Årsrapport

11

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Biblioteket

’

2

Udgiver

Grafik

Foto

Årsrapport2011

BiblioteketDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Danneskiold-Samsøes Allé 50DK 1434 København K

T +45 3268 6800M bibliotek@kadk.dkEAN 5798009814210CVR 18975734

Matthias Horneman-Thielcke

Christopher Hjortholt

3

4

5

Indledning 6Fusion 10Danmarks Designskoles Bibliotek 10Primo 11KViC 11Bornholm 12Statens Teaterskole 12Interview om fusion med 5 medarbejdere 14Stig 15Lise 18Kenneth 20Dorthe 22Martin 24Samarbejde om bibliotek 27Ombygning og indretning 28RFID teknologi og nye automater 31READ og forskerservice 32Informationskompetence 36Unik service – metadata på artikler og bøger 38Dokumentation 40Arrangementer og udstillinger 40Arkitekturbilleder 44Generel statistik 44Økonomiske nøgletal 46Organisation 47Tidslinje og faktabokse 50

01.02.

03.

04.05.06.07.08.09.10.

11.

s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.s.

6

2011 har været et ’projektår’ på enhver måde – kendetegnet ved fusion af de fysiske biblioteker mellem Arkitektskolen, Designskolen og Teaterskolen og en organisatorisk fusion, som også omfattede Konservatorskolens Bibliotek. Der er bygget om i biblioteket med nedrivning af glasvæggen og ekstra 200 m2 fra Teaterskolens Bibliotek. Vi har skiftet til RFID (chip) teknologi med alt hvad det medfører. Store og mange forandringer på ét år – og det er gået over al forventning godt.

Det har også været hårdt for medarbejdere – og der er trukket store veksler. Fokus i årsrapporten 2011 er lagt på fusionen og alle opgaverne om-kring. Det er bl.a. gjort ved interview med 5 medarbejdere for at give deres personlige bud på processen. De giver et godt billede af, hvad det betyder for de mennesker, som er en del af en fusion og de mange projekter, der er en del af fusionen. Det er både svært og hårdt, at blive ’fusioneret’ – der er mange ekstra opgaver og det slider på medarbejdere. Det ryster dem også sammen og det giver sammenhold og kendskab til hinanden på en anden måde end til ’daglig’. Måske findes til ’daglig’ slet ikke mere – det er et vilkår, at der sker forandringer hele tiden. Det betyder dog, at der skal tages hensyn medarbejderne og de betingelser og vilkår de har hver i sær.

For at beskrive fusionen er her 4 bud på, hvad fusionen udover det prakti-ske betød på biblioteket:

Det var samarbejdet og de nye kolleger. Det gik utrolig godt med at samar-bejde både på medarbejder- og ledelsesplan.

Det var at få overblik over, hvor vi endte og hvornår. Kunne vi nå det hele i lukkeperioden, var der plads til alle bøgerne ? Hvor længe skulle uløste opgaver fylde hverdagen?

Registrering af Designskolens 10.000 bøger– vi nåede i mål på tre uger! Det var der ingen der troede på før vi gik i gang. Det gik også hurtigt at nå bunden i slikposerne…

Det var en fantastisk proces, at alle medarbejdere arbejdede intenst sammen i 3 uger om samme opgave. Bibliotekarer, kontorfunktionærer, arkitekter og studenter arbejdede hver dag 7-8 timer for at få det nye fælles bibliotek på plads. Alt skulle flyttes rundt og meget registreres. En slags ’fabriksarbejde’, som fik aktiveret den ’sorte humor’ på den gode og sjove måde. Selv folkene fra ADAM blev en del af vores team med flyttekasser, bure og opstilling af bøger i salen og på magasinet. En god oplevelse – som rystede os sammen på en særlig måde.

Indledning01

Hvad var nemt?

Hvad var svært?

Hvad gik hurtigt?

Hvad var uforudset?

7

Bibliotekets navn – er et midlertidigt navn. Et fælles officielt biblioteksnavn håber vi at få afklaret i løbet af 2012 med skolens nye ledelse.

Faktisk bruger vi for tiden tre forskellige navne:

Det officielle:Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Biblioteket Det for Holmen:Biblioteket for Arkitektur, Design og ScenekunstDet for Amaliegade:Konserveringsfagligt Videncenter, KViC

Fusionerne har krævet mange ressourcer, men også givet anledning til at tænke nyt og forandre. Det kommende år skal der udarbejdes en ny vision og strategi for biblioteket og den skal afspejle KADKs strategi og mål. Samtidig oplever mange brugere at biblioteket er forandret i de sidste to år. Derfor er der igen behov for en tættere dialog med brugerne og vi planlægger at gennemføre brugerundersøgelser, hvor vi spørger om bibliotekets indret-ning, service, åbningstider mm. Forskellige former for brugerundersøgelser gennemføres i løbet af de næste to år.

Ditte Jessing, overbibliotekar

April 2012

8

9

10

Fusionen mellem Arkitektskolen, Designskolen og Konservatorskolen er blevet en realitet i 2011. Det samme gælder for biblioteket, hvor Designsko-lens Bibliotek flyttede til Holmen i januar 2011 og den organisatoriske fusion blev gennemført i september 2011. Fusionen betyder, at der er to fysiske biblioteker – bibliotek for design og arkitektur på Danneskiold- Samsøes Alle 50 og bibliotek for konservering i Amaliegade 38.

Vedtagelsen i Folketinget af fusionen endte med at omfatte 3 skoler – Arkitektskolen, Designskolen og Konservatorskolen. Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KADK, besluttede fra september 2011 en ny organisation for administrationen og biblioteket. Det betød, at Ditte Jessing blev leder af bibliotekerne for de tre skoler. Kristian Rise, der tidligere var leder af Kommunikation og Bibliotek på Designskolen, blev leder af Kommunikation og Forlag for KADK og Lise Marie Kofod, tidligere leder af Konservatorskolens Bibliotek fik ansvar for konserveringsområdet i det fælles bibliotek.

Den fysiske flytning af Designskolens Bibliotek til Holmen var en omfattende proces. Det var ikke alene et spørgsmål om at flytte bøger og tidsskrifter fra Strandboulevarden, men at få integreret to bibliotekers samlinger til én sammenhængende opstilling. Der var et stort forarbejde inden den fysiske flytning, som stod på hen over efteråret og vinteren 2010. Hele arkitekt-skolens samling blev gennemgået, trimmet og reduceret – et omfattende arbejde, som tog det meste af arbejdstiden for flere medarbejdere i en peri-ode på 3-4 måneder. De to biblioteker havde hver sin systematik og opstil-ling og derfor handlede det om at udforme en fælles systematik tilpasset alle fagområder for arkitektur og design. Alle bøger fra Designskolen skulle have ny opstilling og alle bøger fra Arkitektskolen indenfor design, møbel, grafik mv. skulle ligeledes have ny opstilling. For Designskolen var det ca. 10.000 bøger og for Arkitektskolen ca. 2000 design bøger, som vi havde i hånden. Forstået på den måde, at hver bog fik ny opstilling, blev rettet i biblioteks-basen, fik nye emneord, fik ny strimmel, sat midlertidigt på plads og til sidst flyttet til den ’rigtige’ hylde.

Biblioteket lukkede i 3 uger og alle medarbejdere inklusiv studentermed-hjælpere arbejdede med registrering i biblioteksbasen, mærkning, opsætning og flytning af bøger og tidsskrifter. Ud af de ca. 1900 hyldemeter i bibliotek-salen blev der flyttet om på ca. 1700 hyldemeter.

