Den faglige tekst: Sprog og stil

Læring og forandringsprocesser

8. semester, april 2010

Palle Rasmussen

Råd om skrivning af artikler til Reflexen

Anvend en sigende eller fængende overskrift til artiklen. Indled med at skrive artiklens formål og struktur. Del gerne artiklen op i mindre afsnit med hver sin sigende overskrift. Gør artiklen vedkommende ved så vidt muligt at tage afsæt i

hverdagsagtige og almindeligt kendte problemer/eksempler. Gennemgå indholdet i artiklen for unødvendige fremmedord og

vendinger, som udefrakommende kan have svært ved at forstå. Hvis du bruger fagudtryk, kan det være nødvendigt at forklare dem.

Undgå at fylde artiklen med meningstunge citater, men omformuler med egne ord og placer i stedet en henvisning til citatet.

Supplér gerne teksten med relevante illustrationer i form af billeder eller figurer.

Anvend gerne faktabokse, dvs. tekstbokse hvori der placeres baggrundsviden om emnet eller lignende.

Andre publiceringskanaler

Artiklerne skal have den størrelse, som er foreskrevet i studieordningen og forholde sig til de kvalitetskriterier, som lærergruppen for "Læring i multikulturelle kontekster" har lagt frem

Artiklerne skal ligge inden for de typer, som i "Skriv en artikel" bliver kaldt hhv. videnskabelige og faglige artikler

Artiklerne kan godt skrives med henblik på andre publiceringskanaler end lige præcis Reflexen, f.eks. faglige eller professionelle tidsskrifter.

Struktur i artikel

Titel, abstrakt, forfatter Introduktion Metoder Teori Undersøgelsen/analysen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste, noter

Krav til den skriftlige formidling

Tilgængelighed (læsbarhed, fx. lix) Anskuelighed (abstrakt/konkret) Begribelighed (kan informationer tolkes

meningsfuldt) Relevans (ift. modtagerens behov)

(efter Leif Becker Jensen)

Disse krav gælder ikke kun når man kommunikerer udadtil. Hvis forskere eller andre fagfolk ikke skriver forståeligt til hinanden, lærer de heller ikke at gøre det til bredere grupper

Sproglige retningslinier

Fjern unødvendige ord Undgå trivielle eller misbrugte formuleringer Tænk over, hvornår du bruger aktiv- og

passivformuleringer Skriv sætninger af forskellig længde Brug også øret, når du redigerer Hjælp læserne ved at forklare, hvad de går i

gang med Del større tekster op i overkommelige dele

Efter Wellington: Educational Research

Metasprog: Eksempler

• Fordi…. så..• For senere i opgave at kunne… , vil jeg nu..• Først vil jeg…senere….til sidst…• For at vi kan forstå…vil jeg inddrage• Som et led i diskussionen…• Det er især vigtigt at bemærke..• Det vi især vil trække frem…• Dette punkt vil senere vil uddybet…i….• Delkonklusion• Opsummerende…

Retningslinier for overskrifter

Forudse læserens spørgsmål Gøre overskrifterne informative Bruge korte, præcise og specifikke overskrifter. Anvende ord, som læseren forbinder noget med Tilpasse overskrifterne til læsernes behov og

forudsætninger

Efter Bruun Pedersen: Håndbog for skriverkarle

Ind i artiklen….Fra Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2010

Ind i artiklen fortsat

En model

Grafisk fremstilling af en analyseFra T.T Bengtson: Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn, SFI

En tabelKilde: Ny i Danmark, marts 2009

Og en tabel mereFra Fridberg og Jæger, Frivillige i hjemmeværnet, SFI

Endnu en tabelfra Pilegaard Jensen m.fl. Sygeplejerskeuddannelsen

Gode råd om tabeller

Brug passende mellemrum mellem kolonner, så talpar, der hører sammen, er tættere på hinanden end tal, der ikke gør

Sørg for, at læseren kan finde de nødvendige oplysninger direkte i tabellen, så han ikke er nødt til at udlede noget selv

Lad sammenligninger foregå i kolonner Angiv kolonne- og rækkegennemsnit Afrund til to betydende cifre

Efter Bruun Pedersen: Håndbog for skriverkarle

Et søjlediagramNydanske medarbejdere i vejgodstransport

Kilde: PLS Rambøll for Erhvervs- og Boligstyrelsen 2002

Endnu et søjlediagramUnges gennemførelse af uddannelse i EU-landene

Kilde: DG-EAC 2009

Et lagkagediagram

Grad af succes med ansættelse af nydanskere i transportbranchen

Kilde: PLS Rambøll for Erhvervs- og Boligstyrelsen 2002

En graf: Udviklingen i svagtseendeKilde: Rapport af Mikale Melstad om m blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov

To lagkagediagrammer og en graf Fra Pilegaard Jensen m.fl. Erhvervsfaglige uddannelser – også for de stærke

Gode råd ved skrivning på kvalitativt materiale

• Pas på gentagelser • Vær ikke bange for at tolke • Få de levende stemmer frem, skab nærvær• Gennemsigtighed ift. metode og design• Bevare og udvikle relationen til teorier og

begreber• Hvad er som forventet, hvad er overraskelser

(skriv det ind)

FormaliaEksempel: Dansk Sociologi Noter

Brug så få noter som muligt. Brug noterne til ”relevante” kommentarer, mens væsentlige kommentarer skal integreres i teksten og uvæsentlige helt skal udelades. Der kan godt optræde referencer i noter (efter nedenstående retningslinier), mens rene referencenoter skal ændres til henvisninger. Noter placeres efter artiklen, men før litteraturreferencerne, i numerisk rækkefølge.

Henvisninger Henvisninger angives i parentes, helst i slutningen af den sætning, hvor de påkaldes, og efter det citat, det handler om, og efterfølges i så fald altid af et punktum. Fx Således ”(Hansen 1996).” eller: ”(Hansen 1995, 1996; Petersen 1996).” med semikolon mellem forfatterne. Henvisninger kan indskrænkes til årstal og evt. sidetal, hvis forfatternavnet er integreret i teksten, og kan da placeres ”frit” i sætningen, fx: ”som Hansen (1996:33) har argumenteret for”. Hvis der i artiklen indgår flere arbejder med samme forfatter fra samme år, alfabetiseres de således: ”(Hansen 1996a, 1996b:33).” – og så videre

Flere formaliaStadig Dansk Sociologi Referencer:

Det ledende princip er at anføre eller fremhæve det, man i forhold til normale bibliotekssystemer skal bruge for at finde eller skaffe referencen selv eller via bibliotekar, helst i den rækkefølge, man normalt vil gribe sagen an. Der kan kun refereres til skriftligt materiale.

Mundtlige udsagn – eller interviews – kræver præcisering i noter med angivelse af ophavsmand, tid, sted osv. Ved det første navn, dvs. det navn man søger på, nævnes efternavn først og derefter fornav(ne) (evt. forkortet). Det gælder også for førsteforfatteren til et samleværk, hvori man finder en anført artikel. Alle andre navne skrives som de siges, dvs. med fornavne eller forbogstaver først.

Rækkefølgen af oplysningerne er følgende: Efternavn, fornavn/forbogstaver, evt. andre navne, redaktion (hvor det er relevant), årstal, titel (i kursiv ved bøger, i anførselstegn ved tidsskrifter og ved bidrag til samleværker, hvor det da er tidsskriftets navn eller samleværkets titel, der kursiveres), herefter trykkested og forlag med kolon imellem. Og så videre…

Arbejde med egne artikler

Fremlæggelse i grupper/plenum Tematisering Medie og målgruppe Disposition Illustrationer