26
Juni 2013 FRIVILLIG Landsrådsmøde 2013 Gang i gågaden til BF-Dag i Syddanmark Gamle brandbiler på tur til Frederiksberg Dage

ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

Juni 2013FRIVILLIGLandsrådsmøde 2013

Gang i gågaden til BF-Dag i Syddanmark

Gamle brandbiler på tur til Frederiksberg Dage

Page 2: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

2

F R I V I L L I GEt månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet

Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark

Tak for et godt Landsråd 2013

Juni måned har været en aktiv måned over hele landet – for Landsforbundets vedkommende har den største begivenhed været Landsråd 2013, hvor alle kredse- og regionsledelser mødes. Det er ubetinget også årets største begivenhed og en weekend, som mange med rette, synes jeg, ser frem til.

Hver eneste gang jeg præsenterer Beredskabsforbun-dets arbejde, fortæller jeg om den store styrke det er at have et forbund, der er lokalt forankret og til stede over hele landet. Et er at tale om det – noget helt andet at se ud over salen på Hotel Nyborg Strand, hvor alle pludselig er til stede; så forstår man pludselig ordene – det er en kolossal styrke.

Vi vil i det kommende år iværksætte mange tiltag, der skal styrke og støtte netop arbejdet i kredsene – det sker ved at øge ressourcerne i regionerne, skabe re-gionale samlingspunkter og ansætte regionale konsu-lenter, der arbejder for og i regionerne. Vi er også ved at udvikle et nyt uddannelseskoncept for ledere og kommende ledere.

Der bliver brug for os i endnu højere grad i fremtiden. Beredskabsforbundets rolle i det samlede beredskab hviler på to opgaver: At være organisation for red-ningsberedskabets frivillige, der støtter og supplerer

det operative beredskab og uddanne den “robuste borger”, så befolkningen kan være mere selvhjulpen både i det daglige og ved større hændelser.

Vi hørte på Landsrådet om, hvordan det ekstreme vejr vil komme til at fylde mere i fremtiden – her er der brug for den robuste borger, der både kan forebygge og afhjælpe. Vi hørte også om en af de store “trends” for fremtiden: “Fra mere til bedre” – dvs. at styrke kvaliteten af det, vi har og kan i stedet for blot at blive “flere” eller have “mere.” De ting skal vi arbejde med.

Du kan læse mere om de forskellige indlæg på lands-rådsmødet i BEREDSKAB Juli 2013.

Jeg vil gerne sige jer alle en stor tak for den store indsats, I lægger i Beredskabsforbundet og ledelsesop-gaven af vores forbundsopgaver. Takken går i vir-keligheden længere ud – til alle frivillige i kredsene landet over for det store arbejde, der lægges for at øge trygheden i samfundet.

Når hjælp er en æressag. God sommer!

Per Junker ThiesgaardLandschef

Page 3: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

3

Invitation til kredsledelsesdagTemadag om Beredskabsforbundet: “Mål og mennesker” og Forebyggelse

DATOLørdag den 21. september 2013, Beredskabsstyrelsen Sjælland, Næstved

TIDSPUNKTForegår i tidsrummet kl. 10.00 – 16.00.

TILMELDINGSFRISTOnsdag den 11. septemberTilmelding sendes til [email protected]

FORMÅLBriefing om Beredskabsforbundet, status og planer: Vi sætter kredsene i centrum• Hør mere om, hvordan

Mål og Mennesker: Bliv klogere på, hvordan vi som ledere kommer fra ord til handling• Hvad kommer i vejen for at nå vores mål?• Hvad nu hvis jeg selv kommer i vejen?• Hvorfor kommer vi nogle gange til at fokusere på problemer frem for løsninger?

HUSK! Emnerne er relevante for alle i kredsledelsen, hvorfor alle kredsledelsesmedlemmer er velkomne.

PROGRAM10.00 – 11.00 Nyt fra Landsforbundet

11.00 – 12.00 Introduktion til Arbingersproget: Hvordan kommer vi i vejen for at nå vores mål? – Del 1

12.00 – 13.00 Frokost

13.30 – 13.30 Introduktion til Arbingersproget: Hvordan kommer vi i vejen for at nå vores mål? – Del 2

13.30 – 14.30 Gruppearbejde med inspiration fra World Café-konceptet

14.30 – 14.50 Pause

14.50 – 15.30 Fremlæggelse af gruppearbejde

15.30 – 16.00 Afslutning / opsummering fra Landsforbundet

Vi glæder os til at se dig til en konstruktiv og hyggelig kredsledelsesdag.

Med venlig hilsenLandsledelsen

Page 4: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

4

Af Marianne Kjær, Regionsleder i Syddanmark

Fredag den 31. maj kl. 15.00 mød-tes vi 12 frivillige på stationen i Smedegade i Kolding. Her skulle vi have pakket biler med materiel til opvisning ved Vamdrup Brand og Redning. Vi var blevet invi-teret til at deltage i deres Åbent Hus-arrangement, som de af-holdte samtidig med, at Vamdrup Handelsstandsforening afholdte ’Smagsdag’.

Så vi stillede med sprøjten, ny sprinter med pionertrailer, gam-

mel sprinter, ISL 3 og komman-dovognen. Vi startede med at få køretøjerne stillet op sammen med Vamdrup-sprøjten, tankvog-nen og deres akutbil.

Vi fyldte vores 10 m3 kar, så børnene kunne få lov at lege med lidt vand, og vi fik pustet en masse balloner op. Klokken 17.00 begyndte folk ellers at strømme ind. Der var lavet kaffe, te og småkager til de voksne, og der var slushice og vingummi til børnene.

Vi gik alle rundt og snakkede med de mange, der var kommet for at kigge. Og alle bilerne blev flittigt besøgt af både børn og voksne. Branddragter, horn og lygter var også i brug hele dagen.

Som altid var det super hyggeligt at være sammen med alle på sta-tion Vamdrup. Så alt i alt en rigtig god dag med fantastisk vejr og en masse mennesker.

