Sprog og samfund 2014 1

  • Published on
    03-Apr-2016

  • View
    217

  • Download
    1

DESCRIPTION

www.modersmaalselskabet.dk

Transcript

  • Nyt fraModersml-Selskabet32. rgang nr. 1Marts 2014

    Indhold: Formanden skriver 3 Frans Gregersen 4 Dialektens dag 6 Nye bger 9Debat 10 Stride ord 11 Mange slags dansk 12 Om dannelse 14 Noter 15 Invitation 16

    MaskinrumDannelsesbegrebet og definitionen af dannelse er til debat for tiden, sat i gang af biskoppernes se-minar sidste r, viderebragt i magasinet Vild med dannelse og siden diskuteret i radioen i program-met Ordet er dit, som refereres inde i bladet. Po-litikerne, som vi helst ville anse som dannede men-nesker, da de bestemmer befolkningens livsvilkr, har ofte en sproglig formen, der snarere under-streger mangel p dannelse. Argumenter fremfrt i nedslidte klicheer camouflerer ofte, at der intet argument er. Det blev grundigt dokumenteret, da Modersml-Selskabets rbog Sprog p banen for et par r siden hudflettede de malpropre me-taforer, der igen og igen bliver hentet fra sportens verden med klicheer i svngngeragtig repetition. P det seneste har selv politikerne fet nok af lange

    og korte baner og hjrnespark. P vej vk fra are-naen har de fundet et nyt milj til hjrebenet. De har ifrt sig bl kedeldragter for at tage ophold i maskinrummet og betjene sig af det rette vrktj. Det gr de ikke blot efterflgende, men med stl-satte miner ogs fremadrettet. Det skal indrmmes politikerne, at der er lse skruer i den sproglige dannelse. Det mest imponerende billede af et ma-skinrum kan man se i filmen om Titanic. Er der sproglig fattigdom p tinge, er der til gen-gld glde at hente i en af Selskabets hjertesager, som handler om dialekterne. Det kan vre, at de er svindende, men det blev bekrftet p Dialektens dag, at mange, ikke mindst i Vendsyssel-Gildet, gr en stor indsats for at styrke og bevare den sproglige kulturarv. Referat inde i bladet. M.B.

    Professor Frans Gregersens sprogforedrag havde stor tilslutning p den internationale modersmlsdag. Referat s. 4-5. (Foto: Kaj Ggsig).

  • 2a d r e s s e r

    er medlemsblad for Modersml-Selskabet ogudsendes i 4 numre rligt. Oplag: 800 eksemplarer.

    A N S VA R S H AV E N D E R E DA K T R

    F O R MO D E R S M L - S E L S K A B E T S M E D I E R :

    Jrgen Christian Wind Nielsen

    R E DA K T R F O R S P R O G & SA M F U N D :

    Michael BldelLyngfeldtsvej 17,3300 Frederiksvrktlf. 47 74 62 61michael@blaedel.dk

    L A Y O U T:

    Martin Sand Pevatalu

    R E P R O O G T R Y K :

    Clausen grafikISSN 0108-433 X

    Artikler, der offentliggres i Sprog & Samfund,tegner ikke ndvendigvis Selskabets holdning.Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

    Modersml-Selskabet har til forml at virke forbevarelse og udvikling af modersmlet som engrundlggende forudstning for dansk kulturog folkestyre. Dette tilstrbes ved:

    1. At vkke forstelse for betydningen af enklar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sprog-et i tale og skrift med respekt for dialekterne

    2. At formidle kendskab til forskning og ud-dannelse vedrrende det danske sprog.

    Medlemskontingent 250 kr.(portogebyr udlandet: 76 kr.)

    Giro (netbank: reg.nr. 9570) kt.nr. 667 6901CVR-nr. 7682-4215Bank: reg.nr. 7853, kontonr. 103 5729

    Hjemmeside: www.modersmaalselskabet.dkFacebook: Modersml-Selskabet

    MO D E R S M L - S E L S K A B E T S B E S T Y R E L S E :

    F O R M A N D :

    Translatr, cand. interpret.Jrgen Christian Wind Nielsen,Mylius Erichsens All 27, 2900 Hellerup,tlf. 2035 8675, e-post: jcn@modersmaalselskabet.dk

    N S T F O R M A N D :

    Cand.oecon. Henrik Munck,tlf. 4495 2243, e-post: hm@modersmaalselskabet.dk

    K A S S E R E R :

    Cand.stat. Kirsten Fenger,Skandrups All 37, Hareskov, 3500 Vrlse,tlf. 4498 1650, e-post: kf@modersmaalselskabet.dk

    V R IG E B E S T Y R E L S E :

    Kontorassistent Ingrid Carlsen,tlf. 6095 8802, e-post: ic@modersmaalselskabet.dk

    Mag.art. Adam Hyllested,tlf. 3537 7730, e-post: adamh@modersmaalselskabet.dk

    Dir. Frans Jacobsentlf. 3962 9554, e-post: fransj@modersmaalselskabet.dk

    Cand.mag. Gerda Thastum Leffers,tlf. 4585 7644, e-post: gtl@modersmaalselskabet.dk

    Seminarielektor Claus Tilling,tlf. 3828 6648, e-post: ct@modersmaalselskabet.dk

    Cand.mag. Ulla Susanne Weinreich,tlf. 3537 2037, e-post: usw@modersmaalselskabet.dk

    S U P P L E A N T E R T I L B E S T Y R E L S E N :

    Lektor Niels Bjerringtlf. 3871 1790

    Ph.d. Irina Bjrn,tlf. 4038 4284, e-post: goldenlife@mail.dk Adressendringer bedes meddelt til sekretariatet.

    MO D E R S M L - S E L S K A B E T S S E K R E TA R I AT :

    Pia Windtlf. 3915 7500, e-post: sek@modersmaalselskabet.dk

  • 3f o r m a n d e n s k r i v e r

    Hvad mener Modersml-Selskabet?a f j r g e n c h r i s t i a n w i n d n i e l s e n

    Modersml-Selskabet er den eneste landsdkkende, uaf-hngige og udogmatiske for-ening, der udelukkende har til forml at bevare og udvikle det danske sprog. Der er en ganske specifik grund til, at det danske

    sprog skal bevares og udvikles. Begrundelsen fremgr af vedtgtens paragraf 1 stk. 1: Det er en grundlggende forudstning for dansk kul-tur og folkestyre. Formlet skal, iflge stk. 2, rea-liseres ved at vkke forstelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift, med respekt for dialek-terne, og ved at formidle kendskab til forskning og uddannelse vedrrende det danske sprog. Medlemmerne af Modersml-Selskabet er med-lemmer af Selskabet af vidt forskellige rsager, med vidt forskellige interesser. Det, der samler, er inte-ressen for sprog og interessen for det danske sprog. Nogle medlemmer er interesserede i dialekter, an-dre ikke. Nogle mener, at det talte sprog skal vre i fokus, andre er interesserede i det skriftlige. Nogle er mest interesserede i sproglig korrekthed, andre ser sproget som et kommunikationsmiddel og et personligt og individuelt udtryk. Nogle mener, at det engelske sprogs indtrngen truer dansk, ikke mindst p universiteterne. Andre mener, at afsmit-ningen fra indvandrersprog er et strre problem. Langt de fleste har dansk som modersml, frre har et andet modersml og dansk som 2. eller 3. sprog. Sdan kan man blive ved. Det danske sprog er vores flleseje og vores sreje. Det gode sprgsml er naturligvis, hvordan Sel-skabet bedst arbejder for sit forml, nr der altid vil vre delte meninger om prioriteringerne og delte vurderinger af tingenes tilstand. Som den eneste forening i Danmark, der ude-lukkende har til forml at arbejde for at bevare og styrke det danske sprog, har foreningen en klar rolle at spille ved simpelthen hele tiden at stte sproglige sprgsml p dagsordenen, ved hele ti-

