efter indmel-delse og bekræftelse af denne får bruge-ren en mail med link til hvor, artiklen kanses og evt. printes. Det sker straks, hvis ar-tiklen allerede tidligere er scannet og el-lers normalt i løbet af to dage.

to promote the effectiveness of ILL in satisfying the demand forwider reading material by the general population by publishingarticles from Denmark that describe in detail its successes. Inbald terms, a country of 4.5 million people generates two milli-on ILL requests a year! This is principally because any Danish ci-tizen can order any item in the Danish national catalogue (bibli-otek.dk) from anywhere, to be delivered anywhere – all free tothe citizen.”

Dansk fjernlån i verdensklasse

Fjernlån, dvs. lån af materialer mellem danske biblioteker, hareksisteret i årtier og prises verden over for sin effektivitet og smi-dighed. I det internationale Interlending & Document Supply Vo-lume 39, issue 4, som udkommer sidst i november, men p.t. ertilgængeligt i preview, skriver redaktøren Mike McGrath, der harmere end 35 års erfaring inden for området bl.a.: “Perhaps the most important insight into the factors that affectILL (fjernlån) is provided by Denmark. As an editor I have tried

NY DB PUBLIKATION

9. FRA OPLYSNINGENS HJEM TIL OPLYSNINGENS INSTITUTION: TENDENSER I UDVIKLINGEN I DET 20. ÅRHUNDREDES FØRSTE HALVDEL

BIBLIOTEKET I TID OG RUMArkitektur, indretning og formidling

DANM ARKS BIBLIOTEKSFOR ENING

Nan Dahlkild

Biblioteket i tid og rum fortæller udviklingshistorien om biblio-tekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første bibli-oteker frem til årtusindskiftets kulturhuse. Hovedvægten ligger på danske biblioteker: Fra de store biblio-tekskatedraler og den hjemlige indretning omkring år 1900over klassicismens videnstempler og modernismens brede, lave og flade byggerier til årtusindskiftets mangfoldighed af arkitektoniske udtryk. Der er desuden udblik til internationaleog nordiske biblioteker og kulturelle byggerier. Med et stort billedmateriale dokumenterer og illustrerer bogensamtidig en visuel biblioteks- og videnshistorie.

Bogen henvender sig til alle med interesse for arkitektur, bibli-oteker og kulturelle forhold. Bogen udkommer medio decem-ber 2011.

www.db.dk/publikationer

Medlemmer af DB: kr. 245

Ikke-medlemmer af DB: kr. 350

Studerende ved IVA (medlemmer af DB) kr. 195

Alle priser inklusiv moms og eksklusiv ekspedition

22

Sidste år tog over 1000 lånere imod den populære julega-ve fra Aarhus Kommunes Biblioteker; en sms-julekalen-der lavet i samarbejde med forfatteren Merete Pryds Hel-

le. I år er Danmarks Biblioteksforening gået med i projektet ognu tilbydes samtlige biblioteker i landet at være med.

Som noget nyt kan alle biblioteker i landet i år være med til at til-byde lånerne en julekalender på mobiltelefonen. Blot ved atsende en enkelt sms kan landets brugere tilmelde sig julekalen-deren. Alle tilmeldte modtager ét afsnit om dagen fra den 1. tilden 24. december.

Nu også for børnMerete Pryds Helle skriver årets SMS-julekalender for voksne,men som noget nyt bliver der også skrevet en julekalender spe-cielt til børnene. Børnenes julekalender skrives af Martin GlazSerup og Hanne Kvist i fælleskab.

TilmeldingFor biblioteker med licens til SMSpresDanmarks eneste SMS-forlag, SMSpress, står i samarbejde medAarhus Kommunes Biblioteker og Danmarks Biblioteksfore-ning, bag de to sms-udgivelser. Biblioteker der i forvejen, viaBibliotekernes Licensgruppe, har tegnet licens til SMSpress,kommer helt automatisk til at tilbyde bibliotekets brugere jule-kalenderne via deres egen adgang til SMSpress. De to julekalendere vil fremstå som almindelige udgivelserblandt forlagets øvrige, så eksisterende licenstagere behøver ik-ke at foretage sig noget. Julekalenderne vil blive sat op i Com-putopic’s sms-administrationssystem, Gruppe-SMS, som defleste biblioteker i landet allerede kender.

Biblioteker uden licens til SMSpressDe biblioteker, som ikke har tegnet licens til SMSpress, får mu-lighed for at tegne en licens alene for de to julekalendere. Det

koster ikke noget at tegne licensen. Deadline for at tegne li-censen er 15. november.

