tema - AAU Match€¦ · Fra samarbejde med studerende omkring projek-ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-tikere, muligheder for at gøre brug

Nr. 4 2015

D e N m o D e r N e i N D u s t r i h o v e D s t a D

k r æ v e r v i D e N

v i l D e i D é e r

t i l f r e m t i D e N s e r h v e r v s f o l k

temaErhvErvs-

forskEr

DEn moDErnE inDustrihovEDstaD krævEr viDEn 4

ErhvErvsforskning styrkEr konkurrEncEEvnEn6

uDkantsDanmark kan lærE af usa8

samarbEjDE mED mangE forDElE10

iværksættEr på DEn rEttE hylDE17

brugErnE kom til orDE i visionsprocEs18

spEcialEsamarbEjDEbryDEr vanEtænkning20

ingEniørvirksomhED gør aau-prototypE til 3-i-1 apparat22

viDEnssamarbEjDE- DEt humanistiskE fakultEt24

altiD matchErkaskEttEn i baglommEn26

18

K o m m e d d i n h i s t o r i eHar du en god samarbejdshistorie, et net-

værksarrangement eller noget helt tredie,

som du gerne vil dele, er der mulighed for at

bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer

sig til Aalborg Universitets samspil med virk-

somheder og institutioner eller knytter sig til

et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant

for AAU Matchmaker, er du velkommen til at

kontakte os.

mail indhold eller spørgsmål til:

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er

den 19. januar 2016.

redaktør

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

layout & Grafik

designwerke / [email protected]

faste journalister

Carsten Nielsen / [email protected]

Frank Jensen / [email protected]

Susanne H. Knudsen / [email protected]

fotos

Colourbox.com / AAU

abonnementskontakt

Merete Wolder Lange / [email protected]

I N D H O L D

ErhvErvsph.D’Er sættEr fart på frEmtiDEns hørEapparatEr 12

vilDE iDEEr til frEmtiDEns ErhvErvsfolk14

DEt bEDstE fra allE vErDEnEr1614

8

AAU vil være motor for udviklingen af konkurrenceevnen hos vores samar-

bejdspartnere i erhvervslivet. Det skal blandt andet ske ved at få flere er-

hvervsforskere ud til virksomhederne, siger rektor Per Michael Johansen.

En erhvervsforsker arbejder på et projekt, der på én gang har forsk-

ningshøjde og et kommercielt sigte, og dermed skaber værdi for både

universitetet og erhvervslivet.

Han bakkes op af Peter Rindebæk, formand for DI Aalborg, som mener,

at netop denne type forskning har potentiale til at give de nordjyske

produktionsvirksomheder et løft. Han ser produktion og viden som to

størrelser, der er dybt afhængige af hinanden; smeden og den nørdede

ph.d.-studerende har sammen evnen til at skabe noget unikt.

I dette nummer af AAU Matchmaker stiller vi skarpt på Erhvervsforsker-

ordningerne. Læs blandet andet om, hvorfor Alfa Laval har ansat en

ErhvervsPhD’er til at optimere deres anlæg til afsvovling

af skibes udstødningsgasser, hvad en erhvervs-

forsker med inspiration fra USA kan gøre for

de danske udkantskommuner, og endelig

hvordan en ErhvervsPhD sætter fart i

udviklingen af høreapparater sammen

med Oticon.

God læselyst og rigtig glædelig jul.

Pia Stigaard SkammelSen,

redaktør

S m e D e N O g N ø r D e N k a N S a m m e N S k a b e

N O g e t u N I k t

Om AAU mAtchmAking

Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder,

som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som

til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projek-

ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-

tikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter

- til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at

nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og

en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes

svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig

i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking,

som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de

rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på

hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit

lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til op-

gave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi

har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de

fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere

eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde

med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne

på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

lokale A-1. sal vest

Tlf. 9940 7376

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

ErhvErvsph.D’Er sættEr fart på frEmtiDEns hørEapparatEr 12

vilDE iDEEr til frEmtiDEns ErhvErvsfolk14

DEt bEDstE fra allE vErDEnEr16

TEMA: ERHVERVSFORSKER 3 AAU MATCHMAKER

D e N m O D e r N e I N D u St r I - H Ov e D Sta D k r æ v e r v I D e N

a f P e t e r r I N D e b æ k , f O r m a N D D I a a L b O r g

O g C O O b L a D t I N D u S t r I e S a / S

SynS-punkt

4TEMA: ERHVERVSFORSKER AAU MATCHMAKER

i Di aalborg mEnEr vi, at aalborg og norDjyllanD har potEntialE til at uDviklE sig til En hovEDstaD for DEn moDErnE inDustri. DEt krævEr skyhøjE ambitionEr

og bEnhårDt arbEjDE fra allE partEr i DEt norDjyskE for at nå DEn målsætning.i særDElEshED skal vi i virksomhEDErnE og univErsitEtEt havE højE ambitionEr

for samarbEjDEt mEllEm os. for DEt Er hEr vi i norDjyllanD har En af DEstørstE mulighEDEr for at gørE os stærkE.

Der er ingen grunD til at være naiv. Meget af Den inDustri-

elle proDuktion vil foregå i uDlanDet MeD lavere oMkost-

ninger. Men i virksoMheDer, hvor uDviklingsDelen og pro-

Duktionen ligger tæt saMMen, er Det væsentligt hurtigere

at uDvikle nye proDukter, enD hvis De ligger Mange tusinDe

kiloMeter fra hinanDen. Det betyder, at meget af den produktion,

der i dag er tilbage i Danmark, er meget specialiseret. Medarbejderne i

produktionen er tit veluddannede og vant til, at opgaverne skifter ofte.

Når smeden og ingeniøren står sammen om udvikling af nye produkter

og produktionsprocesserne, så opstår de originale ideer og de kan hur-

tig omsættes til virkelighed. Den produktion er der fremtid i.

I Nordjylland har vi ikke ret mange af de helt store industrivirksom-

heder. Ingen enkelt mastodont, der kan drive udviklingen frem for alle

andre. Til gengæld har vi et væld af mellemstore og små virksomheder

inden for en bred vifte af brancher. Samtidig har vi en stærk industriel

kultur – der rækker langt tilbage - med i rygsækken, og virksomhe-

derne er gode til at få nye ideer og til at samarbejde. Det gør, at vi har

et erhvervsliv, der lynhurtigt opfanger nye strømninger i markederne.

Vi tilpasser os nemt til nye tider og finder altid en måde at bringe os

selv i front på nye områder.

Tag bare vindmøllebranchen, der står rigtig stærkt i Aalborg. Det skyl-

des først og fremmest, at byen havde en masse know how inden for

området fra det hedengangne Aalborg Værft, men også fordi en horde

af mindre virksomheder med ekspertise og fleksibilitet har fungeret

som underleverandører for de større spillere på banen.

En af de afgørende forudsætninger for dette er, at vi kan udnytte den

viden, der skabes på universiteterne, herunder naturligvis Aalborg

Universitet. Viden og produktion går hånd i hånd og er i denne hen-

seende dybt afhængige af hinanden. Og det gælder hele vejen rundt.

universiteterne skal gøre Det let for virksoMheDerne

at koMMe i kontakt MeD De Dygtigste stuDerenDe – og uni-

versitetet skal uDDanne rigeligt af De Mest efterspurgte

kanDiDater. oMvenDt er Det lige så vigtigt, at erhvervslivet

inviterer til saMarbejDe – og at virksoMheDerne har klare

aMbitioner for, hvaD Man vil have uD af Dette saMarbejDe.

