Sundhed menneske og samfund slide 0

Sundhed menneske og samfund

  • Published on
    10-Feb-2016

  • View
    47

  • Download
    0

DESCRIPTION

Sundhed menneske og samfund. Fattigdom p kanten af Lolland-Falster Lise Landgren. Social ulighed i sundhed og indsats p tvrs af forvaltninger. Social ulighed Den sociale gradient Socialt udsat Udfordringer ved at samarbejde strukturel forebyggelse p tvrs af forvaltninger. - PowerPoint PPT Presentation

Transcript

Dias nummer 1

Sundhed menneske og samfund

Fattigdom p kanten af Lolland-Falster

Lise Landgren

1Social ulighed i sundhed og indsats p tvrs af forvaltningerSocial ulighedDen sociale gradientSocialt udsat

Udfordringer ved at samarbejde strukturel forebyggelse p tvrs af forvaltningerSocial ulighed i sundhedForskelle med hensyn til sundhed mellem sociale grupper der potentielt kan undgs og opfattes som politisk og ideologisk uacceptableSocial ulighed i sundhed, to perspektiver:der er en markant gradient i helbredsniveau i forhold til social position: sygdomsbyrden falder jvnt med stigende uddannelse og indkomst

der er en rkke socialt udsatte grupper med tung sygdomsbyrde; sygdom er bde rsag til og resultat af udsathed

Den sociale gradient

Hvor vi bor (og tjener), afgr vores helbredMiddellevetiden p Nrrebro i Kbenhavn er som i Vietnam (71 r)Middellevetiden i Nakskov er som i Mexico (74 r)Middellevetiden i hele Danmark er som i USA (77,5 r)Middellevetiden i Sllerd kommune er som i Sverige (81 r)

Sociale forskelle i brugen af sundhedsvsnetPersoner, der er socialt drligt stillet har, sammenlignet med hjere socialgrupper:lavere deltagelse i forebyggende tilbud fx brneundersgelser og fdselsforberedelsesamme sundhedsplejerskedkningflere skadestuekontakterflere kontakter til praktiserende lgefrre til privatpraktiserende speciallgelavere brug af tandlge

HandlemulighederSociale forskelle i levevilkr

Indkomst Formue Uddannelse Socialt netvrk Boligstandard Etc.

Sociale forskelle i helbredsrisici

KRAM Fys. nedslidning Stress Miljpvirkninger UlykkesrisiciSociale forskelle i sundhed og sygdom

Ddelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel8HandlemulighederSociale forskelle i levevilkr

Indkomst Formue Uddannelse Socialt netvrk Boligstandard Etc.

Sociale forskelle i helbredsrisici

KRAM Fys. nedslidning Stress Miljpvirkninger UlykkesrisiciSociale forskelle i sundhed og sygdom

Ddelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom TrivselUdjvning af levevilkrHandlemulighederSociale forskelle i levevilkr

Indkomst Formue Uddannelse Socialt netvrk Boligstandard Etc.

Sociale forskelle i helbredsrisici

KRAM Fys. nedslidning Stress Miljpvirkninger UlykkesrisiciSociale forskelle i sundhed og sygdom

Ddelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom TrivselUdjvning af ---------------- Kompenserende tiltag ---------------- levevilkr Forebyggelse BehandlingIndsatser i fht. gradientenHvilke mlgrupper og arenaer kan man arbejde med?

Frskolebrn - sundhedsplejen, dagpasning Skolebrn - skole, foreninger Unge - uddannelsessteder, foreninger Voksne i arbejde - arbejdspladser Voksne uden arbejde - social/beskftigelsesforvaltning ldre lokalcentre, ldrepleje

Alle boligomrder

Behov for mlrettede tilbud svel som strukturelle indsatser. Der vil vre behov for at arbejde p tvrs af forvaltningerne.

Socialt udsatteSundhed blandt udsatte borgereFPKt.Arb.l.Bef.Vurderer eget helbred til at vre godt30416581Fler sig (nsten)aldrig friske nok til at gre som de har lyst3829117Har en langvarig sygdom91775638Er fysisk inaktive29281811Regner ikke med at kunne f hjlp i tilflde af sygdom28201615Gr noget for at bevare eller forbedre helbredet8275768613Vi har sidste forr prsenteret en undersgelse som SFI har lavet om barrierer, motivation af muligheder for sundhedsfremme og forebyggelse som borgere i mlgruppen og ansatte ser dem. Samtidig prsenterede vi en srlig analyse som Statens Institut for Folkesundhed har lavet ud fra Sundheds- og sygelighedsundersgelserne i 2000 og 2006.

Den viser, at overordnet set, er de undersgte grupper drligere stillet end den generelle befolkning. Men der er et positivt udgangspunkt for fremtidige indsatser, idet der er en vilje til at gre noget for at bevare eller forbedre helbredet. Analysen aer lavet med udgangspunkt i de nationale sundheds- og sygelighedsundersgelser fra 2005.

Det fremgr, at en vsentlig udfordring er, at borgerne ofte mangler fysisk og psykisk overskud til at gre noget ved helbredet, og at medarbejderne eftersprger redskaber og metoder for at kunne gre en indsats. Samtidig har medarbejderne svrt ved at se opgaverne lst ved siden af de ordinre opgaver i organisationen.

Det giver vores projekter en lang rkke udfordringer

Risikoadfrd udsatte borgerePsykisk syge %vrige befolkning %Ryger dagligt4425Ryger 15+ cigaretter pr. dag3616Vil gerne holde op med at ryge4948Har forsgt at stoppe 3+ gange3534Vil gerne have hjlp til rygeophr6760Risikoadfrd udsatte borgerePsykisk syge %vrige befolkning %Ryger dagligt4425Ryger 15+ cigaretter pr. dag3616Vil gerne holde op med at ryge4948Har forsgt at stoppe 3+ gange3534Vil gerne have hjlp til rygeophr6760Hvad koster 20 cigaretter daglig1 pakke cigaretter = 37 kr.37 kr. a 30 dage = 1.110 kr.37 kr. a 365 dage = 13.505 kr.

En rygers liv: 20 cigaretter fra 18 75 r13.505 kr. x med 57 = 760.785,00 kr.Man skal tjene 1.620.600,00 kr.Hvad koster 4 l daglig4 l daglig a 5.00 kr.= 20,00kr.20 kr. a 30 dage= 600,00kr.20 kr. a 365 dage= 7.300,00kr.16 75 r = 59 r59 r x 7.300= 430.000,00kr.

En alkoholiker med respekt for sig selv drikker for 100 kr. om dagen100x365x59= 2.153.500,00kr.Risikoadfrd udsatte borgerePsykisk syge %vrige befolkning %Usundt kostmnster181430 min fysisk aktivitet 0-1 dag pr. uge3021Dyrker idrt eller motion i fritiden3748Vurderer sin form som mindre god/drlig4517Vil gerne vre mere fysisk aktiv6965Risikoadfrd udsatte borgerePsykisk syge %vrige befolkning %Usundt kostmnster181430 min fysisk aktivitet 0-1 dag pr. uge3021Dyrker idrt eller motion i fritiden3748Vurderer sin form som mindre god/drlig4517Vil gerne vre mere fysisk aktiv6965Risikofaktorer udsatte borgerePsykisk sygevrige befolkningNormal vgt (BMI