12
STATUSRAPPORT PROJEKT FRITIDSVEJLEDNING UDEN GRÆNSER Udbredelse af erfaringer med forsøg med fridspas, SATS-puljemidler fra Socialstyrelsen ET AKTIVT FRITIDSLIV ER ET ÅNDEHUL I HVERDAGEN

Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Citation preview

Page 1: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

STATUSRAPPORTPROJEKT

FRITIDSVEJLEDNING UDEN GRÆNSERUdbredelse af erfaringer med forsøg med fritidspas, SATS-puljemidler fra Socialstyrelsen

ET AKTIVT FRITIDSLIV ER ET ÅNDEHUL I HVERDAGEN

Page 2: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Fritidsvejledning uden Grænser er et 4-årigt SATS-puljemiddel metodeudviklingsprojekt, der løber i perioden 1.10.2010 – 31.5.2015, og som nu har kørt i tre år. Organisatorisk hører projektet til UngNord – en af ungdomsskolerne i Odense, tidligere Rising Ungdomsskole, og rammen har indtil nu været afgrænset til det tidligere Distrikt Øst, jf. tidligere Rising Ungdomsskoles geografiske beliggenhed.

Projekt Fritidsvejledning uden Grænser motiverer, inkluderer og fastholder børn og unge mellem 6-18 år i et aktivt fritidsliv. Fokus er især rettet mod udvikling af metoder til, at særligt udsatte børn og unge kan færdes i fritidslivet på samme vilkår som andre jævnaldrende.

I den forbindelse arbejder projekt Fritidsvejledning uden Grænser målrettet og håndholdt med det enkelte barns udviklingspotentiale, hvor perspektivet er at ændre barnets, og sekundært familiens, mindset gennem empowerment, motivation og anerkendelse – det handler om at realisere det enkelte barns potentiale uanset social baggrund, hvorved social mobilitet bliver en realiserbar mulighed. Samtidig arbejder Fritidsvejledning uden Grænser helhedsorienteret og samordnet med andre tiltag i distriktet samt understøttende i foreningslivet.

Denne folder er et sammendrag af Fritidsvejledning uden Grænsers opnåede resultater pr. 1.4.2014. Resultaterne er baseret på kvantitative data indsamlet af projektets medarbejdere i perioden 1.8.2011 – 1.4.2014

Hvad er Fritidsvejledning uden Grænser?

Projekt Fritidsvejledning uden Grænser arbejder med to målgrupper: Gråzonebørn og -unge samt særligt udsatte børn og unge.

Gråzonebørn og -unge Gråzonebørn og –unge defneres som børn og unge, hvis største barriere er familiens manglende kendskab til og erfaring med fritidslivet. Disse børn og unge mangler lige det sidste ”puf” til at komme ud i fritidslivet, f.eks. ved at blive henvist til en forening og evt. ledsaget et par gange.

Særligt udsatte børn og unge Særligt udsatte børn og unge defineres som børn og unge, der har sociale, personlige og/eller adfærdsmæssige udfordringer samtidig med, at de har en svag forældreopbakning. Disse børn og unge kræver en større indsats, hvor det vigtigste pædagogiske redskab er relationen til barnet, hvorved der iværksættes en håndholdt indsats og indgås relevante samarbejdsrelationer i barnets netværk.

Projekt Fritidsvejledning uden Grænsers metodeudviklingen tager afsæt i de særligt udsatte børn og unge. Fælles for disse børn og unge er, at de er i en udsat position, hvor deres livssituation og/eller opvækst giver anledning til bekymring i forhold til at have lige muligheder for udvikling, trivsel og inklusion i et fællesskab, som andre jævnaldrene. Det er børn og unge, som kommer fra hjem med sociale vanskeligheder og problematikker som alkohol, vold, psykiske lidelser mv., børn og unge med fysiske eller psykiske handicaps, som giver dem nogle særlige udfordringer i livet eller børn og unge, der for en periode er bragt ud af kurs pga. sygdom, skilsmisse i familien eller en generelt oplevelse af at stå uden for fællesskabet.

