1

Høring

Den sammenhængende skoledag

Børn- og Ungeudvalget sender de overordnede rammer for ”Den sammenhængende

skoledag” i høring hos skolebestyrelser og Med-udvalg på skoleområdet frem til

20.12.2012

2

Praktisk information om høringen

Den sammenhængende skoledag

Hvad er i høring?

I forbindelse med Den sammenhængende skoledag sendes De fælles, overordnede rammer og

opgaverne indenfor det lokale råderum (se tekstbokse på s. 9 og 10) i høring.

Sådan gør du din stemme gældende

Forslaget sendes i høring hos Skolebestyrelser, MED-udvalg på skoleområdet og andre

interessenter.

Der afholdes høringsmøder for repræsentanter for skolebestyrelser og MED-udvalg

1. 27. november 2012 kl. 19-21 i festsalen på Risingskolen

2. 4. december 2012 kl. 19-21 i festsalen på Provstegårdskolen

Møderne har identisk indhold, derfor skal der kun meldes til ét.

Tilmelding til høringsmøde på mbni@odense.dk senest den 20. november 2012.

På høringsmøderne vil elementerne i den Sammenhængende skoledag blive gennemgået, der

vil blive lagt op til debat og være mulighed for at komme med bidrag, som vil blive taget med

til den senere politiske behandling.

Derudover vil der være mulighed for at indsende skriftlige høringssvar til frem til og med 20.

december 2012. Høringssvar sendes til mbni@odense.dk.

Børn- og Ungeudvalget vil i januar 2013 drøfte de indkomne høringssvar med henblik på en

endelig stillingtagen til forslaget.

3

Den sammenhængende skoledag

Udfordringen på skoleområdet

Odense har i lighed med andre kommuner en faglig udfordring i folkeskolen. Der er

stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange forlader skolen

uden de nødvendige kompetencer. Og samtidig oplever mange omvendt, at de ikke

bliver udfordret nok i skolen. Skal vi ruste alle børn til uddannelse og det fremtidige

arbejdsmarked, skal flere lære mere.

Det kræver, at vi tænker nyt. Vi skal øge kvaliteten i folkeskolen, så flere lærer

mere. Det skal vi gøre for færre penge. Vi er nået langt, men de stigende krav og

fremtidens udfordringer betyder, at vi skal nå endnu længere. Der er behov for at

tage næste skridt i at udmønte visionen bag ”Fremtidens skole”. På en række skoler

er der allerede gennem flere år opsamlet erfaringer med at nytænke nogle af de

grundlæggende elementer i skoledagen. Det gælder blandt andet heldagsskolerne

og de skoler, der har arbejdet med ”Det brede læringsbånd”. Konsulentfirmaet

Rambøll har for Ministeriet for Børn og Undervisning ligeledes i en nylig rapport

peget på, at nye måder at samarbejde på mellem pædagoger og lærere er et

vigtigt omdrejningspunkt for at skabe gode resultater i indskolingen.

Det er med dette afsæt, at der lægges vi op til en bred forandring i alle skoler, hvor

eleverne i 0.-6. klasse får en længere, mere afvekslende og mere motiverende

skoledag med flere lærer- og pædagogtimer. SFO vil komme til at udgøre en

mindre del af dagen end i dag. Samarbejdet med fritidslivet vil blive intensiveret

med udgangspunkt i fritidsområdets ”spilfordelerrolle”, så aktører i nærmiljøet kan

være med til at understøtte de fælles læringsmål.

Støtten fra psykologer, familiebehandlere og andre relevante faggrupper kommer

tættere på de børn og personalegrupper, der har behov for support omkring særlige

problemstillinger. Flere børn vil trives og lære mere i en sammenhængende

skoledag, både de fagligt dygtigste og de fagligt svageste, og færre børn vil blive

udskilt til egentlige specialtilbud.

Som et led i forandringen vil det

blive prioriteret at give

medarbejderne flere kompetencer og

redskaber, fx via

kompetenceudvikling til alle

medarbejdere og flere pc’er til

lærerne.

I forlængelse af omstillinger inden

for folkeskolens almenområde, vil

også muligheder for nytænkning af

specialområdet blive undersøgt.

