1

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG

FORANDRINGSPROCESSER

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

SEPTEMBER 2012

2

INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser § 1 Bekendtgørelsesgrundlag § 2 Fakultetstilhørsforhold § 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2: Mål, varighed, struktur mv. § 4 Uddannelsens formål § 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kapitel 3: Prøvebestemmelser § 6 Generelle bestemmelser Kapitel 4: Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold § 7 Uddannelsernes tilrettelæggelse § 8 Modulet ”Viden om læring og forandringsprocesser” § 9 Modulet ”Læring i multikulturelle kontekster” § 10 Modulet ”Pædagogik og pædagogisk innovation” § 11 Modulet ”Organisatorisk læring” (valgmodul) § 12 Modulet ”Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer” (valgmodul) § 12a Modulet ”Unge og uddannelse” (valgmodul) § 13 Modulet ”Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis” § 14 Modulet ”Læring og forandring i praksis” § 15 ”Kandidatspeciale” § 16 Oversigt over obligatoriske prøver § 17 Oversigt over prøver i valgfag § 18 Omprøve Kapitel 5: Andre bestemmelser § 19 Dispensation § 20 Uddybende information § 21 Ikrafttrædelse 3

3

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser.

KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER

§ 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. § 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser hører under Det Humanistiske Fakultet. § 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser hører under Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi.

KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV.

§ 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse. Formålet med kandidatuddannelsen er, at den studerende skal opnå kompetence til at formidle, vejlede og lede læreprocesser samt undervise i private og offentlige virksomheder, idet kandidaten skal være i stand til at anlægge et videnskabeligt forankret og nuanceret analytisk-konstruktivt perspektiv på lære- og forandringsprocesser i en række forskellige praksissammenhænge i uddannelse og erhverv. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde identitet, bevidsthed og erfaring som praksisorienteret forandringsagent og formidler. Kandidaten vil kunne fungere som fx underviser, uddannelsesmedarbejder, personale-(udviklings)medarbejder, uddannelseskonsulent, læremiddelproducent, projektleder, evalueringskonsulent. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne tilegne sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling, herunder it-medieret formidling:

læringsteori

pædagogik og didaktik

organisatorisk læring

evaluering

4

kultur og multikulturelle kontekster læring og forandringsprocesser baseret på nyeste internationale forskning.

Stk.4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne:

mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder til at undervise i og formidle uddannelsens centrale fagområder og til at rådgive om læring og forandringsprocesser i uddannelse og erhverv.

på et videnskabeligt grundlag skal kunne reflektere over og forstå uddannelsens fagområders viden samt kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling

foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse- og løsningsmodeller.

formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne:

styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange og tillige forudsætter, at man kan iværksætte analytiske og praktiske tilgange, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder gængse videnskabelige principper.

igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar på en selvstændig måde

tage selvstændigt ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering § 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 2 Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (7. - 10. semester). På 8. semester har den studerende mulighed for at tone uddannelsen ved hjælp af valgmoduler med særlig fokus på enten læring og forandring i uddannelseskontekster (modulet ’Pædagogik og pædagogisk innovation’) eller med særligt fokus på organisationskontekster (modulet ’Organisatorisk læring’). På 10. semester skrives kandidatspeciale. Stk. 3 Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en relevant akademisk bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse defineres som en bacheloruddannelse, hvis centrale fagområder, ud over videnskabsteori og metode, giver kompetencer inden for mindst to af kandidatuddannelsens følgende centrale områder: 1. Pædagogik og læringsteori 2. Didaktik og evaluering 3. Kultur og multikulturelle kontekster 4. Organisatorisk læring En bacheloruddannelse i anvendt filosofi, sociologi, psykologi og humanistisk informatik fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser. Eksempler på andre bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet, som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser : International virksomhedskommunikation, sprog og internationale studier, samfundsfag. Eksempler på bacheloruddannelser fra andre universiteter, som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser: Uddannelsesvidenskab, pædagogik, sociologi.

