Danmarks Biblioteker 4. 2012 - d b · 25 Netti-Nysse: Finsk IT-succes på hjul Pernille Carneiro Juel 26 Mobilstrategi i Sønderborg Carsten Nicolaisen 28 100.000 indlæg og nyt design

Med EBLIDA & NAPLE-Forum i KøbenhavnEuropæisk debat om e-bogsmodeller, biblioteker og demokrati • Personalet løb med

udliciteringen • Anja Philip: Biblioteket & mig • Vejle designer fremtidens bibliotek

Tænketanken rykker • Mere om ACTA • Social kapital og litteraturens potentialer

Brøndbyerne satser på børn og læring • Leder: En bedre fremtid for børn og unge

Nr 4. 2012BIBLIOTEKER DANMARKS

Forside: I anledning det danske EU-formandskab afholdt EBLI-DA, den europæiske copyright- og biblioteksorganisati-on, sammen med NAPLE-Forum, council og konferen-ce i maj i København. Godt 130 deltog i den store kon-ference. Foto: Jakob Boserup.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin16 årg., nr. 4, juni 2012

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.db.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5: 15.8. 2012

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgVagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformandHenrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idræts- og fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

EN BEDRE FREMTIDFOR BØRN OG UNGE

Biblioteker spiller en vigtig rolle for børns udvikling. Det viser alle erfaringer og mangeundersøgelser underbygger dette. En af de nyeste undersøgelser er Danmarks Biblio-teksforenings undersøgelse, der nu dokumenterer entydigt, at biblioteksbrug som barnog ung øger sandsynligheden for, at man senere gennemfører en uddannelse.

Derfor er det vigtigt at skabe og tilbyde et godt og sammenhængende bibliotekstilbud tilvores børn og unge. Politisk kan dette forhold ikke understreges kraftigt nok og Dan-marks Biblioteksforening vil gerne over for omverdenen nu og til stadighed sende et sig-nal om, at alle relevante parter bør stå sammen om børn og unges hele biblioteksliv. Såbørn og unge fremover får tilbudt et biblioteksmæssigt forløb, som understøtter deresmulighed for uddannelse, videnadgang og kulturoplevelse.

Vi går efter at få styrket samarbejdet på flere måder til gavn for børnene uanset, om deer på skolebiblioteket eller på folkebiblioteket. Vi har derfor på forskellig vis lagt os i se-len for at skole- og folkebibliotekerne får et meget tættere samarbejde.

På kommunalt plan arbejdes der gennem dialog med de forskellige parter i biblioteks-og skolesektoren, således at der udvikles nye og frugtbare samarbejdsformer mellem deto bibliotekstyper. Ikke bare til gavn for det enkelte barn, men for hele lokalsamfundet.

Undervisningsministeriet er i gang med at revidere folkeskoleloven. Vi vil gerne opfor-dre til, at den tilrettes således, at den fremover også giver mulighed for at samle ledelsenaf både skole- og folkebibliotekerne i folkebiblioteksregi til gavn for et mere helhedsori-enteret bibliotekstilbud. Det, der rykker, er for mig at se medarbejderne. Altså når de tobibliotekstypers medarbejdere i det daglige arbejde har mulighed for at arbejde sam-men omkring bibliotekstilbuddet.

Der skal også åbnes for flere eksperimenter med forskellige former for biblioteker. Na-turligvis under hensyntagen til lokale forhold og den politiske dagsorden, men først ogfremmest for at styrke gode rammer og vilkår for børn og unges muligheder for viden oguddannelse.

Endelig er vi internt i Danmarks Biblioteksforening som bekendt også i dialog medKommunernes Skolebiblioteksforening om mere samarbejde mellem de to biblioteks-typer. Og selv er vi rykket tættere sammen og har nu et kontorfællesskab.

Jeg håber, at man både i kommunerne og i Undervisningsministeriet også kan se nyttenaf bedre og mere fleksible rammer for arbejdsfællesskabet mellem skole- og folkebibli-otekerne. Til gavn for det enkelte barn og den enkelte unge - og for hele samfundet.

Børn og unge skal vi ikke konkurrere om, men sammen skabe de bedste rammer for!

Anja Philip: Let adgang for alle til et bibliotek er helt afgørende

for et vidensamfund som Danmark 7

Vejle Bibliotek sætter fokus på indretning og service med

assistance fra ti meget forskellige designere 8

2 En bedre fremtid for børn og unge

4 Personalet løb med udliciteringenPer Nyeng

5 Biblioteket er ikke i krise!

5 EBLIDA konference 2012 i København

6 Tænketanken rykkerMichel Steen-Hansen

7 DB-enqueten: Anja Philip

8 De designer fremtidens bibliotek i VejleMajbritt Chambers og Birthe Mogensen

10 Nyt bibliotek i Brøndby Kommune

10 Da børnene kom tilbage til biblioteket i BrøndbyerneStine Buch-Larsen

12 Demokratiudvikling i nyt mediemiljøEBLIDA og NAPLE konference i KøbenhavnHellen Niegaard

14 Om læselyst man vokser afHellen Niegaard

16 Læsetimerne i Den blå Café i IkastLisbeth Bjørn Hansen

18 Tanker om ACTAHarald von Hielmcrone

19 Om frivillige, dagpenge, organisering og skattefradragMona Madsen

SELVBETJENTE BIBLIOTEKER

20 Debatten om de ‘åbne’ selvbetjente bibliotekerCarl Gustav Johannsen

21 Borgerne strømmer til de ‘åbne’ biblioteker

22 Selvbetjente biblioteker i Frederikssund

23 Selvbetjente biblioteker i Randers

25 Netti-Nysse: Finsk IT-succes på hjulPernille Carneiro Juel

26 Mobilstrategi i SønderborgCarsten Nicolaisen

28 100.000 indlæg og nyt design på BoggnaskerAnne-Mette Kjærbye Jakobsen og Finn Wraae

29 Nyt fra byggefronten: Aarhus, Vejen, Frederikssund og Greve

30 Borgerservice gav nye kunder på Galten BibliotekAnni Heiberg

31 Aalborg Bibliotekerne tilbyder ‘Værtensklasse’

INDHOLD

Sats på biblioteket, giv os bøgerne tilbage og se så at få løst copyright og e-bogsproblematikken, og find nogle or-dentlige e-bogsmodeller! Sådan lød hovedbudskabet fra den 20. EBLIDA konference med Danmark som vært som ledi EU-formandskabet. Og med DB som praktisk arrangør. Læs om det hele på s. 5 og s. 12-13.

Udviklingspuljens 2013-indsatsområder er lige lanceret af Kulturstyrelsen: Opfølgning på folkebibliotekernes fællesstrategi Folkebibliotekerne i vidensamfundet, Bedre læsekompetencer for unge og voksne, Biblioteksbetjening hen-holdsvis af børn og unge, Formidling i åbne biblioteker samt Biblioteker og borgerservice. Bladets artikler giver inputtil dem alle. Bl.a. med Mobilstrategi i Sønderborg, Læselyst man vokser af, om børnene i Brøndby der kom tilbage tilbiblioteket og ikke mindst til temaet de åbne, selvbetjente biblioteker - fra Købehavn, Frederikssund og Randers.

Sommeren er over os – og Anja Philip, ny formand for Forbrugerrådet, giver tip til ferielæsningen. Bladet ønsker alle en fin ferie med gode læseoplevelser i bogform eller som e-bog!

Finsk superbogbus med topmoderne it-auditorium og 11 com-

putere på besøg i Roskilde 25

4

A K T U E LT

Mens det – endnu – er stærkt begrænset,hvad der på folkebiblioteksområdet iDanmark har været af entrepriseforsøg ogudliciteringer af biblioteksdriften til f.eks.private firmaer, oplysningsforbund ogforeninger har der på den anden side afSundet været adskillige tilfælde af denskuffe. Og selvom de opnåede resultaterpå de udliciterede biblioteker ikke på no-gen måde har været bemærkelsesværdi-ge, og at der endnu ikke er ført bevis for,at indførelse af alternative driftsformer påfolkebiblioteksområdet i sig selv giver ef-fektivere og mere attraktive og innovativebiblioteker, så er der stadigvæk svenskekommunalpolitikere, som mener, detskal være vejen frem. Det smager jo lidt afprivatisering. Det har på det sidste været tilfældet iNacka kommune i Stockholms län. Alle-rede for 5-6 år siden udliciteredes herdriften af Dieselverkstadens bibliotek – iførste omgang til et personalekooperativ,som senere forvandledes til et personale-ejet aktieselskab – og i slutningen af 2010vedtog det kommunalpolitiske flertal ihenhold til loven om “offentlig upphand-ling” at driften af kommunens øvrige femfolkebiblioteker også skulle udliciteres (seDanmarks Biblioteker, 2011:1).

Lysten til at byde sig til som driftsbesty-rere har dog ikke været imponerende.Kun fem virksomheder lagde billet ind påopgaven, og af dem trak de to sig indenden endelige udvælgelsesfase satte ind,heriblandt personalet ved Orminge bibli-otek. Af de tre tilbageværende valgte poli-tikerne i slutningen af april i år et tilbudfra Aktiebolaget Dieselverkstadens bibli-otek omfattende bibliotekerne i Älta ogSaltsjöbaden. Det var det tilbud, der i for-hold til de opstillede kriterier fik flest po-int. Pudsigt nok blev det således ikke enudefra kommende privat virksomhed,der løb af med opdraget. Det bliver i fa-milien. Beslutningen indebærer, at bibliotekernei Älta og Saltsjöbaden nu skal smeltes

sammen med Dieselverkstadens biblio-tek og drives af et aktieselskab, som ejesaf personalet ved de tre biblioteker. At få Nackas tre andre biblioteker – dem iForum, Fisksätra og Orminge – udliciteretmislykkedes. I hvert fald i denne omgang,så de skal fortsat drives i kommunalt regi.

Ovennævnte beslutning var dog langtfra enstemmig. Socialdemokratiets, Vän-sterpartiets, Folkpartiets og Miljöpartietsrepræsentanter i det 10 mand store kom-munale kulturudvalg stemte imod. “Det er et helt unødvendigt eksperi-ment”, fremholder folkpartisten GertrudLindgren. Hun tvivler på, at det kan føretil kvalitative forbedringer for kommunenog dens godt 80.000 borgere. “Men resul-tatet er da til at leve med. Det er ikkeumiddelbart en katastrofe”.Kulturudvalgets 2. næstformand, Social-demokratiets Anders Selin er endnu mereskeptisk: Udliciteringen var allerede frastarten en dårlig idé, og at så få bød ind påopgaven er jo også et svaghedstegn, fast-slår han og fortætter: “Biblioteket skalværne om det frie ord, og det er jeg da ik-ke så sikker på, at private virksomheder erde bedste til”. Selin frygter, at kvalitetennedprioriteres til fordel for det forret-ningsmæssigt mest givtige.

I pressen og den brede offentlighed i oguden for Nacka og – ikke mindst – i forfat-terkredse har udliciteringen vakt en delpostyr. Og tifold mere ris end ros. At kom-munalpolitikerne på denne måde læggerafstand til kommunens vigtigste kultur-politiske foranstaltning og fremover øn-sker at have langt mindre hånd i hankemed den lokale biblioteksudvikling, op-fattes af mange som politisk ansvarsfor-flygtigelse.

Optimismen hos kulturudvalgets for-mand, centerpartisten Hans Peters er doghelt intakt. Han synes, modstandersidenhar bevæget sig op i et alt for skingert to-neleje, og at farerne ved en udliciteringgroft overdrives. Som han oplever dengennemførte proces, har den skabt størregennemsigtighed på biblioteksområdet,og han tror, der i den nye driftsform liggeret stort udviklingspotentiale, og at nyord-ningen vil give gode synergieffekter lo-kalt. Også Margareta Swanelid er begejstret.Og andet ville da også overraske. Hun ernemlig både bestyrelsesformand for ABDieselverkstadens bibliotek og chef forsamme bibliotek: Med den større perso-nalebemanding vil vi opnå en større vifteaf kompetencer, og vi bliver fremovermere offensive i vores arbejde, lover hun.Bl.a. i forhold til skolen og i betjeningen afældre og handicappede. Og når det gæl-der digitale satsninger, læsefremmendeindsatser og undervisning af brugerne.

Kommunens kontrakt med AB Diesel-verkstadens bibliotek forventes under-skrevet inden sommeren sætter ind. Kon-trakten med dens angivelse af mål ogmidler, og hvad kommunen skal pungeud med for at få biblioteksdriften vareta-get, vil spænde over 4 år, med mulighedfor 2 års forlængelse. Hvorefter en ny ud-budsrunde skal iværksættes.

PER NYENG

FRA BIBLIOTEKSFRONTEN I SVENSKE NACKA: PERSONALET LØB MEDUDLICITERINGEN

Nacka kommune i Stock-

holms län udliciterede i

2006 driften af Diesel-

verkstadens bibliotek. Og

for halvandet år siden

blev det besluttet også at

udlicitere driften af kom-

munens øvrige fem folke-

biblioteker. Helt så gelin-

de, som det politiske fler-

tal i starten forestillede

sig, forløb processen dog

ikke

EBLIDA KONFERENCE OM DEMOKRATI I NY MEDIEVIRKELIGHED

I anledning af det danske formandskab for EU afholdt den

europæiske copyright- og biblioteksorganisation EBLIDA

sin 20-års jubilæumskonference i København fredag den

11. maj 2012 sammen med NAPLE-Forum, de europæiske,

statslige ’biblioteksstyrelser’. Borgmester for kultur og fri-

tid i København, Pia Allerslev (V), åbnede og bød de 130

delegater fra 30 lande velkommen til hovedstaden og de-

bat om bibliotekets e-udfordringer.

EU-parlamentsmedlem, Tarja Cronberg, og international

blogger-aktivist og forfatter, Cory Doctorow, stod sammen

med prominente europæiske forlags- og boghandlerfolk

for en intens debat om biblioteker, e-bøger og copyright.

Der blev også afholdt fire interaktive workshops om de

mest presserende spørgsmål i bibliotekssektoren lige nu:

“Bibliotekernes rolle i en mediekontekst under hastig for-

andring”, “Copyright som styrende (og bremsende) for al

udvikling”, “E-bogs-modeller” og “Metoder til at skabe po-

litisk momentum, motivation og fokus om e-bøgerne”.

