UNIFORMSREGLEMENT 2014 - Beredskabsforbundet · Vi bærer Redningsberedskabets uniform tilpasset Beredskabsforbundets brug. Det forpligter. Det er vigtigt, at vi optræder i korrekt

UNIFORMSREGLEMENT 2014

UNIFORMSREGLEMENT September 2014

2

1. Forord……………..……………………………………………………..……….3 2. Generelle bestemmelser…………….…….…..……………………..……….4 3. Uniformstyper…….…….………………………………………………..……..5 4. Uniformstilbehør………….……………………………………………..…...12 5. Tildeling af uniformsgenstande og ansvarsbestemmelser………....30 6. Påklædningsbestemmelser…………………………………………......…34 7. Beskrivelse af uniformseffekter…………………………………..…….…44


3

1. Forord Beredskabsforbundet er et uniformeret forbund. Vi bærer Redningsberedskabets uniform tilpasset Beredskabsforbundets brug. Det forpligter. Det er vigtigt, at vi optræder i korrekt uniform - for vi repræsenterer alle Beredskabsforbundet, når vi tager uniformen på. Derfor er dette dokument også et reglement - og ikke kun en vejledning. Reglementet indeholder regler, som vi alle skal overholde. Målet med uniformsreglementet er derfor også at give dig svar på alle de spørgsmål, du måtte ha-ve om uniformerne, som Beredskabsforbundet anvender. Både, hvilke uniformer vi har, hvordan uniformen sammensættes korrekt, og hvordan den bruges. Reglementet vil løbende blive vedligeholdt og revideret af Præsidiet, hvortil ønsker og forslag til ændringer/supplerende forhold kan rettes via Landssekretariatet. Ved større ændringer skal reglementet godkendes i Landsledelsen, før det kan træde i kraft. Reglementet indgår i Organisationshåndbogen som afsnit 8.0.0, men er placeret i pdf-format på den medlemsvendte del af hjemmesiden som et selvstændigt dokument. Denne udgave er godkendt af Landsledelsen den 12. september 2014 på Landsledelsesmøde nr. 138. Per Junker Thiesgaard Landschef


4

2. Generelle bestemmelser Indledning. Bestemmelserne i dette reglement gælder for alle frivillige og ansatte i Beredskabsforbundet, der har fået udleveret uniform, samt for frivillige der for egen regning har anskaffet uniform. Reglementet består af nogle afsnit, der nøje beskriver de enkelte uniformseffekters udseende og anvendelse, samt enkelte afsnit af mere forklarende karakter. Teksten er suppleret med billeder for at tydeliggøre hensigten med den skrevne tekst. Generelt. Beredskabsforbundets uniformssystem er baseret på følgende principper:

Der anvendes to uniformstyper i Beredskabsforbundet: En pæn uniform og en hverdagsuni-form.

Det er den enkelte frivilliges eller ansattes funktion og opgaver, der er afgørende for, hvilke uniformstyper og ekstra tilbehør, der udleveres.

Den enkelte har ret til at bære reglementerede uniformsgenstande udover de tildelte, så-fremt de indkøbes for egen regning.

Såfremt en frivillig ændrer opgaver eller forlader en funktion, hvortil der er en særlig uniformering og afmærkning, skal uniformen afstemmes i overensstemmelse hermed. Eventuelt skal uniformen suppleres eller dele heraf afleveres, herunder ændring/fjernelse af distinktioner og andre funkti-onsafmærkninger. Det er, jf. Borgerlig Straffelov § 132, ulovligt at bære uniformer, hvortil man ikke har bæringsret. Når der bæres uniform, har bæreren officiel status som repræsentant for Beredskabsforbundet og er dermed ansvarlig for at bære uniformen i henhold til gældende bestemmelser og for sin person-lige fremtræden.


5

3. Uniformstyper Som udgangspunkt anvendes to uniformstyper i Beredskabsforbundet: Den pæne uniform og hverdagsuniformen. Herudover anvender særlige enheder som f.eks. musikkorpset og førstehjælpsgrupper særlige kendemærker og udrustning. Uniformsgenstande og udrustning, der ikke er nævnt i dette regle-ment, skal godkendes af præsidiet inden anskaffelse. En generel beskrivelse af uniformerne findes i ”Uniformsvejledning”, Beredskabsstyrelsen, februar 2002. 3.1. Pæn uniform Den pæne uniform er designet til brug i forbindelse med repræsentative og administrative opgaver, samt til mødevirksomhed. Uniformsfarven er mørk marineblå og uniformen består af: Herreuniform: Uniformsjakke Bukser Hvid uniformsskjorte Slips Smalt læderbælte Sorte sko Marineblå/sorte sokker Kasket


6

Dameuniform: Uniformsjakke, damemodel Bukser eller nederdel Hvid uniformsskjorte Slips Smalt læderbælte Sorte sko eller støvler Marineblå/sorte sokker eller Hudfarvede strømper Kasket eller damehue


7

Uniformen kan suppleres/kombineres med: Trøje, glatstrikket Vindjakke evt. med aftageligt foer Trenchcoat Halstørklæde Sorte handsker


8

3.2. Hverdagsuniform Hverdagsuniformen er en arbejdsuniform, der er designet til brug ved al praktisk tjeneste, herunder praktiske instruktøropgaver. Hverdagsuniformen anvendes desuden til øvrig tjeneste for de, der ikke har udleveret en pæn uniform. Uniformsfarven er marineblå, og uniformen består af: Lang jakke Bukser Blåmeleret uniformsskjorte Sweater, patentstrikket Bredt læderbælte Sorte sko eller sorte læderstøvler Hue


9

Uniformen kan suppleres/kombineres med: Vindjakke, sommermodel Vindjakke evt. med aftageligt foer T-shirt Tophue Halstørklæde Handsker/vanter Regntøj Redningshjelm Arbejdshandsker Refleksvest Sikkerhedsudrustning 3.3. Musikkorpsets uniform Personel i Beredskabsforbundets Musikkorps anvender pæn herre-/dameuniform med kasket. Normalt anlægges uniformen med jakke, men der kan også anvendes skjorte, glatstrikket trøje eller trenchcoat som yderbeklædning. Der bæres sorte lædersko til uniformen. Der henvises i øvrigt til Administrative bestemmelser for Beredskabsforbundets Musikkorps.


10

Specielle forhold. På kasketten bæres egeløv i guldtrækkeri, størrelse 3. Formanden, dirigenten og tambourmajoren dog størrelse 2. En dobbelt fangsnor i guldtrækkeri med blåt islæt bæres om venstre skulder. Fangsnoren kan lige-ledes anlægges til skjorteuniform.

På skulderstropperne på jakken bærers en lyre i gyldent metal. Formanden, dirigenten og tambourmajoren bærer lyre omkranset af egeløv. På skjorte, trøje og trenchcoat bæres skydesløjfer med vævede lyrer eller med på-syede lyrer i metal.

Tambourmajoren kan bære hvide handsker, evt. med krave samt et blåt tambourbandoler. Stortrommeslageren kan anlægge leopardskind. Trommeslagere og paukespillere kan anlægge forklæde.


11

Særlige emblemer m.m. Til musikkorpsets uniform må anlægges følgende:

De mærker, der er nævnt i kapitel 3. Musikkorpsets 5-års tegn. Bæres som 10- og 20-års tegn nævnt i kapitel 3.

Følgende ordensspænder: Spænder fra medaljer m.m. som beskrevet i kapitel 3. Disse spænder bæres foran de ne-

denfor nævnte. For deltagelse i musikkorpsets 5. Hollandstur (rød/gul/grøn). For deltagelse i musikkorpsets 10. Hollandstur (gul med rød/hvid/blå). For deltagelse i musikkorpsets 10 års jubilæum (blå med 10-tal). For deltagelse i 10. hærvejsmarch med musikkorpset (Hærvejsmarchens bånd).

Det skal bemærkes, at ovennævnte emblemer ikke må bæres sammen med dekorationer, uddelt af Kongehuset. 3.4. Førstehjælpsgrupper Førstehjælpsgrupper anvender hverdagsuniformen med en overtræksvest. Overtræksvesten skal være gul med tryk i blå eller sort farve på ryggen. Teksten skal være BEREDSKABS FORBUNDET, som på stofbadge. Herunder FØRSTEHJÆLP. Beredskabsforbundets logo anbringes på forsiden.


12

4. Uniformstilbehør, gradstegn, mærker og dekorationer Generelt Dette afsnit har til formål at fastsætte bestemmelser for bæring af mærker, emblemer og udmær-kelsestegn på Beredskabsforbundets uniformer. Mærker, emblemer m.m. medvirker til etablering af et fundament for korpsånden i Beredskabsfor-bundet, idet frivillige og ansatte via afmærkningen på uniformen tillige kan identificere sig med or-ganisationen. 4.1 Uniformstilbehør 4.1.1 Forbundsmærket Forbundsmærket bæres af alle frivillige og ansatte i Beredskabsforbundet, og signalerer det over-ordnede tilhørsforhold til Beredskabsforbundet. Mærket består af et hovedskjold i blå farve, hvorpå der nederst er anbragt et dannebrogsskjold omgivet af gyldne vinger. Øverst i hovedskjoldet er anbragt en gylden brændende bombe. Oven over mærket er i hvide bogstaver på rødt bånd angivet ordet BEREDSKABSFORBUNDET. Forbundsmærket anvendes i forbindelse med uniform som tilhørsmærke, ærmemærke, revers-mærke, huemærker og anciennitetstegn. Mærket anvendes både med og uden det røde bånd.


13

4.1.2 Tilhørsmærke Tilhørsmærket er et forbundsmærke i farvet emalje. Mærket er 30 mm x 36 mm. Mærket bæres midt på højre brystlommes springfold på pæn uniform samt monteret i læderhæn-ger tilsvarende på skjorte til pæn uniform og hverdagsuniform (se afsnittet om påklædningsbe-stemmelser).

Tilhørsmærke på pæn uniform Tilhørsmærke i læderhænger 4.1.3 Knapper Knapper til pæn uniform er sprøjtestøbte i matguld med børstet overflade med forbundsmærket. Knapper til hverdagsuniform er trykknapper i metal med mørk overflade. På knappen er en 8-takket ”Brandmajor-stjerne” i relief.

Metalknap på pæn uniform Trykknap på hverdagsuniform


14

4.1.4 Reversmærke Reversmærket er et forbundsmærke i farvet emalje, hvor de gyldne vinger og bomben er fremhæ-vede. Mærket er 20 mm x 23 mm, og findes med og uden flammekrans. Mærket bæres på reversen på pæn uniform. Alle ledere, og alle medlemmer af Beredskabsforbun-dets Musikkorps, bærer mærket med flammekrans, øvrige bærer mærket uden flammekrans.

Reversmærke for menige Reversmærke for ledere 4.1.5 Broderet navnetræk

Beredskabsforbundets navnetræk er broderet på skjorter, trøje, sweater og hverdagsjakke umid-

delbart over højre lomme eller tilsvarende.

Navnetrækket er med teksten BEREDSKABSFORBUNDET broderet med gul tråd.

”BEREDSKABS” er broderet med fed skrift. Teksten er med blokbogstaver i to rækker uden binde-

streg.

På hvid skjorte og trøje er broderiet udført direkte på stoffet.

På hverdagsskjorte, sweater og hverdagsjakke er broderiet udført på en stofbadge, som er påsyet.

Stofbadgen er af marineblåt stof, og måler 70 x 30 mm.

Broderet navnetræk på pæn skjorte Navnetræk på stofbadge til hverdagsuniform


15

4.1.6 Ærmemærke Mærket er et broderet forbundsmærke med teksten BEREDSKABSFORBUNDET i et rødt bånd over skjoldet. Mærket måler 60 x 65 mm. Mærket anvendes på hverdagsjakke og vindjakke, og placeres på højre ærme 2 cm fra skulder-sømmen. Broderet ærmemærke.Mærket er ikke i den endelige udførelse. 4.1.7 Huemærke Som huemærke anvendes et forbundsmærke i emalje eller i vævet stof. Mærket i emalje er 28 mm x 37 mm, og anvendes på kasket. Det vævede mærke er 60 mm x 65 mm, og anvendes på hue til hverdagsuniform. På tophue er indvævet et fællesmærke på 25 mm x 30 mm direkte på huen.

Huemærke i emalje Broderet huemærke på tophue. Mærket er ikke i den endelige udførelse.


16

Huemærke på hverdagshue. Mærket er ikke i den endelige udførelse. 4.1.8 Egeløv Egeløv bæres på kasketten/damehuen rundt om forbundsmærket og findes i 4 størrelser: Størrelse 1 består af 2 x 3 egegrene (stor model) i guldtrækkerarbejde. Anvendes af landschefen. Størrelse 2 består af 2 x 3 egegrene i guldtrækkerarbejde. Anvendes af ledere samt formand, diri-gent og tamburmajor i Beredskabsforbundets Musikkorps. Størrelse 3 består af 2 x 1 egegren (stor model) i guldtrækkerarbejde. Anvendes af musikere i Be-redskabsforbundets Musikkorps. Størrelse 4 består af 2 x 1 egegren i guldtrækkerarbejde. Anvendes af menige.

Egeløv, størrelse 2 Egeløv, størrelse 3 (kokarden er forkert) 4.1.9 Huesnor Som huesnor anvendes en dobbelt snoet gul silkesnor. Huesnoren bæres foran på kasketten, og er fæstet til kasketten med en lille uniformsknap i hver side. Anvendes af alle ledere og menige. Se billeder under 4.1.8.


17

4.1.10 Kokarde Kokarden er oval og fremstillet af rødt stof med en krans af sølvtråd. Kokarden bæres på kasketten over huemærket. Anvendes på kasket af alle ledere og menige samt alle medlemmer af Beredskabsforbundets Mu-sikkorps. Se billeder under 4.1.8. 4.1.11 Navnemærker Navnemærker findes i to udformninger. Navneskilt er udført i messing med låsestifter eller sikkerhedsnål. Navnet er graveret og trukket op med sorte bogstaver. Navnebånd er udført i mørkeblåt burremateriale med broderede bogstaver i gult. Skiltet anvendes på pæn uniform umiddelbart midt over højre brystlomme på jakken og skjorten. Skiltet kan bæres på tilsvarende sted på trøje. Båndet anvendes på hverdagsuniform over venstre brystlomme på jakken og skjorten samt tilsva-rende på sweater.

Navnebånd til hverdagsuniform Navneskilt til pæn uniform 4.1.12 Nationalitetsmærke Nationalitetsmærket består at et 31 mm. højt og 37 mm. bredt vævet Dannebrogsflag udformet som et stutflag. Mærket findes med mørk og med lys sykant. Mærke med mørk sykant anvendes på jakker, trøje, sweater og hverdagsskjorte. Mærke med lys sykant anvendes på hvid skjorte. Nationalitetsmærket placeres på venstre ærme på jakker, trøjer/sweatre og skjorter med mærkets overkant 2 cm fra skuldersømmen. Kvadraterne på Dannebrog skal vende fremad.


18

Nationalitetsmærke 4.1.13 Fangsnor Fangsnoren er en dobbelt rundgående snor fremstillet i guldtrækkeri med blåt islæt. Fangsnoren bæres på jakken til pæn uniform om venstre skulder. Fangsnoren kan ligeledes an-lægges til skjorteuniform. Anvendes kun af medlemmer af musikkorpset.

Fangsnor på Musikkorpsets unifom


19

4.2. Gradstegn og anciennitetstegn 4.2.1 Gradstegn Som gradstegn anvendes 5-takkede rosetter og lyrer. Rosetterne findes i 3 forskellige størrelser, benævnt A-, B-, og C-rosetter. Lyrer findes med og uden egekrans. Tegnene er udført i gyldent metal og som vævede mørk marineblå skydesløjfer med gyldne roset-ter/lyrer og kantstriber. Rosetter/lyrer i gyldent metal bæres direkte på skulderstroppen på jakke til pæn uniform. Vævede skydesløjfer bæres på alle øvrige jakker samt trøje/sweater og skjorter.

Skydesløjfe Metallyre på pæn uniform Metallyre på pæn uniform Metalgradstegn på pæn uniform


20

4.2.2 Anciennitetstegn Anciennitetstegn kan tildeles frivillige og ansatte efter 10, hhv. 20 års tjeneste i Redningsbered-skabet efter de herom gældende bestemmelser. Anciennitetstegn tildeles af den myndighed eller organisation, som den pågældende er tilknyttet. Anciennitetstegn udleveres til ejendom. Tegnet er et forbundsmærke i farvet emalje, hvor de gyldne vinger og bomben er fremhævede. Mærket er 20 mm x 23 mm. 20 års tegnet er kantet med en snoning i forgyldt metal. Tegnet bæres midt på venstre brystlommes springfold på pæn uniform. Frivillige, der ikke har ud-leveret jakke til pæn uniform, kan bære tegnet over broderiet på trøje til pæn uniform. Mærket kan endvidere bæres på hverdagsjakkens venstre springfold, når der ikke udføres praktisk tjeneste. Der bæres kun det sidst modtagne tegn.

20-års anciennitetstegn

4.3. Mærker og emblemer Med mindre der af Præsidiet er givet tilladelse, må andre mærker og emblemer end de nedenfor nævnte, ikke bæres på uniformen. 4.3.1. Det internationale CF-mærke Orange emaljemærke med blå trekant, 27 x 27 mm. Mærket kan bæres på venstre brystlommes springfold på jakken til pæn uniform (se afsnittet om påklædningsbestemmelser). Orange emaljemærke med blå trekant, f.eks. 17 x 14 mm eller ø 7 mm (civilt emblem til knaphul). Anvendes ikke på uniformer.


21

Det internationale Civilforsvarsmærke 4.3.2. Beredskabsforbundets logo Emaljemærke med blå trekant på orange bund. Trekanten forskudt for baggrunden. Mærket kan bæres på venstre brystlommes springfold på jakken til pæn uniform (se afsnittet om påklædningsbestemmelser).

Beredskabsforbundets logo 4.3.3. Brandvæsnets anciennitetstegn Brandvæsnets anciennitetstegn for h.h.v. 10, 20 og 40 års god tjeneste kan bæres midt på venstre brystlommes springfold på pæn uniform. Der bæres kun det sidst modtagne tegn. (se afsnittet om påklædningsbestemmelser).


22

4.3.4 Lokale mærker Lokalafmærkning af metal kan bæres på venstre brystlommes springfold på jakken til pæn uniform (se afsnittet om påklædningsbestemmelser).

Lokalafmærkning fra Mariagerfjord Beredskab sammen med aniennitetstegn Brandvæsnets 20-års anciennitetstegn 4.3.5. Civile mærker Idrætsmærket og selvforsvarsmærket kan bæres på venstre overærme på pæn uniform 2 cm un-

der nationalitetsmærket.

Mærkerne bæres i nævnte rækkefølge med 1 cm mellemrum i en vandret række midt under natio-

nalitetsmærket.

Idrætsmærket og selvforsvarsmærket


23

4.3.6. Emblemer fra andre organisationer Emblemer, der er tildelt af danske og udenlandske organisationer som anerkendelse eller som tak for en særlig indsats, kan ved besøg i eller fra det pågældende land/organisation, bæres på jakken over højre brystlomme (over navneskiltet h.h.v. stofbadge).

Mærke fra THW 4.3.7. Lejlighedsmærker Mærker, som med Justitsministeriets tilladelse sælges på visse dage af året i særligt øjemed, må på salgsdagen bæres på uniformen. Mærket bæres på venstre revers. De omhandlende mærker er bl.a. Valdemarsflaget og Dybbølmærket. 4.3.8. Marchmedaljer Marchmedaljer, hvortil der ikke er givet bæretilladelse og de dertil svarende ordensspænder, må kun bæres på uniformen ved deltagelse i marcharrangementer.


24

4.4. Dekorationer Dette afsnit omhandler en kort beskrivelse af dekorationers inddeling, tildeling og retningslinjer for bæring. Der vil blive lagt vægt på de dekorationer, frivillige og ansatte i Redningsberedskabet of-test vil blive tildelt. De fuldstændige retningslinjer fremgår af ”Hofmarskallatets reglement af august 2003 for bæring af dekorationer” samt relevante afsnit i Kongelig Dansk Hof- og Statskalender, hvorfor der henvises til denne, hvis der ønskes yderligere oplysninger om emnet. 4.4.1. Inddeling Dekorationer inddeles i:

Ordener (bl.a. Ridder af Dannebrogordenen).