5

Eksempler på professionsbacheloruddannelser som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser: Professionsbacheloruddannelsen som lærer, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. For yderligere oplysninger om adgangsgivende uddannelser se www.uddannelsestjekker.aau.dk Stk. 4 Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. Stk. 5 Ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 3 anførte betingelser, kan optages, såfremt studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i forbindelse med vurderingen indkalde ansøgeren til en samtale. Stk. 6 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i læring og forandringsprocesser. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Learning and Innovative Change.

KAPITEL 3 PRØVEBESTEMMELSER

§ 6 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes evner inden for det pågældende moduls læringsmål. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Alle prøver er individuelle. Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Selve prøven er individuel. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende tre prøveformer: a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen. b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles ansvar. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil); vægtningen af de to anføres under den enkelte prøve. c) En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil). Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn incl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad,

6

forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal og enheder anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Kandidatspecialet skal indeholde et resume på engelsk. Resuméet skal være på mindst én og må højst være på to sider (indgår ikke i de for specialet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resuméet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Stk. 8

Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver, inkl. prøver i valgfrie moduler i det foreskrevne omfang, er bestået.

Stk. 9 Uddannelsen skal være afsluttet senest tre år efter, at den er påbegyndt. Orlov medregnes ikke i de tre år. Stk. 10 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 11 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk. 12 Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er underordnet den enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet.

KAPITEL 4 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD

§ 7 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium. På 8. semester skal den studerende vælge mellem tre moduler á hver 20 ECTS-point, jf. stk. 3. Stk. 2 Nedenstående moduler er obligatoriske:

7

Viden om læring og forandringsprocesser 7. semester 30 ECTS-point

Læring i multikulturelle kontekster 8. semester 10 ECTS-point

Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis

9. semester 10 ECTS-point

Læring og forandring i praksis*

9. semester 20 ECTS-point /10 ECTS-point

Kandidatspeciale 10. semester 30 ECTS-point

*Det er et krav, at studerende, der på 8. semester vælger at følge specialiseringen i Uddannelse og

kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer, skal gennemføre et udlandsophold på 9.

semester ved enten 1) at gennemføre modulet Læring og forandring i praksis med en vægtning svarende til

20 ECTS som et praksisophold i udlandet eller 2) gennemføre modulet Læring og forandring i praksis med

en vægtning svarende til 10 ECTS-point i kombination med et meritgivende modul svarende til 10 ECTS-

point, som læses på et universitet i udlandet.

Stk. 3

Nedenstående moduler er valgmoduler, idet den studerende vælger et af de tre anførte moduler:

Pædagogik og pædagogisk innovation

8. semester 20 ECTS-point

Organisatorisk læring 8. semester 20 ECTS-point

Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer*

8. semester 20 ECTS-point

Unge og uddannelse** 8. semester 20 ECTS points

* undervisning og projektskrivning på modulet foregår på engelsk.

** udbydes kun i CHP afdelingen, med opstart februar 2014

Stk. 4 De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang, at studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem. Stk. 5 Undervisning og projektskrivning på modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer foregår på engelsk. Studerende, der vælger modulet skal således være opmærksomme på, at gode engelskkundskaber i skrift og tale er en forudsætning.

Studerende, der vælger denne specialisering skal ligeledes være opmærksomme på, at det på 9. semester er et krav at gennemføre et udlandsophold som led i modulet Læring og forandring i praksis. Den studerende kan vælge mellem to måder at gennemføre modulet på jf. § 7 stk. 2.

Stk. 6 I tilfælde af ønske om at erstatte et af uddannelsens valgfrie moduler med valgfag fra en anden kandidatuddannelse, skal dette ske via skriftlig ansøgning herom til Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi. Stk. 7 De i § 4 formulerede mål opnås gennem aktiv deltagelse i kurser og undervisning, projektarbejde og øvrige studieaktiviteter, herunder løbende studieintern vidensdeling og vidensformidling til målgrupper uden for universitetet, arbejde med læringsportfolio uddannelsen igennem samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS). Stk. 8

