Click here to load reader

Tidlig indsats i tværfagligt perspektiv

  • View
    45

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Tidlig indsats i tværfagligt perspektiv. Hvorfor tidlig indsats og hvorfor og hvordan tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i den tidlige indsats. Servicelovens § 4 stk. 2. - PowerPoint PPT Presentation

Text of Tidlig indsats i tværfagligt perspektiv

  • Tidlig indsats i tvrfagligt perspektivHvorfor tidlig indsats og hvorfor og hvordan tvrfagligt og tvrsektorielt samarbejde i den tidlige indsats

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Servicelovens 4 stk. 2Kommunen skal udarbejde en sammen-hngende brnepolitik, der har til forml at sikre sammenhngen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den mlrettede indsats over for brn og unge med behov for srlig sttte. Denne sammenhngende brnepolitik skal udfres skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggres.

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Hensigt med brnepolitik

    danne grundlag for udarbejdelsen af en gennemtnkt, hensigtsmssig tilrettelggelse af indsatsen og et bedre grundlag for det tvrsektorielle samarbejde men ogs kvaliteten i sagsbehandlingen.

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Kommunen skal beskrive, mlstning, indsats og fremgangsmde vedrrende:

    Den tidlige indsats: hvordan kommune sikrer at skoler, dagtilbud mv. foretager de ndvendige indberetninger (og hvordan flges op)

    Inddragelse af forldremyndighedsinde-haveren og barnet eller den unge under hele indsatsen

    Systematisk inddragelse af familie og netvrk

    Opflgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag

    Afdkning af de srlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 r

    Bekendtgrelse om standarder for sagsbehandling (14.dec.2005)

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Forudstninger set fra mit udgangspunkt

    Hvis de alts gr som de skal politikerne

    Og hvis de/I professionelle udmnter loven og gr i samarbejde med politikkerne om hvordan dette kunne se ud

    Hvis man tager alvorligt, at dette med udvikling af nye tiltag og kvalificeret forebyggende arbejde, det krver ressourcer og trning

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Forebyggelse - sundhedsfremmeAt forebygge at sundhed (fysisk og psykisk) bevares gennem tilrettelggelse af optimale muligheder for barnets udvikling

    At fjerne risikofaktorer ex. Ivrkstte forbyggende foranstaltninger

    At forebygge at et socialt eller sundhedsmssigt problem forvrres

    (Jensen og Jensen 2001- samt Kokkin 1998)

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Fag - faglighedEn gren af samfundsvidenskaberne. Det sociale (og tilgrnsende fag) omfatter flere samfundsfag eks. jura, sociologi, psykologi, pdagogik og filosofi m.fl. Et fags grundlag er vedtagne, dokumenterede og afprvede teorier, metoder, vrdier og praktisk udvelse.

    Faglig udvelse: At omstte teoretiske kundskaber i de rigtige handlinger i den rigtige rkkeflge i form af strategier og metoder for at opn et p forhnd defineret ml inden for et bestemt praksisfelt som defineres af forskellige rammer (love, organisationer) inden for hvilket en bestemt person virker som samfundsmssig legitimeret udver af en bestemt beskftigelse

    (Nygren 1999)

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Tvrsektorielt - kontra tvrfagligt samarbejde

    Tvrsektorielt: Omhandler hvilken sektor de samarbejdende kommer fra

    Tvrfaglighed: Omhandler fagene og de personer, der samarbejder ud fra hver deres fag

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Flere disciplinerEnkeltfaglighed (monofaglighed)

    Flerfaglighed

    Bld tvrfaglighed

    Total tvrfaglighed

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Enkeltfaglighed - MonofaglighedTeorier?Vrdier?Erfaringer?Handling?Konsekvens?Osv.

