Analyse af to områder inden for handelserhvervet ... · bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd, da det pt. er noget, som kunderne søger rådgivning om. Rådgivning om klima og

1

Analyse af to områder inden for handelserhvervet;

elgrossistbranchen og fødevareengrosbranchen

Analysen er gennemført af Connectia A/S

i samarbejde med HAKL

Marts 2010

2

Indholdsfortegnelse

KONKLUSION 4

RESUME 4

METODE 8

1.1. INDLEDNING 8

1.2. BAGGRUND FOR ANALYSEN/PROJEKTBESKRIVELSE 8

1.3. FORMÅL 8

1.4. MÅL 8

1.5. METODEBESKRIVELSE OG DATAGRUNDLAG 8

2.1. KARAKTERISTIK AF MEDARBEJDERSAMMENSÆTNINGEN I FØDEVAREGROSSIST BRANCHEN 10

2.2.BESKÆFTIGEDE 11

2.3. UDDANNELSESNIVEAU 14

2.4. . KARAKTERISTIK AF FØDEVAREENGROSBRANCHENS BRUG AF EFTERUDDANNELSESTILBUDDENE

FRA AMU PÅ DET MERKANTILE OMRÅDE 15

2.5.ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ FKB HANDEL OG LOGISTIK OG PÅ FØDEVAREGROSSISTBRANCHEN

16

3. UDVIKLINGSTENDENSER DER PÅVIRKER FØDEVAREGROSSISTBRANCHEN 18

4. BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR FØDEVAREENGROSBRANCHEN 20

4.1.NUVÆRENDE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDENFOR FØDEVAREENGROSBRANCHEN 20

4.2.FREMTIDIGE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR FØDEVAREENGROSBRANCHEN 21

5.EL GROSSISTBRANCHEN 23

5.1.KARAKTERISTIK AF MEDARBEJDERSAMMENSÆTNINGEN I EL-GROSSISTBRANCHEN 23

5.2. BESKÆFTIGELSE 24

5.2.UDDANNELSESNIVEAU 27

6.KARAKTERISTIK AF EL-GROSSISTBRANCHENS BRUG AF EFTERUDDANNELSES- TILBUDDENE FRA AMU PÅ DET MERKANTILE

OMRÅDE 28

6.1. ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ FKB HANDEL OG LOGISTIK OG PÅ BRANCHE 29

7. UDVIKLINGSTENDENSER DER PÅVIRKER EL-GROSSISTBRANCHEN 31

8. BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR EL- GROSSISTBRANCHEN 32

8.1. NUVÆRENDE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDE FOR EL-GROSSIST BRANCHEN 32

8.2. FREMTIDIGE BEHOV FOR MERKANTILE KOMPETENCER INDEN FOR EL-GROSSISTBRANCHEN 33

BILAG 1 INTERVIEW GUIDE VEDR. SPØRGSMÅL TIL EKSPERTERNE 34

BILAG 2 SPØRGEGUIDE VIRKSOMHEDER 40

3

BILAG 3 UDDYBNING AF METODER BRUGT I ANALYSEN 41

BILAG 4 OVERSIGT OVER INTERVIEWEDE VIRKSOMHEDER OG EKSPERTER 46

BILAG 5: ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ BRANCHE INDEN FOR FØDEVAREGROSSIST BRANCHEN 48

BILAG 6: ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ BRANCHE INDEN FOR EL GROSSIST BRANCHEN 49

4

Konklusion

Formålet med analysen er at undersøge behovet for nye merkantile kompetencer for

medarbejdere inden for el-grossistbranchen og fødevaregrossist/leverandørbranchen og

efterfølgende pege på nye uddannelser inden for FKBén ”Handel og logistik”, eventuelt

sammensat i forløb tilrettelagt på en sådan måde, således at udbuddet imødekommer

branchernes behov.

På baggrund af analysen af El-grossistbranchen peges der på udvikling af tre kurser; nemlig

forretningsforståelse for kundens forretning og accountmanagement samt Klima, miljø og

bæredygtighed, som p.t. ikke er dækket ind af det eksisterende udbud.

Med forretningsforståelse menes fokus på værdiskabelse for kunden på alle organisatoriske

niveauer. Hvad betyder løsningen for kunden f.eks. m.h.t. øget omsætning, bedre

kapacitetsudnyttelse, reducerede omkostninger, strategi og visionsforståelse, herunder kundens

processer og værdikæde, samt salgstaktik på strategisk niveau.

Med accountmanagement menes fokus på arbejde med udvikling af kundeplatform og salgsproces

i forhold til at få kunder, organisering af accountarbejdet, mål, planlægning og prioritering af

accountkunderne på kort og lang sigt, udvikling af kunderelationer med loyalitetsskabende

aktiviteter, konkurrence afvisendeaktiviteter, fælles udviklingsprojekter samt langsigtet

relationsudvikling.

Med klima miljø og bæredygtighed menes fokus på, at de merkantile medarbejdere kan vejlede

kunderne i løsninger og produkters bæredygtighed i forhold til klima og miljø.

Analysen peger desuden på at etablere et sammensat forløb for sælgere (BtB) og et for

accountmanagere, som kombineres af eksisterende kurser samt de nye kurser.

På baggrund af analysen af fødevaregrossistbranchen peges der på de samme forløb som

beskrevet herover dog med fokus på salg til detailhandlen (BtR). Analysen peger også på klima,

miljø og bæredygtighed samt dyrevelfærd og sundhed, målrettet de merkantile medarbejdere i

fødevaregrossistbranchen, som et vigtige områder.

Resume

Fødevaregrossist branchen

Fødevarergrossistbranchen udgør 12 % af den samlede grossistbranche. Der er 20.428 ansatte i

fødevaregrossistbranchen fordelt på 3.708 virksomheder.

5

Den statistiske analyse viser, at det er meget få medarbejdere inden for fødevaregrossist

branchen, der anvender AMU. 4.873 kursister, 15%, fra fødevaregrossist branchen har været på

AMU kurser i 2008. Ligesom det er begrænset, hvad medarbejderne på området anvender af de

AMU-kurser, som er målrettet Handel og logistik. En meget lille gruppe af kursister fra

fødevarerengrosbarnchen har benyttet kursusmål inden for det merkantile kompetenceområde,

som er inden for andre EUU end HAKL. Her skal blot nævnes kurset ” Kunde/leverandørforhold for

operatører”, som 55 samt 41 kursister har benyttet henholdsvis inden for Industriens Fællesudvalg

for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og

industri.

80 kursister, 0,4%, har anvendt kurser fra FKB Handel og logistik i 2008, hvilket må siges at være et

ret begrænset antal kursister fra branchen på branchens FKB. (jf. bilag 5)

Flere af underbrancherne anvender overhovedet ikke AMU kurserne fra FKB Handel og Logistik.

De fleste af fødevaregrossisterne er Business to retail virksomheder, og med flere store

detailkæder med professionelle indkøbere stiller det større og større krav, ikke mindst til

salgsmedarbejderen, til betjeningen af kunderne. Flere af virksomhederne nævner, at de skal blive

endnu bedre til deltagelse på food-messer i ind- og udland, idet disse food-messer får større og

større betydning for handlen. Virksomhederne og eksperter peger først og fremmest, på at det

primært er fødevarereglerne, og især de regler der hele tiden kommer til via EU, der påvirker

virksomhederne mest, og som typisk også påvirker kompetenceudviklingen.

Langt hovedparten af de interviewede fødevareengros virksomheder uddanner og opkvalificerer

deres medarbejdere i større eller mindre omfang. Kun en mindre del af disse benytter AMU

systemet i den forbindelse, og en række af dem fremhæver, at de kun benytter det til enkelte

kurser. Af dem, der faktisk benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU systemet benyttes

både på ledersiden og på den mere faglige side. Men på det merkantile område anvendes AMU

kurserne ikke meget.

En række af virksomhederne fremhæver, at de ønsker at få et kundeorienteret fokus i stedet for at

være en indkøbsdrevet virksomhed; hvor det tidligere var indkøb der satte dagsordnen, er det nu

kunden der skal tænkes på i alle forandringer, med fokus på udvikling af kundens forretning og

dermed en yderligere professionalisering af salget alla den professionalisering som indkøb har

været igennem.

Fødevareengros virksomhederne peger på en række uddannelsesområder som rådgivining, key

account management med fokus på detailhandelskæderne (dagligevarer), kundebetjening på

telefonen, prisforhandlinger, strategisk salg, mere forståelse for kundens forretning og hvordan

man skaber værdi for kunden, udover produktet, ligesom sælgerne rolle skal være problemløser

og sparringspartner for kunden. Flere og flere fødevareprodukter er deciderede koncepter, som

6

medarbejderne skal have forståelse for, og skal have mere hjælp til eksempelvis opsætning af

merchandising og space management.

Hvor der fokuseres på personlige kompetencer handler det om fleksibilitet, proaktivitet,

performance og teamudvikling samt resultatorientering.

For lederne efterspørges der kurser i coaching og kurser i adfærd, herunder indsigt i sig selv og andre, kommunikation og forretningsforståelse for kundens forretning, herunder optimering af kundens forretning. Eksekvering og forandringsledelse nævnes også som vigtige fremtidige lederkompetencer. Af generel kompetenceudvikling efterlyser virksomheder varekendskabskurser (som virksomhederne kalder det) for de merkantile medarbejdere. Blandt andet kødkurser og mejerikurser, herunder både grundlæggende forståelse, men også viden om bæredygtighed, dyrevelfærd og sundhed Det er ifølge virksomhederne vigtigt for kunden, at der er større viden om miljømærker,

bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd, da det pt. er noget, som kunderne søger rådgivning om.

Rådgivning om klima og miljø samt ikke mindst sundhed bliver således vigtige parametre i

fremtiden.

Fødevaregrossisterne nævner også, at de forventer mere fokus på videregående uddannelse Eksempelvis HD niveau kombineret med relevante faglige uddannelser i brancherne.

