Click here to load reader

KLASSELEDELSE PÅ FINSK · PDF file klasseledelse via læreruddannelsen Betydningen af tidlig indsats fx i forhold til læsning / læse-vanskeligheder “kunsten af undervise godt”=

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of KLASSELEDELSE PÅ FINSK · PDF file klasseledelse via læreruddannelsen Betydningen...

  • 28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 1

    KLASSELEDELSE PÅ FINSK

    Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning, IUP (DPU), Aarhus Universitet

  • Indhold

     Litteratur  Klasseledelse – central størrelse i finsk

    pædagogik  Klasseledelsens finske indhold  Klasseledelse og lærer-pædagog samarbejdet  Klasseledelse i finsk læreruddannelse  Verdens bedste folkeskole – den ligger i Finland,

    hvis man spørger PISA  ”Low & high achievers” og klasseledelse

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 2

  • Publikationer om finsk skole af FØA

    1. Hurtigudgaven: Finsk pædagogik – finsk folkeskole”, Dafolo Forlag (2007).

    2. Videnskabelig publikation:” Verdens bedste folkeskole. Finsk og dansk læringsmiljø.” Århus Universitetsforlag (2010).

    3. Dokumentarfilm: Den finske folkeskole. (2009). Distribueres af Filmkompagniet og kan ses gratis på www.skoletube.dk

    4. Ny bog 1.11.14: “Klasseledelse” – redigeret af John B. Krejsler og Lejf Moos – ny udgave af bog fra 2008 – nu med kapitel om “klasseledelse på finsk” af FØA. Dafolo.

    28-11-2014 Finsk skole. Frans Ørsted Andersen 3

    http://www.skoletube.dk/

  • Publications in English

    1. Andersen, F.Ø.: “Danish and Finnish PISA results in a comparative qualitative perspective. In: EAEA (2010) 22:159-175 2. Sahlberg, P.: “Finnish Lessons”(2012) New York: Teachers College Publications 3. Niemi & Toom (eds.): “Miracle of Education. The Principles and Practices of Teaching and Learning in Finnish Schools” (2012). Sense Publishers

    11/28/2014 Danish and Finnish PISA results by Frans Ørsted Andersen 4

  • OECD: Den finske folkeskole er verdens bedste !

     I PISA 2000, 2003, 2006, 2009 og 2012 er de finske resultater blandt de allerbedste i verden, fx i læsning, naturfag og matematik.

     Den finske skole er flere gange af OECD betegnet som “verdens bedste” med både “high quality and high equity”

     Føringen også bekræftet af Newsweek undersøgelse, efterår 2010

     Det finske uddannelsessystem er fx et af de bedste til at gøre en social forskel / bryde negativ social arv. 28-11-2014 Finsk pædagogik og skole. Frans Ørsted Andersen 5

  • Klasseledelse på finsk

     Begrebet klasseledelse findes ikke i det finske sprog. Det indgår ikke i det almindelige ”pædagogiske ordforråd” i Finland. I stedet anvendes størrelser som ”at kunne skabe ro i timen” og ”lærerens arbejde med elevernes opmærksomhed”. Sådanne størrelser står centralt i finsk pædagogisk kultur og er medvirkende til det som forskere kalder ”The Finnish miracle of Education” (Niemi, Toom & Kallioniemi, 2012).

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 6

  • Pædagogisk grundfortælling

     Begrebet pædagogisk grundfortælling stammer fra Reinsholm & Skadkær Pedersen (1999). De forstår det som en sammenhængende tydning af de muligheder, som livet rummer, og af den rolle, som den pædagogiske virksomhed kan have i forhold til at åbne eleven for disse og for at give ham eller hende bedre chancer for at opnå det gode liv (Reinsholm & Skadkær, 1999).

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 7

  • Den finske pædagogiske grundfortælling

     ”Det gode læringsmiljø er i Finland præget af klassens fællesskab,

    gode arbejdsvaner, god omgangstone, hensyntagen, arbejdsro og

    fælles opmærksomhed omkring de faglige aktiviteter. Lærerens

    formidling og elevens tilegnelse af kulturens og videnskabens

    ”skatte” er det centrale mål med pædagogikken. Det tilstræbes, at

    eleverne yder deres bedste og når så langt som muligt med de evner,

    de har. Det er vigtigt at få alle elever med. Lærerens systematiske,

    konstruktive tilbagemeldinger følger dette mål tæt. Evaluering er et

    centralt indslag i skolehverdagen. Læreren er lederen og dirigenten,

    der tilstræber tydelighed og forudsigelighed i sin kommunikation

    med eleverne”.

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 8

  • Målet med klasseledelsen: ”5 punktsdannelse”

     1. God omgangstone  2. Fokus på fællesskab, hensyntagen og

    høflighed  3. Koncentration og opmærksomhed  4. Gode arbejdsvaner  5. Alle skal yde deres bedste

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 9

  • Diskussion om de 5 punkter….

     1. God omgangstone og høflighed  2. Fællesskab og

    hensyntagen  3. Koncentration og

    engagement  4. Gode arbejdsvaner  5. Maksimal indsats

    og “sisu”

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 10

  • Opmærksomhedspædagogik

     ”Man kan sige, at finsk skolekultur er gennemsyret af en

    slags ”opmærksomhedspædagogik”, hvor man overalt har

    fokus på hvad der skal til for at fange elevernes

    opmærksomhed i undervisningen. Forestillingen er,

    ligesom hos Mogens Hansen (2002) at opmærksomhed er

    læringens grundlæggende komponent. Men hvordan

    fanger, styrer og fastholder læreren elevernes

    opmærksomhed i praksis? ”

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 11

  • Hvordan ledes klasser i praksis i Finland?

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 12

  • 28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 13

     sikre forståelse: man skal kommunikere tydeligt med klassen, så alle hele tiden er med og kan forstå hvad der foregår.

     sikre formidlingen af mål, pointer og mening: vigtigt at forklare hvorfor man gør hvad man gør. Hvorfor skal vi lære det her? og hvorfor skal vi arbejde på den måde? Hvad er mål og værdier i skolen?

     learning-to-learn: fokus på elevens arbejdsvaner og rutiner. Gode arbejdsvaner og –rutiner ses som nøglen til succes i skolen.

     struktur og forudsigelighed i lærerens undervisning: det letter elevernes mulighed for at være opmærksomme og koncentrerede, når de kender undervisningens strukturer, og ved hvor de har læreren.

     variation i arbejds- og undervisningsmåder: jo flere forskellige undervisnings- og arbejdsformer, læreren kan sætte i værk, jo lettere er det at fastholde elevernes opmærksomhed.

     ”preview og review”: start undervisningen med at skabe overblik over timens/dagens mål og indhold (”preview”) - og slut på samme måde timen/dagen med at evaluere og samle op (”review”).

  • De finske læreres kamp

     ”I tiden efter 2. Verdenskrig kæmpede den finske lærerforening for at føre læreruddannelsen væk fra de små lokale seminarier og ind på universiteterne. Man så det som et vigtigt led i at styrke de finske læreres status, ansættelsessikkerhed og indkomst. Samtidig ønskede man et niveauløft, således at lærere blev kandidater ligesom fx præster, ingeniører og læger”

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 14

  • Fusion universitet og seminarium

     De finske professionshøjskoler (seminarier) fusionerede i 1970’erne med universiteterne og dannede de nye pædagogiske institutter på landets 7 regionale universiteter. Der blev samtidig på disse pædagogiske institutter oprettet nye stillinger i ”undervisning i skolefagene” (dvs i fagdidaktik, herunder det vi kalder klasseledelse). Samtidig kom fagdidaktiske forskningsprogrammer til, således at forskningsforankringen på læreruddannelsen tidligt blev sikret.

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 15

  • Enhedsskole

     Før var den finske skole delt i ”lågstadiet” (1.- 6.kl.) og ”högstadiet” (7.-9.kl.). Disse to afdelinger befandt sig i helt separate bygninger, og pædagogikken var meget forskellig. Imidlertid har man i årevis tilstræbt en sammenkædning af de to stadier, så man , kan skabe en sammenhængende enhedsskole fra 1.-9. kl. og ligefrem 0.-12. kl.

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 16

  • Klasseledelse kræver elevkendskab

     I Finland afhænger god klassledelse af elevernes gode kontakt med få lærere, der har klassen i mange timer gennem flere år. Den finske skole er en klasselærerskole. Klasselæreren har ofte klassen i 50-80 % af tiden. Man forsøger at udvide dette princip til også i en vis grad at omfatte ungdomsuddannelserne (de 16-19 årige).

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 17

  • Høj status og stor respekt for lærerne

     I 2013 var lærerjobbet nr. 3 på gymnasieelevernes karriere- ønskeliste.

     Kun 1 ud af 10-12 ansøgere kommer ind på lærerudd.

     Nyoptag i Helsinki efterår 2013: 7 % af ansøgerne blev optaget (ca. 120 ud af 1300 ansøgere)

     Der skal både høje karakterer, en praktisk pæd prøve og en psykologisk screening til for at komme ind (i Helsinki).

    28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted A