1

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI,

IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I

ORGANISATORISK OMSTILLING

AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

SEPTEMBER 2016

2

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER §1 Bekendtgørelsesgrundlag §2 Fakultetstilhørsforhold §3 Studienævnstilhørsforhold KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED, STRUKTUR M.V. §4 Formål

§5 Varighed, struktur og adgangsbetingelser KAPITEL 3: PRØVEBESTEMMELSER §6 Generelle bestemmelser KAPITEL 4: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD §7 Uddannelsens tilrettelæggelse §8 Modulet It-didaktisk design §9 Modulet It-begreber og teknologiforståelser §10 Modulet Læreprocesser og samarbejdskontekster (metodeprojekt) §11 Modulet Programmering og prototyping

§12 Modulet Interaktionsdesign (Specialiserings- og Valgfag) §13 Modulet Organisatorisk Læring og it (Specialiserings- og Valgfag)

§14 Modulet It, skole og fag (Specialiserings- og Valgfag) §15 Modulet Specialisering (projekt)

§16 Modulet Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliserings- perspektiv §17 Modulet It-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv

§18 Modulet It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (praktikforløb)

§19 Modulet Kandidatspeciale §20 Oversigt over obligatoriske prøver med angivelse af ECTS-vægtning §21 Oversigt over valgfri prøver med angivelse af ECTS-vægtning §22 Omprøve KAPITEL 5: ANDRE BESTEMMELSER §23 Dispensation §24 Uddybende information §25 Ikrafttrædelse

3

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI,

IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST

I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling.

KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER

§ 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. § 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring med specialisering i organisatorisk omstilling hører under Det Humanistiske Fakultet. § 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling hører under Studienævnet for It og Læring.

KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV.

§ 4 Formål Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner, herunder forskningsvirksomhed, og skal kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret uddannelse, som har til formål at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner eller forskningsvirksomhed inden for it-integrerende læring og undervisning og it-relateret organisatorisk forandring i institutioner, virksomheder og organisationer. Uddannelsen har endvidere til formål, at den studerende bliver i stand til at indtænke et globaliseringsperspektiv i tilrettelæggelse af it-integrerende læring, undervisning og kommunikation. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde erfaring og indsigt og kan anvendes i rollen som praksisorienteret forandringsagent og formidler. Kandidaten vil kunne fungere som fx designer og udvikler af

4

læremidler, pædagogisk it-konsulent, projektleder eller underviser inden for uddannelsessystemet på alle niveauer eller i offentlige eller private virksomheder. Kandidater vil eksempelvis kunne fungere i jobfunktioner inden for omstilling af uddannelsessystemer samt i jobfunktioner i relation til udvikling og gennemførelse af it-integreret efter- og videreuddannelse, fx i private virksomheder. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal have tilegnet sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling:

it og læring,

it og didaktisk design

it-begreber og teknologiforståelser,

it og organisatorisk læring,

innovation, implementering og forankring,

programmering og prototyping

it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv,

kommunikation, læring og organisatorisk omstilling. Stk. 4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne

mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder til didaktisk design og produktion inden for uddannelsens centrale fagområder og til at arbejde med it, læring og organisatorisk forandring i institutioner, organisationer og virksomheder.

på et videnskabeligt grundlag at reflektere over og anvende uddannelsens fagområders viden samt kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling

foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse- og løsningsmodeller.

formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne

styre it-integrerende læring, udviklings- og arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange,

iværksætte analytiske og praktiske tilgange, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og som samtidig overholder gængse videnskabelige principper,

designe, igangsætte og gennemføre it-integreret samarbejde og på en selvstændig måde at påtage sig professionelt ansvar, herunder ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering.

§ 5 Varighed, struktur og adgangsbetingelser Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er normeret til 2 års fuldtidsstudier, svarende til 120 ECTS. Stk. 2

5

Uddannelsen optager både bachelorer og professionsbachelorer, hvor adgangsbetingelserne er en relevant uddannelse, der har givet kompetencer inden for videnskabsteori og metode samt inden for mindst to af følgende områder:

1. Læring, pædagogik, uddannelsesforskning, 2. Informationsteknologi, informatik, informationsvidenskab, 3. Faglig formidling, fagdidaktik, 4. Kommunikation, kultur, globalisering, 5. Forandring i organisationer.

For yderligere oplysninger, se uddannelsens hjemmeside på www.iloo.aau.dk Stk. 3 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae) It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling. På engelsk anvendes titlen: Master of Science in Information Technology, Specializing in ICT, Learning and Organizational Change.