Elgrossistbranchen

Elgrossistbranchen består af en række underbrancher, der i 2008 havde 56.574 ansatte.

Der var en del underbrancher der slet ikke anvender AMU kurser fra FKB Handel og

logistik. Generelt bruges FKB Handel og logistik kurserne næsten ikke af el

grossistbranchen. 51 kursister, 0,9%, har været på FKB Handel og logistik, i 2008, hvilket må

siges at være et ret begrænset antal kursister fra branchen på branchens FKB.

Dog har 5.027 kursister, 9%, fra elgrossistbranchen været på AMU kurser i 2008.

Af dem, der benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU systemet benyttes både på

ledersiden og på den mere faglige side.

Elgrossisterne interviewet til denne analyse peger blandt andet på, at deres nuværende behov for

merkantil kompetenceudvikling er:

Salgstræning for at sikre at både interne og eksterne sælgere bliver endnu bedre til at sælge, og derfor skal være bedre til forhandlinger, præsentationer samt ikke mindst have forståelse for kundens forretning. For at kunne varetage disse nye tilgange skal medarbejderne være endnu bedre til at prioritere og planlægge deres arbejdsdag

7

Kundeservice og telefonsalg, både inbound og outbound skal effektiviseres, og måske endda kundehåndtering efter lean principperne

Produktkurser for både eksterne og interne sælgere

Erhvervsjura

Excel og økonomisystemer

Sprogmæssige færdigheder, og gerne mulighed for differentiering

Til økonomifunktionen efterlyses kurser om konkursboer, kontrakter, forbrugerlovgivning

En del elgrossister har, fremgår det af interviewene, gennem den seneste tid sparet kraftigt på

kompetenceudviklingen, selv når det handler om arbejdsmarkedsuddannelser. Når der endelig

uddannes, er det ud fra en fokusering på de direkte værdiskabende led i virksomheden først og

fremmest ledere og derefter salgspersonale.

Analysen viser, at især salgskompetencer vil blive vægtet højt i fremtiden. Men også fagligheden, såsom produktkendskab, vil være et kerneområde. Kommunikation og basal viden om professionelt salg bliver endnu mere vigtigt. Ifølge virksomhederne skal de tilgå markedet mere strategisk, end de har gjort tidligere.

Salgspersonale skal sørge for at sondere markedet og være skarpe på segmentering af nuværende og potentielle kunder.

Krydssalgs kompetencer, der sikrer at medarbejderne får solgt alle produktkategorier til kunderne.

Salg- og marketingplan for at sikre større sammenhæng mellem salg og markedsføring

Analyse af muligheder på nye markeder. Der skal gennemføres endnu bedre markedsanalyser end tidligere.

Det stiller krav til strategisk tilgang til kundeportefølje, hvor ledere og sælgere skal have kompetencer inden for værdiskabelse for kunderne, accountmanagement

Før har kunderne ringet til virksomhederne, nu shopper kunderne, og det stiller krav til virksomhederne. De interne sælgere og medarbejderne i kundeservice skal være meget mere proaktive, i forhold til at tilbyde kunderne andet end det kunderne spørger efter.

Nogle eksperter og virksomheder peger på, at brancherne skal være opmærksomme på sikkerhed

og CO2 reduktion samt få mere viden om energisparende produkter. Dette kræver

kompetenceudvikling og produktkendskab.

På lederniveau er det logistik og optimering, da antallet af medarbejdere, i mange af

virksomhederne, er blevet reduceret. Færre skal nå det samme. Derfor får lederen behov for at

kunne prioritere, og effektivisering og hele logistikken skal hele tiden forbedres. Det kræver ifølge

virksomhederne kompetencer inden for effektivisering, konflikthåndtering, tænke kreativt,

lederuddannelse i det hele taget på mellemleder niveau, fokus på den personlige/bløde del, dvs.

leadership, herunder både ledelse af en selv, men også medarbejderen og vedkommendes

værdier.

Virksomheder og eksperter peger på, at alt dette stiller krav om både højere og bedre uddannelse.

8

Metode

1.1. Indledning

1.2. Baggrund for analysen/projektbeskrivelse

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) har bedt

Connectia udarbejde en mindre brancheanalyse, der afdækker udviklingstendenser inden for el-

grossistbranchen og fødevaregrossist/leverandørbranchen, der påvirker job/arbejdsfunktioner for

den del af HAKL´s målgruppe, der arbejder med salg, kundeservice, oplevelser, markedsføring

samt distribution/logistik og deres behov for merkantile kompetencer med forslag til at

tilrettelægge uddannelserne og evt. supplere med nye uddannelser inden for FKBén ”Handel og

logistik”, så de imødekommer branchernes behov.

1.3. Formål

Formålet med analysen, er at undersøge behovet for nye merkantile kompetencer for

medarbejdere inden for el-grossistbranchen og fødevaregrossist/leverandørbranchen og

efterfølgende pege på nye uddannelser inden for FKBén ”Handel og logistik”, eventuelt

sammensat i forløb tilrettelagt på en måde, således at udbuddet imødekommer branchernes

behov.

1.4. Mål

Målet er at få afdækket udviklingstendenser inden for brancherne, der påvirker

job/arbejdsfunktioner for den del af HAKL´s målgruppe, der arbejder med salg, kundeservice,

oplevelser, markedsføring samt distribution/logistik og at få afdækket om deres behov for

merkantile kompetencer er dækket ved det nuværende udbud af uddannelser eller om der skal

udvikles nye uddannelser.

1.5. Metodebeskrivelse og datagrundlag

Analysen er hovedsageligt baseret på kvalitative metoder i form af interview med

virksomhedsrepræsentanter, både på arbejdsgiver- og arbejdstager siden samt med eksperter/

centrale ressourcepersoner med tilknytning til Handelsuddannelsen og Detailuddannelsen. Alle de

interviewede personer, er udvalgt af HAKL. Interviewene er udelukkende foretaget som

telefoninterviews.

Som supplement til analysens kvalitative metoder, er både interne kvantitative data i form af

AMU statistik og eksterne kvantitative data i form af data fra Danmarks Statistik samt data fra

rapporter, analyser, artikler og litteratur anvendt.

9

Det skal bemærkes, at der har været store udfordringer forbundet med indsamling af data,

primært statistik. Hos Danmarks Statistik, var det i første omgang kun muligt at få data, som ifølge

Danmarks Statistik, er statistisk validt, hvilket er meget få tal. Dette er der først relativt sent i

forløbet kommet en løsning på.

En anden udfordring er data fra AMU statistik, hvor AMU Statistiks brancheopdeling følger

DB2003 (DB= Dansk Branche nomenklatur), og Danmarks Statistik følger den nye DB2007, som har

forenklet brancheopdelingen. Det betyder at det har været nødvendigt at sammenlægge en række

brancher fra DB2003 i AMU statistik, hvilket gør, at tallene, efter ”oversættelse” fra DB2003 til

DB2007, kan være behæftet med en mindre usikkerhed. Til trods for det, har det været vigtigt at

få indikationer på udviklingen, og derfor er statistikken anvendt i rapporten.

Til gengæld har vi ikke anvendt den statistik vi har bedt om fra Danmarks Statistik, som de har

peget på er behæftet med en statistisk usikkerhed på 20%, det betyder blandt andet, at forhold

som mere præcis uddannelsesmæssig baggrund ikke er medtaget.

I bilag 3 kan der læses mere om metoder og definitioner.

10

2. Fødevaregrossist/leverandørbranchen

2.1. Karakteristik af medarbejdersammensætningen i fødevaregrossist

branchen

Fødevareengroshandel er delbrancher af engroshandel jf. Dansk Branche nomenklatur 2003 og

kan defineres som:

Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager

Engroshandel med frugt og grøntsager

Engroshandel med kød og kødprodukter

Engroshandel med mejeriprodukter, æg samt spiselige olier og fedtstoffer

Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft

Destillation, rektifikation og blanding af alkohol

Fremstilling af vin af druer

Engroshandel med vin og spiritus

Engroshandel med tobaksvarer

Engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer

Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier

Engroshandel med fisk og fiskeprodukter

Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.

Engroshandel med frugt og grøntsager

Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n

Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer

Fødevareengroshandlen udgør 12 % af den samlede grossistbranche. Der er 20.428 ansatte inden

for fødevareengros fordelt på 3.708 virksomheder.

Handel er en katalysator for stort set al økonomisk aktivitet i samfundet. Handelssektoren

omsætter for 901.516 mio. dkr. i 2008, hvoraf eksportdelen står for 273.009 mio dkr. Heraf udgør

Fødevareengroshandlen 16 %, med en omsætning på 147.798 mio dkr.

Tabel 1: Antal ansatte fordelt i procent i forhold til Virksomhedsstørrelse: Virksomhedsstørrelse efter antal ansatte

Ansatte hos en fødevaregrossist fordelt på procent i 2008

Ansatte inden for Handel go logistik fordelt på procent i 2008

1 2% 2%

2-4 6% 7%

5-9 9% 11%

10-19 14% 16%

20-49 22% 23%

50-99 12% 14%

100+ 29% 20%

Uoplyst 6% 7%

Kilde: Særkørsel Danmarks statistik 2009

11

I Fødevareengroshandlen er dette skel endnu større da 63 % af virksomhederne har 20 eller derover ansatte. Størstedelen af de ansatte inden for Handel og Logistik er ansatte i mellemstore virksomheder med 20-49 ansatte, her er 23 % beskæftiget. Herefter følger virksomheder med over 100 ansatte hvor 20 % er beskæftiget. Geografisk er fødevarer engrosvirksomhederne placeret således i forhold til antal ansatte. Tabel 2: Antal ansatte fordelt på regioner i Danmark

Hovedstadsregionen 32%

Region Sjælland 12%

Region Syddanmark 21%

Region Midtjylland 24%

Region Nordjylland 11%

Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik

2.2.Beskæftigede

De ansatte i handel og logistik skiller sig ud i forhold til øvrige brancher. Størstedelen af de

beskæftigede er mænd; 63 % mod 53 % mænd i øvrige brancher. Inden for

Fødevaregrossistbranchen, er 68 % af de ansatte er mænd.

