KLASSELEDELSE PÅ FINSK · klasseledelse via læreruddannelsen Betydningen af tidlig indsats fx i forhold til læsning / læse-vanskeligheder “kunsten af undervise godt”= klasseledelse

28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 1

KLASSELEDELSE PÅ FINSK

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning, IUP (DPU), Aarhus Universitet

Indhold

Litteratur Klasseledelse – central størrelse i finsk

pædagogik Klasseledelsens finske indhold Klasseledelse og lærer-pædagog samarbejdet Klasseledelse i finsk læreruddannelse Verdens bedste folkeskole – den ligger i Finland,

hvis man spørger PISA ”Low & high achievers” og klasseledelse


Publikationer om finsk skole af FØA

1. Hurtigudgaven: Finsk pædagogik – finsk folkeskole”, Dafolo Forlag (2007).

2. Videnskabelig publikation:” Verdens bedste folkeskole. Finsk og dansk læringsmiljø.” Århus Universitetsforlag (2010).

3. Dokumentarfilm: Den finske folkeskole. (2009). Distribueres af Filmkompagniet og kan ses gratis på www.skoletube.dk

4. Ny bog 1.11.14: “Klasseledelse” – redigeret af John B. Krejsler og Lejf Moos – ny udgave af bog fra 2008 – nu med kapitel om “klasseledelse på finsk” af FØA. Dafolo.

28-11-2014 Finsk skole. Frans Ørsted Andersen 3

http://www.skoletube.dk/

Publications in English

1. Andersen, F.Ø.: “Danish and Finnish PISA results in a comparative qualitative perspective. In: EAEA (2010) 22:159-175 2. Sahlberg, P.: “Finnish Lessons”(2012) New York: Teachers College Publications 3. Niemi & Toom (eds.): “Miracle of Education. The Principles and Practices of Teaching and Learning in Finnish Schools” (2012). Sense Publishers

11/28/2014 Danish and Finnish PISA results by Frans Ørsted Andersen 4

OECD: Den finske folkeskole er verdens bedste !

I PISA 2000, 2003, 2006, 2009 og 2012 er de finske resultater blandt de allerbedste i verden, fx i læsning, naturfag og matematik.

Den finske skole er flere gange af OECD betegnet som “verdens bedste” med både “high quality and high equity”

Føringen også bekræftet af Newsweek undersøgelse, efterår 2010

Det finske uddannelsessystem er fx et af de bedste til at gøre en social forskel / bryde negativ social arv. 28-11-2014 Finsk pædagogik og skole. Frans Ørsted Andersen 5

Klasseledelse på finsk

Begrebet klasseledelse findes ikke i det finske sprog. Det indgår ikke i det almindelige ”pædagogiske ordforråd” i Finland. I stedet anvendes størrelser som ”at kunne skabe ro i timen” og ”lærerens arbejde med elevernes opmærksomhed”. Sådanne størrelser står centralt i finsk pædagogisk kultur og er medvirkende til det som forskere kalder ”The Finnish miracle of Education” (Niemi, Toom & Kallioniemi, 2012).


Pædagogisk grundfortælling

Begrebet pædagogisk grundfortælling stammer fra Reinsholm & Skadkær Pedersen (1999). De forstår det som en sammenhængende tydning af de muligheder, som livet rummer, og af den rolle, som den pædagogiske virksomhed kan have i forhold til at åbne eleven for disse og for at give ham eller hende bedre chancer for at opnå det gode liv (Reinsholm & Skadkær, 1999).


Den finske pædagogiske grundfortælling

”Det gode læringsmiljø er i Finland præget af klassens fællesskab,

gode arbejdsvaner, god omgangstone, hensyntagen, arbejdsro og

fælles opmærksomhed omkring de faglige aktiviteter. Lærerens

formidling og elevens tilegnelse af kulturens og videnskabens

”skatte” er det centrale mål med pædagogikken. Det tilstræbes, at

eleverne yder deres bedste og når så langt som muligt med de evner,

de har. Det er vigtigt at få alle elever med. Lærerens systematiske,

konstruktive tilbagemeldinger følger dette mål tæt. Evaluering er et

centralt indslag i skolehverdagen. Læreren er lederen og dirigenten,

der tilstræber tydelighed og forudsigelighed i sin kommunikation

med eleverne”.