4

Kapaciteten skal tilpasses og indhold i tilbuddene udvikles. På øvrige fagområder

gennemføres en række omstillinger, der vil medvirke til at understøtte forandringen

og til at frigøre ressourcer.

Samlet set vil forandringen frigøre midler til at prioritere den nye

sammenhængende skoledag, samtidig med, at der vil blive frigjort ressourcer til at

styrke kommunens økonomi.

Den sammenhængende skoledag bygger på nogle overordnede mål og rammer, der

er fælles for alle, men skal udfoldes lokalt. Inden for de fælles mål og rammer er

der et betydeligt lokalt indflydelsesrum for bestyrelser, ledelse og medarbejdere til

at definere, hvordan det skal udfolde sig på den enkelte skole.

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag betyder, at skoledagen for 0.-6- klasse bliver

længere end hvad der svarer til at opfylde det vejledende timetal, og længere end

den er i dag på de fleste skoler.

Forvaltningen vil udarbejde principper for

budgettildeling, der stiler imod at sikre en længde

på skoledagen i 0.-6. klasse på ca. 6 timer med

undervisning og pædagogiske aktiviteter.

En længere skoledag betyder, at der er mulighed for

at tilrettelægge længere læringsforløb henover

dagen. Læringsforløbene kan varieres mere og fx

køres mere intensivt og afsluttes hurtigere med en

kortere vej fra teori til praksis.

Derudover medfører en længere skoledag mulighed

for, at lave en anderledes struktur, hvor

undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt i forhold

til de aktuelle fag, temaer og læringsmål. Nogle

dage vil være præget af lange forløb med mulighed

for fordybelse. Andre dage vil veksle mellem mere

traditionel klasseundervisning og forløb, hvor eleverne agerer aktivt,

eksperimenterende og selvstændigt.

Det vil være muligt i højere grad at tænke den kreative og musiske dimension ind i

fagene og forstærke samspillet med aktører indenfor musiklivet, fx Musikskolen,

Symfoniorkesteret, Musikkonservatoriet, øvelokaleforeninger og andre dele af

foreningslivet, der beskæftiger sig med musik. Elevernes aktivitet, medinddragelse

og fysiske bevægelse skal anvendes som et aktivt led i læringen både i og uden for

de boglige fag.

Folkeskoleloven forpligter skolerne til at undervise differentieret ud fra elevernes

forskellige standpunkter og måder at lære på, og dermed skabe tilpas udfordringer

5

til alle, både de fagligt svageste og de dygtigste. Loven åbner i dag mulighed for at

anvende holddeling i op til halvdelen af undervisningstiden. Erfaringen viser, at det

kan være svært at leve op til målsætningen om undervisningsdifferentiering

indenfor den mere traditionelle skemastruktur. Undervisning i forskellige hold alt

efter formålet er således en af nøglerne til at skabe en mere virkningsful

undervisningsdifferentiering.

I den sammenhængende skoledag vil klassen stadig være en bærende enhed.

Klasseundervisning vil blive suppleret af undervisning i andre grupper og på små og

store hold – på tværs af klasser og på tværs af årgange.

I den nye skoledag vil der stadig være brug for en høj grad af struktur. Hvor det før

mest var den mere låste struktur, som skemaet og klassen giver, vil det i højere

grad være en struktur, der planlægges med den konkrete læring, trivsel og

børnegruppe for øje.

Det vil være teamet af lærere og

pædagoger omkring den enkelte

klasse/årgang, der under ansvar for

skolens ledelse har til opgave at

planlægge den struktur og de

undervisningsforløb, der kræves for

at nå læringsmålene. Det indebærer

et betydeligt selvstændigt ansvar for

medarbejderne og en betydelig lokal

ledelsesopgave at vise vejen og følge

op.

Et styrket børnemiljø og involvering af lokalsamfundet

En sammenhængende skoledag lægger op til at styrke involveringen af

foreningslivet, frivillige, virksomheder og andre aktører i lokalsamfundet.

Ungdomsskoler og klubber har her en væsentlig rolle ved en målrettet anvendelse

af ”spilfordelerrollen” at indgå i samspillet omkring mulighederne i ”Den

sammenhængende skoledag”. Flere steder i byen er der allerede gode erfaringer

med en mere helhedsorienteret tilgang mellem undervisning og fritidsdelen omkring

både faglighed og trivsel.