Målgruppen:

"Vi har mange børn, der af forskellige årsager ikke trives og derfor har brug for hjælp [...] men vi kan ikke gå med dem ud om eftermiddagen og om aftenen. Derfor ser vi det som en kæmpehjælp til børnenes trivsel, at der nu er nogen, som kan hjælpe dem til et aktivt fritidsliv - for det betyder så meget. [...] Fritidsvejlederne kommer tæt på både forældre og børn. [...] For os kræver samarbejdet et minimum af arbejde, og vi får så meget igen. Vi er virkelig glade for det og synes, at det er gavnligt for børnenes hverdag og liv. Det giver børnene selvværd, når de kommer i gang med en fritidsaktivitet og får succes - og er ligesom andre børn." (Tidligere souschef, Sct. Hans Skole, fra artikel i Fritidsafdelingen, BUF nyhedsbrev)

2

Page 3: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Formålet:Projektets formål er:• At etablere fritidsvejledning for børn og unge mellem 6-18 år i Odense Kommunes tidligere Distrikt Øst.• At udvikle metoder der skal sikre at udsatte børn og unge i det tidligere Distrikt Øst på længere sigt bliver fastholdt

i aktiviteter og foreningsengagement, samt får et bedre socialt fællesskab og mulighed for netværksdannelse. • At arbejde og udbrede en helhedsorienteret indfaldsvinkel til arbejdet med børn og unge samt skabe en

helhedsorienteret indsats, som understøtter og er samordnet med øvrige tiltag i området.• Derudover ser UngNord det som et formål, at fritidsliv og foreningsengagement sættes i perspektiv i forhold

til børn og unges kompetencer ud i at gennemføre skolegang og uddannelse samt varetage job. Fritidslivet har endvidere forebyggende aspekter.

Fritidsvejlederens rolle er først og fremmest opsøgende og støttende. Indsatsen er et tilbud til børn og unge, som har et ønske om et aktivt fritidsliv. Vejledningsforløbende tilrettelægges ud fra et helhedsperspektiv med afsæt i barnets/den unges individuelle behov, styrker og potentialer. Dette medvirker til at skabe de bedste betingelser for inklusion i fritidslivet. Der arbejdes i den forbindelse målrettet og håndholdt med det enkelte barns udviklingspotentiale, hvor perspektivet er at ændre barnets mindset gennem empowerment, motivation og anerkendelse. Fritidsvejlederen vejleder barnet/den unge til den rette aktivitet ift. barnets/den unges ønsker, bopæl, vennekreds mv. Familien inddrages og motiveres gennem hele forløbet med henblik på aktiv deltagelse i og ansvarliggørelse for deres barns fritid. Fritidsvejlederen møder derfor altid familien ud fra et anerkendende ressourcesyn.

”Hvis Fritidsvejledning uden Grænser ikke havde været der, var min datter ikke kommet til drama. Nu har jeg selv fået lyst til at hjælpe mine andre børn. Når jeg ser, hvad det har betydet for X, så jeg vokser som mor.” (Mor til pige 8 år)

BARNET/DEN UNGE

Motivation: Vejledningsplan udarbejdes sammen med barnet og familien

Inklusion: Håndholdt indsats og observationer på barnets problematikker

Fastholdelse: Plan udarbejdes sammen med barnet og familien

FAMILIEN

Motivation: Samtykke underskrives og vejlednings- plan udarbejdes sammen med barnet og familien

Inklusion: Støtte til forældre i hele forløbet omkring aktiv deltagelse i deres barns fritid

