DIGITAL RÅDGIVNING

UDGI V ET A F A DVOK ATSA MFUNDET NR . 07 SEPTEMBER 2016

FORSVARSADVOKATER KRITISERER FORBUD MOD MOBILTELEFONER I FÆNGSLER

PORTRÆT: HELLE BERTUNG ER NY PRÆSIDENT FOR VESTRE LANDSRET 2018 ADVOKATREGULERING:

ANALYSE AF EJERSKABSREGLER OG UDDANNELSESKRAV 24

DIGITAL RÅDGIVNINGMartin Lavesen: Nye værktøjer ændrer ikke på advokatens ansvar

ADVOKATEN 07 | 20162

REDAKTIONELT

8 TEMA: DIGITALE VÆRKTØJER GIVER INGEN ÆNDRING I ADVOKATENS ANSVAR

18 ERSTAT FORBUD MED REGISTRERING AF MOBILTELEFONER

Et generelt forbud mod brugen af mo-biltelefoner med videre i fængsler og arresthuse trådte i kraft 1. august.

20 PORTRÆT: NY PRÆSIDENT FOR VESTRE LANDSRET

Samarbejde, sammenhængskraft og dialog indgår i Helle Bertungs vision for Vestre Landsret.

24 ADVOKATREGULERING Regeringen fortsætter arbejdet med

at analysere advokatreguleringen. Advokat rådet følger udviklingen tæt.

26 MIT SPECIALE: Peter Istrup

SEPTEMBER

FAGLIGT

36 OPDATERING AF DE ADVOKATETISKE REGLER OM OPLYSNINGSFORPLIG-TELSER Advokatrådets vejledende regler for god advokatskik – de advokatetiske reg-ler – opdateres med virkning fra 1. november 2016.

38 PERSONDATAFORORDNINGEN RAM-MER (OGSÅ) ADVOKATVIRKSOMHEDER Persondataforordningen blev vedtaget tidligere på året. Forordningen – der afløser databeskyttelsesdirektivet – inde-holder både kendte og nye elementer.

42 OM CHANCEN FOR AT RAMME ET RIMELIGT SALÆR Reglerne om beregning af advokatens honorar giver løbende anledning til spørgsmål til Advokatsamfundet.

FASTE SIDER

5 LEDER

6 KORT NYT

30 CHRISTIANSBORGKLUMMENRune Lund, retsordfører (EL)

32 EU-RETSPOLITIK: NYE TIDER I FORHOLDET MELLEM UD-

BUDS- OG STATSSTØTTEREGLERNE?Med offentliggørelsen af Kommissio-nens statsstøttebegrebsmeddelelse er der taget et nyt vigtigt skridt på vejen mod et fornuftigt samspil mellem ud-buds- og statsstøttereglerne.

44 NYE BØGER

46 NYT JOB: Simon Aggesen

47 NYT OM NAVNE

UNIK SYSTEM DESIGN · 7642 1100 · VEJLE · KØBENHAVN · UNIK.DK · [email protected]

iPhone

Betalings-service

SMS

Office

Sikker mail

Msøg

Digitalpost

Debitor registret

Office 365

og iPad

Uanset om I er få eller mange medarbejdere på kontoret, kan Unik Advosys 4 skræddersyes til jeres behov. Med mere end 40 forskellige moduler kan I vælge præcis den pakke og de funktioner, I har behov for. Ændres jeres behov, kan programpakken naturligvis tilpasses.

Vi tilbyder også forskellige tekniske løsninger. I kan nemlig anvende Unik Advosys 4 via Hosting, en lokal løsning eller via Unik Advosys Drive, hvor vi alene hoster data.Vi kan tilbyde en attraktiv finansiering af udstyr og konsulentbistand, således at dine startomkostninger minimeres.

Ring til os på telefon 7642 1100 eller kontakt os på [email protected], så finder vi sammen den rigtige løsning til netop jeres kontor.

NemID underskrift

OPENING

.DK

. 14

999

UNIK ADVOSYS– designet til at dække dine specifikke behov

14999_Ann_advokaten_nr1_215x280.indd 1 12/01/15 13.14


SPANSKADVOKATKONTOR

BARCELONA Avda. Diagonal 415, 2ª 08008 Barcelona T: (+34) 932 389 300M: [email protected]

MARBELLA Centro Plaza, Oficina nº 11 Avd. Manolete 1Nueva Andalucía 29660 MarbellaT: (+34) 951 240 600M: [email protected]

ALICANTE Avda. Maisonnave 3, 4ª03003 Alicante T: (+34) 965 929 709M: [email protected]

Læs mere på www.zafolaw.com eller kontakt abogado og cand.jur. Lars Hovmand Mikkelsen på [email protected]

Christoffer Badse Institut for Menneskerettigheder

Anja Cordes advokat

Ole Dybdahl landsdommer, Østre Landsret

Thomas Elholm professor, Syddansk Universitet

Carsten Fode advokat

Anne Birgitte Gammeljord advokat

Svend Bjerg Hansen landsdommer, Vestre Landsret

Rass Holdgaard advokat

Peter Istrup advokat

Jacob Mchangama direktør Justitia

Peter Pagh professor, dr.jur., Københavns Universitet

Birgitte Holmberg Pedersen retspræsident, Helsingør

Lars Lindencrone Petersen advokat

Jens Røn statsadvokat

Henrik Stagetorn advokat

REDAKTIONSPANEL:

KOLOFONAdvokatsamfundet arbejder på politisk neutralt grundlag for borgernes retssikkerhed og for et velfungerende retssamfund. Vi fører tilsyn med alle landets advokater og sikrer derigennem advokaternes uafhængighed og integritet. Advokatrådet er Advokatsamfundets bestyrelse, som består af 15 advokater fra hele landet. Advokatnævnet er en klageinstans, som er uafhængig af Advokatsamfundet og som behandler klager over advokaters adfærd og salær

ADVOKATEN 95. ÅRGANGDIREKTE KOMMUNIKATIONSORGAN for ca. 7.000 advokater og advokatfuldmægtige.Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden,centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv.

UDGIVER/REDAKTION: ADVOKATRÅDETKronprinsessegade 28 · 1306 København KTelefon 33 96 97 [email protected] www.advokatsamfundet.dk

ANNONCER:

FrontMediaDronninggårds Allé 1362840 HolteTelefon 48 22 44 50Per [email protected]

LAYOUT:

Bilgrav Design ApsØster Farimagsgade 352100 København ØTelefon 35 25 13 [email protected] www.bilgrav.com

TRYK:

Jørn Thomsen / Elbo ASEssen 226000 KoldingTelefon 76 37 60 [email protected]

Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol.Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen.

MEDLEM AF DANSK FAGPRESSE. ISSN 0107-5616 ISSN 1901-4546 (online)

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Torben Jensen [email protected]

REDAKTØR: Hanne Hauerslev [email protected]

REDAKTIONEL SEKRETÆR: Vibeke Sejer Mølbæk [email protected]

C Y R U S B L A Y O N , L I B E R I A

Får du ofte spørgsmål om arv?

Næste generation kan blive den første, der ikke oplever fattigdom.

Vi kan hjælpe dine klienter, så deres arv gør en forskel for verdens fattigste.

Kontakt os på 5339 2999 eller [email protected]

LEDER

DEN TIDLIGERE REGERING nedsatte i 2014 en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at foretage en nærmere gennemgang og analyse af advokatreguleringen. Det skete på trods af, at den se-neste store reform på området, som byggede på Advokatudvalgets betænkning nr. 1479/2006, trådte i kraft så sent som i 2008. Det var et arbejde, som Advokatrådet havde stor opmærksomhed på, fordi vi fra starten var klar over, at beslutninger fra den tværministerielle arbejdsgruppe kunne få store konse-kvenser for helt grundlæggende principper i vores retssamfund. Det gjaldt ikke mindst advokaters uaf-hængighed og borgernes retssikkerhed.

Derfor ville det også have været naturligt, at advokaterne selv var repræsenteret i arbejdsgruppen, og det var med både ærgrelse og bekymring, at vi måtte konstatere, at advokatstanden ikke var in-viteret med ind i arbejdet om advokatreguleringen. Arbejdet med at analysere hele området for advokatreguleringen foregik internt i en tværministeriel arbejdsgruppe med embedsmænd om bordet. Det var tæt på, hvad jeg vil kalde et hemmeligt udvalgsarbejde – og jeg undrer mig noget over, at den foretrukne form tilsyneladende var at holde brancheindsigten ude, hvis debatten skal være kvalificeret og nuanceret. Det fik dog ikke Advokatrådet til at undlade at bidrage med både grundige analyser og baggrundstal. Den nuværende regering har valgt at genop-tage dette arbejde, og her har vi fået plads i en følgegruppe, som får lejlighed til at give input direkte til den tværministerielle arbejdsgruppe. Det er ikke den optimale løsning for advokat-standen, men naturligvis bedre end at stå helt udenfor. Og hvorfor er det så vigtigt, at advoka-terne selv deltager i processen? Det er det især, for at arbejdsgruppen ikke skal færdiggøre sit arbejde uden at få relevant information fra de parter, der har den største indsigt i virkeligheden ude i advokatvirksomhederne.

Fra Advokatrådets side går vi derfor sagligt, åbent og konstruktivt ind i arbejdet. Vi byder gerne ind med erfaring og viden, som vi mener, at vi er de rigtige til at levere, også fordi det ganske en-kelt handler om vores dna. I den forbindelse bidrager vi ikke kun med konkret viden, men også med egentlige forslag til ændringer. Og i den sammenhæng er vi eksempelvis åbne over for at drøfte en eventuel ændring af reglerne om internt ejerskab.

Men der er andre punkter til drøftelse, som er stærkt bekymrende. Det gælder eksempelvis tan-ken om at tillade eksternt ejerskab af advokatvirksomheder, som vil sætte de helt fundamentale og universelle krav til advokaters uafhængighed under et voldsomt pres. Hvis man vælger at gå ud af denne vej og tillader eksternt ejerskab, eksempelvis en supermarkedskædes adgang til at købe advokatvirksomheder, så kan det på sigt indebære en risiko for, at mindre advokatkontorer opkøbes – kun for at blive lukkede. I sidste ende giver det en risiko for, at de små advokatkonto-rer i Danmarks udkant forsvinder – en udvikling som sætter spørgsmålstegn ved, om borgere og virksomheder i alle egne af landet reelt har adgang til juridisk rådgivning. Andre scenarier kunne være kapitalfondes eller forsikringsselskabers mulighed for at etablere advokatvirksomhed, der på overfladen fremtræder uafhængige, men som reelt er styret af helt andre interesser end klientens.

Justitsministeren har varslet, at arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende advokatreguleringen skal være afsluttet ved udgangen af året. Indtil da fortsætter vi naturligvis arbejdet med at oplyse be-slutningstagerne om advokatregulering baseret på vores erfaringer fra dagligdagen i advokat-sektoren. Du kan læse mere om arbejdet i denne udgave af Advokaten – og alle er naturligvis velkomne til at bidrage med synspunkter, ideer og anden form for kvalificering af vores forsøg på at inspirere arbejdsgruppen.

ENDNU ET SERVICETJEK PÅ ADVOKATREGULERINGEN?AF PETER FOGHFORMAND FOR ADVOKATRÅDET

FO

TO

: MO

RT

EN

HO

LT

UM


PARTNERPRØVEN Partnerprøven afholdes næste gang 31. oktober 2016 kl. 13-15 på Københavns Universitet, Pe-ter Bangs Vej 36, 2000 Frederiks-berg. Partnerprøven er obligato-risk for ikke-advokater, der har erhvervet aktier eller anparter i et advokatselskab. Det er såle-des efter retsplejeloven muligt, at en andel mindre end 10 pro-cent af ejerandelene i et advo-katselskab kan være ejet af per-soner, som er ansat i selskabet uden at være advokat.

Tilmelding sendes til Lise Ravnkilde, Advokatsamfun-det, Kronprinsessegade 28, 1306 København K eller på mail [email protected].

FØLG OS PÅ

TWITTER/ADVOKATSAMFUND

ÆNDRING AF VESTRE LANDSRETS PLENARMØDEVEDTAGELSE OM REJSE FORBEHOLD Højesteret har 1. april 2016 afsagt to kendelser om rejseforbehold. Det har medført, at Vestre Landsrets plenarmødevedtagelse om rej-seforbehold er blevet ændret. Ændringen betyder, at der nu sker beskikkelse med begrænset rejseforbehold. Det betyder, at en beskikket advokat (forsvarer) vil få salær for rejsetid og godtgørelse for rejseudgifter svarende til en lokal advokat, for eksempel i forbindelse med arrestbesøg og afhøringer hos politiet.

Læs mere på Domstol.dk/VestreLandsret.

STUDIEOPHOLD I SKOTLAND Kunne du tænke dig at opleve det skotske retssystem og få en særlig internationalt orienteret oplevelse? Og få mulighed for at opbygge eller udbygge dit internationale netværk?

European Lawyers Association (ELA) udbyder igen i 2017 European Lawyers’ Programme i Edinburgh.Der bliver tale om et spændende, lærerigt og oplevelsesmættet forløb, der begynder 18. april 2017 og slutter 30. juni 2017. Programmet rummer både teori og praktikophold hos advokater og domstole, og igennem forløbet opnår du et akademisk og praktisk kendskab til skotsk ret. Skotland har et common law retssystem som det engelske, så samtidig får du et indblik i, hvad common law er, og hvordan et sådant retssystem fungerer.

Ansøgning skal ske med et ansøgningsskema, du kan få tilsendt tillige med in-formationsmateriale ved henvendelse til advokat Flemming Keller Hendriksen, KELLER Advokatfirma, på [email protected] eller 70 90 90 60.

Ansøgningsfristen er fredag 30. september 2016, og interviews vil blive afholdt i oktober.

Læs mere om European-lawyers.org.

HØRING OM NY HVIDVASKLOV Den nye hvidvasklov, som netop har været i høring, træder i kraft 1. januar, og Advokatrådet har i den forbindelse udarbejdet hø-ringssvar til lovforslaget. Den kommende lov er baseret på 4. hvidvaskdirektiv og indeholder en række ændringer, som vil få be-tydning for advokater. Der er blandt andet blevet vedtaget regler om risikovurdering ved identifikation og legitimering af klienter, reviderede regler for reelle ejere samt regler om, at firmaer med flere end fem ansatte skal eta-blere en whistleblowerordning.

Advokatrådets høringssvar fokuserer på retssikkerhedsmæssige udfordringer. Advokatsamfundet følger udviklingen tæt og informerer løbende i Advokaten samt i vores nyhedsbrev.

Mål s yed e jak kes æt f ra 6000, -

Vester Voldgade 5, 1552 København V. . 33 12 13 94 . troelstrup.com . Følg os

THE SUITdestination


ADVOKATEN 07 | 2016 9

Advokat Peter Mollerup og it-konsulent Sune Pletscher-Frankild har udviklet et program, som erstatter dele af advokatens arbejde i for-bindelse med ejeraftaler. Men er der forskel på advokatens ansvar, når en opgave foregår digitalt? Nej, lyder det fra formanden for Ad-vokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg, Martin Lavesen. Så længe der ikke er tvivl om, at det er advokaten, der leverer ydelsen, så er det helt op til denne, om redskaberne skal være en blyant, en computer eller et digitalt værktøj. >>

TEMAET ER SKREVET AF STEN THORUP KRISTENSEN FOTOS: HELGA C. THEILGAARD

DIGITALE VÆRKTØJER GIVER INGEN ÆNDRING I ADVOKATENS ANSVAR

DIGITAL RÅDGIVNING



Nu kommer automatiseringen af advokatopgaverAdvokater i Danmark halter bag efter mange andre lande, når det gælder brugen af it til automatise-ring af advokatopgaver. Det mener advokat Peter Mollerup, der i samarbejde med en softwareudvikler og god ven har sat sig for at udvikle et værktøj, som advokater kan bruge i udarbejdelsen af kontrakter.

MAN TALER OM digitalisering og disruption her og der og alle veg-ne. Men i virkeligheden dækker begreberne over mange forskellige ting, som har vidt forskellige konsekvenser. Der er for eksempel net-banken, som har revolutioneret vores måde at bruge bankerne på, og som har ført til masselukninger af bankfilialer. Og så er der en simpel ting som tekstbehandling, som grundlæggende bare gør det samme, som skrivemaskinerne tidligere gjorde – blot meget mere effektivt.

Den løsning, som advokat Peter Mollerup fra Elmann Advokater har udviklet sammen med it-konsulent Sune Pletscher-Frankild, hører afgjort til i den sidste kategori. Den kan spare en del arbejdskraft, og dermed gøre nogle advokatydelser billigere, sådan at de bliver tilgængelige for flere. Men den grundlæggende ydelse til kunderne vil bestå uændret.

Programmet kan udfærdige ejeraftaler, det vil sige aftaler mellem ejere af en virksomhed. Advokaten indtaster en lang række faktuelle informationer samt ønsker fra klienterne, og så klarer programmet rugbrødsarbejdet med at sætte det sammen til et aftaledokument. Et arbejde, som i sin manuelle form ellers har bestået i at finde og udfylde de præfabrikerede paradigmer, der passer bedst til formålet.

- Advokater i Danmark har været lidt bagud på det her område. Det mest avancerede, vi har, er et sagsbehandlingssystem og nogle op-

slagsværker samt en lang række ‘døde paradigmer’. Der bliver talt meget om disruption og om, hvilken betydning it vil få for advokater. Men i vores verden er det endnu noget abstrakt, hvad det skal blive til. Jeg spurgte mig selv, hvordan man kan lave noget, der letter vo-res hverdag, og hvor it-platformen sikrer en højere kvalitet, fortæller Peter Mollerup om baggrunden for arbejdet.

Programmet færdiggør 90 procentMan kan undre sig over, hvorfor programmer som dette ikke for længst er blevet en selvfølge, når advokater dagligt udfærdi-ger juridiske dokumenter af enhver art. Peter Mollerup og Sune Pletscher-Frankild lærte noget af svaret under udviklingsproces-sen: Hvor sidstnævnte havde en traditionel, hierarkisk it-tilgang, så tænkte førstnævnte i andre slags abstrakte koncepter, som kan virke fremmede for it-folk. Advokater ser verden som en mosaik af forskellige interessenter og vilkår.

