Sprog og samfund 2014 1

  • Published on
    03-Apr-2016

  • View
    217

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

www.modersmaalselskabet.dk

Transcript

<ul><li><p>Nyt fraModersml-Selskabet32. rgang nr. 1Marts 2014</p><p>Indhold: Formanden skriver 3 Frans Gregersen 4 Dialektens dag 6 Nye bger 9Debat 10 Stride ord 11 Mange slags dansk 12 Om dannelse 14 Noter 15 Invitation 16</p><p>MaskinrumDannelsesbegrebet og definitionen af dannelse er til debat for tiden, sat i gang af biskoppernes se-minar sidste r, viderebragt i magasinet Vild med dannelse og siden diskuteret i radioen i program-met Ordet er dit, som refereres inde i bladet. Po-litikerne, som vi helst ville anse som dannede men-nesker, da de bestemmer befolkningens livsvilkr, har ofte en sproglig formen, der snarere under-streger mangel p dannelse. Argumenter fremfrt i nedslidte klicheer camouflerer ofte, at der intet argument er. Det blev grundigt dokumenteret, da Modersml-Selskabets rbog Sprog p banen for et par r siden hudflettede de malpropre me-taforer, der igen og igen bliver hentet fra sportens verden med klicheer i svngngeragtig repetition. P det seneste har selv politikerne fet nok af lange </p><p>og korte baner og hjrnespark. P vej vk fra are-naen har de fundet et nyt milj til hjrebenet. De har ifrt sig bl kedeldragter for at tage ophold i maskinrummet og betjene sig af det rette vrktj. Det gr de ikke blot efterflgende, men med stl-satte miner ogs fremadrettet. Det skal indrmmes politikerne, at der er lse skruer i den sproglige dannelse. Det mest imponerende billede af et ma-skinrum kan man se i filmen om Titanic. Er der sproglig fattigdom p tinge, er der til gen-gld glde at hente i en af Selskabets hjertesager, som handler om dialekterne. Det kan vre, at de er svindende, men det blev bekrftet p Dialektens dag, at mange, ikke mindst i Vendsyssel-Gildet, gr en stor indsats for at styrke og bevare den sproglige kulturarv. Referat inde i bladet. M.B.</p><p>Professor Frans Gregersens sprogforedrag havde stor tilslutning p den internationale modersmlsdag. Referat s. 4-5. (Foto: Kaj Ggsig).</p></li><li><p>2a d r e s s e r</p><p>er medlemsblad for Modersml-Selskabet ogudsendes i 4 numre rligt. Oplag: 800 eksemplarer.</p><p>A N S VA R S H AV E N D E R E DA K T R</p><p>F O R MO D E R S M L - S E L S K A B E T S M E D I E R :</p><p>Jrgen Christian Wind Nielsen</p><p>R E DA K T R F O R S P R O G &amp; SA M F U N D :</p><p>Michael BldelLyngfeldtsvej 17,3300 Frederiksvrktlf. 47 74 62 61michael@blaedel.dk</p><p>L A Y O U T:</p><p>Martin Sand Pevatalu</p><p>R E P R O O G T R Y K :</p><p>Clausen grafikISSN 0108-433 X</p><p>Artikler, der offentliggres i Sprog &amp; Samfund,tegner ikke ndvendigvis Selskabets holdning.Eftertryk tilladt med kildeangivelse.</p><p>Modersml-Selskabet har til forml at virke forbevarelse og udvikling af modersmlet som engrundlggende forudstning for dansk kulturog folkestyre. Dette tilstrbes ved:</p><p>1. At vkke forstelse for betydningen af enklar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sprog-et i tale og skrift med respekt for dialekterne</p><p>2. At formidle kendskab til forskning og ud-dannelse vedrrende det danske sprog.</p><p>Medlemskontingent 250 kr.(portogebyr udlandet: 76 kr.)</p><p>Giro (netbank: reg.nr. 9570) kt.nr. 667 6901CVR-nr. 7682-4215Bank: reg.nr. 7853, kontonr. 103 5729</p><p>Hjemmeside: www.modersmaalselskabet.dkFacebook: Modersml-Selskabet</p><p>MO D E R S M L - S E L S K A B E T S B E S T Y R E L S E :</p><p>F O R M A N D :</p><p>Translatr, cand. interpret.Jrgen Christian Wind Nielsen,Mylius Erichsens All 27, 2900 Hellerup,tlf. 2035 8675, e-post: jcn@modersmaalselskabet.dk</p><p>N S T F O R M A N D :</p><p>Cand.oecon. Henrik Munck,tlf. 4495 2243, e-post: hm@modersmaalselskabet.dk</p><p>K A S S E R E R :</p><p>Cand.stat. Kirsten Fenger,Skandrups All 37, Hareskov, 3500 Vrlse,tlf. 4498 1650, e-post: kf@modersmaalselskabet.dk</p><p> V R IG E B E S T Y R E L S E :</p><p>Kontorassistent Ingrid Carlsen,tlf. 6095 8802, e-post: ic@modersmaalselskabet.dk</p><p>Mag.art. Adam Hyllested,tlf. 3537 7730, e-post: adamh@modersmaalselskabet.dk</p><p>Dir. Frans Jacobsentlf. 