Søren Krarup og hans tid

  • Published on
    03-Apr-2016

  • View
    215

  • Download
    3

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Af Mikael Jalving. Historiker og debattr Mikael Jalving tegner i denne bog et portrt af Sren Krarup og hans offentlige virke gennem et halvt rhundrede. Fra hans entr i det danske kulturliv i tresserne, over den flgende dmonisering efter hans engagement i tidens store politiske sprgsml: velfrdsstaten, EF og indvandringen, frem mod den pletvise anerkendelse ved hans pensionering fra dansk politik i 2011.

Transcript

<ul><li><p>2 Sren Krarup og hans tid</p><p>Jalving_Krarup_Materie.indd 2 02/07/14 09.40</p></li><li><p> 3</p><p>S R E NKRARUP</p><p>OG</p><p>HANS TID</p><p>af</p><p>Mikael Jalving</p><p>PeoplesPress</p><p>Jalving_Krarup_Materie.indd 3 02/07/14 09.40</p></li><li><p>4 Sren Krarup og hans tid</p><p>Sren Krarup og hans tid Mikael Jalving og PeoplesPress, 2014Omslag: Harvey Macauley/ImperietBagsidefoto: Erik Refner/ScanpixISBN: 978-87-7159-026-51. udgave, 1. oplagPrinted in EU 2014</p><p>Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftli-ge samtykke er forbudt iflge gldende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte ud-drag til brug i anmeldelser.</p><p>PeoplesPressVester Farimagsgade 41DK-1606 Kbenhavn V</p><p>www.artpeople.dk</p><p>Jalving_Krarup_Materie.indd 4 02/07/14 09.40</p></li><li><p>Indhold 5</p><p>Indhold</p><p>Intro 7Nationen 23Tidehverv 67</p><p>Demokratismen 109Unionen 149</p><p>Indvandringen 183Vrnepligten 219</p><p>Tak 257Vrkliste 258</p><p>Personregister 260</p><p>Jalving_Krarup_Materie.indd 5 02/07/14 09.40</p></li><li><p>6 Sren Krarup og hans tid</p><p>Sren Krarup har fet den rolle i samfundet, som alle kunstnere ville nske, de havde.</p><p> Hans Hauge</p><p>Uden muslimerne havde Krarup i dag stadig vret en jysk srling. Kun folk som mig selv og Per Stig Mller, men nok ikke Ellemann, vil-le have lst hans bger. Men jeg m alligevel tage hatten af for Krarup. I dag er det ham, der hertillands stter grnserne og definerer, hvad der er hjre og venstre.</p><p> Ole Grnbaum</p><p>De folk, der siger, at de ved, hvad der tjener os bedst, m vogte sig for Sren Krarup. Der er i denne skarpe mand noget af den befrielse, som kan flge med brutal udryddelse.</p><p> Jens Kruuse</p><p>Jalving_Krarup_Materie.indd 6 02/07/14 09.40</p></li><li><p>Intro 7</p><p>Intro</p><p>Siden Sren Krarup som 20-rig trdte ind i samfundsdebat- ten med et lserbrev om Harald Nielsen kort efter den-nes dd i december 1957 og i de flgende 55 r har han mdt mange gloser p sin vej og kun meget f roser. De fleste gloser har vret nedsttende, for nu at sige det pnt. Lige fra de nsten tilforladelige klenavne Sorte Sren over det lidt mere oktanholdige svovlprdikanten fra Seem, vor hjemli-ge ayatollah, mullah, imam og hadets apostel til blin-kende advarselstrekanter som psykoinfantil, hjrepopulistisk, fundamentalist, racist, ekstremist, antisemit osv. Hans mange modstandere har gjort flittig brug af ordbog og leksikon. Det overraskende for dem, der er bekendt med det 20. rhundredes dmmesyge, er egentlig ikke, hvor hyppigt disse prdikater er blevet brugt. Brugen af negative prdikater indskriver sig i en lang europisk tradition.</p><p>Nej, det overraskende ved tilfldet Sren Krarup er snare-re, hvor omfattende hans opgr har vret med s forskellige idstrmninger som kulturradikalisme, humanisme, socialde-mokratisme, marxisme, universalisme, fderalisme og islam. Hans opgr har vret kirkeligt af den nrliggende grund, at han kommer ud af et teologisk og ikke et filosofisk milj med al den alvor og aura, man kan forvente sig af en lutheransk prst uden sten i skoen. Men han bliver i nrvrende fremstil-ling forstet i et videre kulturelt, historisk og politisk perspektiv, ofte i strid og mest bittert med gamle venner. </p><p>Det er nppe nogen overdrivelse at beskrive Sren Krarup som en ualmindelig prst i et efterkrigsdanmark, der op gen-nem 1950erne stadig var prget af ideologitrthed