Biblioteket åbnede for brugerne igen den 1. februar 2011 – og næsten alt var på plads – flyttekasser, bure og de fleste af de midlertidige reoler var væk igen. Alle medarbejdere var på hårdt arbejde i mange måneder for at få fusionen til at lykkes og vi kunne åbne et nyt udvidet fælles bibliotek for Design- og Arkitektskolen.

02 Fusion

Danmarks Designskoles Bibliotek

11

Vi har fået mere magasinplads på Lærlingeskolen på Refshaleøen. Det er på første sal, hvor alle magasinerede tidsskrifter – både for Design- og Arkitekt-skolen – nu er placeret.

Vi har resten af året arbejdet videre med især bøgerne for at justere alt det, vi ikke nåede inden flytningen og i lukkeperioden. Vi åbnede det nye fælles biblioteket igen d. 1. februar. Arbejdet med samlingerne i salen pågår i øvrigt stadig. Det samme gælder på magasinet, som er rokeret og trimmet for dubletter hen over året.

Integration af bibliotekssystemerne var en anden stor opgave, som blev plan-lagt og forberedt samtidig med den fysiske flytning. Vi tog det integrerede system ’Primo’ i brug samtidig med konverteringen af de to biblioteksbaser. Primo er et mere brugervenligt system, som giver mulighed for integreret søgning med e-ressourcer - og som bruges af en række universitetsbiblio-teker. Vi valgte at gå direkte i drift med Primo og ikke afprøve betaversio-ner, som er den sædvanlige måde at tage en ny grænseflade i brug. Derfor oplevede vi selv og vores brugere en del ’fejl’ i starten, men vi fejlrettede og justerede efterhånden som vi opdagede problemerne. Design af Primo-siden er endnu ikke helt færdigudviklet, dog har en arbejdsgruppe udarbejdet oplæg til nyt indhold og ideer til placering, og vi forventer implementering før sommerferien 2012. En studerende fra Designskolen hjælper med at løse den grafiske del af opgaven.

Fusionen mellem tre skoler betød for biblioteket et nyt fagområde – nemlig konservering. Konserveringsfagligt Videncenter, KViC ligger i Amaliegade 38 – tæt på Konservatorskolen på Esplanaden.

Fusionen har betydet, at forskerne på Konservatorskolen er blevet en del af forskningsdatabasen READ – Research in Architecture, Design and Conservation – og KViC har derfor stået for inddatering af alle forskere og publikationer tilbage fra skolens start i 1976.

Arbejdet med konvertering og integration af skolens biblioteksbase, KONK til det fælles Primo bibliotekssystem er i gang. En arbejdsgruppe har i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek planlagt forløbet, som er i proces og det gennemføres i første halvår af 2012.

Alle tidsskriftabonnementer er samlet hos tidsskriftsleverandøren SWETS og vi er i gang at effektivere alle procedurer omkring bestillinger, indkøb mm.

Primo

KViC

12

Glas- og Keramikskolen på Bornholm, som er en del af KADK, har behov for et bibliotek som er knyttet til undervisning samt projekt- og opgaveløsning. Adgang til information i bøger, tidsskrifter og e-ressourcer er et led i akkredi-teringsprocessen og derfor er der behov for at få registreret skolens bog- og tidsskriftssamling og holde styr på udlån mm. Vi har på et møde med skolen lagt en plan for arbejdet og registreringen er i gang. Indkøb og registrering foregår via biblioteket på Holmen. Projektet afsluttes i løbet af 2012 og der vil fremover jævnligt komme en bibliotekar, som vedligeholder samlingen.

KADK har i januar 2011 underskrevet en samarbejdsaftale med Statens Teaterskole, STS om at drive bibliotek for Teaterskolen. Aftalen indebærer, at der er ansat en bibliotekar på ½ tid til at tage hånd om fagområdet scene-kunst. Opgaverne har indtil nu koncentreret sig om oprydning og en nødven-dig modernisering af Teaterskolens samlinger

Samarbejdsaftalen betød, at det nye fælles bibliotek kunne disponere over de ca. 200 m2, som hidtil har huset Teaterskolens Bibliotek. På 3 måneder blev hele samlingen gennemgået og i samarbejde med undervi-sere fra STS opdelt i tre kategorier – til opstilling i salen, til magasin samt til bogudsalg. Alt blev pakket ned eller flyttet midlertidigt – så det var muligt at disponere over lokalet mhp. ombygning og integration med den øvrige biblio-tekssal i juli og august måned.

Det eksisterende opstillingssystem var ikke længere hensigtsmæssigt og et nyt er udviklet på grundlag af lignende indenfor fagområdet og i samar-bejde med Teaterskolen. Der er lagt vægt på at købe nye bøger og dvd’er, i sær på områderne moderne dans og de scenetekniske områder.

Hele samlingen, bl.a. ca. 2000 bøger med ny opstilling, er nykatalogise-rede i det fælles bibliotekssystem Primo.

Sideløbende med oprydningen har opgaverne været: indkøb af bøger mm., undervisning i informationskompetence, vejledning og nyhedsbreve. Der er på scenekunstområdet ydet en meget stor indsats for at projektet er kommet så langt og lykkedes så godt. Teaterskolen har fået en mere profes-sionel biblioteksservice og adgang til langt flere ressourcer. Begge parter sætter pris på den synergi, som samarbejdsaftalen indebærer.

Statens Teaterskole

Bornholm

13

14

15

03 Interview om fusion med 5 medarbejdere

16

Interview med Stig Lyngaard Hansen (43 år) Uddannet Bibliotekar DB og folkeskolelærer. Ansat ved Biblioteket på Danmarks Designskole siden 2009.

”Når jeg passerer C.F. Møller Arkitekter, Netto og Halvtolv og cykler over broen, så har jeg fysisk og mentalt lagt byen bag mig. Herude på Holmen føler jeg, at mit faglige fokus bliver forstærket. Det har meget at gøre med de fysiske rammer – og så er der også et særligt lys herude”, Stig læner sig tilbage i stolen og kaster blikket ud over Danneskiold-Samsøes Allé, hvor der er absolut ingen trafik.

” Alt i alt er selve stedet jo meget anderledes end på Designskolen. Der var biblioteket placeret midt i skolen og fungerede samtidig som reception. Skolen lå midt på Strandboulevarden, midt i byen, midt i byliv og pulserende trafik”.

”Det har været en overvældende omstilling at skulle forholde sig til så mange nye mennesker. Nye kollegaer, nye faglige områder, nye partnerskaber. Men det var absolut en positiv proces. Jeg synes, det var spændende at blive del af et meget større bibliotek med alle de nye opgaver og dermed faglige udviklingsmuligheder, det giver. At fusionsprocessen gik så godt skyldes først og fremmest, at arbejdsklimaet på biblioteket er så fint. Vi praktiserer åbenhed og loyalitet overfor hinanden – krydret med en god portion humor. Det giver en energi til at klare de ekstra og store opgaver, som en sådan fusion fører med sig. ”

” … men fusionen har selvfølgelig også haft nogle omkostninger…”

”Men fusionen har selvfølgelig også haft nogle omkostninger. På Design-skolen var vi et lille bibliotek, hvor vi kunne sætte vores egen dagsorden og aftale alting i en snak henover skrivebordet. Nu hvor vi er blevet del af noget meget større, er min arbejdsdag i langt højere grad præget af kalendere, planlægning og formaliserede møder. Det er med andre ord blevet lidt mere stift i det – men til gengæld har jeg fået øget faglig inspiration og sparrings-muligheder med flere andre kollegaer. Det er noget jeg er glad for. Skønt jeg havde drømt om, at der ville blive mere tid til fordybelse og specialisering end realiteten har kunnet rumme. I hvert fald indtil videre.”