Den sammenhængende skoledag rummer en forpligtende fælles ambition om at

styrke skolens samspil med omgivelserne, men ikke nogen færdig opskrift herpå.

Det vil i høj grad afhænge af de muligheder og relationer, der findes i det enkelte

område, hvor det vil være et lokalt ansvar at finde frem til de bedste

samarbejdsformer.

6

Støtten tættere på nærmiljøet og omlægning af specialindsatser

Den nye, længere og mere sammenhængende skoledag giver nye muligheder for at

skabe fællesskaber, som flere børn kan trives i og lære noget i.

Den sammenhængende skoledag giver bedre betingelser for at styrke inklusionen i

den almene skole og der vil være mindre behov for at udskille børn til specialtilbud.

Det er en følge af mulighederne for en mere effektiv undervisningsdifferentiering og

en mere fleksibel organisering med udgangspunkt i elevgruppens behov. Som

konsekvens heraf vil der fremadrettet blive visiteret færre børn til

specialundervisningstilbud udenfor skolen.

Når skolerne med den sammenhængende skoledag bliver rustet til at skabe miljøer,

hvor både flere børn med særlige behov og alle øvrige børn trives og lærer mere,

vil faglige og sociale vanskeligheder ikke i samme grad nå at vokse sig store. Disse

børns behov vil i højere grad blive løbende håndteret via den fleksible

tilrettelæggelse af skoledag og undervisning og en tættere kobling til faglig

specialistsupport.

Specialundervisning uden for den almene skole dækker i dag over et bredt

spektrum fra mere intensive og specialiserede tilbud i den ene ende af skalaen til

lettere og ofte midlertidige tilbud, hvor der sigtes på at afhjælpe specifikke

vanskeligheder og sluse eleverne tilbage til den almene skole. Det vil især være i

relation til elever i den mindre indgribende ende af denne skala, at mulighederne

for inklusion i det nære fællesskab øges.

I ”Den sammenhængende skoledag” vil bevægelsen fra specialundervisning til

almenområdet især blive opnået via en ændret visitationspraksis, så

specialområdet vil optage færre nye elever.

Center for Inklusion vil desuden i de lovpligtige årlige revurderinger af elever i

specialtilbud - i dialog og samarbejde med forældre -

afklare muligheder for eventuel fremtidig skolegang i

almenskolen. Ingen elever overflyttes uden forudgående

personlig dialog med barn og forældre. En tæt dialog

omkring det rette tilbud praktiseres allerede i dag og

medfører generelt en høj grad af forældretilfredshed.

En bevægelse hen imod, at flere elever bliver en del

af den almene skole, har som naturlig konsekvens, at

kapaciteten på specialområdet trinvis reduceres.

Hvilke tilbud, der fremadrettet ikke vil være behov

for, afhænger af, hvilke børn der i fremtiden kan

profitere af en skolegang i den

sammenhængende skoledag. Dette vil altid

være op til en faglig vurdering.

7

Som led i denne omstilling, og i tråd med sigtelinjerne i ”Det sammenhængende

børne- og ungeliv”, skal den samlede tilbudsvifte på specialområdet nyvurderes.

Målgrupper, indhold og serviceniveau vil løbende blive analyseret med henblik på at

optimere tilbuddene i forhold til det nye udgangspunkt. Dette arbejde skal ses i

sammenhæng med et allerede igangsat udviklingsarbejde om nytænkning af

specialskoleområdet.

Nyvurdering af tilbudsviften og kapacitetstilpasninger forventes at medføre

omlægninger og nedlæggelser af tilbud og indsatser.

Parallelt med, at flere børn bliver en del af de nære fællesskaber i den nye

skoledag, rykker den faglige support tættere på det almene børnemiljø. Der vil

blive omlagt

medarbejderressourcer og

specialistviden fra specialområdet

over i det almene område. Den

faglige support fra psykologer,

tale/hørekonsulenter,

sundhedsplejerker og

familiebehandlere er allerede

under omorganisering, så hvert

børnemiljø serviceres af et samlet

team. Herudover vil skolernes

egne kompetencer og adgang til

specialistviden i relation til den

udvidede børnegruppe generelt

blive styrket.

