31
Forskning om og med museer Line Vestergaard Knudsen cand mag. Europæisk Etnologi. Adjunkt ved Center for Studier i Kulturarvsforskning og -formidling, Limfjordsmuseernes Samvirke/Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Ph.d. i Kommunikation, Roskilde Universitet/ DREAM, i samarbejde med Danmarks Rockmuseum (nu Ragnarock, ROMU) LIMSAM- kordinator Undervisning: Kulturarvs- formidling + egen forskning

Forum3 forskning forskningiogmedmuseer_line_vestergaardknudsen_aalborguniversitet

Embed Size (px)

Citation preview

Forskning om og med museer

Line Vestergaard Knudsen cand mag. Europæisk Etnologi.

Adjunkt ved Center for Studier i Kulturarvsforskning og -formidling, Limfjordsmuseernes Samvirke/Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet.

Ph.d. i Kommunikation, Roskilde Universitet/DREAM, i samarbejde med Danmarks Rockmuseum (nu Ragnarock, ROMU)

LIMSAM-kordinator

Undervisning:

Kulturarvs-formidling

+ egen forskning

Museer og universiteter historisk set:

Universitet og museum i etSamlingens udsigelseskræftGenstande som beviser

Museer og universiteter historisk set:

”…as museums and universities drew further apart toward the end of the nineteenth century, and as the idea of objects as a priveledged route to knowing the world went into decline, collecting began to loose its status as a worthy intellectual pursuit, especially in the sciences.”

(Macdonald, 2011, p. 87)

Museer og universiteter i dag

”…the cultural sector is speeding up its adaption of university norms, whilethe university sector is speeding up its knowledge exchange and partnershipformation.” (Christensen & Drotner, 2013, p. 128)

Museumsforskning Museologi

Museum og universitet har fælles faglighed, formål, metoder og indsigter (historie, etnologi, kunsthistorie, naturvidenskab, konservering)

Kigger på et genstandsfelt udenfor museet

Universitetsforskere studerer menneskets forhold til dets kulturarv ved at se på museale praksisser. (idehistorie, filosofi, antropologi, sociologi, medievidenskab, organisationsstudier etc.)

Kigger på museet som genstandsfelt.

PædagogikDidaktik

KommunikationDesignforskning

Bren

na, B

. (200

9). H

va gjør m

useo

logi?. N

ord

isk Mu

seolo

gi. ISSN 1

10

3-81

52. (1

), s 63

-7

5.

Fælles formål og indsigter, forskellige fagligheder og metoder

``Jeg vil likevel hevde at det å snakke om et fruktbart forhold mellom to enheter, kanskje forutsetter at de holdes atskilt? At man faktisk kan snakke om noe som museologi, museumskunnskap eller museumsstudier på den ene siden, og museumsforskning på den andre?``(Brenna, 2009, s. 65)

Museologien

museologi, studiet af museerne og dermed af menneskets forhold til dets materielle kulturarv og naturarv. Museologi beskæftiger sig med musealiseringen, dvs. de processer, som knytter en særlig kulturel, historiebærende mening til udvalgte genstande og mindesmærker.(Den Store Danske, Gyldendal)

Eksempler

Museumsforskning: etnologi og historie

Sommerhuse ved Limfjorden

Aktører og handlinger: Hvem har skabt sommerhusområder/sommerhuslivet, hvordan og med hvilke formål?

Udmøntet i det politiske, sociale og materielle sommerhusliv ved Limfjorden.

=> Hvordan skal fremtidens sommerhusliv ved Limfjorden se ud?

Knudsen (red.) (2017, forthcoming). Sommerhuse ved Limfjorden. Aalborg Universitets Forlag.

Spænding/værdi

Kompetencer:

Lokalt (viden, adgang, borgere) vvvvvvvvvvvvvvv

Værdier:

Orientering mod identitetsdannelse og fællesskab i lokalområdet

Kompetencer: Globalt/akademisk/metodisk perspektiv

Værdier:

Orientering mod litteraturen og hvilke fortællinger der kan udvides og forlænges

Knudsen (red.) (2017, forthcoming). Sommerhuse ved Limfjorden. Aalborg Universitets Forlag.

Forskning i museer: Kommunikation (museologi)

Forhallen

Knudsen, L.V., Olafson, R., Kristiansen, E., Drotner, K., & Ekelund, C. (2012). The Museum Lobby as a Transformative Space. Proceedings of The Transformative Museum, p. 445-467.

Spænding/værdi

Spændende empiri (kommunikation som en kombination af arkitektur, tekstlig formidling, face-to-face, brugerdesign + en offentlig institution (hensigten er inklusion og at være anvendelig for borgeren)

Kan/skal jeg som offentlig forsker bidrage til at nå mål i institutionen.

Og hvis så…. Hvordan?

Forskning i museer: Kommunikation og etnologi (museologi)

Rockens Danmarkskort

Billede fra workshop

Formidling

SamlingForskning

Spænding/værdi

Produkt

-Bidrag til forbedring af den digitale platform

-Nye former for historiefortælling

-Brugervenlighed

-Brug

Proces

-Intervention kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk

-Inddragelse og medbestemmelse

-Konsensus og konflikt

-Deltagelse og forskellighed (interesser og ekspertiser)

Knudsen, L.V. & Madsen, J.W. (2015). Rockens Danmarkskort: Brugernes historier om rockens mødesteder. ROMU: Årsskrift fra Roskilde Museum 2015.