8

Uddannelsens 7. semester er centreret omkring temaet ’Viden om læring og forandringsprocesser’ og omfatter læringsteori, didaktik, organisationsteori og evalueringsteori samt videnskabsteori og metoder i lærings- og uddannelsesforskning. Der skrives projekt inden for temaet med afsæt i studier af allerede gennemførte og dokumenterede lærings- og forandringsforløb, og der udarbejdes en projekthjemmeside. Stk. 9 Uddannelsens 8. semester er centreret omkring temaet ’Design af lærings- og forandringsforløb’ og omfatter modulet ’Læring i multikulturelle kontekster’ samt valgmodulet ’Pædagogik og pædagogisk innovation’, der omfatter pædagogisk teori og didaktik, pædagogisk innovation og pædagogisk ledelse, valgmodulet ’Organisatorisk læring’, der omfatter organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer, eller valgmodulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer, der omfatter læring og forandringsprocesser i forbindelse med internationale samarbejder, herunder et særligt fokus på globale betingelser og muligheder for voksnes kompetenceudvikling. Den studerende skal skrive et projekt inden for valgmodulets område og to artikler til uddannelsens nettidsskrift. Stk. 10 Uddannelsens 9. semester er centreret omkring temaet ’Læring og forandring i praksis’. Den studerende gennemfører et projekt, hvori indgår empirisk arbejde med læring og forandring i praksiskontekster i ind- eller udland. Det er et krav for studerende, der på 8. semester vælger modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer, at de gennemfører et udlandsophold som del af 9. semesters modul ’Læring og forandring i praksis’. Stk. 11 Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en specialeafhandling inden for et selvvalgt emne inden for uddannelsens område. § 8 Modulet ”Viden om læring og forandringsprocesser” Modulets placering: 7.semester Modulets omfang: 30 ECTS Modulet har fokus på udvikling af samarbejdskompetencer i grupper. Der afholdes kurser inden for følgende områder: videnskabsteori, metoder i lærings- og uddannelsesforskning, læringsteori, didaktik, organisationsteori og evalueringsteori. I løbet af semestret udarbejdes en projektrapport samt en projekthjemmeside inden for temaet viden om læring og forandringsprocesser. Modulet afsluttes med en mundtlig projektfremlæggelse. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

læringsteori i relation til uddannelses- og erhvervskontekster

didaktiske teorier i relation til uddannelses- og erhvervskontekster

organisationsteori med særligt henblik på læring og forandring

evalueringsteori i relation til læring og forandringsprocesser

videnskabsteori og metode i relation til studier af læreprocesser

empiriske metoder inden for lærings- og uddannelsesforskning, herunder anvendelsesmuligheder og videnskabsteoretiske forudsætninger for kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder

videnskabsteoretiske forudsætninger for og metodologiske aspekter af problemorienteret projektarbejde som tilgang til studier og forskning

Færdigheder i

at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for lærings- og uddannelsesområdet

9

at udarbejde problemformuleringer og hypoteser samt anvende disse i gennemførelse af projektarbejde inden for studier og forskning

at anvende ikt som medie til dokumentation og formidling af læring og forandringsprocesser

at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke fagfæller.

Kompetencer til

at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for lærings- og uddannelsesområdet

på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre et fagligt og tværfagligt samarbejde inden for lærings- og uddannelsesområdet og at kunne påtage sig et selvstændigt ansvar

på videnskabelig niveau at kunne foretage præcise iagttagelser, omsætte dem i tilsvarende beskrivelser og gennemføre valide analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder.

Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 1 En intern, mundtlig og skriftlig prøve i Viden om læring og forandringsprocesser (Knowledge of Learning and Innovative Change). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport og en projekthjemmeside. Ved gruppesamarbejde indgår hjemmesiden i gruppens fælles ansvar. Prøveform: a. Sidetal: Projektrapporten må mindst være på 15 og højst være på 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer projekthjemmesiden, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Normeret prøvetid: 45 min. Den mundtlige prøve skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 30 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 9 Modulet ”Læring i multikulturelle kontekster” Modulets placering: 8.semester Modulets omfang: 10 ECTS-point Der afholdes kursus inden for læring og forandring i et kulturelt og globalt perspektiv. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

teorier om kultur, kulturel forandring samt interkulturel kommunikation

kommunikation og samarbejde i multikulturelle kontekster

tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af uddannelse og læringsbaserede forandringsprocesser i et kulturperspektiv.