De to udviklere fandt ud af, at uanset hvor meget de prøvede, så kun-ne de ikke få programmet til at færdiggøre mere end 90 procent af ejeraftalerne. De resterende 10 procent må advokaten selv justere til på den klassiske facon.

- Det er meget svært at komme over 90 procent. Så skal der virkelig lægges så meget viden ind i systemet og paradigmet, at det reelt vil

DIGITAL RÅDGIVNING


DIGITAL RÅDGIVNING

nærme sig kunstig intelligens, og dér er ingen i nærheden af at være endnu, siger Sune Pletscher-Frankild.

Med systemet vil i første omgang Elmann Advokatfirma, og på læn-gere sigt advokatbranchen som sådan, stå stærkere i konkurrencen. Måske vil de ikke tjene mere, men de vil undgå at blive kørt over af revisorer og andre, der kunne tænkes at presse på for at få en bid af kagen. Sådan er dynamikken bag digitalisering i snart sagt alle brancher: Der er meget fokus på vinderne, men for de fleste virk-somheder betyder digitalisering på lang sigt ikke større, men mindre indtjening, fordi alle andre også digitaliserer.

Bedre kvalitetssikringDe store fordele ligger andre steder. For eksempel vil digitale syste-mer fange nogle fejl, såsom banale regnefejl, og bede advokaten om at korrigere. Det er også muligt at printe de oplysninger, som pro-grammet er fodret med, således at kunden kan få dem på en oversigt og tjekke dem for fejl.

- Vores kvalitetssikring og dokumentation bliver langt bedre. En stor udfordring for et advokatfirma er, at hvis halvdelen af medarbejder-ne forlader firmaet, er halvdelen af vores viden også væk. Der mang-ler vi et redskab. Til sammenligning: Hvis du udvikler medicin, er det selvfølgelig ærgerligt, hvis en forsker forsvinder. Men det betyder ikke, at den viden, du har udviklet, er væk. Den vil stadig være der, siger Peter Mollerup.

- Vi har spekuleret over, hvad næste projekt skal være. Det næste, vi kigger på internt, er, om vi kan lave et system, der udfærdiger an-sættelseskontrakter. Vi har ofte det problem, at vi ikke ved, om en kontrakt skal være på dansk, engelsk eller på begge sprog. Der vil vi naturligvis have en funktion med valg af sprog, så vi slipper for hver gang at sende kontrakten til et oversættelsesbureau, fortsætter han.

På lang sigt vurderer Peter Mollerup og Sune Pletscher-Frankild, at it-systemer vil kunne udfærdige snart sagt alle typer af juridiske af-taler. Det vil spare nogle advokattimer væk, men advokaterne skal ikke frygte, at det er alle de spændende og udfordrende opgaver, der forsvinder. Det er omvendt – det er de kedelige rutineopgaver, som maskinerne overtager.

- Men arbejdsformen kan godt ændre sig på en række punkter. It-sy-stemerne fordrer præcise ønsker, og det gælder naturligvis for begge parter i et aftaleforhold. Så det, der før har forekommet begge par-ter abstrakt, kan måske i mange tilfælde koges ned til nogle meget konkrete valgmuligheder, anfører Peter Mollerup.

Peter Mollerup

Uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet i 1998, efterfølgende LL.M på University of London og tidligere undervist på University of Iceland og Københavns Universitet. Ansat hos Gorrissen Federspiel Kierkegaard og LOGOS (Island). Stiftede LOGOS i Danmark i 2008 og var medstifter af og partner i Elmann Advokatpartnerselskab i 2012 og har i dag speciale i M&A, selskabsret, finansiering, fast ejendom og generel erhvervsret. Medlem af en række danske selskabers bestyrelser samt dansk-islandsk handels-kammers bestyrelse.

Sune Pletscher-Frankild

Civilingeniør fra DTU 1999 og arbejdede som softwareudvikler i den private sektor fra 2000 til 2005. Tog en Ph.d. i bioinformatik og arbejdede som for-sker for blandt andet Novo Nordisk Center for Proteinforskning (KU) indtil 2013. Skiftede til Ferring Pharmaceuticals som klinisk data manager indtil 2015. Selvstændig it-specialist i 2016, hvor han stifter virksomheden PrimeArch ApS.

Men arbejdsformen kan godt ændre sig på en række punkter. It-systemerne fordrer præcise ønsker, og det gælder naturligvis for begge parter i et aftaleforhold. Så det, der før har forekommet begge parter abstrakt, kan måske i mange tilfælde koges ned til nogle meget konkrete valgmuligheder.

“


DIGITAL RÅDGIVNING

Kamp mod DIGITA LISERING er en kamp mod vejrmøllerDer er gode grunde til, at digitaliseringen kommer langsommere til advokater end til andre brancher. Men man skal ikke gøre sig nogen illusioner: Også advokater vil komme til at opleve en virkelighed, hvor kunderne presser dem til at levere ydelserne både bedre og langt billigere, ved hjælp af ny tekno-logi. Det mener den britiske professor og konsulent Richard Susskind.

DA TELEFAXERNE BEGYNDTE at brede sig i 1980’erne, gav det anledning til betydelig skepsis blandt advokater. Den nye teknologi gjorde det muligt at udveksle dokumenter med kunderne inden for få minutter. Men frygten var, at advokaterne dermed ville blive pres-set til at levere hurtigere, end det var forsvarligt.

Skeptikerne fik yderligere vind i sejlene, da den første generation af faxpapir viste sig at have den egenskab, at teksten gradvis blev mere og mere utydelig, for til sidst helt at forsvinde. De juridiske konse-kvenser kunne blive uoverskuelige, hvis for eksempel en kontrakt kunne ligge i et arkiv og opløse sig selv.

Richard Susskind, britisk professor og rådgiver for advokatfirmaer, nævner eksemplet i sin bog ‘The End of Lawyers? Rethinking the na-ture of legal services’ fra 2010. Hans pointe er, at hvor der bestemt er gode grunde til, at netop advokater ikke bare skal springe på ho-vedet ud i ny teknologi, så narrer man også sig selv, hvis man tror, at det er muligt at holde teknologien fra døren: Den vil komme, den vil ændre advokaternes arbejde, og det vil ske med en langt større kraft, end man umiddelbart forestiller sig, når teknologien første gang viser sig på horisonten.

Hvor der er mange eksempler på, at det er umuligt at sige præcis, hvilke teknologier der vil dominere verden ti eller tyve år ude i frem-tiden, er det muligt at se nogenlunde, hvilken retning den eksiste-rende teknologi går i, argumenterer Richard Susskind.

Hidtil er advokatbranchen en af de få brancher, der stort set er gået fri af salg via internettet. Men det tror Richard Susskind ikke vil vare

ved. Det kan meget vel være, at et egentligt salg af konkrete advokat-ydelser, hvor kunden aldrig ser eller taler med advokaten, ikke ligger lige for. Men internetsalg omfatter også meget andet – for eksempel portaler, hvor kunder kan sammenligne forskellige udbydere eller afholde auktion mellem dem.

Det er ikke et felt, hvor man endnu er nået ret langt. Advokatydelser er svære at opgøre i faktuelle termer, fordi meget afhænger af advo-katens specifikke kompetencer, erfaringer og kemi med kunderne, og netop standardiseringen er et vigtigt parameter ved internetsalg- eller markedsføring. Men med flere og flere data, vil det med tiden være muligt for en udenforstående at oprette en portal med sam-menligning af priser og ydelser.

Hvor alene sådanne perspektiver måske kan få nogle til at blive trætte på forhånd, skal man huske, at de nyuddannede jurister, der kommer ud fra universiteterne, har en anden tilgang til det. Richard Susskind fremhæver, at e-learning er et af de områder, der er under hastig udvikling.

E-learning dækker i den sammenhæng over langt mere end blot det, at en person sidder alene med sin pc eller tablet og gennemfører et interaktivt kursus. Der kan også være tale om videoforedrag, hvor brugeren samtidig kan se tilhørende plancher ved siden af. På den-ne måde kan de studerende få undervisning fra de bedste og mest inspirerende undervisere. Og med forventningen om at få det bedste digitalt, fremfor at få det næstbedste analogt, vil de gå ud i verden og søge jobs på advokatkontorer. Her vil de også tage det for givet, at deres kunder har den tilsvarende forventning, mener Susskind.


DIGITAL RÅDGIVNING

Den digitale advokat ligner den analogeEt værktøj er et værktøj, og uanset om det er nyt eller gammelt ændrer det ikke ved, at advokaten, der anvender det, har ansvaret for den ydelse, klienten får. På den måde vil advokatarbejde efter digitalise-ringen ansvarsmæssigt være business as usual, mener formanden for Advokatrådets Regel- og Tilsyns-udvalg. En udfordring kan derimod opstå, hvis selvbetjeningsløsninger breder sig.

HVIS KARNOV SKULLE indeholde en fejl, eller blot mangle en henvisning til en væsentlig afgørelse, og det får en advokat til at give et dårligt råd, hvem har så ansvaret for miseren? Det har advokaten. Og ligesom det ikke har ændret sig ved, at Karnov nu udkommer di-gitalt, vil det heller ikke blive ændret af, at advokaten får nye digitale redskaber til sin rådighed.

Set ud fra en ansvarsmæssig og advokatetisk vinkel, er digitaliserin-gen af advokatbranchen ikke nogen revolution, mener Martin Lave-sen, som er formand for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg. Det grundlæggende ansvar – både erstatningsmæssigt og disciplinært – forbliver det samme som hidtil.

- Så længe der ikke er tvivl om, at det er advokaten, der leverer ydel-sen, så er det helt op til advokaten, om redskaberne skal være en blyant, en computer eller et digitalt værktøj. Men det stiller selvføl-gelig fortsat det krav til advokaten, at han eller hun skal sikre sig, at outputtet er i orden, da det jo er advokaten selv, der står til ansvar i sidste ende, hvis det ikke er tilfældet, siger Martin Lavesen.

Det samme gælder, når advokaten sætter søgerobotter til at skimme databaser for domme og afgørelser, der er relevante i en konkret sag. Man kan ikke udelukke, at søgerobotten overser en afgørelse, der ikke indeholder de rigtige søgeord.

- Vi har i årevis haft værktøjer, hvor vi kan søge domme og afgørelser,

og hvor man oprindelig på papir – nu elektronisk – søger og finder lovgivning og retspraksis. Det er meget fornuftige værktøjer, men igen: Det er hjælpemidler til at orientere sig i retstilstanden. I sidste ende er det advokaten, der skal stå inde for, at ydelsen, som han eller hun leverer, er i orden, siger Martin Lavesen.

Når klienten selv udfylder et skema på nettetLidt mere kompliceret vil det blive, når og hvis det bliver almindeligt i Danmark, at klienterne slet ikke er i personlig forbindelse med en advokat, men blot udfylder nogle felter i en skabelon på internettet.

- Nogle steder i udlandet er advokatfirmaer inde på at forære de mest simple ydelser væk. Firmaerne indser, at det ikke kan betale sig at tage penge for standarddokumenter, når så mange andre aktører tilbyder det samme. Så visse advokater stiller skabeloner frit til rå-dighed, og så tager de i stedet penge for rådgivning inden for deres spidskompetencer, hvor de er alene eller næsten alene på markedet, fortæller Martin Lavesen.

De pågældende dokumenter kan for eksempel være testamenter, hvor ægtepar kan vælge mellem forskellige skabeloner, alt efter om de sammen har børn eller ej, og om de har børn med andre.

- Det store spørgsmål er så: Hvad nu hvis der er fejl i produktet, eller hvis opsætningen er til at misforstå? Kan brugerne så klandre advoka-ten for det? Det ved vi ikke, for vi har ikke praksis for det. Udgangs-



DIGITAL RÅDGIVNING

Martin Lavesen

Medlem af Advokatrådet og formand for Regel- og Tilsynsudvalget. Advokat og partner i LETT Advokatpartnerselskab. Arbejder med erhvervsret for danske og udenlandske klienter. Han har siden 2000 undervist i God Advo-katskik på Advokatuddannelsen. Han er forfatter til flere fagbøger, blandt andet ‘De Advokatetiske Regler – en kommentar’, 2011 og ‘Advokatetik – ret og rammer’, 2. udg., 2012, der begge er skrevet sammen med Lars Økjær Jørgensen.

punktet vil nok være, at advokaten er ansvarlig for det, han eller hun udbyder. Spørgsmålet bliver derefter, om advokaten kan fraskrive sig sit ansvar. Det kan en advokat ikke normalt, men om det kan ske ved netydelser, er endnu et åbent spørgsmål, siger Martin Lavesen, der understreger, at han ikke ønsker lovgivning på området. I stedet må man afvente, at domstole og Advokatnævnet tager stilling til, hvor-dan praksis skal være i den digitale verden, ligesom det for længst er sket for den analoge verden.

En revolution?Selvom det principielle og juridiske om advokaters arbejde og ansvar altså forbliver uændret hen over en yderligere digitalisering, kan det godt tænkes, at mange advokater alligevel kommer til at opleve det som en stor revolution.

Det gælder især dem, der har gjort de standardiserede ydelser til deres kerneforretning, og som for eksempel laver testamenter eller ægtepagter på samlebånd. En væsentlig del af deres omsætning kan være i fare, hvis klienterne med få klik kan få disse ydelser gratis.

Igen maner Martin Lavesen dog til besindighed.

- Man skal passe på med, hvad man spår om, for mange ting i den digitale udvikling har overrasket. Men jeg tror ikke, at mange advoka-ter bliver arbejdsløse på denne baggrund i nær fremtid. Det er klart, at der kan være områder, hvor der bliver mindre arbejde til advoka-

ter. Men på specialområderne skal man længere ud i fremtiden, før man kan overlade det til maskinerne, og i en fortsat mere kompleks verden dukker der også behov op for rådgivning på nye områder.

- Jeg tror også, at en del mennesker i hvert fald i en periode fremover vil være utrygge ved at lægge deres skæbne i hænderne på noget, som blot findes på nettet, og som de selv udfylder uden nærmere rådgivning. Mange vil fortsat gerne betale for at gå til en advokat, som stiller relevante spørgsmål, som forholder sig til netop deres si-tuation, som tager ansvaret for, at arbejdet bliver lavet ordentligt, og som har en ansvarsforsikring, hvis noget skulle gå galt, siger Martin Lavesen.

Så længe der ikke er tvivl om, at det er advokaten, der leverer ydelsen, så er det helt op til advokaten, om red-skaberne skal være en blyant, en computer eller et digitalt værktøj. Men det stiller selvfølgelig fortsat det krav til advokaten, at han eller hun skal sikre sig, at outputtet er i orden, da det jo er advokaten selv, der står til ansvar i sidste ende, hvis det ikke er tilfældet.

“


CBSEXECUTIVE MBA

What could the triple-accredited CBS Executive MBA do for you?

Info meeting on 5 October. www.cbs.dk/emba T: +45 3815 6002 E: [email protected]

Peter Heide Wessel,

Partner, Skov Advokater

Graduated from theCBS Executive MBA in 2010

THE CBS EXECUTIVE MBA WAS EXACTLY WHAT I NEEDED TO VIEW LEGAL CHALLENGESIN A BROADER PERSPECTIVE.”


FORBUD MOD MOBILTELEFONER I FÆNGSLER

Erstat forbud med registrering af mobiltelefonerEt generelt forbud mod brugen af mobiltelefoner med videre i fængsler og arresthuse trådte i kraft 1. august. Det har fået Advokatrådet, Danske Advokater og Landsforeningen af Forsvarsadvokater til skarpt at kritisere Kriminalforsorgens initiativ. Mobiltelefonen er et arbejdsredskab, som er nødvendigt – også i mødet med den indsatte.

BRUG AF MOBILTELEFONER blandt indsatte i arresthuse er ulov-ligt. Det er der gode grunde til. Men derfra og til at forbyde, at vi som professionelle aktører anvender mobiltelefoner i forbindelse med vores arbejde, er unægtelig et kæmpe skridt, hvilket jeg er helt uforstående overfor. Advokaten må naturligvis ikke overlade sin mo-bil til den indsatte, det gør forsvarsadvokaten selvsagt heller ikke og fra Kriminalforsorgens side, bør man naturligvis også have tillid til, at det ikke sker.

Sådan lyder det fra Kri-stian Mølgaard, der som formand for Landsfor-eningen af Forsvarsadvo-kater, taler på vegne af de forsvarsadvokater, der har deres daglige gang i fængsler og arresthuse. På linje med både Advokatrå-det og Danske Advokater har han derfor sendt en appel til Kriminalforsor-gen som reaktion på det generelle forbud mod at medtage mobiltelefoner og iPads i fængsler og ar-resthuse, som trådte i kraft 1. august. Blandt andet henstiller Advokatrådets formand, Peter Fogh, i sin henvendelse på det kraftigste til, at det ge-novervejes at undtage for-

svarsadvokater fra det generelle forbud – et synspunkt, som Kristian Mølgaard helt igennem deler.

- Problemet ved et forbud er, at mobiler og computere med internet-adgang er arbejdsredskaber for os – arbejdsredskaber, som er helt essentielle for, at vi kan udføre vores job. Når du har møde med den sigtede eller tiltalte i fængslet for at gennemgå sagen, kan der være

grund til for eksempel at kontakte Anklagemyndigheden. Det kan være, at der er tiltalepunkter, der er tvivlsomme, vidneførsel, der skal drøftes, tilskæring eller andet, som kræver, at min klient er til stede under telefonsamtalen med Anklagemyndigheden.

- Der kan også være situationer, hvor det er nødvendigt, at tolkning foregår via telefonen, for er der tale om et kort møde, er det ofte ikke muligt og i alle tilfælde unødigt ressourcekrævende, at en tolk skal transporteres til fængslet. I de tilfælde, hvor der er grunde til, at tolken skal være til stede i fængslet, kan der også opstå behov for at kunne kontakte advokaten ved noget så lavpraktisk som en forsin-kelse, siger Kristian Mølgaard, og understreger, at dette i lighed med behov for at kunne komme i kontakt med sit kontor eller retten, blot er et par af mange eksempler på, at der er behov for, at forsvarsadvo-katen har telefonen på sig – også ved besøg i arresten.

