Studieordning for kandidatuddannelsen i kriminologi Aalborg … · Studieordning for kandidatuddannelsen i kriminologi Aalborg Universitet september 2013 med ændringer 2014, 2015

1

Studieordning for kandidatuddannelsen i kriminologi

Aalborg Universitet

september 2013

med ændringer 2014, 2015 og 2017

Sagsnr.: 2016-422-00061

I medfør af bekendtgørelse af lov om universiteter nr. 261 af 18. marts 2015 (universitetsloven) fastsættes

følgende studieordning for kandidatuddannelsen i kriminologi ved Aalborg Universitet.

§ 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen i kriminologi er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016

om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgø-

relse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgø-

relsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbe-

kendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

§ 2 Studienævn og fakultet

Kandidatuddannelsen i kriminologi hører under Studienævnet for kriminologi ved Det Samfundsvidenska-

belige Fakultet, Aalborg Universitet.

Kandidatuddannelsen i kriminologi hører under censorkorpset for sociologi.

§ 3 Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen i kriminologi forudsætter en bacheloruddannelse eller professionsba-

cheloruddannelse i Politik og Administration, Psykologi, Samfundsfag, Socialvidenskab, Sociologi, Sociolo-

gi og kulturanalyse, Statskundskab, Statskundskab/samfundsfag, Samfundsvidenskabelig bacheloruddan-

nelse fra Roskilde Universitet, Administration og Samfundsfag, Forvaltning, Jura, Antropologi, Filosofi, Hu-

manistisk informatik, Uddannelsesvidenskab, Historie, Journalistik eller Socialrådgiver.

Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter

en konkret faglig vurdering af indholdet af ansøgerens bacheloruddannelse.

Ansøgere kan, efter en konkret vurdering af indholdet af deres bachelor, blive stillet over for krav om at

følge samt bestå et supplerende kursus i samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori forud for

studiestart.

Universitetet kan desuden fastsætte krav om aflæggelse af andre supplerende prøver forud for studie-

start.

§ 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk

Uddannelsens betegnelse på henholdsvis dansk og engelsk er kandidatuddannelsen i kriminologi og Ma-

ster of Science (MSc) in Social Sciences in Criminology. Den latinske betegnelse er cand.soc. (candida-

tus/candidata societatis) i kriminologi.

§ 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen i kriminologi er en toårig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er

normeret til 120 ECTS.

2

§ 6 Uddannelsens faglige profil

Stk. 1. Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i kriminologi bygger videre på den viden, de færdigheder og kompetencer, som den

studerende har opnået teoretisk og metodisk i løbet af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Kandi-

datuddannelsen har til formål at give den studerende viden inden for teoretiske områder samt inden for

samfundsvidenskabelige metoder i relation til det kriminologiske fagfelt. Herudover har kandidatuddan-

nelsen til formål at kvalificere den studerende til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af

kriminalitetsforhold, afvigelse og normbrud i samfundet, herunder årsager til og konsekvenser af krimina-

litet. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en

individuel fagprofil inden for kriminologi.

Stk. 2. Uddannelsens fag

Kandidatuddannelsen i kriminologi, 1.-4. semester udgør en samlet studieenhed. Denne består af følgende

fagområder:

Straffe- og straffeprocesret

Kriminologiske fag, herunder moduler i kriminologiske teorier og kriminalitet og straf samt det

specialiserende modul kriminologien i samfundet

Projektorienteret forløb ved en relevant ekstern aktør

Valgfag

Kandidatspeciale

Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse

Kandidatuddannelsen i kriminologi har til formål at uddanne kandidater, der er i stand til at foretage

dybdegående analyser af kriminalitetsforhold og relaterede problemstillinger – så som bandeproblemer,

misbrugsproblemer, afvigelse, normbrud, ungdomskultur, social kontrol mv. – i Danmark med en kompara-

tiv vinkel. Kandidaterne skal kunne bistå med udvikling af viden i relation til afdækning, forebyggelse og

bekæmpelse af kriminalitetsforhold og relaterede problemer i samfundet, klarlægge årsager til og imple-

mentere løsninger i relation til generelle som specifikke kriminalitetsforhold, samt analysere konsekven-

serne af udviklingen inden for kriminalitetsforhold og relaterede problemer. Den studerende opnår et

videregående kendskab til kriminologiske teorier og metoder, som kan anvendes i forbindelse med belys-

ning og løsning af konkrete, praktiske og relevante problemstillinger, samt en videregående kriminologisk

kernefaglighed.

Den viden, de færdigheder og de kompetencer, den studerende efter endt uddannelse har tilegnet sig, er:

Viden

Juridisk viden om de generelle betingelser for at ifalde straf, viden om hvorledes udvalgte straffe-

bestemmelser overtrædes og pådømmes ved domstolene, samt kendskab til de principper, der re-

gulerer politiets tvangsindgreb under efterforskning.

På baggrund af videregående teoretisk viden om kriminalitetsforhold, afvigelse og normbrud,

deres årsager, udtryksformer og virkninger, at kunne identificere relevante videnskabelige pro-

blemstillinger vedrørende kriminalitet i en dansk kontekst med en komparativ vinkel.

Videregående viden om og indsigt i kriminologiske teorier, såvel klassiske som nyere

Demonstrere videregående viden inden for fagområderne kriminologi og samfundsvidenskabelig

3

metode.

Viden om de forskellige datakilder og metoder, der anvendes til at undersøge kriminalitet i sam-

fundet samt om kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling og håndtering i det danske sam-

fund.

Forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over de mekanismer og processer, der er be-

stemmende for udviklingen af kriminalitet i en lokal, national og international kontekst.

Kritisk kunne vurdere og diskutere teoretiske og/eller empiriske problemstillinger og vælge rele-

vante analysemodeller med relevans for analyse af kriminalitetsforhold, normbrud og afvigelse.

Færdigheder

Kunne analysere enkle forbrydelsessituationer juridisk og redegøre for de krav der stilles for en

domfældelse, samt for principperne herfor, samt kunne redegøre for kravene til politiets anvendel-

se af tvangsindgreb.

Demonstrere færdighed i og evne til analysere forhold knyttet til kriminologi og kriminelle grupper

ved hjælp af samfundsvidenskabelige metoder på videregående niveau.

Mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber og generelle færdigheder, der knytter

sig til beskæftigelse inden for kriminalitetsanalyse, kriminalitetsforebyggelse og kriminalitetsbe-

kæmpelse samt relaterede områder. Det vil sige mestre såvel kvantitative som kvalitative krimino-

logiske metoder på et videregående niveau i forbindelse med analyser, udredninger og undersø-

gelser af spørgsmål vedrørende kriminalitetsforhold.

Demonstrere færdighed i og evne til at udvælge og anvende de for en given kriminologisk pro-

blemstilling relevante teoridannelser.

Kunne analysere og sammenkæde kriminalitetens karakter, udvikling, udbredelse og håndtering

med forandringer i samfundets overordnede strukturer.

Demonstrere færdighed i og evne til selvstændigt at formulere, beskrive, analysere og formidle

centrale kriminologiske problemstillinger på et teoretisk grundlag og ved hjælp af kriminologiske

metoder.

Demonstrere færdighed i kritisk at kunne vurdere teoretiske og/eller empiriske problemstillinger

og vælge analysemodeller med relevans i forhold til spørgsmål om kriminalitet.

Demonstrere færdighed i at kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrun-

de og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller.

Kompetencer

Nødvendig forståelse for den juridiske regulering af samfundets primære reaktion mod kriminalitet.

Arbejde problemorienteret og tværfagligt, samt indgå i projektorganiseringer.

Samarbejde, arbejde i teams og arbejde selvstændigt samt indgå i forskellige læringsmiljøer

Kunne tilegne sig og udvikle ny viden samt omstille og forny sig i forhold til nye omgivelser og be-

hovet for nye faglige kompetencer.

Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt forsknings- og udviklings-

(sam)arbejde og påtage sig et professionelt ansvar for en sådan proces.

Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge.

Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke- specialister eller sam-

arbejdspartnere og brugere.

Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

Indgå i samarbejde med forskellige eksterne aktører i relation til kriminalitetsanalyse, kriminali-

tetsforebyggelse og kriminalitetsbekæmpelse.

4

§ 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag

Undervisnings-ECTS Eksamens-ECTS

1. semester Indføring i kriminologien Modul 1: Straffe- & straffeproces Modul 2: Kriminologiske teorier Modul 3: Kriminologiske metoder og samfundskundskab

5 (K)

15 (K)

10 (K)

5 (K)

15 (K)

10 (K)

2. semester Kriminologisk specialisering Modul 4: Evaluering i teori og praksis Modul 5: Kriminologien i samfundet

10 (K)

20 (K)

10 (K)

20 (K)

3. semester Problemorienteret forløb og valgfag Modul 6: Problemorienteret forløb hos ekstern aktør Modul 7: Metodevalgfag

30 eller 20 (K)

10 (V)

30 eller 20 (K)

10 (V)

4. semester Modul 8: Kandidatspeciale 30 (K) 30 (K)

I alt 120 120

K= konstituerende fag

V= valgfag

Kandidatuddannelsen i kriminologi er opbygget således, at det første semester rummer en bredt funderet

indføring i og gennemgang af juridiske aspekter, kriminologiske teorier, datakilder og centrale problem-

stillinger i relation til kriminalitet og straf. De følgende to semestre rummer mulighed for, bl.a. gennem

projektarbejde, valgfag og et problemorienteret forløb hos en ekstern aktør, at specialisere sig inden for

forskellige dele af kriminologien, inden den studerende på sidste semester skriver sit kandidatspeciale.

