Københavns Hovedbibliotek under forvandlingFokus på biblioteker – interview med kulturministeren GRØN biblioteksdrift – Albertslund med miljøcertificat Digital effektivitet – Model Statsbiblioteket

Nr 1. 2009BIBLIOTEKER DANMARKS

INDHOLD

3 Biblioteker i krise?

4 DB - nu på FacebookMichel Steen-Hansen

5 Hvad bruger borgerne bibliotekerne til?

5 Læsernes Bogpris 2009

6 Krystalgade under forandringInterview med Pernille SchaltzHellen Niegaard

8 Nyttig biblioteksdebatPer B. Christensen om fremtidens bibliotekKurt Sørensen om nærbiblioteker

9 Kultur og sundhedsrapport mangler kulturaspektetIsabella Meyer og Martin Lundsgard-Leth

9 Drop den årlige DB-statistik til Styrelsens tal bliver bedreBent Birk Kristensen

10 Biblioteket - en hovedhjørnesten i dansk kulturpolitikInterview med kulturminister Carina ChristensenHellen Niegaard

14 Litteratursiden 2.0 - nye brugerfaciliteter

14 Grøn biblioteksdrift i AlbertslundNiels Dejgaard

16 Internationalt: Europeana åbnet Nordisk pris til Finlands Blindebibliotek

16 Digital effektivitet i bibliotekerneSvend Larsen

18 Dynamisk biblioteksprogram i New YorkKnud Schulz

20 Kubis’ hvide kubeAnmeldelse af Københavns Humanistiske FakultetNan Dahlkild

22 Styrelsens statistik: Forbedringer på vejUlla Kvist

23 Servicepunkter. En ny type betjeningsstedLeif Andresen

24 Fra transaktioner til relationerFra Biblioteksledermøde 2008Ellen Warrer Bertelsen

25 EU-tilskud til Vardes Kulturrygsæk

26 Satspuljen og bibliotekerneJonna Holmgaard Larsen

28 Nyeste udvikling omkring ophavsretslovgivningHarald von Hielmcrone

29 Kommunernes Skolebiblioteksforeningfejrer 75 års jubilæum

30 DBC satser på Open Source

30 Nye medlemmer og arrangementer

31 ENGLISH SUMMARY

Publikationsdata – se bagsiden

Forside: Hovedbiblioteket i Krystalgade er i gang med en lovende forvandling - se side 6. Foto: Lars Andrén.

Nytår kalder på forsætter om et nyt og bedre levned! Kulturministeren nedsætter udvalg, der skal se på biblioteker-ne - stort interview med Carina Christensen, en ny konservativ kulturminister har indtaget hjørnekontoret i Nybroga-de. Biblioteksstyrelsen satser på flere forbedringer af biblioteksstatistikken. Og apropos det store klimamøde brin-ger Danmarks Biblioteker en artikel om GRØN Biblioteksdrift til lokal inspiration.

Hvordan skal folkebibliotekerne klare de nye opgaver og kommunalreformens eftervirkninger – og samtidig yde su-per service? Vi bringer idéer fra både hovedlandet og udlandet: Statsbibliotekets strategi for moderne og effektivbiblioteksservice til det 21. årh. gi’r pote. New York Public Library tænker stort og skaber superaktiviteter! Og så erder det med sundhed og kultur, som ikke rigtigt er slået igennem endnu – DBs Kulturudvalg viser vej under Debat.

Hvordan gik det så? For et års tid siden kastede enkelte af de store dagblade sig – i biblioteksfejden om bøgerne ogalt det andet – frådende ind over Pernille Schaltz, dengang nytiltrådt leder af Københavns Kommunes Hovedbiblio-tek. Anledningen: Schaltz idéer om nødvendig forandring og ny formidling. Forvandlingen er nu delvis realiseret;bladet var på besøg lige inden åbningen 15. januar.

Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Bibliotekeri krise?Egentlig er der grund til at glæde sig over, at de unge er engagere-

de brugere af de danske folkebiblioteker, som en Gallupunder-

søgelse viste for nylig.

Berlingskes overskrift den 30. december 2008 var “Unge holder liv

i bibliotekerne”. Og det er jo godt, mens DR valgte at udlægge un-

dersøgelsen anderledes. Samme dag havde dr.dk en overskrift, der

hed “Hver tredje bliver væk fra bibliotekerne” ud fra samme under-

søgelse, og det er jo ikke så godt.

Men det fortæller om den væsentligste udfordring for bibliotekerne

i disse år. For selv om undersøgelsen viser, at hver fjerde mellem

18 og 35 år vil benytte bibliotekerne mere fremover, så er der op i

mod 1/3 af danskerne, der har fravalgt bibliotekerne.

Nu skal vi så også huske at tage sådan en undersøgelse med et

gran salt, da der sikkert er en del, der bruger bibliotekerne uden at

vide det. For eksempel digitalt på litteratusiden.dk, eller hvis man

downloader musik eller digitale lydbøger. Folk forbinder det ikke

med bibliotekerne, fordi de ikke er der fysisk. Det er selvfølgelig no-

get, bibliotekerne skal blive bedre til at gøre opmærksom på.

Vi skal glæde os over, at så mange er flittige brugere af folkebiblio-

tekerne, men vi skal også tage den udfordring op, at 1/3 ikke bru-

ger dem, da der er tendenser til, at den gruppe som aldrig bruger

bibliotekerne, er voksende.

Der kan være mange årsager til, at der er en nedgang i hvor man-

ge, der bruger bibliotekerne.

En af de store udfordringer er, at der bliver stadig større afstand

mellem bibliotekerne. I perioden fra 2006-2007 lukkede 131 bibli-

oteker landet over, og bibliotekerne har samlet set fået reduceret

budgetterne med 9% over tre år. Hvis den tendens fortsætter, kan

det blive vanskeligt at få vendt udviklingen og udviklet det videns-

samfund, som vi snakker så meget om.

Vi skal dog huske, at bibliotekerne stadig er den kommunale kultur-

institution, der er langt den mest benyttede. Udfordringen ligger i at

tænke i nye målgrupper, og hvordan vi også sikrer et tilbud til de

sidste 30%. Bibliotekerne skal ikke bare være et sted, hvor man

låner bøger, men skal være et tilbud med masser af viden og bru-

gerstyrede tilbud. Placeret midt i en folkeoplysende tradition og

med nye oplevelser, samt debatskabende og provokerende arran-

gementer. Og bibliotekerne skal satse målrettet på også at skabe

læring, så vi giver dem, der i dag ikke bruger bibliotekerne, en mu-

lighed for eksempel ved at bibliotekerne placeres som den institu-

tion, der sikrer, at alle borgere kan få det nødvendige kompetence-

løft for at kunne udnytte de digitale muligheder og sikrer borgerne

mulighed for at tilegne sig grundlæggende IT kompetencer.

For bibliotekerne er hjørnestenen i fremtidens videnssamfund både

i det fysiske bibliotek og den virtuelle formidling.

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgFormand: Vagn Ytte Larsen (A), udvalgsfmd., Odsherred • 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), udvalgsmedl., Odsherred • 2. næstformand: Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle

• Flemming Knudsen (A), rådmand, Århus • Michael Frederiksen (A), udvalgsfmd., Faxe • Jørn Rye Rasmussen (F), udvalgsfmd., Silkeborg

• Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde • Erna Reutzer, administrationschef, Slagelse Bibliotek • Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense • Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg

Danmarks Biblioteksforening lagde i december 2008 forsigtigt udmed at lave en profil på Facebook. Den kan du besøge påhttp://www.dbf.dk/facebook

Som det ofte er på Facebook, kom der rimelig hurtigt en lille skare af

“members”, og en måned efter profilens oprettelse er der nu ca. 250

medlemmer. Tallet er nok ikke så overraskende, men det overraskede

os, at der med det samme var debat!

Den første debat handlede om privatisering af bibliotekerne, og de første

fire dage kom der seks debatindlæg. Umiddelbart virker seks indlæg ikke

af mange, men for os var det en positiv overraskelse, da vi ikke havde

gjort noget særligt for at reklamere for gruppen eller for debatten. Måske

vi valgte det rigtige tidspunkt at gå i gang. Jeg fornemmer i hvert fald en

tendens og en lyst til at debattere fremtidens biblioteker, deres indhold

og altså også, hvor pengene skal komme fra.

En tendens der også kunne ses i Berlingske Tidende i december 2008,

hvor der blev skrevet om, at ”Unge holder liv i bibliotekerne”, mens 30 %

af befolkningen ikke kommer på bibliotekerne, som I kan læse om i for-

mandens Leder. Debatten er fortsat i Kristeligt Dagblad, som midt i janu-

ar 2009 bragte en længere artikelserie om bibliotekerne, om historien

bag og om bibliotekernes fremtid.

Så der er interesse for bibliotekssagen, hvad enten det er på Facebook, i

aviserne eller i de mange blogs, der vokser frem.

Ser man generelt på debatlyst og de mange blogindlæg, der hver dag

blomstrer frem på internettet, kan man kun blive overvældet. En fanta-

stisk mulighed for at komme til orde, for folk med (og uden) noget på

hjertet. Der er både plads til de mere nørdede typer, der skriver om de

regnbuefarvede gamacher, de ikke fik til jul, og til jordens mest magtful-

de mænd, der sender deres budskaber til den ganske verden. Det er mu-

ligheden for at dyrke netop de emner, der interesserer den enkelte, både

som læser og skribent. Og der er eksplosiv vækst.

Mange virksomheder opretter blogs, både som talerør indadtil i deres or-

ganisationer og i lige så høj grad i forhold til kunder, samarbejdspartnere

osv. For at få nogle hurtige udmeldinger på aktuelle emner, og gerne i

dialogform, som inviterer til, at man kan give sit besyv med. Og det gør

de, fordi det kan betale sig.

Det kan også være en måde at teste produkter og få kundernes vurde-

ring, inden produktionen sættes i gang i stor skala, så her er kunderne

en vigtig faktor. Kan biblioteksforeningen mon på lignende måde inddra-

ge medlemmerne, politikerne og andre med interesse for sagen for at

høste gode råd og ønsker om fremtidens biblioteker eller for at teste,

hvilke emner vi skal sætte på dagsordenen?

Det politiske liv har for lang tid siden taget denne kommunikationsform til

sig – og det er ikke kun landspolitikerne, der bruger blogs, borgmestrene

er også ved at komme med på beatet. Så mon ikke vi i biblioteksverde-

nen i fremtiden skal bruge disse kommunikationsværktøjer meget mere.

I Danmarks Biblioteksforening tror vi også på, at vi skal have styrket den

interaktive og let tilgængelige debat. Derfor vil vi i de kommende måne-

der arbejde med at lancere nye kommunikationsformer, både internt og

eksternt, for at være i front, når det gælder om at skabe debat om den

nødvendige biblioteksudvikling. Du kan i løbet af 2009 følge de nye tiltag

på www.dbf.dk

4

Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening

DB - nu på Facebook

Da Randers Bibliotek i slutningen af november 2008 skulle have nyt

edb-system, valgte man samtidig at efterprøve konklusionen fra de

tidligere trafiktællinger på biblioteksområdet, gennemført af bl.a. KL

og Århus Kommunes Biblioteker for nogle år siden. Systemskiftet in-

debar, at kommunens borgere i uge 47 ikke kunne låne, bestille eller

hente bøger. Derfor holdt filialer og bogbusser lukket, mens hovedbib-

lioteket modsat ved tidligere lignende lejligheder her målrettet valgte

at holde åbent med reduceret service.

