Side 1 af 14

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Maj/juni 2019

Institution Herning HF og VUC

Uddannelse HF

Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe C

Lærer(e) Elisabeth Møller Jensen (kemi), Pia Clausen (geografi), Lisbeth Elbæk Peter-sen (biologi)

Hold 1a NF

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Intro – Knudmosen

Titel 2 Forløb 1: Særfaglige forløb

Titel 3 Projekt 1: Regnskovens udfordringer

Titel 4 Forløb 2: Særfaglige forløb

Titel 5 Projekt 2: MEGA-byer

Titel 6 Forløb 3: Særfaglige forløb

Titel 7 Projekt 3: Kampen om ressourcerne

Titel 8 Afsluttende skriftligt produkt

Lærebøger: Biologikompendie, bestående af: Biologi i fokus, Bodil Blem Bidstrup m.fl, 1.udgave, 2010, Nucleus side 131-135 Lærerfremstillede noter (plantecelle, fotosyntese, vækst, næringsstoffer, begrænsende faktor mm)

Biologi i udvikling, Marianne Frøsig m.fl, 1.udgave 2014 side 35-37 NF-bogen, Anders Grosen m.fl. 1.udgave, 2014, side 61-63

Regnskoven på tværs, Liane Gerup Damsø m.fl, 2017, nucleus Biologi i udvikling, Marianne Frøsig m.fl. Nucleus, 2015 -kopier Biologi til tiden, Lone Als Egebo m.fl., Nucleus, 2. udgave, 2012 Mennesket og Naturvidenskaben, Birgit Sandermann Justesen og Asbjørn Petersen, GO forlag, 2015 - kopier Basiskemi C, Helge Mygind m.fl., Haase og Søns forlag, 2011 Nye kemiske horisonter, red. Claus Hviid Christensen m.fl., DTU Naturgeografiportalen, Jesper Frænde m.fl., Gyldendal, 2. udgave, 2017

Side 2 af 14

Titel 1

Intro – Knudmosen

Indhold Tværfagligt: Knudmosen, ekskursionsmateriale 8 sider Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen: Journal: Feltmålinger ved Knudmosen (tværfaglig)

Omfang

4 lektioner (90 min.)

Særlige fokus-punkter

Faglige emner: Undersøgelse af naturtyper, lysmålinger, jordbundens opbygning, luftfugtighed og temperatur

Kompetencer: At træne brugen af fagtermer. At kunne udføre målinger i felten

Væsent-ligste ar-bejdsfor-mer

Klasseundervisning, feltarbejde, skriftligt arbejde og gruppearbejde.

Side 3 af 14

Titel 2

Forløb 1: Særfagligt forløb

Indhold Geografi:

Geomorfologi

Geomorfologi og det danske landskab

Glacialmorfologi og istidslandskaber

Danmark isdækket Den glaciale landskabsserie

Isostasi og eustasi

Jordbundsforhold

Danmarks Jordbund

Jordbundens opbygning

Jordbundstyper i Danmark

Oversigt over globale jordbundstyper

Klima- og plantebælter

Klimasystemer og klimazoner

Vand i bevægelse

Vandets kredsløb

Overfladisk og underjordisk afstrømning

Jordvand og grundvand

Vandforbrug

Vandforbrug og vandstress

Vandforurening

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår Atmosfæren Om atmosfæren

Atmosfærens opbygning

Energibalancen

Breddegradens betydning

Jordens albedo

Atmosfærisk cirkulation

Lufttryk

Lufttrykkets variation

Termiske tryk

Cirkulationsmodellen

Den intertropiske konvergenszone

Monsunsystemet

Nedbør, fugtighed, skyer og fronter

Fugtighed

Skyer

Nedbør

klima_og_plantebaelter

Side 4 af 14

Supplerende stof (geografi): https://old.danwatch.dk/undersogelse/avocadoerne-og-det-store-vandtyveri/

Vejrkorset

Fronter og frontvejr

Oversigt over frontvejret Biologi – Økologi og regnskoven: Biologi kompendie Biologi til tiden 13-15, 123 Notat plantenæringsstoffer og mykorriza Notat Nedbrydere og nedbrydningsprocesser Supplerende stof (biologi):

Videnskab.dk, ’Naturvidenskabelig metode’ Sikar, vedkar og fotosyntese Danmarks biodiversitet

Kemi: Basiskemi C: 7-17, 23-26, 31-36, 41-44, 46-47, 54-64, 67-74 Supplerende stof (kemi): Kemidel i arbejdshæftet om regnskov (ioner i regnskovsjord) side 8-9 Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen:

Sigteanalyse (journal geografi)

Permeabilitetsforsøg (journal geografi)

Opvarmning af sand og vand (rapport geografi)

Strålingsbalance (journal- geografi)

Fældningsreaktioner (rapport kemi)

Stoffers blandbarhed (journal kemi)

Mikroskopiering af celler (journal biologi)

Fotosyntese i vandpest (rapport biologi)

Omfang

40 lektioner (90 min.)

Særlige fo-kuspunkter

Faglige emner: Geografi: Istider, forskelle i jordtyper (primær i Danmark), Vandets kredsløb, porø-sitet, permeabilitet, klimazoner, vejr og klima, jordens rotation, albedoværdi, strå-

lingsbalance. Frontsystemer, føhnvind, ITK-zonen, Monsun. Biologi: økosystem, fødekæde/net, celler, produktion og nedbrydning, fødepyramide/-effektivi-

tet, kulstofkredsløb, biodiversitet Kemi: Det periodiske system, elektronstruktur elektronparbinding, elektronegativi-tet, polaritet, opløselighed. Ionbindinger, ioner og salte, molekyler og ionforbindel-ser, ionforbindelsers opløselighed i vand, afstemning af reaktionsskemaer

Side 5 af 14

Kompetencer:

At kunne forholde sig til symbolsprog og modeller. At kunne bruge relevant fagsprog. At indøve skriftlighed i forbindelse med rapporter og skriftlige opgaver.

Naturvidenskabelig arbejdsmetode og hvordan en naturvidenskabelig rapport skal opbygges. At kunne udføre eksperimentelt arbejde på en fornuftig måde.

Væsentlig-ste arbejds-former

Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, skriftligt arbejde og gruppearbejde.

Side 6 af 14

Titel 3

Projekt 1: Regnskovens udfordringer

Indhold Projektet går på at lave en fremstilling (planche eller en folder) af et emne med tværfagligt naturvidenskabeligt indhold ud fra udleveret materiale (bilag). Be-svarelsen fremvises for klassen. Forud for projektets udførelse har klassen været på besøg i Randers Regnskov, hvor de via Skoletjenesten og medbragte spørgeark blev præsenteret for regn-skoven som økosystem. Kernestof: materiale fra Randers regnskov (5 sider) Supplerende stof: Projektmateriale (13 sider)

Omfang

7 lektioner (90 min.)

Særlige fokus-punkter

At samarbejde i en gruppe. Træning i at formidle viden mundtligt og visuelt med korrekt brug af fagudtryk. Opnå viden om at arbejde med et tværfagligt perspektiv.

Væsentligste arbejdsformer

Skriftligt arbejde

Projektarbejde Mundtlig fremstilling

Retur til forside

Side 7 af 14

Titel 4

konvektion.docx

Forløb 2: Særfagligt forløb

Indhold Geografi: vækst

begrebet_baeredygtighed

maal_for_baeredygtighed

oekologiske_fodspor

fn_verdensmaal

befolkning_og_demografisk_transition

befolkning-og-levevilkaar

hvorfor_interesserer_vi_os_for_befolkningsudvikling

vandringer

den_demografiske_transition

den_demografiske_transition_i_ulandene

befolkningspyramider

fertilitet

befolkningens_aldersfordeling

befolkningspolitik

erhvervsinddeling

lokalisering

urbanisering

aendrede-levemaader

bybegrebet

den_historiske_byudvikling

urbane_modeller

virkeligheden_og_de_urbane_modeller

de_globale_storbyer

hvordan_paavirker_megabyer_naturgrundlaget

problemer-med-megabyer

megabyer_i_fremtiden

regionsbegrebet_og_megabyer

Supplerende stof (geografi): Den urbane varmeø fra Pernille Ehlers Film: Urban future. Mumbai – En by af øer. DR Kultur. 2016. Film: Forureningens historie 4 – Vandet er giftigt. DR. 2003. Video om olie og kul: http://www.duda.dk/video/klima/kul-olie/kul-olie.html Biologi

