1
Høring
Den sammenhængende skoledag
Børn- og Ungeudvalget sender de overordnede rammer for ”Den sammenhængende
skoledag” i høring hos skolebestyrelser og Med-udvalg på skoleområdet frem til
20.12.2012
2
Praktisk information om høringen
Den sammenhængende skoledag
Hvad er i høring?
I forbindelse med Den sammenhængende skoledag sendes De fælles, overordnede rammer og
opgaverne indenfor det lokale råderum (se tekstbokse på s. 9 og 10) i høring.
Sådan gør du din stemme gældende
Forslaget sendes i høring hos Skolebestyrelser, MED-udvalg på skoleområdet og andre
interessenter.
Der afholdes høringsmøder for repræsentanter for skolebestyrelser og MED-udvalg
1. 27. november 2012 kl. 19-21 i festsalen på Risingskolen
2. 4. december 2012 kl. 19-21 i festsalen på Provstegårdskolen
Møderne har identisk indhold, derfor skal der kun meldes til ét.
Tilmelding til høringsmøde på [email protected] senest den 20. november 2012.
På høringsmøderne vil elementerne i den Sammenhængende skoledag blive gennemgået, der
vil blive lagt op til debat og være mulighed for at komme med bidrag, som vil blive taget med
til den senere politiske behandling.
Derudover vil der være mulighed for at indsende skriftlige høringssvar til frem til og med 20.
december 2012. Høringssvar sendes til [email protected].
Børn- og Ungeudvalget vil i januar 2013 drøfte de indkomne høringssvar med henblik på en
endelig stillingtagen til forslaget.
3
Den sammenhængende skoledag
Udfordringen på skoleområdet
Odense har i lighed med andre kommuner en faglig udfordring i folkeskolen. Der er
stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange forlader skolen
uden de nødvendige kompetencer. Og samtidig oplever mange omvendt, at de ikke
bliver udfordret nok i skolen. Skal vi ruste alle børn til uddannelse og det fremtidige
arbejdsmarked, skal flere lære mere.
Det kræver, at vi tænker nyt. Vi skal øge kvaliteten i folkeskolen, så flere lærer
mere. Det skal vi gøre for færre penge. Vi er nået langt, men de stigende krav og
fremtidens udfordringer betyder, at vi skal nå endnu længere. Der er behov for at
tage næste skridt i at udmønte visionen bag ”Fremtidens skole”. På en række skoler
er der allerede gennem flere år opsamlet erfaringer med at nytænke nogle af de
grundlæggende elementer i skoledagen. Det gælder blandt andet heldagsskolerne
og de skoler, der har arbejdet med ”Det brede læringsbånd”. Konsulentfirmaet
Rambøll har for Ministeriet for Børn og Undervisning ligeledes i en nylig rapport
peget på, at nye måder at samarbejde på mellem pædagoger og lærere er et
vigtigt omdrejningspunkt for at skabe gode resultater i indskolingen.
Det er med dette afsæt, at der lægges vi op til en bred forandring i alle skoler, hvor
eleverne i 0.-6. klasse får en længere, mere afvekslende og mere motiverende
skoledag med flere lærer- og pædagogtimer. SFO vil komme til at udgøre en
mindre del af dagen end i dag. Samarbejdet med fritidslivet vil blive intensiveret
med udgangspunkt i fritidsområdets ”spilfordelerrolle”, så aktører i nærmiljøet kan
være med til at understøtte de fælles læringsmål.
Støtten fra psykologer, familiebehandlere og andre relevante faggrupper kommer
tættere på de børn og personalegrupper, der har behov for support omkring særlige
problemstillinger. Flere børn vil trives og lære mere i en sammenhængende
skoledag, både de fagligt dygtigste og de fagligt svageste, og færre børn vil blive
udskilt til egentlige specialtilbud.
Som et led i forandringen vil det
blive prioriteret at give
medarbejderne flere kompetencer og
redskaber, fx via
kompetenceudvikling til alle
medarbejdere og flere pc’er til
lærerne.
I forlængelse af omstillinger inden
for folkeskolens almenområde, vil
også muligheder for nytænkning af
specialområdet blive undersøgt.