KAPITEL 3 PRØVEBESTEMMELSER

§ 6 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes evner inden for det pågældende moduls mål. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Projekter, opgaver, produkter mv. kan, med mindre andet er anført i prøvebeskrivelsen, udarbejdes i fællesskab af optil 5 studerende. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Stk. 4 Flere af uddannelsens moduler anvender aflevering af skriftligt arbejder som (en del af) prøveformen. Skriftligt arbejde kan bestå af en eller flere af følgende: en projektrapport, essay, opgave- og/eller casebesvarelser. Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer én side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal og enheder anføres enten på forsiden eller i et forord. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

6

Stk. 5 Flere af uddannelsens moduler anvender aflevering af et (digitalt) produkt. Med produkt menes enten

i) en mock-up (med en halvdetaljeret skitse til et design), ii) en prototype eller iii) et færdigt produkt.

Der fastsættes kriterier for omfang af produktet i modulbeskrivelsen, alternativt i den specifikke undervisningsplan. Stk. 6 Det skriftlige arbejde og evt. (digitalt) produkt udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse. Hvis der udelukkende foretages bedømmelse baseret på det skriftlige arbejde og evt. (digitale) produkt, dvs. uden mundtlig prøve, og hvis det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering og den enkeltes bidrag set særskilt og ift. til helheden. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil). Ved en mundtlig prøve: Hvis det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre og der afholdes mundtlig prøve, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Bedømmelsen vurderer, i hvilken grad den studerende opfylder modulets læringsmål, og sker på grundlag af en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og evt. (digitale) produkt, den mundtlige fremlæggelse, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål. Ved en gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Stk. 7 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 8 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 9 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk. 10 Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er underordnet den enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet.

KAPITEL 4 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD

§ 7 Uddannelsens tilrettelæggelse

7

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium med en kombination af it-integrerende kurser og it-støttet projektarbejde og opgaveskrivning. Uddannelsen er tilrettelagt som fleksibelt organiseret undervisning, der involverer online kommunikation og samarbejde samt tilstedeværelsesaktiviteter organiseret omkring teorigenererende praksis. Stk. 2 Uddannelsen består af følgende moduler:

Stk. 3 Den studerende vælger en toning af uddannelsen indenfor et udbudt og specifik domæne. Den studerende vælger enten et af de to valgfag eller modulet programmering og prototyping som sit specialiseringsdomæne. Der laves et specialiseringsprojekt baseret på dette specialiseringsdomæne. Der er mulighed for at vælge blandt de i studieordningen udbudte specialiserings- og valgfag. De angivne specialiserings- og valgfag oprettes i det omfang, at studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem. Det er ikke muligt at lave en specialisering baseret på andre end uddannelsens udbudte specialiserings- og valgfag, samt modulet: Programmering og prototyping. Det er også muligt på uddannelsen at erstatte et eller begge af de udbudte specialiserings- og valgmoduler med relevante moduler fra andre uddannelser på i alt 10 ECTS. Valgfag fra andre uddannelser skal placere sig inden for uddannelsens discipliner og fagområder eller i kombination af disse. Valgfagene skal kunne relateres til uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Såfremt den studerende vælger at tage 10 ECTS udefra, vælges programmering og prototyping som den studerendes specialisering. Uddannelsen vedligeholder og formidler løbende via sin e-læringsplatform en liste over forhåndsgodkendte valgfag under andre studienævn. Studerende, som måtte ønske at deltage på et valgfag, som ikke er på listen over forhåndsgodkendte fag, skal skriftligt ansøge studienævnet om godkendelse heraf.

It-didaktisk design 10 ECTS 7.

semester It-begreber og teknologiforståelser 5 ECTS

Læreprocesser og samarbejdskontekster (metodeprojekt) 15 ECTS

Specialiserings- og Valgfag (to på 5 eller ét på 10 ECTS), hvor uddannelsen udbyder flg:

- Interaktionsdesign - Organisatorisk Læring og it - It, skole og fag

10 ECTS 8.

semester

Programmering og prototyping 5 ECTS

Specialisering (projekt) 15 ECTS

Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv 10 ECTS 9.

semester It-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv ELLER It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (praktikforløb)

