Sundhed menneske og samfund

Sundhed menneske og samfundFattigdom på kanten af Lolland-FalsterLise Landgren

Social ulighed i sundhed og indsats på tværs af forvaltninger• Social ulighed

Den sociale gradient Socialt udsat

• Udfordringer ved at samarbejde strukturel forebyggelse på tværs af forvaltninger

Social ulighed i sundhed

• Forskelle med hensyn til sundhed mellem sociale grupper der potentielt kan undgås og opfattes som politisk og ideologisk uacceptable

Social ulighed i sundhed, to perspektiver:• der er en markant gradient i

helbredsniveau i forhold til social position: sygdomsbyrden falder jævnt med stigende uddannelse og indkomst

• der er en række socialt udsatte grupper med tung sygdomsbyrde; sygdom er både årsag til og resultat af udsathed

Den sociale gradient

Hvor vi bor (og tjener), afgør vores helbred• Middellevetiden på Nørrebro i København er

som i Vietnam (71 år)• Middellevetiden i Nakskov er som i Mexico

(74 år)• Middellevetiden i hele Danmark er som i

USA (77,5 år)• Middellevetiden i Søllerød kommune er som

i Sverige (81 år)

Sociale forskelle i brugen af sundhedsvæsnet

Personer, der er socialt dårligt stillet har, sammenlignet med højere socialgrupper:

• lavere deltagelse i forebyggende tilbud fx børneundersøgelser og fødselsforberedelse

• samme sundhedsplejerskedækning• flere skadestuekontakter• flere kontakter til praktiserende læge• færre til privatpraktiserende speciallæge• lavere brug af tandlæge

HandlemulighederSociale forskelle i levevilkår

• Indkomst

• Formue

• Uddannelse

• Socialt netværk

• Boligstandard

• Etc.

Sociale forskelle i helbredsrisici

• KRAM

• Fys. nedslidning

• Stress

• Miljøpåvirkninger

• Ulykkesrisici

Sociale forskelle i sundhed og sygdom

• Dødelighed

• Selvvurderet helbred

• Langvarig sygdom

• Trivsel


• Indkomst

• Formue

• Uddannelse


• Boligstandard

• Etc.


• KRAM


• Stress


• Ulykkesrisici


• Dødelighed



• Trivsel

Udjævning af

levevilkår


• Indkomst

• Formue

• Uddannelse


• Boligstandard

• Etc.


• KRAM


• Stress


• Ulykkesrisici


• Dødelighed



• Trivsel

Udjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ----------------

levevilkår Forebyggelse Behandling

Indsatser i fht. gradienten• Hvilke målgrupper og arenaer kan man arbejde med?

• Førskolebørn - sundhedsplejen, dagpasning• Skolebørn - skole, foreninger• Unge - uddannelsessteder, foreninger• Voksne i arbejde - arbejdspladser• Voksne uden arbejde - social/beskæftigelsesforvaltning• Ældre – lokalcentre, ældrepleje

• Alle – boligområder

Behov for målrettede tilbud såvel som strukturelle indsatser. Der vil være behov for at arbejde på tværs af forvaltningerne.

Socialt udsatte

Sundhed blandt udsatte borgere

FP Kt. Arb.l. Bef.

Vurderer eget helbred til at være godt 30 41 65 81Føler sig (næsten)aldrig friske nok til at gøre som de har lyst

38 29 11 7

Har en langvarig sygdom 91 77 56 38Er fysisk inaktive 29 28 18 11

Regner ikke med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom

28 20 16 15

Gør noget for at bevare eller forbedre helbredet

82 75 76 86

Risikoadfærd – udsatte borgere

Psykisk syge %

Øvrige befolkning %

Ryger dagligt 44 25Ryger 15+ cigaretter pr. dag 36 16Vil gerne holde op med at ryge 49 48Har forsøgt at stoppe 3+ gange 35 34Vil gerne have hjælp til rygeophør 67 60


Psykisk syge %


Ryger dagligt 44 25Ryger 15+ cigaretter pr. dag 36 16Vil gerne holde op med at ryge 49 48Har forsøgt at stoppe 3+ gange 35 34Vil gerne have hjælp til rygeophør 67 60

Hvad koster 20 cigaretter daglig

1 pakke cigaretter = 37 kr.37 kr. a 30 dage = 1.110 kr.37 kr. a 365 dage = 13.505 kr.