Brandbiler, vand og ballonerTil Åbent Hus i Vamdrup

Page 5: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

5

Mandag den 10. juni kl. 12.30 var vi inviteret til re-ception på Kolding Rådhus for Jan Andersen, bedre kendt som Fnug, der skulle modtage 25 års tegn.

Beredskabschef Søren Ibsen takkede Fnug for altid at være klar, når der blev kaldt og også at bruge så meget af sin fritid på det frivillige arbejde.

Borgmester Jørn Pedersen holdt også en fin tale, hvori han fortalte, hvad der også skete for 25 år siden, da Fnug startede som frivillig. Og han takkede Fnug og sagde til ham, at det var dejligt med frivil-lige som ham, som man altid kunne regne med.

Derefter var der hyggesnak med sodavand og chips.

25 års tegn til ‘Fnug’

25 år i beredskabet

Af Marianne Kjær, Regionsleder i Syddanmark

Page 6: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

6

Hele Frederiksberg festede i dagene 30. maj - 2. juni

De frivillige i Frederiksberg-kredsen deltog også i tæt samarbejde med Frederiksberg Brandvæsen.Lørdag den 1. juni kørte et optog af gamle brand-biler og CF-køretøjer fra Nordens Plads rundt på Fre-deriksberg. Via et lille stop på Frederiksberg Rådhus landede optoget ved Forum.

Her var der et brandteater med ”Diktaturet”, der op-førte et nonverbalt teaterstykke om brandsikkerhed.Temaet var forebyggelse. De frivillige delte pjecer ud og informerede de fremmødte om emnet. Det var også frivillige som var konvojledere og tog sig af kommunikationen.

Søndag den 2. juni var der fami-liedag i Linde-vangsparken med forskellige akti-viteter, fx kunne børnene prøve at være ’brandmand’ ved at slukke en lille brand og erhverve sig en brandhjelm.

I alt deltog ni frivillige i alt 70 timer disse dage.

Af Kirsten Nielsen, viceregionsleder i HovedstadenFoto: Henrik Mau

Page 7: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

7

Frivillig fik sat fokus på forebyggelseKredsleder Kenneth Johansen fra Roskilde fik mediernes opmærksomhed, da han i midt i juni sendte en mail til TV2 Lorry. Her skrev han lige ud af posen – og det virkede!

Emne: Beredskabsforbundets Kreds i Roskilde er på røvenDato: 17.06.2013 22:12Afsender: [email protected]: [email protected]

Som en del af forsvarsforliget i 2012 blev det besluttet, at én af Beredskabsforbundets “skal”-opgaver var at gennemføre projektet med gratis forebyggelseskurser for befolkningen.

Vi ved at:Der var ca. 15.000 brande i 2012, ud af dem var 65 dødsbrande, hvor i alt 66 omkom.92.000 faldulykker i hjemmet som ramte 45.000 ældre, 13.000 indlæggelser, og 1.350 dør som følge af en faldulykke.

Derfor har vi i Kreds Roskilde sat store forventninger. Forventninger som gerne skulle være med til at nedbringe ovenstående statistik betydeligt. Da kurset er gratis, satte vi vores mål til 100 kurser inden jul.

Desværre kan vi konstatere, at interessen for vores kursus ikke er der, og derfor kan vi med et pænt ord godt sige, at vi er på røven i forsøget på at nå de 100 kurser.

Vi er dybt ærgerlige over, at befolkningen ikke ønsker kurset, da det om nogle er til for dem, og det i høj grad må være i deres interesse.Vi vil gerne opfordre borgerne til at komme i gang med at sige ja tak til kurset og ikke for vores skyld men for deres. Kurset er gratis og kan afholdes, hvor folk ønsker det på 3 timer min. 5 deltagere.Kontakt beredskab.dk eller [email protected], hvis man ønsker kursus.

For ydeligere informationKenneth JohansenKredslederRoskilde60204409

Udover TV2 Lorry bragte TV Midt/Vest også historien.Herunder finder du links til de forskellige udsendelser:

Link til første udsendelse på TV2 Lorry:http://www.lorry.dk/arkiv/2013/6/18?video_id=80377

Link til anden udsendelse på TV2 Lorry:http://www.lorry.dk/arkiv/2013/6/18?video_id=80393

Link til TV Midt/Vest: http://www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=25762

TV2 Lorry interviewer Benthe Petersen på parkeringspladsen foran landssekretariatet.

Page 8: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

8

Voldsom brand i industribygning i Frederikssund

Klokken 02:45 blev Det Sup-plerende Frivillige Beredskab alarmeret af ISL med ønske om assistance til en brand i en industribygning på Falkenborg-vej i Frederikssund. Syv mand mødte ind, og opgaven gik i første omgang på forplejning til 20 per-soner, men blev hurtigt udvidet til også at omfatte fyldning af trykflasker og assistance med brandmandskab til indsatsen.

Om morgenen måtte fire af de frivillige aftræde for at køre på arbejde, men de blev afløst af

bl.a. fire frivillige fra vores na-boberedskab i Egedal Kommune, som kunne komme og hjælpe til. Omkring kl. 14:00 stod det fast, at indsatsen stadig ville trække ud til hen på aftenen, så der blev sendt en sms ud til de frivillige for at få mandskab ind igen efter normal arbejdstid til afløsning/bistå brandmandskab og til at få lavet aftensmad til omkring 50 personer. Der mødte yderligere syv frivillige ind på opgaven.

Tre stationer fra Frederikssund-Halsnæs Brand & Redningsbered-

skab deltog i slukningsarbejdet og fik assistance fra Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederiks-sund og Egedal Kommune, og derudover deltog også styrker fra Beredskabsstyrelsen i Næstved og Hedehusene. Totalt var 74 brand- og redningsfolk, og 15 brand- og redningskøretøjer indsat på opgaverne dagen igennem, og vi fyldte omkring 180 trykluftflasker. I alt brugte de frivillige fra Frede-rikssund 104 timer på indsatsen.

Af Peter Agerholm, vicekredsleder i Frederikssund

Page 9: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

9

REGION SJÆLLAND Indbyder til en

UDDANNELSESDAG PÅ TVÆRS

LØRDAG DEN 16. NOVEMBER

STED: NÆSTVED BRAND & REDNING MANØVEJ 25. 4700 NÆSTVED

Beredskabsforbundet regionale uddannelses dag

Page 10: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

Herning 100 år og Beredskabs-styrelsen 75 år

Det Frivillige Beredskab har sammen med Brand & Redning Herning, Falck og Beredskabs-styrelsen Midtjylland arrangeret det årlige Åbent Hus på Red-ningscenter Herning. Temaet i år var Her-nings 100 års købstads jubilæum og Beredskabsstyrel-sens 75 års jubilæum.

Lørdag den 4. maj fra 13-16.30 stod 13 frivillige fra Kreds Herning klar til at fremvise beredskabets historie. – Da temaet var jubilæum, valgte vi historien for beredska-

bet som vores tråd på dagen. Vi havde både grå, orange og røde køretøjer marcheret op foran Beredskabsgården. Kommando-centralen var åbnet for publikum med rundvisning og fortælling om den kolde krigs tid, og der var lavet en udstilling om Det Frivil-lige Beredskab, fortæller kreds-leder Henning Skallebæk.

På dagen blev der uddelt røde plast brandhjelme, kuglepenne, refleksstrips og balloner til publi-kum. Desuden kørte Brandbussen rundt på redningscenteret.

Det blev vurderet, der har været omkring 1.800 besøgende, men der er også blevet arbejdet hårdt på at gøre opmærksom på arrangementet. Blandt andet via annoncering i lokalaviser, på hjemmesider, radiospots, flyers og de sociale medier.

Til Åbent Hus i Herning

10

Page 11: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

11

BF-dag i Region Syddanmark

Vi mødtes ved Kolding Brandvæ-sen Frivillig station i Smedegade kl. 15.30, hvor der lige var en kort briefing, og så gik turen ned i Kolding midtby, hvor vi hurtigt fik bilerne stillet op. Vi fyldte en hel gågade, hvor man kunne se kommandovognen fra Kolding, røgdykkertraileren fra Odense Juniorbrandkorps, sminkning fra Tønders frivillige, redningsvognen fra Station Tyrstrup (SFB), sprøjten fra Kolding, feltkomfuret hvor der var hjælp fra både Odense, Aabenraa, Vejle og Nordfyn, ATV-sprøjten fra Svendborg, Bered-skabsforbundets Musikkorps, telt med både info og forebyggelse, behandlingspladsen fra Fredericia og førstehjælpsevents midt i gå-gaden. Vi havde også tre frivillige på stationen i Smedegade, som

stod for at lave forplejning til alle os frivillige.

Der blev lavet smagsprøver på feltkomfuret, (frikadeller og kartoffelsalat), som trak rigtig mange folk. Tønders frivillige lavede sminkninger på både børn og voksne. Ved åen kunne børnene få lov til at sprøjte med vand fra strålerør, hos juniorerne kunne man få lov at prøve deres røgdykkerbane, hvor der både var mørkt og masser røg. Og ellers var vi rigtig mange, der bare gik rundt og snakkede med publikum og viste dem køretøjerne og fortalte dem om Beredskabsforbundet, forebyggelse og beredskabet. Musikkorpset spillede to gange med rigtig mange tilhører.

Vi var forholdsvis heldige med vejret, indtil kl. 20.30 så begyndte det at regne rigtig meget. Og vi kunne alle vrides, da vi var fær-dige med at pakke. Da vi var fær-dige med at pakke i byen, mødtes vi i Smedegade for at få natmad og afholde en kort debriefing.

Jeg vil også her gerne sige tak til de 70 frivillige, som brugte en fredag eftermiddag/aften på vores BF-Dag. Og selvfølgelig også tak til de frivillige, der kom fra andre regioner for at hilse på os. Sammenhold gør stærk. Altid dejligt med så mange glade folk.

Af Marianne Kjær, Regionsleder i SyddanmarkFoto: Peder Skelskov og Kristian Baggesgaard

Page 12: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

12

Landsrådsmøde 2013Stemningsbilleder fra Beredskabsforbundets landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand den 15. - 16. juni 2013.

Der var rift om at deltage i konkur-rencen omkring forebyggelsesuddan-nelsen. Her er det Elsebeth A. Jensen fra Region Syddanmark, der bemander standen.

Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen fra Københavns Brandvæsen var ordstyrer til temadagen lørdag, og som altid gjorde han et fantastisk job.

Foto: Johnny Wichmann / Billedbyroet

Page 13: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

13

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator fortalte om det robuste sam-fund og fik folk op af stolene – på den gode måde. Hun gav os alle noget at tænke over.

Beredskabsforbundets Musikkorps spillede som sædvanligt for deltagerne, da de ankom til hotellet.

Falck deltog ligeledes med en stand i hallen, hvor de havde en skadeservicevogn med. Der blev endvidere delt bolcher ud til deltagerne.

Regionsleder Kurt Pedersen fra Region Nordjyl-land taler med kredslederen og vicekredslederen fra Mariagerfjord.

Søren Olufsen fra DMI fortalte om de komplekse metoder til at forudsige vejret. Og så kunne han blandt andet berette, at Danmark får mere vand, mere vind og mere varme.

Page 14: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

14

Dagbog fra to nye ledere– Mit første landsrådsmøde

Jeg hedder Mads Ørnfeldt An-dersen, jeg er 21 år og repræsen-terer Allerøds frivillige beredskab som kredsleder i Beredskabsfor-bundet.

Jeg startede som frivillig i Allerød i 2007. Jeg valgte egentlig aldrig at blive frivillig, men min onkel og tante var medlemmer og gav mig et førstehjælpskursus i fødsels-dagsgave. Pludselig var jeg klædt i uniform og befandt mig først på en førstehjælpsvagt og derefter på en brandøvelse. Det fangede hurtigt min interesse, noget jeg vil takke de daværende kollegaer for, og jeg følte mig godt tilpas med “korpsånden” og adrenalinen. Jeg valgte derfor at skrive kontrakt med Allerød Kommune som kun 16-årig. En kontrakt, som helt sikkert har gjort mig til, den jeg er i dag.