20 ECTS

Kandidatspeciale 30 ECTS 10. semester

8

Stk. 4 På uddannelsens 7. samt 9. semester afholdes studenterudviklingssamtaler (SUS) mellem den studerende og en erfaren fagperson fra uddannelsen. Formålet med SUS er, at den studerende støttes i udviklingen af egen kompetenceprofil. Stk. 5 Uddannelsens 7. semester indeholder tre moduler indenfor fagområdet It og læring i et individuelt og kollaborativt perspektiv. Fagområdet omfatter teorier og begreber om forståelser af teknologier, af individuelle og gruppebaserede læreprocesser samt teori om, hvordan disse læreprocesser fungerer i it-integrerende læringsomgivelser. Semestret har dels fokus på udvikling af kollaborative og teorigenererende praksisaktiviteter med it-didaktisk design som omdrejningspunkt, dels på fagområdet teoribaseret refleksion med inddragelser af it-begreber og teknologiforståelser. Der arbejdes derudover med kritisk refleksion over egen læringssituation og videnskabsteori og metode, som deltager projektsamarbejder med henblik på integration af den studerendes opnåede erfaring. Stk. 6 Uddannelsens 8. semester udgør sammen med specialet uddannelsens specialisering og dermed den studerendes mulighed for fagligt at tone uddannelsen ift faglige interesser og fremtidige karriere ønsker. Semestret indeholder tre 5 ECTS moduler og et 15 ECTS modul med et specialiseringsprojekt. Der er et obligatorisk 5 ECTS modul om programmering. De to resterende 5 ECTS moduler vælges fra en pulje af valgfrie moduler. Specialiseringsprojekt skal laves i tilknytning til det ene af disse to valgfag eller til programmeringsmodulet. Stk. 7 Uddannelsens 9. semester indeholder to moduler indenfor fagområdet It og læring i et kulturelt og organisatorisk perspektiv, herunder muligheden for at gennemføre et (evt. internationalt) praktikforløb. Semestret indeholder teori om globaliseringsprocesser og informationsteknologiers rolle i forandringsprocesser, og om samarbejde og læring på tværs af geografiske grænser samt kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske betingelser herfor. Der arbejdes på semesteret praksisorienteret med løsning af en konkret, faglig relevant problemstilling i samspil med en institution, virksomhed eller organisation. Stk. 8 Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en kandidatspecialeafhandling indenfor et selvvalgt emne inden for uddannelsens område. § 8 Modulet: It-didaktisk design Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 10 ECTS Modulet har fokus på udvikling af et it-didaktisk design af et konkret digitalt produkt, der skal udformes, afprøves og evalueres i en fortløbende (iterativ) proces og reflekteres og begrundes teoretisk. På dette modul er der fagligt og teoretisk fokus på it-didaktisk design, herunder introduktion til begreber indenfor it, læring og didaktik. Den metodiske ramme arbejder indenfor multimodale processer, interaktion og kommunikationsteori, samt introducerer til problem- og projektbaseret arbejde. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå:

9

Viden om:

begreber og teorier indenfor it, læring og didaktik,

it-didaktisk design teori og metoder,

og forståelse af didaktisk design i relation til multimodalitet, interaktion og kommunikation. Færdigheder i:

at udforme konkrete designs, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger,

at identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige og metodiske grundlag inden for feltet it-didaktisk design, herunder også problembaseret læringsmetoder (PBL),

formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til multimodalitet, interaktion, kommunikation og læring.

Kompetencer til:

at gennemføre problembaseret projektarbejde indenfor it-integrende læringskontekster,

på et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle, igangsætte og gennemføre it-didaktiske designprocesser med brugerinddragelse,

på videnskabeligt niveau og et teoretisk grundlag at kunne afprøve og evaluere it-didaktiske design.

Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 1 En intern skriftlig prøve i: It-didaktisk design (IT and Designs for Learning). Prøven omfatter et it-didaktisk design af et konkret digitalt produkt, som udvikles ved kursets start og videreudvikles gennem kurset, samt en teoribaseret redegørelse herfor. Den skriftlige redegørelse må højst være på 10 sider, ved grupper højst 5 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. v. to personer højst 15 sider, v. tre personer højst 20 sider, osv.). Der gives en samlet bedømmelse af design/læringsscenarie og den skriftlige redegørelse, som vægtes ligeligt. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.

De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. § 9 Modulet: It-begreber og teknologiforståelser Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet har fokus på udvikling af centrale it-begreber og teknologiforståelser. Det involverer begreber til at beskrive hvordan teknologi påvirker identitet, læring, samt det sociale og fysiske rum, samt teorier der rammesætter forskellige forståelser af hvad teknologi er. Undervisningen omfatter forelæsninger, gruppediskussioner med inddragelse af eksemplificerende cases. Der arbejdes med dialogiske præsentationsformer.

Mål Den studerende skal gennem modulet opnå:

Viden om:

it-begreber, og teorier om teknologiforståelser. Færdigheder i:

at kunne foretage afklaringer af it-begreber og teknologiforståelser

at kunne formidle it-begreber og teknologiforståelser, knyttet til forskellige teknologiforståelser i forhold til konkrete cases.

10

Kompetencer til:

på videnskabeligt niveau at kombinere it-begreber med teknologiforståelser i forhold til konkrete cases.

Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 2 En intern individuel kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: It-begreber og teknologiforståelser (IT Concepts and Philosophy of Technology). Prøven foregår som en kombineret mundtlig og skriftlig prøve ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eksaminator samt evt. andre interesserede holder et mundtligt oplæg samt deltager som opponent. Oplægget skal knytte an til en på forhånd individuelt udarbejdet skriftligt arbejde i formen: en opgave om en faglig case inden for modulets tema. Casen for opgaven aftales med den modulansvarlige lærer. Opgaven må højst være på 7 sider og den studerendes samlede prøvetid udgør 30min. Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation tillægges samme vægt. Der er ingen intern censor til denne prøve. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS. § 10 Modulet: Læreprocesser og samarbejdskontekster (metodeprojekt) Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 15 ECTS Modulet har fokus på lærerprocesser og samarbejdskontekster, der tager afsæt i de studerendes egne projekter, som skal have et empirisk afsæt og have et it-integrerende element. Der afholdes undervisningsseminar(er) inden for videnskabsteori, undersøgelses- og forskningsmetoder. De(n) studerende udarbejder et projekt inden for 7. semester temarammen (§7 Stk. 5) som skal integrere (del-elementer fra) alle moduler på 7.semester, samt indbefatte kritisk refleksion af projektsamarbejdet med henblik på integration af de(n) studerendes opnåede erfaring. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

teorier om lærerprocesser og samarbejdskontekster til uddannelses-, organisations- og virksomhedskontekster,

videnskabsteori og metode i relation til studier af lærerprocesser og samarbejdskontekster herunder anvendelsesmuligheder og videnskabsteoretiske forudsætninger for kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder i studie af it og læring.

Færdigheder i:

at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge og gennemføre undersøgelser inden for læreprocesser i it-integrerende samarbejdskontekster,

at udarbejde problemformuleringer og hypoteser samt anvende disse i gennemførelse af projektarbejde inden for studier og forskning.

Kompetencer til:

at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder,

11

på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre et fagligt og tværfagligt problemorienteret projektsamarbejde,

på videnskabeligt niveau kunne foretage præcise iagttagelser, omsætte dem i tilsvarende beskrivelser og gennemføre valide analyser af it, læring og samarbejdskontekster gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder.

Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 3 En mundtlig prøve med ekstern censur på grundlag af skriftlige arbejder i: Læreprocesser og samarbejdskontekster (metodeprojekt) (Learning Processes and Collaborative Contexts (method-project)). Prøven foregår som en diskussion mellem de(n) studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det udarbejdede skriftlige arbejde i formen: en projektrapport. Projektrapportens sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider ved individuel studerende). Prøvetiden er normeret til 30 min. for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem derefter (dvs 30 min. v. solister, 50 min. for to studerende og 70 min. for tre studerende osv.). Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 11 Modulet: Programmering og prototyping Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet har fokus på grundlæggende programmering og introducerer til computer teknologi / software engineering, og udvikling af prototyper. Modulet kan vælges som specialiseringsdomæne jf. §7 Stk. 3. Der arbejdes med programmeringssprog og prototype værktøjer. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

Grundlæggende programmering

prototypeværktøjer

Konstruktion af teknologiske artefakter Færdigheder i:

At forstå og skrive simple computerprogrammer.

At anvende programmering til at løse et specifikt problem

At beskrive en ønsket interaktion med henblik på at implementere interaktionen

Kompetencer til:

At gennemføre et mindre teknologisk udviklingsprojekt

At løse problemer gennem udvikling af teknologi Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 4

12

En intern skriftlig prøve i: Programmering og prototyping (Programming and prototyping). Prøven består i udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider ved individuel studerende). Modulet kan afløses gennem tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvormange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point § 12 Modulet: Interaktionsdesign (Specialiserings og Valgfag) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet er centreret omkring samarbejde mellem relevante aktører (brugere og designere) og designprocesser i forhold til læring, videndeling, samarbejde og videns udvikling. Modulet har fokus på designmetoder og -processer, innovation og brugerinddragelse. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

begreber, teori og modeller om interaktionsdesign, herunder

designteori og designprocesser ift læring, videndeling, samarbejde og videns udvikling,

brugerinddragelse ift læring, videndeling, samarbejde og videns udvikling,

innovation og kreativitet ift læring, videndeling, samarbejde og videns udvikling. Færdigheder i:

at foretage vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder,

at kunne tilrettelægge og gennemføre designprocesser i relation til interaktionsdesign,

at kunne udarbejde for-analyser og vurdere brugernes behov og identificere relevante problemstillinger.