Emner: kost og sundhed/motion og blodkredsløb: Biologi til tiden 19-33, 42-48 Biologi i udvikling 17-19, 90-92 Mennesket og naturvidenskaben: 107-109, 198-201 NF grundbogen 119 Notat Næringsstofferne optagelse Supplerende stof (biologi): Hvordan virker enzymer Giraf med støttestrømper

Side 8 af 14

Kemi:

Basiskemi C: 118-138, 141-147, 173-174, 178-181 Supplerende stof (kemi): Luftforurening, noter 2 sider Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen:

Demografisk transistion ( Rapport geografi) Kuldhydrater (journal biologi) Nedbrydning af kulhydrat med amylase (rapport biologi) Peakflow (journal biologi) Puls og blodtryk (journal biologi) Organiske stoftyper (rapport kemi) Substitution (journal kemi)

Forbrænding af carbonhydrider (journal kemi) Redoxreaktioner (journal kemi)

Omfang

43 lektioner (90 min.)

Særlige fokus-punkter

Faglige emner: Geografi: Demografisk transition, Erhvervsudvikling, I- og Ulande, bæredygtighed, befolk-ningspyramider, parametre for at vurdere et lands velstand. Biologi: kostens nærings- og energiindhold, kostens fordøjelse og optagelse, energibalance,

diffusion, livstilssygdomme, diabetes, blodkredsløb, respiration, diffusionsproces-

ser, kondition Kemi: Carbonhydrider, alkaner, alkener, alkoholer, navngivning, forbrændings-

reaktioner, substitution, addition, redoxreaktioner, oxidationstal, luftforure-ning. Kompetencer: At arbejde sikkert i laboratoriet Mundtlig og skriftlig formidling At relatere symbolsprog og modeller At bruge fagsprog At se sammenhæng mellem naturvidenskabelig viden og hverdagen/samfunds-

forhold

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, gruppearbejde, individuelt ar-bejde, mundtlig fremstilling.

Retur til forside

Side 9 af 14

Titel 5 Projekt 2: MEGA-byer

Indhold Kernestof : Eleverne arbejder i grupper med én af følgende 5 megabyer:

Lagos

New York

Mumbai

Toyko

Mexico City

Omfang

5 lektioner (90 min.)

Særlige fo-kuspunkter

Projektet går på at lave en powerpoint præsentation med tværfagligt naturviden-

skabeligt indhold. Særlig fokus på: brugen af fagbegreber fra alle tre fag, dispone-

ring af tiden så alle tre fag er fornuftigt repræsenteret i artiklen, præsentation af

forståelse for de tre fags indbyrdes samspil

Besvarelsen fremlægges for klassen. Kompetencer: At formidle et tværfagligt emne skriftligt.

Væsentlig-

ste ar-bejdsfor-mer

Skriftligt arbejde – artikel med naturvidenskabelig indhold

Projektarbejde Skriftlig fremstilling

Retur til forside

Side 10 af 14

Titel 6

Forløb 3: Særfagligt forløb

Indhold Geografi: energi

begrebet_energi

de_forskellige_energiformer

energistroemme

udviklingen_i_det_globale_energiforbrug

fossile_braendstoffer

olie-og-naturgas

dannelse_af_olie_og_naturgas

olien_i_nordsoeen

verdens_olieproduktion

forbrug-af-vedvarende-energi

Kulstofkredsløbet

Udviklingen i den globale temperatur

Drivhuset omkring Jorden

Atmosfærens indhold af CO2

Konsekvenser af klimaforandringerne

Konsekvenser i Europa

Andre generelle konsekvenser

Danmark under de kommende klimaforandringer

jordens_opbygning

den_pladetektoniske_model

wegeners-teori

den_pladetektoniske_model_i_dag

pladerandene

bjergkaededannelse

jordskaelv-og-tsunamier hvad-er-et-jordskaelv jordskaelvsstyrke tsunami vulkaner vulkanisme forskellige_vulkantyper

Supplerende stof (geografi): skifergas

tjaeresand

Måling af CO2 på Hawaii

Kilde til drivhusgasserne

Side 11 af 14

Biologi:

