Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

- Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge), motions-cykelrytter, musikelsker, brigdespiller

– måske maskulinist?– Indehaver af fa. Lindow Karriereudvikling – Vejledningschef i UU Vestsjælland 2004-2011 – Erhvervsvejleder og Euroadviser 1995-2002– Tidligere: Seminarielærer, sømand o.m.a.

Emnet i dag• Den vertikale forskel i uddannelse mellem

kønnene: Det ene køn uddannes mere og bedre end det andet

• Begrundelse for emnet: – Den horisontale forskel (at piger bliver

sygeplejersker og drenge bliver mekanikere) er af langt mindre samfundsmæssig betydning end manglen på højtuddannede mænd.

Summe-opgave

Hvis drengene uddannede sig lige så meget som pigerne, hvor mange flere mennesker ville der så være med videregående uddannelse i den arbejdsduelige alder?

3 pointer:

1. Hvis drengene uddannede sig lige så meget som pigerne, ville der være 95.000 flere på arbejdsmarkedet med videregående uddannelse

2. Det pædagogiske miljø har svært ved at se, det er et problem

3. Hankønnet er bærer af en særlig, negativ social arv

Workshoppens problemstilling

• Kan vi via vejledning gøre noget ved at så mange drenge uddanner sig for lidt?

• Hvis ja – hvad?

• Det kan jeg ikke svare på, så det skal I

Kønsproblematikken i barndommen handler om drenge og piger,

• - ikke om mænd og kvinder• Det mænd, der

– bliver topledere– bliver professorer– tjener kassen– finder en yngre partner– er vindere ………….. ?

Det er drenge, der• Pjækker• Forstyrrer og bliver smidt ud• Får dårlige karakterer• Får specialundervising• Fjernes fra hjemmet• Er kriminelle (ligesom mænd)• Begår selvmord (ligesom mænd)• …er taberne (ligesom mænd)

Uddannelsesprofil 2009 ”25-års-profilen”

• Gennemfører en ungdomsuddannelse:

Piger Drenge89,6 % 83,2 %

Gennemfører en videregående uddannelse:

Kvinder Mænd57,0 % 42,0 %

Videregående uddannelse. Kønsfordeling over tid.Procent flere kvinder end mænd

1990: 20,2 % 1995: 23,4 % 2006: 41,6 %2007: 45,2 %2008: 43,7 %2009: 35,7 %

2000: 36,5 %

Videregående uddannelse. Kønsfordeling over tid.Faktisk antal flere kvinder end mænd.

1990: 2.000 1995: 3.000 2006: 5.9002007: 6.2002008: 6.1002009: 5.300

2000: 5.200

Videregående uddannelse. Kønsfordeling over tid.Faktisk antal flere kvinder end mænd.

Pointe

1. Hvis drengene havde uddannet sig lige så meget som pigerne, ville der lige nu være 95.000 flere på arbejdsmarkedet med videregående uddannelse.

- Produktivitet og BNP ville være i en højere klasse … vi ville ikke være røget ned på en 17.-20.-plads i verden fra vores 4.-5.-plads for 15-20 år siden

Sociologiske konsekvenser kommer oveni de arbejdsmarkeds- og vækstmæssige

Kvinder bliver ”singler”, mænd bliver ensomme

Det pædagogiske miljø:

• Lærerne kan godt bedømme ungerne!

”Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver er den vigtigste faktor at inddrage hvis man skal forudsige en persons højeste fuldførte uddannelse. Jo højere et gennemsnit, desto længere en uddannelse opnås der.”

(EVAlueringsinstituttet 2005)

• Pigerne har signifikant højere gennemsnit end drenge til FSA.

• Alene derfor har pigerne større sandsynlighed for at uddanne sig længere

• Indtil 2005 havde kønnene nogenlunde samme gennemsnit i gymnasiet

• Nu er pigernes karakterer også bedre på gymnasialt niveau.