Gennem annoncer i aviser, på opslag på biblioteket, i nyhedsbreve og

på kvitteringer blev der gjort opmærksom på den reducerede service.

Sidste gang, der blev skiftet system, var hovedbiblioteket helt lukket i

mere end en uge, og blandt personalet var der også stor usikkerhed,

om det ville være en god idé at holde åbent med reduceret service.

De gamle trafiktællinger viser, at godt 50 % af borgerne kommer for

andet end at låne. Randers Bibliotek fik så mulighed for at afprøve

den påstand. Og besøgsstatistikken for uge 47 i 2008 understøttede

klart tesen. Hvor hovedbiblioteket i 2007 havde 7.594 besøg, var der i

2008 tale om hele 7.177 besøg.

Inger Skamris, bibliotekschef i Randers Kommune, siger om proces-

sen: “Vi havde placeret en “vært” ved bibliotekets indgang, som for-

talte om, hvilken service vi kunne give, og her oplevede vi, at kun få

borgere gik forgæves. Så trafikundersøgelsernes påstand om at man-

ge bruger biblioteket til andet end at låne, fik vi bekræftet i uge 47”.

Hvad kom de efter?

De fleste vidste allerede, at der var begrænset service i ugen, men

mange kom for – udover at aflevere materialer – at mødes eller for at

bruge bibliotekets faciliteter. Men, forlyder det fra Randers, der var

dog rigtig mange borgere, der blev glade, da biblioteket igen blev

fuldt funktionsdygtigt.

/hn

For 6. år i træk uddeler Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Tidende sammen med landets folkebibliotekerLæsernes Bogpris.

Afstemningen om Læsernes Bogpris 2009 begyndte fredag den 30.

januar og slutter fredag den 6. marts 2009.

Prisen på 50.000 kroner overrækkes til vinderen på Danmarks Biblioteks-

forenings Årsmøde i Aalborg torsdag den 12. marts 2009.

På landets biblioteker kan man se de ti kandiderende bøger. Det drejer

sig i år om værker, udgivet i 2008, af følgende forfattere:

Ursula Andkjær Olsen, Jens Christian Grøndahl, Helle Helle, Hanne-

Vibeke Holst, Joakim Jakobsen, Ulrik Langen, Thomas Larsen/Finn

Mortensen, Lars Movin, Dy Plambech og Susanne Staun.

Husk at stemme – på www.dbf.dk!

5Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 1

Hvad bruger borgerne bibliotekerne til?Og hvad laver de, hvis de ikke låner noget?

6

Nu sker der for alvor noget i Krystalgade.Som de fleste vil huske skabte PernilleSchaltz, leder af Københavns KommunesHovedbibliotek, sidste år en måneds tid ef-ter sin tiltræden 1. december 2007 over-skrifter og opstandelse i både den trykte ogmediebårne presse. Især faldt PernilleSchaltz’s udmelding “Bøgerne skal havemodstand” mange for brystet; og adskilligebogfolk så i de flere måneders efterfølgendedebat om fremtidens bibliotek til deres gruet bogløst bibliotek tone frem.

Sådan er det langt fra gået, kan man ved selv-

syn hurtigt konstatere her ved første fases ind-

vielse. Og sådan kommer det i øvrigt overhove-

det ikke til at gå, oplyser Pernille Schaltz som

engageret viser frem en uge inde i det nye år –

og samtidig indvier Danmarks Bibliotekers læ-

sere i nogle af husets aktuelle og overordnede

udviklingsprojekter, baseret på kommunens

strategiske mål for biblioteksudviklingen. Her-

under for en formidling der fremover skal foku-

sere på indhold frem for materialeformater.

Trin 1 - Forvandling af rummet Det handler om indretning – til fordel for bru-

gerne. I indledningen til Hovedbibliotekets nye

vision hedder det: “Med udgangspunkt i det

omgivende samfund skal hovedbiblioteket være

et synligt kulturelt samlingspunkt for københav-

nerne. Huset skal indbyde til dialog og kultur-

møde mellem mennesker, og give adgang til

kvalitativ og aktuel viden og indsigt for alle der

ønsker at blive klogere.”

Enhver der har besøgt hovedbiblioteket i Kry-

stalgade ved det lider af akut forstoppelse og

pladsmangel. Målet for forvandlingen er en ny

helhedsoplevelse af hovedbibliotekets fem eta-

ger (ca. 10.000 m2 alt i alt). De skal alle nyind-

rettes. Målet er desuden at opnå et enkelt og

overskueligt, åbent & transparent hovedbiblio-

tek. Med gode ‘sight lines’, så indretningen ap-

pellerer til bibliotekets potentielle brugere.

Her skabes plads til aktiviteter i rummet, møde-

steder, service-spots og space for merchandi-

se, samt lang flere studiepladser. Vel at mærke

i tillæg til samlingsadgangen. Denne har i flere

år lidt af åndenød, og derfor er en gennem flere

år planlagt grundgennemgang og hovedkassa-

tion nu sat i værk. Samlingernes 800.000 bind

skal slankes til 600.000. I dag har man nået de

første 100.000. Reolopstillingerne skal i øvrigt

komprimeres. Der tales med et ikke særlig vel-

klingende ord p.t. om lager, og lageropstilling.

Lærdom – Visdom – InspirationUnder denne parole og med helt nye former for

formidling bl.a. samfundsrettede mødeaktivite-

ter som væsentlig del af en ny formidlingsstra-

tegi vil hovedbiblioteket fremover tilbyde sin

service og tilbud til brugerne. Der lægges stor

vægt på at skabe en samlet og fælles formid-

lingsprofil, og helheden understøttes af et nyt

design med ny ensartet skiltning og fælles far-

vevalg og lyssætning i hele huset. Med udstil-

linger på udvalgte områder – foruden selvfølge-

lig i krystallerne.

Husets gamle afdelingsbetegnelser er erstattet

af fem nye områder: INFORMATION, Kunst, Lit-

teratur & Musik, Viden, Børn & Unge – og Intern

Service. Stueetagen udgør INFORMATION, og

her har Inge Rudbeck, en af husets to andre

nye ledere, været tovholder på forvandlingen.

Mikkel Toksværd, Syntech Scandinavia, er pro-

jektets centrale eksterne samarbejdspartner.

Økonomien i denne fase af projektet er relativt

beskeden, alt i alt 1.750.000 kroner; 1 mio. til

indretning inkl. bistand ude fra og resten til

maler- og gulvarbejde.

Krystaller og mødepladsEnkelt formuleret får københavnerne her en ny

fælles kulturarena. Stueetagen i Krystalgade

nummer 15 tilbyder i dag ved siden af traditio-

nelle biblioteksfunktioner som én fælles ekspe-

dition for både bibliotekarisk vejledning og HK-

bistand samt selvbetjent udlån og aflevering,

sorteringsrobot og kopifaciliteter følgende:

Moccazinet (rødt område), af Mocca og Ma-

gazin, er en sammensmeltning af café og avis-

læseområde. Her kan man læse magasiner, da-

gens aviser samt købe mad og drikke. Nye avi-

Den 15. januar i år, et år efter det mange kaldte biblioteksfejden, kunne københavnerne opleve første delaf hovedbibliotekets forvandling. Pernille Schaltz fortæller her for første gang om det store nyudviklings-og omstillingsprojekt – Moccazinet, Dialog på Græs og fire nye krystaller med meget mere

Hellen Niegaard

Krystalgade under forvandling

INFORMATION og en krystal

da været hårdt og udfordrende for os alle sam-

men. Ny organisation og ledelse, nyindretning

og kassation; det er en kæmpe mundfuld.

For mig personligt er det nu også kolossalt

spændende og lærerigt at få lov til for alvor at

stå i spidsen for en forvandling af både rum og

organisationskultur i dette omfang. Godt nok

kom jeg fra en stilling som udviklingschef ved

Ålborg Bibliotekerne, men her har jeg virkelig

fået lov til at arbejde med ledelse. Forandringer

er lige mig og super inspirerende – jeg kunne

ikke få en bedre læreplads. Og jeg er meget

glad for det nære samspil både med husets

egen ledelsesgruppe på fem, en for hver afde-

ling, og i forhold til Københavns Bibliotekers

strategiske ledelsesgruppe, som jeg er en del

af. Faktisk arbejder vi løbende på forvaltnings-

niveau med ledelsesprojektet Ledelse med vilje.

Et andet aktuelt projekt nært forbundet med

den nye formidlingsstrategi er Formidlings ABC

for biblioteker. Et projekt som vil få betydning

for mange flere end for københavnerne. Her har

biblioteket netop en ansøgning inde hos Udvik-

lingspuljen og går den igennem, skal man også

til målrettet at arbejde med og teste udvikling

af nye metoder til kulturformidling – altså også

til fordel for andre kommuners biblioteker. Men

ellers står det kommende år på forvandling af

resten af huset.

Hvad brugerne siger til det hele eller i første

omgang til Krystallerne og stueetagens for-

vandling – var endnu uvist, da bladet gik i tryk-

ken.

Foto: Lars André

7Danmarks Biblioteker 2009 - nr.1

ser samt magasiner/tidsskrifter placeres i rum-

met lige bag caféen, hvor der findes en ny må-

ske lidt hård, men flot rød/sort langbænk. Avis-

arkivet (Old News) er placeret lige ved siden af

og her kan man læse gårsdagens aviser.

Dialog på Græs & Arrangementsområdet (hhv.

grønt og gråt område) er nye steder for dialog,

udstillinger, møder og arrangementer, og har

begge en scene. Dialog på Græs har en 80 kva-

dratmeter stor græsplæne og hule træstammer

til at sidde på. Arrangementsområdet placeres i

den gl. børneafdeling og er på vej.

Krystaltorvet (hvidt område), er bibliotekets

centrum, udgangspunkt, overblik, torveplads ...

med fire udstillingsmøbler: Krystaller – med in-

spiration, til formidling af aktuelle bøger og an-

dre medier og pc’ere; de opdateres, redigeres

og påfyldes løbende.

INFORMATION (turkis område), er fællesskran-

ke for både information og udlånsservice.

Funktionerne med bibliotekarisk informations-

service og udlånsrelateret service holdes i ud-

gangspunktet adskilt, men de to funktioner vil i

meget højere grad, end det er tilfældet i dag,

kunne bakke op i forhold til de opgaver der i

dag er fordelt eller overlappes mellem og af de

to skranker: f.eks. reception, salg af diverse,

kopiering, fax, teknisk hjælp, spørgsmål af

praktisk karakter osv.

Bag INFORMATION findes ‘Pjecetunnelen', of-

fentlig information – som er dannet en reolop-

stilling bag en hængende væg.