Bibliotekets prisJulekalenderen er en julegave fra bibliotekerne, og derfor er detselvfølgelig gratis for bibliotekets brugere at modtage den. Der er intet oprettelsesgebyr på julekalenderen, men hver en-kelt tilmelding kommer til at koste biblioteket 15 kr. ex. moms.Beløbet dækker 75 sms’er fordelt over 24 dage, samt forlagsar-bejde og honorar til forfatterne. Brugerne vil kun modtage énbesked hver dag, men beskederne er i praksis kædet sammen af3 sms'er. SMSpress står for den tekniske opsætning, forlagsar-bejdet og udarbejder plakater, som det enkelte bibliotek kanprinte.

Mød forfatterne bag julekalenderenForfatteren bag voksenjulekalenderen, Merete Pryds Helle,høstede flotte anmeldelser for sin roman Hej Menneske, og er iøvrigt kendt for at eksperimentere med litteratur på nye måderog i nye medier. Forfatterne bag børnejulekalenderen, Martin Glaz Serup ogHanne Kvist har sammen udgivet romanen Hvis.Du.Ser.No-get.Sig.Noget og Martin Glaz Serup har bl.a. udgivet Realtime-digtet MANDAG på SMSpress. Det er muligt at få forfatterne ud på biblioteket for at holde fo-redrag.

Praktisk information og tilmelding: kb@smspress.dk eller3833 4055.Hele sidste års julekalender kan læses her: http://www.aakb.dk/temaer/litteratur/blog/sms-julekalender

Lise Kloster Gram,

litteraturkonsulent,

Aarhus Kommune – Bibliotek og Borgerservice

D I G I TA L J U L E K A L E N D E R

MERRY CHRISTMAS

Skal jeres biblioteksbrugere tilbydes julekalender via SMS?

Det er for børn og voksne! Bestil nu!

Merete Pryds HelleMartin Glaz SerupHanne Kvist

B I B L I O T E K A R U D D A N N E L S E N

IVA :FRA KULTUR- TIL UDDANNELSES-MINISTERIET

IDanmark har vi en lang tradition for en selvstændig biblio-teksuddannelse. Bibliotekarfaget har i over 100 år oplevet enproces med en stadig større og større professionalisering –

senest med en indførelse af akademisk kandidatuddannelse ibegyndelsen af 90’erne. Rundt om i verden bliver der skævet tilde danske uddannelser inden for biblioteks- og informationsvi-denskab. Det skal vi være stolte af og udbygge.

Biblioteks- og Informationsvidenskab fungerer i dag som encentral ressource for og inspirationskilde til biblioteksudviklin-gen i Danmark, ja for hele informations- og videnssamfundet.Det er i høj grad Danmarks Biblioteksskole (fra 2010: IVA), derhar præget denne udvikling, som en anerkendt, central forsk-nings- og udviklingsaktør. Det Informationsvidenskabelige Aka-demi (IVA) er i dag en selvstændig akademisk uddannelsesinsti-tution. Indtil den nye regering kom til, lå den under kulturmini-steriet, mens de andre universiteter lå under videnskabsmini-steriet. Det laves der nu om på.

I forbindelse med den nye regeringsdannelse er IVA overført tilMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-nelser med Morten Østergaard som minister. De to designsko-ler, arkitektskolerne og Konservatorskolen er ligeledes overflyt-tet til det nye ministerium, hvilket der især fra arkitektkredse ogskolerne har været stillet spørgsmålstegn ved.

Som direktør i Danmarks Biblioteksforening og medlem af DetInformationsvidenskabelige Akademis Aftagerpanel, ser jeg po-sitivt på IVA’s nye placering i uddannelsesministeriet. Der erbrug for kandidater med en bred uddannelsesbaggrund, ogoverflytningen til samme ministerium som de øvrige universite-ter er derfor en god idé. Men det er nødvendigt, at der holdesfast i de biblioteksfaglige kompetencer, som man i Danmark haropbygget i de seneste 100 år. Og som i grund og bund har givet

de danske folkebiblioteker den helt uvurderlige, særlige statussom åbne uafhængige kultur- og mødesteder lokalt. Som stedetfor folkeoplysning og egen læring. Ikke mindst set i forhold tilden udvikling IVA har gennemgået fra professionsskole til uni-versitet de sidste år. Med nær konktakt til bl.a. Københavns Uni-versitet og Aalborg Universitet og med mulighed for de stude-rende til selv at sammensætte egen uddannelse med dele fra an-dre universitetsområder.

IVA uddanner og forsker i dag i informationsvidenskab og kul-turformidling, og den nye profil har betydet en øget tilgang tilstudiet. Hvilket set fra folkebibliotekerne og deres opdraggivere,kommunerne, er særdeles vigtigt og meget glædeligt af hensyntil de kommende års store generationsskifte i bibliotekernesmedarbejderstab. Men ikke mindst af hensyn til det modernebiblioteks service til borgerne, som i stigende grad tager de nyemedier til sig og har brug for biblioteket til også i den sammen-hæng at finde frem til den rigtige og kvalitetsbaserede viden oginformation.