I Fødevaregrossistbranchen er 11 % af de ansatte udlændinge mod 6 % i Handel og logistik. Ud

over, at der i Fødevareengroshandlen er ansat forholdsvis mange udlændinge, adskiller branchen

sig ligeledes markant fra både de øvrige brancher samt Handel og Logistik ved at 70 % af de

ansatte udlændinge er mænd og 30 % er kvinder.

12

Aldersmæssigt adskiller Fødevareengroshandlen sig ikke markant i forhold til Handel og logistik

som det fremgår i nedenstående figur.1

Figur 1: Aldersfordeling fordelt på branche

Alder fordelt på branche

0%

10%

20%

30%

-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65-66 år 67- år

El-engros

Fødevareengros

Handel

I alt

Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 Som det fremgår af tabel 3 er det i Fødevareengroshandlen ”Andet manuelt arbejde”( 45 %), ”, som det fremgår af nedenstående tabel. Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau” med 18 % efterfulgt af kontorarbejde med 12 % hvor der er flest beskæftigede. Her er der markant flere ansatte i ”Andet manuelt arbejde (45%)” i forhold til 39% inden for Handel og logistik, og væsentlig færre der er ansat i ”Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (18%)” i forhold til 24% inden for Handel og logistik i forhold til Handel og Logistik. Tabel 3: Fordeling af arbejdsfunktion inden for fødevareengros

Arbejdsfunktion Antal Procent

Militært arbejde 12 0,1%

Ledelsesarbejde 1.119 5%

Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område 305 1%

Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 3.576 18%

Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 2.350 12%

Service- og salgsarbejde 1.451 7%

Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. Medhjælp 59 0,3%

Håndværkspræget arbejde 607 3%

Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde 1.738 9%

Andet manuelt arbejde 9.211 45%

Totalt 20.428

Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik 2009

1 Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december 2009

13

En anden arbejdsfunktion hvor Handelsvirksomhederne ligger markant højere er inden for ledelse,

hvor der i handelsvirksomhederne er ansat 5 % ledere mod knap 3 % i de øvrige brancher. Dette

gør sig også gældende inden for fødevareengros, hvor der er ansat 5 % ledere, som det fremgår af

tabel 3.

Figur 2: Arbejdsfunktion fordelt på brancher (fødevarer engrosdelen er den samme som tabel 3)

Arbejdsfunktion(disco) fordelt på brancher

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Militært arbejde

Ledelse

Færdigheder på højeste niveau

Færdigheder på mellemniveau

Kontorarbejde

Salgs-, service- og omsorgsarbejde

Arbejde inden for landbrug,

gartneri, osv.

Håndværkspræget arbejde

Proces- og maskinoperatørarbejde

samt transport- og anlægsarbejde

Andet arbejde

I alt

Handel

Fødevareengros

El-engros

Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik 2009

Set ud fra et socioøkonomisk statusbillede, i tabel 4, er Handel og Logistik kendetegnet ved at have

forholdsvis mange lønmodtagere på henholdsvis grundniveau (31 %) og mellemniveau (24 %),

hvor der i de øvrige brancher ansat 37 % og 17 % på disse to niveauer.

Tabel 4: Socioøkonomisk statusbillede 2008, Fødevarer engrosbranchen: Socioøkonomisk status (socstil) Antal Procent

Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 725 4%

Topledere 1.119 5%

Lønmodtagere på højeste niveau 305 1%

Lønmodtagere på mellemniveau 3.576 18%

Lønmodtagere på grundniveau 6.211 30%

Andre lønmodtagere 3.554 17%

Lønmodtagere uden nærmere angivelse 4.938 24%

Total 20.428

Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009

Ser man på lønmodtagere på højeste niveau og lønmodtagere uden nærmere angivelse, adskiller

Handel og Logistik sig mærkbart da de kun har ansat 4 % lønmodtagere på højeste niveau mod 12

% i øvrige brancher omvendt har Handel og Logistik ansat 21 % lønmodtagere uden nærmere

angivelse mod 16 % i de øvrige brancher.

14

Fødevareengroshandlen adskiller sig fra Handel og logistik på flere områder. I

Fødevareengroshandlen er der flest lønmodtagere på grundniveau (30 %), efterfulgt af

lønmodtagere uden nærmere angivelse (24 %) og lønmodtagere på mellemniveau. Ser man på

lønmodtagere på højeste niveau er der relativt få lønmodtagere i denne kategori 1,5 %, hvilket må

siges at være meget lavt, set i lyset af at der i de øvrige brancher er 12 % inden for denne kategori.

Figur 3: Socioøkonomisk status fordelt på brancher

Socioøkonomisk status fordelt på brancher

0% 10% 20% 30% 40%

Selvstændige og medarbejdende ægtefæller

Topledere

Lønmodtagere på højeste niveau

Lønmodtagere på mellemniveau

Lønmodtagere på grundniveau

Andre lønmodtagere

Lønmodtagere uden nærmere angivelse

I alt

Handel

Fødevareengros

El-engros


2.3. Uddannelsesniveau

Som det fremgår af figur 4, at har de fleste ansatte en erhvervsfaglig uddannelse og grundskolen

som højeste uddannelsesniveau.

Figur 4: Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche

Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Grundskole

Almengymnasial

Erhvervsgymnasial

Erhvervsfaglig

Kort videregående udd.

Mellemlang videregående udd.

Bachelorer

Lang videregående udd

Forskere

Uoplyst

I alt

Handel

Fødevareengros

El-engros

Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik

15

Personer med en grunduddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse er også inden for

Fødevareengroshandlen, som inden for Handel og Logistik, repræsenteret ved at være de grupper

der hvor der er flest ansatte, i alt er der i disse grupper ansat 72 %. Generelt er

uddannelsesniveauet lavere i Fødevareengroshandlen, hvorimod der er langt flere ansatte med en

grundskole uddannelse (30 %).

2.4. . Karakteristik af fødevareengrosbranchens brug af

efteruddannelsestilbuddene fra AMU på det merkantile område

I perioden 2008 og 1. halvdel af 2009 har 8.326 kursister fra branchen ”Fødevareengros” benyttet

sig af efteruddannelsestilbuddene fra AMU. Af disse har kun 106 kursister (1,3 %) benyttet sig af

kursusmål inden for FKB Handel og Logistik, i 2008 og 1. Halvår 2009. Her er følgende kursus mål

blevet benyttet2:

45808 ”Konceptanvendelse i salg og kundeservice” (26 kursister)

43711 ” Logistikplanlægning i handelsvirksomheden” (21 kursister)

43708 ” Produkt- og kundevejledning i handelsvirksomheder” (13 kursister)

44236 ” Personligt salg - kundens behov og løsninger” (13 kursister)

45919 ” Optimering af intern logistik og service” (10 kursister)

Andre 4.469 kursister, svarende til 54 % af alle kursister fra branchen, har benyttet sig af andre

kursus mål, som ligger inden for Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration,

Kommunikation og Ledelse. Af de 4.469 kursister er er der 1.631 (36 %), som har taget kurser

inden for det merkantile kompetenceområde.

De fem mest benyttede merkantile kurser inden for HAKL er følgende:

1. Administration i salg (237 kursister)

2. Udarbejdelse af rapporter i et ERP system (218 kursister)

3. Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere (214 kursister)

4. Administrationens rolle i salg, indkøb og lager (94 kursister)

5. Personlig kommunikation og service (82 kursister)

2 Her betyder diskretionsniveauet på 4 kursister også at 23 af de 106 kursister ikke kan

placeres, hvilket i dette tilfælde giver en forholdsvis stor unøjagtighed.

16

En meget lille gruppe af kursister fra fødevareengrosbranchen har også benyttet kursus mål inden

for det merkantile kompetenceområde, som er inden for andre EUU end HAKL. Her skal blot

nævnes kurset ” Kunde/leverandørforhold for operatører”, som 55 samt 41 kursister har benyttet

henholdsvis inden for Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.

2.5.Antal kursister fordelt på FKB Handel og logistik og på

fødevaregrossistbranchen

Fødevaregrossistbranchen havde i 2008 20.428 ansatte og består af en række underbrancher, som

fremgår af bilag 5.

I 2008 har 4.873 kursister, 15% af det samlede antal ansatte i fødevaregrossistbranchen, været på

AMU kurser.

80 kursister, 0,004% af det samlede antal ansatte i fødevarerbranchen, har været på FKB Handel

og logistik, i 2008, hvilket må siges at være et ret begrænset antal kursister, der deltager på FKB

Handel og logistik.

Alle brancher inden for Fødevarer Engrosbranchen anvender AMU kurser. Men som det fremgår

herunder, er der en lang række underbrancher (opgjort efter DB03) inden for Fødevarer

engrosbranchen der, i 2008, ikke anvendte kurserne fra FKB Handel og logistik:

Tabel 5: Oversigt over fødevaregrossist underbrancher der ikke anvender FKB Handel og logistik:

Engroshandel med frugt- og grønsagssaft mv.

Anden specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer

Engroshandel med fisk og fiskeprodukter

Engroshandel med helsekostprodukter

Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier

Engroshandel med mejeriprodukter, æg, spiseolier og fedtstoffer

Fiskeauktioner

Engroshandel med tobaksvarer

17

Der er også brancher inden for Fødevarer engrosbranchen anvender kurserne inden for FKB

Handel og logistik, som det fremgår af nedenstående oversigt (opgjort efter DB03), som er de seks

brancher, der anvender FKB Handel og Logistik mest.

