MUSIKFORMIDLING: Natlige maratonkoncerter

Svend Larsen: Det NY Kgl. Bibliotek – En FÆLLED for kulturarv og læring Sønderborg Multikulturhus 2017 Fokus: Litteratur, musik og udstillingerÆldrefællesskab mod ensomhed, bibliotekets rolle? • Biblioteks ImpactLeder: Vi ved, hvad bibliotekerne kan. Ska’ vi fortælle det til andre?

Nr1

. 20

17DANMARKSBIBLIOTEKER

Forside: Natlig maratonkoncert i Musikbiblioteket

i Odense. 12 timers totaloplevelser med elektro-

nisk musik og meditation i form af såkaldte sove-

koncerter breder sig som led i ny musikformid-

ling. Det begyndte på Herlev bibliotek.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

21 årg., nr. 1 januar 2017

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: db@db.dk

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 2: 12 april 2017

Tidligere numre og artikler

Se www.db.dk

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Annoncer

Formater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.000

ISSN nr.: 1397-1026

Gengivelse af artikler tilladt

med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Biblioteker-

ne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup

(V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge

Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen

(A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder,

Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silke-

borg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og

biblioteksleder, Ikast-Brande

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Forleden kunne man læse, at FORANDRING OG NYTÆNKNING ER PÅ VEJ PÅ DANSKEFOLKEBIBLIOTEKER. Det var i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet, og grunden til hurraråbet var, at enlang række biblioteker har fået bevilget projektmidler, 13 mio. kroner. Bredden i projek-terne viser, hvor vidt bibliotekerne favner. Lige fra at sætte gang i samarbejde med kre-ative unge mennnesker med udgangspunkt i den kendte norske TV-serie, Skam, til atsætte fokus på Virtual Reality i et nyt biblioteksrum for læring og Læseløft 10-13 år for atvidereudvikle samarbejdet mellem bibliotek og folkeskole om børns læsning og kultureldannelse.

Selvom det ikke ligefrem er en nyhed, at bibliotekerne er nytænkende, synes jeg, det erpositivt, at staten også yder støtte til de kommunale folkebibliotekers fortsatte udvik-ling. Jeg er glad for, at ministeriet har øje for, at bibliotekerne er blandt de mest innova-tive institutioner i landet. Også selvom det nok ikke primært skyldes den lille udvik-lingspulje, som regeringen nu har skåret ned med en tredjedel til 13 mio. kroner. Set i lyset af at kommunerne årligt bruger over 2,5. mia. kroner på bibliotekerne, skalden nytænkning og forandring, som i mange år har præget bibliotekerne trods ned-skæringer, nok primært findes et andet sted. Det er en del af grundtanken og ånden i detsamarbejdende danske biblioteksvæsen: Sammen at være innovative og skabe nye til-bud og services til gavn for samfund og borgere. Det er nærmest et DNA hos medarbej-dere og ledere i vores folkebiblioteker at udvikle, nytænke og være en del af løsningenpå de samfundsmæssige udfordringer.Det ved vi godt i sektoren. Men det står ikke altid ligeså lysende klart andre steder. Hver-ken hos beslutningstagere, meningsdannere eller de omkring 40% af borgere, der ikkebruger biblioteket.Biblioteket kan og gør meget mere end de fleste ved. Lad os gå sammen og få det fortalt.

Netop dét er hele grundlaget for, at Danmarks Biblioteksforening nu inviterer alle lan-dets biblioteker til at være med til at skabe en national kampagne. Den skal sætte bibli-otekerne på dagsordenen ved at gøre opmærksom på bibliotekets mange kvaliteter ogmuligheder.

Vi har sat temaet for den første kampagne, nemlig Demokrati.Det er valgår, og demokrati er et bredt, vigtigt og relevant emne. Det skal vi arbejde medpå mange måder. Hele kampagnen kulminerer i efteråret op til kommunalvalget. Vi skalvise, at biblioteket er vigtigere end nogen sinde før i et samfund, hvor fake news og post-faktualitet er ‘dagens orden’.

Det første vi gør, er at invitere én superkreativ medarbejder fra hvert bibliotek til at del-tage i udviklingsprocessen. Her vil vi i fællesskab skabe et koncept for en national kam-pagne, og så ruller det for alvor.

På DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde den 30. og 31. marts lader vi propperne springe oginviterer alle til at fortælle om alt det, BIBLIOTEKET kan og gør for at udvikle vores sam-fund og det enkelte menneske.

Siden går det løs over hele landet!

VI VED, HVAD BIBLIOTEKERNE KAN SKA’ VI FORTÆLLE DET TIL ANDRE?

Sønderborg satser stærkt på kulturen med nyt Multikulturhus …10

Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad er en realitet … 8

Vi er ikke imperialister, fastslår direktør for Det NY Kgl. Bibliotek … 14

Leder

DBs Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 i Korsør

EBLIDA 2017-konference på Dokk1

Nyhedsklip

National bibliotekskampagne 2017

Biblioteksvagten: En for alle og alle for en

Avisen og biblioteket

Jytte Bræmer

Aarhus 2017: Folkefesten er begyndt

Tre kulturpolitikere om deres forventninger

Multikulturhus Sønderborg tager fart

Hanne M. Sørensen og Carsten Nicolaisen

Symbolet på en lys fremtid for musikken

Niels Mark og Jens Winther Bang Petersen

Interview: Fælled for kulturarv og læring

Svend Larsen, direktør, Det Kgl. Bibliotek

Hellen Niegaard

Den trykte bog har det ganske godt - sådan set

Leif Andresen

Læsernes Bogpris 2017

Bog- og læseevents 2017

Styrk læsning, afhjælp læsehandiacps

Marie Engberg Eiriksson og Helle Mortensen

Kan bibliotekerne gøre en større forskel

for ældre ensomme mennesker?

Louise Agger Nexø

Om landet, der lukkede sine biblioteker

Jens Thorhauge

Biblioteks Impact – ny rapport

Hellen Niegaard

Mindeord Erland Kolding Nielsen

Michel Steen-Hansen

Bygge Nyt – Norden rundt

Hellen Niegaard

Mindeord Per Nyeng

Michel Steen-Hansen

INDHOLD

Flot startskud til Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad gik lørdag den 21. januar. Bladet har spurgt tre midtjyske

politikere om deres forventninger til det kæmpestore program og betydningen af hele projektet. Sønderborg, der

kæmpede med Aarhus om æren, er også på banen: Nyt Multikulturhus på havnen har fokus på litteratur, udstillin-

ger og musik – og åbner efteråret 2017.

Musikken og bibliotekerne debatteres. Slots- og Kulturstyrelsens nye inspirations- og perspektivrapporter om for-

midling af musikaktiviteter og musikkens indflydelse får fine anmeldelser af Odense Bibliotekerne, der også efter-

lyser næste skridt: Kickstart en værdig afløser for bibliotekernes digitale musiktjeneste.

Stort interview med direktøren for Det NY Kgl. Bibliotek: Læs om Svend Larsens visioner og den store sammen-

lægningsproces mellem Statsbiblioteket og Det kongelige Bibliotek.Hellen Niegaard

2

4

4

5

5

6

7

8

10

12

14

20

21

21

22

24

26

28

29

30

31

Thorhauge om enerådende præsidenter og biblioteksudvikling … 26

Anna Mee Allerslev Alex Ahrendtsen

VELKOMMEN TIL SLAGELSE KOMMUNE30.- 31. MARTS 2017 PÅ COMWELL KORSØR

På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 sætter vi fokus på nogle af de helt centrale områder, hvor bibliotekernes

styrker ses bedst. Med afsæt i dannelse, deltagelse og demokrati belyses nogle af de både faglige og kulturpoliti-

ske områder, som for alvor viser nødvendigheden af bibliotekerne. Områder som indgår i en national politisk dags-

orden, som bibliotekerne kan og bør markere sig endnu tydeligere i.

Du kan blandt andet møde:

Mogens Jensen Jane JegindBo Lidegaard Christiane Vejlø Kirsten Drotner Mogens Lykketoft

Se flere detaljer om programmet og tilmeld dig på www.db.dk/2017

BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2017HVOR KULTURPOLITIKERE OG FAGFOLK MØDES

I 2017 fylder den europæiske biblioteksorganisation EBLIDA 25 år.

Den 4. maj 2017 lægger DOKK1 rammer til “The 25th EBLIDA NAPLE Conference 2017”.

Jubilæumskonferencen arrangeres af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med EBLIDA

og the National Authorities of Public Libraries in Europe.

Se programmet og tilmeld dig EBLIDAs 25. jubilæumskonference på DOKK1 i Aarhus.

http://conferencemanager.events/eblida2017

Let’s Rethink Deltag i den europæiske biblioteksdebat!

EBLIDA NAPLE konference på DOKK1

#eblidanaple2017eblidanaple2017

[NYHEDSKLIP . . . ]A K T U E LT

5

ARTBEAT prisens nomineringer er ude.

Prisen kaldes også Danmarks Formidlings-

pris, og folkebibliotekerne er nominerede

til ARTBEAT Særpris 2017. Det er femte

gang, prisen uddeles men første gang, at

overrækkelsen finder sted i Aarhus. Det

sker torsdag den 30. marts kl. 15.30 på Eu-

topia Stage i anledningen af Aarhus 2017

Europæisk Kulturhovedstad. Prismodta-

gerne kan både være kunstnere og formid-

lere – personer, organisationer eller pro-

jekter. Have Kommunikation står bag Art-

beat Prisen, som er sponsoreret af Spar

Nord Fonden. Der uddeles tre priser: Ho-

vedpris, Særpris og Talentpris.

Registreringen til IFLA 2017 er åbnet.

Verdenskonferencen afholdes i år i Polen.

Under overskriften: “Libraries. Solidarity.

Society” vil flere tusinde biblioteks- og in-

formationsfolk samt politikere mødes til

verdens største internationale netværk i

sektoren. De vil diskutere de nyeste udfor-

dringer og løsningsmodeller for bibliote-

kernes udvikling samt udveksle erfaringer

om bibliotekernes aktuelle rolle.

Konferencen finder sted i Wroclaw fra den

19. - 25. august 2017. Tilmelding:

http://2017.ifla.org. Følg med på db.dk, FB

og Twitter fra den 19. august.

Årets danske klassiker, Tove Ditlevsen,

(1917-1976) var en af de mest markante lit-

terære personligheder i det 20. århundre-

des danske litteraturverden. Det markeres

på Klassikerdagen tirsdag den 19. septem-

ber på biblioteker over hele landet. Klassi-

kerkomitéen står for et stort åbningsarran-

gement på Københavns Hovedbibliotek.

Hent plakat og andre oplysninger fra mid-

ten af marts på Klassikerdagen.dk

Breve gennem fire århundreder kan nu

ses på nettet: Fra Christian IV og Grundt-

vig til Herman Bang. Over 12.000 breve er

blevet tilgængelige for alle fra januar 2017

via Det Kgl. Biblioteks nyeste digitalise-

ringsindsats: Danmarks Breve. Alle breve

er fuldtekst-søgbare, og hvor brevene op-

rindelig var trykt med fraktur/gotiske bog-

staver, viser scanningen nutidige bogsta-

ver. Brevene stammer fra KB’s samlinger

af trykte brevudgivelser, og har hidtil kun

kunnet ses på læsesalen. De kan ses her:

Danmarksbreve.kb.dk.

På side 16 og frem kan du se, hvilke planer

Svend Larsen, direktør for det nye stor-KB,

har for fremtiden.

NATIONAL BIBLIOTEKSKAMPAGNE

Biblioteket kan mere end de fleste ved!Under parolen: Lad os gå sammen og få dét fortalt

til hele Danmark, inviterer Danmarks Biblioteksfore-

ning nu alle landets biblioteker til at være med til at

skabe en national kampagne, som skal gøre noget

ved sagen.

Samtidig skabes et fælles kampagnekoncept, som

kan bruges samlet på landsplan og af hver enkelt

bibliotek lokalt. Det er tanken, at konceptet udvikles

år for år og skal genbruges omkring forskellige

bibliotekstemaer.

Sådan gør vi det

Danmarks Biblioteksforening (DB) og Danmarks Bibliote-

ker, de deltagende biblioteker, skaber i fællesskab en årlig,

fælles national kampagne, som gør opmærksom på biblio-

tekets mange kvaliteter og muligheder.

Demokrati er temaet for den første kampagne

Det er valgår, og kampagnen bliver en del af optakten til

kommunalvalget tirsdag den 21. november.

DB inviterer én fra hvert bibliotek med på en kreativ work-

shop i marts. Her skabes konceptet for en national kam-

pagne. Processen sker i samarbejde med et kreativt de-

signbureau, som inspirerer med de bedste og nyeste kam-

pagne- og kommunikationsværktøjer.

Det er gratis at deltage.

Kickstart KAMPAGNE 2017Meld jer til kreativ workshop nu på db.dk.

