Politiske ideologier og velfærdssamfundet

Den amerikanske velfærdsmodel:

• Mindre skat

• Baseret på liberalisme, individualisme (Ideen om det stærke og ansvarlige individ, som kan

og skal klare sig selv)

• Begrænset offentlig sektor

• Forbrugerbetaling

• Ingen bistandshjælp – Begrænset • Op til folk selv at skabe sig et godt liv.

• Ingen løn – Mindste løn

• De fattige bliver fattigere, de rige bliver rigere

• De virksomheder der fungerer godt, fungerer rigtig godt. Imens andre virksomheder oplever

faldende interesse fra forbrugerne.

• USA har været i stand til at skabe dynamik og udvikling.

• En ond cirkel opstår, da forbrugerne køber mindre, og arbejderne dermed får mindre i løn.

Den tyske velfærdsmodel:

• Vigtige værdier: Familien og arbejdspladsen.

• Frivillige organisationer.

• Det offentlige servicesystem er den sidste redningsplanke.

• Hvad betyder harmonisering? – Vi skal prøve at ligne hinanden (udligne forskelle)

• Hvilket ansvar har familien i den tyske velfærdsmodel? – Familien har en stor rolle i gensidig

forsørgelsespligt. (Familien hjælper, før staten)

• Hvordan er forsikrings- og pensionsordningerne for lønmodtagerne? – Jo mere du giver, jo

mere får du tilbage.

• Hvilken rolle spiller de frivillige organisationer? – De er meget vigtige. Hvis familien ikke

har overskud, penge nok. Går de frivillige organisationer ind og hjælper.

• Hvornår træder den offentlige sektor til? – Når alt andet svigter.

• Fordele: Gennemsigtighed i forhold til indbetalinger og udbetalinger, borgerne kan se hvad

deres penge går til. Stærkere sociale fællesskaber.

• Ulemper: Man bliver afhængig af familien. Kvinders rolle forældet. Svært at skabe

sammenhæng i kludetæppet mellem de forskellige ydelser fra de mange aktører.

• Fællesskabet er kun for de borgere som har en god familie og sikre jobs. Nogle grupper

svigtes.

• Hvordan er udligningen i Tyskland forskellig fra udligningen i DK? – Udligningen er

ikkeeksisterende i Tyskland. Det man betaler til staten, får man igen. Dem der betaler mere,

får mere.

• Redegør for den økonomiske situation i Tyskland. – De er i overgangen til en anden levemåde.

Økonomien kører i ring. (Havnet i et dilemma) Staten har ingen penge til at investere med.

2

Den danske velfærdsmodel:

• Den offentlige sektor skal sikre tryghed, skabe omsorg og lighed.

• Problem: Skattetrykket. Ikke kun de rige der rammes af skattetrykket.

Høj skat – Høje lønninger. Svært at sælge danske varer – lande som har et lavere skattetryk

og lønniveau. Afskrække dygtig udenlandsk arbejdskraft.

Fristende at slippe for skatten.

Mange penge på overførselsindkomster.

Stor statsgæld.

Sund venstrepolitik:

• Ikke over 50 % i skat. Fleste betaler ca. 40 %. Men indkomster over, ca. 350.000 betaler 60

% - Topskat.

• Den offentlige sektor begrænset – Et mere liberalt samfund – Amerikanisering.

• Mere privatisering.

Economic man: Både forbruger og producent opfører sig sådan. Køber tingene billigst, sælger det

dyrest. Arbejder effektivt. – En der tænker på at opnå det bedste/største forbrug for sig selv. Det der

driver værket for economic man er: Penge og goder til sig selv. Størst mulige produktion og velstand

for samfundet.

Menneskesyn: Folk kan klare sig selv. Egoistisk syn. ”Enhver er sin egen lykkes smed” Uligheder:

Er helt okay. Det der er med til at skabe udvikling.

Partier:

Socialliberalist: (Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne – ikke i Folketinget lige nu, Kristen

Demokraterne)

• Accept af en velfærdsstat.

• Vil gerne have den oprindelige liberalisme tilbage.

• Accepterer den sektor som er i samfundet lige nu.

Nyliberalist: (Venstre, Ny Alliance)

• Vil begrænse velfærdsstaten.

• Vil skære staten ned til en størrelse, så DK har en chance for at overleve.

• Fordelen: Mennesker får flere penge til eget forbrug.

• Ulempe: De rige i samfundet får større tilgang til bedre vilkår end de fattige. Der bliver mindre

penge til skoler, hospitaler mv. Der vil komme flere privatskoler, privathospitaler mv.

3

Konservatisme: (Konservative) (Ønske om at bevare tingene)

• Mennesket skal afprøve nye ideer, og de bedste af disse ideer bliver til reformer, som bliver

en del af den kommende tradition.

• Bygger på praksis og sund fornuft.

• Ønsker at fastholde de symboler som viser vores fællesskab – f.eks. flaget, kongehuset,

forsvaret og den danske folkekirke.

• De mener det offentlige må støtte og hjælpe de svage. Har et større socialt engagement.

• Ser mennesket som svagt og ufornuftigt. Mennesket skal hjælpes på vej.

• Familiens overhoved er den klassiske faderskikkelse.

Samfundet ses som en organisme med mange forskellige fællesskaber der støtter og tilpasser

de enkelte mennesker.

De klogeste må tage beslutningerne og passe på de svageste.

Stærkt politi, militær

Det er rimeligt at overklassen er rigere end underklassen. Ulighed er en naturlig tradition.

Overklassen må påtage sig rollen som ledere, de har et socialt ansvar over for de svage. Ingen

aristokrater.

• Bygger på sund fornuft og forsigtige reformer, hvor man forsøger sig frem. (Side 53)

• Konservative har en konflikt imellem socialkonservative og liberalkonservative. (Side 55)

Liberalisme:

• Det frie marked.

• Economic man.

• Køberen/Forbrugeren kan købe hvad han har lyst til.

• Producenten skal kunne producere frit.

• Udbud og efterspørgsel styres af prisen – Prisen regulerer markedet.

• ”Den usynlige hånd” – den naturlige ligevægtspris og den naturlige ligevægtsmængde.

Udbud og efterspørgsel.

• Konkurrence er sundt – Producenterne/Forbrugerne gør deres bedste.

• De stærkeste overlever. Survival of the fittest.