Forslag til praktisk løsningHan mener, at et alternativ til et generelt forbud kunne være regi-strering af mobiltelefon, iPad og computer ved både advokatens an-komst til fængslet, og når det forlades igen.

- I kombination med de scannere, der passeres ved ankomst til arre-sterne, vil Kriminalforsorgen på den måde få sikkerhed for, at der ikke efterlades mobiltelefoner i fængslerne. At advokaten skulle overlade sin telefon til sin klient under besøget, er jeg helt afvisende overfor – det er ganske enkelt ikke tilladt, og jeg mener så absolut, at man fra Kriminalforsorgens side skal have tillid til, at det ikke sker, siger Kristian Mølgaard. Han håber på, at forhandlinger i septem-ber med Kriminalforsorgen vil føre til en løsning, som er acceptabel for alle parter.

- Vi lever i en digital tidsalder, hvor mere og mere foregår digitalt. Derfor er vi nødt til at tilrettelægge de praktiske forhold på en måde, som er i overensstemmelse hermed, som alle kan leve med og arbej-de effektivt i, siger han.

Advokatsamfundet orienterer løbende om sagens udvikling i nyheds-brev og på hjemmeside, ligesom Advokatrådet drøftede sagen med justitsministeren på et møde 7. september 2016.

Formand Kristian Mølgaard, Landsforeningen af Forsvarsadvokater

TEKST: HANNE HAUERSLEVFOTO: BIRGITTE RØDDIK

GRATIS MØDEFACILITETER Husk at du kan booke gratis mødelokale i Advokaternes Hus.

BENYT DIG AF BIBLIOTEKET Tag en kop kaffe med i biblioteket på anden sal og fordyb dig i den nye juridiske litteratur.

LÆS MERE PÅ ADVOKATSAMFUNDET.DK

DIT HUS KRONPRINSESSEGADE 28


Alle skal kunne mærke, at her er høj faglighed, ordentlighed og kompetence

ALLE TALER OM det: Helle Bertung er den første kvindelige lands-retspræsident i Danmark.

Men så er der heller ingen grund til at dvæle mere ved det faktum, mener hun, for selvom der givetvis er forskel på kvindelige og mand-lige værdier, så er det ikke ligefrem noget, hun tillægger betydning i denne sammenhæng.

- Jeg har ikke nogen dagsorden i den retning. Jeg er jo den, jeg er, siger Helle Bertung.

Og hvem er så den ny præsident for Vestre Landsret? Efter blot få timer i hendes selskab står det klart, at hun sætter stor pris på or-dentlighed, også den slags, som ikke bare handler om at have orden i skrivebordsskuffen. At god ledelse ligger hende lige så meget på sinde som den sammenhængskraft, som hun er bevidst om at ska-be mellem sine medarbejdere. Og at hun er den, der gerne tager et stort ansvar.

Karrieren startede et helt andet sted end hos domstolene. Nemlig hos Anklagemyndigheden, hvor Helle Bertung søgte ind allerede før, hun havde afsluttet sin kandidatuddannelse fra Aarhus Universitet.

- Jeg er meget interesseret i Grønland, og det var der ikke så mange andre, der var på daværende tidspunkt. Vores ældste søn var et års tid, og lige til at tage under armen, min mand var studerende, og da vi begge er glade for naturen og for at sejle, så var det oplagt at søge der op. Og det var en god beslutning, for her blev jeg kastet ud i alt mellem himmel og jord, og kom hurtigt til at træffe beslutninger, fortæller Helle Bertung, der efter et par år i Nuuk fortsatte sin turnus

i Jylland, og tilfældet gjorde, at familien fik base i Viborg.

- Jeg var ansat hos Statsadvokaten i Viborg i fire år, og forsøgte virke-lig at trække den, da familien var meget glad for at bo her. Det var også i den periode, jeg ofte mødte som anklager i Vestre Landsret, og det var faktisk arbejdet her, der fik mig til at tænke, at hvis jeg skulle skifte karrierespor, kunne domstolene være en god mulighed. - Jeg kan simpelthen godt lide det, der foregår i retssalen. Det gælder hele processen. Det er jo et forløb, hvor du på forhånd ikke kender slutningen. Det er en persons skæbne, der står på spil, og derfor skal det gå ordentligt for sig. Der sker altid noget uventet – som anklager kan du forberede dig til en vis grad, men du kan aldrig helt være herre over processen. For mig handlede det mest af alt om faglighe-den, om suset ved selve sagen og at påvirke en sag, sådan at man kan gå hjem med følelsen af at have præsenteret sagen godt og påvirket tingene i den rigtige retning.

Præsident for retten i ViborgSelvom Helle Bertung fandt jobbet som anklager både interessant og udfordrende, valgte hun efter ti år at skifte spor til domstolene, og startede som dommerfuldmægtig i Vestre Landsret, hvor hun senere skiftede til administrationschef, og i 1994 blev hun dommer samme sted.

- I forbindelse med retsreformen kom der en del stillinger som by-retspræsident rundt om i landet, og det var for spændende til ikke at søge. For mig var det nybrud, som reformen er, interessant, og jeg var så heldig at blive præsident i retten i Viborg, som er en sammen-lægning af fire retter.

Samarbejde. Sammenhængskraft. Dialog. Det er tre ord, der går igen, når Helle Bertung fortæller om både sin fortid fra byretten i Viborg og sine visioner som ny retspræsident i Vestre Landsret.

TEKST: HANNE HAUERSLEVFOTO: HELGA C. THEILGAARD

PORTRÆT: NY PRÆSIDENT FOR VESTRE LANDSRET

Helle Bertung

Cand. jur. fra Aarhus Universitet i 1981. Politi-fuldmægtig i Grønland til 1983. Fra 1983-1987 politifuldmægtig i Aarhus. Statsadvokatfuld-mægtig i Viborg fra 1987-1992. Administrati-onschef i Vestre Landsret fra 1992-1994. Fra 1994-2006 landsdommer i Vestre Landsret, fra 2006-2014 byretspræsident i Viborg og fra 2014-2016 projektleder i Domstolsstyrelsen. Privat er hun gift og er mor til fire børn.


PORTRÆT: NY PRÆSIDENT FOR VESTRE LANDSRET

Opgaven som byretspræsident favnede alt fra at finde bygninger til at skabe en ny kultur for de sammenbragte personalegrupper.

- Det var rigtig vigtigt for mig, at alle medarbejderne kunne kom-me videre, uden at der blev skelet til, om man var en af ‘de gamle medarbejdere fra Skive eller Silkeborg’. Derfor arbejdede jeg helt bevidst med at skabe nye husregler samt en ny kultur, og vi flyttede sammen i en ny fælles bygning. Det var lidt, som når nye samlevere skaber en ny familie. Et nyt hus betyder, at man starter mere lige end, hvis den ene flytter ind hos den anden part, hvor de gode pladser allerede er taget.

- I det hele taget var stemningen sådan lidt nybyggeragtig, og det i sig selv gav os masser af teamånd – helt uden brug af konsulenter. Der sker en opbrydning i grænserne mellem personalet, når alle må tage fat, og også dommeren må køre en tur rundt med sække-vognen. Hele den proces gav os et godt afsæt for samarbejdet sene-re, og i dag kan jeg se, at det gav en smidighed i organisationen på sigt. Hvis der var noget, som brændte på, rykkede alle sammen for at hjælpe, siger Helle Bertung, der også indførte månedlig morgen-sang i Viborg Byret.

- Det gjorde jeg som led i at skabe nye fælles traditioner. Det fungere-de rigtig godt her – men dermed er det ikke sagt, at det også vil være tilfældet i Vestre Landsret, for selvfølgelig handler det om at kunne aflæse den kultur og de værdier, der er i organisationen, siger hun.

Altid mulighed for dialogSelv lægger hun vægt på kerneværdier, som ligger langt fra det op-højede og unødvendigt højtidelige, og det er præcis, hvad hun vil arbejde for at skabe i Vestre Landsret.

- Uden at vi er ude i noget med rundbordssnak, så er det rigtig vig-tigt, at alle, der kommer i retten, føler sig godt behandlet, og at der er en god stemning. Det gælder både hr. og fru Hansen, der skal til møde i retten for måske første og eneste gang, og advokaterne, som kommer her ofte. Alle skal kunne mærke, at her er høj faglighed, ordentlighed og kompetence. Tilliden til domstolene afhænger af den konkrete oplevelse i de enkelte sager.

- I forhold til både lægdommere og advokater håber jeg, at de vil opleve, at der altid er mulighed for at være i god dialog. Det gør vi blandt andet ved at invitere til møder, hvor alle parter kan møde op med åbent sind for at blive klogere på hinanden. Dialogen er jo netop en vigtig vej til at ændre på de ting, som driller i hverdagen – typisk vil det være noget, som vi ikke selv har set som et problem, men hvor en ændring kan give stor værdi for andre.

Hvordan netop dialog kan være vejen til et bedre retsvæsen, har Hel-le Bertung også haft fokus på i den periode, hvor hun var formand for en arbejdsgruppe, der med den tidligere højesteretspræsident Børge Dahl i spidsen, skulle fastsætte nye overordnede mål og revi-dere domstolenes værdier.

- I den proces gennemførte vi forskellige undersøgelser blandt ad-vokater og brugere. Her satte advokaterne blandt andet fokus på, at kvalitet i afgørelserne ikke blot handler om at få den korrekte afgø-relse, men at kvalitet også handler om, at sagen kommer igennem retssystemet på en rimelig tid.

- Dialogen resulterede i, at vi blandt andet vedtog mål om større ensartethed mellem retterne og korte sagsbehandlingstider, hvilket jo giver mening både for borgere, advokater og domstole. Det er en metode, som jeg har taget med mig, og som de sidste to år har smittet af på mit arbejde med at systematisere videndelingen hos domsto-lene, hvilket også er en af brikkerne til at opnå større ensartethed, siger Helle Bertung, der netop har afsluttet denne proces, som har betydet, at hun i perioden har været udstationeret hos Domstolssty-relsen i København.

For mig er det lidt som at komme hjemDet var i slutningen af udstationeringen, at stillingen som præsident for Vestre Landsret blev ledig, efter at Bjarne Christensen valgte at gå af.

- Bjarne Christensen har været en højt skattet landsretspræsident, og jeg tror, at han for mange på det nærmeste blev en institution i sig selv, en central figur, som altid ville være der. Da stillingen blev ledig, tænkte jeg det samme, som da jeg søgte stillingen som byrets-præsident: Denne mulighed får jeg kun én gang.

- For mig er det lidt som at komme hjem. Det er det sted, jeg har været ansat længst, og jeg var rigtig glad for at være der. I det hele taget er det en arbejdsplads, som man bliver på, og faktisk er man-ge af mine tidligere kolleger stadig ansat, siger Helle Bertung, der også sætter pris på de nye rammer, som Vestre Landsret fik for et par år siden.

- Bygningen udstråler alt det, som jeg sætter stor pris på: ro, kompe-tence, venlighed. Denne her ophøjede symbolik, som for eksempel tunge døre, hvor håndtaget er sat så højt, at det får én til at føle sig helt lille, er væk. Men seriøsiteten er der stadig – nu tilsat masser af luft, lys og plads. Når jeg kommer her, kan jeg mærke, at den mo-derne bygning smitter af på Vestre Landsret som organisation og ar-bejdsplads. Det er et sted, hvor tingene godt kan gøres anderledes, her er der en åbenhed og en god stemning som alt sammen er med til at højne det faglige niveau, siger Helle Bertung, der sammen med sine medarbejdere i den kommende tid skal tage endnu et væsentligt skridt mod fremtidens retsvæsen.

- Digitaliseringen kommer for alvor til at ske nu, og det vil vi i Vestre Landsret medvirke til at få til at fungere ved at deltage i det pilotpro-jekt med digital behandling af civile sager, som bliver igangsat her i efteråret. Selvom vi aldrig vil være frontløbere hos domstolene, så er det vigtigt, at vi følger med tiden og er opmærksomme på, hvordan tingene udvikler sig i samfundet. Det er grunden til, at vi også i den kommende tid får ekstra fokus på forligsmægling – noget som jeg håber, at advokaterne vil være med til at fremme.

ADVOKATEN 07 | 2016 23eksperter i vurdering

Maskinparker

Syn og skøn

Forsikringskader

Virksomheder

Leasing

Varelager

Goodwill

Landbrug

Autoflåder

ERHVERSVURDERING

SYN & SKØNog

SFT Group ApSToldbodgade 95DK - 1253 København K. T: +45 33 32 17 01E: [email protected]

København - [email protected] – [email protected] – [email protected] – [email protected] - [email protected] Holstebro - [email protected]: 70 23 17 01

SFT løser mere end 500 syn & skøns- samt vurderingssager om året

Nyt kontor

Nyt kontor


Advokatreguleringen til serviceeftersyn

DEN TIDLIGERE REGERING nedsatte som led i Vækstpakke 2014 en tværministeriel arbejdsgruppe – uden ekstern repræsenta-tion herunder fra Advokatrådet – til at ana-lysere advokatbranchen. Formålet var at un-dersøge, om ændringer i reguleringen af advokatbranchen kunne skabe mere kon-kurrence og lavere priser på advokatydel-ser blandt andet for at sikre erhvervslivets konkurrence evne.

Arbejdsgruppen skulle især se nærmere på reglerne om internt/eksternt ejerskab af ad-vokatvirksomheder, reglerne om advokaters møderet for domstolene, uddannelseskrave-ne for at opnå advokatbeskikkelse samt over-veje eventuelle tiltag på efterspørgselssiden (prisportaler med videre).

Som nævnt var Advokatrådet ikke repræsen-teret i arbejdsgruppen, og vi måtte derfor på anden måde forsøge at bidrage til, at ar-bejdsgruppen fik et så korrekt og nuance-ret billede af forholdene i advokatsektoren som muligt. Udover at forsyne arbejdsgrup-pen med et omfattende bilagsmateriale,

herunder om retstilstanden i andre lande i Europa, bad Advokatsamfundet og Danske Advokater analyseinstituttet Copenhagen Economics om at gennemføre en analyse af reguleringen af advokatbranchen samt en vurdering af fordele og ulemper ved at ændre reguleringen – en analyse som vi fik støtte til fra Dreyers Fond. Copenhagen Eco-nomics afgav i november 2014 rapporten ‘Konkurrence og regulering i advokatbran-chen’, hvori den overordnede konklusion er, at det vil have begrænset konkurrence-effekt at ændre den nuværende advokat-regulering.

Den tværministerielle arbejdsgruppe nåede ikke at afslutte sit arbejde før folketingsval-get og regeringsskiftet i juni 2015, og det var Advokatrådets håb, at den nye regering – navnlig i lyset af rapporten fra Copenhagen Economics – ikke fandt grundlag for at fort-sætte arbejdet; alternativt at arbejdsgruppen i det mindste blev udvidet til også at omfatte repræsentanter for advokatsektoren.

Men sådan skulle det ikke gå: I maj i år kun-

ne justitsminister Søren Pind oplyse, at re-geringen havde besluttet at fortsætte arbej-det med en analyse af advokatreguleringen. I forhold til den tidligere arbejdsgruppes kommissorium er der dog sket visse juste-ringer i beskrivelsen af arbejdsgruppens op-gaver. Den nye arbejdsgruppe skal fortsat analysere ejerskabsreglerne for advokatvirk-somheder og se nærmere på uddannelses-kravene, men advokaters møderet for dom-stolene er udgået som tema. I stedet skal arbejdsgruppen undersøge, “om rammerne for udpegning af kuratorer og bobestyre-re bør ændres, så revisorer eller andre, der besidder de nødvendige kompetencer, får lettere adgang til at agere som kurator eller bobestyrer."

Advokatsektoren repræsenteret i følgegruppeSom det var tilfældet med den første ar-bejdsgruppe, er der fortsat tale om en ar-bejdsgruppe udelukkende sammensat af embedsmænd fra Justitsministeriet, Finans-ministeriet samt Erhvervs- og Vækstministe-riet. Det er dog angivet i kommissoriet, at der skal nedsættes en følgegruppe beståen-

Regeringen har besluttet at fortsætte arbejdet med en analyse af advokatreguleringen. En ny tvær-ministeriel arbejdsgruppe – uden repræsentation af advokatsektoren – skal blandt andet analysere ejerskabsreglerne for advokatvirksomheder og se nærmere på uddannelseskravene. Advokatrådet følger udviklingen tæt.

AF PETER FOGH, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET, OG TORBEN JENSEN, GENERALSEKRETÆR FOTO: MORTEN HOLTUM

ADVOKATREGULERING

de af repræsentanter for advokatsektoren og revisorbranchen, som på den måde får lej-lighed til at levere input til arbejdsgruppen.

Advokatrådet har i fællesskab med Danske Advokater – og takket være en yderligere bevilling fra Dreyers Fond – indgået aftale med Copenhagen Economics om at levere en opdateret analyse af konkurrenceforhol-dene for advokatydelser, som fokuserer på aftagernes oplevelse af konkurrencesitua-tionen, ligesom eventuelle regionalpolitiske konsekvenser ved en ændring af ejerskabs-reglerne spiller en vigtig rolle i undersøgel-serne og analysen. Det forventes, at analysen kan være klar i løbet af efteråret, og den vil derefter blive præsenteret for arbejdsgrup-pen via den omtalte følgegruppe.

Der er i regeringens kommissorium for arbejdsgruppen lagt op til en hurtigt gen-nemført analyse, idet resultaterne af arbejds-gruppens arbejde skal foreligge inden årets udgang.