    den at debattere sproglige problemstillinger, ved hele tiden at tage del i den offentlige debat, ved hele tiden at mdes om sproget. Modersml-Selskabet er ikke en forskningsba-seret forening. Vi skal lytte til forskerne og arbej-de p et forskningsbaseret, det vil sige et oplyst og fagligt baseret, grundlag. Men som en uafhngig forening skal vi arbejde sprogpolitisk med vores viden, i samspil med nogle og i modspil med an-dre, fra emne til emne. Nogle bestyrelsesmedlemmer er af den opfat-telse, at Modersml-Selskabet er for usynligt, for slapt, og at vi skal markere os noget mere. Men hvilke synspunkter skal vi markere os med, vores mangfoldighed taget i betragtning? Derfor er vi i bestyrelsen net frem til, at vi kan arbejde med temaer. Temaer forstet som indsatsomrder, der er opbakning til at arbejde med, uden at dette har som konsekvens, at alle medlemmer ndvendig-vis skal vre enige i valg og vinkling af temaerne. Vores mangfoldighed i meninger er en styrke, som vi skal bevare. I bestyrelsen tegner der sig i jeblikket interesse for tre temaer: En sproglov, der skal fungere som en ramme for forskellige centrale omrder i samfundet.Engelsk i dansk. Vi skal stte fokus p, at for meget engelsk i dansk er et problem, og at dansk risikerer at miste domner, hvis det fortstter som nu. Den mundtlige sprogfrdighed. Der skal mere fokus p det talte sprog i folkeskolen. Det retori-ske fokus skal styrkes. Der kan foresls mange andre indsatsomrder. Men vi er en lille forening, og det giver ingen me-ning at operere med indsatsomrder, his der ikke ligger arbejde bag. Ovenstende er forslag. Bestyrelsen er ben for andre forslag. Derfor vil vi gerne drfte det med jer p generalforsamlingen, ligesom I er me-get velkomne til at fremsende andre forslag eller kommentarer til undertegnede. Tag del i debatten om Modersml-Selskabets strategiske udvikling.

  • 4f r a n s g r e g e r s e n

    I et propfyldt mdelokale hos Forbundet Kom-munikation og Sprog p Hauser Plads med en af Kbenhavns grnne oaser var samlet ca. 50 tilhrere med en gennemsnitsalder lavere end den, der sdvanligvis er ved Selskabets mder. Formanden bnede mdet med velkomst til et foredrag ved professor, dr.phil. Frans Gregersen (FG) i anledning af den internationale moders-mlsdag. FGs var indbudt til at tale om det danske sprog, hvilket han gjorde levende, frit og ubesvret og

    uden manuskript, men dog stttet af en serie power point-billeder med stikord og mindre tekstafsnit. Der var i alt 37 sdanne billeder og otte af dem var betegnet Kapitel 1, 2 osv. De var som resumer af kapitler i en bog. I sprgetiden efter foredraget omtalte FG vanskelighederne ved at lave automatisk talegen-kendelse (og omstte

    tale til skrift). Det har vist sig at vre uhyre vanske-ligt, men i Folketingets sekretariat har man i nogen tid haft et system, som er trnet til at genkende bestemte menneskers indtaling af det, Folketingets medlemmer siger i Tinget. P den mde frembrin-ges referaterne. Havde der nu vret en talegenkendelsesmaskine i lokalet kunne man efter endt foredrag have set et trykkeklart manuskript til en interessant og velskreven bog om dansk sproghistorie! Ovenstende er ikke hvad FG indledte med i sin sproghistoriske gennemgang: det var Jellingeste-nene frste vidnesbyrd i Danmark om et skrift-sprog, dog skrevet med brug af runealfabetet. Hvad der evt. mtte vre forinden, ligger ude i mrket. Nste gennembrud kommer med reformationen (1536) og Christiern Pedersens klare ortografi til brug for de mange reformationsskrifter han over-satte og bearbejdede fra Luthers tyske. P den mde blev skriften folkets adgang til civilsamfundet: for at blive konfirmeret skal man kunne sin bibel, og Peder Palladius rejste rundt for at kontrollere, at det blev overholdt! FG pointerede, at skrift bliver vigtig at beher-ske i form af lsning, hvorimod skrivning er no-get helt andet!

    Fra Jellingestene til talegengivelsesmaskineVelbesgt medlemsmde med Frans Gregersen

    a f k i r s t e n f e n g e r

  • 5f r a n s g r e g e r s e n

    Nste trin i den historiske udvikling har sit ud-gangspunkt i, hvad der foregik i Tyskland i rene fra ca. 1770. Her var det Johann Gottfried Herder (1744-1803), der var igangstter: Han havde den forestilling, at hver kultur skal betragtes ud fra sine egne forudstninger og har sin egen vrdi. I den tyske romantik blev kulturforstelsen udvidet gennem studiet af folkekultur og FG tilfjede: Volksmrchen, Volkslieder, opdagelsen af folket. Denne tyske romantiske tanke fik umdelig stor indflydelse i Danmark FG mindede os om Steffens og Oehlenschlger (Guldhornene 1802). I rene derefter gjorde Ras-mus Rask (1787-1832) sig gldende med en sprog videnskabel ig indsats FG betegnede ham som den nordiske filologis grundlgger. I sin retskrivningslre introducerede Rask et bolle-, men det gjorde man tykt nar af og det blev frst endeligt ind-frt i 1948 med Hartvig Frischs retskrivningsre-form. Rask havde end-videre den indstilling, at skriften skulle afspejle ta-len s godt som muligt; (hvilket han selv efterlevede ved at ndre sit fdenavn Rasch til Rask /kf). Som endnu et historisk tema nvnte FG Nor-ges frigrelse fra Danmark i 1814 dvs. (bl.a.) at Norge frigjorde sig fra det danske skriftsprog. I den forbindelse anbefalede FG os at lse den anmel-derroste bog Skilsmissen Dansk og norsk iden-titet fr og efter 1814 af Rasmus Glenthj. Som et dagsaktuelt sprogligt diskussionsemne redegjorde FG for forholdet mellem dansk og en-gelsk p universiteter og andre uddannelsesinstitu-tioner. Kort fortalt viser en endnu ikke publiceret rapport, at 83% af den samlede produktion af pub-