Ledelse og medarbejderudvikling

Forandringen i ”Den sammenhængende skoledag” bygger i høj grad på at kunne

frisætte nye og mere virkningsfulde arbejdsformer hos lærere og pædagogisk

personale, og på tværs af faggrupperne. For at komme i mål, er det afgørende at

dygtige medarbejdere og ledelse kan gribe de nye faglige muligheder og er i stand

til at arbejde på tværs af faggrænser.

Som led i omlægningen er der således fokus på at sikre udvikling af kompetencer,

der matcher den nye måde at arbejde på, ligesom der afsættes en særskilt

økonomisk ramme til det i forbindelse med indfasningen.

Forvaltningen vil som led i høringen og forberedelsesarbejdet indsamle input til,

hvilket behov for kompetenceudvikling, der findes for at understøtte forandringen.

En omlægning af denne størrelsesorden, hvor der også er mulighed for at give den

et stærk lokalt islæt, vil kræve tydelig kommunikation og forandringsledelse hos

skoleledelsen og andre ledere i børnemiljøerne. Forvaltningen vil derfor løbende

følge op på fremdriften og behovet for ledelsesmæssig understøttelse.

8

Fælles overordnede rammer for ”Den sammenhængende skoledag”

Den sammenhængende skoledag består både af en fælles forpligtende ambition og

rammer og af det lokale arbejde på at fylde rammerne ud, hvor der vil være et

betydeligt råderum til at finde løsninger, der passer til den enkelte skole.

Det foreslås på baggrund af ovenstående, at der er følgende fælles og obligatoriske

rammer for ”Den sammenhængende skoledag”:

Fælles rammer

1. Fra starten af skoleåret 2013/14 indføres ”Den sammenhængende

skoledag” for minimum 0.-3. klasse på alle skoler. Skoler, der allerede har

erfaringer med lignende forløb for 0.-3. klasse kan efter konkret aftale

med forvaltningen gå videre hen imod den sammenhængende skoledag

for 4.-6. klasse.

2. Fra starten af skoleåret 2014/15 indføres ”Den sammenhængende

skoledag” for 4.-6. klasse på alle skoler.

3. ”Den sammenhængende skoledag” bygger på en skoledag på ca. 6 timer

med undervisning og pædagogiske aktiviteter for 0.-6. klasse. Det svarer

til et niveau, der generelt ligger over det vejledende timetal. Skolen

udarbejder en plan for, hvordan den nye skoledag skal struktureres lokalt.

Det forventes, at der anvendes en væsentlig grad af holddeling og

fleksibel tilrettelæggelse af undervisning og pædagogiske aktiviteter med

de konkrete læringsmål for øje. Ligeledes forventes musiske aktiviteter

samt bevægelse og fysisk udfoldelse at indgå.

4. SFO fortsætter som et pædagogisk tilbud med forældrebetaling for 0.-3.

klasse med et morgen- og eftermiddagsmodul. Som konsekvens af

omlægningen vil tilbuddet starte senere om eftermiddagen og således

omfatte færre timer end før.

5. Skolen arbejder sammen med relevante faglige støttefunktioner videre

med en plan for, hvordan det lokale arbejde med inklusion tilrettelægges,

så målet nås.

6. Ledelseskollegierne i børnemiljøerne arbejder med en fælles

udviklingsplan for, hvordan fritidstilbud, frivillige, foreninger og

lokalsamfund i højere grad involveres i ”Den sammenhængende

skoledag”.

Børn- og Ungeforvaltningen understøtter implementeringen og sikrer, at der bliver

opsamlet erfaringer på tværs af skolerne. Herudover vil centrale dele blive

indarbejdet i den løbende styring og dialog med skolerne og de øvrige aktører.

9

Det lokale råderum til at udfolde ”Den sammenhængende skoledag”

De fælles rammer for Den sammenhængende skoledag forpligter alle. Men hvordan

den lokale skole udfylder indholdet inden for rammerne af den sammenhængende

skoledag er helt afgørende for, om vi når de ambitiøse mål for børnene. Der er et

stort lokalt råderum og skolens ledelse har et stort ansvar for – i samarbejde med

de lokale kræfter – at give skoledagen det rette lokale indhold til gavn for børnenes

udvikling og læring.