En rygers liv: 20 cigaretter fra 18 – 75 år13.505 kr. x med 57 = 760.785,00 kr.Man skal tjene 1.620.600,00 kr.

Hvad koster 4 øl daglig4 øl daglig a 5.00 kr.= 20,00kr.20 kr. a 30 dage= 600,00kr.20 kr. a 365 dage= 7.300,00kr.16 – 75 år = 59 år59 år x 7.300= 430.000,00kr.

En alkoholiker med respekt for sig selv drikker for 100 kr. om dagen

100x365x59= 2.153.500,00kr.


Psykisk syge %


Usundt kostmønster 18 1430 min fysisk aktivitet 0-1 dag pr. uge 30 21Dyrker idræt eller motion i fritiden 37 48Vurderer sin form som mindre god/dårlig 45 17Vil gerne være mere fysisk aktiv 69 65


Psykisk syge %


Usundt kostmønster 18 1430 min fysisk aktivitet 0-1 dag pr. uge 30 21Dyrker idræt eller motion i fritiden 37 48Vurderer sin form som mindre god/dårlig 45 17Vil gerne være mere fysisk aktiv 69 65

Risikofaktorer – udsatte borgere

Psykisk syge

Øvrige befolkning

Normal vægt (BMI<25) 41 52Moderat overvægt (BMI 25-29.9) 37 35Svær overvægt (BMI 30+) 23 13Vejer alt for meget (moderat overvægt) 18 8Vejer alt for meget (svær overvægt) 72 57Vil gerne tabe sig (moderat overvægt) 30 21Vil gerne tabe sig (svær overvægt) 65 52

Risikofaktorer – udsatte borgere

Psykisk syge

Øvrige befolkning

Normal vægt (BMI<25) 41 52Moderat overvægt (BMI 25-29.9) 37 35Svær overvægt (BMI 30+) 23 13Vejer alt for meget (moderat overvægt) 18 8Vejer alt for meget (svær overvægt) 72 57Vil gerne tabe sig (moderat overvægt) 30 21Vil gerne tabe sig (svær overvægt) 65 52

Motivationen til at leve sundere er der, men de har svært ved at omsætte det i praksis

Hvis ikke man giver særlig støtte til udsatte grupper øges den sociale ulighed i sundhed

Situationen ville have været helt anderledes, hvis motivationen ikke var til stede

Også behov for strukturelle indsatser til udsatte.

Strukturelle indsatser og tilbud

Stat Kommune ArenaStrukturelle indsatser

Love, f.eks. rygeloven Programmer og handleplaner, fx . ”sund hele livet” Infrastruktur – fx støtte til anlæg af stier og sikre veje Miljøforbedringsinitiativer Andre rammesættende tiltag, eksempelvis indsatser i uddannelsessystemet, og arbejdsmarkedsfastholdelse Fordelingspolitik, herunder skatte- og socialpolitik

Sundhedspolitik med overordnede rammer og prioriteringer i kommunen Handleplaner, fx.. sund mad til ældre Sundhedsundervisning i folkeskolen Den kommunale sundhedsordning - herunder sundhedsplejerskebesøg til udsatte borgere og hjemmepleje til ældre Reducering af antal alkoholbevillinger og åbningstider for natbeværtninger Infrastruktur, eksempelvis stier, grønne områder og idrætsfaciliteter m.v. Andre rammesættende tiltag fx fastholdelse i uddannelsessystemet, støtte sociale netværksindsatser.

Praktisk udmøntning af kommunale politikker, f.x gennem udarbejdelse af lokale sundhedspolitikker. Kostomlægning på døgntilbud mv. Sikring af rammer der fremmer fysisk aktivitet på de kommunale tilbud og institutioner, eksempelvis boldbaner, niveaudelt beboelse mv. Tilbud om sundhedssamtaler, sundhedstjek og sundhedsprofiler på jobcentre, væresteder mv.