• Opfatter mennesket som stærkt og rationelt – Fulde ansvar for vores liv.

• Den offentlige sektor er nødvendig. (Se kriseforløb ellers) Nyliberalisme? (Side 48)

• Man kan klare sig med en lille stat – Natvægterstat. (Politi, retsvæsen og den ydre sikkerhed)

• Hvis staten laver mindstelønninger, hæmmer man den naturlige tilpasning på arbejdsmarkedet. Hvis lønningerne bliver for høje, vil andre også have mere i løn. Skaber inflation.

4

Socialismen: (Socialdemokraterne, Socialistiske Folkeparti, Enhedslisten.) (Fællesskabet er vigtigt

for menneskets udfoldelse)

• Mennesker er gode og fornuftige hvis man giver dem ordentlige muligheder for at udvikle sig.

• Baggrunden for socialismen var en dyb

vrede omkring levevilkårene under industrialiseringen.

• Man ville skabe bedre leveforhold, tryghed og mere lighed til arbejderne.

• Ville gennemføre reformer i markedsøkonomien. (Fagforeninger, forskellige former for

fællesskab og politisk arbejde)

• Fagforeninger er sammenslutninger af arbejdere med samme fag.

• Arbejdsløshedskasser og sygekasser.

• Solidaritet.

• Overskudsdeling, princip om det virksomhederne fik som overskud, skulle deles ud blandt

medarbejderne. OD – 70’erne.

Kommunisterne: - Samfundsform.

• Konkret samfundsform, der bygger på de socialistiske værdier.

Nødvendigt at gennemføre en revolution for at fjerne markedsøkonomien, for at opbygge et

nyt samfund.

Planøkonomi. (Fjerne privat ejendomsret, det frie marked, den usynlige hånd) Økonomien

styret af politikerne.

Skabte lighed og tryghed.

Gik ”konkurs” omkring 1990. Efter murens fald, 89.

• Sovjetunionen, Kina under Mao – der indførte det, stadig lidt, Nordkorea stadig, Cambodja,

Østtyskland, Tjekkoslovakiet, Polen, Jugoslavien, Albanien, Bulgarien. Cuba stadig.

Fascisme og ”Det nye Højre:

• Nationale fællesskab og nationalismen.

• Dele folk op i grupper.

• Den stærke leder skal føre folket, folk skal underkaste sig hans autoritet

5

Demokrati – Folket styrer?

Hvordan får vi folk til at deltage i demokratiet?!

Direkte demokrati:

Utænkeligt i DK. Kan ikke samle alle de mennesker. Det globale informationssamfund under store

forandringer. Danskere har ikke tid. Direkte demokrati kun i form af folkeafstemninger. (F.eks. en

Staten og friheden:

6

ny grundlov, eller en overdragelse af dansk selvstændighed til EU) Vi kan bremse ivrige lovgivere.

(Side 100) Tyskland ikke folkeafstemninger.

Det repræsentative demokrati:

Opstod i starten af industrisamfundet. Kommer ved grundloven i 1849, hvor partierne også opstår.

Ved et frit valg udpeger borgerne nogle repræsentanter, som herefter styrer landet frem til næste valg.

– Indirekte styre, politikerne træffer beslutningerne på folkets vegne. Demokratiet ligger i

valghandlingen. Borgerne tager stilling til argumenterne fra politikerne.

Krav til det repræsentative demokrati:

Der skal være ytringsfrihed og pressefrihed, så politikerne kan forelægge deres synspunkter for

vælgerne. Foreningsfrihed, så borgerne kan danne partier, som vælgerne kan tage stilling til.

Forsamlingsfrihed, så borgerne kan holde politiske møder. Borgerne skal have frihed til at opstille og

vælge deres repræsentanter ved en hemmelig valghandling.

Svagheder: Der kommer let en afstand mellem befolkningen og lederne. – Befolkningen forstår ikke

lederne og deres verden, og lederne taber kontakten til borgernes hverdag.

Borgerne kan tabe tilliden til at politikerne overhovedet har nogle langsigtede mål. Udover genvalg.

Magtdeling:

Montesquieu’s magtdelingslære: Den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt

skal adskilles. – Der skal være stærke og uafhængige politiske institutioner. Der må ikke være én

magt. Den amerikanske forfatning.

Menneskerettigheder og retssystem:

Personlig frihed: Hvis politiet anholder en borger, skal personen stilles for en dommer inden for 24

timer. Boligen er ukrænkelig uden dommererkendelse.

Ejendomsret: Staten må ikke beslaglægge vores ejendom uden at give erstatning.

Religionsfrihed: Statsmagten må ikke forhindre borgerne i at dyrke en bestemt tro.

Justitsministeriet er leder for både politi, og anklagemyndighed. Blevet lavet om. Justitsministeriets

ret til at udpegede dommere, fjernet. Ikke nok tryghed. Derfor man har domsmænd. For at dommene

komme til at afspejle den alm. Borgers mening. Urimelighed omkring varetægtsfængsling.

(Ungdomshuset) Se under det repræsentative demokrati.

7

Det politiske kredsløb:

Beskriver hvorledes borgernes ønsker bliver til politiske beslutninger.

Sendere: Borgerne

Modtagere: Politikerne

Inputkanaler: Valgene til kommunalbestyrelser, folketing og EU-parlament. Politiske partier og de

interesseorganisationer eller græsrodsbevægelser som søger at påvirke politikerne. Massemedierne.

Demonstrationer, læserbreve.

Valgmåden:

De politiske partier skal repræsenteres i folketinget i overensstemmelse med deres andel af

stemmerne.

- Partierne skal have mindst 2 % af stemmerne for at blive repræsenteret i folketinget.

Styrker: De antal procenter partierne får af borgernes stemmer, gør godt i den sidste ende. Det

betyder hvor mange kandidater partiet får via folketinget.

Svagheder: De små partier har ikke ret med at ”sige” – Kan også føre til svage regeringer.

DK er delt op i en række valgkredse. 135 kredsmandater - 40 tillægsmandater. Bliver fordelt på

partierne efter kredsmandater. (Sker efter en matematisk metode) 175 mandater, + 2 for Færøerne, 2

for Grønland.

Forholdstalsvalg: (F.eks. i Danmark)

De politiske partier skal repræsenteres i folketinget i overensstemmelse med deres andel af

stemmerne.