Stig ”Fusionen var en overvældende omstilling”

Hvordan har du personligt oplevet fusionen?

17

”Vi må også erkende, at vi har mistet nogle biblioteksbrugere på vejen og det skyldes frem for alt, at biblioteket fysisk set har fået en anden placering. Vi ligger ikke længere sådan midt i det hele. Der er blevet længere til de faglige miljøer og der er en del af vores tidligere lånere, jeg ikke rigtig ser mere. Forskere og undervisere kommer ikke bare forbi og sludrer lidt. Hvis de skal på biblioteket, er det noget de planlægger. Så skal de have frakken på og krydse vejen. På den anden side er vores brugere generelt set begejstrede for de nye muligheder, det fusionerede bibliotek giver: En meget større mate-rialesamling, flere elektroniske ressourcer, længere åbningstider, udstillings-muligheder for studerende såvel som for undervisere og meget mere.”

”Noget af det, der nok kommer til at præge vores arbejde fremover er tiltag til en øget integration mellem bibliotek og studiemiljøer og mellem bib-liotek og forskningsmiljøer. Vi er allerede i fuld gang med det, men der skal mere til.

Biblioteket er det sted, hvor alle tre skoler mødes, fagligt og socialt. Vi er på mange måder brobyggere. Biblioteket har en samlende funktion for skolens mange miljøer og den skal vi naturligvis bygge videre på. Med udstillinger, saloner, debatmøder, righoldige samlinger. På tværs af fagene, i krydsfeltet mellem skolerne og med udblik til resten af verden. Alt ud fra devisen: Innovation og udvikling. Nyskabelse og kreativitet – med blikket ret-tet fremad. Wau!”

Fremtiden for biblioteket – hvordan ser den ud?

18

Interview med Lise Marie Kofod. Uddannet cand.scient.bibl. Siden 1985 ansat ved Det Konserveringsfaglige Videncenter (KViC).

Midt i Amaliegade, bag buede palævinduer og joniske søjler ligger Det Clas-senske Bibliotek, som siden 2003 har rummet Det Konserveringsfaglige Videncenter (KViC). Bygningen blev fredet i 1918. Det er et sted, hvor histo-rien lever i skæve trapper, forgyldte dørkarme og knirkende gulvbrædder. Og ikke mindst i et moderne og intenst benyttet bibliotek. Her har Lise arbejdet som bibliotekar i 27 år. De fleste af årene som leder af biblioteket.

”Indtil videre har jeg mest oplevet fusionen som noget administrativt. Med fusionen har vi her på stedet fået nye kollegaer og det er dejligt. Jeg kendte jo de fleste i forvejen fra tidligere samarbejder omkring ARKADE, ARLIS mm. Vi deltager i flere møder med jer andre på Holmen. Der er endnu mange uafklarede spørgsmål at tage fat på, både organisatorisk, praktisk og budget-mæssigt. Jeg er jo vant til at disponere selvstændigt, så det er selvfølgelig også nyt for mig ikke at kunne det længere”.

”Biblioteksfagligt har fusionen betydet, at vi er gået i gang med nye opga-ver, vi ikke havde før. Vi er begyndt at inddatere Konservatorskolens forskning i READ portalen (Research in Architecture, Design and Conservation) så den figurerer på linje med forskningen på Arkitektskolen og Designskolen. Vi lægger an til en sammenlægning af biblioteksbaserne - og så glæder vi os over de elektroniske ressourcer, vi nu har fået adgang til som følge af fusionen”.

”Personligt glæder jeg mig til at lære de ’nye’ fagligheder at kende. Arkitektur og design er spændende områder og jeg håber også, I får indblik i konserveringsverdenen og at I finder den interessant. Jeg håber, det bliver berigende for alle parter og jeg går ind i processen med åbent og positivt sind. Vi skal jo lære så længe, vi lever, ikke?”

Lise ”Vi skal jo lære så længe, vi lever. Ikke?”

Hvordan har du personligt oplevet fusionen?

19

”Selv om det er svært at sige noget om, ser jeg lyst på fremtiden. Jeg ser frem til at kunne udvikle KViC yderligere, især nu hvor vi er flere til at løfte læsset. Fusionen med Arkitekt- og Designskolen skete jo IKKE af faglige årsager, men udelukkende af økonomiske, så jeg håber det bedste. Vi må se, hvilke gode ting vi kan få ud af det. Jeg håber, vi kan bevare bibliotekets forankring i de faglige miljøer.”

”Vi har på KViC tæt og personlig kontakt med vores lånere, og derfor spørger nogle ængsteligt, om vi nu også skal flytte til Holmen? Men det er der vist ingen, som kan forestille sig – i øjeblikket. Vi er jo ikke kun bibliotek for Konservatorskolen, men også for bevaringscentre og konserveringsaf-delinger på museerne rundt om i landet og de, tror jeg, har svært ved at se KViC som en del af KADK. Det har noget med identitet og fagområde at gøre. I modsætning til Arkitektskolen og Designskolen er vores fagområder mere naturvidenskabelige og det afspejler sig naturligvis også i vores mate-rialer og formidlingsmetoder. ”

”Skønt Konservatorskolen er den mindste af de tre fusionerede skoler, så betyder det jo ikke, at dens uddannelser er af mindre betydning. Konservato-rer og deres forskning er uundværlige, så længe man tillægger det betydning at bevare landets kulturarv i dens forskellige former. Det håber jeg, man vil holde fast i fremtiden.”

Fremtiden for biblioteket – hvordan ser den ud?

20

Interview med Kenneth Jacobsen (34 år). Uddannet Bibliotekar DB og BA (Teatervidenskab). Ansat på biblioteket siden april 2011.

”Hvad gør du med bøgerne? Brænder du bøgerne?” var der flere, som spurgte …………

”Hold da op, SE lige hvor flot rummet er blevet!” Kenneth slår ud med armene og griber så et tidsskrift på skråhylden bag sig ” … og SE hvor godt, vi nu kan præsentere de nye materialer. Vores lånere er glade. De er med tiden blevet glade”. Kenneth smiler.

”Helt nemt var det bestemt ikke. Det har været en stor pædagogisk øvelse at fortælle brugerne fra Teaterskolen og Skolen for Moderne Dans, hvorfor deres bibliotek moderniseres og flytter sammen med Arkitektskolens og Designskolens bibliotek. Jeg har naturligvis måttet kassere en del bøger og det vakte mistro hos flere. ”Hvad gør du med bøgerne? Brænder du bøgerne? ” var der flere, som spurgte. ”

”Men i dag er mistroen væk og jeg er simpelthen så glad for at se, hvor-dan lånerne fra Teaterskolen og Skolen for Moderne Dans indtager bibliote-ket og biblioteksrummet. Her kommer alle – lige fra førsteårsstuderende til professionelle. De er rigtig glade for, at de nu har fået et bibliotek med lange åbningstider, adgang til elektroniske ressourcer og mange nye bøger, tids-skrifter og film på hylderne. Det eneste de nok ikke er så glade for er, at det nu koster gebyr at aflevere for sent”.

Kenneth

Hvordan har du oplevet fusionen og omlægningen af biblioteket ved

Statens Teaterskole?