Jeg skulle derfor deltage i mit første landsrådsmøde i år. Jeg havde høje forventninger og glædede mig meget. Jeg så frem til at møde frivillige fra hele landet og var interesseret i at lære mere om mit kommende arbejde som kredsleder, da det stadig var meget nyt. Jeg gik ikke skuffet hjem. Folk var meget åbne og virkede til at have lysten til at deltage i det store møde, som jeg selv syntes så skræmmende langt ud på den udsendte dagsorden. Mødet fulgte dog nøje tidsplanen, og personerne på talerstolen var sjældent kedelige at høre på. Desuden blev jeg utrolig impo-neret og egentlig overrasket over hotelforholdene, som jeg synes var utrolig gode. Skønt at der ikke var sparet penge på denne utro-ligt vigtige del!

Lørdag aften blev der også afholdt en fest middag, og hvem ser ikke frem til en fest middag? Det var super hyggeligt, maden var af utrolig høj kvalitet, og bordplanen var genial, idet man var spredt ud på kryds og tværs af kredsene, så man blev tvunget i snak med frivillige fra forskellige dele af lan-det. Et af mine ønsker som nævnt tidligere.

Jeg blev væsentligt klogere på Beredskabsforbundets arbejde, og min rolle i det store puslespil. Jeg forstod ønsket fra ledelsen om at synliggøre os og vores indsats med forebyggelse. Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at skabe sik-kerhed hos borgerne, også i deres private hjem.

Mads Ørnfelt Andersen, kredsleder i Allerød

Page 15: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

15

Mit navn er Ulrik Nielsen og 21 år. Jeg har været frivillig i Haderslev-kredsen i 5 år, hvoraf jeg har siddet som kredsmedlem i 2 år og været 1. vicekredsleder siden februar 2013.

Jeg blev frivillig, fordi jeg har interesseret mig for beredskabet helt fra barnsben, og jeg er vokset op med en far, som er brand-mand, og det har selvfølgelig også påvirket mig en del til at vælge beredskabet. Jeg blev også frivillig i beredskabet, fordi jeg altid godt har kunnet lide at være med til at gøre en forskel i samfundet og hjælpe mennesker, der bliver udsat for en ulykke. Jeg vil gerne være med til at forebygge ulykker, men jeg vil også gerne være med i det operative beredskab for at give tryghed i samfundet, når u-lykken sker. Derudover får man et

helt kanon og specielt venskab i beredskabet, som man ikke finder mange andre steder.

Det var mit første landrådsmøde, og nu havde jeg hørt fra nogle frivillige fra kredsen, der havde været med mange gange, at det var kanon godt og hyggeligt at være med til, og derfor var mine forventninger også høje til dette års landrådsmøde. Mine for-ventninger blev også helt sikkert indfriet, det var en hel kanon oplevelse at være med til og en hel speciel oplevelse. Det, at man møder en masse fra andre kredse og får skabt nye sociale relationer og kan dele erfaringer og få nye idéer fra andre ledere, var en fantastisk oplevelse.

Det, som var mest interessant ved landsrådsmødet, var helt sikkert

temadagen om lørdagen. Det var nogle super oplæg, der var på i år, og det var rigtig interessant at høre om, hvordan vejrforholdene ændrer sig, og hvordan det vil på-virke samfundet, og hvordan det også berører beredskabet. Det samme gælder oplægget om det robuste samfund, også et super godt og spændende foredrag om, hvordan samfundet kommer til at se ud i fremtiden.

Jeg fik helt sikkert et bedre indblik i Beredskabsforbundet efter de indlæg, der var om søndagen, hvor der var lidt nyt fra forskellige konsulenter om, hvad der sker lige nu, og hvad der kommer til at ske i fremtiden i Beredskabsfor-bundet.

Ulrik Nielsen, vicekredsleder i Haderslev

Page 16: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

16

Du startede som frivillig i Sorø-Stenlille-kredsen i 1988. Kort tid herefter blev du vicekredsleder og derefter kredsleder – en post som du bestred indtil 2001. I 1994 overtog du posten som regionskasserer, en post som du har passet med flid og omhu – og det gør du stadig. Selvom der gennem årene har været mange omstillinger, har du sat dig ind i de nye regnskabssystemer med stor iver og altid med godt humør, hvilket alle i regionsledelsen har nydt godt af. Selv i en periode, hvor du var syg, vidste alle, at de kunne regne med dig. Du stiller dig også altid gerne til rådighed for kredsene, hvis de skulle have problemer med deres regnskab.

Selvom du flere gange har truet med at stoppe som regionskasserer, er det ikke sket endnu, og regions-ledelsen fortæller, at de vil være meget kede af, hvis du en dag gør alvor af det. Men efter at du er gået på efterløn, har du om muligt engageret dig endnu mere i regionsarbejdet. Af samme grund har du det forløbne år vist dig som en god støtte for regionsle-delsen og har påtaget dig flere opgaver. Det seneste, du har sagt ja til, er at overtage pladsen i Sorø Kom-

munes beredskabskommission. Du har også tilbudt din assistance ved flere andre opgaver og løser dem til alles tilfredshed. Og du deltager stort set altid ved møder og arrangementer i regions regi.

Du har i din tid som kredsleder gennemgået Leder A og har siden da deltaget i alle opdateringer ved-rørende regnskabet i Beredskabsforbundet. Du ac-cepterer ikke stiltiende forandringer, men afkræver forklaring for nye løsningsmodeller – en evne, som giver dig stor respekt blandt andre.

Anne Christensen, Regionskasserer i Region Sjælland

Beredskabsforbundets Hæderstegn 2013

På Beredskabsforbundets landsrådsmøde blev der den 15. juni uddelt 11 hæderstegn. Nedenfor kan du læse hæderstegnstalerne med baggrunden for tildelingerne.

Page 17: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

17

Bo Torp Henriksen, Chef for Direktionssekretariatet i Beredskabsstyrelsen

Du blev ansat som fuldmægtig i Beredskabsstyrelsen i 1999 og blev pr. 1. juni i år chef for Beredskabssty-relsens Direktionssekretariat. Du har gennem dine forskellige ansættelser i Beredskabsstyrelsen og Indenrigsministeriet primært beskæftiget dig med opgaver vedrørende udviklingen af det samlede redningsberedskab.