    likationer p Danmarks otte universiteter er skrevet p engelsk; publikationer p dansk udgr 15%. For ph.d.-afhandlinger er procentdelen af engelske af-handlinger endnu hjere nemlig 89 (i 2011), men de dansksproglige udgr 11%. Men her skal man passe p: Tallet varierer fra 96% p natur- og teknisk vi-denskab til 48% p humaniora. Det kan kaldes et domnetab og fremkalder sprgsmlet: Mske var det nationale skriftsprogs allestedsnrvrelse blot en parentes? For de danske dialekters vedkommende fortalte FG, at de stort set ikke overfres til brn. De forstr

    dialekten, men taler den ikke selv til stor fortrydelse for de dia-lektinteresserede. Som sidste punkt i dette referat nvnes en lille undersgelse: For-skerne spurgte 353 dan-skere og 216 svenskere i resundsregionen, hvad de syntes om deres eget og nabosproget. Optllinger viste: 1) Svenskerne var meget enige i, at svensk er et

    pnt sprog; 2) Danskerne var ikke videre enige i, at nabosproget svensk var et pnt sprog, men dog mere end svenskerne, som nemlig var meget lidt enige i, at dansk er et pnt sprog; 3) og det var dan-skerne helt enige med dem i: danskerne syntes ikke, at dansk er et pnt sprog! Tankevkkende Tiden flj af sted og vi mtte slutte, men der er meget mere lsestof ogs for dem, der ikke kunne komme til mdet! Frans Gregersen er centerleder ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, og p centrets hjemmeside www.dgcss.hum.dk er et stort antal artikler. Mange tilhrere udtrykte megen stor tilfredshed med arrangementet.

  • 6d i a l e k t e n s d a g

    De mange slags danskIngrid Carlsen reprsenterede Modersml-Selskabet med denne tale til Vendsyssel-Gildet ved Dialektens dag den 22. februar 2014 i Hjallerup Kulturhus

    Jeg er selv mangerigt medlem af Vendsyssel-Gildet og har deltaget i mange af mderne som privat person, men i dag har jeg ogs fet en of-ficiel kasket p, idet jeg deltager som reprsentant for Modersml-Selskabet. Derfor kan jeg indlede med at bringe en hjertelig hilsen fra Modersml-Selskabets bestyrelse med tak for indbydelsen til at deltage i denne Dialektens dag. I indbydelsesskrivelsen bliver vi omtalt som en af de inviterede dialektforeninger. Vi bruger nu ikke selv betegnelsen dialektforening om Moders-ml-Selskabet, selv om dialekterne er omfattet af vores formlsparagraf. Modersml-Selskabet har siden sin stiftelse i 1979 haft til forml at virke for bevarelse og udvikling af modersmlet som en grundlggende forudstning for dansk kultur og folkestyre. Dette tilstrbes ved at vkke forstelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift med respekt for dialekterne. Modersml-Selskabet har alts til forml at virke for bevarelse og udvikling af det danske sprog men hvad er dansk sprog egentlig? S sent som i torsdags havde Modersml-Selskabet et medlemsmde i Kbenhavn med netop denne titel: Hvad er dansk sprog egentlig? Professor Frans Gregersen, der ogs er bestyrelsesmedlem i Dansk Sprognvn, var oplgsholder, og debatten tog primrt sigte p sprgsmlet: er det det talte sprog eller det skrevne sprog? Det vil ogs i denne forsamling vre naturligt at stille sprgsmlet: Hvad er dansk sprog egent-lig? Er det det skriftlige dansk, som er fastlagt i Retskrivningsordbogen? Eller er det det mundt-lige skaldte rigsdansk forstet som det sprog, der fx tales i Danmarks Radio og af dronningen? El-ler er det det officielle sprog, som reprsenterer landet Danmark overfor omverdenen? Svaret m vre, at begrebet det danske sprog dkker over mange slags dansk, hvor ikke mindst de danske dia-lekter indtager en vigtig plads.

    I Modersml-Selskabet er vi lidt misundelige p Vendsyssel-Gildet: I har flere medlemmer end os, I arrangerer spndende mnedlige mder, hvor vi njes med kvartalsvise aktiviteter, og I har en omfattende udgivelse af tryksager, hvor vi njes med et kvartalsblad og en rbog. Vi glder os over, at vi gennem en rrkke har haft et officielt samarbejde, der fx har givet sig udtryk i en fl-les dialektaften, da en busfuld vendelboer besgte Kbenhavn, ligesom reprsentanter for Vendsys-sel-Gildets bestyrelse har vret trofaste gster ved uddelingen af Modersml-Prisen, senest da vi i efterret overrakte rets pris til Sren Ryge Pe-tersen. Modersml-Selskabets formand, Jrgen Chri-stian Wind Nielsen fastslog i sin motiveringstale, at Sren Ryges profil matchede perfekt med Sel-skabets formlsparagraf om varieret anvendelse af sproget i tale og skrift med respekt for dialekter-

    dialekt-omrder i danmark

  • 7d i a l e k t e n s d a g

    ne. Sren Ryge afsluttede da ogs sin takketale p klingende snderjysk, og bagefter fik Vendsyssel-Gildets formand Ole Nrgaard ordet for at brin-ge en hilsen p vendelboml. Det var ogs med dialekterne i tankerne, da Modersml-Selskabet i 1997 uddelte Modersml-Prisen til sangeren Niels Hausgaard, eller da Selskabet i 2002 udsendte sin rbog med titlen: Dialekter sidste udkald? Historisk set har der altid vret knyttet no-get nedladende til ordet dialekt p samme mde som til ord som provinsen, udkantsdanmark og ghettoer. Sprogprofessor Erik Hansen, der fik Modersml-Prisen i 2004 i forbindelse med Mo-dersml-Selskabets 25-rs jubilum, har fx sagt: Dialekter har i generationer vret anset for ko-miske og primitive, man har hnet og parodieret de dialekttalende, man har ngtet dem adgang til radioen og gjort grin med de f politikere, der har turdet holde ved deres dialekt, og i skolen har man behandlet dialekt og andet sprogligt lokalsprog p linje med drligt sprog. Det er absolut ikke mr-keligt, at mange har srget for hurtigst muligt at skifte sprogdragt. Tnk bare p anvendelse af dialekter til at ka-rakterisere skuespillere i gamle danske film. Se-nest har der vret diskussion om sprogbrugen i nye danske film og tv-serier, hvor man fx har kritiseret den ugte jyske dialekt, som er sgt an-vendt i serien Badehotellet. Som modstning er nvnt, hvordan Anne-Grethe Bjarup Riis, der selv er fdt i Jylland, kun ville bruge jyske skue-spillere, som kunne tale en gte dialekt i hendes film om Tarok og Hvidsten-gruppen. Flere er bekymrede for, at det danske sprog er i fare p grund af den engelsk-amerikanske p-virkning, som ikke mindst de elektroniske medier udstter os for. Sprogeksperter afviser dog faren med henvisning til, at det danske sprog er et leven-de sprog, der bliver flittigt brugt. P samme mde er mange bekymrede for, at dialekterne er i fare, og her er sprogeksperterne knap s optimistiske.