1. semester

Modul 1: Straffe- & straffeprocesret

Mål: Kurset skal give den studerende et overblik over de juridiske betingelser for at ifalde strafansvar ek-

semplificeret ved udvalgte lovovertrædelser, samt at belyse, hvordan og hvorfor samfundet straffer. Her-

udover skal den studerende have forståelse for de krav, der stilles i procesretten for at kunne gennemføre

sagerne ved domstolene og for politiets anvendelse af straffeprocesuelle tvangsindgreb. Den studerende

bibringes herved den nødvendige forståelse for de juridiske rammer, som de aktører, der arbejder med den

opklarende og den dømmende del af kriminalitetsbekæmpelse, er underlagt.

Indhold: Kurset er koncentreret om strafferettens almindelige del: opbygning og fortolkning af straffebe-

stemmelser, kravene til den objektive realisering af straffebestemmelserne samt gerningsmandens subjek-

tive forståelse af sin adfærd. Hertil kommer typerne af sanktioner og principperne for anvendelse af disse

samt reglerne om medvirken og forsøg. De udvalgte forbrydelsesarter er drabs- og legemsforbrydelserne

samt dele af formueforbrydelserne, idet disse udgør størsteparten af den forekommende straffelovskrimi-

5

nalitet i samfundet. Den straffeprocesuelle del omfatter opbygningen af domstolene og anklagemyndighe-

den, grundprincipperne for idømmelse af straf, anklagemyndighedens og forsvarets rolle og funktion samt

politiets muligheder for at anvende tvangsindgreb. Kurset indeholder desuden en kort indføring i straffete-

orier.

Omfang: 5 ECTS.

Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 1. semester (efterår).

Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen.

Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og øvelser.

Læringsmål: Efter at have bestået uddannelsen har den studerende opnået følgende faglige og intellektu-

elle profil:

Viden Teoretisk og praksisnær viden om de generelle betingelser for at ifalde straf samt viden om hvorledes udvalgte straffebestemmelser overtrædes og pådømmes ved domstolene. Kendskab til de principper, der regulerer politiets tvangsindgreb under efterforskning.

Færdigheder Kunne analysere enkle forbrydelsessituationer og redegøre for de krav, der stilles for en domfældelse samt for principperne herfor. Kunne redegøre for de grundlæggende krav til politiets anvendelse af tvangsindgreb samt kunne analysere enkle situationer, hvor tvangsindgreb kunne tænkes anvendt.

Kompetencer Forståelse for den juridiske regulering af samfundets primære reaktion mod kriminali-tet, således at de øvrige elementer i uddannelsen kan forstås i lyset heraf og relateres hertil.

Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel skriftlig prøve af maksimalt 5 timers varighed med ud-

gangspunkt i kursuspensum, der bedømmes som enten bestået eller ikke-bestået. Der må medbringes

hjælpemidler, hvis omfang og karakter fastsættes af studienævnet.

Modul 2: Kriminologiske teorier

Mål: Målet for kurset er at give den studerende viden om diversiteten inden for det kriminologiske teori-

felt samt om, hvordan de forskellige perspektiver er indlejret i forskellige historiske, sociale og politiske

kontekster. Kurset skal ligeledes give de studerende en forståelse for sammenhængen mellem kriminel

adfærd, afvigelse og normbrud og samfundets reaktion herpå. Den studerende sættes på den baggrund i

stand til selvstændigt at foretage en kritisk diskussion af forskellige perspektiver på kriminalitet og norm-

brud og til at forstå forskelle og ligheder imellem disse.

Indhold: Kurset giver den studerende et teorihistorisk overblik over kriminologien samt et overblik over

de mest centrale teoretiske perspektiver og paradigmer. Alle teoretiske perspektiver gennemgås og

diskuteres med henblik på både deres indhold, kontekst og implikationer. Kurset er historisk anlagt i den

forstand, at det både rummer centrale klassiske bidrag og nyere teoretiske tilgange. Der fokuseres således

på teoretisk udvikling, teoretisk konfrontation og teoretisk integration mellem perspektiverne.

Omfang: 15 ECTS.

6



Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og seminarer.


elle profil:

Viden Viden om og overblik over forskellige teoretiske perspektiver indenfor det kriminologi-ske felt. Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra centrale teorier på det kriminologiske felt. Forstå og forklare den samfundsmæssige baggrund for opkomsten og udviklingen af kriminologi og kriminologisk teori.

Færdigheder Kunne relatere, sammenligne og diskutere kriminologiske teorier om centrale problem-

stillinger i forhold til sammenhængen mellem kriminel adfærd og samfundets reaktion

herpå.