Du har således været en aktiv bidragyder til hoved-parten af de analysearbejder, der er gennemført på beredskabsområdet siden 2000 – ofte i samarbejde med ministerier, KL, FKB og Beredskabsforbundet.

Et centralt fokus i dit arbejde har været at sikre den bedst mulige nyttiggørelse af frivillige, såvel i det statslige som det kommunale redningsberedskab. Du har således som den første sekretær for Frivillig-kontaktudvalget medvirket til at gøre kontaktudval-get til et centralt forum for koordination og erfa-ringsudveksling på frivilligområdet. Du har ligeledes i en årrække været bindeled mellem styrelsen og Beredskabsforbundets landssekretariat, hvor du har medvirket til at sikre tydelighed om forbundets rolle

og opgaver i forhold til arbejdet med øget nyttig-gørelse af frivillige i det samlede beredskab.

I 2007-2008 indgik du i sekretariatet for Arbejds-gruppen vedr. frivilligområdet, den såkaldte AG FRIVUN, der blev nedsat som et led i aftalen om redningsberedskabet 2006. Du var dermed en central aktør i arbejdet med at udvikle potentialet for yderligere anvendelse af frivillige i borgernære, forebyggende opgaver.

Du fik interessen for beredskabet i folkeskolen, da der blev holdt et foredrag, men du måtte dog vente nogle måneder, inden du kunne starte som frivillig – du skulle nemlig lige blive 16 år først. Du star-tede således i Beredskabsforbundet i 1985 og blev medlem af Kreds Grenaa, som det hed dengang. Efter et par år blev du kasserer, et job som du be-stred, indtil du for ti år siden blev vicekredsleder.

Du har taget mange uddannelser bl.a. brand, red-ning, kommunikation samt indkvartering & forplej-ning. Og det var indenfor indkvartering & forplej-ning, at du fandt din største interesse. Derfor blev du uddannet holdleder i indkvartering & forplejning i 2006. Du underviser også juniorerne og er aktiv indenfor sminkning, hvor du gerne deltager i øvel-ser eller uddannelse. Du har også været kustode i Beredskabsforbundets barak i Frøslevlejren i mange år samt deltaget i Projekt Østbørn flere gange. Du er og har været meget dedikeret i dit arbejde i kredsen – ikke kun kredsledelsesarbejdet – du del-tager i næsten alle opgaver, som de frivillige bliver stillet overfor. Hvis du ikke deltager, er det fordi du

er på arbejde eller er meget syg. Du er garant for, at opgaverne bliver løst, og du er ikke bange for selv at tilbyde din hjælp, hvis du oplever, at nogen har brug for den.

Du er frivillig med stort F og er sådan en, der laver en masse arbejde, oftest uden at nogen lægger mærke til det, for du tager disse opgaver for givet, og de bliver løst, uden at du på nogen måde forven-ter noget til gengæld.

Helle Elise Jensen, Vicekredsleder i Kreds Djursland

Page 18: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

18

Jan Andersen, Frivillig i Kreds Kolding

Du startede hos Sydjyske CF-Kolonne i Haderslev i 1986, som det der dengang gik under betegnelsen K-værnepligtig. Efter en måneds tjeneste blev du overflyttet til Kolding Kommune, hvor du over en ca. 2-årig periode aftjente de restende 100 timer, som var konceptet dengang.

Du havde fået smag for beredskab og meldte dig i 1987 som frivillig i Kolding Civilforsvar. Du startede på det ene af de tre brandhold, og i 1991 gennem-førte du gruppeføreruddannelsen i brandtjeneste ved fynske CF-kolonne. I årene frem til afskaffelsen af K-værnepligtige var du på weekendbasis med til at uddanne rigtig mange K-værnepligtige.

Du har dygtiggjort dig på tværs af fagområderne, og i 1997 tog du brandmandsuddannelsen, og sidenhen blev du nødbehandler, ligesom du har grundud-dannelsen i indkvartering & forplejning. I dag er du frivillig i Logistiktjenesten, Samaritertjenesten, Vintertjenesten og Pionertjenesten. Har de brug for hjælp i Kommunikationstjenesten, giver du også gerne et nap med der.

Du er en meget aktiv frivillig, og du har brugt to uger af din sommerferie på Projekt Østbørn i samtlige 20

år, projektet har eksisteret. Ligesom du i de sidste 14 år har deltaget på ture til Polen, hvor lastbiler fyldt med ting og sager til institutionerne dernede blev pakket og kørt af sted. Du har ligeledes været aktiv i Hvideruslandskomitéen, hvor du har deltaget i flere end ti nødhjælpstransporter gennem de sidste 15 år. De første år kørte du en lille ledsagebil, men sidenhen erhvervede du for egen regning kørekort til lastbil.

Du er med andre ord en mønsterfrivillig, der aldrig siger nej, når du bliver spurgt om en hjælpende hånd.

Karna Elsi Wærn Johansen, Frivillig i Kreds Roskilde

Du startede som frivillig i Kreds Gundsø i 1991. Til kredsårsmødet i 1992 blev du valgt som kredsleder. Kredsen var ikke så stor, så de kommende år havde du travlt med at få frivillige ind i grupper og med at lave kurser og forskellige arrangementer.

Du har både Leder A, B og C-uddannelserne, samt førstehjælpskurser, grundkursus i signaltjeneste, kursus i selvforsvar og andre kurser, som regionen og forbundet lavede. Omkring 1996 begyndte kred-sen at starte en gruppe op med redningshunde. Det var et stort arbejde at få det bygget op. Da det blev vedtaget, at Gundsø skulle lægges sammen med Roskilde i 2007, valgte du at træde tilbage, men da kredslederen senere trak sig, blev du spurgt, om du ville overtage posten, da du jo havde alle uddannel-serne. Du sagde ja, og det blev en stor udfordring, men du klarede det og fik endda planlagt kredsens 75 års jubilæum.