Advokatrådet følger naturligvis arbejdet meget tæt, og sagen har været – og er fort-sat – et fast punkt på dagsordenen for råds-møderne de sidste par år. Advokatrådet er på grundlag af drøftelserne og afvejningen af de mange til dels modsatrettede hensyn grundlæggende af den opfattelse, at der ikke er noget behov for at gennemføre lov-givningsmæssige initiativer på dette område nu. Den seneste store reform på området trådte i kraft i 2008, og der er således ikke tale om et gammelt og stærkt utidssvarende regelsæt – tværtimod. Endvidere er kommis-soriet begrundet i en antagelse om, at der er behov for yderligere konkurrence på marke-det for advokatydelser. Det er en antagelse, vi ikke er enige i, da vi fra den daglige kon-takt med aftagerne af juridiske rådgivnings-ydelser ved, at der er konkurrence i fuldt omfang i dag. Og det gælder ikke kun kon-kurrence fra kolleger, men i lige så høj grad fra andre rådgivere og brancher. Dertil kom-mer, at den nuværende lovgivning bygger på en nøje afstemt balance imellem en række hensyn til borgernes og virksomhedernes

retssikkerhed samt advokaters uafhængig-hed og integritet, og det er efter Advokat-rådets opfattelse meget betænkeligt, hvis der ændres på denne balance, uden at det sker på et fuldt oplyst og velgennem arbejdet grundlag. Drøftelse af ejerskabsreglerFra Advokatrådets side går vi naturligvis sag-ligt, åbent og konstruktivt ind i arbejdet og er på grundlag af de foreløbige drøftelser i rådet åbne over for en eventuel ændring af reglerne om internt (det vil sige ansatte i virksomheden) ejerskab af advokatvirksom-heder, hvorimod afgørende hensyn til ad-vokaters uafhængighed taler imod at tillade eksternt ejerskab, for eksempel en kapital-fonds adgang til at købe dele af en advokat-virksomhed.

Med hensyn til uddannelseskravene er det efter Advokatrådets opfattelse yderst velbe-grundet, at en advokatbeskikkelse forud-sætter en juridisk uddannelse. Om for ek-sempel cand.merc.jur.’er skal kunne opnå beskikkelse som advokat, hvis de via en til-lægsuddannelse får opkvalificeret deres ju-ridiske kvalifikationer, er naturligvis også et forhold, som må overvejes nærmere.

Endelig er der insolvensområdet, hvor det rent indledningsvist må være vigtigt at kon-statere, at det ikke er et sagsområde, som advokater har noget lovgivningsmæssigt mo-nopol på. Konkursloven indeholder således ikke noget krav om, at kurator skal være ad-vokat, så her kan alle faggrupper som ud-gangspunkt allerede komme i betragtning, hvis de vil, og hvis kreditorerne synes, at det er en god idé.

De kommende måneders arbejde i og uden for arbejdsgruppen bliver vigtige for hele advokatverdenen. Derfor vil vi invi-tere alle advokater til at give deres besyv med om de emner, som er til behandling i arbejdsgruppen. Så send en mail til os på [email protected] med for-slag, tanker og ideer.

Copenhagen Economics rapport ‘Konkurrence og regulering i advokatbranchen’ fra novem-ber 2014 er tilgængelig på Advokatsamfun-det.dk.

Advokatsamfundet og Danske Advokater fik støtte til denne analyse fra Dreyers Fond.

ADVOKATREGULERING

Generalsekretær Torben Jensen, Advokatsamfundet

Formand Peter Fogh, Advokatrådet


MIT SPECIALE

DET INTER-NATIOALE ASPEKT ER FLØDE-SKUMMET PÅ MIT JOB

Som virksomhedsadvokat er du ofte med fra idéfasen, til projektet er færdigt. Det tiltaler Peter Istrup, der er ny formand for Danske Virksomhedsjurister. Her er medlemstallet stigende, for der er behov for netværk og videndeling, når den juridiske virkelighed for større virksomheder bliver stadig mere kompleks. >>

TEKST: DORTHE PLECHINGERFOTO: HELGA C. THEILGAARD


MIT SPECIALE

En af de helt store forskelle mellem at ar-bejde som ekstern og intern advokat er, at du som ansat i en virksomhed ofte er med i hele processen fra start til slut. Da jeg arbej-dede som ekstern advokat, var jeg ofte i tvivl om, hvorvidt det projekt, jeg havde rådgivet om, landede som det skulle efter planen. Derfor er det sjovt at komme om på den an-den side af bordet, at blive klient eller bin-deled mellem forretningen og de eksterne advokater. Samtidig er det jo lettere at få en tættere relation til de kommercielt ansvarli-ge, og dermed få en fornemmelse af, hvad de lægger vægt på, og hvad der skaber vær-di for dem og virksomheden. Man arbejder også tæt sammen med andre interne rådgi-vere, med ekspertise inden for eksempelvis kvalitet, produktion, skat og finans, og det giver en god indsigt i og respekt for andre faggrupper. I det hele taget er du som intern advokat måske bare én ud af ti andre interes-senter, der byder ind på, at opgaven lykkes. Det internationale aspekt tiltrak mig ved arbejdet som virksomhedsadvokat i Arla Foods. Siden jeg blev ansat i 2010, har jeg primært arbejdet for den afdeling, der i gro-ve træk er ansvarlig for salg uden for Nord-europa. Over tid har jeg fået ansvaret for en lille afdeling her. Det kulturelle og interna-tionale lag på advokatarbejdet er dét, der giver flødeskummet på mit advokatarbej-de, synes jeg. For arbejdet med at stifte et selskab eksempelvis i Ghana er isoleret set det samme som herhjemme, men kulturelle, økonomiske og praktiske forhold kan gøre det lidt mere komplekst. For nogle år siden etablerede Arla via en tredjepart produktion i Rusland – et projekt, jeg var ret involveret i. Det var en meget langstrakt forhandling over flere år, så vi var i Rusland mange gan-ge. Kulturforståelsen og opbygningen af til-lid var helt åbenlyst en vigtig del af arbejdet i forhold til at få kontrakten på plads. Jeg fik ret stor respekt for de kommercielle folk, der var involveret, for de forstod og kunne spille spillet.

En del af arbejdet er at rejse, men forret-ningsrejser er altså ikke altid så sexede, som de kan lyde. Tit lander du i en lufthavn, og

så står der nogen og henter dig og kører dig til regionskontoret eller et hotel, hvor man skal forhandle i et mødelokale. Så tager du hjem til dit eget hotel og skriver en revideret udgave af kontrakterne, hvorefter man mø-des igen. Det kan foregå over nogle dage, til man måske ikke kan nå længere, eller parterne skal sunde sig lidt. Så bliver man afhentet igen, kørt i lufthavnen, og flyver hjem. Hvis jeg er rigtig heldig, kan jeg få lov til at få mig en fridag, hvor jeg kan nå ud at se et eller andet, men ellers er det mest ben-hårdt at være af sted og arbejde på tværs af tidszonerne. Alligevel kan du da godt få en fornemmelse af, hvordan det for eksempel er i Moskva, hvis du bliver kørt tværs igen-nem byen til et møde, eller spiser med russi-ske forretningsforbindelser om aftenen. Det kan også være spændende på andre måder, der kan være forhandlinger og møder, hvor en part går og smækker med døren, hvor der er en anden, der vil rejse hjem, så mø-det bliver aflyst. Men så bliver man måske ringet op på vej til lufthavnen og må vende om igen. Den del er jo super sjov.

Når man er en stor international spiller, er det klart, at der også er en bagside af me-daljen. Makroøkonomiske skvulp kan få stor indflydelse på vores forretning. Man bliver for eksempel ramt af en opbremsning af for-bruget i Kina, en embargo i forhold til Rus-land, faldende oliepriser og dermed mindre købekraft i mange af de olieeksporterende lande. Det betyder, at vi kan få sværere ved at få afsat vores varer. Men det er bare et vilkår, hvor vi som interne i en stor global virksom-hed er med og må tilpasse os bedst muligt.

Da virksomhedsadvokaterne begyndte at komme for 20 til 30 år siden, så de ekster-ne advokater måske lidt ned på de interne advokater. Men sådan mener jeg slet ikke, det er i dag. Tværtimod. Jeg oplever, at vi kan rekruttere meget dygtige folk, og at de eksterne advokater generelt har stor respekt for virksomhedsjuristerne – måske kan de se en fordel i samarbejdet. Jeg oplever i hvert fald, at vi har et godt og tæt samarbejde med vores eksterne advokater, der ofte er glade for, at vi er der. Man får en snak på et højt

fagligt niveau, og vi er med til at skaffe man-ge af de oplysninger, de skal bruge, for at kunne levere deres eksterne og ofte meget specialiserede og komplekse rådgivning. Jeg ved lige, hvem jeg skal trykke på maven fra produktionsleddet eller salgsafdelingen for at få de rigtige oplysninger. Og den pakke af informationer ville være utrolig svær at skaf-fe for den eksterne advokat, fordi det kræver et internt netværk i virksomheden.

Der er ingen grund til, at vi som virksom-hedsadvokater sidder og opfinder den dybe tallerken ti gange i træk. Derfor vil jeg som formand for Danske Virksomhedsjurister arbejde for, at vi i højere grad og på tværs af brancher udveksler erfaringer og arbejder sammen. Det kunne være udveksling af er-faringer i forhold til kontraktshåndtering, hvordan man har struktureret sig, når man skal drive forretning i et eller andet land og lignende. Den største barriere for at gøre det er måske teknologien – at vi endnu ikke har fundet en platform at gøre det på – og tiden. For der er travlhed alle steder. Det er også derfor, jeg selv valgte at stille op som formand – det er nok lettere som ansat i en større virksomhed at sætte ressourcerne af til dette arbejde i forhold til en virksomheds-advokat i en mindre virksomhed eller afde-ling. Noget af det, vi fremadrettet også vil se på i bestyrelsen, er, om vi kan få mere ud af samarbejdet med nogle af de andre interna-tionale organisationer, vi er medlemmer af, for eksempel European Company Lawyers Association, ECLA.

Vi har cirka 510 medlemmer lige nu, og det tal har været støt stigende gennem årene. Kompleksiteten i samfundet og det interna-tionale samfund er stigende, så jeg tror, at der bliver stadig mere behov for folk med en juridisk baggrund i virksomhederne og på advokatkontorerne. Det behøver ikke være i forhold til konkret juridisk sagsbehandling, men kan også være i fagområder som ek-sempelvis CSR, etik, compliance – altså dér, hvor der er nogle krydsfelter imellem jura, økonomi, forretning og andre områder, som virksomhederne enten frivilligt eller presset af omgivelserne er nødt til at samle op. Jeg

forventer – og håber – at vores medlems-tal fortsat vil stige. Hvis man ser på de sto-re udenlandske virksomheder, har de ofte meget, meget store juridiske afdelinger og en langvarig tradition for at ansætte jurister in house.

Lige nu er data et meget stort område for både interne og eksterne advokater – hele behandlingen af persondata, kundedata, op-bevaring af data, grænseoverskridende flyt-ning af data. Men jeg fornemmer også, at hele CSR og etik-agendaen er kommet for at blive, altså overholdelsen af eksempelvis OECD-guidelines, korruptionsbekæmpelse og lignende, som der internationalt er et

stort fokus på.

Jeg bliver så stolt, når jeg i for eksempel en lille baggårdsbutik i en landsby i et fjernt land ser én lille pakke af vores smør eller mælke-pulver på en hylde. Om det er en slags faglig stolthed eller virksomhedsstolthed, ved jeg ikke, men jeg tænker, at “Hold fast, det pro-dukt kan være startet med en ko, der måske har gået og græsset i Danmark!” Så sender jeg nogle gange en MMS til landechefen og siger ‘Godt gået’, og så ved man, at der har været nogle af vores distributører eller andre herude lokalt, der har lagt et godt dansk fø-devareprodukt på bordet. Det er jo ikke min fortjeneste, men Arla-holdets, ikke?

Peter Istrup

41 år og uddannet cand. jur. ved Aarhus Uni-versitet i 2002. Han har dels været ansat hos Delacour Danica Law, dels Lett Advokatkontor i Aarhus, hvor han arbejdede med proces- og insolvensret. Han fik møderet for Højesteret i 2013 og blev i 2015 valgt som en af Nordens fremmeste virksomhedsadvokater af Legal 500. Hans speciale i Arla Foods er Internatio-nale kontraktforhold. Han blev i juli formand for Danske Virksomhedsjurister efter flere år som menigt bestyrelsesmedlem.

Siden 1922 har Jypa beskæftiget sig med grafi sk produktion. Høj kvalitet, overholdelse af deadlines, fl eksibel produktion og personlig kundeservice er medvirkende til, at størstedelen af de danske advokater er kunder hos os.

Sortimentet er gennem alle årene udviklet, så det til enhver tid matcher advokatbranchens behov for administrative tryksager, markedsføringsmaterialer og profi lmaterialer. I dag omfatter vores sortiment blandt andet traditionelle tryksager som vi-sitkort, brevpapir, konvolutter, mapper, formularer, sagsomslag, blokke, kursusmaterialer samt fl yers, plakater, bannere og alle former for merchandise og give aways.

Skab synlighed med tryk og print- og styrk jeres image hos kunderne

Vi er klar til at hjælpeVi deler gerne ud af vores erfaring og viden om design og pro-duktion af tryksager og profi lmaterialer, der understøtter jeres virksomhed. Du er altid velkommen til at kontakte os for gode råd, brugbare tips eller et uforpligtende tilbud.

Bestil og genbestil – når du har tidPå www.jypa.dk/24-7 kan du bestille varer og har desuden mulighed for at dine ordrer de seneste 24 måneder.

Det er gratis at blive oprettet som bruger. Kontakt os på telefon 9620 6666 og få brugernavn og adgangskode.


I løbet af sommeren er flere byer i Europa blevet ramt af forfærdelige og uhyggelige angreb på menneskeliv. Samtidig så vi tidligere på året skræmmende angreb i Bruxelles og Orlando, der også rystede os. Vi har brug for en strategi, der overordnet sigter på inklusion og stærke fællesskaber som et værn mod terror.

VI KAN ALLE sammen se, at terrorangrebene bliver flere, mindre avan-cerede – og dermed svæ-rere at forhindre. Det bli-ver derfor klart udstillet, at den nuværende måde at forhindre sådanne an-greb på ikke virker. Nor-malt når man har en me-dicin, der ikke virker, så skruer man ikke op for dosis. Man skifter til et andet præparat. Sådan er

det ikke i politik. I hvert fald ikke når det kommer til at forhindre terror og angreb.

Siden angrebene på World Trade Center i USA den 11. september 2001 har Europa og USA ført en strategi for bekæmpelse af terror, der har handlet om at gøre indgreb i grundlæggende frihedsret-tigheder, øge overvågningen og give flere beføjelser og midler til efterretningstjenester og politi. For slet ikke at nævne krigene i Irak og Afghanistan. Og lige lidt har det hjulpet. Efter 10 til 15 år med hårdt-mod-hårdt er terrortruslen kun blevet større.

Det skyldes ikke kun de fejlslagne krige i Irak og Afghanistan. Når politiske partier fra S og mod højre gang på gang foreslår love og regler, der er særligt rettet mod grupper, der i forvejen er udsatte eller føler sig ekskluderet af det brede fællesskab, så skabes der en grobund for, at mennesker rekrutteres til ekstremisternes forfærde-lige gerninger. Det gælder for eksempel de seneste såkaldte imam-li-ster og forslag om forbud mod bestemte ytringer, men det gælder også Søren Espersens forslag om ‘muslim-stop’. Det er forslag, der

er med til at splitte civilsamfundet og give ISIL endnu flere kort på hånden, når de skal overbevise deres bytte om, at Vestens demokrati er hyklerisk og ikke gælder for muslimer.

Alene i år har vi set flere angreb, hvor gerningspersonerne har pro-filer, der minder om hinanden, nemlig socialt udsatte, der lever på kanten af samfundet. Så kan man blive et let bytte for vanvittige eks-tremister. En af de vigtigste erfaringer at drage af for eksempel Or-lando og München er, at mennesker på kanten kan være nemme at rekruttere og dermed bruges som ekstremisternes redskab.

Det er her, vi skal sætte ind. Men alligevel fortsætter hele den vestlige verden en anti-terrorstrategi, som man hele tiden har gjort, og som desværre også er med til at marginalisere flere og flere, splitte mere og mere og skubbe de mennesker, der allerede står på kanten, læn-gere ud. Og når forebyggelse så samtidig bare er noget, man taler om eller giver midler, der svarer til håndører i det store billede, ja, så bliver situationen selvfølgelig kun værre og værre.

Terrorindsatsen har fejlet eklatant, og milliarder og atter milliarder er rent ud sagt blevet smidt i et stort, sort hul. Vi har brug for en helt anderledes strategi, der overordnet sigter på inklusion og stærke fællesskaber som et værn mod terror. Også for muslimer. Også for mennesker i bunden af vores samfund. Også for udsatte unge. Alle skal være en del af fællesskabet, også selvom de bærer tørklæde. Og de, der er udenfor og på kanten, skal have et arbejde, en uddannelse – nogle reelle, virkelige og håndgribelige muligheder.

Tænk, hvis vi kunne bruge den samme tid, energi, overskrifter og penge på forebyggelse, som er blevet brugt på efterretningstjenester, politi, overvågning og strafskærpelser de sidste 10 år. Nu har vi brugt snart 15 år på en forkert måde. Ingen kan påstå, at det går særlig godt. Lad os prøve noget andet.

TERRORINDSATSEN HAR FEJLET EKLATANT

AF RUNE LUND, RETSORDFØRER, (EL)

CHR I S T I A N SB OR GK LUMMEN

TERRORINDSATSEN HAR FEJLET EKLATANT

DOMSTOLE, SPISEBORDE OG ALVERDENS RETTERLIGE OM HJØRNET.

Det handler om at være i centrum og tæt på det hele. At se muligheder og indfaldsvinkler som andre ikke ser. Det er dét, der er kernen i Copenhagen Spectrum. Et ambitiøst og visionært kontorbyggeri på Kalvebod Brygge i København, som forventes indflytningsklart om tre år. Ialt 31.000 m2 kontorer i 6 etager side om side med nogle af finansverdenens fyrtårne. Samt i

bekvem gå- eller cykelafstand til hovedstadens retssale, spændende spisesteder o.m.a. Alt er lige om hjørnet. Det hele for kun kr. 1.650 pr. m².

Få mere at vide på cph-spectrum.dk. Og kontakt gerne Bjarne Jensen på tlf. 33 13 13 99 for yderligere information.