Det sker den 2. marts 2017 på Kolding Bibliotek.

Foto: Uggla/Gyldendal.dk

Men udmeldelse af fæl-lesskaberne er, efter Bib-lioteksvagtens og PernilleSchaltz’ mening, ikke no-get man kan eller skal tagelet på. – De danske bibliotekerhar været og er ellers rig-tigt gode til at samarbejdenationalt. Til at puljekræfter og ressourcer, såvi tilsammen kan skabenye tjenester, som kun fåbiblioteker ville kunne til-byde deres borgere alene.Det gælder ikke bare Bib-lioteksvagten, men f.eks.også Biblio.dk for børne-ne og Litteratursiden.dk. – Vi vil derfor gerne skabefokus på og debat om,hvad vores gode og tættesamarbejde på tværs isektoren egentlig betyderfor os som væsen. Ikke forat pege fingre af dem, sommelder sig ud, men forpositivt at få belyst, hvadvi kan for borgerne, når viløfter i flok.

Pernille Schaltz fortællervidere, at Biblioteksvag-tens nye spørgewidget påbibliotekernes DDB-hjemmesider, er en megetpopulær og nem måde forbrugerne til at stillespørgsmål via chat, maileller sms. Og at det forbibliotekerne er en mulig-hed for driftsoptimering,fordi man lægger en be-skeden indsats og får enlang og professionel vagt-dækning og dermed åb-ningstid tilbage fra fælles-skabet af dygtige speciali-ster.

– Faktisk oplever vi, at nogle biblioteker, som ikke ønsker atvære medlem, gerne vil tilbyde dén. Dét og de andre udviklingstendenser skal nu drøftes nærmere.Det sker på Biblioteksvagtens generalforsamling onsdag den 8.marts i Middelfart klokken 9.30-14.00, hvor et panel beståendeaf Glenn Lervad-Bjørn fra Danskernes Digitale Bibliotek, MichelSteen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening og Peter Høy-bye fra Biblo.dk samt Pernille Schaltz fra Biblioteksvagten vil di-skutere fællesskab og samarbejde – og herunder free-rider pro-blematikken. Alle er velkomne.

/HN

Biblioteksvagten.dk,bibliotekernes fællesonline læsesal, svare-de i 2016 på knap30.000 spørgsmål heltnøjagtigt 28.898. En stigning på over50% set i forhold til2015, hvor antallet var18.997. Så man skulle tro, atformanden for besty-relsen for Biblioteks-vagten.dk, biblioteks-chef Pernille Schaltzfra Herning, var glad.

– Det er jeg også. Det eralle i bestyrelsen, menvi er samtidig lidt påvagt. Vi har haft et godtog meget aktivt år i2016. I alt 56 folke- ogforskningsbibliotekerog samlet set 303 an-satte har bidraget medat svare på spørgsmålfra landets borgere. Deter usædvanligt flot, ogbestyrelsen takker allebidragydere for den fi-ne indsats, fortællerPernille Schaltz. Allige-vel skal man undersamme overskrift sompå dette indslag drøfteudviklingen omkringopbakningen på servi-cens generalforsamlingi marts.

Biblioteksvagten er dedanske bibliotekerslandsdækkende spør-getjeneste. Her kanman som på en slagsvirtuel læsesal få svarpå spørgsmål, hjælp tilsøgestrategi og henvis-ninger til bøger, artikler, webressourcer, m.m. Servicen fungererogså som call-center for medlemsbibliotekernes selvbetjentebiblioteker.

Nu råber imidlertid bestyrelse og formanden for denne serviceså vagt i gevær. For selvom der fortsat er stor opbakning og en-gagement i tjenesten og lyst til at deltage i fællesskabet, så ople-ver holdet bag Biblioteksvagten desværre også, at der er biblio-teker, der melder sig ud af samarbejdet. Argumentet er primært,at man skal spare, at man mangler ressourcer. Det står naturligvis alle frit for at prioritere lokale ressourcer, deter klart.

A K T U E L D E BAT OG KO M M E N TA R E R

EN FOR ALLE OG ALLE FOR EN

Online tjenesten Biblioteksvagten.dk vil gerne have flere biblioteker med!

6

Skal man omsætte de smukke og overordnede værdier ogbegreber omkring ytringsfrihed til en lokal virkelighed, lig-ger det til højrebenet at etablere samarbejde mellem den

lokale avis og biblioteket. På Fredericia Bibliotek har vi gennemflere år arbejdet sammen med Fredericia Dagblad om fællesindsatser under overskriften 7000 gode grunde.

7000 er Fredericias, vores, postnummer og overskriften er efter-hånden blevet vores fælles brand, sådan at borgerne umiddel-bart ved, at nu har avisen og biblioteket igen gang i noget sam-men. Emnerne har været mange – startende med en debatræk-ke under overskriften 7000 gode grunde til at bo i Fredericia. Etrelevant tema på et tidspunkt, hvor bølgerne gik højt i en debatom bybrand, fælles identitet og stolthed (eller mangel på sam-me) over at bo i Fredericia. Vi fyldte tre aftener en sal med 200deltagere, endda på en national fodboldaften, og alle deltagerevar helt klar over ejerskab og samarbejdets karakter mellem deto institutioner. Det gav mod på mere.

7000 gode grunde til at føle sig dansk

– noget om sprog og dannelse

Emnerne har spændt vidt gennem årene fra 7000 gode grunde tilat være Fucking flink til valgmøder med opfordringen 7000 godegrunde til at stemme. Derfor var det helt naturligt i forbindelsemed daværende kulturminister Bertel Haarders Danmarkska-non i efteråret 2016 at sætte fokus på emnet sprogets rolle i ræk-ken af samfundsværdier. Sproget er naturligt et vigtigt omdrej-ningspunkt for såvel avis som bibliotek. Med to arrangementer,som havde den fælles overskrift 7000 gode grunde til at føle sigdansk – noget om sprog, blev det hele planlagt til at finde sted påFredericia Gymnasium, hvor man blev så optaget af arrange-menternes tema, at gymnasiet fik en langt større og mere aktivrolle end blot at lægge lokale til.

Fredericia Gymnasium er nemlig optaget af dannelsesperspek-tivet i uddannelsesforløbet og arbejder derfor ofte sammen medbiblioteket i dén sammenhæng. Og sprogtemaet var ingen und-tagelse. Det lå naturligt i forlængelse af dannelsestanken. Pro-grammet kom derfor tydeligt til at bære præg af, at de to debat-arrangementer også var en alternativ dansktime for flere afgymnasieklasserne. Resultatet blev en vellykket sammenblan-ding af akademiske tilgange til sproget – en psykologisk og enantropologisk – og kunstneriske eksempler på, hvordan sprogetanvendes kreativt i dag. Det kom konkret til udtryk gennem po-etry slam og ikke mindst gennem kendte rapmusikere.

Samarbejdet med Fredericia Dagblad har i øvrigt også en andenvinkel gennem en månedlig klumme, hvor der causeres over ak-tuelle eller overraskende emner, og hvor bibliotekstilbuddet ele-gant flettes ind. Et lille team på tre varetager opgaven, der virke-lig giver formidlerrollen en ny mening. En opgave, som de på-gældende medarbejdere elsker, og de bliver bare bedre og bed-re. Avisen får godt kulturstof, og biblioteket bliver synligt ogmarkant i det lokale mediebillede.

Til valgurnerne i november

Samarbejdet fortsætter, og omdrejningspunktet bliver i 2017 ik-ke overraskende kommunalvalget. Her planlægger vi sammen,og på hver vores front, bl.a. at skabe lokal debat om, hvorfor deter vigtigt at stemme – og i øvrigt at interessere sig for lokal poli-tik. Under titlen 7000 gode grunde til at stemme i 2017...

JYTTE BRÆMERBibliotekschef

Fredericia Kommune

7

Ytringsfrihed, en fri presse samt fri og lige adgang til information er nogle af de vigtigstebyggesten i demokratiets fundament. Avisen og biblioteket i Fredericia samarbejder der-for aktivt. Senest om Haarders Danmarkskanon og snart om Kommunalvalg 2017.

Danm

arks Biblioteker 2017 - nr. 1

AVISEN OG BIBLIOTEKET Naturlige lokale samarbejdspartnere

PA RT N E RS K A B E R & KO M M U N A LVA L G 2 017

■ At Aarhus er kulturhovedstad ernoget helt unikt. Ikke kun for Aar-hus – men for hele regionen! Forleden havde f.eks. alle daginsti-tutioner i Ikast-Brande kommunesat fokus på kulturbyen. Aviserne bragte artikler fra helekommunen. Børnene, forældre ogbedsteforældre blev optaget afåbningen – af børnenes kunst – afderes ønsker og drømme. Og bibli-oteket lavede en åbningssession. Hos os er vi optaget af det nære.

■ OFF ROAD, en af de største kul-turfestivaler i Midt- og Vestjylland,den skal nok blive et hit! En Fuld-

måne Event præsenteret af Kulturregion Midt- og Vestjylland.OFF ROAD er “en kalejdoskopisk eksplosion af kultur i alle far-ver, former og stilarter. Musik, teater, dans, litteratur, kunst ogalt derimellem bevæger sig på afveje med spektakulære kultu-relle oplevelser under hele festivalen. Alt kan ske hvor somhelst!”Festivalen sparkes i gang med en enestående åbning i Herning,hvor koncerten er genopfundet i et visionært, anderledes og dri-stigt nyt format.

■ At andre mindre kulturtiltag rundt om i kommunen vil prægeåret medvirker til både at få fokus på kulturhovedstaden lokalt,men sandelig også på kulturen fremadrettet! Det, at børn og den øvrige befolkning bliver involveret i åbnin-gen og i projekter, kan kun være en øjenåbner for, hvad kulturenkan gøre for os som mennesker. Nemlig skabe samtaleemner,debat og ikke mindst fællesskab og glæde!

8

AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Man har talt om det i flere år. Om forberedelserne, økonomien og hovedidéen: Rethink. Nu er Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad en realitet. Med et gigantisk optog af lysende små og store skibe fyldt af håb og drømme, deltagelse af dronning Margrethe, statsminister Lars Løkke Rasmussen, borgmester Jacob Bunds-gaard og tusindvis af århusianere blev kulturåret 2017 skudt i gang lørdag den 21. januar.

FOLKEFESTEN ER BEGYNDT

Inge DinisMedlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande Kommune

Foto: Jan Kejser

9

■ Hvad betyder kulturhovedstadsprojektet

for Aarhus – og for regionen?■ Hvad kan man glæde sig til at opleve?■ Hvad kommer der ud af det?

Vi har inviteret tre politikere, alle medlem af

enten Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab

eller et DB-udvalg, til at komme med deres bud.

De to herrer er desuden medlem af bestyrelsen

for Aarhus 2017 Fonden.

Følg med og se hele programmet på www.aarhus2017.dkÅrets anden europæiske kulturhovedstad er Pafos på Cypern, tjek den på www.pafos2017.eu

■ Kulturbyprojektet vil medføre betydelig mere fokus på kunstog kultur i vores område, og det vil derfor være med til at løfteopmærksomheden på – og investeringer i – et kunst og kulturlivmed høj kvalitet. Og jeg tror, der vil være en national afsmitning.

■ Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg glæder mig vildt til enhelt særlig oplevelse 11/4 i Herning, hvor der er fuldmånepro-jekt og samtidig åbning af en festival OFF ROAD integreret i Kul-turbyåret. Få dage senere 21. april åbner “Socle du Monde” påKunstmuseet Heart. Jeg spår sidstnævnte til at blive den måskeallerstærkeste markering af nutidskunst i kulturbyåret. Desudenglæder jeg mig til Røde Orm på Moesgård Museum.

■ Vi har allerede set nyesamarbejdsfora og netværks-dannelser, som ellers ikkeville være forekommet. Detvil sætte sig spor i de kom-mende mange år. Vi er kom-met til at kende hinandenbedre og har fjernet barrierermellem administrative enhe-der og overvundet geografi-ske ‘grænser’.

Johs Poulsen Formand for Kultur- og fritidsudvalget, Herning Kommune

■ Aarhus 2017 er et projekt, der dækker hele Region Midtjyllandog alle kommunerne. Kulturhovedstæder i andre lande har styr-ket det regionale sammenhold, og det har vi også allerede.Det er historisk, at vi er begyndt at samarbejde fra kyst til kysthenover Midtjylland, og det er et samarbejde, som skal bevares,når kulturhovedstadsåret er forbi.

■ Jeg glæder mig personligt til at opleve vikingedramaet RødeOrm på taget af Moesgaard Museum. Jeg kan rigtig godt lide, nårvi bruger vores bygninger på en ny og anderledes måde. RødeOrm bliver både scenekunst i topklasse, og samtidig får vi mu-lighed for at vise en helt ny side af vores fantastiske museum.Derudover glæder jeg mig til mange andre ting. For eksempelBørnebogsfestivalen Aarhus 39. Det er en af mine politiskemærkesager at styrke børns læsefærdigheder, og derfor er godbørnelitteratur helt afgørende.