Fordele: Højde for alles interesser – Debat om problemstillinger. Repræsentanter bredt fra hele landet.

Let at danne nye partier. – Giver bedre mulighed for borgerne at påvirke ”modtagerne”. Ulemper:

Sværere at danne regering på grund af mange partier.

Flertalsvalg: (F.eks. i England)

Landet er delt op i valgkredse. Den der får flest stemmer i en given valgkreds, har vundet valget, og

bliver repræsenteret i parlamentet.

Fører som regel til flerpartisystem.

Fordele: Stærk regering. Nød til at lytte til borgerne. – Stærk lokal forankring. Flere går til

stemmeurnerne. Færre partier at holde styr på.

8

Ulempe: Mindre debat. Lav stemmedeltagelse. (Mindretalsregeringer) Urimelighed. Eks. AL Gore

og George W. Bush. (Side 110)

• 92 valgkredse

• 10 storkredse

Græsrodsbevægelsen:

Svag organisation, ingen direktør. Består først og fremmest af mennesker som her og nu vil yde en

indsats mod en ubehagelig sag. De har hverken eksperter eller penge der kan påvirke politikerne i

”modtager” - kassen. Prøver at rejse en offentlig debat, der påvirker befolkningen. Befolkningen

ændrer holdning – politikerne nød til at ændre politik. Svært i dag at finde mennesker som vil bruge

tid på græsrodsarbejde. (Attac – imod globalisering og ønsker international handel med valuta skal

beskattes. Ulandende skal ha’ eftergivet deres gæld)

Massemedierne:

Giver mulighed for offentlig debat. Giver politikerne en viden om krav og ønsker. Giver borgerne

viden om de beslutninger politikerne træffer. Informere om livet i ”modtager” – kassen. Kan være

borgernes vagthund. Har funktioner som både vedrører input, output og modtagere. Opfatter sig som

en fjerde statsmagt på linie med den lovgivende, dømmende og udøvende magt. De fleste blade

venlige overfor konservative og venstre.

Negative nyheder er godt stof. Politikere hyrer mediekonsulenter til at styre medierne, så de giver et

positivt billede af politikerne. Konsekvens: Et stort cirkus, politikeren kan miste betydning.

Kanyleteorien – Medierne styrer menneskerne.

(Moderne virksomheder)

Hvis medierne virkelig ønsker at påvirke menneskerne, kan man sprøjte stof ind i dem med en kanyle.

Manipulation, fordreje problemerne.

Målrettet propaganda, mennesker kan forsvare sig. – Kræver robust kulturel kode. Kontrol med

massemedierne

Oponionsteorien

(Reklameindustrien, politikerne)

At påvirke os, ved at gå gennem de mennesker vi har tillid til og tror på. – Vores oponionsledere. Fx

finde de mennesker unge har tillid til. Disse mennesker skal påvirkes så de tager problemerne op.

(Gennem reklamer?)

Markedsteorien – Menneskerne styrer medierne.

Borgerne kan vælge frit mellem medierne. Hvis et medie ikke opfylder forbrugernes ønsker taber det

markedsandele. Mediet må tilpasse sig forbrugerne.

Meningsmålinger: Målinger af hvem folk vil stemme på. Nogle der vælger 1200 personer, andre 100.

For forskellige udvælgelsesmetoder. Giver forskellige resultater. De resultater er dem politikere

vurderer efter.

9

Magtdeling:

• Den lovgivende magt: Folketinget.

• Den udøvende magt: Regeringen – der sørger for at lovene blive ført ud i livet.

• Den dømmende magt: Dommerne i byret, landsret og højesteret. – Skal dømme borgerne efter

lovene, sikre at grundloven overholdes og beskytte borgerne mod lovbrud fra folketing og

regering.

Parlamentarisme:

”Folketinget udpeger regeringen og kan afsætte den igen. Folketinget er den overordnede magt –

ingen over og ingen ved siden af Folketinget.”

Folketinget vedtager lovene, men regeringen har stor indflydelse, da det er ministrenes embedsmænd,

som forbereder lovene og siden hen fører dem ud i livet.

Giver stor handlekraft.

Vi vælger et Folketing, som vælger en regering der ikke må have et flertal imod sig.

- Positiv parlamentarisme: Flertalsregering

- Negativ parlamentarisme: Mindretalsregering

Folketinget:

• I Folketinget diskuterer vore valgte repræsentanter de problemer og muligheder som

samfundet står over for. De vedtager love, der skal løse problemerne og forme fremtiden.

• Folketinget udpeger regeringen, og kontrollere at regeringen overholder de vedtagne love.

Politisk ordfører: Denne person har det overordnede ansvar for folketingsgruppens politiske

linie.

Leder af folketingsgruppen: Denne person koordinere arbejdet mellem folketingsmedlemmerne og

har betydelig magt i gruppen.

Regeringen:

Hvis partierne bag den gamle regering har klaret sig godt, vil regeringen normalt kunne fortsætte.

Dronningerunde: Alle partilederne bliver indkaldt til et møde hos dronningen. De anbefaler én person

som skal lede forhandlingerne om at danne ny regering. Den politiker som har flest

folketingsmandater bag sig, bliver af dronningen udpeget som forhandlingsleder. Han forhandler

herefter med de politiske partier.

Bedst at danne stærk regering. – Flertal bag sig i folketingssalen. (Positiv parlamentarisme) Blive ved

indtil man finder en regering der ikke har et flertal imod sig i Folketinget.

Hvis det lykkes for forhandlingslederen at danne en regering, vil han normalt blive udpeget til

statsminister. Mange ministre sidder kun en kort periode. Har ikke ledelseserfaring og ordentlig faglig

indsigt i det område deres ministerium skal klare. Embedsmændene i ministeriet får stor magt: De

sidder længe i deres jobs.

10

Folketingets kontrol af regeringen:

Mistillidsdagsorden: En vedtagelse i Folketinget som udtrykker mistillid til regeringen.

Ombudsmand: Borgerne kan klage til hvis de føler sig uretfærdigt behandlet af en offentlig

myndighed.

• Hvis Folketinget vedtager en mistillidsorden, kan regeringen vælge at udskrive ny valg: Folket

skal kunne afgøre konflikten mellem regering og Folketing. Et flertal i Folketinget kan

nedstemme regeringen i en vigtig sag. Regeringen vil da normalt vælge selv at gå af.