Kompetencer til:

på videnskabeligt niveau at kunne analysere og vurdere interaktionsdesignprocessen som et fremadrettet lærings- og samarbejdsforløb med henblik på at fastholde en hensigtsmæssig progression,

at foretage valg om design og redesign i interaktionsdesign projekter

Prøve 5 En intern skriftlig prøve i Interaktionsdesign (Specialiserings- og Valgfag) (Interaction Design - Specialisation and elective module). Prøven består i udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider ved individuel studerende).

13

Modulet kan afløses gennem tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvormange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point

§ 13 Modulet: Organisatorisk læring og it (Specialiserings og Valgfag) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet er centreret omkring forståelse af læring og vidensudvikling i organisationer i relation til it-integrerende processer. Der er teoretisk fokus på innovation, implementering og forankring, på organisation og ledelse, herunder projektledelse og forandringsledelse i relation til læring og it kontekster i organisationen. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

teoretiske paradigmer i relation til innovation, implementering og forankring it og organisatorisk læringsperspektiv,

metoder og analytiske problemstillinger i relation til organisation og ledelse, herunder projektledelse og forandringsledelse i et it og organisatorisk læringsperspektiv,

Færdigheder i:

at kunne foretage velunderbyggede og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder,

at kunne tilrettelægge, gennemføre og anvende relevante metoder til forandringsprocesser, der har et it og organisatorisk læringsperspektiv,

Kompetencer til:

at kunne igangsætte og styre en forandringsproces eller projektproces baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og praksisorienterede metoder og redskaber,

at kunne analysere og vurdere it og organisatorisk læringsprojekter i et fremadrettet lærings- og samarbejdsperspektiv med henblik på at fastholde en hensigtsmæssig progression i processen,

Prøve 6 En intern skriftlig prøve i Organisatorisk læring og it (Specialiserings- og Valgfag) (Organisational learning and IT - Specialisation and elective module). Prøven består i udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider ved individuel studerende). Modulet kan afløses gennem tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvormange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.

14

De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point § 14 Modulet: It, skole og fag (Specialiserings og Valgfag) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet omhandler brug af it i skolen. Det gælder både hvordan it påvirker de enkelte fag, almendidaktiske problemstillinger og skolen som organisation. Faget kan være en del af specialiseringen i it skole og fag. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

Fagdidaktiske problemstillinger der vedrører brug af it og nye medier.

Teoretiske rammer der beskriver brug af it i skolastiske sammenhænge.

Organisatoriske og almendidaktiske problemstillinger der vedrører brug af it på grundskoler. Færdigheder i:

Formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til it skole og fag.

Anvende og beskrive faglige læringsapplikationer og værktøjsprogrammer.

At opstille og vurdere eksempler på kompetence og curriculumbeskrivelser der involverer elevers brug af it

Kompetencer til:

På et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle, løsninger der involverer brug af it i skolesammenhænge.

På videnskabeligt niveau og på et højt teoretisk grundlag at evaluere løsninger og initiativer der involverer it i skolesammenhænge.

Gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for it skole og fag. Prøve 7 En intern skriftlig prøve i It, skole og fag (Specialiserings- og Valgfag) (IT, school and subjects - Specialisation and elective module). Prøven består i udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider ved individuel studerende). Modulet kan afløses gennem tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvormange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point § 15 Modulet: Specialisering (projekt) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 15 ECTS

15

Modulet sætter gennem et praksisnært projekt fokus på den studerendes specialiseringsdomæne. Dermed udgøres modulets faglige område af det valgfag (eller modulet: Programmering og prototyping), som den studerende har valgt som specialisering. Modulets deltagere grupperes efter specialisering og vil have mulighed for at arbejde kollaborativt om det praksisnære projekt. Der anvendes teori og modeller fra de studerendes specialiseringsfag og gennem faglig vejledning og evt. faglige seminarer bygger faget videre på og udvider de studerendes akademiske viden herom. Mål: Specialiseringen sigter på, at den studerende opnår de samme kompetencer som valgmodulerne (eller modulet: Programmering og prototyping) samt tillige: Viden om:

national og international forskning inden for et specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling, også kritiske perspektiver på forskningen,

detaljeret viden om metoder, teorier og modeller inden for et specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling.

Færdigheder i:

at foretage forskningsmæssigt underbyggede vurderinger og valg indenfor et specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling,

at udarbejde problemformuleringer og hypoteser inden for et specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling.

Kompetencer til:

på videnskabeligt niveau og underbygget med akademisk viden kunne vurdere og analysere konkrete forhold der vedrører it, læring og organisatorisk omstilling,

at lave et forskningsdesign og gennemføre et større projekt inden for et specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling.

Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 8 En mundtlig prøve med ekstern censur på grundlag af skriftlige arbejder i: Specialisering (projekt) (Specialisation (project)). Prøven foregår som en diskussion mellem de(n) studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det udarbejdede skriftlige arbejde i formen: en projektrapport. Projektrapportens sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider ved individuel studerende). Prøvetiden er normeret til 30 min. for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem derefter (dvs. 30 min. v. solister, 50 min. for to studerende og 70 min. for tre studerende osv.). Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 16 Modulet: Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 10 ECTS Modulet har fokus på samspillet mellem it og kompetence- og uddannelsesudvikling, set i globalt perspektiv. Uddannelse foregår i dag i en global ramme, kompetenceudvikling er en definerende

16

aktivitet for organisationer og virksomheder nationalt som internationalt, og it er integreret i udvikling af kompetencer og uddannelser. Der afholdes kurser i kommunikation, kultur og globalisering; samt it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv. Dele af kurserne kan foregå på engelsk og modulet er tilrettelagt så det er muligt at følge fleksibelt, fx via videokonference og online dialoger, så det er muligt at følge samtidigt med eksempelvis et internationalt praktikforløb. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

kompetence- og uddannelsesudvikling i globalt perspektiv, herunder uddannelsessystemers diversitet,

kulturbegreber, globalisering og internationalisering, interkulturel kommunikation og medborgerskab,

it og teknologiforståelser i relation til globale uddannelses- og kompetenceudviklingsprocesser.

Færdigheder i:

at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier, metoder og redskaber,

at kunne identificere relevante problemstillinger i globale kontekster, der involverer samspil mellem it og uddannelses- og/eller kompetenceudviklingsprocesser,

at kunne tilrettelægge undersøgelser inden for området samt designe, vejlede, støtte og evaluere it-integrerende kompetence- og uddannelsesudvikling i en global kontekst,

at formidle forskningsbaseret viden, herunder i forskellige akademiske genrer og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller.

Kompetencer til:

at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv,

selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde, samt styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter udvikling af nye løsningsmodeller,

på videnskabeligt niveau at kunne ind-tænke og inddrage konsekvenser af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i relation til it, kompetence- og uddannelsesudvikling i institutioner og organisationer.

Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 9 En intern skriftlig prøve i: Kompetence og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv (Global Perspectives on Competence and Educational Development). Emnet for opgaven aftales på forhånd mellem den studerende og eksaminator. Opgavebesvarelsen skal være mellem 10 og 12 sider, ved flere studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. v. to personer 12-15 sider, v. tre personer 14-18 sider, osv.). Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point.

17

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 17 Modulet: It-integrerende kommunikation og læring i organisatorisk perspektiv Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 20 ECTS Modulet har fokus på it-integrerende uddannelse, læring, kommunikation og kompetenceudvikling i et organisatorisk perspektiv med fokus på relationen mellem et relevant praksisfelt og fagets teorier og metoder. Den studerende gennemfører et empirisk baseret projektarbejde inden for modulets temaramme. Projektet tager udgangspunkt i løsningen af en fagligt relevant, praktisk problemstilling i samspil med en institution, virksomhed, organisation eller anden praksis-baseret gruppe. Studerende kan vælge mellem dette modul eller modulet: It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (praktikforløb). Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

kommunikation, samarbejde, kompetenceudvikling og læring, og it’s betydning herfor i et organisatorisk perspektiv

videnskabelige og metodiske forudsætninger for løsning af en praksis-relateret problemstilling inden for it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk udviklingsperspektiv.

Færdigheder i:

at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området it-integrerende kommunikation og læring i organisatorisk udviklingsperspektiv, herunder f.eks. organisationsbeskrivelse og –analyse

at identificere videnskabelige og praksisorienterede problemstillinger inden for it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk udviklingsperspektiv,

at arbejde innovativt med metoder og redskaber i design og gennemførelse af videnskabeligt baserede løsninger på praktiske problemstillinger inden for it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk udviklingsperspektiv,

at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller.

Kompetencer til:

at kunne igangsætte og styre et komplekst, praksisinvolverende undersøgelsesarbejde, baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk udviklingsperspektiv,

selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde, samt påtage sig professionelt ansvar for at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter udvikling af nye løsningsmodeller,

at reflektere over et videnskabeligt baseret empirisk undersøgelses- og udviklingsprojekt inden for it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk udviklingsperspektiv

på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser af kompleksitet i relation til it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk udviklingsperspektiv.