Tilbud Udgivelse af informationsmaterialer Nationale sundhedsfremmende kampagner Afholdelse af nationale konferencer og seminarer med fokus på tilrettelæggelse og gennemførelse af indsatser til reduktion af social ulighed i sundhed

Kommunale tilbud om rygeafvænning Misbrugsbehandlings-tilbud Stavgangsklubber for ældre Oprettelse af mødregrupper

Tilbud om rygeafvænning på aktiveringstilbud, eller som selvstændige tilbud Madkurser i forbindelse med aktiveringsforløb, på væresteder mv. Kostomlægning, fx sikre fedtfattige mælkeprodukter på væresteder og på botilbud Frugtordninger på arbejdspladser og for brugere af kommunale tilbud Faste tilbud om fysisk aktivitet: tilbud om fitness- og styrkeaktiviteter, deltagelse i idrætsaktiviteter som svømning, vandreture eller lign.Idrætsdag

Strukturel forebyggelse

• Projekt om strukturel forebyggelse på tværs af kommunale forvaltninger

Gennemgang af sektorlovgivning mhp. identificering af områder med potentiale for strukturel forebyggelse

Litteraturgennemgang om tværsektoriel og strukturel forebyggelse.

Casebesøg i 9 kommuner mhp. at afdække erfaringer og muligheder/barrierer for tværsektoriel og strukturel forebyggelse.

Hvorfor skal sundhed og forebyggelse være multisektorielt?

•Sundhed skabes alle andre steder end i sundhedsvæsnet.•Den demografiske udvikling giver i sig selv grund til at tænke sundhed ind hvor det er muligt.•Udvikling i antallet af overvægtige, fysisk inaktive mv.•§119: Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.! Det er en nødvendighed, det er ikke omkostningstungt, ansvarlige ledere må handle! Langsigtet planlægning, ledelsesmæssig udfordring, kultur-udfordring.

Begreber – Strukturel forebyggelseDefinition: Forebyggelse, der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer.

Kommunal kontekstForebyggelse, der gennem rammer, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer § 17 udvalg: Sundhedspolitisk koordinations udvalg

Rammer Regulering StyringFysisk planlægning og infrastruktur, fx anlæg af cykelstier og/eller vedtagelse af en cykelhandlingsplan

Fjernelse af solarier i kommunale haller.

Beslutning om indhold i mødeforplejning

Beslutning om ekstra idrætstimer i folkeskolen

Krav om kostpolitik

Inddragelse af fore-byggende overvejel-ser i kommuneplan eller lokaleplan

Krav om sundheds-målsætninger i virksomhedsplaner mv.

Begreber – Strukturel forebyggelse

• Rygepolitik• Alkoholpolitik

• Hæmme biltrafik ved skoler • Anlægge parker, skovlegepladser, hytter etc.

• Kontrakter med institutionerom kost og motion.

Hæmme Fremme

Regulere

Mulighed

Forskellige dimensioner i strukturel forebyggelse:

Begreber – tværfaglig forebyggelseDefinition: Forebyggelse, der udføres af aktører fra flere administrative sektorer eller fra både den primære og sekundære sundhedssektor.

”Health in All Policies” definerer det som:

”…coordinated action that explicitly aims to improve people’s health or influence determinants of health […] The term multisectoral action has been used to refer to health action carried out simultaneously by a number os sectors within and outside the health system…”

Muligheder for sundhed på tværsOmråde Målgruppe Eksempler

Folkeoplysningsloven §6: tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og foreningsarbejde.

Alle – kan defineres snævrere

Prioritering af støtte til folkeoplysende aktiviteter der har et sundhedsfremmende sigte.

Servicelovens §10 og §11: Gratis rådgivning og familieorienteret rådgivning

Alle – især borgere der oplever problemer

Idrætstilbud til disse borgere/familier.

Dagtilbudsloven §8: Pædagogisk læreplan

Alle børn i dagtilbud I samarbejde med sundhedsafdelingen sikre at sundhed får en væsentlig placering.

Folkeskolelovens §40: Mål og rammer for skolen virksomhed, samt frivillige madordninger.

Børn og unge i kommunens skoler

Indførelse af kost-, ryge- og bevægelsespolitikker

Kommunale erfaringer

• Der er stor interesse for at arbejde med strukturel forebyggelse og for at arbejde på tværs af sektorer.

• Stort set alle kommuner har udviklet sundhedspolitikker, som kan danne udgangspunkt for samarbejder.

• Der bliver gennemført rigtig meget sundhedsfremmearbejde – også på tværs af sektorer – på det operationelle niveau.

Hvad er udfordringerne?

