Inspirationsmateriale gamle danske plantesorter

  • View
    30

  • Download
    4

Embed Size (px)

Text of Inspirationsmateriale gamle danske plantesorter

  1. 1. INSPIRATIONSMATERIALE Gamle danske nytteplanter Af stjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015
  2. 2. Indhold 1. Om dette materiale 2. bler Butterble Bghs Citronble Marselisborg Sommerble Oudrupgrds Hstble Ringkloster Kammerjunker 3. Rabarber 4. Stikkelsbr og kirsebr 5. Humle, peberod, jordskokker og skalottelg 6. rter og bnner 7. Kartofler, ribs og jordbr 8. Korn (Rapport af agronom Anders Borgen) Kornsorter og lokal tilknytning Vinterhvede Vrhvede Dvrghvede Buttet hvede, Turgidum eller Engelsk Hvedesort Spelt Enkorn og emmer Havre Vinterhavre Ngen havre Byg Ngenbyg Vinterbyg Vinterrug Midsommerrug Vrrug Hirse Anskaffelse af ssd 9. Hvor kan jeg erhverve planterne? 10. Hvor kan jeg sge flere oplysninger?
  3. 3. 1. Om dette materiale Dette materiale er til dig, der vil vide mere om og mske dyrke gamle danske nytteplanter. Vi fokuserer p have- og markplanter, som har en srlig tilknytning til stjylland og kunne have interesse for stjyske fdevarevirksomheder. Desuden oplyser vi, hvor du kan f mere at vide og erhverve historiske nytteplanter. Det kan dokumenteres, at en del fdevareplanter har deres oprindelse i stjylland, mens andre har vret srlig udbredte og almindeligt anvendt i omrdet. For en del sorters vedkommende foreligger der dog ikke sikker dokumentation for deres geografiske oprindelse, da der kun i begrnset omfang har vret forsket i skriftlige kilder, der kunne indeholde disse oplysninger. Sorterne kan meget vel have vret dyrket i stjylland og er derfor interessante for stjyske fdevarevirksomheder. Vores viden om de sorter, der i srlig grad har vret anvendt i stjylland, er heller ikke komplet for alle arters vedkommende. Der indsamles lbende ny viden og med tiden fr vi et bedre overblik over, hvad der har vret dyrket hvor. Da listen over arter af nytteplanter anvendt fdevareproduktionen er temmelig omfattende, prsenterer dette materiale alene eksempler p arter og sorter, der kunne have interesse for en moderne fdevareproduktion. Har du interesse i at ivrkstte produktion af andre plantearter, bistr Dansk Landbrugsmuseum gerne med hjlp og henvisninger.
  4. 4. 2. bler Der findes 264 forskellige, lokale danske blesorter, hvoraf 41 stammer fra eller har en srlig tilknytning til stjylland. Samtlige sorter findes i Dansk Landbrugsmuseums bleplantage, ligesom de ogs findes hos Pometet i Hje Taastrup, som er en forskningsinstitution under Kbenhavns Universitet. De 41 stjyske sorter er: Aabyble, Barritskov Madble, Brostrm Guldreinet, Butterble, Bghs Citronble, Comtesse Johannes ble, Grmlle ble, Herschendsgave, Holmble, Hjbjerg Kalvil, Hjbjerg Sommerble, Karen Blixen, Kathrineble, Kattehovedble Sams, Kronprins Frederiks Taffelble, Kyholm Reinette Sams, Lunds Doucin, Markussens ble, Marselisborg Sommerble, Mikkel Peders ble, Ondrup Moseble, Ondrup Sommerble, Oudrupgrds Hstble, Prinsesse Anne Marie, Prinsesse Benedikte, Prinsesse Margrethe, Ringkloster Kammerjunker, Risskov Rambour, Rosenholm, Rosenholm Sams, Signe Tillisch, Spiseble fra Vejle, Stjerneble nr. 1, Stjerneble nr. 2, Sde bler fra Aalsrode, Terndrup ble, Thoras ble, Thyrislund, Tjele ble, Tyrrestrup og beltoftble. For de fleste sorters vedkommende har vi oplysninger om, hvem der har fremavlet sorten, hvornr det er sket og i visse tilflde ogs andre kulturhistoriske oplysninger knyttet til sorten. Se fem udvalgte eksempler p nste side.
  5. 5. 2. bler stjyske eksempler Butterble, Bghs Citronble, Marselisborg Sommerble, Oudrupgrds Hstble, Ringkolster Kammerjunker Butterble Butterblet stammer fra en fstegrd under Rosenholm ved Hornslet og er fra 1813. I fstebrevet fra dette r plgger herremanden fsteren sporenstregs at plante et antal abildtrer p grden. Den samme familie fstede grden fra 1700-tallet og kbte den senere til selveje. Familien Rasmussen p grden har altid kaldt blet Butterble. Der er tale om et spiseble, der er tidligt modent og allerede kan hstes i august. Bghs Citronble Denne sort stammer fra herregrden Stensballegrd ved Horsens. Planteskoleejer G.J. Bgh fandt tret, da han i 1800-tallet rejste rundt p egnen for at finde egnede bletrer til opformering. Tret er frste gang beskrevet i 1863 og blev senere anbefalet til plantning i Jylland i 1888. Sorten kendes ogs under navnene Stensballegrds Hstcitronble, Hstcitronble, Barritskov Krnestensble og Krneble. Der er tale om et godt spiseble, som er modent allerede i august. Det er velegnet til marmelade, most og mos, men ikke srlig anvendt i kkkenet p grund af sin lille strrelse. Marselisborg Sommerble Dette ble stammer fra Marselisborg ved Aarhus og er fra 1850. Sorten kendes ogs under navnet Marselisborg Store Sommerble. blet er meget tidligt modent og kan nogle r plukkes allerede i slutningen af juli. Oudrupgrds Hstble Sorten stammer fra Oudrupgrd ved Horsens og er opkaldt efter grden, hvor den blev fundet omkring 1898 af planteskoleejer G.J. Bgh, der ogs fandt Bghs Citronble og Tyrrestrup-sorterne. blet blev udstillet i Horsens og Tivoli i Kbenhavn i 1900. Sorten er p Aarhus-egnen kendt som Kongeble, ligesom den kendes under navnene Oudrupgrd og Oudrupgrds Stribede Hstble. Der er tale om et godt spiseble, som er modent i slutningen af august. Ringkloster Kammerjunker blet er fundet p Ringkloster ved Skanderborg S. Det menes at vre kommet til Danmark med munkene i middelalderen. Andre oplysninger angiver, at sorten er dannet omkring 1800. Uanset oprindelsen har sorten vret kendt siden 1877. blet er et spiseble, som er modent fra september-oktober.
  6. 6. 3. Rabarber I Danmark er der registreret 81 forskellige rabarberkloner (sorter), hvoraf to stammer fra stjylland. Samtlige kloner findes p Aarhus Universitets afdeling for Fdevarevidenskab i Aarslev p Fyn. Af de 81 kloner er ca. 50 af dansk oprindelse, og de findes i Den Landbrugsbotaniske Have p Dansk Landbrugsmuseum. Klon nr. 75 er indsamlet i Mariager, mens klon nr. 76 er indsamlet i Aarhus.
  7. 7. 4. Stikkelsbr og Kirsebr P Dansk Landbrugsmuseum findes ca. 75 forskellige stikkelsbrsorter og ca. 60 forskellige kirsebrsorter. Materialet er indsamlet af Pometet i Hje Taastrup, der ikke kan oplyse, om der er sorter, som stammer fra stjylland.
  8. 8. 5. Humle, peberrod, jordskokker og skalottelg Aarhus Universitets afdeling for Fdevarevidenskab i Aarslev p Fyn har kloner (sorter) af humle, peberod, jordskokker og skalottelg. Planterne er en blanding af forskellige fordlingsprogrammer og indsamlinger, der har vret gennem tiden. Umiddelbart har afdelingen ikke kendskab til sorter af de fire planter, som har en srlig tilknytning til stjylland med undtagelse af to kloner af peberrod: nr. 52 stammer fra rum p Djursland, mens nr. 57 er fra Sams. I Den Landbrugsbotaniske Have p Dansk Landbrugs- museum findes en dubletsamling af de ca. 25 humlekloner, som findes i Aarslev.
