Arbejdsmilj og konomiKjeld Mller PedersenSyddansk Universitet

Arbejdsmiljkonferencen 2006Hotel Nyborg Strand

Tre konomiske hovedproblemstillinger Den samfundskonomiske byrde af arbejdsmilj-skabte problemerCost-of-illness analyser

2. Fordeling af ressourcer til forbedring af arbejdsmiljet cost-effectiveness analyse cost-benefit analyse

konomiske incitamenter til pvirkning af miljet

Lidt forhistorie --- 25 r tilbage

1983-1984: Projekt v. Odense UniversitetTo publikationerAf Klavs Lindeneg:

1. Samfundskonomiskekonsekvensberegningerp arbejdsmiljomrdet

2. Kroner og rer i Arbejdsmiljet

Udgivet af Arbejdsmiljfondet

1985

19941987

2000

Incitamentspakken for arbejdsmilj 2001(fra regeringens resultater oktober 2000-maj 2001)For at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmilj p de danske arbejdspladser er der vedtaget en samlet incitamentspakke p arbejdsmiljomrdet samt gennemfrt en rkke ndringer i arbejdsmiljloven.

Incitamentspakken vil give virksomhederne en vsentlig tilskyndelse til ad frivillighedens vej at forbedre arbejdsmiljet samt give mulighed for en intensiveret tilsynsindsats i de brancher, der er srligt belastede af et drligt arbejdsmilj. Incitamentspakken bestr af en arbejdsmiljafgift til staten, en certifikats- og tilskudsordning og et gebyrbelagt tilsyn.

Alle arbejdsgivere opkrves 65 kr. pr fuldtidsansat pr. r og der opkrves 280 mio. kr. pr. r hos forsikringselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsikring og selvforsikrede. Virksomheder med et srlig godt arbejdsmilj kan opn et arbejdsmiljcertifikat og derigennem f et tilskud til dkning af den arbejdsmiljafgift de har betalt. Virksomheder i srligt belastede brancher skal igennem et srligt tilsyn fra Arbejdstilsynet, som virksomhederne skal betale gebyr for. Virksomheder, der forinden har fet et arbejdsmiljcertfikat, kan dog slippe for det gebyrbelagte tilsyn.

Desuden er der indfrt et ansvar for udbydere i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. Udbydere skal sledes pse, at der i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet er taget hensyn til arbejdsmiljet. Som led i indsatsen for at f forbedret arbejdsmiljet p byggepladser er bygherrernes ansvar blevet strammet. Bygherren kan som flge heraf ikke fremover overdrage sit ansvar til andre. Hermed samles ansvaret hos den, der effektivt kan lfte pligterne. Der er ogs etableret hjemmel til, at Arbejdstilsynet under srlige omstndigheder kan udstede administrative bder. Pligten til at etablere bedriftssundhedstjeneste vil omfatte hele arbejdsmarkedet fra januar r 2005. Udbygningen starter med hospitalsomrdet i oktober 2001.

OG: Arbejdsmiljplanen 2006-2010

Den samfundskonomiske byrde p grund af drligtarbejdsmilj cost-of-illness analyser

De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 1 populr analyseform analyser af skadevoldere som arbejdsmilj tobaksrygning alkohol trafikskade analyser af mange hovedgrupper af sygdomme, fx ryg-og bevgeapparatsygdomme cancer kardiovaskulre lidelser fedme diabetes . osv.

De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 2 store tal Danmark Ryg-og bevgeapparatlidelser, 1996: 19,7 mia kr. Tobaksrygning, 1995: 7,4 mia. kr. Arbejdsmilj, 1992: 22,9 mia. kr.

Arbejdsmilj, internationalt Finland, 1994: 3,1 mia ecu., 3,9% af BNP UK: 8,4 - 16,8 mia. ecu, 1-2% af BNP Holland, 7,5 mia. ecu - 2,6% af BNP Sverige - 7,2 mia. ecu - 3,4% af BNP USA, 1997, 171 mia. $, 2,1% af BNP

Kilde: bl.a. European Agency for Safety and Health at Work, rappor: Arbetarskyddets ekonomiska effekter Eus medlemsst. .