En gylden måde at sikre et stærkt samarbejde er en ErhvervsPhD, der

foregår i et samarbejde mellem universitet og en eller flere virksomheder.

ErhvervsPhD’erne tilfører virksomhederne den viden, den studerende

tilegner sig via forskningen fra universitetet og giver erhvervslivet en

unik mulighed for at løfte produktivteten væsentligt. På den måde kan

vi blive ved med at skabe nye produkter, som kan holde os foran kon-

kurrenterne i udlandet.

Desværre foregår alt for mange PhD-forløb i Danmark i det offentlige.

Kun hver tredje ender i private virksomheder. Det bør der laves om på.

Derfor bør der simpelthen reserveres flere af statens midler til netop

ErhvervsPhD-forløb, for fire ud af fem ErhvervsPhD’er ender med at

blive ansat i private virksomheder. Til gavn for det danske erhvervslivs

konkurrenceevne.

En lokal udfordring i den henseende er vores erhvervsstruktur med

mange små og mellemstore virksomheder. For skal en virksomhed have

noget reelt ud af et ErhvervsPhD-forløb, så kræver det tid, ressourcer og

viden. Viden og et akademisk miljø, som der måske ikke eksisterer hos

mange mindre og mellemstore virksomheder.

Her kan en model være, at flere virksomheder går sammen om et for-

løb. Måske kan en af de lidt større virksomheder være trækdyr og tage

hovedansvaret i samarbejde med et antal mindre virksomheder om et

ErhvervsPhD-forløb? Det vil give god mening, når man tænker på det

generelt tætte samarbejde mellem virksomhederne her på vore kanter.

Og fra DI Aalborgs side vil vi rigtig gerne være med til at udbrede den

model.

I Nordjylland skal vi turde tale højt om de store ambitioner. Normalt

er det ilde set, at ”puste sig op” her hos os. Den kloge underspiller

gerne lidt, så man har et es i ærmet, hvis man skulle få brug for det.

Det holder bare ikke. Hvis man vil vinde, skal de involverede turde give

hinanden håndslag på at ville være de bedste og turde tale højt om den

ambition. Det er nemlig svært at mobilisere andre, hvis man ikke selv

tør tale højt om ambitionen.


peter riNDebæk formanD, Di aalborg


temaErhvErvs-

forskEr

per michael johaNseN rEktor, aalborg univErsitEt

e r H v e rvS f O r S k N I N g S t y r k e r k O N k u r r e N C e e v N e N

a f m e t t e g O D D I k S e N

stigEnDE EftErspørgsEl fra blanDt anDEt Dansk inDustri gør,at aau nu startEr En kampagnE for at få flErE ErhvErvsphD’ErE

Hvis den stærke, lokale produktion kombineres med ditto viden, så har vi

fat i noget, der kan konkurrere - nemlig evnen til hele tiden at finde på nyt,

både nye produkter og produktionsprocesser.

Det mener DI Aalborg, som samarbejder med AAU om at sikre flere i Er-

hvervsPhD-forløb i Nordjylland.

- Der er et uforløst potentiale i samarbejdet mellem universitet og virk-

somheder. Siden krisen har industrien arbejdet hårdt med produktiviteten,

blandt andet ved at anskaffe robotter. Det sikrer i første omgang den lokale

produktion og arbejdspladser, men det gør konkurrenterne i udlandet altså

også. Hvis vi for alvor skal rykke fra dem, så skal vi have endnu mere ud af

samarbejdet med universitetet, siger Peter Rindebæk, formand DI Aalborg.

Han ser store fordele ved, at netop ErhvervsPhD-ordningen skaber direkte

samarbejde mellem erhvervslivet og den akademiske verden.

- Sat på spidsen, så handler det om, at den erfarne smed og den nørdede

ph.d-studerende med de vilde ideer sammen kan skabe noget unikt. Men

det sker jo kun, hvis vi har en lokal produktion, og hvis den ph.d.-studeren-

de rent faktisk render rundt i produktionen, siger han.

Skærpet information

Men trods dokumenteret succes med forskningssamarbejde i erhvervsli-

vet, er det alligevel nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at virksomhe-

der og potentielle ErhvervsPhD’ere finder hinanden, særligt i Nordjylland.

Her er der en ekstra udfordring, fordi koncentrationen af små og mellem-

store virksomheder er stor, og de prioriterer erfaringsmæssigt ikke forsk-

ning så højt som de større.

- Universitetet skal åbne sig mere op og kunne forklare til den mindre virk-

somhed, hvordan den tunge forskning kan bringes i spil ude i produktio-

nen. Og så skal vi fra erhvervslivet være bedre til at invitere til samarbejde,

og vi skal have nogle klare ambitioner for, hvad vi som virksomheder vil

have ud af det samarbejde, siger Peter Rindebæk.

Universitetet har allerede gjort en stor indsats for at fortælle virksomhe-

der om ordningen, blandt andet gennem årlige ErhvervsPhD-arrangemen-

ter for studerende, virksomheder og universitets ansatte.

Her er erfaringen, at mange studerende viser interesse for ErhvervsPhD-

ordningen, mens virksomhederne ikke i samme omfang har kunnet se for-

delene.

- Derfor vil vi nu i højere grad gå i direkte dialog med de små og mel-

lemstore virksomheder, ligesom vi vil klæde både vejledere og studerende

endnu bedre på til at informere erhvervslivet om alle de muligheder, der er

i ErhvervsPhD-ordningen, siger Per Michael Johansen, rektor på Aalborg

Universitet.

Rektor har som erklæret mål at styrke samarbejdet mellem universitetet

og erhvervslivet, for det gavner både de enkelte virksomheder og univer-

sitetets forskning.

- Vores nye strategi kalder vi ”Viden for Verden”. Det gør vi, fordi vi tror på,

at universitetet kan være motor for udviklingen af konkurrenceevnen hos

vores samarbejdspartnere i erhvervslivet. Blandt andet derfor skal vi have

flere af vores dygtige forskere ud til de små og mellemstore virksomheder,

og vi skal sikre, at der på sigt ansættes flere akademikere i disse virksom-

heder. Alle erfaringer viser, at forskere og erhvervslivet styrker hinanden

gennem samarbejde – og samarbejdet giver en praksisorienteret viden,

som breder sig internt i virksomheden og på universitetet, siger han.


fakta

Har du en idé til et forskningsprojekt, som kan skabe kommerciel

værdi for virksomheden? Innovationsfonden investerer i erhvervs-

rettede ph.d.- eller postdoc-forløb, hvor kandidaten ansættes i en

privat virksomhed og indskrives på en offentlig forskningsinstitution.

Kandidaten arbejder på det samme forskningsprojekt begge steder.

Erhvervsforskeren og forskningsprojektet skal give virksomhe-

den mulighed for at løse konkrete forsknings- og udviklingsopga-

ver, der skaber vækst og arbejdspladser.

Læs mere om erhvervsforsker-ordningerne på:

www.innovationsfonden.dk

8TEMA: ERHVERVSFORSKER AAU MATCHMAKER8 AAU MATCHMAKER

temaErhvErvs-

forskEr

u D k a N t S Da N m a r k k a N L æ r e a f u S a

a f a N N e - m e t t e g y L D e N L ø v

båDE Danmark og usa oplEvEr uDforDringEr i uDkantskommunEr, mEn i usa tænkEr DE ikkE i markEDsføringsløsningEr ligEsom hErhjEmmE. for DEm Er

nøglEn nEtværk og ambassaDørEr, fortællEr ErhvErvsphD-stuDErEnDE fra ErhvErvsakaDEmi Dania, DEr forskEr i uDkantsDanmark for aalborg univErsitEt.