Se workshopprogram, taler og andre danske og udenland-

ske bidragydere på www.db.dk/copenhagen2012. Se også

mosaikken på s. 12 og 13.

5Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

A K T U E LT

BIBLIOTEKET ER IKKE I KRISE!Det kan godt være, at bibliotekerne suger på lappen, men de er ikke i

krise. De er både velfungerende og i front, når det handler om innovati-

on og nytænkning af service i det offentlige.

Faktisk er de en succes, fastslog Aslak Sira Myhre på Norsk Bibliotekfor-

ening’s årsmøde i Stavanger. Og den tidligere politiker og nuværende

leder af Litteraturhuset i Oslo har ret. Biblioteket har ikke, som han sag-

de, brug for en revolution. ”Biblioteket er en levende institution – en

mødeplads for alle uafhængig af alder og race. En institution med fag-

folk med stor kompetence.” Det gælder også her i landet. Ikke alene er

bibliotekerne – både de fysiske og netbibliotekerne – attraktive, de bru-

ges også rigtig godt, selv om det altid kan blive bedre.

Flere indlæg her i bladet giver ny inspi-

ration til hvordan og viser bl.a., at bor-

gerne strømmer til. De seneste års læn-

gere åbne og delvist selvbetjente bibli-

oteker har faktisk for alvor gjort biblio-

tekerne til lokalsamfundets mødested

og til borgernes sted. Et bud på det er

f.eks. det nye bibliotek i Ørestaden,

som om kort tid for alvor slår dørene

op!

Noget andet er så, at bibliotekerne og-

så står over for en række gedigne ud-

fordringer. Lad mig bare nævne tre:

bedre og billigere e-bogsløsninger,

etablering af ét fælles Danmarks Digita-

le Bibliotek og drift af nyt fælles it-sy-

stem. Alt sammen noget, som gerne

skal bidrage til udviklingen og finansie-

ringen af den store transformation, bib-

liotekerne er inde i og hvis mål er:

fremtidens bibliotek.

Alligevel kommer man ikke uden om, at

et afgørende redskab i forandringspro-

cessen er ordentlige biblioteksbudget-

ter. Lad det være en opfordring til de

kommende budgetforhandlinger.

Hellen Niegaard

Foto: Jakob Boserup

De allerførste borgere besøger Ørestadens bibliotek. Foto: By & Havn

Hvis vi fortsat skal udvikle bibliotekerne til gavn for sam-fundet, bliver vi nødt til at gøre det i fællesskab. Vi-densamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vil-

kår, som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og ud-formning er ændret. Megatrends som globalisering, digitalisering, individualiseringog fremvækst af vidensøkonomi ændrer rammebetingelsernefor bibliotekerne, mens sektoren ofte har svært ved at skabe enrammefortælling om fremtidens bibliotek og dets brug. Derforhar Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblio-teksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening og Biblio-tekschefforeningen taget initiativet til Tænketanken.

Projektet vil skabe en modelbeskrivelse af Fremtidens biblioteki et flerårigt perspektiv – den skal bl.a. se på:

Hvordan ser det ud, og hvad indeholder det?Hvordan sikres fri og lige adgang til information og viden, også i en digital verden?Hvem er dets brugere og hvad efterspørger de i fremtidens bibliotek?

Projektet vil over en periode på to år identificere fremtidensbruger af det moderne bibliotek og dets udformning.

På baggrund af forskellige samfundsanalyser vil vi identificerefremtidens behov for kultur, læring, information og kommuni-kation og hvordan vi på baggrund af dette skaber fremtidensbiblioteker.

Vi vil sætte det moderne bibliotek til debat og få udviklingen pådagsordnen gennem en række debatmøder, oplæg og debat-publikationer. Vi vil med en række forskellige undersøgelserskabe politisk opmærksomhed på biblioteket som dynamo i vi-denssamfundet og på den moderne vidensinstitution.

Vi vil også tegne scenarier for fremtidens biblioteker og bru-gen af dem. Skabe modeller som kan omsættes til lokale for-hold og bruge dem som pejlemærker for den fremtidige ud-vikling. Vi vil udvikle brugerperspektivet og udfolde det i enpolitisk kontekst i de langsigtede strategier.

Vi vil etablere forudsætningerne for at skabe en samlet model-beskrivelse eller forskellige scenarier af, hvad fremtidens bibli-

otek er og indeholder, hvordan det ser ud, hvilke services dertilbydes og hvilke forventninger der er hos brugeren.

Første tænketanksmøde er afholdt. Her enedes de over 50 del-tagere om, at vi nu sætter fuld kraft på undersøgelserne, de de-batskabende elementer og fremtidsscenarierne, og at vi ansæt-ter en projektleder til at binde det hele sammen.

Følg arbejdet på db.dk/tænketanken - og der er plads til flere!Kontakt undertegnede på [email protected]. Velkommen til arbejdet!

Michel Steen-Hansen,

direktør, Danmarks Biblioteksforening

U D V I K L I N G

TÆNKETANKFOR FREMTIDENSBIBLIOTEKERRYKKER NU


D B - E N Q U E T E NB I B L I O T E K E T & M I G

Anja Philip, udpeget som Forbrugerrådets formand fraapril i år, er ivrig biblioteksbruger. Danmarks Bibliote-ker har inviteret hende til at deltage i bladets løbende

enquete om biblioteket.

Hvornår kom du første gang på biblioteket?Jeg har ikke været særlig gammel, før jeg blev introduceret tilbiblioteket. I 1. klasse lærte jeg selv at tage bussen derhen, så jegkunne hente ugens 10 bøger, som jeg så slugte råt. Jeg var ogsåtidligt medlem af en af bibliotekets børneklubber.

Hvad betyder biblioteket for dig, og hvad bruger du bibliotekettil? Let adgang for alle til et bibliotek er helt afgørende for et vi-denssamfund som Danmark. Bibliotekerne sikrer, at der kan skeen fortsat overlevering af vores kulturarv fra den ene generationtil den næste. Bibliotekerne er den solide vidensbase, vi borgerekan trække på til fortsat opbygning af viden, til fortsat inspirati-on og udvikling af vores kompetencer. Det er vigtigt, at man på biblioteket kan få kvalificeret hjælp ogvejledning til at finde det, man søger, men også til at få udvidetsin horisont og blive skubbet i nye retninger. Og så synes jeg, deter vigtigt, at vores børn og unge selv kan komme på biblioteketog blive hjulpet ind i den store verden, biblioteket rummer, af etuddannet personale. Selv bruger jeg det til både at skaffe relevant fag- og skønlittera-tur, skaffe noder, film og musik. Indimellem deltager jeg også iforskellige kulturtilbud på biblioteket.

Har du et forslag til et biblioteksmotto?Har det været brugt før: “En verden af viden”? Ellers er “Biblioteket - et ocean af oplevelser” måske en ide?

Er du gået i gang med e-bøger og ’låner’ du bøger fra eReolen.dk ?Desværre ikke endnu. Jeg har først lige fået en Ipad, der har gjortdet relevant, og så må jeg sige, at jeg holder rigtig meget af atholde en trykt bog i hånden efter meget lange arbejdsdage vedskærmen.

Hvad læser du lige nu, og har du et par gode tips til læsning isommerlandet?Jeg har gang i både Karl Ove Knausgårds Min Kamp og minmedarbejder, Torben Munksgårds nyudgivelse, Sort Hund. Mendesværre har jeg utrolig travlt i øjeblikket, så min fritidslæsninger primært dagens avis. Gode sommerferiebøger har jeg selv haft i islandske Kristin Ma-rja Baldursdottirs to bøger: Kaos på lærred og Karitas uden titel,Haruki Murakamis Kafka på Stranden og Halvbroderen af dennorske forfatter Lars Saabye Christensen.

Anja Philip vil som forbrugernes nye formand arbejde for at gi-ve forbrugerne et ansigt og en stemme. “Jeg vil gerne bidrage tilat sikre forbrugerne indflydelse, tryghed og sikkerhed. Vi skal iForbrugerrådet hjælpe den enkelte til at kunne træffe det bedstevalg for dem”, siger Anja Philip til Danmarks Biblioteker. Hunkommer fra en stilling som projektleder i Kræftens Bekæmpelseog før det fra DR’s Viden om. Ud over at være journalist er huncand.scient. i cellebiologi fra Københavns Universitet.

Når den nye formand skal koble af, løber eller rider hun en tur,sætter sig måske og klimprer lidt på klaveret. “Eller begraver migmed en god bog. Det er skønt nogle gange at træde ind i et uni-vers, der handler om noget helt andet end det, jeg normalt be-skæftiger mig med, og der synes jeg ikke, der er noget, der slåroplevelsen af at læse en god bog”, fortæller hun. Anja Philip køber dog ikke mange nye bøger selv. “Nej, så vidtmuligt prøver jeg at dele med andre. Jeg udveksler med vennerog naboer – for tiden går jeg for eksempel og venter på, at en afmine kolleger er færdig med at læse Murakamis nyeste. Og såbruger jeg biblioteket, som jeg virkelig synes er en gave. Alle de fantastiske oplevelser, der ligger der og venter helt gratis.Jeg er meget glad for at se, at mine børn også er blevet stam-gæster der, og at de er på fornavn med bibliotekaren”, fortællerforbrugernes nye formand. Danmarks Biblioteker ønsker Anja Philip og læserne en dejligsommer!

Hellen Niegaard

ANJA PHILIPOM BIBLIOTEKET, SOMMERLÆSNING

OG SIN NYE FORMANDSPOST

EN VERDEN AF VIDEN

Kristian Granquist

DE DESIGNER

Designandelen er et organiseret netværk og platform for designrelaterede virksomheder, der arbejder med at øge anvendel-sen af design og styrke de kreative erhverv i regionen. Projektet er etableret som et samarbejde mellem regionale design-virksomheder, Spinderihallerne i Vejle, House of Design i Kolding, Syddansk Universitet, Designskolen Kolding, VæksthusetSyddanmark, IDEA og Dansk Design Center. Projektet er støttet af Syddansk Vækstforum og EUs Regionalfond.

Folkebiblioteket er under forandring, og Vejle Bibliotek har taget konsekvensen og sat

fokus på service og indretning i samarbejde med Designandelen. 18 ansatte fra Vejle Bib-

liotek og 10 meget forskellige designere satte en forårsdag hinanden stævne med ét mål:

at støbe idéer til et bibliotek til fremtidens brugere


S E RV I C E O G I N D R E T N I N G I V E J L E

Bibliotekets fremtid er elektronisk. E-bøger, digitale lydbøger ognyheder på webben. Det er det, især de unge vil have. Det skalkombineres med bibliotekets analoge tilbud, hvor der kan bla-dres i bøger, mens roen og fordybelsen nydes. Flere brugere,gerne unge, skal suges til biblioteket, som skal være levende, oghvor fortællingerne i bøgerne skal ud, så de inspirerer gæsterne. Designandelen har sat et tværfagligt team af designere og ansat-te fra Vejle Bibliotek stævne i workshoppen “Fremtidens Biblio-tek”, med et enkelt – og alligevel komplekst – mål: at udviklekoncepter til Vejles ‘nye bibliotek’. Et bibliotek, der strækker siglangt ind i fremtiden.

Ud på de små, sjove vejeDe biblioteksansatte skal tvinges ud på sidevejene, hvor deuventede og sjove oplevelser ligger gemt. Scenen sættes ogworkshoppen styres med hård hånd af Mette Ullersted, der er fa-cilitator og innovationsrådgiver. Målet er at styre uden om ‘mo-torvejstænkning’, hvor man kører ad velkendte, brede veje.

Workshoppen er et rigtigt godt eksempel på, hvordan bibliote-ker og det offentlige i det hele taget med stor fordel kan bruge

designkompetencer til at blive skarpe på at tænke udefra og ind.Tage udgangspunkt i brugerens behov og skabe gennemdesig-nede biblioteksoplevelser.

Rammen, miljøet og processen for workshoppen er nøje plan-lagt for at sikre tryghed og flow. En af Designandelens forcer ermatchmakerens rolle: at sammensætte det faglige team medden udfordring, som biblioteket står overfor. Så man sikrer, atder tænkes ud af boksen, og viden deles på baggrund af bruger-undersøgelser, indsigt, strategi og analyser. Designandelens tidesignere fra Region Syddanmark gav deres bud på, hvordanfremtidens bibliotek kan se ud. De fokuserede på design, kreati-vitet, brugerrejse og service. På sigt skal deres og Vejle Biblioteksmedarbejderes bud meget gerne kunne fremme brugeroplevel-sen og stimulere mange flere til at bruge biblioteket.

Et møde mellem to faggrupper = innovationDet hverken støvede eller støjede, da designerne og de biblio-teksansatte stødte sammen i Spinderihallerne i den ni timer lan-ge workshop. Fra bibliotekets side fandt vi processen enormt gi-vende. Det er bogstavelig talt fornøjeligt at se, hvad der er kom-met ud af workshoppen. Det er gået over al forventning. Alt, derer kommet frem, er kommet i samspillet mellem de biblioteks-ansatte og designerne.

Det handler om innovation. Og nu bliver det spændende at se,hvad der sker i fremtiden! Hvad der kan realiseres. Alle idéer,tanker og modeller er samlet. De næste måneder arbejder ind-retningsgruppen på Vejle Bibliotek og en udvalgt designer fraDesignandelen videre med at forvandle Vejle Bibliotek til et mo-derne mødested for byens borgere.

Følg resultaterne fra workshoppen “Fremtidens bibliotek” pådesignandelen.dk og i Vejle Bibliotek i løbet af efteråret.

Majbritt Chambers, projektleder fra Designandelen

Birthe Mogensen, leder af central formidling, Vejle Bibliotekprojektleder for bibliotekets nyindretning

Foto: Flemming Hansen fotografi

Hvorfor et designprojekt?