Den nye placering burde kunne styrke denne udvikling, men jegvil gerne understrege vigtigheden af, at det ikke kommer til atbetyde en nedprioritering af IVA’s hidtidige fokus på bibliotekerog kulturformidling. De specifikke biblioteksfaglige kompeten-cer er ganske enkelt afgørende for en fastholdelse og videre-førelse af folkebibliotekernes unikke rolle som kultur- og vi-denscenter.

Michel Steen-Hansen,

direktør for Danmarks Biblioteksforening

og medlem af IVA’s Aftagerpanel

23Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

Michel Steen-Hansen, direktør for

Danmarks Biblioteksforening:

“Det styrker Danmark at tænke

de akademiske uddannelser på tværs”

Bibliotekerne i Frederikshavn Kom-mune har sat fokus på mødet medbørnene. Hvordan møder vi bør-

nene, når de kommer på biblioteket?

Et supervisionsprojekt med tilskud fraStyrelsen for Bibliotek og Medier skalhjælpe os til at blive mere bevidste ogbedre til at betjene børnene. Det sker i tætsamarbejde med en ekstern partner. Bør-nebibliotekarerne arbejder i dag med re-lationskompetence sammen med LisMøller; cand.mag og tidligere lektor i psy-kologi ved Pædagoguddannelsen i Aal-borg, University College Nordjylland. LisMøller driver selvstændig virksomhed oghar mange års erfaring med professions-udvikling inden for pædagogisk og socialtarbejde. Arbejdet med relationskompe-tence skal kvalificere personalet i sam-spillet og relationer med børnene.

Supervision i praksisSelve supervisionsforløbet og indholdetaf et supervisionsmøde tager afsæt i voreshverdag og daglige møder med børnene.Ingen ved inden mødet, hvilken vej vi skali dag eller, hvordan vi finder løsningen påen eventuel konflikt med et barn. Vi erdelt op i to grupper af fire bibliotekarer; tofra biblioteket i Frederikshavn, en fra bib-lioteket i Sæby og en fra biblioteket i Ska-gen. Supervisionen starter med en kort runde,hvor vi kommer omkring vores arbejde.Hvordan går det på vores arbejde, og erder noget, som vi har været særlig optagetaf siden sidst? Lis Møller danner sig etoverblik over gruppen og de oplevelser,som vi er optaget af i dagligdagen. Selvesupervisionen foregår ved, at Lis Møllerog en af os er henholdsvis supervisor ogsupervisant. Supervisanten er ‘på’ med ettema/emne eller et problem og er i dialogmed Lis. De tre andre kollegaer observe-rer og har til opgave at reflektere over em-net, som bliver behandlet. Lis bidragermed teoretiske perspektiver og efter dia-logen deltager de tre andre kollegaer medløsningsforslag og kommentarer.

Selvom vi har været i gang med supervisi-onsmetoden i en periode, så er det stadig

en ny og anderledes måde at arbejde på.Her er et fælles rum, hvor vi har tavsheds-pligt og frihed til at tale om emner/tema-er, som vi ikke kan/gør på et almindeligtpersonalemøde. Det er en ny form at væ-re sammen på og en ny måde at dele erfa-ringer på. Det er grænseoverskridende atmøde op til et supervisionsmøde og monikke alle bibliotekarer kommer med lidtondt i maven. Er det mon mit tema, somskal behandles i dag, og tør jeg det? Men idet fælles rum kan vi føle os trygge og gi-ve rum til at blive klogere og udvikle os.Men man skal turde det – turde at være100 % ærlig og turde at give og modtageærlig kritik. Vi kan støtte hinanden, give

hinanden udfordringer og ikke mindstudvikle os både i mødet med børn og an-dre brugere, men også med hinanden.

Oplevelser og ny tilgangArbejdet med relationskompetence meden meget kompetent fagperson har ud-viklet os personligt, fagligt og ikke mindstsom gruppe. Lis Møller har kompetencer-ne til at lytte og gennem dialogen plukkede relevante temaer ud. Vi har fået mereballast til at møde børnene i dagligdagen– nye måder at tale med barnet på, nyeformer at gå barnet i møde på – og vi fårindarbejdet nye ‘vaner’ og lærer at tacklevores egen reaktion og anerkende den,

“BIBLOTIKAR – BIBLFrederikshavn Kommune har flere gange taget têten, når d

ningen af børn. For en håndfuld år siden bl.a. med ‘Børneb

um’. Nu gør de det igen. I lighed med andre projekter land

at arbejde med børn og relationer i bibliotekerne

24

Danmarks Biblioteksforening holder sit

store årsmøde og generalforsamling fra

den 29. til 30. marts 2012 i Frederikshavn

og bringer her den første af flere artikler

om kommunens biblioteker.