Tabel 6: Oversigt over fødevaregrossistbranchen som anvender FKB Handel og Logistik

Brancher der anvender FKB Handel og Logistik 2008 Antal kursister

Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer 25

Engroshandel med brød, kager, sukker, chokolade og sukkervarer, fx slik 14

Engroshandel med øl og mineralvand 12

Anden agenturhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer 11

Engroshandel med vin og spiritus 8

Engroshandel med kød og kødprodukter 5

Engroshandel med frugt og grønsager 5

Der er en række underbrancher der slet ikke anvender FKB Handel og logistik, hvilket fremgår af

bilag 6.

I bilag 5 fremgår underbrancherne, med antal ansatte og AMU kursister generelt og i forhold til

FKB Handel og logistik. Bemærk, at der har været nogle opgørelsesmæssige udfordringer idet

oplysningerne fra Danmarks Statistik, er koder for 2007, jf. de nye NACE opdelinger, mens AMU-

statistikken opgøres på koder fra 2003. Når disse skal køres sammen giver det nogle overlap, som

betyder, at det har været nødvendigt at lægge 2 eller flere branchekoder fra 2003 sammen for at

kunne sammenligne med 2007-branchekoderne. Dette giver naturligvis en smule usikkerhed, men

indikationerne er dog stadig ret tydelige. Nemlig at FKB Handel og logistik stort set ikke bliver

anvendt af Fødevareengrosbranchen.

18

3. Udviklingstendenser der påvirker fødevaregrossistbranchen

De fleste af fødevaregrossisterne er Business to retail virksomheder, og med flere store

detailkæder med professionelle indkøbere stiller det større og større krav til betjeningen af

kunderne. Flere af virksomhederne nævner at de skal blive endnu bedre til deltagelse på food-

messer i ind- og udland, i det disse food-messer bliver mere og mere vigtige for handlen.

Virksomhederne og eksperter peger først og fremmest på at det primært er fødevarereglerne, og

især de regler der hele tiden kommer til via EU, der påvirker deres virksomheder mest, og som

typisk også påvirker kompetenceudviklingen.

Ifølge virksomhederne og eksperterne forventer de, at rådgivning om klima og miljø samt ikke

mindst sundhed bliver vigtige parametre i fremtiden.

Fødevareengros virksomhederne peger på en række uddannelsesområder som rådgivning, key

account management med fokus på detailhandelskæderne (dagligevarer), kundebetjening på

telefonen, prisforhandlinger, strategisk salg, mere forståelse for kundens forretning og hvordan

man skaber værdi for kunden, udover produktet, ligesom sælgerne rolle skal være problemløser

og sparringspartner for kunden. Flere og flere fødevareprodukter er deciderede koncepter, som

medarbejderne skal have forståelse for, og dermed skal have hjælp til eksempelvis opsætning af

merchandising og space management

I slutningen af 2008 blev Danmark ramt af en finanskrise, som følge af den internationale økonomiske krise. Handelsvirksomhederne er også ramt af finanskrisen og omsætningen i virksomhederne er knap 20 % lavere end året før. Virksomheder og eksperter peger på at den globale konkurrence øger presset. Lige nu vil virksomhederne overleve på kort sigt, hvilket påvirker løn, forhold og uddannelse. Virksomhederne og eksperterne mener at produktudviklingen går meget hurtigere og produkternes levetid dermed bliver lavere og lavere, hvilket stiller større krav til virksomhederne. F.eks. kommer der mere fokus på convenience food, selvom Danmark endnu ikke er så langt fremme som andre lande på dette område. I den seneste tid har der dog været tegn på generel økonomisk stabilisering inden for fødevaregrossistbranchen i forhold til den øvrige Handel og Logistikbranche. 3 Omsætningen er reduceret mere på eksportmarkederne end på hjemmemarkedet, men begge markeder har oplevet betydelige tilbageslag. Faldet i eksportomsætningen dækker især over en stor nedgang i omsætningen i sidste halvdel af 2008 og i de første måneder af 2009, fra april til juli steg eksporten en smule. 4

3 Konjunkturanalyse november 2009, DI handel

4 Konjunkturanalyse november 2009, DI handel

19

De direkte konsekvenser af finanskrisen kan især mærkes på fald i kundeefterspørgslen. Stort set

alle virksomheder har oplevet dette fald, og 72 % betegner det som en kritisk udfordring. Ligeledes

oplever en del, at de har problemer med finansiering af driften, problemer med at skaffe kapital til

udvikling og investeringer og problemer med betaling fra kunderne.5

5 Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI analyse 2009

20

4. Behov for merkantile kompetencer inden for fødevareengrosbranchen

4.1.Nuværende behov for merkantile kompetencer indenfor

fødevareengrosbranchen

Langt hovedparten af de interviewede fødevareengros virksomheder uddanner deres

medarbejdere og opkvalificerer medarbejdere i større eller mindre omfang. Kun en mindre del af

disse benytter AMU systemet i forbindelse hermed, og en række fremhæver, at de kun benytter

det til enkelte kurser. Af dem, der faktisk benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU

systemet benyttes både på ledersiden og på den mere faglige side. Men på det merkantile område

anvendes AMU kurserne ikke meget.

En række af virksomhederne fremhæver, at de skal gå til at være kundeorienteret virksomhed i

stedet for en indkøbsdrevet virksomheder. Hvor det tidligere var indkøb der satte dagsordnen, er

det nu kunden, der skal tænkes på i alle forandringer.

Flere af virksomhederne bruger i stor udstrækning private konsulentvirksomheder, der dækker

deres kompetenceudviklingsbehov med skræddersyede løsninger, og der er således også en stor

gruppe, der gennemfører uddannelsesforløb uden om AMU-systemet.

Hvor der fokuseres på personlige kompetencer handler det om

at opøve fleksibilitet

proaktivitet

resultatorienterethed

motivation

fokus på oplevelsesbaserede kundetilgange

præsentationsteknik

performance

teamudvikling

En række virksomheder, men langt fra den overvejende del, fokuserer på målrettede

kompetenceafklaringsforløb. I stedet finder uddannelserne og kompetenceudviklingen sted ud fra

en ”sådan plejer vi” eller det ”passer til jobbet” model, frem for at tage udgangspunkt i den

enkelte medarbejders niveau og behov.

Flere af virksomhederne nævner endelig, at de primært laver deres uddannelse selv med egne

medarbejdere som undervisere. Af samme grund benytter de ikke AMU systemet, hvilket de til

gengæld ikke har nogen direkte forklaring på ud over, at de mener at være de bedste til at løfte

21

opgaven i forhold til deres uddannelsesbehov. Fødevareengros virksomhederne ønsker sig mere

skræddersyede forløb.

Af generel kompetenceudvikling efterlyser virksomheder varekendskabskurser (som

virksomhederne kalder det) for de merkantile medarbejdere. Blandt andet kød kurser og

mejerikurser, herunder både grundlæggende forståelse og viden om bæredygtighed, dyrevelfærd

og sundhed. Flere virksomheder nævner, at der mangler kurser inden for

Salgstræning/rådgivning

salgspsykologi

forretningsforståelse

værdikædeforståelse

telefonservice

kundeservice

forståelse for købs- og salgsprocesser

kurser om værdiskabelse i egen organisation, og gerne som en kursusrække, som kan tilfredsstille behovet for at kunne skabe værdi for kunderne

For lederne handler det om kurser i coaching og kurser om adfærd. Fødevaregrossistbranchen nævner, at deres medarbejdere har brug for kompetenceudvikling af

bl.a. slagtere til håndtering af food to go produkter fra egenproduktion. Det er ikke

kompetenceudvikling der vedrører de merkantile medarbejdere i fødevare-engrosbranchen.

Service der relaterer sig til fødevaren: Det er vigtigt for kunden, at der er større viden om

miljømærker, bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd, da det pt. er noget, som kunderne spørger

om. Medarbejderne skal kunne give den fornødne rådgivning på disse områder. Og da dette

område indbefatter mange forskellige love, regler, mærkninger etc. Er der behov for en

systematiseret tilførsel af relevant viden til medarbejderne.

4.2.Fremtidige behov for merkantile kompetencer

inden for fødevareengrosbranchen

De fleste af fødevareengros virksomhederne er Business to retail virksomheder (B2B), og med

flere store detailkæder med professionelle indkøbere stiller det større og større krav til

betjeningen af kunderne. Flere af virksomhederne nævner at de skal blive endnu bedre til

deltagelse på food-messer i ind- og udland

Rådgivning om klima og miljø samt ikke mindst sundhed bliver vigtige parametre i fremtiden.

Fødevareengros virksomhederne peger på en række uddannelsesområder som

rådgivning

key account management med fokus på detailhandelskæderne (dagligvarer)

22

kundebetjening på telefonen

prisforhandlinger

strategisk salg,

sælgerne rolle skal være problemløser og sparringspartner for kunden

mere forståelse for kundens forretning og hvordan man skaber værdi for kunden, udover produktet

Flere og flere fødevarer produkter er deciderede koncepter, som medarbejderne skal have forståelse for, og dermed skal kunderne skal have mere hjælp til eksempelvis opsætning af merchandising og space management

Inden for ledelse efterlyses der:

Indsigt i sig selv og andre

kommunikation

forretningsforståelse, herunder optimering af kundens forretning

eksekvering

forandringsledelse De interviewede fødevareengros virksomheder nævner også, at de forventer mere fokus på videregående uddannelse Eksempelvis HD niveau kombineret med relevante faglige uddannelser i brancherne. Personlige kompetencer nævner fødevareengros virksomhederne:

fleksibilitet

proaktivitet

resultatorienterethed

motivation

fokus på oplevelsesbaserede kundetilgange

23

5.El grossistbranchen

5.1.Karakteristik af medarbejdersammensætningen i

el-grossistbranchen

El-engroshandel er en delbranche af Handel og Logistik og kan defineres som:

Engroshandel med elektronisk udstyr

Engroshandel med telekommunikationsudstyr

Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr

Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr

Byggemarkeder og værktøjsmagasiner

El-grossistbranchen med en omsætning på 75.611 mio dkr. Eksportdelen ligger på henholdsvis 8 %

af den samlede eksport for Handel og logistik.6 Handel og logistik beskæftiger i alt ca. 178.000

hvilket er 6,25 % af den samlede beskæftigelse fordelt på 30.408 virksomheder.7 Herunder udgør

El-grossistbranchen 30.907 ansatte fordelt på 3.613 virksomheder.