4
Kapaciteten skal tilpasses og indhold i tilbuddene udvikles. På øvrige fagområder
gennemføres en række omstillinger, der vil medvirke til at understøtte forandringen
og til at frigøre ressourcer.
Samlet set vil forandringen frigøre midler til at prioritere den nye
sammenhængende skoledag, samtidig med, at der vil blive frigjort ressourcer til at
styrke kommunens økonomi.
Den sammenhængende skoledag bygger på nogle overordnede mål og rammer, der
er fælles for alle, men skal udfoldes lokalt. Inden for de fælles mål og rammer er
der et betydeligt lokalt indflydelsesrum for bestyrelser, ledelse og medarbejdere til
at definere, hvordan det skal udfolde sig på den enkelte skole.
En sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag betyder, at skoledagen for 0.-6- klasse bliver
længere end hvad der svarer til at opfylde det vejledende timetal, og længere end
den er i dag på de fleste skoler.
Forvaltningen vil udarbejde principper for
budgettildeling, der stiler imod at sikre en længde
på skoledagen i 0.-6. klasse på ca. 6 timer med
undervisning og pædagogiske aktiviteter.
En længere skoledag betyder, at der er mulighed for
at tilrettelægge længere læringsforløb henover
dagen. Læringsforløbene kan varieres mere og fx
køres mere intensivt og afsluttes hurtigere med en
kortere vej fra teori til praksis.
Derudover medfører en længere skoledag mulighed
for, at lave en anderledes struktur, hvor
undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt i forhold
til de aktuelle fag, temaer og læringsmål. Nogle
dage vil være præget af lange forløb med mulighed
for fordybelse. Andre dage vil veksle mellem mere
traditionel klasseundervisning og forløb, hvor eleverne agerer aktivt,
eksperimenterende og selvstændigt.
Det vil være muligt i højere grad at tænke den kreative og musiske dimension ind i
fagene og forstærke samspillet med aktører indenfor musiklivet, fx Musikskolen,
Symfoniorkesteret, Musikkonservatoriet, øvelokaleforeninger og andre dele af
foreningslivet, der beskæftiger sig med musik. Elevernes aktivitet, medinddragelse
og fysiske bevægelse skal anvendes som et aktivt led i læringen både i og uden for
de boglige fag.
Folkeskoleloven forpligter skolerne til at undervise differentieret ud fra elevernes
forskellige standpunkter og måder at lære på, og dermed skabe tilpas udfordringer
5
til alle, både de fagligt svageste og de dygtigste. Loven åbner i dag mulighed for at
anvende holddeling i op til halvdelen af undervisningstiden. Erfaringen viser, at det
kan være svært at leve op til målsætningen om undervisningsdifferentiering
indenfor den mere traditionelle skemastruktur. Undervisning i forskellige hold alt
efter formålet er således en af nøglerne til at skabe en mere virkningsful
undervisningsdifferentiering.
I den sammenhængende skoledag vil klassen stadig være en bærende enhed.
Klasseundervisning vil blive suppleret af undervisning i andre grupper og på små og
store hold – på tværs af klasser og på tværs af årgange.
I den nye skoledag vil der stadig være brug for en høj grad af struktur. Hvor det før
mest var den mere låste struktur, som skemaet og klassen giver, vil det i højere
grad være en struktur, der planlægges med den konkrete læring, trivsel og
børnegruppe for øje.
Det vil være teamet af lærere og
pædagoger omkring den enkelte
klasse/årgang, der under ansvar for
skolens ledelse har til opgave at
planlægge den struktur og de
undervisningsforløb, der kræves for
at nå læringsmålene. Det indebærer
et betydeligt selvstændigt ansvar for
medarbejderne og en betydelig lokal
ledelsesopgave at vise vejen og følge
op.
Et styrket børnemiljø og involvering af lokalsamfundet
En sammenhængende skoledag lægger op til at styrke involveringen af
foreningslivet, frivillige, virksomheder og andre aktører i lokalsamfundet.
Ungdomsskoler og klubber har her en væsentlig rolle ved en målrettet anvendelse
af ”spilfordelerrollen” at indgå i samspillet omkring mulighederne i ”Den
sammenhængende skoledag”. Flere steder i byen er der allerede gode erfaringer
med en mere helhedsorienteret tilgang mellem undervisning og fritidsdelen omkring
både faglighed og trivsel.