■ Personligt håber jeg, atmange års strategisk kultur-politik nu kulminerer og vilfortsætte i årene efter 2017.Europæisk Kulturhovedstader en enestående mulighedfor at få så meget kultur udtil så mange som muligt ogskabe sammenhængskraft ivores samfund. Åbningen af Aarhus 2017 erden største folkelige kultur-begivenhed i byen nogen-sinde, og jeg håber, at detengagement og den stolt-hed, der var til stede den af-ten, vil fortsætte i årenefremover.

Rabih Azad-Ahmad Rådmand for Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune

10

B I B L I OT E K S BY G G E R I

transformation fra den analoge verden tilden digitale verden er det den digitale pi-xelering, som materialiserer og oversæt-ter denne sammensmeltning og kobling.Koblingen vil være grundfortællingenssymbiose, som kan aflæses i husets funk-tioner som et formidlende og skabendeled. Bibliotekernes formidlingsdel vil således ihøj grad prioritere både den analoge ogdigitale formidling i det fysiske rum, somligeledes understøttes af kunstskolensskabende kunstneriske bidrag.

Hjertet banker for litteraturen

Omkring 100 læsekredse for børn ogvoksne, læsekampagner for alle alders-grupper, arrangementer, events og pro-jekter med litteraturen som omdrejnings-punkt i de seneste år viser, at sønderborg-erne ELSKER at læse. Ambitionen er, at biblioteket også vil ha-ve dem til at skrive. Der er allerede et godt

Huset bygger på en idé om at sam-le flere kulturformer og -partne-re under samme tag på den nye

havnefront. Biblioteket Sønderborg, Søn-derjyllands Kunstskole og en afdeling afDet Tyske Bibliotek flytter ind i det ny-byggede Multikulturhus i Sønderborg tilefteråret. Der har været arbejdet på mange forskel-lige niveauer parterne imellem og hverfor sig i de seneste år, således at en fællesvision for huset og institutionerne kankomme til at udfolde sig i en ny synergi.Indholdsdelen vægter i høj grad bibliote-kets formidlingsdel, hvor kunstskolensamtidig kan åbne den skabende kunst-neriske dimension. Dette vil BiblioteketSønderborg også gerne udfordres af.

Formidling og grundfortælling

Grundfortællingen i huset er de ringe ivandet, som kan ses ved en havnefront –som billedligt kan overføres og opstå afbibliotekets brede formidling og kunst-skolens skabende kraft. I en levende

samarbejde i gang med NewPub, og et ak-tivt skrivefællesskab er dannet blandtområdets forfatterspirer på initiativ af ogmed fødselshjælp af biblioteket. Bibliote-ket vil underbygge formidlingsdelen meddette skabende led. Efter indflytningen iMultikulturhus Sønderborg appellerer vitil de nybagte studenter i hele landet vedat tilbyde Forfatter Grundkursus på Bibli-oteket Sønderborg (FGK) i samarbejdemed Sønderjyllands Kunstskolens BGKuddannelse. Grundforløbet skal modnede unge til optagelse på en Forfatterskoleeller andre studier, der kan opfylde drøm-men om et liv som forfatter.

Musikzonen

Ambitionen er desuden at revitalisere detfysiske musikbibliotek. På etagen, hvorvoksenbiblioteket befinder sig, er noget afdet første, der møder én, når man tagertrappe og elevator: Musikzonen. Områ-det er dedikeret vinyl, bokssæt, udvalgte

Kulturby 2017 gik som bekendt til Aarhus og ikkeSønderborg. Kommunen har dog ikke ligget på denlade side, men bygger bl.a. et nyt Multikulturhus påhavnen med åbning i efteråret 2017. Byggeriets bibliotek får særligt fokus på litteratur,musik og udstillinger.

MULTIKULTURHUS

■ Afslutningsvis skal det tilføjes, at Mul-tikulturhuset indgik i Kulturby-2017 pro-jektet, men det blev nok så vigtigt en poli-tisk samlende faktor, som understregedebeslutningskraft og kulturpolitiske ambi-tioner af det nye byråd i forbindelse medkommunalreformen. Det hele begyndteat tage fart, da det nye byråd med politi-kere fra syv forskellige kommuner afholdten stor bibliotekskonference den 12. de-cember 2007. Her blev de første visionerom et nyt hovedbibliotek på havnefron-ten i Sønderborg formuleret.

På gensyn i efteråret.

HANNE M. SØRENSENVoksenbiblioteksleder

CARSTEN NICOLAISENStadsbibliotekar

Biblioteket Sønderborg

Fotos: AART architects/Zeni Arkitekter

11

Danm

arks Biblioteker 2017 - nr. 1

cd’ere og noder samt danske og uden-landske tidsskrifter. Lytte- og læseplad-serne er centrum i zonen, hvor husets be-søgende kan holde sig orienteret om,hvad der foregår på de store nationale oginternationale musikscener, MEN områ-det vil især blive BYENS spejl, når det gæl-der de lokale spillesteder, festivaler, sym-foniorkester, musikforeninger og musik-aktører. Udvalget af musikbærende ma-terialer kurateres og skal relatere sig tildet musikrepertoire, som præsenteres li-ve i kommunen.I Sønderborg Kommune prioriteres mu-sikken højt, og den klassiske musik er etfyrtårn med Sønderjyllands Symfoniorke-ster i spidsen. Der er en musikskole, enaktiv jazzklub samt mange kor og orke-stre, men ingen musikbutikker i byen.Biblioteket er i dag det eneste sted i Søn-derborg, hvor nye musikbærende materi-aler udstilles. Musikzonen skal afspejlelokalmiljøets store musikinteresse ogrumme musik inden for alle genrer, men isærdeleshed den musik, der kan væresvært at finde andetsteds.

I orkanens øjne

– kuraterede udstillinger

Bibliotekets fysiske udstillingsvirksom-hed ønskes særskilt prioriteret i forbin-delse med indflytningen i MultikulturhusSønderborg. Udstillingsvirksomhedengår på tværs af bibliotekets afdelinger ogaldersgrupper.

Et detaljeret årshjul underbygges af IMS(IntelligentMaterialeStyring) med funkti-onen “Automatisk opfyldning”, som vilvære nogle af redskaberne til at forbedrekvalitet og proces i udstillingsvirksomhe-den. Det bliver med andre ord kurateredeudstillinger, som vil udfolde sig i Multi-kulturhuset og de øvrige lokalbiblioteker.Den automatiske opfyldningsdel skal sik-re de aktuelle og opdaterede udstillinger idet fysiske rum og tilrettelæggelsen heraf.Det er ambitionen, at arbejdet med IMS ikombination med udstillingsvirksomhe-den suppleres med de digitale løsningerog kan udføres systematisk i det dagligearbejde. Redskaber og metoder herfor harværet savnet i mange år.

Kulturen i Sønderborg

Multikulturhuset vil rumme helt nye akti-vitetsformer og kulturmøder til kommu-nens borgere og gæster i forlængelse afandre nye initiativer på havnen, hvis ma-sterplan er udformet af Frank Gehry. Ogvil på flot vis supplere Alsion i Sønder-borg; Alsion viden- og kulturcenter er be-liggende lige over for på den modsatte si-de af havnen og huser – udover SyddanskUniversitet og en privat forskerpark – og-så en meget benyttet teater- og koncertsalsamt café. Forventningen er, at over 1.000 borgere ikommunen dagligt vil besøge det nyemøde- og aktivitetssted og kulturknude-punkt.

I N D R ET N I N G & F O K U S

SØNDERBORG TAGER FART

Sønderborgs nye multikulturhus på ca.

5.500 m2 består af Ewers Pakhus på

1.200m2 mens 4.300 m2 er nybyggeri.

Byrådet har afsat 95,4 mio. kr. til pro-

jektet – omkring halvdelen af kommu-

nens samlede investeringer på 180-190

mio. kr. på havnen. De samlede private

investeringer på havnen bliver ca. 1,3

milliarder kroner.

12

To nye musikudgivelser fra Slots- ogKulturstyrelsen manifesterer det førstevigtige skridt, som styrelsen har tageti forhold til at sætte fokus på musik-kens fremtid på bibliotekerne.

Vi befinder os i en brydningstid, hvor bibliotekerne lige-som alle øvrige aktører i musikbranchen skal forholdesig til bevægelsen fra de fysiske formater imod den onli-

nebaserede forbrugsteknologi.

Bevægelse fra samlinger til online service

Efter at bibliotekerne i flere årtier har kunnet hvile på laur-bærrene, alene i kraft af de respektindgydende fysiske musik-samlinger landet over, har billedet ændret sig de senere år.Mange biblioteker har set sig nødsaget til at afvikle en stor del afde store samlinger som konsekvens af den faldende interesse frabrugernes side, forårsaget af de kommercielle streaming tjene-sters stigende dominans på musikmarkedet.Samtidig har den hastige udvikling på den internetbaseredemusikteknologi skabt uoverensstemmelser i forhold til håndte-ringen af denne: Skulle man satse på en ‘folkevognsmodel’ af enstreamingtjeneste på musikområdet med bevidstheden om, atde store musiktjenester leverer en Rolls Royce-modellen?

Slots- og Kulturstyrelsen sætter fokus på musikken

Gennem især det seneste år har Slots- og Kulturstyrelsen satskarpt fokus på, hvordan musikområdet skal håndteres i biblio-tekssystemet set i lyset af den eksplosive teknologiske udvikling.Styrelsen har igangsat en national indsats med et mål om at in-spirere til at udbrede, understøtte og videreudvikle folkebiblio-tekernes formidling af musik i samspil med andre aktører i lo-kalområdet. Det er sket både gennem nedsættelse af projekt-grupper, der har drøftet musikformidlingen på de danske bibli-oteker og gennem produktion af to publikationer: AntologienBiblioteker og Musik – Perspektiver og eksempelkatalogen Bibli-oteker og Musik – Inspirationer.

De to publikationer, som blev offentliggjort på konferencen“Folkebiblioteker og musik – hvor står vi nu?” afholdt den 28.november 2016 samt konferencen i sig selv, manifesterer med altydelighed, at bibliotekerne har taget arbejdstøjet på og forsøgerat navigere sig gennem stormen forårsaget af det seneste årtisturbulente musikteknologiske forandringer. Det skaber en optimisme og tro på, at bibliotekerne i fællesskabsætter sig i stand til at gøre en forskel i musikbranchen.

Antologien Biblioteker og Musik – perspektiverSom titlen antyder, præsenteres perspektiver på udviklingen påmusik- og biblioteksområdet. Bogen lægger ud med en række

M U S I K F O R M I D L I N G

... kapitlerne (stråler) af optimisme og engagement.”

Sprogstimulering med musik. Vollsmose Bibliotek

Supertorsdag med mad, musik og godt samvær. Herlev Bibliotek

Sort Blod. Greve Bibliotek

Den levende symfoniske musik. Aalborg Bibliotekerne

“Nogle eksempler på de 33 konkrete inspirationscases hentet fra bibliotekerne:

artikler, der tager helikopterblikket på musikken og dens betyd-ning for mennesket. Hvordan musikken påvirker mennesket, ogrelevansen i at kunne måle effekten for den enkelte bruger menogså for samfundet. I denne sektion argumenteres i flere artik-ler ligeledes for at bibliotekerne er nødvendige i fremtidens mu-sik- og informationssamfund.

Efter det indledende kapitel introduceres forskellige tiltag ogindsatsområder fra en række biblioteker med det mål at skabeen fornyet energi og fokus omkring musikformidlingen. Fra ud-vikling af samtalesaloner og brugerinvolverede lytteklubber påRoskilde Bibliotek over Odense Musikbiblioteks fokus på bor-gerinddragelser og partnerskabsalliancer til udvikling af særeg-ne events på biblioteket.

I tredje kapitel præsenteres forslag om partnerskaber med bib-liotekerne fra repræsentanter fra eksterne organisationer. FraSpil Dansk, der opfordrer til et fælles fokus på musikken somgrundlag for brugerfællesskaber til Strøm Schools, som opfor-drer bibliotekerne til medvirken i at understøtte den potentielleskaberkraft blandt brugerne som en central del af det inspirati-onssamfund, som man mener, vi er på vej imod.

Fjerde kapitel handler om perspektiver på bibliotekerne i relati-on til det digitale samfund. Der rejses debat om, hvordan bibli-otekerne skal navigere i nutidens streamingbaserede musikver-den, og udviklingen af bibliotekernes digitale musiktjenesteropridses.

De afsluttende kapitler belyser nationalbibliotekernes tilbud påmusikområdet.