“Vi mangler i høj grad at modernisere Vejle Bibliotek. Viforventer med dette projekt at kunne ‘forvandle’ bibliote-ket, så det bliver et spændende tilbud til endnu flere af by-ens borgere. Og det er noget, vi har ventet på længe!”Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle

“Det er også dét, kunst kan. Og kunst kan skabe et rum,hvor vi er fælles i. Man kan skabe sociale rum, hvor manhar lyst til at komme. Det kræver bare, at man er med pålegen. Vi, voksne, glemmer helt at lege”Flemming Jarle Mikkelsen, billedhugger og -kunstner

“Dér, hvor jeg som designer kan gøre en forskel, er ved athave andre briller på og hjælpe med at gøre biblioteket tilet sted, hvor man har lyst til at komme”Bo Virkelyst Jensen, illustrator, designer og indehaver afaddSoul

FREMTIDENS BIBLIOTEK!

Nyt bibliotekpå Nygårds Plads i Brøndby KommuneDen 10. november 2011 blev første spadestik

til det nye bibliotek taget af formand for Kul-

turudvalget Carsten B. Nielsen (C). Kilden,

det nuværende kulturhus, inkl. nyt bibliotek

bliver indviet lørdag d. 15. september

Faktisk er der tale om, at biblioteket vender hjem fra en peri-ode i eksil, mener kulturudvalgsformanden. Grundlaget fordet hele er den nye lokalplan for Nygårds Plads ved kulturhu-set Kilden, som det nye bibliotek skal bygges sammen med.

Byggeriet og det færdige resultat vil markere afslutningen påen ‘eksil’-æra for biblioteket i Brøndbyøster, som i dag liggerpå Brøndbyøster Boulevard. “Biblioteket har altid indgåetsom en naturlig del af Nygård Plads, men den tidligere bibli-oteksbygning havde ikke en ordentlig standard. Derfor blevdet flyttet til Brøndby Boulevard, men det ligger ikke så cen-tralt, og det har nok kostet os lidt i besøgstallet”, menerCarsten B. Nielsen og fortsætter: “Og så har det altid ligget ikortene, at biblioteket skulle tilbage på Nygård Plads på ettidspunkt!”

Samtidig bliver biblioteket markant forbedret. Det får sammeåbningstid som Kilden, det vil sige fra klokken 9 om morge-nen til 21 om aftenen med selvbetjening. Det vil også værebetjent i nogle timer. Desuden vil man hjemmefra kunne bo-oke en bibliotekar, hvis man vil have hjælp til at finde materi-ale om et bestemt emne. Det nye bibliotek på Nygård Pladsforventes åbnet i september i år.

Foto: Brøndby Bibliotekerne

Børnehaveuge, børnehavebio, julearrangementer, stig-ning i udlånstallene og et nyt børnehavebibliotek. Detteer historien om en gedigen succes.

En succes, der er arbejdet hårdt for at skabe. Stedet er BrøndbyStrand og Brønden, og det hele startede med ønsket om at ska-be landets længste guirlande.

JuleguirlandenMen nu til baggrunden og begyndelsen. Brøndby Strand Biblio-tek lukkede i 2008, fordi bygningen blev solgt, og bydelen havdekun en bogbus, indtil Kulturhuset Brønden blev bygget og åbne-de i 2009. I den periode og gennem Brøndens første år havdekontakten til områdets institutioner og børnefamilier liggettemmelig stille. Men behovet for, at der igen skulle fokus påBrøndby Strand, var tydelig for personalet ved Brøndby-Biblio-tekerne. Derfor tog personalet fat med et julearrangement i de-cember 2010: Alle børnehaver i Brøndby Strand blev opfordrettil at lave deres bidrag til en fælles guirlande. For igen at skabekontakt med og for på ny at skabe samhørighed mellem institu-tionerne i området. Det blev en kæmpe succes. Guirlanden kun-ne være nået tre gange rundt om Brønden. Da børnehavernekom og afleverede deres bidrag, blev de underholdt med højt-læsning og små tegnefilm.

Børnehaveuge og BogstartI foråret 2011 fulgte biblioteket op med en børnehaveuge. Igenkom alle institutioner på besøg og blev forkælet med nogenlun-

DA BØRNENE Om læring, læring og læring – faste biblioteks

10

Tre øjebliksbilleder: Kulturudvalgsfor-mand Carsten B. Nielsen klipper snorentil det nye børnehavebibliotek i Børne-huset Nattergalen i Brøndby Strand ogglade børn myldrer ind

de samme koncept – højtlæsning, tegnefilm, lidt godt til ganenog muligheden for at låne en masse gode bøger med hjem. Det gav blod på tanden. For institutioner og for biblioteket. Ef-ter dialog med personalet i institutionerne startede man på bør-nehavebio i Brønden hver den første tirsdag i hver måned. Derer fuldt hus hver gang. Flere måneder har personalet simpelt-hen måtte arrangere ekstra dage med forestillinger.

For de helt små har Brøndby-Bibliotekerne siden 2009 også del-taget i projektet Bogstart, der administreres af Kulturstyrelsen.Personale fra biblioteket har besøgt familier med børn fra seksmåneder op til tre år og givet dem i alt fire boggaver. Erfaringerfra disse besøg har vist et stort behov for fokus på børn underskolealderen. Sidste skud på stammen er det nye Bogstartbibliotek i Børnehu-set Nattergalen, som en del af Bogstartsprojektet. Biblioteketblev indviet torsdag den 2. februar i år af kulturudvalgsformandCarsten B. Nielsen (C). Børnene og deres forældre i Nattergalenhar taget rigtig godt imod biblioteket.

Læring gennem bevidst stimuleringNu lyder det hele måske som den rene sjov og underholdning.Men det, der ligger bag ved alt, hvad vi foretager os sammenmed børnene, er læring. Ønsket om at lære børnene ‘noget’,gøre dem nysgerrige og motivere dem til at ønske at vide mere.Når vi finder film til børnehavebio, bruger vi tid på at finde kva-litetsfilm, ofte på filmstriben.dk. Hvis børnehaverne er i gang

KOM TILBAGE TIL BIBLIOTEKET

stilbud til kommunens yngste


med et tema, så opfordrer vi dem til at fortælle os om det, så vikan tilpasse filmene til temaet. Vi gør det for at støtte op om deprojekter, de laver i de forskellige institutioner. Håbet er, at detogså kan smitte af på den private brug af biblioteket – så børne-ne kommer igen – og igen – også med deres forældre og får enfælles oplevelse hos os.For at imødekomme de mange børn og voksne, der alleredekommer i vores åbne bibliotek og for at gøre det nemt at finderundt, har vi delt alle billedbøger op i emner. Så kan lånernenemmere selv orientere sig, når vi som personale ikke er tilgæn-gelige.Og det virker. Det kan vi se på udlånstallene, der er steget på bil-ledbøger. Når børnehaverne har været på besøg, er afleverings-vognene fyldt op med materialer. Og de samme institutionervender tilbage igen og igen.

Næste skridt er at følge op på succesen med Bogstartbiblioteketi Nattergalen. Og det skal ske ved at udvide kontakten til områ-dets skolebiblioteker, lærere og andre, der har med skolebørn atgøre. De skal også have glæde af de mange nye erfaringer, somrelationerne til områdets børnehavebørn, har givet os.

Stine Buch Larsen,

børnebibliotekar, Brønden/Brøndby-Bibliotekerne

Fotos: Niels Ole Nørgaard

B Ø R N E H AV E S E RV I C E & B O G S TA RT

E B L I D A & N A P L E

12

Ianledning af det danske formandskab for EU havde den eu-ropæiske copyright og biblioteksorganisation EBLIDA lagtsit årsmøde og sin 20-års jubilæumskonference i København

i dagene 10.-11. maj 2012.

Flere end 130 bibliotekarer, forlæggere, forfattere og politikerefra godt 30 lande deltog. Konferencen blev afviklet sammen medNAPLE-Forum, de europæiske statslige ‘biblioteksstyrelser/-se-kretariater’, der samtidig rundede 10-året.

Under overskriften “Democracy Development in a New MediaEnvironment” blev der diskuteret e-bøger, rettigheder og bibli-otekernes rolle som demokratiske institutioner i en stadig meredigitaliseret verden. Hovedtalerne, Tarja Cronberg, finsk med-lem af Europa Parlamentet for De Grønne, og Cory Doctorow,aktivist, blogger og forfatter, talte begge varmt for bibliotekernesbetydning i en forsat demokratiudvikling og om liberalisering afcopyright lovgivningen. Se fotos, video og oplæg på www.db.dk/copenhagen2012.

DEMOKRATIUDVIKLING I ETNYT MEDIEMILJØEBLIDA og NAPLE-Forum blev fejret, og fremtidens e-bogsmodeller, demokrati

og biblioteker ivrigt diskuteret på europæisk konference i København

SATS PÅ BIBLIOTEKET!Udfordringen i dag, demokratiudvikling i en ny medievirkelig-hed, handler ikke bare om bibliotekernes fremtid, fastslog TarjaCronberg, men er i virkeligheden et fundamentalt spørgsmål forhele vores demokrati og verden. Hun slog et varmt slag for bib-liotekerne og for fri og lige adgang til viden, som ikke er nogenselvfølgelighed i dag – hverken i udviklingslande eller i vores delaf verden, men noget vi til stadighed skal kæmpe for. Cronberg fremhævede bibliotekerne som helt afgørende for atsikre ’Knowledge that empowers’ og desuden for bibliotekernesindsats som digitale frontløbere. Vi skal helt klart have enløsning af de aktuelle e-bogsproblematikker på plads. De hin-drer i dag lige adgang, og det kan ikke gå for hurtigt, fandt par-lamentarikeren. Tarja Cronberg aftalte efterfølgende med EBLIDA at arbejde foretablering af en library-action-gruppe i EU-parlamentssamen-hæng.

GIV OS BØGERNE TILBAGE! Cory Doctorow er en markant fortaler for liberalisering af copy-rigt lovgivningen og fortaler for Creative Commons licenser,som han selv anvender som forfatter, hvorfor flere af hans bøgerer til fri benyttelse. Doctorow mener, at loven om ophavsret børliberaliseres for at give mulighed for fri deling af alle digitale me-dier. Noget provokerende for de tilstedeværende forlæggerfolk ogmorovækkende for de fleste andre delegater handlede første delaf Doctorows indlæg om Piraterne. “En gruppe af stærke anti-copyright-aktivister ude i virkeligheden, der forsøger at øde-lægge bogen, der vil ødelægge ophavsret og ingen respekt harfor vores ejendom, og som i højstemt retorik altid taler om,hvordan de er de sande forsvarere af og arvinger til kreativitet.De hævder, det handler om etik, men enhver, der selv tænker,kan se, at det handler om profit. Disse pirater er ikke børn, derdownloader ebøger uden at betale for dem. Nej – det er de for-lag, hvis ekstreme ophavsretslige position truer selve bogen!”,lød det i oplæggets del I “Pirates”.

Dagene igennem både på formøder, council og især påhovedkonferencen fredag førte de mange deltagere frahele Europa en til tider noget ophidset debat om, hvor-

dan vi sikrer borgerne adgang til information og viden, nårbøgerne bliver digitale. Hvor hverken borgere eller bibliotekerkan ‘købe’ selve e-bogen, men kun kan købe licens til at brugeden, så længe forlaget giver adgang! Det er disse helt centrale spørgsmål, vi skal have løst ifølge kon-ferencens to hovedtalere, parlamentsmedlem Tarja Cronberg,og den internationalt kendte blogger og aktivist, Cory Doctorow.Efter de to fremragende hovedtaler gik de begge ind i formidda-gens store paneldebat om bogverdenens aktører og deres vilkåri det nye mediebillede sammen med Gerald Leitner, afgåendeEBLIDA formand, Maria Antonia Carrato, NAPLE-Forums for-mand, og to andre centrale aktører, Fergal Tobin, De euro-pæiske forlæggeres formand samt John McNamee, De euro-pæiske boghandleres formand. Efter en livlig debat og udvek-sling af synspunkter med både panel og salen om copyright oge-bogsaftaler mv. blev Fergal Tobin drevet ud i strid modvind.Forlæggerforeningens formand, tydeligvis noget pikeret overDoctorows beskrivelse af forlæggerne som vor tids sande pira-

ter, afstod på vegne af forlæggerne fra et reelt udspil og vægredesig ved at give tilsagn om biblioteksrelevante modeller og aktivmedvirken til den nødvendige dialog om en løsning på e-bogs-feltet. Det blev trods flere både diplomatiske og mere konfron-terende kommentarer ved vage udsagn om ‘ønsker om samar-bejde’. Siden fulgte fire interaktive workshops, omtalt side 5.

Skønt der, som forventeligt, ikke kom endelige løsninger på destore problemområder, så blev konferencens deltagere på EBLI-DAs opfordring enige om en ny vej fremad og om nye konkretemål. Under EBLIDAs nye e-actiongruppe, der i lighed med kon-ferencens formiddagspanel også vil omfatte alle aktører, skalder tages fat på både en kortsigtet og en langsigtet strategi.

I “An e-book policy for libraries in Europe”, et nyt såkaldt posi-tion paper vedtaget i København, vil og skal EBLIDA arbejde for:A. A memorandum of understanding with the Federation of Eu-

ropean Publishers for “Fair Licensing Models” – på kort sigt.B. An updating of the copyright regime for e-books, e-lending

and e-content in order to enable libraries to continue to per-form their services for all European citizens – på længere sigt.


Det kontante resultat af møderne

og konferencen er bl.a. en ny EBLIDA

e-book policy og ny e-action gruppe

De fire dages europæisk debat med Dan-marks Biblioteksforening som praktisk arran-gør og koordinator af diverse formøder 9. maji Vartov, EBLIDA Council i Diamanten 10. majog selve hovedkonferencen fredag den 11.maj i IDAs (ingeniørforeningens) mødecenterpå Kalvebod Brygge - kulminerede med mid-dag på Carlsbergs gamle museum og afslutte-de med en studietur til Helsingør til Kultur-værftet og Kronborg lørdag den 12. maj.