Målet med klasseledelsen: ”5 punktsdannelse”

1. God omgangstone 2. Fokus på fællesskab, hensyntagen og

høflighed 3. Koncentration og opmærksomhed 4. Gode arbejdsvaner 5. Alle skal yde deres bedste


Diskussion om de 5 punkter….

1. God omgangstone og høflighed 2. Fællesskab og

hensyntagen 3. Koncentration og

engagement 4. Gode arbejdsvaner 5. Maksimal indsats

og “sisu”


Opmærksomhedspædagogik

”Man kan sige, at finsk skolekultur er gennemsyret af en

slags ”opmærksomhedspædagogik”, hvor man overalt har

fokus på hvad der skal til for at fange elevernes

opmærksomhed i undervisningen. Forestillingen er,

ligesom hos Mogens Hansen (2002) at opmærksomhed er

læringens grundlæggende komponent. Men hvordan

fanger, styrer og fastholder læreren elevernes

opmærksomhed i praksis? ”


Hvordan ledes klasser i praksis i Finland?



sikre forståelse: man skal kommunikere tydeligt med klassen, så alle hele tiden er med og kan forstå hvad der foregår.

sikre formidlingen af mål, pointer og mening: vigtigt at forklare hvorfor man gør hvad man gør. Hvorfor skal vi lære det her? og hvorfor skal vi arbejde på den måde? Hvad er mål og værdier i skolen?

learning-to-learn: fokus på elevens arbejdsvaner og rutiner. Gode arbejdsvaner og –rutiner ses som nøglen til succes i skolen.

struktur og forudsigelighed i lærerens undervisning: det letter elevernes mulighed for at være opmærksomme og koncentrerede, når de kender undervisningens strukturer, og ved hvor de har læreren.

variation i arbejds- og undervisningsmåder: jo flere forskellige undervisnings- og arbejdsformer, læreren kan sætte i værk, jo lettere er det at fastholde elevernes opmærksomhed.

”preview og review”: start undervisningen med at skabe overblik over timens/dagens mål og indhold (”preview”) - og slut på samme måde timen/dagen med at evaluere og samle op (”review”).

De finske læreres kamp

”I tiden efter 2. Verdenskrig kæmpede den finske lærerforening for at føre læreruddannelsen væk fra de små lokale seminarier og ind på universiteterne. Man så det som et vigtigt led i at styrke de finske læreres status, ansættelsessikkerhed og indkomst. Samtidig ønskede man et niveauløft, således at lærere blev kandidater ligesom fx præster, ingeniører og læger”


Fusion universitet og seminarium

De finske professionshøjskoler (seminarier) fusionerede i 1970’erne med universiteterne og dannede de nye pædagogiske institutter på landets 7 regionale universiteter. Der blev samtidig på disse pædagogiske institutter oprettet nye stillinger i ”undervisning i skolefagene” (dvs i fagdidaktik, herunder det vi kalder klasseledelse). Samtidig kom fagdidaktiske forskningsprogrammer til, således at forskningsforankringen på læreruddannelsen tidligt blev sikret.


Enhedsskole

Før var den finske skole delt i ”lågstadiet” (1.-6.kl.) og ”högstadiet” (7.-9.kl.). Disse to afdelinger befandt sig i helt separate bygninger, og pædagogikken var meget forskellig. Imidlertid har man i årevis tilstræbt en sammenkædning af de to stadier, så man , kan skabe en sammenhængende enhedsskole fra 1.-9. kl. og ligefrem 0.-12. kl.


Klasseledelse kræver elevkendskab

I Finland afhænger god klassledelse af elevernes gode kontakt med få lærere, der har klassen i mange timer gennem flere år. Den finske skole er en klasselærerskole. Klasselæreren har ofte klassen i 50-80 % af tiden. Man forsøger at udvide dette princip til også i en vis grad at omfatte ungdomsuddannelserne (de 16-19 årige).


Høj status og stor respekt for lærerne

I 2013 var lærerjobbet nr. 3 på gymnasieelevernes karriere- ønskeliste.

Kun 1 ud af 10-12 ansøgere kommer ind på lærerudd.