Fastholdelse: Plan udarbejdes sammen med barnet og familien

SAMARBEJDSPARTNERE

• Henviser barnet/den unge til indsatsen• Fritidsvejleder er synlig hver 14. dag på

skolerne• Formaliseret samarbejdsaftale med

BUR-S• Klubmedarbejdere er daglige

sparringspartnereOrientering og sparring under hele forløbet

FORENINGER

Motivation: Støtter op omkring barnet i fritidsaktiviteten

Inklusion: Fritidsvejleder støtter op omkring træneren og aktiviteten

Fastholdelse: Ved vejledningsforløbets afslutning overtager træneren relationen til barnet og familien

Fritidsvejledning uden grænser

Metoden: Fritidsvejledning uden Grænser arbejder helhedsorienteret med at skabe sammenhæng mellem familie, skole og fritid ud fra tre parametre; motivation, inklusion og fastholdelse i forenings- og fritidslivet. Metoden er funderet på fire grundpiller, hvor man ud fra de ovennævnte parametre arbejder med:

”Inden jeg kom i FVUG, var jeg aldrig sammen med veninder eller venner. Nu har jeg veninder, som jeg er knyttet til, og jeg er begyndt at turde mange flere ting selv. Jeg synes også, at det er dejligt, at jeg kan ringe og snakke med min fritidsvejleder, som har fået mig i gang med at lave noget i min fritid- nemlig fitness-boksning.” (15-årig pige)

Fritidsvejledernes rolle:

3

Page 4: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Fritidsvejledning uden Grænser arbejder i troen på, at vi gennem en helhedsorienteret indsats samskaber vi de bedste udviklings- og inklusionsmuligheder for særligt udfordret børn og unge. Fritidsvejledning uden Grænser og Børn- og Unge Rådgivningen Social (herefter BUR-S), har derfor indgået en samarbejdsaftale i foråret 2013, hvor Fritidsvejledning uden Grænser indgår i BUR-S’ handleplaner, som en mulig forebyggende indsats. Derudover samarbejder Fritidsvejledning uden Grænser, pga. sin organisering, helt naturligt med UngNord’s fritidsklubber samt de seks folkeskoler i det tidligere Distrikt Øst, hvor fritidsvejledere har faste træffetider hver 14. dag.

Samarbejdet med de frivillige i foreningerne omkring den enkelte barn/ung er en vigtig forudsætning for et vellykket forløb, hvor flest mulige børn og unge er fastholdt i en fritidsaktivitet. Derfor har Fritidsvejledning uden Grænser et særligt fokus på at understøtte de involverede foreninger gennem løbende sparring omkring det enkelte barn/ung. Denne sparring varerier efter behov. Det er målet, at de frivillige overtager relationen til barnet og bliver den positive voksne rollemodel.

Hvordan foregår et vejledningsforløb? Trin 1

Henvisning: Fritidsvejledning uden Grænser får en henvendelse fra en fagprofessionel omkring barnet/den unge, f.eks. sagsbehandler lærer, pædagog eller lign. Henvisningen bygger på en pædagogisk observation af barnet. Fritidsvejlederne vurder, hvilken målgruppe barnet/den unge hører ind under eller om barnet/den unge skal henvises til en anden indsats, der kan løse barnet/den unges situation.

Trin 2Visitationsmøde: En fritidsvejleder mødes med barnet/den unge og familien, oftest i deres hjem. På mødet afklares barnet/den unges fritidsønske og muligheder for dette og der laves praktiske aftaler om ledsagelse, kontingentbetaling, målsætning mv. Familien underskriver en samtykkeerklæring.

Trin 3Ud i fritidslivet: Efter visitationsmødet undersøger fritidsvejlederen relevante muligheder for barnet/den unges fritidsønske og kontakter familien med oplysninger vedr. aktivitetens tider, pris, sted osv. Barnet/den unge ledsages til fritidsaktiviteten og støttes i foreningslivet af fritidsvejlederen, hvorved der dannes en pædagogisk relation.