før vi møder barnet. Vi har arbejdet medforskellige temaer som: indretningen afbiblioteket, larmende børn, børn, sombryder vores regler, børn, som ‘trigger’noget i os eller børn, som stjæler. Et eksempel kan være en dreng på 8 år,som er blevet taget i at stjæle et spil.Drengen fortæller, at en større dreng harsagt, at det kunne man godt. Her hjælperåbne spørgsmål, som “Hvorfor stjal du?”ikke, da små børn presses af åbne spørgs-mål og præsterer på et lavere niveau endforventet. I stedet kan man sige: “Jeg tror,at du ved, det er meget forkert at stjæle.Du må have været bange.” Så vi viser dendreng, at vi har set ham, og vi har viden

om børn. At her kan han godt fortællesandheden uden at føle sig forkert og ale-ne. Han ved, det er forkert at stjæle ogmed en rolig dialog, kan vi understrege, atdet er tyveri, og det accepterer vi ikke,idet vi samtidig anerkender ham. En anden situation oplevede børnebibli-otekar Pia Ejby Svendsen: “Biblotikar –biblotikar! Han slukker min computer...kaldte Djengis fra pc-erne i børnebiblio-teket, og 3. gang er min reaktion ikke såvenlig som 1. og 2. gang! Og 4. gang sen-der jeg hele banden hjem, med et tak for idag, vi ses i morgen. Men næste gangDjengis eller en af de andre gutter sidderved pc-erne og råber “biblotikar” går jegned, stikker ham lappen og siger: Hej, jeghedder Pia, hvad hedder du? hvad kan jeghjælpe dig med?”.

Bedre betjening og øget professionalismeFordelen ved at arbejde med supervisio-nen som metode er koblingen mellemteori og viden, som er brugbar i den spe-cifikke situation eller mødet mellem detenkelte barn og bibliotekar. Lis Møller ta-ger udgangspunkt i det tema/emne eller

den problemstilling, som vi får frem i dia-logen og hæfter den relevante teori på. Pådenne måde undgår vi en ‘klassesituati-on’, hvor vi lærer en masse teorier ombørn og relationsarbejde og måske gårhjem uden at vide, hvilken knage vi skalhænge teorien på. Ved supervisionsfor-løbet bliver teorien hængt på den rigtigeknage, så teori og emne passer sammen.På denne måde optimeres arbejdet ogbliver relevant og mere professionelt.

Frederikshavn Kommunes biblioteker fiki 2009 tilskud fra Styrelsen for Bibliotek ogMedier til projektmodning af “Styrkelseaf relationskompetencer med afsæt i bør-nebibliotekets personale som relations-arbejdere”. Pga. sygdom blev projekt-modningsforløbet skubbet til 2010 og ernu afsluttet. Biblioteket arbejder i dag vi-dere sammen med Lis Møller med super-visionsforløb omkring relationskompe-tencer i en foreløbig 2-årig periode.

Ann Gritt Bang Elmeskov,

børnebibliotekar

Frederikshavn Kommunes Biblioteker

25Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

B E T J E N I N G & B Ø R N

LOTIKAR!”det handler om at styrke betje-

iblioteket som Eksperimentari-

det over handler det nu om dét

Jeg har som børnebibliotekar simpelthen verdens dejligste arbejde. Den dag

Freja (4 år) fortalte mig, at biblioteket var lige så sjovt som FUNHOUSE

(1500 m2 stort legeland i Frederikshavn) gik jeg smilende hjem, og jeg smi-

ler stadig. Her er et barn, som virkelig nyder at komme på biblioteket. Hun

har mærket os og biblioteket helt ind i hjertet. Her har vi ramt plet i vores

måde at møde børnene på. “Fotos: Frederikshavn Bibliotek

26

SERVICE IVÆRTENSKLASSE

Træning i værtskabspraksis, bibliotekets kerneydelser tilsat en flok dygtige medarbejdere til at

koble de to verdener sammen til glæde for bibliotekets gæster. Det lyder som en simpel opskrift

på god biblioteksservice. Så enkelt er det desværre ikke, lyder det fra Aalborg. Her er de midt i

et storstilet projekt om at styrke de såkaldte relationskompetencer og foretage ændringer i til-

vant virksomhedskultur. Det hele starter med ledelse

Projektet Værtensklasse i Biblioteket,introduceret i Danmarks Bibliote-ker nr. 5 2011, har nu kørt i lidt over

et halvt år. Og både bibliotekets ledelse,projektgruppen samt medarbejderne iøvrigt har erfaret, at den proces, vi er gåeti gang med, tager tid og kræver en del di-skussioner undervejs. Vores eksternekonsulent og medspiller, Marianne Hvidfra Danske Værter, fortalte fra starten, atdet hele startede med ledelsen. Leder-gruppen er derfor blevet klædt på af toomgange i værtskabsledelse og er blevetkonfronteret med vigtigheden af, at det erledelsen, der skal gå forrest i en foran-dringsproces som denne.