El-grossistbranchen afviger ikke markant fra Handel og Logistik generelt. 24 % er ansatte i

mellemstore virksomheder med 20-49 ansatte og 18 % er ansatte i virksomheder med over 100

ansatte.

Tabel 7: Antal ansatte fordelt i procent i forhold til Virksomhedsstørrelse:

Virksomhedsstørrelse efter antal ansatte

Ansatte hos en elgrossist fordelt på procent i 2008

Ansatte inden for Handel og logistik fordelt på procent i 2008

1 2% 2%

2-4 6% 7%

5-9 11% 11%

10-19 18% 16%

20-49 24% 23%

50-99 14% 14%

100+ 18% 20%

uoplyst 7% 7%


6 Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december 2009 7 Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december 2009

24

El-grossistbranchen adskiller sig ved at der, i for hold til Handel og logistik branchen generelt er

markant flere virksomheder beliggende i hovedstadsområdet (39 %) efterfulgt af Region

Syddanmark, hvor 21 % af virksomhederne ligger.

Tabel 8: Antal ansatte fordelt på regioner i Danmark Hovedstadsregionen 39%

Region Sjælland 12%

Region Syddanmark 21%

Region Midtjylland 20%

Region Nordjylland 8%


5.2. Beskæftigelse

Inden for El-grossistbranchen er 73 % af de ansatte mænd.

I El-grossistbranchen er det kun 5 % af de ansatte, der er udlændinge, fordelt med 70 % mænd og

30 % kvinder.

Størstedelen af de ansatte inden for handel og logistik befinder sig i aldersgruppen 30-39 år og 40-

49 år. Grupperne er næsten lige store med henholdsvis 28 % mod 23 % i de øvrige brancher af de

30-39-årige og 27 % mod 24 % i de øvrige brancher af de 40-49-årige. El-grossistbranchen adskiller

sig ikke markant i forhold til Handel og logistik, som det fremgår i nedenstående figur.8

Figur 5: Antal ansatte fordelt på branche

Alder fordelt på branche

0%

10%

20%

30%

-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65-66 år 67- år

El-engros

Fødevareengros

Handel

I alt

Kilde. Særkørsel Danmarks statistik, 2009

8 Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december 2009

25

I El-grossistbranchen er det igen ”Andet arbejde”( 30 %) og ”Arbejde, der forudsætter

færdigheder på mellemniveau” med 21 % der er de to arbejdsfunktioner med flest ansatte.

Service- og salgsarbejde er den tredje største arbejdsfunktion, hvor 13 % er ansat.

Tabel 9: Arbejdsfunktioner fordelt på ansatte inden for El-grossistbranchen

Arbejdsfunktion Antal Procent

Militært arbejde 16 0,1%

Ledelsesarbejde 1.617 5%

Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område 1.858 6%

Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 6.463 21%

Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 3.515 11%

Service- og salgsarbejde 4.039 13%

Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp 6 0,0%

Håndværkspræget arbejde 3.496 11%

Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde 618 2%

Andet manuelt arbejde 9.279 30%

Totalt 30.907


En anden arbejdsfunktion hvor Handelsvirksomhederne ligger markant højere er inden for ledelse,

hvor der i handelsvirksomhederne er ansat 5 % ledere mod knap 3 % i de øvrige brancher. Dette

gør sig også gældende i El-grossistbranchen, hvor der er ligeledes er ansat 5 % ledere.

Figur 6: Arbejdsfunktioner fordelt på brancher

Arbejdsfunktion(disco) fordelt på brancher

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Militært arbejde

Ledelse

Færdigheder på højeste niveau

Færdigheder på mellemniveau

Kontorarbejde

Salgs-, service- og omsorgsarbejde

Arbejde inden for landbrug,

gartneri, osv.

Håndværkspræget arbejde

Proces- og maskinoperatørarbejde

samt transport- og anlægsarbejde

Andet arbejde

I alt

Handel

Fødevareengros

El-engros


26

Set ud fra et socioøkonomisk statusbillede, som fremgår af tabel 10, er Handel og Logistik

kendetegnet ved at have forholdsvis mange lønmodtagere på henholdsvis grundniveau (31 %) og

mellemniveau (24 %), hvor der i El-grossistbranchen er 38 % på grundniveau og 21% på

mellemniveau.

Tabel 10: Socioøkonomisk status Socioøkonomisk status (socstil) Antal Procent

Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 650 2%

Topledere 1.617 5%

Lønmodtagere på højeste niveau 1.859 6%

Lønmodtagere på mellemniveau 6.464 21%

Lønmodtagere på grundniveau 11.678 38%

Andre lønmodtagere 2.658 9%

Lønmodtagere uden nærmere angivelse 5.981 19%

Total 30.907

Kilde: Særkørsel Danmark Statistik, 2009

El-grossistbranchen ligner de øvrige brancher. Her er lønmodtagere på grundniveau igen den

største gruppe, hvor der 38 % af lønmodtagerne. Her efter følger lønmodtagere på mellemniveau

(21 %) og Lønmodtagere uden nærmere angivelse (19 %). Inden for Handel og Logistik er El-

grossistbranchen den branche der har flest lønmodtagere på højeste niveau med 6 %.

Figur 7: Den socioøkonomiske status fordelt på brancher

Socioøkonomisk status fordelt på brancher

0% 10% 20% 30% 40%

Selvstændige og medarbejdende ægtefæller

Topledere

Lønmodtagere på højeste niveau

Lønmodtagere på mellemniveau

Lønmodtagere på grundniveau

Andre lønmodtagere

Lønmodtagere uden nærmere angivelse

I alt

Handel

Fødevareengros

El-engros


27

5.2.Uddannelsesniveau

Som det fremgår af figur 8 har de fleste ansatte i branchen en erhvervsfaglig uddannelse eller

grundskoleuddannelse som højeste uddannelsesniveau,.

Figur 8: Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche

Højeste fuldførte uddannelse fordelt på branche

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Grundskole

Almengymnasial

Erhvervsgymnasial

Erhvervsfaglig

Kort videregående udd.

Mellemlang videregående udd.

Bachelorer

Lang videregående udd

Forskere

Uoplyst

I alt

Handel

Fødevareengros

El-engros


For El-grossistbranchen er medarbejdere med grunduddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse

som højeste fuldførte uddannelse de største grupper, som tilsammen udgør 69 % af de ansatte. El-

grossistbranchen en del flere ansatte med en mellemlang videregående uddannelse (8 %) end

andre brancher inden for Handel og Logistik (6 %).

28

6.Karakteristik af el-grossistbranchens brug af efteruddannelses-

tilbuddene fra AMU på det merkantile område

Dette afsnit har til formål at give et billede af, hvilke merkantile efteruddannelsestilbud inden for

AMU, som elgrossister benytter sig af.

I 2008 og 1. halvdår af 2009 har 15.005 kursister fra brancheområdet elgrossist benyttet sig af

efteruddannelsestilbuddene fra AMU. Kun et minimalt antal af disse, 629 kursister (4 %), har

benyttet kursus mål, der ligger inden for FKB Handel og Logistik og de er alle spredt ud på de fire

følgende kursusmål9:

Tabel 11: Oversigt over kursus mål som El-grossistbranchen benytter fra FKB Handel og Logistik

Kursustitel Antal kursister

43708 Produkt- og kundevejledning i handelsvirksomheder

509

44252 Mersalg i butikken 71

44251 Fastlæggelse af mål ved personligt salg 17

45808 Konceptanvendelse i salg og kundeservice

14

Kilde: AMU statistik

Øvrige 8.579 (57 %) af kursisterne fra elgrossistbranchen har, i 2008 og 1. Halvår 2009, benyttet

efteruddannelsestilbud fra Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation

og Ledelse. Heraf har 3.093 af disse benyttet kursusmål som ligger inden for det merkantile

kompetenceområde. De fem mest benyttede merkantile kursusmål er:

Tabel 12: El-grossistbranchens anvendelse af merkantile AMU kursusmål

Kursustitel Antal kursister

Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere 979

Produktinformation og vejledning i detailhandlen

342

Kundevejledning – specialvarer 189

Administration i salg 132

Kundeservice i detailhandelen 131

Kilde: Amu statistik

9 Der er dog en restgruppe på 18 kursister, hvis valg af kursusmål, vi, grundet

diskretionsniveauet på 4 kursister, ikke kan gøre rede for.

29

Kursisterne benytter også kursusmål fra andre efteruddannelsesudvalg som ligger inden for det

merkantile område. De kurser der benyttes mest er følgende:

Tabel 13: Oversigt over El-grossistbranchens mest anvendte AMU kurser fra andre

efteruddannelsesudvalg

Efteruddannelsesudvalg Mest benyttede kursus

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (172 kursister)

Kunde/leverandørforhold for operatører

Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg(145 kursister)

Kvalitetsstyring i virksomheden

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri(89 kursister)

Generel salgsteknik

Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser(87 kursister)

Kunde/leverandørforhold for operatører

6.1. Antal kursister fordelt på FKB Handel og logistik og på branche

El grossistbranchen består af en række underbrancher, der i 2008 havde 56.574 ansatte.

5.027 kursister, 9%, fra el-grossistbranchen har været på AMU kurser i 2008.

51 kursister, 0,9%, har været på FKB Handel og logistik, i 2008, hvilket må siges at være et ret

begrænset antal kursister fra branchen på branchens FKB.