Eksempelkatalogen Biblioteker og Musik – inspirationerKatalogen opridser en serie gode, konkrete idéer og konkretekoncepter fra flere biblioteker. Hvert kapitel består af en beskri-velse af idéen og en pædagogisk værktøjskasse samt checklisteover, hvilke aspekter og processer der danner grund for koncep-tet, således at ethvert bibliotek kan implementere det på egetbibliotek.

Manifestation af et positivt fremtidssyn for musikken

Ud over at være yderst inspirerende læsning om de mangespændende aktiviteter og potentielle fremtidsperspektiver, derer forbundet med bibliotekernes fremtidige musikformidling, er

de to udgivelser et godt symbol på det positive skifte, der for-nemmes mere generelt i synet på fremtidens biblioteker og mu-sikken.

Slots- og Kulturstyrelsen har hermed taget et vigtigt skridt i sty-relsens indsats for at få musikken i centrum igen på biblioteker-ne, og de to publikationer manifesterer med deres inspirerendeog idérige indhold, at der er lys forude. På trods af de chokbølger, som bibliotekerne oplevede med mu-sikstreamingtjenesternes stigende dominans og de fysiske me-diers faldende brug, så stråler kapitlerne af optimisme og enga-gement: Bibliotekerne er stadig yderst relevante for musikver-denen. Man fristes næsten til at sige “vigtigere end nogensinde”!

Med de to bøger i hånden er der masser af inspiration til biblio-tekerne i retning af at intensivere musikformidlingen i de lokaleområder. Stor ros til Styrelsen for gode initiativer i retning af enoptimistisk fremtid for musikken. Sammen med øvrige instituti-oner og interessenter i musikbranchen er der potentiale for atskabe banebrydende initiativer til gavn for musikbranchen somhelhed og for musikbibliotekerne!

Næste vigtige skridt:

Kickstart en ny digital musiktjeneste

Et vigtigt næste skridt fra Slots- og Kulturstyrelsen i den positiveretning og i arbejdet med at skabe grobund for en lys og leven-de musikalsk fremtid på bibliotekerne ville være at kickstarte enværdig afløser for bibliotekernes digitale musiktjeneste.

For en stor del af musikbrugerne er internettet en essentiel delaf musikkens fremtid. Vi er nødt til at følge med udviklingen iretning af det digitale, så vi kan glæde biblioteksbrugerne i bådedet fysiske og det digitale rum.

JENS WINTHER BANG PETERSENPublikums- og Hovedbibliotekschef, Odense Bibliotekerne

NIELS MARKTeamleder ved Odense Musikbibliotek

Publikationerne kan hentes på: slks.dk/publikationer/

biblioteker-og-musik-perspektiver-og-inspirationer/

13

Danm

arks Biblioteker 2017 - nr. 1

M U S I K K E N I B I B L I OT E K ET

SYMBOLET PÅ ENLYS FREMTID FOR MUSIKKEN

14

FÆLLED FOR KULTURARV OG LÆRING

Styrket forskerservice, bedre vilkår for de studerende og enlangt stærkere udegående kulturprofil står højt på ønskelistenhos direktør for Det Kgl. Bibliotek, Svend Larsen, sammen medintentionen om at sætte turbo på digitaliseringen.

DET NY KGL. BIBLIOTEK

I N T E RV I E W

Foto

: Tho

mas

Søn

derg

aard

15

hovedstolen opgavemæssigt i forbindelse med udmøntning affusionen og de igangværende omprioriteringsbesparelser. Detskal dog ikke opfattes, som om det nye nationalbibliotek eruden store ambitioner og idéer om fremtidig udvikling, læs medher.

Det NY Kgl. Bibliotek – oplagt idé

Torsdag den 19. januar mødte Danmarks Biblioteker Svend Lar-sen, nu direktør for det hele, i chefkontoret øverst i Den SorteDiamant på Københavns Havn til en samtale om sammenlæg-ningen og kommende opgaver. Direktøren har siden midten afseptember huseret i kontorer i både hovedstaden og Aarhus. Forham er det indlysende, at Statsbiblioteket og Det kongelige Bib-liotek nu sammentænkes.

Svend Larsen fremhæver særligt tre årsager: “Der er meget pa-rallelitet i det, vi laver begge steder og i det, som studerende ogforskere efterspørger. Teknologien og digitaliseringen gør detgeografiske mindre afgørende. Og nedskæringerne gør det nød-vendigt. Der er et oplagt potentiale i forhold til nytænkning afback office opgaver, de to bibliotekssystemer, to kontorer til li-censer osv. og to ledelser.”

Og understreger han i samme åndedræt: “Også når det gælderopgaven som nationalbibliotek, vil der være en lang række om-råder, hvor vi får store fordele af at samle og styrke indsatsen. Vi er i gang med at se på, hvordan vi bedst organiserer national-biblioteksdelen, så vi både styrker kulturarvsopgaven og forret-ningsudvikling af nye tilbud. Vi skal se på, hvordan samlingernekan gentænkes. Vi har allerede kasseret det ene sæt digitaliserede aviser, og avi-serne koncentreres fremover i Aarhus. Vi satser i øvrigt, som vihidtil har gjort det, kraftigt på digitalisering her.”

Processen lige nu

KB er pligtafleveringssted for bøgerne, de trykte materialer und-tagen aviser og musikalier, mens SB står for at sikre radio- ogfjernsynsprogrammer samt andre medier som aviser. Begge in-stitutioner drives videre. Under én fælles direktion, der omfatterSvend Larsen og tre vicedirektører fra hver af de to biblioteker.Heraf varetager to de tværgående områder: IT Udvikling og in-frastruktur samt Administration og HR.Man har allerede taget fat på slankning af de relevante, overlap-pende områder.

“Vi er begyndt. Vi har stoppet udviklingen af Chronos, KB’s sy-stem til indsamling, bevaring og formidling af de digitale sam-linger. Vi satser på systemet Preservica, som blev anskaffet efterudbud i 2016. Lige nu kigger vi på bibliotekssystemet. Vi harstoppet et KB-udbud, mens en analysegruppe ser på, hvad vihar og har brug for. Ambitionen er at genbruge eksisterendekomponenter suppleret med nyt”, siger Svend Larsen.

På områder som økonomistyring og lignende samarbejdes i sta-dig større udstrækning med Statens IT, statens egen driftsorga-nisation, der blandt andre også servicerer Kulturministeriet.

Tænker i ny FÆLLED profil

At Svend Larsen allerede har mange år bag sig som leder afStatsbiblioteket og er rundet de 65, mærkes ikke denne efter-

Nationalbiblioteket blev den nyetablerede mastodontor-ganisation, Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteketunder ét, først navngivet af Bertel Haarder (V) i septem-

ber. Så kom den nye regering og kulturminister Mette Bock (LA)til med en udmelding om, at navnet er: “Det Kgl. Bibliotek”(KB).Og det gælder det hele. Hovedopgaverne for Det nye Kgl. Bibli-otek er fire: Universitetsbibliotek for Aarhus, København og Ros-kilde Universiteter, Bevaring af dansk kulturarv, Kulturformid-ling og forskning samt Overcentral for landets folkebiblioteker.

Noget af en mundfuld. Samtidig er Det Kgl. Biblioteks nye di-rektør, Svend Larsen, blevet citeret for at sige, at man ikke rører

Danm

arks Biblioteker 2017 - nr. 1

D ET N Y K G L . B I B L I OT E K

Foto: Lars Bahl

Vi er nødt til hele tiden at gøre os attraktive.

Tre ting kommer til at ske: Vi skal finde flere moderne udtryk,der bliver færre trykte publikationer,og vi får flere aktive på nettet.

“

16

I N T E RV I E W

middag. Han er fyr og flamme og fortæller med stort engage-ment om sine visioner for det nye Kgl. Bibliotek.

“Vi skal have fat i nogle af de borgere, vi ikke har fat i allerede.Derfor skal vi kigge grundigt på hele udbuddet. Derfor interes-serer vi os for en styrket læringsprofil og idéer som etablering afen Skoletjeneste. Det starter med de unge. Vi skal tænke nyt –hele vejen rundt. Det handler ikke om at afvikle, men om at ska-be en profil med bredere appel”, lyder drømmen hos den nyeKB-leder. Hvordan det skal gå til, handler dette interview om.

Overcentralopgaven og folkebibliotekerne

Ifølge Lov om biblioteksvirksomhed (2000) og tidligere biblio-tekslovgivning fungerer Statsbiblioteket som Aarhus universi-tetsbibliotek, men derudover også som overcentral og overbyg-ning for landets folkebiblioteker med hensyn til bogbestand oglånesamarbejde samt som Bibliotekscenter for integration.

Hvad betyder sammenlægningen med KB for lovens overbygningsopgaver?

“Der ændres ikke på disse områder nu. Intet tyder på, at det vilaver her, efterspørges mindre. Jeg tror selv, at vi kommer til atkunne give nye tilbud. Faktisk håber jeg på et nyt samarbejde med landets folkebiblio-teker, når vi f.eks. gentænker KB’s kultur- og udstillingsvirksom-hed. KB skal mere ud i landet. Vi skal ikke kun være synlige iKøbenhavn og Aarhus. Det nye KB skal fremover agere megetmere ‘ude-gående’, vi skal i samarbejde med andre rykke kul-turarvsaktiviteter ud. Og rundt i landet, hvor det giver mening. Noget helt andet er, at Bibliotekscenter for integration og en delaf dets opgaveområde rykker ind i Diamanten om et par måne-der. En opgave som hidtil er løst gennem lokaler her i byen påChristianshavn”, fortæller den ny KB direktør.

Vi er ikke imperialister

Det leder os tilbage til spørgsmålet om det nye stor-KB og denaktuelle og igangværende, sideløbende integration med Kunst-biblioteket og Det Administrative Bibliotek og overtagelse af op-gaveløsningen på Roskilde Universitetsbibliotek. Sammen meduniversitetsbiblioteksbetjeningen i Aarhus og i København gørdet KB’s universitetsbiblioteksopgave til landets største af de fi-re universitetsbiblioteker, der i dag er tilbage.

Hvad kan det ikke blive til fremover? Har det nye KB planer omat indtage endnu flere institutioner?

“Vi ønsker ikke at skrabe alt muligt til os, vi ikke imperialister”,bedyrer Svend Larsen med et bredt smil. Dét, det lige nu hand-ler om i forhold til de ny-integrerede og de sammenlagte insti-tutioner samt RUB, er, siger han, potentialet i at sikre interes-sante fællesløsninger.

“System- og styringsmæssigt i forhold til licenserne og admini-strationen af dem og naturligvis også med hensyn til indkøb affysiske bøger og materialer. Men også andre opgaver som at styrke forskerservicen. Her erder basis for flere fælles initiativer, f.eks. i forhold til publice-ringsplatformene. Det handler om nye tankegange og volumen.Vi er i fuldt sving.”

Learning Commons – en fælled til de studerende

Universitetsopgaven kommer i det hele taget til at fylde mere.Ikke alene fordi man nu servicerer tre universiteter, men ogsåfordi man for alvor tager et nyt tankesæt i brug baseret på idéenom Learning Commons, en fælles fælled for læring, og har etønske om at skabe variation i de studerendes og andres benyt-telse af de fysiske biblioteker og deres faciliteter.

“Dét har vi allerede arbejdet en del med både i Aarhus ogKøbenhavn. Den 8. februar i år åbner et helt nyt studie- og læ-ringsmiljø i kælderniveau på 800 m2 i Aarhus. Det er skabt i sam-arbejde med studerende, der bruger biblioteket dagligt, og arki-tekter fra tegnestuen Arkitema. Og i København vil vi også ar-bejde videre med at udvikle de fysiske rammer.”

Diamanten og KB med styrket læringsprofil

Den Sorte Diamant og tilbygningen blev åbnet i 1999 og er nuomkring 20 år gammel. Den skal kigges efter i sømmene i for-hold til læsesalene og deres brug, hvor der virkelig er tryk på destuderende, mens den øvrige del anvendes knap så intenst. Mensærligt skal der ses på renovering af den gamle bygning.

Hvordan vil Det Kgl. Bibliotek være forandret om fem år, sam-menlignet med i dag – for forskerne? For borgerne?

“Bygningerne vil være der. Folk er jo vilde med at komme her.Det er et meget efterspurgt sted. I København ser jeg et potenti-ale i at ‘gentænke’ den gamle bygningsdel fra 1906. Her er spæn-dende muligheder for at lave attraktive rum. Men biblioteksser-vicen vil med tiden i langt højere grad være på nettet. Vi er nødt til hele tiden at gøre os attraktive. Vi skal fortsat væreet sted, hvor folk gerne vil komme. Tre ting kommer til at ske: Vi skal finde flere moderne udtryk,der bliver færre trykte publikationer, og vi får flere aktive på net-tet.”

Skulle nogen frygte, at KB fremover helt vil droppe de fysiskebøger, kan de godt tro om. “Trykte bøger vil en rum tid endnuhave stor prioritet. Bogen er et sikkert og tilgængeligt medie. Ogbøger kan sendes rundt i landet”, fremhæver Svend Larsen.