Arrangementet blev afviklet af DB i samarbejde med en stor gruppe danske partnere og med EBLIDA’s ledelse ved direktør Vincent Bon-net og den afgående præsident Gerald Leitner, direktør for den østrigske biblioteksforening. De danske partnere er mange. Først og fremmestKulturstyrelsen, hvis afgående områdedirektør, Jens Thorhauge, stod for velkomsten og for et effektivt kick-off til konferencens workshops.Desuden: Det Kgl. Bibliotek og dets direktør, Erland Kolding Nielsen, samt Biblioteksparaplyens organisationer, særligt HK STAT og Kommu-nals Biblioteksudvalg, Bibliotekarforbundet, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Bibliotekschefforeningen. Og endelig af Kulturværf-tet/Helsingør Bibliotek. Konferencen har også modtaget støtte til oplægsholdere o.l. fra Sekretariatet for internationale bibliotekskonferencerved Aarhus og Københavns Biblioteker.

Maria Antonia Carrato og Gerald Leitner skærer for

e-ACTION NU!

Hellen NiegaardFoto: Jakob Boserup

forening, der arbejder med det formål atudbrede glæden ved at læse litteratur tilså mange mennesker som muligt. Bibliotekerne havde sat hinanden, mangeaf projektets involverede og andre inte-resserede stævne for at markere projek-tets afslutning og udgivelsen af idékatalo-get Læselysten voks(ne)r, udarbejdet tilbrug for andre biblioteker og kommuner.Men særlig for at få belyst, hvad højtlæs-ningsgrupper på biblioteker kan betyde iforhold til livskvalitet og social inklusionfor deltagerne.

Hvad sker der, når vi læser? Det at dele litteratur og dele oplevelserdrejer sig om at give indblik i hinandensverdener og er med til at skabe fælles re-ferencerammer, fortalte Gitte Balling, ad-junkt, Ph.D ved Det Informationsviden-skabelige Akademi (IVA), i sit indlæg omlitteraturens potentialer. Under læsnin-gen skaber vi mening via billeddannelse,genkendelse og identifikation – perspek-tivering i forhold til vores eget liv ellerhenter inspiration til ting i eget liv – hvor-ved læsning kan give os løsningsmodellerog virke som en igangsættende faktor ogligefrem booste ens egen selvtillid. Ikkemindst fiktion (med dens mange betyd-ningslag) kan virke både rensende, udvi-dende, inspirerende og lærende. Og kol-lektiv læserefleksion, fælles læsning, ikkealene bidrager til at forbedre læsefærdig-heder, men også egne formuleringsevner,og stimulerer derudover til drøftelse af le-

14

DR’s, Litteratursidens og bibliote-kernes mange, mange roman-klubber af forskellig art har de se-

nere år sammen med DR2s LæsegruppenSundholm med Mikael Bertelsen og MadsBrügger m.fl. i 2011 gjort fællesskab omlæsning ikke bare aktuel, men deciderethot. På en velbesøgt temadag på Åby Bib-liotek i foråret handlede det om højtlæs-ningsgrupper for læsesvage og socialt ud-satte. Fire biblioteker fra henholdsvisMidtjylland, Fyn og hovedstadsområdetstår bag det nu afsluttede projekt Læsely-sten voks(n)er, baseret på den unikke læ-seform ‘Guidet fælles læsning’, som bibli-otekarer fra de enkelte biblioteker harlært sig. Projektets læsegrupper har med udtrykttilfredshed fra alle medvirkende fungeretud fra metoden udviklet af den engelskeorganisation The Reader, og herhjemmeformidlet af Læseforeningen. En frivillig

Personlig vækst og givende samvær er den store drivkraft

bag bibliotekernes mange hundrede læsegruppers succes.

Hvad der umiddelbart måske fremstår som hyggeklubber

i biblioteksregi handler i virkeligheden ofte om noget me-

get større. Og det hele bunder i læsningens potentiale. En

særlig type af læsegrupper baseret på ‘Guidet fælles

læsning’ har med stor succes fokus på fælles højtlæsning

Social kapital og litteraturens poten

OM LÆSE

Ny EBLIDA præsident

Under EBLIDAs council blev Klaus-PeterBöttger, biblioteksdirektør i Essen i NordRhein-Westphalen og opstillet af den ty-ske biblioteksforening, valgt som EBLI-DAs nye præsident, mens Gerald Leitner,direktør for Østrigs biblioteksforening, ef-ter fem år på denne post valgte at stille opog blev valgt til EBLIDAs styrende komitéog som formand for den ny e-actiongruppe.

Nyt dansk medlem af

EBLIDAs øverste organ

Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejleog medlem af DBs Repræsentantskab –og tidligere bl.a. DB 2. næstformand i pe-rioden 2004-2008, blev valgt til EBLIDAsstyrende komité. Tidligere dansk medlem af komitéen erLene Byrialsen, der i år er trådt ud af Dan-marks Biblioteksforenings Forretnings-udvalg og nu også af EBLIDA, og tiltrådtsom ny forstander for Højskolen Perfor-mers House i Silkeborg.

VALG TIL EBLIDA 2012

ntialer

ELYST, MAN VOKSER AF!

L Æ S E K R E D S E

vevilkår gennem dialog med andre med-læsere om et fælles emne. Ofte for nogenman i øvrigt ikke kender. Hvilket i sig selvmåske netop gør, at man kan udtale siglangt mere vidtgående, end man gør i si-ne egne kredse, hvor man så at sige skalstå til regnskab for sine holdninger i for-hold til sin hverdag.

Der er ikke noget nyt i det. Fra tidernesmorgen, også når man selv læste, læsteman højt. Også de lærde. Og her taler vifra før bogens masseudbredelse og de-mokratisering af læsefærdigheder, der ik-ke altid har været for alle som i dag. Højt-læsning er og var ifølge Gitte Balling enenkel måde at dele bøger og oplevelservia bøger på. Når læsekredse og højtlæs-ningsgrupper har fået en revanche i dag,skyldes det bl.a. “Vores atomiserede dag-ligdag og familiehverdag. Den gør detsimpelthen attraktivt at samles om fælleslæsning og læseoplevelser”. Desuden erdet ifølge Balling i dag langt mere legalt atytre sig om romaner, og ikke som for få årtilbage noget som kun eksperter udtryktesig mere bredt om.

Tillid som social kapitalTillid er klart en vigtig forudsætning forgivende deltagelse i læsegrupper. Hertrækker man på egne erfaringer og syns-punkter og skal kunne gøre det i tillid tilhverken at blive belært eller latterliggjort.Projektet Læselysten voks(n)er’s gen-nemslagskraft handler i høj grad om tillid– og for nogle deltagere er succesoplevel-sen også øget selvtillid. Gert TingaardSvendsen, professor i Offentlig politik vedInstitut for Statskundskab, Aarhus Uni-versitet, introducerede ‘Tillid som socialkapital’. Tillid er noget, vi tager for givet, men iføl-ge Tinggaard Svendsen er den høje gradaf tillid til andre, som danskerne har, end-og grundlaget for, at danskerne liggerblandt verdens lykkeligste folk og landetblandt verdens rigeste lande. At hele 78%af befolkningen mener, at man kan stolepå andre, gør os unikke. Et forhold, derudgør hele 25% af forklaringen på landetsvelstand, mens de andre 50% beror på ar-bejdskraften og dens kompetencer og desidste 25% på den fysiske kapital i form afinfrastrukturen.

Litteratur som teknologiGennem fælles læsning ændrer vi altså osselv og ændrer opfattelse af omverdenen.Her bringes mennesker af enhver bag-grund ind i læsning af en fælles tekst oghistorie, og derigennem skabes stærkelæsefællesskaber. ‘Ind i bogen, ud i livet’!Mette Steenberg, post.doc., Institut forAntropologi, Aarhus Universitet og Læse-foreningen, har arbejdet med fælles læs-ning som mentalt værktøj i psykiatrien,men også generelt. Om hvorfor netop Læseforeningen ogbibliotekerne skal samarbejde om at løsedenne opgave, sagde hun: “For at styrkelæsefærdigheder hos den enkelte borger,bruger og læser. Men først og fremmest erder tale om en samfundsmæssig nødven-dighed”. Ifølge Steenberg om: Nødven-digheden af at være læser for at kunneindgå i demokratiet – den sociale dimen-sion. Og nødvendigheden af at være læ-ser for at kunne leve vores liv – den eksi-stentielle dimension.

Biblioteket er den helt oplagte spiller her,og opgaven med at fremme og understøt-te læsning, også i disse ‘store’ og overord-nede sammenhænge, ligger, understre-gede Mette Steenberg, helt i forlængelseaf formålsparagraffen i biblioteksloven ogdens krav om, at bibliotekerne skal frem-me oplysning, uddannelse og kulturel ak-tivitet (§1). Om Læseforeningens vinkelpræciserede hun, at ganske vist er der ta-le om en frivillig forening, men en fore-ning der tager afsæt i, at dette samfundforudsætter, at man kan læse! Læsning eri det hele taget – ligesom fri adgang til vi-den mv. – en forudsætning for ethvert de-mokrati.


Læseklubbernes ingredienser til alle tider: Facilitator, tekst, (højt)læsning, gruppen, fællesskabet, rummet, kaf-fe og kage! Tegning af Fritz Jürgensen, 1861

>>>

L Æ S E K R E D S E

Efter at have læst med en gruppebrugere af Den blå café, der hørerunder Socialpsykiatrisk Afdeling i

Ikast kan vi se tilbage på rigtig mange go-de stunder omkring fælles læseoplevel-ser.

Hele 12 gange, i perioden fra november2011 til slutningen af februar 2012, har jeglæst med læsegruppen på Den blå café.Caféen besøges af mange forskelligemennesker, der alle har det til fælles, athverdagene kan blive vanskelige at over-skue og håndtere bl.a. på grund af angst,depression og lignende symptomer.Hver gang er jeg mødt op til det fælleskaffebord, som alle læsetimerne er ind-ledt med, med en vis spænding. Hvormange kommer der i dag? Hvordan vil detage mod den valgte historie? Bliver deten god oplevelse for os alle osv.?

Metoden er altid den samme. Rummetindrettes med blomster samt et pænt an-tal fyrfadslys – til at give den rette stem-ning. Historien er kopieret til alle, så allekan læse med, hvis de ønsker det. Fortæl-lingen er gennemsnitligt på 10 sider.Historien læses højt i et roligt tempo. Af

hensyn til den ofte svigtende koncentrati-on gør vi et ophold for ca. hver halve sideog taler om, dels hvad vi lige har læst – ogdels den deraf følgende association – somofte giver anledning til at bringe forholdtil debat, som fylder meget i tankerne hosde enkelte deltagere lige nu.

Stemningen har været god, tillidsfuld, ogåben. Ikke fordi vi udelukkende har drøf-tet positive emner; tværtimod – flere harundervejs givet luft for mange af deres fø-lelser – både positive og negative. Det harlangt fra altid været historiens indhold,der har haft fokus, men derimod har denværet igangsætter af en debat. Ofte harjeg oplevet, at det har virket forløsende,og læsegruppemedlemmerne har vist englæde over at blive lyttet til.

Alt er acceptabelt: lige fra at man melderud, at der er så meget kaos i ens hoved, atman blot deltager for hyggens skyld, menikke kan bidrage med noget – til at manslapper så meget af, at man falder i søvn,eller at man kun kan deltage, hvis manholder en mobiltelefon i hånden.At opleve at andre bekræfter, at de kan fø-le på samme måde som en selv, giver engod fornemmelse af ikke at være den ene-ste i verden med lige dette problem. Læ-sestunden varer en times tid, og vi giveros altid god tid, så alle kan komme til or-de, og alle føler, at de bliver taget alvor-ligt.

Ud over at læsegruppens deltagere hargivet udtryk for, at de – ofte mod forvent-ning – har fået en god læseoplevelse, såhar der samtidig hersket en stemning aftilfredshed med, at de i løbet af læsestun-den oplever forhold, de kan håndtere.Modsat så mange andre ting i deres til-værelse, som de er nødt til at give op over-for. – Ingen tvivl om, at læsetimerne hargivet en oase midt i deres til tider kaotiskeliv.

Lisbeth Bjørn Hansen,

koordinator, Ikast-Brande Bibliotek

16

LÆSETIMERNEEN OASE MIDT I KAOS

Ind i bogen, ud i livetPå mødet præsenterede flere af projektetslæsegrupper sig. To grupper var lokale ogdækkede hele socialskalaen: Læsegrup-pen for de hjemløse på værestedet TreEge i Aarhus og Læsegruppen på bibliote-ket i Åby. De blev begge meget engageretog medrivende præsenteret af henholds-vis Solveig Holsegård-Rasmussen og Gre-the Gjølme.

Laura Michelsen, bibliotekar ved TårnbyBibliotek og nu uddannet hos Læsefore-ningen til læsegruppeleder, fortalte,hvordan hun på biblioteket en regnvejrs-dag havde mødt sin læsegruppe. AmagerSkovhjælperne fra Friluftshuset, en rum-melig arbejdsplads for mennesker medfunktionsnedsættelse og særlige behov,ved Amager Naturcenter, var pga. vejrli-get gået på biblioteket. Det førte til en fast læsegruppe hver an-den onsdag. Her mødes Laura og skov-hjælperne til kaffe, snølfer og småkagerog snakker om den tekst, bibliotekarenlæser op. Det har bl.a. været novellen Denretskafne af Svend Åge Madsen. Hvilketgav anledning til en snak om både mani-pulerende kærester, egne dumheder ogmeget andet afledt af deltagernes egne livog oplevelser.

I Tårnby holder man fast i læsegruppe-aktiviteterne, fortæller bibliotekschef JensLauridsen: “Vi fortsætter med læsegrup-per, læsekredse, oplæsning og litteratur-caféer: Levende rum. Her er tale om in-tensiv og relevant litteratur- og kulturfor-midling, og der er mange andre på biblio-teket, som er med på holdet”, fortællerbibliotekschefen.