Derfor handler Værtensklasse i Bibliote-ket også om ledelse. Hvem bestemmer,når en medarbejder ikke gør som aftalt?Hvem griber ind og hvem følger op?Hvordan sikrer vi, at det, vi beslutter som

værende det gode biblioteksværtskab,også er det, brugerne, gæsterne, opleversom godt i den anden ende?

Er der virkelig tale om så store forandrin-ger, at det kræver et egentligt projekt, vilnogle spørge. JA. Der er faktisk, viser detsig, tale om deciderede kulturændringer.Folkebibliotekerne har ganske vist i desidste mange år haft fokus på service ogpublikumsbetjening. Vi har f.eks. nedsatgrupper, der efter et solidt arbejde er endtmed at formulere værdisæt for den godepublikumsbetjening. Det er der ikke no-get galt i, men ofte har ledelsen bareglemt at sikre, at værdisættene blev førtud i praksis, at der blev fulgt op. Intentio-nerne var fine; de blev bare ofte i skuffen.

Så det handler også om ledelse, når vif.eks. gerne vil opnå en virksomhedskul-tur, hvor det er accepteret praksis, at kol-

leger kan give hinanden konstruktiv feed-back på den måde, man møder gæsternepå. Det ændrer en ledelse ikke over nat-ten eller for den sags skyld på en projekt-periode på 11 måneder. Det tager langtid, og det er en proces, hvor der tagessmå skridt ad gangen. En af forudsætnin-gerne er desuden, at man har en slagsstandard for, hvad det er, der skal leves optil. Fag-faglige standarder er ikke længerenok, vi bliver også nødt til at have værts-skabsstandarder. Det er ikke kun popu-lært. Selvom alle godt kan blive enige om,at god service er en vigtig del af biblio-tekstilbuddet, så er der ikke nødvendigviskonsensus om, hvordan den bedste servi-ce eller det bedste værtsskab praktiseres.Mange vil sige, det afhænger af ens per-sonlighed, hvordan det gøres i praksis.Projektet prøver at vende det om, så detbasale standardiseres og personlighedenbygges ovenpå.

27Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

Sådan arbejder vi:Workshops og testVærtskabsbegrebet har sin oprindelse ituristbranchen, som jo i sagens natur harmeget større fokus på bundlinjen end enoffentlig institution som folkebiblioteket.Hvordan forenes de tanker og idéer manhar arbejdet efter i årevis i turistbranchenmed en stærk faglig identitet, som betje-ningen i folkebiblioteket er kendetegnetved. I Værtensklasse laver vi fem work-shops og tester det, der kommer ud af det.I skrivende stund er fire af de fem work-shops besluttet på skitseplanet:

Målrettet salg – En shop i biblioteket, hvorpersonalet målrettet sælger biblioteketsydelser, f.eks. e-ressourcer, nye gode ro-maner etc. Der opsættes salgsmål og dettestes, om detailbranchens salgsmetoderogså er gangbare i bibliotekssammen-hæng. Endvidere er det oplagt at teste

B E T J E N I N G & V O K S N E

ind som potentielle lånere. Men husker viat fortælle dem om alt det, vi kan? Viser videm rundt, og udnytter vi situationen tilf.eks. at fortælle om Bibzoom, e-ressour-cer etc. Målet er bl.a. at finde en metodetil modtagelsen af nye gæster.

Når ovenstående er testet af, og vi hargennemført et par stykker mere, er vi for-håbentligt en del klogere. Spørgsmålet erså: Er værtskabstankegangen foreneligmed biblioteksvirkeligheden, eller er no-get af den? Giver det mening at tale omsalg i biblioteket? Og hvor gode er viegentlig til at levere service. Disse og enlang række lignende spørgsmål kan såforhåbentligt besvares, så vi derefter kantage fat på at designe teoriapparatet bagbiblioteksværtsskab og et kompetence-udviklingsforløb, som kan tilbydes biblio-teker i det ganske land.

Læs indslaget: “Tænk som en gæst – op-træd som vært” i Danmarks Bibliotekernr. 5, 2011 s. 27.

Inge Tang Nannerup,

områdeleder, Direkte formidling og

projektleder for ‘Værtensklasse’,

Aalborg Bibliotekerne

f.eks. uniformering af personalet af her.Mysteri shopping – Er vi så gode til servi-ce, som vi selv tror? Grundlaget er 10 reg-ler for det gode biblioteksværtsskab, somintroduceres for alle frontmedarbejdere.Et uafhængigt og eksternt firma udfører ide følgende måneder en række prøvekøb,der vil vise, hvor gode vi er.