Barnet/den unge betegnes som fastholdt, når det efter et endt forløb, tilrettelagt efter barnets/den unges individuelle behov, fortsat er motiveret af og inkluderet i sin fritidsaktivitet. Dette afspejles gennem et stabilt fremmøde uden behov for hjælp af fritidsvejlederen. De fleste børn og unge gennemfører et individuelt tilrettelagt forløb på ca. 12 måneder, hvor den første del af forløbet omfatter ”aktiv støtte”, mens anden del udgør en form for overvåget udslusningsperiode på 5-7 måneder, hvor det sikres, at barnet/den unge virkelig selv kan, inden de udskrives af indsatsen. Da børn og unge er forskellige og har individuelle behov, vil nogle fortsat have brug for kontinuerlig støtte evt. i form af en støttekontaktperson eller frivillig ”fritidsven” fra projekt Fritidsvejledning uden Grænser.

Samarbejde med det frivillige fritids- og foreningsliv:

Hvornår er et barn/ung fastholdt?

I tilfælde, hvor familiens økonomi er hæmsko for barnet/den unges deltagelse i et aktivt fritidsliv, har projektet under projektperioden mulighed for, efter en individuel vurdering af fritidsvejlederen, at betale kontingent og/eller udstyr. I de tilfælde, hvor fritidsvejlederen vurderer, at familien ikke fremadrettet og efter projektperiodens udløb vil have mulighed for at overtage betaling af kontingent og udstyr, er fritidsvejlederen familien behjælpelig med at ansøge Broen-Odense om støtte. En forudsætning for dette er, at barnet/den unge er fastholdt i sin fritidsaktivitet.

Kontingent- og udstyrsstø�e

”Broen Odense har et fortrinligt samarbejde med "Fritidsvejledning uden Grænser", som laver alt det forberedende arbejde med de børn, som de henviser til os. De er - om jeg så må sige - "grydeklar", så vi bare skal fortsætte det gode arbejde, og så vi kan bruge flere ressourcer på vore mange andre børn i målgruppen. Det er vores indtryk, at der ligger et godt og grundigt forarbejde til grund for henvisningerne til os.” (Broen Odense)

4

Page 5: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Hvordan foregår et vejledningsforløb? Trin 4

Vejledning, støtte og orientering:Fritidsvejlederen ledsager eller vejleder og støtter barnet/den unge så længe, som det er nødvendigt før barnet/den unge er inkluderet og fastholdt i et aktivt fritidsliv. Når barnet/den unge er tryg ved aktiviteten, trækker fritidsvejlederen sig tilbage, men følger barnet/den unge på ”sidelinjen” gennem fortsat kontakt med familie og forening. Fritidsvejlederen har under hele forløbet kontakt med fritidsaktiviteten/træneren samt inddrager og orienterer familien og relevante fagprofessionelle, som fremgår af samtykkeerklæringen.

Trin 5Barnet/den unge afsluttes: Når barnet/den unge er motiveret, inkluderet og fastholdt i sin fritidsaktivitet afsluttes barnet/den unge i projektet. Der holdes et afsluttende møde mellem fritidsvejlederen, barnet/den unge og familien. I nogle tilfælde overtages kontingentbetalingen af foreningen Broen-Odense.

5

Frivillige ”fritidsvenner” Som følge af et større antal henvisninger af særligt udsatte børn og unge, end forventet, er der brug for flere ”varme hænder” til at ledsage og støtte de særligt udsatte børn og unge, de børn og unge, som ifølge projektets metode kræver større og længerevarende støtte for at blive inkluderet og fastholdt i et aktivt fritidsliv. En rolle, som vi mener, at frivillige med den rette støtte, supervision og uddannelse kan varetage, hvorimod ansatte fritidsvejledere og projektkoordinatoren fortsat varetager samarbejdet med de fagprofessionelle omkring barnet/den unge, øvrige samarbejdspartnere og det tætte samarbejde med familierne.De frivillige kobles fortrinsvis på børn/unge, hvor det vurderes, at familien fremadrettet også vil have meget vanskeligt ved at overtage støtte og ledsagelse af barnet/den unge. Det kan være problemstillinger i familien som traumer, handicappede søskende eller lign., som gør mulighederne ustabile samt bringer barnet/den unges fastholdelse i fare. Samtidig sikres det, at også disse børn og unge vil kunne fortsætte et aktivt fritidsliv efter endt projektperiode.De frivillige ”fritidsvenner” er i alle aldre, både unge socialrådgiver-, lærer-, pædagog-, idræts- eller religionsstuderende samt ældre med lyst til at dele ud af deres livserfaring. Pr. 15. november 2014 er 8 frivillige ”fritidsvenner” tilknyttet Fritidsvejledning uden Grænser, hvilket frigiver ressourcer til, at Fritidsvejledning uden Grænser kan støtte og vejlede flere særligt udsatte børn og unge og give disse børn en aktiv fritid og et åndehul i hverdagen.