21

”Glasvæggen midt i salen er revet ned. To biblioteker er blevet til ét og det giver altså meget bedre rammer for en udadvendt og nysgerrig kultur her på Holmen. Det er virkelig spændende at se, i hvor høj grad fagområderne faktisk inspirerer hinanden. Det var en overraskelse for mig. Og her er så jeg, i gang med at opbygge en ny og moderne bibliotekssamling for scenekunst-skolerne. Det er jeg faktisk stolt af. Det kunne heller ikke være et mere ideelt job for sådan en som mig. Jeg føler mig hjemme her – og det bedste ved det hele er, at mine kollegaer på biblioteket er så gode til at udtrykke anerken-delse overfor hinanden. Vi er alle meget forskellige. Vi er de bedste, til det vi laver på hver vores plads i det store bibliotek. Det er det bedste udgangs-punkt for fremtiden.”

Fremtiden for biblioteket – hvordan ser den ud?

22

Interview med Dorthe Bendtsen (43 år). Uddannet cand. arch., arkitekt maa. Ansat på biblioteket siden december 2007.

”Med fusionen fik vi sat kniven for struben”

’Keep calm and read on’ står der på plakaten bag Dorthes skrivebord. Ved siden af hænger et postkort fra Springer Verlag med sloganet. ’The book will never die’.

”Vi rydder stadig op, og det bliver vi nok aldrig færdige med” siger Dorthe, mens hun med et smil smækker Harald Langbergs bog om Danmarks bygningskultur i bordet.

”Vi knoklede alle sammen. Virkelig hårdt. Men nogle medarbejdere er bedre til at tage ansvar på sig end andre og derfor blev byrderne ulige fordelt og processen har helt sikkert været hårdere for nogen end for andre. Der var heller ikke helt enighed om, hvilket niveau det var acceptabelt at åbne med efter lukkeperioden – for os som medarbejdere og for brugerne. Men vi fik da ordentligt ryddet op. Tankevækkende at der skulle en fusion og dermed en ’kniv for struben’ til, før vi fik gjort noget grundlæggende ved fejl og mangler i samlingerne og i vores arbejdsmetoder.”

”Jeg synes det lød spændende at få vores fagområde udvidet. Udfordrin-gerne lå i forhold til selv processen, hvor styringen nogle gange føltes uklar og uprioriteret. Men vi fandt jo ud af det hen ad vejen.”

”Med fusionen har vi fået nye kompetencer til biblioteket og flere kom-petencer er kommet i brug. Det har givet energi til stedet. På den måde har fusionen været en god driver og bragt os et bedre sted hen.”

Dorthe

Hvordan har du personligt oplevet fusionen?

23

”Det er vigtigt, at vi ryster posen og spørger os selv, om vi skal gøre tingene på en ny måde fremover. Vi har den dobbelte udfordring, at vi skal have gjort noget ved de fejl og mangler, der er blevet skabt i de forudgående år samti-dig med at vi skal udvikle stedet og vores faglighed fremadrettet. Vi skal altså se tilbage og kigge frem på én gang. Brugerne skal opleve biblioteket som et inspirerende og rart sted, hvor tingene fungerer og de mødes med god, venlig og kompetent service”.

Fremtiden for biblioteket – hvordan ser den ud?

24

Interview med Martin Toft Burchardi Bendtsen (38 år). Uddannet BA (Geografi). Ansat på biblioteket siden februar 2007.

” Alt skulle ske på én gang – alt var vigtigt. Det var hårdt.”

”Det er ligesom om, at vi med fusionen er blevet mere integreret i skolen som helhed”. Martin rykker et par kasser til side og flytter sit glas med kulsort kaffe. Han sidder lige inden for døren. Omgivet af bjerge af bøger, tids-skrifter, breve, pakker og plakater. Midt i strømmen ind og ud, op og ned i biblioteket.

”Der har været rigtig mange frem-og-tilbage processer. Det var til tider svært at skulle træffe beslutninger selv og få alt til at klappe, uden at der var tid til test og justeringer. At vi f.eks. skiftede webgrænseflade for vores katalog samtidig med den fysiske sammenlægning med Designskolens Bibliotek – det var ambitiøst og hårdt.”

”Jeg har ikke rigtig noget indtryk af, hvad brugerne fra Arkitektskolen me-ner om det fusionerede bibliotek. De siger ikke så meget om det, i hvert fald ikke til os. Brugerne fra Designskolen er tydeligvis meget begejstrede for det nye fælles bibliotek.”

”Det gode ved det hele er, at jeg har lært mine egne arbejdsområder bedre at kende. Jeg har bl.a. fået et mere indgående kendskab til de baser, vi arbejder med og ved nu mere om Det Kongelige Biblioteks rolle ift. os.”

Martin

Hvordan har du personligt oplevet fusionen?

25

”Der er mange løse ender og meget, der ikke fungerer optimalt. Det er svært at sige så meget om fremtiden, når vi ikke kender vores fremtidige økonomi. Men det jeg ser som vigtigt er, at vi fremover følger forskerne tættere og bliver mere integreret i undervisningen på de forskellige afdelinger. Det er jo vores ambition at have udlån og åbent 24/7, og at være værested, et lærings- og inspirationsmiljø for alle på skolerne. Spørgsmålet er hvordan?”

Fremtiden for biblioteket – hvordan ser den ud?

26

27

I december 2011 underskrev Konservatorskolen en samarbejdsaftale med Nationalmuseets Bevaringsafdeling om at drive bibliotek for Bevaringsaf-delingen i Brede. Nationalmuseet har i foråret 2011 valgt at afskedige alle bibliotekarer på museet og Bevaringsafdelingen ønskede at beholde en biblioteksbetjening af fagområdet konservering.

Bevaringsafdelingens bibliotekssamling er i januar/februar 2012 blevet integreret og søgbart i KViCs biblioteksbase. Det er en del af aftalen, at KViC står for indkøb af bøger, tidsskriftregistrering og – indeksering, lån fra andre biblioteker mm. Med denne samarbejdsaftale er de største biblioteker indenfor konservering samlet hos KViC, som også varetager en biblioteks-service for konserveringsafdelingen på Statens Museum for Kunst.

Bevaringsafdelingen kan tilkøbe andre services fra biblioteket – og det har været drøftet at beholdningsregistrere samlingen, så alle udlån registre-res, lån kan hjemkaldes mm.

Biblioteket har overtaget Plansamlingen fra Dansk Byplanlaboratorium. I forvejen er Dansk Byplanlaboratoriums Bibliotek – efter det blev lukket for offentligheden i 2002 – i 2007 integreret i Arkitektskolens Bibliotek.

Plansamlingen indeholder er udvalg af lokalplaner, kommuneplaner, re-gionsplaner og sektorplaner fra før kommunesammenlægningen. Samlingen benyttes af forskere, studerende og kommuner. En forudsætning for overta-gelsen var, at Dansk Byplanlaboratorium betalte for den fysiske flytning samt konvertering til Primo.

Samlingen er nu flyttet til magasinet på Refshaleøen og konverteringen af gamle registreringer til Primo afventer en tidsplan fra Det Kongelige Bibliotek før den endelige overtagelse er på plads.

04 Samarbejde om bibliotek

Nationalmuseets Bevaringsafdeling

Dansk Byplanlaboratorium

28

05 Ombygning og indretning

Samarbejdsaftalen med Statens Teaterskole om at drive bibliotek betød at det nye fælles bibliotek kunne disponere over de ca. 200 m2, som hidtil husede Teaterskolens Bibliotek. En glasvæg delte biblioteksrummet – den tidligere klejnsmede – op i to adskilte rum og dermed hver sit bibliotek til henholdsvis Arkitektskolen og Teaterskolen.

