KØBENHAVNS NYE IKON-BIBLIOTEK I NORDVESTRetten til fri information efter Utøya • Stor DB-undersøgelse om danskernes holdning til

biblioteket • Krav til DDB: Helt ny formidlingsservice til borgerne • Fyrtårnsbibliotek i Bir-

mingham • Styrk kloaknettet med grønne biblioteker • Statistik 2010

Nr 5. 2011BIBLIOTEKER DANMARKS

Forside:Hovedstaden har fået et nyt gyldent biblioteksrum i NV:Bibliotek og Kulturhus på Rentemestervej. Foto: LauraStamer.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin15 årg., nr. 5, august 2011

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: dbf@dbf.dk www.dbf.dk

RedaktørHellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6: 1.10 2011

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.dbf.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand

Henrik Olsen (A), Ishøj

Steen B. Andersen (A), Århus

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg

Henrik Vestergaard (V), Århus

Tine Vind, bibliotekschef, Ballerup

Kirsten Westh, HK Kommunal,

Fmd. Biblioteksudvalget

Lene Byrialsen, Odense

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

EFTER UTØYA 2011

Demokrati, ytringsfrihedog fri adgang til information

Når en terrorhandling rammer vores demokratiske samfund, sådan som vi oplevede deti Oslo nu i sommer, tænker vi ikke unaturligt over: hvad kan vi gøre for at undgå nogetså frygteligt i fremtiden. I kølvandet på Utøya-katastrofen, har vi da også kunne læse oghøre om diverse mere eller mindre opfindsomme forsøg på at forhindre demokratietudspille sig i alle dets aspekter.

Fra Christiansborg har der været flere idéer fremme om flere forbud og regler. Justits-minister Lars Barfoed kigger nærmere på reglerne for salg af gødning, mens Socialde-mokraterne og SF ønsker at undersøge mulighederne for mere kontrol med debatten påinternettet.

At danske politikere fra mange sider vil ty til metoder, som mere hører hjemme i autori-tære regimer, virker skræmmende. I et demokratisk samfund som det danske og de nor-diske er ytringsfrihed en forudsætning – og fri og lige adgang til information en ret, somikke skal begrænses af overvågning. I Danmarks Biblioteksforening tager vi klart afstandfra at begrænse ytringsfriheden som et muligt modtræk til terrorhandlinger.

Det gjorde vi også før angrebet i Oslo. Her reagerede vi tidligere i sommer skarpt mod etforslag fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der, hvis det vedtages, vil føre tilregistrering af den enkelte borgers brug af internettet fra steder som biblioteket, inter-netcaféer o.l.. Danmarks Biblioteksforening er klart imod dette forslag lige som heldig-vis mange andre er det. Det strider mod borgernes ret til at kunne skaffe sig informatio-ner via folkebiblioteket uden at myndigheder eller andre kigger med over skulderen.Og så efter Utøya vender Danmarks Biblioteksforening sig mod eventuel indskrænkningaf de demokratiske rettigheder; uanset de voldsomme konsekvenser aktionen den 22.juli i Norge havde, så skal vi ikke begynde at indskrænke demokratiet.

En enkeltstående psykopatisk massemorder skal ikke have lov at begrænse vores demo-kratiske rettigheder.

Løsningen på terroraktioner kan og må aldrig blive en indskrænkning, men snarere enudvidelse af demokratiet.

Det demokrati som biblioteket, gennem dets fri og lige adgang til al information og der-med sikring af ytringsfriheden, er en så ypperlig repræsentant for. Lad os følge Stolten-berg-doktrinen og fortsætte kampen for demokrati, sammenhold og tolerance.

2 Demokrati, ytringsfrihed og fri adgang til information

4 Danskernes holdning til biblioteketKlip fra DBs undersøgelse af bibliotekets betydning for borgerne

6 Den tilgængelige og nære biblioteksbetjening i landdistrikterDorthe Salling Kromann

7 Biblioteksprotest mod mere registrering af brugerne

8 Nyt ikon-bibliotek i Københavns Nordvestkvarter. AnmeldelseNan Dahlkild

11 Grønne biblioteker i SeattleHellen Niegaard

12 Fyrtårnsbibliotek til industribyen BirminghamElsebeth Tank

14 Hvor langt er Danskernes Digitale Bibliotek (DDB)? Status, spørgsmål og udfordringerHellen Niegaard

16 Nyt paradigme for bruger- og formidlingssidenFire kommentarer til DDB: Leif Andresen, Esben Fjord, Hans Nielsen og Bo Fristed

18 Indtryk fra ALA 2011 i New OrleansMichel Steen-Hansen og Vagn Ytte Larsen

20 Statistik 2010: Hvad bruges biblioteket til?

21 Statistik 2010. DBs årlige statistikoversigtudarbejdet af Kirsten Brun

24 Hvordan bruger EBLIDA lobbyismen aktivt?Lene Byrialsen

25 Er der censurforslag på vej i EU?Michel Steen-Hansen

26 Vidste du, at RFID gør selvbetjening nemmere?

26 Cycling for libraries 2011 kom i målSusy Tastesen

27 Tænk som gæst - optræd som værtInge Tang Nannerup, Ove Hesselbjerg og Sonja Ibach Nissen

28 Mr. børnebibliotekar stoppet!Rita Jakobsen

Danskerne glade for biblioteket, men dropper det hvis det

ligger for langt væk. Ny undersøgelse 4

29 Der er noget på spil i SkiveVibeke Galsbo

30 Rockbiblioteket i Roskilde - nu en realitetPernille Carmeiro Juel

31 Biblioteksservice i det fri – i Italien

31 Multimediehuset i Aarhus modtager 17,4 mio. kroner fra A.P. Møller fond

INDHOLD

Bruger du biblioteket som barn, vil du med stor sandsynlighed senere gennemføre en videregående uddannelse, ly-der en af konklusionerne fra DBs sommerundersøgelse. DBs formand: Sats nu politisk på bibliotekerne! Vi har taget pulsen på Danmarks Digitale Bibliotek – det kom der nye krav til formidlingen ud af.Trods økonomisk trange tider i England er Birmingham p.t. i færd med at bygge et regulært fyrtårn af et hovedbiblio-tek. Danmark bygger også - senest i Københavns Kommunes Nordvestkvarter, læs anmeldelsen. I udlandet ses envoksende tendens: man bygger grønt. Rapport fra Seattle-forstaden Ballards lokalbibliotek, som aflaster det pressedekloaksystem. Efter en regnvåd sommer vel noget man burde medtænke i danske nybyggerier. Flere besøg på færre biblioteker, sådan kan man sammenfatte Statistik 2010. Den viser også en let stigning i brug afde digitale ressourcer og tilsvarende fald i førstegangsudlån; Kirsten Brun, Aarhus, har for DB igen samstillet de en-kelte kommunernes udlån pr. indbygger, pr. personaleenhed og set på biblioteksbudgetterne.

Det rocker i Roskilde - i Danmarks nye rockbibliotek 30

Bibliotek i ni etager med innovative kulturpartnerskaber

skal revitalisere Birmingham 12

DANSKERNES HOLDNING

At biblioteket med flere end 35 mio. årlige besøgende er landetsstørste kultur- og læringsinstitution er velkendt. I den nye un-dersøgelse udført af Epinion og Moos-Bjerre Analyse & Rådgiv-ning for Danmarks Biblioteksforening bores der dybere i biblio-tekernes betydning for borgerne.

De helt friske resultater dokumenterer entydigt, at biblioteks-brug som barn og ung øger sandsynligheden for, at man seneregennemfører en videregående uddannelse. Brug af biblioteketsynes altså at have en afgørende betydning for borgernes lyst tilat uddanne sig.

Sammenholdes svarene med de adspurgtes uddannelsesniveauses, at borgere, der som børn har brugt biblioteket meget, ogsåhar en langt større sandsynlighed for at få en højere uddannelseend borgere, som ikke brugte biblioteket som børn. Tendensener klar på alle uddannelsesniveauer.

Det fremgår således, at i alt 80 % af de adspurgte er enig ellermeget enig i, at de som barn og ung har anvendt biblioteker. Detfremgår samtidigt, at personer med studentereksamen, HF ellerlignende (87 %), personer med mellemlang videregående ud-dannelse (91 %) eller lang videregående uddannelse (88 %) i

4

Bruger du biblioteket som barn

vil du med stor sandsynlighed

senere gennemføre en

videregående uddannelse.

Sådan lyder en af de interes-

sante konklusioner i DBs

sommerundersøgelse 2011

om bibliotekets betydning for

borgerne

TIL BIBLIOTEKET

5Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

højere grad end de øvrige har anvendt bibliotekerne. Resultateter interessant og statistisk signifikant.

“Vi har længe haft det på fornemmelsen, rart at få det doku-menteret. For fra alle sider efterlyses der veluddannede borgere- det vigtigste danske råstof - og undersøgelsen viser klart, at po-litikerne i høj grad kan være med til at sikre dette. Hvis regerin-gen skal nå sit mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal haveen uddannelse, så skal der altså satses massivt på biblioteker,når der nu er en så klar sammenhæng mellem de børn der bru-ger biblioteket og dem, der får en uddannelse. Vi skal hele tidensørge for at have moderne biblioteker med relevante tilbud foralle, her har politikerne en vigtig opgave i forhold til at give bor-gerne de bedste muligheder for at tilegne sig de nødvendige fær-

digheder i vidensamfundet”, siger formand for Danmarks Bibli-oteksforening Vagn Ytte Larsen (A).

Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor politikerne til atmedtænke bibliotekerne aktivt, både i den lokale som nationalekultur- og videnspolitik. Med en klar politisk vedtaget rolle ogretning for bibliotekerne sikres samtidig den bedst mulige ud-nyttelse af det store arbejde, som der dagligt lægges på små somstore biblioteker over hele landet. Et arbejde, som blandt andetgiver borgerne lyst til at uddanne sig!

Bliv klogere på biblioteket, hent hele undersøgelsen påwww.dbf.dk.

MHL/HN

D B S O M M E R U N D E R S Ø G E L S E

Fra den 26. maj til 6. juni 2011 blev ca.1.000 repræsentativt udvalgte danskere på15 år og derover spurgt om deres brug afbiblioteket. Formålet med undersøgelsenvar at få en afdækning af befolkningensholdning til og vurdering af en række bib-lioteksrelevante emner samt brugen afbibliotekerne og herunder den værdi, detilfører brugerne.

Andre resultater fra DBs sommerundersøgelse

Danskerne er glade forbiblioteket Af de flere end 1.000 adspurgte dan-skere svarede hele 98 %, at de er til-fredse eller meget tilfredse med deresbibliotek, og 92 % af brugerne oplever,at biblioteket har stor værdi for dem. Næsten 60 % svarede desuden, at bib-lioteket er et sted, de har udbytte af atbesøge. Godt 36 % forbinder bibliote-ket med “et sted hvor jeg lærer noget”,mens 35 % mener, at biblioteket giverbørnefamilierne værdifulde oplevel-ser.

Biblioteket giver børn lyst til at læseHele 93 % af befolkningen mener, atbiblioteket bidrager til børns læselyst.

Bibliotekernes image ogsamfundsmæssige værdi Næsten alle danskere mener, at biblio-tekerne har en stor samfundsmæssigværdi. Således er 96 % af befolkningenenig eller meget enig i, at bibliotekernehar stor værdi for samfundet. De flesteborgere tænker på biblioteker som etsted, de har udbytte af at besøge. Detteudsagn forbinder 59 % af danskernemed biblioteker. 36 % forbinder biblio-teket med “et sted hvor jeg lærer no-get”, 35 % med “et sted der giver bør-nefamilier værdifulde oplevelser” og34 % med “et moderne sted med tids-svarende tilbud”. Mens 7 % forbinderbiblioteker med “et gammeldags stedmed utidssvarende tilbud”.

Hver anden dropper biblioteksbesøget, hvisdet ligger for langt væk!Af flere end 1.000 adspurgte danskeresvarede 67 %, at de højst har 3 km tildet nærmeste bibliotek. Samtidig sva-rede 55 %, at hvis afstanden steg til 5km eller derover, ville de ikke længerebruge biblioteket.

Derfor bruger jeg ikkebiblioteketMini-undersøgelsen blandt ikke-bru-gerne viser, at der er mange forskelligeårsager til, at man ikke benytter biblio-teket. Her angiver 20 % af ikke-bruger-ne, at biblioteket ikke henvender sig tildem, 16% at biblioteket ikke har mate-rialer og tilbud, der interesserer dem,11 % angiver afstand og tilgængelighedsom årsag, mens 10 % anfører mang-lende viden om bibliotekets tilbud, 9%at der er for store gebyrer for ikke at af-levere til tiden. Herudover har ca. 40 %sat kryds ved: Ved ikke, idet enkelte harmarkeret ved mere end en mulighed.

6

De fleste af de brugere, der ved en ned-læggelse af den nuværende landdistrikts-betjening vil falde helt fra, er børn, voks-ne med mindre børn og ældre, der hargangbesvær. Alder, tid og relationen tilområdet er væsentlige parametre.

Nemt tilgængeligtBegrebet nærhed hænger sammen med,at biblioteket skal være nemt tilgængeligt.Børnefamilier med et travlt arbejdsliv,hvor tiden er knap, giver udtryk for, atbiblioteket er en mulig aktivitet, hvis deter nemt tilgængeligt.

Det omhandler afstand, men det handlerogså om f.eks. parkeringsforhold, afstan-den til offentlige transportmidler ogåbningstider. Det skal være nemt at kom-me derhen, og åbningstiderne skal væretilpasset brugernes hverdagsrytme. Er detikke tilfældet, vil nogle brugere vælge an-dre løsninger eller opgive at benytte bib-liotekets tilbud.

Betydningen af den fysiske tilgængelig-hed kommer bl.a. til udtryk omkring par-kering. Her bliver bogbussen et plus fremfor filialen, der endda ligger i en by, hvorbrugeren af erhvervsmæssige grundekommer. Om biblioteket i denne by, sigesdet: “Det er noget bøvl at parkere”. Ombogbussen: “Her er det nemt lige at køreop og sætte bilen udenfor og så få debøger, som jeg har bestilt hjem via net-tet”.

Samtidig siges det, at for at bogbussen ogfilialen opleves som nemt tilgængelige,skal der være åbent om eftermiddagen oggerne om aftenen, og at ubetjente åb-ningstider kan indgå som et supplement iservicen. Noget tyder på, at det er vigtige-re for brugerne, at der er adgang til bibli-oteksservicen på de ‘rigtige’ tidspunkter,end at der er åbent i mange sammen-hængende timer.