Lette matte hænge-vægge anvendes flere ste-

der til at markere rum i rummet.

Hent & Bring (beige område), omfatter selvbe-

tjening og reserverede bøger til afhentning.

Stueetagen har været første skridt på vejen, og

kunne ‘åbne’ 15. januar i år stort set – for Ar-

rangementsområdet skal være i børneafdeling-

en, som rykker på 2. sal, og den er endnu ikke

flyttet. Så det hjørne arbejdes der med lige nu.

Kassation og kreativitetHver afdeling har som en del af husets Handle-

planer for 2008 udpeget en tovholder for ind-

retning. Det har været helt afgørende – for

uden den nødvendige koordinering, når vi ikke

målet, mener Pernille Schaltz. En forudsætning

for indretningen har bl.a. været en stor kassati-

onsindsats.

‘Ud med bøgerne’ det kan lyde noget barsk,

men den store kassationsopgave, som startede

for et halvt år siden, er udtryk for at man i flere

år ikke har haft tid til løbende vedligehold. Den

situation skal ikke genopstå, for det har været

hårdt for medarbejderne – at knokle med kas-

sation og passe sine daglige opgaver, og samti-

dig udvise kreativitet omkring nyindretningen.

Der er blevet knoklet og der knokles fortsat,

fastslår Pernille Schaltz, og tilføjer, at det vil

vare ved i alle tilfælde et stykke ind i 2009 men

forhåbentlig er det så overstået og kan klares

via accessionspolitikkens mål for til- og afgang

af materialer. Så vil man fremover kunne kon-

centrere sig om mere de kreative opgaver med

redigering af rum og planlægning af aktiviteter.

Der tænkes i det hele taget kreativt, forenkles,

ensrettes og systematiseres til den store guld-

medalje. Dertil kommer i øvrigt omstillingen af

selve organisationen til fem nye hovedafdelin-

ger med hver sin leder modsat tidligere team-

organisering; en opgave som lå klar til udførel-

se, da Pernille Schaltz startede.

År 1 i bakspejletPå spørgsmålet om År 1 så bare har været

hårdt arbejde, svarer Pernille Schaltz: “Vi taler

virkelig om fast arbejde til alle her. Og det har

Moccazinets Avisrum og Dialog på Græs vender begge ud til Krystalgade

Flere medier har på det seneste debatteret folkebiblioteker-

nes “trivsel” i kommunerne efter kommunalreformen. Det vil

være nyttigt, hvis denne debat kunne handle om andet og

mere end, hvor mange biblioteksfilialer kommunerne har

nedlagt i de senere år.

Jeg er i den sammenhæng meget enig med direktør Jens

Thorhauge, der i en kommentar i Nyt fra Bibliotek og Medier,

december 08, blandt andet skriver: “Det er ærgerligt, hvis

biblioteksbevillingerne falder, men gør de det, er det primært

et resultat af kommunernes pressede budgetsituation og ikke udtryk for

en politisk nedprioritering af bibliotekerne. Det vil være en fatal fejl at

vurdere filiallukningerne (131) isoleret, og det ville give et uvederhæftigt

billede at beskrive det danske bibliotekssystem som kriseramt, fordi bib-

liotekerne bidrager til at løse budgetproblemerne i den nye kommunale

struktur...”

Der er i stedet behov for at stille spørgsmål om, hvad vi vil med fremti-

dens bibliotek, og hvordan vi udvikler bibliotekets forskellige roller som

læringsbibliotek, servicebibliotek og vidensbibliotek.

Som borger skal man i dag kunne håndtere en overvældende mængde af

informationer. Kunsten er at forvandle information til viden og kreativitet.

I videnssamfundet er det afgørende, at man sorterer og fravælger i den

overvældende mængde af informationer, der flyder fra postkasser, mail-

bokse, hjemmesider, tv-reklamer osv.

Vi har en demokratisk forpligtelse til at sikre fri og lige adgang til infor-

mation og viden for alle borgere, både ressourcestærke og ressourcesva-

ge. Derfor er det vigtigt at tilbyde en bred vifte af videnformidling.

Det lokale folkebibliotek er nødt til at gå på flere ben. Det skal være ste-

det:

• hvor man kan få hjælp til at finde rundt i og sortere i oceanerne af

tilgængelig information

• hvor der gives tilbud om oplevelser, herunder at man kan låne materi-

aler, som kan give oplevelser, mening og identitet

• som bidrager til integration ved at skabe rum for samvær uanset ud-

dannelse, social status, etnisk og religiøs baggrund.

Samtidig kan bibliotekernes specialister i information yde virksomheder-

ne service ved at udvælge, organisere, genfinde og formidle information

og viden.

Men fremtidens bibliotek må også fokusere på, hvordan vi får fat i den

gruppe af befolkningen, der i dag helt vælger biblioteket fra. Det gælder

f.eks. 20 % af børn og unge, og det er slet ikke tilfredsstillende. Her er

der behov for nytænkning fra biblioteksverdenen om indhold og organisa-

tionsform og om samarbejde med skole- og uddannelsesverdenen blandt

andet om integrerede biblioteksløsninger mellem service-, skole- og fol-

kebibliotek i tyndt befolkede områder.

Til den fornyelse er der behov for fagligt kompetente medarbejdere med

fokus på brugerbehov, brugervenlige åbningstider, og hvor tilgængelig-

hed afgør, om bibliotekerne kan opfylde deres rolle i fremtiden.

Vi er, som kommunale kulturdirektører, klar til at deltage i denne debat.

Både med kulturministeren, KL og DBF. Vi gør det også gerne i det ud-

valg, som kulturminister Carina Christensen har planer om at nedsætte

om fremtidens biblioteker i nær fremtid. Foreløbig ser vi frem til at drøfte

spørgsmålet med ministeren på et møde den 12. januar.

Debatten om bibliotekslukninger i mange kommuner giver anledning til at

spørge, om ikke de traditionelle filialbiblioteker i landområderne kunne

erstattes af nye informationsafdelinger i lidt større landsbyer. Et af de

væsentlige problemer for småbyerne er jo, at den igangværende lukning

af skoler, ældreinstitutioner, biblioteker, butikker og busruter rundt om

efterlader disse byer som tomme skaller uden sociale fællesskaber og

mødesteder.

I stedet kunne man forestille sig dagligt åbne informationsstuer i de for-

ladte lokaler med adgang til internet og elektroniske informationstjene-

ster, med aviser og tidsskrifter, bøger og med sofaer og varmdriksauto-

mater. De skulle i princippet være betjeningsløse landsbybiblioteker, der

kunne drives for 50-100.000 kroner om året, og hvortil beboerne fik ad-

gang ved hjælp af det gule sundhedskort eller særlige identitetskort, der

kunne aflæses af en slæde ved indgangsdøren som derved åbnedes au-

tomatisk. Mange bankfilialer giver på den vis i dag adgang til en video-

overvåget pengeautomat i forhallen døgnet og året rundt, og tilsvarende

kunne ske for biblioteks- og informationsstuer.

Det kunne sikre stedets beboere mødesteder og adgang til information

og læsning i nærmiljøet. Fra et filialbibliotek i Rørvig med tre timers dag-

lig åbningstid meddeles således om flittigt besøg og en kærkommen lej-

lighed til at møde andre og vedligeholde det lokale fællesskab.

Elektronisk aflæsning af folks adgangs- eller identitetskort samt chip-ba-

seret sikring af materialer og udstyr kunne værne disse ‘betjeningsløse’

eller personalefri landsbybiblioteker mod tyveri og hærværk, suppleret af

videoovervågning. Og naturligvis kunne man ved hjælp af kamerabetje-

ning også få adgang til ønsket vejledning og materialebestilling fra kom-

munens hovedbibliotek.

Der er ingen tvivl om, at de mest biblioteksaktive fortsat vil søge store og

velforsynede biblioteker i byerne. Men nærbiblioteker, som beskrevet, vil

i landsbyerne kunne udgøre et væsentligt socialt og kulturelt supplement,

der vil være økonomisk overkommeligt i kommunerne. Det bør være et

bibliotekspolitisk modspil til de igangværende centraliserings- og

nedskæringstendenser.

Kurt Sørensen er tidligere biblioteksleder i Nykøbing-Sjælland.

8

Nyttig biblioteksdebat!Per B. Christensen, Børne- og kulturdirektør i Næstved og formand for de kommunale kulturdirektører (BKF) skriver:

Kurt Sørensen, Algade 32 i Nykøbing Sjælland, skriver:

“Godt i gang” mangler kulturaspektetIsabella Meyer, fmd. for DBs Kulturudvalg samt Kultur- og Fritidsudvalgsfmd. i Hørsholm Kommune og Martin Lundsgaard-Leth,medlem af DBs Kulturudvalg samt bibliotekschef i Ikast-Brande Kommune, skriver:

9

I rapporten Godt i gang, som COWI netop har lavet for KL, fremgårdet, at danske kommuner har godt fat på opgaven med at forebyggeog skabe rammer for sund levevis for borgerne.

80 % af kommunerne har i dag en decideret sundhedspolitik, og hver

kommune har i gennemsnit gang i 28 sundhedsfremmende tilbud.

Størstedelen af disse er imidlertid inden for de traditionelle såkaldte

KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion).

Godt, kommunerne vægter den ‘fysiske’ sundhed så omfattende og am-

bitiøst. Men oven på Danmarks Biblioteksforenings kulturkonference i

Brande falder det os i øjnene, at der i COWI-rapporten ikke noget sted er

nævnt initiativer, der tager afsæt i den viden, der i dag findes om, at

“kultur er godt for helbredet”.

En efterhånden omfattende forskning i Sverige, Norge og England viser

med tydelighed, at kulturoplevelser i bred forstand øger livskvaliteten og

sundheden. Folk, der benytter sig af kulturtilbud, får simpelthen et bedre

immunforsvar og lever længere.

I modsætning til Sverige er dette ikke just et budskab, der har præget

den politiske dagsorden i Danmark. Måske af samme grund gav mange

af kulturkonferencens deltagere bagefter udtryk for, at dagen i Brande

havde været en øjenåbner, der viste nye vinkler og måske endda nye

samarbejdsrelationer imellem kommunernes sundheds- og kulturforvalt-

ninger.

I Ikast-Brande Kommune er det under overvejelse, at kulturområdet, og

dermed også bibliotekerne, i et samarbejde med sundhedsafdelingen

skal beskrive de sundhedsmæssige aspekter, der findes i den eksiste-

rende service.

Men vi synes, det er både synd og skam – nærmest hovedløst – hvis vi

ikke får mere ud af den viden, der allerede er høstet i f.eks. Sverige. Lad

os derfor få gang i flere forsøg og eksperimenter ‘hjemme hos os selv’

og ikke mindst på biblioteksområdet.

Som DBs formand Vagn Ytte Larsen skrev i sin leder i Danmarks Bibliote-

ker (7:2008): “er der brug for en bevidst politik, der lokalt og nationalt

kombinerer sundheds- og bibliotekstænkning”.