Ombygningen af biblioteket blev en del af fusionsprocessen og praktisk gennemført i sommeren 2011. Første del var som nævnt en oprydning i Tea-terskolens Biblioteks samlinger samt nedpakning af samlingen. Dernæst blev en støvvæg sat op, glasvæg og vindfang fjernet, porten tætnet, loftet beklædt med akustikplader, gulvet afhøvlet, der blev malet mm. Ombygningen blev afsluttet med en hovedrengøring af hele bibliotekssalen inklusiv reoler og bøger.

Reoler fra Teaterskolen og Designskolen blev genbrugt og en ny indret-ning med delvis nye møbler blev bevilget af ledelsen for KADK – så udgiften til møbler og lamper blev betalt med 50% fra Designskolen (KADK) og 50% fra bibliotekets driftsbudget.

Den nye indretning omfatter et stort computerbord (til 8 computere), 4 gruppeborde, 10 borde til læse/studiepladser, 40 stole, 2 sofaer og 3 stole til loungeområde samt lamper. Antallet af studie- og læsepladser er forøget fra 20 til i alt 48, og der er kommet yderligere 6 stationære computere til – så der nu er i alt 18 (8 pc’er og 10 Mac).

Visionen om et mødested på Holmen på tværs af uddannelser og fag i smukke rammer i klejnsmedjen er delvis realiseret – en vision som blev for-muleret af studerende, forskere og undervisere fra Design- og Arkitektskolen samt af biblioteket i den indledende fusionsproces i december 2010.

29

30

31

Biblioteket har fået to nye selvbetjeningsautomater med chip teknologi – også kaldet RFID. Det lykkedes at gennemføre projektet med et års forsin-kelse. Kulturministeriet pålagde alle institutioner dispositionsbegrænsninger i 2010 og det var derfor ikke muligt at foretage en planlagt og godkendt inve-stering i nye automater og chipmærkning af bøger og tidsskrifter. I somme-ren 2011 gennemførte vi projektet med at chippe alle bøger og tidsskrifter i salen. Et stort projekt lige oven i fusionen og samtidig med ombygningen. Medarbejdere og studentermedhjælpere arbejdede intenst hele sommeren med at chippe bøger og tidsskrifter og omkring 1.september var vi stort set færdige. På det tidspunkt var der chippet ca. 60.000 enheder på under 3 måneder. Kun dvd’er og håndbøger manglede og de er siden løbende chippet. Ikke alt på magasinet er chippet og det foretages løbende, når det reserveres og lånes.

I oktober fik vi leveret to nye selvbetjeningsautomater fra Bibliotheca til RFID teknologi – specialdesignet til biblioteket – og to tyverigates, også til RFID.

Endnu et stort projekt blev gennemført efter en ihærdig indsats fra med-arbejdere – og det er utroligt som alle er gået til arbejdet og har gennemført chipning ved siden af mange andre fusionsaktiviteter.

Vores brugere er meget tilfredse med den nye teknologi, som kan regi-strere 5 bøger/tidsskrifter af gangen. Lånerne er blevet mere selvhjulpne og det betyder også, at vi i skranken ikke længere skal hjælpe som følge af ned-slidte automater og ubrugelige magnetstriber på studie- og sygesikringskort.

06 RFID teknologi og nye automater

32

07READ – Research in Architecture, Design and Conservation

Arkitekt- og designskolerne i Danmark har valgt i fællesskab at registrere og udstille forskernes publikationer, aktiviteter og projekter i ’READ’. I lighed med de danske universiteters forskningsregistrering baserer READ sig på programmet ’PURE’. Der er store fordele ved den fælles platform. Bl.a. er vi fælles med universiteterne om videndeling og udvikling af PURE, og det betyder, at den økonomiske udgift til justering og udvikling fordeles på flere institutioner.

Som konsekvens af fusionen er Konservatorskolens forskning inddateret i READ i efteråret 2011, og vil i foråret 2012 blive offentlig tilgængelig med egen delportal på www.re-ad.dk – af samme årsag er portalens navn blevet udvidet med ’… and Conservation’.

I alt er alle KADKs ca. 180 videnskabelige medarbejdere søgbare og synlige med personoplysninger og forskningsdata i READ.

Vi tilretter løbende sitet mhp. at forbedre funktionalitet og brugerven-lighed, og vi har erfaret, at det er en stor driftsopgave at vedligeholde og udstille data i den komplekse database som READ er:

det fælles danske READ sekretariat er forankret på biblioteket4 bibliotekarer på biblioteket er READ superbrugerealle forskere på KADK har tilknyttet en READ bibliotekar

Udover at være forskernes registreringssted og udstillingsvindue er READ også en forudsætning for afrapportering af skolens forskningsindsats til ledelse, ministerium og politiske instanser.

Benyttelsen af READ er stabil med ca. 50.000 besøgende på sitet i 2011 og der er ca. 5000 publikationer, projekter og aktiviteter fra KADK registre-rede i READ.

READ og forskerservice

•••

33

På bibliotekets initiativ gennemførte Maiken Bjerrum og Louise Skovgaard Ryhl, studerende fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA – i efter-året 2011 en undersøgelse på KADK. Projektet blev præsenteret i rapporten: ’Hvad ønsker forskerne egentlig? – en undersøgelse af forskerservice på biblioteket KADK’1. Det var en spørgeskemaundersøgelse blandt forskere på de tre skoler af tilfredshed og ønsker til forskerservice og hvordan biblioteket kan optimere sin service i forhold til forskernes behov.

Øverst på forskerne liste står adgang til flere e-ressourcer, referencepro-grammer, hjælp til publiceringskanaler. Et gennemgående træk var ligeledes, at stort set alle var utrolig positivt stemt overfor bibliotekets service. Forslag fra de studerende til handlinger er: Personlig kontakt - at skabe en mere formaliseret og tæt kontakt direkte til forskerne samt få fat i ph.d. studerende fra første dag på KADK.

Rapporten er præsenteret for personalet på biblioteket samt for forsk-ningsadministrationen på KADK. På biblioteket er forskerservice et indsats-område og konkret er det højt prioriteret i bibliotekets nye teamorganisering samt i strategiarbejdet.

1

Forskerservice på KADKs bibliotek:- en brugerundersøgelse, 2012 af Maiken Bjerrum og Louise Skovgaard Ryhl.http://pure.iva.dk/da/studentthesis/forsker-service-paa-kadks-bibliotek%284c1a90da-1ebe-4188-8fc4-9f26d6b49a5b%29.html

34

35

36

De tre skolers biblioteker har forskellig praksis omkring undervisning i informationskompetence bl.a. på baggrund af skolernes forskellige måde at benytte akademiske kompetencer i forbindelse med projekt- og opgaveløs-ning. Oversigten over undervisning viser differentieringen på de tre skoler.