RED.DK

CPH-SPECTRUM.DK


DEN 19. MAJ I ÅR blev den længe ventede meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, TEUF – eller bare ‘statsstøttebegrebs-meddelelsen’ – offentliggjort af Kommissionen. Fortolkningsmeddel-elsen indeholder Kommissionens forståelse af, hvornår det offentli-ges økonomiske dispositioner indebærer statsstøtte.

Også udbudsjurister bør imidlertid læse meddelelsen med interesse, fordi Kommissionen her for første gang systematisk forsøger at brin-ge klarhed over, hvornår det i en udbudsretlig sammenhæng også er nødvendigt at være særligt opmærksom på statsstøttereglerne.

Statsstøttereglernes anvendelsesområde er i praksis meget bredere end udbudsreglernes. Udbudsreglerne fastlægger alene procedurer for offentlige indkøb, mens statsstøttereglerne omfatter det offent-liges økonomiske dispositioner i bred forstand, herunder når det offentlige køber ind, men for eksempel også i forbindelse med salg, efterfølgende kontraktstyring og så videre. Når det gælder offentli-ge indkøb, skal begge regelsæt således overholdes. Og der er god grund til at tage begge regelsæt alvorligt. Overtrædelse af statsstøtte-reglerne kan nemlig, ligesom overtrædelse af udbudsreglerne, være forbundet med ganske mærkbare konsekvenser. Ulovlig statsstøtte kan ultimativt føre til, at den vindende tilbudsgiver skal tilbagebetale det ulovlige støttebeløb med tillæg af renter, og at en ordregiver kan blive mødt med erstatningskrav fra tredjemand.

For en ordregiver handler det i praksis først og fremmest om – ud-over at overholde procedurereglerne i udbudsloven – at sikre, at prisen i det vindende tilbud ikke bliver for høj. Overholdelse af ud-budsreglerne er imidlertid ikke nogen garanti for, at ordregiveren

ikke betaler så høj en pris, at der opstår en statsstøtteretlig fordel for tilbudsgiveren. Netop på dette punkt indeholder Kommissionens nye statsstøttebegrebsmeddelelse interessante nye toner. I den med-følgende pressemeddelelse erklærede Kommissionen blandt andet som en ‘key clarification’ håndfast:

“If public authorities buy goods or services through tenders, which respect EU rules on public procurement, this is in principle sufficient to ensure that the transaction is free of State aid.”

Dykker man ned i meddelelsen, bliver det dog hurtigt klart, at der kun er tale om et udgangspunkt (‘in principle’). Der er fortsat en række meget praktisk relevante situationer, hvor det er nødvendigt at være opmærksom på, om statsstøttereglerne er overholdt, uanset at et udbud er gennemført helt i overensstemmelse med udbuds-reglerne. Disse situationer har Kommissionen forsøgt at indkredse i den nye meddelelse.

Valg af udbudsprocedure Det har hidtil ikke været helt klart, hvilke udbudsprocedurer der er egnede til at sikre, at den vindende byder ikke får en økonomisk fordel og dermed statsstøtte. I dag er det – på grund af (den måde, som Kommissionen fortolker) EU-Domstolens dom i den såkaldte Altmark-sag (C-280/00) – noget paradoksalt nødvendigt at skelne mellem, om man indkøber public serviceydelser eller andre varer eller tjenesteydelser. Når det handler om public serviceindkøb, frem-går det af pkt. 66 i Kommissionens public servicemeddelelse fra 2011, at det reelt kun er proceduren ‘offentligt udbud’, som Kommissionen på forhånd finder egnet til at sikre mod betaling af for høj en pris.

“Det er så yndigt at følges ad”: Nye tider i forholdet mellem udbuds- og statsstøttereglerne? Med offentliggørelsen af Kommissionens statsstøttebegrebsmeddelelse er der taget et nyt vigtigt skridt på vejen mod et fornuftigt samspil mellem udbuds- og statsstøttereglerne. Men i hvor høj grad følges de to regelsæt egentlig ad?

E UR OPÆ I SK R E T SP OL I T IK

AF ADVOKATFULDMÆGTIG MADS PEDER BRØCHNER JESPERSEN OG ADVOKAT RASS HOLDGAARD, BEGGE KAMMERADVOKATEN


Kommissionen understreger endvidere, at procedurerne ‘Konkurren-cepræget dialog’ og ‘Udbud med forhandling’ kun i ‘særlige tilfæl-de’ i sig selv er tilstrækkelige til at sikre, at prisen ikke bliver for høj. Proceduren ‘Udbud med forhandling uden forudgående udbudsbe-kendtgørelse’ finder Kommissionen principielt ikke tilstrækkelig til at sikre, at prisen i det vindende tilbud ikke er for høj.

Public servicemeddelelsen er stadig gældende, og derfor må man ved udbud af public serviceydelser fortsat være opmærksom på den mere restriktive tilgang, som altså ifølge Kommissionen udspringer af Altmark-dommen. Når det er sagt, så ville det være naturligt, at Kommissionen snart opdaterer public servicemeddelelsen fra 2011, så statsstøttekravene til valg af udbudsprocedure bliver harmoniseret for public serviceindkøb og andre indkøb.

Når det gælder andre udbud, det vil sige hvor der ikke indkøbes public service, kan man derimod nu følge retningslinjerne i pkt. 93 i statsstøttebegrebsmeddelelsen. Her er Kommissionen i højere grad villig til at acceptere, at de udbudsprocedurer, som udbudsregler-ne gør tilgængelige for ordregiver, er tilstrækkelige til at forhindre statsstøtte. Proceduren ‘Udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse’, som fremgår af udbudslovens § 80, er dog (fortsat) ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre, at ordregiveren beta-ler markedsprisen. I de – sjældne – tilfælde, hvor denne procedure anvendes, vil det derfor være nødvendigt på anden vis at sikre, at den pris, der betales, ikke overstiger markedsprisen, eksempelvis ved at få foretaget en uafhængig værdiansættelse inden kontraktindgåelse.

Mads Peder Brøchner Jespersen

Advokatfuldmægtig i Kammeradvokatens team for EU-ret og international ret. Rådgiver danske myndighe-der og fører retssager ved danske domstole i sager om EU-retlige emner.

Rass Holdgaard

Advokat, ph.d., partner i Kammeradvokatens team for EU-ret og international ret. Rass Holdgaard rådgiver danske myndigheder og fører retssager ved danske domstole og EU-Domstolen om en bred vifte af EU-ret-lige emner.ret og international ret. Rådgiver danske myndigheder og fører retssager ved danske domstole i sager om EU-retlige emner.


Kun ét tilbudUanset hvilken procedure ordregiver har anvendt, er det derudover vigtigt at være opmærksom på, at risikoen for statsstøtte stiger i de tilfælde, hvor et udbud alene resulterer i modtagelsen af ét bud. Iføl-ge Kommissionen vil der i sådanne tilfælde ikke være tilstrækkelig garanti for, at prisen i tilbuddet svarer til markedsprisen. Står man som ordregiver tilbage med et enkelt bud efter gennemførelsen af et udbud, er man ifølge meddelelsens pkt. 93 dog ikke nødvendigvis tvunget til at aflyse og starte forfra.

Dette vil for det første ikke være tilfældet, hvis der i udbudsprocedu-ren er indbygget ‘særligt strenge garantier’, som sikrer en ‘reel og effektiv konkurrence’. Samtidig er det et krav, at det ikke er åbenlyst, at der kun er ‘én operatør, der realistisk set kan afgive et troværdigt bud’. Kom-missionen uddyber ikke i meddelelsen, hvilke ‘særlig strenge garantier’ der sigtes til, men det må formentlig antages, at hvis en ordregiver kan godtgøre, at man har bestræbt sig på at gennemføre udbuddet – herunder ved bred annoncering, udformning af rimelige krav og tildelingskriterier – på en måde, der giver størst mulig reel konkur-rence, så vil der være en formodning om, at det ene bud, man har modtaget, er udtryk for markedsprisen.

Ordregiveren kan også ‘via andre metoder’ sikre, at det ene bud, der er modtaget, svarer til markedsprisen. Heller ikke her uddyber Kom-missionen, hvad der menes med ‘andre metoder’, men omfattet er formentlig udarbejdelse af en uafhængig værdiansættelse inden kontraktindgåelse eller benchmarking med andre sammenlignelige kontrakter. I visse situationer kan det være relevant for ordregiver at indhente en sådan med henblik på efterfølgende dokumentati-on i klagesager.

Valg og vægtning af tildelings- og underkriterierEn ordregivers valg og vægtning af tildelings- og underkriterier fremad rettet har også betydning for, om det er muligt at udelukke statsstøtte, allerede fordi udbudsreglerne er overholdt. Af meddelel-sens pkt. 96 fremgår således, at “ethvert specifikt krav til tilbuddet [skal] være ikkediskriminerende og tæt og objektivt forbundet med aftalens indhold og med aftalens specifikke økonomiske formål.” Heroverfor står udbuds-lovens § 163, stk. 1, som kræver, at underkriterier skal være ‘forbun-det’ til kontraktens genstand, hvilket er tilfældet, når underkriteriet ‘relaterer’ sig til den genstand, der leveres i henhold til kontrakten, jf. § 163, stk. 2. Spørgsmålet er, om betingelsen i pkt. 96 om, at krav skal være ‘tæt og objektivt forbundet’ med kontrakten, skærper kravene til valg af underkriterier. Indtil der er mere praksis om dette spørgs-mål, er det vigtigt at være opmærksom på, at begge betingelser bør opfyldes, når der udvikles krav.

Et særligt spørgsmål er, i hvilken grad der skal konkurreres på pris, for at udbudsreglerne i sig selv udelukker statsstøtte. Udbudslovens § 162, stk. 1, nr.1-3, giver ordregiver mulighed for at vælge ét af de tre kriterier, som fremgår af bestemmelsen. Vælges tildelingskriteri-et ‘bedste forhold mellem pris og kvalitet’, kan ordregiver i medfør af § 162, stk. 3 fastsætte en række kvalitative underkriterier. Bestem-melsen er derimod tavs, når det gælder den indbyrdes vægtning af disse underkriterier over for priselementet. Kommissionen anfører derimod i meddelelsens pkt. 96, at der skal gøres brug af udbud, som lægger stor vægt på tildelingskriteriet ‘Pris’, eller som på anden måde med stor sandsynlighed vil give et konkurrencepræget resultat, herunder eksempelvis ‘ved visse omvendte udbud med tilstrække-ligt tydelige tildelingskriterier’. Overholdelse af statsstøttereglerne er med andre ord særlig relevant at være opmærksom på i udbud, hvor kvalitative kriterier har stor vægt i forhold til pris samt i tilfælde af omvendt licitation.

Et mere modent forholdFra et udbudsretligt perspektiv kan det forekomme ganske mærk-værdigt, at Kommissionens generaldirektorat for det indre marked, erhvervspolitik, iværksætteri og SMV’er først bruger flere år på at gennemføre en omfattende revision af udbudsdirektiverne, som blandt andet har til formål at skabe mere fleksibilitet, og at gene-raldirektoratet for konkurrence derefter offentliggør en statsstøtte-begrebsmeddelelse, som indlægger subtile snubletråde for anven-delsen af fuldt lovlige udbudsprocedurer. Fra et statsstøtteretligt perspektiv ser det imidlertid anderledes ud. Statsstøttebegrebsmed-delelsens tilkendegivelser om forholdet til udbudsreglerne er faktisk ikke en fjendtlig handling, men et forsøg på offentligt at erklære en systematisk og grundlæggende tillid til udbudsprocedurerne: Med statsstøttebegrebsmeddelelsen har Kommissionen ydet et væsent-ligt bidrag i bestræbelserne på at sikre et fornuftigt samspil mellem statsstøttereglerne og udbudsreglerne. Meddelelsen hjælper til at gøre det mere klart, i hvor høj grad de to regelsæt egentlig følges ad. Budskabet fra Kommissionen er, at overholdelse af udbudsreg-lerne i alle normale tilfælde vil være tilstrækkelig garanti for, at også statsstøttereglerne er overholdt.

Men udbudsreglerne og statsstøttereglerne har forskellige formål og logikker, og derfor vil der (fortsat) være særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt med ekstra tiltag for at overholde begge regelsæt. Praksis fra Kommissionen og EU’s domstole – for slet ikke at nævne danske domstole – er ganske begrænset. I de kommende år er der derfor rig mulighed for at udvikle mere forudsigelige og praktisk anvendelige principper på de områder, hvor der fortsat er usikkerhed. Forhåbent-lig markerer statsstøttebegrebsmeddelelsen startskuddet til, at denne udvikling kan accelereres inden for en ikke alt for fjern fremtid.

E UR OPÆ I SK R E T SP OL I T IKE UR OPÆ I SK R E T SP OL I T IK

Reducer dine IT-omkostninger– og nyd samtidig friheden med en ægte cloud-baseret advokatløsning fra Datamann A/S

Med en WeDo§Advokat ASP løsning fra Datamann A/S kører din løsning i ”skyen”, men priserne er helt nede på jorden. Du vil ofte kunne halvere dine IT-omkostninger og samtidig få en af markedets mest omfattende og stabile løsninger. WeDo§Advokat ASP er ægte cloud-baseret og derfor tilgængelig fra en hvilken som helst PC, Mac eller iPad - bare den har forbindelse til internettet. Datamann A/S har leveret løsninger til den danske advokatbranche i mere end 25 år. Det giver tryghed, når mere end150 advokatkontorer anvender en fuldt integreret WeDo§Advokat løsning – hver dag.

”Med både Advokat, Ejendom og Office kørende i ”skyen” kan det ikke være nemmere. Den helt rigtige beslutning for os.”

Advokat Niels Erlandsen

Kontakt os på telefon: 39 53 75 34eller via email: [email protected] Se mere på www.datamann.dk

OBS! Også til iPad

...den bedste kvalitet, den største synlighed

• Målrettet salg af f.eks driftsinventar, driftsmidler, biler og IT-udstyr på 2-3 uger til markedets bedste priser

• Over 40.000 potentielle køberemner

• Advokatfaglig baggrund med 10 års erfaring

• Vi står for hele salgsprocessen herunder eftersyn, udlevering og oprydning

Konkurser ApS • Tlf. 39 29 11 00 • [email protected]

…professionelle auktioner


Reducer dine IT-omkostninger– og nyd samtidig friheden med en ægte cloud-baseret advokatløsning fra Datamann A/S

Med en WeDo§Advokat ASP løsning fra Datamann A/S kører din løsning i ”skyen”, men priserne er helt nede på jorden. Du vil ofte kunne halvere dine IT-omkostninger og samtidig få en af markedets mest omfattende og stabile løsninger. WeDo§Advokat ASP er ægte cloud-baseret og derfor tilgængelig fra en hvilken som helst PC, Mac eller iPad - bare den har forbindelse til internettet. Datamann A/S har leveret løsninger til den danske advokatbranche i mere end 25 år. Det giver tryghed, når mere end150 advokatkontorer anvender en fuldt integreret WeDo§Advokat løsning – hver dag.

”Med både Advokat, Ejendom og Office kørende i ”skyen” kan det ikke være nemmere. Den helt rigtige beslutning for os.”

Advokat Niels Erlandsen

Kontakt os på telefon: 39 53 75 34eller via email: [email protected] Se mere på www.datamann.dk

OBS! Også til iPad

...den bedste kvalitet, den største synlighed






…professionelle auktioner ...den bedste kvalitet, den største synlighed






…professionelle auktioner


M ÆGL INGADVOKATETIK

Advokatrådets vejledende regler for god advokatskik – de advokatetiske regler – opdateres med virkning fra 1. november 2016.

SOM DET TIDLIGERE har været omtalt i Advokaten 7/2014 og 7/2015, er der i lovgivningen (forbrugeraftaleloven og forbruger-klageloven) indført oplysningspligter for erhvervsdrivende, som også har virkning for advokater.

Reglerne om erhvervsdrivendes oplysningspligt i forbrugersager er så mangeartede, at Advokatrådet tilbage i 2011 besluttede at gengive lovkravene direkte i de etiske regler, hvilket ellers ikke er alminde-lig praksis. Som følge af den ændrede lovgivning har Advokatrådet vedtaget en opdatering af de etiske regler, så de afspejler lovgivnin-gens krav og Advokatnævnets praksis. Der er også gennemført et par ændringer i systematikken med det formål at gøre reglerne lettere at anvende.

De vigtigste ændringer kort fortaltForbrugerklageloven pålægger erhvervsdrivende at give information om det relevante tvistløsningsorgan, som forbrugeren kan henvende sig til, hvis en uenighed mellem den erhvervsdrivende og forbruge-ren ikke kan løses i mindelighed.

For advokater betyder det, at forbrugerklienterne skal have ad-gang til oplysning om Advokatnævnets fysiske adresse og hjemme-sideadresse, samt om Advokatnævnets kompetence i salærsager. Oplysningen skal fremgå af advokatens hjemmeside og forretnings-betingelser, men skal også gives direkte og skriftligt til forbrugeren, når en tvist er opstået.

I forhold til den skriftlige opdrags- og prisoplysning er der blandt andet sket en ændring vedrørende oplysning om omkostninger.

Det påhviler advokaten at give oplysning om alle de omkostninger, som er forbundet med den tjenesteydelse, advokaten leverer. Er be-løbet kendt, skal dette oplyses, alternativt hvordan beløbet vil blive beregnet.

Det er nu som en form for service nævnt direkte i de etiske regler, at honorarer i forbrugersager (jævnfør markedsføringsloven) skal oplyses inklusive moms. Det vil sige, at eksempelvis en timepris kan oplyses som ‘2.500 kroner inklusive moms’ eller ‘2.000 kroner eks-klusive moms, svarende til 2.500 kroner inklusive moms’.

De advokatetiske regler findes på Advokatsamfundet.dk under ‘Ad-vokatregulering’.

AF ADVOKAT LISE RAVNKILDE, ADVOKATSAMFUNDET

Opdatering af de advokat etiske regler om oplysningsforpligtelser

Vær også opmærksom på oplysningsreglerne vedrørende klientbankkonti og indskydergaranti, som fremgår af de etiske regler pkt. 13.1 nr. 7-9, pkt. 13.8 og 13.9.