3962 9554, e-post: fransj@modersmaalselskabet.dk </p><p>Cand.mag. Gerda Thastum Leffers,tlf. 4585 7644, e-post: gtl@modersmaalselskabet.dk</p><p>Seminarielektor Claus Tilling,tlf. 3828 6648, e-post: ct@modersmaalselskabet.dk</p><p>Cand.mag. Ulla Susanne Weinreich,tlf. 3537 2037, e-post: usw@modersmaalselskabet.dk</p><p>S U P P L E A N T E R T I L B E S T Y R E L S E N :</p><p>Lektor Niels Bjerringtlf. 3871 1790</p><p>Ph.d. Irina Bjrn,tlf. 4038 4284, e-post: goldenlife@mail.dk Adressendringer bedes meddelt til sekretariatet.</p><p>MO D E R S M L - S E L S K A B E T S S E K R E TA R I AT :</p><p>Pia Windtlf. 3915 7500, e-post: sek@modersmaalselskabet.dk</p></li><li><p>3f o r m a n d e n s k r i v e r</p><p>Hvad mener Modersml-Selskabet?a f j r g e n c h r i s t i a n w i n d n i e l s e n</p><p>Modersml-Selskabet er den eneste landsdkkende, uaf-hngige og udogmatiske for-ening, der udelukkende har til forml at bevare og udvikle det danske sprog. Der er en ganske specifik grund til, at det danske </p><p>sprog skal bevares og udvikles. Begrundelsen fremgr af vedtgtens paragraf 1 stk. 1: Det er en grundlggende forudstning for dansk kul-tur og folkestyre. Formlet skal, iflge stk. 2, rea-liseres ved at vkke forstelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift, med respekt for dialek-terne, og ved at formidle kendskab til forskning og uddannelse vedrrende det danske sprog. Medlemmerne af Modersml-Selskabet er med-lemmer af Selskabet af vidt forskellige rsager, med vidt forskellige interesser. Det, der samler, er inte-ressen for sprog og interessen for det danske sprog. Nogle medlemmer er interesserede i dialekter, an-dre ikke. Nogle mener, at det talte sprog skal vre i fokus, andre er interesserede i det skriftlige. Nogle er mest interesserede i sproglig korrekthed, andre ser sproget som et kommunikationsmiddel og et personligt og individuelt udtryk. Nogle mener, at det engelske sprogs indtrngen truer dansk, ikke mindst p universiteterne. Andre mener, at afsmit-ningen fra indvandrersprog er et strre problem. Langt de fleste har dansk som modersml, frre har et andet modersml og dansk som 2. eller 3. sprog. Sdan kan man blive ved. Det danske sprog er vores flleseje og vores sreje. Det gode sprgsml er naturligvis, hvordan Sel-skabet bedst arbejder for sit forml, nr der altid vil vre delte meninger om prioriteringerne og delte vurderinger af tingenes tilstand. Som den eneste forening i Danmark, der ude-lukkende har til forml at arbejde for at bevare og styrke det danske sprog, har foreningen en klar rolle at spille ved simpelthen hele tiden at stte sproglige sprgsml p dagsordenen, ved hele ti-</p><p>den at debattere sproglige problemstillinger, ved hele tiden at tage del i den offentlige debat, ved hele tiden at mdes om sproget. Modersml-Selskabet er ikke en forskningsba-seret forening. Vi skal lytte til forskerne og arbej-de p et forskningsbaseret, det vil sige et oplyst og fagligt baseret, grundlag. Men som en uafhngig forening skal vi arbejde sprogpolitisk med vores viden, i samspil med nogle og i modspil med an-dre, fra emne til emne. Nogle bestyrelsesmedlemmer er af den opfat-telse, at Modersml-Selskabet er for usynligt, for slapt, og at vi skal markere os noget mere. Men hvilke synspunkter skal vi markere os med, vores mangfoldighed taget i betragtning? Derfor er vi i bestyrelsen net frem til, at vi kan arbejde med temaer. Temaer forstet som indsatsomrder, der er opbakning til at arbejde med, uden at dette har som konsekvens, at alle medlemmer ndvendig-vis skal vre enige i valg og vinkling af temaerne. Vores mangfoldighed i meninger er en styrke, som vi skal bevare. I bestyrelsen tegner der sig i jeblikket interesse for tre temaer: En sproglov, der skal fungere som en ramme for forskellige centrale omrder i samfundet.Engelsk i dansk. Vi skal stte fokus p, at for meget engelsk i dansk er et problem, og at dansk risikerer at miste domner, hvis det fortstter som nu. Den mundtlige sprogfrdighed. Der skal mere fokus p det talte sprog i folkeskolen. Det retori-ske fokus skal styrkes. Der kan foresls mange andre indsatsomrder. Men vi er en lille forening, og det giver ingen me-ning at operere med indsatsomrder, his der ikke ligger arbejde bag. Ovenstende er forslag. Bestyrelsen er ben for andre forslag. Derfor vil vi gerne drfte det med jer p generalforsamlingen, ligesom I er me-get velkomne til at fremsende andre forslag eller kommentarer til undertegnede. Tag del i debatten om Modersml-Selskabets strategiske udvikling.</p></li><li><p>4f r a n s g r e g e r s e n</p><p>I et propfyldt mdelokale hos Forbundet Kom-munikation og Sprog p Hauser Plads med en af Kbenhavns grnne oaser var samlet ca. 50 tilhrere med en gennemsnitsalder lavere end den, der sdvanligvis er ved Selskabets mder. Formanden bnede mdet med velkomst til et foredrag ved professor, dr.phil. Frans Gregersen (FG) i anledning af den internationale moders-mlsdag. FGs var indbudt til at tale om det danske sprog, hvilket han gjorde levende, frit og ubesvret og </p><p>uden manuskript, men dog stttet af en serie power point-billeder med stikord og mindre tekstafsnit. Der var i alt 37 sdanne billeder og otte af dem var betegnet Kapitel 1, 2 osv. De var som resumer af kapitler i en bog. I sprgetiden efter foredraget omtalte FG vanskelighederne ved at lave automatisk talegen-kendelse (og omstte </p><p>tale til skrift). Det har vist sig at vre uhyre vanske-ligt, men i Folketingets sekretariat har man i nogen tid haft et system, som er trnet til at genkende bestemte menneskers indtaling af det, Folketingets medlemmer siger i Tinget. P den mde frembrin-ges referaterne. Havde der nu vret en talegenkendelsesmaskine i lokalet kunne man efter endt foredrag have set et trykkeklart manuskript til en interessant og velskreven bog om dansk sproghistorie! Ovenstende er ikke hvad FG indledte med i sin sproghistoriske gennemgang: det var Jellingeste-nene frste vidnesbyrd i Danmark om et skrift-sprog, dog skrevet med brug af runealfabetet. Hvad der evt. mtte vre forinden, ligger ude i mrket. Nste gennembrud kommer med reformationen (1536) og Christiern Pedersens klare ortografi til brug for de mange reformationsskrifter han over-satte og bearbejdede fra Luthers tyske. P den mde blev skriften folkets adgang til civilsamfundet: for at blive konfirmeret skal man kunne sin bibel, og Peder Palladius rejste rundt for at kontrollere, at det blev overholdt! FG pointerede, at skrift bliver vigtig at beher-ske i form af lsning, hvorimod skrivning er no-get helt andet!</p><p>Fra Jellingestene til talegengivelsesmaskineVelbesgt medlemsmde med Frans Gregersen</p><p>a f k i r s t e n f e n g e r</p></li><li><p>5f r a n s g r e g e r s e n</p><p>Nste trin i den historiske udvikling har sit ud-gangspunkt i, hvad der foregik i Tyskland i rene fra ca. 1770. Her var det Johann Gottfried Herder (1744-1803), der var igangstter: Han havde den forestilling, at hver kultur skal betragtes ud fra sine egne forudstninger og har sin egen vrdi. I den tyske romantik blev kulturforstelsen udvidet gennem studiet af folkekultur og FG tilfjede: Volksmrchen, Volkslieder, opdagelsen af folket. Denne tyske romantiske tanke fik umdelig stor indflydelse i Danmark FG mindede os om Steffens og Oehlenschlger (Guldhornene 1802). I rene derefter gjorde Ras-mus Rask (1787-1832) sig gldende med en sprog videnskabel ig indsats FG betegnede ham som den nordiske filologis grundlgger. I sin retskrivningslre