    Der er dog gennem det seneste tir sket flere ting, som giver grund til optimisme. Danmarks Radio har vedtaget en sprogpolitik, som bner mulighed for at ge anvendelsen af dialekter p de regionale kanaler, og danskerne synes i stigende grad at ac-ceptere den varierede udtale af det danske sprog, formentlig p baggrund af det voksende antal ind-vandrere. Blandt dialekterne synes isr vendelboml, bornholmsk og snderjysk at vre de mest sejlive-de. Er det fordi de ligger i landets yderkanter, langt fra Kbenhavn og med krfter, der bde taler for lsrivelse og eget flag? Nr snderjysk str srlig strkt, henvises der til, at Snderjylland var un-der tysk styre 1864-1920, s sproget var skrmet mod kbenhavnsk indflydelse. Dette betd samti-dig en flles ydre fjende, som man kunne forene sig imod, s man var stolt over at tale snderjysk og vre snderjyde. Hvis en dialekt skal overleve, skal den ikke kun bruges internt i familien, men ogs i samfundet, i skolen og medierne.Der findes en Facebook-gruppe med navnet: Be-var dialekterne i Danmark. De skriver fx: Tnk p alle landsdelene som lande. Alle landene har hver deres sprog, et af landene er Danmark. Hvis det danske sprog lige s stille forsvandt, fordi man hellere ville, at alle snakkede fx engelsk ville I s ikke kmpe for det danske sprog? Det ville vi!

    Tak til Vendsyssel-Gildet for at have taget initiativet til denne Dialektens dag med mulighed for, at vi i fllesskab kan drfte forslag til at bevare brugen af dialekterne og dermed i samarbejde sikre en fortsat varieret anvendelse af de mange slags dansk, der til-sammen reprsenterer det danske sprog.

    P adressen www.dialekt.ku.dk/dialektkort kan man finde et interaktivt dansk dialektkort, hvor man kan hre eksempler p dialekterne. P hjem-mesiden www.dialekt.dk finder man alt, hvad der er vrd at vide om dialektforskningen.

  • 8d i a l e k t e n s d a g

    Dialekterne fejret i Hjallerupa f i n g r i d c a r l s e n

    Vendyssel-Gildets formand Ole Nrgaard, rejseleder og foredragsholder Vagn Olsen og dagens hovedtaler Sren Ryge Petersen.

    Vendsyssel-Gildet blev stif-tet i 1983 p initiativ af hj-skoleforstander Knud Fogt, som mente, der mtte g-res noget for at bevare vo-res kulturarv, nemlig vores dialekt Vendelbomlet i alle dets nuancer, idet han korrekt fornemmede, at den/de var ved at forsvinde. Bestyrelsen for den ny-stiftede forening l ikke p den lade side, for inden rsskiftet var medlemstal-let allerede oppe p 150. Og i 2011 har medlemstallet passeret 775. I 2007 havde Vendsyssel-Gildet 25 rs jubilum og arrangerede i den an-ledning en dialektens dagmed Christian Mejdahl som hovedtaler. Inspirationen til dette rs hovedtaler p Dia-lektens Dag fik Vendsyssel-Gildets formand Ole Nrgaard, da flere fra bestyrelsen deltog i over-rkkelse af Modersml-Prisen til Sren Ryge Pe-tersen 5. september 2013 i DR Byen Kbenhavn. Til Dialektens dag 2014 var vi 150 deltagere. Vi begyndte dialektfesten med kaffe og rundstykker. Foruden Modersml-Selskabet deltog Synnejysk Forening, Han Herred Ml, Foreningen Thyboml, Stygge Krumpens Laug og Vendsyssel-Gildet med en kort prsentation. Desuden deltog Vagn Olsen, journalist, rejseleder og foredragsholder; kendt fra tv med udsendelser om rejser i flere lande. Efter reprsentant for MS, Ingrid Carlsens tale, sang vi Danmark er et lille land af Niels Bjerring MS, som en hilsen til Vendsyssel-Gildet. Flere af deltagerne var medlemmer i Facebookgruppen: Jeg er stolt af min dialekt vendelbomlet hvor vi skriver p vendelbomlet. Sren Ryge lagde ud med en del af takketalen til Prisoverrkkelsen og flere andre spndende

    fortllinger fra bde barndommen og interviews til tv-udsendelser til stor glde for alle. Klapsalverne ville ingen ende tage. Sren er en fantastisk fortller med stor indlevelse og empati. Bagefter signerede og solgte han sin bog; An-ders og Julius meget billigt til dem, der var hur-tige. rbger fra Modersml-Selskabet som for-ring gik ogs som varmt brd. Indimellem sang vi fra Vendsyssel-Gildets sangbog, som indehol-der 171 sange. TV2/ Nord kom og filmede, og efter frokosten var der udveksling af synspunkter vedr. dialekter-ne. Et af forslagene til at vedligeholde dialekterne var at bruge dem til daglig alle steder, og isr lre brnene dem og desuden lave flles arrangemen-ter med fokus p dialekter. Et fantastisk stykke arbejde af VG formand og bestyrelse blev til stor succes. Det psknnes af alle deltagere. Afslutningen efter kaffen blev meget rrende, da hele bestyrelsen stod oppe foran og sang for p Erindring af Holger Drachmann. Det er Vendsyssel-Gildets afslutningssang, derfor med vemod, ikke kun i ord, men i sind.

  • 9n y e b g e r

    Da vi i disse spalter i juni 2010 anmeldte 2. bind af Jrn Lunds erindringer, muntrede vi os med en lille bogstavleg, hvor vi prvede at gtte os til titlen p det kommende 3. bind. Inspireret af sit for- og efternavn har han valgt ord p fire bog-staver til sine erindringstitler, s efter Hrt om 1950-1960 og Lrt om 1960-1990 gttede vi p, at 3. bind om tiden efter 1990 skulle hedde Net. Mere beskedent har han valgt titlen Sket, selv om bogen detaljeret og spndende fortller om alt, hvad han har net, fra han som 45-rig i 1991 bliver chefredaktr p Den Store Danske Ency-klopdi, til han i 2011 forlader sin stilling som direktr for Det Danske Sprog- og Litteratursel-skab (DSL). Jrn Lund fortller spndende om mammut-opgaven med Encyklopdien og de mange ud-fordringer i DSL, der har sat sig varige spor. Han konstaterer, at han selv har haft personaleansvar-lige lederopgaver siden sit 26. r og videregiver p denne baggrund sine erfaringer med akademikere som ikke naturligt fdte ledere gennem en rk-ke arbejdsprofiler. Han har i 00erne ogs vret medlem af Kbenhavns Universitets bestyrelse og formand for Aurehj Gymnasiums bestyrelse i de frste perioder under den nye universitetslov og indfrelsen af gymnasiernes selveje, og hertil kommer arbejdet med den litterre kanon og kulturkanonen. Han lgger ikke fingrene imellem ved sin kritiske vurdering af de ansvarlige mini-stre, videnskabsminister Helge Sander og kultur-minister Brian Mikkelsen og deres embedsvrk. Hvis jeg skal komme ud af pligtens mllevrk, m forsget gres nu, hvor jeg er fyldt 65 r, skriver Jrn Lund, men erkender samtidig sin manglende evne til at spilde tiden og opremser de mange op-gaver, som han fortsat har ptaget sig, senest da han af kulturministeren i april 2013 blev valgt som formand for Dansk Sprognvn. Beskedenhed er mske forklaringen p, at hverken Jrn Lund eller hans forlgger nvner, at han i 2009 fik overrakt Modersml-Prisen for sin livslange indsats i det