Kunne anvende kriminologisk teori til forståelsen og belysningen af aktuelle problem-stillinger i relation til kriminalitet.

Kompetencer Kritisk kunne reflektere over og vurdere forskellige teoretiske perspektivers rækkevid-de og forklaringskraft, når det gælder sammenhængen mellem kriminel adfærd og sam-fundets reaktion herpå samt årsager til kriminalitet.

Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 7 dages varighed med udgangspunkt i

kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur.

Vurderingskriterier:

Karakteren 12:

Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-

mende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få, uvæsentlige mangler.

Karakteren 02:

Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet.

Modul 3: Kriminologiske metoder og samfundskundskab

Mål: Målet med kurset er at give den studerende et videregående indblik i samfundsvidenskabelig meto-

der, som anvendes i kriminologisk forskning. Målet er således, at den studerende opnår en viden om de

særlige metodiske problemstillinger, der knytter sig til at forske empirisk i kriminalitet og kriminelle grup-

per. Der ud over gives et indblik i og overblik over kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling, årsager

og konsekvenser samt håndtering. Den studerende vil gennem kurset opnå en dybere forståelse for og et

kritisk blik på, hvordan man kan forske empirisk i kriminologiske problemstillinger, hvad kriminalitet er,

hvordan kriminalitet udvikler sig, samt hvordan kriminalitet har menneskelige og økonomiske konse-

kvenser.

7

Indhold: Gennem kurset vil der gives en indføring i kvantitative og kvalitative metodiske tilgange til at

studere kriminalitet. Det drejer sig både om kvantitative metoder (herunder arbejde med registerdata og

effektanalyser) og kvalitative metoder (herunder etnografi og kvalitative interviews). Der fokuseres på de

specifikke metodiske problemer og udfordringer, der knytter sig til at opnå viden om aktiviteter som pr.

definition er ulovlige, og adgang til grupper som kan være skeptiske overfor forskerens tilstedeværelse. Der

fokuseres ligeledes på muligheder og begrænsninger ved brug af offentlige kriminalitetsregistre, samt på

metodiske udfordringer ved forløbs- og effektanalyser.

Desuden vil den studerende opnå en bredt funderet viden om og et kritisk indblik i, hvad kriminalitet er,

og hvordan kriminaliteten ser ud i det danske samfund, herunder i forhold til ungdomskriminalitet, organi-

seret kriminalitet, økonomisk kriminalitet, voldskriminalitet osv., ligesom den studerende introduceres til

spørgsmålet om recidivitet. Kurset vil også kort indføre de studerende i hvordan forskellige institutionelle

aktører håndterer kriminalitetsbekæmpelse og kriminalpræventive tiltag. Denne viden funderes i forskelli-

ge typer af empirisk materiale.

Omfang: 10 ECTS.



Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og seminarer.


elle profil:

Viden Viden om de forskellige datakilder og metoder, der anvendes til at undersøge kriminali-tet i samfundet samt om kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling og håndtering i det danske samfund.

Færdigheder Kunne undersøge og analysere forhold knyttet til kriminologi og kriminelle grupper ved

hjælp af samfundsvidenskabelige metoder på videregående niveau.

Kunne analysere og sammenkæde kriminalitetens karakter, udvikling, udbredelse og

håndtering med forandringer i samfundets overordnede strukturer.

Kompetencer Kritisk kunne reflektere over muligheder og problemstillinger, der knytter sig til valg og anvendelse af forskellige samfundsvidenskabelige metoder. Kritisk kunne vurdere kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling og håndtering i relation til relevant empirisk materiale.

Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 7 dages varighed med udgangspunkt i

kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur.


Karakteren 12:


8


Karakteren 02:


2. semester

Modul 4: Evaluering i teori og kriminologisk praksis

Mål: Målet med modulet er at give den studerende et overblik over og en dybere forståelse for centrale

evalueringsmodeller, deres ligheder og forskelle samt potentielle muligheder og begrænsninger. Målet er

således, at den studerende opnår viden om de faglige og metodiske problemstillinger, der knytter sig til at

gennemføre og vurdere evalueringer af kriminologiske forhold. Den studerende opnår gennem kurset et

kritisk blik på, hvordan anvendelsen af evalueringer har konsekvenser på individ-, organisations- og

samfundsniveau.

