Bibliotekets placering i det digitale samfund

  • View
    651

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det eneste fysiske mdested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne? www.biblioteksdebat.dk

Transcript

  • 1. Bibliotekets placering i det digitale samfund Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det eneste fysiske mdested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne? Michel Steen-Hansen db.dk

2. Annonce fra 1982 om internet, sociale medier, spil og bankoverfrsler. Vores virkelighed i dag? 3. Run over by development 4. Udviklingsstrategi 5. Blonde order burger in library 6. Internet, e-bger og google har overfldiggjort folkebibliotekerne Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad enig i, at bibliotekerne er overfldiggjort af internet, digitale tilbud og google.Det er dog bemrkelsesvrdigt, at den strste tilbjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de unge i alderen 15-29 r. Her glder det for godt 33%. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersgelse fra 7. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersgelse fra 8. Fem globale tendenser, der vil ndre vores informationsmilj Tendens 1:Tendens 4:Nye teknologier vil bde udvide og begrnse, hvem der har adgang til informationHyperforbundne samfund vil bne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hrtTendens 2:Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global lringTendens 3:Grnserne for privatliv og databeskyttelse redefineresTendens 5:Den globale informationskonomi forvandles af nye teknologier 9. Nye teknologier vil bde udvide og begrnse, hvem der har adgang til information Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilfre strre vrdi til informationsfrdigheder ssom elementr lsning og kompetencer inden for digitale vrktjer. Folk uden disse frdigheder vil p stadig flere omrder stde p barrierer, som str i vejen for inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i hj grad have indflydelse p, hvem der i fremtiden kan eje, tjene p, dele og f adgang til information. 10. "Google give you thousands of answers, the library gives you the right one" 11. Den kulturelle superbruger 40-59 r Par med udeboende brn (38%) Den gruppe blandt de voksne, hvor flest bor i storby (33%) Funktionr eller efterlnner Videregende uddannelse (36%), erhvervsuddannelse (36%) Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret. Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester anden mindst.Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersgelse fra 12. Interesse for e-ressourcer i hvert segment Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks) Den kulturelle superbrugeren56%Unge videregende udd.34%Unge brneforldre29%Unge p ungdomsudd.28%Brneforldre over 3019%Unge arbejdere18%Individualisten16%Nrden14%SeniorenModen kvinde fra lavere middelklasse1% 0%Alle (gennemsnit19% 0%10%20%30%40%50%Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersgelse fra60% 13. Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global lring Den hastige, globale ekspansion inden for online uddannelsesressourcer vil fre til mere talrige, billigere og bedre tilgngelige lringsmuligheder. Der vil vre get vrdi i livslang lring og strre anerkendelse af ikke-formel og uformel lring. 14. Grnserne for privatliv og databeskyttelse redefineres Voksende datast, som bde offentlige og private virksomheder er i besiddelse af, vil understtte den avancerede profilering af individer, mens sofistikerede overvgningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gre sporing af disse individer billigere og nemmere. Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden. 15. Hyperforbundne samfund vil bne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hrt Flere muligheder for flles handling realiseres i hyperforbundne samfund og derved opstr nye talerr som fremmer vksten for enkeltsagsbevgelser p bekostning af traditionelle, politiske partier.Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil fre til strre gennemskuelighed og mere fleksible offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte. 16. Den globale informationskonomi forvandles af nye teknologier Den hastige vkst af hyperforbundne, mobile enheder, netvrksbaserede sensorer i apparater og digital infrastruktur, 3D-printning og oversttelsesteknologi vil forvandle den globale informationskonomi. Eksisterende forretningsmodeller p tvrs af mange brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af innovative opfindelser, der kan hjlpe folk med at forblive konomisk aktive senere i livet og fra en hvilken som helst placering. 17. 20 rs nedslag i teknologiudviklingen p bibliotekerne 1960 MARC, (machine-readable cataloguing 'maskinlsbar katalogisering')1995 Alle folkebiblioteker etableret adgang for borgerne til internettet2006 det frste selvbetjente bibliotek1999 installeres de frste selvbetjenings-automater i danske biblioteker2009 eReolen 2014 Danskernes Digitale Biblioteker bner som en flles indgang til de digitale materialer2000 bibliotek.dk bner med online adgang til alle bibliotekernes materialer 2003 frste RFID chiplsning19952000200520102015 18. Vlg de tre vigtigste #trends Hvordan pvirker de mig? Hvordan pvirker de min arbejdsplads? Hvordan pvirker de samfundet? Hvordan kan vi imdeg eller imdekomme dem? 19. 482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye servicepunkter og 150 bne Biblioteker 20. 150 open Libraries in DenmarkWe have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call open Libraries it is term for a concept that allows users to access the library space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials. And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if the space allows it. In the first instance the term open library was chosen as the concept was implemented in libraries that had typically been branches with short and often inconvenient opening hours. And open library is also a term preferable to self service library, as this concept requires another kind of professional support enabling the users to complete the necessary transactions themselves and to find their way in the library.In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more are planned. 21. 36 millioner besg 2012 (En lille stigning I de seneste r)33 22. v 23. Meget mere bent 24. I 2011 udlnte bibliotekerne 77 mio. materialer (Bger udgr ca. 70%) 25. PeriodicalsBooksAudio Books 26. Folkebibliotekernes konomi efter indtgt/udgift og tid 20092010201120122 886 0172 910 8412 790 9012 791 0071 802 4641 814 6811 746 4891 724 895I alt, materialeudgifter368 044354 495335 622319 862Materialeudgifter, bger224 688209 630209 120204 376Materialeudgifter, andre materialer145 995147 086128 981121 622679 054687 314644 059671 036254 195266 314264 174272 134Bruttodriftregnskab Lnudgiftervrige udgifter Indtgter 27. v 28. Har vi s brug for det fysiske rum?45 29. 36 millioner besg 2012 (En lille stigning I de seneste r)47 30. Digitalt forbrug 31. Fremtidens forretningsmodel? Et tnkt e-bogs eksempel: Udgifter til bger p de danske folkebiblioteker var i 2012 p 204.376.000 kr. Hvis de fysiske udln af bger havde vret udln af e-bger efter den nu kendte modeller havde udgiften vret788.935.980 kr.(15 kr. x 52.595.732 udln og fornyelser)- et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale for borgernes adgang til bger, hvis alle fysiske udln blev konverteret til digitale med kendte forretningsmodeller 32. Heldigvis har vi i Danmarks tradition for at n frem til gode forhandlingslsninger, s vi ikke ender som i dette svenske eksempel, hvor biblioteker og forlag gik i kdet p hinanden. 33. Mske bliver man bare et bedre menneske af at lse en bogLike father like sonSe mere p biblioteksdebat.dk 34. Bibliotekets placering i det digitale samfund Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det eneste fysiske mdested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne?Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk