Click here to load reader

Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet · PDF file-akut myocardieinfarkt -angina pectoris Akut og kronisk hjerteinsufficiens Hjerterytmeforstyrrelser: -akut

  • View
    212

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet · PDF file-akut...

  • Side 1 af 51

    Studieordning

    Kandidatuddannelsen i Medicin

    Syddansk Universitet

    Ikrafttrdelsesdato: 01.09.2005

    Godkendt af dekanen 31. august 2005

    Seneste revision: April 2011

    Opdateret januar 2012

    Opdateret juni 2012

    Opdateret december 2012

  • Side 2 af 51

    I henhold til Bekendtgrelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af

    29/06/2010 (Uddannelsesbekendtgrelsen); Bekendtgrelse nr. 666 af 24/06/2012 om eksamen ved

    universitetsuddannelser (eksamensbekendtgrelsen) Bekendtgrelse om karakterskala og anden

    bedmmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgrelsen) nr. 250 af 15/03/2007 og

    Bekendtgrelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtg-

    relsen) nr. 212 af 21/02/2012 faststtes flgende studie- og eksamensordning for kandidatuddannelsen

    i medicin ved Syddansk Universitet.

    Kapitel 1 Forml

    1 UDDANNELSENS BETEGNELSE P DANSK OG ENGELSK

    Gennemfrt kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand. med (candidatus/candidata

    medicinae), p engelsk Master of Science in Medicine

    2 NORMERING

    Kandidatuddannelsen i medicin er normeret til 180 ECTS-points svarende til 3 rs fuldtidsstu-

    dier

    3 FAGLIG PROFIL

    Stk 1 Uddannelsens forml

    Uddannelsen har til forml at kvalificere den studerende til at opn de kompentecer inden for

    naturvidenskabelige, adfrds- og samfundsvidenskabelige fag, samt parakliniske og kliniske

    fag, der er ndvendige fore fter afsluttet kandidateksamen at kunne bestride underordnede

    lgestillinger p tilfredsstillende mde med hensyn til viden, frdigheder og holdning, herun-

    der lgeetiske forhold. (Udd. bek.)

    Stk 2 Kompetenceprofil

    at den studerende erhverver sig den viden, der er ndvendig for at kunne forebygge, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende sygdomme og livstruende tilstande.

    at den studerende erhverver sig basale kommunikative og andre kliniske frdigheder.

    at den studerende trnes i analytisk, kritisk tnkning og derigennem stimuleres til livslang lring.

    at den studerendes bevidsthed om personligt ansvar, holdning og adfrd i forhold til patienter, kolleger og samfund styrkes.

  • Side 3 af 51

    Stk. 3 Uddannelsens opbygning og tilrettelggelse

    Tabellen nedenfor viser studiets opbygning i spor og moduler med fordeling i ECTS points

    Klinisk medicin Professionsspor Akademiker spor

    Semester Modul Titel ECTS Titel ECTS Titel ECTS

    1

    K1 Sygdomme i hjerte og kredslb 9

    K2 Sygdomme i respirationsvejene 4,5

    K3 Sygdomme i bevgeapparatet 9

    K4 Sygdomme i blod- og

    bloddannende organer

    4,5

    2

    K5 Sygdomme i fordjelseskanalen 9 Frdigheds-

    trning

    1,2

    K6 Ernring og metabolisme 6

    Klinikperiode 1 15

    3

    K7 Psykiske og adfrdsmssige

    forstyrrelser

    9 Frdigheds-

    trning

    1,2

    K8 Mor og Barn 9

    K9 Kvindesygdomme og

    reproduktion

    4,5

    K10 Sygdomme i nyre- og urinveje 4,5

    4

    Klinikperiode 2 15

    K11 Sygdomme i nervesystemet og

    sensoriske organer

    9 Frdigheds-

    trning

    1,2

    K12 Sygdomme i huden 3 Forskningsmetode 4,5

    5 Kandidatspeciale 27

    K13 Lgen, loven og samfundet 3,9

    6 K14 OSCE-forberedende kliniske

    kurser

    30

    ECTS i

    alt

    114,9 33,6 31,5

    Stk. 4

    Ved tilrettelggelse af de enkelte kurser skal flgende forudstninger og indholdsomrder

    indg:

    Mngden af faktuel viden skal til enhver tid prioriteres i forhold til den lgelige videreuddannelse. Grunduddannelsen skal ses som frste del af et continuum af medicinsk

    uddannelse, der strkker sig over hele det professionelle liv.

    Indholdet i undervisningen er et flles anliggende for basalfagene og de kliniske fag, sledes at den studerende opnr indsigt i og forstelse for basalfagenes relation til kliniske

    problemstillinger

    Udover de almindeligt forekommende sygdomme skal den studerende opn kendskab til frlighedstruende eller livstruende tilstande, der krver srlig hurtig diagnostik og

    intervention

    Undervisningen skal omfatte hyppighed og udbredelse af sygdomme samt muligheder for primr, sekundr og tertir forebyggelse svel p individ som p populationsniveau

    Undervisningen skal give den studerende indsigt i egen kapacitet og begrnsning, herunder viden om hvornr og hvilke sygdomstilflde, der skal visiteres til behandling andetsteds

    Sundhedsopfattelser og sundhedsadfrd, herunder forebyggelse, miljmssige og sociale forhold, skal indg i undervisningen

  • Side 4 af 51

    Undervisning og evaluering br tilrettelgges under hensyntagen til moderne pdagogisk teori og lgge vgt p selvstndig informationssgning, forstelse og kritisk stillingtagen.