Medaljer (bl.a. Fortjenstmedaljen og Den Kongelige Belønningsmedalje)

Hæderstegn (bl.a. Redningsberedskabets Hæderstegn). Dekorationer tildeles som store dekorationer. Små dekorationer – ”en miniature” - kan anskaffes ved modtagerens egen foranstaltning. 4.4.2. Særligt om Redningsberedskabets Medalje, Hæderstegnet for god tjeneste i Redningsbe-redskabet, Beredskabsforbundets Hæderstegn og Brandvæsnets Hæderstegn.

Hæderstegnet for god tjeneste i Redningsberedskabet, Redningsberedskabets Medalje og Beredskabsforbundets Hæderstegn


25

Hæderstegnet for god tjeneste i Brandvæsenet, Hæderstegnet for god tjeneste ved Københavns Brandvæsen og Jubilæumstegnet for god tjeneste i Frederiksberg Brandkorps Redningsberedskabets Medalje tildeles ansatte, værnepligtige og frivillige, der har udført en for-tjenstfuld indsats uden for Danmark under usædvanlige betingelser. Medaljen tildeles som personlig ejendom. Hæderstegnet for god tjeneste i Redningsberedskabet kan tildeles personer, der har ydet en særlig fortjenstfuld og uselvisk indsats til gavn for redningsberedskabet samt i øvrigt har vist sig agtet til at bære et offentligt vidnesbyrd om denne indsats. Tegnet kan tildeles alle personelgrupper i red-ningsberedskabet samt samarbejdspartnere uden for beredskabet herunder udenlandske stats-borgere. Hæderstegnet tildeles enhver, som har forrettet god tjeneste ved redningsberedskabet i 25 år. Ved i alt 40 års god tjeneste ved redningsberedskabet tildeles et egeblad af sølv, der påhæftes hæderstegnets bånd. Ved i alt 50 års god tjeneste ved redningsberedskabet tildeles et egeblad af guld, der påhæftes hæderstegnets bånd. Personer, der har modtaget Hæderstegnet for god tjeneste ved Københavns Brandvæsen, Jubilæ-umstegnet for god tjeneste i Frederiksberg Brandkorps eller Hæderstegnet for god tjeneste i Brandvæsenet, kan ikke modtage Hæderstegnet for god tjeneste i redningsberedskabet. Ved tildeling af hhv. 40- og 50-års hæderstegn modtages et nyt tegn med egeløv i hhv. sølv og guld påsat båndet. Tidligere modtagne hæderstegn beholdes, men der bæres kun det sidst mod-tagne. Hæderstegnet/-tegnene tilbageleveres Beredskabsstyrelsen ved modtagerens død. Beredskabsforbundets Hæderstegn kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført an-erkendelsesværdigt arbejde inden for Beredskabsforbundets arbejdsområde eller på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan


26

endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for red-ningsberedskabssagen. Hæderstegnet tilbageleveres Beredskabsforbundet ved modtagerens død. Der henvises til kapitel 5 vedr. særlige forhold for bæring af Beredskabsforbundets Hæderstegn. Hæderstegnet for god tjeneste i Brandvæsenet kan tildeles enhver, der i 25, 40 eller 50 år har for-rettet god tjeneste i dansk brandvæsen og i øvrigt ved sin vandel har gjort sig fortjent til en udmær-kelse. Dette gælder således alle, der er ansat i et kommunalt brandvæsen eller i Beredskabssty-relsen, samt brandfogeder og medlemmer af de frivillige brandværn i Sønderjylland. Hæderstegnet kan endvidere tildeles enhver, der har forrettet god tjeneste i grønlandsk eller fæ-røsk brandvæsen og i øvrigt ved sin vandel har gjort sig fortjent til en udmærkelse. For personer, der forretter tjeneste i brandvæsenet i Københavns og Frederiksberg kommuner, opretholdes dog de ved kongelige resolutioner af 29. juli 1903 og 25. marts 1926 indstiftede særli-ge hæderstegn. Ved i alt 40 års tjeneste ved brandvæsenet påhæftes hæderstegnets bånd et egeblad af sølv. Ved i alt 50 års tjeneste ved brandvæsenet påhæftes hæderstegnets bånd et egeblad af guld. Personer, der har modtaget Hæderstegnet for god tjeneste ved Københavns Brandvæsen, Jubilæ-umstegnet for god tjeneste i Frederiksberg Brandkorps eller Hæderstegnet for god tjeneste i red-ningsberedskabet, kan ikke modtage Hæderstegnet for god tjeneste i brandvæsenet. Hæderstegnet tilbageleveres Beredskabsstyrelsen ved modtagerens død. Hæderstegnet for god tjeneste ved Københavns Brandvæsen kan tildeles enhver, der opfylder bestemmelserne for tildeling, og som har forrettet god tjeneste i brandvæsnet i hhv. 25, 40 og 50 år.

Ved i alt 40 års god tjeneste ved Københavns Brandvæsen påhæftes hæderstegnets bånd et

egeblad af sølv.

Ved i alt 50 års god tjeneste ved Københavns Brandvæsen påhæftes hæderstegnets bånd et

egeblad af guld. Personer, der har modtaget Hæderstegnet for god tjeneste i Frederiksberg Brandkorps, Hæders-tegnet for god tjeneste i brandvæsenet eller Hæderstegnet for god tjeneste i redningsberedskabet kan ikke modtage Hæderstegnet for god tjeneste ved Københavns Brandvæsen. Hæderstegnet tildeles som personlig ejendom. Jubilæumstegnet for god tjeneste i Frederiksberg Brandkorps kan tildeles enhver, som har forrettet god tjeneste ved Frederiksberg Brandkorps i 25, 40 eller 50 år. Ved i alt 40 års god tjeneste ved Frederiksberg Brandkorps påhæftes jubilæumstegnets bånd et egeblad af sølv. Ved i alt 50 års god tjeneste ved Frederiksberg Brandkorps påhæftes jubilæumstegnets bånd et egeblad af guld.


27

Personer, der har modtaget Hæderstegnet for god tjeneste ved Københavns Brandvæsen, Hæ-derstegnet for god tjeneste i redningsberedskabet eller Hæderstegnet for god tjeneste i brandvæ-senet, kan ikke modtage Jubilæumstegnet for god tjeneste i Frederiksberg Brandkorps. Hæderstegnet tildeles som personlig ejendom. 4.4.3. Anlæggelse af dekorationer Dekorationer bæres normalt altid, når påklædningen er galla og/eller festdragt samt ved audiens og kur. I andre tilfælde bæres dekorationer kun, når det fremgår af befaling eller invitation. Store dekorationer bæres:

Når Hendes Majestæt Dronningen eller Hans Kongelige Højhed Prinsen (eller evt. Regen-ten) er til stede.

Ved kirkelige højtideligheder (bryllupper, begravelser, mindegudstjenester o.l.)

Ved officielle galla- og festforestillinger i Det Kgl. Teater. Store dekorationer kan bæres:

Ved militære/beredskabsmæssige højtideligheder og parader, hvor det uniformerede per-sonel anlægger dekorationer.