og kultur-pessimisme, men snart blev mere progressivt orienteret. Det var </p><p>Jalving_Krarup_Materie.indd 7 02/07/14 09.40</p></li><li><p>8 Sren Krarup og hans tid</p><p>i tiltagende grad den nye humanisme og politiske radikalisme, Sren Krarups opgr rettede sig imod. Farisismen, som han kalder den med en bibelsk metafor, dette at den jvne sans for lov og ret korrumperes af svrmeriet for en hjere ideel ret-frdighed. Dvs. at folk stylter sig op i en god sags tjeneste og erstatter troen p Jesus Kristus med troen p diverse politiske ideologier, mens de glemmer, at verden er og bliver et gudsfor-ladt sted.</p><p>Dette vil mske overraske nogle lsere. For mange danskere personificerer Sren Krarup fromhed og ideologi, til trods for at sentimentalitet og dogmatik vel nok er hans strste aversioner. Han fremtrder med en myndighed som en formel patriark fra forne tider, der fr mange til at tro, at han er en streng moralist, men privat er han bde gstfri, hvisk og hjlpsom. Igen og igen er han blevet opfattet som ondskabens ikon, men udviser en strre klogskab om det at vre til end s mange andre gode mennesker, nr han afviser tidens optagethed af personlig lykke og social anerkendelse og i stedet fremhver betydningen af at vre sig selv bekendt. Eller da han tilbage i 1970erne p sprgs-mlet om, hvad det vigtigste er i et gteskab svarede: overb-renhed. </p><p>Sren Krarup er modstningernes mand. Han er tilhnger af en stat og en kultur, der regulerer menneskenes handlinger, men arg modstander af at kriminalisere deres holdninger, for-di det frer til bde fromhed og tyranni. I en skelnen mellem oprr og opgr, hvor oprr symboliserer noget overfladisk og ansvarsfrit, mens opgr gr til roden, nr han frem til, hvad det hele handler om opgr p ord. Han anklager dem, der fordrer anstndighed i den offentlige tone, og de skaldt anstndige borgerlige for svrmeri, men har skrevet en hel bog om an-stndighed som en kristen etik. Han kan forekomme brysk som en mut modstandsmand, men har aldrig vret i felten, bortset fra med sin elskede skrivemaskine og som vrnepligtig i sine unge dage. Han er p ingen mde, hvad man kunne kalde en positionist, dvs. ikke en person, der er optaget af at finde den mest givende eller opportune position i en debat. Han er ikke en taktiker og durkdreven overlever, men fuldbyrder alligevel </p><p>Jalving_Krarup_Materie.indd 8 02/07/14 09.40</p></li><li><p>Intro 9</p><p>sin karriere som politiker med Grundtvig som forbillede. Han har mdt de mest groteske beskyldninger, men har formelig ry-stet dem af sig som en vd hund, fordi de var for intet at regne mod forholdet mellem ham og Vorherre.</p><p>Sren Krarup har s vidt vides aldrig stemt konservativt, fordi han anser Det Konservative Folkeparti for overnationalt og erhvervsorienteret, men han inkarnerer den urkonservative x-faktor, som mange nominelt konservative ville kvitte deres el-skerinde eller lejligheden p Frederiksberg for at f. Her taler vi om en konservativ grundstemning, som er rundet af hans sogn og snderjyske tilknytning og giver sig udtryk i malende bogtit-ler som Selvbesindelse (1976), Verden var (1979) og Fordringen (1982) sammen med et fast hndtryk til alle, han mder i et sel-skab. Sren Krarup bliver af mange opfattet som borgerlig, men er i s fald en borgerlig kritiker af den danske borgerlighed, isr de borgerliges begejstring for Den Europiske Union, det in-ternationale samfund og dets menneskerettigheder. Sren Kra-rup lever et roligt liv, men har i manges jne udvist et selvde-struktivt behov for konfrontation og mske ligefrem i stil med sine erklrede forbilleder teologen Martin Luther, forfatteren Jakob Knudsen og allermest filosoffen Sren Kierkegaard en drift mod martyriet ved at sige den upopulre sandhed, selv om han gerne understreger det borgerlig-balsamerende ved at leve i kald og stand.