Proppen er gået af

Selv om det endnu ikke mærkes så meget udadtil, er sammen-lægningsprocessen således allerede i fuld gang. En ny direktioner på plads, flere hurtigt arbejdende analysearbejder er igangsatog de første ændringer iværksat. Ud over IT-området drejer detsig netop om flytning af en del af Statsbibliotekets Biblioteks-center for Integration, der hele tiden har haft adresse i Køben-havn; centret rykker en af dagene fra Christianshavn og ind iDen Sorte Diamant. Andre områder eller eksterne partnere kun-ne følge efter, mener Svend Larsen.

“Ønsket er, at vi som nationalbibliotek skal være en national FÆLLED. Et fælles sted for viden og kulturarv.

17

D ET N Y K G L . B I B L I OT E KD

anmarks B

iblioteker 2017 - nr. 1

Hvordan kan det lade sig gøre, har KB haft overskydende lokalekapacitet?

“Ikke som sådan. Vi nytænker bare vores indsatsområder, og detgiver nye muligheder. Flygtningen fra Christianshavn-lokalernealene giver en besparelse på 1. mio. kroner årligt”, forklarerSvend Larsen. Han ser også positivt på at samarbejde med flereeksterne institutioner om deling af lokaler, p.t. er man i dialogmed Rigsarkivet.

I løbet af 2017 vil det nye KB opbygge én fælles organisationgennem udrulning i flere faser. Ambitionen er at forstyrre bru-gerne mindst muligt. Foreløbig vil en række services køre viderepå de platforme og hjemmesider, som brugerne kender i dag.

Fusioner og virksomhedssammenlægninger fører meget ofte tiltrimning af opgaveporteføljen og næsten altid til slankning afpersonalepuljen. SB og det gamle KB havde i 2016 nettoudgifts-bevillinger på henholdsvis 165,7 mio. kr. og 335,7 mio. kr. på fi-

Learning CommonsNyt studie- og læringsmiljø i kælderniveau på 800 m2. Aarhus’ måskefedeste studiemiljø åbnede 8. februar. Her er plads til forskellige formerfor fysisk aktivitet, afslapning og adspredelse, som giver plads for et an-derledes ’frikvarter’, når studerende vil holde pause fra de koncentreredestudier og gruppearbejde.

Learning Commons tager sit afsæt i AU Library rapporten, hvor feltet beskrives ogdefineres på følgende måde: AUL skal tilbyde pædagogisk gennemtænkte fysiskefaciliteter, der skal facilitere de studerendes uddannelsesaktiviteter. AUL vil derforbasere sine studenterrettede fysiske faciliteter på et antal såkaldte Learning Com-mons: Åbne, fleksible og brugerfokuserede rum, der faciliterer universitetets studie-miljø og stimulerer de studerendes læreprocesser. Learning Commons skal væreforankrede omkring de studerendes uddannelsesmiljøer – og med afsæt i forskelli-ge faglige traditioner. (s.12)Kilde: Aarhus University Library: AULarbejdsgruppens Rapport, januar 2012- læs den på: kortlink.dk/au/d9hc

Foto: Det Kgl. Bibliotek - Aarhus

18

fødte materialer og andet. Vi er oppe i mod, at ‘ejerne’ gerne selvvil stille materialet til rådighed”, uddyber Svend Larsen.

“Vi råder over stor ekspertise fra eksempelvis den meget omfat-tende digitalisering af aviserne og etablering af det NationaleKulturarvscluster sammen med DeIC (Danish e-InfrastructureCooperation), som giver forskere adgang til BIG DATA, så derkan laves kvantitative forskningsprojekter i den digitale danskekulturarv – f.eks. radio- og tv-udsendelser, hjemmesider og hi-storiske aviser.”

KB under transformation

Der er masser at tage fat på. Svend Larsen er fyldt med entusi-asme og ser på sin vis den nærmeste fremtid og arbejdet med atskabe en anden profil som værende led i en aktuel proces, sommere er gradvis transformation, end det er voldsom disruption.Nye tider venter på flere måder KB’s mange, mange daglige be-søgende.

Mængden af udgivne KB-publikationer har været stor, den for-venter Svend Larsen vil mindskes noget. En anden ting, derændres på, er ordningen med domicilerede forskere, altså eks-terne forskere, der indgår på lige fod i den forskning et national-bibliotek driver med de fastansatte forskere. “Fremover vil vi overveje andre indsatsområder i relation til vo-res forskningsfelt. Gerne omkring studerende ved eventuelt atetablere småstipendier eller såkaldte bursaries, hvor studerendetilknyttes i kortere tid, så man dermed fremtidsrettet understøt-ter relevant forskning”, røber Svend Larsen.Samlingers placering kan også genovervejes. Kvindehistorisksamling er overført til Rigsarkivet. Endelig er der taget principi-el beslutning om ikke at etablere flere museer i KB’s regi. I dagfindes Danmarks Bogmuseum, Det Nationale Fotomuseum ogMuseet for Dansk Bladtegning i København.

Bid for bid vil Svend Larsen og hans direktion i samarbejde medhusets brugere og mange partnere se på og arbejde med at for-berede Det nye Kgl. Bibliotek til de næste 10-20 år og et natio-nalbibliotek gearet til fremtiden.

HELLEN NIEGAARD

nansloven. Institutionerne har samlet set (2016-tal) ansat 633årsværk fordelt med 220 på SB og 413 årsværk på KB.

Hvad sker der på personalesiden?

“Vi skal arbejde mere på tværs, men vi har ingen ønsker om atflytte folk rundt mellem landsdelene. Bekymringen for at misteopgaver er naturligvis reel nok, det er klart, når vi ser på det he-le. Men lad mig sige det sådan: Vi har i dag opgaver nok til allede medarbejdere, vi har, med de bevillinger vi har. Genereltansætter vi ikke nye, når folk går af eller rejser, og det kan mær-kes.”

Digitalisering og adgang

Ambitionerne om at skabe en anderledes profil, styrke lærings-faciliteterne og give plads til nye aktiviteter som f.eks. et størreLearning Commons-område i København er digitalisering ogforudsætter seriøs nytænkning af samlingsopbygningen og dedigitale tjenester.

Hvor ser du de helt store aktuelle udfordringer omkring digitaliseringen lige nu?

“Lige så effektivt det er at overgå fra papir til digitale løsninger,lige så udfordrende er processen, for samtidig får vi probleme-ner med adgangen! Rettighedsmæssigt. Ikke mindst et problemnår vi taler om, at vi skal understøtte læring. Vi har som kulturinstitution i dag ingen mulighed for at tvingerettighedshaverne. Dét er noget, der skal fokuseres på i forholdtil bl.a. EU’s igangværende Digital-Single-Market og copyright-proces. Her er vi optagede af at bevare licensaftaler som et in-strument. Det er kun i Norden, vi har den mulighed.”

“Adgang er alfa og omega for både et nationalbibliotek og foruniversitetsbiblioteker og helt afgørende for både forskning, ud-dannelsessøgende, erhvervsliv og for den enkelte borger. Ikkebare når vi taler kulturarv. Og noget KB derfor kommer til at gi-ve høj prioritet”, præciserer KB’s direktør.

Hvordan vil I tackle de store påtrængende opgaver i relation tildigitaliseringen?

“Én ting må vi, modsat hvad gælder den trykte kulturarv, se atvænne os til: Der bliver ikke adgang til det hele. I den digitaleverden, må vi være langt mere selektive. Både af persondata-hensyn som i Netarkivet, hvor kun få forskere har adgang i dendanske del af internettet, som KB står for. Og også for de digitalt

Direktør Svend Larsens biblioteksliv startede for længe siden. Længe før Statsbiblio-

teket og nu Det Kgl. Bibliotek: - Jeg var faktisk bogopsætter på Holstebro Bibliotek,

da jeg gik i gymnasiet. Og under min studietid var jeg daglig ansvarlig for institut-

biblioteket på Filosofi.

Svend Larsen (1951) er cand.mag. med filosofi som hovedfag og historie som bifag

fra Aarhus Universitet, 1979, og har gennemført Danmarks Biblioteksskoles forsk-

ningsbibliotekaruddannelse i 1985. Har inden direktørposten for Det Kongelige Bibli-

otek været undervisningsassistent ved AU 1975-1984, forskningsbibliotekar ved

Statsbiblioteket i 1984. Souschef fra 1986 og direktør per 1. januar 2004.

“ Vi skal ud og lave flere aftaler med rettig-hedshaverne. Men det er vi vant til fra

Statsbiblioteket, det handler i bund og grund om enpris og om kort- og langsigtede fordele.

20

Bog- og Litteraturpanelet udgiver en gang om året en over-sigt over de aktuelle vilkår for det kommercielle bogmar-ked. 2016-årsrapporten giver på mange måder et lyst bil-

lede af bogens situation i Danmark.

Produktionen af ny skønlitteratur skrevet på dansk har nuværet stigende tre år i træk. Lyrikken er genren med den størstestigning. Lyrik udgivet i fysisk bogform er steget med 60% siden2009 og lyrik udgivet i e-bogsform er steget fra 41 titler i 2012 til174 i 2015. Når det gælder udbuddet af nye skønlitterære titler,ser udviklingen positiv ud med en stigning på mere end 50% si-den 2009. For faglitteraturens vedkommende er kurven efter ethøjdepunkt i 2011 fladet ud og har fra 2012 til 2015 ligget stabiltmed små udsving. Rapporten fokuserer på nye titler. Ser mansom supplement på udviklingen i den samlede bogproduktion,så er de kommercielle skønlitterære udgivelser steget siden 2009med 30% og de faglitterære ligger stabilt med ekstra udgivelser i2011 og 2012. Bog- og Litteraturpanelet bygger på tal fra Dan-marks Statistik for den kommercielle bogproduktion.

Den ikke-kommercielle del er i stor vækst. Danmarks Statistikopgør også den samlede produktion af bøger, og herudfra kanman se et andet billede for den ikke-kommercielle del af den fy-siske bogproduktion. Fra 2009 til 2015 er de ikke-kommercielleskønlitterære udgivelser steget fra 682 til 4.074, dvs. næste 500%og de faglitterære med 60% – og set under ét er der tale om enfordobling af den ikke-kommercielle bogproduktion. Når dette sammenholdes med, at der i rapporten opgøres at nr.1, 2 og 5 på en top10-forlagsliste over antal nye skønlitterære tit-ler er selvudgiverforlag, så ser det måske knapt så lyst ud for detkommercielle marked for skønlitteratur.

Noget andet, som fremgår af denne rapport, er, at selvudgiver-ne ikke indkøbes af bibliotekerne i nær samme grad som titlerfra de etablerede forlag, og at selvudgiverne kun sjældent an-meldes i de traditionelle trykte medier.

Det er blevet sværere for de traditionelle forlag at tjene penge påat udgive skønlitteratur. Men forlagenes digitale omsætnings-andel er stigende. Det er de digitale lydbøger, netlydbøger og dedigitale læremidler, der tegner sig for stigningen, hvorimod e-bøgerne viser tilbagegang. Salget af bøger gennem den fysiskeboghandel falder, mens internetboghandlernes og supermarke-dernes andel af det samlede bogkøb stiger.

Rapporten viser også, at lydbogen har fået en renæssance. Ud-lånet af netlydbøger fra eReolens er steget fra 584.000 i det førstehalvår af 2015 til 766.000 i det første halvår af 2016. Også kom-mercielt er lydbøger i fremgang, idet det digitale salg af lydbøgersteg fra 38,3 mio. kr. i 2014 til 49,8 mio. kr. i 2015 iflg. DanskeForlag.

Danskernes læsevaner er stabile, også selvom medieudbuddetaldrig har været større. Det er blandt den ældre del af befolknin-gen, de flittigste skønlitterære læsere skal findes. Økonomi oguddannelse spiller ind i forhold til, hvor hyppigt folk læser, lige-som der er flere i hovedstaden og i de større byer, der læser hyp-pigt.

Selv om rapporten angiver, at det digitale område af bogmarke-

Ved indgangen til 2017 har bladet bedt Leif Andresen, chefkonsulent ved Det Kgl.Bibliotek, kommentere bogens situation på baggrund af Bog- og Litteraturpaneletsårlige rapport: Bogen og Litteraturens vilkår 2016.

DEN TRYKTE BOGHAR DET GANSKE GODT

– SÅDAN SET

B OG - OG L IT T E R AT U R M A R K E D ET

21

Danm

arks Biblioteker 2017 - nr. 1

det er i vækst både på udgivelsessiden og blandt læserne, har e-bogen endnu få dedikerede læsere, og størstedelen af befolknin-gen læser faktisk aldrig e-bøger. 3,4% læste e-bøger dagligt ellernæsten dagligt i 2015. 60,6% læser aldrig e-bøger, men 9,2% afdanskerne læste i 2015 e-bøger mindst én gang om ugen.