Du har altid haft et godt samarbejde med bered-skabskommissionen, ledelsen på brandstationen

og ledelsen i regionen og i forbundet. I 2013 har du valgt at trække dig fra kredslederposten, men held-igvis fortsætter du i kredsen.

At beredskabet har en særlig plads i dit hjerte, er der ingen tvivl om. Selv mens du var indlagt på sygehuset, bad du om at blive opdateret på, hvordan det gik i kredsen. Det alene fortæller, hvor meget kredsen og forbundet betyder for dig, men også hvor meget du betyder for kredsen og forbundet.

Page 19: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

19

Michael Rasmussen, Sektionschef i Beredskabsstyrelsen

Du blev ansat i redningsberedskabet i 1990 som ci-vilforsvarsassistent ved det daværende Civilforsvaret for Storkøbenhavn. Du avancerede hurtigt til vice-beredskabsinspektør og senere til beredskabsinspek-tør og var tilknyttet Beredskab Storkøbenhavn indtil 2005, hvor du fulgte med virksomhedsoverdragelsen til Beredskabsstyrelsen. I dag varetager du en nøgle-funktion ved beredskabscentret i Hedehusene som leder af Beredskabs- og Driftenheden.

Du formår at skabe dialog og samarbejde såvel internt i Beredskabsstyrelsen som i forhold til de eks-terne samarbejdsparter. Du løfter store planlæg-ningsmæssige og operative opgaver og går altid foran, uanset om det er en mindre papirøvelse eller en stor og kompleks brandindsats. Der er orden i sagerne, og ikke langt fra beslutning til tingene er ført ud i livet. Kvalitet og sikkerhed er i top – både med hensyn til mandskab og materiel, og så er du ikke bange for selv at smøge ærmerne op og give en hånd med, når der er brug for det. Det kan bl.a. nævnes, at når Beredskabsstyrelsens mobile nød-hospital sendes ud i verden, er det Michael Rasmus-

sen, der sikrer logistikken omkring opgaven. Tingene kommer af sted til tiden, og folkene i den skarpe ende kan være trygge ved, at der er det rigtige grej i kasserne.

På beredskabscentret i Hedehusene er du kendt for at stille krav og involvere de frivillige i alle processer og opgaver – og for at behandle alle lige uanset bag-grund og tilhørsforhold i beredskabet. Dette er i høj grad med til at gøre dig vellidt, afholdt og respek-teret.

Niels Andreasen Skou, Frivillig og revisor i Kreds Rudersdal Hørsholm

Du har været aktiv frivillig i Birkerød – i dag kaldet Rudersdal Hørsholm-kredsen – i snart 30 år, lige-som du også er brandmand (holdleder) på Birkerød Brandstation. Du er ikke kun menig frivillig, du er også revisor i kredsen og har været det i mange år.

Derudover har du været med til at udvikle en CD-rom omkring Beredskabsforbundets befolkning-skurser i elementær brandbekæmpelse, der stadig bruges ved udstillinger og som reklame for forbun-dets kurser. Du er en dygtig underviser/instruktør, og du har gennem tiden undervist mange forskellige mennesker, og du sørger for, at alle kommer i mål.

Du giver altid lige en hånd med, om det er om morgenen eller natten – hverdag eller weekend. Du er en stor støtte i kredsen både praktisk og menne-skeligt. Du er ligeledes en ildsjæl med masser af gode idéer og en høj arbejdsmoral. Du plejer de frivilliges interesser, om det er hverdag, akut eller ved arrangementer, det spiller ingen rolle.

I 2012 deltog du ved Totalforsvarets Dag på Kastel-let, hvor du var holdleder ved kredsens forplej-ningsopgave. Her blev der stegt og udleveret 1.000 frikadeller til de mange besøgende ved arrange-mentet.

De frivillige fortæller, at du har hjertet på rette sted, og at du er meget vellidt blandt såvel frivillige som fastansatte brandfolk i jeres område.

Page 20: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

20

Ole Find Jensen, Borgmester i Frederikssund

Før kommunesammenlægningen var du borgmester i Jægerspris Kommune, hvor man havde en fælles beredskabschef med Skibby Kommune, som ikke havde en frivillig kreds. Beredskabsforbundet i Fre-derikssund etablerede et projekt i 2002, hvor man – med bevågenhed fra bl.a. Beredskabsstyrelsen – lavede en samarbejdsaftale omkring organise-ring, ledelse og drift af frivillige fra både Skibby og Jægerspris kommuner. Du var særdeles positiv over-for forbundets idé, og projektet blev en stor succes. Allerede det første år var Jægerspris Kommune vært for BF Region VI’s årsmøde med modtagelse på rådhuset.

Du har siden kommunesammenlægningen mel-lem Frederikssund, Skibby, Jægerspris og Slangerup været en stor støtte og tilhænger af Beredskabsfor-bundets frivillige arbejde. Du var bl.a. medvirkende årsag til, at Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund i dag råder over en fast base på Højagergård, ligesom Det Supplerende Frivillige Beredskab i dag indgår som en væsentlig del af Frederikssund og Halsnæs kommuners totale

beredskab. Du har altid afset tid og rum til at delt-age og vise dit engagement ved diverse udstillinger, besøg mv., som Det Supplerende Frivillige Beredskab har deltaget i.

Du har ligeledes vist din respekt og anerkendelse for det arbejde, som Det Supplerende Frivillige Beredsk-ab har udført ved Eurofestival samt BF-Stævnet, som i 2012 blev afholdt i Frederikssund. Ligeledes har du ikke underkendt, at det også kræver økonomiske midler at drive et supplerende beredskab.

Peter Søe, Beredskabschef i Guldborgsund Kommune

Da du tiltrådte som beredskabschef for efterhånden en del år siden var samarbejdet mellem frivillige og kommunens beredskab praktisk talt ikke eksister-ende.

Du formåede med din ildhu igen at etablere et frivil-ligt beredskab i form af redningshundetjeneste, der i mellemtiden havde tegnet kontrakt med Møn. Du sørgede for, at de kom hjem til Falster igen. Yder-mere har frivillige haft en opgave i at betjene støt-tepunktsberedskabet i Nykøbing.