Den enkelte skoles ledelse forpligtes derfor til at sikre en proces med inddragelse af

medarbejdere, forældre, bestyrelse og andre lokale interessenter.

Eksempler på nogle af de elementer inden for de fælles rammer, der skal arbejdes

med og tages stilling til lokalt:

Den lokale opgave og råderum

1. Udformningen af den nye skoledag – hvilke elementer er der i skemaet:

timer, blokke, temaer, bånd på tværs af årgange, mødetider o.a.

2. Hvordan holddeling anvendes som et værktøj til at fremme

undervisningsdifferentiering og læring for alle

3. Hvordan integreres undervisning og pædagogiske aktiviteter, så de

understøtter de fælles læringsmål

4. Brug af pauser, leg, bevægelse, uderummet og lokalsamfundet – naturen,

virksomheder o.a., så det understøtter læringsmålene

5. Den ledelsesmæssige forankring af børnemiljøet (0.-6. klasse) i skolen og

organiseringen af medarbejderne i teams o.a., der understøtter de nye

samarbejdsforpligtelser på tværs

6. Hvordan der arbejdes med styrket inklusion på skolen med de nye

muligheder og forpligtelser. Relevante faglige støttefunktioner involveres

heri.

7. Ledelseskollegier i børnemiljøer arbejder med hvordan fritidstilbud,

frivillige, foreninger og lokalsamfund i højere grad involveres i ”Den

sammenhængende skoledag”.

Listen er ikke udtømmende.

Den nye, sammenhængende skoledag indebærer en væsentlig forandring af

hverdagen på skolerne. De enkelte folkeskoler i Odense har et forskelligt

udgangspunkt i forhold til at imødekomme intentionerne i ”Den sammenhængende

skoledag”. For at forandringen har det ønskede brede gennemslag og effekt, er det

vigtig at sikre et grundlag for, at alle skoler kommer godt i gang.

Børn- og Ungeforvaltningen vil derfor understøtte skoleledelsen i at gennemføre en

involverende proces sammen med bestyrelser, forældre og medarbejdere, så alle

skoler får etableret det fornødne implementeringsgrundlag for skoleåret 2013-14.

For de skoler, der indfører ”Den sammenhængende skoledag” for 4.-6. klasse fra

2013/14 vil der være et særligt fokus på at viderebringe erfaringer til de øvrige

skolers forberedelse.

10

Opfølgning og evaluering

Som led i bevægelsen skal der opsamles erfaringer om tilrettelæggelse, proces og

effekt. Eventuelle nye muligheder for innovative tiltag, der kan opstå i forløbet,

skal gøres synlige og kunne bredes ud.

Børn- og Ungeforvaltningen udarbejder derfor et oplæg til et samlet

evalueringsdesign, der fremlægges for udvalget primo 2013. Forvaltningen vil i den

forbindelse undersøge mulighederne for at koble en forskningsmæssig vinkel på

forandringen.

Økonomi

Forvaltningens arbejde med Den sammenhængende skoledag indebærer en

væsentlig omprioritering af ressourcer. Der omprioriteres således 14 mio. kr. i 2013

(med start fra skoleåret 2013/14), stigende til 38 mio. kr. i 2014 og 49 mio. kr. i

2015 til at skabe den sammenhængende skoledag. En del af midlerne vil blive

anvendt til bl.a. styrket kompetenceudvikling og it-understøttelse af medarbejderne

i forhold til den sammenhængende skoledag.

Når den sammenhængende skoledag får effekt forventes det at medføre et

væsentligt fald i behovet for specialindsatser uden for den almene skole. Det skal

sammen med omlægninger af en række øvrige indsatser på dagtilbuds-, fritids- og

børne- og

familieområdet, som

støtter op om den

overordnede forandring,

bidrage med reduktionen

af de samlede udgifter i

forvaltningen på min. 50

mio. kr. fra 2014. De

budgetmæssige

konsekvenser vedrører

således ikke alene

skoleområdet, men alle

fagområder inden for

børn og unge.