LEIF ANDRESENChefkonsulent

Det Kgl. Bibliotek

Bogen og litteraturens vilkår 2016: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport. Slots- og Kulturstyrelsen, 2016. 68 s., illustreret. På nettet: http://slks.dk/bogen-2016

HVEM SKAL VINDE I ÅR? For 14. år i træk kårer Danmarks Biblioteksforening og

Berlingske i samarbejde med landets biblioteker den

bedste og mest interessante danske bogudgivelse fra det

forgangne år.

Vinderen af prisen i 2017 findes via en afstemning, som

løber fra den 24. februar til den 26. marts 2017. Afstem-

ningen sker via b.dk, db.dk, bibliotek.dk, litteratursiden.dk

– og fra de deltagende bibliotekers hjemmeside.

Navnene på årets 10 nominerede titler afsløres, når af-

stemningen begynder den 24. februar.

Prisen på 100.000 gode danske kroner overrækkes til den

vindende forfatter ved festaftenen på DBs Bibliotekspoli-

tiske Topmøde 2017. Det finder sker i Korsør torsdag den

30. marts 2017.

Stem på din favorit fra 24. februar på bl.a. db.dk.

BOG & LÆSE EVENTS 2017

København Læser

24. februar til 5. marts

kbhlaeser.dk

Krimimessen Horsens

1. til 2. april

krimimessen.dk

ORDKRAFT – Nordkraft, Aalborg

7. til 9. april

ord-kraft.dk

Vild med ord – Dokk1, Aarhus

18. til 21. maj

vildmedord.dk

Fantasyfestival Esbjerg

16. til 17. september

fantasyfestival.esbjergkommune.dk

BOGFORUM 2017

10. til 12. november

bogforum.dk

Nordisk Biblioteksuge – Morgengry & Skumringstime

13. til 19. november, oplæsning mandag den 13.

Vinder 2016: Carsten Jensen

Det siger rapporten også

Bibliotekernes voksende materialekassation har været iv-

rigt debatteret. Samlet set viser rapportens tal, at der

trods kassationen er flere titler på folkebiblioteket i dag

end for fire år siden, men at de findes i færre eksemplarer.

Selvom der er næsten 40.000 titler, som er fuldstændig

forsvundet fra bibliotekerne i perioden, betyder det løben-

de bogindkøb, at udbuddet af titler er steget med 1.052 si-

den 2012.

Mange af forandringerne på bogmarkedet i form af nye

forretningsmodeller og digitale tiltag har været inspireret

af den globale udvikling, men endnu har udenlandske ak-

tører ikke for alvor vundet indpas på det danske bogmar-

ked. Der har dog været forhandlinger mellem forskellige

danske forlag og Amazon med henblik på i første omgang

at sælge danske e-bøger gennem Amazon. I givet fald vil

Amazons indtræden kunne få betydelige konsekvenser for

hele distributionsleddet og prisdannelsen på bøger; Ama-

zon har ved sin indtræden på andre markeder været kendt

for at sænke prisniveauet betydeligt og udkonkurrere en

del af de eksisterende aktører på bogmarkedet.

Blandt Danmarks knap 5.750.000 indbyg-gere læser godt 10,4% med besvær. Bor-gere med læseproblemer har i lige så højgrad som normalt læsende krav på en godbiblioteksbetjening. Men hvad er god bib-lioteksbetjening, når du har svært ved atlæse, og hvem sørger for, at du kan få det?

At bibliotekets dør er åben betyder ikke, at der er lige adgang

22

Målgruppen kommer ikke på biblioteket af sig selv. Derer behov for både politisk og i bl.a. formidlingskredseat tage diskussionen om et mere fællesnationalt syn

på brugere med læsevanskeligheder.

NOTA når langt men langt fra alle

Ifølge bibliotekslovens §15 har NOTA (tidl. Danmarks Blinde-bibliotek) det overordnede ansvar for at fremskaffe materiale tilbibliotekerne til blinde, svagtseende, ordblinde og andre der pågrund af handicap er ude af stand til, eller har vanskeligt ved atlæse trykt tekst. Nota gør et stort arbejde for alle de ca. 120.000børn og voksne læsesvage med et dokumenteret behov, som ud-gør deres brugere. Men hvad med den store gruppe, som befin-der sig i en gråzone, fordi de ikke læser dårligt nok til, at de kanbenytte sig af NOTAs tilbud eller ikke kender det?DR’s program, Ligetil - Nyheder der er lette at læse, estimerer, atomkring 600.000 voksne danskere har læseproblemer. Der eraltså mere end en halv million danskere, der har læseproblemer,men som ikke har ret til at gøre brug af NOTAs service, og der-med er henvist til at bruge folkebibliotekerne. Betjeningen af voksne ordblinde og af andre læsesvage i biblio-tekerne er imidlertid ikke specificeret i hverken bekendtgørelseeller på anden vis, og derfor er serviceniveauet helt op til det en-kelte bibliotek.

Hvilke tilbud findes der?

Mange af landets folkebiblioteker har gode projekter og tilbudtil læsesvage, og flere har understøttende læse- og skriveværk-tøjer på deres pc’er. Men færre og færre biblioteker prioriterersærlige opsøgende afdelinger eller personale, der er uddannettil at betjene brugere med særlige behov eller handicaps.Den type tilbud er ressourcetunge at udvikle og drifte i det en-kelte biblioteksvæsen, og det kræver specialviden. Dog findesder i dag ikke nogle nationale indsatser, der letter arbejdet. Mennesker med læseproblemer kommer ikke på biblioteket afsig selv. Det kræver en aktiv indsats både i og uden for bibliote-ket. Det skal være let at finde de rette materialer – de skal væretil at få øje på, og bibliotekerne skal målrettet formidle, at der ernoget at komme efter. Men bare fordi døren en åben, betyder det ikke, at der er lige ad-gang. Mange læsesvage undgår biblioteker og kender ikke til-buddene og materialerne. Skiltningen og vejledningen på bibli-otekerne er ofte skriftbaseret, og det kan være svært som læse-svag at finde de særlige tilbud især i biblioteker med selvbetje-ning.

Men hvad kan man gøre?

To eksempler viser, at det først og fremmest kræver omtanke ogledelsesmæssig bevågenhed, og at en indsats ikke behøver være

B I B L I OT E K S B ETJ E N I N G

Eksempler på lette eksponeringer af materialer til læsesvage på BIBLIOTEKET Rentemestervej.

Fotos: Biblioteket.

“

23

Danm

arks Biblioteker 2017 - nr. 1

dyr. I Københavns kommune har man på BIBLIOTEKET Rente-mestervej lavet et forsøg med en ny og mere iøjnefaldendepræsentation af materialerne, hvor fokus har været at tilgodesede læsesvage borgere i et bibliotek med selvbetjening mange ti-mer om ugen. Samlingen med lette bøger for voksne er blevetstillet på en fremtrædende plads i udlånet ved borgerservice.Bøgerne er nye og står med forsiderne fremad på skråhylder el-ler i bladrekasser. Efter tre måneder er udlånet på lette bøger tilvoksne steget med 25%.Vejle Bibliotekerne har i flere år i samarbejde med det lokaleordblindenetværk Netværkslokomotivet haft et lignende pro-jekt om fysisk formidling af materialer til voksne ordblinde. Ef-ter projektets afslutning ser de et tydeligt fald i brugen af mate-rialerne på knap 25%.De to eksempler indikerer, hvor stor betydning det kan have, atindsatsen/præsentationen og formidlingen prioriteres i voksen-afdelingen, i formidlingen og på ledelsesgangen.

Hvad er problemet?Problemet er bestemt ikke uvilje mod at løfte opgaverne, mensnarere en serie af uhensigtsmæssigheder.

Der mangler bare en fælles rettesnor: Fordi der ikke er formellekrav til biblioteksbetjeningen af målgruppen, bliver indsatsernemange steder udført af enkelte personer, og er det ikke en prio-ritering bliver indsatsen forskelligartet og ofte ustabil, når andreopgaver trænger sig på.

Specialviden om området er ofte knyttet til en enkelt person: Denviden, der findes i et bibliotek ligger ofte hos en enkelt medar-bejder, og ofte forsvinder specialtilbuddene med dem, når an-det skal tilgodeses. Hvis medarbejderen får nyt job eller bliverpensioneret, er det i en trængt økonomi ikke altid, at stillingenbliver genopslået eller måske får den andet indhold.

Samlingerne forfalder: Bibliotekerne oplever, at der er stadigstørre krav om gode udlånstal og dokumentation. Både fra poli-tisk niveau, men også ud fra et ønske om at bruge ressourcernebedst muligt. De lette bøger, dem der er lette at læse, har ikke al-tid den bedste placering på bibliotekerne og har heller ikke altidden største bevågenhed. Og når materialer ikke benyttes, for-svinder incitamentet til at købe nyt. Præsentation og formidlingaf materialerne er altafgørende for, at de bliver brugt.

Hvad er så løsningen? Hvordan kan vi gøre det nemt for bibliotekerne at præsentere delette bøger for de læsesvage. Læsebearbejdede materialer er dy-re at producere og derfor dyre at købe. I Danmark producereslette bøger på kommercielle vilkår. Der findes ikke som i f.eks.

STYRK LÆSNING AFHJÆLP LÆSEHANDICAPS

B O RG E R E M E D L Æ S E P RO B L E M E R

Sverige og Finland en statslig myndighed, der har til opgave attilgængeliggøre, udgive og distribuere letlæst litteratur i den ud-strækning, behovet ikke tilgodeses på det kommercielle mar-ked. Projekter er ofte både ressourcetunge at udvikle og at drifte –men sådan behøver det ikke at være. Skal vi finde løsninger, derkan holde, bliver vi nødt til at samarbejde på tværs af bibliote-kerne. Eksemplet fra København viser, at man ikke behøver atlave store ændringer, før det gør en forskel. Der findes i Dan-mark mange gode eksempler på at opgaver bliver løftet i fælles-skab. Litteratursiden.dk er sådan et.

Hvor ligger opgaven?Målgruppen kommer ikke på biblioteket af sig selv. Der er be-hov for både politisk og i bl.a. formidlingskredse at tage diskus-sionen om et mere fællesnationalt syn på brugere med læsevan-skeligheder. Der er er behov for flere data for at finde løsninger, der både til-godeser brugernes og bibliotekernes behov. Men det behøverman ikke vente på.

MARIE ENGBERG EIRIKSSONGladsaxe Bibliotekerne

HELLE MORTENSENTidl. Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

■ Kom i gang: I første omgang foreslår og anbe-

faler vi – begge med tilknytning til den internatio-

nale biblioteksorganisation IFLA’s sektion for

læsehandicaps, Library Services to People with

Special Needs – alle biblioteker at gøre følgende:

Overvej, om I køber nok ind af letlæste voksen-

bøger, der i øvrigt også er gode i integrationssam-

menhænge.

Hvor er disse bøger placeret i biblioteket? Er det

muligt ved hjælp af f.eks. bladrekasser på billig vis

at stille bøgerne tæt ved indgang eller særlige at-

traktive siddepladser og steder i biblioteket.

Husk tydelig skiltning: LETTE BØGER FOR VOKS-

NE og lignende.

Hent også inspiration i IFLA’s vejledning Biblio-teksbetjening af mennesker med ordblindhed, den

kan hentes frit på www.db.dk/ webform/publikati-

oner.

24

K U LT U R & E M P OW E R M E N T

Vi ved fra forskningen, at effekten af et aktivt ældreliv ogantallet af sociale relationer har en positiv indflydelse påældres generelle sundhedstilstand og livskvalitet. Men

for den enlige ældre kan det være særdeles vanskeligt at findekræfter til et aktivt ældreliv og få en almindelig hverdag til atfungere. Flere studier viser, at mange ældre ofte føler sig en-somme. For eksempel peger undersøgelsen Den NationaleSundhedsprofil fra 2013 på, at hver fjerde ældre over 65 år følersig uønsket alene.

Der har længe været fokus på, at motion har en afgørende be-tydning for livskvalitet og sundhed. Men international og nyeredansk forskning peger på, at kultur, kunst og aktiv kunstneriskudøvelse kan have en mærkbar positiv virkning på personermed en række forskellige fysiske lidelser og er udbredt i behand-lingsøjemed i sundhedssektoren i Storbritannien. I Storbritan-nien peger Royal Society for Public Health for eksempel på enbred vifte af positive resultater, herunder på at patienterne op-når nye indsigter, øget selvværd, empowerment og resiliens;større følelse af mening og formål med tilværelsen, hjælp til atskabe nye færdigheder til at klare hverdagen og reduktion afsymptomer som angst, depression og højt blodtryk.