</p><p>Det kan i det kontroversielle sprgsml om udlndingepo-litikken se ud, som om hans synspunkter har sejret og vundet folkelig opbakning. Men samtidig er Danmark sre forandret takket vre de seneste 30 rs indvandring fra isr muslimske lande. Man kan mene, at det systemskifte, Sren Krarup talte begejstret om efter folketingsvalget i november 2001, i dag lig-ner en parentes og hvad mere er at de stramninger, skiftende borgerlige ministre implementerede fra 2001-2011, p f r er rullet tilbage af Helle Thorning-Schmidts regering, sledes at danske myndigheder udstedte syv gange s mange opholdstil-ladelser i 2013 som ret fr. Pessimister vil gnide salt i sret og polemisk sammenligne Sren Krarups betydning for den struk-turelle indvandring til Danmark med den militre betydning af </p><p>Jalving_Krarup_Materie.indd 9 02/07/14 09.40</p></li><li><p>10 Sren Krarup og hans tid</p><p>modstandsbevgelsens jernbanesabotage under besttelsen og konkludere, at begge former for modstand var symbolsk snare-re end reel.</p><p>*</p><p>Sren Krarups virke er facetteret, og det skal ses i lyset af hans samtid med srligt henblik p skiftende modstandere, betonin-ger og indre modsigelser. Kun sdan kan man fortlle historien om ham.</p><p>Skal bogens hovedperson alligevel sttes i bs, gr det vel an indledningsvist at benvne ham reaktionr. Sren Krarup er reaktionr i den forstand, at han reagerer p fnomener og ideer i sin tid, holder dem op imod tidligere tiders erfaringer og tit ender med at foretrkke dengang for i dag. Han er tilbage-skuende refleksivt som instinktivt. Men som den irske forfatter til blandt andet Narnia-fortllingerne, C.S. Lewis, har under-streget, m det menneske, der er det frste til at vende om, nr alle er p vej den gale vej, siges at vre det mest progressive. Desuden giver karakteristikken bedre mening med den kva-lificerende tilfjelse, at Sren Krarup er tilbageskuende p en mde, der kan forekomme profetisk, for s vidt at man opfatter demokratisme, moralisme, postnationalisme og masseindvan-dring som bekymrende realiteter i dagens Danmark og Europa, og hvis man i forstelsen af, hvad der har skabt det Danmark, vi lever i, anerkender den sociale og politiske betydning af studen-teroprret i 1968, optagelsen i EF i 1972 og udlndingeloven af 1983.</p><p>Sren Krarup er blevet kaldt en stridsmand, og man m uden videre erkende, at han har kmpet for sine synspunkter, selv om det indimellem kan synes, som om han har svrt ved at er-kende, at hans modstandere kan have ret i et og andet. Denne konklusion kommer ikke bare fra hans erklrede fjender, men ogs fra venstremanden Bertel Haarder, der nok er den nule-vende politiker, som har kendt ham lngst. Sren Krarups po-litiske liv er iflge Haarder get med at identificere idioter, der tror, de er noget, og forsvare dem, som idioterne angreb. Det var </p><p>Jalving_Krarup_Materie.indd 10 02/07/14 09.40</p></li><li><p>Intro 11</p><p>oprindelig befriende og inspirerende, men Sren Krarup rg i det lange lb ud af en tangent, mener Haarder, som tilfjer, at Krarups metode rummer en slags jantelov en jantelov med teologisk begrundelse. Folk skal ikke gre sig kloge, hellige eller interessante, men huske, at de er fejlbarlige mennesker.</p><p>Andre end Haarder peger p, at Krarups teologi er en ne-gativ teologi, der fokuserer p, hvad Gud ikke kan vre, men mangler det positive budskab, som er ndvendigt, hvis troen skal gribe mennesker om hjertet, give dem hb og stille deres behov for mystik og f almindelige mennesker til at foretrkke kristendom for yoga og anden spiritualitet. Eller sgar modvir-ke islams voksende indflydelse i Danmark og resten af Europa. Katolikker vil i stedet for den krarupske teologi henvise til en mere universel, sanselig og erfaret tro, som bner op for, at det enkelte menneske kan forbedre sig og blive til et bedre menne-ske gennem troen. </p><p>Sprger man Sren Krarup selv, svarer han, at han blot frer den fdrene arv videre i respekt for det, der er blevet ham over-leveret af hans far, Vilhelm Krarup, og i solidaritet med de slag, faderen frte under besttelsen og i Tidehverv. I den forstand er Sren Krarup en farvels