LEJ VALENCIA

I hjertet af København på Vesterbrogade 32 ligger advokatbranchens mødested Valencia. Stedet har haft en farverig historie i Københavns natteliv, siden det blev opført i 1861. Faktisk blev det kaldt Danmarks Moulin Rouge. I dag rummer den gamle ølhal topmoderne mødelokaler, der kan lejes til faglige arrangementer. Læs mere om mulighederne på danskeadvokater.dk – lej lokaler

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke Valencia, kan du kontakte:Helle Juel: 33 43 70 30 – [email protected]

Danske Advokater - Vesterbrogade 32 - 1620 København V - 33 43 70 00 - [email protected]


Opdatering af de advokat etiske regler om oplysningsforpligtelser

LEJ VALENCIA

I hjertet af København på Vesterbrogade 32 ligger advokatbranchens mødested Valencia. Stedet har haft en farverig historie i Københavns natteliv, siden det blev opført i 1861. Faktisk blev det kaldt Danmarks Moulin Rouge. I dag rummer den gamle ølhal topmoderne mødelokaler, der kan lejes til faglige arrangementer. Læs mere om mulighederne på danskeadvokater.dk – lej lokaler

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke Valencia, kan du kontakte:Helle Juel: 33 43 70 30 – [email protected]

Danske Advokater - Vesterbrogade 32 - 1620 København V - 33 43 70 00 - [email protected]


PERSONDATA

Persondataforordningen blev vedtaget tidligere på året. Forordningen – der afløser databeskyttel-sesdirektivet – indeholder både kendte og nye elementer. Forordningens bestemmelser er relevante for alle advokater, der behandler personoplysninger – uanset om det er om klienter, medarbejdere eller nogle helt tredje. Advokatens fejltrin på persondataområdet kan fremover blive en meget beko-stelig affære, og det er bestemt ikke for tidligt at indrette sig på de nye databeskyttelsestider.

AF ADVOKAT JENS HARKOV HANSEN (CIPP/E), NORRBOM VINDING

DEN 24. MAJ 2016 trådte den nye persondataforordning i kraft. De nye persondataregler vil dog først finde anvendelse fra 25. maj 2018. Fra sidstnævnte dato vil forordningen sætte rammerne for, hvordan blandt andet private virksomheder – herunder advokatvirksomheder – skal omgås personoplysninger. Og persondataloven, som vi kender den i dag, vil forsvinde.

I det følgende behandles en række af de problemstillinger, som for-ordningen aktualiserer, og som vi advokater bør være opmærksom-me på i vores virke.

Det kommende retsgrundlagForordningen får direkte virkning i Danmark. Den skal derfor ikke implementeres nationalt. Dette indebærer også, at der som udgangs-punkt ikke må være anden dansk lovgivning, der regulerer behand-lingen af personoplysninger, i det omfang behandlingen er reguleret af forordningen. Dermed vil persondataloven – som vi kender den i dag – forsvinde. Forordningen lægger dog på en række områder op til supplerende national regulering. Der pågår derfor p.t. et omfat-tende arbejde under ledelse af Justitsministeriet, hvor forordningens rammer for nationale særregler analyseres, ligesom konsekvenserne for den gældende danske lovgivning undersøges. Det forventes, at Justitsministeriets arbejde vil være så langt, at der i oktober 2017 kan fremsættes de nødvendige lovforslag i Folketinget.

Mange af forordningens begreber og principper er kendt fra den

nuværende persondatalov. Helt overordnet svarer forordningens behandlingsregler i vidt omgang til reglerne i persondataloven. I forordningen genfinder man således en række af de grundlæg-gende principper fra persondataloven, såsom formålsbegrænsning, saglighed og proportionalitet, ligesom man også fremover vil skulle sondre mellem almindelige og følsomme oplysninger – sidstnævn-te nu i forordningen benævnt ‘særlige kategorier af oplysninger’. Persondatalovens regler om behandling af såkaldt ‘semi-følsomme’ oplysninger genfindes dog ikke i forordningen. Dette indebærer, at eksempelvis den nærmere regulering af mulighederne for at behand-le oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser er henlagt til national lovgivning.

Med forordningen videreføres en række af de rettigheder og pligter, der i dag følger af persondataloven. Dette gælder eksempelvis de op-lysningspligter, som påhviler dataansvarlige, samt de registreredes ret til at få indsigt i egne oplysninger. Men også nye begreber – såsom ‘retten til at blive glemt’ – har fundet vej til forordningen.

Med forordningen indføres også en række nye dokumentations- og sikkerhedskrav. Og begrebet ‘databeskyttelsesrådgiver’ – Data Protec-tion Officer (DPO) – introduceres. Så der er nok at sætte sig ind i.

Advokatens rolleOmdrejningspunktet for persondataretten vil fortsat være omgan-gen med personoplysninger, og begreberne ‘den dataansvarlige’ og

Persondataforordningen rammer (også) advokat-virksomheder


PERSONDATA

‘databehandleren’ videreføres. Også efter forordningen er det den dataansvarlige, der må stå på mål for, at bestemmelserne overholdes, og at der er hjemmel til at behandle personoplysningerne. Reglerne om oplysningspligt og dokumentationskrav retter sig også mod den dataansvarlige. Desuden er det over for den dataansvarlige, de regi-strerede kan udøve deres rettigheder, og det er den dataansvarlige, der kan ifalde straf- og erstatningsansvar. Men med forordningen indføres et udvidet ansvar for databehandlerne.

Advokatvirksomheden vil også efter forordningen være enten data-ansvarlig eller databehandler. Vurderingen af, om det er den ene el-ler den anden kasket, handler om, hvilken fysisk eller juridisk person der afgør, til hvilket formål der behandles oplysninger. Databehand-leren defineres derimod som den fysiske eller juridiske person, der alene behandler oplysninger på den dataansvarliges vegne.

Advokaten er dataansvarlig for de personoplysninger, som behandles til egne formål, og må i den egenskab sikre sig hjemmel til behand-lingen. Med forordningen forventes dette ikke umiddelbart at give anledning til udfordringer, særligt ikke hvis oplysningerne drejer sig om og er afgivet af klienten selv.

Opererer advokaten som databehandler for klienten, vil advokat-virksomheden også fremover kunne behandle personoplysninger i samme omfang som klienten. Dette giver derfor ikke anledning til selvstændige hjemmelsmæssige overvejelser. Men hvor databe-

handlerens forpligtelser hidtil stort set alene har været reguleret i databehandleraftalen indgået med den dataansvarlige, indeholder forordningen nu selvstændige forpligtelser samt et mere detaljeret krav til indholdet af databehandleraftalen. Og databehandleren kan idømmes bøde, hvis kravene ikke efterleves.

I det omfang advokaten skal have selvstændig hjemmel til at behand-le personoplysninger som led i sit advokatvirke, kan hjemlen for be-handling af almindelige oplysninger eksempelvis være opfyldelsen af den kontraktretlige relation, der ligger til grund for selve opdraget fra klienten, ligesom der kan påhvile advokaten en retlig forpligtelse til at indsamle og opbevare personoplysninger. Er der tale om føl-somme oplysninger, kan hjemlen for eksempel være, at et retskrav skal fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Omgang med klientoplysninger mv.Når advokaten omgås klientoplysninger, må man også efter forord-ningen sikre sig, at oplysningerne behandles med den fornødne sik-kerhed, og at alene relevant personale har adgang til oplysningerne. Forordningen stiller krav om, at eksempelvis medarbejdere hos ad-vokaten behandler personoplysninger efter instruks, ligesom advo-katen generelt må være opmærksom på de sikkerhedsrisici, der er forbundet med databehandlingen.

Helt overordnet introducerer forordningen en mere risikobaseret til-gang, hvor den dataansvarlige og databehandleren i højere grad skal

Når advokaten omgås klientoplysninger, må man også efter forordningen sikre sig, at oplysningerne behandles med den fornødne sikkerhed, og at alene relevant personale har adgang til oplysningerne.

“


PERSONDATA

fokusere på de aktiviteter, der kan medføre en risiko for krænkelse af personers rettigheder. Som eksempel herpå nævnes i forordnin-gens præambel tab af fortrolighed i forhold til personoplysninger, der er omfattet af tavshedspligt. Dette viser, at personoplysninger om klienter også efter forordningen underlægges særlig beskyttelse.

På sikkerhedsområdet indeholder forordningen en række nye ele-menter. Fremover stilles der særlige krav til de it-systemer, som an-vendes, ligesom der ved sikkerhedsbrud i visse tilfælde vil skulle ske orientering af Datatilsynet samt de berørte personer. I forbindelse med omtalen af denne orienteringspligt fremhæves det i forordnin-gens præambel, at et brud på persondatasikkerheden kan påføre fysiske personer fysisk, materiel eller immateriel skade, såsom tab af fortrolighed i forhold til oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt. Igen et element, som kan være af særlig betydning for advokater.

Den generelle anmeldelsesordning, som kendes fra persondatalo-ven, og hvor Datatilsynet i visse situationer skal give forudgående tilladelse til en behandling, afskaffes med forordningen. I stedet indeholder forordningen krav om, at visse behandlingstyper inde-bærer, at der forudgående skal foretages en nærmere analyse af de påtænkte behandlingsaktiviteters konsekvenser – igen et udtryk for den risikobaserede tilgang. På dette punkt forholder forordningen sig direkte til advokatvirksomhed, idet det fremgår af præambelbe-mærkningerne, at en advokats behandling af klientoplysninger typisk ikke vil have et sådant omfang, at dette i sig selv udløser en pligt til at udarbejde en konsekvensanalyse.

Udover ovennævnte omtaler forordningen ikke særlige forhold, der relaterer sig specifikt til advokaters virke. Advokatvirksomheder vil således i mange tilfælde være stillet som øvrige private virksomheder. Dette indebærer blandt andet, at forordningens krav om, at der skal føres fortegnelser over de behandlingsaktiviteter, der udføres, kan være relevant for advokatvirksomheden, ligesom man må forholde sig til, hvorvidt der eksempelvis skal udpeges en DPO.

Forordningen stiller krav om udpegning af en DPO i de tilfælde, hvor virksomhedens kerneaktivitet består af ‘regelmæssig og syste-matisk overvågning af registrerede’ eller behandling af ‘særlige ka-tegorier af oplysninger’ i stort omfang. Det vil afhænge af en nær-mere analyse af forordningens tekst og supplerende autoritative kilder, hvorvidt en advokatvirksomhed omfattes af DPO-kravet, men

formentlig vil det kun blive aktuelt for et fåtal af de danske advokat-virksomheder.

Uanset forordningen alene på enkelte områder forholder sig speci-fikt til advokaters virke, kan advokatens særlige rolle og den øvrige regulering af advokathvervet konkret få betydning i forbindelse med anvendelsen af forordningens regler. Dette gælder eksempelvis i for-bindelse med mulighederne for at begrænse rækkevidden af de ret-tigheder og forpligtelser, som forordningen indeholder. Således vil advokatens tavshedspligt kunne sætte grænser for eksempelvis den registreredes ret til at blive oplyst om, at der behandles oplysninger om denne. Hertil kommer, at det må forventes, at der i forbindelse med udredningsarbejdet i Justitsministeriets regi findes anledning til at regulere forhold, som kan have særlig betydning for advokater, herunder muligheden for at behandle oplysninger om straffedom-me og lovovertrædelser.

Advokatens øvrige kasketterUdover den klassiske rådgiverrolle vil de fleste advokatvirksomheder også varetage en række andre opgaver. Har advokatvirksomheden medarbejdere ansat, agerer virksomheden også som arbejdsgiver. Dermed må behandling af personoplysninger som led i personale-administration også indrettes i overensstemmelse med forordningen.

Udover rollen som arbejdsgiver varetager advokater en række for-skellige hverv, der ligeledes adskiller sig fra den klassiske rådgiver-rolle. Det være sig som bestyrelsesmedlem, personlig værge, i forbin-delse med drift af inkassovirksomhed, ved formidling af viden om domme og afgørelser via advokatvirksomhedens hjemmeside eller ved håndtering af whistleblowerordninger for virksomheder. Også i disse tilfælde må advokatvirksomheden være sig sit ansvar bevidst og håndtere personoplysninger i tråd med forordningens bestemmelser og den kommende supplerende regulering.

Advokatvirksomheden bør også overveje forholdet til sine databe-handlere. Det kan være, at it-opgaver er outsourcet, hjemmesiden drives af eksterne, eller lønadministration og rekruttering er udli-citeret. Her skal det overvejes, om der er indgået de fornødne da-tabehandleraftaler, og om de eksterne leverandører eventuelt be-handler personoplysningerne i et tredjeland, hvilket rejser særlige overvejelser.


PERSONDATA

Jens Harkov Hansen

Senioradvokat hos Norrbom Vinding, hvor han rådgiver om alle forhold inden for persondataretten. Tidligere ansat i både Datatilsynet og Justits-ministeriets departement, hvor han har erhvervet sig en persondataretlig viden på højt niveau.

Desuden har han opnået international certificering inden for europæisk databeskyttelsesret (CIPP/E), ligesom han er co-chair i det danske Know-ledgeNet under International Association of Privacy Professionals. Dertil kommer betydelig undervisningserfaring inden for området.

Jens Harkov Hansen varetager desuden et eksternt lektorat ved Køben-havns Universitet.

Det falder uden for rammerne af denne artikel at komme ind på alle disse øvrige områder, men det er værd at være opmærksom på, at der kan opstå mange persondataretlige problemstillinger i relation til advokatvirksomhedens øvrige virke.

SanktionerForordningen indfører nye sanktionsbestemmelser. Helt generelt opereres der i forordningen med to bødeniveauer – et højt og et lavt. Den høje bødeklasse indeholder et bødemaksimum på 20 millioner euro eller op til fire procent af den årlige globale omsætning – alt afhængig af, hvad der er højest. Den lave bødeklasse indeholder et bødemaksimum på ti millioner euro eller op til to procent af den årlige globale omsætning – igen alt afhængig af, hvad der er højest.

I forordningen er anført en række eksempler på, hvad der udløser bøder i en bestemt klasse. I den lave bødeklasse handler det eksem-pelvis om manglende databehandleraftaler, utilstrækkelig dokumen-tation for behandling eller mangelfuld eller utilstrækkelig sikkerhed. Den høje klasse er blandt andet tiltænkt anvendt ved hjemmelsmang-ler, manglende iagttagelse af oplysningspligter eller manglende ef-terkommelse af afgørelser fra datatilsyn.

Tanken bag de nye sanktionsbestemmelser er, at der skal være tale om administrative bøder udstedt af de nationale datatilsyn. Justits-ministeriet har imidlertid vurderet, at grundloven ikke giver mulig-hed for en sådan ordning i Danmark. Det følger derfor af præam-blen, at administrative bøder kan pålægges af domstolene som en strafferetlig sanktion, forudsat at virkningen svarer til virkningen af administrative bøder.

Uanset hvordan eventuelle bøder måtte blive udstedt, bør håndte-ringen af persondata på de interne linjer fremover tages særdeles alvorligt. Og rådgiver man om persondataforhold, skal man måske undersøge ansvarsforsikringspolicen en ekstra gang.

Hvordan kan man forberede sig?En del af forordningens begreber og principper er som nævnt kendt fra den nuværende persondatalov. Har man allerede foranstaltninger og rutiner på plads, vil man have et godt udgangspunkt for at leve op til forordningens bestemmelser. Men kniber det fortsat lidt med at have styr på databehandlingen, er der god grund til at få fokus på det nu – også selvom forordningen indeholder nye krav, der skal efterleves.

Datatilsynet har for nylig offentliggjort dokumentet ‘Forberedelser forud for EU’s databeskyttelsesforordning – 12 spørgsmål som dataansvarlige alle-rede nu med fordel kan forholde sig til’. Dokumentet kan anvendes som en tjekliste, når der skal styr på forskellene mellem den nuværende lovgivning og den nye forordning i hovedtræk.

I advokatvirksomheden bør det undersøges, hvordan virksomheden påvirkes af forordningen – og det bør identificeres, hvilke områ-der der skal arbejdes særskilt med. Det kræver overblik over, hvilke personoplysninger der behandles, samt hvilken information, doku-mentation og hvilke retningslinjer der allerede i dag er udarbejdet.

For øvelsen med at indrette databehandlingen i overensstemmelse med forordningen og den supplerende lovgivning giver ikke megen mening, før der er overblik over advokatvirksomhedens dataflow. Og det viser sig som regel at være en mere kompleks affære end de fleste umiddelbart regner med. Og det er bestemt ikke noget, der klares på en dag eller to. Så selvom forordningen først finder anvendelse fra maj 2018, er det ikke for tidligt at forberede sig.


Den overordnede regel om salærberegning findes i retsplejelovens § 126, stk. 2, hvorefter advokaten ikke må opkræve højere veder-lag, end hvad der kan anses for rimeligt. Siden Højesterets dom i UfR1978.448H er det fast antaget, herunder i Advokatnævnets praksis, at følgende parametre skal vurderes, for at finde frem til det rimelige salær:

• Arten og omfanget af advokatens arbejde• Sagens betydning og værdi for klienten• Det med sagen forbundne ansvar• Det opnåede resultat• Om advokaten har ydet ekspertrådgivning• Eventuelt hastearbejde/arbejde uden for normal arbejdstid

Tidsforbruget og den af advokaten fastsatte timetakst er som oftest udgangspunkt for salærberegningen, således at de øvrige parame-tre kan trække i den ene eller den anden retning. Advokatnævnets praksis viser, at der er ganske stor forskel på advokaters timetakster, og at taksten – hvis denne efter advokatens oplysninger er bærende for salærberegningen – i sig selv kan føre til en salærnedsættelse.

I ANK 2015-4488 fra 26. maj 2016 nedsatte Advokatnævnet et samlet salær fra 15.000 kroner til 10.000 kroner inklusive moms. Der var tale om to ‘ens‘ erhvervssager, hvor advokaten til nævnet havde oplyst et samlet tidsforbrug på maksimalt 2,5 timer. Advokaten havde særlig ekspertise inden for området, men Advokatnævnet fandt, at salæret – med en beregnet timetakst på 6.000 kroner inklusive moms – un-der hensyn til, at sagerne hverken var særligt komplicerede eller an-svarsfulde, ikke var rimeligt.