Så med formandens ord in mente kan vi vanskeligt forestille os andet

end, at DBs Forretningsudvalg og årsmødet i Aalborg i marts vil kende

sin besøgelsestid og foreslår konkrete og forpligtende initiativer på områ-

det.

Dette kan meget vel ske i et samarbejde med DBs trofaste interessenter:

Kulturministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Danmarks Biblio-

teksskole. Og for bibliotekerne ude i marken vil de projektmidler som

Styrelsen råder over til bogstart-projekter og medborgercentre være op-

lagte muligheder.

Danmarks Biblioteker 2009 - nr.1

Danmarks Biblioteker bringer i nr. 8 tre udvalgte stati-

stikker fra 2007. Udover, at der tages en lang række

forbehold, og at der gøres opmærksom på, at sam-

menligninger bør foretages på grundlag af indsigt i lo-

kale forhold, så angiver overskrifterne: Hvem udlåner

hvor meget - og hvem bruger hvad på biblioteksområ-

det, at her fortælles noget til bl.a. landets kulturpoliti-

kere om biblioteksvirksomheden.

Først kan man undre sig over, at det er netop de tre statistikker, som

omhandler udlån pr. indbygger, udlån pr. personaleenhed og biblioteks-

udgifter pr. indbygger, der fokuseres på. Mange bruger og benytter en

lang række andre tilbud på bibliotekerne, som fortæller en helt anden hi-

storie om biblioteksbenyttelsen i dag.

Det kunne i denne sammenhæng være interessant at offentliggøre be-

søgstal, benyttelse af elektroniske ressourcer, nye medier i øvrigt etc.

Som politiker har man krav på at få et nuanceret billede af bibliotekernes

virksomhed, og der er de tre eksempler ikke tilstrækkeligt.

Udover dette er der flere fejl i tallene. Struer indtager i to af statistikkerne

en placering i den absolutte bund. Tallene er heldigvis ikke i overens-

stemmelse med virkeligheden. Udlånstallene for Struer Bibliotek var i

2007 312.824 og ikke som angivet i tabellerne 132.863.

Dette burde give anledning til flere overvejelser - ikke mindst hos Styrel-

sen for Bibliotek & Medier – hvorfra biblioteksstatistiktallene er hentet.

Hvordan håndterer man fejlindberetninger, og hvordan meldes det ud til

andre, så tallene ikke “misbruges” i forskellige sammenhænge?

Jeg vil derfor støtte forslaget fra Inger Skamris, Randers, som i samme

nummer bl.a. opfordrer til, at man dropper den årlige opgørelse - indtil

der foreligger større sikkerhed for tallene fra styrelsen.

Drop den årlige DB-statistik til Styrelsens tal bliver bedre Bent Birk Kristensen, bibliotekschef i Struer, skriver:

Kultur og sundhed

En ny konservativ kulturminister har indtaget hjørnekontoret i Ny-brogade.

Adskillige af Carina Christensens forgængere i kulturministerstolen- lige fra Niels Matthiasen – har betegnet bibliotekerne som en ho-vedhjørnesten i dansk kulturpolitik. Er du enig i det, lyder mitførste spørgsmål til ministeren på en solrig eftermiddag i åretsførste uge.“Fuldstændig! Jeg er fuldstændig enig”, svarer Carina Christensen med

et stort smil. “Bibliotekerne er et område, jeg vil sætte meget stor fokus

på. I første omgang nedsætter jeg et udvalg om “Folkebibliotekernes rolle

i videnssamfundet”, som skal komme med et bud på hvilken rolle, biblio-

tekerne skal spille i fremtiden, og hvordan bibliotekerne bedst kan spille

ind i regeringens Globaliseringsstrategi. Allerede i 2010 vil vi formentlig

kunne tage stilling til nogle forhåbentlig spændende anbefalinger fra det-

te udvalg”.

De lokale folkebiblioteker har ændret sig fra bogsamlinger til kul-tur- og mødesteder. Hvor ser du selv bibliotekets hovedopgaver lige nu?

Der er mange facetter, man kan knytte til et bibliotek. I fremtiden kom-

mer vi til at se endnu flere facetter, men først og fremmest vil jeg gerne

slå fast, at et bibliotek skal være attraktivt for alle borgere i Danmark. Og

biblioteket skal give let adgang til oplysning og til kulturelle oplevelser –

ligesom det f.eks. skal styrke læselysten og læseevnen. Kort fortalt, så

synes jeg, at bibliotekerne rummer et utal af muligheder, og det er der-

for, jeg har nedsat det nye udvalg. Der skal være plads til bogen, og bo-

gen skal også altid være der som kernen i biblioteket, men der kan jo

godt være mange andre ting.

Bibliotekerne har masser at byde på. Og de møder borgerne et sted, hvor

folk kommer frivilligt og selv har valgt at gå hen. På den måde er biblio-

teket noget andet end for eksempel skolen. Det giver en spændende til-

gang til bibliotekets muligheder ikke mindst i forhold til børn og unge.

10

Interview med kulturminister Carina ChristensenHellen Niegaard, redaktør

Biblioteket – en hovedhjørnesten

i dansk kulturpolitik

Foto

: Mad

s Fl

umm

er

11

Her kan man nå dem på andre måder – ligesom man kan få tag i grup-

per af børn og unge, som man ellers ikke ville nå gennem traditionelle

undervisningssammenhænge.

Folkebiblioteket har gennem sine mere end 100 år spillet en væ-sentlig rolle som sted for folkeoplysning og understøtter af det en-kelte menneskes personlige udvikling og læring. I relation til din tidsom hhv. kultur- og uddannelsesordfører vil jeg gerne spørge dig:Hvorfor er det vigtigt, at børn og unge kender og benytter bibliote-ket?

Biblioteket er jo en dannelsesinstitution. En central dannelsesinstitution,

og som sådan en meget vigtig aktør ved siden af skolen. Jeg oplever det

som en klar styrke for min opgave i dag, at jeg ikke kun har været kul-

turordfører og derfor har arbejdet med f.eks. biblioteksområdet, men

samtidig har arbejdet med hele uddannelsesområdet og har siddet som

formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, inden jeg blev minister i sin

tid.

Der er et godt samspil mellem de områder og mellem undervisningsmini-

ster Bertel Haarder og mig – og i øvrigt også med videnskabsminister

Helge Sander. Jeg tror, at vi kan løfte meget i fællesskab.

Folkebibliotekernes antal er faldet markant i de senere år. Det viserbåde den rapport, som Styrelsen for Bibliotek & Medier lavede forministeriet i 2008 om kommunalreformens afledte virkninger og detendensundersøgelser, som Danmarks Biblioteksforening har gen-nemført de sidste par år. Giver det ikke anledning til bekymringhos dig?

Jeg ser ikke de der krisetegn i bibliotekssektoren, som nogen åbenbart

frygter. Jeg ser derimod en bibliotekssektor i rivende omstilling. Der sker

rigtig meget rundt omkring i kommunerne. Ganske vist lukker der adskil-

lige biblioteksfilialer her og nu, men der tror jeg bare, det er vigtigt, at vi

får sat fokus på, hvad det er, man så får i stedet for. Det kan jo godt

være, at der er lukket nogle små filialer med begrænsede åbningstider og

en lille udlånssamling, men måske har borgerne til gengæld fået et stort

flot bibliotek nogle kilometer længere væk? Med længere åbningstider og

en samling, som taler til mange flere brugere.

Jeg er ikke pessimist i forhold til den udvikling, vi ser, jeg synes faktisk,

det går rigtig godt derude. Vi ser da også, at flere og flere kommuner

vælger at investere i byggeri af nye biblioteker. Jeg kommer fra Middel-

fart Kommune, hvor vi har fået et meget flot bibliotek. Det er en kæmpe-

oplevelse at komme der, og folk strømmer til. En sådan udvikling håber

jeg, at man kan se over hele landet, men det er altså bare vigtigt, at vi

får sat fokus på den.

Når mange taler om åbningstiderne og om, at det er forfærdeligt, at der

er færre filialer, skal man huske, at selv om det er tilfældet, er udlånene

ret stabile. Før i tiden havde man jo også kun åbent, når der var fysisk

åbent på biblioteket. I dag har man åbent 24 timer i døgnet, fordi vi kan

gå ind og bruge bibliotek.dk. Vi kan sådan set gå på biblioteket kl. 3 om

natten og finde de bøger, vi vil låne, hvis vi vil. Så det er en ny verden,

der åbner sig, og en anderledes måde at bruge bibliotekerne på! Og får

vi sat tilstrækkelig fokus på det, vil krisesnakken begrænse sig..

Men hvor mange biblioteksfilialer må lade livet, før du taler medstore bogstaver over for kommunerne og Kommunernes Landsfore-ning?

Jeg kan ikke angive et bestemt tal for, hvornår smertegrænsen er nået.

Jeg går mere op i, at alle områder i landet har adgang til et kvalificeret

bibliotekstilbud end i det eksakte antal. Men jeg er selvfølgelig optaget af

udviklingen. Det er også derfor, jeg som kulturminister meget snart vil

foretage en Danmarksturné for at kigge de lokale forhold efter i sømme-

ne. Det kan da godt være, at der nogle steder ikke er kommet noget i

stedet for de nedlagte filialer. At nogle kommuner bare har sparet og ik-

ke givet sine borgere nogle andre tilbud, som de før omtalte fine tilbud.

Så vil jeg selvfølgelig være bekymret, hvis det er tilfældet.

Foreløbig glæder jeg mig til at komme rundt i landet og her også til at ta-

le med kommunalpolitikerne for at høre, hvor meget vægt de lægger på

bibliotekerne og sikrer sig, at der sættes noget andet ind, når man væl-

ger at lukke en filial. Det kan være bogbusser, selvbetjente filialer eller

noget helt tredje – at man forsøger at tænke anderledes.

Der sker utrolig meget på musikområdet og omkring formidling afmusik, med både musikbibliotek.dk og TDCs store udbud, og i avi-serne i dag fremgår det, at Apple nu også åbner op for deres mu-sik. Hvordan vil du arbejde med musikområdet og bibliotekerne?Lytter og låner du selv til musik hentet fra nettet?

Jeg har ikke selv gjort det, men kan fra min kulturordførertid udmærket

huske debatten om bibliotekernes rolle i den sammenhæng. Jeg synes,

at det ligger som et helt naturligt tilbud, at biblioteket også er inde over

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 1

”Det kan da godt være, at der nogle steder ikke er kommet noget i stedet for denedlagte filialer. At nogle kommuner bare har sparet og ikke givet sine borgere andre tilbud... Og er det tilfældet, vil jeg selvfølgelig være bekymret”

sidde der og kunne tale med ‘lektiehjælper’ f.eks. en lærer. En fascine-

rende måde at arbejde på. Man kunne ved at koble op til internettet få

hjælp til en dansk stil eller til sine matematikopgaver. Stor ros til bibliote-

kerne for at have gået ind i den opgave og løst den så flot, som de har

gjort.