Alle brancher inden for el-grossistbranchen anvender AMU kurser. Men som det fremgår af tabel

14 , er der en lang række underbrancher (opgjort efter DB03) inden for el-grossist branchen, der i

2008 ikke anvendte kurserne fra FKB Handel og logistik:

Tabel 14: Oversigt over El-grossistbranchens underbrancher der ikke benytter FKB Handel og Logistik

Engroshandel med el-installationsmateriel

Engroshandel med elektroniske komponenter

Engroshandel med hårde hvidevarer

Engroshandel med radio og tv mv

Kilde: AMU statistik

Der er også brancher inden for El grossistbranchen der anvender kurserne inden for FKB Handel og

logistik, som det fremgår af nedenstående oversigt (opgjort efter DB03), som er de tre brancher

der anvender FKB Handel og Logistik mest.

Tabel 15: Oversigt over EL-grossistbranchens underbrancher der benytter FKB Handel og Logistik

Brancher der anvender FKB Handel og Logistik 2008 Antal kursister

30

Engroshandel med indspillede og uindspillede videobånd, cd'er, dvd'er mv. 28

Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør 16

Engroshandel med telekommunikationsudstyr 7

Kilde: Amu statistik

Der er en række underbrancher der slet ikke anvender FKB Handel og logistik, hvilket fremgår af

bilag 6.

I bilag 6 fremgår underbrancherne, med antal ansatte og AMU kursister generelt og i forhold til

FKB Handel og logistik. Bemærk at der har været nogle opgørelsesmæssige udfordringer idet

oplysningerne fra Danmarks Statistik, er koder for 2007, j.f. de nye NACE opdelinger, mens AMU-

statistikken opgøres på koder fra 2003. Når disse skal køres sammen giver det nogle overlap, som

betyder, at det har været nødvendigt at lægge 2 eller flere branchekoder fra 2003 sammen for at

kunne sammenligne med 2007-branchekoderne. Dette giver naturligvis en smule usikkerhed, men

indikationerne er dog stadig ret tydelige. Nemlig at FKB Handel og logistik stort set ikke bliver

anvendt af el-grossisterne.

31

7. Udviklingstendenser der påvirker el-grossistbranchen

Eksperter og virksomheder peger på at der er behov for medarbejdere, der kan rådgive om

anvendelsen af varen, idet efterspørgslen efter specialiseret rådgivning forventes at stige.

El-grossist virksomhederne peger på at fremtidige kompetenceudviklingsbehov handler om at

forstå den enkelte kunde og være kundens forretningspartner og fx hjælpe kunden til den mest

rentable løsning.

Nogle eksperter og virksomheder peger på, at brancherne skal være opmærksomme på sikkerhed

og CO2 reduktion samt få mere viden om energisparende produkter. Dette kræver

kompetenceudvikling og produktkendskab.

I slutningen af 2008 blev Danmark ramt af den globale finanskrise, som følge af den internationale økonomiske krise. Handelsvirksomhederne er også ramt af finanskrisen og omsætningen i virksomhederne er knap 20 % lavere end året før. De direkte konsekvenser af finanskrisen kan især mærkes på fald i kundeefterspørgslen. Stort set

alle virksomheder har oplevet dette fald, og 72 % betegner det som en kritisk udfordring. Ligeledes

oplever en del, at de har problemer med finansiering af driften, problemer med at skaffe kapital til

udvikling og investeringer og problemer med betaling fra kunderne.10 Dette er helt i tråd med el-

engrosvirksomhederne.

10 Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI analyse 2009

32

8. Behov for merkantile kompetencer inden for el-

grossistbranchen

8.1. Nuværende behov for merkantile kompetencer inde for el-grossist

branchen

El -grossist virksomheder uddanner løbende næsten alle medarbejdere og de bruger AMU meget i

forhold til den tekniske side (håndværkere og teknikere, lagermedarbejdere) og i mindre

udstrækning til merkantile AMU kurser.

Af dem, der benytter AMU, fremhæves det generelt, at AMU systemet benyttes både på

ledersiden og på den mere faglige side.

El-grossist virksomhederne fremhæver blandt andet, at deres nuværende behov for merkantil

kompetenceudvikling er:

Salgstræning for at sikre at både interne og eksterne sælgere bliver endnu bedre til at sælge, og derfor skal være bedre til forhandlinger, præsentationer samt ikke mindst have forståelse for kundens forretning. For at kunne varetage disse nye tilgange skal medarbejderne være endnu bedre til at prioritere og planlægge deres arbejdsdag

Kundeservice og telefonsalg, både inbound og outbound skal effektiviseres, og måske endda kundehåndtering efter lean principperne

produktkurser for både eksterne og interne sælgere

erhvervsjura

Excel og økonomisystemer

sprogmæssige færdigheder og gerne mulighed for differentiering

Til økonomifunktionen efterlyses kurser om konkursboer, kontrakter, forbrugerlovgivning

Af lederuddannelsesbehov er det:

effektivisering

konflikthåndtering

tænke kreativt

lederuddannelse i det hele taget på mellemleder niveau

fokus på den personlige/bløde del ,dvs. leadership herunder både ledelse af en selv men også medarbejderen og vedkommendes værdier

I forhold til salg også den bløde del med at forstå kundens behov, personlighed og værdier

og evne at matche dette.

33

Det fremgår af interviewene, at en del af el-grossist virksomhederne, gennem den seneste tid, har

sparet kraftigt på kompetenceudviklingen, selv når det handler om arbejdsmarkedsuddannelser.

Dette understøttes af eksperternes udtalelser. Når der endelig uddannes, er det ud fra en

fokusering på de direkte værdiskabende led i virksomheden først og fremmest ledere og derefter

salgspersonale.

Flere af el-grossist virksomhederne mener ikke at der mangler AMU kurser. Andre virksomheder

mener der mangler mere målrettede AMU kurser, hvilket de dog ikke kan definere nærmere. Atter

andre har ikke kendskab nok til AMU udbuddet til at kunne udtale sig om det.

Flere virksomheder efterlyser halv- og heldags kurser, samt at længere kurser kan fordeles ud over

enkelt dage eller halve dage, hvilket tyder på at virksomhederne ikke kender til mulighederne for

splitkurser.

8.2. Fremtidige behov for merkantile kompetencer inden for El-

grossistbranchen

Salgskompetencer vil i fremtiden blive vægtet højest. Men også fagligheden, i relation til produktkendskab, er et kerneområde. Kommunikation og basal viden om professionelt salg bliver endnu mere vigtigt end i dag. Ifølge virksomhederne skal de tilgå markedet mere strategisk end de har gjort tidligere.

Salgspersonale skal sørge for at sondere markedet og være skarpe på segmentering af nuværende og potentielle kunder.

Krydssalgs kompetencer, der sikrer at medarbejderne får solgt alle produktkategorier til kunderne.

Salg- og marketingplan, for at sikre større sammenhæng mellem salg og markedsføring

Analyse af muligheder på nye markeder. Der skal gennemføres endnu bedre markedsanalyser end tidligere.

Det stiller krav til strategisk tilgang til kundeportefølje, hvor ledere og sælgere skal have kompetencer inden for værdiskabelse for kunderne, accountmanagement

Før har kunderne ringet til virksomhederne, nu shopper kunderne, og det stiller krav til virksomhederne. De interne sælgere og medarbejderne i kundeservice skal være meget mere proaktive, i forhold til at tilbyde kunderne andet end det kunderne spørger efter.

På lederniveau er det logistik og optimering, da antallet af medarbejdere, i mange af virksomhederne, er blevet reduceret. Færre skal nå det samme. Derfor får lederen behov for at kunne prioritere og effektivisere og hele logistikken skal hele tiden forbedres. Virksomheder og eksperter peger på, at alt dette stiller krav om bedre uddannelse og nævner også at det stiller krav om højere uddannelse, såsom merkantile videregående uddannelse.

34

Bilag 1 Interview guide vedr. spørgsmål til eksperterne

Interviewguide

Interviewer navn:

Interview dato

Organisationensnavn:

Ekspertnavn

Ekspertens stillingsbetegnelse

Tlf.

Mobil

email

At få eksperternes bud på hvad der efterspørges af kompetenceudvikling på

arbejdsmarkedet, i relation til analysens FKBère

At få bud på trends og forventninger til fremtidens arbejdsmarkedskrav i relation til

analysens FKBère, herunder medarbejdersammensætninger

35

At få skolernes bud på hvilke virksomhedstyper og deltagere der benytter tilbudene i

analysens FKBère

Inspiration til brancheanalyse

Inspiration til statistik særkørsel hos Danmarks statistik (gennemføres sammen med

analysen el og fødevare).

Inspiration til spørgeguiden, som anvendes til interviewene med virksomhederne

Hvordan vurdere du at de nuværende uddannelsestilbud opfylder branchens krav?

Handel og logistik Detail El engros Fødevarer

Hvordan ser du udviklingen i medarbejdersammensætningen i branchen?


Hvilke nuværende uddannelsesbehov er der i branchen?


Hvilke fremtidige uddannelsesbehov er der i branchen


36

Hvilke trends er der på arbejdsmarkedet lige nu?


Hvilke trends er der på Handels og logistik arbejdsmarkedet

6.a Hvilken viden er kritisk for branchen i fremtiden: Og hvilke kompetencer kræver det

Handel og

logistik

Detail El engros Fødevarer

Handel og

logistik


6b Branchens forretningsgrundlag i fremtiden? Og hvilke kompetencer kræver det

Handel og

logistik


Handel og

logistik


6c Branchens produkter i fremtiden Og hvilke kompetencer kræver det

Handel og

logistik


Handel og

logistik


6d Branchens kunder i fremtiden? Og hvilke kompetencer kræver det

Handel og

logistik


Handel og

logistik


37

1. Hvilken udviklingstendenser er der i branchen?


2. Hvilken praksis har branchen/virksomhederne for afdækning af uddannelsesbehov?

- Er der en planlagt kompetence afdækningsproces - Er det virksomhedsdrevet eller medarbejderdrevet?