Færdigheder i

10

at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området læring i multikulturelle kontekster

at designe uddannelse og læringsbaserede forandringsforløb, der tager højde for kulturelle aspekter og deres betydning

at analysere og vurdere uddannelsesforløb og læringsbaserede forandringsforløb med henblik på at afdække det kulturelle aspekts betydning

at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller.

Kompetencer til

at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området læring i multikulturelle kontekster

på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser og betydning af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i institutioners og organisationers uddannelses- og læringsaktiviteter

på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder.

Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 2 En intern kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve i Læring i multikulturelle kontekster (Learning in Multicultural Contexts). Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eventuelt andre interesserede holder et mundtligt oplæg om et fagligt emne inden for modulets tema. Oplægget skal knytte an til en på forhånd individuelt udarbejdet artikel. Emnet for både oplæg og artikel aftales med den modulansvarlige lærer. Sidetal: Artiklen skal være på mindst 7 og højst 10 sider Prøvetid: 45 min. Den studerendes mundtlige oplæg må vare mindst 10 og højst 15 min. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. Prøven bedømmes af eksaminator og censor. Det skriftlige produkt og den mundtlige præstation vægtes ligeligt og skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. § 10 Modulet ”Pædagogik og pædagogisk innovation” (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ECTS-point Den studerende vælger mellem enten dette modul eller modulet ’Organisatorisk læring’, jf. § 11 eller modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer jf. § 12. Der afholdes kursus inden for pædagogisk teori og didaktik, pædagogisk innovation og pædagogisk ledelse. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

teorier om pædagogik og didaktik med særligt henblik på undervisning, læring og innovation i uddannelseskontekster

metoder til udforskning og design af innovative læreprocesser i uddannelseskontekster og disse metoders videnskabsteoretiske forudsætninger

teorier og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læreprocesser i uddannelseskontekster.

11

Færdigheder i

at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området pædagogik og pædagogisk innovation

at eksperimentere med metoder og redskaber i design af innovative læreprocesser

at understøtte innovative læreprocesser på et teoretisk begrundet pædagogisk og didaktisk grundlag i samspil med specifikke brugergrupper, herunder at indtænke ikt som et muligt redskab

at identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange

at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-fagfæller.

Kompetencer til

at igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området pædagogik og pædagogisk innovation

på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder

at undervise og vejlede i pædagogik og didaktik

på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og konsekvensvurdere læreprocesser i uddannelseskontekster.

Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 3 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Pædagogik og pædagogisk innovation (Pedagogy and Pedagogical Innovation). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Prøveform: b. Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende og højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Hovedvægten (2/3) lægges på de skriftlige arbejder. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 11 Modulet ”Organisatorisk læring” (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ETCS-point

12

Den studerende vælger mellem enten dette modul eller modulet ”Pædagogik og pædagogisk innovation”, jf. § 10 eller modulet ”Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer” jf. § 12. Der afholdes kurser inden for organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

teoretiske paradigmer inden for feltet organisatorisk læring

metoder og analytiske problemstillinger vedrørende udforskning, design og initiering af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer

teorier og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer.

Færdigheder i

at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området organisatorisk læring

at kunne anvende metoder til design og implementering af læring og forandringsprocesser i organisationer

at kunne tilrettelægge læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer på et videnskabeligt grundlag i samspil med bestemte brugergrupper

at kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange

at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller.

Kompetencer til

at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området organisatorisk læring

på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder

på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og konsekvensvurdere læreprocesser i organisationskontekster.

Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 4 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Organisatorisk læring (Organizational Learning). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Prøveform: b. Sidetal: Projektrapporten må højst være på 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen.

13

Vægtning: Hovedvægten (2/3) lægges på de skriftlige arbejder. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 12 Modulet ”Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer” (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ETCS-point Den studerende vælger mellem enten dette modul eller modulet ”Pædagogik og pædagogisk innovation”, jf. § 10 eller modulet ”Organisatorisk læring” jf. § 11. Der afholdes kurser inden for globale betingelser og muligheder for læring og kompetenceudvikling samt design og gennemførelse af læreprocesser i internationale institutions- og organisationskontekster. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

globale betingelser og muligheder for voksnes kompetenceudvikling og uddannelse

teorier inden for komparativ uddannelses- og organisationsforskning

teorier om didaktik og pædagogik med særligt henblik på facilitering af læring for voksne

uddannelseskultur, uddannelsestradition og læringssyn i forskellige lande og regioner

design af uddannelse og læringsbaserede forandringsprocesser i internationale institutions- og organisationskontekster

Færdigheder i

at beskrive og analysere rammer og betingelser for uddannelse og læring i internationale kontekster, herunder at foretage komparative analyser

at tilrettelægge og gennemføre undersøgelser af læring og forandringsprocesser i internationale institutions- og organisationskontekster mshp. at afdække kulturaspektets betydning

at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt specialiseringens videnskabelige teorier og metoder

at designe uddannelse og læringsbaserede forandringsforløb, der tager højde for kulturelle aspekters og samfundsmæssige rammebetingelsers betydning

at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-fagfæller.

Kompetencer til

at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området læring og forandring i internationale institutions- og organisationskontekster

på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb i internationale kontekster gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder

på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser og betydning af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i analyse og design af internationale institutioners og organisationers uddannelses- og læringsaktiviteter

Modulet afsluttes på 8. semester med:

14

Prøve 5 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer (Education and Competence Development in International Institutions and Organizations). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Prøvens skriftlige og mundtlige del gennemføres på engelsk. Prøveform: b. Sidetal: Projektrapporten må højst være på 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Hovedvægten (2/3) lægges på de skriftlige arbejder. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

§ 12a Modulet ”Unge og uddannelse” (valgmodul)

Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ETCS-point

Der afholdes kurser inden for uddannelsesteori og politik, teorier om unge, inklusion, læring, pædagogik og didaktik. Modulet udbydes kun i CHP afdelingen, med opstart februar 2014.

Mål Den studerende skal gennem modulet opnå:

Viden om

teorier om unge og uddannelse med fokus på ungdoms- og uddannelsessociologi samt

uddannelsespolitik i nationalt og internationalt perspektiv teorier og metoder til at undersøge skiftende forståelser og diskurser om unge og uddannelse og

deres betydning for uddannelsespolitiske tiltag

kvalitative og kvantitative metoder til at gennemføre empirisk arbejde om unge og uddannelse og

metodernes videnskabsteoretiske og epistemologiske forudsætninger

Færdigheder i

at kunne anvende og eksperimentere med metoder til og design af undersøgelser af unge og

uddannelse at understøtte en nuanceret forståelse af unge og uddannelse nationalt som internationalt

at identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund

af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange

15

at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets

videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området unge og uddannelse

at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger

med både fagfæller og ikke-fagfæller.

Kompetencer til

at igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier,

analysemodeller og metoder inden for området unge og uddannelse på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af unge og

uddannelse gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder

at undervise og vejlede i problemstillinger omhandlende unge og uddannelse

på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og konsekvensvurdere forandringsprocesser i

uddannelseskontekster

Modulet afsluttes på 8. semester med:

Prøve 5a

En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i ’Unge og uddannelse’. Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i

gruppens fælles ansvar.

Projektet skal omhandle en problemorienteret undersøgelse af unge og uddannelse og skrives med

udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold.

Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende og højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke medtælles i

førnævnte sidetal.

Prøvetid: 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i

alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning.

Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen.

Vægtning: Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation.

Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne

for modulet.

De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få

uvæsentlige mangler. § 13 Modulet ”Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis” Modulets placering: 7.-9.semester Modulets omfang:10 ECTS-point. Modulet sætter fokus på brugen af portfolio som metode i et læringsteoretisk og didaktisk perspektiv. De studerende indføres gradvist i anvendelsen af portfolio. Det forudsættes, at den studerende aktivt anvender portfolio og derigennem får praktisk erfaring med metoden. Modulet indeholder et teoriforløb, udarbejdelse af elektronisk portfolio samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS) ved studiets start samt ved overgangen mellem 7./8.

16

semester og 8./9. semester. Ved studenterudviklingssamtalerne gøres der status over den studerendes kompetencer i relation til uddannelsens mål og den enkelte studerendes individuelle mål. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring

portfolio-anvendelse i uddannelsesinstitutioner og i organisationer

læringsteoretiske, didaktiske og kommunikationsteoretiske perspektiver på den faglige udviklingssamtale (studenterudviklingssamtalen og medarbejderudviklingssamtalen) samt evne til at identificere videnskabelige problemstillinger i forbindelse med brugen heraf.