Der er jo afsat rigtig mange penge via satsmidlerne også til biblio-teksområdet med Kulturministeriets indsatsområder: Medborger-centre og Bogstartpakker, som Styrelsen for Bibliotek og Medieradministrerer. Hvordan ser du bibliotekets rolle i den sammen-hæng, og hvordan kan bibliotekerne understøtte integration? Jeg har besøgt Vollsmose, hvor de meget aktivt bruger og inddrager bib-

lioteket i bydelen og bl.a. har lektiecafeer, hvor man kan komme om ef-

termiddagen. Her er også nogen SFO-tilbud, hvor, hvis jeg forstår det

rigtigt, forældrene ikke har været så glade for at sende pigerne hen. Men

så lavede man lektiecafeer for pigerne, og dér må de gerne komme – og

det er godt og positivt. Igen taler vi om brugerdreven innovation. Her har

man været god til at inddrage brugerne, og det har været helt afgørende.

Skal projekterne blive til en succes, så må man lytte til brugerne og sæt-

te sig ind i deres situation og se på, hvad er det for nogle barrierer, der

gør, at man for eksempel ikke kommer på biblioteket, og på hvad skal

der til for, at man vil bruge det.

De unge piger jeg talte med, da jeg besøgte Vollsmose, de fortalte i hvert

fald, at de ville ikke komme der, før man fik pigegruppen. Og de var gla-

de for den, de syntes, det var sjovt at komme der hver eneste dag og la-

ve lektier. De sad i deres eget rum sammen med de andre piger, og der

var nogle rigtig gode bibliotekarer, der hjalp dem ligesom læreren kom

forbi om eftermiddagen.

Man koblede også faggrupperne på en helt ny måde, hvilket jeg også sy-

nes var meget interessant.

Hvad med de forfatterskoler og læselystinitiativer, der har de sene-re år været rigtig mange projekter, som har stimuleret børn og un-ge til selv at være aktive. Er det noget du fortsat vil støtte?

Ja da. Det er jo i gang, så det vil jeg.

Hvor lå dit eget barndomsbibliotek? Og hvordan har du selv harbrugt biblioteket gennem tiden?

Jeg boede i Fredericia, til jeg var 10, så flyttede jeg til Strib og adresse i

Middelfart – og da jeg var barn, brugte jeg bibliotekerne rigtig meget.

Virkelig. For mig var det bedste, man kunne gøre op til en weekend at

køre mig op på biblioteket lørdag formiddag – hvor jeg lånte en ordentlig

stak, f.eks.14 bøger – som vi så kunne køre ind og aflevere mandag. Jeg

var virkelig en læsehest. Det kniber lidt nu, men her i juleferien har jeg

faktisk været på biblioteket hjemme i Middelfart.

12

musikken. Når det f.eks. handler om at gøre biblioteket attraktivt for børn

og unge, og om at få nogle flere brugere ind, så må vi også se på, hvad

det er de efterspørger. For børn og unge er det et godt musikbibliotekstil-

bud!

“Unge holder liv i bibliotekerne”, lød en avisoverskrift i BerlingskeTidende for nylig, jf. en nys foretaget Gallupundersøgelse iværksataf avisen. Samtidig viser undersøgelsen, at der er et fald i den pro-centdel, som ikke bruger bibliotekerne i dag, så op imod 30 % ikkebruger dem. Hvad er din kommentar til det? Hvordan skal bibliote-kerne sikre, at bibliotekstilbuddet reelt når ud til alle landets bor-gere og samfundsgrupper? Jeg synes, at bibliotekerne skal fokusere på brugerdreven innovation,

altså tage brugerne med i udviklingen, og jeg deler fuldstændig bekym-

ringen om, at der er en betragtelig gruppe mennesker, som står uden for

og ikke bruger de mange kulturtilbud, der er i vores samfund. Det er og-

så derfor, jeg har meldt ud, at “Kulturen skal være for alle”. Alle skal i

hvert fald have kendskab til mulighederne, så de selv aktivt kan vælge til

og fra.

Derfor skal bibliotekerne og deres medarbejdere gøre, hvad de kan, for

at lytte til dem, der er brugere i dag, så man sikrer, at tilbuddet er tids-

svarende i forhold til ønsker og behov. Men biblioteket skal også invitere

ikke-brugerne ind, lytte til dem og høre, hvad der eventuelt skal til af til-

bud og udvikling, hvis de skal blive brugere. Og her er i alle tilfælde børn

og unge en helt oplagt målgruppe.

Vi har jo i Kulturministeriet for nylig udsendt et stort inspirationskatalog

REACH OUT! med masser af gode eksempler. Jeg vil ikke fremhæve no-

gen bestemte blot understrege, at det er godt og vigtigt, at man inden for

kulturelle institutioner tager brugerdreven innovation op som tema og ar-

bejder aktivt med det. Jeg synes, det er interessant at se så mange ste-

der, hvor man har tænkt nyt og gjort tingene på en helt anden måde og-

så på biblioteker. Brugerinddragelse bliver et stort tema i 2009.

Der er afsat fem mio. kroner til en pulje til projekter over hele landet. Her

synes jeg bestemt også, at bibliotekerne skal melde sig på banen og ta-

ge aktivt del i et nyt samarbejde på tværs. Selv om man måske umiddel-

bart ikke mener, at et teater og et bibliotek har så meget tilfælles, så

kunne det godt være, at man kan lære af hinanden i forhold til, hvordan

man på nye måder kan inddrage brugerne. Jeg håber, at der ud af de

nye projekter vil opstå en form for vidensbank, som vi alle kan trække

på.

Apropos samarbejde på tværs – jeg ved, at du deltog i åbningen afonline-lektiecafeerne. Hvordan oplevede du det?

Det er et fantastisk projekt, et meget spændende tillæg til de almindelige

lektiecafeer. Her har vi en ny måde at bruge de digitale muligheder på,

og det virkede, som om det fangede de unge. De syntes, det var sjovt at

“Det ligger som et helt naturligt tilbud, at biblioteket også erinde over musikken. Når det f.eks. handler om at gøre biblio-teket attraktivt for børn og unge, og om at få nogle flere bru-gere ind, så må vi også se på, hvad det er, de efterspørger.For børn og unge er det et godt musikbibliotekstilbud!”

Hvad har du lånt og læst på det sidste, for eksempel her i juleferien?

Jeg var som sagt en tur på vores (Middelfart) bibliotek og lånte en masse

om kulturpolitik gennem årene, som jeg har kastet mig over, hele tre tyk-

ke bind samt nogle bøger af Poul Erik Tøjner om billedanalyse. Ellers

nåede jeg i julen bl.a. at få læst Susse Wolds erindringer Fremkaldt, hvor

man lærer hende at kende på en anden måde. Jeg læser gerne biografier

og fik også læst Tre søstre om de kongelige, som jeg fik i julegave.

Med videnssamfundet er de kvaliteter, der ligger i bibliotekarud-dannelsen blevet meget centrale, og nu kommer der flere uddan-nelser på feltet, bl.a. en ny biblioteksuddannelse i Syddansk Uni-versitets regi. Giver den udvikling dig anledning til nogen kommen-tarer om Biblioteksskolens fremtid – du har jo selv været med om-kring cvu-udviklingen?

Jeg har læst på Syddansk Universitet og kender universitetet og ved, at

det jo altid er meget opsat på at finde nye gode uddannelser. Og jeg er

da helt enig i at biblioteksuddannelsen er meget, meget vigtig og meget

attraktiv. Men det er jo ikke sådan at fordi, de nu går i gang derovre, at

vi så også påtænker ændringer på Biblioteksskolen.

Med hensyn til sammenlægninger eller partnerskaber så er det en dags-

orden, som kommer. Mit udgangspunkt vil i høj grad være, at vi skal hol-

de fast i det, der er de kulturelle uddannelser. De er noget helt særligt,

og der skal man lige passe på med at koble dem sammen med de øvrige

uddannelser. Men det betyder jo ikke, at de skal stå stille.

Der sker rigtig meget i uddannelsesverdenen lige nu – og jeg har selv

været med til som formand for Folketingets Uddannelsesudvalg at sætte

hele den bølge i gang omkring de mellemlange videregående uddannel-

ser og de lange videregående uddannelser, og vi også sørge for, at kul-

turuddannelserne ikke kobles af udviklingen.

Du har som kulturminister allerede klart markeret, at du vægter“Kultur til alle og decentrale tilbud” højt. Hvilke andre store klod-ser, opgaver og reformer – når vi ser bort fra folkebibliotekerne -trænger sig efter din opfattelse på lige nu?

Skal jeg fremhæve ét projekt, som handler meget om fremtiden, så er

det digitaliseringen af kulturarven. Det er og bliver et kæmpetema i åre-

ne, der kommer. Ikke kun for mig som kulturminister lige nu, men også

for alle de ministre, der vil komme efter mig. Det er en vigtig stafet, jeg

kommer til at bringe videre. Men jeg håber, at vi i min ministertid vil

komme langt. Her spiller bibliotekerne også en rigtig, rigtig stor rolle.

Måske vil den indsats også betyde, at vi kan få nye brugere på bibliote-

kerne. Måske vil flere mennesker synes, at det er interessant at få kend-

skab til kulturarven, fordi den vil kunne formidles på nye måder, og de

kan få adgang til den på en anden måde. At få kulturarven og adgangen

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 1

til den sikret også bredt ud i hele landet, passer rigtig godt med den

dagsorden, jeg overordnet ønsker at sætte som kulturminister: At vi skal

have alle til at føle ejerskab til kulturen. Alle skal have kendskab til den,

og alle skal have mulighed for at lære vores fælles kulturarv at kende.

Du har allerede skaffet flere ekstra millioner til ministeriets områ-de. Når nu du kommer ud og skal rundt på besøg – bl.a. på biblio-tekerne – og måske oplever eller konfronteres med nye opgaver,nye behov, vil du så også give dig til at arbejde for nye midler her?Vil det være muligt?Det er en vigtig opgave for enhver minister at kæmpe for nye midler til

sit område. Det vil jeg også gøre. Men det er ikke sådan, at formålet med

min kommende Danmarksturné er at agere julemand. Jeg har denne her

nye pulje “Kultur i hele landet”, og den ønsker jeg at bruge fornuftigt og

klogt, og det gør jeg bl.a. ved at lytte til, hvordan kommunerne ønsker at

bruge lokale midler og så måske gå ind med en hjælpende hånd og bak-

ke deres gode projekter op.

Men så er det også klart, at hvis der er nogle projekter, hvor de siger: det

er simpelthen en for stor opgave, vi kan ikke løfte den eller at den egner

sig mere til at staten går ind og overtager – så er det jo et budskab, de

vil kunne bringe videre til mig, og som jeg selvfølgelig vil være lydhør

overfor. Derefter må det i sidste ende handle om, hvor vidt jeg synes, det

er så relevant, at jeg skal bringe det ind i politiske forhandlinger. Men det

jeg lægger op til, når jeg nu kommer ud i landet, er i høj grad en dialog.

Carina Christensen, medlem af Folketinget for de Konservative siden

2001, er cand. negot. 1998 fra Syddansk Universitet.

Sidder nu på sin tredje ministerpost; blev familie- og forbrugerminister i

december 2006 og transportminister elleve måneder senere – udnævn-

tes til kulturminister ved ministerrokaden i efteråret 2008.