Indhold: I kurset gives dels en teoretisk gennemgang af forskellige evalueringsmodeller og dels en

introduktion til evaluering som anvendt forskning indenfor kriminologien. Det vil sige forskning, som benyt-

ter sig af samfundsvidenskabelige metoder, overholder videnskabelige relevanskriterier og anvendes i prak-

sis. Væsentlige omdrejningspunkter er: Evalueringsmodeller og brug af forskningsmetoder i disse samt sam-

spillet mellem forskning, styringsprincipper og anvendelse af evalueringer af kriminologiske problemstillin-

ger. Det drejer sig om evalueringsmodeller, der fokuserer på både processer og på effekter, samt på både

forebyggelse af kriminalitet og på konsekvenser af kriminalitet. Herunder fokuseres på de metodiske pro-

blemer og udfordringer, der knytter sig til at gennemføre en evaluering af en kriminologisk problemstilling

ved hjælp af forskellige kvalitative og/eller kvantitative metoder. Desuden vil den studerende opnå en bredt

funderet viden om og et kritisk indblik i, hvad evalueringer er, og hvordan evalueringer anvendes i Danmark

og internationalt. Denne viden funderes i forskellige typer af empirisk materiale.

Omfang: 10 ECTS.

Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 2. semester (forår).

Forudsætninger for deltagelse:

Det er en forudsætning, at de studerende opfylder de generelle adgangskrav til uddannelsen, samt at mo-

dul 1, 2 og 3 er bestået, før modulet påbegyndes.

Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en blanding mellem forelæsninger, seminarer og

øvelser. For at opnå såvel en teoretisk som praktisk forståelse af de forskellige evalueringsmodeller samt

deres potentielle muligheder og begrænsninger skal de studerende løbende udarbejde mindre skriftlige

arbejder. Disse arbejder skal være refleksioner over de enkelte øvelsesgange og skal indgå i portfolioeksa-

men.


elle profil:

Viden Opnå viden indenfor evaluering af det kriminologiske område på et grundlæggende niveau. Herunder viden om de mest anvendte evalueringsmodeller indenfor kriminolo-gi i Danmark og internationalt, deres muligheder og begrænsninger. Kan formulere, vurdere og formidle centrale problemstillinger inden for evalueringer i

9

et kriminologisk perspektiv.

Færdigheder Kunne gennemføre en mindre evaluering af en kriminologisk problemstilling ud fra en eller flere af de på kurset introducerede evalueringsmodeller og ved hjælp af sam-fundsvidenskabelige metoder. Kunne analysere og sammenkæde anvendelsen af eva-lueringer med forandringer i samfundets overordnede strukturer.

Kompetencer Kritisk kunne reflektere over problemstillinger, der knytter sig til valg af evalueringsmo-deller og anvendelse og bedømmelse af evalueringer. Herunder konkurrerende per-spektiver, metoder og anvendelsesområder.

Prøveform:

Kurset eksamineres gennem en individuel portfolioeksamen, hvor den ene del af eksamensopgaven

besvares med en skriftlig prøve af 48 timers varighed med udgangspunkt i kursuspensum, og den

anden del er en portfolio, der dokumenterer kursets praktiske øvelser. Opgaven bedømmes efter

gældende karakterskala og med intern censur.


Karakteren 12:

Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en

udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få, uvæsentlige mangler.

Karakteren 02:


Modul 5: Kriminologien i samfundet

Mål: Målet med kurset er at give den studerende et indblik i og overblik over centrale forskningsområder

inden for kriminologien, samt at give den studerende erfaring med projektarbejde. Den studerende vil

gennem kurset stifte bekendtskab med en bred vifte af aktuelle, kriminologiske forskningsspørgsmål. Gen-

nem arbejde med eget projekt, gennem indblik i de medstuderendes arbejder samt gennem besøg ved

relevante institutioner, vil den studerende lære at få den teoretiske forståelse til at mødes med og for-

ankres i den empiriske virkelighed.

Indhold: Gennem kursets forelæsningsdel vil den studerende få indblik i centrale forskningsområder som

retsopfattelse, politiet, fængselsvæsenet, alternative sanktioner, viktimologi, rusmiddelområdet, psykiatri-

en, børne- og ungeområdet, udsatte boligområder/ghettoisering mv. Gennem kursets projektarbejde vil

den studerende få uddybet sine kundskaber inden for et selvvalgt specialiseret område, samtidigt med at

vedkommende får erfaring med at løse konkrete opgaver, indhente relevant litteratur, indsamle og analy-

sere empiri og skrive en samlet videnskabelig tekst.

Omfang: 20 ECTS.


Forudsætninger for deltagelse: Det er en forudsætning, at de studerende opfylder de generelle ad-

gangskrav til uddannelsen, samt at modul 1, 2 og 3 er bestået før modulet påbegyndes.

Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger, studieture, workshops og vejledning.