De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 3 og misvisende sammenstillinger af tal

kan ikke meningsfyldt angives som pct. af BNP

kan ikke meningsfyldt angives som pct.-andel af fx. udgifterne til sundhedsvsenet eller udgifterne til frtids-og folkepension.

De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 4TEORI OG HOVEDKOMPONENTER:1. Baseret p teorien om human kapital mennesket anskues p lige for med fysisk kapital og vrdisttes som produktionsfaktor har som underforstet ml maksimering af bruttonational- produktet.

2. Enkel analyse - men datakrvende: de direkte omkostninger (i et givet r) typisk behandling, rehabilitering, materielle skader m.m. de indirekte omkostninger (i den erhvervsmssige restlevetid) prmatur dd invaliditet sygelighed/sygefravr

kan anskues- samfunds- konomisk- kasseko- nomisk (offentlige kasser, ar- bejdstager/ giver )

De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 5Grundforlb i en konkret analyse1. Hvor mange berres normalt prvalens - men undertiden en sammenblanding af incidens og prvalens p en rkke omrder, fx. rygning og arbejdsmilj m der arbejdes med tiologiske fraktioner

2. Ressourceforbrug i forbindelse med behandling & rehabilitering sengedage, konsultationer, medicin m.m. (MNGDE) vrdistning af ressourceforbruget, dvs. enhedsomkostninger per sengedag, konsultation m.m. (PRIS; ENHEDSOMKOST.)

3. Mistet produktion p grund af prmatur dd og invaliditet hvor mange og alder antal r mistet erhvervsmssig restlevetid vrdistning af bidrag til produktion i denne periode.

De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 6ANVENDELSE: vanskelig til tvivlsom! opmrksomhedsskaber (via store tal- isr kr.-re opgrelse) (mske) overordnet prioritering af forebyggelse og sundheds- fremme (mske) forskningsprioritering

(tvivlsom): som potentiel gevinst (= sparede omkostninger) i en cost-benefit-analyse (skaldte avoided cost analysis) teoretisk problematisk beregningerne er normalt for grove i forhold til relativt konkrete interventioner/regler.

Resultat, dansk undersgelse: Regningen for Arbejdsskaderne, 1994, mia. kr.1. Bevgeapparatsygdomme 7,13 31 % 3,34 29 %

2. Psykiske lidelser 2,62 11 % 1,55 14 %3. Hjerte/kar sygdomme 3,09 14 % 1,15 10 %4. Arbejdsulykker 2,95 13% 1,34 12%

5. Sygdom i nerve-og sanseorg. 1,66 7 % 0,94 8%6. Luftvejssygdomme 1,58 7 % 0,76

7. Hudsygdomme 0,72 3 % 0,408. Svulster 0,61 3% 0,20

9. Mave/tarmkanalsygdomme 0,47 2% 0,2510. Infektioner 0,20 1% 0,1211. Andere sygdomme 0,29 1 % 0,1612. Efterln (rest) 1.54 7 % 0,12 + revali: 0,150I ALT 22,9 11,38Samfundskonomisk Kassekonomisk

Underopdeling, dansk undersgelse: Regningen for Arbejdsskaderne, 1994, mia. kr Sygehusbehandling 2,3 10% 2,3 20 %

Medicin og vrig 1,8 8% 1,2 11 %behandling

Sygefravr 4,5 20 % 0,85 7 %

Udstdning 12,3 54 % 6,9 61 %

Ddsfald 2,0 9 % revalider 0,15 1 %

I ALT 22,9 11,38 samfundskonomisk kassekonomisk

Statens Institut forFolkesundhed, juni 2006 arbejdsulykker arbejdsbetingede lidelser psykisk arbejdsbelastningSer typisk p

ArbejdsulykkerEn mrkvrdighedEn anden, a-teoretiskmde at beregneproduktionstab p

Mange omkostninger ikke medtaget(data begrnser njagtighed)

Arbejdsbetingede lidelser

Psykisk Arbejdsbelastning

2002

Kunne have fet data

In conclusionThe number of hospitalizations in Denmark would be reduced by 10-15% if all occupational groups had the hospitalization rates of teaching & research

The highest proportions were seen for ischaemic heart diseases (24-31%) and musculoskeletal diseases (19-20%).