BiblioteksudviklingenVar biblioteksbetjeningen så langt bedredengang der fandtes op mod 1000 bog-

samlinger i de danske landsogne? Nej, detvil ikke være rigtigt at ræsonnere sådan.Samlingernes standarder var langt dårli-gere, det var sværere at få adgang til ma-terialer fra andre biblioteker, og mulighe-derne for andre aktiviteter var små. Bogbusserne kommer ud i små landsbyeri landdistrikterne med opdaterede mate-rialer. De interaktive muligheder giver enadgang fra hjemmecomputeren, somlangt overgår fortiden, og mulighederneher er under stadig udvikling.

Kan bibliotekerne bære en yderligerecentralisering? Noget tyder på, at yderli-gere centraliseringer vil få en negativ ind-flydelse på antallet af brugere. Derimodvil små filialer måske med fordel kunneplaceres i kulturfællesskaber med andreaf landdistrikternes tilbud som f.eks. denlokale sportshal. Steder, hvor folk kom-mer i forvejen, fordi biblioteket så stadig-væk vil opleves som tilgængeligt. Samti-dig vil det beskytte den sociale interakti-vitet, som det lokale bibliotek giver mu-lighed for.

Cand. mag. Dorthe Salling Kromann

F O R S K N I N G

For hundrede år siden fandtes derbogsamlinger eller sognebibliote-ker i halvdelen af de ca. 1700 dan-

ske landsogne. I dag findes der hovedbib-lioteker i alle 98 danske kommuner, og ien del af disse kommuner også filialer ogbogbusser. Udviklingen kan forklaressom en centralisering af den fysiske pla-cering af folkebiblioteket. I 2010 gennemførte jeg en interviewun-dersøgelse i Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive Kommuner i samarbejdemed bibliotekerne, hvor der blev sat fo-kus på “hvornår biblioteksservice funge-

rer i landdistrikter?” Med udgangspunkt iresultaterne fra denne undersøgelse skalafstanden og behovet for biblioteksservi-ce i nærmiljøet omtales.

I nærheden Biblioteksservicen fungerer ifølge inter-viewpersonerne, når den er i nærheden.Ligger biblioteket eller holder bogbusseninden for en kilometers afstand fra bopæ-len, er besøgene hyppigere end ved læn-gere afstande. Sker der yderligere centra-liseringer af biblioteksservicen, og bliverafstanden omkring 13 kilometer, giverflere af interviewpersonerne udtryk for, atde enten vil vælge en anden biblioteks-løsning, eller, at de vælger biblioteket heltfra. De, der fortsat vil benytte biblioteket,vil oftest bruge biblioteket i en by, som dei forvejen har en relation til. Det kan væreden by, hvor de arbejder eller en by, hvorde har familie. En af interviewpersonernegiver bl.a. udtryk for, at brugen af en bysbibliotek som aktivitet er afhængig afbrugen af den pågældende by: “Jeg kunneikke drømme om at køre til Varde for attage ud på biblioteket, fordi vi kommersjældent i Varde, og ikke når vi har et bib-liotek her”. Og såfremt den nuværendebiblioteksservice forsvandt, siger sammeinterviewperson: “Vi ville bare synes, såhar vi ikke den mulighed... med tre børnog to der arbejder, så vil jeg ikke brugemin tid på at tage til Varde for at gå påbiblioteket”.

Den tilgængelige og nære biblioteksbetjening i landdistrikter

Kan bibliotekerne bære en

yderligere centralisering?

Noget tyder ifølge en stor inter-

viewundersøgelse på, at ydere-

ligere centraliseringer vil få en

negativ indflydelse på antallet

af brugere. Den peger også på,

at mindre filialtilbud måske

med fordel kan placeres i kul-

turfællesskaber med andre af

landdistrikternes tilbud, der

hvor folk kommer i forvejen

Biblioteker i talDanskerne har i dag (2010-tal) adgang til folkebibliotekerne525 steder, heraf er de 97 hovedbiblioteker (Fanø Kommunehar betjeningsoverenskomst med Esbjerg). Herudover findes353 filialer (369 i 2009) og 43 betjeningssteder (hvor manf.eks. kan afhente bøger på posthuse, i brugsen, har biblio-tekshjørner i caféer o.l.) og tillige 32 bogbusser (33 i 2009).Betjeningssteder i 2010 jf. Danmarks Statistik, juli 2011

O V E RV Å G N I N G

først, inden der gives adgang til nettet, så-ledes at den enkeltes aktiviteter kan føl-ges nøjere.

Formanden forDBs Digitalise-ringsudvalg, ogmedlem af by-rådet i Aarhus,Steen B. Ander-sen (A) deltog ijuni i et dialog-møde i Justits-

ministeriet om det nye forslag. “Forslaget er uacceptabelt. Den fri og ligeadgang til information efter eget valg oguden myndighedsopsyn er i fare. Er vi vedat skabe et voldsomt overvågningssam-fund, hvor vi i øvrigt ingen garanti har for,at det virker?”, spørger Steen B. Andersen.“Forslaget er helt i modstrid med den nyerolle, som bibliotekerne skal varetage i vi-densamfundet og spiller dårligt op modet bredt digitaliseringsønske til bibliote-ker og til samfundet generelt. For Dan-marks Biblioteksforening at se er der des-uden tale om en stærkt undervurderetøkonomisk udfordring, som kommeroven i en meget presset økonomi på bib-lioteksområdet med filiallukninger til føl-ge. Bibliotekerne og deres opdragsgivere,kommunerne, burde koncentrere sig om

kerneopgaven videns- og kulturformid-ling og ikke give sig til at jagte kriminelle.”

Forslaget, som også stort set alle politiskepartier har taget afstand fra i medierne iløbet af sommeren, bryder helt med et affolkebibliotekets grundlæggende prin-cipper: Idéen om den enkeltes frie oguhindrede brug af biblioteket, som et ledi det demokratiske samfund, som beskre-vet i bl.a. den seneste udgave af IFLA/UNESCOs Folkebiblioteksmanifest fra1994. Deri hedder det desuden også, at:“Samlinger og ydelser bør ikke være un-derlagt nogen form for ideologisk, poli-tisk eller religiøs censur eller kommercieltpres.”

Forslaget forventes ifølge Justitsministe-riets oplysninger at blive sendt ud ihøring en gang efter sommerferien ogskal så siden behandles politisk. Justits-ministeren har endnu ikke set papiret,oplystes det på det omtalte møde den 30.juni i ministeriet.

Hellen Niegaard

En arbejdsgruppe under Justitsmi-nisteriet vil have udvidet det fire årgamle logningsdirektiv, så registre-

ring af den enkelte borgers brug af inter-nettet fra steder som biblioteket, inter-netcaféer o.l. bliver muligt.Det skal i givet fald ske via personlig iden-tifikation, med f.eks. NemID eller cpr-numre, de pågældende steder.

Danmarks Biblioteksforening er klartimod forslaget, som strider imod borger-nes ret til at kunne skaffe sig informatio-ner via folkebiblioteket, uden at myndig-heder eller andre kigger med over skulde-ren. Forslaget vil medføre store omkost-ninger for både teleindustrien og de be-rørte offentlige institutioner, ligesom for-slaget vil modarbejde og svække regerin-gens udtalte ambitioner om Danmarksom et af verdens bedste og stærkeste vi-densamfund. Samtidig vil det fortsat væ-re uhyre let for personer med bevidst‘ondt i sinde’ at få adgang til nettet fra an-dre steder udenom politiet og efterret-ningstjenesten.

Siden 2007 har teleselskaberne aleneskullet registrere trafikken på biblioteker-nes åbne netforbindelser. Med det nyeforslag skal den enkelte bruger registreres

7Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

BIBLIOTEKERNE PROTESTERERmod yderligere registrering af brugerneSnart kan det blive lovligt for landets politi og efterretningsvæsen at registrere borger-

nes aktiviteter på nettet fra offentlige steder. Danmarks Biblioteksforening tager klart

afstand fra forslaget

I strid med lovens ånd

Også fra biblioteksfaglig side tages der af-stand til forslaget.

Charlotte C. Pedersen, bibliotekschef iMiddelfart og medlem af biblioteksfore-ningens Digitaliseringsudvalg, siger tilDanmarks Biblioteker: “Jeg er mere end skeptisk over for idéenom registrering af internetbrugerne påbibliotekerne. Et overvågningstiltag medså vidtrækkende konsekvenser for den

“frie og lige ad-gang til infor-mation” striderfor det førstemed intentio-nen i biblio-teksloven. Fordet andet vil

det kunne give juridiske og forvaltnings-mæssige udfordringer for biblioteksad-ministrationerne. Endelig vil ressource-forbruget til registreringen være omfat-

tende. Ligesom det rejser et væld afspørgsmål, hvis det gennemføres. Bare éteksempel: Hvordan harmonerer det medPersondataloven? Den forhindrer i dag, atbibliotekerne gemmer oplysninger om,hvilke fysiske materialer den enkelte harlånt?”

8

Gyldne kuber på Rentemestervej:

Københavns nye

IKON-BIBLIOTEKi Nordvestkvarteret

Rentemestervej i Københavns nordvest-

kvarter bevæger sig fra et klondykeagtigt

hulter-til-bulter af værksteder og småindu-

stri til et næsten idyllisk grønt område

med villaer og socialt boligbyggeri på kan-

ten af Utterslev Mose. I midten ligger by-

delens nye Bibliotek og Kulturhus som for-

skudte gyldne kuber, der balancerer højt

over den foranliggende Shell-tank, så man

ikke kan undgå at se bygningen fra den

stærkt trafikerede Tomsgårdsvej. Et nyt lo-

kalt multifunktionelt videns-, aktivitets- og

værested

Ide senere år har der internationalt været stor interesse forbibliotekernes rolle som “placemaker” i byudviklingen, bå-de som arkitektoniske ikoner, som økonomiske igangsætte-

re og som sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle aktører iforbindelse med byfornyelse af problemområder. Som eksem-pel på det sidste kan nævnes forskellige initiativer i London, bå-de i form af de såkaldte “idea stores” med et helt nyt biblioteks-begreb og biblioteket i Peckham som et stykke avantgarde-arki-tektur i et nedslidt kvarter i det sydlige London. Kvarterhuset iHolmbladsgade på Amager kan nævnes som et lignende eksem-pel på bibliotekets betydning i forbindelse med kvarterløft og lo-kal udvikling.

I denne sammenhæng er biblioteket og kulturhuset med degyldne kuber på Rentemestervej en lovende fortsættelse, der ik-ke står tilbage for sine forgængere. Det har sin egen identitet ogspænder over kontrasten mellem store åbne rum og små næresteder som caféen, grotten og afdelingen for skønlitteratur. Deter både hårdført og indbydende og – når man ser rundt i husetfra caféen – ikke uden elementer af “det tredje sted”.

Det nye bygningskompleks er opstået ved en fusion mellemhalvdelen af det gamle kulturhus og de to tidligere filialbibliote-ker Bispebjerg og Ørnevej. Det gamle kulturhus er blevet reno-veret og har fået en ny tilbygning som resultat af et politisk kom-promis i forbindelse med udflytningen af Ungdomshuset fraJagtvej 69. Det nye kulturhus indeholder således både bibliotek,borgerservice, Café Glad, Bispebjerg Lokaludvalg, værksteder,lokal-TV/lokalradio og medborgercenter. Byggeriet er tegnet i et samarbejde mellem arkitekt- og byplan-tegnestuerne Cobe+Transform, som med det sammensatte pro-jekt har taget udgangspunkt i stedets ånd: I nordvestkvarteretsspraglede bymønster med dets på en gang både rå og industri-elle, energiske og charmerende karakter. Cobe er en sammen-føjelse af Copenhagen og Berlin og har base begge steder. Trans-form har udgangspunkt i Aarhus. Begge tegnestuer har arbejdetmed urbane rum.

9Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

HuskMitNavn har tegnet. Når man nærmer sig kulturhuset, fårman hurtigt øje på figurerne af to læsende lånere i hele dengamle gråfiltsede bygnings fire etagers højde i hans karakteristi-ske tegneseriestil. På den anden side ligger den nye bygnings forskudte kuber medfacade af gyldne perforerede metalplader og store glasvinduer.Udsmykningen med læsende og musicerende lånere fortsætterind i kulturhusets foyer, hvor man kan få en lun croissant i CaféGlad. Cafeens serveringsskranke er bygget sammen med enreolvæg med aviser og tidsskrifter. Herfra er der også udsigt tilUngdomshusets kulørte graffiti.

Den gamle bygning rummer ud over cafeen også værksteder,sproglaboratorium, kontor for lokaludvalget og mødelokaler.

Selve foyeren er et spændende rum, der åbner sig som en indregade mellem den gamle og den nye bygning. Sorte metaltrapperfører videre til de øvre etager, og i højden er der gangbroer, derforbinder de to bygninger. Den nye gyldne biblioteksbygning består af 4 bokse – eller 4bøger med hver sit indhold – der er lagt oven på hinanden.

En særlig kube med betjening, udstillinger, nye bøger og reser-vationer skyder sig frem forneden, og skranken består af kuber iforskellig størrelse af lyst fyrretræ, der skyder sig ind i hinanden.Længere inde ligger børnebiblioteket Grotten, møbleret som etlegelandskab med små kubiske kasser i lysegrønne, klart grøn-ne, mørkegrønne, gule og hvide farver, som både kan bruges tilklatring, som siddepladser, som reoler og til udstilling. De hvidelamper er kubiske i samme format.

Ovenover ligger på første sal medieafdelingen med musik, filmog spil og en ungdomsafdeling, som man træder ind i som ensølvfarvet Aladdins hule med edderkoppelignende lysekroner,sat sammen af læselamper. På anden sal befinder sig voksenafdelingens Afdeling A medskønlitteratur og Afdeling B med faglitteratur. Afdelingen forskønlitteratur har fået bygningens hyggeligste rum med panelerog reoler af lyst fyrretræ og magelige læderstole. Et stort kvadra-tisk vindue har udkig til grøn bevoksning. Afdelingen for faglitteratur er præget af rå minimalisme og errobust – måske for robust – møbleret med metalreoler og et me-get solidt egetræsbord med kubiske bænke ligesom de kubisketaburetter foran et langt arbejdsbord ved vinduet. Til gengæld erudsigten til byens tårne gennem de store glasruder i hele rum-mets højde uventet og fantastisk.