På Kunstakademiets Konservatorskole underviser KViC systematisk i informationskompetence, der starter på bachelordelen og efterfølges med et særligt forløb til kandidater. Kurserne tilpasses individuelt i forhold til studie-forløb og dele er integreret med fælleskurser, der giver ECTS point. I 2011 underviste KViC på bachelor fælleskursus med i alt 9 timer:

DATA 1, Dataindsamling, - behandling og formidlingIndhold:Introduktion til litteratursøgning genereltherunder problemanalyse, generering af emneord, søgemetoder mmpræsentation af konserveringsfaglige databaserpraktiske øvelser i grupper og opgaverpræsentation og gennemgang af opgaver KViC afholdt et brush-up-kursus for kandidatstuderende på i alt 3 timerIndhold:gennemgang af konserveringsfaglige databasergennemgang af Google Scholartips til akademisk websøgning på nettet. På Kunstakademiets Designskole er alle 1. års studerende, som en del af det obligatoriske Designteorikursus, blevet undervist i informationskompetence. Undervisningen af ca. 100 studerende (hold på ca. 25) med i alt 4 timer. Indhold: gennemgang af søgemetodergennemgang af bibliotekets ressourceren “informationsjagt”, hvor de studerende fik lov til selv at prøve deres færdigheder af i salen Derudover er der blevet afholdt to undervisningsforløb i forbindelse med Designskolens kurser: ’Skal vi spise i byen’ og ’Oprustning: Våben, krig, destruktion og design’.  Indhold i begge kursergennemgang af søgemetodergennemgang af bibliotekets ressourceren rundvisning på biblioteket

08 Informationskompetence

•••••

•••

•••

•••

37

 På Kunstakademiets Arkitektskole har undervisningen bestået i rundvisning for alle 1. års studerende, samt de nye udenlandske studerende, hvor de blev introduceret til biblioteket og dets ressourcer.Biblioteket har også undervisning i informationskompetence på kurset ’Teori og Historie 5 – filosofi, videnskabs- og erkendelses teori’ v. Dag Petterson og Henrik Oxvig. Forårs- og efterårssemesteret – ca. 1 times undervisning i:bibliotekets forskellige e-ressourcerGoogle Scholar undervisningen foregik på dansk og blev gentaget på engelsk Afgængere og bachelorer fra Designskolen og Arkitektskolen har fået indivi-duel vejledning i informationssøgning specifikt ift. deres bacheloropgave og afgangsprojekt.

Studerende ved Statens Teaterskole har fået undervisning i informationskom-petence ved to kurser samt introduktion. De scenetekniske uddannelser for lys og lyd, skuespillere 2. år og koreogra-fistuderende alle fået 1 1/2 times kursus:gennemgang af bibliotekets database og informationssøgninggennemgang af e-ressourcerintroduktion til biblioteks opstilling og grupper

I forbindelse med undervisning i kunstteori og -historie et 3 timers kursus:gennemgang af bibliotekets database og informationssøgninggennemgang af e-ressourcerintroduktion til biblioteks opstilling og grupper

Informationskompetence er et område, hvor Biblioteket kan udvikle service til underviserne og bringe de erfaringer og kompetencer i spil, som særligt er udviklet af Konservator- og Designskolens biblioteker. Biblioteket indgår gerne i flere undervisningsforløb i tværgående grundlagsdiscipliner eller i projektundervisning.

•••

•••

•••

38

KViC og Arkitektskolens Bibliotek har i mange år indekseret artikler i væsent-lige faglige tidsskrifter og gjort dem søgbare i biblioteksbasen. Designsko-lens Bibliotek har de seneste år også indekseret artikler i designtidsskrifter. Det er fælles for alle biblioteker at bøger får tilknyttet søgbare emneord til at beskrive indholdet. Disse metadata har bibliotekerne i mange år haft tradition for at knytte til artikler og bøger.

Indekseringen har stor værdi i undervisning i informationskompetence og ved vejledning fordi det f.eks. er muligt at søge meget præcist på f.eks. konserveringsmetoder, genstande, bygninger, bydele og arkitektnavne. Stu-derede og forskere benytter oftest biblioteksbasen som første søgning efter referencer.

På det konserveringsfaglige område benytter stort set alle konservatorer i Danmark biblioteksbasen. Ligeledes benyttes artikelreferencerne i høj grad af arkitektskoler i hele Norden.

Med emneord og indeksering udfører vi unik og højt prioriteret service i nær tilknytning til vores særlige fagområder. Med denne service gør vi en for-skel, hvor vi beriger den litteratur, der er i biblioteket – og brugerne får bedre mulighed for at finde referencer om deres specifikke interessefelt til studie- eller forskningsbrug. Biblioteket adskiller sig fra mange andre forskningsbib-lioteker ved at tilbyde denne service.

09 Unik service – metadata på artikler og bøger

På konserveringsområdet er der i pr. 1. 12. 2011 i alt indekseret 34.170 artikler. Antallet af tidsskifter som indekseres er 67.

Indekseret i 2011:

Kongresartikler 576Tidsskriftsartikler 1.497Artikler i kopi 37I alt 2.110 På arkitekt- og designområdet er der pr. 1. 12.2011 i alt indekseret 82.277 artikler. Antallet af tidsskrifter som indekseres er 87.

Indekseret i 2011: 

Tidsskriftsartikler 1886Temanumre 210I alt 2096

39

40

10 Dokumentation

Biblioteket har haft flere arrangementer og udstillinger i 2011 end nogen-sinde før. Vi har fundet vores egen rolle i forhold til udstillinger og det er muligheden for mere uformelle og mindre udstillinger, som studerende og undervisere har taget til sig. Især Designskolen har udnyttet muligheden for at vise den øvrige skole og offentligheden arbejder, som foregår i studiet eller af mere personlig karakter.

Der har på biblioteket i 2011 været 12 udstillinger og 7 arrangementer heraf Kulturnatten med program fra kl. 17-22. 

Arrangementer og udstillinger

41

Udstillinger i biblioteket

FLYT : en fotoudstilling om sammenfletningen af Arkitektskolens og Design-skolens biblioteker. Ved Tabea von Brück, Biblioteket Print på glas. Værker af studerende og undervisere. Ved Peter Dammand, underviser, Center for Tekstil og Beklædning, Designskolen Rajasthan : fotos fra en rejse til Indien. Af John Andersen & Helle Mie Helle-sen, timelærer, Institut 4, Arkitektskolen Valletta, Malta : feltarbejde af 1. årsstuderende ved Arkitektskolen, studieaf-deling 2. Ved Marianne Ingvartsen og Kristian Balle Hansen Remi Mosko m.fl. fra Designskolen, visuel kommunikation samt Arkitektsko-len, afdeling 11 viser resultaterne af deres grafiske arbejder ifm. en frimær-kekonkurrence udskrevet af Post Danmark Naja Jørgensen, studerende ved Designskolen udstiller tegninger mm. Fotos fra Istanbul. Ved Andreas Trier Mørch, arkitekt og lektor, Biblioteket Experiments and craftmanship : eksperimenter fra Designskolens Super-Formlab. Tværgående 6 ugers kursus. Ved Thomas Binder, lektor og ph.d., Center for Teori og Metode, Designskolen 17 våben + 17 publikationer (af studerende fra Designskolen)

Udstilling af vindere 2011 af Den gyldne pelsnål               INGEN FLUGT : installation. Af Malene Bang og Louise Rosendal, stude-rende ved Kunstakademiets Billedkunstskoler. 

