Arbejdsmilj¸ og ¸konomi

  • View
    36

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Arbejdsmiljø og økonomi. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Hotel Nyborg Strand. Tre økonomiske hovedproblemstillinger. Den samfundsøkonomiske ’byrde ’ af arbejdsmiljø-skabte problemer Cost-of-illness analyser - PowerPoint PPT Presentation

Text of Arbejdsmilj¸ og ¸konomi

  • Arbejdsmilj og konomiKjeld Mller PedersenSyddansk Universitet

    Arbejdsmiljkonferencen 2006Hotel Nyborg Strand

  • Tre konomiske hovedproblemstillinger Den samfundskonomiske byrde af arbejdsmilj-skabte problemerCost-of-illness analyser

    2. Fordeling af ressourcer til forbedring af arbejdsmiljet cost-effectiveness analyse cost-benefit analyse

    konomiske incitamenter til pvirkning af miljet

  • Lidt forhistorie --- 25 r tilbage

  • 1983-1984: Projekt v. Odense UniversitetTo publikationerAf Klavs Lindeneg:

    1. Samfundskonomiskekonsekvensberegningerp arbejdsmiljomrdet

    2. Kroner og rer i Arbejdsmiljet

    Udgivet af Arbejdsmiljfondet

  • 1985

  • 19941987

  • 2000

  • Incitamentspakken for arbejdsmilj 2001(fra regeringens resultater oktober 2000-maj 2001)For at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmilj p de danske arbejdspladser er der vedtaget en samlet incitamentspakke p arbejdsmiljomrdet samt gennemfrt en rkke ndringer i arbejdsmiljloven.

    Incitamentspakken vil give virksomhederne en vsentlig tilskyndelse til ad frivillighedens vej at forbedre arbejdsmiljet samt give mulighed for en intensiveret tilsynsindsats i de brancher, der er srligt belastede af et drligt arbejdsmilj. Incitamentspakken bestr af en arbejdsmiljafgift til staten, en certifikats- og tilskudsordning og et gebyrbelagt tilsyn.

    Alle arbejdsgivere opkrves 65 kr. pr fuldtidsansat pr. r og der opkrves 280 mio. kr. pr. r hos forsikringselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsikring og selvforsikrede. Virksomheder med et srlig godt arbejdsmilj kan opn et arbejdsmiljcertifikat og derigennem f et tilskud til dkning af den arbejdsmiljafgift de har betalt. Virksomheder i srligt belastede brancher skal igennem et srligt tilsyn fra Arbejdstilsynet, som virksomhederne skal betale gebyr for. Virksomheder, der forinden har fet et arbejdsmiljcertfikat, kan dog slippe for det gebyrbelagte tilsyn.

    Desuden er der indfrt et ansvar for udbydere i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. Udbydere skal sledes pse, at der i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet er taget hensyn til arbejdsmiljet. Som led i indsatsen for at f forbedret arbejdsmiljet p byggepladser er bygherrernes ansvar blevet strammet. Bygherren kan som flge heraf ikke fremover overdrage sit ansvar til andre. Hermed samles ansvaret hos den, der effektivt kan lfte pligterne. Der er ogs etableret hjemmel til, at Arbejdstilsynet under srlige omstndigheder kan udstede administrative bder. Pligten til at etablere bedriftssundhedstjeneste vil omfatte hele arbejdsmarkedet fra januar r 2005. Udbygningen starter med hospitalsomrdet i oktober 2001.

  • OG: Arbejdsmiljplanen 2006-2010

  • Den samfundskonomiske byrde p grund af drligtarbejdsmilj cost-of-illness analyser

  • De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 1 populr analyseform analyser af skadevoldere som arbejdsmilj tobaksrygning alkohol trafikskade analyser af mange hovedgrupper af sygdomme, fx ryg-og bevgeapparatsygdomme cancer kardiovaskulre lidelser fedme diabetes . osv.

  • De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 2 store tal Danmark Ryg-og bevgeapparatlidelser, 1996: 19,7 mia kr. Tobaksrygning, 1995: 7,4 mia. kr. Arbejdsmilj, 1992: 22,9 mia. kr.

    Arbejdsmilj, internationalt Finland, 1994: 3,1 mia ecu., 3,9% af BNP UK: 8,4 - 16,8 mia. ecu, 1-2% af BNP Holland, 7,5 mia. ecu - 2,6% af BNP Sverige - 7,2 mia. ecu - 3,4% af BNP USA, 1997, 171 mia. $, 2,1% af BNP

    Kilde: bl.a. European Agency for Safety and Health at Work, rappor: Arbetarskyddets ekonomiska effekter Eus medlemsst. .

  • De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 3 og misvisende sammenstillinger af tal

    kan ikke meningsfyldt angives som pct. af BNP

    kan ikke meningsfyldt angives som pct.-andel af fx. udgifterne til sundhedsvsenet eller udgifterne til frtids-og folkepension.