11

Baggrunden for forslaget

- En bevægelse hen imod det sammenhængende børne- og ungeliv Flere børn og unge skal lære mere og ruste sig bedre til uddannelse, flere skal trives og have en sund opvækst, og flere være en del af det nære fællesskab. Forældre, frivillige og andre samarbejdsparter i lokalsamfundet skal være med til at sætte deres præg på de miljøer og den opvækst, børn og unge har i Odense. I Odense har vi ambitiøse målsætninger for børn og unge. Men en del af afsættet er også, at de økonomiske ressourcer fremover vil være knappe, og der er derfor behov for en innovativ tilgang til forandring, der kan skabe bedre kvalitet for samlet set færre ressourcer. Forandringer til ny velfærd kan betyde omlægninger i et omfang og i en hyppighed, som vi hidtil ikke har været vant til. Børn- og Ungeudvalget har derfor besluttet ”Det sammenhængende børne- og ungeliv” som

et pejlemærke for de kommende års arbejde med forandringer og innovation. Bevægelsen omkring ”Det sammenhængende børne- og ungeliv” omsætter tankesættet i ”Ny virkelighed – Ny velfærd” og den nye politik for børn og unge ”Sammen på spring” til en ny retning på børn- og ungeområdet. Arbejdet med ”Den sammenhængende skoledag” er et første store skrift i den retning. I den

kommende periode vil der også blive arbejdet med forandringer med et tilsvarende sigte i indsatserne for de mindste børn og for de unge på vej i uddannelse og job.

Sigtelinjer for det sammenhængende børne- og ungeliv Vi er ambitiøse for alle børn og unge, og vi sigter efter at skabe:

Styrket læring og undervisning, der leder frem mod uddannelse og en aktiv tilværelse

som ung og voksen. Den faglige rygsæk skal være tungere og alle skal have tilpas

udfordringer, både de dygtigste og dem, der oplever vanskeligheder.

Sundhed og trivsel, der bryder med øgede forskelle og sikrer en bred forebyggelse.

Trivsel er en nøgle til motivation og overskud til læring. En sund opvækst med trivsel

skal ruste børn og unge til at bryde med mønstre fra negativ social arv.

Fællesskaber – sammen kan vi mere i et styrket nærmiljø. I Det sammenhængende

børne- og ungeliv er alle kræfter i lokalområdet medskabere af en ny velfærd for børn

og unge. De almene tilbud i lokalområdet skal styrkes, så de bliver rustet til at

inkludere flere børn og unge i de nære fællesskaber og give alle et løft.

Ambitionen fra ”Ny virkelighed – ny velfærd” er at skabe en ny velfærd gennem at styrke

samarbejde, forebyggelse og fællesskaber. Vi finder nye veje i det sammenhængende børne- og ungeliv gennem:

At trække aktivt på kompetencer blandt frivillige, foreninger og lokalsamfund og på

tværs i Odense Kommune og dermed forpligte hinanden på at være medskaber af

velfærden.

Et helhedssyn på den samlede effekt af vores fælles indsats – vi kigger efter, hvordan

vi som kommune og by samlet set når bedst i mål og afgrænser os ikke til vores

formelle ansvar og organisation.

Innovation som arbejdsform og bredt forankret kultur, der kontinuerligt baner nye veje

for færre midler.

12

Med udgangspunkt i disse sigtelinjer arbejder Børn- og Ungeforvaltningen derfor i en retning,

hvor vi sætter tidligt ind, satser på forebyggelse gennem et stærkt almensystem, har fokus på

lokale løsninger, og griber ind, inden problemer får vokseværk. På den måde vil vi sikre, at

flere børn i fremtiden lærer mere og trives bedre, samt at færre børn får behov for mere

indgribende specialindsatser og foranstaltninger.

Som led i aftalen for Budget 2013 har byrådet besluttet, at det samlede arbejde med ”Det

sammenhængende børne- og ungeliv” fra 2014 skal bidrage med effektiviseringer for

minimum 50 mio. kr. Initiativet omkring en sammenhængende skoledag skal sammen med

øvrige tiltag være med til at sikre dette. De økonomiske konsekvenser berører således ikke

skoleområdet alene men alle fagområder inden for børn og unge.