Nyoptag i Helsinki efterår 2013: 7 % af ansøgerne blev optaget (ca. 120 ud af 1300 ansøgere)

Der skal både høje karakterer, en praktisk pæd prøve og en psykologisk screening til for at komme ind (i Helsinki).


Femårig finsk læreruddannelse på kandidatniveau

Titel: Pædagogisk magister

Forskningsbaseret 5 årig, universitetsuudannelse bestående af 3 årig BA og 2 årig kandidat (MA).

Omfatter grundudd i alle skolefag, pædagogiske fag, evaluering og forskning, specialpædagogik, praktik, 2 hovedfag (majors), tværfaglige projekter og BA- og kandidatopgaver.


Klædt på til klasseledelse via læreruddannelsen

Betydningen af tidlig indsats fx i forhold til læsning / læse-vanskeligheder

“kunsten af undervise godt”= klasseledelse

Elever med særlige behov / specialpædagogik

IT, dataproduktion og kommunikation

Modersmål / tosprogethed

Evaluering / screening/ assessment/ forskning


Særlig stillingsstruktur Sammenhæng mellem

teori og praktik: tæt samarbejde mellem læreruddannelse og folkeskole.

Speciel stillingsstruktur: universitetsansatte læreruddannere, der også selv har timer i folkeskolen

Se evt film “Finsk Folkeskole” (Skoletube)


Lærerstuderende lærer klasseledelse i praksis De lærerstuderende typisk i

praktik parvis Er på skolen i fuld arbejdstid

– 38 timer pr uge, forbereder sig, underviser, vejledning, møder, gårdvagt, osv.

Følger kun få klasser og lærere i praktiktiden

Meget tæt opfølgning / sprarring fra praktiklæreren omkring klasseledelsen


Finske lærere elsker deres arbejde

•Finske lærere elsker jobbet •Undersøgelser viser klart mere trivsel blandt finske lærere end blandt danske •De er bevidste om jobbets andre fordele: samfunds-mæssig betydning, status, meningsfuldt, høj anseelse, personlig udvikling i jobbet. •Løn og øvrige ansættelsesvilkår er som i Danmark 28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 23

Lærerassistenter: en vigtig resurse for klasseledelsen


Lærerassistenternes profil

1. Selvstændighed og pædagogisk relationskompetence.

2. Initiativ – skal kunne handle uden at afvente instruks

3. Flexibilitet og samarbejdsvillighed

4. Åbenhed over for daglige ændringer og nye udfordringer

5. En base af skolefaglig viden, således at man har et indblik i

skolefagene, i didaktikken og i klasseledelsen

Der findes en 1 årig lærerassistent uddannelse, der giver point i forhold til

optagelse på den eftertragtede lærerudd


Lærerassistentfuktioner En generel

hjælpende hånd i klassen

Assistere ved konfliktløsning og uro

Praktisk hjælp

AV, IT, mobiltelefoni

Frikvarter-vagt, oprydning, pakning af lånte materialer, akut vikar, osv.


Ledelsens support til klasseledelsen

Finske skoleledere har meget mere tid til back up på klasseledelses-området end deres danske kolleger - selv om de finske skoleledere også skal undervise selv. Danske skoleledere bruger mange flere timer end de finske foran en computer.


PISA 2012 (2013): Naturfag


PISA 2012 (2013): læsning


PISA 2009 og 2012: læsning

Fortsat enestående finske resultater


Tema:”Low og high achievers” PISA 2009


Kort refleksionsopgave Diskuter med sidemanden i 3 minutter:

Hvorfor er den danske skole (i

overbygningen) tilsyneladende forholdsvis dårlig til løfte svage og marginaliserede børn og unge op? … til at bryde negativ social arv? …og samtidig halter det også med at udfordre de dygtigste. Hvorfor mon?

Er sådanne spørgsmål overhovedet relevante? Hvorfor? …ikke? 28-11-2014 Klasseledelse på finsk. Frans Ørsted Andersen 32

Documents

KLASSELEDELSE PÅ FINSK · klasseledelse via læreruddannelsen Betydningen af tidlig indsats fx i forhold til læsning / læse-vanskeligheder “kunsten af undervise godt”= klasseledelse