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Flerfaglighed Den der har sagen trkker p de andre fag og koordinerer sin handling ud fra det

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Bld tvrfaglighed

    En fast gruppe af forskellige fag-personer, der mdes fast omkring bestemte opgaver. Arbejdsformen m vre prget af at de enkelte fags viden sttes i spil

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Total Tvrfaglighed

    Der arbejdes ud fra team-konstruktion (at konstituere et synergisk team): Et flles: vrdigrundlag , Et flles teorigrundlag, En Tvrfaglig arbejdsmde

    Socialrd-giverSundheds-plejerskeSkole-psykologKlinisk psykologFaglig Team-lederLrerFlles kerne:Vrdgrundlag og udvalgte teorierAlles kompetencer:Det enkelte fag:

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Ndvendige arbejdsomrder

    Det indholdsmssige: Opbygning af gruppen: (mlstning, opgaver, faglige metoder, flles teorier og vrdier etc.) Det processuelle: Skabe et godt samarbejde: (udvikle bevidste konstruktive arbejdsmetoder)

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • LOVGIVNING

    Serviceloven 37a.For at tilgodese brn og unge med behov for srlig sttte opretter kommunen en tvrfaglig gruppe, der skal sikre, at sttten ydes tidligt og sammenhngende og at der i tilstrkkeligt omfang formidles kontakt til lgelig, social, pdagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.

    Sundhedsloven 7For at tilgodese brn og unge med srlige behov opretter kommunalbestyrelsen en eller flere tvrfaglige grupper, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrkkelig omfang formidle kontakt til lgelig, social, pdagogisk, psykologisk eller anden sagkundskab. I gruppen indgr n eller flere reprsentanter fra at tage stilling og handle. kommunale sundhedstjeneste.

    Folkeskolelovens formlsparagrafFolkeskolens opgave er i samarbejde med forldrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, frdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs personlige udvikling.... Folkeskolen m sge at skabe sdanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lre, sledes at de opnr tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Gruppen af risikobrni alt menes der at vre mellem 15-20 %:

    Problembrn (mindst 5 %) der er den tunge gruppe med langvarige eller permanente behandlingsbehov

    Truede brn (omkring 5 %) der m kunne forventes at skulle have intensiv sttte over en lngere periode, men hvor der er en god diagnose

    Brn med srlige behov (omkring 5 %) - der i en rkke tilflde vil kunne klare sig gennem belastningerne med sttte fra de sociale omgivelser, men hvor en professionel hjlp vil ge udsigterne til at komme godt igennem belastningerne.(Schultz Jrgensen 2001)

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Mlgrupper

    Lovgivningsforpligtelser

    Mlgrupper

    Almindelige brn i trivsel ca. 80 85 %

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Krav

    1. Mere teoretisk/vidensbaseret funderet praksis i arbejdet med brn og unge. Bde p Socialforvaltninger og p anbringelsessteder. (slut med a`teoretisk metoderytteri)

    2. Krav om mere teoretisk/vidensbaseret funderet konstruktion og opbygning af det tvrfaglige samarbejde omkring brn og unge

    3. Krav om indskrnkelse af kommunernes selvstyre hvad angr magten til at bestemme rammer (antal sager arbejdsbyrder)

    4. Ind med krav om egentlig videreuddannelse ud med korterevarende kurser

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Hvad menes med teoriDe store teorier: f.eks. psykologiske, socialpsykologiske og sociologiske teorier

    Den viden, der ligger i videnskabelige undersgelser om et felt/emne

    Den teori (begreber) der er lokalt udviklede p baggrund af erfaring

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • Hvordan anvende teoriTeori der informerer os og vores handlinger vi sprger en teori, om den kan hjlpe os til at vlge rigtige mder at gre noget p i vores arbejde eller vi har en tavs teori indeni som vi lrte for lnge siden og bare anvender uden at tnke over det.

    Teori der bringes i spil i dialogen, ved at dele den med barnet/den unge om det: Nogen har en gang fundet ud af at . Siger det dig noget? Er det sdan for dig? Hvis ja f.eks.: Dem, der fandt ud af det sagde at s var det godt at . Ville det vre godt for dig?

    Teori der dannes af dialogen (eller forlbet) og bringes tilbare: Du har fortalt sdan og sdan mange gange det kunne se ud som om. Passer det med sdan som du selv oplever din situation.

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

  • HEFU (HElhedsorienteret Faglig Udvikling)

    Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006