Hent idékataloget på: http://www.aakb.dk/

files/file_attachments/2012-05-09_0507/erfa-

ringsrapport_laeselysten_voksner.pdf

Hellen Niegaard

D E B AT & K O M M E N TA R E R

18

Udgangspunktet for ACTA var, atman ville forsøge at få sat enstopper for den udbredte handel

med kopivarer, dvs. ulovligt fremstilledekopier af ophavsretligt beskyttede mær-kevarer, det være sig møbler, tøj og andreformer for designvarer, der er markeds-ført under et beskyttet mærke. Det er no-get vi i Danmark og i øvrigt i Europa ogUSA lever af at designe og producere, ogsom i fortrinsvist fjernøstlige lande i vidudstrækning plagieres og eksporteres tilEuropa, hvor det sælges som ægte. Det erdenne ulovlige handel, man gerne vil tillivs, og eftersom der er tale om handel, ermidlet en handelsaftale, Anti CounterfeitTrade Agreement, eller på dansk, Han-delsaftale om bekæmpelse af forfalsk-ning.

Helt fra starten var der fra forskellige si-der indvendinger imod, at disse forhand-linger ikke skete i fuld offentlighed og iWIPO regi. (Wipo = World IntellectualProperty Organisation.) Nu er det for detførste normal procedure, at handelstrak-tater ikke forhandles i fuld offentlighed.ACTA forhandlingerne adskilte sig altsåikke fra normal praksis i så henseende. Ogfor det andet er WIPO ikke stedet, hvorman forhandler handelsaftaler. En globaltraktat på det handelspolitiske områdeskulle i givet fald være foregået i regi afWTO, men det var og er urealistisk at fågennemført en traktat inden for WTO pånuværende tidspunkt. Så meget om detformelle.

Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at detmåske heller ikke er en indlysende godidé at forhandle en traktat om bekæmpel-se af fremstilling og salg af kopivarer i et

forum, hvor de største syndere siddermed ved bordet, og som i øvrigt kun kantræffe beslutning ved konsensus. Ærligtalt, hvad har man forestillet sig?

Efter et stykke tid kom internethandelogså på banen, og dermed også spørgs-målet om bekæmpelse af digital piratko-piering og ulovlig fildeling. Og det er isærdisse bestemmelser, debatten nu drejersig om. Det er ganske rigtigt, at der harværet fremsat forslag om drakoniskesanktioner af typen “three strikes and youare out” forstået således, at internetbru-gere efter tre sager om ophavsretskræn-kelser skulle kunne få kappet forbindel-sen til internettet. Men disse forslag er li-ge så stille blevet luget ud, og det, der stårtilbage, er, at deltagerne skal sørge for, atsådanne krænkelser kan retsforfølges.

De kontraherende parter skal således sør-ge for, at deres håndhævelsesprocedurervedr. ophavsretskrænkelser også finder“... anvendelse på krænkelse af ophavsreteller beslægtede rettigheder der sker overdigitale netværk, hvilket kan omfatteulovlig anvendelse af metoder til omfat-tende distribution i krænkelsesøjemed.Disse procedurer skal gennemføres på enmåde, hvorpå man undgår, at der opstårhindringer for lovlig aktivitet, herunder e-handel, og hvorved grundlæggende prin-cipper som f.eks. ytringsfrihed, retfærdigrettergang og privatlivets fred overholdesi overensstemmelse med denne kontra-herende parts lovgivning.” (art. 27, stk. 2)Disse muligheder for retshåndhævelsefølger allerede af eksisterende internatio-nale traktater (Bernerkonventionen ogTrips-aftalen) samt gældende EU-direkti-ver, herunder retshåndhævelsesdirekti-vet fra 2004.

Derudover kan en kontraherende part ioverensstemmelse med sine love og for-skrifter give sine kompetente myndighe-der beføjelse til at pålægge en onlinetje-nesteudbyder hurtigt at give en rettig-hedshaver tilstrækkelige oplysninger til atidentificere en abonnent, hvis konto an-giveligt er blevet brugt til krænkelser. For-udsætningen herfor er, at rettighedshave-ren har fremsat en i retlig henseende fyl-destgørende anmodning. “Disse proce-durer skal gennemføres på en måde,hvorpå man undgår, at der opstår hin-dringer for lovlig aktivitet, herunder e-handel, og hvorved grundlæggende prin-cipper som f.eks. ytringsfrihed, retfærdigrettergang og privatlivets fred overholdesi overensstemmelse med denne kontra-herende parts lovgivning. “ (art. 27, stk. 4)En sådan lovgivning er allerede indført i

Danmark, hvor rettighedshavere efter endommerkendelse kan få udleveret oplys-ninger om formodede krænkeres identi-tet, hvilket vel også burde være en selvføl-ge i et retssamfund.

Det er vanskeligt at se, hvorledes en lov-givning, baseret på de nævnte principper,skulle kunne true ytringsfriheden, kræn-ke privatlivets fred eller være en fare forfriheden på internettet – andet end frihe-den til at begå lovbrud. Ikke desto mindreer det lykkedes modstanderne af ACTAved hjælp af dygtigt spin at fremkalde denopfattelse hos så mange EU-parlamenta-rikere, at der nu ser ud til at være et flertalfor at nedstemme traktaten i Parlamen-tet.

Det turde høre til sjældenhederne, at deri et parlament kan etableres et flertal forat forhindre håndhævelsen af love, som

Harald von Hielmcrone, dansk copyright ekspert og chefkonsulent ved Statsbiblioteket

I løbet af de seneste måneder har der været en intens debat om

ACTA, også i sidste nr. af Danmarks Biblioteker, hvor der var en kri-

tisk omtale. Jeg har fulgt ACTAs tilblivelse fra sidelinjen, og jeg kan

kun undre mig over det postyr.

A©TATANKER OM

§

§19Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

samme parlament har vedtaget. Sker det,skal man imidlertid ikke tage det som ud-tryk for, at EU Parlamentet også vil ændrei den gældende ophavsretslovgivning tilgunst for brugerne. Der er intet der tyderpå en mindre rettighedsorienteret hold-ning i den lejr. Det drejer sig nok snarereom en magtkamp med Kommissionenom indflydelsen på handelstraktaterne.Efter de gældende regler har Parlamentetikke indflydelse på forhandlingerne; detkan kun godkende eller forkaste en aftale,således som den er færdigforhandlet. Detønsker Parlamentet ændret, og nu vil etflertal tilsyneladende benytte sig af en po-pulistisk stemningsbølge til at legitimereet nej i et forsøg på at fremtvinge en æn-dring af procedurerne. Det vil dog næppevære ACTAs endeligt. Efter en passendetid og nogle kosmetiske ændringer skalParlamentet såmænd nok vedtage trakta-ten.

Som jeg ser det, er der tale om en skin-debat, hvor ACTA er blevet taget somgidsel i en større dagsorden, som for nog-le går ud på at udfordre ophavsretten, ogfor andre drejer sig om beslutningspro-cesserne i EU's organer. Det er gode ogreelle spørgsmål, som det kan give godmening at debattere, men det gør man ik-ke, for man vil ikke det samme.

Gentofte Kommune har ifølge DanmarksBiblioteker nr. 3/2012 udarbejdet en Fri-villig Guide – “Kom godt i gang med frivil-lige”. Guiden tager udgangspunkt i, atden frivillige tilknyttes en kommunal ar-bejdsplads – men selv om der angives enjuridisk medarbejder som medophavs-kvinde, mangler der vigtige oplysningerfor kommunale arbejdsgivere. Eksempel-vis står der på den allerførste side om Ef-terløn eller dagpenge, at:

“Frivilligt arbejde kan medføre fradrag iefterløn/dagpenge. Det er A-kasserne/kommunen, der træffer konkret afgørelsei hvert enkelt tilfælde med hensyn til,hvilken form for frivillig indsats den en-kelte må udføre, uden at det medførerfradrag.”

Men nej - hvis den frivillige arbejder foren kommune, så er der ikke spillerum foren vurdering.

Frivilligt arbejde for en kommune elleren kommunal institution vil altid med-føre fratræk i dagpenge eller efterløn, ligefra den første time.

Frivilligt arbejde for en forening ellerorganisation, hvor man som frivillig ind-går i aktiviteter, der ikke kan udbydessom almindeligt lønarbejde, medfører ik-ke fratræk i dagpengene eller efterlønnen. Hvis man laver frivilligt, ulønnet arbejde,der ville kunne udbydes som almindeligtlønarbejde, må man derimod kun arbejdeop til fire timer om ugen uden fratræk.Hvis det frivillige arbejde består af pri-mært drift eller vedligeholdelse i forenin-gen, sker der fratræk for alle timerne – og-så de fire første hver uge.

Disse forhold står heldigvis bedre beskre-vet på side 9 i folderen, men det er megetuheldigt, hvis de kommunale institutio-ner kaster sig ud i et frivilligprojekt på

baggrund af det oven for gengivne citatfra side 1. Jeg kan anbefale at læse mereom reglerne for frivillige på dagpenge el-ler efterløn på frivillighed.dk.

På grund af disse særregler skal kommu-nerne altså grundigt overveje, hvordanfrivillige i kommunale projekter organise-res. Der er flere muligheder: De frivilligeorganiseres i en eksisterende forening,f.eks. Røde Kors. Alternativt kan man op-rette et selvstyrende netværk eller en mi-ni-forening for de frivillige, der skal væremed i projektet. Frivillige kan også orga-niseres i et frivilligcenter, hvis det er enselvstændig forening (ikke kommunalt).

Gentoftes guide nævner i øvrigt ikke mu-ligheden for skattefrie godtgørelser til fri-villige. Frivillige kan normalt få godtgø-relser for faktiske udgifter af forskellig artsom kørsel/befordring, rejseudgifter, te-lefon- og internet o.a. Ligningsloven giverogså mulighed for, at ulønnede bestyrel-sesmedlemmer i en forening eller frivilli-ge, ulønnede medhjælpere kan modtageskattefrie godtgørelser. Men også her erder fra statsligt hold lagt an til et ben-spænd over for kommunerne, for:

Godtgørelser kan ikke udbetales skat-tefrit, hvis den frivillige udfører arbejdetdirekte for en kommune eller en kommu-nal institution. Ifølge SKAT kan skattefriegodtgørelser kun gives til ulønnede med-arbejdere i kommunen, hvis de er en delaf eller arbejder for et lovpligtigt råd ikommunen.

Man kan undre sig over, at der er sådan-ne hindringer for at anvende frivillige iden offentlige virksomhed, samtidig medat frivillighed er et stort tema i den politi-ske diskurs. Men så længe reglerne ersom de er, er det vigtigt for os som kom-munale arbejdsgivere at kende demgrundigt.

Om frivillige, dagpenge, organisering og skattefradragKommentar fra Mona Madsen, fritids- og kulturchef, Solrød Bibliotek og kommune

20

Dokumenterede erfaringer med bibliotekstypen interna-tionalt er forholdsvis begrænsede. Danmark er med an-dre ord et foregangsland på området. Ikke desto mindre

har debatten om denne gennemgribende innovation været rela-tivt begrænset i fagpressen, dvs. i Bibliotekarforbundets bladPerspektiv og her i Danmarks Bibliotekers spalter. Ligesom den iår – modsat tidligere år – ikke gav anledning til nogen voldsomdebat på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i marts i Fre-derikshavn.

Udover omtaler af bibliotekstypen og debatindlæggene i fag-pressen har Styrelsen for Bibliotek og Medier, nu Kulturstyrel-sen, haft iværksat en undersøgelse. Den resulterede, som tidli-gere omtalt her i spalterne, primo januar 2012 i 48 siders rapportÅbne biblioteker – et kortlægningsprojekt af undertegnede. Rapporten bygger på data fra ca. 80 åbne eller selvbetjente bib-lioteker indsamlet via et elektronisk spørgeskema i efteråret2011 suppleret med observationer og kvalitative analyser af 15udvalgte, selvbetjente biblioteker. Rapporten omhandler benyt-telse (besøg, udlån) og brugerne af de selvbetjente bibliotekerplus en række konkrete og afprøvede råd og vink med hensyn til,hvad man kan gøre for at optimere tilbuddet om åbne bibliote-ker.

I debatten om selvbetjente biblioteker har deltaget både bibli-oteksfolk med direkte egne erfaringer på området og debattørermed meninger om fænomenet. Typisk har elementer som be-sparelser og bredere kulturpolitiske dagsordener indgået. Posi-tionerne har fordelt sig fra forbeholdne og skeptiske attituder tilovervejende positive markeringer.

Til de mere forbeholdne kan nævnes Martin Lundsgaard-Leths(DB, nr. 2, 2011) erfaringer fra tre selvbetjente filialer i Ikast-Brande kommune. Her er tale om 100 % selvbetjente filialer ogom et fald i udlånet på 20%. Herudover er der tale om brug af fri-villige i 3 timer om ugen. Nu er 100 % selvbetjente bibliotekermeget langt fra det normale; i rapporten udgør de tre filialer iIkast-Brande kommune således halvdelen af landets 6 totaltubetjente biblioteker, idet brugen af frivillige ikke er registreretsom betjening i rapporten. I øvrigt er det langt fra alle selvbe-tjente biblioteker, der har oplevet udlånsstigninger. Af de 25biblioteker, hvor før og efter udlånstal haves for det selvbetjen-te bibliotek, har de 11 rent faktisk oplevet en større eller mindretilbagegang i udlånet.

Relationer til besparelser er temaet for DBs formand Vagn YtteLarsens leder i Danmarks Biblioteker nr. 2. I lederen vil han ger-ne nuancere billedet med tre små historier. Den ideelle situati-on er, hvor den bemandede åbningstid øges samtidig med, at vinærmer os 24/7 åbningstid med selvbetjening. Den pænepræstation finder vi, hvor en af besparelser lukningstruet filialreddes og især hvor betjent åbningstid fastholdes. Dette er, nårvi ser på tallene for de sidste par år, den almindeligste kontekst,selvom kun ca. 1/3 af tilfældene i rapporten angiver, at det selv-betjente bibliotek er etableret som led i besparelser på biblio-teksbudgettet. Worst case eksemplet er til stede, hvor den pro-fessionelle betjening helt fjernes – det vil sige, hvor alle åbnings-timer er selvbetjente eller bemandede med frivillige. Denne si-tuation er relativt sjælden, og som nævnt næppe gældende formere 8 % af de åbne eller selvbetjente biblioteker.

