VWHQ - dansklf.dk · Bruge sanser og adjektiver til at beskrive med Vide hvad det betyder for at tekst at bruge mange adjektiver Skrive en synopsis og bruge den til at skrive efter

Boost skrivelysten!Af Rikke Dyrhave

Målgruppe: 4.-6. klasse

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Print eller downloads

Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes

til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er

nævnt i aftalen med Copydan.

1

Undervisningsforløb

4.-6. klasse

Boost skrivelysten!

Varighed: ca. 5 lektioner

Af Rikke Dyrhave

Forløbet Boost skrivelysten har udgangspunkt i den australske genrepædagogik og en

skrivepædagogisk vinkel, hvor en snæver opgavebeskrivelse gør det lettere at udfolde sig

kreativt i genren og få fantasien til at sprudle.

Dannelsesmål

Med en skrivepædagogisk tanke, hvor fokus er på processen, kan man hjælpe sine elever

til at få skriveværktøjskassen fyldt op, så de får lettere ved og bliver dygtigere til at få ideer,

skrive og redigere deres tekster.

Det er svært for mange elever at skrive en hel tekst fra start til slut. Derfor er det en god

ide at dele skriveprocessen op. Processen er delt op i flere etaper. På den måde hjælper

man eleverne med at overskue historien, bevare den røde tråd og stramme teksten op.

Samtidig bevares gejsten for skriveprocessen, så de ikke går “død” midt inde i historien og

skriver ”slut”, inden klimaks er nået.

Med flere små skriveøvelser fordelt på skoleåret, kan man samtidig modvirke angsten for

“det blanke papir” og have forskellige fokuspunkter. Grammatikken bør integreres, så det

giver mening og er funktionelt for eleverne.

Eleverne skal i dette forløb skrive et tingseventyr. Hovedpersonen i et eventyr gennemgår

altid en udvikling. For at få historien til at hænge sammen og udviklingen til at være

troværdig, skal eleverne øve sig i at tage stilling til og formulere egne tanker og

holdninger. Dette dannelsesmål arbejdes der bevidst med, når eleverne skal tage stilling til

deres hovedpersons valg og udvikling. I denne proces må eleven tage udgangspunkt i

eget liv og tale sammen med sin skrivemakker.

Det kræver, at der bliver talt sammen i skrivegrupperne og at alles meninger bliver hørt.






2

Genren, der arbejdes med i forløbet, er eventyr. Genren er valgt fordi:

Eventyret er en af de ældste genrer, som danner baggrund for mange af vores store

fortællinger.

Kan eleverne denne genre, vil de kunne genkende den i mange fortællinger, film og

spil.

Intertekstuelle referencer vil blive tydeligere.

Eventyret er en klassisk genre, med en fast opbygning (Hjem-ude-hjem-modellen)

Med kendskab til hjem-ude-hjem modellen er det let at bygge ovenpå og udvide

den til berettermodellen.

Videns- og færdighedsmål (efter 6.årg)

Fælles Mål (Fremstilling) - 5.-6. klasse

Forberedelse (fase 1)

- Færdighedsmål: Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning

- Vidensmål: Eleven har viden om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap

Forberedelse (fase 2)

- Færdighedsmål: Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, (…)

produktioner

- Vidensmål: Eleven har viden om synopse …

Fremstilling (fase 2)

- Færdighedsmål: Eleven kan udarbejde dramatiske (…) produkter

- Vidensmål: Eleven har viden om virkemidler i drama (…)

Respons (fase 1)

- Færdighedsmål: Eleven kan give og modtage respons

- Vidensmål: Eleven har viden om responsmetoder

Præsentation og evaluering (fase 1)

- Færdighedsmål: Eleven kan fremlægge sit produkt for andre

- Vidensmål: Eleven har viden om modtagerforhold






3

Didaktik og metode

Eventyrgenren eleverne skal arbejde med, er tingseventyr. Tingseventyr er en undergenre

til kunsteventyr. I tingseventyr optræder ting som mennesker med deres egne

personligheder. Eks. Hyrdinden og skorstensfejeren.