I ANK 2014-3754 fra 29. februar 2016 nedsatte Advokatnævnet et salær i en erhvervssag fra 29.610 kroner til 16.080 kroner eksklusi-ve moms, fordi sagen blev varetaget af en advokatfuldmægtig. Der var tale om en genoptaget klagesag, hvor klager stedse havde gjort gældende, at sagen skulle afregnes til 960 kroner pr. time eksklusive moms. Klienten (klager) havde fulgt en juridisk rådgiver fra en tid-ligere ansættelse til advokatkontoret, uden at der var taget direkte stilling til, om den oprindelig aftalte takst på 960 kroner fortsat skulle være gældende. I mangel af direkte aftale om timetaksten godkendte Advokatnævnet salæret på 29.610 kroner under den forudsætning,

at den juridiske sagsbehandler var advokat og kunne beregne sig en højere timeløn end 960 kroner eksklusive moms. Under genoptagel-sen kom det frem, at han var ansat som advokatfuldmægtig, hvorefter nævnet ikke kunne godkende den høje timetakst og nedsatte salæret svarende til taksten på 960 kroner eksklusive moms.

Selvom tidsforbruget i praksis spiller en stor rolle, er der ikke nogen generel advokatetisk pligt for en advokat til at føre et timesagsregn-skab. Advokaten har heller ikke pligt til at fremlægge et tidsregnskab for klienten eller for Advokatnævnet. Hvis advokaten imidlertid selv har tilkendegivet, at tidsforbruget er udgangspunktet for salærfast-sættelsen, må det forventes, at advokaten kan redegøre herfor.

RetshjælpsforsikringssagerRetshjælpsforsikringssagerne synes i salærsammenhæng at være en stadig kilde til tvivlsspørgsmål (og frustrationer).

Når man som advokat påtager sig en sag med retshjælpsforsikrings-dækning, accepterer man at føre sagen på de vilkår, som fremgår af forsikringsbetingelserne. Det betyder, at salæret skal fastsættes efter Landsretspræsidenternes vejledende takster, og at advokaten ikke må opkræve yderligere salær direkte hos klienten for den del af sagen, som er omfattet af forsikringen. Det er vigtigt, at klienten fra starten er orienteret om egenbetaling i form af selvrisiko og eventulle beløb, som måtte ligge ud over forsikringens dækningsmaksimum. Advo-katens salær skal fastsættes efter de vejledende takster, også selvom en del af dette betales af klienten selv på grund af overskridelse af dækningsmaksimummet.

Advokatrådets Responsumudvalg har 14. juni 2016 haft lejlighed til at udtale sig om grundlaget for anvendelsen af Landsretspræ-sidenternes takster i en retshjælpssag. Sagen drejede sig om op-hævelse på grund af mangler ved et køb af en båd til en værdi af 1.150.000 kroner. Efter udtagelse af stævning blev sagen forligt ved sælgers betaling af et afslag på 200.000 kroner. Forsikrings-selskabet anførte, at man ved anvendelse af taksterne skulle se på manglernes værdi, og ikke bådens værdi – det var advokaten ikke enig i. Responsumudvalget udtalte, at “Med bemærkning at sagens værdi i overensstemmelse med påstanden i stævningen må ansættes til 1.150.000 kroner, finder Responsumudvalget efter en

Reglerne om beregning af advokatens honorar giver løbende anledning til spørgsmål til Advokatsamfundet. Udvalgte emner omtales her.

AF ADVOKAT LISE RAVNKILDE, ADVOKATSAMFUNDET

OM CHANCEN FOR AT RAMME ET RIMELIGT SALÆR

ADVOKATETIK


samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere [… det opkræve-de salær].”

Pactum de quota litisDet fremgår af de advokatetiske regler pkt. 16.2, at en advokat ikke må indgå honoraraftaler om vederlæggelse af en andel af det ud-bytte, der måtte opnås ved gennemførelse af en sag (pactum de quota litis).

Reglen om, at advokatens honorar ikke må udgøre en andel af det opnåede udbytte, har stået i de advokatetiske regler siden 1991, men også før dette tidspunkt, blev det anset for ‘utilstedeligt’ at lade ho-noraret være afhængigt af udbyttet. Axel H. Petersen anfører således i bogen ‘Sagførersalærer – en håndbog’ fra 1958, at retsplejemæssige og kollegiale hensyn taler imod denne honorarform.

I forbindelse med IBA-konferencen i København i 2010 bragte Advo-katen 6/2010 en omtale af en debat om pactum de quota litis, hvor en række argumenter for og imod reglen blev fremført. Set fra et klientperspektiv kan man på den ene side hævde, at en aftale om andel af udbytte er let at forstå og giver en vis sikkerhed i forhold til omkostninger til egen advokat – desværre gælder det ikke alle de øvrige omkostninger, der kan være, for eksempel ved en retssag. På den anden side kan klienten have meget vanskeligt ved at vurdere, om det er en rimelig aftale i forhold til den ydelse, advokaten skal levere. Det var også fremme i debatten, at denne salærform kan med-føre, at advokater vil påtage sig sager, som ellers ikke vil blive ført og dermed giver en bedre ‘access to justice’.

Et væsentligt argument for forbuddet er således, at advokatens uaf-hængighed og uvildige rådgivning ikke må komme i fare i som følge af afregningsformen. Dette kommer også til udtryk i AER 12.2 nr. 6 vedrørende interessekonflikt ved honoraraftale om at modtage ejer-andele i selskaber.

Man kan anføre, at advokatens og klientens interesser altid vil være sammenfaldende; jo større udbytte, jo større honorar. Dette er sandt i absolutte termer, men ikke nødvendigvis i relative, som det fremgår af dette karikerede eksempel:

En advokat kan opnå en erstatning på en million kroner til sin kli-ent ved fem timers arbejde, og der er aftalt et honorar på ti procent af udbyttet. Herved vil advokatens timeløn blive 20.000 kroner. Hvis advokaten kan se en chance for at opnå yderligere 200.000 kroner gennem en retssag, hvilket måske vil koste 25 timers arbejde, kan advokaten se frem til en samlet gennemsnitlig timeløn på 4.000 kro-ner. Under den forudsætning, at advokaten har rigeligt at udfylde arbejdsugen med, kan det ikke udelukkes, at advokaten kunne være fristet til at nedtone muligheden for at vinde retssagen og slutte sa-gen forligsmæssigt på den ene million. Skulle retssagen falde ud til modpartens fordel, ser regnestykket helt kedeligt ud for vores advo-kat, idet han nu har arbejdet ‘gratis’ i 25 timer, hvis man sammen-ligner med den oprindelige forligsmæssige løsning.

Et andet mere jordnært argument mod pactum de quota litis er, at chancen for at ramme et rimeligt salær jf. retsplejelovens § 126, stk. 2, simpelthen ikke er særlig stor. Hvis der aftales salær som en fast andel af udbyttet, inddrages kun ét af de mange salærparametre (det opnåede resultat), og det endda på en meget rigid måde.

Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at der ikke er noget til hinder for, at en advokat aftaler, at salæret maksimeres til en andel af for eksempel den opnåede erstatning. Værdien af en sådan aftale kan diskuteres, da advokaten altid vil have mulighed for at trække i nødbremsen og udtræde af sagen, hvis det på et tidspunkt står klart, at salær og arbejdsindsats ikke kommer til at hænge sammen. Her vil klienten stå tilbage med et salær, der skal betales, og en sag, der skal overdrages til en ny advokat.

ADVOKATER MÅ I HENHOLD TIL NÆVNSPRAKSIS IKKE FAKTURERE FOR

• Sagsoprettelsesgebyr og lignende gebyrer

• Ikke-juristers tidsforbrug, medmindre der er tale om egentlig sagsbehandling

• Porto og kopi, medmindre dette er særligt begrundet og aftalt

ADVOKATETIK


FOGEDRET

Jesper Münther Pris: 600 kr. Antal sider: 374 Forlag: Djøf

Bogen er en samlet fremstilling af den klassiske foged-ret i lyset af de internationale regler. Bogen gennemgår tvangsfuldbyrdelsesreglerne, reglerne om foreløbige retsmidler og fogedretten som appe l instans.

JUS COGENS I DANSK RET

Josefine Farver m.fl. Pris: 408 kr. ekskl. moms Antal sider: 182 Forlag: Karnov Group

Bogen rejser spørgsmålet, om folkerettens ufravigelige regler har nogen betydning hos de danske statsmag-ter. Spørgsmålet er søgt besvaret gennem blandt andet grundige analyser af retspraksis på områder, der traditi-onelt anses for at være jus cogens, herunder Irak-sagen, Kadi-sagen og Iraker-sagerne om tortur m.fl.

INTERNATIONAL MILJØRET

Veit Koester Pris: 1.500 kr. Antal sider: 882 Forlag: Djøf

Bogen gennemgår internationale miljøtraktaters karak-ter med hovedvægt på de traktater, der er globale eller er af størst interesse i et europæisk perspektiv. Yderme-re behandler bogen emner som blandt andet soft law og den folkeretlige sædvaneret.

NYE BØGER

Ex Tuto publishing www.extuto.com

PersondataforordningenNis Dall, Jesper Langemark & Amalie LangebækSider: 400, indbundet | Pris: 395 kr. inkl. moms

IT-ret, 3. udg.Henrik UdsenSider: 656, indbundet | Pris: 695 kr. inkl. moms

UdbudslovenSteen Treumer (red.) mfl.Sider: 736, indbundet | Pris: 695 kr. inkl. moms

NYE BØGER:— www.extuto.com

BEGRUNNELSE AV RETTSAVGJØRELSERJussi Erik Pedersen Pris: 599 NOK | Antal sider: 459 | Forlag: Universitetsforlaget Norge

BISTANDSADVOKATENAnne Robberstad Pris: 719 NOK | Antal sider: 254 | Forlag: Universitetsforlaget Norge

ERSTATNINGSBEREGNING – SÆRLIG OM FRADRAG FOR FORDELERArnt E. Skjefstad Pris: 1.099 NOK | Antal sider: 522 | Forlag: Cappellen Damm Akademisk

FESTSKRIFT TIL DANSK SELSKAB FOR BOLIGRETAnne Louise Husen m.fl. (red.) Pris: 496 kr. ekskl. moms | Antal sider: 200 | Forlag: Karnov Group

FORMUERETLIGE EMNERPalle Bo Madsen (red.) m.fl. Pris: 750 kr. | Antal sider: 533 | Forlag: Djøf

GRUNDLÆGGENDE UDBUDSRETCarina Risvig Hamer Pris: 990 kr. | Antal sider: 897 | Forlag: Djøf

KONKURSLOVEN MED KOMMENTARERLars Lindencrone Petersen m.fl. Pris: 1.496 kr. ekskl. moms | Antal sider: 1193 | Forlag: Karnov Group

LÆREBOG I ANSÆTTELSESRET & PERSONALEJURAOle Hasselbalch Pris: 985 kr. | Antal sider: 748 | Forlag: Djøf

PARTY-APPOINTED ARBITRATORS IN INTERNATIONAL COMMERCIAL ARBITRATIONAlfonso Gómez-Acebo Pris: 160 euro | Antal sider: 215 | Forlag: Wolters Kluwer

RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODEPeter Blume Pris: 445 kr. | Antal sider: 385 | Forlag: Djøf

SELSKABSSKATTERET 2016/17Erik Werlauff Pris: 996 kr. ekskl. moms | Antal sider: 645 | Forlag: Karnov Group

VIRKSOMHEDSPANTAstrid Millung-Christoffersen Pris: 596 kr. ekskl. moms | Antal sider: 292 | Forlag: Karnov Group

FLERE TITLER

Priserne er inklusive moms medmindre andet er angivet.


HELT TÆT PÅ, HVOR BESLUTNINGERNE TRÆFFESHvorfor skifter du job?Jeg har i alle mine fem år hos Gorrissen Federspiel været bevidst om, at jeg på et eller andet tidspunkt ville videre til et job med mulighed for at blive en større del af den egentlige forretning. I bestyrelses-sekretariatet skal jeg ikke blot levere en juridisk ydelse i topkvalitet – jeg får også indsigt i forretningen på et strategisk og overordnet plan. Det er noget af det, som jeg synes, er særlig spændende og ud-fordrende i mit nye job.

I mit verdensbillede er den juridiske uddannelse en generalistuddan-nelse, hvorimod advokatfirmaerne naturligt nok har fokus på at leve-re specialiserede ydelser. Jeg har derimod lyst til at bevæge mig i en retning, hvor jeg – udover at blive en del af forretningen – også kan bruge en række andre kompetencer. Jeg synes blandt andet, at samar-bejde på tværs af faggrupperne her i huset er noget af det, der gør job-bet interessant, for her er mange forskellige kompetencer samlet ét sted. Det giver nogle andre dynamikker, end der naturligt nok er i en advokatvirksomhed, og det kan jeg mærke, er et kæmpe drive for mig.

Hvad skal du lave i det nye job?Jeg har fokus på de særlige juridiske forhold, som er relevante for bestyrelsen i Danske Bank. Jobbet indebærer også, at jeg skal fun-gere som bestyrelsessekretær for Nordania Leasing, ligesom jeg skal være med til at sikre, at bankens generalforsamling forløber godt og uden overraskelser. Netop afvikling af generalforsamlinger er ét af de områder, som jeg har arbejdet med, da jeg var ansat hos Gorrissen Federspiel.

Arbejdet tæt på bestyrelsen er både interessant og udfordrende, og det er helt klart noget af det, der driver mig i netop det her job. Det er ganske enkelt sjovt at være helt tæt på der, hvor beslutningerne træffes.

Hvilke udfordringer er der ved dit jobskifte?Danske Bank er en stor organisation – alene her på hovedkontoret i Holmens Kanal er vi 2.000 ansatte, og selvom det netop er det, som er spændende, så er det samtidig en udfordring.

Jeg skal hurtigt have opbygget en forståelse for det at drive bankvirk-somhed, der som bekendt er en ret kompleks størrelse, og derud-over er der naturligt en forventning om, at jeg hurtigt kan navigere rundt i organisationen. Det er helt afgørende for at have succes i den her rolle.

Hvordan får du hurtigst muligt det rigtige netværk i så stor en or-ganisation?Jeg har brugt de første dage på at nærstudere organisationsdiagram-mer og i det hele taget få et overblik over, hvordan Danske Bank fungerer på det organisatoriske plan.

Helt banalt, så har jeg også gjort meget ud af at komme ud og hilse på folk. Det er så nemt at ringe eller sende en mail, men hver gang jeg får kontakt til en ny person, så går jeg over og hilser på. Jobbet er meget udadvendt, og netværk og forståelse for organisationen betyder rigtig meget for at få opgaverne til at lykkes.

N Y T JOB

SIMON AGGESEN fra Gorrissen Federspiel, København til Danske Bank, København.

FOTO

: PR

IVAT


N Y T OM N AV NE

NYE ADVOKATERChristoffer Ege Andersen,

DELACOUR, København, tlf. 70111122, 4/7 2016.

Heidi Lindberg Andersen,

Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 11/8 2016.

Robert Thomas Andersen,

Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, 5/8 2016.

Tine Marie Andersen,

Elmer Advokater, København, tlf. 33676767, 19/8 2016.

Jesper Brock,

Advokatfirmaet Jesper Brock/Ret&Råd, Fredericia, tlf. 38400480 5/7 2016.

Tugba Can,

Focus Advokater, Odense, tlf. 63142020, 11/8 2016.

Cathrine Amalie Rømer Christensen,

Bruun & Hjejle, København, tlf. 33345000, 11/8 2016.

Camilla Sand Fink,

Advokatfirmaet Flemming Jensen, Herning, tlf. 97120031, 1/8 2016.

Morten Bie Grundahl,

Bird & Bird Advokatpartnerselskab, Aarhus, tlf. 72241212, 18/8 2016.

Karina Dolmer Hansen,

Focus Advokater, Odense, tlf. 63142020, 5/8 2016.

Troels Troldtoft Henriksen,

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Åbyhøj, tlf. 70110800, 16/8 2016.

Martine Kiding,

Telenor A/S, København, tlf. 72121212, 11/8 2016.

Camilla Ritnagel Larsen,

Plesner, København, tlf. 33121133, 16/8 2016.

Tue Lesbo,

Kirk Larsen & Ascanius, Esbjerg, tlf. 70226660, 1/8 2016.

Betina Noe Lodahl,

Advokatfirmaet Allan B. Møller & Asger Toft, Lemvig, tlf. 97821300, 8/7 2016.

Morten Lytzhøft-Olsen,

Skau Reipurth & Partnere, København, tlf. 38411441, 15/8 2016.

Jacob Poulsen Mark,

ADVODAN, Aalborg, tlf. 96313300, 1/8 2016.

Kristine Møller-Ern,

Danske Bank A/S, København, tlf. 33440000, 19/8 2016.

Lene Schøn Rønnov,

Ret & Råd Fyn A/S, Odense, tlf. 70101199, 5/7 2016.

Casper Salling,

DELACOUR, Aarhus, tlf. 70111112, 15/8 2016.

Mia Stubman,

BXP Advokaterne ApS, København, tlf. 33291076, 1/7 2016.

Martin Baymler Thomsen,

Advokatfirmaet Flemming Jensen, Herning, tlf. 97120031, 11/8 2016.

Martin Lynge Vesth,

INVICTUS Advokatfirma, København, tlf. 21272717, 18/8 2016.

Mark Wriedt,

SIRIUS Advokater I/S, København, tlf. 88888585, 11/7 2016.

Rasit Uysal,

Dansk Industri, København, tlf. 33773377, 11/8 2016.

NYT JOBChristian Lund Agerbæk fra Advokathus Nord I/S, Brønderslev

til ADVODAN, Aalborg, tlf. 96313300.

Simon Aggesen fra Gorrissen Federspiel, København

til Danske Bank, København, tlf. 33440000.

Majken Maegaard Albrechtsen fra Advokathuset Nordsjælland, Hillerød

til Selandia Advokater, Holbæk, tlf. 59480000.

Lotte Gotlieb Andersen fra Kirk Larsen & Ascanius, Herning

til Jyske Bank, Silkeborg, tlf. 89898700.

Merete Andersen fra Deloitte, Aarhus

til Lett, Aarhus, tlf. 33340000.