  • De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 4TEORI OG HOVEDKOMPONENTER:1. Baseret p teorien om human kapital mennesket anskues p lige for med fysisk kapital og vrdisttes som produktionsfaktor har som underforstet ml maksimering af bruttonational- produktet.

    2. Enkel analyse - men datakrvende: de direkte omkostninger (i et givet r) typisk behandling, rehabilitering, materielle skader m.m. de indirekte omkostninger (i den erhvervsmssige restlevetid) prmatur dd invaliditet sygelighed/sygefravr

    kan anskues- samfunds- konomisk- kasseko- nomisk (offentlige kasser, ar- bejdstager/ giver )

  • De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 5Grundforlb i en konkret analyse1. Hvor mange berres normalt prvalens - men undertiden en sammenblanding af incidens og prvalens p en rkke omrder, fx. rygning og arbejdsmilj m der arbejdes med tiologiske fraktioner

    2. Ressourceforbrug i forbindelse med behandling & rehabilitering sengedage, konsultationer, medicin m.m. (MNGDE) vrdistning af ressourceforbruget, dvs. enhedsomkostninger per sengedag, konsultation m.m. (PRIS; ENHEDSOMKOST.)

    3. Mistet produktion p grund af prmatur dd og invaliditet hvor mange og alder antal r mistet erhvervsmssig restlevetid vrdistning af bidrag til produktion i denne periode.

  • De samfundsmssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 6ANVENDELSE: vanskelig til tvivlsom! opmrksomhedsskaber (via store tal- isr kr.-re opgrelse) (mske) overordnet prioritering af forebyggelse og sundheds- fremme (mske) forskningsprioritering

    (tvivlsom): som potentiel gevinst (= sparede omkostninger) i en cost-benefit-analyse (skaldte avoided cost analysis) teoretisk problematisk beregningerne er normalt for grove i forhold til relativt konkrete interventioner/regler.

  • Resultat, dansk undersgelse: Regningen for Arbejdsskaderne, 1994, mia. kr.1. Bevgeapparatsygdomme 7,13 31 % 3,34 29 %

    2. Psykiske lidelser 2,62 11 % 1,55 14 %3. Hjerte/kar sygdomme 3,09 14 % 1,15 10 %4. Arbejdsulykker 2,95 13% 1,34 12%

    5. Sygdom i nerve-og sanseorg. 1,66 7 % 0,94 8%6. Luftvejssygdomme 1,58 7 % 0,76

    7. Hudsygdomme 0,72 3 % 0,408. Svulster 0,61 3% 0,20

    9. Mave/tarmkanalsygdomme 0,47 2% 0,2510. Infektioner 0,20 1% 0,1211. Andere sygdomme 0,29 1 % 0,1612. Efterln (rest) 1.54 7 % 0,12 + revali: 0,150I ALT 22,9 11,38Samfundskonomisk Kassekonomisk

  • Underopdeling, dansk undersgelse: Regningen for Arbejdsskaderne, 1994, mia. kr Sygehusbehandling 2,3 10% 2,3 20 %

    Medicin og vrig 1,8 8% 1,2 11 %behandling

    Sygefravr 4,5 20 % 0,85 7 %

    Udstdning 12,3 54 % 6,9 61 %

    Ddsfald 2,0 9 % revalider 0,15 1 %

    I ALT 22,9 11,38 samfundskonomisk kassekonomisk

  • Statens Institut forFolkesundhed, juni 2006 arbejdsulykker arbejdsbetingede lidelser psykisk arbejdsbelastningSer typisk p

  • ArbejdsulykkerEn mrkvrdighedEn anden, a-teoretiskmde at beregneproduktionstab p

  • Mange omkostninger ikke medtaget(data begrnser njagtighed)

  • Arbejdsbetingede lidelser

  • Psykisk Arbejdsbelastning

  • 2002

  • Kunne have fet data

  • In conclusionThe number of hospitalizations in Denmark would be reduced by 10-15% if all occupational groups had the hospitalization rates of teaching & research

    The highest proportions were seen for ischaemic heart diseases (24-31%) and musculoskeletal diseases (19-20%).

    The estimates (controlled for social class) were very similar to etiologic fraction estimates from the literature calculated with different methods.

    The method seems to be promising when knowledge about causal risk factors is lacking.

    L:\PSA01\8. PERSONLIGE ARKIVER\LNA\Forskere\Tage

  • Omkostnings-effekt-analyser

    at vlge den interventionhvor den sundhedsmssigegevinst er strst, nststrst osv.

  • Cost-effectiveness og cost-utility analyserCostsEffectsEFFEKTER Kvalitetsjusterede lever, QALY Fx ndring i naturlige enheder) arbejdsulykker, frtidspen., sygefravr osv.

    Baseret p kontrollerede inter- ventions-studier eller meta-analyser/Cochrane OMKOSTNINGER Behandlings/pleje/rehab .. omkostninger (direkte ressourceforbrug) uanset, hvor de afholdes Sparede ressourcer uanset, hvor det finder sted (normalt) ikke ndringer i indirekte omkostninger Cost-effectiveness brken, fx kr. 25.000 per sparet arbej