Den sammenhængende skoledag rummer en forpligtende fælles ambition om at
styrke skolens samspil med omgivelserne, men ikke nogen færdig opskrift herpå.
Det vil i høj grad afhænge af de muligheder og relationer, der findes i det enkelte
område, hvor det vil være et lokalt ansvar at finde frem til de bedste
samarbejdsformer.
6
Støtten tættere på nærmiljøet og omlægning af specialindsatser
Den nye, længere og mere sammenhængende skoledag giver nye muligheder for at
skabe fællesskaber, som flere børn kan trives i og lære noget i.
Den sammenhængende skoledag giver bedre betingelser for at styrke inklusionen i
den almene skole og der vil være mindre behov for at udskille børn til specialtilbud.
Det er en følge af mulighederne for en mere effektiv undervisningsdifferentiering og
en mere fleksibel organisering med udgangspunkt i elevgruppens behov. Som
konsekvens heraf vil der fremadrettet blive visiteret færre børn til
specialundervisningstilbud udenfor skolen.
Når skolerne med den sammenhængende skoledag bliver rustet til at skabe miljøer,
hvor både flere børn med særlige behov og alle øvrige børn trives og lærer mere,
vil faglige og sociale vanskeligheder ikke i samme grad nå at vokse sig store. Disse
børns behov vil i højere grad blive løbende håndteret via den fleksible
tilrettelæggelse af skoledag og undervisning og en tættere kobling til faglig
specialistsupport.
Specialundervisning uden for den almene skole dækker i dag over et bredt
spektrum fra mere intensive og specialiserede tilbud i den ene ende af skalaen til
lettere og ofte midlertidige tilbud, hvor der sigtes på at afhjælpe specifikke
vanskeligheder og sluse eleverne tilbage til den almene skole. Det vil især være i
relation til elever i den mindre indgribende ende af denne skala, at mulighederne
for inklusion i det nære fællesskab øges.
I ”Den sammenhængende skoledag” vil bevægelsen fra specialundervisning til
almenområdet især blive opnået via en ændret visitationspraksis, så
specialområdet vil optage færre nye elever.
Center for Inklusion vil desuden i de lovpligtige årlige revurderinger af elever i
specialtilbud - i dialog og samarbejde med forældre -
afklare muligheder for eventuel fremtidig skolegang i
almenskolen. Ingen elever overflyttes uden forudgående
personlig dialog med barn og forældre. En tæt dialog
omkring det rette tilbud praktiseres allerede i dag og
medfører generelt en høj grad af forældretilfredshed.
En bevægelse hen imod, at flere elever bliver en del
af den almene skole, har som naturlig konsekvens, at
kapaciteten på specialområdet trinvis reduceres.
Hvilke tilbud, der fremadrettet ikke vil være behov
for, afhænger af, hvilke børn der i fremtiden kan
profitere af en skolegang i den
sammenhængende skoledag. Dette vil altid
være op til en faglig vurdering.
7
Som led i denne omstilling, og i tråd med sigtelinjerne i ”Det sammenhængende
børne- og ungeliv”, skal den samlede tilbudsvifte på specialområdet nyvurderes.
Målgrupper, indhold og serviceniveau vil løbende blive analyseret med henblik på at
optimere tilbuddene i forhold til det nye udgangspunkt. Dette arbejde skal ses i
sammenhæng med et allerede igangsat udviklingsarbejde om nytænkning af
specialskoleområdet.
Nyvurdering af tilbudsviften og kapacitetstilpasninger forventes at medføre
omlægninger og nedlæggelser af tilbud og indsatser.
Parallelt med, at flere børn bliver en del af de nære fællesskaber i den nye
skoledag, rykker den faglige support tættere på det almene børnemiljø. Der vil
blive omlagt
medarbejderressourcer og
specialistviden fra specialområdet
over i det almene område. Den
faglige support fra psykologer,
tale/hørekonsulenter,
sundhedsplejerker og
familiebehandlere er allerede
under omorganisering, så hvert
børnemiljø serviceres af et samlet
team. Herudover vil skolernes
egne kompetencer og adgang til
specialistviden i relation til den
udvidede børnegruppe generelt
blive styrket.