B Y G G E R I : D A N M A R K

Øverst tv.: Facaderne på den ca. 2.000 m2 store nye bygningsdels kuber er beklædtmed gyldent metal, mens den gamle bygningsdel fremstår gråfilsetTh.: Grotten med legelandskabTv.: Gadekunstneren HuskMitNavn’s facadekunstværk er mere end 10 meter højt.Han har også bidraget til husets indre med biblioteksgængere i forskellige situationer

Foto: Laura Stamer

Foto: HuskMitNavn

Foto: Kåre Viemose

B Y G G E R I : D A N M A R K

Borgernes mening

Borgerne har taget godt imod huset! – oplyser bibliotekets leder,Tine Garsdal til Danmarks Biblioteker. “Flere og flere brugereser BIBLIOTEKET som møde- og værested. Her er rum med me-get forskellige udtryk f.eks bibliotekshistorik i træbiblioteket,fleksibilitetet i værestederne og leg i småbørnsbiblioteket! Der er ros for at samle mange funktioner i ét hus: borgerservice,bibliotek, medborgercenter, værksteder, café m.m. Ofte hører viudtrykket ‘god stemning’. Vi har helt været forskånet for hær-værk og bruger i øvrigt ikke ordet integration, da husets brugererepræsenterer næsten hele verden her i NV.”

10

På tredje sal findes multisalen med sortmalet gulv til både kon-certer, teater og møder, hvor vinduerne kan mørklægges elleråbnes mod udsigten. Her er der er plads til 300 mennesker. Pådenne etage er der også et åbent lyst rum, der vender ud mod enpenthouse-lignende terrasse med udsigt over både nordvest-kvarteret og ind mod byen. Kubernes tag er bevokset med klip-peagtig vegetation.

Udenfor planlægges den foranliggende Shell-tank ud til Toms-gårdsvej nedrevet, således at der kan anlægges en plads eller etgrønt område foran biblioteket. Et sådant anlæg vil yderligerefremhæve bygningen og forbinde den med omgivelserne. Københavns robuste nordvestkvarter er blevet et gyldent biblio-teksrum rigere.

Nan Dahlkild, Ph.D. i biblioteksarkitektur og lektor,

Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)Fotos venligst formidlet af Cobe+Transform

fuldt udfoldet universitetsuddannelse med en klar profil inden-for feltet information og kultur. Per Hasle siger i en pressemed-delelse: “Vores uddannelse har fokus på videndeling mellemmennesker og på at finde og anvende information og kultur påtværs af medier. De unges valg viser en stigende interesse for atvære med der, hvor information og kultur bruges til at skabe for-bindelser og skabe nyt.”

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforeningog medlem af IVA’s aftagerpanel er godt tilfreds med tilgangen:“Vi står over for stor aldersrelateret personaleudskiftning både ifolke- og forskningsbibliotekerne, – dét forhold og de store ud-fordringer bibliotekerne har på det digitale område kræver mas-ser af nye kræfter og nye kompetencer. Dejligt, at unge vil arbej-de med videndeling, information og kultur og nu igen går efteren IVA-uddannelse!”

Ansøgningerne til de videregående uddannelser slog alt iår og nåede op omkring 75.000. Rekordmange blev opta-get; 57.000 kom ind. Heraf godt 27.000 på universiteter-

ne. Også Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) ople-vede markant fremgang i år med 55 % flere ansøgere i Køben-havn og 21 % i Aalborg. Det er andet år i træk, specialuniversitetunder Kulturministeriet, som i 2010 skiftede navn fra DanmarksBiblioteksskole, oplever en så markant fremgang, oplyser man.

En glad rektor, Per Hasle, mener, at tilstrømningen bl.a. skyldesde store forandringer, man inden for de sidste par år har gen-nemført med muligheder for tværfaglighed. Konkret kan man idag bygge en IVA-uddannelse sammen med andre universitets-uddannelser gennem samarbejde med dels Københavns Uni-versitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og delsAalborg Universitets Institut for Kommunikation, HumanistiskInformatik. IVA har, mener han, nu tydeligt markeret sig som en

Informations- og kulturprofil trækker unge til Det Informationsvidenskabelige Akademi

Københavns Kommune har bevilget ca. 61 mio. kr. til byggeriet, derblev igangsat efter en konkurrence i 2009. Biblioteket er åbent: 10-22på hverdage undtagen onsdag (12-22) og lørdag (11-15). Borgerser-vice lukker kl. 19 alle dage.

11Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

Der satses i disse år kraftigt pågrønnere byggeri og virksom-hedsdrift, også på biblioteksom-

rådet. Seattle er berømt langt ud overUSA for sit unikke og skulpturelle hoved-bibliotek tegnet af Rem Koolhass/ OMAArchitects fra 2004, men der er andregrunde til at interessere sig for kommu-nens biblioteker. Bl.a. dets program forfilial- og lokalbiblioteker.

Ballard Bibliotek fra 2005 og det tilliggen-de Ballard Neighbourhood Service Cen-ter, en art borgerservice og lokalt com-munity center, er et af de mest attraktivetilholdssteder i denne Seattle-forstad.Bygningen fremstår meget åben meddens megen brug af træ og glas; øjensyn-lig pga. områdets rødder i skandinaviskeog maritime traditioner. Et stort tagud-hæng giver ikke bare ly og skaber en imø-dekommende indgang til bygningen. Detgrønne tag, en bølgeagtig bygningsstruk-tur, tilfører det regulær flagskibskvalitetog tiltrækker sig stor opmærksomhedblandt fagfolk og arkitekter. Ikke mindst

pga. de iboende klimamæssige foran-staltninger. Taget fungerer som en biolo-gisk ‘opdagelseshave’ og omfatter et utalaf ‘low-water-use’ planter, som biblio-tekslånerne kan tjekke og komme på tæthold af via bl.a. en periskopsfunktion. Klimamæssigt absorberer det desudenstore mængder regnvand og er på denmåde med til at reducere presset på om-rådets kloakker, oplyses det. Dertil kom-mer tagets solcellepaneler, som reduce-rer el-udgifterne. Dets installation afovenlysvinduer tilfører desuden bygnin-gens indre et blødt, indirekte dagslys.Dette giver ikke kun et behageligt op-holds- og læsemiljø i biblioteket, men re-ducerer tillige behovet for anden belys-ning samt for indendørs køling. Tagetsmange sensorer måler desuden på diver-se vejrforhold, hvilket igen vises via etLED display. Arkitekterne er Bohlin, Cywinski og Jack-son med Swift & Co som landskabsarki-tekter.Se mere på www.spl.org/Documents/ branch/

BAL/Ballard_environmental_features.pdf. Hellen Niegaard

B Y G G E R I : U S A

GRØNNE BIBLIOTEKER I SEATTLEGør som Ballard Branch Library: Skab grønne oaser og styrk kloaksystemet med

biblioteksbygningens tag

Seattles hovedbibliotek, Seattle Central Library,

og dettes fantastiske prisvindende arkitektur åbne-

de i maj 2004 og har siden haft en del danske be-

søg. Også her benytter man en række innovative

teknikker til at opnå status af grønt bibliotek. Bibli-

oteket er beliggende i et tæt byområde med adgang

til offentlig transport og dets regnvandsafstrømning

er gemt i en 40.000 liters tank og bruges til at over-

risle det omliggende område. Byggeriets glasfaca-

der har såkaldt tripel-glaserede glas, som bidrager

til at reducere varmeudviklingen. Som en lille kuri-

øsitet kan nævnes, at 75 % af nedrivnings- og byg-

geaffald ifm. etableringen af det nye hovedbibliotek

blev genanvendt. Mange andre grønne strategier

anvendes. Læs om hele det overordnede biblioteks-

program i Libraries for all fra 2008 inkl. strategien

for miljøvenlig biblioteksbygninger og -drift. Hent

den på http://www.spl.org/Documents/about/libra-

ries_for_all_report.pdf

Kranføreren bruger 20 minutter på sin opstigning, før hannår slutdestinationen i kranhuset 90 meter over Birming-ham bycentrum med udsigt over Midland regionen. Her-

fra må han formodes at nyde landets mest spektakulære udsigt,mens han deltager i opførelsen af et af Europas nye ikon biblio-teksbyggerier på hele ni etager; vel nok det største. Indtil videreer bygningens stilladser nået 5 etager op; men vores lille delega-tion fra Kulturforvaltningen i Malmø får bare adgang til og medtredje betondæk. Selv her er det nemt at forestille sig fascinati-onskraften i de fremtidige indendørs og udendørs terrasser,publikum om et par år vil fylde med liv.

Med sine 1 million indbyggere er Birmingham Storbritanniensnæststørste by, kun overgået af selveste London. Med det nyebiblioteksbyggeri opføres et ‘monsterbibliotek’, der har fået til-delt en hovedrolle i en overordnet strategi (The Big City Plan) forgenskabelse og revitalisering af Birmingham. Som mange andrestore, udtjente industribyer er Birmingham undervejs med entransformation fra industrikultur til videnkultur. Birminghamsambitioner er store; bystyret satser f.eks. på at processen vilbringe Birmingham fra plads 56 og ind på en plads i top 20 på‘Mercers Index of World Cities’.

I lyset af Birminghams historie er biblioteksbyggeriet et heltvildt modigt stilskift. Alene at tildele et folkebibliotek en så mar-kant rolle som drivkraft for byudvikling er ekstraordinært. Og

LIBRARY OF BIRMINGHAMEt FYRTÅRN i verdensklasse

B Y G G E R I

12

Genskabelse og revitalisering af den udtjente industriby gennemføres med et nyt ni-eta-

gers hovedbibliotek og innovative kulturpartnerskaber som centralt omdrejningspunkt

det ekstraordinære understreges af byggeriets arkitektur, somleveres af prisbelønnede, hollandske, avantgarde arkitekter itegnestuen Mecanoo. De vandt den internationale arkitektkon-kurrence om projektet i 2008 og gav ved den lejlighed bl.a. dendanske tegnestue Schmidt, Hammer, Lassen baghjul.

I december 2009 og igen i januar 2010 stadfæstede bystyret be-slutningen om biblioteksbyggeriet med en budgetramme på 190millioner pund, og en placering i byens absolutte centrum. I na-boskab med andre store kulturinstitutioner og et nyt internatio-nalt, kongrescenter, der deler lokaler med Birmingham Symfo-niorkester. Idéen om delvis lokalefælleskab gentages i biblioteksprojektet,som bygges sammen med Birminghams største teater: The Rep.Bibliotek og teater skal dele indgangsområder, studiescener,bar, restaurant og andre faciliteter. Nærheden til teatret kunnevære en af vejene til at puste nyt liv og kvalitet ind i et biblio-tekskoncept under forvandling, lyder det fra biblioteksdirektørBrian Gambles.

Med reference til fortidens klassiske biblioteksbyggerier ska-bes en signifikant bygningsdel i en betagende rotunde, medlangstrakte reolforløb tætpakket af bøger. Dette og andre karak-teristiske bygningsindslag trækker linjer tilbage i tiden og viserrespekt for historien. Det er faktisk saliggørende! Og det er ikkefordi, man har overset den trykte bogs vigende position. Ifølge

13Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

E N G L A N D

Gambles får bogrotunden primært symbolsk betydning. Værdi-fulde fysiske samlinger, først og fremmest unikt foto- og arkiv-materiale, får moderne lokaler med klimaanlæg og andre facili-teter, der er nødvendige af bevaringshensyn. Men i øvrigt serman fremtidens ressourcekilder som digitale og netbårne. Ogman ser, at bibliotek kommer til at handle om meget andet endautoriserede kilder til viden.

Det siger sig selv, at et biblioteksbyggeri af denne karakter for-pligter og udfordrer på indholdssiden. Målsætningen er klæde-ligt ubeskeden. Man vil sætte nye standarder for biblioteksvirk-somhed i det 21. århundrede. Det må betyde, at ledelse og per-sonale står over for en kompleksitet af paradigmatiske udfor-dringer, som, hvis de lykkes, vil føre til forvandling i selvforståel-se, arbejdsformer, relationer og kapacitet.

Som om det ikke var nok at slås med, skal vore britiske kolle-ger samtidig håndtere meget kraftige økonomiske nedskæringerog organisatoriske omlægninger, der sætter helt nye dagsordnerfor virksomheden. De seneste år er biblioteksbudgettet skåretned, og inden udgangen af 2012 vil personalet på to år være re-duceret med 50 stillinger ud af 150. Ifølge direktøren er mangeaf de afgående personer tæt på pensionsalderen, så på den må-de ser han situationen både som en udfordring og en mulighed.For som han fremhæver, det nye bibliotek stiller krav om andreog skiftende kompetencer f. eks. til gennemførelse af en styrketkulturvirksomhed, forretningsudvikling, innovation, fundrai-sing og rådgivning. ‘Man kan ikke drive et bibliotek i verdens-klasse med et personale skåret ind til benet’, fastslår Brian Gam-bles, der p.t. forsøger at genvinde de tabte, offentlige budget-midler gennem appel til bystyret. Målet er 3.5 millioner pund re-tur; så er biblioteket på budgetniveauet for 3-5 år siden.

Selvom det lykkes, skal der også skaffes midler af alternativekanaler. Bystyret har besluttet, at Library of Birmingham skalskifte styreform fra traditionel, offentlig virksomhed til privat

organisation ledet af en ‘Library of Birmingham Trust’. Hervedfølger biblioteket en trend, der gælder alle byens store kunst- ogkulturinstitutioner, som fremadrettet drives under rammernefor non-profit, godgørende organisationer frisat fra den offent-lige forvaltning. Fordelene siges at være nemmere adgang tileksterne finansieringskilder, og færre udgifter til offentlig over-head. Via den nye ’’trust’ håber Brian Gambles at kunne rejse 34millioner private pund til medfinansiering af biblioteksbyggeri-et. Adspurgt om ulemper ved ordningen peger han på det storeansvar som overføres til en privat bestyrelse og risici i forhold tildemokratisk kontrol.

Den dårlige økonomi rammer naturligvis hele vejen rundt ogbetyder, at også de meget store stadsdelsbiblioteker har mistetressourcer. Det gør ondt i områder med 100-200.000 indbygge-re, med mange børn og unge og stor diversitet i befolkningssam-mensætning, med høj arbejdsløshed og med en afstand på 14-16 km til Birminghams city center og kulturelle højborg. Situati-onen har ført til en hed offentlig debat om det lokale i forhold tildet centrale og om nødvendigheden af at bygge nyt eksorbitantcentralbibliotek, og dermed binde store pengesummer i mur-sten. Men nu er Storbritanniens svar på Seattle – og de andrenye store folkebiblioteksbyggerier – på vej. Library of Birming-ham på vej åbner den 1. juni 2013.

Elsebeth Tank,

stadsbibliotekar i Malmø

14

DDB SOMMERSTATUS

Politisk er en rapport på vej – et be-slutningsgrundlag til KL’s bestyrel-se og Kulturministeriet for projek-

tet som sådan – der udarbejdes i fælles-skab af Styrelsen for Bibliotek og Medier,Kulturministeriet og KL. Den forventes ifølge styrelsen p.t. at udkomme i sensom-meren i år.