10


elle profil:

Viden Videregående viden om og overblik over empiriske og dertil relaterede teoretiske per-spektiver ved forskellige kriminologiske forsknings- områder. Kunne redegøre for relevante empiriske og teoretiske forhold ved centrale kriminologi-ske forskningsområder og praksisfelter

Færdigheder Kunne anvende forskellige kilder – praktiske som teoretiske – til at opnå viden om et kriminologisk fænomen. Kunne anvende viden om forskellige institutioner og praksisfelter til at foretage krimi-nologiske undersøgelser og analyser. Kunne indsamle og analysere empiri inden for et specifikt kriminologisk forsknings-område.

Kompetencer Kritisk kunne vurdere og analysere et givent kriminologisk fænomen ved hjælp af både empirisk og teoretisk kriminologisk viden.

Prøveform:

Modulet afsluttes med en mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport og kursuspen-

sum. Der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur.


Karakteren 12:



Karakteren 02:


3. semester

Modul 6: Praksisorienteret forløb hos ekstern aktør

Mål: Målet med det praksisorienteret forløb er, at den studerende herigennem opnår en arbejdsmæssig

erfaring med løsning og udredning af opgaver af relevans for kriminologer i institutioner og organisationer

under forudsætninger, der svarer til fremtidige arbejdsvilkår, og at den studerende gennem sin pro-

blemorienterede praktikrapport formår at kombinere teoretiske og metodiske redskaber fra det forudgå-

ende studieforløb i forhold til problem- og opgaveløsning i en konkret institutionel og organisatorisk sam-

menhæng.

Indhold: I det praksisorienteret forløb indgår den studerende i en konkret institution eller organisation og

løser arbejdsopgaver på et akademisk niveau, der har afsæt i kriminologisk relevante problemstillinger,

metoder eller teorier og begrebsdannelser. Således indgår den studerende i den praktiske dagligdag på en

studierelevant arbejdsplads og anvender i den forbindelse sine kriminologiske kompetencer – teoretisk,

metodisk og/eller analytisk – i konkret opgaveløsning. Det kan bl.a. dreje sig om udredning, beskrivelse,

kriminalpræventivt arbejde. På denne baggrund udarbejder den studerende en projektrapport med afsæt

i arbejdsopgaverne og erfaringerne fra det problemorienterede forløb, der kombineres med relevante

11

teoretiske og metodiske kriminologiske perspektiver.

Omfang: 30 eller 20 ECTS (suppleres med metodevalgfag på 10 ECTS).


Forudsætninger for deltagelse: Det er en forudsætning, at de studerende opfylder de generelle ad-

gangskrav til uddannelsen, samt at modul 4 og 5 er bestået før modulet påbegyndes.

Undervisnings- og arbejdsformer: Det projektorienterede forløb gennemføres som løsning af konkrete

arbejdsopgaver hos den eksterne aktør med faglig vejledning og sparring på den pågældende arbejdsplads

– derudover er der indkald på studiestedet, som kan understøtte den faglige forankring af projektrappor-

ten.


elle profil:

Viden Videregående viden om og overblik over empiriske og dertil relaterede teoretiske perspektiver på forskellige kriminologiske forskningsområder.

Færdigheder Kunne redegøre for relevante empiriske og teoretiske forhold ved centrale krimino-logiske forskningsområder og praksisfelter. Kunne løse kriminologiske opgaver i praksis i en institution eller organisation under forudsætninger, der svarer til fremtidige arbejdsvilkår. Kunne omsætte teoretiske og metodiske problemstillinger af kriminologisk karakter til praktiske institutionelle eller organisatoriske løsninger. Kunne anvende kvantitative og kvalitative metoder til praktiske analyser inden for det kriminologiske område. Kunne samarbejde i praksis i et team i en organisation. Kunne arbejde med flere opgaver på samme tid, og planlægge opgaveløsninger i et tværfagligt miljø. Kunne skrive en sammenhængende videnskabelig analyse med afsæt i problemstillinger fra praksis.

Kompetencer Kritisk kunne anvende relevante teoretiske og praksisrelaterede perspektiver i for-ståelsen af, hvad kriminalitet er og hvordan kriminalitet udvikler sig. Kunne anvende den i studiet opnåede faglige viden inden for problemløsning, teori, metode og analyse i en praktisk sammenhæng.

Prøveform: Det projektorienterede forløb afsluttes med en individuel mundtlig eksamen på baggrund af en

projektrapport udarbejdet af den studerende, der bedømmes efter gældende karakterskala bestået med

intern censur.


12

Karakteren 12:



Karakteren 02:


Modul 7: Metodevalgfag

Forhåndsgodkendes i forbindelse med fremsendt studieplan til studielederen ved udgangen af 2. seme-

ster – metodevalgfaget læses eksternt efter regler fastsat af det udbydende studienævn. Kriminologiud-

dannelsen forhåndsgodkender tre metodemoduler fra 7. semester på sociologiuddannelsen ved Aalborg

Universitet i hhv. biografisk metode, registre og forløbsanalyse samt korrespondanceanalyse, der alle er

på 10 ECTS og er placeret i efteråret. Andre metodemoduler skal forhåndsgodkendes af studienævnet.

