Skelund i Gamle Dage

Skelund i gamle dage Slægtshistorie

Leif Christensen Redigeret 23-‐07-‐2012

1

Skelund i gamle dage Af Leif Christensen, 23. juli 2012.

kelund i gamle dage er flere forskellige beretninger og fortællinger samt billeder

om/af Skelund by, hvor en del af slægtens forfædre har levet og boet i mange år. Det drejer sig specielt om anerne nr. 3 Henny Christensen, nr. 6 Ove Pedersen nr. 7 Johanne Nielsen, nr. 12 Karl Otto Pedersen, nr. 13 Mette Kirstine Pedersen, nr. 14 Niels Marinus Nielsen, nr. 15 Andre Petrea Jensen, nr. 24 Niels Peder-‐sen, nr. 25 Maren Andersen Bundgaard, nr. 28 Jens Nielsen, nr. 29 Else Kathrine Nielsen, nr. 30 Niels Jensen, nr. 31 Johanne Jensen, nr. 48 Peder Christensen, nr. 49 Kirsten Nielsdatter, nr. 60 Laust Jensen, nr. 61 Mette Kirstine Niel-‐sen, nr. 96 Kristen Pedersen, nr. 97 Bodil Nielsdatter, nr. 115 Marie Cathrine Nielsdatter, 114 Thomas Christensen. Skelund har været kendt siden 1200-‐tallet, hvor byens kirken blev bygget, og byen har til langt op i 1800-‐tallet mest bestået af gårde, der både var selveje og fæstegårde. Fæstegårdene hørte for de flestes vedkommende under Trudsholm Hovedgård, Kastbjerg Sogn, Gjerlev Herred, Randers amt, og nogle få gårde hørte under Visborggård Herregård, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Ålborg Amt samt Havnø Hovedgård, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Ålborg Amt. I sidste halvdel af 1800-‐tallet opstod der imidlertid en del håndværk, ligesom en del forretninger blev etableret. I 1888 opførtes andelsmejeriet Vestervang, og omkring århundredeskiftet blev Als–Skelund Sognes foderstofforretning oprettet. I 1863 brændte den gamle præstebolig, hvor alle arkiver og kirkebøger gik tabt. Igen i 1868 blev byen ramt af en frygtelig ulykke, da en kraftig brand startede og 4 gårde, 4 huse og lærerboligen med byens skole gik op i flammer.

I perioden fra år 1870 til 1923 eksisterede der en folkehøjskole med tilhørende realskole i byen. Af efterfølgende beretning af Valdemar Pedersen fremgår det, at højskolen blev lukket i 1887, men den må være blevet genåbnet, da højskolen eksisterede helt frem til 1923.

Den største omvæltning i Skelunds historie var da Aalborg–Hadsund Jernbane blev etableret i 1900, og byen fik status som stationsby. Byens udseende skiftede karakter. En del gårde måtte flyttes til andre steder for at give plads til banen. Der kom nye huse med forretninger og flere nye beboelseshuse blev bygget. Et par stykker i 2 etager. Derudover kom der en del tilflyttere til byen, og der blev samme år bygget en ny kro.

Foto fra 1902, med den gamle slægtsgård ”Nørrevang” til højre.

S

Kort over Skelund fra 1743



2

De følgende to sider er en beskrivelse om Skelund, som er et udsnit af en beretning, der er skrevet og forfattet af Peder Andreas Valdemar Pedersen (søn af nr. 24 Niels Pedersen og broder til nr. 12 Karl Otto Pedersen), som var meget historieinteresseret og gennem årene nedskrev en mange-‐siders beretning om tidens Skelund, landbrug, maskiner og om slægten. Beretningen er sendt til Rigsarkivet, men er dog aldrig blevet bearbejdet og offentliggjort.



3



4

I nr. 12. Karl Otto Pedersens papirer blev der fundet en optegnelse over de beboere, der levede og boede i Skelund i henholdsvis 1797 og 1890.erne, der hermed gengives.



5

Selvom Skelund i gamle dage syntes som en rolig og fredelig by, kunne der også her ske ubehagelige overraskelser, og Else Pedersen (datter af nr. 12 Karl Otto Pedersen) har afskrevet en af Valdemar Pedersens beretninger herom, der lyder som følgende:

En tragedie foregået i Skelund i 1880 el. 1881. – Berettet af min Farbroder Valdemar, men han er ikke helt sikker på årstallet, det kan også være 79. Der havde en dag været auktion i Skelund præstegård. Det var vist fordi forpagter Jens Petersen ”Nørkær” nu også havde forpagtet præstegårdens jorder og avlsbygninger, hvorfor gårdens besætning og avlsredskaber m.m. skulle sælges inden overtagelsen. Det var vist en dag i det tidlige forår, og det var dengang skik, at deltagerne i auktionen kunne få hvedebrød og snaps på stedet (om gratis eller mod betaling vides ikke). En mand ved navn Anders Christian, med tilnavnet Buk, som havde tjent vist som røgter i præstegården, havde sammen med arbejdsmand og husejer Ole Nielsen Kusk (hus nu Elbo på Nørkærsvej) nydt en del spiritus. De gik senere hjem til Ole Kusk og fortsatte ”gildet”. Ole var kendt for at være noget rå og ikke fri for at være en soldebror. En ung karl, Anders, søn af gårdmand Peder Chr. Jørgensen (matr. 20) var om aftenen kommet i selskab med dem (Anders Christian Buk og Ole Nielsen Kusk). Han var ung og kåd, måske lidt uartig. De sad og drak kaffepunch og andet spiritus og blev stærkt berusede. Det endte med, at de to gæster (Anders Chr. Buk og Anders Jørgensen) kom i slagsmål, og herunder trak Anders Jørgensen sin kniv og sårede Anders Chr. Buk i overarmen og ramte en pulsåre eller anden stor åre, så det blødte voldsomt. De berusede mennesker kunne ikke sanse at få armen forbundet og standse blodet. En af mændene, Anders Jørgensen, løb over for at hente den nærved boende læge Nordgård (i dag Doktorstien 8), men Anders Jørgensen havde netop tjent hos lægen og ofte været i trælle med ham, og efter sigende havde Anders Jørgensen engang truet Nordgård med et gevær. Lægen turde derfor ikke ene mand følge med ham, men ville have bud efter fader (Else Pedersens bedstefar nr. 24 Niels Pedersen) som boede i den anden ende af byen (matr.nr. 8a). Der havde åbenbart ikke boet mænd i nærheden, som lægen havde tillid til. Fader kom hurtig i tøjet og fik doktoren med til gerningsstedet, idet han bebrejdede ham hans frygtsomhed. Da de kom ind i stuen sad den sårede på bænken næsten bevidstløs. Doktoren tog nu affære, men det var desværre alt for sent, Ander Christian Buks liv kunne ikke reddes. Drabet blev meldt til politiet og drabsmanden blev arresteret. Han blev idømt 2 eller 3 års for-‐bedringshus, som blev udstået i Vridsløselille. Her lærte Anders Jørgensen drejerhåndværket, og efter udstået straf nedsatte han sig som drejer i huset hos sin far, som havde solgt sin gård og købt huset (nu Hovedgaden 34), hvor der var plads til et værksted. Anders var et pænt menneske og opførte sig vist ordentlig. Hans sørgelige bedrift, for hvad han blev straffet, skyldtes først og fremmest spiritus. Anders ville gerne gå på jagt og en dag i jagttiden, var han sammen med Henrik Fette, en ung snedker, søn af den tyske murer, Hans Fette, (han byggede huset hvor nu Lydia og Ernst bor, og hvor der er fodklinik). De gik sammen med bøsserne, og da de skulle over en grøft, hvor der på kanten stod et risgærde, gik Henriks bøsse af, og haglene ramte kammeraten (Anders) i låret. Hvordan han kom hjem fra ulykkesstedet ved jeg ikke, men han må nødvendigvis være blevet kørt. Nu gik der atter bud efter doktor Nordgård, som også påtog sig at behandle dette farlige sår. Det seer mærkeligt ud, at en mand med et så alvorligt sår ikke blev transporteret til et sygehus, da det måtte kræve en omhyggelig og kyndig behandling, og der fandtes sygehuse i Hobro og Ålborg, men det skete ikke. Den sårede fik plads i den ene seng i forældrenes soveværelse, og her blev han behandlet af sin gamle uven læge Nordgård, som skrev sig for bataljons-‐kirurgi. Hans moder plejede ham (hun var datter af gårdfæste Chr. Thulsted). Om behandlingen var forsvarlig efter tidens kendskab til den slags, ved jeg ikke, men det stakkels menneske pintes frygteligt. Der gik betændelse i såret, så materien flød. Der skulle stadig nyt forbindingsstof til, og naboerne hjalp med at skaffe linnedklude. Den sårede råbte til stadighed på morfin. Efter en måneds eller måske halvanden måneds lidelse, døde han. Henrik Fette, som uskyldig var årsag i ulykken, var et begavet og meget afholdt menneske. Han tog sig det skete meget nær, og led på sin vis meget. Han levede ikke mange år efter, da han havde tuberkulose, og den sygdom var dengang næsten uhelbredelig, og lagde ham i graven.



6

Degne-‐korn var naturalieydelse til degnen i form af aftærsket korn, som del af hans aflønning. Ordningen afskaffet med tiendeafløsningsloven i 1903, men i 1886 eksisterede ordningen, og her er en liste over yderne fra 1886 i Skelund.

Degne-‐korn listen for Skelund i 1886.



7

Den 1. december 1900 blev Skelund en stationsby, da Aalborg Hadsund Jernbanen var færdigbygget. De første baneplaner sydøst for Aalborg stammer helt tilbage fra omkring 1875 men det var først i 1894, at en privatbane fra Aalborg til Hadsund blev vedtaget. Bygningen af Aalborg Hadsund Jernbanen (AHJ) forløb uden de store problemer og den 1. december 1900 blev banen indviet med stor festivitas. Valdemar Pedersens har i sin beretning skrevet følgende:

Den 1. December 1900 vil være en Mærkedag for Skelund, og i det hele taget for Egnen mellem Ålborg og Hadsund, idet nemlig Jernbanen denne Dag blev åbnet. Et pyntet (Tog) Festtog afgik med samtlige Indbudne fra Ålborg sydpå, holdende ved alle Stationer. Disse var I Reglen også pyntede med Grønt og Flag, således også her (Skelund), her var pyntet med Æresport og Guirlander, og et Musikkorps spillede, da Toget rullede ind. Der var mange Mennesker forsamlede. Er der Tilfredshed med Banen, så er dette langt fra Tilfældet med Køreplanen. Hadsundboerne er især tilgavns ærgerlige, hvad ikke er så sært, man kan nemlig pr. Bane gøre to Ålborgrejser på én Dag, og kun én Hadsundrejse, og Opholdet der, kan kun blive på 3 Timer og 5 Min. Fra Ålborg afgår Tog kl. 9,30 – 3,20 og 6,50 Ank Hadsund kl. 12,15 – 5,55 – 9,50 Fra Hadsund afg. 5,40 – 8,52 – 3,20 Ank Ålborg 8,35 – 11,24 – 6,13

Fra Aalborg fulgte AHJ DSB strækningen mod Randers og drejede efter nogle kilometer mod øst. Herefter fulgte Gug station, Lundergaarde trinbræt, Gistrup station, Klarup station, Stranderholm trinbræt, Storvorde station, Sejlflod station, Gudumholm station, Palsgaard trinbræt, Louisendal trinbræt, Vaarst station, Lindenborg Aa trinbræt, Komdrup station, Kongerslev station, Randrup trinbræt, Bjerregaarde trinbræt, Bælum station, Solbjerg By trinbræt, Solbjerg station, Veddum station, Skelund station, Høgholt trinbræt, Visborg station og Hadsund Nord. Økonomien for AHJ var fin indtil omkring 1922, hvor det første underskud viste sig. I 1929 påbegyndtes en motoriseringen af banen, men der var stadig underskud på driften. Anden verdenskrig gav en voldsom forøgelse af både trafik og overskud, men efter krigen forsvandt begge dele igen. Den første skinnebus blev sat i drift i 1948 efterfulgt af endnu en i 1952, men det begyndte for alvor at se sort ud. Med bilismens fremgang i 1960´erne og det stadigt voksende underskud blev konsekvensen, at Aalborg -‐ Hadsund Jernbane lukkede den 31. marts 1969.