Projektmæssigt er der taget fat på de ind-ledende forberedelser i SBM med konsu-lent Michael Anker som projektleder. Hanfortæller til Bibliotekschefforeningen isommer: “Der er en lang række projekteri gang, som ventes at blive vigtige be-standdele i DDB. Det er eksempelvis pro-jekter om mikrobetaling, fælles udbud afbibliotekssystem, digitaliseret kulturarv,et e-bogsforhandlingsprojekt, et mobilttilgangsprojekt til biblioteksressourcer ogmange andre ting. Desuden har vi jo gangi rigtig mange ting allerede i biblioteks-verdenen, som også vil komme til at spil-le en væsentlig rolle fremover. Her kanjeg f.eks. nævne Palles gavebod og Littera-tursiden, som også må betragtes som endel af det kommende DDB.”

Anker fortæller også, at styrelsens fasteudvalg, Koordinationsgruppen for Net-biblioteker (KG), som på overordnet planarbejder med nationale digitale indsatseri bibliotekssektoren, har fokus på sagen. IKG’s regi er der f.eks. afsat udviklings-midler til i løbet af 2011 at uddele midler,som kan støtte DDB-relaterede projekter,oplyser Anker til Lars Bornæs og JytteBræmer fra Bibliotekschefforeningen den16. juni – begge også medlemmer af Dan-marks Biblioteksforenings Repræsen-tantskab og bibliotekschefer i henholds-vis Silkeborg og Fredericia, se www.bibli-otekslederforeningen.dk

Udviklingen af landets nokmest ambitiøse biblioteks-projekt, Det Digitale Biblio-tek (DDB), kører ifølge styrelsens projektleder for DDB, Michael Anker, i to spor: Et politisk spor og et projektspor.

Mht. det første afventer allespændt p.t. på en rapport omrammer og formaliteter.Mht. det andet er indledendestruktur- og indholdsforbere-delser så småt gået i gang.

Et område er helt åbent – etafgørende: Hvordan laver viDDB, som når brugerne, ogsom de gider bruge?

Fire skud fra hoftenDanmarks Biblioteker spørger på de næstesider en god håndfuld biblioteksfolk om deres bud på en fremtidig brugergrænse-flade. Både set på det nationale som det lokale plan. De har fået spørgsmålet:“Hvordan kan alle de fantastiske titler og ressourcer, som DDB formentlig vil rumme,bedst nå ud til brugerne? Hvordan skal brugergrænsefladen se ud og hvilke formid-lingsformer og lignende kan efter din opfattelse bedst muligt sikre bred benyttelse afDDB?”

15Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

Skønt det er for tidligt at sige noget merepræcist om, hvad et DDB vil indeholdeendsige, hvordan brugerne vil opleveDDB, så vil elementerne i DDB ifølge denkortfattede konceptbeskrivelse, der i dagfindes på styrelsens hjemmeside, omfattefølgende tre lag: Data, Services og Præ-sentation, se http://www.bibliotekogme-dier.dk/fileadmin/publikationer/an-dre_publikationer/20100810_beskrivel-se_af_koncepttegning.pdf.

Og basis for DDB vil være alle digitale ob-jekter, som bibliotekerne råder over, ogdet kan være alt fra bibliografiske postertil musik, film osv.; de lagres i en såkaldtbrønd. Hvordan brugerne helt konkretkommer til at opleve DDB vides endnu ik-ke, men der bliver ifølge Michael Ankerikke tale om en DDB.dk – altså en slagshjemmeside. Han beskriver det sådan:“Måske nok snarere (et) bibliotek.dk, hvisman skulle have en central indgang, mendet arbejder vi ikke med, man skal noksnarere se DDB som et hav af lokalehjemmesider, hvor det så er DDB, der un-derstøtter og giver det lokale (niveau, red)mulighed for at hente indhold. Ét af devigtigste formål er, at de elektroniske res-sourcer bliver eksponeret på en helt an-derledes tydelig måde, end tilfældet er idag, hvor det er parallelle siloer, som bib-liotekerne henviser til via deres hjemme-sider. Den infrastruktur, vi har i dag, er etproblem for den eksponering, der er mu-lig. Bibliotekerne gør deres bedste, menhar nogle teknisk/strukturelle barrierer.Det er det, som DDB skal løse.” Og herligger nøglen til successen for et fremti-digt DDB.

D D B

Danskerne er glade for deres bibli-oteker, men kender for lidt til di-gitale tilbud og tjenester. 22

kommuners biblioteker og 13.765 bruge-re er blevet spurgt om deres biblioteksva-ner i en ny undersøgelse udført af Ram-bøll og centralbibliotekerne. Undersøgel-sen peger på, at bib-liotekerne og sekto-ren som sådan skalblive meget bedre tilat informere om detmoderne biblioteksservice.

Digital service - et ulandSelv om benyttelsen af folkebiblioteker-nes digitale service ifølge Danmarks Stati-stiks 2010-opgørelse fra i sommer er sti-gende, så kender langt fra alle danskerederes muligheder via biblioteket. Under-søgelsen viser, at kun omkring halvdelenaf brugerne kender til f.eks. download afe-bøger, spil og musik. Og en del af debrugere, der kender til download-mulig-hederne, bruger dem ikke.

Bibliotekerne har en særdeles stor opgaveog udfordring i på en effektiv og slagkraf-tig facon at få formidlet viden om digitaletilbud med mere, ikke mindst fordi stadigflere vidensressourcer vil fødes digitalt ogpeu-à-peu slet ikke komme i trykt format.Borgerne skal i overensstemmelse medkravene i Lov om biblioteksvirksomhed

fra 2000 sikres samme kvalitetsbaseredebiblioteksservice på internettet og i en di-gital tidsalder, som de har fået hidtil.

Udover rampenÉn ting springer i øjnene, når man kiggerpå det foreliggende koncept for DDB, der

altså opdeles i de trehovedområder Da-ta, Services og Præ-sentation (Kanalerog Formidling). In-gen omtale af hvil-ken vej eller hvilkerammer, der skal til

for med dette tiårs nok mest ambitiøsenationale biblioteksprojekt at nå ud overrampen og for alvor skabe kendskab ogadgang til de digitale medier og ressour-cer.

Hvad skal der til for at skabe den – lad migkalde det – servicedel, som skal sikre, atalle brugere, også potentielle ikke-bruge-re, let og intuitivt kan anvende det kom-mende DDB? En stærkt brugervenlig bru-gergrænseflade?

Der kan ikke herske tvivl om, at dette for-hold vil være alfa og omega ikke bare forborgernes DDB- og biblioteksanvendelse,men også for en bæredygtig biblioteks-service fremover i alle tilfælde set fra fol-kebibliotekernes side.

Hellen Niegaard

BRUGERFLADEN

“Hvor man allerede nu har arbej-

det med indhold og identificering

af relevante spillere og bidragyde-

re, så ligger der ikke meget kon-

kret på formidlingsområdet”

Leif Andresen, chefkonsulent i Styrel-sen for Bibliotek og Medier og herbl.a. ansvarlig for standarder, DanBibog bibliotek.dk-udviklingen

“Visionen i DDB er ikke en snæver portal-tænkning, men fælles services, som bru-gergrænseflader fra lokale biblioteker,bibliotek.dk og andre nettjenester kantrække på. Den vigtigste bliver en fællesdatabrønd, som DBC allerede har etable-ret.For bibliotek.dk er visionen fortsat ogsåat give adgang til bibliotekernes digitalematerialer – i dag er der da også 1,6 mio.sådanne i bibliotek.dk. Indholdet af bibli-otek.dk er på vej i databrønden og http://bibliotek.dk vil medio 2012 give adgangtil brøndens indhold og formentlig ogsåyderligere digitalt materiale.

Der er mange udfordringer i dette. En vig-tig er rettighedshåndtering. Vi er startetpå tekniske forberedelser af digital ud-veksling af rettighedsdata om brugere ogdigitalt materiale. En borger skal kunneidentificere sig og få de optimale mulig-heder straks. En bruger har ofte rettighe-der fra flere biblioteker og dertil se-kundær adgang til f.eks. millionvis af ar-tikler fra forskningsbibliotekers licenser,hvor der er mulighed for fjernlån.”

Esben Fjord, udviklingschef,Gladsaxe Bibliotekerne

“Jeg ser DDB som et fantastisk udgangs-punkt til realisering af det nye biblioteks-paradigme ‘fra transaktion til relation’,hvor fokus flyttes fra et ensidigt syn påsamlinger og udlån til et fokus, hvor dethandler om formidling i en relationelkontekst såvel fysisk som på nettet.

For at kunne realisere dette, skal der ihøjere grad fokuseres på biblioteksperso-nalet og deres kompetencer, og på hvor-dan vi i højere grad kan synliggøre ogbringe disse aktivt i spil i forhold til låner-ne.

Jeg tror derfor, at den vigtigste udfordringi forhold til DDB er, at der skabes en ræk-ke digitale formidlingsværktøjer, der gørbibliotekernes personale i stand til at bru-ge al den viden og de kompetencer, deligger inde med i en formidlingsmæssigkontekst, og samtidig passe den ind iDDB’s infrastruktur, så den kan deles ogudnyttes i mange forskellige sammen-hænge.”

D I G I TA L S E RV I C E

16

Fire DDB-skud fra hoften: “Hvordan kan alle de fantastiske titler og ressourcer, som DDB formentligvil rumme, bedst nå ud til brugerne? Hvordan skal brugergrænsefladen se ud og hvilke formidlingsfor-mer og lignende kan efter din opfattelse bedst muligt sikre bred benyttelse af DDB?”

FAKTA OM DDB

DDB er, hvis det realiseres, en ny fælles digitalformidlingsservice til danskerne. Med DBB kanbiblioteket ud over fysiske materialer via en ind-gang tilbyde borgerne digitale medier som film,spil, musik og litteratur. Desuden vil brugerne fåadgang til nye oplevelser, digitaliseret kulturarvog netværk med andre brugere via sociale me-dier. DDB skal fremstå som én fælles indgang tilbibliotekerne på nettet og bidrage til, at borge-ren møder biblioteket andre steder på nettet,hvor dette er relevant.

Idéen om at etablere et DDB stammer fra rap-porten Folkebibliotekerne i vidensamfundet, derudkom i marts 2009. Rapporten er forfattet af etudvalg om bibliotekernes rolle i dag og i fremti-den, der blev initieret og iværksat af de to fore-gående konservative kulturministre, Brian Mik-kelsen og Carina Christensen. Rapporten er ud-givet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Rapportens nye og helt centrale anbefaling er etDDB fælles for alle landets biblioteker. Projektethar siden marts 2009 været drøftet i en rækkepolitiske og faglige sammenhænge lige fra Dan-marks Biblioteksforenings årsmøder til høring iFolketingets Kulturudvalg og er også behandletifm. KL’s nye digitaliseringsstrategi i 2010. DBbakker klart op om idéen. P.t. forestår en rækkepolitiske, teknologiske, design-, indholds- ogophavsretmæssige afklaringer og beslutninger.

17Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

D D B

Hans Nielsen, IT-chef, Randers Bibliotekerne

“Personificering, convenience og plat-formsuafhængighed bliver nøgleordenefor succes med DDB, vurderer jeg. Et DDB med en veludviklet personifice-ring – Mit bibliotek-servicen på helt nyemåder – vil kunne tilbyde højeste grad afrelevans og det mest inspirerende for-midlingslag. Systemet skal reagere intelli-gent på brugeradfærd ellers vil vores sta-digt stigende mængde metadata virkesom støj i alt for mange tilfælde.

Convenience, enkel-klar-til-brug-servi-ces, bliver afgørende for, om brugerneoverhovedet vil benytte biblioteksres-sourcer i fremtiden. Meget af det, vi tilby-der digitalt, kan også hentes på andre me-re eller mindre lovlige måder. Vi får ikkesucces alene ved at være gratis, det skalogså være lettere og smartere at henteindhold hos os end hos andre, og måskeer det her, den største udfordring ligger.Det betyder også, at skal vi have et DBB,der leverer varen lige godt uanset om deter på en pc, en smartphone eller en iPad.”

Bo Fristed, leder af IKT-afdelingen,Borgerservice og Biblioteker i Aarhus

Med DDB skal bibliotekernes ressourcerkunne nås og formidles på utallige må-der. Med hjemmesider og landsdækken-de netservices, formentlig helt anderle-des end dem vi kender i dag, via biblio-tek.dk og lokale hjemmesider – som i denæste 2-4 år fortsat vil være den primæreindgang til bibliotekernes digitale res-sourcer og services. Facebook, Flipboard, StumbleUpon, iGo-ogle og andre services bliver i stigendegrad borgernes primære indgang til ind-hold på nettet – som en slags personligeportaler for den enkelte, som selv define-rer indhold og omfang. Den udviklingskal bibliotekerne understøtte, og det kanDDB hjælpe med til.Brugergrænsefladerne ændres på sammemåde. Traditionelle hjemmesider supple-res/erstattes af services, der ikke nødven-digvis tilgås via en browser. Vi vil se geo-interfaces, hvor man gennem sin telefoneller tablet, kan lokalisere interessant in-formation, og applikationer sammensataf den enkelte med netop de temaer ogdet indhold, man foretrækker.

Vi skal benytte den chance DDB er, til atsikre, at ressourcerne kan tilgås alle ste-der fra. Det kaldes syndikering, men jegvil introducere et helt nyt og videre be-greb; EXTEGRATION. Vi skal kunne exte-grere vores services, ressourcer, videnm.v. til andre(s) platforme, så biblioteker-ne bliver digitalt understøttende for bor-geren på en helt ny måde. Bibliotekernesressourcer skal dukke op, hvor der er brugfor dem, og med fælles datamodeller, au-tentifikationsløsning m.v. vil DDB hjælpeos på vej.

Realiseringen af det nye biblioteksparadigme ‘fra transaktion til relation’! De store udfordringer menogså muligheder for et stærkt DDB ligger i nem håndtering af brugerrettigheder, nye personalekom-petencer, personificering, platformsuafhængighed, enkel-klar-til-brug-services og EXTEGRATION

ALA’s store konference foregik 23.-28. juni i år i New Orle-ans. Med sine 30.000 deltagere sætter et så stort årsmø-de naturligvis sit præg på en by. New Orleans oplevedes

på overfladen som en fantastisk levende og festlig by. I centrummærker man ikke, at byen for få år siden (august 2005) var totaloversvømmet efter orkanen Katrina. Det, der først møder en, eret anderledes USA, hvor man fornemmer en næsten caribiskstemning, hvilket understreges af f.eks. deres cajun-køkken,som tilbydes alle vegne. Der er bare fyldt af små restaurantermed mad af god kvalitet til næsten ingen penge set med dan-skerøjne.