Igennem årene har du været en god støtte for de frivillige. Særligt på det seneste, hvor støttepunk-tsberedskabet, der blev betjent af frivillige, blev nedlagt, og nu hvor fremtiden for redningshundene ser meget tvivlsom ud, har du kraftigt givet udtryk for, at der er brug for frivillige i beredskabet. Selvom redningshundene skal tilhøre det statslige bered-skab, ønsker du at bibeholde både hunde og førere lokalt. Det er de frivillige i Guldborgsund meget tilfredse med. Du og dine folk arbejder ligeledes på

at finde midler til yderligere materiel til det frivillige beredskab.

Du har i alle årene arbejdet for, at de frivillige har fået nye og tidssvarende opgaver, og at de er blevet udfordret og anvendt. Du ser de frivillige som spe-cialister, som med deres beredskabsfaglige uddan-nelse kan sikre en koncentreret og effektiv indsats, hvor alle ressourcer bliver udnyttet bedst muligt.

Page 21: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

21

Preben Vrøj Sørensen, Kredsleder i Kreds Frederiksberg

Du startede i Civilforsvars-Forbundet og Civilfor-svaret for Storkøbenhavn 30. november 1983. Du har uddannet dig i brandtjenesten og været aktiv som frivillig brandmand i alle årene. Du har aftjent din værnepligt med 6 måneder i Hillerød ved NSCFK, hvor du tog uddannelse som brandmand, røgdykker, katastrofeførstehjælp og gruppefører mv.

I 1991 var du med til at starte ventepladslederud-dannelsen og har været en del af denne enhed i nogle år. I 1995 var du med i opstarten af pioner- og logistikenheden, og du har været en del af enheden i 10 år. Du har desuden været leder i brandenheden i Hedehusene i en periode på 3 år. Derudover har du deltaget ved mange forskellige indsatser bl.a. i forbindelse med stormskader i København 1999 og i forbindelse med COP 15. Du har desuden to gange været udsendt til internationale opgaver i det tidligere Jugoslavien.

Fanekommandoen har været en vigtig del af dit frivillige arbejde siden 1992 – først som medlem, nu som leder. Du var således også en del af fane-kommandoen ved Airborne-marchen samt ved nytårsgudstjenester, uddeling af Den Danske Red-

ningsberedskabspris, og du har også ledet Be-redskabsstyrelsens fane ved højtideligheden for udsendte på Kastellet. Et arbejde, som du har fået stor ros for.

I 2012 blev du vicekredsleder i Kreds Frederiksberg, og efterfølgende overtog du kredslederposten. Du er meget engageret, og i og med at kredsen nu har fået kommunale frivillige og ikke mindst flere frivillige, er der en del arbejde med at omorganisere og udvikle kredsen. Det er en gammel kreds, men med flere nye opgaver og udfordringer, som du og kredsledel-sen er godt på vej med.

Warny Rasmussen, Kredsledelsesmedlem i Svendborg

Du startede i beredskabet den 1. marts 1965, hvor du tegnede kontrakt med Civilforsvarsforbundet.

I 1970 blev du menigt medlem af CF-bestyrelsen i Svendborg. I 1974-75 blev du uddannet som første-hjælpsinstruktør og redningsinstruktør. I perioden 1994-95 var du CF-formand – i dag kendt som kredsleder. I 1995-97 var du menigt kredsledelses-medlem, og i 2002 blev du så viceregionsleder. Efterfølgende har du været kredskasserer og er på nuværende tidspunkt i en alder af 69 år stadig en stor hjælp i kredsen som kredsledelsesmedlem.

I det kommunale har du gennemgået redningstjen-esten og redningshundetjenesten, og du har arbej-det som instruktør inden for begge grene og des-uden som instruktør i Indkvartering & Forplejning.

Du har i perioden 1978-1989 gennemgået forskel-lige lederuddannelser ved Civilforsvarsforbundet og

det kommunale redningsberedskab. Du er trods din alder altid klar til at hjælpe med de mange opgaver, som de frivillige har haft og stadig har i Beredskabs-forbundet Svendborg. Og frivillige fra såvel kredsen som regionen mener, at det er på høje tide, at du modtager et hæderstegn for din indsats.

Page 22: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

22

Har du forbindelse til redningsberedskabet og skaffer nødhjælp til Østeuropa, er det efterfølgende måske interessant for dig.

Er du tilknyttet et projekt, der ’bare’ mangler lidt økonomisk støtte, skulle du prøve at sende en an-søgning med mindst følgende oplysninger:

• Projektets navn• En kort beskrivelse af dem, der skal modtage

nødhjælpen og nødhjælpens vej til Østeuropa• En tidsplan• Oplysninger om hvorledes projektet kan kontaktes

Har projektet behov for hjælp til brændstof til trans-porten, eller er den primære målgruppe vanskeligt stillede børn øges interessen.

Send ansøgningen til [email protected]

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Støtteforeningen for Holstebro Humanitære Fond

Jan VestentoftFormand & Kredsleder i

Beredskabsforbundet Holstebro Kreds

Støtteforening søger projekter at støtte

Søger stadig kandidater til Den Danske Redningsberedskabspris 2012

Efter et møde i priskomitéen for Den Danske Red-ningsberedskabspris er det blevet besluttet at søge videre efter kandidater til prisen. Derfor er det stadig muligt at indstille beredskabsfolk, som har ydet en ekstraordinær indsats i 2012.

Indstillingerne bedes sendes hurtigst muligt og inden udgangen af august til sekretariatet for Den Danske Redningsberedskabspris: Att.: Beredskabs-forbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene eller [email protected].

Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

AKTIVITETS- OG VIDENSDELINGSDAG

Beredskabsforbundet arrangerer aktivitets- og vidensdelingsdag for ungdoms/juniorbrandkorps

Lørdag den 28. september 2013 kl. 10-15 på Kragerup Gods, Kragerupgaardsvej 33, 4291 Ruds Vedby

Programmet vil bestå af aktiviteter med team-building, fysisk udfoldelse, workshop for ledere og opvisning i beredskabsfaglige discipliner.Mere detaljeret program følger snarest.