Ved jubilæumsfester, mindehøjtideligheder og tilsvarende sammenkomster arrangeret af foreninger, sammenslutninger, broderselskaber og lignende.

Ved større familiefester. Små dekorationer bæres: I alle andre tilfælde og kun til civilt tøj. 4.4.4. Ordensbånd Når dekorationer ikke er anlagt, er det tilladt at anlægge det til dekorationen svarende ordensbånd. Ordensbåndet monteres på et 10 mm højt metalspænde og betegnes som ordensspænde. Or-densspændet kan bestå af ét eller flere ordensbånd, der hver er 27 mm brede. Båndene monteres ved siden af hinanden i samme indbyrdes rækkefølge som store dekorationer. Efter behov kan de monteres i flere rækker med en indbyrdes afstand på 1 mm. Ordensbånd kan anlægges på jakke og skjorte til pæn uniform over venstre lommeklap, og på jak-ke og skjorte til hverdagsuniform over navnebåndet. Ordensbånd må ikke anlægges til hverdagsuniform, når der udføres praktisk tjeneste. (se afsnittet om påklædningsbestemmelser).

Ordensspænde i to rækker


28

4.4.5. Placering af dekorationer Dekorationer bæres som regel i krydsbånd. Dekorationer kan anlægges på jakken til såvel pæn uniform som hverdagsuniform. Store dekorationer bæres i én vandret række på venstre side af brystet. To eller flere dekorationer skal anbringes således, at de dækker noget over hinanden. Båndet af den inderste, længst til højre værende dekoration skal i så fald ligge over det nærmest til venstre værende bånd. Dekorationerne placeres symmetrisk over venstre jakkelomme med den nederste spids af båndet 1 cm. over overkanten af lommeklappen.

4.4.6. Bæringsrækkefølge Kongeligt tildelte dekorationer bæres før alle andre dekorationer. Øvrige danske dekorationer, der er godkendt til bæring, skal bæres i den rækkefølge, det fremgår af Kongelig Dansk Hof- og Statskalender. Dekorationer, der ikke er nævnt heri må ikke bæres. Dette gælder bl.a. Sønderjyske Brandværns Medalje og Falcks hæderstegn og årstegn. Danske dekorationer bæres altid før udenlandske dekorationer. For de i Redningsberedskabet oftest tildelte dekorationer er rækkefølgen:

Hæderstegn for god tjeneste ved Københavns Brandvæsen.

Jubilæumstegn for god tjeneste ved Frederiksberg Brandkorps.

Hæderstegn for god tjeneste i Brandvæsenet.

Hæderstegnet for god tjeneste i Redningsberedskabet.

Redningsberedskabets Medalje.

Beredskabsforbundets Hæderstegn.

Fortjenstkors for marchdygtighed tildelt af ”Nederlandsche Bond voor Lichamelijke Opvoe-ding” (Nijmegenmedaljen).

Mindemedalje tildelt af ”Nederlandsche Bond voor Lichamelijke Opvoeding” (Ordonansme-daljen).


29

Udenlandske dekorationer (udover FN-medaljer og Nijmegenmedaljer) må kun bæres efter ansøg-ning jf. nedenstående retningslinjer: Personer, der har modtaget en kgl. dansk ordensdekoration, skal ansøge HM Dronningen herom. Personer, der ikke har modtaget en kgl. dansk ordensdekoration, skal ansøge Beredskabsforbun-dets Præsidie herom af kommandovejen. 4.4.7. Miniaturedekorationer Indehaveren af en dekoration kan for egen regning anskaffe en mindre udgave af dekorationen betegnet ”miniaturedekoration". De til dekorationerne tilhørende ordensbånd knyttes på samme måde som ordensbånd på store dekorationer. Miniaturedekorationerne bæres i samme indbyrdes rækkefølge som store dekorationer, og bæres kun til civilt tøj.


30

5. Tildeling af uniformsgenstande og ansvarsbestemmelser 5.1 Tildeling af uniformsgenstande Beredskabsforbundets personel forsynes med uniformsgenstande jf. nedenstående skema. Af ressourcemæssige hensyn udleveres de enkelte uniformsgenstande kun en gang. I tilfælde af tjenstlig beskadigelse, slitage og ændret pasform kan denne regel dog fraviges. Afgørelse herom træffes af Landssekretariatet, der også afholder udgifterne i denne forbindelse. Ligeledes vil en frivillig få supplerende uniformsgenstande i de tilfælde, hvor vedkommende efter-følgende skal bestride flere opgaver, der kræver speciel uniformering. Tildeling af uniform sker for lederes vedkommende i forbindelse med udpegning, for undervisere i forbindelse med aftale om sådan tjeneste og for forbundsfrivillige i forbindelse med færdiggjort og bestået grunduddannelse. Udleveringen vil ske hurtigst muligt efter tildelingen, og vil afhænge af bestillingstidspunkt og leveringstider. Der udleveres ikke uniform til frivillige uden nogen særlig funktion. Regler for udlevering af uniformsgenstande til ansat personel fastsættes af sekretariatschefen.

Uniformsoversigt. Uniformseffekter, der udleveres.

Effekter

Landschef Vicelandschef Regionsleder

Viceregionsleder

Kredsleder Vicekredsleder

FRV konsulenter Undervisere BF-frivillige *1

Pæn uniform

Jakke 1 1

Bukser/nederdel 1 1

Bælte 1 1

Skjorte 2 2

Slips 1 1

Trøje 1 1 1

Trenchcoat 1 *2

Kasket/damehue 1 1

Hverdagsuniform

Jakke 1 1 1

Bukser 1 1 1

Bælte 1 1 1

Skjorte 2 2 2

Sweater 1 1

Hue 1 1 1

Støvler 1 1

Regntøj 1

Arbejdshandsker 1

Redningshjelm 1

Halstørklæde 1 1

Vindjakke m. foer 1 1

*1 Kategorien anvendes p.t. ikke. *2 Kun LCH og VLC


31

5.2 Ansvarsbestemmelser Udleverede uniformer og udrustning skal opbevares på forsvarlig måde, og effekterne må ikke ud-lånes eller afhændes. Den enkelte er erstatningspligtig for skader eller bortkomst af effekter som følge af forsætligt eller groft uagtsomt forhold. Ved ændring af funktion kan den udleverede uniform beholdes, men afmærkningen skal ændres, så den passer med den nye funktion. Ved udtræden af Beredskabsforbundet, skal de udleverede uniformsgenstande afleveres til den regionale uniformsassistent. Såfremt genstandene ikke er afleveret 2 måneder efter udtræden, vil der blive fremsendt en faktura på erstatningsprisen for de udleverede uniformsgenstande. 5.3 Tilkøb Den enkelte frivillige kan for egen regning købe de i nedenstående skema nævnte effekter efter følgende principper:

Alle kan købe en pæn uniform og en hverdagsuniform.

De i kapitel 2 under ”Uniformen kan suppleres/kombineres med” nævnte genstande kan købes, hvis man har fået udleveret/købt en pæn uniform hhv. hverdagsuniform.