• Hvis en minister har et problem med sin politik, kan han blive kaldt i samråd i et udvalg. Her

skal han forklare og forsvare de beslutninger han har truffet.

• Folketingets magt er altid bestemt af den parlamentariske situation: Hvis regeringen har et

solidt flertalt bag sig i Folketinget, eller hvis den står godt i meningsmålingerne, står

Folketinget svagt. Omvendt har Folketinget stor magt.

Lovgivning

Normalt regeringen der tager initiativet til nye love, og som laver det forberedende arbejde med disse

love. De har embedsmændene.

Når der opstår et behov for en ny lovgivning, nedsætter ministeren et ekspertudvalg, som kan

gennemtygge problemstillingen og udarbejde et lovforslag. Normalt kommer nogle af disser eksperter

fra de store interesseorganisationer. Herefter fremsætter ministeren lovforslaget i Folketinget, og her

skal det gennemgå 3 behandlinger samt udvalgsarbejde, før lovforslaget kan underskrives af regenten

og en minister.

Økonomisk politik, arbejdsløshed og flaskehalse

Det økonomiske kredsløb:

11

1. Udland: Vi importerer mange varer fra andre lande da der er mange varer vi ikke kan

producere selv. Derfor er det vigtigt med en god eksport som virksomhederne er med til at

producere. Vi sælger de varer som vi er dygtige til at producere, og vi køber de varer, som

udlandet kan lave billigere og bedre.

2. Virksomheder: Danmark skal være tilhænger af frihandel, så varerne kan strømme frit over

landegrænserne uden told eller andre forhindringer. Hvis vi afskar os fra omverdenen, ville

priserne i DK stige voldsomt, da det danske marked er alt for lille til en effektiv

masseproduktion.

3. Banker/Husholdninger: De fleste husholdninger har normalt et overskud og dermed

opsparing. Opsparingen bliver sat i pengeinstitutterne, som kan låne pengene ud til andre

husholdninger og virksomheder. Løn osv. (Staten har også et pengeinstitut – Nationalbanken.)

4. Husholdninger/Den offentlige sektor/virksomheder: Husholdningerne lever af at arbejde for

virksomhederne. Den offentlige sektor modtager penge fra virksomheder og husholdninger –

skatter, moms, afgifter på benzin, biler, tobak, spiritus og miljøafgifter. De vender tilbage til

virksomhederne og husholdningerne igennem løn, overførselsindkomster, erhvervsstøtte og

køb af varer hos virksomhederne.

Inflation: Stigende priser på varer og arbejdskraft. For meget vækst – stigende import, faldende

eksport. For mange penge i omløb.

For høj gæld farligt.

Vi ønsker en god betalingsbalance og lille udlandsgæld. – Stabil valutakurs, ikke svinge i værdi.

Godt med en vis økonomisk vækst – kan holde arbejdsløsheden nede.

Ikke vækst for stor – Inflation, negativ betalingsbalance, stigende udlandsgæld og ustabil valutakurs.

Højrefløjen: (Liberalister, konservative)

Lægger stor vægt på at undgå inflation og gæld. Ønsker at fastholde en velfærdsstat. Spares i den

offentlige sektor.

Socialdemokraterne: Undgå inflation og gæld, men lav arbejdsløshed og et godt miljø vigtigst. Vigtigt

med en stor offentlig sektor. Vi må leve med det høje skattetryk.

Venstrefløjen: Ikke bekymrede. Er villige til at øge skattetrykket for at forbedre den offentlige service,

og skabe lighed.

Pengepolitik: (Konjunkturpolitik – styre efterspørgslen i det økonomiske kredsløb)

”Nationalbanken påvirker den økonomiske aktivitet i samfundet ved at hæve og sænke renten.”

(Påvirker ved at hæve eller sænke sin ”diskonto” – renten som bankerne skal betale for at låne i

nationalbanken)

Højkonjunktur: Stor aktivitet med højt forbrug, store investeringer og lav arbejdsløshed. Problemer:

For meget gang i det økonomiske kredsløb – inflation, betalingsbalancen. Højkonjunktur kan dæmpes

12

ved at hæve renten. (Skaber problemer for arbejdsløsheden og investeringerne. Side 76)

Lavkonjunktur: Omvendt end højkonjunktur.

Finanspolitik: (Fastlægger statens indtægter og udgifter for det kommende år) (Konjunkturpolitik –

styre efterspørgslen i det økonomiske kredsløb)

”Staten påvirker den økonomiske aktivitet ved at have overskud eller underskud på de offentlige

finanser.”

Hvis staten sænker momsen, kan folk købe flere varer – gang i det økonomiske kredsløb. Skaber

mindre arbejdsløse, men højere inflation og større statsgæld

Højkonjunktur: Lav arbejdsløshed, lav inflation, store investeringer, økonomisk vækst. Staten kan

køre med overskud på statsfinanserne, dæmper inflation og import – opbygger en formue.

Lavkonjunktur: Det modsatte af højkonjunktur. Staten vælger at bruge af denne formue og have

underskud på statsfinanserne – dæmper arbejdsløsheden.

Problem: Politikere kan ikke lade være med at bruge penge. Unde højkonjunkturen får man ikke

opbygget den nødvendige reserve til lavkonjunkturen – statsgæld og udlandsgæld vokser. (Nu er der

vældig overskud i statsfinanserne)

Indkomstpolitik: (Tager penge fra de lavtlønnede og de offentligt ansatte uden at berøre de store

grupper på arbejdsmarkedet, som i forvejen har en bedre løn.) (Omkostningspolitik – forbedre

konkurrenceevne)

”Staten søger at dæmpe stigningen i indkomsterne, først og fremmest lønningerne.” Det vi har nu.

Indgået en trepartsforhanling, mellem staten, fagforeningerne og arbejdsgivere. De er blevet enige

om et forlig, om hvor meget lønningerne må stige de næste år. Går på de offentlige ansatte.

Lave lønninger: Varerne stiger ikke så meget i pris. Lettere at eksportere og konkurrere med

importvarerne. Arbejderne kan lettere fastholde deres forbrug.

God balance imellem inflation og arbejdsløshed.