    danske sprogs tjeneste og ikke mindst for kampen mod domnetab og for en dansk sproglov. I et erindringskapitel om sprogpolitik refere-rer han udviklingen siden rtusindskiftet med tre politisk nedsatte arbejdsgrupper, som med baggrund i globaliseringen har peget p behovet for at styrke det danske sprog fx gennem justerin-ger af universitetsloven og oprettelse af en dansk termbase. Man kan autorisere ords retskrivning og bjning, men der er ingen sproglig grnsekon-trol. Ord udefra kommer til stadighed ind i spro-get, sdan som det har vret tilfldet i 1000 r. Hvis der skal formuleres en dansk sproglov, m det derfor blive en fleksibel rammelov. Politikerne havde nsket en udvalgsrapport med brugbare anbefalinger, men regeringen lavede en opflg-ningsplan uden kraft bag opflgningen bortset fra Dansk Folkeparti. Jrn Lund konkluderer: Jeg tror sdan set, at vi ligesom de fleste andre nordiske lande og selvstyrende omrder havde haft en rammelovgivning for sproget, hvis ikke Dansk Folkeparti med sine kompromilse krav havde gjort mere moderate, men operative initiativer p sprog-omrdet vanskelige. Deltagerne i Sprogdagen 2013 fik en forsmag p kapitlet om sprogets djfisering, mens isr lse-re, der deler generation med Jrn Lund, vil fryde sig over hans afsluttende beskrivelse af samfunds-udviklingen siden 1950erne. Med sit elegante, let ironiserende og detaljefyldte sprog fr han spid-det nutidens stressfyldte ekspressionisme set i re-lief til datidens mere primitive levevis. Han jner en modkultur i form af refugier, stillekupeer, pil-grimsvandringer og langsommelighed, mens han selv glder sig til en alderdom uden sygdom, ko-nomiske problemer og arbejdslivets bekymringer. Bogens slutter med ordene: Jeg er parat til at g ind ad de nye dre, der bner sig.

    Jrn Lund: Sket. Erindringsessays. Gyldendal. 136 sider. 179,95 kr.

    S er det Sket med Jrn Lunda f h e n r i k m u n c k

  • 10

    d e b a t

    Forslaget om engelsk som andetsprog er velment, men hovedlst. Uofficielt er engelsk allerede vort andetsprog. Forretningslivet anvender det, hvor det er adkvat, og ungdommen synger p engelsk, hvorved den danske sangskat gr tabt ja allerede er get tabt. En sprogets esse for kraftfuld metaforik og poesi er slukket. Men den kan vel tndes igen? Vi opfatter os selv som gode til engelsk, men det er vi slet ikke. Jo mske nok p den mde, at nye genera-tioner tilegner sig en form for engelsk, de kan klampe sig igennem med, mens den ldre generation stort set den der er over 70 der ikke kan engelsk, uddr. Engelsk (og spansk!) er et vigtigt sprog, og jeg ser ingen grund til, at det ikke skulle lres alle-rede fra brnehaveklassen, men at kanonisere det nsten p linje med dansk er et fejlskud. Jeg tror ikke, at forslagsstillerne har gjort sig tanker om de konomiske omkostninger ved den hede ambition. Blandt andet det formlstjenlige i at lade et par r af skolegangen foreg i England eller USA. Hertil kan fjes, at de gode sproghoveder ikke bare kan graves

    op af jorden som kartofler. Det kommer tydeligt til udtryk i udviklingen eller afviklingen af det danske sprog. Og det verbale domnetab skal en-gelsk ikke alene have skylden for. Det er en kendsgerning, at der i revis p vore l-rerseminarier er blevet uddannet dansklrere, som ikke bemestrer det danske sprog men de har papir p, at de kan undervise i dansk. For nylig havde jeg et mde med en skoledirektr, som betroede mig, at der i kommunen var lrere, som han ikke ville have til at skrive sine breve. Et morgendagens tv-program i DR2 blev annonceret sledes: Livsens Undskab, og jeg lurede p, om der var noget i Gustav Wieds for-fatterskab, der var get min nse forbi. Hertil kan fjes kataloger, tykke som telefonb-ger, over navnlig den skrevne presses utallige bffer omhandlende ortografi og grammatik. Mske skulle vi lgge os efter et bedre dansk og hbe p et bedre engelsk som sidegevinst. Bjarne Segefjord er forfatter og sproglrer.

    Er der ekstra hensyn at tage, nr man skal gengive 2,4 milliarder menneskers helligste skrift? Har troens sprog en srlig urrlighedszone, hvor traditionen bestemmer mere end overstteren? Eller er Bibelen bare en bog som alle andre, nr overstteren gr i vrkstedet? Bibelselskabet er Danmarks strste leverandr af bibeloversttelser, og sdan har det vret siden selskabets stiftelse i 1814. I 200 ret for oprettelsen udgiver Bibelselskabet to bger fra Det Gamle Testa-mente, som i unik grad har vret med til at forme nds- og verdenshistorien, nemlig Frste Mosebog og Prdikerens Bog i helt nye oversttelser til nudansk. Kom til fyraftensmde arrangeret af Modersml-Selskabet, Forum for Erhvervssprog i Forbundet Kom-munikation og Sprog samt Bibelselskabet om, hvordan man overstter verdens mest oversatte bog igen. Og md blandt andre overstter og lektor, ph.d. Sren Holst fra Kbenhavns Universitet, som helt aktuelt sidder med alle udfordringerne ved oversttelse i almindelighed og bibeloversttelse i srdeleshed. Alle er velkomne. Der er gratis adgang. Da der er et begrnset antal pladser, er tilmelding ndvendig.

    Arrangementet finder sted 13. marts 2014 kl. 16.00 til 18.00

    Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, Kbenhavn K Tilmelding p http://www.kommunikationogsprog.dk/kalender

    Our second mother tonguea f b j a r n e s e g e f j o r d

    Hvordan oversttes Bibelen - igen?

  • 11

    s t r i d e o r d

    Vi lrer at glorificere kam-pens vinder og glemme ar-gumenternes ldighed. Men hvorfor har vi overhovedet farve-tv, nr diskussioner mellem uenige parter al-ligevel bliver stadig mere sort-hvide? Det burde no-gen sprge nogen ud om.