  9. 9. 6. rter og bnner Formand for Foreningen Frsamlerne Lila Tovle oplyser, at der er knyttet lange og spndende historier til flere sorter rter og bnner. Kontakt foreningen for en afklaring af, hvorvidt udvalgte sorter har en srlig tilknytning til stjylland.
  10. 10. 7. Kartofler, ribs og jordbr Ingrid Nolde fra Sams, der er medlem af Foreningen Frsamlerne, oplyser flgende vedrrende kartofler, ribs og jordbr: Sydens Dronning Denne kartoffelsort blev dyrket hemmeligt p Sams i 100 r, indtil den for nogle r siden ved en DNA-test blev identificeret som Sharps Express. Det er muligt, at I allerede har den p Gl. Estrup. Jeg havde en del kontakt med [jeres gartner] Mette Frisk i sin tid. Det er jo en fantastisk og morsom historie om denne kartoffels indfrelse og dyrkning p en. Sydens Dronning blev meget vrdsat, fordi den er tidlig og lkker. Gommesens Hvide Ribsbusk Der str utrolig mange hvide ribsbuske i de gamle haver herovre. For nogle r siden fik jeg en busk af en museumsgst med hele den lange historie i Gommesen-slgten. Dybdahl Jordbr Jeg har ikke en nedskrevet historie om dem, men har talt med mange gamle samsinger, som mener, at Dybdahl er det allerbedste og eneste rigtige jordbr i landet. Det er meget sdt og meget skrbeligt, og det kan jo ikke transporteres langt og er derfor anvendeligt i et lille lokalsamfund. I Den Landbrugsbotaniske Have p Dansk Landbrugsmuseum findes ca. 40 forskellige sorter af ribs og 15 forskellige danske jordbrkloner.
  11. 11. 8. Korn (Rapport af agronom Anders Borgen) Der er en stigende interesse for lokalt producerede fdevarer og for fdevarer, som har historisk eller anden konkret relation til det omrde, de er produceret i. I forbindelse med projektet stjyllands Spisekammer nsker Dansk Landbrugsmuseum at rdgive stjyske fdevarevirksomheder om de stjyske fdevarers historie, herunder hvilke kornsorter, der har oprindelse i eller p anden mde har haft dyrkningsmssig betyd- ning i stjylland. Denne rapport forsger at give en introduktion til emnet. P hjemmesiden http://www.kulturplanter.dk kan man finde links til yderligere informationer om de enkelte sorter. Desuden er der indskannet tekster fra en del af den litteratur, som danner baggrund for denne rapport. Kornsorter og lokal tilknytning Korn blev tidligere dyrket ved, at landmnd tog ssd af deres kornproduktion eller byttede eller handlede sig til ssd lokalt. Derfor var der lokale og regionale forskelle mellem kornet, og jo lngere man gr tilbage i tiden, jo strre har de geografiske forskelle nok vret. Dette korn kaldes landsorter i modstning til fordlede sorter. Det karakteristiske ved fordlede sorter er, at der er udvalgt i planterne for at udvikle en sort med en hj grad af ensartethed. I moderne sorter i en grad, at alle planter i marken er genetisk identiske. Hvede, byg og havre er selvbestvende og i princippet vil de ikke forandre sig ved gentagen dyrkning. Imidlertid vil der i naturen altid forekomme mutationer, krydsninger og andre ndringer i de arvelige egenskaber, som gr, at der med tiden vil opst ndringer. Selv en fordlet ensartet sort af selvbestvende arter vil derfor med tiden ud