Floorwalking – det opsøgende værtsskab.Hvordan kommer vi væk fra skranken el-ler betjeningsbordets sikre ramme og udpå gulvet blandt vores gæster. I stedet forat gæsterne skal komme til os, skal vikomme til dem. Vi søger at udvikle en sy-stematiseret ramme for floorwalking.Forskellige former og indsatser testes, li-gesom det indeholder både briefing ogdebriefing.

Nye biblioteksgæster – På Aalborg Biblio-tekerne melder vi årligt 11.000 nye gæster

28

For at være berettiget til at modtage prisen, skal kommunen“have udvist et særligt initiativ til fremme for biblioteksvirksom-heden og virket for større aktivitet på biblioteksområdet og her-igennem skabt øget opmærksomhed og forståelse for bibliote-kernes arbejdsopgaver og formål.”

Vi havde en kort pessimistisk overvejelse – går det bare så megetned ad bakke med budgetterne for tiden, at der ikke er noget atpræmiere? Men nej – der er i regionen åbnet flere markante nyebiblioteker, og der er så meget initiativ og nytænkning, uansetog på trods af økonomi. Så optimismen sejrede.

Prisen skal uddeles første gang på regionsforeningens general-forsamling i februar 2012, hvor den vindende kommune vilmodtage 25.000 kr.

Vi opfordrer alle medlemskommuner og personlige medlem-mer i regionen til at sende begrundede forslag om værdige kan-didater til foreningen senest 1. december 2011. Bestyrelsen glæ-der sig til at kunne vælge og vrage mellem de mange velbegrun-dede forslag.

Hvad vi håber at opnå med prisen?Vi vil give det gode initiativ og den seriøse prioritering et kon-tant skulderklap. Vi vil inspirere til faglig stolthed og initiativ. Vivil håbe, at det kan give genlyd indadtil i den vindende kommu-ne – og måske bringe den gode bibliotekshistorie lidt længerefrem i nogle medier. Nå ja – og vi vil promovere Danmarks Biblioteksforening overfor kommunerne!

Vi ser frem til at høre fra jer.På bestyrelsens vegneAnne Marie Brems.

Forslag sendes til Hans Peter Rasmussen, foreningens sekretær,på hpr@ishoj.dk senest den 1. december 2011.

Anne Marie Brems,

bibliotekschef, Glostrup,

medlem af regionsbestyrelsen i

Biblioteksforeningen Region Hovedstaden

R E G I O N S N Y T

FINDES DER G DE BIBLIOTEKER?Ny bibliotekspris på 25.000 kroner stiftet i hovedstadsområdet af regionens biblio-

teksforening.

Har du forslag til Årets Bibliotekskommune, skal de sendes senest 1. december 2011

SPØRGSMÅLET ER HELT SERIØST: Findes der gode folkebiblioteker?

JA!Er der bibliotekspersonale, der på

fremragende vis arbejder for at udvikle bibliotekerne og gøre et godt

og vigtigt tilbud endnu bedre? JA!

Er der kommuner, der satser på folkebibliotekerne, selv i disse tider?

JA!Er vi gode til at påskønne hinanden

for det? NEJ!

Og brager de gode bibliotekshistorierigennem i den trykte

og elektroniske presse? NEJ!

Sådan har vi spurgt os selv i bestyrel-sen for DB i region hovedstaden

Vores svar vil næppe overraske læsere af Danmarks Bibli-oteker. Derfor besluttede vi at gøre noget og – som andreaf regionsforeningerne har gjort – indstifte en biblioteks-

pris. Prisen kan gives til en kommune, “der har ydet en indsats ioverensstemmelse med biblioteksprisens formål: At skabe op-mærksomhed på og belønne kommuner i Region Hovedstaden,der anerkender bibliotekernes kulturbærende og demokratiun-derstøttende funktioner, og som arbejder målrettet med at styr-ke og forny sit biblioteksvæsen.”

29Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

B I B L I O T E K & S U N D H E D

Kommunerne arbejder i stigende gradfor sundhedsfremme. I Sundhedslovenfra 2005, som blev vedtaget i forbindelsemed opgaveomlægningerne og kommu-nalreformen, hedder det i kapitel 35 §119, at kommunerne skal skabe rammerfor lokal sundhedsfremme og at “Kom-munalbestyrelsen etablerer forebyggen-de og sundhedsfremmende tilbud tilborgerne.”