Page 6: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Statistik på børn og unge i projektet Hvor kommer henvisningerne fra:

Børn og unges alder:

1. projektår

3. projektår

2. projektår

Antal 6-12-årige

Antal 13-16-årige

5 12

18 8

30 11

Skoler:

ATT:

Klub:

Søskende*:

BUF, familievejleder og psykolog:

UUO:

44

1

7

10

21

1

Fordeling af børn og unge på køn, bopæl og etnisk oprindelse:

Særligt udsatte børn og unge

Etnicitet*

Antal med bopæl uden for Vollsmose

Procent børn og unge EM/DK

Antal med bopæl i Vollsmose

I alt børn og unge pr. 1.4.14

Procent børn og unge V/ØV**

Drenge i alt

55%/45%

84

45%/55%

Piger fastholdtPiger i alt

EM

1

11

12

EM

1

10

11

EM

19

10

29

EM

1

9

10

DM

14

7

21

DM

4

2

6

DM

13

9

22

DM

3

7

10

Drenge fastholdt

* EM: Etnisk minoritetsbaggrund. DK: Dansk etnisk baggrund / ** V: Bosat i Vollsmose. ØV: Bosat i det øvrige distrikt

* Et barn/ung, som er søskende til et barn/ung, der er henvist

I starten af projektperioden kom de fleste henvisninger fra de seks folkeskoler i distriktet, mens henvisningerne i dag i højere grad kommer fra sagsbehandlere, familievejledere og psykologer. Dette dels pga. samarbejdsaftalen mellem Fritidsvejledning uden Grænser og BUR-S samt at projektet med tiden er blevet mere kendt i området.

Der ses en tendens til, at flere og flere yngre børn henvises til Fritidsvejledning uden Grænser. Dette opfatter Fritidsvejledning uden Grænser som et udtryk for en øget opmærksomhed på tidlig indsats blandt fagprofessionelle og øvrige samarbejdspartnere samt at yngre søskende indskrives i projektet ved henvisning af større børn og unge i familien.

Statistikken viser, at drenge med etnisk minoritetsbaggrund henvises til projektet i lidt højere grad end drenge med etnisk dansk baggrund, mens 45% af de etnisk danske drenge og 34% af drenge med etnisk minoritetsbaggrund fastholdes. Langt flere piger med etnisk dansk baggrund henvises til projektet, mens 92% piger med etnisk minoritetsbaggrund fastholdes i mod 29% piger med etnisk dansk baggrund.De særligt udsatte børn og unge ikke er knyttet til et bestemt område, alder, køn eller etnicitet, men findes alle steder, hvilket tydeliggør behovet for indsatsen.

6

I alt: 84

Page 7: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Hvad ønsker indskrevne børn og unge at gå til i deres fritid.

Antal børn/unge der blev fastholdt i følgende aktivitet

Antal foreningsbesøg før fastholdelse

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

antal

Kolonne1

Kolonne2

0

1

2

3

4

5

6

7

Serie1

Fritidsvejledning uden Grænser bæres af børnene/de unges individuelle ønsker til fritidsaktivitet, hvilket betyder, at projektet pt. har været i kontakt med 37 forskellige fritidsaktiviteter fordelt i hele Odense, men især i det nordlige og nordøstlige Odense.

