Sren Krarup og hans tid

  • Published on
    03-Apr-2016

  • View
    215

  • Download
    3

DESCRIPTION

Af Mikael Jalving. Historiker og debattr Mikael Jalving tegner i denne bog et portrt af Sren Krarup og hans offentlige virke gennem et halvt rhundrede. Fra hans entr i det danske kulturliv i tresserne, over den flgende dmonisering efter hans engagement i tidens store politiske sprgsml: velfrdsstaten, EF og indvandringen, frem mod den pletvise anerkendelse ved hans pensionering fra dansk politik i 2011.

Transcript

  • 2 Sren Krarup og hans tid

    Jalving_Krarup_Materie.indd 2 02/07/14 09.40

  • 3

    S R E NKRARUP

    OG

    HANS TID

    af

    Mikael Jalving

    PeoplesPress

    Jalving_Krarup_Materie.indd 3 02/07/14 09.40

  • 4 Sren Krarup og hans tid

    Sren Krarup og hans tid Mikael Jalving og PeoplesPress, 2014Omslag: Harvey Macauley/ImperietBagsidefoto: Erik Refner/ScanpixISBN: 978-87-7159-026-51. udgave, 1. oplagPrinted in EU 2014

    Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftli-ge samtykke er forbudt iflge gldende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte ud-drag til brug i anmeldelser.

    PeoplesPressVester Farimagsgade 41DK-1606 Kbenhavn V

    www.artpeople.dk

    Jalving_Krarup_Materie.indd 4 02/07/14 09.40

  • Indhold 5

    Indhold

    Intro 7Nationen 23Tidehverv 67

    Demokratismen 109Unionen 149

    Indvandringen 183Vrnepligten 219

    Tak 257Vrkliste 258

    Personregister 260

    Jalving_Krarup_Materie.indd 5 02/07/14 09.40

  • 6 Sren Krarup og hans tid

    Sren Krarup har fet den rolle i samfundet, som alle kunstnere ville nske, de havde.

    Hans Hauge

    Uden muslimerne havde Krarup i dag stadig vret en jysk srling. Kun folk som mig selv og Per Stig Mller, men nok ikke Ellemann, vil-le have lst hans bger. Men jeg m alligevel tage hatten af for Krarup. I dag er det ham, der hertillands stter grnserne og definerer, hvad der er hjre og venstre.

    Ole Grnbaum

    De folk, der siger, at de ved, hvad der tjener os bedst, m vogte sig for Sren Krarup. Der er i denne skarpe mand noget af den befrielse, som kan flge med brutal udryddelse.

    Jens Kruuse

    Jalving_Krarup_Materie.indd 6 02/07/14 09.40

  • Intro 7

    Intro

    Siden Sren Krarup som 20-rig trdte ind i samfundsdebat- ten med et lserbrev om Harald Nielsen kort efter den-nes dd i december 1957 og i de flgende 55 r har han mdt mange gloser p sin vej og kun meget f roser. De fleste gloser har vret nedsttende, for nu at sige det pnt. Lige fra de nsten tilforladelige klenavne Sorte Sren over det lidt mere oktanholdige svovlprdikanten fra Seem, vor hjemli-ge ayatollah, mullah, imam og hadets apostel til blin-kende advarselstrekanter som psykoinfantil, hjrepopulistisk, fundamentalist, racist, ekstremist, antisemit osv. Hans mange modstandere har gjort flittig brug af ordbog og leksikon. Det overraskende for dem, der er bekendt med det 20. rhundredes dmmesyge, er egentlig ikke, hvor hyppigt disse prdikater er blevet brugt. Brugen af negative prdikater indskriver sig i en lang europisk tradition.

    Nej, det overraskende ved tilfldet Sren Krarup er snare-re, hvor omfattende hans opgr har vret med s forskellige idstrmninger som kulturradikalisme, humanisme, socialde-mokratisme, marxisme, universalisme, fderalisme og islam. Hans opgr har vret kirkeligt af den nrliggende grund, at han kommer ud af et teologisk og ikke et filosofisk milj med al den alvor og aura, man kan forvente sig af en lutheransk prst uden sten i skoen. Men han bliver i nrvrende fremstil-ling forstet i et videre kulturelt, historisk og politisk perspektiv, ofte i strid og mest bittert med gamle venner.