Biologi til tiden 101-103, 106-108, 110-111, 150-, 154-156 Biologi i udvikling 29-30 NF grundbogen 21, 184-187 Biologi i udvikling 27-32 Mennesket og naturvidenskaben 74-77, 82-83 Supplerende stof (biologi): Kvægbrugets forsøgscenter, *Kan vi reducere koens udledning af methan’ Kemi: Basiskemi C: 153-158, 162-170 Kemisk mængdeberegning (egne noter side 1-12) Supplerende stof (kemi):

Atmosfærens drivhusgasser (noter 3 sider) Mennesket og naturvidenskaben: 74-77, 83-84 (biobrændstof, biodiesel mm) Nye kemiske horisonter: 17-18 (bioethanol) Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen:

Natron (rapport kemi) Titrering af husholdningseddike (journal kemi) PTC smagning( journal, biologi) Oliens migration (Journal-geografi) Konvektion (journal- geografi)

Omfang

44 lektioner (90 min.)

Særlige fo-

kuspunkter

Faglige emner:

Geografi: Energi, vedvarende og fossil energi, alternative energikilder, kulstofkredsløbet, drivhuseffekten, alternative forklaringer for global opvarmning, pladeteknonik,

vulkanisme, jordskælv,tsunamier, Biologi: celledelinger, nedarvning af egenskaber, stamtavler, DNA’s opbygning, DNA-repli-

kation, genetisk kode, proteinsyntese, mutationer, gensplejsning, bioteknologi, for-

ædling af planter, gæring, bioenergi (biobrændsel) Kemi: Mængdeberegning, formel og aktuel koncentration, syre/ base reaktio-ner, pH, titrering, biobrændstoffer, drivhusgasser.

Kompetencer: At forholde sig til naturvidenskabelige data og informationer (indhente, analy-sere og vurdere) At forstå forskellen mellem samme udtryks forskellige betydninger, afhængig af om udtrykket benyttes i hverdags-sammenhænge eller i naturvidenskabelige sammenhænge. At relatere naturvidenskabelig viden til hverdagen og samfundsmæssige forhold.

Side 12 af 14

Væsentligste arbejdsfor-

mer

Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, gruppearbejde og individuelt ar-bejde, differentieret undervisning

Retur til forside

Side 13 af 14

Titel 7 Projekt 3: Kampen om ressourcerne

Indhold Kernestof : Eleverne arbejder i grupper med 1 af følgende 5 problemstillinger vedr. men-neskets brug af Jorden og dens ressourcer:

1. Skal vi dyrke mad eller skal vi dyrke biobrændstof?

2. Hvilke tiltag kan man lave for at mindske drivhuseffekten?

3. Kan bioteknologi være med til at sikre fremtidens fødevareforsyning?

4. Hvilke udfordringer er der ved at gå fra fossile energikilder til fossil-fri/vedvarende energikilder?

Skriftligt arbejde: En Power point præsentation

Omfang

5 lektioner (90 min.)

Særlige fokus-punkter

Projektet går på at lave en fremstilling af et emne med tværfagligt naturviden-skabeligt indhold ud fra foreslåede udleverede materialer, som eleven selv kan supplere.

Kompetencer: At formidle et tværfagligt emne mundtligt/visuelt. At vurdere forskellige materialers relevans i forhold til den givne problemstil-ling.

Væsentligste arbejdsformer

Projektarbejde.

Retur til forside

Side 14 af 14

Titel 8

Afsluttende skriftligt produkt

Indhold De problemstillinger, som eleverne kan vælge at belyse under den interne prøve, tager alle afsæt i de fællesfaglige projekters emner.

1. Hvordan kan vi sikre fremtidens energiforsyning uden at ødelægge miljøet?

2. Hvordan sørger vi for, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med føde-varer til verdens befolkning?

3. Hvilke tiltag skal der til for at sikre gode levevilkår for indbyggere i megabyer og hvorfor er det nødvendigt?

4. Hvilken betydning har den stigende urbanisering for menneskers helbred?

5. Hvilke tiltag kan man lave for at bevare regnskoven, og hvorfor er det nødvendigt?

6. Hvilken betydning har vandet for Jordens plantevækst og for livets beståen?

Omfang

6 lektioner (90 min.)

Særlige fokus-punkter

Selvstændigt arbejde med strukturering af viden. Fagsprog. Tværfaglighed. Skriftlig fremstilling

Forberede mundtlig fremlæggelse.

Væsentligste ar-bejdsformer

Projektorienteret arbejde, individuelt eller gruppevis

Retur til forside