    Som overstter er jeg egentlig glad for, at det danske sprog rum-mer s mange udtryk og vendin-ger som det gr ogs af den uhel-dige slags. Man kan jo komme ud for romanpersoner, der udtrykker sig kluntet p romanens original-

    sprog, og s er det rart at have nogle klunterier i det danske forrdskammer at give igen med. Men som privat sprogbruger har jeg selvflgelig mine idiosynkrasier, og visse udtryk kan f mig til at krumme ter, s overlderet brister. Det er ikke bare erhvervslivets grasserende titelrs (folk kan drligt nok bne en plsevogn, fr de skal vre Chief Executive Officer i den) eller politikersprogets papegjemetaforik (nr frst n politiker har stet p ml for noget, er der hundrede mlmnd p holdet ugen efter) det er ogs fraser, der nok er udmntet i bedste mening, men klinger falsk i den daglige omstning. At sprge ind til er sdan en frase. Jeg er ikke helt klar over hvor den kommer fra; den er for en gangs skyld ikke et overst-telsesln fra hverken engelsk, svensk, tysk eller fransk, s vidt jeg ved, men jeg har den samme mistanke, som flere andre har ytret, nemlig at den oprindelig er kommet fra det skaldte p-dagogsprog og derfra har bredt sig til andre samfunds-sfrer, ikke mindst den politiske. Betydningen er noget i retning af at undersge grundigt ved at stille sprgs-ml. Man kan f.eks. undersge et sagsforhold, en per-sonlig motivering, et politisk ansvar, ved at sprge ind til det men man kan jo for pokker ikke sprge om noget uden at sprge nogen, og sprge ind til er et udtryk, der slrer tilstedevrelsen af den anden part i dialogen. Eller konfrontationen. Det sidste er formo-dentlig det, der er s skrmmende, at man camoufle-rer sin modpart, hvis man ikke vil fremst som medie-haj eller meningsmager.

    Nr man forlanger en forklaring eller bare en opkla-ring fra et andet menneske, har man det udmrkede ord udsprge at gre det med. Journalister udspr-ger en politiker, en dommer udsprger et vidne, og en rdgiver kan smnd ogs udsprge en klient i begges interesse. Men der m et eller andet sted vre opstet en fornemmelse af, at det er mere omsorgs-fuldt at indsprge end at udsprge, som om man tager nogen ind i stedet for at stde nogen ud. Det ndrer bare ikke p det faktum, at der i alle tilflde er tale om at prve at f nogen til at rykke ud med noget, de enten vil skjule, har glemt eller har svrt ved at tale om af mere pinagtige rsager. Derfor klirrer udtrykket sprge ind til af velvilligt hykleri. P overfladen er det beslgtet med sympati-ske udtryk som at g ind for, n ind til, stte sig ind i, for slet ikke at tale om inderst inde og in-

    derlig. Men den handling, det betegner, drejer sig i bund og grund om, at den sprgende vil hente noget ud, ud af omsvbe-ne, ud af fortrngningerne, ud af den villede eller uvillede uvi-denheds mrke. Den sprgende gr jo ikke ind i mrket for at blive derinde sammen med den udspurgte. En sjlden gang kan der fak-tisk godt vre brug for at ud-sprge folk p den omsorgsfulde

    mde; skrbelige sjle eller mennesker i skrbelige si-tuationer er ikke altid parate til de krav, som en direkte informationssgende samtale stiller. Men nr udtryk-ket har bredt sig langt ud over denne srlige sfre, er det mske et frste tegn p ubehag ved, at samtalens kunst er blevet til verbal boksesport, ikke mindst i det hurtige, hrdtslende tv-medium, som er mere norm-sttende, end de fleste tror. Vi lrer at glorificere kam-pens vinder og glemme argumenternes ldighed. Men hvorfor har vi overhovedet farve-tv, nr diskussioner mellem uenige parter alligevel bliver stadig mere sort-hvide? Det burde nogen sprge nogen ud om.

    At sprge ud eller sprge inda f n i e l s b r u n s e

  • 12

    m a n g e s l a g s d a n s k

    Kirkens sproga f g e o r g s n d e r g a a r d

    Hvad der er sket i de 1.500 r der gik forud for vore frste sikre sproglige spor af kristendommen falder jo uden for denne fremstillings rammer. Vi skal helt frem til reformationstiden fr vi har sikre spor p dansk. Frst fra senmiddelalderen findes der sikre overleve-ringer. Den ldste samlede fremstilling er den katolske kannik Christiern Pedersens skaldte Jrtegnspostil, trykt i 1551. Postil var betegnelsen for fortolkninger af den hellige skrift (af det latinske post illa iflge dette). Christiern Pedersen sluttede sig senere til reformatio-nen og vedkendte sig derefter ndig sin Jrtegnspo-stil. I denne prdiken ses hans nre tilhrsforhold til den mere autoritre kirkeopfattelse.

    ... Det er mod dem, der ikke vil blive i kirken s lnge, at de kan hre en messe eller en prdiken til en ende. Men de flygter fra kirken efter djve-lens indflydelse og onde rd og gr p kirkegr-den eller p gaden og bagtaler og bagvasker an-dre. Som Sankt Johannes skriver i sit 8. kapitel: Qui ex deo est verba dei audit. Den der tilhrer Guds, han hrer gerne Guds ord. Men de som ikke vil ikke hre dem, de tilhrer ikke ham: Textus Cristimantes autem illum esse in comitatu. Dok-tor Guilhelmus siger herom, at det var sdvane blandt jderne at nr de gik til kirke, da gik mn-dene for sig og kvinderne for sig. Men brnene drenge og piger de mtte g med hvem de ville af deres forldre. Derfor mente Maria, at Jesus havde fulgt Josef sammen med mndene, og Jo-sef mente at han havde fulgt hende sammen med kvinderne. Da de mdtes dagen efter, da spurgte den ene den anden, hvor Jesus var og begyndte at lede efter ham blandt venner og frnder. Da de ikke kunde finde ham, gik de tilbage til Jeru-salem og fandt ham i templet den tredie dag. De fandt ham ikke paa Gaden i leg med andre Brn, sdan som man plejer at finde brn

    Omskrevet til nutidsdansk

    Efter reformationen fik prdikenen en mere central plads i gudstjenesten idet den simpelthen blev tyng-

    depunktet, det sted hvor den enkelte prsts person-lige egenskaber og engagement kom klarest til udtryk. I de flgende rhundreder kan man se hvordan skif-tende nds- og stilretninger afspejles i prdikenen, bde i indhold og udformning. Et eksempel er barok-tidens prdikener hvor pietismens inderliggrelse ses p sproget med dets opbud af markante ord og stilfi-gurer. Pietismens strste prdikant var biskop Peder Hersleb (1689-1757) der i en menneskealder domine-rede det kbenhavnske kirkeliv. Herslebs prdiken-kunst er grundigt beskrevet og analyseret. En af hans kendteste prdikener er fra Mikkelsdag 1730.

    Vores Text handler om en Strid; den begyndtes i Himmelen, ikke i Guds res-Himmel her o-ventil, der er ingen Strid mere, der kommer Dragen ikke op, der skal han ikke incommodere os lnger; men ved Himmelen forstaas Guds Kirke, som Skriften saa ofte kalder en Himmel, et Himmeriges-Rige. Altsaa den Strid, her tales om, dermed forstaas en vis Revolution i Guds Kirke, da Satan har faaet et Knk, Guds Kirke er kommet i nogen Flor og Velstand. Men hvad det er for en Tid, hvad det har vret for en Strid, det er ikke endnu afgjort [...] Efterdi det Guds Ord, den ganske hellige Skrift, som er indgivet af Gud, er nyttig til Lrdom, til Straf, til Forbedring, til Optugtelse i Retfrdig-hed, saa kan og dette Stykke af Bibelen tjene os dertil; og derfor i Steden for at Texten taler om en Strid, som gaar Guds Kirke an i Almindelighed, saa ville vi igen fre os til Gemytte: Den Strid, som hvert Lem af Guds Kirke, hver Christen har at berede sig imod. Her tales om en Strid mellem Michael og Dragen, Christus og Satan. Men hvad hjlper det os, at Jesus har overvundet Satan for os dersom vi nu lader os overvinde af Satan og ikke gr ham Modstand? Hvad Gavner os Jesu Sejr, uden vi har Del i hans Sejr? Og skal vi have Del i den Sejr, saa maa vi med i Striden.