Nr. 24 Niels Pedersen kompensation ved ekspropriation og ulempe ved banens opførelse



8

Skelund som stationsby medførte en del ændringer for byen og fik blandt andet stor betydning for dens udvikling, da der kom en del flere erhverv til byen, hvilket også medførte, at der kom flere folk til byen, som voksede sig større, da der blev bygget meget i begyndelse af 1900-‐tallet. Afskrift ved Else Pedersen (datter af nr. 12 Karl Otto Pedersen) af Valdemar Pedersens beretning hvoraf følgende fremgår:



9

Billeder fra det gamle Skelund

Hotellet i Skelund Hovedgaden i Skelund

Højskolen i Skelund (tegning) Forarbejdning af hørren 1910 Inge Marie Larsen, Niels Pedersen og Ellen Gade

N. Andersens Galanteri -‐ Isenkramhandel og tobaksforretning i Skelund Chr. Sørensens Møbelfabrik i Skelund



10

Markarbejde med høet -‐ engen i Skelund 1910

Fra venstre er det – en tjenestepige, en tjenestekarl, Ingeman Pedersen (søn), en pige der var på besøg, Niels Pedersen på riven og Inger Marie Larsen

Familie i den pæne stue på Mosevang – 1920 Valdemar Pedersen, Helga, Niels og Andersine.



11

Skelund kirke er beliggende i byens vestlige udkant ikke langt fra det gamle vadested mellem sognets to byer: Skelund og Veddum. Kirken er opført omkring 1250 i munkesten. Af oprindelige enkeltheder ses nu kun savskifter på korets nord-‐ og sydside samt et tilmuret romansk vindue i kirkens østgavl. På grund af den ejendommelige klokkestabel ved kirkens øst-‐ende kan vinduet kun ses inde fra bag altertavlen. Våbenhuset og sakristiet er ifølge Trap bygget i 1647. Ved restaureringen i 1998-‐99 blev en fornem indgangsportal mellem våbenhus og kirkeskib blotlagt efter at have ligget skjult under århundreders puds og kalk. Ovenstående skrevet af sognepræst Finn Carpentier (2011)

Liste over præster i Visborg Kirke, som også var præster i Skelund



12

Skelund i 2012 Byen har nu et rigt kulturliv. I medborgerhuset ”Den bette skole” er der daglige aktiviteter bl.a. foredrag i samarbejde med folkeuniversitetet, samlingssted for områdets pensionister, familiefester o.l. Da Andelskassen lukkede sin afdeling i byen, blev bygningen købt af en gruppe borgere, og stedet blev indrettet som ”Skelund Midtpunkt”, der huser andre sociale tiltag, ligesom der er indrettet en cafe, hvor der hver fredag er stor aktivitet. I Skelund er der et rigt foreningsliv og foreningerne arbejder godt sammen. En ny skole blev bygget i 2001, hvilket er et stort plus for byen. Skelund byder på forholdsvis billige boliger og højt serviceniveau med lægehus, dyrlæge og mindre blandet erhverv. Byen er beliggende nær skov og å. Byens vandværk leverer vand af meget høj kvalitet. Kilder: Skelund-‐Vedum’s hjemmeside http://skelund-‐veddum.dk/sider/byerne/skelunds-‐historie Wikipedia, den frie encyklopædi Gyldendal -‐ Den Store Danske Nr. 12 Karl Otto Pedersen Peder Andreas Valdemar Pedersen (broder til nr. 12 Karl Otto Pedersen) Sognepræst Finn Carpentier www.jernbanen.dk

Stort kort af Skelund by, tegnet i 1743

Documents

Skelund i Gamle Dage