De yderliggende områder i Danmark bliver mere og mere affolkede. Alt

imens udkanten visner, og analyserne vælter ind, ofte med den ene mere

nedslående statistik efter den anden, tales der blandt politikere og for-

skere om, hvad der kan gøres. ErhvervsPhD-studerende fra Erhvervsaka-

demi Dania, Helle Dalsgaard Pedersen, forsker i netop udkantsdanmark

og forsøger gennem sin forskning at belyse, hvordan nogle af fremtidens

udfordringer kan imødekommes i disse områder. Som led i forskningspro-

jektet rev hun rødderne op og rejste til USA for at blive klogere på, hvordan

de arbejder med den massive flytning fra land til by.

- Blandt andet arbejder de i Ohio på at skabe ambassadører blandt deres

borgere og lokale virksomheder, ligesom de også gør meget ud af net-

værksdannelse for nye tilflyttere. Sidstnævnte er især vigtigt for medrej-

sende ægtefæller, som ikke har fundet job i området, for det gør, at de føler

sig som en del af et fællesskab og ikke er ladt alene tilbage et fremmed

sted, forklarer Helle Dalsgaard Pedersen.

I det sydlige Californien oplever de en stor mangel på kvalificeret arbejds-

kraft til deres virksomheder, og i stedet for at konkurrere indbyrdes om

denne er fem mindre byer gået sammen for at løfte i flok.

- Samarbejdet har blandt andet fået silotankegangen til helt at forsvinde,

for byerne konkurrerer ikke længere indbyrdes med hinanden, men sætter

i stedet regionen først. Samarbejdet har for eksempel medført, at de har

haft succes med at tiltrække flere borgere og virksomheder. Pt. arbejder

de målrettet på at få et satellituniversitet fra New York til at etablere sig i

området, hvilket også ser ud til at lykkes, siger hun.

Vend blikket indad

I Danmark vender vi ofte blikket udad og tyer til diverse branding og mar-

kedsføringskampagner, når vi skal tiltrække borgere. Men ifølge Helle

Dalsgaard Pedersen er evidensen for, hvor meget sådanne tiltag virker

dog yderst tvivlsom.

- Jeg mener faktisk, at det vil være meget fornuftigt at rette blikket mere

indad og se på, og ikke mindst lytte til, hvad de nuværende borgere mener

vil gøre stederne mere attraktive. Jeg er overbevist om, at en sådan stra-

tegi vil kunne skabe ringe i vandet, som har en ekstern værdi, der er større

end diverse mere eller mindre vellykkede slogans og kulørte logoer, som

de danske kommuner pt. gør brug af, slutter hun.

helle D. peDerseNErhvErvsphD-stuDErEnDE,

ErhvErvsakaDEmi Dania


fakta

ErhvervsPhD-projektet er et samarbejde mellem Erhvervsakademi

Dania, Skive Kommune, Mariagerfjord Kommune og Aalborg Universi-

tet. Det handler om unge og yngre voksnes tilhørsforhold til det sted,

de kommer fra, og projektet undersøger, hvordan unge oplever livet

på disse kanter. Desuden bidrager projektet med konkrete forslag til

at kvalificere debatten omkring disse udfordringer.


S a m a r b e j D e m e D m a N g e f O r D e L e

a f m e t t e g O D D I k S e N

ErhvErvsphD’Er fra aau vED alfa laval skal optimErE anlæg til afsvovling af uDstøDningsgassEr fra skibE.

temaErhvErvs-

forskEr

Der er høje forventninger til et nyt udviklingsprojekt hos Alfa Laval, der

skal optimere systemet bag rensning af udstødningsgasser fra skibe ved

hjælp af scrubbere.

- Vi forventer, resultaterne af ErhvervsPhD-afhandlingen vil give os store

konkurrencefordele, fordi vi derigennem kan lave systemer, der er mere

kompakte og effektive end hidtil, siger Jens Peter Hansen, udviklingschef

ved Alfa Laval.

Den store internationale Aalborg-virksomhed har lige skrevet kontrakt

med ErhvervsPhD’er Anders Schou Simonsen. Opgaven er – lidt forenklet

- at optimere scrubberne således, at den motor, de efterfølgende monte-

res, bruger mindre brændstof. Samtidig skal scrubberne gøres mere kom-

pakte, så de bliver lettere at montere. Det vil gøre dem mere attraktive

på et marked, der i høj grad efterspørger løsninger til eftermontering på

eksisterende skibe.

- Det koster energi at rense udstødningsgassen, men kan vi designe det

sådan, at vi reducerer modtrykket i scrubberen med bare 10 procent, så

vil den brændstofbesparelse på de skibe, vi regner med at skulle efter-

montere anlægget på, svare til cirka 10.000 menneskers udledning af CO2,

siger Jens Peter Hansen.


fakta

om erhvervsphD-orDNiNGeN

ErhvervsPhD-ordningen går kort fortalt ud på, at en virksomhed

ansætter en ph.d.-studerende til at forske i en konkret problem-

stilling gennem tre år.

ErhvervsPhD’eren deler sin tid mellem virksomheden og universi-

tetet. Rent administrativt betyder det, at kandidaten både indskri-

ves på AAU og skriver ansættelseskontrakt med virksomheden.

Innovationsfonden giver hver måned 17.000 kroner i tilskud til lønnen.

bEDstE af to vErDEnEr

Udviklingschefen ser flere fordele i et forskningssamarbejde med AAU.

På Alfa Laval bliver Anders Schou Simonsen tilknyttet udviklingsafdelin-

gen, hvor de tester rensningsanlæg, efter en 2 MW motor er opsat i en af

de gamle produktionshaller.

Herved kan Alfa Laval få vertificeret den bagvedliggende matematiske

model, så anlægget kan skaleres op til rensning af udstødningsgasser

fra de helt store skibsmotorer på op til 80 MW.

- ErhvervsPhD’ere har mulighed for at gå i dybden på en anden måde,

fordi de også er ansat på universitetet og tilbringer halvdelen af tiden i

et akademisk miljø. Det giver ro til at fordybe sig teoretisk på en anden

måde end i et almindeligt ansættelsesforhold som civilingeniør, siger

Jens Peter Hansen.

Udviklingschefen har selv taget en ErhvervsPhD, og han lægger helt

overordnet stor vægt på samarbejde med universitetet.

Samtidig mener han, at det har store fordele for forskning, at den bedri-

ves i et miljø, der både stiller isenkram til praktiske test og specialister

til rådighed.

- ErhvervsPhD’ere har mulighed for at trække på afdelingens specialvi-

den og praktiske erfaring. Eksempelvis har vi en civilingeniør med spe-

ciale i miljølovgivning og én med speciale i, hvad der rent mekanisk kan

lade sig gøre. At ErhvervsPhD’eren kan trække på eksperter giver ham

yderligere ro til at fordybe og udvikle sig inden for et helt afgrænset

område, siger udviklingschefen.

goDE frEmtiDsmulighEDEr

ErhvervsPhD’er fra Institut fra Energiteknik på AAU, Anders Schou Si-

monsen, har også høje forventninger til sit samarbejde med Alfa Laval.

- Det bliver spændende at sammenligne teoretisk viden med praktiske

resultater i Alfa Lavals testcenter. Jeg håber, det bliver tre spændende

år, hvor jeg tilegner mig en specialiseret og praktisk funderet viden af en

karakter, som kommer til at betyde meget i fremtiden – både min egen

og helt overordnet, siger han.

Anders Schou Simonsen blev ansat på Alfa Laval gennem to vejledere

på AAU, der tidligere havde arbejdet sammen med virksomheden. In-

stitut for Energiteknik betragter ErhvervsPhD-samarbejder som meget

vigtige for det interne forskningsmiljø på instituttet.

- En ErhvervsPhD som denne er med til at sikre, at vi som forsknings-

institution har fokus på at vores forskning er anvendelsesorienteret og

samtidig bliver den nyeste forskning nyttiggjort, siger lektor og én af

universitetets vejledere på det konkrete projekt, Kim Sørensen, Institut

for Energiteknik.


temaErhvErvs-

forskEr

fakta

700 millioner mennesker har problemer med hørelsen, og

udviklingen af høreapparater er en milliardindustri. Danske

virksomheder som Oticon og Widex hører til blandt verdens

førende producenter.


fakta

Har man som virksomhed, universitet eller universitetskandidat

en idé til et forskningsprojekt, der både har kommerciel værdi til

en virksomhed og samtidig har forskningsfaglig kvalitet, så kan

man ansøge ved Innovationsfonden.

Ansøgningsfristerne i 2016 er henholdsvis 7. marts og 19. september.

Læs mere på www.erhvervsphd.aau.dk

e r H v e r v S P H D ’ e r S æ t t e r f a r t P å fremtIDeNS HøreaPParater

a f j a k O b b r O D e r S e N

antallEt af mEnnEskEr, DEr har brug for hørEapparatEr, Er kraftigt stigEnDE. ErhvErvsphD fra aalborg univErsitEt uDviklEr sammEn mED oticon En mEtoDE,

DEr kan sættE fart i uDviklingEn af EnDnu bEDrE hørEapparatEr og uDviDEmarkEDEt til mangE flErE.

Udbredelsen af bærbare musikafspillere, og det faktum at befolknin-

gen i gennemsnit bliver ældre og ældre, betyder tilsammen, at antallet

af personer, der lider af høreproblemer, er hastigt voksende. Skøns-

mæssigt har 800.000 danskere nedsat hørelse, hvilket i langt de fleste

tilfælde kan afhjælpes af høreapparater. Men det at gøre en dårlig hø-

relse bedre er ikke helt så enkelt, som man måske skulle tro.

Hørelsen er en kompliceret størrelse, og der er ikke to høretab, der er

ens. Man kan have mistet en del af hørelsen i de lyse områder, i de dybe

områder eller i mellemtoneområdet, som er det område, normale stem-

melejer befinder sig i, når vi taler sammen. Derfor er moderne høreappa-

rater udstyret med meget avancerede computere, der forsøger at regne

ud, hvilke lyde der skal forstærkes, og hvilke der ikke skal, så høreap-

paraterne fremhæver stemmer, men ikke forstyrrende baggrundsstøj.

Tusindvis af Timer Til aT lyTTe

Når høreapparatproducenter i dag udvikler nye høreapparater, går der

meget lang tid med at teste systemerne for at finde ud af, om de fun-

gerer sådan som ingeniørerne forventer. Det foregår i praksis ved, at

man gennemfører lytte-test i et lydstudie, hvor en lang række forsøgs-

personer med høreapparater skal lytte til tale med forskellige grader

af baggrundsstøj for at afgøre, hvilke apparater der fungerer bedst.

Processen er dyr og langvarig og tager normalt mange måneders ar-

bejde for ingeniører, teknikere og forsøgspersoner. Takket være Asger

Heidemann Andersen, der for øjeblikket skriver sin ErhvervsPhD for

Aalborg Universitet i samarbejde med høreapparatproducenten Oticon,

kan udviklingsprocessen i fremtiden kortes ned, så tempoet kan skru-

es i vejret og kvaliteten af høreapparaternes lyd bliver bedre.

Høremodeller

- Det, jeg arbejder på, er at udvikle en computermodel, der kan forudsige,

hvor godt et apparat vil hjælpe en hørehæmmet, forklarer Asger Heide-

mann Andersen. - Formålet med det er at kunne reducere antallet af tids-

krævende tests.

For at kunne gøre det, arbejder han med at få klarlagt, hvilke parame-

tre der er afgørende for menneskers evne til at skelne tale fra bag-

grundsstøj.

- Det er sådan lidt en diffus balance mellem ingeniørkunst og compu-

termodeller, og de psykologiske faktorer, der spiller ind i taleforstå-

else, siger han.

- Jeg arbejder med matematiske modeller af, hvad der får os til at

forstå tale, og hvad det præcis er for dele af den lyd, der kommer ind i

ørerne på os, der gør, at vi kan forstå hinanden.

alle kan Have brug for eT HøreapparaT

Selv om høreapparater normalt er et hjælpemiddel til mennesker, der

har mistet hørelsen, kan de avancerede modeller, Asger Heidemann

Andersen arbejder med, også være interessante for personer, der el-

lers ikke lider af høreproblemer.

- Mange af de ting, man gør i høreapparater, virker faktisk temmelig

udmærket på normalthørende. Høreapparater, der gør noget smart for

at forbedre taleforståelse i baggrundsstøj, udmærker sig også, hvis du

sætter dem på normalthørende, siger han.

uDDaNNelseforrEtnings-

innovation


Danske virksomheder har ikke en chance for at konkurrere interna-

tionalt, hvis ikke de bliver bedre til at få nye ideer. Den erkendelse har

både erhvervsliv og politikere indset for år tilbage. Derfor oprettede

Aalborg Universitet for to år siden kandidatuddannelsen Forretnings-

innovation (Entrepreneurial Engineering).

Målet med uddannelsen er at lære de studerende, hvordan man udvik-

ler nye forretningsområder, realiserer dem og skaber ny værdi.

- Vi lægger meget vægt på at træne processen med at få nye ideer,

modne dem, konceptudvikle, fremstille prototyper og afprøve og teste

dem i forhold til brugere og kunder. De studerende bliver forberedt til

at kunne bidrage direkte til virksomheders forretningsudvikling. En-

ten indenfor produktudvikling eller i deciderede innovationsafdelinger,

som der er et voksende behov for, fortæller professor Frank Gertsen.

Kreativitet på bred baggrund

Uddannelsen i Forretningsinnovation blev udbudt første gang for to år

siden, og de første 12 kandidater er blevet udklækket i år.

Symptomatisk for uddannelsen kommer de studerende fra vidt for-

skellige baggrunde. Med sig har de tekniske bachelorgrader indenfor

alt fra forskellige ingeniørstudier til sundhedsteknologi, IT, arkitektur,

bygningskonstruktion eller medialogi. På Forretningsinnovation lærer

de ikke blot solide teorier, men også at bruge kreativitet i forbindelse

med træning i udviklingsprocesser, som de kan bygge oven på de tek-

niske færdigheder, de har med sig i forvejen.

- Det handler meget om at åbne de studerendes øjne og ændre den

måde, de tænker på, så de bliver indstillet på at lede efter nye ideer.

Jeg har den grundholdning, at alle mennesker er kreative, hvis man

retter sin opmærksomhed imod det. Det kan man træne med forskel-

lige associeringsteknikker. Det er kombinationen af deres tekniske

baggrundsviden, kreative teknikker og kendskabet til processen at

skabe en ny forretning, der gør kandidaterne helt unikke, siger profes-

sor Frank Gertsen.

den nødvendige uddannelse

Siden Forretningsinnovation første gang blev slået op for to år siden,

er antallet af studerende vokset ved hver semesterstart. Så meget, at

der fra sommeren 2016 bliver indført adgangsbegrænsning til studiet.

Det glæder professor Frank Gertsen, der ikke er i tvivl om, at de stu-

derende kommer til at sætte et tydeligt – og tiltrængt - fodaftryk på

dansk innovation.

- De er et nødvendigt løft til dansk erhvervslivs innovationsevne. Alt for

mange virksomheder innoverer kun meget trinvist, og der er behov for

folk, der kan tænke større og være med til at skabe helt nye områder.

Der ligger et stykke motivationsarbejde i at få virksomhederne til at

blive bedre til at innovere, men de har brug for det. Danmark har brug

for det, siger han.

v I L D e I D e e r t I L f r e m t I D e N S e r H v e r v S f O L k


hvis Dansk ErhvErvsliv skal blivE bEDrE til at konkurrErE intErnationalt, har vi brug for friskE hovEDEr, DEr kan førE vilDE iDEEr uD i livEt. DEt mEnEr

profEssor frank gErtsEn, DEr Er En af hovEDmænDEnE bag kanDiDatuDDannElsEn i forrEtningsinnovation på aalborg univErsitEt.

fakta

Kandidatuddannelsen i Forretningsinnovation (Entrepreneurial

Engineering) er en 2-årig cand. tech. uddannelse, der udbydes i

samarbejde mellem en række fakulteter.

Læs mere om uddannelsen her:

http://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/entrepreneurial-engineering


D e t b e D S t e f r a a L L e v e r D e N e r


Asger Høgsaa startede med at uddanne sig i engelsk sprog og internatio-

nale studier med henblik på at blive underviser. Men den 28-årige stude-

rende havde også hovedet fuldt af gode ideer, som han drømte om at føre

ud i livet.

Med sin baggrund i humaniora følte han sig ikke specielt godt klædt på til at

kaste sig ud i at blive iværksætter. Derfor søgte han ind på den nyoprettede

uddannelse i forretningsinnovation, hvor de studerende lærer at udvikle og

modne deres ideer og gøre dem til gode forretninger.

lær at tænkE anDErlEDEs

En stor del af uddannelsen er fokuseret på at lære de studerende, hvordan

man tænker utraditionelt; udvikler nye ideer og afprøver, hvad der er gang-

bart og kommercielt bæredygtigt ved at følge udviklingsprocessen trin for

trin. Og det gøres bedst ved at kaste sig ud i virkeligheden.

- Noget af det, der er meget i fokus er, at man benytter sig af teorier, der er

bundet op på at man kommer ud og taler med kunder og får afprøvet sine

formodninger. Det er en noget anden måde at angribe tingene på end med

klassiske universitetsredskaber, der ofte er meget mere bundne til en spe-

cifik opgave. Hvis man er en Ole Opfinder-type som jeg og gerne vil prøve

noget anderledes, så er det her en chance for at gøre det. Jeg har lært at

tænke i andre baner, forklarer Asger Høgsaa.

forskElligE vErDEnEr møDEs

Fordi forretningsinnovationsuddannelsen er en overbygning, der kan læ-

ses af studerende med en lang række forskellige baggrunde, formår den

at blande studerende med meget forskellige fagligheder sammen på en

usædvanlig måde. Her mødes humanister med teknologer, IT-folk, sund-

hedsteknikere og mange andre – og forskelligheden er ifølge Asger Høgsaa

en af uddannelsens største fordele.

- Uddannelsen åbner for tværfaglighed mellem studerende fra alle mulige

forskellige institutter. Alle er sat sammen med ét formål: skab ideer og

hjælp hinanden med at sparre på dem. Det lyder lidt hippie-agtigt, men det

giver den effekt, at du får input fra vinkler, du normalt ikke har haft – og

finder de huller, du ikke kan dække selv. Det betyder simpelthen, at man får

flere talenter indover hver ide.

Asger Høgsaa var blandt den første gruppe studerende fra forretningsin-

novation, der blev udklækket i sommeren 2015. Han arbejder i dag som

selvstændig konsulent med speciale i forretningsudvikling.

uDDannElsEn i forrEtningsinnovation sættEr stuDErEnDE fra En langrækkE fakultEtEr sammEn for at skabE iDEEr og nyE forrEtningsområDEr.

tværfaglighEDEn får DE forskElligE talEntEr til at spillE sammEn,forklarEr tiDligErE stuDErEnDE.

asGer høGsaa - sElvstænDig konsulEnt mED spEcialE i forrEtningsuDvikling

uDDaNNelseforrEtnings-

innovation


- Uddannelsen har helt klart rustet mig til at være en del af Tubus i dag,

konkluderer 31-årige Lizanne Svane. Sammen med Asbjørn Houmøller

står hun bag udviklingen af TubusOne – et specialudviklet pusterør, der

sætter mennesker med alvorlige bevægelseshandicap i stand til at betjene

smartphones og tablets ved hjælp af munden.

- Det jeg har lært på uddannelsen gør, at vi er i stand til at føre projektet

ud i livet og gøre det til en forretning. Så det ikke bare er en plan eller en

strategi, men at det bliver til noget virkeligt, siger hun.

uDDannElsE i iværksættEri

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Lizanne Svane skulle være iværk-

sætter. Efter at have været marketingskonsulent i et softwarefirma,

mistede hun i 2013 sit arbejde på grund af nedskæringer.

- På det tidspunkt var jeg meget i tvivl om, hvor jeg passede ind henne.

Både rent menneskeligt, men også med hensyn til mine kompetencer.

Jeg vidste godt at jeg gerne ville arbejde med innovation og iværksæt-

teri, men der fandtes ikke umiddelbart nogen uddannelse, der kunne

lære mig, hvordan man gør, siger hun.

På AAU fandt hun den dengang helt nystartede uddannelse i Forret-

ningsinnovation og besluttede sig for at rykke teltpælene fra Køben-

havn til Aalborg. Det har hun ikke fortrudt.

- Allerede på første semester fandt jeg min plads. Vi skulle finde vores

styrker og svagheder; forstå hvordan man laver et godt team - og hvor-

for. Det blev et vendepunkt for mig, for jeg fandt ud af, at det er okay,

at jeg tænker lidt skørt en gang i mellem. Det er okay, at jeg ikke er så

fokuseret på drift. Det er, fordi jeg er serie-iværksætter. Det var godt at

få sat nogle labels på de tanker og følelser, forklarer hun.

iværksættErE i vErDEnsklassE

På AAUs tværfaglige innovationsforløb U-CRAC mødte Lizanne Svane den

industrielle designer Asbjørn Houmøller. Deres gruppe fik stillet en opgave,

der gik ud på at udvikle et hjælpemiddel til en døv ung mand, der var lam-

met fra halsen og ned, og hvis største ønske var at kunne kommunikere

med andre uden at få hjælp.

Asbjørn Houmøller fik hurtigt ideen til pusterøret TubusOne, som ved

hjælp af små pust sætter brugeren i stand til at bruge en touch-screen

med munden. Ideen er åbenlyst rigtig god og har et stort potentiale. I

foråret 2015 vandt Tubus kategorien ”socialt iværksætteri” og 25.000 kr.

i årets Venture Cup.