Mål: Specifikke faglige mål fastsættes af udbydende studienævn. Det er et krav, at den studerende følger

et metodevalgfag, der på et videregående metodeniveau – enten kvalitativt, kvantitativt eller begge dele –

optræner den studerendes metodekompetencer med henblik på at kunne indsamle og behandle datamate-

riale med kriminologisk relevans.

Indhold: Fastsættes af udbydende studienævn.

Omfang: 10 ECTS (kan læses som to kurser af hver 5 ECTS).


Forudsætninger for deltagelse: Forhåndsgodkendes af studielederen.

Undervisnings- og arbejdsformer: Fastsættes af udbydende studienævn.

Læringsmål: Fastsættes af udbydende studienævn.

Prøveform: Fastsættes af udbydende studienævn.

4. semester

Modul 8: Kandidatspeciale

Mål: Specialemodulet har til formål at demonstrere den studerendes evne til selvstændigt at kunne formu-

lere og gennemføre et kandidatspeciale over et selvvalgt emne inden for en afgrænset kriminologisk pro-

blemstilling. Kandidatspecialet forudsætter således overblik over relevant metode og teori samt evnen til

at strukturere og gennemføre et kriminologisk forskningsprojekt under vejledning.

Indhold: Den studerende gennemfører et selvstændigt forskningsprojekt, hvor der lægges vægt på rele-

vans, teoretisk forankring, metodiske overvejelser og evt. empirisk grundlag. Specialet skal præsenteres

overskueligt, logisk og med overholdelse af reglerne for god videnskabelighed. Specialet skal have afsæt i

fagets kernefaglighed. Endelig skal specialet demonstrere den studerendes evne til at fremstille og formid-

le sit arbejde og resultater på forståelig og overskuelig måde.

Omfang: 30 ECTS.

13

Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som vejledning, der kan være helt eller delvist

organiseret som workshops og/eller specialseminarer, hvor den studerendes igangværende arbejde bliver

kommenteret af både medstuderende og en anden fagperson end vejleder.


Forudsætninger for deltagelse: Studerende skal have gennemført uddannelsens tre første semestre.

Studerende skal formulere et oplæg til specialeprojekt, der skal godkendes af specialekoordinatoren.


elle profil:

Viden Kunne erhverve og redegøre for kriminologisk teoretisk og metodisk viden om en af-grænset problemstilling på et højt analytisk niveau. Kunne kontekstualisere denne viden i forhold til tilgrænsende teorier, metoder og problemstillinger. Kunne redegøre for tilvalg og fravalg af teoretisk og metodisk karakter. Konkret og videregående viden om forskningsprocessens enkelte elementer. Viden om tilrettelæggelse og gennemførelse af en konkret forskningsproces.

Færdigheder Kunne overskue empirisk baserede problemstillinger og relatere disse til relevant meto-disk og teoretisk viden. Kunne selvstændigt planlægge og organisere et mindre forskningsprojekt. Kunne vurdere relevansen af teori og metode i relation til konkrete problemstillinger. Kunne dokumentere kritisk kendskab til argumenter, tolkninger, beskrivelser og data fra relevante videnskabelige kilder i form af nøjagtige kildehenvisninger.

Kompetencer I stand til at tilrettelægge og gennemføre en selvstændig forskningsop-gave inden for et af- grænset emne på baggrund af relevant teori og metode. Dokumentere kompetencer til at anvende fagets videnskabelige teori-er og metoder på et højt analytisk niveau i relation til et afgrænset kriminologisk emne. Kritisk kunne vurdere og reflektere over forskellige metoders anvendelig og relevans. Kritisk kunne vurdere egne konklusioner på baggrund af metode og empirisk grundlag. Kunne vurdere eksisterende teoris relevans og anvendelighed i lyset af egne empiriske studier. Kunne formidle resultaterne af forskningsprojektet til såvel fagfæller som en bredere offentlighed. Demonstrere dybtgående indsigt i og evne til at anvende kriminologiske

14

teorier på et videregående niveau.

Prøveform: Modulet afsluttes med en mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i kandidatspecia-

let, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur.


Karakteren 12:



Karakteren 02:

Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for

modulet.

§ 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang

Stk. 1.

Ved bedømmelsen af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige

indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af

den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den

sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan in-

gen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve

normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispen-

sere herfor.