Der kan købes erstatning for genstande, der ikke mere passer den enkelte.

Man kan ikke købe funktionsudrustning som f.eks. Redningshjelm, arbejdshandsker og re-fleksvest.

Der kan ikke købes enkeltdele – der kan kendetegne Beredskabsforbundet -, såfremt den pågældende ikke har en ”grund-uniform” F.eks. kun en hue.

Kredse og regioner kan købe effekter til uddeling til bestemte personelgrupper. Tilkøb foretages gennem regionens uniformsassistent.


32

Uniformsoversigt. Uniformseffekter, der kan købes.

Effekter

Landschef Vicelandschef Regionsleder

Viceregionsleder

Kredsleder Vicekredsleder

FRV konsulenter Undervisere BF-frivillige

Pæn uniform

Jakke X X X X

Bukser/nederdel X X X X

Bælte X X X X

Skjorte X X X X

Slips X X X X

Trøje X X X X

Trenchcoat X X X X

Kasket/damehue X X X X

Hverdagsuniform

Stationsbukser X X X X

Skjorte X X X X

T-shirt X X X X

Støvler X X X X

Tophue X X X X

Vindjakke m. foer X X X X

Regntøj X X X X

5.4 Administration og bestilling af uniformer 5.4.1. Administration af uniformer. Til at administrere indkøb og udlevering af uniformer er der opbygget et netværk af frivillige. Der er på landsplan udpeget en uniformsansvarlig, og i hver region er udpeget en uniformsassistent. Desuden har Landssekretariatet udpeget en uniformsassistent, der varetager præsidiets og de ansattes interesser på området. Den uniformsansvarliges opgave er at holde sig à jour med de gældende indkøbsaftaler samt om, hvad der til enhver tid er tilladt at købe som tilkøb. Vedkommende skal aftale tid og sted for mål-tagning med leverandøren og formidle dette til uniformsassistenterne samt modtage bestillinger og foretage den endelige bestilling. Uniformsassistenternes opgave er at formidle information om tid og sted for måltagning, og i et vist omfang være behjælpelig med dette. De skal desuden indsamle bestillinger fra kreds- og regions-ledelse, og videresende disse til den uniformsansvarlige. Endelig skal de fordele de modtagne uni-former.


33

5.4.2. Bestilling og betaling af uniformer. Måltagning skal søges arrangeret i forbindelse med arrangementer i regionen. Det vil f.eks. være praktisk at arrangere måltagning i forbindelse med årsmøder i regionerne. Såfremt der ønskes uniformer, der skal anvendes til Landsrådsmødet, skal bestilling være afgivet til den uniformsansvarlige inden den 1. april. Uniformsgenstandene leveres fra leverandøren direkte til uniformsassistenterne, der herefter fore-står fordelingen. Reklamationer skal være den uniformsansvarlige i hænde senest 14 dage efter levering. Det er ikke muligt for den enkelte frivillig eller uniformsassistenterne at bestille direkte ved leveran-dørerne.


34

6. Påklædningsbestemmelser Dette afsnit er medtaget for at sætte nogle ord på, hvordan uniformen skal og bør benyttes. Afsnit-tet indeholder således både (reglementariske) konkrete anvisninger og eksempler på, hvordan man bør forholde sig i forskellige situationer. Enhver leder er indenfor eget område ansvarlig for personellets påklædning, ligesom enhver leder har pligt til at påse, at uniformen kun bæres ved lejligheder og på steder, hvor dens brug er pas-sende. Uniformen må f.eks. ikke anvendes ved møder, deltagelse i optog, indsamlinger og lignen-de, hvor den enkelte ikke er til stede i kraft af sin til knytning til Beredskabsforbundet, eller der er givet særlig tilladelse fra nærmeste højere led i organisationen. På den anden side set skal Beredskabsforbundets uniform også bæres så ofte som muligt, da den er med til at skabe synlighed om forbundets arbejde. Gennem påklædningen udsendes signaler – ikke mindst når påklædningen er en uniform. En vel-klædt uniformeret person signalerer en velfungerende organisation og vækker tillid. Uniformen skal derfor altid være reglementeret og bæres korrekt. Uniformen skal være ren og den pæne uniform tillige velpresset. En uniform med dårlig pasform, overfyldte lommer, der er snavset, krøllet eller tilsat ureglemente-rede genstande (hvide sokker, røde seler m.m.) sender et signal om sjusk og ligegyldighed, og vil ikke være med til at skabe tillid til personen eller organisationen. Uniformen bør altid bæres ved arrangementer og møder, hvor personellet giver møde i kraft af deres engagement i Beredskabsforbundet. Beredskabsforbundets ledere har pligt til at bære pæn uniform i forbindelse med møder og arran-gementer. Når flere personer er til stede i officiel anledning, skal de så vidt muligt være ensartet påklædt. Det bør altid fremgå af mødeindkaldelser og invitationer, hvilken påklædning der forventes. Det skal også fremgå, om dekorationer anlægges. Ved repræsentativ tjeneste som f.eks. landsrådsmøde, årsmøder, sammenkomster med samar-bejdspartnere, hvervearrangementer m.m., anlægges pæn uniform med jakke. Ved øvrig tjeneste som f.eks. undervisning, praktisk arbejde ved hvervearrangementer (feltkogning i gågaden), interne møder i landsledelse, region og kredse og møder med samarbejdspartnere kan der anlægges pæn uniform med jakke eller trøje, eller der kan anvendes hverdagsuniform efter opgavens karakter. Sammenblanding. Sammenblanding af de enkelte uniformstyper, der er nævnt i kapitel 2, må ikke ske. Civile beklædningsgenstande må som udgangspunkt ikke bæres sammen med uniformsgenstan-de. Dog må der ved kørsel på motorcykel, cykel eller lignende bæres civil styrthjelm og civilt over-trækstøj. Såfremt der anvendes civilt tøj under uniformen, må dette ikke være synligt. Personel, der både er tilknyttet Beredskabsforbundet og det statslige eller kommunale redningsbe-redskab skal ved tjeneste i de enkelte organisationer anvende den der udleverede uniform, og sammenblanding af uniformsdele, mærker og gradstegn er ikke tilladt. Frivillige, der ikke har udleveret en Beredskabsforbunds-uniform, kan deltage i arrangementer i forbundssammenhæng i uniform fra hhv. det statslige eller det kommunale redningsberedskab, såfremt der herfra er givet tilladelse til dette.


35

Pæn uniform. Anvendes når der ikke skal udføres praktisk arbejde eller praktisk undervisning. Som udgangspunkt bæres pæn uniform med jakke eller trøje. Vedr. kasket, se nedenfor. Når jak-ken bæres, skal alle knapper være knappede. På jakkens højre springfold bæres kun forbundsmærket – monteret direkte på folden. På venstre springfold kan bæres max 2 af følgende mærker: Beredskabsforbundets anciennitetstegn, brand-væsnets anciennitetstegn, lokalafmærkning, Beredskabsforbundets logo og det internationale CF-mærke.