The estimates (controlled for social class) were very similar to etiologic fraction estimates from the literature calculated with different methods.

The method seems to be promising when knowledge about causal risk factors is lacking.

L:\PSA01\8. PERSONLIGE ARKIVER\LNA\Forskere\Tage

Omkostnings-effekt-analyser

at vlge den interventionhvor den sundhedsmssigegevinst er strst, nststrst osv.

Cost-effectiveness og cost-utility analyserCostsEffectsEFFEKTER Kvalitetsjusterede lever, QALY Fx ndring i naturlige enheder) arbejdsulykker, frtidspen., sygefravr osv.

Baseret p kontrollerede inter- ventions-studier eller meta-analyser/Cochrane OMKOSTNINGER Behandlings/pleje/rehab .. omkostninger (direkte ressourceforbrug) uanset, hvor de afholdes Sparede ressourcer uanset, hvor det finder sted (normalt) ikke ndringer i indirekte omkostninger Cost-effectiveness brken, fx kr. 25.000 per sparet arbejdsulykke, jo lavere jo bedreTo typer af analyser: baseret p original-data model-baseret, fx matematiske modeller, med brug af sammenstykkede data

Eksempler p ndvendige data om effekter m.m.

1. Pelletier KR. A review and analysis of the clinical and cost-effectiveness studies of comprehensive health promotion and disease management programs at the worksite: update VI 2000-2004. J Occup Environ Med. 2005 Oct;47(10):1051-8 2: Micthcell, CS: Outcome Studies in industry: cost-effectiveness of comulative trauma disorder preventions American Journal of industrial medicine, 29: 689-696

3. Smedslund G, Fisher KJ, Boles SM, Lichtenstein E.Related Articles, The effectiveness of workplace smoking cessation programmes: a meta-analysis of recent studies. Tob Control. 2004 Jun;13(2):197-204. Review. 4. Schonstein E, Kenny D, Keating J, Koes B, Herbert RD.Related Articles, Physical conditioning programs for workers with back and neck pain: a cochrane systematic review. Spine. 2003 Oct 1;28(19):E391-5. Review

Sammenligning af fx. to metoder til ulykkesforebyggelse(A og B). Hvad skal man vlge i lyset af information om effekt og omkostninger?MEN: hvordan opgres omkostninger og effekt?Vlg AVlg AVlg AVlg BVlg BVlg B???Her bruge cost-effectiveness-brkenHer bruge cost-effectiveness-brken

Sammenligning af densundhedsmssige effekter af A og B Sammenlig-ning af omkost-ninger ved A og B A strre end BA = BA mindre end BA mindre end B

A lig BA strre end B

Cost-effectiveness analyse af traktorfrevrnProblemstilling: dispensation eller ej fra krav om traktrfrevrn (for ldre traktorer, eksempel fra medio 80)

Vigtigste effekt-ml: antal (undgede) ddsfald i forbindelse med traktoruheld. P analysetidspunkter ca. 24 ddsfald/r som flge af vltning af traktorer m.m. Effekten af en dispensation forventes at vre (statistisk) 16,2 flere ddsfald sammenlignet med et forbud.

Omkostningssiden: Samfundsmssige netto-omkostninger hvis ikkedispensation: 34,6 mio. kr.

Cost-effectiveness ratioen: 34,6 mio kr./16,2 (ddsfald) = 2, 133 mio. kr.gevinst per undget ddsfaldKilde: Klavs Lindeneg: Samfundskonomiske konsekvensberegninger p arbejdsmiljomrdet. 1984

Anvendelse af beregningerne i Regningen for ArbejdsskaderneCost-benefit analyse af bekendtgrelse om stjgrnser p arbejdspladsen1. effektside antal eksponerede + kumulative effekt beregner skadesreduktionen i antal personer p grund af den lavere stjgrnse: i r 10 1.000-3.000; r 11-20 1.900-6.400 antagelser om hvor mange der heraf ville vre blevet udstdt i r 10: 250 - 750

2. Beregner kun besparelserne p grund af udstdning (fordi man ikke har opgrelser i analysen p niveauet for hreskader )

3. Arbejdsgivernes investeringer p grund af de nye stjgrnser, ca. 0,5 mia plus rlig vedligehold m.m. (ser ikke p sprgsmlet om flytning/ophr af produktion ).

Cost-benefit analyse af bekendtgrelse om stjgrnser p arbejdspladsenResultat, 20-rig perspektiv, 4% diskontering, 1993 priser, mia. kro minimum maksimumomkostninger 1,30 1,30

gevinster 2,21 7,03

nettoresultat 0,92 5,73NB: ikke en rigtig cost-benefit-analyse, dvs. ikke baseret p den rigtige teori og relevante omkostninger og gevinster.

2002

Eksempel p tnkning 11. Problemet:2. Mulige interventioner = forvententet effektresundsforbindelsens sikkerhedskampagne bruges som eksempel

Eksempel p tnkning 23. Hvad koster interventionen?Ikke berrt i publikationen! 4. Gevinst (isr lig besparelser)

Incitamenter og regulering

ReguleringformerLove/bekendtgrelser/retningslinjer (politisk-adminstrative)Administrativt apparat (tilsyn m.m.)

Samfundskonomiske analyser af foranstaltningerNye regler underkastes cost-benefit-analyse fr igangsttelse

konomiske incitamenterFx (yderligere) risiko-afhngige forsikringsprmierAfgifterBder/tilskudOsv.

MarkedetVirksomhedernes og de ansattes ansvar

BerlingskeTidende19. nov., 2001

Arbejdsmarkedets Erhvervsskadeforsik.

Work and deathHow many deaths are due to working conditions ?Nurminen & Karjalainen. Scand J Work Environ Health 2001;27:161-213.

MenWomenTotalDeath, all causes10 %2 %7 %Heart disease19 %9 %17 %Stroke12 %8 %11 %Cancer14 %2 %8 %Respiratory diseases7 %1 %4 %Accidents, violence4 %0.4 %3 %All proportions apply to Finland

Hjertekarsygdommetiologiske fraktioner for arbejdsmiljfaktorer i DanmarkOlsen & Kristensen, 1988.

RREksponeredetiologiske fraktionerMndKvinderMndKvinderFysisk inaktivitet1,890 %90 %42 %42 %Skifteholdsarbejde1,420 %20 %7 %7 %Tempoarbejde2,06 %16 %6 %14 %Passiv rygning1,412 %13 %3 %3 %Stj1,27 %4 %1 %1 %Kemiske stoffer>1,01 %

rsager til krft i DanmarkOlsen et al. Ugeskr Lger 1999;161:3469-72.

Tilflde, der kunne forebyggesTobaksrygning5.300Solbadning935Infektioner600Arbejdsmilj500Alkohol440Naturlig strling430Medicinsk strling (rntgen)430Svr overvgt120Radon40Passiv rygning30Forurening pga. trafikca. 500

Der mangler estimater for arbejdsmiljets samlede betydning for: Bevgeapparatsygdomme Psykiske lidelser Fravret Indeklimasymptomer Allergier Luftvejslidelser Frtidspension Stress, burnout, drligt selvvurderet helbred Tobaksrygning, alkoholforbrug mv.