Problem: Ejerne af virksomhederne tjener fedt på det – lønninger nede. Ulighed mellem

lønmodtagerne – grupper på arbejdsmarkedet forhandler deres løn direkte med den enkelte

arbejdsgiver. (Minimallønsområde – mange funktionærer og faglærte) Offentlige ansatte kan ikke,

deres løn er fastlagt i en fælles overenskomst, som staten kan påvirke. (Normallønsområdet – mange

ufaglærte.)

I DK ikke megen grund til indkomstpolitik. Fagforeninger har accepteret lave lønstigninger.

Valutapolitik: (Omkostningspolitik – forbedre konkurrenceevne)

”Staten og nationalbanken påvirker økonomien ved at ændre valutakursen.”

Devaluering: Betale flere danske kroner for at købe udenlandsk valuta. Eksport stiger, import falder. – Bedre betalingsbalance og flere arbejdspladser. (Forbedre konkurrenceevnen) Problem: Kan give inflation (Side 84) Udenlandske lån bliver opskrevet.

Farligt med devaluering.

Alle der har euro har valgt en fast kurs. DK har valgt en fastkurs valuta.

13

Strukturpolitik:

”Vi skal udvikle vores økonomiske struktur, således at den bliver bedre til at skabe vækst.” Handler

om at være dygtige til at udnytte ny teknologi og markedsmuligheder.

De danske unge skal være så dygtige som mulige. Eks. Støtte en bestemt sektor.

Fleksibelt arbejdsmarked – tilpasse sig erhvervslivets behov. (Ellers bliver virksomhederne bremset

af ”flaskehalse” fordi de mangler nødvendige medarbejdere på vigtige områder.)

Flaskehalse: Man kan ikke flytte arbejdskraften fra en sektor til en anden hurtigt nok. Man mangler

f.eks. sygeplejersker og skolelærere. Kan ikke nå at uddanne os hurtigt nok.

Liberalister: Mener vi skal satse på det frie marked. Staten skal blande sig mindre i det private

erhvervsliv. Sænke skatterne, så det bliver mere attraktivt at investere og arbejde. Markedet der skal

”vælge vinderne”, det har politikere ikke forstand på. Tror på USA – New Economic. Præget af stærk

vækst og anvendelse af ny teknologi. – Høj udlandsgæld. Den store efterspørgsel efter varer rettet

mod importvarer. Fogh vil ikke have vi køber for mange importvarer, da det skaber underskud på

betalingsbalancen.

Socialdemokrater: Markedsøkonomien fungerer bedst i en stærk statslig ramme. Staten skal styre

erhvervslivet. Vil ikke sænke skattetrykket.

Strukturpolitik den svaghed den kun fungerer på længere sigt – tager lang tid at gennemføre mere

grundlæggende ændringer i det økonomiske kredsløb.

Arbejdsløshed:

”En person er arbejdsløs, hvis denne er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.”

Socialdemokraterne: Bekæmpelsen af arbejdsløsheden er en vigtig sag, fordi ledigheden rammer

arbejderne og de svage i samfundet.

Arbejdsgiverne: Lidt arbejdsløshed ikke så dårligt. – Mange ansøgere til jobbet, man kan vælge de

bedste ud. De ansatte brokker sig mindre, da de ikke vil miste jobbet. (Lønstigninger, arbejdsmiljø,

ledelsens adfærd)

Arbejdsløshedskassen: Er en forsikringsordning. Melder sig ind i den arbejdsløshedskasse som passer

til ens fag. Ufaglært – 3F. A-kasse. Man skal herefter være medlem i en periode uden arbejdsløshed

og betale sit kontingent, derefter har man krav på at modtage dagpenge, hvis man bliver ledig.

Dagpenge: 667 kr. pr. dag eller max ca. 165.000 kr. årligt. 90 % af seneste løn.

Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, for at modtage dagpenge. Kan dog sige nej, hvis løn er

under overenskomsten, ikke ligger inden for ens fag, for lang transport. 3 timers transport. Jo længere

tid man har været arbejdsløs, jo sværere er det at få arbejde. Efter et år bliver man sat i aktivering,

hvor man ikke har samme mulighed for at sige nej.

Dagpenge max 4 år. Derefter bistand. (Lavere ydelse, man har ikke krav på nogle fastlagte dagpenge)

Belastning for samfundet. Skaber uro og kriminalitet.

Flaskehalse: Når de arbejdere der er tilbage, ikke kan bruges til de erhverv man har brug for dem i.

Det arbejdsglade menneske:

Maslows synspunkt: Mennesket søger først at få opfyldt de nederste behov. Når disse behov er opfyldt

er der mulighed for at komme op på næste trin i pyramiden. (Side 92)

14

Maslows behovspyramide:

Minimumsarbejdsløshed:

• Arbejdsløshedsperiode mellem jobskifte

• Sæsonarbejdsledige (Fx murere, håndværkere)

• Årstider

Konjunkturarbejdsløshed:

• Opstår når det samlede udbud af arbejdskraft er større end efterspørgslen efter arbejdskraft.

(Fx når der er lavkonjunktur) – Når der er arbejdsløshed og ikke bliver produceret så mange

varer.

• Når den teknologiske udvikling løber hurtigere end den økonomiske vækst. – Mennesker

overflødige. Undersøgelser viser at der er kommet mange jobs i eks. IT sektoren.

• Dæmpes ved at øge efterspørgslen af varer. Politikere bruger pengepolitik, eller finanspolitik

til at stimulere efterspørgslen.

• Styrer udbuddet af arbejdskraft.

• Samlede lønniveau i DK for højt. Nemt at flytte produktionen til andre lande. Løsning: Sænke

omkostningerne ved at føre indkomstpolitik og valutapolitik. Næppe brugbare.

Strukturarbejdsløshed:

• Når arbejdskraften ikke passer til de jobs som udbydes.

• Geografisk strukturarbejdsløshed: Når arbejdspladserne/virksomhederne flytter til udlandet,

og arbejdskraften ikke flytter med.

• Faglig strukturarbejdsløshed: Teknologisk udvikling (Robotter/maskiner der erstatter

mennesker)

• Arbejdere og arbejdsgivere er kræsne og traditionelle mht. job. – Dagpengesystemet for

gavmildt.

• Langvarig arbejdsløshed, komme til at mangle arbejdskraft, så det går udover væksten.