Ledelse og medarbejderudvikling
Forandringen i ”Den sammenhængende skoledag” bygger i høj grad på at kunne
frisætte nye og mere virkningsfulde arbejdsformer hos lærere og pædagogisk
personale, og på tværs af faggrupperne. For at komme i mål, er det afgørende at
dygtige medarbejdere og ledelse kan gribe de nye faglige muligheder og er i stand
til at arbejde på tværs af faggrænser.
Som led i omlægningen er der således fokus på at sikre udvikling af kompetencer,
der matcher den nye måde at arbejde på, ligesom der afsættes en særskilt
økonomisk ramme til det i forbindelse med indfasningen.
Forvaltningen vil som led i høringen og forberedelsesarbejdet indsamle input til,
hvilket behov for kompetenceudvikling, der findes for at understøtte forandringen.
En omlægning af denne størrelsesorden, hvor der også er mulighed for at give den
et stærk lokalt islæt, vil kræve tydelig kommunikation og forandringsledelse hos
skoleledelsen og andre ledere i børnemiljøerne. Forvaltningen vil derfor løbende
følge op på fremdriften og behovet for ledelsesmæssig understøttelse.
8
Fælles overordnede rammer for ”Den sammenhængende skoledag”
Den sammenhængende skoledag består både af en fælles forpligtende ambition og
rammer og af det lokale arbejde på at fylde rammerne ud, hvor der vil være et
betydeligt råderum til at finde løsninger, der passer til den enkelte skole.
Det foreslås på baggrund af ovenstående, at der er følgende fælles og obligatoriske
rammer for ”Den sammenhængende skoledag”:
Fælles rammer
1. Fra starten af skoleåret 2013/14 indføres ”Den sammenhængende
skoledag” for minimum 0.-3. klasse på alle skoler. Skoler, der allerede har
erfaringer med lignende forløb for 0.-3. klasse kan efter konkret aftale
med forvaltningen gå videre hen imod den sammenhængende skoledag
for 4.-6. klasse.
2. Fra starten af skoleåret 2014/15 indføres ”Den sammenhængende
skoledag” for 4.-6. klasse på alle skoler.
3. ”Den sammenhængende skoledag” bygger på en skoledag på ca. 6 timer
med undervisning og pædagogiske aktiviteter for 0.-6. klasse. Det svarer
til et niveau, der generelt ligger over det vejledende timetal. Skolen
udarbejder en plan for, hvordan den nye skoledag skal struktureres lokalt.
Det forventes, at der anvendes en væsentlig grad af holddeling og
fleksibel tilrettelæggelse af undervisning og pædagogiske aktiviteter med
de konkrete læringsmål for øje. Ligeledes forventes musiske aktiviteter
samt bevægelse og fysisk udfoldelse at indgå.
4. SFO fortsætter som et pædagogisk tilbud med forældrebetaling for 0.-3.
klasse med et morgen- og eftermiddagsmodul. Som konsekvens af
omlægningen vil tilbuddet starte senere om eftermiddagen og således
omfatte færre timer end før.
5. Skolen arbejder sammen med relevante faglige støttefunktioner videre
med en plan for, hvordan det lokale arbejde med inklusion tilrettelægges,
så målet nås.
6. Ledelseskollegierne i børnemiljøerne arbejder med en fælles
udviklingsplan for, hvordan fritidstilbud, frivillige, foreninger og
lokalsamfund i højere grad involveres i ”Den sammenhængende
skoledag”.
Børn- og Ungeforvaltningen understøtter implementeringen og sikrer, at der bliver
opsamlet erfaringer på tværs af skolerne. Herudover vil centrale dele blive
indarbejdet i den løbende styring og dialog med skolerne og de øvrige aktører.
9
Det lokale råderum til at udfolde ”Den sammenhængende skoledag”
De fælles rammer for Den sammenhængende skoledag forpligter alle. Men hvordan
den lokale skole udfylder indholdet inden for rammerne af den sammenhængende
skoledag er helt afgørende for, om vi når de ambitiøse mål for børnene. Der er et
stort lokalt råderum og skolens ledelse har et stort ansvar for – i samarbejde med
de lokale kræfter – at give skoledagen det rette lokale indhold til gavn for børnenes
udvikling og læring.