Nu også i Danmark

I Danmark er både praksis og forskning på dette område i sinvorden. Men der er fokus på at igangsætte mentale sundheds-projekter med kultur som omdrejningspunkt, og en af de kultur-institutioner, der er fokus på, er folkebibliotekerne. Og det er ik-

ke uden grund. Med 38 mio. besøgende er folkebiblioteket denmest besøgte kulturinstitution, der når flest forskellige borgere.Det moderne bibliotek er et bredt kulturtilbud til mange grup-per af befolkningen, der strækker sig over litteratur, kulturellearrangementer til fællesskabsdannede aktiviteter som lokaltforsamlingshus.

I disse uger er medarbejdere fra fire biblioteker i henholdsvisVarde, Dalum, Skælskør og København S i gang med at udvikleog afprøve aktiviteter til en særlig gruppe borgere, som ellerssjældent – eller aldrig – kommer på biblioteket. I tæt samarbej-de med medarbejdere fra det boligsociale område skal de bibli-oteksansatte prøve at finde nøglen til, hvordan man udvikler ogafholder aktiviteter, der kan tiltrække ældre borgere og dermed– forhåbentlig – medvirke til at bringe dem ud af ensomhedenog ind i nye fællesskaber.

De ældre borgere taler – vi lytter

Som udgangspunkt for arbejdet med at udvikle de helt rigtigeaktiviteter ligger et meget omfattende datamateriale, som beståraf over 70 timers dybdegående interviews med 50 ældre, der fø-ler sig ensomme, fra de fire lokalområder. Heraf kommer en stordel fra almene boliger tæt på bibliotekerne. Det er således de æl-dre selv, der får lov til at sætte ord på, hvad det er, de savner i de-res liv, og hvad der skal til, for at de får lyst til og mod på at mø-de op til aktiviteter udenfor hjemmet. Desuden inviteres flere afde ældre deltagere med på lokale workshops, hvor aktiviteterneudvikles.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøger i nyt projekt, hvordan kulturelleaktiviteter kan anvendes til at mindske ensomhed blandt ældre. Ambitionen erdeltagelse i lokale fællesskaber og forbedret livskvalitet hos ældre borgere.

Kan bibliotekerne gøre en større forskel for ældre ensomme mennesker?

Foto:Colourbox

25

Æ L D R E FÆ L L E S S K A B E R & B I B L I OT E K E R

hed blandt ældre. Målet er at aktivitetskoncepterne udarbejdes,så de kan skaleres til biblioteker i hele landet.

Allerede nu har projektet medført nye tiltag hos samarbejds-partnerne. For eksempel i Varde hvor biblioteket og boligfore-ningen har fundet ud af, at bogbussens rute skal lægges om, såbeboerne i Boulevardbebyggelsen får mere glæde af den. Oghvor den kommende boligsociale helhedsplan som er i gangmed at blive udfærdiget, ifølge sekretariatschefen i Boulevard-bebyggelsen, for første gang nogensinde nu har fået fokus på atindtænke biblioteket.

LOUISE AGGER NEXØProjektleder

Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Biblioteket i en mere opsøgende rolle

Hvordan får man kontakt til 50 ældre, der oplever, at de er en-somme? Mennesker, der sjældent kommer uden for døren, ogderfor ikke kan hverves via biblioteket? Det kræver tid, mod ogkreativitet at komme i kontakt med ikke-brugere – ikke mindstdenne ofte udsatte og usynlige gruppe borgere. I den sammen-hæng har samarbejdet med de boligsociale medarbejdere selv-følgelig været vigtig, fordi de kender en del beboere i målgrup-pen fra deres boligforening. Men opgaven har også krævet, at bibliotekspersonalet tog nyeutraditionelle metoder i brug – herunder at besøge de ældre be-boere og finkæmme lokalområdet for at finde frem til lokale ak-tører, som i forvejen kommer hos de ældre. Eksempelvis har debiblioteksansatte fra Dalum haft kontakt med over 20 lokale or-ganisationer – herunder Ældresagen, Røde Kors, Dalum og Hjal-lese Kirkers Besøgstjeneste, Ældreboligkontoret, Forebyggelses-konsulenterne i Odense Kommune, etc. etc.

Det har været et stort benarbejde – men også en indsats, dersandsynligvis kan bære frugt ind i fremtiden i form af et nyt, ogstærkere netværk i lokalsamfundet, hvor lokale aktører kan løseopgaver i fællesskab. Selv nu efter rekrutteringsfasen er over-stået, har bibliotekerne flere eksempler på henvendelser fra æl-dre borgere, der normalt ikke kommer på biblioteket, som harhørt om projektet fra andre lokale aktører, som har anbefaletdem at henvende sig.

Resultater, konferencer og metodekatalog til efteråret

De endelige resultater foreligger til efteråret, hvor de vil bliveformidlet på en national og to regionale konferencer. Samtidigudkommer en omfattende rapport, som er baseret på både kva-litative og kvantitative data samt et metodekatalog, som vil in-deholde anbefalinger til de aktivitetskoncepter, der har vist sigat have en særlig gavnlig effekt i forhold til at bekæmpe ensom-

Danm

arks Biblioteker 2017 - nr. 1

Projekt Ældrefællesskaber & Biblioteker er iværksat af

Tænketanken Fremtidens Biblioteker og finansieret af

VELUX FONDEN med 4 mio. kroner.

Projektet løber fra juni 2016 til december 2017.

Den kvalitative, designantropologiske del af undersø-

gelsen udarbejdes af konsulentvirksomheden Actant.

Den kvantitative del foretages af analyseinstituttet

Wilke.

De fire lokalområder som er med i projektet er:

Dalum, Skælskør, Varde og København S

Hvad skal der til for at fåensomme ældre borgereud af døren og hen til enaktivitet? Der findes mange aktivitetstilbud alleredepå bibliotekerne, også forden ældre målgruppe. Men kan de målrettesendnu bedre i forhold tilat få fællesskabet i fokusog dermed nedbringe ensomheden?

Foto:ActantFoto:Colourbox

OM LANDET, DER LUKKEDE SINE BIBLIOTEKER

A N D R E B I B L I OT E K E R

Men ét forhold er kendt: Den stærkt enevældige præsi-dent, Niyazov, erklærede i 2005, at da ingen i landetlæste, skulle man lukke alle biblioteker uden for ho-

vedstaden Ashgabat. Det skete til trods for, at han fem år tidli-gere godkendte en bibliotekslov, der fastlagde rammer og opga-ver for landets biblioteker. Og at analfabetisme var afskaffet isovjetperioden.

En ganske særlig diktator

Niyazov var leder af det turkmenske kommunistparti frem tilselvstændigheden i 1991, hvor han fortsatte som enevældigpræsident, og hans ord var lov. Han er berygtet for at opføreguldstatuer af sig selv, og for en særlig litterær bedrift, værketRuhnama, som er hans version af den Turkmenske historie. Bogen startede som et videnskabeligt universitetsprojekt, derskulle underbygge den turkmenske identitet efter sovjetregi-mets sammenbrud. Men Niyazov forkastede værket og skrevselv et nyt baseret på legender, eventyr og opdigtede tekstermed den særlige chauvinistiske pointe, at stort set alt godt i ver-

den har rod i Turkmenistan. Bogen fik karakter af hellig bog. Forat erhverve kørekort skulle man eksamineres i den. Alle offent-ligt ansatte måtte studere den i særlige studierum hver uge. Derblev rejst monumenter for den.

Helt på linje med denne tænkning er mængden af skulpturer oggigantiske monumenter, der møder en, når man går rundt i by-en. De skal paradoksalt nok styrke landets identitet, som fostreraf store digtere og tænkere. Det forlyder, at der opføres nyeskulpturer hver måned. Skulpturerne ser ud til at være lavet pådet samme værksted, de er i bronze, naturalistiske og fire-femmeter høje. I sort og guld fremstiller de videnskabsmænd, digte-re og tænkere fra den turkmenske fortid. Opgøret med den sov-jetiske ideologiske dominans har mange former. Det kyrilliskealfabet blev straks afskaffet, hammer og segl forsvandt fra flagetog blev erstattet af halvmåne.

Bibliotekerne genindføres – sådan da

Nyiazov døde imidlertid uventet i 2006. Det vides ikke, hvor

Turkmenistan er en gasrig ørkenstat i Centralasien i udstrækning mere end ti gange såstort som Danmark med 6,7 mio. indbyggere. Det er en af de tidligere sovjetrepublikker,man sjældent hører noget om i Danmark. Det er vanskeligt at få pålidelig information omdet lukkede land - herunder dets bibliotekssystem.

26

Monumental statue af værket Ruhnama. Foto: Flickr Cc

27

Danm

arks Biblioteker 2017 - nr. 1

BIBLIOTEKSUDVIKLING

nem store, helt mennesketomme læsesale. Der var faktisk uden-landsk litteratur, bl.a. klassiske encyklopædier på de euro-pæiske hovedsprog, en del russisk litteratur, men meget lidt an-det. Biblioteket hævder at have en samling på 5,5 mio. enheder.Der er ikke nogen online katalog, men en kortkatalog, hvisstørrelse fortæller en gammel biblioteksmand, at det kun kanvære en meget lille del af samlingen, der er katalogiseret. Vi kun-ne ikke se samlingerne udover en lille udstilling af ældre turk-menske bøger. Restriktionerne for besøgende matchede voresoplevelse af det nærliggende nationalmuseum, hvor man gan-ske enkelt ikke måtte gå rundt på egen hånd.

Men biblioteket er online. Der er et pc-rum med computere,som vi desværre ikke kunne besøge, og der arbejdes på digitali-sering af katalog. Mine spørgsmål om biblioteksvæsenet i landetvar åbenlyst uvelkomne. Bibliotekaren hævdede, at der er 73biblioteker i landet, heraf fem centralbiblioteker, et i hver af destore byer. Skolebibliotekerne, en sovjetisk opfindelse, vurderesoverflødige og er nedlagt. På mit spørgsmål om biblioteket påforespørgsel kunne hjemlåne litteratur fra andre lande var sva-ret, at det er muligt. Hvis regeringen i hvert enkelt tilfælde giversin tilladelse. “No more questions”.

Et lærestykke eller...

Historien om Turkmenistan og dens biblioteker er et lærestyk-ke. Selv det hårdeste diktatur må i det mindste have et biblio-tekssymbol. Gurbanguly ynder at fremstille sig selv som viden-skabsmand og forfatter af videnskabelige værker. Måske derforhar han omstødt dødsdommen over bibliotekerne. Men for-gængeren forstod jo også sig selv som en stor forfatter, og allige-vel lukkede han bibliotekerne.

Forhåbentlig kan rammerne blive fyldt ud med aktiv biblioteks-virksomhed.

JENS THORHAUGEjensthorhauge.dk

mange biblioteker der nåede at lukke. Hans premierminister,Gurbanguly Berdimuhamedow, blev præsident, har været detsiden og er ved at ændre landets konstitution, så han bliver livs-varig leder. Landet rangerer stadig tårnhøjt på verdens korrup-tionsindex. Optagelse på det internationale universitet hævdesat koste forlods 100.000 dollars i et land, hvor en bibliotekar tje-ner omkring 100 dollars om måneden. Censuren er benhård,men der er nu en vis (kontrolleret) adgang til internettet. Gur-banguly afskaffer dog langsomt nogle af forgængerens mestskøre tiltag: Ugedagene har fået deres gamle navne tilbage og erikke længere opkaldt efter elskede medlemmer af Nyiazovs fa-milie. De mest provokerende guldstatuer af præsidenten er fjer-net og frem for alt: Der er bygget et nyt nationalbibliotek og Ru-hanama er ikke længere landets hellige bog.

Nationalbiblioteket og bibliotekssystemet

Nationalbiblioteket i hvidt marmor med fire kæmpe bronze-løver ved hovedtrappen er demonstrativt opulent. Mit besøg påbiblioteket i november 2016 formede sig som en vandring gen-

Det nybyggede nationalbibliotek. Foto: Gitte Larsen

Eksempel på de utallige skulpturer i Ashgabat. Foto: Gitte Larsen

28

B RU G E R A D FÆ R D

Med tilskud fra DEFF(Danmarks ElektroniskeFag- og Forskningsbiblio-tek) har Roskilde Univer-sitetsbibliotek i et projekt-samarbejde 2015-2016med Syddansk Universi-tetsbibliotek som partnerlavet en forundersøgelseaf, hvordan fag- og forsk-ningsbiblioteker på en in-telligent måde kan benyt-te e-lagrede brugerdata tilat få et bedre beslutnings-grundlag for serviceudvik-ling og for indretning afdet fysiske bibliotek. Pro-jektet blev afsluttet som-meren 2016 og en rapportefterfølgende lavet og ud-givet i anden halvdel af2016.