13

Litteratursiden 2.0 Et af de meget succesfulde og mest brugte netbibliotekerLitteratursiden.dk har været gennem en innovationsproces,en regulær forvandling.

Det anderledes og nye hænger særligt sammen med det bruger-skabte indhold. Brugerne kan nu oprette deres profil på siden –med egen boghylde osv. De kan dele læseoplevelser med hinan-den og hente inspiration via andre brugeres anbefalinger, blogs,ratinger mm. Desuden giver den nye version af siden via OpenSource mulighed for at udveksle data med andre hjemmesider.Dermed er der blevet mulighed for at intensivere det eksisteren-de samarbejde med en række forskellige eksterne aktører.Den nyfødte side tilbyder udover de nye muligheder for interakti-vitetet/ brugerinput, et nyt design og logo – altså også en forenk-let og mere brugervenlig struktur, så man nemmere finder fremtil det, man har brug for. Litteratursiden har nu følgende hoved-indgange til indholdet:

• Forfattere • Vi anbefaler • Analyser • Lister • Temaer • Quizzer • Læseklubber • Brugerprofiler

Prøv det selv på www.litteratursiden.dk

Onsdag den 4. februar 2009 åbnes siden officielt af kulturminis-ter Carina Christensen på Nørrebro Bibliotek. Her vil et nyt sam-arbejde mellem DR Kultur og Litteratursiden.dk samtidig blive in-troduceret.

/hn14

GRØN BibliotekAlbertslund driver bibliotek med m

I forlængelse af Dogme 2000-initiativet besluttede kommunalbestyrelsen,

at kommunens forvaltninger og institutioner skulle miljøcertificeres. På

alle områder har der derfor lige siden været et tydeligt ledelsesmæssigt

fokus på miljø, og miljøhensyn er blevet integreret i den daglige virksom-

hed, uden at vi er gået på kompromis med kerneydelserne. Ved udgan-

gen af 2007 var samtlige centrale forvaltninger og decentrale institutio-

ner kommet i mål med miljøcertificeringen, og Albertslund Kommune

kunne, som den første i landet, kalde sig 100 % miljøcertificeret.

Albertslund Bibliotek og miljøetDet kan synes omsonst at miljøcertificere et bibliotek. For hvor stor er

miljøbelastningen fra en institution, der er kendetegnet ved netop gen-

brug og recirkulering? På mange måder giver det dog god mening at ar-

bejde med miljøledelse i en bibliotekssammenhæng. Og set i et formid-

lingsperspektiv ligger der en oplagt opgave i at formidle viden og infor-

mation om miljø og bæredygtighed.

I forbindelse med kortlægningen af bibliotekets miljøpåvirkning blev der

identificeret følgende væsentlige forhold: Energi- og resurseforbrug, for-

brugsartikler, inventar og it-udstyr, affald, bygningsmæssige forhold (bib-

liotekets eget ansvar), miljøinformation og -formidling og indirekte mil-

jøforhold (andres ansvar).

Med henblik på at identificere konkrete emner i en formidlingsmæssig

sammenhæng ønskede biblioteket at tage udgangspunkt i temaer som:

Agenda 21-planer, bæredygtighed, certificeringsordninger, drivhuseffekt,

energi, forbrug, forurening, fødevarer og levnedsmidler, klimaforhold,

miljøledelsessystemer, miljøpolitik og handlingsplaner, mærkningsordnin-

ger, myndigheder, organisationer, produkter og produktionsforhold,

resurseanvendelse og råstoffer, uddannelse og økologi.

Konkrete handlinger Konkret har vi etableret et særligt miljøinformationsområde på såvel Ho-

vedbiblioteket som lokalbiblioteket i Hedemarken. Og til at varetage det

løbende miljøarbejde er der nedsat en tværgående miljøgruppe. Denne er

blandt andet ansvarlig for Miljøhåndbog for personale ved Albertslund

Bibliotek, samarbejde med bibliotekets arrangementsansvarlige om ar-

rangementer med udgangspunkt i miljøforhold, udarbejdelse af retnings-

linjer for håndtering af affald, afholdelse af beredskabsøvelser og tilrette-

læggelse af intern miljørevision.

Af Niels Dejgaard, stadsbibliotekar, Albertslund Kommune og medlem af

ksdriftmiljøcertifikat

DBs Repræsentantskab

15

Albertslund Bibliotek arbejder over en bred front for en bæredygtig udvik-

ling og ønsker blandt andet at synliggøre kommunens grønne profil med

en særlig miljøportal, www.miljøbiblioteket.dk. Målgruppen er dels bor-

gere med interesse for miljøspørgsmål, dels professionelle der ønsker en

samlet indgang til området. Portalen er også tænkt som et praktisk værk-

tøj for informationsformidlere, der i oversigtsform ønsker én indgang til

dette meget komplekse fagområde. Endvidere henvender portalen sig til

unge og pædagoger, der i undervisningssammenhæng arbejder med mil-

jøspørgsmål.

Faglitteratur, der henvender sig til den almindelige forbruger tildeles

særlige emneord, og det er således muligt at søge på f.eks. ”grøn hver-

dag”.

I forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009 arrange-

res miljøarrangementer på biblioteket for både børn og voksne. Arrange-

menterne er lagt ambitiøst an, og de støttes økonomisk af kommunens

kulturforvaltning.

Selvom miljøarbejdet er et langt sejt træk, ikke alene på de indre linjer i

organisationen, men også i forhold til eksterne leverandører, så krones

indsatsen indimellem med held. Et vedholdende pres giver ofte resulta-

ter, og som eksempel kan nævnes, at bibliotekets og kommunens leve-

randør af tryksager nu også har indført et miljøledelsessystem, og biblio-

tekets bogbinder er, efter lang tids afprøvning af egnede materialer, nu

gået over til at indbinde bøger i pvc-fri materialer.

Ekstern miljørevision Hvert år bliver bibliotekets miljøledelsesarbejde tjekket af en ekstern re-

visor. Revisoren gennemgår miljøledelsessystemet, den årlige miljørede-

gørelse, resultatet af den interne revision og sikrer, at der forefindes do-

kumentation for, at vi har gjort, det vi siger, vi gør. Endelig er revisoren

sparringspartner med henblik på at udvikle ledelsessystemet. Den eks-

terne revision og certificeringsordningen stiller krav til dokumentation og

stadige forbedringer, og hele tiden arbejdes der med at opstille nye mål.

Samarbejde på tværs i kommunenMiljøarbejdet i kommunen drives på tre forskellige niveauer. Første ni-

veau er institutionsniveauet. Alle decentrale enheder har et miljøledelses-

system, og alle enheder bliver på skift udsat for ekstern revision. Der-

næst kommer forvaltningsniveauet. Alle forvaltninger har nedsat en

tværgående miljøgruppe, som sikrer fremdrift i miljøledelsesarbejdet på

tværs i forvaltningens institutioner. Dette arbejde ledes af en miljøkoordi-

nator. På kommuneniveau ledes arbejdet af miljø- og teknikforvaltningen.

Der er nedsat en tværgående miljøgruppe med repræsentanter fra alle

forvaltninger, og i denne gruppe koordineres den overordnede indsats.

Revisions- og tidsplaner koordineres, og bidrag til den kommunale agen-

dahandlingsplan drøftes i denne gruppe.

Den aktuelle opgave netop nu består i at løse tværgående udfordringer i

fællesskab, så medarbejdernes motivation for miljøarbejdet kan fasthol-

des i fremtiden.

Links og debat om grønne biblioteker og grønbiblioteksdrift, tjek: thegreenlibraryblog.blogspot.com.

På bloggen findes information og plads til egnekommentarer for alle, der er optaget af effektivog grøn biblioteksdrift og meget andet.

Apropos FNs Klimamøde 2009 i Danmark – I 2000 tog Albertslund initiativ til at starte etforpligtende miljøsamarbejde for kommuner,et samarbejde der i dag omfatter syv kom-muner i det såkaldte Dogme 2000-samarbej-de. Målsætningen er at forankre og udbyggearbejdet for en miljømæssig bæredygtig ud-vikling samt at styrke lokale miljøaktiviteter,herunder institutioner som biblioteker

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 1

16

Der føres for tiden en debat om bibliotekernes situation. Ord somafvikling og krise bliver brugt. Rigtigt er det, at bibliotekerne stårover for store udfordringer, men der er også muligheder, der kanudnyttes.

Selv om der er store forskelle mellem biblioteker, og sammenligninger

derfor er vanskelige, kan et eksempel nok være et nyttigt bidrag

til at kvalificere debatten. Ser man på Statsbibliotekets udvikling i ti-året

fra 1998 til 2007, er den kendetegnet af øget benyttelse, faldende års-

værkforbrug, omprioritering og ændret personalesammensætning.

Nogle få tal illustrerer det. Benyttelse (i form af udlån og brug af elektro-

niske bøger og tidsskrifter) er mere end fordoblet. Forbruget af årsværk

er faldet med godt 10 %, mens lønudgiften er nogenlunde uændret. Alt i

alt er der tale om en betragtelig effektivisering.

BenyttelseDet samlede udlån er steget fra 889.000 i 1998 til 2.100.000 i 2007.

Stigningen i benyttelsen skyldes først og fremmest, at en helt ny kategori

af “udlån” er kommet til: download fra elektroniske tidsskrifter (og i min-

dre omfang e-bøger). Disse udlån udgør nu størstedelen af benyttelsen.

Udlån af trykte bøger og tidsskrifter til lånere i Århus (“direkte lån”) er

faldet. Udlån til andre biblioteker (“interurbane udlån”) er derimod steget

(fra 286.600 til 363.000), og det tager vi som et udtryk for, at opgaven

som lånecenter og overcentral for folkebibliotekerne fortsat er vigtig.

Digitalisering og digital forvaltningDen effektivisering, som den stigende benyttelse er udtryk for, har kun-

net lade sig gøre i kraft af digitalisering. Statsbiblioteket har anskaffet

store mængder digitale informationsressourcer og satser på digital for-

valtning. Digital forvaltning betyder automatisering og selvbetjening. Alle

blanketter er for længst afskaffet og data genbruges. I stedet for at foto-

kopiere artikler fra videnskabelige tidsskrifter stiller Statsbiblioteket store

mængder elektroniske tidsskrifter til rådighed for brugerne. De har så

Digital effektiviteBiblioteksservice der batter; Statsbibliotekets eksem

Svend Larsen, direktør, Statsbiblioteket og medlem af DBs Repræsentant

EUROPEANA åbnet under stort brugerkaosMegastor opmærksomhed fra brugere over hele verden fikEU's nye multimediabibliotek på internettet til at kollapse vedåbningen i slutningen af november 2008. Den europæiske kul-turarv er kommet på nettet og interessen er stor. Så stor atman efter åbningen måtte lukke ned i al hast og fortsat arbej-der med forbedringer.