    I lbet af 1700-tallet begyndte samfundet at ndre sig fra den gamle feudalisme til det der skulle resul-

  • 13

    m a n g e s l a g s d a n s k

    tere i en voldsom teknisk udvikling. I et samfund hvor over 80% af befolkningen boede p landet, hvor kun en lille del af befolkningen kunne lse og skrive, havde kirken indflydelse p nsten alle omrder af tilvrelsen. Prsten var i enhver henseende lreme-ster og vejleder, noget der blev srlig tydeligt i lbet af 1700-tallet i rationalismen eller oplysningstiden, den ndelige retning der satte menneskelig fornuft og snilde hjere end fromhed og inderlighed. I 1700-tal-let kunne prsten fra prdikestolen holde belrende foredrag om store opfindelser, metoder i landbrug og hndvrk, sundhed og sygdom osv.. Faktisk har vi her den frste begyndelse til det folkelige foredrag. Et bermt eksempel er J.L. Hertels prdiken p 3. dag efter Trinitatis.

    [...] Hrer det da med Glde, o Christne! Et saa-dant Middel er opdaget mod en af de farligste og almindeligste Sygdomme. I mere end tusinde Aar har Smaaekopperne i disse og mange andre Lan-de aarlig vanskabt mange Velskabte, forvandlet mange Seende til Blinde, mange Raske og Strke til svage, usle Krblinge og drbt mange Tusinde af enhver Alder Om dette opdagede Middel til at afvrge Smaaekopperne vil jeg i dag tale. Dette Betryggelsesmiddel mod Smitte af Smaaekopperne bestaaer i Indpodning af et Slags uskadelige Kopper, som kaldes Melkekopper eller Koekopper. Indpodningen kaldes Vaccination. Disse Kopper kan efter mangfoldige Erfaringer uden nogen Fare indpodes saavel spde Brn som voxne og gamle Mennesker. Mange baade in-den- og udenlandske Lger bevidne enstemmig, at disse Kopper aldrig medfre noget farligt Til-flde, at de betrygge for Smitte af de almindelige Smaaekopper, at de ikke, som disse, smitte, uden naar Materie af dem kommer i et aabent Saar eller sttes paa et Sted, hvor Huden er opridset, og at de ikke udbrede sig over hele Legemet, men frem-komme blot paa det Sted, hvor Materien sttes.

    En vigtig person i 1800-tallets kirkeliv var J.P Mynster

    (1775-1854). Efter 10 r som prst i Spjellerup, hvor-fra den frste af hans prdikensamlinger er udgivet kom Mynster i 1811 til Kbenhavn, hvor han hurtigt samlede en stor menighed til sine prdikener. Men allerede Spjellerup-tidens prdikener var epokeg-rende, og herfra stammer ogs hans egne refleksioner over genren i bogen Om den Konst at prdike.

    Han har tmt Smertens Bger, han har baaret Ver-dens Foragt og Had, han er gaaet den tunge Vei, bort fra alle Livets Glder, bort fra ethvert jordisk Haab, han har biet sit Hoved under Lidelsernes Vgt, og har udgivet sin Aand. Det er en Fortl-ling fra lnge siden forbigangne Tider; Ingen af os har skuet hans Aasyn, Ingen af os har hrt hans Stemme, eller seet hans Smerter, hvi forglemme vi ham ikke? Os smiler Livet endnu, os vinke endnu dets Glder, hvorfor skulde vi ikke hellere flge dem end sge Deel med den Jammerfulde? Nei! Jeg vil ikke forglemme ham! Som havde jeg selv vandret med ham, og seet hans Herlighed, og hrt hans livsalige Ord, som havde jeg selv fulgt ham, der han gik Korsets Vei; saa skal min Siel bort vende sig fra alle de jordiske Glder, som fra alle de jordiske Sorger og Bekymringer, der bevgede dem; jeg vil ligesom stille mig hen under det Kors, hvorpaa den Uskyldigste er regnet iblandt Misddere.

    Mynster endte i 1834 som kirkens mgtigste mand, Sjllands biskop. Sammen med Sren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig bliver han altid nvnt som en af den danske kirkes ypperste mnd. Mens Kierkegaard jo var fuldstndig uafhngig af nogen, var Mynster alene i kraft af sit embede yderst fastlst i sine syns-punkter. Grundtvig var jo i enhver henseende den suverne og havde tilmed en stor skare af tilhngere. Han beundrede Mynster, isr for de egenskaber han savnede hos sig selv, noget der dog ikke blev gen-gldt. Med sin konservative grundindstilling mang-lede Mynster enhver form for kunstnerisk kreativitet, det der var en forudstning for Grundtvigs overvl-dende produktivitet.

  • 14

    o m d a n n e l s e

    Er man dannet, hvis man har lst sine danske litte-rre klassikere, gr p kunstmuseum og i teatret? El-ler handler dannelse om at kende sin historie, at vide hvem der sidder i Folketinget eller have en universi-tetsuddannelse? Eller er det at sidde pnt ved bordet, at holde dren for damerne og at tale uden mad i mun-den? Og hvorfor skal vi overhovedet vre dannede? De retoriske sprgsml, som alle vil svare ja til og sikkert supplere med endnu flere egenskaber, ud-gjorde oplgget i radioudsendelsen Ordet er dit p P1 p rets sidste dag. Anledningen var Kbenhavns Stifts magasin Vild med dannelse, der udkom i de-cember 2013 og igen byggede p et seminar, hvor biskopperne diskuterede dannelse. Biskop over K-benhavns Stift Peter Skov-Jakobsen var gst i studiet, og for ham var det vigtigt at nedtone de traditionelle tillrte egenskaber og vende sig mod, at dannelsesbe-grebet skulle vre mlbart. I et strre etisk perspektiv s han dannelse som en udvikling i det enkelte men-neske til at lre sig selv at kende for at kunne bevge sig ud i andres verden og forst andres udtryk; det vil sige aldrig lukke sig inde i sig selv, men leve sig ind i det andet menneskes sprog og udtryk. Denne altomfattende empati krver vel netop sprog, men sprogets betydning kom interessant nok frst rigtig ind i programmet, da en muslimsk

    akademiker ringede ind. Han var fdt i Danmark af frstegenerations-indvandrere, der kom forudst-ningslse til Danmark, men forstod, at sproget var den frste tilgang til integration. Derfor flyttede de fra ghettoen og ud i en provinsby, hvor brnene kun-ne lre sproget i bne omgivelser. For denne lytter var sproget en investering i ikke kun at snakke, men at tale og ved hjlp af sproget fastholde sin historie og kultur. vrige bidrag i udsendelsen kom fra den pdago-giske ekspertise. Lederen af Forskningsenheden For Politisk, Etisk og Religis Dannelse p DPU, Alexan-der von Oettingen, og afgende formand for Skole-lederforeningen, Anders Balle, fremhvede skolens dannelsesbidrag og den gode undervisnings forud-stning for dannelse en proces der begynder allere-de i 1.klasse, nr brnene lrer at lse og skrive. Ka-rakterdannelsen i Folkeskolen skaber livsduelighed, og den skal, iflge Anders Balle, ske i et samarbejde mellem hjem og skole og mlrettet de tre elementer, der str i Folkeskolens formlsparagraf: det faglige, det sociale og det personlige. M.B.