Færdigheder i:

at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for brugen af portfolio og faglig udviklingssamtale

at anvende portfolio og faglig udviklingssamtale som et redskab til at støtte egen læring og gennemførelse af læringsbaserede forandringsprocesser

at anvende modulets teorier kritisk og selvstændigt i relation til kompetenceudvikling i uddannelse og erhverv

at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke fagfæller.

Kompetencer til:

at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området portfolio og faglig udviklingssamtale

på baggrund af undervisningen i modulet samt egen deltagelse i SUS at kunne arbejde kritisk-refleksivt med faglige udviklingssamtaler som værktøj i forskellige kontekster

at gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder inden for fagområdet.

Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 6 En intern kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve i Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis (Learning Portfolio and Professional Development Dialogue in Theory and Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en bunden, skriftlig hjemmeopgave om et emne inden for modulets faglige ramme. Ved prøven præsenterer den studerende sit eget arbejde med portfolio og udviklingssamtaler i praksis. Sidetal: Den skriftlige del af opgaven må mindst være på 10 sider og højst på 20. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Vægtning: Prøvens skriftlige og mundtlige del vægtes ligeligt. Det skriftlige produkt og den mundtlige samtale skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. § 14 Modulet ”Læring og forandring i praksis” Modulets placering: 9.semester Modulets omfang: 20 ETCS-point

17

I modulet skal den studerende gennem et empirisk projektarbejde lære at udvikle sine akademiskfaglige kompetencer i et samspil med en praksiskontekst i ind- eller udland. Der afholdes kurser med fokus på samspil mellem teori og praksis. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

udvalgte teoriers relevans og anvendelsesmuligheder, dvs. deres forskningsmæssige rækkevidde i relation til videnskabelige undersøgelser af læring i en specifik praksiskontekst

udvalgte undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder i relation til lærings- og uddannelsesforskning i en specifik praksis

forskellige roller og disses betydning i forbindelse med læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser i praksis.

Færdigheder i

at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området læring og forandring i praksis

at kunne vejlede, støtte og evaluere lære- og forandringsprocesser i en specifik praksis

at kunne analysere betingelserne for lærings- og forandringsforløb i en specifik praksis

at kunne identificere relevante problemstillinger i læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser på baggrund af faglig refleksion

at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke fagfæller.

Kompetencer til

at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige

kriterier, analysemodeller og metoder inden for lærings- og uddannelsesområdet i en specifik

praksiskontekst

på videnskabeligt niveau at kunne designe og/eller implementere lærings- og forandringsforløb

målrettet en specifik praksis

på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og kvalificere (designet af) et lærings- og

forandringsforløb gennem brug af udvalgte metoder i samspil med en specifik praksis.

på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og

læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af udvalgte undersøgelsesmetoder.

Modulet afsluttes på 9. semester med prøve 7 eller prøve 8 (jf. § 7 stk. 2):

Prøve 7 En intern kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve i Læring og forandring i praksis (Learning and Innovative Change in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en projektrapport som dokumenterer og formidler den studerendes praksisprojekt og analysen af en selvvalgt problemstilling i tilknytning til dette. Desuden skrives en artikel til uddannelsens nettidsskrift om et emne inden for modulets tema. Projektrapporten skal have et omfang på min. 20 sider og max 30 sider eksklusiv artiklen. Artiklen må være på mindst 3 og højst 5 sider. Prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen. Vægtning: De studieelementer der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point