person: Han tager ikke kulr af om-givelserne, og man kan stort set ikke finde et eneste gammelt foto frem og sige: Nej, hvor s han sjov ud! Det skulle da lige vre i den relativt korte periode, hvor han som alle intellektuel-le flashede en sort Villy Srensen-brille. </p><p>Der er med andre ord noget tidlst over Sren Krarup, som heller ikke selv ser noget brud mellem dengang og nu. Nr man lser bog efter bog i hans forfatterskab, fremkaldes et billede af en mand, der meget tidligt ved, hvad han vil og gr det. Det, han nede frem til, var langt hen ad vejen noget, han havde med hjemmefra. Alligevel eller mske snarere derfor vidner hans virke p skrift, i massemedier, p prdike- og talerstol om et lbende opgr med stort set alt og alle, inklusive folk fra Tide-hverv, det uformelle teologiske forum, han begyndte at komme i ved indgangen til 1960erne, og hvis publicistiske og polemiske dynamo han har vret de seneste 30 r.</p><p>Man kan ikke pst, at Sren Krarup ikke kendte prisen for at </p><p>Jalving_Krarup_Materie.indd 11 02/07/14 09.40</p></li><li><p>12 Sren Krarup og hans tid</p><p>vre imod. Den har han altid kendt og udlagt som prisen for at have noget substantielt p hjerte. En forfatter, der til bunds gr op med sin tid og angriber dens holdning, kan vre temmelig sikker p at blive lukket ude og holdt nede, noterede han alle-rede i 1965 og med srlig adresse til Villy Srensen: medens til gengld den, der bekrfter samtiden i dens meninger, nor-malt vil blive hyldet og bret frem. </p><p>Noget m dog siges: Aldrig har Sren Krarups opgr vret selvopgr, ligesom hans polemik aldrig har vret ambivalent. Tvivlens ndegave er ikke Sren Krarups varemrke, og han vil nok vre enig med sin nu afdde ftter Jesper Langballe i, at vor tid dyrker tvivlen med fejhedens styrke af frygt for at blive kaldt fundamentalist. Krarups varemrke er tvrtimod alvoren, stridslysten, trangen til at stte tingene p plads gang p gang, s selv modstandere, om end ndtvungent, m beun-dre hans energi. Andre med samme overbevisning som Sren Krarup, men uden hans stamina, ville have renonceret, og nogle jeg selv inklusive vil nok finde, at Sren Krarups strke po-lemik kompenserer for, at han sjldent skilter med sin humor. Det er jo dr, i hans spiddende analyser, at man griner, ofte mis-undeligt, fordi han er en mester i at gennemhulle andre takket vret en generel uimponerethed kombineret med en specifik polemisk brutalitet. I denne disciplin og isr p skrift tler Sren Krarup sammenligning med de strste herhjemme, selv om det naturligvis har kostet meget nag og givet ham mange fjender. Men det befriende er, at det alt sammen sker med fuldt overlg.</p><p>*</p><p>Denne bogs hovedperson har stdigt fremfrt, at kirkekamp og sprgsml vedrrende folkekirken ikke kan st alene, men m suppleres af en kulturkamp og kritik af tidens politiske fun-damentalisme. Det er her, hans originalitet ligger set i forhold til det gamle Tidehverv, der foretrak en moralsk minimalisme i ophjet isolation og netop afstod fra at ville vre et moralsk vrn bortset fra den ene time hver sndag fra kl. 10-11, hvor </p><p>Jalving_Krarup_Materie.indd 12 02/07/14 09.40</p></li><li><p>Intro 13</p><p>det blev prdiket, at man ikke kan erfare Gud, men at man m adlyde ham eller forkaste ham. I lyset af Frste Verdenskrigs rdsler var det en ren og pur kristendom, de frste tidehvervs-folk ville redde, ikke nationen og slet ikke samfundet. Sren Krarup gr lngere og videre og gr nrmest sine forgnge-res erkendelse til et princip, som m og skal anvendes p den sociale virkelighed imod svrmere i alle afskygninger. For langt, mener bde hans politiske og teologiske kritikere, hvor-iblandt nogle finder, at Sren Krarup er ukristelig i sin mod-stand mod f.eks. velfrdsstat, EU og indvandring.</p><p>Uden at foregribe begivenhedernes gang vil jeg hvde, at det netop er hans videre sigte at han ikke er forblevet en proble-matiserende intellektuel, men i tiltagende grad blev en forkyn-der og politiker der har gi...</p></li></ul>