Den udviklede metode gør, at hovedparten af de børn og unge, som gennemfører et vejledningsforløb i Fritidsvejledning uden Grænser inkluderes og fastholdes i en aktiv fritidsaktivitet i den første forening, som barnet/den unge ledsages til af fritidsvejlederen og alternativt i forsøg i anden forening. Meget få børn og unge ”zapper” mellem fritidsaktiviteter uden at blive inkluderet og fastholdt i aktiviteten.

Antal børn/unge

i procent

Fastholdes efter deltagelse

i en forening

Fastholdes efter deltagelse i to foreninger

Fastholdes efter deltagelse i tre foreninger

19 12 6

51% 32% 17%

7

Page 8: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

”Læreren fornemmer, at pigen lægger mere energi i skolearbejdet nu og tror, at rundturen i skolevalgmulighederne i forbindelse med underretningen har været vigtig, mens PPR'en virkede afklarende. Han mener, at fritiden, som FVUG har struktureret og understøttet har bevirket, at hun har fået flere indtryk. Pigen er alt i alt en gladere elev”. (Klasselærer for pige i 9. klasse)

”Har gode og positive oplever med Fritidsvejledning uden Grænser. De er ansvarlige og gør et godt arbejde. De lader ikke barnet/den unge alene og de samarbejder positivt med forældre, skole m.v. i forhold til de enkelte børn. De støtter forældrene i på sigt selv at følge deres børn til aktiviteten. De følger op på, hvordan det går med enkelte børn og sender kort status som er brugbart i det videre arbejde her. Oplevelsen er at børnene/de unge er glade for dem - forældrene er også tilfredse.Jeg synes det er et godt tilbud som burde spredes mere ud […], så andre børn også kunne drage nytte af dem. ” (Sagsbehandler i BUR-S)

8

Page 9: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Specialklasseforløb: Sideløbende med de individuelle vejledningsforløb udbyder Fritidsvejledning uden Grænser også gruppeforløb til specialklasserne på Abildgårdskolen og Risingskolen. Specialklassebørn er en målgruppe af børn og unge, der kan have koncentrationsbesvær, kognitive og eller motoriske vanskeligheder, svært ved at aflæse sociale adfærdskoder eller andet.

”Vi er alle stolte over det, vi i fællesskab har opnået. Især set i forhold til elvegruppen, som individuelt i hverdagen oplever en følelse af stor usikkerhed og manglende tro på egne evner, under forløbet erfarede vi en klar udvikling hos eleverne – de fik en mere selvsikker udstråling samtidig med at de fik tilført en ”ny identitet” som skuespiller.” (Evaluering med lærergruppen på Risingskolen efter dramaforløb)

Målgruppen har brug for lidt ekstra i arbejdet med at skabe relation og bryde med isolationen i fritiden. Fritidsvejledning uden Grænser har lavet et specielt samarbejde med Odense Klatrehal, City Bowling og Odense Dramaskole om 4 ugers særligt tilrettelagte forløb for specialklasser med uddannede instruktører. Dansk Idræts Handicap Forbund er sparringspartner.

”Samarbejdet med FVUG italesætter og sætter et formuleret fokus på dramaskolens vision om at sluse børn med særlige behov ind og give dem noget i baggagen til voksenlivet.” (Evaluering med Odense Dramaskole efter specialklasseforløb)

Forløbene kan ses som en ”kravlegårdstræning”, hvor aktiviteterne og fritidsvejlederne introduceres i samarbejde med lærere og pædagoger, som eleverne allerede har et tryghedsforhold til. Det er målet, at målgruppen:

• Oplever en sportsidentitet• Oplever at være god nok• Finder tryghed og glæde ved at bevæge sig• Får læring om at begå sammen med andre i trygge rammer, en form for social træning og aflæsning af

det sociale kodeks inden for den givne aktivitet• Ønsker at danne relation med fritidsvejleder og starte på et individuelt vejledningsforløb i