Socialdemokratiet: Samfundet skal give massiv støtte til efteruddannelse af både arbejdsløse

og folk i arbejde, således den samlede arbejdsstyrke får de kvalifikationer som kræves af

15

erhvervslivet. Fastholde mindstelønninger og uddanne ufaglærte. Staten støtte vækstindustrier

og egnsudvikling.

Liberalisterne: Vi skal bruge økonomiske incitamenter som skal motivere den enkelte person. Sænke

dagpengesatsen og bistandshjælpen. Udbud og omfang skal styre lønnen. De flittige medarbejdere

skal belønnes når de tager efteruddannelser og søger jobs inden for nye vækstområder. Mindstelønnen

skal sænkes så der opstår en række ufaglærte servicejob inden for den private sektor. Dagpenge og

bistandshjælp sænkes så de arbejdsløse er villige til at gå ned i lønkrav.

Identitet og socialisering i det postmoderne samfund

Moderne samfund: (1870’erne – ca. 1970’erne) Industrialisering, tro på fremskridt, vækst, tro på

viden.

Det postmoderne samfund: (Efter det moderne) Kendetegnet: Tab af traditioner, tab af værdier, tab af

de store fortællinger, morale, alt er til diskussion, alt skal skabes igen. Lyoutard. Kom i 89 med

betegnelsen for det postmoderne, intet gælder alt kan laves om.

Den traditionelle familie: Faderen skaber familiens økonomiske underhold. Moderen står for

hjemmet. Børnene er afhængige af hjemmets omsorg. Familien er baseret på ægteskab. Ideer om den

”sunde” og ”rigtige” familie.

Den postmoderne familie: Begge ægtefæller bidrager til det økonomiske underhold. Opgaver fordeles

og aftales. Der satses på samspil med den offentlige service. Familien baseres på et parforhold. Ideer

om individualisering, medansvar og selvstændighed.

Barn i 50’erne:

I skole hver anden dag til tider – 7 års skolegang.

Arbejde hvis man boede på landet.

Kort ferie, ingen rejser.

Større risiko for arbejdsulykker.

Job efter konfirmationen

Kvinder hjemmegående husmødre.

Større skel mellem piger og drenge.

Flere regler, faste rammer.

Man måtte slå børnene

Børn i 90’erne:

Computere, fjernsyn mv.

Børnene har meget fritid

Mere velfærd

Fritidsjob

Teenagere

16

Længere skolegang

Mindre fællesskab i hjemmet

Kvalitetstid

Flere tilbud

Globalisering

Flere skilsmisser

Barndom:

• Personlig identitet: Man bibeholder vigtige sider af en selv hele livet. – Overensstemmelse

med sig selv på vigtige punkter.

• Social identitet: Sammenligner sig med andre. Skaber sin egen identitet ved hjælp af både

negative og positive synspunkter.

• Den tidlige identitetsdannelse: Barnet udvikler sig ved at imitere de mennesker det omgås. –

Først og fremmest mor og far.

• Hvad betyder socialisation: Indlæring af roller, normer og vurderinger. At lære at begå sig

korrekt i samfundet. Lære at begå sig socialt i samvær med andre.

• Hvilke typer socialisation skelner man i mellem: Primær i familie. Sekundær i institutionerne.

(Dobbeltsocialisering)

• Dobbeltsocialisering: Barnet opdrages og socialiseres i en kryds-socialisering mellem far og

mor/familien kontra institutionen.

”At konstruere sin egen identitet:”

Fem begreber der beskriver det væsentlige i familiens hverdag:

1. Individualiseringen: Familien tilpasser sig til den enkelte person. Vigtigt at kunne lave sin

egen historie, en fortælling, der giver sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Bliver

taget op hele tiden.

2. Kontrakter/Forhandler: I mellem familiemedlemmerne binder en moderne familie sammen.

3. Reglerne: For den moderne familie er fastsættelsen af reglerne vigtig for at opnå balance og

ligestilling.

4. Systemafhængighed: Både børn og forældre er afhængige af flere andre ”systemer”.

(Dagpasning, skolesystem)

5. Den uddelegerede omsorg: Forældrene må acceptere at børnene også kan få omsorg andre

steder fra.

Hvad forstås ved den konstruerede identitet? Man bliver påvirket fra alle sider. Forældrene og

samfundet. Identiteten bliver skabt ved hjælp af vejledning og personlig erfaring. Den konstrueres

hele livet igennem.

Familietyper i det moderne samfund:

• Teamfamilien: Den moderne, stærke familie. - Der opretholdes en balance

mellemfællesskabets og den enkeltes individuelle behov gennem aftaler og demokratiske

forhandlinger. Familiemedlemmerne kan prioriterer deres tid forskelligt ud fra forskellige

17

behov og ønsker. Samtidig er der en fællesskabsfølelse. – Ligeværdig dialog, aftaler og

kompromisser.

• Den patriarkalske familie: Den traditionelle og stærke familie. – Den enkeltes ønsker og behov

ikke til diskussion, man må underordne sig fællesskabet. Man finder det naturligt og trygt.

• Svingdørsfamilien: Den moderne og svage familie. – Familiens medlemmer har udstrakt

frihed til at følge sine egne interesser og behov. Samværet om noget fælles spiller en meget

lille rolle.

• Socialt akvarium: Den moderne og svage familie. – Familien tilbringer meget tid sammen

uden egentlig at foretage sig noget sammen. Ingen faste rutiner. Hvad man er fælles om in

andre familier, sker her tilfældigt og uorganiseret.

EU – Før, nu og i fremtiden

Baggrunden for EU-samarbejdet

Franskmændene frygtede Tyskland kunne live en trussel igen.

Seks lande: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg

Omfattende arbejde omkring kul – og stål produktion (EKSF): Det Europæiske kul – og

stålfællesskab.

Målet: At skabe fred i Europa

1957 underskrevet en traktat i Rom. Gik ud på at fremme landenes indbyrdes handel.

Dannelse af toldunion – afskaffe den indbyrdes told.

Fællesmarked: Varer, penge og arbejdskraft frit kunne bevæge sig.

Samarbejde omkring landbrug og transport.

Grundlaget for EF-samarbejdet.

Endnu et samarbejde omkring atomkraft. (Euratom)

1957 har de seks lande oprettet 3 fællesskaber. – EKSF, EØF, Euratom. Handelen

var kernen i samarbejdet.