Resultaterne viser: 1) At brugere af de to bib-lioteker over tid markanthar ændret adfærd i be-nyttelsen af det fysiskebibliotek – de bliver, somvi har omtalt her i bladetfør, længere på bibliote-ket. 2) At biblioteksbrugerneer kendetegnet ved, at de overordnet kla-rer sig bedre i deres studier end ikke-bru-gere. To interessante meldinger som også lan-dets folkebiblioteker kan bruge i serviceog tilbud målrettet studerende og i for-hold til at få kortlagt brugeradfærd på ogbenyttelse af egne biblioteksfaciliteter.

‘Objektive data’

Oftest undersøges biblioteksbrug og -ef-fekt i form af tilfredshedsundersøgelser,altså gennem brugernes egne udsagn.Denne nye rapport ser på sagen gennemsystemgenerede, såkaldt ‘objektive’ dataindsamlet på Roskilde Universitetsbiblio-

tek og på Syddansk Universitetsbibliotek.Konklusionen er, at danske forsknings-og fagbiblioteker opsamler og ‘gemmer’brugerinitierede data, som i visse tilfældekan gøres til genstand for analyse og evi-densbaserede beslutninger – renset forpersonificeret information.

Anbefalingerne

Der bør fortsat arbejdes målrettet medbiblioteks-impactanalyser. Af hensyn tilforberedelse, indsamling og evaluering afde generede data bør man afsætte mini-mum 2,5-3 år til et næste projekt.Hovedvægten bør lægges på 1) effekt afbenyttelse af e-ressourcer, 2) effekt af un-

dervisning, vejledningog læringstiltag og 3)kombineret effekt afmultivariabel benyt-telse, herunder kom-bineret effekt af udlån,brug af det fysiske bib-liotek og af e-ressour-cer.

Folkebiblioteket?

Danske folkebibliote-ker, lederne og til delsejerne, kommuner, ef-terspørger nu og danye værktøjer til bedreat tilrettelægge, udvik-le og styre virksomhe-den. Ifølge den ny ud-givelse Biblioteks Im-pact, nr. 62 i RoskildeUniversitetsbiblioteksSkriftserie, blomstrerimpact-studier i Au-stralien, England ogUSA, mens man her-hjemme hidtil især haranvendt benchmark-og brugerundersøgel-ser. Impact-analyserer ikke slået igennem iDanmark i modsæt-ning til de lande, som

man ellers måler sig med i sektoren. ■ Nu er lejligheden der: Rekvirer DEFFrapporten. Dens resultater er også inte-ressante for folkebibliotekerne og deresmange studerende. Her kan man samti-dig få et indtryk af resultater fra studiergennemført i andre lande. Og naturligvisfå en gennemgang af metoderne anvendtaf RUB og SDU’s bibliotek. Rapporten kan hentes her:kortlink.dk/ruc/pqft.Den er trykt i få eksemplarer, og de kanbestilles på rub@ruc.dk, 50 kroner i for-sendelse.

/HN

Hvad er effekten og værdien af bibliotekerne? Hvordan benyttes bibliotekerne af brugerne? Ny rapport undersøger og fokuserer på, hvad brugerne faktisk gør,

frem for hvad de siger, de gør.

ERLAND KOLDING NIELSEN

1947-2017

M I N D E O R D

29

Danm

arks Biblioteker 2017 - nr. 1

Erland Kolding Nielsen havde viet sit liv og virke til at sikreog udvikle landets nationalbibliotek. Som direktør for DetKongelige Bibliotek (KB) arbejdede han til stadighed på at

sikre tidssvarende adgang til og bevaring af den vigtige del aflandets kulturarv, som landets nationalbibliotek varetager.Hvorfor han også de senere mange år konstant havde fokus påat skabe øget adgang til dets kæmpe samling via alle de nye di-gitale kanaler.

Som historiker var han yderst bevidst om kulturarvens betyd-ning. Ikke blot for forskere og studerende, men også befolknin-gen som sådan og i institutionens egen forskning. Noget der ik-ke mindst kom til udtryk i byggeriet af udvidelsen af KB medDen Sorte Diamant i 1999.

Det Kongelige Bibliotek og Den Sorte Diamant vil stå som etmonument over hans vision. I tillæg til alle de mere traditionel-le aktiviteter i den spektakulære ramme fik KB med denne ny-bygning både café, restaurant, nye udstillingsforhold ogsåDronningesalen. Og dermed helt nye muligheder for at promo-vere musikken, som med ham som leder fik en helt ny og centralplacering i KB’s formidlingsarbejde. Salen gav også mulighedfor de helt store kulturelle oplevelser som blandt andet Interna-tional Forfatterscene. Samtidig stod Erland Kolding Nielsen vagtom ytringsfriheden og var ikke bange for de kampe, der skulle tilfor at værne om den. Det viste han tydeligst, da han gik op modbåde embedsmænd, politikere og minister, da han personligtsikrede, at Hizb ut-Tahrir i ytringsfrihendens navn kunne holdearrangement på KB.

Kolding Nielsen efterstræbte ikke kun et højt fagligt niveau forKB, han lagde ikke fingre imellem, når han forfulgte en idé ogbesad den politiske tæft, der skulle til for at komme til orde. Det mærkede vi også tydeligt i hele biblioteksverdenen, hvor Er-land ofte hævede sin røst for at berige debatten både nationaltog internationalt. I Danmarks Biblioteksforening var han stortset gennem hele sin direktørkarriere med i repræsentantskabetog andre udvalg. Han deltog altid aktivt, både som med og modspiller, men altidmed målet for øje.

Erland Kolding Nielsen har sat tydelige aftryk på samfundetsmåde at tænke nutidigt nationalbibliotek på, og den visionglimter med Den Sorte Diamant med al tydelighed ud over denkøbenhavnske havnefront til minde om en i sandhed stor per-sonlighed.

Erland Kolding Nielsen var gift med Inger Sørensen, eksternforskningsbibliotekar ved KB, og efterlader sig desuden to voks-ne børn.

MICHEL STEEN-HANSENDirektør, Danmarks Biblioteksforening

Mindeordene er også bragt i Politiken tirsdag den 31. januar 2017

Illustration: Erland Kolding Nielsen under KBs Nytårskur 2015 tegnet af Claus Seidel.

Læs “Kaptajnen går fra borde”, interview med Erland Kolding Nielsen, samt cv i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2016.

N O R D E N RU N D T

30

Fredag den 3. februar blev grundstenen lagt til det nye

hovedbibliotek i Oslo, Nye Deichmanske, tegnet af Lund-

hagem Architects og Atelier Oslo.

En skattekiste fyldt med symbolske objekter valgt af børn

fra Oslo: En historie om at være 10 år i 2017, et Minecraft

videospil, børne- og ungdomsbogen Vindeltorn af Tone

Almhjell, øretelefoner, iPad og Pokemon-kort.

Også det nuværende Deichmanske hovedbibliotek har

lagt en hilsen til fremtiden i kisten: Et billede af førstesi-

den til en tekst af Carl Deichman fra 1777, et bibliotekskort

fra 2017 og et over 100 år gammelt bogmærke.

Biblioteket åbner i 2020 og er beliggende lige ved opera-

en og tæt ved Oslo Central Station.

Følg byggeriet http://www.kulturbyggene.no/deichman

NYE DEICHMANSKE LÆGGER GRUNDSTEN

Finland fejrer 100 års uafhængighed i år. Det markeres

bl.a. med bygningen af et nyt hovedbibliotek i hovedsta-

den. Biblioteket forventes åbnet i 2018 og er tegnet af det

finske arkitektfirma ALA Architects.

Med stemmerne 75-8 stemte Helsinki Byråd for projektet

i januar 2015. Udgifterne anslås til ca. 98 mio. EURO,

hvoraf staten betaler 30 mio. EURO. Biblioteket bygges

tæt ved parlamentet ved siden af Helsinki Music Centre

og Kiasma Museum for Moderne Kunst. På årets sidste

dag den 31. december 2016 blev det meddelt, at det nye

bibliotek skulle hedde Oodi (Ode).

Følg byggeriet via http://keskustakirjasto.fi/en/HN

HELSINKI CENTRALBIBLIOTEK OODI

En af de store skikkelser i dansk biblioteksvæsen, Per Ny-eng, er gået bort. Han efterlader sig markante aftryk i be-skrivelsen af det moderne bibliotek. Fra 1. april 1970 til 1.

april 2003 stod Per Nyengs spidse pen og skarpe intellekt bagBibliotekarforbundets blad Bibliotekspressen (tidligere Bibliotek70). Få fagtidsskrifter er formentlig nogensinde blevet læst af såmange og med så stor opmærksomhed i mere end tre årtier. Bå-de i og uden for sektoren, da biblioteket i de år spillede en af-gørende rolle som indgangen til det spirende videnssamfund.

Redaktørens fokus var vedholdende på bibliotekernes udviklingog gennemslagskraft i både opgangs- og nedgangstider for atsikre borgerne en fri og uhindret adgang til information, kulturog læring. I Nyengs virke mærkede man hjertet i en anerkendel-se af bibliotekarområdet og af professionalismen bag.

Over for omkring ni formænd og mange hovedbestyrelser for-fægtede Per Nyeng til enhver tid den redaktionelle frihed ogskabte et kulturtidsskrift, der rakte langt ud over hvad traditio-nelle fagforeningsblade normalt gør. Dødbideri, bureaukrati oglammende konsensus tog Per Nyeng gerne en rask kamp med tilfordel for et stærkt bibliotek. Hvilket kom til udtryk i bl.a. bla-dets Sidste spalte og de forskellige pamfletter, tidsskriftet stodbag. Ikke enøjet, også modsatte synspunkter fik plads i bladetsspalter. Altid klar til kamp.

At skrive var for Per Nyeng at handle, og han skrev videre fra2003 og til for 14 dage siden. I danske og nordiske tidsskrifter ogaldrig uden et hip til i hans øjne langsommelige myndigheder,forsigtige ledelser og organisationer eller uopmærksomme poli-tikere. Eksempelvis i augustnummeret 2016 af Danmarks Bibli-oteksforenings kulturmagasin, Danmarks Biblioteker, i hvilketPer Nyeng de sidste mange år skrev fast. Her efterlyser han bådei Danmarks Biblioteksforenings regi og i Slots- og Kulturstyrel-sen ny målrettet indsats og initiativer omkring netsikkerhed påbibliotekerne, noget man f.eks. i Sverige har udarbejdet et regel-sæt for. Biblioteksbenytterne skal ikke, hverken i det fysiske bib-liotek eller online, kigges over skuldrene. Det holder ikke i en de-mokratisk stat som Danmark.

Per Nyeng bibragte, ofte med en knivspids provokation, ny in-spiration til de danske biblioteker og deres politikere.

Per Nyeng var gift med Hellen Niegaard, redaktør for DanmarksBiblioteker, og efterlader sig desuden sønnen Stig Nyeng, Rock-struck.dk.

MICHEL STEEN-HANSENDirektør, Danmarks Biblioteksforening

Mindeordene er også bragt i Politiken søndag den 18. december 2016.

Læs Per Nyengs klumme “Bibliotekskompasset rundt” i Danmarks Biblioteker2013-2016. Senest “Biblioteker som drivkraft for transformation” nr. 6, 2016.

31

M I N D E O R D

PER NYENG

1941-2016

Danm

arks Biblioteker 2017 - nr. 1

Per Nyeng (1941-2016), udd. bibliotekar 1965 fra Danmarks Biblioteksskole. Virkedefra juli 1965 til starten af 1970 som bibliotekar på forskellige poster i Nordsverige (Bo-den, Luleå og Malmberget-Gällivare biblioteker) og arbejdede siden som journalist.Ansvarshavende redaktør af Bibliotekarforbundets tidsskrift Bibliotekspressen (tidl.Bibliotek 70) fra 1. april 1970 til 31. marts 2003, da han besluttede at takke af somredaktør. Skrev frem til sin død i slutningen af 2016 i danske og nordiske tidsskriftermed stadigt fokus på biblioteksudvikling i en digital tid og på internationale tendenser.

Illustration: Per Nyeng under generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 1980 tegnet afClaus Seidel.

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København KSORTERET MAGASINPOST

42781

Cicero Media understøtter medarbejderne i produktionsprocessen og understøtter en enkel distribution til forskellige medier som infoskærme, Facebook, hjemmesiden, mobile enheder m.v. Cicero Medias enkle og intuitive brugerflade sikrer, at brugere, uden grafisk viden og indsigt, kan producere indhold med et professionelt udtryk.

Cicero Medias skabeloner sættes op med et grafisk udtryk, der matcher bibliotekets stil. Brugeren skal kun fokusere på at få skabt det rette budskab og herefter distribuere til de ønskede medier.

Læs mere på www.systematic.com/library

Cicero Media er Systematics bud på fremtidens software til digital formidling.

Det er et modulbygget software, som er udviklet til at løse de kommunikations-opgaver, et moderne bibliotek varetager i dag og vil varetage i årene fremover.

Cicero Media Digitale formidlingsløsninger til fremtidens bibliotek