Det er muligt at udarbejde skriftlige projekter i grupper på modul 5 (20 ECTS studerende) og modul 8 (spe-

cialet). Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter på modul 4. Max. 4 stu-

derende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter på modul 8 (specialet). Ved skriftlige

gruppeprojekter foretages bedømmelsen på grundlag af en samlet vurdering af det skriftlige arbejde og

den mundtlige præstation. Der stilles ikke krav om individualisering af projektets enkelte afsnit. De stude-

rende, som vælger at arbejde i projektgrupper, kan ikke vælge at gå til eksamen individuelt.

Stk. 2.

Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, kan resu-

meet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst

1 og højst 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen.

Stk. 3.

Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under

arbejdet med et fagligt afgrænset emne.

Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende, vejleder og studieleder/repræsentant for studie-

leder. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen, og der fastsættes en afleveringsfrist for spe-

cialet.

Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studiele-

der en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for sammen emneområde, og fastsætter samtidig

15

hermed en ny afleveringsfrist på 3 måneder.

Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje ek-

samens forsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.

Stk. 4.

Uddybende retningslinjer for specialer og specialeeksamen

Det er ikke et krav at redegøre for videnskabsteori i specialet, men det anbefales, når det er relevant og

styrker analysen og refleksioner over metodevalget. Længden af specialet og eksamen fremgår af lektions-

kataloget. Interviews, feltnoter, spørgeskemaer, frekvenstabeller, syntakser og andet, der vedrører

dokumentation af det empiriske materiale, som specialet bygger på, uploades sammen med specialet. In-

terviews skal som en hovedregel være transskriberede, men det kan accepteres, hvis kun dele er transskri-

beret, og der gives et resumé af resten samt en begrundelse for, hvorfor der ikke foreligger en fuld trans-

skribering.

§ 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et

universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandi-

datuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet

kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse

på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om

merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritover-

føres.

§ 10 Afslutning af kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt.

§ 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af

hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og en-

gelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.

§ 12 Eksamensregler

Alle andre prøver end delprøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen ”Be-

stået”.

Alle prøver aflægges på dansk. Ønske om afvigelse herfra skal fremsendes til behandling i studienævnet.

Stk.2 Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen.

Vedrørende brug af PC til eksamen, eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler i

eksamensordningen på hjemmesiden for Fakultetskontoret på Humaniora og Samfundsvidenskab:

http://www.fhs.aau.dk/studieteam/faq/

Det specificeres at adgang til reeksamen forudsætter deltagelse i, og rettidig aflevering ved ordinær eksa-

men med mindre der foreligger en lægeerklæring. Såfremt en studerende ikke består ordinær eksamen, vil

http://www.fhs.aau.dk/studieteam/faq/

16

der være brugt et eksamensforsøg, med mindre der foreligger lægeerklæring. Eksamensbesvarelser, som

overskrider de af uddannelsen fastsatte maksimumsgrænser, afvises, og der vil være brugt et eksamensfor-

søg.

Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen

Semester Modul ECTS Intern

/ekstern

Bedømmelses-

form

Prøveform Varighed

1. sem. Modul 1: Straffe- &

straffeprocesret

5 Intern Bestået/ikke-

bestået

Skriftlig Max. 5 timer

Modul 2:

Kriminologiske teorier

15 Ekstern 7-skala Skriftlig 7 dage

Modul 3:

Kriminologiske meto-

der og samfundskund-

skab

10 Intern 7-skala Skriftlig 7 dage

2. sem. Modul 4: Evalue-

ring i teori og kri-

minologisk praksis

10 Intern 7-skala Skriftlig op-

gave

48 timers

eksamen og

portfolio

Modul 5: Krimino-

logien i samfundet

20 Intern 7-skala Mundtlig

med ud-

gangspunkt i

projektrap-

port

ort

45 min.

3. sem. Modul 6: Pro-

blemorienteret

forløb hos eks-

tern aktør

30

eller

20

Intern 7-skala Mundtlig med

udgangspunkt

i praktikrap-

port

45 min.

Modul 7: Me-

todevalgfag

10 Afhænger

af udby-

dende stu-

dienævn

Afhænger af

udbydende

studienævn

Afhænger

af udby-

dende

studienævn

Afhænger

af udby-

dende

studienævn

4. sem. Modul 8: Kan-

didatspeciale

30 Ekstern 7-skala Mundtlig 60 min.

§ 13 Dispensation

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens be-

stemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for

den først kommende eksamen.

§ 14 Uddybende information

Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside:

http://www.kriminologi.samf.aau.dk/kandidatuddannelsen-i-kriminologi/ mere udførlige oplysninger om

http://www.kriminologi.samf.aau.dk/kandidatuddannelsen-i-kriminologi/

17

uddannelsen - herunder om eksamen.

§ 15 Ikrafttrædelse

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1.

september 2013.

Documents

Studieordning for kandidatuddannelsen i kriminologi Aalborg … · Studieordning for kandidatuddannelsen i kriminologi Aalborg Universitet september 2013 med ændringer 2014, 2015