• NB: Spredningen i drengens karakter-fordeling er klart størst. Mozart og Einstein i den ene ende, bænken i den anden.

Flere variable bestemmer karaktererne• Køn:

– Piger har højere karaktergennemsnit end drenge• Forældres uddannelse:

– Jo højere forældreuddannelsesniveau des højere gennemsnit

• Etnicitet: – Etniske mindretal har lavere karaktergennemsnit

• Skoletype: – Frie grundskoler ligger over folkeskolerne, som ligger

over efterskolerne

(EVA 2005)

Men kønnet slår hårdt igennem

• Piger fra etniske minoriteter klarer sig bedre i skolen end drenge fra etniske minoriteter.(Og nu også bedre end drenge med danske aner)

• Piger fra uddannelsesfremmede miljøer klarer sig bedre i skolen end drenge fra uddannelsesfremmede miljøer.

• Piger klarer sig bedre end drenge uanset skoletype (folke-, privat-, efterskole).

Kønssorteringen er stærkest i grundskolen, men også i gymnasiet får drengene nu dårligere

karakterer.”Studenterhuen er en damehat”

• Tæt på 2/3 af studenterne (stx) er piger (57 % for de gymnasiale uddannelser i alt.)

Sidste nyt: 37 % af drengene ”med hue” er ikke i gang efter tre år, mod 29 % af pigerne

• Næsten 2/3 af restgruppen uden uddannelse er drenge.

Det pædagogiske miljø og køn 1• Allerede i 70’erne overbefolkede drengene

OBS-klasser, specialundervisning, psykologkontorerne, hospitalerne og selvmordsstatistikkerne. Man vidste godt at drengene klarede sig dårligst.

• I 1973-75 var der (op mod den ny Folkeskolelov i 1975) 457 forsøg i skolerne, der handlede om at tage hensyn til køn.

• Samtlige forsøg gik ud på at skabe bedre forhold for pigerne…..

Det pædagogiske miljø og køn, 2

• EVAlueringsinstituttes 2005-undersøgelse viste at pigerne klarede sig klart bedre end drengene i alle fag undtagen mat/fys, hvor pigerne kun havde lidt bedre karakterer.

• I 2006 foregik en ret markant markedsføring af undervisningsmaterialer, der skulle gøre mat/fys mere tilgængeligt for pigerne.

• Der findes intet materiale, der skal gøre det lettere for drengene i dansk, engelsk, tysk, historie – eller noget andet fag. *)

*

Det pædagogiske miljø og køn, 3

• Ligestillingsarbejdet i forhold til undervisning og vejledning af børn og unge – fx på www.lige-frem.dk – handler næsten udelukkende om de horisontale kønsforskelle i uddannelse og job – altså at mænd bliver smede og piger bliver sygeplejersker – og ikke om de vertikale kønsforskelle i uddannelseniveau.

Pointe

1. Hvis drengene uddannede sig lige så meget som pigerne, ville der være 95.000 flere på arbejdsmarkedet med videregående uddannelse

2. Det pædagogiske miljø har svært ved at se, at den vertikale kønsforskel i uddannelsesvalg er et problem

Køn er mange ting(”Køn kan gøres på mange måder”)

• Biologisk køn (svært at gøre noget ved ): – Udvikling, helbred, hjernen

• Psykologisk køn (svært at gøre om, når det er gjort): – Kønsidentifikation, adfærd, motivation

• .. Processer, vi kan gøre noget ved:• Socialt køn:

– Familien, de voksne, gruppen• Kulturelt køn:

– Rollemodeller, medier, reklamer

Drenges rollemodellerer ikke fra skoleverdenen

Det handler om det sociale og kulturelle hankøn.

• Biologien skal vi kende og tage højde for, fx ved skolestart, hvor drengene er ‘biologi-modenhedsmæssigt’ bagud

• Men det hankøn, der uddanner sig langt mindre end hunkønnet, er det sociale hankøn, som er blevet til i den opvækst, forældre og samfund leverer.