Knudsen, L.V. (2015) Rockens Danmarkskort – Deltagelse praktiseret som forskellighed. Phd.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitet.

Knudsen, L.V. (2016). Participation at work in the museum. Museum Management and Curatorship, 31(2), 193-211.Olesen, A. R. and Knudsen, L.V. (2017, forthcoming). Design methods for museum media innovation: Enhancing museum user

negotiations by discursive and material explorations of controversies. In D. Stuedahl (Ed.), Media Innovations and Design in the Cultural Sector. NORDICOM.

Knudsen, L.V. and A.R. Olesen, (2017 forthcoming). Managing complexities in collaborative design of museum communication: Potentials and challenges of working across different stakeholders. Chapter in Drotner et. al. The Routledge Handbook of Museum Media and Communication.

DREAM-evaluering: Om tætte og længerevarende samarbejder

God empiri”Samarbejdet giver god og solid empiri, fordi man har adgang til at være et sted over længere tid, forskningsmæssigt er det en ret god kilde til at kunne lave et studie.”

Vekselvirkning mellem forskning og praksis”Jeg er blevet skarpere på nytten af hele tiden at have en snor tilbage til praksis… og teste, så vi ligesom ikke sidder tre år og udvikler et eller andet og så kommer vi ud og taler med dem det handler om, og så siger de….nej. Det giver indsigt i et felt og en personlig ydmyghed ifht. hvad forskningen kan og ikke kan.”

Netværk og udbredelse”….at man har et netværk i museumsverdenen, at man faktisk kender repræsentanter fra de museer man skriver om,….. mulighed for at udbrede sit arbejde til museumsverdenen.”

Opsamling: Det spændende ved museer!

• Kulturarv ”gøres”/ musealisering, jeg vil gerne holde øje og være med!

• Bruger/borger relation: muligheder og begrænsninger i relationen til publikum

• Andre eksterne relationer og samarbejdsformer: kommuner, virksomheder etc.

• En offentlig institution, der er præget af politiske prioriteringer og krav

WORKSHOP

Bevaring (incl. Kapitel

8 arbejde

Registrering

Andet

Bygninger

Formidling

Forskning

Samling

Øvelse 1:

Kortlæg dit museums (evt. din afdelings) nuværende forskning og studenterprojekter.

-Noter titel eller emne og placer ud for et bestemt arbejdsområde i cirkeldiagrammet, hvis muligt.

-Noter om forskningen udføres af museumsmedarbejdere, universitetsansatte eller i samarbejder mellem disse.

-Hvis der er ekstra tid, så begynd at præsentere jeres kortlægning for resten af gruppen.

(2 min.)

Øvelse 2:

Udvælg tre aktuelle emner/problemfelter som museet ville kunne samarbejde med et universitet omkring: eks. nye formidlingstiltag, evaluering af formidling med fokus på inklusion, tillæring af nyt registreringssystem, ny indretning (bygning, rum, have etc.), et nyt fagfagligt emne eller perspektiv.

Udvælg:

-Et der kombinerer formidlingsområdet med mindst et andet arbejdsområde

-To valgfrie.

(3 min.)

Øvelse 3:

Gruppearbejde: Præsenter jeres forslag fra øvelse 2 i en hurtig præsentationsrunde.

(2 min. per museum = i alt 6 min.).

Den ikke-museumsansatte person i gruppen udvælger derpå et projekt blandt de præsenterede. (vurder ud fra om det virker særligt attraktiv eller interessant i forhold til almene forskningsværdier: originalitet, transparens og gyldighed, og i forhold til om der er en spændende problematik med en mere almen relevans).

Øvelse 4:Der udformes en problemformulering til det udvalgte projekt:

Eksempler: Hvordan relateres historien om den lokale byudvikling i 1960’erne og 70’erne sig til en bredere historie om urbanisering, og hvordan formidles denne lokal-global fortællingudstillingsmæssigt?

Hvilke læringsformer passer særligt godt til formidling af samtidige multisensoriske kunstinstallationer for 1.-4. klasse?

Hvordan kan et naturligt lysindfald i udstillingsområder kombineres med de optimale formidlings- og bevaringsforhold for udstillede genstande?

(3 min.)

Øvelse 5

Skriv et par stikord til svar på følgende spørgsmål:

1. Hvilke universitetsfag ville være interessante at involvere i projektet?

2. Hvorfor ville det være interessant for universitetsforskerne at engagere sig i det givne projekt. Hvorfor er det en interessant case?

(3 min)

Øvelse 6

Skriv et par stikord til svar på følgende spørgsmål:

Hvilken værdi ville forskningsprojektet have for museet?

Hvilke udfordringer ville der være for projektets gennemførelse/for at det overhovedet bliver startet op?

(2 min)

Øvelse 7

Lav på et A3-ark en plakat der kan reklamere for projektet:

-Henvend jer til en eller flere udvalgte faggrupper på danske universiteter. -Hvad er essensen af projektet, hvad kan universitetsforskerne få indsigt i? -Hvilke problematikker kan de få lov at hjælpe med at løse? -Hvad kan i tilbyde af outputs, i form af arrangement af seminarer, deltagelse i bogudgivelse, pr el. lign

Vi hænger plakater op på væggen!

(Maks 8 min)

Spørgsmål til sidst

• Kunne forskning i formidling, kommunikation og brugeradfærd indgå som museets forskning?