Aniennitetstegn og lokalafmærkning Hvis forholdene gør det ønskeligt kan jakken/trøjen lægges (f.eks. indendørs). I sådanne situatio-ner kan slipset tages af eller stikkes ind mellem 3. og 4. knap. Skjorteærmerne kan være smøget op eller være nedrullede, og der kan desuden anvendes kort-ærmet skjorte til pæn uniform. Bredden på opsmøget skal være manchettens bredde og således, at underkanten er over og fri af albueleddet. I nogle situationer skal jakken bæres indendørs. Det er f.eks. når fanen føres ind og ud, når der afsendes hilsen til kongehuset, når der er medaljeoverrækkelse m.v. Hvis man ønsker at lægge jakken, når der er anlagt medaljer, skal disse behandles med respekt. Jakken kan f.eks. foldes sammen omkring medaljerne og opbevares forsvarligt, eller medaljerne kan tages af, før jakken lægges. Jakken skal således ikke hænges over stoleryggen eller i garde-roben med anlagte medaljer. Det er desuden god skik, at jakken ikke lægges, før den, der har inviteret til et arrangement, med-deler, at jakken må lægges.


36

Pæn uniform med slips og nedrullede ærmer Pæn uniform med slips og trøje Nederdelen skal have en længde, så den når til midt på eller lige under knæet. Der anvendes sko til pæn uniform. Kvinder kan dog, henset til vejret, anvende støvler.

Pæn uniform med lange støvler


37

Hverdagsuniform. Hverdagsuniformen er beregnet til brug ved såvel praktisk arbejde som øvrig tjeneste, hvor den pæne uniform ikke er hensigtsmæssig samt i øvrigt for de, der ikke har udleveret en pæn uniform. Som arbejdsdragt skal hverdagsuniformen beskytte brugeren mod vejrliget og i de forskellige arbejdssituationer. Det er vigtigt, at der gives den enkelte mulighed for individuel tilpasning af uniformen, så der opnås den bedst mulige arbejds-situation. Der er således ikke noget krav om ensartethed i en gruppe, når der er iværksat praktisk tjeneste. Dette betyder, at det er frit, om den enkelte f.eks. vil lægge jakken, tage huen af eller evt. have tophue på. Dog skal reglerne om sammenblanding overholdes. I forbindelse med fremmøde/transport skal den enkelte overholde påklædningsbestemmelserne. Ved igangsætning og afslutning skal ensartethed tilstræbes. Når der anvendes støvler, skal buksebenene være smøgede op til ca. 2 cm. under støvlekanten. Ved særlige forhold som f.eks. indsats, øvelser eller kulde kan buksebenene stikkes ind i støvleskafterne. Der kan anvendes sko i forbindelse med f.eks. mødevirksomhed og undervisning. TH. Hverdagsuniform med sko og buksebenene smøget ned.

TV. Hverdagsuniform med støvler og buksebenene snørret inde i støvlerne. TH. Hverdagsuniform med støvler og buksebenene smøget op.


38

Såfremt en frivillig ikke har udleveret pæn uniform, kan der til hverdagsuniformen ved højtidelige anledninger anlægges dekorationer på jakken. Det kan f.eks. være ved deltagelse i parader, som deltager i fanekomman-do, ved begravelser, ved festgudstjenester eller ved uddeling af dekorationer (se nedenfor).

Hverdagsuniform med anlagt dekorationer

Hovedbeklædning. Til pæn uniform med skjorte, trøje, jakke eller anden yderbeklædning bæres som udgangspunkt kasket, når man færdes udendørs. Ved deltagelse i officielle arrangementer og hvor den enkelte optræder som repræsentant for Beredskabsforbundet, skal der altid bæres kasket. Ved længerevarende arrangementer, primært internt i Beredskabsforbundet som f.eks. BF-stævne, kan huepligten lempes og afpasses situationen. Til hverdagsuniform med skjorte, sweater, jakke eller vindjakke bæres hue eller tophue efter vejrli-get. Se dog ovenfor under Hverdagsuniform. Indendørs bæres aldrig hovedbeklædning. Skjorte. Skjorten skal være hvid hhv. blåmeleret med påsyede skulderstropper og brystlommer. Der må ikke være tryk eller broderi udover, hvad der er nævnt i pkt. 4.1.5. På den hvide skjorte er der broderet direkte på skjorten over højre lomme. Hverdagsskjorten er monteret med stofbadge over højre lomme, og der bæres navnebånd over venstre lomme. På begge skjortetyper anlægges forbundsmærke i emalje i sort læderhænger fra højre brystlom-mes knap. Alle ledere, og alle medlemmer af Beredskabsforbundets Musikkorps, bærer desuden vævede gradstegn på begge typer skjorter. Dekorationer må ikke anlægges på skjorte. Se dog Uddeling af dekorationer. Ordensspænder må anlægges på hvid skjorte og på hverdagsskjorte, når der ikke udføres praktisk tjeneste.


39

Slips. Slipset skal være marineblåt uden mønster, logoer eller emblemer. Det skal bindes i Windsor-knude, og sidde tæt til skjorten, som skal være knappet helt op i halsen. Slipset skal være skjult af skjortekraven i nakken, og spidsen skal lige dække bæltespændet. Anlægges altid sammen med pæn jakke samt når trøje anvendes til repræsentative formål. Der kan anvendes slipsenål med forbundsmærke eller i en neutral og diskret udførelse. Nåle med re-klame og logoer fra organisationer uden tilknytning til Beredskabsforbundet må ikke anvendes. Nålen må således ikke signalere et tilhørsforhold til en anden organisation, når man optræder i Beredskabsforbun-dets uniform, f.eks. udenlandske organisationer, brandmandsforeninger, kommuner m.v.

Reglementeret slips med BF-slipsenål

Handsker og vanter. Til pæn uniform kan anvendes sorte handsker, når der bæres jakke/vindjakke/trenchcoat. Til hverdagsuniform kan anvendes handsker eller strikkede marineblå vanter. Halstørklæde. Halstørklædet skal være marineblåt, og det må kun bruges sammen med jakke, vindjakke eller trenchcoat. Hvis halstørklæde bæres sammen med pæn jakke må det ikke bindes i knude, og en-derne må aldrig hænge løst udenpå jakken/trenchcoaten. Sko og støvler. Sko skal være sorte og uden pynt. Det er tilladt kvinder at anvende en enkel udringet sko med op til 3 cm. høje hæle til særlige lejlig-heder. Sko med åben hæl og/eller tå må ikke anvendes til uniformen. Kvinder kan desuden anven-de enkle sorte støvler med lav hæl til pæn uniform, hvis vejret fordrer det. Støvler til hverdagsuniform skal være sorte med ¾-langt skaft. Til praktisk tjeneste skal anvendes sikkerhedsstøvler/-sko.