18

Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 10 En intern individuel kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: It-integrerende kommunikation og læring i organisatorisk perspektiv (It-integrated communication and learning in an organisational perspective). Prøven foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et skriftligt arbejde som dokumenterer og formidler den studerendes arbejde med løsning af en faglig relevant, praktisk opgave i samspil med en institution, virksomhed eller organisation. Det skriftlige arbejde har form af: Et skriftligt eksamensoplæg, som fokuserer på teoretiske aspekter ved den udviklede løsning. Emnet for eksamensoplægget aftales med den modulansvarlige lærer. Det skriftlige eksamensoplæg må højst være 25 sider, ved grupper højst 7 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. v. to personer højst 32 sider, v. tre personer højst 39 sider, osv.). Prøvetiden er normeret til 30 min. for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem derefter (dvs 30 min. v. solister, 50 min. for to studerende og 70 min. for tre studerende osv.). Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation tillægges samme vægt. Eksamen kan afvikles via fysisk eller online tilstedeværelse (f.eks via skype eller videokonference). Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 18 Modulet: It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (praktikforløb) Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 20 ECTS Modulet har fokus på uddannelsens praktiske virkelighed og hovedkomponenten er et 3-4 måneders praktikforløb, hvor den studerende opholder sig på eller arbejder med en opgave (eller delopgave) for virksomheden på et akademisk niveau og indenfor uddannelsens grundlag af it, læring og organisatorisk omstilling. Formålet er at den studerende erfarer og får indsigt i den konkrete arbejdsvirkelighed, som uddannelsen er rettet i mod og får mulighed for at anvende og reflektere over sin faglighed i forhold til en konkret praksis. Forløbet på / med virksomheden skal deles med refleksionstid der samles i en praktikrapport, hvor teori og metode bruges til at belyse relevante perspektiver. I praktikrapporten skal indgå empirisk dokumentation for både opgave og proces, f.eks analyser af interview, workshop eller lignende foretaget med personer fra praktikstedet i forbindelse med løsning af en opgave, udarbejdelse af en undersøgelse eller tilsvarende. Der tilknyttes en faglig vejleder til forløbet. Studerende der er i praktik på samme sted og arbejder med samme fokus/opgave, kan vælge at skrive praktikrapport sammen. Det er muligt at være i et internationalt praktikforløb. Der udarbejdes en kontrakt hvis form og kriterier er bestemt af studienævnet, men skal som minimum specificere at den studerende skal have tid til at lave praktikrapport og skal kunne følge modulet: Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv. Mål: Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

fagområde for praktikopgaven metoder og teorier i praksis med særlig vægt på sammenhængen til uddannelsen øvrige modulers fagområder,

19

samarbejdsformer i institutioner, virksomheds og organisationer. Færdigheder i:

at beskrive, analysere og vurdere forskellige professionelle praksisser indenfor it, læring og organisatorisk omstilling, bl.a. set i relation til forskelle mellem private virksomheder, offentlige institutioner og det omgivne samfund,

Identificere, udrede, analysere og gennemføre og evaluere professionelle og tværdisciplinære indsatser og kritisk reflektere over egen rolle heri.

Kompetencer til:

kommunikere og formidle faglige problemstillinger, valg og løsninger til fagfæller, til kollegaer med andre baggrunde og lægfolk,

at indgå i og lede arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller inden for udannelsens fagområde (it, læring og organisatorisk omstilling),

at identificere egne læringsbehov i en praksiskontekst og strukturere egen læringsprocess i relation hertil.

Prøve 11 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: : It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (praktikforløb) (It, Learning and organisational change in theory and practice (academic internship). Prøven foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et skriftligt arbejde som dokumenterer og formidler den studerendes arbejde med løsning af en faglig relevant, praktisk opgave i samspil med en institution, virksomhed eller organisation. Det skriftlige arbejde har form af: En praktikrapport, hvor emnet og problemstillinger aftales med praktikvejlederen. Praktikrapporten må højst være 25 sider for studerende, som skriver alene, ved grupper højst 7 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. ved to personer højst 32 sider, ved tre personer højst 39 sider, osv. Øvetiden er normeret til 30 min. for den første studerende og 20 min. pr gruppemedlem derefter (dvs. 30 min. for studerende, som skriver alene, 50 min. ved to studerende og 70 min. ved tre studerende osv.) Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation tillægges samme vægt. Eksamen kan afvikles via fysisk eller online tilstedeværelse (f.eks via skype eller videokonference). Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 19 Modulet: Kandidatspeciale Modulets placering: 10. semester Modulets omfang: 30 ECTS Kandidatspecialesemestret omfatter udfærdigelse af et speciale om et emne, som de(n) studerende frit vælger inden for uddannelsens faglige rammer, som afleveres sammen med dette. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Specialets emne godkendes af studienævnet. Emnet forelægges studienævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur samt forslag til tidsplan. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af specialet. For sen aflevering tæller som et eksamensforsøg. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende regler på området jf. §6 stk. 11.