Prisen betød, at de to iværksættere gik videre til verdensmesterskaberne

for nye universitetsvirksomheder, hvor de i september måned - igen - vandt

deres kategori.

fakta

Læs mere om Lizanne Svane og Asbjørn Houmøllers virksomhed

på www.tubusone.dk

I væ r k S æ t t e r P å D e N r e t t e H y L D e


forrEtningsinnovation på aalborg univErsitEt blEv En øjEnåbnEr for lizannE svanE fra købEnhavn. sammEn mED sin forrEtningspartnEr

har hun allErEDE vunDEt flErE innovationsprisEr for En ny typE hjælpEmiDDEl til multihanDicappEDE.

liZaNNe svaNe - stuDErEnDE, forrEtningsinnovation



b r u g e r N e k O m t I L O r D e I v I S I O N S P r O C e S

a f S u S a N N e H . k N u D S e N

18 AAU MATCHMAKERtema: erhvervsforsker


Brugerindflydelse er et af tidens buzzword. Men de fleste kæmper i dag

med at finde måder til at engagere brugerne. Den udfordring stod Aal-

borg Kommunes Skoleforvaltning også overfor, da de i efteråret 2014

satte gang i en proces. De ønskede at skabe en vision for fremtidens

folkeskole i Aalborg. Og her skulle folkeskolens mange interessenter

spille en rolle – også dem, der ytrede sig på forvaltningens Facebook-

side.

- Vi har utroligt svært ved få forældre, lærere og andre af vores brugere

til at deltage i storskalaprojekter som en visionsproces, men samtidig

synes vi, at det er vigtigt at få folk inddraget. Og med vores Facebook-

profil kommer vi bredt ud, fortæller Martin Østergaard Christensen,

som er direktør i Aalborg Kommunes Skoleforvaltning.

risiko for kaotiskE Data

Efterfølgende blev facilitering af visionsprocessen lagt i udbud, som

konsulentfirmaet Agora vandt. Men da de løbende samarbejder med

adjunkt Anders Koed Madsen og lektor Anders Kristian Munk fra Tekno-

antropologisk Laboratorium ved Institut for Læring og Filosofi på AAU i

København, som til daglig arbejder med brugerinddragelse og digitale

metoder, blev de to forskere også tilknyttet projektet.

- Når man ønsker en åben debat, åbner det også for kaotiske data. Vi

ville derfor undgå ”death by data”, hvor man drukner i enorme mæng-

der data og udviklede et datanavigationsværktøj, så det var muligt for

politikerne at lave analytiske snit ind i en database, der rummede alle

indlæg fra interessenterne, forklarer de to forskere.

ænDring af DEn politiskE bEslutningsprocEs

Denne tilgang har gjort det muligt at søge på, hvilke temaer fx lærerne

lægger vægt på eller på populære temaer på tværs af interessentgrupper.

- Det har i høj grad ændret den politiske beslutningsproces. Tidligere

inviterede man i sådanne sammenhænge til visionsdage og satte post-

its på væggen, men dem kunne politikerne godt overse i den efterføl-

gende proces. Her har alle 900 indlæg fra kommunens visionsdag i

stedet indgået i en database ligesom de indlæg med visionsrelevante

hashtags, der er kommet på Facebook. Og fordi det er en interaktiv

database, vi har skabt, har vi hele tiden kunnet gå tilbage og granske

dataene, understreger Anders Koed Madsen og Anders Kristian Munk.

Og det har vakt begejstring i Skoleforvaltningen.

intErEssE fra Eu

Undervejs i hele processen har der været åbenhed omkring de to for-

skeres arbejde, og de har løbende lagt videoer ud, så brugerne af Sko-

leforvaltningens Facebook-side kunne følge deres arbejde. Samtidig

har databasen været åben for alle, og den efterfølgende rapport er

også offentlig tilgængelig.

- Vores succeskriterium har været, at folk har kunnet forholde sig til

processen. Hvis den skal foregå på Facebook som i dette tilfælde, er det

nødvendigt, at der er transparens gennem hele forløbet, siger Anders

Koed Madsen.

Det har også været en vigtig pointe for Martin Østergaard Christensen.

- Hele processens formål var at skabe åbenhed om vores visionspro-

ces. Det medvirkede forskerne i høj grad til. Dette er fremtidens bru-

gerinddragelse, for brugerne får direkte indflydelse på beslutnings-

processen.

AAU-forskernes resultater har derfor også vakt interesse uden for la-

dets grænser. Anders Koed Madsen og Anders Kristian Munk har netop

besøgt EU for at præsentere deres metoder på en konference om bru-

gerinddragelse.

DEt sEnEstE år har aalborg kommunEs skolEforvaltning arbEjDEt mED En vision for frEmtiDEns folkEskolE. i DEn forbinDElsE har politikErnE også

ønskEt at inDDragE brugErnE på facEbook, og to aau-forskErE har DErforuDviklEt Et værktøj, DEr gør DEt muligt at hånDtErE og analysErE DE mangE

inDlæg på DigitalE mEDiEr.


Der er klare fordele ved at arbejde sammen med en virksomhed som

en del af specialet. Den primære grund til at samarbejde med en virk-

somhed var, at erhvervserfaring er vejen til et job som færdiguddan-

net, beskriver Lisa Blenstrup, der har læst kandidatuddannelsen som

energiplanlægger ved Aalborg Universitet.

I specialet undersøgte hun de økonomiske muligheder for at anvende

ultra-lavtemperaturfjernvarme, som sikrer et mindre varmetab, og

som derfor er en teknisk god løsning. Det viste sig dog, at der ikke

var nok at spare for forbrugerne i forhold til de ekstra omkostninger

løsningen koster. Det understeges dog i undersøgelsen, at løsningen

stadig har potentiale, men at ekstraomkostningerne på nuværende

tidspunkt er for store i denne type byggeri. Undersøgelsen er udført i

et case-område kaldet Irmabyen i Rødovre.

- Det var et allerede eksisterende netværk hos Sweco, men særligt

også at Sweco er førende indenfor fjernvarmeteknologien, der gjorde

udfaldet for, at samarbejdet skulle være med rådgivningsvirksomhe-

den Sweco, beskriver Lisa Blenstrup Nielsen. Hos Sweco var det muligt

at tage skridtet videre og undersøge nye muligheder indenfor fjernvar-

meområdet, fremfor tidligere undersøgte fjernvarmeteknikker.

- Ved at arbejde sammen med Sweco, fik jeg lov at være med som front-

løber på hele diskussionen omkring ultra-lavtemperaturfjernvarme,

siger hun.

samarbEjDEt Er gavnligt for bEggE partEr

- Det er ikke kun de studerende, der har glæde af samarbejdet, forklarer

Kasper Qvist, der er energiplanlægger hos Sweco, og som har stået for

Swecos side af samarbejdet.

- Vi får brudt vanetænkningen og bliver udfordret med nye ideer, siger han.

- Specialesamarbejde med en virksomhed giver adgang til en spar-

ringspartner med stor viden indenfor området, og en samarbejdspart-

ner som har pulsen på industrien, forklarer Lisa Blenstrup Nielsen.

- Det har gjort, at mit speciale blev mere relevant for alt det, der rører

sig på markedet lige nu, end hvad det ellers havde været, hvis jeg bare

havde skrevet på universitetet, siger hun.

Lisa Blenstrup Nielsen beskriver, at hun klart kan anbefale at samarbejde

med en virksomhed og har haft stor glæde af samarbejdet med Sweco.

fakta

Et samarbejde med AAU’s studerende rummer mange fordele.

Gennem blandt andet projektsamarbejde, praktikforløb eller

workshops kan de studerende tilføre virksomheden/organisa-

tionen ny viden og hjælpe med at løse forskellige typer opgaver.

Læs mere: www.aau.dk/samarbejde

S P e C I a L e S a m a r b e j D e b r y D e r v a N e tæ N k N I N g

a f a N N a S C H j ø t t H a N S e N

at arbEjDE sammEn mED En virksomhED som swEco åbnEr for noglE hElt særligE mulighEDEr, bEskrivEr lisa blEnstrup niElsEn, DEr i slutningEn

af sEptEmbEr forsvarEDE sit spEcialE.