• Ligesom det sociale hunkøn, der i sin tid tog pigeskoleeksamen og blev undervist i pigematematik (som ikke var sværere end at selv piger kunne lære det).

Begrebet social arv• Generelt betyder begrebet som bekendt, at social

status (uddannelse, job, indtægt etc.) smitter af på ens børn.

• ”Arven” formidles via ”mekanismer” i primær-socialiseringen i forskellige sociale lag og ”mekanismer” i sekundærsocialiseringen i uddannelsessystemet og samfundet i øvrigt.

• Tilsvarende mekanismer i socialisering/opvækst giver kønnene forskellige forudsætninger.

• Det sociale køn er således en del af den sociale arv.

• 1: Opvækst, der giver ”dannelse”– det handler ikke kun om ”bøger i reolen og

samtale under måltidet”

• Drenge fra de mest ressourcestærke miljøer ser ud til at klare sig lige så godt som piger i de videregående uddannelser.

Udvalgte mekanismer i den sociale arv (udvalgt af Lindow Karriereudvikling )

*

Udvalgte mekanismer i den sociale arv(udvalgt af Lindow Karriereudvikling )

• 2:Mekanismen, der sætter én i stand til ”at cykle op ad et bjerg”– med en ballast af krav,

forventninger og modstands-kraft.Og psykisk råstyrke til at holde ud og til at gøre det, der skal til.

*

• 3:Vores unger lever op til de forventninger og krav, de bliver mødt med.– Drengene lever ned til dem!

Udvalgte mekanismer i den sociale arv (udvalgt af Lindow Karriereudvikling )

*

Pointe 3

1. Hvis drengene uddannede sig lige så meget som pigerne, ville der være 95.000 flere på arbejdsmarkedet med videregående uddannelse

2. Det pædagogiske miljø har svært ved at se, det er et problem

3. Hankønnet er bærer af en særlig, negativ social arv

At bryde hankønnets negative sociale arv(Det tog 30 år at bryde hunkønnets negative sociale

arv, men det lykkedes. Til overmål!)

• Ikke stille lavere krav – vores drenge skal fandeme være dygtige. Men stille relevante og rettidige høje krav. *)

• Udvise omsorg for udvikling – ikke bare for trivsel.

• Mobilisere fædrene – en mandebevægelse? **) (Mødrene kan ‘af freudianske årsager’ nok ikke bruge sig her.)

• Revolutionere det pædagogiske miljø?(Lidt af det samme ”mor-problem”.)

*

Uddannelses- og erhvervsvejledningen – igenigen?• ”Unges valgprocesser … kan afhænge af

hvordan de bliver støttet, opmuntret, udfordret, eller begrænset – altså hvordan de bliver socialt genkendt” …”Vejledningskonteksten gør (…) køn til et kriterium for, hvilke uddannelsesvalg der er forbundet med social genkendelighed – og hvilke der sætter den unge i farezonen for at indtage en afvigerposition”– (Sine Lehn-Christiansen: ”Køn og vejledning” 2010)

*

Drengekultur – hvordan gør drenge sig socialt genkendelige?

I grundskolen:• Det er yt at være dygtig som dreng• ”Fuck skolen”

– (Oversat til akademisk: ”Ignorer og modarbejd skolens definition af social kapital”)

• ”Dril dem, der svarer rigtigt”

I gymnasiet:• ”Skjul, hvis du følger med i timerne”

”Prøv ikke at hamle op med pigerne”

Kan vi via vejledning få drengene til at turde mere, ville mere og kunne mere – uden at gøre dem bange for ikke at

være rigtige drenge (genkendelighed)? • I valgvejledningen i grundskolen?• I valg- og gennemførelsesvejledningen i de

gymnasiale uddannelser?• I gennemførelsesvejledningen på de

videregående uddannelser?• Er der regionale forskelle? Provins vs. storby? *)

*