20

Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

den valgte problemstillings teoretiske og metodiske område, herunder viden, der på udvalgte områder er baseret på international forskning og nuanceret forståelse af specialets specifikke emne og problemstilling,

fagområdets teorier og metoder til analyse af en relevant og afgrænset problemstilling,

implikationerne af forskningsarbejde, herunder etiske problemstillinger, i den aktuelle sammenhæng.

Færdigheder i:

selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge, analysere og diskutere viden og metoder inden for uddannelsens område med henblik på specialets særlige område og problemstilling,

at kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til specialets specifikke genstandsfelt,

systematisk og selvstændigt at kunne designe og gennemføre udforskning af den valgte problemstilling,

at kunne formidle og diskutere forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens område og inden for specialets specifikke område med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer til:

at kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist,

selvstændigt at kunne styre og designe løsningsmodeller af videnskabelig karakter til undersøgelse af en kompleks og uforudsigelig problemstilling, som kræver en særlig tilgang,

selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre undersøgelse af specialets problemstilling

Kandidatspecialemodulet afsluttes på 10. semester med følgende prøve: Prøve 12 En ekstern mundtlig prøve på grundlag af skriftlige arbejder i: Kandidatspeciale (Master’s Thesis). Ved afslutningen af kandidatuddannelsen indleveres et skriftligt arbejde i form af et speciale, inklusiv et engelsksproget resumé. Specialet kan tage to former: ENTEN A) et speciale ELLER B) et speciale og et (digitalt) produkt. Specialet type A) udgør et teoretisk og analytisk skriftligt arbejde på mindst 60 sider og højst 80 sider, ved grupper mindst 20 og højst 25 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. v. to personer 80-105 sider, v. tre personer 100-130 sider). Specialet type B) udgør et af de(n) studerende udviklet (digitalt) produkt med tilhørende skriftlige, teoretiske og analytiske refleksioner på mindst 40 sider og højst 60 sider, ved flere studerende mindst 15 og højst 20 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. v. to personer 55-80 sider, v. tre personer 70-100 sider). I begge tilfælde skal der dokumenteres videnskabelige kvalifikationer på kandidatniveau.

21

I tilknytning til kandidatspecialet udarbejdes desuden et engelsksproget resumé på 1-2 sider. Resumeet tæller ikke med i sideantallet for selve specialet. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Prøvetiden er normeret til 45 minutter v. individuelle prøver, inkl. votering og karaktergivning. Ved grupper er prøvetiden 75 minutter for to studerende, inkl. votering og karaktergivning, og 100 minutter for tre studerende, inkl. votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 30 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 20 Oversigt over obligatoriske prøver med angivelse af ECTS-vægtning Der vælges 2 fag blandt de udbudte specialiserings- og valgfag:

Nr. Navn Intern B/ib

Intern 7-trins skala

Ekstern B/ib

Ekstern 7-trins skala

1 It-didaktisk design 10 ECTS

2 It-begreber og teknologiforståelser 5 ECTS

3 Læreprocesser og samarbejdskontekster (metodeprojekt)

15 ECTS

4 Programmering og prototyping 5 ECTS

Specialiserings- og Valgfag (der vælges 2 fag – 10 ECTS i alt)

5 - Interaktionsdesign 5 ECTS

6 - Organisatorisk Læring og it 5 ECTS

7 - It, skole og fag 5 ECTS

8 Specialisering (projekt) 15 ECTS

9 Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv

10 ECTS

10 It-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv ELLER

20 ECTS

11 It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (praktikforløb)

12 Kandidatspeciale 30 ECTS

§ 21 Oversigt over valgfri prøver med angivelse af ECTS-vægtning

Nr. Navn Intern B/ib

Intern 7-trins skala

Ekstern B/ib

Ekstern 7-trins skala

Valgfag fra andre uddannelser, se gældende liste over forhåndsgodkendte valgfag.

5 eller 10 ECTS

22

§ 22 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning. Tilladelse kan kun gives, såfremt der findes en velbegrundet formodning om, at resultatet kan forbedres, og den studerende ellers ville blive forsinket uforholdsmæssigt i sin uddannelse.

KAPITEL 5 ANDRE BESTEMMELSER

§ 23 Dispensation Studienævnet for It og Læring kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. § 24 Uddybende information Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. § 25 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for It og læring og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2016 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Stk. 2 Sidste gang der afholdes eksamen efter nærværende studieordning besluttes af Studienævnet for It og læring eller Det Humanistiske Fakultet, AAU.