Det digitale bibliotek tilbyder internetbrugere adgang til over 2mio. bøger, kort, optagelser, fotos, arkivalier, film mm fra de27 EU-lande. Europeana giver for eksempel mulighed for atrejse tilbage i tiden og tværs over grænser og giver ny forståel-se for, hvad EU-landenes kultur er. Over 1.000 biblioteker, mu-seer, gallerier og statsarkiver fra hele Europa har bidraget ogbidrager til biblioteket. De danske bidragydere er Det Kongeli-ge Bibliotek, TV 2 og Statsbiblioteket. Fra 2009 til 2011 har EUafsat 2 mio. Euro om året til projektet – prøv selv www.euro-peana.eu.

Nordens Digitale Bibliotek 2008 blev Finlands blindebibliotekFor 2. gang uddeltes i november 2008 Nordens Digitale Biblio-tekspris – sidste gang gik den til Ålborg Bibliotekerne for pro-jektet Det mobile bibliotek. Celia – Bibliotek for synshandicap-pede fik prisen, som uddeles af Axiell AB, for bibliotekets om-lægning til digital teknologi så 99,5% udlån i dag er digitalemed øgede udlånstal og udvidet kundeservice til følge, en ud-vikling baseret på en ny og tættere dialog med brugerne omderes ønsker til fremtidens bibliotek.

Prisen uddeltes meget passende på det nordiske symposiumThe Entrepreneurial Library i Nacka ved Stockholm. Med fokuspå iværksætterånd som organisatorisk kreativitet i biblioteks-sammenhæng hentede nordiske biblioteks-ledere fra over 30af de største offentlige biblioteker i Danmark, Finland og Sveri-ge samt andre centrale aktører, bl.a. Danmarks Biblioteksfore-ning ved formand Vagn Ytte Larsen, her ny inspiration til nyebibliotekstjenester.

et i bibliotekernempel peger på store muligheder ved digital satsning

tskab

17Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 1

Ændret personalesammensætningEn af udfordringerne er at få nyttiggjort de store investeringer i de digita-

le informationsressourcer. Det sker primært ved at udvikle nye netbårne

serviceydelser, som det er nemmere for brugerne at få øje på og få ad-

gang til bibliotekets ressourcer. Det kræver nye kompetencer at udvikle

disse nye serviceydelser. Der er brugt megen tid og mange penge på

kompetenceudvikling af ansatte. Men kompetenceudvikling er også sket

ved at ændre personalesammensætningen. Som det fremgår af tabellen,

er antallet af både kontorfunktionærer og bibliotekarer reduceret i tiår-

sperioden, mens gruppen af medarbejdere med universitetsuddannelse

er vokset. Lønudgiften i tiåret er svagt faldende. I 2007-priser var lønud-

giften i 1998 83,9 mio. kr., mens den i 2007 var 82,5 mio. kr. Alt i alt er

der færre medarbejdere og en ændret personaleprofil.

På vejI en af mine egne antikvarisk købte bøger er der et exlibris med det enk-

le budskab: I åndernes rige er bøgerne bude. Budskabet siger det rigtige,

at bøger ikke er et mål i sig selv, de er et middel, et medium til at for-

midle information, viden, stof til oplevelse og refleksion. Nu er exlibris’et

nogle år gammelt, så det viser et cykelbud. Cykler er jo stadig et benyttet

transportmiddel. Men det er ikke det primære transportmiddel, på sam-

me måde som de trykte medier ikke længere er det primære kommuni-

kationsmiddel. Det digitalt producerede og det netbårne er i dag det cen-

trale. Det giver som nævnt bibliotekerne store udfordringer, men bestemt

også store muligheder.

Det fysiske bibliotek er der endnu, og service baseret på trykte bøger og

tidsskrifter efterspørges stadig. Som tallene illustrerer, er der dog sket

store forandringer. Det er ikke sket ved voldsomme skift, men ved grad-

vis udvikling. Udviklingsretningen er klar nok og kan udtrykkes i to ord:

mere digitalisering. Uddannelsessøgende på alle niveauer, og det er jo

den store brugergruppe for alle biblioteker, efterspørger mere digitalt

materiale. Det er muligt at imødekomme denne efterspørgsel. Det kræver

omprioritering og brud med traditioner. Men det er vejen for bibliotekerne

til at spille en rolle i videnssamfundet – og det er jo bibliotekernes ambi-

tion.

selv arbejdet med at printe det, de vil have, men har til gengæld nem ad-

gang døgnet rundt. Har man brug for en artikel fra et trykt videnskabeligt

tidsskrift, bestiller man den online og får den leveret via email. Der er ta-

le om både en effektivisering og en serviceforbedring.

OmprioriteringEn forudsætning for denne udvikling er, at omprioritering har været nød-

vendig. Således er alene Statsbibliotekets udgifter til køb af bøger og

tidsskrifter vokset fra 18.7 mio. til 27.2 mio. kr. i sammenlignelige, faste

priser. (Heri er ikke indregnet de penge, som Aarhus Universitets institut-

biblioteker bruger til materialekøb, og som administreres af Statsbibliote-

ket).

Der købes lidt færre bøger, men en ny kategori er kommet til: e-bøger.

Udgiften til køb af elektroniske tidsskrifter er steget kraftigt. E-tidsskrif-

terne købes i fællesskab af Statsbiblioteket og Aarhus Universitet, sådan

at flest mulige får adgang til mest muligt. Målet er at købe endnu mere i

digital form (bl.a. ældre tidsskriftårgange som forlagene digitaliserer) og

på den måde både forbedre og effektivisere bibliotekets servicetilbud.

Omprioriteringen er gennemført inden for en bevillingsramme, der kun er

udvidet til nye opgaver (f.eks.digital pligtaflevering). Omprioriteringen er

gjort mulig ved en reduktion af udgifterne til alle processer (anskaffelse,

registrering, udlån) vedr. trykte bøger og tidsskrifter.

18

har suget viden til sig fra bøgerne samtidig

med, at de ind imellem også lige har taget en

skraber, betragtet den guddommelige ryg på

personen foran dem og dagdrømt om livet helt

andre steder. Vi når lige at lande ved et tons

tungt bord i en af de mange gange, da bibliote-

ket åbner. Nu skal vi så have løftet sløret for,

hvad det er Paul Holdengräber har gjort ved

NYPL, siden han blev headhuntet til direktørstil-

lingen fra et museum i Californien.

“Jeg faciliterer kognitivt teater”, er Pauls enkle

forklaring på, hvad der er sket med et af New

York Public Library’s flagskibe. Programmerne

er blevet intelligente dialoger, hvor typisk et par

reflekterede forfattere, filosoffer, samfundsde-

batterende personer overlades et af tidens

største og mest brændende spørgsmål med en

dynamisk moderator.

Møderne slår gnister, der når udover tiden og

stedet, og der er ofte udsolgt. Billetpriserne er

beskedne fra gratis til omkring 100 kroner. Be-

givenhederne streames til nettet og kan hentes

fra bibliotekets hjemmeside. Deltagere og pro-

blemstillinger er så brændende vigtige, at for

eksempel Salman Rushdie ind i mellem har re-

serveret plads på første række, som tilhører vel

at bemærke.

Her kommer man ikke for at høre, hvad en for-

fatter tænkte på, sidst hun sad ved skrivebordet

og gjorde sider til en bog. Her kommer man,

fordi de problemstillinger og debatter, der tages

op, bliver så intense og vigtige, at man må

være der for at mærke dette forunderlige vin-

Paul Auster, Salman Rushdie, Toni Morrison,Bernard-Henri Lévy og Daniel Barenboim ernavne, der også internationalt stikker i øjne-ne fra listen over deltagere i programmernefra New York Public Library (NYPL).

Inden for de seneste to år er programmer i New

York Public Libraries blevet omtalt herhjemme i

både Information og Berlingske Tidende. Det

må der være en grund til – jeg og en kollega

har derfor aftalt et møde med direktøren for

programmerne i NYPL, Paul Holdengräber.

“Jamen, der er hele 11 minutter til åbningstid,

vi kan da lige nå at se de største rum i det

kæmpestore bibliotek, der skjuler sig i den mo-

numentale bygning fra 1911”. Vi starter en

spurt op og ned ad trapper, hen ad lange gange

med opbremsninger i tungt draperede store og

mindre sale, hvor de offentlige programmer kan

samle op til 400 deltagere. Kernen er et kva-

dratisk rum med mindelser om ballroom dan-

cing scener og med balkon på alle fire sider.

Hertil findes mindre lokaler, hvor 100 og 200

deltagere under mere intime former kan

fortsætte diskussionerne efter de åbne dele af

programmerne. Undervejs når vi lige at fræse

gennem både ‘forrummet’ og bibliotekets be-

rømte læsesal. Man har denne dejlige ubevidste

fornemmelse af allerede at kende stedet, når

man træder ind. Fornemmelsen kan stamme

fra filmscener, hvor både denne læsesal og an-

dre tilsvarende bidrager til at skabe ‘en allerede

kendt’ følelse af denne type rum, tidløse og

emmende af mennesker, der gennem 100 år

gesus, der kan bevæge og åbne sjælen for nye

erkendelser. Man føler sig lidt klogere bagefter

og er måske en lille bitte smule på vej til at bli-

ve et bedre menneske.

Styring?På spørgsmålet om Paul Holdengräber på no-

gen måde har oplevet indblanding i planlægnin-

gen, beroliger han med, “at vi er i New York,

der er højt til loftet”, og han fra starten har un-

derstreget, at indblanding og intervention ikke

vil være acceptabel. Han er som direktør for

området personligt garant for, at programmer-

ne har den seriøsitet, der skal til. I mit bagho-

ved ligger erindringen om sagen for år tilbage

fra Frederiksberg Bibliotek, hvor et regelsæt

sikrer, at der er politisk kontrol med formen på

programvirksomheden. Dette vil ikke være ac-

ceptabelt i New York’s optik forstås. Program-

mer, der eksempelvis indeholder seriøs diskus-

sion om brug af voldelig terror, kan ellers nok

aktivere forudfattede meninger om, hvad der

tolereres i USA og hvad en organisation som

NYPL kan servere.

“Når jeg møder spørgsmålet om institutionen –

NYPL kan acceptere dette eller hint – spørger

jeg altid: hvem er NYPL? Kan jeg få lov til at

spise frokost med NYPL? Er det en, jeg kan få

lov til at møde?.” Pauls afsluttende bemærk-

ning giver stof til eftertanke og overvejelser, om

vi i Danmark i det daglige undertrykker mulig-

heder for at tage kontroversielle synspunkter og

debat op ved at iklæde bibliotekerne institutio-

nelle masker, der ikke tillader dette.

Knud Schulz, overbibliotekar, Hovedbiblioteket, Århus Kommune

Dynamisk biblioteksprogrami New York

1

19Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 1

Hvad vejer New York Public Library? Det retoriske spørgsmål illustrerer helt fint den

massive klods af forudfattede forventninger til,

hvad biblioteket gør, og hvordan det agerer. Det

er et enormt arbejde at forandre et stort og vel-

kendt image, der nok bedst illustreres af byg-

ningens massive og monumentale fremtræden.