    4 ADGANGSKRAV Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse skal fremg af uddannelsens studieordning

    (Kandidatadgangsbekendtgrelsen 2).

    Stk.2. Studerende, der har bestet bacheloruddannelsen i medicin ved Syddansk Universitet,

    har ret til at fortstte p kandidatuddannelsen i medicin p Syddansk Universitet i direkte

    forlngelse af den afsluttede bacheloruddannelse (Kandidatadgangsbekendtgrelse 9).

    Stk.3. Adgang til kandidatstudiet i medicin forudstter en bestet bacheloruddannelse i

    medicin og at bacheloruddannelsen kvivalerer en bacheloruddannelse i medicin ved

    Syddansk Universitet.

    Stk. 4. En bestet bacheloruddannelse i klinisk biomekanik og som kvivalerer

    bacheloruddannelse i medicin ved Syddansk Universitet giver adgang til kandidatuddannelsen

    i medicin. Der optages dog ikke studerende med en bachelorgrad i klinisk biomekanik p

    kandidatuddannelsen i medicin, for s vidt angr studerende, som optages p

    bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik i optagelsesret 2011 og senere.

    Stk. 5. Studerende med en adgangsgivende bacheloruddannelse, som ikke er omfattet af reglen

    i stk. 2, kan optages p kandidatuddannelsen i medicin, sfremt der er plads.

    5 SPROGKRAV

    Ansgere med udenlandsk adgangsgrundlag skal senest ved studiestart have bestet

    Studieprven i dansk eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber.

    Stk. 2 Danskkravet glder ikke for nordiske ansgere

    Kapitel 2 Studiekrav og uddannelsens indhold

    6 TIDSGRNSER

    Med baggrund i den faglige udvikling i den adgangsgivende bacheloruddannelse skal en

    studerende pbegynde kandidatuddannelsen i medicin senest 3 r efter bestelse af den ad-

    gangsgivende bachelor uddannelse. Ansgning om optagelse skal derfor foreligge s rettidigt

    at denne regel kan overholdes.

    Stk 2. Kandidatuddannelsen i medicin skal vre gennemfrt senest 6 r efter bestelse af den

    adgangsgivende bacheloruddannelse. Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid

    (Uddannelsesbekendtgrelsen 5, stk. 2).

    Stk. 3. Studienvnet kan dispensere fra fristen i stk.1-2 hvis der foreligger usdvanlige for-

    hold.

    7 STUDIEAKTIVITET

    Studerende der ikke har vrt studieaktive i et r tilbydes vejledning.

    Stk. 2 Indskrivningen kan bringes til ophr for studerende, der ikke har vret studieaktive i en

    sammenhngende periode p mindst 2 r (Kandidatadgangsbekendtgrelsen 19). Studieak-

    tivitet forsts som deltagelse i undervisning og prver.

    Stk. 3 Studienvnet kan dispensere fra stk. 2, hvis der foreligger usdvanlige forhold (kandi-

    datadgangsbekendtgrelsen 19, stk. 2).

  • Side 5 af 51

    8 INDGANGSREGLER

    En studerende kan ikke afvikle klinikophold i uddannelsens 1. semester. 2 ud af 4 af 1.

    semesters moduler skal vre bestet, inden den studerende kan pbegynde sin 1.

    klinikperiode.

    Stk. 2. Pbegyndelse af 2. periodes klinikophold forudstter, at den studerende har fet

    godkendt 1.periodes klinikophold.

    Stk. 3. Pbegyndelse af kandidatspecialet forudstter, at 1. periodes klinikophold er afsluttet

    samt at den studerende har bestet mindst 80 ECTS-point p kandidatuddannelsen.

    Stk. 4. Deltagelse i embedseksamen p uddannelsens afsluttende (6.) semester forudstter at

    samtlige obligatoriske elementer fra 1.-5. semester er bestet senest ved

    eksamenstilmeldingsfristens udlb. Tidsfrister fremgr af fakultetets hjemmeside.

    Stk. 5. Studienvnet kan dispensere fra indgangsreglerne, sfremt der foreligger usdvanlige

    forhold.

  • Side 6 af 51

    9. UDDANNELSENS INDHOLD

    Stk 1 Mlbeskrivelse for de enkelte moduler:

    I mlbeskrivelsen for de enkelte moduler angives hvilke kompetencer, som den studerende

    skal besidde ved kursets afslutning. Denne mlbeskrivelse danner udgangspunkt for

    evaluering af det pgldende modul

    Ved beskrivelse af videnskompetencer anvendes flgende to niveauer:

    - kunne gre rede for: Den studerende skal udtmmende og sammenhngende kunne

    redegre for fakta, overvejelser og vurderinger indenfor omrdet

    - have kendskab til: Den studerende skal kunne indplacere omrdet i en strre

    sammenhng, vide hvor mere information kan hentes, men ikke kunne redgre for

    detaljer.

    Ved beskrivelse af kliniske frdigheder anvendes flgende to niveauer:

    - Niveau 1: Frdigheden kan udfres tilfredsstillende uden supervison

    - Niveau 2: Har set frdigheden udfrt eller har udfrt den selv f gange, men kan

    ikke udfre frdigheden selvstndigt.

    Andre kompetencer beskrives i prosaform

  • Side 7 af 51

    MODUL K1 SYGDOMME I HJERTE OG KREDSLB

    VIDEN