Fritidsvejledning uden Grænser.• Skaber netværk og dermed bryder isolationsadfærden• Bliver i stand til at begå sig socialt på lige fod med andre medlemmer

”Når man er afsted fire gange, så bliver man hele tiden bedre, og det er en god følelse.Det er sjovt at komme ud og lave noget andet, men det er svært at lære noget nyt, men nu kender jeg stedet, og vil tage derhen med venner.Godt fordi der var nemmere at koncentrere sig, fordi det ikke handlede om bøger, trænede min koncentration”(Evaluering af eleverne på Risingskolen efter dramaforløb)

9

Page 10: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Kvantitative resultater:

Målsætninger for Fritidsvejledning uden Grænsers 4-årige projektperiode

25 % af områdets gråzonebørn og -unge (svarende til 200 børn og unge) er kommet i foreninger, og 25 % af disse (svarende til 50 børn og unge) fastholdes i foreninger 1)

10 % af områdets stærk udsatte børn og unge (svarende til 80 børn og unge), er kommet i foreninger, og 25 % af disse (svarende til 20 børn og unge) fastholdes i foreninger

Bemærkninger og begrebsdefinitioner: 1) Antal af børn og unge i gråzone (ca. 800) samt stærkt udsatte børn og unge (ca. 800) er blevet leveret af tidligere Børn og familieafdelingen, Center for Børn- og Ungerådgivning, Afsnit Øst, på baggrund af aktive børn og unge sager i Distrikt Øst i 2010.2) Barnet/den unge betegnes som fastholdt, når det efter et længere individuelt tilrettelagt forløb (ca. 5-7 måneder), fortsat er motiveret af og inkluderet i sin fritidsaktivitet samt fremmøder stabilt uden behov for hjælp af fritidsvejleder.

* Ca. 83% er børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Ca. 17% er børn og unge med dansk etnisk baggrund. Ca. 75% er børn og unge med bopæl i Vollsmose. Ca. 25% er børn og unge med bopæl i det øvrige distrikt.

Resultater efter projektets 3. år (pr. 1. april 2014)

542 gråzonebørn og -unge er registreret af fritidsspilfordelere fra klubben og Fritidsbutikken, ogDet antages, at 308 børn og unge er blevet fastholdt i foreningsaktiviteter.*

84 særligt udsatte børn og unge har været indskrevet i Fritidsvejledning uden Grænser, hvoraf 37 særlig udsatte børn og unge er blevet fastholdt2 i en fritidsaktivitet.

• Der er udviklet og implementeret en metode funderet på fire grundpiller, med henblik på at motivere, inkludere og fastholde særligt udsatte børn og unge i et aktivt fritidsliv.

Metoden er baseret på en helhedsorienteret og håndholdt indsats, hvor børn og unge introduceres til muligheder i fritiden og inkluderes i et positivt og udviklende fællesskab. Familien inddrages og motiveres gennem hele forløbet med henblik på aktiv deltagelse i deres barns fritid – forældrene bevidst- og ansvarliggøres for deres børns fritid.

• Klubber og foreninger har på baggrund af metodeudviklingen indarbejdet nye strategier og metoder for målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter jf. fritidsspilfordelerrollen i Odense Kommune.

• Der er etableret faste samarbejdsaftaler med de 6 folkeskoler i det tidligere Distrikt Øst. Desuden er der indgået en formaliseret samarbejdsaftale med det tidligere Center for Børn- og Ungerådgivning, Afsnit Øst, nu BUR-S, hvor de professionelle arbejder mod de fælles mål. Denne aftale skal genforhandles, således at den afspejler den nye struktur i Børn- og Ungeforvaltningen.

• Udover individuelle vejledningsforløb er der udviklet en inklusionsbaseret ”gruppeforløbsmodel” for specialklasser i det tidligere Distrikt Øst sammen med udvalgte foreninger og Dansk Handicap Idrætsforbund som sparringspartner.