Forskning og prototype her fra Institut for Energitekniks laboratorier

bliver til et nyt produkt, som kan forenkle opgaven med at teste

komponenter til vedvarende energiproduktion.

fakta

InnoBooster er Innovationsfondens program, der investerer i

små- og mellemstore virksomheder, iværksættere og forskere

med kommercielt lovende resultater for at hjælpe dem med at

omsætte deres idéer til værdi. InnoBooster investerer mellem

50.000 kr. og 5 mio. kr. i udgifter, der er forbundet med at virke-

liggøre den nyskabende idé.

bemærk:

Der lukkes op for nye ansøgninger den 15. februar 2016.

læs mere om iNNobooster:

www.innovationsfonden.dk

Der var stor interesse fra industrien, da PowerCon og AAU

præsenterede prototypen i Tyskland. Om et halvt år satser

de på at kunne vise et færdigt produkt frem.


I N g e N I ø rv I r kS O m H e D g ø r a au - P r OtOt y P e

t I L 3 - I - 1 a P Pa r ata f C a r S t e N N I e L S e N

norDjysk ingEniørvirksomhED vil viDErEuDviklE prototypE fra aalborg univErsitEt til Et smart nyt 3-i-1 instrumEnt, som gør DEt lEttErE

at tEstE EffEktElEktroniskE komponEntEr til brug i EnErgibranchEn.

Det er PowerCon i Hadsund med 15 ansatte, som med InnoBooster-

støtte fra Innovationsfonden nu gør en gruppe AAU-forskeres lyse idé

til et fikst og færdigt industrielt anvendeligt apparat. PowerCon udvik-

ler i forvejen teknologi, som omsætter energi fra vindmøller og andre

vedvarende kilder til stabil strøm i elnettet.

- Det er et sats fra vores side, for der findes ikke noget helt tilsvarende

på markedet. Men der var stor interesse for prototypen fra 30-40 mu-

lige kunder fra industrien, da vi sammen med forskerne fra AAU viste

den frem på en stor effektelektronik-messe i Tyskland tidligere i år.

Derfor tror vi på det, fortæller ingeniør og forretningsudvikler Peter

Castberg Knudsen fra PowerCon.

Idéen til TPT eller Triple Pulse Tester, som apparatet hedder, udsprin-

ger af forskningen i det strategiske forskningscenter IEPE (Intelligent

Efficient Power Electronics). Adjunkt Ionut Trintis fra Institut for Ener-

giteknik er blandt ophavsmændene, og han leverer en kort og præcis

beskrivelse af, hvad det kan:

- Det er en maskine, som kan måle alt.

Målingerne giver nøjagtige oplysninger om modulers spænding, strøm

og effekttab - og dermed også om kvaliteten af de testede komponen-

ter. I dag foregår den type test manuelt med en kombination af flere

dyre måleinstrumenter. Fremover skal det kunne gøres automatisk.

Prototypen fra AAU har vist, at det er muligt.

- Når det bliver lettere at bruge end de nuværende løsninger, kan det

også udvide brugerskaren og markedet. Et produkt, der frigør ressour-

cer, vil altid være mere interessant for virksomhederne. Men først skal

vi have slået hul på markedet, så det bliver vigtigt at designe det, så pri-

sen er konkurrencedygtig, siger Peter Castberg Knudsen fra PowerCon.

LicensaftaLe – og gensidig tiLLid

Den opgave kommer ansatte fra PowerCon og Aalborg Universitet nu

til at samarbejde om. Parterne har indgået en licensaftale, som hono-

rerer Aalborg Universitet for forarbejdet, samtidig med at den knytter

AAU-forskerne til det videre arbejde med at teste og kvalitetssikre det

kommende produkt.

- Men tilliden mellem os og AAU betyder mere end selve kontrakten. Det

handler også om, at vi gerne vil være med til at understøtte det arbejde,

universitet udfører på vores faglige område, understreger Peter C. Knudsen.

Energiprofessor Stig Munk-Nielsen fra AAU, som leder IEPE-forsk-

ningscentret og også selv er inde over TPT-apparatet, er glad for rol-

lefordelingen:

- Det er vigtigt for os med adgang til ingeniørerne i industrien, fordi de

giver input til vores forskning. Samtidig er det dem og de virksomhe-

der, de er ansat i, som her kan tage vores idéer og gøre dem til produk-

ter, der gør gavn og skaber arbejdspladser.

En stor del af arbejdet bag Triple Pulse Tester er udført af ingeniør og

softwareprogrammør Thomas Poulsen i forbindelse med hans specia-

leprojekt på Institut for Energiteknik, som han afsluttede tidligere i år.

Han er nu ansat i den nordjyske teknologivirksomhed 2operate.

Ud over Innovationsfonden har Det Obelske Familiefond støttet den

bagvedliggende forskning.

peter c. kNuDseNingEniør og forrEtningsuDviklEr,

powErcon


24TEMA: ERHVERVSFORSKER AAU MATCHMAKER24 AAU MATCHMAKERtema: erhvervsforsker

hEnrik halkiEr tiltråDtE DEn 1. oktobEr 2015 som ny DEkan for DEt humanistiskE fakultEt. hvornår Er DEt ifølgE ham rElEvant for smv’Er at samarbEjDE mED fakultEtEt, og hvilkE særligE uDforDringEr inDEbærEr

samarbEjDEt mED omvErDEnEn?


Hvordan samarbejder det Humanistiske Fakultet

med erHvervslivet/oFFentlige institutioner i dag?

Vi samarbejder i vid udstrækning med vores omverden - både den of-

fentlige og den private sektor, og det gælder såvel på forsknings- som

på uddannelsesområdet. Der er dog forskel på, om vi taler om vores

aktiviteter i Sydhavnen eller i Aalborg. Det nordjyske arbejdsmarked

er præget af få store, offentlige arbejdsgivere og en lang række min-

dre private arbejdsgivere, men i København spiller den tredje sektor

- interesseorganisationer mv. - en langt større rolle, ligesom der er

en række af store, videnstunge virksomheder. Vores samarbejde med

omverdenen afhænger derfor af, hvilke forskningsmiljøer og uddan-

nelser der er tale om.

Hvornår er de Humanistiske institutter

relevante For smv’er at samarbejde med?

Flere af vores uddannelser har en meget direkte kobling til virksom-

hederne med praktikforløb og projektsamarbejder, der giver de stu-

derende konkrete erfaringer og netværk samt giver virksomhederne

en rekrutteringskanal for fremtidig arbejdskraft. Det gælder eksem-

pelvis for turisme og for kommunikation og digitale medier samt for

læring og forandringsprocesser. Vore aftagere fremhæver også igen

og igen universitetets tværfaglige samspil mellem fagområder og stu-

dieretninger som en grundlæggende forudsætning for kandidaternes

employability. På AAU har vi et tæt samspil mellem de humanistiske,

de teknisk-naturfaglige, de sundhedsvidenskabelige og de samfunds-

videnskabelige fag. Det skaber nogle helt unikke kandidatprofiler, der

evner at samarbejde på tværs af fagligheder, og som respekterer for-

skelligrettede kompetencer. Det er evner, som arbejdsgiverne vægter

højt, og det gælder i ligeså høj grad for relevansen af vores forsknings-

samarbejder.

oplever du, at de Humanistiske institutter Har særlige

udFordringer med at Få samarbejde med omverdenen,

F.eks. inden For praktiksamarbejde eller erHvervspHd?