I år deltog Vagn Ytte Larsen, formanden for Danmarks Biblio-teksforening, og jeg i American Library Associations (ALA) stortanlagte årsmøde. Dets hovedfokus var denne gang bedst-prak-sis i det 21. århundredes nye biblioteksmiljø, herunder lær at le-de i en økonomisk stram tid; underemner var bl.a. advocacy ogmarketing, samarbejde, lederskab samt fysiske biblioteksram-mer. Vi har tidligere deltaget i ALA-konferencen, og også selvhaft indlæg, men i år stod den på deltagelse og formidling af al-le de nye tiltag, vi er stødt på. Det har vi løbende gjort på voresblogs, som kan ses på www.dbf.dk .

Mitch Landrieu, New Orleans borgmester, indledte konferencenog fortalte med stor entusiasme om det kæmpe arbejde byenhavde haft med genopbygningen siden orkanen. Særligt lagdehan vægt på den store opbakning, man havde fået fra omverde-nen. I denne sammenhæng fremhævede borgmesteren særligtALA’s, den amerikanske biblioteksforenings, specielle indsatsmed indsamling af midler og store støtte i det hele taget. MitchLandrieu sluttede med at fortælle om byens opbygningsstrategiog satsning på biblioteksområdet. Her etablerer man 18 nyebiblioteker og community centre som omdrejningspunkt forbyens lokale videnstrategi.

ALA’s årsmøde er en fantastisk, stor, visionær og til tider lettereuoverskuelig konference. Men først og fremmest bliver man retinspireret af at opleve alle de nye tendenser, der introduceres. Iår var programmet på i alt 340 sider, så der var nok at vælgeimellem for de tusindvis af biblioteks- og informationseksper-ter, forfattere, illustratorer, forlag, leverandører osv. osv. Vi harplukket lidt i vores indtryk og valgt at fokusere på Social Opac ogfremtiden her i bladet, men se selv mere på vores blogs påwww.dbf.dk og selvfølgelig på http://www.alaannual.org/.

18

A L A N Y T

Social OPAC - brugerneer vildemed det

Et af de mest fascinerende op-læg, jeg hørte, drejede sig om,hvordan man i mangeamerikanske bibliotekerinddrog brugerne me-get aktivt i bibliote-kernes interaktive in-ternet aktiviteter. Det bliver lidt nørdet, når man skalfortælle det, men jeg vil håbe, at de danske bibliote-ker kan blive inspireret af den udvikling, ikke mindst i sammen-hæng med hele udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek. Lige som i Danmark er der i USA fuld knald på at bygge sites iDRUPAL. Et open source content managemnet system, som kannoget med indholdsstyring og desuden omfatter forskellige mo-duler, som man selv kan bruge til at opbygge egne systemermed.

Det har San Mateo County – biblioteker gjort, og samtidig har debrugt en speciel OPAC. Den giver brugerne en mulighed for di-rekte adgang til alle materialerne og mulighed for at respondereselv direkte ved f.eks. at tagge eller skrive anbefalinger. De har ideres sites indtænkt en masse sociale teknologier, som Flickr-,event-og book carousel samt indbygget blogs, så personalet kanlægge elementer ud og være i dialog med brugerne. Derudover har de også taget en ny OPAC i brug. En såkaldt So-cial OPAC (SoPAC), der giver brugerne en adgang, næsten gen-nem ‘Single sign on’, og en nem mulighed for at lave egne pro-filer samt for at berige materialerne med tags, anmeldelser, an-befalinger, kommentarer og ratings. Og det er ikke kun henvis-ninger til materialer, som man så kan reservere. Nej, det hand-ler om fuldtekst e-bøger, lydbøger og hvad man nu ellers efter-spørger. Og direkte fra bibliotekets hjemmeside, når man førster logget ind én gang.Folkene fra San Mateo County kunne fortælle, at brugerne hav-de taget meget positivt imod denne mulighed for selv at væremed i opbygningen. Og også om hvordan det havde rykket per-sonalet, fordi de pludselig kunne se, hvordan det virker, når bib-liotekets folk selv er aktive og opsøgende på nettet. At det rykkerf. eks. selv at skrive på sin blog og dele det med andre.

ALA 2011I NEW ORLEANSAmerican Library Association’s Annual Conference & Exhibition

er verdens største og mest dynamiske biblioteksforum. DBs for-

mand og direktør deltog i New Orleans

19Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

Både brugerne og personalet er altså tilsyneladende vilde meddet. Det bør vi nok dyrke lidt mere i Danmark.

Du kan se mere om den sociale OPAC her www.thesocialop-ac.net og se også et par af de sider der bruger den SoPAC’en påhttp://www.darienlibrary.org/ og www.smcl.org.

Michel Steen-Hansen,

direktør, Danmarks Biblioteksforening

Fremtiden er her

Søndag den 26. juni deltog jeg i en meget interessant session“The digital bridge to somewhere” – om den digitale bro ‘til eteller andet sted derude’. Den var bygget op omkring flere oplægog en god dialog med nogle opponenter. Undervejs kom vi langtomkring fra digitale biblioteker og de elektroniske ressourcer tilbyggeri og faciliteter og strategisk planlægning.

Især var jeg begejstret for en af oplægsholderne, Stephen Ab-ram, vice president for strategisk partnerskab og marked i GaleCengage, som leverer et utal af online tjenester o.l. til bibliotekerog uddannelsessteder. Helt centralt stod e-bøger og e-bogs læ-sere set i forhold til det fysiske bibliotek, og ikke underligt blevder givet et ordentlig skud til e-bogs markedet – så langt så godt. Opponenterne, arkitekter og bibliotekarer var villige til at disku-tere evolutionen af e-bøger og digitale medier, og der faldt stær-ke udsagn fra flere sider. Konklusionen var klar: Den digitale ud-vikling er så kraftigt i gang, at biblioteker nu skal indrettes tilfremtiden – lød konklusionen fra flere sider. Som Jeffrey Hoo-ver fra ALA skarpt konstaterede, at hvis ikke bibliotekarerne fikfat nu, ville de være at betragte som guldfisk i et lille akvarium ideres egen verden, mens samfundet tordnede forbi.

Fra salen kom der selvfølgelig kommentarer og spørgsmål, somrettede sig mod dette udsagn. En bibliotekar mødte f.eks. stortset ikke efterspørgsel på e-bøger. Derfor var han ikke sikker på,at udviklingen ville gå så hurtigt. Det kan også være svært forbrugerne at efterspørge noget, som ikke findes eller markeds-føres på biblioteket, var replikken.

At det fysiske bibliotek ville bestå, var alle enige om. Altså så-fremt biblioteksfolket steg på vognen nu. Arkitekten JeffreyScherer gav strålende eksempler på, hvordan de fysiske biblio-teker kunne indrettes.

Jeg ved, at mange biblioteker i Danmark arbejder hårdt på atkomme den ny tid i møde. Mange inspireret af vores egen bogom biblioteksrummet, som nærmest blev revet væk, da denkom for et par år siden. Der sker dog meget nyt hele tiden, og viskal i Danmarks Biblioteksforening prøve at samle et nyt udvalgaf fremtidens biblioteker i Danmark og andre steder – ikke kunnybygninger, men også eksisterende. Til inspiration for arbejdeti kommunerne med det nye bibliotek, og med de rammer ogden service, det skal kunne yde til dagens samfund.

Vagn Ytte Larsen

formand, Danmarks Biblioteksforening

A L A N Y T

Ødelæggelserne og ofre-ne fra Katrina mindesbl.a. med skulpturer somdenne rundt omkring ibyen. Kunstner: Sally Heller. Foto: MSH

20

S TAT I S T I K 2 0 1 0

HVAD BRUGER VI BIBLIOTEKET TIL?

Et af redskaberne til at vurdere kommunernes bibliotekerog deres virksomhed på er den årlige biblioteksstatistik;den udkommer hvert år i juli. Hidtil varetaget af Styrelsen

for Bibliotek og Medier men fra i år overgivet til Danmarks Sta-tistik (Statistikbanken.dk). Det giver både fordele og ulemper forbrugere af statistikken. Fordele bl.a. fordi DS også står for andenkulturstatistik. Ulemper fordi biblioteksområdet nu ikke længe-re beskrives så grundigt som hidtil. Om DS-statistikken er til-strækkelig, må de næste par år klargøre. DB følger løbende oppå området. Styrelsen oplyser, at man i en årrække forventer atfortsætte de såkaldte Tiårs-oversigter. Den første forventes p.t.offentliggjort i septembernummeret af styrelsens blad Bibliotekog Medier.

Generelle tendenser2010-statistikken viser kun få store udsving i forhold til året før.Den mest markante er stigningen på godt 20% i antallet af ud-lånstimer. Den hænger sammen de såkaldt åbne (delvist) selv-betjente bibliotekers samlede ugentlige åbningstid på 3.202 ti-mer. Lægges dertil den betjente åbningstid har folkebiblioteker-ne samlet set åbent 16.415 timer hver eneste uge. Ellers er ten-denserne som de senere år. Dels med et gradvist stigende digi-talt brug og en mindre nedgang i lån af bøger (førstegangslån).Dels med et fald i antallet af betjeningssteder. Antallet af hoved-biblioteker er naturligvis det samme med 97 hovedbiblioteker(Fanø Kommune har betjeningsoverenskomst med Esbjerg).Herudover findes 353 filialer mod 369 i 2009 og tillige 32 bog-busser mod 33 året før. Hertil kommer 43 betjeningssteder(f.eks. ’bibliotekshjørner’ på posthuse, i brugsen og caféer o.l.).Filialtallet på 353 omfatter også de selvbetjente biblioteker, hvisantal er stigende til 67 i dag.Af statistikoversigterne for 2010 på de følgende tre sider fremgårdet bl.a., at udlån af fysiske materialer alt i alt (bøger og andrefastformsmedier) og inkl. fornyelser var på godt 76 mio. enhe-der. Biblioteket er meget andet end udlån af bøger, lydbøger,cd’er o.l. Det er også et fysisk rum, hvor man kan deltage i akti-

viteter og få service af forskellig art – og tillige et digitalt og vir-tuelt bibliotek. Der var i 2010 godt 36 mio. besøg på selve bibli-otekerne. Dertil kom knap 23. mio. virtuelle besøg på websitesog downloads af digitale materialer; sidstnævnte steg til ca. 11,4mio. downloads mod ca. 7,3 mio. året før og vokser i takt med,at borgerne får kendskab til det moderne bibliotek.Et Biblioteksbarometer udarbejdes af styrelsen hvert år i tillægtil tallene i statistikken ved bibliotekskonsulent Ulla Kvist. Detser på konkrete opgaveområder – se www.bibliotekogmedier.dk– og på hvordan bibliotekerne arbejder på nye måder med op-lysning, kulturelle aktiviteter, debat og inddragelse. Eksemplerer bl.a. de i alt 1.712 afholdte Lær mere om it-kurser i 2010 og de210 romanklubber, som findes i dag.

“Det åbne bibliotek “Ifølge Biblioteksbarometer 2010 er det såkaldt ‘åbne bibliotek’den nye store attraktion. Et ‘åbent bibliotek’ er et bibliotek, derudover den normale, bemandede åbningstid, har en udvidetåbningstid, hvori borgerne kan betjene sig selv. I dette tidsrumvil bibliotekets brugere kunne låse sig ind i biblioteket ved hjælpaf deres lånerkort og benytte sig af bibliotekets tilbud. Hvis derer brug for en bibliotekar, vil denne kunne kontaktes med et op-kald til hovedbiblioteket. Attraktionen består i, at der er åbentpå alle tider af døgnet, og at disse filialer er velredigerede frabibliotekspersonalets side. Der foreligger ikke samlede statistikker og analyser af borgernesbrug af dette nye betjeningstilbud. Som tidligere omtalt her ibladet bør disse filialer ikke etableres i spareøjemed men somen forbedring af servicen i lighed med Sønderborg Kommunesbiblioteksstrategi, selv om det modsatte synes at være tilfældetflere steder. DB opfordrer styrelsen til at iværksætte et forskningsprojektomkring denne model og til at få analyseret dens kvaliteter ogevt. ulemper nærmere, herunder borgernes adgang til faglig be-tjening.

/HN

Det multifunktionelle bibliotekI dag fungerer de fysiske bibliote-ker som både mødested, informa-tions-, oplevelses- og læringssted.På bibliotekerne kan borgerne fåvejledning i f.eks. søgning på nettetog brug af offentlige tjenester somborger.dk, men også i brug af bibli-otekstjenesterne på nettet – desåkaldte netbiblioteker. Eksempel-vis bibliotek.dk (søg, find, downlo-

ad eller reservér og afhent på dit lokale bibliotek), biblioteksvag-ten.dk (online-læsesal), litteratursiden.dk og det nye børnesitepallesgavebod.dk. Meget andet end bøger og arrangementer fylder imidlertid bib-liotekernes hverdag. Over halvdelen deler hus med andre funk-tioner, f.eks. turistkontor, kulturhus, advokatvagt, sundhedsple-jerske eller sågar togstation, som tilfældet er i Hinnerup (foto).En femtedel varetager borgerservice for kommunen og rigtigmange har partnerskaber med blandt andre lokale foreningerog erhvervsliv, oplyser Styrelsen for Bibliotek og Medier i enpressemeddelelse i juni om Barometer 2010.

S TAT I S T I K 2 0 1 0

21Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

Danmarks Biblioteksforening bringer igen i år tre oversigter over landets kommuner.

Biblioteksudgift pr. indbygger, udlån pr. indbygger og udlån pr. personaleenhed. Stati-

stikken laves for DB af Kirsten Brun, Magistratsafdelingen for Kultur & Borgerservice i

Aarhus, og tallene bygger på de officielle 2010-statistikoplysninger fra Danmarks Stati-

stik, juli 2011

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/pr. 1.1. 2011 indb.