10. februar – 10. marts 

11. – 31. marts

6. – 29. april

2. maj – 14. juni

12.- 30. september

1. – 13. oktober

14. oktober – 14. november

17. oktober – 3. november

7. – 16. november

14. – 22. november

24. november – 21. december

42

Bæredygtighed i byggeriet. Foredrag af Peter Andreas Sattrup, Arkitektsko-len, CINARK (Forskningens Døgn) Den digitale kunsthåndværker. Foredrag af Flemming Tvede Hansen, Design-skolen (Forskningens Døgn).   Nicholas Bjørndal og Kristian Balle Hansen fortæller om udstillingen Valletta – opmålt og beboet. Feltarbejde af 1. årsstuderende ved Arkitektskolen, studieafdeling 2.  Kulturnatten 2011 med program                  Holmens transformation - rundvisning på Holmen med lektor Peter Thule Kristensen Istanbul - en fotoudstilling af fotograf og arkitekt Andreas Trier Mørch     Scenografisk installation: "She was a surrealist woman" Designprojekt af Nanna Katharina Jensen og Nina Kristine Jensen (studerende ved Designskolen)    Fortællinger fra Holmen - rundvisning på Holmen med professor Tage Lyneborg   Myternes Istanbul - mød forfatteren Leyla Tamer som fortæller om de glemte historier og myter, som udgør byens sjæl.    Koncert med tyrkisk musikSadik Acili spiller baglama og fylder rummet med tyrkiske lyde     

Arrangementer i biblioteket

28. april

28. april

24. maj

14. oktober

Kl. 17.00 - 18.30

Kl. 17.00 - 23.00

Kl. 17.00 - 23.00 

Kl. 18.00 - 19.30

Kl. 20.00 - 21.00    

Kl. 21.00 - 22.00

43

Bogreception i anledning af udgivelsen af ’Designsproget : idé og udtryk’ af Henrik Lund-Larsen Forskersalon med Victoria Sjöstedt, ph.d. studerende ved Arkitektskolen, Institut 3, om bæredygtig byudvikling i Kina Bogreception i anledning af udgivelsen af ’Biblioteket i rum og tid’ af Nan Dahlkild – lektor, ph.d. og kultursociolog ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA. 

10. november

8. december

16. december

44

www.arkitekturbilleder.dk indeholder nu 6181 fotos af 692 bygningsvær-ker af 357 arkitekter. Det er Andreas Trier Mørch, som er fotograf og står for udvidelse og ajourføring. Der er i 2011 dokumenteret yderligere 58 nye bygninger og 24 nye tegnestuer til arkitekturbilleder.dk. Bygningsværkerne udvælges efter omtale af nye bygninger i danske og udenlandske arkitektur-tidsskrifter og udover fotodokumentationen på stedet tilføjes plantegning, en kort beskrivelse af de enkelte fotos, emneord samt relevante links f.eks. til tegnestue, Wikipedia, Weilbach mm.

I 2011 oplevede vi et hackerangreb på sitet – og det var lagt ned i ca. 7 dage inden vi med teknisk bistand fik rekonstrueret sitet og højnet sikker-heden for den administrative adgang. Antallet af besøgende på sitet er støt stigende med et månedligt antal besøgende på ca. 10.000.

Det er fortsat ambitionen at fotografere og dokumentere de mest omtalte og nyeste bygninger i Danmark af danske arkitekter – brugerne er studeren-de på arkitektskolerne, andre studerende, gymnasielever og offentligheden. En bruger har uopfordret udviklet en app til smartphones, som dog er for dyr at udvikle færdig. Vi har derfor besluttet selv at udvikle en mobil udgave at sitet.

Statistikken er svær at sammenligne med tidligere år, fordi data frem til 2010 er fra Arkitektskolens Bibliotek og fra 2011 for det nye fælles bibliotek arkitektur, design, konservering og scenekunst. Der er en stigning i udlån af bøger, men det skyldes sammenlægningen. Derfor er tendensen fortsat fra de sidste tre år - udlån af de fysiske bøger falder lidt og udlånet af down-load fra e-ressourcer stiger. Det er adgang til e-ressourcer hjemmefra som efterspørges mest blandt forskere og vi får hele tiden forslag om nye, som forskere og undervisere ønsker adgang til. I september 2011 købte vi adgang til JSTOR hvilket kan medførte et forholdsvis stort antal download.

Vi ved at det tager noget tid at få udbredt kendskabet til fuldtekst da-tabaser, så her ligger et stort arbejde i at markedsføre e-ressourcerne. I de kommende år har vi stort fokus på at anskaffe og formidle kendskabet til e-ressourcer. Ligeledes arbejder vi på at få etableret en brugervenlig søgefunktion ’integrated search’ , hvor der søges på tværs af biblioteksbase, e-ressourcer mm. Vi er dog blevet forsinkede med implementeringen, da vi er afhængige af Det Kongelige Bibliotek, der ikke har haft kapacitet til at gen-nemføre projektet.

Arkitekturbilleder

Generel statistik

45

Vi har haft flere besøgende i 2011 – også selvom vi lukkede 3 uger i januar 2011 pga. fusion mellem Design- og Arkitektskolens biblioteker samt 3 uger i juli pga. af ombygning. Det er ca. 1000 flere besøgende svarende til ca. 2% stigning. Vi havde en forventning om et større besøgstal med Designskolens udflytning til Holmen, men vores vurdering er, at beliggenheden i ’kanten’ af KADK betyder noget for de designstuderende, som fra Strandboulevarden var vant til biblioteket i ’hjertet’ af skolen.

2007 2008 2009 2010 201151.522 51.821 46.480 43.851 46.045 9.296 16.695 15.575 14.382 21.77046.420 53.096 57.531 54.163 55.08060.818 68.516 62.055 58.233 67.815

År Udlån Download Besøgende Udlån i alt

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

2007 2008 2009 2010 2011

Udlån Download Besøgende

Tabel nedenfor: Udlån, download og besøgende 2007-2011

46

De øvrige statiske data er præget af fusionen med en tilvækst på næsten 25.000 bøger og det skyldes først og fremmest sammenlægningen af samlingerne fra de tre skolers biblioteker. Der er indkøbt ca. 3.000 nye bøger hvilket er på niveau med de seneste år. Antallet af lånere er steget med ca. 600.

År 2011Bestand af bøger 103.100Tilvækst (ca. 22.000 fra Design- og Konservatorskolen) 25.105 Udlån 46.045Fornyelser 43.764Aktive lånere 3.717Antal besøgende 55.080

Sammenligning med tidligere år giver ikke mening pga. fusionen, idet det er samlede udgifter og indtægter for de tre biblioteker. Der har i 2011 været mange ekstraordinære udgifter som følge af fusionen. Nogle udgifter er betalt at den samlede fusionsøkonomi, som f.eks. udgifter til biblioteks-system, konvertering, flytning, ombygning mm. Biblioteket har dog fra eget budget betalt ekstra reoler, delvis afmontering og montering af reoler ved ombygningen, nogle flytteudgifter i forbindelse med magasinet samt halvde-len af udgifter til nye møbler i bibliotekssalen.

Indtægterne er ekstraordinært høje, ca. 400.000 kr. på grund af to forhold. Først og fremmest fordi vi fik overført midler fra Designskolen til det fælles bibliotek. Det var en teknisk løsning fordi selve KADK fusionen først blev vedtaget senere på året. Dernæst fordi Teaterskolens bidrag til bibliotek i 2011 er bogført som en indtægt mens det fremover er bevilget via finanslo-ven. Samlet havde biblioteket et overskud på resultatopgørelsen for 2011 på ca. 200.000 kr.

Der er behov for flere midler til e-ressourcer, som er det område der spør-ges mest efter hos forskere og undervisere. Licenser er dyre og prisstignin-ger langt over prisindekset. Ligeledes er det nødvendigt løbende at investere i programmer og udstyr, som knytter sig til bibliotekssystemet for at sikre ’integrated search’ og et niveau tilsvarende universitetsbibliotekerne. Både fra Design- og Arkitektskolen har der i flere år været efterspurgt et materiale-bibliotek med ’nye materialer’ og det er et ønskeligt udviklingsområde, som vi i samarbejde med de faglige miljøer gerne vil satse på. Personalereduktionen i 2010 var et strategisk valg for at sikre midler til denne udvikling samt flere midler til drift.