De Europæiske Fællesskaber

Beslutningerne skulle tages af landenes ministre (Ministerråd)

Domstol som kunne dømme landene hvis de overtrådte traktaten. Haag (Holland)

Meningen var at EF skulle udvikle sig til et tættere samarbejde

Oprette en slags regering – kommission

Parlamentet kunne kun give råd

1986 tilføjelser til Rom-traktaten (Den Europæiske fælles akt): EF-pakken. Det Indre Marked opstår.

(Tolden bliver nærmest afskaffet, frihandel, fri arbejdskraft)

• 1993 Maastricht-traktaten vedtaget. – En kraftig udvidelse af samarbejdet. Diskussion om bl.a.

fælles valuta for EU. Fælles forsvar. Den Europæiske union fik mere magt til at tage

beslutninger, når det gjaldt i de mindre lande. ??

Flertalsafgørelser når der stemmes.

1996 i gang med ny traktat – Amsterdam-traktaten.

18

1997 underskrevet i Amsterdam

1999 trådt i kraft – Finpudsning af EU-samarbejdet.

Schengen-aftalen, skrevet ind i traktaten. Åbne grænser mellem landene, fælles regler for asyl og –

politisamarbejde.

2000 ny traktat – klargøre EU til optagelse af nye lande.

Nice-traktaten: Forbedre institutionerne i EU på de nye lande. Tildele store lande mere magt.

Et spørgsmål om stemmeregler og magtfordeling mellem store og små lande. (Demokratisk

underskud i EU)

2003 sat i kraft. Den der stadig er gældende for EU-samarbejdet.

EU – Et overnationalt samarbejde.

Fleste internationale organisationer – Mellemstatslige. ??

Beslutningerne tages typisk med enstemmighed i Parlamentet.

Alle beslutninger i en mellemstatslig organisation skal godkendes af de enkelte landes parlamenter.

En overnational organisation: Den kan tage beslutninger som gælder direkte i det enkelte

medlemsland.

Man stemmer med flertalsafgørelser.

Afgivet suverænitet – DK kan ikke suverænt selv bestemme over visse områder. Har vi overladt til

EU.

Over en tredjedel af de love som vedtages af folketinget stammer fra EU.

Danmark i EF/EU

1972 holdt en afstemning om DK’s optagelse i EF – Store diskussioner for og imod.

63 pct. Ja 37 pct. Nej

1986 EF-pakken flertal for. Folkeafstemning 1992 Maastricht-traktaten

folkestemning.

Nejsigere: EU ville få for stor magt over de enkelte lande. Frygtede Europas Forenede Stater.

Jasigere: Så en fordel i et stærkt Europa. Andre for risikabelt for DK’s økonomi at stå uden EF:

Nej vandt. Første gang et EF-land havde sagt nej til yderligere samarbejde.

EU-traktat kan kun træde i kraft hvis alle lande skriver under. Derfor vigtigt DK sagde ja. Møde i Edinburgh. DK lov til at tage forbehold. (Side 366) 1993 folkestemning igen. Ja vandt.

2000 udskrevet en folkeafstemning omkring euroen. Et nej. Man

ønsker ikke EU skal have mere indflydelse nu.

EU’s institutioner

Retsakter: Lovene skal vedtages. Nogen skal sørge for at love administreres. Nogen skal se efter at

lovene ikke overtrædes.

• DK: Regeringen den udøvende magt. EU: Europa-kommissionen. DK: Folketinget vedtager

love. EU: Ministerrådet – Fleste tilfælde Europa-Parlamentet. EU: En domstol. EFdomstolen

ligesom vores domstolssystem.

19

Kommissionen

Kommissionen: Regering for hele EU. Her man udarbejder lovforslag, der senere vedtages i rådet og

Parlamentet.

Initiativret: Ret til at tage initiativer til nye love. Hverken Rådet eller Parlamentet kan fremsætte

lovforslag. Når forslag vedtaget – kommissionens opgave at få den ført ud i livet.

Når EU når op på 27 lande, rotationsordning i kraft. Skiftes til at have kommissær. Lavet om.

Ansat 22.000 embedsmænd der hjælper kommissærerne

De enkelte lande der udpeger deres kommissær. Ofte tidligere minister.

Kommissærer udpeges 5 år af gangen

Denne periode: 2004-2009: Mariann Fischer Boel fra Venstre. Landbrugspolitikken. Kommissær

– ikke varetage sit eget lands interesser, men hele EU.

Kommissærformand udpeges af alle medlemslandenes regeringschefer i fællesskab på et topmøde.

Formanden skal godkendes af Parlamentet sammen med hele kommissionen.

Utilfreds med én kommissær, fyres hele kommissionen.

Formanden myndighed til selv at kunne fyre en kommissær.

Formanden??

Ministerrådet

Ministerrådet tager beslutningerne i EU.

Her man stemmer om de forslag kommissionen har udarbejdet.

Lovgivende magt i EU.

Rådet består af én minister fra hvert land. Afstemningsregler

i Rådet:

• Stemmer efter princippet om kvalificeret flertal. Hvert land tildelt et antal stemmer. Store

lande 29, lille land 7 stemmer. Kvalificeret flertal kræver 232 stemmer for ud af de 321

stemmer for. De pågældende lande skal kunne mønstre 62 pct. Af EU’s samlede befolkning.

• Kvalificeret flertal blandt de fordelte stemmer. Flertal af medlemslandene. Kvalificeret flertal

anvendes 8 ud af 10 sager der behandles i Rådet.

Enstemmighedsprincippet ulempe: Et enkelt land kan bremse udviklingen.

Flertalsafgørelser ulempe: Et land kan risikere at blive stemt ned. Det enkelte land har overgivet en

del af sin selvbestemmelse til EU.

Rådet den myndighed der har mest magt i EU.

• Vigtigste råd: Det Europæiske Råd (Stats – og regeringschefer) Juni og december altid

topmøde i forbindelse med et nyt land overtager formandsposten. Her fastlægger man de

overordnede retningslinjer for EU. – Lægger planer for fremtiden.

Europa-Parlamentet

Består af folkevalgte politikere fra elle EU’s lande Vælges

ved direkte valg i de enkelte lande.

Afholdes valg hvert 5. år

732 pladser i Parlamentet. DK har 14.

