Tidlig indsats i tværfagligt perspektiv

Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

Hvorfor tidlig indsats og hvorfor og hvordan tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i den tidlige indsats

Servicelovens § 4 stk. 2

”Kommunen skal udarbejde en sammen-hængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Denne sammenhængende børnepolitik skal udføres skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.”

Hensigt med børnepolitik

”danne grundlag for udarbejdelsen af en gennemtænkt, hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen og et bedre grundlag for det tværsektorielle samarbejde – men også kvaliteten i sagsbehandlingen.”

Kommunen skal beskrive, målsætning, indsats og fremgangsmåde vedrørende: Den tidlige indsats: hvordan kommune sikrer at skoler, dagtilbud

mv. foretager de nødvendige indberetninger (og hvordan følges op)

Inddragelse af forældremyndighedsinde-haveren og barnet eller den unge under hele indsatsen

Systematisk inddragelse af familie og netværk

Opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag

Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år

Bekendtgørelse om standarder for sagsbehandling (14.dec.2005)

Forudsætninger – set fra mit udgangspunkt

Hvis de altså gør som de skal – politikerne

Og hvis de/I professionelle udmønter loven og går i samarbejde med politikkerne om hvordan dette kunne se ud

Hvis man tager alvorligt, at dette med udvikling af nye tiltag og kvalificeret forebyggende arbejde, det kræver ressourcer og træning

Forebyggelse - sundhedsfremme

1. At forebygge at sundhed (fysisk og psykisk) bevares gennem tilrettelæggelse af optimale muligheder for barnets udvikling

2. At fjerne risikofaktorer – ex. Iværksætte forbyggende foranstaltninger

3. At forebygge at et socialt eller sundhedsmæssigt problem forværres

(Jensen og Jensen 2001- samt Kokkin 1998)

Fag - faglighed

En gren af samfundsvidenskaberne. Det sociale (og tilgrænsende fag) omfatter flere samfundsfag eks. jura, sociologi, psykologi, pædagogik og filosofi m.fl. Et fags grundlag er vedtagne, dokumenterede og afprøvede teorier, metoder, værdier og praktisk udøvelse.

Faglig udøvelse: At omsætte teoretiske kundskaber i de rigtige handlinger i den rigtige rækkefølge i form af strategier og metoder for at opnå et på forhånd defineret mål inden for et bestemt praksisfelt – som defineres af forskellige rammer (love, organisationer) inden for hvilket en bestemt person virker som samfundsmæssig legitimeret udøver af en bestemt beskæftigelse

(Nygren 1999)

Tværsektorielt - kontra tværfagligt samarbejde

Tværsektorielt:

Omhandler hvilken sektor de samarbejdende kommer fra

Tværfaglighed:

Omhandler fagene og de personer, der samarbejder ud fra hver deres fag

Flere discipliner

Enkeltfaglighed (monofaglighed)

Flerfaglighed

”Blød tværfaglighed”

Total tværfaglighed

Enkeltfaglighed - Monofaglighed Teorier? Værdier? Erfaringer? Handling? Konsekvens? Osv.

Flerfaglighed – Den der har sagen trækker på de andre fag og koordinerer sin handling ud fra det

”Blød tværfaglighed”

En fast gruppe af forskellige fag-personer, der mødes fast omkring bestemte opgaver. Arbejdsformen må være præget af at de enkelte fags viden sættes i spil

Total Tværfaglighed

Socialråd-giver

Sundheds-plejerske

Skole-psykolog

Klinisk psykolog

Faglig Team-leder

Lærer

Fælles kerne:Værdgrundlag og udvalgte teorier

Alles kompetencer:

Det enkelte fag:

Nødvendige arbejdsområder

Det indholdsmæssige: Opbygning af gruppen: (målsætning, opgaver, faglige metoder, fælles teorier og værdier etc.)

Det processuelle: Skabe et godt samarbejde: (udvikle bevidste konstruktive arbejdsmetoder)

LOVGIVNING

Serviceloven § 37a. For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte opretter kommunen en

tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.

Sundhedsloven § 7 For at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en eller

flere tværfaglige grupper, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkelig omfang formidle kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk eller anden sagkundskab. I gruppen indgår én eller flere repræsentanter fra at tage stilling og handle.” kommunale sundhedstjeneste.

Folkeskolelovens formålsparagraf Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af

kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs personlige udvikling.... Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”

Gruppen af risikobørni alt menes der at være mellem 15-20 %:

Problembørn (mindst 5 %) – der er den tunge gruppe med langvarige eller permanente behandlingsbehov

Truede børn (omkring 5 %) – der må kunne forventes at skulle have intensiv støtte over en længere periode, men hvor der er en god diagnose

Børn med særlige behov (omkring 5 %) - der i en række tilfælde vil kunne klare sig gennem belastningerne med støtte fra de sociale omgivelser, men hvor en professionel hjælp vil øge udsigterne til at komme godt igennem belastningerne.

(Schultz Jørgensen 2001)

Børn med særlige behov Ca. 15 - 20 % Jørgensen 2002)

Børn med særlige behov

Ca. 5 %

De truede børnCa.5 %

Problembørn

Ca.5 %

Lovgivningsforpligtelser

Alle børn: Jordemoder/lægebistand – sundhedsplejerske – forebyggende helbredsundersøgelser i skolen – tandlæge - vaccinationer

Generel forpligtelse ifølgeLovgivning:

Sundhedslovens tilbud om øget indsats. § 6 (rådgivning, yderligere forbyggende undersøgelser)

Servicelovens tilbud om foranstaltninger jf. § 40

Forpligtelse til at oprette tværfaglige gruppe(r) ifølge lovgivning

Indsats fra den tværfaglige gruppe oprettet i henhold til § 7 i Sundhedsloven

1.I forhold til enkelte børn2.På det generelle forbyggende og sundhedsfremmende niveau

Indsats fra den tværfaglige gruppe i: Enkelte4 børn og deres familier

Målgrupper

Almindelige børn i trivsel ca. 80 – 85 %

Gruppe 1Tværfagligt team jf. Servicelov

Det tværfaglige team jf. Sundhedsloven:

1. Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

2. Inspirere og uddanne distriktsgrupper

1. Mere teoretisk/vidensbaseret funderet praksis i arbejdet med børn og unge. Både på Socialforvaltninger og på anbringelsessteder. (slut med a`teoretisk metoderytteri)

2. Krav om mere teoretisk/vidensbaseret funderet konstruktion og opbygning af det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge

3. Krav om indskrænkelse af kommunernes selvstyre – hvad angår magten til at bestemme rammer (antal sager – arbejdsbyrder)

4. Ind med krav om egentlig videreuddannelse – ud med korterevarende kurser

Hvad menes med teori

De ”store teorier”: f.eks. psykologiske, socialpsykologiske og sociologiske teorier

Den viden, der ligger i videnskabelige undersøgelser om et felt/emne

Den teori (begreber) der er lokalt udviklede på baggrund af erfaring

Hvordan anvende teori

Teori der ”informerer” os og vores handlinger – vi ”spørger” en teori, om den kan hjælpe os til at vælge rigtige måder at gøre noget på i vores arbejde – eller vi har en ”tavs” teori indeni – som vi lærte for længe siden og bare anvender uden at tænke over det.

Teori der bringes i spil i dialogen, ved at dele den med barnet/den unge om det: Nogen har en gang fundet ud af at …. Siger det dig noget? Er det sådan for dig? – Hvis ja f.eks.: Dem, der fandt ud af det sagde at så var det godt at …. Ville det være godt for dig?

Teori der dannes af dialogen (eller forløbet) – og bringes tilbare: Du har fortalt sådan og sådan mange gange … det kunne se ud som om…. Passer det med sådan som du selv oplever din situation.

HEFU (HElhedsorienteret Faglig

Udvikling)Værdigrundlag

Menneskesyn - udviklingssyn

Teorigrundlag/Viden

”Store teorier”, lokale begreber, undersøgelser mv.

Lærings- og omsætningsrum

Eks personalemøder, behandlingsmøder mv.

Udøvet Praksis

Ovennævnte skal kunne aflæses i dagligdagen

Tidlig indsats i tværfagligt perspektiv

Documents

Tværfagligt samarbejde dansk-matematik

TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

Guide til Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal KommuneMed Tidlig indsats og Forebyggelse ønsker vi at skabe et fælles grundlag for kommunens indsats på tværs af institutioner,

TIDLIG INDSATS - Wolturnus

Tværfagligt Projekt Bremser

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK...Tidlig indsats Der arbejdes tidligt, målrettet og sammenhængende med barnets muligheder i nærmiljøet. Den kommunale opgave i dagtilbud og skole

Skovbrand Oplæg til Tværfagligt 3.g Projekt

Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats

RIISVANGEN-ELLENGÅRDEN (SDT) · Ledelsesudvikling LOKE 2. Tidlig indsats: Implementering af dialoghjulet 3. Fremtidig ... dialoghjuls fokuspunkter danner udgangspunkt for refleksion

Guide til Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommuneffrudersdal.dk/onewebmedia/tifo_guide.pdf · 4 Indledning Denne guide er en samlet beskrivelse af den faglige strategi

Tidlig opsporing og indsats gennem udvikling af faglighed ... · Tidlig opsporing og indsats gennem udvikling af faglighed Vingsted FTHF 2019 Pia Thomsen, Ph.d. kontakt@piathomsen.dk

TIDLIG INN - korusnord.nokorusnord.no/Global/filer 2019/Tidlig inn Arbeidsbok 2019.pdfDette er et foreløpig utkast til en arbeidsbok for dag 4 om vold i «Tidlig Inn». Tidlig Inn

Team 2 tværfagligt forløb - pecha kucha, 150313

Tværfagligt forløb

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og ... · At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Læringsdag TIDLIG INDSATS - Dafolo A/S og kompetenceudvikling...9.15 - 10.15: Den tidlige indsats – systematisk, tidlig og tydelig v/Mette Skovgård Væver Mette Skovgård Væver

Servicelovens §11 stk. 3 - en tidlig og forebyggende indsats

Tidlige tegn på Borderline Personlighedsforstyrrelse · Borderline Personlighedsforstyrrelse En teoretisk undersøgelse omhandlende muligheden for tidlig indsats belyst ud fra en

KLASSELEDELSE PÅ FINSK · klasseledelse via læreruddannelsen Betydningen af tidlig indsats fx i forhold til læsning / læse-vanskeligheder “kunsten af undervise godt”= klasseledelse