Formandens indlæg gør derimod ikke så meget ud af, hvilkefordele de selvbetjente biblioteker giver brugerne i form af øgetfleksibilitet og tilgængelighed. Servicerevolutionen med selvbe-tjente biblioteker er nemlig på mange måder baseret på tekno-logi-revolutionen som service enablers (Bechmann, S. 2010.“Servicedesign”, Academica. s. 22). Det er f.eks. teknologien, derhar gjort det muligt for brugeren at få gennemført alle sine bib-lioteksgøremål: aflevering og lån, informationssøgning, læsningm.m. i den ubemandede tid og under trygge rammer – sikret afbl.a. overvågningskameraer.

Mogens Larsen (DB, nr. 2, 2011) fra Silkeborg lægger derfor vægtpå at karakterisere selvbetjent adgang til biblioteket som et“uomgængeligt element i en moderne serviceprofil, som ethvertbibliotek bør tilbyde sine brugere”. Pointen er her, at det selv-betjente bibliotek har nogle selvstændige kvaliteter bl.a. i for-hold til lokalsamfundet, som en slags tredjested, et lavintensivtmødested, som i bogstaveligste forstand lyser op som det enesteikke-kommercielle mødested og opholdssted en kold og mørkvinterformiddag i f.eks. en jysk stationsby.

Det skal blive interessant at se, om brugerne holder fast i deresbegejstring for de ‘åbne tilbud’ og ikke mindst om også den ny-este tendens med ubemandet åbning af landets hovedbibliote-ker for alvor bider sig fast fremover.

Carl Gustav Johannsen,

lektor, IVA (Det Informationsvidenskabelige Akademi)

DEBATTEN OM DE ’ÅBNE’ SELVBETJENTEBIBLIOTEKER

D E B AT & K O M M E N TA R E R

Etablering af mere end 100 selvbetjente folkebiblioteker – de fleste inden for de senesteto år 2011 og 2010 – kan betegnes som en af de mere markante forandringer i det dan-ske bibliotekslandskab i nyere tid.


Fra København til Haderslev. Tendensen er den

samme. Nu åbner også landets hovedbibliote-

ker for adgang i ydertimerne – uden bibliote-

karisk bemanding. Kolding var først ude med

idéen, som bl.a. også hovedstaden har taget

op.

På Københavns Hovedbibliotek holder man ek-

stra åbent om morgenen fra klokken 8 til 10.

Her er personale til stede, men man kan først

få hjælp fra kl. 10. Den første måned kom over

5.500 besøgende mellem 8 og 10. Mange unge

bruger de to timer til at mødes og arbejde på

pc’en alene eller sammen.

Fantastisk tilbudI forvejen har hundredvis af københavnere taget godt imod, atto af kommunens andre biblioteker nu kan bruges uden for nor-mal åbningstid morgen og aften, hvor biblioteket er ubemandet.Siden februar har Københavns Biblioteker kørt et forsøg med atudvide åbningstiderne markant ved at holde åben morgen ogaften, uden der er personale til stede. Vigerslev Bibliotek og Is-lands Brygge bibliotek har dagligt åbent fra 8 morgen til 22 omaftenen. Fra brugerne lyder der stor ros. En af brugerne, IngerChristensen, har taget tilbuddet til sig og kommer flere gange

om ugen på Islands Brygges Bibliotek, både morgen og aften –hun betegner tilbuddet som fantastisk.

Borgerne passer på biblioteketSom bruger af åbne biblioteker skal man lade sig registrere i denalmindelige åbningstid. Herefter bruger man sit sundhedskortog sin kode til at lukke sig ind på biblioteket. Der er opsat videoved indgangen, hvilket skaber tryghed hos brugerne og sikrerden nødvendige dokumentation ved eventuelle tyverier. Fore-løbig har det ikke været nødvendigt generelt set og heller ikke iKøbehavn. Her oplyser Signe Jarvad, chef for Kultur Valby og Vi-gerslev Bibliotek, at borgerne, der har benyttet biblioteket, harpasset rigtig godt på det. Der har ikke været nogen skader ellerhærværk i forbindelse med den ubemandede åbningstid. OgsåKøbenhavns kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev (V), erglad: “Vi har været spændte på, om det fungerede, men alleredenu tyder meget på, at københavnerne har taget muligheden tilsig. Det er derfor noget, vi arbejder videre med, så borgerne kanbruge vores tilbud, når de har tid og lyst.” Ordningen kommerogså til at gælde på det nye Ørestad Bibliotek, der åbner i juni iår.

De åbne, delvist selvbetjente bibliotekers udbredelse sker somen løbeild over hele landet – følg med på Aviserneskriver.dk. Ogse, hvad brugerne mener om fænomenet i Frederikssund ogRanders kommuner på de følgende sider.

/HN

Å B N E B I B L I O T E K E R

Borgerne strømmer til de ÅBNE, SELVBETJENTEbiblioteker

Borgerne indfinder sig gerne fra klokken 8.00 påKøbenhavns Hovedbibliotek i Krystalgade, og alleredefra morgenstunden kan der købes friske boller og ny-brygget kaffe i caféen. I denne eksamenstid benytterf.eks. mange unge og studerende sig af muligheden.Foto: Lars Andrén

Brugerundersøgelse af åbne, selvbetjente folkebiblioteker i Jægerspris og Slangerup:

Blandt 302 besvarelser fra 233 voksne og 69 børn er stort set alle er klart positive.

Godt 60% er piger/kvinder og knap 40% er drenge/mænd. Bibliotekerne bruges i sti-

gende grad som lokalt møde- og samlingssted. Modellen giver også mere arbejde til

medarbejderne

22

F R E D E R I K S S U N D

Frederikssunds to første åbne, selvbetjente biblioteker iSlangerup og Jægerspris blev taget i brug henholdsvis 12.april og 9. maj 2011. Et halvt år efter gennemførtes en un-

dersøgelse baseret på to forskellige spørgeskemaer – et til voks-ne og et til børn. Her skulle brugerne over cirka tre uger svare på,hvordan de brugte de åbne biblioteker, om brugen var blevetanderledes, og om hvordan de oplevede den tekniske adgang ogselvbetjeningen.

Fleksibiliteten alletidersGennemgående er brugerne ‘for’ fleksibiliteten ved de åbne bib-lioteker. Den betyder, at man kan komme, når man har lyst, ogat man har mulighed for at komme med hele familien samlet ogmødes med andre. Derudover har bibliotekerne også oplevet enmarkant stigning i antallet af udlån, siden bibliotekerne overgiktil såkaldte åbne biblioteker. Siden åbningen er udlånet i Jæ-gerspris således steget med 20%, mens stigningen i Slangeruplyder på 17,5%. Kommentarerne i undersøgelsen viser, at bibliotekerne mere ogmere fungerer som det lokale møde- og samlingssted for bor-gerne, hvilket også var et klart formål med at overgå til åbne bib-lioteker i Frederikssund Kommune i det hele taget, siger kom-munens bibliotekschef, Kirstine Lundsgaard, til Danmarks Bib-lioteker. Hun fortæller også, at der den 20. marts i år kunne ind-vies et lignende bibliotekstilbud i kommunens tredje biblioteks-filial i Skibby - se foto.

Voksne om brug af de nye tilbudDet er tydeligvis ikke vanskeligt at bruge den nye biblioteksmo-del. Hele 95% i Jægerspris og 91% i Slangerup oplyser i under-søgelsen, at de bruger de to biblioteker uden for den bemande-de åbningstid. Og blandt de voksne, der har besvaret under-søgelsen, finder hovedparten det let at bruge selvbetjeningsau-tomaterne og dørfunktionen. Her ligger tallene på pænt over80% i begge biblioteker. Det er mindre let at bruge søgefunktio-nen på hjemmesiden og søgeskærmen. Her er tallet på 54% forJægerspris og 69% for Slangerup – og en del er blanke, så her erder plads til mere vejledning. Desuden oplyser 31% i Slangerup,at de mødes med andre på biblioteket og anvender det som ud-flugtsmål/værested, mens tallet i Jægerspris er på 11%.

Lån, mødested og internetBørnene finder også de nye biblioteker lette at bruge. I Slange-rup gælder det simpelthen alle, og i Jægerspris svarer 87% ja tilspørgsmålet. Blandt børnene, fortrinsvis over 10 år, oplyser93%, at de kommer i Jægerspris uden for de bemandede timer,og i Slangerup er tallet 89%. Børnene kommer både alene og sammen med familie og ven-ner. De bruger først og fremmest biblioteket til at låne bøger mv.– her er tallet 93% i Jægerspris og 83% i Slangerup. Dernæst mø-des de med venner og hygger sig; det gælder en tredjedel i Jæ-gerspris og en femtedel i Slangerup. Desuden kommer 27% og-så for at bruge internettet/spille i Jægerspris, mens tallet forSlangerup er på 13%.

Hvad betyder det for personalet?Internt i Frederikssund Bibliotekerne har der været en løbendedialog efter indførelsen af den nye biblioteksmodel, både om deændrede vilkår og om de rent praktiske ting, der skulle justeresog ændres, oplyses det i undersøgelsen. Erfaringerne og under-søgelsen viser, at de to åbne biblioteker med stigende udlån ogstigende brug af lokalerne har medført ændringer i arbejdet. For det første er der en betydelig større mængde materialer, derskal sorteres, sættes på plads eller sendes til andre biblioteker.Der skal dertil også bruges mere tid på oprydning, så det sikres,at alt er i orden og indbydende. Der skal desuden arbejdes an-derledes, når man arbejder med opgaver i et betjeningsløst rum.Det er vigtigt, at man i den bemandede tid er 100% parate tilbrugerne, når de skal have assistance. Der er kort sagt kommetmere arbejde ud af de selvbetjente biblioteker, men, understre-ges det, så er man i personalet enige om, at dette opvejes af demange positive reaktioner på indførelsen af den åbne, selvbe-tjente biblioteksmodel.

Få undersøgelsen ved kontakt til bibliotekschef Kirstine Lunds-gaard på [email protected].

/HN

Fra åbningen af Frederikssunds tredje selvbetjente bibliotek i Skibby

R A N D E R S

Randers-undersøgelsen af, hvordan borgerne bruger deåbne biblioteker, og hvilken tilfredshed der er med dem,bygger på omkring 400 besvarelser. Den viser, at jo læn-

gere tid et bibliotek har fungeret som åbent, selvbetjent biblio-tek, jo flere nye lånere kommer der til, de kommer oftere og dekommer i weekenden.

Længere åbent = flere besøg og nye brugereI Randers er brugerne af de åbne, selvbetjente, biblioteker me-get tilfredse med, at de kan gå på biblioteket, når det passerbedst for dem. Tilbuddet har fået mange af dem til at bruge bib-lioteket meget mere end tidligere. Det viser brugerundersøgel-sen, som Randers Bibliotek har gennemført på Randers Biblio-tek Øst, Randers Bibliotek Syd og Langå Bibliotek. På Langå Bib-liotek svarer 73%, at de er blevet (nye) lånere efter den nye mu-lighed, og 66% svarer, at de bruger biblioteket hyppigere endtidligere. Besøgs- og udlånsstatistik fra Randers Bibliotek be-kræfter, at de tre åbne biblioteker har fået nye lånere, der kom-mer oftere. Tilfredsheden med de åbne bibliotekers mulighederog indretning ligger også i top. Hele 98% af brugerne svarer, atde er meget tilfredse med indretning og overskueligheden påbibliotekerne. Ligesom de er både tilfredse og fortrolige med detekniske låne- og afleveringsmuligheder.

Endnu mere fleksibilitet og styrket vejledning ønskesUndersøgelsen viser imidlertid, at den type biblioteker stadighar et udviklingspotentiale. Brugerne siger nemlig, at de gernevil have endnu mere fleksibilitet i form af endnu længereåbningstid, oplyser Randers Biblioteks kommunikationskonsu-lent Allan Malver. De vil også have flere muligheder for at bliveinspireret og få gode råd og vejledning, selv når de kommer i pe-rioder uden personale. Undersøgelsen forventes derfor, oplyserRanders Bibliotek, at danne udgangspunkt for målrettet videre-udvikling af både tilgængeligheds- og formidlingsmulighedernepå de åbne biblioteker.

Sådan bruger vi tilbuddetLidt over halvdelen, 51% af brugerne, svarer, at de bruger bibli-otekstilbuddet alene, mens 49% oplyser, at de bruger det sam-men med andre. Heraf kommer 40% sammen med familien,

mens 9% kommer sammen med venner. 42% fortæller, at debruger biblioteket på vej til og fra arbejde.

Undersøgelsen viser også, at de fleste benytter sig både af mu-ligheden for betjening og for at komme i tiden uden betjening.16,8% af brugerne svarer dog, at de ikke bruger de tre bibliote-ker i den ubetjente tid. I alt 89,8% oplyser, at de kommer i denbetjente tid. Samlet set oplyser 81,8%, at de kommer i den ube-tjente tid. To tredjedele, 65,8%, oplyser desuden, at de brugerbiblioteket i weekenden.

Storbrugerne er kvinder over 35 årAldersmæssigt er det ikke overraskende især voksne, der benyt-ter sig af de åbne, selvbetjente tilbud. Hovedparten af brugerneer ifølge undersøgelsen kvinder. Mændene står for 27% af debrugere, der har besvaret undersøgelsen, mens godt og vel 2,5gange så mange, 70,6%, er kvinder. Herudover er 2,4% instituti-oner. Aldersgruppen 0-7 år tegner sig for under 1% af brugen. Her vi-ser undersøgelsen, at forældre står for lån til de yngste grupper.I alle tilfælde oplyser hele 26,45 % af de voksne brugere, at delåner til deres børn.Børn og unge i alderen 7-16 år udgør 11,3 % af brugerne. Mensaldersgruppen 17-24 år er den ringest repræsenterede med ba-re 1,6%. De efterfølges af aldersgruppen 25-34 år, som står for7,4%. Storbrugerne er de 35-44 årige og de 45-54 årige, begge gruppertegner sig for godt 18%. De 55-64 årige er også ivrige benyttereaf tilbuddet med 16,5%. Aldersgrupperne over 65 år er slåetsammen til en og udgør i alt 26,4%. Omkring en tredjedel, 31%, angiver desuden, at de er blevet(nye) lånere efter at biblioteket er overgået til at være åbent,selvbetjent bibliotek.