20

1957 meningen Parlamentet skulle være et rådgivende organ. Parlamentet havde ingen stemmeret, og

kunne ikke fremsætte lovforslag.

Fik langsomt mere og mere indflydelse på EU’s beslutninger Er

nu en slags lovgivende magt på linje med Ministerrådet.

Hvis Parlamentet stemmer nej til et forslag som Rådet har vedtaget, bortfalder det. –

Forligsproceduren.

Mindst 367 stemmer til at vedtage eller forkaste noget.

Må stadig ikke fremsætte lovforslag

Man stemmer efter politiske overbevisning og ikke efter hvilket land man hører til.

EF-Domstolen

Består af 25 dommere. Én fra hvert medlemsland.

Udpeges af landets regering. Sidder på posten i seks år.

Traktatbrud: Hvis et land bryder der gældende EU-traktat. Landet kan indbringes for domstolen.

Fortolkningssager: Hvis EU har vedtager en lov der strider mod dansk lov, er det EU-loven der skal

gælde.

Landene har forpligtet sig til at rette sig efter domstolens afgørelser.

Det Indre Marked

Stort indre marked: varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft kan bevæge sig frit mellem landene.

Teknisk handelshindring: En regel der stiller tekniske krav til produkterne

Nogle lande laver sådanne regler med vilje for at holde udenlandske kukurrenter væk. For

at sikre produkterne en vis standard, mht. sikkerhed, kvalitet og sundhed.

Baggrunden for Det Indre Marked

Tekniske handelshindringer besværligt for virksomhederne at eksporterer deres varer.

Mange forskellige tekniske krav besværlige.

Midten 1980’erne. EF-pakken en løsning.

Ideen at fjerne alle de hindringer som bremsede den frie handel Fri

bevægelighed af varer og tjenester.

EU satset op harmonisering og gensidig anerkendelse.

Harmonisering af tekniske standarder: Vedtaget mange direktiver – fastsætter ensartede krav til

produkter – sikkerhed og sundhed. Harmonisering = Ensartede regler.

• Gensidig anerkendelse: Indført princippet om gensidig anerkendelse. Hvis et produkt er lovligt

og godkendt skal det også kunne sælges i EU. Landene skal gensidigt anerkende hinandens

produkter.

Gjort en indsats for at fremme handelen med tjenesteydelser.

Fri bevægelighed for arbejdskraft og penge.

Arbejdskraft bevæge sig frit.

Overgangsordninger for de 10 nye medlemslande.

Nogle EU-lande har indført ordninger i perioder som gør det svært for folk i andre lande at søge

arbejde.

21

DK, forlanger vi at borgerne fra nye lande har skaffet fuldtidsjob når de ankommer. De har ikke krav

på sociale ydelser i forbindelse med arbejdsløshed.

Schengen-aftalen: Fri bevægelighed for personer over grænserne.

Moms og afgifter

Grænsehandel: For store forskelle i landets afgifter.

Undgå dette: Alle lande skal som minimum have en momssats på 15 pct. DK

én moms: 25 pct.

Det Indre Marked – Fordele og ulemper

Spare omkostninger

Lettere at udnytte stordriftsfordele

Virksomheder kan købe større maskine og producere i større serier = Lavere omkostninger, billigere

varer.

Øget konkurrence, gør det sværere for de ineffektive virksomheder at overleve. Kommissionen

gået for vidt mht. harmonisering.

Vigtige områder i EU-samarbejdet

Udenrigspolitik og militært samarbejde:

Fælles udenrigspolitik: Hvis EU-landene ønsker at blande sig i en eller anden sag udenfor EU, gør de

det i samlet flok.

Fordel: EU-landene står stærkere overfor de andre lande når de er sammen.

Enstemmighedsprincippet: Alle lande skal være enige når man vedtager et forslag. – Undgår at et

land tvinges af de andre lande til at gøre noget mod sin vilje.

1999 et sekretariat oprettet under et Europæiske Råd. Skal varetage EU’s udenrigspolitik.

Generalsekretær: Javier Solana

EU arbejder på selv at kunne foretage militære aktioner. Specielt på at kunne sende fredsbevarende

styrker til urolige områder.

1999 vedtog man at oprette en militær styrke. Kan rykke ud i tilfælde af en konflikt i verden. (Mest

Balkan og Østeuropa)

Øjeblikket: 7000 mand udstationeret på Balkan. Er ved at etablere et militær hovedkvarter i Bruelles.

DK deltager ikke i det militære samarbejde.

Landbrugspolitik:

• Derfor støtter EU landmændene: At have et landbrug der kan brødføde en hel befolkning

under krig. Det er et usikkert job at være landmand, da priserne på landbrugsvarer svinger

meget. Indtjening afhænger af vejret. Over 40 pct. Af EU’s budget går til at hjælpe

landmændene på flere måder: Importbegrænsning. Støtteopkøb. Hektarstøtte. (Afskaffet i

DK) Eksportstøtte. Direkte indkomststøtte. (Side 281)

• De høje landbrugspriser har gjort det dyrere for forbrugerne at købe fødevarer. Har haft

uheldige følger for u-landenes landmænd.

22

EU har de seneste ti år nedtrappet støtten til landbruget. Så konkurrencen på verdensmarkedet bliver

mere fri og fair.

2003 skete en større omlægning (reform) af landbrugsstøtten.

• Trådte i kraft 2005. Nedtrapper prisstøtten og hektarstøtten. I stedet støtter man direkte med

kontanter. Beregnes ud fra hvad landmanden tidligere har tjent. På den måde afkobler man gradvist

støtten fra den mængde landbrugsvarer som landmanden producere. Den gamle ordning – Førte til

overproduktion.

Arbejdsmarkedspolitik

EU har forskellige regler for hvordan arbejdsmarkedet fungere. Er man gået i gang med at

harmonisere. Lavet bestemmelser om ligeløn, natarbejde, børnearbejde mv. For at virksomhederne

ikke flytter deres produktion hen til et andet land. Sikrer arbejdstagernes grundlæggende rettigheder

og regler.

Miljøpolitik

Fælles miljøregler til gavn for miljøet. Især områder som naturbeskyttelse, affaldsbehandling og

begrænsning af støj og luftforurening.

Retligt samarbejde

På grund af de mange flygtninge der søger til Europa disse år, er EU i fuld gang med at lave fælles

regler på dette område.