På mellemtrinnet skal eleverne skrive meget. De skal skrive for at lære og for at

kommunikere med andre, men også for at finde ud af, hvad de selv tænker og mener om

livet. Forløbet er primært gruppearbejde, da det er i samspil med andre, man finder ud af,

hvad man selv mener. Samtidig er det sjovt og givende at udvikle ideer i fællesskab.

Eleverne skal sparre med hinanden og sammen få ideer til deres tingseventyr, som igen

skal skrives 2 og 2. De skal gerne få oplevelsen af, at det er sjovt at skrive og få lyst til at slå

sig løs på skrift.

Forløbet her har fokus på adjektiver, og tingseventyret skrevet efter hjem-ude-hjem

modellen. Denne model er forholdsvis simpel og kendt af de fleste. Det giver eleverne

overskud til også at tænke på deres sætningsopbygning og bevæge sig kreativt inden for

genren.

Identitetsdannelse

I dette forløb boostes skrivelysten via arbejdet med deres tingseventyr. I den skriftlige

proces skal eleverne overveje, hvad deres tings ”opgave” er. Eleverne skal vælge en ting fra

penalhuset som hovedrolle. De skal bruge tingens fysiske udseende til at give den karakter.

Hvad tænker og føler den og hvorfor? Hvor er den på vej hen? Hvad sætter handlingen i

gang? I denne proces er det uundgåeligt, at de også drager deres personlige

verdensforestilling ind i arbejdet. Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, og hvor vil jeg hen?

Hovedrollen i et eventyr gennemgår en udvikling. Dette synliggøres med hjem-ude-hjem

modellen. Samtidig er eventyrets morale også vigtig at holde fast i.

Adjektiver

Der leges med adjektiver, og fantasien får frit løb inden for genren. Eleverne skal her

arbejde aktivt med adjektiver, da netop adjektiver er med til at besjæle tingene fra

penalhuset, som skal have roller i deres eventyr.

Samtidig udfordrer tingseventyret også elevernes fantasi på samme måde, som når man

leger med sit legetøj. Blyanten er måske bange for mørket, der er i det lukkede penalhus

og drømmer om at bo i en blyantsholder. Hvordan kommer den til det? Hvad skal den

igennem? Og er det virkelig lykken?

Den æstetiske dannelse er i spil, når der udvikles ideer til eventyret, når eventyret skrives

og når eventyret formidles for resten af klassen.






4

Det er vigtigt for elevernes undrings- og forandringspotentiale, at de inden for de fastlagte

rammer får frit spil til at udfordre genren og deres egne forestillinger. Herigennem boostes

skrivelysten og gode eventyr bliver til.

Redigering

Der er lagt tid ind i forløbet til redigering. Noget de fleste elever ikke er vilde med. Men

bliver de trænet i det, kan det blive en naturlig del af deres skriftlige arbejde. Derfor er det

vigtigt at holde dem fast i, at de skal redigere og omskrive. Ikke bare bliver elevernes

eventyr bedre, men de får også mulighed for at blive gode til at give og ikke mindst

modtage konstruktiv respons.

Eventyret skal redigeres. Derfor skal eleverne nu læse deres eventyr igennem - højt for

dem selv og deres skrivemakker. På den måde fanger de mange sproglige fejl.

Målformulering til eleverne:

Når du har arbejdet med dette forløb, kan du:

Bruge sanser og adjektiver til at beskrive med

Vide hvad det betyder for at tekst at bruge mange adjektiver

Skrive en synopsis og bruge den til at skrive efter

Bruge hjem-ude-hjem modellen til at skrive et eventyr med.

Læse dit eventyr højt for klassen.

Forløbets dele

Fokus Danskfaglige aktiviteter Materialer

Mål

Målene gennemgås med eleverne, og

forforståelsen aktiveres.

Øvelse 1:

Ordstafet med

adjektiver.

Inden eleverne går i gang med øvelsen, er

det en god ide at snakke fælles om, hvad

adjektiver er.

Herefter foregår ordstafet sådan:

Del klassen op i to hold.

Del også tavlen op i to – en til hvert hold.

Uret sættes til seks minutter.

Nu skal eleverne på skift løbe op til tavlen og

Ur og tavle






5

skrive et adjektiv. Det gælder om at få så

mange forskellige adjektiver på tavlen. Det

hold, der har fået flest, vinder.