Også bibliotekerne har noget at byde indmed på området. Som bl.a. DanmarksBiblioteksforenings Kulturkonference2008 om Sundhed og Kultur klart under-stregede, er der behov for øget viden påområdet og ikke mindst for nye konkreteinitiativer. “Bevæg Biblioteket” er et projekt, som fo-kuserer på bibliotekernes kompetencerog styrker sammenlignet med andresundhedsaktører. Projektet er et samar-bejde mellem bibliotekerne i Gentofte,Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk.Formålet med “Bevæg Biblioteket” er atvise, hvordan bibliotekerne kan væremed til at understøtte kommunernessundhedsstrategier. Projektet sætter –med udgangspunkt i bibliotekets kerne-kompetencer – fokus på sundhed, krop

og bevægelse samt bidrager med idéer tilny biblioteksformidling.

De tre kommuner har alle vedtaget ensundhedspolitik, der bl.a. fokuserer påbetydningen af motion og bevægelse.Bibliotekerne har udarbejdet et idékata-log, og idéerne realiseres som en tre-trinsraket, hvor første trin er udlån af ‘Be-vægelsesrygsække’. Næste trin er forslagtil litterære gå- og cykelture. Mens tredjetrin er oprettelse af læsegrupper for folkmed lettere depressioner. Andre initiativer i projektet er partnerska-ber med de øvrige sundhedsaktører ogsundhedsinitiativer for personalet.

Bevæg biblioteket, Idékatalog mm link: www.lyngbybib.dk/fleretilbud/idekatalog

INTERNATIONALTsundhedsfokus“Bevæg Biblioteket” var også overskrif-ten på min præsentation på IFLA i Puer-to Rico, hvor jeg som dansk medlem afIFLA’s komité for sektionen “Library Ser-vices to People with Special Needs” (LSN)fortalte om projektet. Jeg startede minpræsentation med et par bevægelsesøvel-ser for at skærpe tilhørernes opmærk-somhed, men også for at hjælpe dem medat få varmen i et konferencecenter, somvar kølet ned til et absolut minimum. Sek-tionen arbejder for at skabe opmærksom-hed om brugere med særlige behov, somhar brug for et særligt fokus, når det gæl-der biblioteksservice. Sektionen kunne iår fejre sin 80 års fødselsdag som en af deældste sektioner i IFLA.

Titlen på vores åbne session var i år “Be-yond Barriers to Accessing Health Infor-mation”, et samarbejde mellem de to sek-tioner Health and Biosciences og så LSN.Sessionen viste med al tydelighed, atsundhed ikke kun er et problem i dentredje verden. Der er også brug for initia-tiver i den vestlige verden, selvom det erforskellige sundhedstiltag, der er fokus påog behov for. Sidst men ikke mindst blev det understre-get, at bibliotekerne er en vigtig samar-bejdspartner, når det handler om at ud-brede information om sundhed, og at derer en kobling mellem sundhed og kultur.Bibliotekerne kan være med til at fremmelandenes sundhedspolitikker ved at un-derstøtte de politiske mål for sundhedgennem forskellige informationskampag-ner og andre initiativer, som fremmermotion, kultur og sundhed.

WHO, FN’s organistion for sundhed, defi-nerer sundhed bredt: “Health is a state of

BEVÆG BIBLIOTEKETNye idéer til fremme af sundhed, motion og bevægelse

Sundhedsuge, Lyngby Torv: Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes stand

30

complete physical, mental and socialwell-being and not merely the absence ofdisease or infirmity”. Med udgangspunkti WHO’s definition er det oplagt, at der eren symbiose mellem kultur og sundhed.En stor norsk undersøgelse publiceret i“Hunt Rapporten” viser ligeledes, at folk,der er engageret i kultur, lever længere oghar en bedre livskvalitet, og at effekten afkultur kan bruges i udformningen afsundhedsstrategier.

Dette års IFLA-konference i Puerto Ricovar præget af billeder fra de store aktuelleverdensbegivenheder, og både en filmom det ægyptiske oprør og billeder framassakren på Utøya står stadig stærkt på

nethinden. Som altid var der imidlertidogså masser af inspiration og idéer atbringe med hjem fra konferencen – formig verdens globale bibliotek. Nogle te-maer, som gik igen, var “Brugeren i cen-trum” og “Adgang til information for al-le”. For at realisere de temaer og visionerer det vigtigt, at bibliotekstilbuddene og-så kommer ud til de svageste grupper isamfundet f.eks. læsesvage, indsatte ifængsler, svagtseende, ældre på instituti-oner og borgere med mangelfulde it-res-sourcer.

Min deltagelse på IFLA-konferencen i SanJuan, Puerto Rico 2011 blev støttet af Ed-vard Pedersens Biblioteksfond.