18

Den mundtlige prøve skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Prøve 8 En intern mundtlig individuel prøve i Læring og forandring i praksis (Learning and Innovative Change in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en projektrapport, som dokumenterer og formidler den studerendes praksisprojekt og analysen af en selvvalgt problemstilling i tilknytning til dette. Desuden skrives en artikel til uddannelsens nettidsskrift om et emne inden for modulets tema. Projektrapporten skal have et omfang på min. 15 sider og max. 25 sider. Artiklen må være mindst 3 og højst 5 sider. Prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen. Vægtning: De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. Den mundtlige prøve skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 15 Modulet ”Kandidatspeciale” Modulets placering: 10. Semester Modulets omfang: 30 ECTS-point Specialesemesteret omfatter udfærdigelse af en specialeafhandling om et emne, som den studerende vælger frit inden for uddannelsens fagområde. Specialeemnet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges studienævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur samt forslag til tidsplan. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af specialet. For sen aflevering tæller som et eksamensforsøg. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende regler på området jf.§ 6 stk. 12. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

specialets teorier og metoder, herunder viden, der på udvalgte områder er baseret på international forskning.

en nuanceret forståelse af specialets specifikke emne og problemstilling

forståelse af forskningsetik og indsigt i implikationerne af forskningsarbejde i den aktuelle sammenhæng.

Færdigheder i

selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge, analysere og diskutere viden og metoder inden for uddannelsens område med henblik på specialets særlige område og problemstilling

19

at kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til specialets specifikke genstandsfelt

systematisk og selvstændigt at kunne designe og gennemføre udforskning af den valgte problemstilling

at kunne formidle og diskutere forskningsbaseret viden og professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens område og inden for specialets specifikke område med fagfæller og ikke-fagfæller

Kompetencer til

at kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist

selvstændigt at kunne styre og designe løsningsmodeller af videnskabelig karakter til undersøgelse af en kompleks og uforudsigelig problemstilling, som kræver en særlig tilgang

selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre undersøgelse af specialets problemstilling

selvstændigt og på videnskabeligt grundlag at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

Modulet afsluttes på 10. semester med: Prøve 9 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Kandidatspeciale (Master’s Thesis). Prøven tager udgangspunkt i et af én studerende eller en gruppe studerende på højst tre studerende udarbejdet kandidatspeciale. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. I tilknytning til kandidatspecialet udarbejdes et engelsksproget resumé af kandidatspecialet. Prøveform: b. Sidetal: Kandidatspecialet må højst være på 70 sider pr. studerende, højst 80 sider ved individuelt udarbejdede kandidatspecialer. Artiklen skal være på mindst 3 og højst 5 sider. Artiklen tæller med i det samlede sidetal for kandidatspecialet. Der udarbejdes et kandidatspecialeresumé på engelsk på 1-2 sider. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen. Vægtning: Hovedvægten lægges på de skriftlige arbejder. De skriftlige specialearbejder og den mundtlige prøve skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 30 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

20

§ 16 Oversigt over obligatoriske prøver

Nr. Navn Intern

B/ib

Intern

7-trins-

skala

Ekstern

B/ib

Ekstern

7-trins-

skala

1 Viden om læring og forandringsprocesser 30 ECTS

2 Læring i multikulturelle kontekster 10 ECTS

6 Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i

teori og praksis

10 ECTS

7 Læring og forandring i praksis *

20 ECTS

8 Læring og forandring i praksis* 10 ECTS

9 Kandidatspeciale 30 ECTS

*Den studerende deltager i enten prøve 7 eller prøve 8 jf. § 7 stk. 2.

21

§ 17 Oversigt over prøver i valgfag

Nr. Navn Intern

B/ib

Intern 7-trinsskala

Ekstern

B/ib

Ekstern 7-

trinsskala

3 Pædagogik og pædagogisk innovation 20 ECTS

4 Organisatorisk læring 20 ECTS

5 Uddannelse og kompetenceudvikling i

internationale institutioner og organisationer

20 ECTS

5a Unge og uddannelse 20 ECTS

§ 18 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning.

KAPITEL 5 ANDRE BESTEMMELSER

§ 19 Dispensation Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. § 20 Uddybende information Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. § 21 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2012 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Med virkning fra februar 2014 er tilføjet § 12a modulet ”Unge og uddannelse” (valgmodul). Stk. 2 Kandidatuddannelsen skal for studerende, der går på ældre studieordninger, være afsluttet senest tre år efter påbegyndelse af uddannelsen (orlov medregnes ikke i de tre år). Sidste gang der afholdes eksamen efter nærværende studieordning besluttes af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi eller Det Humanistiske Fakultet, AAU.