Julie Bak-Larsen fra Kromann Reumert, København

til Bird & Bird, København, tlf. 72241212.

Karen Bregnehøj Bechgaard fra Lett, København

til LEO Pharma, Ballerup, tlf. 44945888.

Anders Birkenfeldt fra Nielsen & Thomsen Advokater, København

til Hansen & Thomsen Advokatpartnerselskab, København, tlf. 92150399.

Ulrik Blidorf fra Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm, Nuuk

til Advokatfirmaet Inuit Law, Nuuk, tlf. 00299523622.

Anders Thede Bossen fra Kammeradvokaten, København

til Rambøll Management Consulting A/S, København, tlf. 51611000.

Anders Eske Bruun fra Nordea Invest Fund Management, København

til Danske Bank A/S, København, tlf. 33440000.

Mette Carlstedt fra H. C. Lundbeck, Valby

til LEO Pharma, Ballerup, tlf. 44945888.

Thomas Christensen fra Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm, Nuuk

til Advokatfirmaet Thomas Christensen, Kolind, tlf. 51240337.

Martin Cumberland fra Advokatfirmaet Per Bengtsson, København

til Cumberland Hauch Fenger Advokatfirma, København, tlf. 26742658.

Jesper Lindell Gotfredsen fra Skau Reipurth & Partnere, København

til Bruun & Hjejle, København, tlf. 33345000.

Jonas Hallum fra Advodan Lolland-Falster, Maribo

til Advokaterne C.C. Jørgensen & M. Winsløv, Greve, tlf. 43905080.

Jens Lillelund Hammer fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Åbyhøj

til DELACOUR, Aarhus, tlf. 70111122.

Morten Hammer fra Mazanti-Andersen Korsø Jensen, København

til Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010.

Marlene Christiansen Hannibal fra Plesner, København

til Hannibal Advokatfirma Ret & Råd, København, tlf. 69663010.

Marie Bjerre Holst fra Gorrissen Federspiel, Aarhus

til Storm Advokatfirma, Aalborg, tlf.72301205.

Gunvor Sundgaard Happe fra Kammeradvokaten, København

til Sundgaard Advokatfirma, København. tlf. 33150102.

David Sander Hjortsø fra Danske Bank A/S, København

til Nykredit Realkredit A/S, København, tlf. 44551000.

Preben Jacobsen fra Kromann Reumert, København

til Gorrissen Federspiel, København, tlf. 33414141.

Sam Jalaei fra Kønig & Partnere, København

til Advokat Sam Jalaei, København, tlf. 33131511.

Dorthe Katharina Jensen fra CGI Danmark A/S, Ballerup

til Rockwool International, Hedehusene, tlf. 46560300.


N Y T OM N AV NE

Martha Illum Horten von Scholten fra Kromann Reumert, København

til GN Store Nord, Ballerup, tlf. 45750000.

Louise Krarup Simonsen fra Kromann Reumert, København

til EY, Frederiksberg, tlf. 73233000.

Jens Jacob Skibsted fra Advodan, Helsingør

til Advokatpartnerselskabet Jordan & Løgstrup, København, tlf. 33255400.

Andreas Damgaard Staur fra Bech-Bruun, København

til Bruun & Hjejle, København, tlf.33344500.

Nikolaj Thomasen fra Advokatpartnerselskabet Adduco, København

til Ny Jura Advokatfirma, Roskilde, tlf. 61770129.

Anne Sophie K. Vilsbøll fra Bech-Bruun, København

til Horten, København, tlf. 33344000.

Jeppe H. Viinberg fra Bech-Bruun, Aarhus

til Patrade Legal Advokatanpartsselskab, Aarhus, tlf. 70203770.

Ole Wagner fra Advodan, Aalborg

til Advokatfirma Ole Wagner, Aalborg, tlf. 70707138.

Hanne Weywardt fra Njord Law Firm, København

til Carlsberg Breweries A/S, København, tlf. 33273300.

Birgitte Wismer-Pedersen fra Bredgade 12, København

til Advokatfirmaet Bonnor, Holte, tlf. 45871717.

Jonas Ydemann fra TDC, København

til Specsavers, Hvidovre, tlf. 96325000.

FLYTNINGER ( firmaer )

Adlex Advokater fra Frederiksborggade 5a, København

til Købmagergade 60, København, tlf. 33307080.

Andro Vrlic Advokatfirma fra Gammel Kongevej 1, København

til Store Strandstræde 21, København, tlf. 60907090.

Advokat Charlotte Cantor fra Svanemøllevej 23, København

til August Bournonvilles Passage 1, København, tlf. 69155900.

Advokat Helle Hougaard Jensen fra Amaliegade 9, København

til Havnegade 39, København, tlf. 29449274.

Advokatanpartsselskabet Andreas Karoff fra Ryesgade 31, Aarhus

til Helsingforsgade 27, Aarhus, tlf. 40893668.

Advokatfirmaet Classen ApS fra Strandagervej 10, Hellerup

til Strandvejen 203, Hellerup, tlf. 40111104.

Advokatfirmaet Frøberg fra Margrethepladsen 4, Aarhus

til Nørreport 26, Aarhus, tlf. 86121311.

Advokatfirmaet Pernille Høxbro fra Charlottenlund Stationsplads 2,

Charlottenlund

til DADES Huset, Lyngby Hovedgade 4, Kgs. Lyngby, tlf. 45260900.

Advokatfirmaet Morten Johansen fra Nørregade 45, København

til Øster Farimagsgade 73. København, tlf. 33323361

Advokatkompagniet A/S fra Margrethepladsen 4, Aarhus

til Nørreport 26, Aarhus, tlf. 86124400.

BolexAdvokater v/Susanne Nygaard Christensen fra Gl. Kongevej 3, København

til Sankt Annæ Plads 3, København, tlf. 32129900.

Empatia Advokat- og Mediatorkontor fra Agerbæksvej 7b, Risskov

til Prins Knuds Vej 10, Risskov, tlf. 60116511.

Frederik Nygaard Jespersen fra Horten, Hellerup

til Gorrissen Federspiel, København, tlf. 33414141.

Steen Jørgensen fra Nordia Advokatfirma, Odense

til Trolle Advokatfirma, Middelfart, tlf. 70151532.

Louise Kaczor fra DELACOUR, Aarhus

til LKA Advokatfirma, Aarhus, tlf. 26285777.

Mie Letager Kjeldsen fra Siemens Wind Power A/S, Vejle

til Unifeeder A/S, Aarhus, tlf. 88830000.

Rasmus Zoffmann Knudsen fra Gorrissen Federspiel, Aarhus

til Advokat Rasmus Zoffmann Knudsen, Aarhus, tlf. 86138833.

Kim Koch fra Tekniq, Glostrup

til Nexus Advokater, København, tlf. 70227237.

Henrik Kure fra Gorrissen Federspiel, København


Martin Holm Land fra Nordia Advokatfirma, Odense

til Bonnesen Advokater, Odense, tlf. 63141414.

Katrine Illum Larsen fra Njord Law Firm, Aarhus

til Dansk Supermarked Administration A/S, Brabrand, tlf. 87785000.

Lisa Bo Larsen fra Kromann Reumert, København

til EY, Frederiksberg, tlf. 73233000.

Mikkel Stig Larsen fra Kromann Reumert, København

til Nordea Liv & Pension, Ballerup, tlf. 43339999.

Berit Lassen fra Serviceforbundet, København

til LO, København, tlf. 35246000.

Jesper Lykkesfeldt fra Lundgrens Advokatpartnerselskab, Hellerup

til Genmab A/S, København, tlf. 70202728.

Jacob Smith Madsen fra Accura, Hellerup

til Smith Law, København, tlf. 50709020.

Christian Ternvig Markussen fra Nexus Advokater, Aarhus

til Smith Knudsen Advokatfirma, Holstebro, tlf. 97426333.

Lise Stryhn Moustgaard fra Danske Bank, Glostrup

til Carlsberg Breweries, København, tlf. 33273300.

Jane Overgaard Nielsen fra Vestjysk Bank, Lemvig

til Salling Bank A/S, Skive, tlf. 97523366.

Kim Nielsen fra Bech-Bruun, Aarhus

til Clemens Advokatpartnerselskab, Aarhus, tlf. 87321250.

Ulrik Nørregaard fra Advokat Tomas O. Berg, København

til Nørregaard Advokater, København, tlf. 70237050.

Sebastian Asbjørn Pedersen fra Accura, Hellerup

til Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab, København, tlf. 33114545.

Jesper Gaard Pedersen fra Nexus Advokater, København

til Denlaw Advokater, København, tlf. 33131511.

Marie Krogsgaard Pedersen fra Justitia, København

til DI, København, tlf. 33773377.

Lasse Myrup Pedersen fra Bruun & Hjejle, København


Jeanne Persson fra AIG, Frederiksberg

til AlphaGroup, København, tlf. 70252595.

David Rasmussen fra AIG, Frederiksberg

til Riskpoint A/S, København, tlf. 33381330.

Kristine Sachmann fra Alm. Brand Forsikring A/S, København

til DONG Energy Oil & Gas A/S, Gentofte, tlf. 99551111.


N Y T OM N AV NE

Hejm Advokater P/S fra Åboulevarden 44, Aarhus

til Borggade 1, 8000 Aarhus, tlf. 79301710.

HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab fra Badehusvej 15, Aalborg

til Østre Havnegade 12, Aalborg, tlf. 70151000.

Jackie Phillip & Co. Advokatfirma fra Amaliegade 6, København

til Amaliegade 9, København, tlf. 31310010.

Lunøe Advokatfirma fra Østergade 55, København

til Østergade 27, København, tlf. 70208031.

PLS Advokatanpartsselskab fra P. Knudsens Gade 1, København

til Gasværksvej 6, København, tlf. 53732100.

ÆNDRING AF FIRMANAVN

Kongsdal Advokaterne v/Suzanne T. Estrup ændrer navn

til Advokatfirmaet Preventive Law, Dr. Tværgade 30, København, tlf. 61629960.

UDLEVEREDE BESKIKKELSER

Lotte Bay Gabelgaard, Maersk Drilling, København,

tlf. 63360000, besk. af 15/8 2005, udl. 22/8 2016.

Kristine Mølgaard Mogensen, Hulgaard Advokater, Aarhus,

tlf. 38404200, besk. af 11/5 2016, udl. 15/8 2016.

Peter Arnt Nielsen, pan law v/Peter Arnt Nielsen, Frederiksberg,

tlf. 26228822, besk. af 1/8 1994, udl. 1/7 2016.

Jesper Olesen, Advokat Jesper Olesen, Assens,

tlf. 53602080, besk. af 15/12 2006, udl. 23/8 2016.

Anders Kau Østergaard Petö, CSC Danmark A/S, Valby,

tlf. 36144000, besk. af 10/3 2008, udl. 15/8 2016.

Natalie Judit Pressler, Lundgrens Advokatpartnerselskab, Hellerup,

tlf. 35252535, 19/8 2016.

Lars Rafn, Advokatkontoret KHL ApS, Kolding,

tlf. 76341700, besk. af 17/9 2002, udl. 5/8 2016.

Kirstine Brouer Seedorff, Bech-Bruun, København,

tlf. 72270000, besk. af 23/3 2015, udl. 5/7 2016.

Jonatan Isaksen Strenov, Bruun & Hjejle, København,

tlf. 33345000, besk. af 1/9 2010, udl. 1/8 2016.

Anne Øvlisen, Advokat Anne Øvlisen/Ret & Råd, København,

besk. af 1/9 1999, udl. 13/7 2016.

Helle Wohlfahrt Wehl, Accura, Hellerup,

tlf. 39452800, besk. af 1/9 2011, udl. 1/8 2016.

DEPONERINGERJesper Leonard Abel, Aarhus – 1/7 2016.

Jacob David Hjortlund Allon, København – 1/7 2016.

Ejendomsadministration købes!

Vi søger større eller mindre porteføljer på Sjælland.

Kontakt Tobias Edlev Nielsen mob. 4034 1190 mail. [email protected].

N Y T OM N AV NE

Kaj Skovborg Andersen, Viby J. – 29/7 2016.

Claus Ribe Bagge, Svendborg – 15/8 2016.

Michael Borcher, København – 28/7 2016.

Tove Christensen, Helsinge – 26/7 2016.

Kjeld Danielsen, Odense – 1/7 2016.

Ida Otken Eriksson, Stockholm – 1/9 2016.

Sara Fenger, København – 1/9 2016.

Hanne Fleischer, Taastrup – 1/8 2016.

Poul Jensen-Dahm, Ejby – 7/7 2016.

Bettina Hald, København – 8/8 2016.

Anne Kaas Hammer, København – 22/6 2016.

Bjarne Skovsborg Hansen, Aarhus – 1/8 2016.

Mikkel Severin Hansen, København – 1/8 2016.

Stig Hansen, København – 1/8 2016.

Christian Ditlev Hindkjær, Aarhus – 1/8 2016.

Andreas Janholt, Hellerup – 1/7 2016.

Stig Boslev Jørgensen, Hobro – 5/7 2016.

Lennart Kampgaard, Vejle – 19/8 2016.

William Kanta, London – 25/7 2016.

Lise Kjærup-Heide, København – 3/8 2016.

Helle Søgaard Larsen, Aarhus – 1/8 2016.

Susanne Rosenholm Larsen, København – 30/6 2016.

Benjamin Lundström, København – 1/8 2016.

Torben Maibøll, Albertslund – 30/6 2016.

Stefan Binderup Martens, Nuuk – 1/8 2016.

Kirstine Mejer-Warnich, København – 16/7 2016.

Kristian Merser, Ballerup – 3/8 2016.

Bahareh Mobkie, Brøndby – 3/8 2016.

Britt Myrup, Holbæk – 2/8 2016.

Annette Printz Nielsen, Hellerup – 8/8 2016.

Charlotte Stausholm Nielsen, Hellerup 1/8 2016.

Christian Nordendorf Olson, København – 20/7 2016.

Mona Marie Pedersen, København – 8/8 2016.

Anders Birch Poulsen, København – 29/6 2016.

Poul Rasmussen, Aarhus – 11/7 2016.

Christoffer Ring, København – 1/8 2016.

Morten Phister Ritter, København – 15/8 2016.

Thorkild Rydahl, Højbjerg – 11/7 2016.

Sabrina Sahl, København – 28/7 2016.

Hanne Sehested, Middelfart – 12/7 2016.

Jens Schack, København – 1/7 2016.

Soon-Ah Lykke Sigsgaard, Frederiksberg – 29/6 2016.

Karsten Bernholm Sørensen, Ballerup – 12/8 2016.

Anders Torbøl, København – 9/8 2016.

Rasmus Christian Trosborg, København – 1/8 2016.

Andreas Wetche, Frederiksberg – 20/6 2016.

Niels de Wolff, Aarhus – 31/7 2016.

Hanne Østergaard, Aarhus – 29/6 2016.

MØDERET FOR LANDSRETChristine Ulrich Andersen, København – 30/6 2016.

Marie Rud Hansen, Silkeborg – 18/8 2016.

Glenn Verding Hein, København – 12/8 2016.

Anne Larsson, København – 19/8 2016.

Jesper Madsen, Aarhus – 23/8 2016.

Anders Roug, Hellerup – 8/7 2016.

MØDERET FOR HØJESTERETLykke Walther Greve, Ballerup – 23/8 2016.

Erbil Gökhan Edge Kaya, København – 18/7 2016.

Pernille Skinnerup, Hillerød – 22/8 2016.

DØDEBerit Rosendahl, Hjørring – 11/8 2016.

FRAKENDELSEAdvokat Jens Christian Perplies Nielsen, Advokatnævnets kendelse af 19/1 2016,

frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13)

Danske Bank reg.nr. 3946, kontornr. 39 46 36 36 18.

Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk

Vi støtter forskning, der sigter på at

• finde årsager til kræftsygdomme• skabe bedre behandlingsmuligheder• mindske bivirkningerne ved kræftbehandling• udvikle forebyggende behandlingsmetoder.

Støt Dansk Kræftforsknings

Fond


Et medlemskab hos ADVOkurser.dk giver dig mulighed for at gennemføre alle de kurser du har

brug for – når som helst og hvor som helst. Du kan se og gense vores kurser, så mange gange du

vil, og dermed også bruge kursusbasen som et opslagsværk. Du kan desuden starte og stoppe

undervisningen, som det passer dig og skifte mellem computer, tablet eller telefon, så du nemt

kan indpasse undervisningen i din hverdag. Vi samarbejder med landets bedste undervisere,

som altid sikrer dig en kvalitetsfyldt og opdateret undervisning.

Du kan tilmelde dig et af vores medlemskaber ved at gå ind på www.advokurser.dk

eller ved at ringe til os på +45 7020 5770.

Telefon, tablet og computer Pointgaranti Ubegrænset adgang

ADVOkurser.dk tilbyder et medlemskab, der giver dig ubegrænset adgang til pointgivende efteruddannelse og kompetenceudvikling online.

Ubegrænset efteruddannelse for 599,- om måneden

Hvor der handles, der spildes.Men helst så lidt som muligt.

Vand og sæbe kan klare meget skidt. Men rod af finansiel kaliber er typisk sværere at få bugt med.

Som juridisk rådgiver i konkurs og insolvens er det vores opgave, at forstå din virkelighed, perspektivere den i forhold til regler og samfund og realisere den bedst mulige strategi på den mest originale og ordentlige måde.

Godt 400 medarbejdere gør os til et af landets største, private advokathuse med stor erfaring i håndtering af komplicerede sager indenfor insolvensområdet – altid med fokus på fremdrift og forretningsmæssige hensyn. Vores specialister hjælper med at forberede og implementere den bedst mulige handlingsplan, hvad enten den indebærer forhandling, retssagsførelse, inddrivelse, rekonstruktion eller konkurs.

På www.kammeradvokaten.dk/insolvens kan du se, hvad vi kan hjælpe dig med, hvis du har brug for at få gjort rent bord.

Boris FrederiksenPartner Advokat (H)Konkurs og Insolvens

215x280 Område_BOR_Advokater_sept16.indd 1 07-09-2016 09:45:35

Documents

DIGITAL RÅDGIVNING