“Beyond barriers to accessing health infor-mation”. Link til præsentationer http://conference.ifla.org/ifla77/program-me-and-proceedings-day/2011-08-17

Hunt rapporten. Link til rapportenhttp://jech.bmj.com/content/early/2011/05/04/jech.2010.113571

Helle Mortensen, bibliotekar og koordinator for Borgere med

særlige behov, Lyngby-Taarbæk Bibliote-kerne og medlem af IFLA’s SC Committee:

Library Services to People with Special Needs

Velkommen til IFLA 2012 den 11.-17. august

TILMELDINGEN ER ÅBEN

REGISTRÉR DIG PÅ:

http://conference.ifla.org/ifla78/registration

Jeres emne skal kunne beskrives på en trykt megaplakat og haveet klart og visuelt budskab. Elementer kan ud over kortfattettekst være fotos, grafik o.l. og derudover er der mange, der væl-ge at producere en folder (og en folderlomme på plakaten), såinteresserede kan tage jeres information med hjem fra IFLA-kongressen.

Udover selve plakaten, der opsættes i et særligt IFLA 2012 PosterSession-område, skal du/I som ophavsmand være til stedemandag den 13. og tirsdag den 14. august 2012 på kongressenfor at forklare plakatens indhold og uddele evt. brochurer ellerandet informationsmateriale. Bemærk: Man skal være tilmeldtsom deltager til selve IFLA-kongressen for at kunne præsenteresin poster. Plakaten formuleres på et af IFLAs officielle sprog.

Det vil sige på engelsk, arabisk, kinesisk, fransk, tysk, russisk el-ler spansk!

Der søges om at deltage. Deadline for posteransøgninger er den9. marts 2012. En jury bestående af to medlemmer af IFLA’s pro-fesionelle komité gennemgår alle ansøgninger og vælger ud.

Er dette noget for jeres bibliotek? Så hent ansøgningsskema påhttp://conference.ifla.org/ifla78/call-for-poster-sessions.

Ansøgningssekmaet sendes sammen med en beskrivelse af jeresposter-projekt til Lidia Putziger i IFLA’s hovedkvater i Haag viamailen: lidia.putziger@ifla.org .

/HN

INTERNATIONAL SYNLIGHED

I F L A

Libraries Now! - Inspiring, Surprising, Empowering

Er jeres bibliotek involveret i et interessant projekt eller har I et helt særligt bibliotek, I gerne vil diskutere med

andre kolleger eller vise IFLA-kongressens deltagere? Hvorfor så ikke præsentere en IFLA Poster i Helsinki?

//Nethood. Learn to do IT!, lyder sloganet for nye åbne it-caféer i desåkaldt ‘udsatte’ boligområder. Caféerne drives af biblioteker ogmedborgercentre og er åbne for alle borgere, der frit kan kommeind fra gaden og få hjælp til at løse deres individuelle, basale it-van-skeligheder eller måske indgå i en mentorordning. Hjælpen ydes afenten bibliotekets medarbejdere, frivillige eller uddannede it-un-dervisere. De primære formål med Nethoods er, at:• Stille computere med netadgang til rådighed og styrke borgeres

it-kompetencer i forhold til job- og informationssøgning, brug afmail, webbank, offentlige services og sociale medier

• Give borgere muligheder for at bruge it i forbindelse med egne kreative udtryk og faglige interesser

• Styrke unges motivation og lyst til samt forudsætninger for at komme i gang med en uddannelse og finde et (fritids)job.

Enestående partnerskabNethood, der løber til 2013, er et samarbejde mellem Integrations-ministeriet, Kulturministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier,Foreningen Nydansker, Microsoft samt BRFkredit. Biblioteker ogmedborgercentre kan efter ansøgning tildeles midler til program-met.

Julen er den helt store måned for salg af bøger.Det udnytter Ordet Fanger, den landsdækkende læsekampagne.Under mottoet ‘En jul lige efter bogen’ starter kampagnen lørdagden 3. december og kører resten af måneden.

Her sætter Ordet Fanger igen fokus på glæden ved at læse, læse højtfor hinanden i julen, for at låne bøger til juleferien og for bøger somgode julegaver. Desuden lanceres en Julekonkurrence, hvor børn ogunge inviteres til at skrive deres egen julefortælling. De 10-12 bed-ste historier udgives.

Ordet Fanger støtter læsning på mange måder. Det er et netværk,som laver kampagner for læsning og for at genopfinde læsningenhos store og små børn. Dette partnerskab af private og offentlige ak-tører, som også Danmarks Biblioteksforening er med i, omfatterbl.a. biblioteker, skolebiblioteker, forfattere, forskere, boghandlerelærere, detailhandel, videncentre, Styrelsen for Bibliotek og Medierog mange flere andre.

Bliv partner i netværket via www.dbf.dk.

SIDSTE NYT

Learn to do IT!

Så kører Nethood En jul lige efter bogenmed ORDET FANGER

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.dbf.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!