Gentofte 71.714 2.188.640 30,52 Herlev 26.597 772.217 29,03 Herning 85.852 2.153.168 25,08 Hvidovre 50.081 1.177.204 23,51 Lyngby-Taarbæk 52.754 1.239.244 23,49 Allerød 24.096 532.305 22,09 Hørsholm 24.415 498.994 20,44 Tårnby 40.835 832.381 20,38 Gladsaxe 64.951 1.288.108 19,83 Furesø 38.286 753.583 19,68 Ballerup 47.930 935.018 19,51 Frederiksberg 98.782 1.872.215 18,95 Roskilde 82.542 1.499.210 18,16 Rudersdal 54.765 985.551 18,00 Glostrup 21.384 378.197 17,69 Rødovre 36.524 623.355 17,07 Billund 26.155 444.713 17,00 Odder 21.852 370.435 16,95 Mariagerfjord 42.572 719.339 16,90 Varde 50.351 839.301 16,67 Aarhus 310.956 4.997.063 16,07 Vejle 107.218 1.712.808 15,98 Fredensborg 39.341 625.915 15,91 Egedal 41.614 645.724 15,52 Helsingør 61.368 951.020 15,50 Svendborg 58.713 908.819 15,48 Favrskov 46.894 698.767 14,90 Aalborg 199.188 2.943.999 14,78 Dragør 13.717 201.324 14,68 Frederikssund 44.307 649.319 14,66 Holbæk 69.521 1.018.622 14,65 Silkeborg 88.913 1.298.308 14,60 Middelfart 37.701 550.020 14,59 Halsnæs 31.056 451.865 14,55 Albertslund 27.800 393.453 14,15 Holstebro 57.161 778.133 13,61 Brønderslev-Dronninglund 35.789 486.265 13,59 Hillerød 47.916 644.662 13,45 Odense 190.245 2.545.478 13,38 Struer 22.190 295.748 13,33 Lemvig 21.554 283.564 13,16 København 539.542 7.094.977 13,15 Ishøj 20.797 272.482 13,10 Morsø 21.600 282.420 13,08 Køge 57.271 734.100 12,82 Hjørring 66.473 842.745 12,68 Guldborgsund 62.583 790.486 12,63 Tønder 39.464 488.091 12,37 Vordingborg 46.170 562.212 12,18 Kolding 89.210 1.083.277 12,14

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/pr. 1.1. 2011 indb.

Odsherred 32.845 394.304 12,01 Høje-Taastrup 47.753 567.688 11,89 Skanderborg 57.717 684.235 11,86 Faaborg-Midtfyn 51.926 612.727 11,80 Slagelse 77.442 909.944 11,75 Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.397 1.384.061 11,69 Sønderborg 76.193 888.410 11,66 Greve 47.978 557.264 11,62 Brøndby 34.021 389.166 11,44 Horsens 82.835 943.491 11,39 Bornholm 41.802 475.790 11,38 Vejen 42.683 483.897 11,34 Norddjurs 38.029 431.135 11,34 Solrød 20.964 234.273 11,18 Vallensbæk 14.445 161.351 11,17 Ringsted 32.890 366.822 11,15 Nyborg 31.499 350.741 11,14 Viborg 93.498 1.038.295 11,11 Randers 95.318 1.057.363 11,09 Sorø 29.499 318.442 10,80 Stevns 21.855 226.920 10,38 Ringkøbing-Skjern 58.068 590.668 10,17 Skive 47.986 485.042 10,11 Læsø 1.949 19.313 9,91 Frederikshavn 61.576 609.910 9,91 Faxe 35.277 343.457 9,74 Fredericia 50.104 486.360 9,71 Aabenraa 59.795 579.473 9,69 Haderslev 56.117 543.774 9,69 Næstved 80.963 776.354 9,59 Rebild 28.940 267.029 9,23 Ærø 6.663 60.214 9,04 Syddjurs 41.734 375.564 9,00 Kalundborg 49.088 436.147 8,89 Vesthimmerland 37.864 335.740 8,87 Thisted 45.145 398.179 8,82 Lejre 26.764 234.988 8,78 Assens 41.635 363.723 8,74 Kerteminde 23.758 186.690 7,86 Jammerbugt 38.733 301.188 7,78 Lolland 46.111 346.432 7,51 Ikast-Brande 40.571 303.512 7,48 Langeland 13.322 96.371 7,23 Nordfyn 29.507 213.218 7,23 Hedensted 45.980 317.308 6,90 Samsø 3.885 26.632 6,86 Gribskov 40.700 115.954 2,85

Sum 5.560.534 76.624.405* 13,78

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2010

* Sum inkl. fornyelser. Kilde: Danmarks Statistik 2010

22

S TAT I S T I K 2 0 1 0

Kommune Personale Udlån Udlån/Personale

Odder 9,0 370.435 41.159Favrskov 25,0 698.767 27.951Billund 17,0 444.713 26.160Herning 83,0 2.153.168 25.942Rebild 11,0 267.029 24.275Varde 35,0 839.301 23.980Hørsholm 21,0 498.994 23.762Kolding 47,0 1.083.277 23.048Aarhus 219,0 4.997.063 22.818Skanderborg 30,0 684.235 22.808Herlev 34,0 772.217 22.712Gentofte 98,0 2.188.640 22.333Egedal 30,0 645.724 21.524Allerød 25,0 532.305 21.292Vejle 82,0 1.712.808 20.888Holbæk 49,0 1.018.622 20.788Lyngby-Taarbæk 60,0 1.239.244 20.654Lemvig 14,0 283.564 20.255Haderslev 27,0 543.774 20.140Frederiksberg 93,0 1.872.215 20.131Hjørring 42,0 842.745 20.065Vesthimmerland 17,0 335.740 19.749Tønder 25,0 488.091 19.524Furesø 39,0 753.583 19.323Frederikssund 34,0 649.319 19.098Halsnæs 24,0 451.865 18.828Sorø 17,0 318.442 18.732Brønderslev-Dronninglund 26,0 486.265 18.703Faaborg-Midtfyn 33,0 612.727 18.567Silkeborg 70,0 1.298.308 18.547Sønderborg 49,0 888.410 18.131Hvidovre 65,0 1.177.204 18.111Vejen 27,0 483.897 17.922Viborg 58,0 1.038.295 17.902Ringkøbing-Skjern 33,0 590.668 17.899København 400,0 7.094.979 17.737Brøndby 22,0 389.166 17.689Holstebro 44,0 778.133 17.685Morsø 16,0 282.420 17.651Mariagerfjord 41,0 719.339 17.545Svendborg 52,0 908.819 17.477Middelfart 32,0 550.020 17.188Aalborg 173,0 2.943.999 17.017Hillerød 38,0 644.662 16.965Horsens 56,0 943.491 16.848Rødovre 37,0 623.355 16.847Nyborg 21,0 350.741 16.702Norddjurs 26,0 431.135 16.582Odense 154,0 2.545.478 16.529Fredensborg 39,0 625.915 16.049Slagelse 57,0 909.944 15.964

Kommune Personale Udlån Udlån/Personale

Rudersdal 62,0 985.551 15.896Jammerbugt 19,0 301.188 15.852Ballerup 59,0 935.018 15.848Glostrup 24,0 378.197 15.758Tårnby 53,0 832.381 15.705Lejre 15,0 234.988 15.666Syddjurs 24,0 375.564 15.649Struer 19,0 295.748 15.566Bornholm 31,0 475.790 15.348Stevns 15,0 226.920 15.128Kalundborg 29,0 436.147 15.040Køge 49,0 734.100 14.982Gladsaxe 87,0 1.288.108 14.806Vordingborg 38,0 562.212 14.795Ringsted 25,0 366.822 14.673Solrød 16,0 234.273 14.642Assens 25,0 363.723 14.549Randers 74,0 1.057.363 14.289Greve 40,0 557.264 13.932Hedensted 23,0 317.308 13.796Ikast-Brande 22,0 303.512 13.796Faxe 25,0 343.457 13.738Odsherred 29,0 394.304 13.597Aabenraa 43,0 579.473 13.476Kerteminde 14,0 186.690 13.335Ishøj 21,0 272.482 12.975Esbjerg * Overensk. m. Fanø 108,0 1.384.061 12.815Roskilde 117,0 1.499.210 12.814Skive 38,0 485.042 12.764Guldborgsund 62,0 790.486 12.750Dragør 16,0 201.324 12.583Fredericia 39,0 486.360 12.471Frederikshavn 50,0 609.910 12.198Ærø 5,0 60.214 12.043Thisted 34,0 398.179 11.711Næstved 69,0 776.354 11.252Nordfyn 19,0 213.218 11.222Vallensbæk 15,0 161.351 10.757Helsingør 97,0 951.020 9.804Høje-Taastrup 58,0 567.688 9.788Langeland 10,0 96.371 9.637Lolland 38,0 346.432 9.117Samsø 3,0 26.632 8.877Albertslund 45,0 393.453 8.743Læsø 3,0 19.313 6.438Gribskov 29,0 115.954 3.998

Sum hele landet 4.512 76.624.405* 16.982

UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2010

* Sum inkl. fornyelser. Kilde: Danmarks Statistik 2010. Kilde - personaletal: DanmarksStatistik 2010; statistikbanken, Kultur og Kirke, sammenlignende folkebiblioteksstati-stik efter område og nøgletal, personaleårsværk

23Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

S TAT I S T I K 2 0 1 0

Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifterpr. 1.1.2011 udgifter pr. indbyg.

(netto 1.000 kr.)

Herlev 26.597 26.437 994Albertslund 27.800 25.826 929Helsingør 61.368 54.249 884Tårnby 40.835 32.709 801Hvidovre 50.081 38.212 763Gladsaxe 64.951 48.453 746Dragør 13.717 10.192 743Rudersdal 54.765 39.102 714Høje-Taastrup 47.753 32.854 688Glostrup 21.384 14.605 683Lyngby-Taarbæk 52.754 35.556 674Roskilde 82.542 54.313 658Ballerup 47.930 31.490 657Fredensborg 39.341 24.982 635Ishøj 20.797 13.081 629Brøndby 34.021 20.991 617Gentofte 71.714 43.961 613Rødovre 36.524 22.170 607Guldborgsund 62.583 37.362 597Hørsholm 24.415 14.429 591Furesø 38.286 22.282 582Køge 57.271 32.129 561Allerød 24.096 13.156 546Vallensbæk 14.445 7.685 532Frederiksberg 98.782 51.861 525Greve 47.978 25.045 522Hillerød 47.916 25.012 522Halsnæs 31.056 16.087 518Egedal 41.614 20.765 499Herning 85.852 41.638 485Gribskov 40.700 19.455 478Middelfart 37.701 17.908 475Hjørring 66.473 31.375 472Solrød 20.964 9.853 470Ærø 6.663 3.132 470Varde 50.351 23.313 463Morsø 21.600 9.893 458Frederikssund 44.307 20.248 457Slagelse 77.442 35.314 456Fredericia 50.104 22.447 448Horsens 82.835 36.944 446Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.397 52.687 445Faxe 35.277 15.663 444Mariagerfjord 42.572 18.732 440Viborg 93.498 41.139 440Samsø 3.885 1.702 438Billund 26.155 11.430 437Silkeborg 88.913 38.855 437Vordingborg 46.170 20.176 437Frederikshavn 61.576 26.786 435

Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifterpr. 1.1.2011 udgifter pr. indbyg.

(netto 1.000 kr.)

Svendborg 58.713 25.540 435Langeland 13.322 5.742 431Struer 22.190 9.564 431Randers 95.318 40.796 428Thisted 45.145 19.322 428Næstved 80.963 34.571 427Brønderslev-Dronninglund 35.789 15.246 426Stevns 21.855 9.310 426Ringsted 32.890 13.978 425Sønderborg 76.193 32.382 425Bornholm 41.802 17.724 424Aabenraa 59.795 25.293 423Odsherred 32.845 13.828 421Kolding 89.210 37.290 418Lemvig 21.554 9.010 418Holbæk 69.521 28.990 417Lolland 46.111 19.182 416Holstebro 57.161 23.436 410Aalborg 199.188 80.273 403Odense 190.245 75.718 398Kalundborg 49.088 19.292 393København 539.542 210.961 391Norddjurs 38.029 14.831 390Vejen 42.683 16.561 388Aarhus 310.956 120.029 386Vejle 107.218 41.172 384Nordfyn 29.507 11.242 381Syddjurs 41.734 15.901 381Faaborg-Midtfyn 51.926 19.680 379Tønder 39.464 14.562 369Ringkøbing-Skjern 58.068 21.311 367Skive 47.986 17.563 366Nyborg 31.499 11.277 358Favrskov 46.894 16.460 351Assens 41.635 14.572 350Lejre 26.764 9.127 341Skanderborg 57.717 19.624 340Ikast-Brande 40.571 13.470 332Jammerbugt 38.733 12.821 331Sorø 29.499 9.735 330Vesthimmerland 37.864 12.382 327Læsø 1.949 624 320Rebild 28.940 9.000 311Haderslev 56.117 17.228 307Kerteminde 23.758 6.842 288Hedensted 45.980 13.196 287Odder 21.852 6.184 283

Sum 5.560.534 2.568.967 462Gennemsnit 56.740 26.214 462

BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2010

Kilde: Danmarks Statistik 2010

24

Da EBLIDA for næsten 20 år sidenblev grundlagt, var det, fordiman også dengang så betydnin-

gen af at have en fælles europæisk organi-sation, der kunne stå værn om bibliote-kernes helt fundamentale mission: at sik-re fri og lige adgang til information og vi-den, uanset medieform.

Kvalificering af midlet – lobbyisme erfortsat omdrejningspunktet i møder ogaktiviteter i EBLIDA.

I den aktuelle EBLIDA Strategi, der gæl-der for årene 2010-2013, står det utvety-digt, at foreningens hovedopgave er atlobbye for biblioteker i Europa. Menhvordan gør man så det?Foreningens formand, Gerald Leitner, di-rektør for den østrigske biblioteksfore-ning, har for nylig sagt: “EBLIDA is fight-ing daily to build a strong European libra-ry community.”

For at kvalificere arbejdet er der nedsat 5såkaldte Expert Groups (EG). Det drejersig om: EGIL: EG on Information Law(dansk formand, Harald von Hielmcro-ne), ILEG: Information and Library Edu-cation Group (Carl Gustav Johannsen),EGDO: joint EBLIDA-LIBER EG on Digiti-sation and Online access, EGCIS: EG Cul-ture and Information Society, og EGELL:EG on Education and Lifelong Learning.

I EGIL er der til tider hektisk aktivitet, ogdet er her alt det komplicerede arbejdevedrørende ophavsret finder sted. Hvori-mod ILEG og EGELL ikke er særligt aktivep.t. Personligt mener jeg, at det ville styr-ke EBLIDAS profil, hvis disse to nedlæg-ges.

Jeg ser også gerne, at vi opprioriterer at fåen dansk repræsentant i hhv. EGCIS (kul-tur) og EGDO (digitalisering). Det vil mat-che DBs prioritering, hvor vi i denne peri-ode har etableret et digitaliseringsudvalg.Gruppen mødes hovedsageligt i det virtu-elle rum, via skype og mail, så det skal ik-ke være økonomi, der holder os tilbagefra at engagere os her. Et af gruppens fo-kusområder pt. er hele e-bogsproblema-tikken.

En europæisk bibliotekspolitikDe seneste år har EBLIDA samarbejdetmed NAPLE (national library authorities),og på årsmødet i Wien i 2009 blev densåkaldte Wien-Deklaration vedtaget. Herier en af anbefalingerne, at der skal samar-bejdes om at udarbejde et “white paper”om folkebibliotekerne i vidensamfundet.