Økonomiske nøgletal

47

Arkitektskolens Bibliotek reducerede personalet med to medarbejdere i 2010 svarende til 16% reduktion for at få økonomien i balance og sikre midler i fremtiden til drift og udvikling.

Med fusionen er der kommet to medarbejdere fra Designskolens Biblio-tek, 2 medarbejdere fra Konservatorskolens Bibliotek samt ½ medarbejder til scenekunstområdet.

På biblioteket var der i december 2011 15 fastansatte og 9 studenter-medhjælpere (i alt 16,3, årsværk).Tidligere lektor på Arkitektskolen Palle Dyreborg har desuden arbejdet med scanning af dias fra Mogens Breyens samling.

I august måned var der fælles studietur til Helsingør og Helsingborg, hvor vi fik en introduktion og rundvisning på Kulturværftet og introduktion til en udstilling på Dunkers Kulturhus.

Biblioteket havde personaleseminar i 2 dage i Kulturhuset på Islands Brygge – den 30. november og den 1. december 2011. Vi diskuterede ’Det moderne bibliotek’, brugernes forventninger, organisering og prioritering. En arbejdsgruppe har efterfølgende arbejdet med ny teamorganisering og der arbejdes ligeledes videre med vision og strategi for biblioteket.

Organisation

Bibliotekets økonomi i hovedtal 2011

Løn 7,0 mio.Bøger, dvd 0,6 mio.Tidsskrifter 0,4 mio.E-ressourcer 0,3 mio.Øvrig drift 1,2 mio.Indtægter 0,6 mio.

48

Ditte Jessing deltog i ARLIS Norden Årsmøde i Stockholm den 27. maj 2011Dorthe Bendtsen og Martin Toft B. Bendtsen deltog i bogmesse i Frankfurt den 13.-15. oktober 2011

Tabea Von Brück deltog i Online Information Conference i London den 28.-29. november 2011

Ditte JessingMedlem af bestyrelsen Danmarks ForskningsbiblioteksforeningFormand for styregruppen ARKADEMedlem af styregruppen for READKoordinator for biblioteksudvalg under KUR

Gitte Lunde JørgensenSekretariat for READMedlem af universiteternes arbejdsgruppe for PURE

Dorthe BendtsenBestyrelsesmedlem DOCOMOMOBestyrelsesmedlem Forum – foreningen af restaureringsarkitekter

Tabea Von BrückMedlem af IT- og koordineringsgruppe ARKADE

••••

••

••

•

Eksterne aktiviteter

49

Bibliotekar Daniel Gunnarsson, orlov fra 1. januar til 26. juni 2011

Kontorelev Karina Skorstengaard på biblioteketfra 1. februar til 30. juni 2011

Bibliotekar Marie Stougaard Thomsen, ansat i vikariat fra 1. marts til 15. september 2011

Bibliotekar Helle Kærn er gået på efterløn efter 41 år på Arkitektskolens Bibliotek pr. 31. december 2011

Studentermedhjælper Rikke Straarup, Københavns Universitet er startet 1. januar 2011

Studentermedhjælper Rie Hyrup,Designskolen er startet 1. februar 2011

Studentermedhjælper Lennart Dose, Arkitektskolen er startet 1. april 2011

Studentermedhjælper Karsten Langholz Kristensen, Arkitektskolen er startet 1. oktober 2011

Medarbejdere til og fra

50

51

52

11Beslutning om fysisk samlokalisering af Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole

Beslutning om fysisk samlokalisering af KASB – Kunstakademiets Arkitekt-skoles Bibliotek og Danmarks Designskoles Bibliotek

Danmarks Designskoles Bibliotek flytter ind i KASB’s bygning på Holmen og samlingerne integreres

Nyt fælles bibliotek for såvel Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole åbner dørene

Samarbejdsaftale med Statens Teaterskole om biblioteksbetjening af fagom-rådet Scenekunst, der skal integreres fysisk i biblioteket på Holmen

KASB overtager biblioteksbetjeningen af Statens Teaterskole (fagområdet Scenekunst)

Nyt midlertidigt navn: Biblioteket. Arkitektur, Design, Scenekunst

Beslutning om fusion af Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Design-skole og Kunstakademiets Konservatorskole til: KADK, Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Tidslinje og faktabokse

Maj 2009

September 2010

Januar 2011

Februar 2011

Februar 2011

Marts 2011

Marts 2011

Juni 2011

Tidslinje

53

Fusion af KASB, Danmarks Designskoles Bibliotek og KViC – Konserve-ringsfagligt VidenCenter. Der opretholdes betjeningssteder på Holmen (arkitektur, design og scenekunst) og Amaliegade (konservering)

Bibliotekslokalet udvides med ca. 200 m2 (det tidligere Teaterskolens Bibliotek)

Samarbejdsaftale med Nationalmuseets Bevaringsafdeling om biblioteksbe-tjening. Dermed samles landets største konserveringsbiblioteker – Kunstaka-demiet, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet – i én biblioteksbase.

Det forventes at det nye navn for det fælles bibliotek afklares i løbet af 2012 KADK = Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringKASB = Kunstakademiets Arkitektskoles BibliotekKViC = Konserveringsfagligt VidenCenter

September 2011

August 2011

December 2011

2012?

2 betjeningssteder

Konservering

Amaliegade 381256 København K

Arkitektur, Design, Scenekunst

Danneskiold-Samsøes Allé 501434 København K

Holmen:

Amaliegade:

54

KASB – Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek – oprettet i 1930 som Bygningsteknisk Studiearkiv, BSAVed fusionen, 2011antal medarbejdere (årsværk) 12,6antal bøger (titler) 75.000antal tidsskrifter (titler) 244 (løbende samt ophørte)indekserede artikler 82.000e- ressourcer (indkøbte) 13

Danmarks Designskoles Bibliotek – oprettet i 1991 som Skolens bogudlånVed fusionen, 2011antal medarbejdere (årsværk) 2antal bøger (titler) 14.500antal tidsskrifter (titler) 201 (løbende samt ophørte)indekserede artikler 900e-ressourcer (indkøbte) 1

KViC – Konserveringsfagligt VidenCenter – oprettet i 1976 som Konservatorskolens BibliotekVed fusionen, 2011antal medarbejdere (årsværk) 2antal bøger (titler) 9.000antal tidsskrifter (titler) 120 (løbende samt ophørte)indekserede artikler 34.000

Statens Teaterskoles Bibliotek – oprettet i 1968 som Statens Teaterskoles BibliotekVed sammenlægningen, 2011antal medarbejdere (årsværk) 0,5antal bøger (titler) 5.200antal tidsskrifter (titler) 20 (løbende samt ophørte)

•••••

•••••

••••

•••

55

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Biblioteket – etableret 2. juni 2011Det nye Bibliotek efter fusionen, 2011antal medarbejdere (årsværk) 16,3antal bøger (titler) 103.100 tidsskrifter (titler) 98 (løbende tidsskrifter – 25 abonnementer er opsagt pga. overlap)indekserede artikler 117.000e-ressourcer (indkøbte) 14

•••

••

Årsrapport2011

BiblioteketDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Danneskiold-Samsøes Allé 50DK 1434 København K

www.kasb.dk