Den enkelte skoles ledelse forpligtes derfor til at sikre en proces med inddragelse af
medarbejdere, forældre, bestyrelse og andre lokale interessenter.
Eksempler på nogle af de elementer inden for de fælles rammer, der skal arbejdes
med og tages stilling til lokalt:
Den lokale opgave og råderum
1. Udformningen af den nye skoledag – hvilke elementer er der i skemaet:
timer, blokke, temaer, bånd på tværs af årgange, mødetider o.a.
2. Hvordan holddeling anvendes som et værktøj til at fremme
undervisningsdifferentiering og læring for alle
3. Hvordan integreres undervisning og pædagogiske aktiviteter, så de
understøtter de fælles læringsmål
4. Brug af pauser, leg, bevægelse, uderummet og lokalsamfundet – naturen,
virksomheder o.a., så det understøtter læringsmålene
5. Den ledelsesmæssige forankring af børnemiljøet (0.-6. klasse) i skolen og
organiseringen af medarbejderne i teams o.a., der understøtter de nye
samarbejdsforpligtelser på tværs
6. Hvordan der arbejdes med styrket inklusion på skolen med de nye
muligheder og forpligtelser. Relevante faglige støttefunktioner involveres
heri.
7. Ledelseskollegier i børnemiljøer arbejder med hvordan fritidstilbud,
frivillige, foreninger og lokalsamfund i højere grad involveres i ”Den
sammenhængende skoledag”.
Listen er ikke udtømmende.
Den nye, sammenhængende skoledag indebærer en væsentlig forandring af
hverdagen på skolerne. De enkelte folkeskoler i Odense har et forskelligt
udgangspunkt i forhold til at imødekomme intentionerne i ”Den sammenhængende
skoledag”. For at forandringen har det ønskede brede gennemslag og effekt, er det
vigtig at sikre et grundlag for, at alle skoler kommer godt i gang.
Børn- og Ungeforvaltningen vil derfor understøtte skoleledelsen i at gennemføre en
involverende proces sammen med bestyrelser, forældre og medarbejdere, så alle
skoler får etableret det fornødne implementeringsgrundlag for skoleåret 2013-14.
For de skoler, der indfører ”Den sammenhængende skoledag” for 4.-6. klasse fra
2013/14 vil der være et særligt fokus på at viderebringe erfaringer til de øvrige
skolers forberedelse.
10
Opfølgning og evaluering
Som led i bevægelsen skal der opsamles erfaringer om tilrettelæggelse, proces og
effekt. Eventuelle nye muligheder for innovative tiltag, der kan opstå i forløbet,
skal gøres synlige og kunne bredes ud.
Børn- og Ungeforvaltningen udarbejder derfor et oplæg til et samlet
evalueringsdesign, der fremlægges for udvalget primo 2013. Forvaltningen vil i den
forbindelse undersøge mulighederne for at koble en forskningsmæssig vinkel på
forandringen.
Økonomi
Forvaltningens arbejde med Den sammenhængende skoledag indebærer en
væsentlig omprioritering af ressourcer. Der omprioriteres således 14 mio. kr. i 2013
(med start fra skoleåret 2013/14), stigende til 38 mio. kr. i 2014 og 49 mio. kr. i
2015 til at skabe den sammenhængende skoledag. En del af midlerne vil blive
anvendt til bl.a. styrket kompetenceudvikling og it-understøttelse af medarbejderne
i forhold til den sammenhængende skoledag.
Når den sammenhængende skoledag får effekt forventes det at medføre et
væsentligt fald i behovet for specialindsatser uden for den almene skole. Det skal
sammen med omlægninger af en række øvrige indsatser på dagtilbuds-, fritids- og
børne- og
familieområdet, som
støtter op om den
overordnede forandring,
bidrage med reduktionen
af de samlede udgifter i
forvaltningen på min. 50
mio. kr. fra 2014. De
budgetmæssige
konsekvenser vedrører
således ikke alene
skoleområdet, men alle
fagområder inden for
børn og unge.