    Link til udsendelsen: http://www.dr.dk/p1/ordet-er-dit/ordet-er-dit-251#.UuzO9wU51PI.gmail

    Dannelse er ikke mlbarRadioprogrammet Ordet er dit diskuterede dannelse og sprog.

    Dannelse finder sted i alle fag som en grundlggende sult og trst efter dybere indsigt. Biskop Peter Skov-Jakobsen i Vild med dannelse.

  • 15

    n o t e r

    Sprkfrsvaret, Modersml-Selskabets ssterorgani-sation i Sverige, har sendt en protestskrivelse i form af et bent brev til det svenske Videnskabsrdet. Sprkfrsvaret protesterer mod den gradvise af-vikling af konomisk sttte til svensksprogede forskningstids-skrifter inden for humaniora og samfundsvidenskab. Protesten sker med reference til den sven-ske sproglov, der fastlgger, at svensk er hovedsproget i Sverige. Argumenterne i protestskri-velsen er gode, og protesten er i sig selv et godt argument for relevansen af en sproglov. Modstanderne af en sproglov i Danmark, blandt andre den nuvrende kulturminister, der mener, at en sproglov er overfl-dig og undvendig symbolpoli-tik, bliver her prsenteret for en konkret anvendelse. I forvejen eksisterer jo en sproglov inden for rammerne af den danske retsplejelov, der bestemmer, at ret-tens sprog er dansk. Ingen vil vel mene, at disse bestemmelser er symbolpolitik eller irrelevante. Men hvorfor kun i retssalene?

    Af brevet til Videnskabsrdet fremgr, at den ko-nomiske sttte til et antal humanistiske og sam-fundsvidenskabelige tidsskrifter tnkes successivt nedbragt fra 2015. Der er tale om 31 tidsskrifter,

    der i alt modtager 3,5 millioner svenske kroner i sttte, mindre end n promille af Videnskabs-rdets stttebudget. Vurderet p titlerne p tidsskrifterne har 18-19 af dem svensk som publice-ringssprog. Da Videnskabsrdet er en statslig finansieret myn-dighed, er det Sprkfrsvarets opfattelse, at Rdet br iagttage sprogloven, der blandt andet fast-lgger, at svensk er hovedsprog i Sverige, at svensk er samfundets flles sprog, som alle, der er bo-sat i Sverige, skal have adgang til, at svensk skal kunne anvendes inden for alle samfundsomr-der, samt at det offentlige har et

    srligt ansvar for at svensk anvendes og udvikles. Men det er naturligvis mere bekvemt ikke at have en sproglov, der placerer et ansvar for det danske sprog hos en regering. Wind

    Jeg synes i virkeligheden, det nr-mer sig det, jeg vil kalde en fornr-melse af landets kulturminister, at sige, at vi ikke interesserer os for det danske sprog. Der str en meget hjtuddannet dansklrer over for sprgeren lige nu, som har arbejdet med det danske sprog hele sit liv og fortsat gr det, med stor fornjelse, fordi det er vores modersml, og det krver, at vi passer p det og udvik-ler det. Det stter jeg en re i.

    Marianne Jelved i Folketingetssprgetid d. 19 febr. 2014.

    Sprkfrsvaret protestererDen svenske regering afvikler sttte til svensksproget videnskabsformidling

    Tidligere bestyrelsesmedlem, Jens Mller Nielsen, er blevet udnvnt til administrerende direktr i Dansk Ak-tionrforening. Finansverdenen vil sikkert have godt af et sprogbevidst menneske i de store tals in-derste cirkel. Til gengld m han finde sig i at ti-tulere sig CEO, Chief Executive Officer.

    Lst og fast om leksikografer i DK Et blik p de sidste ca. 250 r p dansk leksikografi vil efterlade det indtryk, at der er nogle ret faste bestanddele, velkonsoliderede og grundige, som det er let at f je p, og s er der nogle lse, ikke s forudsigelige, mske lidt husflidsprgede og undertiden nsten usyn-lige. For begge kategoriers vedkommende kunne det vre interessant at se p, hvem der til de forskellige tider har rekvireret ordbogsvrker. En opgave ogs for de nste 25 r bliver bl.a. de smalle, lidt presti-gelse indvandrerordbger, der godt kunne have behov for en profes-sionel indsats; vi br ikke byde de svageste sprogbrugere de drligste hjlpemidler. Ls artiklen p hjemmesiden. Du kan bruge dette link: http://www.modersmaalselskabet.dk/k/#dg5z

  • 16

    A F S E N D E RM O D E R S M L - S E L S K A B E T

    WindMylius Erichsens All 27

    2900 Hellerup

    B

    Modersml-Selskabet indbyder tilDebatmde og Generalforsamling

    Tirsdag den 13. maj kl. 17 iFrederiksberg Kommunes Musikhus Metronomen,Godthbsvej 33 p Frederiksberg

    Ord til salgGld dig til at mde Anne Middelboe Christensen. Hun kommer og fortller om, hvordan det er at vokse op med ord og i dag leve af ord som henholdsvis teateranmelder og sproghandler. Hun slger ord fra sin egen Middelboes Ordbutik i en baggrd midt i Kbenhavn. Her kan du for 500 kr. kbe t ord ad gangen, som du fr pakket ind i en smykkeske med et ordbevis. Ordene indgr i ordmagerens 3-rige poetiske projekt, der vil munde ud i et digt med alle ordene! Anne er cand.mag. i dansk og tea-tervidenskab, og hun har i mange r vret teateranmelder med speciale i den ordlse kunstart ballet, som hun ogs har skrevet flere bger om. Hun underviser i kulturjournalistik og har senest skrevet en bog om kunstanmelderens svre rolle. Anne betragter sproget som en gave, hvor ordene har magt og kraft. Hun vil fortlle om sit mde med mennesker og deres ord, og hun vil lgge an til debat om, hvordan vi br have respekt for vores brug af ordene.

    I pausen mellem foredraget og generalforsamlingen serveres en forfriskning.Der er gratis adgang for alle interesserede.

    Ordinr generalforsamling 2014Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Af-lggelse af revideret rsregnskab. 4. Faststtelse af kontingent for det flg. kalenderr. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af bestyrel-sesmedlemmer og suppleanter. 7. Valg af revisor og revisorsup-pleant. 8. Eventuelt. Forslag, der nskes behandlet p generalforsamlingen, m vre kommet frem til formanden senest den 29. april.