Forandringen er på vej. I 2006 var alderen på

en gennemsnitsdeltager 63 år. Målet er at bytte

om på tallene. I 2008 er gennemsnitsalderen

ændret til 43 år. Bevægelsen er på vej gennem

en symbiose af næse for væsentlige problem-

stillinger, et kontaktnet der kan bringe menne-

sker med markerede holdninger ind i bibliote-

ket, markedsføring af programmer gennem alle

mediekanaler og en stilsikker fornemmelse for,

hvordan de store spørgsmål, vi alle tumler med

i livet, kan formuleres og udtrykkes gennem

møder mellem mennesker.

Her er reel inspiration at hente for andre biblio-

teker – i alle tilfælde de større. Århus Kommu-

nes Biblioteker og arrangørerne bag juni

måneds internationale UN-Conference i Århus

håber på at kunne trække Paul Holdengräber til

landet! I mellemtiden kan man få et indtryk af

sagen på www.nypl.org.

Fra bibliotekets hovedindgang – på 5th Ave-nue. Bygníngen er skabt af arkitekterne Carrère& Hastings 1911.

Bryant Park, lige bag New Yorks mest kendtebiblioteksbygning, drives af en selvstændig or-ganisation, som samarbejder med biblioteketom aktiviteter. Her gives også mulighed for atlæse et udvalg af bibliotekets aviser, magasinerog bøger i det fri. Materialerne er placeret påbogvogne, der kan overdækkes, når det regner,og der er åbningstid og opsyn.

Nyt i Bryant Park er en serie open-air forestil-linger med unge kunstnere fra Metropolitanoperaens talentskole. I særklasse talenter, derformåede at skabe et totalt intimt og stem-mingsmættet imaginært rum omkring de 2-3000 tilhørere på græsset i parken. Støjen fraden omgivende trafik fordampede så at sige foren stund.

NYPLs hovedbibliotek udgør sammen med treandre læsesalsbiblioteker den ene dimension afNYPL bibliotekssystemet, der også har ca. 90udlånsbiblioteker. Vil man låne bøger, skal manikke ind i den monumentale bygning, men overpå modsatte gadehjørne, hvor en nedslidt byg-ning med svajende reoler tæt pakket med uen-deligt triste farver i rummene giver mindelserom “FDF sommerlejr”.

Fotos: Grete Alder Sørensen

New York viser vejen. Møde med Paul Holden-gräber – New York Public Library – der med en rækkeaktivitetsprogrammer harskabt en helt ny model forgennemslagskraftige og in-ternationalt omtalte biblio-teksarrangementer med bredsamfundsinteresse

1

2

3

4

3

4

2

20

des at der er mulighed for, at flere studerende kan arbejde sammen. En-

delig er der på 2. etage stilleområde med studiepladser. Alle etager er

præget af lyse, luftige og imødekommende rum, og antal og placering af

de 480 studiepladser er prioriteret højt i forhold til de 126 pladser i det

tidligere bibliotek i Njalsgade. Især studiepladserne på 2. etage har en fin

udsigt ind over byen.

Prioriteringen af de store åbne rum er i stil med tidens tendenser og det

ændrede bibliotekstilbud, hvor brugerne og deres færden i biblioteksrum-

met prioriteres højere end adgangen til bibliotekets samlinger. På det nye

fakultetsbibliotek har man især lagt vægt på antallet af studiepladser

med mulighed for både samtale og stilhed. På alle etager er der åbne

hylder med adgang til en lille del af materialesamlingen, opstillet efter

“numerus currens”, dvs. i anskaffelsesorden. Det betyder, at man ikke

kan ‘græsse’ efter emner, som man ellers typisk kan i biblioteker med

åbne hylder, men alene må gøre det via nettet og REX-databasen. De

øvrige op til 73 hyldekilometer står på lukkede hylder i bibliotekets ma-

gasiner. Filosofien bag denne indretning er nøje gennemtænkt ud fra en

antagelse om, at nutidens og fremtidens studerende i højere grad vil

søge elektronisk og bruge biblioteket som afhentningssted. Om filosofien

er rigtig, vil tiden vise.

MagasinfunktionenUdover studie- og læsefaciliteter rummer fakultetsbiblioteket desuden tre

store magasiner til Det Kongelige Biblioteks bøger og arkivmateriale. Det

største magasin, der er en del af byggeriets første etape opført i 1998,

rummer 45 hyldekilometer. Med denne nye anden etape tilføjes yderlige-

re to magasiner der tilsammen rummer 28 hyldekilometer under særde-

les gode temperatur- og fugtregulerede opbevaringsforhold, bl.a. en af-

deling med en temperatur på 2 o C til særligt følsomt av-materiale.

Mange kender sandsynligvis Ørestad Nord som baggrund for Dan-marks Radios nyhedsinterviews: Jean Nouvels blå koncertsal, kana-len med piletræer og den høje etagebebyggelse med glasaltaner. Engang imellem skimtes også IT-Universitetet og Københavns Univer-sitets Humanistiske Fakultet, i daglig tale KUA – eller Søndre Cam-pus, som området officielt benævnes i forbindelse med universite-tets igangværende udflytning fra den indre by til nye satellitbyer.

Hele Ørestaden har med sine avancerede arkitektoniske projekter og ef-

terhånden velfungerende Metro-anlæg tydeligvis ambitioner om at sætte

nye standarder for urbaniteten omkring årtusindskiftet. Bydelen giver as-

sociationer til science fiction-film som Fritz Langs Metropolis og forsøger

at undgå forstadsområdernes almindelige tristesse. Som baggrund for

blandingen af vidensinstitutioner og boligområder spøger ud over den

økonomiske konstruktion bag metroen også teorierne om tiltrækning af

den eftertragtede kreative klasse.

I dette futuristiske miljø finder man Det Humanistiske Fakultetsbibliotek,

som med sin nye bygning er placeret mellem det gamle KUA’s grå beton,

det nye KUA’s lyse marmor og Tietgen Kollegiets mørkebrune cirkelrunde

bygning med svævende altaner.

Det Humanistiske Fakultetsbibliotek er en del af KUBIS-samarbejdet, som

står for Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice og

samler universitetets biblioteksfunktioner. Første etape af byggeriet med

kontorer og magasiner blev opført 1996-97 og anden etape med publi-

kumsarealer og yderligere magasiner blev opført i 2005-2008.

Nærmer man sig den elegante glaskube med fritstående kampanile af

glas, er der dog ikke meget, der signalerer bibliotek. Det er der heller ik-

ke inde i bygningen, der er præget af gennemført hvid minimalisme med

store glasflader og ovenlys gennem tre etager. Minimalismen understre-

ges af geometriske skumgummimøbler i stærke lysegrønne og lyseblå

farver, der er spredt ud over biblioteket som runde byggeklodser, der kan

trilles i forskellige retninger. Mellem ‘skumfiduserne’ står stiliserede

træer som stumtjenere. Bygningen er tegnet af arkitekterne Dissing+

Weitling. Kampanilen - eller stelen - af glas med geometriske sorte figu-

rer med blå streger er skabt som kunstnerisk udsmykning af Vibeke

Mencke Nielsen.

Opholds-, studie- og samlingszonerPublikumsområderne er opdelt i zoner med forskellige aktivitets- og lyd-

niveauer. I stueetagen ligger de centrale publikumsfunktioner med infor-

mationsskranke, afhentning af bestilte bøger og lend-o-mater til automa-

tiseret udlån. Her er også en ‘lounge’ med kaffeautomat og de allerede

omtalte skumgummimøbler til uformel afslapning og socialt samvær. På

1. etage er der områder med studiepladser, hvor der godt må tales, såle-

KUBIS’ HVIDE KUBENan Dahlkild, lektor og PH.D. i biblioteksarkitektur, Danmarks Biblioteksskole

21

KonklusionDer er ingen tvivl om, at der ligger mange gode intentioner bag udform-

ningen af det nye fakultetsbibliotek. Minimalismen er bevidst. Rummene

lyse og imødekommende. De udvidede åbningstimer er en kvalitet.

Umiddelbart savnes dog plads til et endnu mere levende studiemiljø med

f.eks. arrangementer og udstillinger, som ville kunne give fakultetsbiblio-

teket andre dimensioner end bogafhentning og studiepladser. Det relativt

beskedne ‘lounge areal’ tillader ikke for alvor sådanne kultur- og møde-

stedsaktiviteter, men kan udvikles på længere sigt. Adgangen til aviser

m.m. kan synliggøres og være med til at gøre stedet til et attraktivt of-

fentligt rum. Den helt centrale beliggenhed ved universitetstorvet ud til

kanalen og over for den store kantine giver biblioteket muligheder for at

blive områdets “tredje sted”, hvis de udnyttes.

Fotos: KB og Tobias Toyberg

Fakta

Arkitekt: Dissing+Weitling

Udgifter 2. etape: 160 mio. kr.

Skrankeinventar m.m.: Solrød Møbel & Maskinsnedkeri

Samlet areal: 13.300 m2

Heraf 2. etape: 5.586 m2

Publikumsareal: 3.558 m2

Læsepladser: ca. 500

Bøger på åbne hylder: ca. 70.000

Kontorareal: 648 m2

Magasiner (etape 1 og 2): 8.964 m2 i alt

Biblioteksbyggerier antager disse år ofte

skulpturelle former.

Det gælder også Københavns Universitets

nyeste bibliotek: Det Humanistiske Fakul-

tetsbibliotek, som åbnede i efteråret 2008

med tre åbne etager, og er indrettet med et

bredt tilbud fra et socialt lounge- og café-

område over læsepladser for studiegrupper

til stillezoner med ro til individuelt studier

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 1

Formålet med den nationale biblioteksstati-stik er at give et retvisende og dækkendebillede af folkebibliotekernes virksomhed.Når bibliotekernes virksomhed forandrersig, skal indholdet af statistikken naturligvisogså ændres. Og som det er nu, afspejler biblioteksstati-stikken hovedsageligt den meget traditio-nelle brug af bibliotekerne.

Der er derfor behov for nye definitioner, måle-

metoder og systemer til at registrere bibliote-

kernes digitale tilbud, benyttelsen af det fysiske

bibliotek, tilbud til særlige målgrupper og bibli-

otekernes fælles tjenester.

Statistikken har jo stor betydning både for loka-

le prioriteringer og som grundlag for nationale

debatter om eksempelvis bogens rolle, det fysi-

ske vs. det digitale bibliotek, og bibliotekstilbud

til særlige målgrupper.

Udlånstallet har traditionelt været det centrale

nøgletal, men bliver efterhånden et stadig min-

dre dækkende udtryk for bibliotekernes virk-

somhed.

Den traditionelle indsamling af statistik indehol-

der dog flere oplysninger end dem, der lige bli-

ver præsenteret og publiceret i de nuværende

nøgletal. Styrelsen for Bibliotek og Medier vil

derfor forsøge at forbedre formidlingen af de

allerede indsamlede data og har valgt forsøgs-

vis i 2009 at publicere en mere dybdegående

statistik om udvalgte fokusområder præsenteret

i form af et eller flere temahæfter.

Hvis der er en sandhed i udtrykket “What gets

measured gets managed”, er der desuden en

risiko for fejlstyring, hvis