introducerede Rask et bolle-, men det gjorde man tykt nar af og det blev frst endeligt ind-frt i 1948 med Hartvig Frischs retskrivningsre-form. Rask havde end-videre den indstilling, at skriften skulle afspejle ta-len s godt som muligt; (hvilket han selv efterlevede ved at ndre sit fdenavn Rasch til Rask /kf). Som endnu et historisk tema nvnte FG Nor-ges frigrelse fra Danmark i 1814 dvs. (bl.a.) at Norge frigjorde sig fra det danske skriftsprog. I den forbindelse anbefalede FG os at lse den anmel-derroste bog Skilsmissen Dansk og norsk iden-titet fr og efter 1814 af Rasmus Glenthj. Som et dagsaktuelt sprogligt diskussionsemne redegjorde FG for forholdet mellem dansk og en-gelsk p universiteter og andre uddannelsesinstitu-tioner. Kort fortalt viser en endnu ikke publiceret rapport, at 83% af den samlede produktion af pub-</p><p>likationer p Danmarks otte universiteter er skrevet p engelsk; publikationer p dansk udgr 15%. For ph.d.-afhandlinger er procentdelen af engelske af-handlinger endnu hjere nemlig 89 (i 2011), men de dansksproglige udgr 11%. Men her skal man passe p: Tallet varierer fra 96% p natur- og teknisk vi-denskab til 48% p humaniora. Det kan kaldes et domnetab og fremkalder sprgsmlet: Mske var det nationale skriftsprogs allestedsnrvrelse blot en parentes? For de danske dialekters vedkommende fortalte FG, at de stort set ikke overfres til brn. De forstr </p><p>dialekten, men taler den ikke selv til stor fortrydelse for de dia-lektinteresserede. Som sidste punkt i dette referat nvnes en lille undersgelse: For-skerne spurgte 353 dan-skere og 216 svenskere i resundsregionen, hvad de syntes om deres eget og nabosproget. Optllinger viste: 1) Svenskerne var meget enige i, at svensk er et </p><p>pnt sprog; 2) Danskerne var ikke videre enige i, at nabosproget svensk var et pnt sprog, men dog mere end svenskerne, som nemlig var meget lidt enige i, at dansk er et pnt sprog; 3) og det var dan-skerne helt enige med dem i: danskerne syntes ikke, at dansk er et pnt sprog! Tankevkkende Tiden flj af sted og vi mtte slutte, men der er meget mere lsestof ogs for dem, der ikke kunne komme til mdet! Frans Gregersen er centerleder ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, og p centrets hjemmeside www.dgcss.hum.dk er et stort antal artikler. Mange tilhrere udtrykte megen stor tilfredshed med arrangementet.</p></li><li><p>6d i a l e k t e n s d a g</p><p>De mange slags danskIngrid Carlsen reprsenterede Modersml-Selskabet med denne tale til Vendsyssel-Gildet ved Dialektens dag den 22. februar 2014 i Hjallerup Kulturhus</p><p>Jeg er selv mangerigt medlem af Vendsyssel-Gildet og har deltaget i mange af mderne som privat person, men i dag har jeg ogs fet en of-ficiel kasket p, idet jeg deltager som reprsentant for Modersml-Selskabet. Derfor kan jeg indlede med at bringe en hjertelig hilsen fra Modersml-Selskabets bestyrelse med tak for indbydelsen til at deltage i denne Dialektens dag. I indbydelsesskrivelsen bliver vi omtalt som en af de inviterede dialektforeninger. Vi bruger nu ikke selv betegnelsen dialektforening om Moders-ml-Selskabet, selv om dialekterne er omfattet af vores formlsparagraf. Modersml-Selskabet har siden sin stiftelse i 1979 haft til forml at virke for bevarelse og udvikling af modersmlet som en grundlggende forudstning for dansk kultur og folkestyre. Dette tilstrbes ved at vkke forstelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift med respekt for dialekterne. Modersml-Selskabet har alts til forml at virke for bevarelse og udvikling af det danske sprog men hvad er dansk sprog egentlig? S sent som i torsdags havde Modersml-Selskabet et medlemsmde i Kbenhavn med netop denne titel: Hvad er dansk sprog egentlig? Professor Frans Gregersen, der ogs er bestyrelsesmedlem i Dansk Sprognvn, var oplgsholder, og debatten tog primrt sigte p sprgsmlet: er d...</p></li></ul>