EBLIDA og NAPLE påbegyndte et fællesarbejde hen mod en europæisk biblio-tekspolitik, og det er EBLIDAs ønske oghåb, at alle europæiske biblioteksorgani-sationer vil samarbejde om sådan et pa-pir, med den fælles vision “a library poli-cy for Europe”. Derimod forekommer det ikke realistisk –og måske er det heller ikke ønskværdigtbl.a. på grund af forskellighed i nationallovgivning – at få vedtaget et europæiskbiblioteksdirektiv. Men at få vidensam-fundets biblioteker på EU-politikernesdagsorden har vi en fælles interesse i. Omdet helt væsentlige copyrightarbejdesamarbejder EBLIDA bl.a med IFLAsCLM- Committee on Legal Matters.

Det konkrete lobbyarbejde udføres pri-mært af EBLIDAs formandskab og sekre-tariat sammen med repræsentanter fra

Expert Groups. Der fremsendes hørings-svar og notater, afholdes møder og konfe-rencer og der søges direkte kontakt til en-kelte EU-politikere.

EBLIDA til BruxellesPå det seneste årsmøde i Malaga 26. maj2011 blev muligheden for at placere lob-byvirksomheden direkte i Bruxelles dis-kuteret. EBLIDA har som andre internati-onale biblioteksorganisationer hoved-kontor i Haag, vedtægter er udarbejdet ihenhold til hollandsk lovgivning, så der eren række praktiske forhold, der gør, atman ikke “bare” kan flytte foreningen. Som en mulighed blev nævnt, at EBLIDAmåske kan få/leje et lokale i et nyt Hoved-bibliotek, der planlægges bygget i Bruxel-les. At være fysisk til stede giver oplagtmuligheder for at udøve lobbyvirksom-hed på en anden nærværende og aktuelmåde.

Foreløbig arbejder sekretariatet videre ogundersøger de forskellige muligheder,som vil blive diskuteret nærmere, for-mentlig på executive committees næstemøde i begyndelsen af november, sand-synligvis i Stockholm. Måske også præ-senteret ved 20-års jubilæet og årsmødetden 10.-12. maj 2012 i København – un-der Danmarks EU-formandskab.

Lene Byrialsen,

medlem af EBLIDAs Executive Board og

DBs Forretningsudvalg

EBLIDA OGLOBBYISMEN Hvordan gøres det mest slagkraftigt?

I disse dage deltager jeg i EBLIDAs (Eu-ropean Bureau of Library, Informationand Documentation Associations) årligekonference. Fra Danmarks Biblioteksfor-ening deltager vores formand og voresmedlem af EBLIDAs bestyrelse Lene By-rialsen. En del af generalforsamlingen gikmed en strategidiskussion om, hvordanbibliotekerne forsat kan sikre fri og ligeadgang til information i en digitaliseretverden. Både at skabe den “rigtige” for-retningsmodel, så bibliotekerne får rådog at sikre at det digitale materiale faktiskogså er til rådighed og ikke bestemt af omforlag og ophavsrettighedshavere vil stilledet til rådighed. Nu er det sådan, at dekan fjerne adgangen til deres materialer,fordi bibliotekerne typisk betaler for li-cens til en samlet “pakke”, men indholdetkan ændre sig over tid. Bibliotekerne harderfor ikke længere kontrol over, hvad destiller til rådighed.I februar 2011 diskuterede Rådet for DenEuropæiske Unions “Law EnforcementWork Party” (LEWP), et forum for samar-bejde om spørgsmål som bekæmpelse afterrorisme, told og bedrageri, et foruroli-

gende forslag om at skabe en “Great Fi-rewall of Europe” ved at blokere “ulovlig”webmateriale ved i EU med den hensigt“at foreslå konkrete foranstaltninger til atskabe et fælles sikkert europæisk cyber-space.”

Det kan jo lyde harmløst, men ifølge for-slaget vil det “sikre europæisk cyberspa-ce” indeholde en “virtuel Schengen-grænsen” og “virtuelle access points”,hvor “ Internet Service udbydere skal blo-kere ulovligt indhold på grundlag af EU'ssorte liste”.Det som EU-kommissionens overvejer ertilsyneladende en harmonisering på eu-ropæisk plan kaldet “virtuel Schengen” –som kan få vitale konsekvenser for yt-ringsfriheden, da denne grænse kommertil at regulere adgangen til webstederuden for EU. Man overvejer at etablere etsystem, hvor man kan blokere for adgan-gen til ulovligt (illicit) materiale. Det bety-der, at vi i Danmark får samme regler forinternetformidling som andre lande. Mankan f.eks. forestille sig, at EU kan kræve,at man ikke må give adgang til nazistiskpropaganda på nettet, fordi det er ulovligt

i Tyskland, og at adgangen til serverenderfor skal lukkes. Der er i EU's medlems-stater store forskelle på, hvad man be-tragter som ulovligt. Med fælles regler foradgang til udenlandske websteder, vil detblive de lande med de mest restriktiveregler, som vil kunne bestemme over,hvad det er lovligt at formidle. Specielt ien dansk kontekst, hvor vi generelt har enliberal holdning, vil dette måtte opfattessom alvorlige indgreb i informationsfri-heden. Prøv selv at google ‘virtuel Schen-gen’.

Et sådant forslag lugter fælt af censur ogbør tænde advarselslamperne hos alle,der mener, at informations- og ytringsfri-hed er en grundlæggende rettighed.

Lad os kæmpe for åbenhed og mod de til-tag som åbenbart er under forberedelse iEU's korridorer – lad os få en åben debatom, hvordan vi forhindrer censur og sik-rer ytringsfriheden – også i den virtuelleverden.

Michel Steen-Hansen

direktør i Danmarks Biblioteksforening

ER DER CENSURFORSLAG PÅ VEJ I EU? EU-kommissionen er tilsyneladende i gang med et forslag, der kan få konsekvenser for

den virtuelle ytringsfrihed. Det gemmer sig bag ord som ACTA, harmonisering på euro-

pæisk plan kaldet “virtuel Schengen”

F R A D I R E K T Ø R E N S B L O G

26

Cykel-konferencen (eller måske snarerenon-ferencen), som er initieret af kreativefinske bibliotekarer, fandt sted for førstegang i år i samarbejde med tyske og dan-ske biblioteksfagfolk og med deltagere fra15 forskellige lande så langt væk fra sombl.a. Canada, Australien, Rusland og USA.

En af deltagerne fra Københavns Biblio-teker, Rasmus Fangel Vestergaard, fortæl-ler om den usædvanlige konference:“På turen gennem Danmark var kolleger-ne meget gæstfri og bakkede op om tu-ren. På Falster havde omtale i den lokalepresse medført, at en lille flok menneskerpå omkring 20 stykker var kørt til stran-den for at se os passere på vores rute!Men det var intet i forhold til, da vi så an-kom i Rostock. Her var helt anderledessmæk for skillingen. Vi kørte alle først fra

Når bibliotekerne i dag i stigende ud-strækning kan arbejde med selvbetjeningf.eks. i forbindelse med udlån og afleve-ring, beror det i høj grad på biblioteketsbrug af RFID-tags. De erstatter stille ogroligt landet over eksisterende stregko-der. RFID-teknologien og bibliotekerneer begge udsat for en rivende udvikling.Styrelsen for Bibliotek og Medier har nupubliceret en vejledning til bibliotekerne:Råd & Vink om anskaffelse af RFID i dan-ske biblioteker.

Styrelsen ønsker med denne publikation,at give råd og vejledning til bibliotekerneom anskaffelse af RFID til biblioteker. Derer ifølge Leif Andresen, chefkonsulent istyrelsen, “ikke tale om den højere viden-skab”, men vejledningen skal ses som detbedste bud primo 2011. Styrelsen har i enrække år arbejdet med standarder forRFID i biblioteker for at sikre interopera-bilitet og gennemsigtighed, således atbibliotekerne ikke bliver fastlåst til én le-verandør. Det er sket både med anbefa-linger og med deltagelse i standardise-ringsarbejde, nationalt i Dansk Standardog internationalt i ISO. De overordnede krav ud fra et nationaltsynspunkt er bl.a.: At et bibliotek med enRFID-løsning kan fungere i det interurba-ne lånesamarbejde. At en RFID-løsningskal fungere i forhold til et vilkårligt bibli-otekssystem og at leverandøruafhængig-heden sikrer, at det i praksis skal væremuligt for bibliotekerne at købe RFID-tags fra flere kilder – som det siges. At derkan matches ift. eksisterende stregkoder.Og så selvfølgelig i en global informati-onstid, at en dansk løsning skal være ioverensstemmelse med internationalestandarder.

Download eller køb den på www.bibliotek

ogmedier.dk/publikationer.

Lørdag d. 28. maj startede næsten 90cyklister fra København – fra pladsenforan Diamanten – på en spektakulærcykeltur på 650 km til Berlin, hvor deefter planen ankom d. 7. juni – lige i ti-de til at blive modtaget ved åbningenaf den årlige tyske “Bibliothekartag”.Vi i København sørgede for at de komgodt af sted!

Om fredagen før afgang var der nemligstor Kick-off fest på Københavns Hoved-bibliotek for den rullende konference. Fe-sten forløb glimrende: Med over 100 del-tagere, dejlig mad – og rigeligt – og gladmusik ved Orkestar Baxtalo – en godblanding af klezmer og balkan. Helt fan-tastisk blev det, da to vogne blev cykletind igennem centralsalen og man be-gyndte at udskænke kaffe og servere is.

Vidste du, atRFID gør selvbetjening nemmere

Biblioteker for fremtiden

“Cycling for libraries”

27Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

færgen, da dens klap gik ned, og blevmødt af både tv-hold og politieskorte. Efter nogle bevingede ord fra de lokalemyndigheder og biblioteksvæsen kørte vigennem Warnetunnelen, der var afspær-ret til ære for os. Så var tonen ligesom lagtfor Tyskland. Cyclingforlibraries blev me-get lanceret og brugt meget pr-aktivt påturen i Tyskland. Mange steder står deforan massive bibliotekslukninger ogovergang til frivillig-biblioteker”. Temaerne for dagens diskussioner hand-lede da også meget om frivillighed – ogspørgsmålet: er ordet ‘bibliotek’ overho-vedet den rette betegnelse for bogsamlin-ger med frivilligt personale?

Første dag i Berlin havde vi vores egenkonference Shifting Traditions – Librari-ans on the Move, og næste morgen stodden på paradekørsel, som endte i konfe-rencecenteret til pressekonference ogåbning af den tyske Bibliothekartag. Initi-ativet lykkedes. Her er tale om en gigantaf et rullende pr- og informationsarran-gement, som alle deltagere håber genta-ges næste år. Om det så bliver Køben-havn-Helsinki, en tur via Baltikum, ellerom vores nordamerikanske venner fårstablet en westcoast rute på benene, erfor så vidt underordnet. For med cycling-forlibraries når alle altid frem til et ellerandet sted på et eller andet tidspunkt”,mener Rasmus Fangel Vestergaard.

Gruppen af cyklister ankom tirsdag d. 7.juni til Berlin, glade, men trætte efter 10dages cykling afvekslende med besøg påbiblioteker og livlige diskussioner. Vi hå-ber at ses til næste år på vej mod Helsin-ki.

Man kan læse alt om turen her:http://www.cyclingforlibraries.org/

Susy Tastesen,

afdelingsbibliotekar,

Københavns Biblioteker

Medarbejdere, ledere – alle er kommet påarbejde i Aalborg og skal nu lære at ageresom den gode vært for bibliotekets bruge-re. I et nyt projekt er opgaven systematiskat afprøve metoder til formidling i mødetmed gæsterne i biblioteket og derud fra atdefinere et nyt servicebegreb for bibliote-kerne.

Metoderne tager deres afsæt i detail- ogturistbranchen, men også i en videreud-vikling af vore egne erfaringer. Det kanvære metoder omkring floorwalking,mersalg, uniformering, personligt salg –alle begreber vi kender fra andre bran-cher. Men det er nødvendigt for bibliote-kerne at definere disse metoder og servi-cebegrebet til det rum, som biblioteks-personalet agerer i samt i forhold til voresfaglighed.

Projektet Værtensklasse søger at findesvar på, hvordan vi som biblioteksperso-nale kan arbejde med netop de meta- ogrelationskompetencer, der nævnes i Fol-kebibliotekerne i vidensamfundet. Uniktfor projektet er, at disse svar skal danneudgangspunkt for en ny teori på området,der sammen med erfaringerne er grund-laget i et kompetenceudviklingsforløb,som tilbydes biblioteker i hele landet.

For at kunne udvikle et servicebegreb,som alle kan arbejde ud fra, er det natur-ligvis nødvendigt med en fælles ramme,og der arbejdes derfor i starten af projek-tet med værtskab indadtil ud fra devisen:Smiler vi selv, så gør vore gæster det også.For at få hele organisationen med arbej-

“Tænk som gæst - optræd som vært!Sådan lyder én af udfordringerne med at skabe nye formidlings-metoder til bibliotekerne i udviklingsprojektet ‘Værtensklasse’

der projektgruppen som ambassadørerblandt kollegaer bl.a. med interne dialog-møder og sjov fredag, hvor arbejdsglæ-den er i fokus. Med en ekstern konsulentgennemføres grundkurser i værtskab foralle personalegrupper, ligesom ledelsencoaches i værtskabsledelse for at sikreprojektets forankring på alle niveauer.

Her arbejdes med bibliotekets værdier oghvor grænsen skal sættes i forhold til pro-jektet. Vaner og rutiner sættes under lup,og når grundlaget er lagt indadtil skal derarbejdes med værtskab udadtil. Førsttræner vi og herefter testes målrettetværtskabs- og formidlingsmetoder overfor vores gæster.

Konsulentfirmaet Danske Værter medMarianne Hvid er inspirator og medspil-ler, Carl-Gustav Johannsen fra IVA er føl-geforsker og vores kollegaer fra Herningog Silkeborg leger med i projektet, somløber indtil 31. marts 2012. Projektet erstøttet af Styrelsen for Bibliotek og Medi-er og Edvard Pedersens Biblioteksfond.

Følg projektet her i bladet og på central-bibliotek.dk.

Inge Tang Nannerup,

projektleder

Ove Hesselbjerg Rasmussen,

bibliotekar

Sonja Ibach Nissen,

projektkoordinator

Alle Aalborg Bibliotekerne

28

MR.BØRNEBIBLIOTEKARSTOPPET!

Spænding og en anelse skepsis. Detvar den følelse, mange af medarbej-derne her havde i foråret 2000.