40

Enkel udringet sko Støvler Strømper. Sokker skal være marineblå/sorte. Til nederdel anvendes hudfarvede strømper. Tasker. Kvindeligt personel kan bære en sort skuldertaske – uden pynt. Smykker m.m. Det er tilladt at bære smykker, såsom halskæder, ringe, armbånd og øreringe i forbindelse med uniformen. Halskæder bæres under skjorten og ankelkæder er ikke tilladt. Det er vigtigt at være bevidst om, at smykker ikke må tage fokus fra uniformen eller opgaven. Da bæring af smykker kan udgøre en sikkerhedsrisiko i forbindelse med praktisk arbejde, skal den enkelte samt lederen medvirke til at imødegå sådanne uheld. Ureglementerede prydelser, bånd, snore og lignende må ikke bæres til uniformen. Paraply. Der kan anvendes en sort paraply uden pynt eller logoer til begge uniformstyper, såfremt det kan forenes med den aktivitet, der udføres. Beredskabsforbundets egne paraplyer kan anvendes, når der ikke er tale om deltagelse i officielle arrangementer som f.eks. parader, højtideligheder og begravelser.


41

Gradstegn. Gradstegn angiver den enkelte leders aktuelle funktion. Gradstegn suppleres med reversmærker og egeløv på kasketten. På pæn jakke anvendes gradstegn i metal, og tegnene monteres direkte på skulderstroppen. På alle øvrige jakker samt trøje/sweater og skjorter bæres vævede skydesløjfer. Gradstegnene vendes med den ene tak mod halsen. De enkelte funktioners gradstegn: 1 A-roset: Landschef 3 B-rosetter: Vicelandschef og sekretariatschef 2 B-rosetter: Regionsleder og chefkonsulent 1 B-roset: Viceregionsleder, frivillig konsulent og konsulent 3 C-rosetter: Kredsleder og frivillig vicekonsulent 2 C-rosetter: Vicekredsleder 1 C-roset: Leder under uddannelse. Gradstegn udleveres af den regionale uniformsassistent efter bemyndigelse fra den, der har ud-pegningskompetencen i det enkelte tilfælde. Tildelingen sker først, når udpegning har fundet sted, og den påkrævede uddannelse er gennemført eller merit er godkendt. Ved ophør af lederfunktionen skal gradstegn og reversmærker afleveres, og egeløv skal ændres. Navnemærker. Navnemærker anvendes til daglig tjeneste. Navnemærker anvendes ikke i forbindelse med anlæg-gelse af dekorationer. Bæring af uniform i udlandet. De enkelte landes bestemmelser for tilladelse til at anvende uniform i forbindelse med ophold er meget forskellige. Som udgangspunkt må der ikke anvendes uniform i udlandet, uden der er ind-hentet tilladelse fra Præsidiet. Man skal være meget opmærksom på, hvad der i det enkelte tilfælde gives tilladelse til, og hvad der ikke er givet tilladelse til. I forbindelse med deltagelse i Nijmegen-marchen i Holland bliver der således givet tilladelse til at anvende uniform i den periode, hvor marchen afvikles. Og ikke før og efter. Der er således ikke tilladt at anvende uniformen ved rejsen gennem Tyskland. I forbindelse med udlandstjeneste skal nationalitetsmærke altid være syet på venstre overærme på samtlige jakker, trøjer og skjorter. Uddeling af dekorationer. I forbindelse med uddeling af dekorationer f.eks. Beredskabsforbundets hæderstegn og Rednings-beredskabets Hæderstegn bør alle deltagerne møde i den fineste uniform, den enkelte har. De, der har en pæn uniform, anvender denne med jakke. De, der ikke har en pæn uniform, anvender hver-dagsuniformen med jakke, hvis arrangementet forgår udendørs, i et garageanlæg eller lignende. Hvis det foregår indendørs anvendes hverdagsuniform med skjorte. Det vil dog være passende, hvis den, der skal modtage dekorationen i dagens anledning blev iklædt en pæn uniform, evt. som udlån. Alle, der tidligere har modtaget dekorationer, anlægger disse.


42

Parader. F.eks. ved Landsstævne, ved Flagdag (5. september) og parade i Paris. Ved parader vil det være sjældent, at der opstilles et helt kommando fra Beredskabsforbundet. Ofte vil deltagerne være frivillige fra forskellige dele af Redningsberedskabet (Det kommunale eller Statslige Redningsberedskab samt fra Beredskabsforbundet). De frivillige møder i uniform fra egen organisation, og BF-reglementet gælder kun for frivillige fra Beredskabsforbundet. Det vil dog være ønskeligt, om alle overholdet reglerne i dette reglement. I forbindelse med paraden i Paris gælder BF-reglementet. Såfremt der opstilles et fælleskommando anlægges samme uniformstype for alle deltagerne, uan-set fra hvilken del af Redningsberedskabet de kommer. Anvendes hverdagsuniform, er der enkelte specielle regler, der skal iagttages i forhold til dagligda-gen: Der skal altid anlægges jakke, hue og støvler. Buksebenene skal være stukket ind i støvle-skafterne eller være smøgede op til ca. 2 cm. under støvlekanten. Hvis der anlægges medaljer, tages navnebåndet/navneskiltet af. Fanevagter. Der bæres som udgangspunkt pæn uniform. Hvis det samlede fanekommando er i hverdagsuni-form med støvler, anvendes denne, f.eks. ved flagdagen sammen med enheder fra Forsvaret. Der anvendes hvide handsker. Kasketten/huen bæres udendørs, men ikke indendørs. Kransenedlæggelse. I forbindelse med kransenedlæggelse bæres som udgangspunkt pæn uniform med hvide hand-sker. Begravelser. Ved begravelser bør det afstemmes med familien, hvorvidt disse accepterer, at der mødes i uni-form, om der anlægges medaljer, og om der må medbringes fane. Fanens deltagelse i kirken skal desuden afstemmes med præsten. Ved deltagelse i begravelser, mødes i bedste uniform. Medaljer kan anlægges. For fanevagter gælder ovenstående. Sorte handsker kan anvendes udendørs efter vejrliget.


43

7. Beskrivelse af uniformseffekter De enkelte uniformseffekters specifikationer fremgår af de til enhver tid gældende indkøbsaftaler mellem Beredskabsstyrelsen og den enkelte leverandør. Som hue til hverdagsuniform anvendes dog den af Søværnet anvendte hue M/04 med påsyet for-bundsmærke. Broderi på hvide skjorter og trøjer samt på stofbadge skal være udformet som angivet i pkt. 4.1.5. Overtræksveste og sikkerhedsveste skal være gule med tryk i blå eller sort farve på ryggen. Tek-sten skal være BEREDSKABS FORBUNDET, som på stofbadge. Beredskabsforbundets logo anbringes på forsiden. For personel i førstehjælpsgrupper desuden teksten FØRSTEHJÆLP. Se i øvrigt ”Uniformsvejledning”, Beredskabsstyrelsen, februar 2002.

Documents

UNIFORMSREGLEMENT 2014 - Beredskabsforbundet · Vi bærer Redningsberedskabets uniform tilpasset Beredskabsforbundets brug. Det forpligter. Det er vigtigt, at vi optræder i korrekt