Tilmelding senest den 20. september på: [email protected]

Eventuelle spørgsmål kan rettes til konsulent Henrik Stage på [email protected] eller telefon 40 18 11 62.

Page 23: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

23

BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGEmaj & juni 2013 - Udvalgt af frivillig konsulent Peter B. Lange

Intet billede23.05.2013 – Svendborg – Forurening på losseplads

Oversvømmelse på Klintholm Losseplads. Pumpede perkolat-vand på losseplads og forhindre forurening af søer og åløb. Perkolat er den tekniske betegnelse for nedsivende vand, som er forurenet med opløste stoffer fra de ovenliggende affaldslag.

6 frivillige, i alt 16 frivilligtimer

Er DIN indsats på landkortet?

Hvis ikke, så sørg for, at den kommer det

ved at bruge BF Reporter App og gør den

frivillige indsats sy

nlig – det er nemt!

23.05.2013 – Skanderborg – Uddannelse

I forbindelse med uddannelse af de frivillige i Skanderborg stod der orienterings kørsel og SINE terminaler på programmet, og det blev en aften, hvor vi var ude og finde egnede steder til opsætning af strandnumre i kommunen. Der blev fotograferet, lavet en beskrivelse af områderne og fundet GPS koordinater på stederne, samt sendt informationer retur til indsatslederen via SINE terminaler.

8 frivillige, i alt 16 frivilligtimer

Page 24: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

24

BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGEmaj & juni 2013 - Udvalgt af frivillig konsulent Peter B. Lange

25.05.2013 – Skive – Førstehjælpsvagt ved cykelløb

6 frivillige, i alt 75 frivilligtimer

28.05.2013 – Frederikssund – Brand i stråtækt hus

Kl. 10:37 udkaldes det supplerende frivillige beredskab til assistance med luft kompressor til en brand i stråtækt hus i Hil-lerød Kommune. Tre frivillige afgår fra Station Højager kl. 11 og lander på skadestedet kl. 11:19 ,hvorefter der fyldes 40 flasker. Indsatsen afsluttes kl. 14:15 hvor der retuneres til Højager for reetablering. Alt materiel er igen udrykningsbil klart kl 15:30.

3 frivillige, i alt 14 frivilligtimer

01.06.2013 – BF Region Nordjylland – Hjallerup Marked

Førstehjælpsvagt på Hjallerup Marked (3 dage)

55 frivillige, i alt 300 frivilligtimer

Page 25: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

25

BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGEmaj & juni 2013 - Udvalgt af frivillig konsulent Peter B. Lange

02.06.2013 – Frederikssund – Brand på fabrik

Kl 02:41 alarmere ISL Det supplerende frivillige beredskab til at overtage efterslukning og brandvagt ifb. med brand i anlæg til smeltning af jernmalm til produktion af støbejern. Deltids-mandskabet fra Station Frederikssund var blevet alarmeret kl. 00:22, men havde også være på vedligeholdelsesøvelse hele lørdagen forinden, så da branden var under kontrol var en hurtig afløsning velkommen. Slukning måtte kun ske med CO2 slukkere for at undgå “eksplosioner” i det gloende jernmalm. Vi var på skadestedet til kl. 06:30 hvorefter vi returnerede til Station Højager.

4 frivillige, i alt 20 frivilligtimer

13.06.2013 – Horsens – Uddannelse af redningshunde

Denne torsdag har redningshundene fra Horsens et helt slot at træne på! Vi har fået lov at træne på Boller Slot i Horsens. Slottet har senest været brugt som plejehjem, men står nu tomt. Masser af gange, døre, rum og hemmelige låger! Det kan vi li’. Og måske hundene får færten af Den grå dame...! Tak til Boller Slot, for at lukke os indenfor! Læs mere på www.redningshunde.dk

10 frivillige, i alt 25 frivilligtimer

09.06.2013 – Aarhus – Samariterhjælp Aarhus City Halvmara-thon

Samariterhjælp

40 frivillige, i alt 400 frivilligtimer

Page 26: ILLIG - Beredskabsforbundet2 FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Landsrådsmøde 2013 Frederiksberg Dage BF-Dag i Syddanmark Tak for et godt

På landsplanwww.beredskab.dk

Region Nordjyllandwww.bfregion1.dk

Region Midtjyllandwww.bf-region2.dk

Region Syddanmarkhttp://bf-syddanmark.dk

Region SjællandIngen aktiv webside

Region Hovedstadenhttp://bfrh.dk

Send dit bidragFRIVILLIG udkommer månedligt for at støtte dialog og videndeling mellem Beredskabsfor-bundets ledelse og den enkelte frivillig – og mellem frivillige.

Line Nielsen er redaktør og vil hver måned ud-vælge beretninger fra de frivilliges virke landet over. Du kan selv bidrage – enten direkte eller via din kreds. Brug BF Reporter App og/eller send en e-mail med tekst og foto direkte til: [email protected]

Videndeling og Best PracticeHjælp os med at videndele på tværs af landets mange kredse. Fortæl om jeres initiativer som frivillige og aktiviteter, som andre kan lære af.

FRIVILLIGRedaktør og udgiver: Kommunikationsmedarbejder Line NielsenBeredskabsforbundetHedelykken 10, 1.2640 Hedehusene

Her finder du Beredskabsforbundet

 26

Har du eksempler på Best Practice fra jeres kreds eller beredskab?

– Så del den med alle de tusinde andre frivillige i Beredskabsforbundet.

Skriv en kort mail om emnret til e-mail-adressen nedenfor, så bringer vi omtale af de bedste for-slag. Du kan også bruge BF Reporter App.

Husk et foto med frivillige i gang med Best Prac-tice-aktiviteten eller et link til jeres hjemmeside med jeres medlemsblad etc.

Send en mail direkte til 2. viceregionsleder Flemming Elnif, Region Midtylland: [email protected]

Brug BeredskabsforbundetVi vil gerne have, at du som fri-villig i det danske redningsbered-skab aktivt bruger Beredskabsfor-bundet og de muligheder, som vi stiller til rådighed for dig – vi er dit organisatoriske ståsted.