• Organisatorisk parathed• Styringsmæssige udfordringer• Ansvar for indsatserne• Kompetencer blandt medarbejdere

Udfordringer for organisatorisk parathed• Litteraturstudie peger på at følgende parametre

er centrale for et velfungerende tværsektorielt samarbejde:

Det opfattes som en nødvendighed Der er et ”åbent vindue” for indsatsen som

understøttes organisatorisk, økonomisk og politisk Der er de nødvendige ressourcer Der er en klar opgave- og ansvarsfordeling Fælles forståelse af forpligtende mål og ambitioner

Mange steder er det på det organisatoriske plan vanskeligt at finde en model, hvor det tværgående samarbejde indgår i det kommunale hierarki, på en måde der tager højde for den eksisterende fordeling af roller.

Hvordan sikres organisatorisk parathed

Sikre at sundhedspolitikker er præcise og målbare

Udarbejde sektorspecifikke handleplaner og sikre monitorering og opfølgning. Her kan kommunale sundhedsprofiler være et rigtig godt udgangspunkt.

Sikre at der er viden til rådighed om hvad der virker, og at der er redskaber der kan anvendes.

Koordination mellem sektorer er banal men væsentlig og ofte svær – er der gode eksempler og modeller?

Styringsmæssige udfordringer

05-10-2009

Byråd

Fagudvalg

Direktørniveau

Chefniveau

Borgere og patienter

Medarbejderniveau

Strategisk niveau

Taktisk niveau

Operationelt niveau

Hvordan styrkes styringen

Ledelsesudfordringer: sikring af at der er sammenhæng mellem politiker, strategier og handlinger.

Behov for at binde politik og ildsjæle sammen i fælles og tværgående handleplaner for den samlede indsats.

Alternativt vil indsatserne være tilfældige og ufokuserede, ligesom det vil være vanskeligt at følge op på indsatserne på det strategiske niveau.

Udfordringer vedr. ansvarsfordeling

Ved en multisektoriel tilgang ligger ansvaret for at integrere sundhedsindsatser i de enkelte forvaltningsområder, ideelt set hos disse.

Sundhedsafdelingen vil dog ofte skulle indtage en katalyserende og faciliterende rolle.

Hvordan sikres decentralt ansvar

Ledelsesmæssig og politisk opbakning

Sundhedsafdelingernes roller kan være forskellige, eks:

• Sundhedsafdelingen som igangsætter og gennemfører.

• Sundhedsafdelingen som facilitator.• Sundhedsafdelingen som faglig ressource – når

initiativet kommer fra en anden sektor.

Sundhedsafdelingen har derudover – fsva strukturelle indsatser - opgaven med at udvikle politiker og monitorere på de enkelte forvaltningers indsatser.

Kompetencer• Nødvendigt at se på kompetencer, når

sundhedsfremmende og forebyggende indsatser tænkes ind i driften i andre sektorer.

• Det kan bl.a. sikres gennem: At etablere tværfaglige teams, hvor folk fra

sundhedsafdelingen/sundhedsprofessionelle arbejder i andre forvaltninger.

Gennem kompetenceudvikling i de enkelte forvaltninger, hvor de får redskaber og viden om hvor de eventuelt skal sende borgere hen.

Ved at de enkelte forvaltningsområder selv ansætter sundhedsprofessionelle.

• Men der er også behov for at se på de hvordan sundhedsprofessionelle kan kompetenceudvikles til at give sparring til andre forvaltningsområder, eks. udviklingen af lokalplaner mv.

Opsamlende• Der er stor og stigende interesse for at tænke sundhed

ind i andre sektorer.• Der sker allerede rigtig meget på det operationelle

niveau, og kommunerne har sundhedspolitikker.• Det er en nødvendighed at arbejde med strukturel

forebyggelse, og det vil ofte ikke være omkostningstungt.• Behov for at binde styringsniveauer sammen, og

udarbejde præcise og målbare sundhedspolitikker og handleplaner.

• Arbejde mod at hver enkelt forvaltning ser det som en af deres kerneopgaver at arbejde med sundhed – der skal bl.a. være faglig og/eller politisk begrundelse.

• Sikre kompetencer på tværs af sektorer.

SPØRGSMÅL

FARVEL& TAK FOR DENNE GANG

Documents

Sundhed menneske og samfund