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvighavde netop ansat “Mr. Børnebibliote-kar”, Lars Aagaard. Verdensberømt ild-sjæl i den danske og internationale bør-nebiblioteksverden. At han netop havdemodtaget en pris på Danmarks Biblio-teksforenings årsmøde for sit eneståendebørnekulturelle engagement gjorde ikkebenovelsen mindre. Dertil kom så rygter-ne om Lars som kollega. Ikke sådan lige atstyre, vældig hitte-på-agtig, flytter rundtpå biblioteksindretningen uden at spørgekollegerne først – og den slags. 11 år ergået – intet er som før. Med udgangen afjuni i år gik Lars Aagaard på pension efterat have flyttet godt og grundigt om i detsydslesvigske bibliotekslandskab. På dengode måde. Inden han stoppede, inter-viewede jeg ham om hans mange gøre-mål og bibliotekernes fremtid.

På spørgsmålet, hvorfor han valgte at ta-ge til Sydslesvig, sagde Lars Aagaard me-get åbent: “Jeg trængte simpelthen til etnyt job. Jeg var på Rødovre Bibliotek, ogden ene dag var jeg børnebibliotekar, denanden dag chef, den tredje noget helt fjer-de. Det var ikke til at holde ud i længden.Så fik jeg en kulturpris af Danmarks Bibli-oteksforening, som jeg stadig er megetstolt af. Men jeg fandt ikke selv på Syd-slesvig”, røber han. “Jeg blev spurgt, omjeg ville komme til Sydslesvig og man for-talte mig om udfordringerne. Det tiltaltemig rigtig meget, at Sydslesvig er et sted,

hvor man ikke bare kan stille med de al-mindelige ‘danske’ standardløsninger.Det hele skal opfindes på ny. Du skal tæn-ke så radikalt anderledes. Du skal altidspørge dig selv: Hvilken virkelighed er derher? Hvad er det for en kultur? Hvad eropgaven? Hvordan opfatter folk bibliote-ket? Den udfordring var tricket for mig.Det sagde klik. Og det klik har været dethele værd”, fortalte Lars Aagaaard.

Af opgaver, der har betydet mest for ham,på disse kanter nævnte Lars Aagaard ‘at fået godt og fornuftigt samarbejde omkringbørnenes skolebiblioteker op at stå somdet ene – et af de største samarbejdermellem sydslesvigske organisationer’. Ogsom det andet ‘det konstruktive og effek-tive arbejde med en ny VISION’, der gjor-de, at man i november 2010 kunne slådørene op til et ‘genfødt Flensborg Ho-vedbibliotek – i retrodesign’ med en at-traktiv nyindretning for børn. Lars Aagaard mener at: “Biblioteket nu ergearet til fremtiden. Det nyindrettedebibliotek er en åbenbaring (se DB 08.10, s.5). Men vi/I skal være enormt vakse ogvågne for at følge med – og skarpe i for-hold til omverdenen, for der er megenforandring på vej uden om biblioteket.Kerneopgaven med udlån og kulturellearrangementer vil være den samme læn-ge endnu, men der sker kvantespring in-den for vidensformidling, oplevelsesfor-midling og biblioteksdrift.”

“Udviklingen går rivende stærkt, og det erekstremt vigtigt at udvikle biblioteket og

medarbejdernes kompetencer og opfan-ge de mange naturtalenter blandt medar-bejderne, det kan ikke gå hurtigt nok. Viskal være dygtige på internettet, dygtigekommunikatører, dygtige projektmagere,ja dygtige til alt!”

Lars Aagaard er ofte selv blevet berøm-met for sin utraditionelle måde at værebibliotekar på. R. Lysholt Hansens Prisblev tidligere uddelt på Danmarks Biblio-teksforenings Årsmøde og gik i 2000 sæd-vanen tro til en af bibliotekernes ildsjæle,til Lars Aagaard dengang chef i Rødovre. Isin motiveringstale sagde daværende for-mand for DB, Mogens Damm (A), bl.a.:“Lars, du får denne pris for dit lange sejetræk for børnekulturen. I din karriere sombibliotekar har du altid prioriteret børne-ne og børnebibliotekerne, og du har givetdem din entusiasme, dit engagement ogdit hjerte.. i udvikling af materialetilbud-dene til børn i Sønderborg, i RødovresBørne- og ungepolitik og senest i dit in-ternationale engagement i IFLA, den in-ternationale biblioteksforening, hvor durepræsenterer os i Danmarks Biblioteks-forening og Bibliotekarforbundet i det in-ternationale børnebiblioteksarbejde. Frabørnene går Lars’ blik til den omverden,der skal støtte og fremme børnene i deresudvikling. Lars er en uovertruffen net-værksbygger. På det punkt er han et ek-sempel for os alle”, sagde Mogens Dammdengang.

Rita Jakobsen

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Lars Aagaard bragte meget nyt med sig til Flensborg Bibliotek bl.a. festholdelse af års-tiderne med f.eks. fastelavn og Halloween. En dag en rød djævel, en anden en ildelug-tende trold, Lars elskede at klæde sig ud og fandt det oplagt, at biblioteket markeredesig også på den måde. For festerne er fortællingerne om det, der står i bøgerne. Og derigtig mange gæster vidner om, at den måde at formidle kultur og oplevelser på – og-så dur for biblioteker.

29Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

De samler, bytter og spiller forskellige kort inden for gen-ren fantasy kortspil. Magic the Gathering eller bareMagic, som et af disse spil hedder, er det ældste. Siden

det blev opfundet af en matematiklærer i USA engang i 90’ernehar det bredt sig i rollespils-kredse over hele jorden. Der er pånuværende tidspunkt udkommet mere end 18.000 forskelligekort til Magic, så for børn med samlerinstinkt er der noget at gåi gang med.

Interessen for at deltage i børnebibliotekets kortklub var fra be-gyndelsen helt overvældende. Vi startede klubben op en lørdagi februar, så forældre, der gerne ville vide, hvad det gik ud på,havde en mulighed for at deltage. Med forældre var der i alt 60deltagere – et godt stykke over det forventede antal og alle ledi-ge borde og stole måtte tages i brug. De efterfølgende tirsdagehar der været mellem 40 og 50 deltagere, og der kommer hele ti-den nye til, så kortklubben i dag tæller over 100 medlemmer. Despiller, snakker, bytter kort og hygger sig et par timer efter sko-letid hver tirsdag i børneafdelingen, hvor vi har opstillet spille-borde på lange rækker.

Børnene er i alderen 8-26 år. Der er absolut flest drenge men og-så enkelte piger. De kommer fra hele kommunen og fra mangeforskellige skoler. Nogle kender hinanden på forhånd, andrelærer nye at kende. Vi sørger for, at alle har nogen at spille med,så ingen føler sig udenfor og de drevne kortspillere hjælper ny-begynderne.

N Y B I B L I O T E K S S E RV I C E

Som ugerne gik og succesen var hjemme, satte vi nye aktiviteteri gang: Der blev arrangeret en spilleturnering en lørdag, hvor 23drenge og 1 pige deltog. Af hensyn til en fornuftig afvikling afturneringen, havde vi sat grænser for, hvor mange der kunnedeltage. Alle skulle helst spille det meste af tiden, og det gjordede i 6 1/2 time fra 10-16.30.

Næste aktivitet var en spillenat, hvor vi ud over kortspil også ar-rangerede gammeldags brætspil og wii. Børnene mødte op påbiblioteket kl. 19 og var først færdige med at spille næste mor-gen. Det havde været en kanon oplevelse for alle – også de voks-ne fra biblioteket!

Kortklubben har givet os lyst til at indrette forskellige spillemil-jøer i børnebiblioteket. De første deciderede spille-pc’ere er ble-vet anbragt og taget i brug – flere følger efter, så vi har forskelli-ge tilbud til forskellige aldre og præferencer. Spillelysten stimu-lerer læselysten, og der lånes bøger og tegneserier om spillenesom aldrig før.

Vibeke Galsbo,

vicestadsbibliotekar, Skive Bibliotek

DER ER NOGET PÅ SPILI SKIVE!

Når man kan kombinere børns samlermani med deres lyst til at spille – i dette tilfælde

kort - er succesen hjemme. Det har vi i hvert fald følt på Skive Bibliotek, hvor vi siden be-

gyndelsen af februar har drevet en kortklub for børn

30

Med indvielsen af et nyt, fælles RockBib på DronningMargrethes Vej 14 og en række konkrete og nyska-bende musiktilbud i maj er samarbejdet mellem bib-

liotek og museum kommet godt fra start.

Rockbiblioteket 2011En helt ny scene. Et ‘backstage-område’, hvor man kan fordybesig med musikmagasiner og -bøger. Lytteposter og info-plan-cher med viden om dette og hint inden for musikken. Indby-dende sofaer, hvor man kan slænge sig med sit yndlingsband iørerne. Roskilde Musikbibliotek har inden for den sidste månedundergået stor forvandling.

Frem til Danmarks Rockmuseum åbner på Musicon med siteget bibliotek, vil RockBib fungere som Rockmuseets satellit imidtbyen. På RockBib tester rockmuseet og musikbiblioteketnye måder at formidle på med lytteposter, scene og backstage.Alle erfaringer bringes med til Musicon, når RockBib flytter udpå Musicon som en del af Danmarks Rockmuseums åbning i2014.

Ny scenePå den nye scene bliver der også mulighed for at opleve mindreevents så som små koncerter, film, konkurrencer, musikquizzer,debatter og foredrag. Lokale musikere, samarbejdspartnere ogandre borgere inviteres til at komme med gode forslag til, hvadscenen ellers kan bruges til. Har du selv en god idé, så send ensms til 1999. Skriv BIB ROCK efterfulgt af din besked i tekstfeltet.

Unikt samarbejdeIdeen om at knytte museum og bibliotek fysisk sammen er ba-nebrydende og ligger helt i tråd med Roskilde Bibliotekernes vi-sioner for de kommende år.Bibliotekschef Mogens Vestergaard fortæller:- “Vi prioriterer samspil med resten af byen meget højt. Vi vilgerne bidrage til dynamik og liv i byen, og vi er hele tiden på ud-kig efter nye, relevante partnerskaber. Det nye RockBib er etgodt eksempel på, at samarbejde på tværs kaster mange godetilbud af sig, ikke mindst for borgerne i Roskilde”.

Også borgmester Joy Mogensen (A) ser positivt på samarbejdetmellem Roskilde Bibliotekerne og Rockmuseet:- “RockBib understøtter én af Roskilde Kommunes hovedstrate-gier, nemlig strategien om at udvikle “det musiske Roskilde”.Det handler om at prioritere og samle de mange stærke kultu-relle kræfter, som Roskilde Kommune rummer. Med bibliote-kets 500.000 besøgende om året og Rockmuseets faglige videnog dynamik, skal det blive spændende at følge udviklingen i dekommende år.”

Også internationalt har samarbejdet mellem Rockmuseet ogbiblioteket skabt opmærksomhed. I september 2010 blev dethædret med The InterregIVB North Sea Region Programme’s in-ternationale pris for “Best Collaboration Award 2010”.Læs mere på www.roskildemusikbib.dk og www.danmarksrock-museum.dk.

Pernille Carneiro Juel,

informationskonsulent, Roskilde Bibliotekerne

N Y B I B L I O T E K S S E RV I C E

ROSKILDES NYEROCKBIBLIOTEK Danmarks Rockmuseum og Roskilde Bibliotekerne indgik som omtalt i Danmarks Bibli-

oteker et samarbejde sidste år i det håb hurtigt at skabe synlige resultater for borger-

ne: nu er rockbiblioteket en realitet – foreløbig i en satellitversion

Back-stage lyttepost Joy Mogensen og Mogens Vestergaard

Multimediehuset i Aarhus

modtager flot milliondonation

En donation på 17,4 mio. kroner fra A.P. Møller og Hustru ChastineMc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal vil skabe fornemmerammer for såvel voksne som børns fremtidige kulturoplevelser påhovedbiblioteket. Pengene er givet til Multisalen og en Børnesal af høj arkitektoniskog funktionel standard – centralt og iøjnefaldende placeret i detkommende hovedbiblioteks niveau 1. Indvendigt bliver salene be-stykket med stærk fokus på akustik, teknik, belysning og bruger-komfort. Donationen er et stor løft til hele Multimediehuset, udtal-te den nu afgåede borgmester Nicolai Wammen (A). Med den kanman leve op til projektets vision om at skabe nogle helt særlige faci-liteter og indrette salene så fleksibelt, at de kan rumme en megetbred vifte af arrangementer, forskellige mødetyper og -størrelser.Borgere og foreninger vil kunne holde møder, events, debatter,høringer, foredrag, børnearrangementer af alle slags og andre begi-venheder i attraktive rammer af høj standard. Multisalen vil kunne rumme ca. 300 personer, mens Børnesalen vilkunne have arrangementer med op til 150 personer. Multimedie-huset, Nordens største hovedbiblioteksprojekt, bygges på havne-fronten og forventes færdigt 2015. Første spadestik blev taget i 8. ju-ni i år. Følg projektet på www.multimediehuset.dk.

/HN

SIDSTE NYTBiblioteksservice

i det fri – i Italien

Det er ikke kun i Skive,der er noget på spil!I Massa, en provinsbynord for Pisa, fyldes by-ens gågader 2-3 gangeom ugen i sommermåne-derne af mellem 150-200børn samt forældre. Bør-nene spiller alle formerfor kort og spil. 4-5 børnpr. bord + 1 stk forældre.

Det er byens bibliotek – med 5-6 faste medarbejdere til at betjeneca. 80.000 indbyggere – der i mange år har arrangeret “Giochiamoinsieme!” Det betyder: Lad os spille - sammen! Med tyk streg under‘sammen’. Og det er en vidunderlig fredfyldt og hyggelig oplevelse.Ingen råben og skrigen, ingen spiritus eller øl, ingen store bananer,der vil lave larm – kun en tæt koncentreret mumlen samt latter frade mange børn og voksne. De bliver ved til efter midnat - og så god-nat. Borde og stole flyttes tilbage til de caféer, butikker, terasser, pri-vate lejligheder etc., der har lånt dem ud. En halv time efter er ga-derne ryddet. Affald er der ikke noget af – det er nemlig kun i Napo-li, man smider affald på gaden, hedder det i Massa!

/CPS

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

UDGIVERADRESSERET

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

Tag med til Innovation Lab’s NEXT 2011Årets digitale mindbooster får besøg af de største tænkere fra Google, AT&T,Time Inc og Ferrari.

Konference og Udstilling afholdes på Aarhus Rådhus og i Ridehuset.

Program og tilmelding: http://www.nextaarhus.com/conference

HUSK! For DB-medlemmer 20% specialrabat

Pris 5.000 kroner incl. (fuld pris 6.250 + moms)Angiv DBF-medlem i tilmeldingens bemærkningsfelt.

På gensyn tirsdag 30. og onsdag 31. august 2011!