3. Hvilke måder/metoder uddanner branchen sine medarbejder på? (sidemandsoplæring, AMU kurser, off. uddannelser, private udbudte kurser,

andet)


4. Hvilke tekonologiske forhold påvirker kompetenceudviklingsbehovet


5. Hvilke globale forhold påvirker branchens kompetenceudviklingsbehov


38

6. Hvilke nationale forhold påvirker branchens kompetenceudviklingsbehov


7. Hvilke regionale/lokale forhold påvirker branchens kompetenceudviklingsbehov


8. Hvordan vurdere du AMU udbuddet i forhold til F.eks. er det passende,

mangler der noget (se bilag 1)


39

Handel og logistik

9. Hvordan vurdere du uddannelsesniveauet i branchen?

- F.eks. er der gaps, for lavt, for højt, udfordringer

Faglige Personlige

(forandring, sociale

o.s.v)

Almene

Detail

10.Hvordan vurdere du uddannelsesniveauet i branchen? - F.eks. er der gaps, for lavt, for højt, udfordringer

Faglige Personlige


o.s.v)

Almene

Fødevarer engros

11.Hvordan vurdere du uddannelsesniveauet i branchen? - F.eks. er der gaps, for lavt, for højt, udfordringer

Faglige Personlige


o.s.v)

Almene

El engros

12.Hvordan vurdere du uddannelsesniveauet i branchen?

- F.eks. er der gaps, for lavt, for højt, udfordringer

Faglige Personlige


o.s.v)

Almene

40

Bilag 2 Spørgeguide virksomheder

RING OP (til arbejdsgiveren – HR/personalechef/uddannelseschef)!

HUSK AT OPTAGE INTERVIEWET

Goddag, jeg hedder ………………… og ringer fra uddannelsesnævnet på vegne af Dansk Industri,

HK og Dansk Erhverv. Vi er ved at gennemfører en undersøgelse af DETAIL HANDLEN om

behovet for nye merkantilekompetencer. Må vi have lov at stille dig nogle spørgsmål. Vi vil

også rigtig gerne tale med en repræsentant for medarbejderne, som evt. kam besvare de

samme spørgsmål.DU MÅ GERNE SKRIVE KONKLUSIONER UNDER INTERVIEWET. HUSK BLOT

AT INTERVIEWET SKAL OPTAGES.

ARBEJDSGIVERREP MEDARBEJDERREP./medlem

af evt. uddannelsesudvalg

el.tillidsmand

1. Hvad efterspørger I af merkantil

kompetenceudvikling (Se kursus

eksempler på sidste 2 sider i denne

spørgeguide)

Faglige Personlige Faglige personlige

2. Hvilke forventninger har I til

fremtidens arbejds-markedskrav i

relation til udviklingstendenser især

de af målgruppen der arbejder med

salg, kundeservice, oplevelser,

markedsføring samt

distribution/logistik

3. Hvad er jeres medarbejderes

nuværende behov for

kompetenceudvikling

4. Hvad er jeres medarbejderes

fremtidige behov for

kompetenceudvikling

5. I hvilken grad benytter i jer af de

udbudte AMU uddannelser?

6. Hvorfor benytter i de udbudte AMU

uddannelser i den grad som i gør?

7. Er der nogle uddannelser/kurser som

I mener mangler for at opfylde jeres

kompetenceudviklingsbehov?

Mange tak for dine svar. Vi mailer naturligvis resultatet af rapporten til jer, når den er færdig.

OG/MEN vi vil også gerne spørge en medarbejderrepræsentant (medlem af uddannelsesdvalg,

hvis I har sådan et – hvem må vi kontakte – navn tlf.nr.? (hvis de siger nej er det helt ok)

Mange tak for hjælpen. FARVEL

NÅR DU HAR AFSLUTTET INTERVIEWET BEDES DU KORT SKRIVE, I STIKORD, HVAD

DER BLEV SVARET. DU ER OGSÅ VELKOMMEN TIL AT SKRIVE I SKEMAET SAMTIDIG

MED DU INTERVIEWER.

41

Bilag 3 Uddybning af metoder brugt i analysen

Metode interview og virksomheder

Med udgangspunkt i deskresearchen udarbejdede vi en interviewguide til ekspert interviewene samt til virksomhederne. Dette fandt sted gennem følgende niveauer, der tilsammen sikrer den størst mulige reliabilitet:

Niveau 1: Med afsæt i den formulerede hensigtserklæring og mål med analysen og i

dialog med HAKL udarbejdede vi spørgsmålene.

Niveau 2: Connectias analyseteam præsenterede spørgsmålene for HAKL og der blev

foretaget enkelte rettelser.

Niveau 3: Og interviewguiden lev færdiggjort.

Niveau 4: Efter de første interview blev interviewguiden rettet til, både ved ekspert

interviewene og ved virksomhedsinterviewene. Dels opdelingen der fremgår af bilag 1,

som er spørgeguiden til eksperterne. Der blev oprettet et interviewskema til hver

ekspert, de områder hvor eksperten ikke skulle spørges blev farvet sorte. Desuden

udgik spørgsmål 3, i det svaret på dette spørgsmål blev givet i forbindelse med

spørgsmål 1. Hele spørgsmål 6, med underpunkter, udgik, idet det var for komplekst og

alt for svært at svare på for eksperterne. Spørgsmål 12 og 13 udgik også idet

eksperterne ikke havde mere at tilføje, da de synes de havde svaret på det. Spørgsmål

15, 16 , 17 og 18, blev brugt alt efter branche, og handlede primært kun om de

personlige kompetencer, i det de øvrige, faglige og almene som regel blev besvaret af

eksperterne i nogle af de foregående spørgsmål i spørgeskemaet.

I bilag 2 fremgår spørgeguiden til virksomhederne.

Vi tog udgangspunkt i ekspertoversigten med de af HAKL udpegede eksperter og virksomheder.

El-engros: Eksperter: Udpeget 17 eksperter. Heraf har vi interviewet 16. 1 er ikke truffet. Virksomheder: Udpeget 27 el engros virksomheder. Heraf har vi interviewet 21. 5 ville ikke være med og 1 er ikke truffet. Det skal bemærkes at der ikke er interviewet ret mange medarbejder repræsentanter, primært fordi der ikke har været nogen virksomhederne mente kunne sige noget mere præcist om det. De medarbejderrepræsentanter der har svaret, har svar der ligner virksomhedens svar og vurderinger.

42

Fødevarer engros: Eksperter: Udpeget 18 eksperter. Heraf har vi interviewet 17. 1 er ikke truffet. Stort set alle eksperter viste ikke meget om fødevarer engros branchen. Virksomheder: Udpeget 37 Fødevare engros virksomheder. Heraf har vi interviewet 18. 8 ville eller kunne ikke være med. 13 har vi ikke truffet dem der kunne svare. Virksomhederne er kontaktet mange gange. Der er sendt mail til flere og indtalt telefonbeskeder. Især fødevarer virksomhederne nævnte at de ikke havde tid lige nu. Vores indtryk er også at der især i Handel og logistik virksomhederne er dygtige gatekeepers. Interviewene er foregået som telefoninterview og er optaget som digitale lydfiler. Desuden har interviewerne skrevet hovedbudskaber i interviewguiden. Interviewene af eksperterne er primært foretaget af Kim Tange og i mindre omfang af Søren Peter Villadsen. Interviewene af virksomhederne er foretaget af førnævnte personer samt 6 virksomhedskonsulenter fra Connectia.

Interviewene med eksperterne er anvendt til:

1. At få eksperternes bud på hvad der efterspørges af kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet, i relation til analysens FKBère

2. At få bud på trends og forventninger til fremtidens arbejdsmarkedskrav i relation til analysens FKBère, herunder medarbejdersammensætninger

3. At få skolernes bud på hvilke virksomhedstyper og deltagere der benytter tilbudene i analysens FKBère

4. Inspiration til brancheanalyse 5. Inspiration til statistik særkørsel hos Danmarks statistik (gennemføres sammen med

analysen el og fødevare). 6. Inspiration til spørgeguiden, som anvendes til interviewene med virksomhederne

Interviewene med virksomhederne anvendes til:

1 At få virksomhedernes bud på hvad der efterspørges af kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet, i relation til analysens FKBère

2 At få bud på og forventninger til fremtidens arbejdsmarkedskrav i relation til analysens FKBère, herunder medarbejdersammensætninger

3 At få et billede af målgruppens nuværende og fremtidige behov for kompetenceudvikling

4 At få virksomhedernes bud på hvilke der benytter tilbudene i analysens FKBère

5 Konklusionerne på eksperternes udsagn indgår i den endelige rapport

43

Under interviewene er der taget notater og interviewene er optaget. Efterfølgende er interviewene lyttet og der er lavet yderligere notater, som er rubriceret i forhold til spørgsmålene. Efterfølgende er udsagnene blevet bearbejdet, samlet og fortolket samt skrevet ind i denne rapport.

Datagrundlag AMU statistik Metode

Data til at belyse målgruppernes brug af AMU er hentet i Undervisningsministeriets databank.

Til nærværende analyse er udvalgt forskellige parametre til at belyse målgruppernes brug af AMU.

Som hovedregel opgøres aktiviteten i antal kursister. Antal kursister udtrykker ikke antallet af

unikke cpr-numre, men antal kurser påbegyndt/gennemført. Begrundelsen herfor er, at HAKL´s

hovedinteresse er kurserne anvendelighed og sekundært varighed (som årselever er et udtryk for)

eller hvor stort et antal kurser den enkelte anvender (som personer er udtryk for).

I forhold til statistisk afgrænsning ønsker HAKL primært at kigge på aktiviteten på kurserne, der

kan henføres til eget område, som er struktureret omkring FKB’ernes aktivitet. Teknisk betyder

dette, at HAKL hvor det er muligt altid vælger dimensionen AMU – EUU – FKB frem for AMU – EUU

– FAG. AMU-EUU-FKB viser aktiviteten på det enkelte fag på den enkelte FKB.