Brugerundersøgelsen er indtil videre en af de største, der er la-vet af åbne, selvbetjente biblioteker. Undersøgelsen er del af enevaluering af denne type biblioteker, som er færdig til august.Til den tid undersøges også, hvor brugerne geografisk kommerfra. Brugerundersøgelsens resultater kan downloades på www.randersbib.dk/brugerundersoegelse-2012

/HN

Stor brugerundersøgelse viser hvem, der bruger de nye åbne, selvbetjente biblioteker,

og hvordan de gør det i Randers. Knap tre ud af fire er kvinder fra 35 til langt over 65,

hver fjerde en mand. Næsten halvdelen kommer sammen med familie eller venner. Mens

42% kommer forbi på vej til eller fra job. Og så er 31% nye brugere. Brugerne vil gerne

have endnu mere fleksibilitet – og vejledning, forlyder det



Hvordan sikrer vi, at alle borgere bliverfortrolige med it? Hvordan kommer vi ikontakt med de borgere, som behøverhjælp til it, men som ikke selv opsøgerden? Mange biblioteker forsøger sig i dis-se år med nye læringsformer for at klædeborgerne på til den hastigt accelererendedigitalisering i samfundet.

Et godt eksempel på et tiltag, der nårbredt ud med digital hjælp til borgerne,finder man i den finske bus Netti-Nysse.For nylig slog den vejen forbi Roskilde, ogen række danskere fik dermed lejlighed tilat blive inspireret og høre om de gode er-faringer.

Kilden til succesFor leder af Netti-Nysse, Elina Harju, hardet fra starten været afgørende at læggevægt på ‘gulerod frem for pisk’ i mødetmed borgerne. Om strategien bag bussenfortæller Elina:

M O B I L S E RV I C E

- “Når vi underviser, afholder arrange-menter og workshops i bussen bærer detaltid præg af en legende og åben tilgangtil it. Vi kommer ud til folk og gør detnemt for dem at komme i gang. Ved atkomme folk i møde, opnår vi en meget li-geværdig og åben dialog med borgerne.Ret simple virkemidler – men de virker.”

It for alleAnledningen til Netti-Nysses besøg i Ros-kilde var en afsluttende konference omprojektet “It for alle”. I godt et år har bib-liotekarer fra Roskilde og Køge arbejdetmed at undersøge og udvikle nye biblio-tekstilbud til gruppen af “it-uvante bru-gere i den erhvervsaktive alder mellem 25og 50 år”.

Projektgruppen har blandt andet været idialog med lokale fagforeninger 3F, FOAog Metal Roskilde ud fra en strategi omvia partnerskaber at være i kontakt med

nogen, der allerede kender målgruppengodt.

Om mødet med Netty-Nysse fortællerbibliotekar Susanne Kierkegaard,- “Når det handler om at nå målgrupper,som ikke i forvejen besøger de fysiskebiblioteker, er det ekstremt vigtigt, at vi ermobile og orienterer os mod borgernesbehov i hverdagen. Alt det moderne it-udstyr i Netti-Nysse er en stor investe-ring. Omvendt siger alle beregninger, atder er rigtig mange penge at spare ved atoplære borgerne til digital selvbetjening.”

Netti-Nysse, der er tilknyttet TampereStadsbibliotek har været på farten siden2004.

Pernille Carneiro Juel,

kommunikationsmedarbejder,

Roskilde Bibliotekerne

FINSK IT-SUCCESPÅ HJUL

I den sydfinske by Tampere har det lokale stadsbibliotek gjort alvor af at yde digital hjælpdér, hvor borgerne er og har brug for det. Lastet med et topmoderne auditorium og 11computere kører en opsigtsvækkende gul bus hver dag rundt i området. To faste in-struktører hjælper borgerne med at udnytte computeren og internettets mange mulig-heder. Med stor succes

26

M O B I L I T- L Æ R I N G & S E RV I C E

Hvordan får manbedst introduceretde mange nye mobile enheder ogderes muligheder tilborgerne?

I Sønderborg har deskabt et mobilt tårnog en læringstrolley:Prøv selv de mobilegadgets! Nu også idit lokale bibliotek.

UD ...

Det tog ikke lang tid før, der var behov for yderligere tårne, således at lokalbibliotekerne og børnebiblioteket kunne tilgodeses


Da biblioteket her i Sønderborg isommeren 2011 fik installeret ogmarkedsført bibliotekets nye ap-

plikation til smartphones som en let gen-vej til diverse services, gav det biblioteketet nyt fixpunkt for en udbygget mobil-strategi. Og i dag er de immaterielle app’sda også allerede en naturlig del af detsamlede mediebillede og en berigendeteknisk udvikling. Omtrent samtidig væl-tede det nærmest frem med fysiske mobi-le enheder med nye tablet-computere ogforskellige ebogslæsere. Flere og flere afvore lånere spurgte til ebogslæserne, oghvordan de fungerede. Så efterhåndenformulerede biblioteket en strategi om, aten fysisk formidling af de nye gadgets ogderes indhold ligeledes var helt relevantfor lånerne. Spørgsmålet var, hvordanformidlingen lettest kunne ske?

Succesfuldt it-tårnI efteråret havde en kreativ sjæl blandtbibliotekarerne tegnet et firkantet tårn,hvor ebogslæserne kunne monteres medtyverisikring og med oplysninger om læ-serne. Det bærende element i konceptetvar muligheden for, at lånerne kunne tes-te ebogslæserne. Det blev en stor succes. Tårnet præsenterede lånerne for otte for-skellige ebogslæsere, det kunne flyttes ogtillige placeres fleksibelt i biblioteksrum-met. En lokal snedker havde fremstillettårnet med en finish, så tårnet fremstodenkelt og professionelt. Det tog ikke langtid før, der var behov for yderligere ettårn, så lokalbibliotekerne også kunne til-godeses. Idéen inspirerede også børnebiblioteket,som udviklede et spiltårn, som på lignen-de vis præsenterede nye konsolspil. Tår-nene præsenterer mobile enheder ellergadgets, men er også i sig selv et mobiltmøbel, som turnerer rundt i SønderborgKommunes ni folkebiblioteker.

Hvert bibliotek har et tårn 14 dage adgangen, og så sendes det videre til næstebibliotek. Flere andre folkebiblioteker harallerede rekvireret tegninger eller bestiltfærdige tårne ved den lokale snedker. Iforlængelse af dette koncept er det sidste

skud på stammen af bibliotekets fysiskemobile enheder også blevet udviklet: – etmobilt undervisningslokale.

Mobilt læringstrolleyBibliotekets forskellige undervisningsini-tiativer og øvrige kampagner om “Lærmere om IT”, biblioteket udstedelse afNemId m.v. bliver afholdt på alle lokal-bibliotekerne, men undervisningsfacilite-terne er af meget forskellig standard. Kunhovedbiblioteket har i realiteten to til-fredsstillende undervisningslokaler. Bib-lioteket har endvidere haft flere henven-delser fra frivillighedsgrupper og folkeop-lysningsforbundene om ikke alene sam-arbejde, men i lige så høj grad undervis-ningsudstyr. Her er rigtigt mange forskel-lige aktører. Aktører som har de sammeinteresser med hensyn til at kunne udby-de it-undervisning for borgerne, mensom også oplever, at det tekniske udstyrog undervisningsfaciliteterne ofte er enmangelvare. På denne baggrund etable-rede vi et tværfagligt samarbejde mellembiblioteket, borgerservice og kommu-nens it-afdeling. Med udgangspunkt i detmobile koncept med tårnene i lokalbibli-otekerne blev et lignende koncept udvik-let – et mobilt undervisningslokale. Det mobile undervisningslokale – lokaltkaldet “en trolley” – er en vogn med niundervisnings pc’er og adgang til biblio-tekets hotspot. Trolley’en kan reserveresog udlånes via biblioteket og indgår des-uden i bibliotekets kørselsordning. Trol-ley’en kan rekvireres af frivillighedsgrup-perne, folkeoplysningsforbundene ogselvfølgelig bibliotekerne hver især.

Bibliotekets tilbud med et fleksibelt mo-bilt undervisningslokale har skabt enplatform, som har hævet standarden afundervisningsfaciliteterne generelt for denævnte aktører. Herudover har det med-virket til at danne et nyt undervisnings-netværk på tværs af de involverede ak-tører. Det har givet en bedre og meremålrettet undervisningsindsats i samar-bejde med borgerservice – og ikke mindstgivet en fremadrettet dialog med kom-munens it-afdeling. Tilbage står kun et

ønske om flere mobile trolleys, således atden samlede undervisningsindsats i kom-munen kan intensiveres. Børnebibliote-ket bruger også trolleyen, men her bliverden brugt til de spilaftener, som nu ogsåkan afholdes lokalt såvel som centralt.

Mobile løsninger – en genvej til 2015Mobile enheder er ikke kun højteknologi iminiformat, der giver mulighed for for-midling af immaterielle services. De kanogså omsættes til fleksible og praktiskeløsninger med fysiske enheder, som kanblive en del af biblioteksrummet. På denmåde kan disse enheder blive bindeled-det mellem borgerne og den nye teknolo-gi i fysiske decentrale løsninger af højkvalitet. Udnyttelsesgrad af udstyret ertillige meget høj, idet mobiliteten af en-hederne gør udnyttelsen optimal.

Hvis den offentlige digitaliseringsstrategimod 2015 skal lykkes, kan det kun ske i etsamarbejde med og mellem kommunaleaktører og i et tæt samspil med frivillig-hedsforeninger og folkeoplysningsfor-bundene. Disse indsatser skal koordine-res og udfoldes, og her kan bibliotekerneblive en central aktør både operationeltog ikke mindst strategisk, når mobile ogfleksible enheder er en del af strategienog konceptet.

Carsten Nicolaisen,

stadsbibliotekar, Sønderborg Kommune

Foto: Sønderborg Bibliotek

Sidste nye mobiltiltag

Sønderborg har efter artikelafleveringerhvervet sig en større bus, som tidlige-re har været kommunens sundhedsbus– den skal nu også være en del af bibli-otekets mobile strategi! Det nye er, op-lyser Carsten Nicolaisen, at man i førsteomgang indretter bussen som en rul-lende digital demovogn spækket medalskens teknik, som en præintroduktiontil Danskerne Digitale Bibliotek. Bussener under indretning og nydesignes, såden kan køre ud i september/oktober

TIL BORGERNESØNDERBORG MOBILSTRATEGI

28

Boggnasker.dk lancerer nyt design og kan med stolthed med-dele, at der nu er over 100.000 indlæg på forummet. Siden1996 er unge brugere strømmet til Boggnasker.dk, som admi-nistreres fra Odense Centralbibliotek. Dermed er sitet blevetDanmarks største site for unge om litteratur. Og der kommerstadig flere brugere til.

Hvor finder man knap 5.000 læse- og skriveglade unge samlet påét sted? Det gør man på Boggnasker.dk. Sitet har ikke blot man-ge aktive brugere, der tilsammen nu har produceret over100.000 indlæg i form af boganmeldelser, kommentarer, blogsog egne litterære skriverier. Det kan også bryste sig af at være etforum, hvor der er rum og opbakning nok til, at de unge kanpublicere deres egne, ofte meget personlige, værker og modtagekonstruktivt feedback fra andre brugere.

Udover stor aktivitet og kvalitet er rummelighed og en god toneblandt de største kvaliteter ved sitet. Noget som Finn Wraae, le-der af Børne- og Ungeafdelingen på Odense Centralbibliotek ogophavsmand til Boggnasker.dk, har lagt stor vægt på i udviklin-gen af sitet. Og det har vist sig: De unge kommer ikke med hvadsom helst. Ifølge Finn Wraae er det virkelig godt og gennem-tænkt, det brugerne anmelder og selv skriver. Hvilket også gør,at de unge forholder sig objektivt til det, andre poster på sitet.

For unge, der vil læsningen!Boggnasker.dk retter sig mod unge i aldersgruppen ca. 12-20+.Sitet henvender sig som udgangspunkt til alle, der elsker at læseog skrive, men det kræver et vist sprogligt niveau at interagerepå siden. Forummet bygger på de unges egne ord og initiativ ogegner sig derfor ikke som f.eks. et led i generel klasseundervis-ning. Der er tale om brugere, der vil læsningen og vil udfolde sigpå skrift, og derfor fordeler aldersgruppen sig f.eks., som dengør.

For de aktive brugere er alder dog ikke en hindring. Det skrevneer det afgørende, og dét der gives feedback på. Så spiller det in-gen rolle, om debatten finder sted mellem en bruger, der går i 6.klasse og en bruger på gymnasieniveau. Emner, genrer og kvali-tet er fællesnævnere frem for alder, og det skaber virtuelle ven-

skaber. Flere brugere har endda på eget initiativ arrangeret Bog-gnasker-træf for andre Boggnaskere ‘ude i det virkelige liv’.

Nyt design og national kampagneBoggnasker.dk har fået et an-sigtsløft og lanceres i maj 2012med nyt design og nyt slogan.Sitet oplever en stadig tilgangaf brugere, og det nye designsørger for, at sitet fremstår in-spirerende og tidssvarende.

For at gøre det endnu letterefor de skrivelystne brugere atkommentere og skrive nyeindlæg, lanceres en Boggnas-ker-app til både iPhone og An-droid. Via app’en kan man til-gå sitet og benytte stort set allefunktioner fra mobil eller tablet. Så er der altid mulighed for atkomme ud med ordene, når inspirationen melder sig.

I kølvandet på det nye design udsender Boggnasker.dk en kam-pagne målrettet biblioteker og lærere i Danmark som formidle-re af sitet til unge læseheste og forfatterspirer. Her vil der væremulighed for at tilpasse kampagnematerialet til det enkelte bib-lioteks og den enkelte skoles behov, f.eks. på web, plakater ellerflyers. Hold øje med kampagnen, hvis dit bibliotek skal tilbydebørn og unge med hang til god litteratur lidt ekstra.

Yderligere information om Boggnask-er.dk og kampagnen fåsved henvendelse til Finn Wraae, Odense Centralbibliotek, mail:[email protected] eller tlf.: 65 51 44 22.