• Der er sket en synergieffekt hos nogle af familierne, hvor der, foruden de børn, som blev indskrevet projektet, er eksempler på søskende, der også er blevet inkluderet i fritidslivet med hjælp fra forældrene og familier, hvis ressourcer og handlekompetencer er blevet styrket.

Opnåede resultater:

Kvalitative resultater:

10

Page 11: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Oversigt over gruppen af særligt udsa�e børn og unge indskrevet i Fritidsvejledning uden Grænser

Antal i FVUG: Antal, som er indskrevet i projektetAntal fastholdt: Antal, som er fastholdt i en forening, jf. definitionen, og er afsluttet i projektet.Ikke fastholdt: Børn og unge, som har prøvet at komme ud i fritidslivet, men blev ikke fastholdt ved aktiviteten, jf. definitionenFortsat i gang: Barnet/den unge er stadig under projektets ”øje”. Børnene er i forskellige faser, nogen er i startfasen og andre på vej til at afslutteIndskrevet men aldrig startet op: Børn og unge, som indskrevet, men er aldrig startet op. f. eks. Barnet vil ikke alligevel eller forældrene synes ikke det var noget for deres barn eller forældrene vil selv finde ud af detAndet tilbud end FVUG: Barnet/den unge har fået et andet tilbud end FVUG, f.eks. en kontaktperson.Andre tilbud sammen med FVUG: Barnet/den unge har fået et andet tilbud, men også er fastholdt i en fritidsaktivitet. Et andet tilbud kan være at barnet har fået en kontaktperson, er startet lektiehjælp eller har fået fritidsjob.Nye børn fra 1.4.14: Børn/unge som er indskrevet i perioden 1.4.14-15.11.14

11

84

37

1721

91

9

Antal i FVUG

Antal fastholdt

Andet tilbud end FVUG

Ikke fastholdt

Andre tilbud sammen

med FVUG

Fortsat i gang

Nye børn fra 1.4.14

Indskrevet men aldrig startet op

12

Page 12: Statusrapport Fritidsvejledning Uden Grænser

Forankring og potentialer for videreførelse i fremtiden De allerede indhentede erfaringer og resultater og ikke mindst udviklede metoder viser, at det helhedsorienterede arbejde rundt om hele barnet er vigtigt for, at de særligt udsatte børn og unge bliver inkluderet i de positive stærke fællesskaber. Derfor har vi i UngNord besluttet, at de udviklede metoder og erfaringer skal implementeres efter projektets afslutning sidst i maj 2015. Ambitionen er at videreføre og udbrede disse, som et arbejdsmetoder med børn og unge med særlige behov på alle 12 folkeskoler i Børne-og Ungeregion Nord. I den forbindelse opretter UngNord et Fritidsvejledningsteam, som vil dække alle 12 folkeskoler med sigte på at styrke børn og unges deltagelse i det organiserede fritidsliv, herunder deres muligheder for øget social mobilitet. Iværksættelsen af et fritidsvejledningsteam understøtter ligeledes visionerne bag de aktuelle politiske dagsordener og strategier vedrørende inklusionsområdet, bevægelsen mod et sammenhængende børne- og ungeliv og folkeskolereformens realisering af ”den åbne skole. ”

Ron Burstein, Projektkoordinator, Fritidsvejledning uden Grænser, UngNord,Mobil: 20 30 40 92,E-mail: [email protected] Anne Pedersen, Fritidsvejleder, Fritidsvejledning uden Grænser, UngNord,Mobil: 30 60 18 42, E-mail: [email protected] Balalic, Daglig leder, Fritidsbutikken, UngNord, Mobil: 40 27 30 32, E-mail: [email protected] Vahl-Møller, Klubleder, UngNord,Tlf. direkte: 63752353, Mobil: 40331863, E- Mail: [email protected]

www.ungnord.dk