Dermed kan aktiviteten væsentligt mindre en hvis aktiviteten opgøres på AMU-EUU-FAG, hvor det

er det enkelte kursus, som aktiviteten opgøres på. Begrundelsen herfor er, at kurserne kan

tilkobles flere FKB’ere også uden for det udviklingsansvarlige EUU’s område. Den aktivitet der

kommer herfra vurdere HAKL dog til at være en aktivitet som ikke kan og skal henføres til eget

område fordi målgrupper kan være væsentlig forskellige fra de målgrupper som HAKL skal

servicere.

Konsekvensen af dette valg betyder, at der kan være forskelle i nogle af de forskellige opgørelser.

6-ugers selvvalg og ledige skal ikke sammenlignes. Ledige opgøres i kvartalet før kursusstart, mens

6-ugers selvvalg uddannelse viser om kursisten har gjort brug af sin ret til 6-ugers selvvalgt

uddannelse.

I forhold til at belyse AMU-aktiviteten for kursister med en uddannelsesbaggrund i et af

analyseområdets FKB-områder er denne ikke opgjort for kursister som uddannelsesmæssigt

kommer fra henholdsvis el- eller fødevare-området. Dette skyldes, at områderne

uddannelsesmæssigt er meget små, hvilket også meget tydeligt afspejles i de data som

fremkommer ved at anvende deres uddannelsesbaggrund med rod i branchen som filter for

analyse.

44

I forhold til data er aktiviteten på under 5 blændet/anonymiseret aht. Danmarks Statistiks

diskretionsregler. De blændede celler tæller dog med i totalerne, hvilket betyder, at der i nogle af

tabellerne ikke er overensstemmelse mellem totalerne og aktiviteten fordelt på de enkelte

områder.

Definitioner

Branche er defineret som en inddeling af beskæftigede i arbejdsstedets hovedaktivitet (branche)

Der er i alt godt 800 brancher, og der er mulighed for at inddele disse Danmarks Statistiks såkaldte

standardgrupper (9, 27, 53 og 111 grupper).

Vi anvender branchenomenklaturen 2003-2007 (db03 med standardgrupper: 9,27,53,111)

Som konsekvens af at aktiviteten, og ikke ejerforhold, er afgørende for brancheinddeling, er

brancher ikke egnede til opdeling af arbejdssteder i private og offentlige virksomheder. Til

sådanne formål anbefales i stedet at benytte grupperingen ”Virksomhedsform”.

Virksomhedsform kan opdeles ved at tage udgangspunkt i arbejdsstedets branche og den

økonomiske enheds virksomhedsform. Hermed er det muligt, at opdele de beskæftigede

personers arbejdssteder og grupperer disse i områder (offentlige og private)

Kursister er defineret som antal kursister som har afsluttet et AMU-kursus.

Deltager samme person på flere kurser, tælles vedkommende med flere gange. Eventuelt

sammenhængende forløb med flere registreringer (splitkurser) tælles også med flere gange. Et

AMU-kursus anses som afsluttet ved AMU-kursets slutdato, uanset afslutningsårsag. Antal

kursister inkluderer således alle afsluttede kursistforløb herunder fx afkortede eller afbrudte

forløb.

Datakilde: AMUQ (UNI•C/Danmarks Statistik)

Årselever er et udtryk for det aktivitetsomfang der er gennemgået på et VEU-kursus. På de

forskellige områder kan der være forskellige regler for hvordan et antal timer/lektioner omregnes

til årselevbidrag. Det vil fx afhænge af det forventede hjemmearbejde og andre forhold. I

Kursistregisteret er formlen for beregning af kursistens årselevbidrag følgende: 1 årselev =

AKOMFANG/10.000. Aktivitetsomfanget opgøres basalt set i dage, herefter omregnes således at: 1

kursistdag = 1/5 elevuge, 1 elevuge=1/40 årselev.

Datakilde: AMUQ (UNI•C/Danmarks Statistik)

45

Personer defineret som det antal personer, som indenfor et kalenderår har afsluttet et VEU-

kursus. Hvis en person i løbet af et kalenderår har deltaget i flere VEU-kurser vælges først det

kursus med størst aktivitetsomfang, og herefter det kursus, der er knyttet til det højeste

uddannelsesniveau.

Datakilde: Kursistregisteret (UNI•C/Danmarks Statistik)

46

Bilag 4 Oversigt over interviewede virksomheder og eksperter

Interviewede eksperter El grossistbranchen

John Guldbrandsen, Business Danmark

Morten Kamper, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel

Det Regionale Beskæftigelsesråd; MIDT Det Regionale Beskæftigelsesråd; Nord Det Regionale Beskæftigelsesråd; Sjælland Det Regionale Beskæftigelsesråd; Syd

Væksthus Hovedstadsregionen

Birgitte Slot, DI

Niels Rasmussen, HK/Handel

Herdis Poulsen, HK/Handel

Gorm Johansen, DE

Dorthe Glerup, LMG Lemvigh-Müller

Britt Andersen, Solar

Interviewede virksomheder El grossistbranchen

LMG Lemvigh-Müller

Solar

Sanistål

Brdr. Dahl

DT Group A/S og XL Byg

Bygma A/S

Optimera Danmark A/S

Johannes Fog A/S

Knud Larsen Byggecenter A/S

Otra Danmark

Eaton Electric

El:con Horsens A/S

Kallehauge El teknik ApS

Robert Bosch A/S

Siemens

Telesikring A/S

Mangler systematic – skal vi ikke skrive deres navne på?

Forsætter på næste side med Fødevarer engrosbranchen

47

Interviewede eksperter Fødevarerengrosbranchen

John Guldbrandsen, Business Danmark

Morten Kamper, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel

Jesper Bo Jensen, Institut for fremtidsforskning

Lars Esbjerg, Handelshøjskolen i Århus

Det Regionale Beskæftigelsesråd; MIDT Det Regionale Beskæftigelsesråd; Nord Det Regionale Beskæftigelsesråd; Sjælland Det Regionale Beskæftigelsesråd; Syd

Væksthus Hovedstadsregionen

Birgitte Slot, DI

Niels Rasmussen, HK/Handel

Herdis Poulsen, HK/Handel

Gorm Johansen, DE

Kjeld Fridrichsen, Vejle Handelsskole

Poul Erik Petersen, Djursland Erhvervsskole

Janni Thunø, Dansk Supermarked

Interviewede virksomheder Fødevarerengrosbranchen

Dansk Supermarked

Merrild

Tulip (samme som Steff Houlberg)

Hatting Lantmännen

Steff-houlberg (samme som Tulip)

Haugen-gruppen

Dansk Landbrugs Grovvareselskab

Scandlines Catering A/S

Royal Greenland A/S

SuperGros A/S

Metro Cash & Carry Danmark ApS

Reitan Distribution A/S

Lantmænnen Schulstad A/S

Valora Trade Denmark A/S

Foodsam

Royal Unibrew Det skal bemærkes at en del af fødevarer virksomhederne sagde nej tak til interview p.g.a. travlhed

48

Bilag 5: Antal kursister fordelt på branche inden for Fødevaregrossist

branchen

Antal kursister fordelt på branche inden for Fødevarer engros branchen i 2008

(AMU) Antal kursister

2008

FKB Handel og logistik AMU

Antal personer på området

%-fordeling FKB

%-fordeling AMU

Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer 25 2.266 7.237 0,35% 31,31%

Engroshandel med frugt- og grønsagssaft mv. 0 31 2.792 0,00% 1,11%

Engroshandel med vin og spiritus 8 309 2.792 0,29% 11,07%

Engroshandel med øl og mineralvand 12 114 2.792 0,43% 4,08%

Anden specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer 0 72 2.666 0,00% 2,70%

Engroshandel med fisk og fiskeprodukter 0 223 2.666 0,00% 8,36%

Engroshandel med helsekostprodukter 0 69 2.666 0,00% 2,59%

Engroshandel med kød og kødprodukter 5 792 2.351 0,21% 33,69%

Engroshandel med frugt og grønsager 5 264 2.332 0,21% 11,32%

Engroshandel med brød, kager, sukker, chokolade og sukkervarer, fx slik 14 146 1.262 1,11% 11,57%

Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier 0 364 804 0,00% 45,27%

Engroshandel med mejeriprodukter, æg, spiseolier og fedtstoffer 0 169 761 0,00% 22,21%

Anden agenturhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer 11 36 286 3,85% 12,59%

Fiskeauktioner 0 11 286 0,00% 3,85%

Engroshandel med tobaksvarer 0 7 223 0,00% 3,14%

Total 80 4.873 31.916 0,25% 15,27%

49

Bilag 6: Antal kursister fordelt på branche inden for El grossist branchen

EL GROSSISTER Antal kursister fordelt på branche inden for Handel, der anvender FKB Handel og logistik i 2008

EL GROSSISTER (AMU) Antal kursister

2008

FKB Handel og logistik AMU

Antal personer på området %-fordeling FKB %-fordeling AMU

Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør 16 2.603 16.633 0,10% 15,65%

Engroshandel med el-installationsmateriel 0 1.019 16.633 0,00% 6,13%

Engroshandel med elektroniske komponenter 0 691 5.297 0,00% 13,05%

Engroshandel med telekommunikationsudstyr 7 164 5.297 0,13% 3,10%

Engroshandel med hårde hvidevarer 0 367 4.238 0,00% 8,66%

Engroshandel med indspillede og uindspillede videobånd, cd'er, dvd'er mv. 28 63 4.238 0,66% 1,49%

Engroshandel med radio og tv mv. 0 120 4.238 0,00% 2,83%

Total 51 5.027 56.574 0,09% 8,89%

Documents

Analyse af to områder inden for handelserhvervet ... · bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd, da det pt. er noget, som kunderne søger rådgivning om. Rådgivning om klima og