11
Baggrunden for forslaget
- En bevægelse hen imod det sammenhængende børne- og ungeliv Flere børn og unge skal lære mere og ruste sig bedre til uddannelse, flere skal trives og have en sund opvækst, og flere være en del af det nære fællesskab. Forældre, frivillige og andre samarbejdsparter i lokalsamfundet skal være med til at sætte deres præg på de miljøer og den opvækst, børn og unge har i Odense. I Odense har vi ambitiøse målsætninger for børn og unge. Men en del af afsættet er også, at de økonomiske ressourcer fremover vil være knappe, og der er derfor behov for en innovativ tilgang til forandring, der kan skabe bedre kvalitet for samlet set færre ressourcer. Forandringer til ny velfærd kan betyde omlægninger i et omfang og i en hyppighed, som vi hidtil ikke har været vant til. Børn- og Ungeudvalget har derfor besluttet ”Det sammenhængende børne- og ungeliv” som
et pejlemærke for de kommende års arbejde med forandringer og innovation. Bevægelsen omkring ”Det sammenhængende børne- og ungeliv” omsætter tankesættet i ”Ny virkelighed – Ny velfærd” og den nye politik for børn og unge ”Sammen på spring” til en ny retning på børn- og ungeområdet. Arbejdet med ”Den sammenhængende skoledag” er et første store skrift i den retning. I den
kommende periode vil der også blive arbejdet med forandringer med et tilsvarende sigte i indsatserne for de mindste børn og for de unge på vej i uddannelse og job.
Sigtelinjer for det sammenhængende børne- og ungeliv Vi er ambitiøse for alle børn og unge, og vi sigter efter at skabe:
Styrket læring og undervisning, der leder frem mod uddannelse og en aktiv tilværelse
som ung og voksen. Den faglige rygsæk skal være tungere og alle skal have tilpas
udfordringer, både de dygtigste og dem, der oplever vanskeligheder.
Sundhed og trivsel, der bryder med øgede forskelle og sikrer en bred forebyggelse.
Trivsel er en nøgle til motivation og overskud til læring. En sund opvækst med trivsel
skal ruste børn og unge til at bryde med mønstre fra negativ social arv.
Fællesskaber – sammen kan vi mere i et styrket nærmiljø. I Det sammenhængende
børne- og ungeliv er alle kræfter i lokalområdet medskabere af en ny velfærd for børn
og unge. De almene tilbud i lokalområdet skal styrkes, så de bliver rustet til at
inkludere flere børn og unge i de nære fællesskaber og give alle et løft.
Ambitionen fra ”Ny virkelighed – ny velfærd” er at skabe en ny velfærd gennem at styrke
samarbejde, forebyggelse og fællesskaber. Vi finder nye veje i det sammenhængende børne- og ungeliv gennem:
At trække aktivt på kompetencer blandt frivillige, foreninger og lokalsamfund og på
tværs i Odense Kommune og dermed forpligte hinanden på at være medskaber af
velfærden.
Et helhedssyn på den samlede effekt af vores fælles indsats – vi kigger efter, hvordan
vi som kommune og by samlet set når bedst i mål og afgrænser os ikke til vores
formelle ansvar og organisation.
Innovation som arbejdsform og bredt forankret kultur, der kontinuerligt baner nye veje
for færre midler.
12
Med udgangspunkt i disse sigtelinjer arbejder Børn- og Ungeforvaltningen derfor i en retning,
hvor vi sætter tidligt ind, satser på forebyggelse gennem et stærkt almensystem, har fokus på
lokale løsninger, og griber ind, inden problemer får vokseværk. På den måde vil vi sikre, at
flere børn i fremtiden lærer mere og trives bedre, samt at færre børn får behov for mere
indgribende specialindsatser og foranstaltninger.
Som led i aftalen for Budget 2013 har byrådet besluttet, at det samlede arbejde med ”Det
sammenhængende børne- og ungeliv” fra 2014 skal bidrage med effektiviseringer for
minimum 50 mio. kr. Initiativet omkring en sammenhængende skoledag skal sammen med
øvrige tiltag være med til at sikre dette. De økonomiske konsekvenser berører således ikke
skoleområdet alene men alle fagområder inden for børn og unge.