Snak om ordene og hvad de bliver brugt til.

Øvelse 2.

Hurtigskrivning

Nu er kroppen varm. Så er det skrivemusklens

tur. Ligesom man varmer op i idræt, er det

også en god ide at varme skrivemusklen op,

inden den rigtigt skal på arbejde. Eleverne

skal nu skrive hurtigskrivning i deres hæfte.

Stil uret til 6 minutter. Gør opmærksom på at

man ikke må løfte blyanten fra papiret. Går

man i stå, skal man skrive: jeg ved ikke, hvad

jeg skal skrive, jeg ved ikke, hvad jeg skal

skrive … På den måde holder man

skrivemusklen i gang - ordene dukker op

igen, og man skriver videre. Lidt ligesom når

man løber og er nødt til at gå en gang

imellem, inden man igen har energi til at løbe

videre.

De skal skrive ud fra følgende: Hvis jeg var

en blyant, ville jeg …

Når tiden er gået, bytter man hæfte med

sidemakkeren, som nu skal sætte streg under

alle adjektiverne. Hvor mange er der? Kunne

der være flere, i så fald hvilke? Hvad gør

adjektiverne ved teksten?

Ur, papir og blyanter

Øvelse 3:

Forforståelse -

tingseventyr og

hjem-ude-hjem-

modellen.

Eleverne skal i gang med at skrive et

tingseventyr, men inden da skal genren

genopfriskes.

Alle elever rejser sig, finder en makker og

fortæller hinanden, hvad et tingseventyr er.

Lad dem tale med 3 forskellige makkere. Der

samles op fælles.

Find også titler på flere tingseventyr. For

eksempel Hyrdinden og Skorstensfejeren,






6

Flipperne og Stoppenålen.

Det er vigtigt at huske på, at tingene

gennemgår en udvikling af den ene eller

anden karakter og slutter med at blive

klogere, så husk moralen.

Opbygningen af eventyr er tredelt: Hjem-ude-

hjem. Tretallet har magisk kraft i forhold til

det onde. Hovedpersonen skal evt. klare tre

prøvelser i kampen for at modnes og finde

sin plads i samfundet.

Modellen er let at følge og kan hjælpe alle

elever til at skrive et tingseventyr med

sammenhæng. Den kan også benyttes som

grundmodel, når der skrives i andre genrer.

Efter kort gennemgang skal eleverne nu selv i

gang med at skrive. Fortæl, at eventyret skal

skrives og redigeres. Til sidst skal det læses

højt for klassen, så forløbet afsluttes i

fælleskab med en masse gode eventyr.

Øvelse 4:

Skriv synopsis til

jeres eget

tingseventyr

Eleverne skal arbejde sammen 2 og 2. Elevark

1 uddeles.

De skal skrive en synopsis til et tingseventyr

sådan:

a. Vælg en ting fra penalhuset, som skal

være hovedperson. Tal om, hvilke

egenskaber (adjektiver) denne ting, f.

eks. blyanten, allerede har. Den er gul,

skriver mørkt grå, er spids, helt ny eller

godt brugt med bidemærker i den ene

ende osv.

b. Brainstorm - hvad skal eventyret

handle om?

c. Hvad vil tingen gerne? Hvad er dens

mål? Måske er den forelsket i

viskelæderet. En umulig kærlighed.

Elevark 1 og Elevark

2

(Ligger som bilag 1

og 2)






7

Skriv nu synopsis

sådan

Elevark 2

Hvordan kan den nogensinde vinde

viskelæderets hjerte?

d. I felt 1 (hjem) skrives eventyrets

begyndelse i stikord, og hvad

hovedpersonens problem og mål er.

e. I felt 2 (ude) skrives, hvad der videre

skal ske. Hvad gør hovedpersonen for

at opnå sit mål? Hvad sker der i

eventyret? Hvilke problemer kommer

hovedpersonen ud for?

f. I felt 3 (nyt hjem) Hvordan slutter det?

Dette giver et overblik og hjælper

eleverne gennem skriveprocessen. Hvis

de går i stå, kan de gå tilbage og se på

deres synopsis. Synopsen hænges op

på væg eller opslagstavle, så eleverne

kan inspirere hinanden og processen

er synlig for alle.

g. Når eleverne er klar, skal de gå i gang

med at skrive. I første omgang skrives

indledningen - altså den første -hjem.

Det er et effektivt trick at slutte, lige

når man er kommet godt i gang. På

denne måde ved man, hvor man skal

starte igen. Det gør processen sjovere

og lettere.

Eventyret SKAL starte med Der var

engang …

Og det skal slutte godt. Hvor godt er

op til eleven.

Eventyret skal

skrives færdig.

Start med at varme skrivemusklen op.

Hurtigskriv i 6 minutter i hæftet. Skriv ud fra

sætningen:

Jeg stod op klokken …

Dagen beskrives indtil nu - dette øjeblik. Bed

eleverne om at bruge så mange adjektiver

som muligt. Hvad har de lavet, set, hørt og






8

Redigering:

oplevet? Jo flere detaljer, jo bedre.

Herefter skriver eleverne videre på deres

tingseventyr.

Læreren fungerer som vejleder. Det er vigtigt

at eleverne husker at besjæle deres ting -

mind dem om adjektiverne. Går eleverne i stå,

skal de se på deres synopsis. De skal snakke

sammen i skriveprocessen. To hoveder får

flere ideer end et! Dette giver en dynamisk

skriveproces.

Eventyret skal ikke være for langt. Jeg foreslår

maks. 1,5 side på computer.

Den ene elev skal læse højt, mens den anden

lytter efter, hvor der skal rettes eller skrives

om.

Det er også her lange sætninger bliver

opdaget, for de er umulige at læse højt. Skriv

dem om til flere korte sætninger.

Er den røde tråd blevet holdt?

Ellers må man tilføje eller slette noget.

Sammenlign med synopsen.

Når redigeringen er helt færdig, skal de øve

sig i at læse eventyret højt.

Evaluering:

Oplæsning og

konstruktiv kritik

Som del af evalueringen læses eventyrene op

og hænges op i klassen eller på gangen. Tegn

meget gerne tegninger til.

Lad eleverne give hinanden konstruktiv kritik

sådan:

Del klassen i tre grupper. Hver gruppe får et

fokuspunkt, som de skal give kritik på.

Gør det klart hvad der skal gives kritik på og

hvordan. Skriv kriterierne på tavlen.

Gruppe 1 - Hold øje med adjektiverne. Er der

nogen? Er de velvalgte? Hvorfor/hvorfor ikke?

Manglede der nogen?

Gruppe 2 - Følges hjem-ude-hjem-modellen?






9

Gruppe 3 - Sig to gode ting ved eventyret og

en ting der kunne gøres bedre.

Der evalueres også med en fælles snak om

adjektiver og deres rolle i skriftlige

fremstillinger. Her er eleverne med til at

besjæle tingene, men de er også med til at

give stemning og fremhæve sanserne.

Hver elev får nu udleveret en post-it.

På denne skal de besvare følgende:

1. Hvad kendetegner et tingseventyr?

2. Skriv 3 positive adjektiver, der

beskriver din sidemakker.

Post-it´sne klæbes på døren.

Videre skrivearbejde

I dette forløb er der fokus på adjektiverne og eventyrets opbygning.

Det er også dette, der bliver evalueret på til sidst.

Med få fokuspunkter bliver det skriftlige lettere for eleverne. Næste gang skriver eleverne i

en helt anden genre og skal have nye grammatiske fokuspunkter som sætningsopbygning,

kommaer eller noget helt tredje.

Man kan også vælge at lade eleverne arbejde med blot en lille del af historien. Måske skal

man øve sig i at skrive indledninger - hvem siger, man skal skrive en hel historie hver

gang?

Det er en god ide at fodre eleverne med små og overskuelige skriveprojekter skoleåret

igennem.

Opvarmningsøvelser og hurtigskrivning er sjovt og uformelt. Det kan alle være med til.

Vigtigst er det, at eleverne får plads til at udfolde sig – men selvfølgelig inden for genrerne.

På denne måde boostes skrivelysten!

Documents

VWHQ - dansklf.dk · Bruge sanser og adjektiver til at beskrive med Vide hvad det betyder for at tekst at bruge mange adjektiver Skrive en synopsis og bruge den til at skrive efter