Humanioras PhD-samarbejder med erhvervslivet spænder meget bre-

dere end blot ErhvervsPhD-projekterne. Der er således en stor andel

af vores ph.d.-projekter, som er delvist finansieret af erhvervslivet, og

endnu flere, som er sat i verden i et samarbejde med offentlige eller

private virksomheder uden direkte finansiering.

Den nordjyske erhvervsstruktur giver dog en specifik udfordring i at få

udbredt samarbejderne til også at omfatte små og mellemstore virk-

somheder (i Nordjylland). Her skal vi blive bedre til at nå ud med viden

om, hvad humaniora kan bidrage med i virksomhederne, og helt kon-

kret hvad et ph.d.-samarbejde kan give dem på kort og lang sigt. Da

humaniora har en lang række samarbejder med den offentlige sektor,

vil øget adgang til at søge offentlige ErhvervsPhD-projekter helt natur-

ligt kunne styrke dette samarbejde.

Hvordan ser du Fremtiden For samarbejde

med omverdenen på det Humanistiske Fakultet?

Både i Aalborg og i København har vi i dag en bred og facetteret por-

tefølje af samarbejdsrelationer. Vi skal have fokus på, at disse sam-

arbejder skal være gensidigt forpligtende. Det betyder blandt andet,

at nogle af samarbejderne med fordel kan prioriteres og forankres

institutionelt, så flere forskere og studerende kan få glæde af dem, og

virksomhederne kan få adgang til flere forskellige fagmiljøer. Det bety-

der også, at vi skal blive bedre til at arbejde målrettet med strategiske

platforme for forsknings- og uddannelsessamarbejder. Men der skal

samtidig fortsat være plads til de små og skæve samarbejder, der ikke

giver et direkte afkast på bundlinjen.

En særlig nordjysk udfordring er, at mange af vores nordjyske kandi-

dater forlader regionen efter endt uddannelse. Samtidig ved vi, at det

kan være en begrænsning for virksomheder i forhold til at etablere sig

i Nordjylland, at der ikke er tilstrækkelig adgang til højtuddannet og

specialiseret arbejdskraft. Hvis vi vil udvikle det nordjyske erhvervsliv

og sikre fremtidig vækst og kvalitet i såvel den private som den offent-

lige sektor, skal vi derfor blive meget bedre til at sikre vores dimitten-

der nogle rammevilkår for etablering af en karriere i regionen. Det kan

være at give bedre vilkår for iværksættere eller at øge mulighederne

for, at etablerede virksomheder får adgang til forskning, vidensbaseret

rådgivning, værksteder og laboratorier mv.

Q & a m e D D e k a N H e N r I k H a L k I e r

reNé DalGas lEDElsEs- og organisations-

konsulEnt, ucn act2lEarn

saNNe DauGaarD schmiDt hr-chEf, DanDomain

maDs olDeNburG stuDErEnDE, lærings-

og foranDringsprocEssEr,

praktikant DanDomain


Det, der bare ikke må ske, skete. Lige inden Mads Oldenburg sidste efterår skulle starte i praktik som en del af kandidatuddannelsen i Lærings- og Forandringsprocesser, sprang virksomheden fra. - Der var jeg virkelig presset, for hvad skulle jeg nu gøre? Det, som jeg havde haft på plads, faldt på gulvet, og jeg skulle starte forfra, og der var ikke megen tid, siger Mads Oldenburg, som nu er færdiguddannet.

Hjælpen kom via Facebook. Her havde studiekammeraten René Dalgas Andersen nemlig skrevet noget, som fangede Mads Oldenburgs interesse.

-AAU’s Matchmakingkontor havde arrangeret rundtur for os Mat-chere til virksomheder i Skive, Viborg og i Randers. I Randers besøgte vi DanDomain, som hjælper virksomheder med at agere bedst muligt på internettet. DanDomain fortalte, at de gerne etab-lerede samarbejde med studerende om projekter og/eller praktik. Det budskab bragte jeg via Facebook videre til cirka 80 af mine medstuderende, og heldigvis kom det Mads til gavn i form af et praktikophold. Og det er jo lige nøjagtigt det, som min rolle som Matcher går ud på, siger René Dalgas Andersen.

skal åbnE øjnE

AAU’s korps af Matchere er en gruppe af studerende og tidligere studerende, som fungerer som bindeled mellem AAU’s Matchma-kingkontor, virksomhederne og de studerende på Aalborg Univer-sitet. I dag er René Dalgas Andersen færdiguddannet og arbejder som ledelses- og organisationskonsulent i UCN act2learn, men selv om han ikke længere har sin daglige gang på AAU, fortsætter han som matcher.

- Jeg og andre Matchere kommer jo i forretningsmæssigt øje-med ud i virksomhederne, så vi ved, hvad der rører sig. Og jeg har altid matcherkasketten med i baglommen, for jeg vil gerne

gøre mit til, at flere nordjyske virksomheder får øjnene op for, hvad akademikere kan bidrage med i virksomhederne, siger René Dalgas Andersen.

DanDomain er med sine 85 ansatte en mellemstor virksomhed, og her er HR-chef Sanne Daugaard Schmidt og hendes kolleger klar over, at akademikere har noget at byde på. Fem gange har virk-somheden samarbejdet med studerende fra AU og AAU.

- De kommer med den nyeste viden, de nyeste teorier, og så har de bare et helt andet syn på organisationen. De sætter spørgs-målstegn ved mange ting, som vi er bare er vant til at gøre på en bestemt måde, og det er sundt, at vi bliver udfordret på, hvorfor vi gør, som vi gør. Og så var det godt, at Mads og jeg kunne diskutere idéer ud fra hvert vores perspektiv. Mads kom med den akademi-ske tilgang, jeg den praktiske, og så kunne vi sammen arbejde os frem til gode løsninger, siger Sanne Daugaard Schmidt.

forklarEnDE matchErE

Mads Oldenburg glæder sig over, at det med så kort varsel lyk-kedes at få en praktikaftale med DanDomain, hvor han især arbej-dede med at identificere, hvordan virksomhedens medarbejdere opfatter virksomheden og sammenholde det med, hvordan Dan-Domain ser sig selv. Og så glæder han sig over AAU’s korps af Matchere, og ikke kun fordi, det hjalp ham til praktikpladsen.

- De gør også en kæmpe indsats ude i virksomhederne med at fortælle, hvad vi kan byde ind med. Er man ingeniør eller syge-plejerske, ved de fleste, hvad man kan. Men jeg kan godt love, at mange folk ligner spørgsmålstegn, når man siger, at man læser Lærings- og Forandringsprocesser. Derfor er det godt, at mat-cherne eksempelvis kan forklare folk ude i virksomhederne, at en, der læser Lærings- og Forandringsprocesser, reelt er en person med en masse kompetencer inden for HR, siger Mads Oldenburg.

aLtID matCHerkaSketteN I b a g L O m m e N

a f f r a N k j e N S e N

takkEt værE matchEr rEné Dalgas blEv DEr skabt Et succEsfulDt praktik-samarbEjDE mEllEm virksomhEDEn DanDomain og maDs olDEnburg, DEr læsEr

lærings- og foranDringsprocEssEr. DEt var EllErs på Et hængEnDE hår…

saNNe DauGaarD schmiDt hr-chEf, DanDomain


aalborG uNiversitet øNsker alle eN GlæDeliG jul

På AAU Matchmaking glæder vi os tilat skabe gode match mellemvirksomheder/organisationer

og AAU i 2016.

Documents

tema - AAU Match€¦ · Fra samarbejde med studerende omkring projek-ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-tikere, muligheder for at gøre brug