Anne-Mette Kjærbye Jakobsen, kommunikationskonsulent, og

Finn Wraae, områdeleder, begge Odense Centralbibliotek

B I B L I O T E K E T P Å N E T T E T

I NYE KLÆDERDe unges eget litteratursite, landets største, har rundet de 100.000 indlægog nås nu også med en app


N Y T F R A B Y G G E F R O N T E N

Aarhus Kommunes hovedbiblioteki Mølleparken er sat til salg. Ind-tægten fra salget skal bidrage til

den igangværende opførelse af Multime-diehuset på havnen. Kommunens storebyggeprojekt Urban Mediaspace Aarhus –også kaldet Multimediehuset – er i fuldgang.

Netop nu gælder det udbuddet af de sid-ste entrepriser med prækvalifikationer til18 fagentrepriser svarende til 500 millio-ner kroner. Noget usædvanligt for et såstort projekt, men valgt for at sætte ekstragang i byggebranchen, der har lidt underden kraftige opbremsning af bolig- og er-

hvervsbyggeriet, oplyser borgmester Ja-cob Bundsgaard (A). Han siger: “Vi harvalgt en udbudsform, som tilgodesermindre og mellemstore virksomheder iog udenfor Aarhus. For at sikre mangfol-dighed, kvalitet og økonomisk attraktivetilbud.” En beslutning som også rådmandfor Kultur og Borgerservice Marc PereraChristensen (C) glæder sig over fordi:“Dette udbud er med til at vise, at inve-steringer i kultur kan sikre og skabe ar-bejdspladser”. Selv anser rådmanden detnye byggeri Multimediehuset for: “Atvære et vigtigt skridt i at fastholde Aarhussom en aktiv og levende by”. Læs mere på urbanmediaspace.dk.

Onsdag den 30. maj om morgenenhavde hovedbiblioteket i øvrigt inviterettil ‘åben byggeplads’ – hvor man kunnemøde medarbejdere, partnere og net-værk. Byggepladsen er, oplyser hoved-biblioteket, ‘bibliotekets nye laboratori-um til test og forsøg, der skal gøre Hoved-biblioteket klar til Multimediehuset i2014’. Byggeprojektet omfatter Multimediehu-set med hovedbibliotek og borgerservice,multisal, børneteatersal, café og arealertil udleje samt parkeringsanlæg med 1000pladser, nye havnepladser, klimasikringaf midtbyen, frilægning af den sidste delaf Aarhus Å og omlægning af infrastruktu-ren i området.

HOVEDBIBLIOTEKET I AARHUS SAT TIL SALG!

Vejen satser på et nyt bibliotek i Alfa-højhus, skriver Jydske Vestkysten 21. maj2012. Fremtidens bibliotek har fokus påborgeren og et bredviftet kulturtilbud,hvilket kræver en fleksibel indretning, derlangt fra kan honoreres i det nuværendehovedbibliotek, fastslog en rapport i2007. Nu ser det ud til, at der kommergang i realiseringen. “I 2007 blev rappor-ten skudt til hjørne på grund af økonomi-en. Nu er vi bedre stillet”, siger JørgenThøgersen (A), formand for Vejen Kom-munes Udvalg for Sundhed, Kultur ogFritid til avisen.I august sidste år afsattes 32 millionerkroner til de 3.400 kvadratmeter, som enarbejdsgruppe anslår, der er brug for. “Nuvil vi se på, hvad vi kan få for de 32 millio-ner, vi har. Så må projektets styregruppetage stilling til, om vi skal skære ned påønskerne eller skaffe flere penge. Vi har joet overskud i 2011, som nu indgår i bud-

getforhandlingerne”, oplyser formanden. Styregruppen, som bl.a. omfatter borg-mester Egon Fræhr (V), kommunaldirek-tør Ole Slot, kulturchef Henning SteenJensen og biblioteksleder Anette Månssonskal også se på placeringen. En temamø-dedrøftelse i byrådet har vist, at et flertalmener, det nye bibliotek skal ligge så by-nært som muligt. “Kan vi få det lige vedsiden af jernbanen, vil det være et scoop”,mener Thøgersen, der oplyser, at det lo-kale byggefirma Oxdal A/S har planer omat bygge et højhus ved Alfa, den gamlelandskendte margarinefabrik (1898-1992). Det kan komme i spil, mener ud-valgsformanden.

Afgørelse på vej om nyt hovedbiblio-tek i Frederikssund, kunne FrederiksborgAmts Avis oplyse 24. maj 2012. Tirsdagden 12. juni skal Kultur-, Fritids- ogIdrætsudvalget tage stilling til, hvad der

skal ske med hensyn til et nyt hovedbibli-otek i Frederikssund. Byrådet har fået fo-relagt to inspirationsoplæg til et nyt bibli-otek fra arkitektfirmaerne Mangor & Na-gel og Schmidt, Hammer og Lassen, ogifølge borgmester Ole Find Jensen (A) skalder snart ske en politisk beslutning omdet skal være nu, der skal bygges nyt bib-liotek, hvor det skal være, og hvordan detskal se ud.

Nyt bibliotek for hjerne og hjerteåbner 2. juli i Karlslunde i Greve Kom-mune, skrev Sydkysten 15. maj 2012. Detnye profilbibliotek i Karlslunde Stations-center er indrettet efter et overordnet te-ma: “Sundhed og kultur”. Det vil væreåbent hele ugen kl. 7-21 med selvbetje-ning. Biblioteket er dog fortsat bemandeti den nuværende og velkendte åbnings-tid: 34 timer om ugen.

/HN

ANDRE PROJEKTER

30

S K A N D E R B O R G

- Det er rigtig sjovt. Jeg brænder for Bor-gerservice.Ordene kommer fra Dorthe Petersen, bib-lioteksmedarbejder og tovholder på Gal-ten Biblioteks Borgerservice. Kollegernerundt om bordet nikker: Borgerservice påbiblioteket er en god idé. For borgerne,for biblioteket og for medarbejderne.I Skanderborg Kommune tilbyder biblio-tekerne i Skanderborg, Hørning, Ry ogGalten borgerservice, og det er GaltenBibliotek, der får flest henvendelser.- Forklaringen er nok, at vi ligger længstvæk fra rådhuset i Skanderborg, og at derikke går så mange busser fra Galten tilSkanderborg, siger teamkoordinator GerdSkou-Hansen.

Biblioteksmedarbejderne kan dårligt hu-ske, hvordan de havde det, da de i sin tid

blev introduceret for idéen. Her mere endtre år og 11.000 borger-henvendelser se-nere er betænkelighederne langt væk.- Det virkede som en stor opgave den-gang, men opgaverne er spændende, ogmange ting ligger naturligt for os. Vi ervant til at søge oplysninger og servicerefolk. Nu er vi vejvisere ind i kommunen,og der er ikke længere nogen i Galten ogomegn, der ikke ved, hvor biblioteket er,siger Gerd Skou-Hansen.

Alle biblioteksmedarbejdere i Galten del-tager i betjeningen i Borgerservice, og al-le har været på kursus for at håndtere denye opgaver.- Vi har en livline og et rigtigt godt samar-bejde med den centrale Borgerservice iSkanderborg. Og så har vi en tjekliste.Den er nødvendig for os, og den bliver he-

le tiden opdateret, fordi mange ting ænd-rer sig, siger Dorthe Petersen.

Nye lånereNår der kommer en ældre mand ind påbiblioteket med en kuvert i hånden, såved medarbejderne, hvad der skal ske. Såskal kørekortet fornys. Og det hænder, atmanden går derfra med en bog under ar-men: Borgerservice-kunden er blevet nylåner.- Vi er ikke missionærer, men vi er bevid-ste om at stille bøger og tidsskrifter, såkunderne i Borgerservice får øje på dem,siger Gerd Skou-Hansen.- Folk opdager, at her er hyggeligt, og at vier flinke, siger Brita Rodam og fortællerom den ældre herre, der var så tilfredsmed betjeningen, at han spurgte, om hanmåtte give hende et knus.

BIBLIOTEK OG BORGERSERVICEDEJLIGT MED NYE KUNDERDa Borgerservice rykkede ind på Galten Bibliotek i 2009, kom der nye kunder i butikken.

Til gavn for biblioteket og borgerne og til glæde for biblioteksmedarbejderne.

Borgerservice har givet nyelånere på biblioteket. Her betje-ner Dorthe Petersen (tv.) ogGerd Skou-Hansen (midt) AneMarie Væggemose

- Det måtte han. Han kom for at skiftelæge, og han kunne endda ikke få denlæge, han helst ville have. Men folk er til-fredse, når de går herfra, smiler hun.

At bibliotekets Borgerservice er en successes af den kø, der ofte venter ved døren,når biblioteket åbner klokken 13. Succes-sen kunne også aflæses i størrelsen påden kage, en borger sendte medarbejder-ne en fredag i februar. Og et helt nyt tiltag,Netværkstedet, bidrager til endnu fleretilfredse kunder.- Hver onsdag holder vi åbent hus i Net-værkstedet. Her kan borgerne få compu-terhjælp til for eksempel at bruge kom-munens hjemmeside eller borger.dk. Deter en succes, og der kommer mange hvergang, fortæller Gerd Skou-Hansen.

Light-udgavePas og kørekort hører til topscorerneblandt henvendelserne i bibliotekets Bor-gerservice, men man kan også få nye bat-terier til sit høreapparat eller brevstemmepå biblioteket.Det hænder dog, at Borgerservice i Galtenmå skuffe folk. Som nu den borger, derkom for at låne et par krykker. Eller ham,der ville aflevere sine nummerplader.- Folk tror, vi kan en masse, men vi kan ik-ke det hele. Så viser vi folk videre. Ingengår herfra uden at få hjælp på et eller an-det niveau, siger Brita Rodam.Bibliotekernes Borgerservice kan ikke til-byde helt samme service, som den cen-trale Borgerservice på rådhuset. Det kanvære frustrerende for både borgere ogbiblioteksmedarbejdere.- Vi er en light-udgave i forhold til Adelga-

de, og det kan folk ikke adskille. Der gårikke en dag, uden vi må skuffe nogle, foreksempel hvis man skal have internatio-nalt kørekort. Det er ærgerligt, men det erlidt som SuperBrugsen og Dagli’Brugsen.Vi har ikke de samme varer, og det bør visignalere mere, siger Gerd Skou-Hansen.

God udviklingHenvendelserne til Borgerservice kandreje sig om dødsfald, skilsmisse og an-dre vanskelige situationer, men det klarerbiblioteksmedarbejderne.- Vi er gode til at hjælpe hinanden somkolleger, og jeg synes, det negative blivervendt til noget positivt, fordi folk fårhjælp og går lettet og hjulpet herfra, sigerBrita Rodam.Og tilfredse borgere er kendetegnende forGalten Bibliotek. Det har borgerservice-funktionen på ingen måde ændret på.- Borgerservice på biblioteket er en godidé, og det er naturligt, at biblioteket fårnye funktioner. Samfundet og verden ud-vikler sig, og vi får aldrig fred, smiler GerdSkou-Hansen.- Jobbet var spændende før, men det ermere spændende nu. Vi ved aldrig, hvaddagen bringer, siger Dorthe Petersen,mens Brita Rodam tilføjer:- Man føler virkelig, man har gjort gavnfor sin løn, når man går hjem fra arbejde.Det er dejligt.

Anni Heiberg,

freelance journalist

Foto: Ole Nissen

En ældre borger får fornyet kørekortet. Fra venstre Brita Rodam, Gerd Skou-Hansen og Jens Rasmussen

Vil I have et bibliotek i

værtensklasse?Tag med på temadag for ledere

og beslutningstagere i danske biblioteker!

Værtskab er på dagsordenen i mangesammenhænge. Aalborg Bibliotekerne hargennem det seneste halvandet år arbejdetmed værtskab i bibliotekskontekst i projektBiblioteket i Værtensklasse, støttet af Kul-turstyrelsen og Edvard Pedersens Biblio-teksfond. For at skabe service i verdens-klasse er det ikke altid nok at inddragemedarbejderne i front - alle bør tage del iprocessen og meget står og falder med le-delsen, som skal turde tænke værtskab indallerede i bibliotekets strategi. Nu er vi klar til at dele vores erfaringermed bl.a. Mystery shopping og uniforme-ring - og vi er efter temadagen parate tilsammen med “Danske Værter” at tilbydeJer et skræddersyet kompetenceudvik-lingsforløb, hvor vi giver vores bud på,hvordan I får et bibliotek i Værtensklasse.

På temadagen kan du møde ledelsen, dersom de første blev bedt om at holde etspejl op foran sig selv; projektets ildsjæleder turde gå forrest i mødet med gæsten;konsulenten Marianne Hvid, som hele ve-jen igennem holdt os fast på målet og ud-fordrede vores grænser. Vi skal også høre,hvordan gæsterne har taget imod vorestiltag. Endelig kan I få inspiration fra enhelt anden branche og høre om deres må-de at arbejde med værtskab på.

Tid og sted: 12. september 2012 i

Aalborg, Utzon Center

& Aalborg Bibliotekerne

Kontaktperson:

Værtskabskoordinator Inge Tang Nannerup, 99 31 43 57, [email protected]


Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Velkommen til IFLA 2012 den 11.-17. august

TILMELDINGEN ER ÅBEN

REGISTRÉR DIG

- FOR HELE KONFERENCEN

- ELLER FOR EN DAG

PÅ http://conference.ifla.org/ifla78/registration

"LIBRARIES NOW - INSPIRING, SURPRISING AND EMPOWERING”

Med dette tema skal verdenskongressen diskutere værtslandet stærke biblioteker. I Finland er biblio-tekerne en væsentlig del af samfundet og den offentlige infrastruktur. De er meget benyttede, og de-res aktiviteter politisk anerkendte. Største udfordring i dag er – som i de mange hundrede lande, dersender delegater – at udvikle innovative tjenester, der fortsat kan inspirere, overraske og berige nyegenerationer af bibliotekets brugere. Deltag og bidrag selv til debatten i Helsinki!

Documents

Danmarks Biblioteker 4. 2012 - d b · 25 Netti-Nysse: Finsk IT-succes på hjul Pernille Carneiro Juel 26 Mobilstrategi i Sønderborg Carsten Nicolaisen 28 100.000 indlæg og nyt design