    Det er nppe nogen overdrivelse at beskrive Sren Krarup som en ualmindelig prst i et efterkrigsdanmark, der op gen-nem 1950erne stadig var prget af ideologitrthed og kultur-pessimisme, men snart blev mere progressivt orienteret. Det var

    Jalving_Krarup_Materie.indd 7 02/07/14 09.40

  • 8 Sren Krarup og hans tid

    i tiltagende grad den nye humanisme og politiske radikalisme, Sren Krarups opgr rettede sig imod. Farisismen, som han kalder den med en bibelsk metafor, dette at den jvne sans for lov og ret korrumperes af svrmeriet for en hjere ideel ret-frdighed. Dvs. at folk stylter sig op i en god sags tjeneste og erstatter troen p Jesus Kristus med troen p diverse politiske ideologier, mens de glemmer, at verden er og bliver et gudsfor-ladt sted.

    Dette vil mske overraske nogle lsere. For mange danskere personificerer Sren Krarup fromhed og ideologi, til trods for at sentimentalitet og dogmatik vel nok er hans strste aversioner. Han fremtrder med en myndighed som en formel patriark fra forne tider, der fr mange til at tro, at han er en streng moralist, men privat er han bde gstfri, hvisk og hjlpsom. Igen og igen er han blevet opfattet som ondskabens ikon, men udviser en strre klogskab om det at vre til end s mange andre gode mennesker, nr han afviser tidens optagethed af personlig lykke og social anerkendelse og i stedet fremhver betydningen af at vre sig selv bekendt. Eller da han tilbage i 1970erne p sprgs-mlet om, hvad det vigtigste er i et gteskab svarede: overb-renhed.

    Sren Krarup er modstningernes mand. Han er tilhnger af en stat og en kultur, der regulerer menneskenes handlinger, men arg modstander af at kriminalisere deres holdninger, for-di det frer til bde fromhed og tyranni. I en skelnen mellem oprr og opgr, hvor oprr symboliserer noget overfladisk og ansvarsfrit, mens opgr gr til roden, nr han frem til, hvad det hele handler om opgr p ord. Han anklager dem, der fordrer anstndighed i den offentlige tone, og de skaldt anstndige borgerlige for svrmeri, men har skrevet en hel bog om an-stndighed som en kristen etik. Han kan forekomme brysk som en mut modstandsmand, men har aldrig vret i felten, bortset fra med sin elskede skrivemaskine og som vrnepligtig i sine unge dage. Han er p ingen mde, hvad man kunne kalde en positionist, dvs. ikke en person, der er optaget af at finde den mest givende eller opportune position i en debat. Han er ikke en taktiker og durkdreven overlever, men fuldbyrder alligevel

    Jalving_Krarup_Materie.indd 8 02/07/14 09.40

  • Intro 9

    sin karriere som politiker med Grundtvig som forbillede. Han har mdt de mest groteske beskyldninger, men har formelig ry-stet dem af sig som en vd hund, fordi de var for intet at regne mod forholdet mellem ham og Vorherre.

    Sren Krarup har s vidt vides aldrig stemt konservativt, fordi han anser Det Konservative Folkeparti for overnationalt og erhvervsorienteret, men han inkarnerer den urkonservative x-faktor, som mange nominelt konservative ville kvitte deres el-skerinde eller lejligheden p Frederiksberg for at f. Her taler vi om en konservativ grundstemning, som er rundet af hans sogn og snderjyske tilknytning og giver sig udtryk i malende bogtit-ler som Selvbesindelse (1976), Verden var (1979) og Fordringen (1982) sammen med et fast hndtryk til alle, han mder i et sel-skab. Sren Krarup bliver af mange opfattet som borgerlig, men er i s fald en borgerlig kritiker af den danske borgerlighed, isr de borgerliges begejstring for Den Europiske Union, det in-ternationale samfund og dets menneskerettigheder. Sren Kra-rup lever et roligt liv, men har i manges jne udvist et selvde-struktivt behov for konfrontation og mske ligefrem i stil med sine erklrede forbilleder teologen Martin Luther, forfatteren Jakob Knudsen og allermest filosoffen Sren Kierkegaard en drift mod martyriet ved at sige den upopulre sandhed, selv om han gerne understreger det borgerlig-balsamerende ved at leve i kald og stand.

    Det kan i det kontroversielle sprgsml om udlndingepo-litikken se ud, som om hans synspunkter har sejret og vundet folkelig opbakning. Men samtidig er Danmark sre forandret takket vre de seneste 30 rs indvandring fra isr muslimske lande. Man kan mene, at det systemskifte, Sren Krarup talte begejstret om efter folketingsvalget i november 2001, i dag lig-ner en parentes og hvad mere er at de stramninger, skiftende borgerlige ministre implementerede fra 2001-2011, p f r er rullet tilbage af Helle Thorning-Schmidts regering, sledes at danske myndigheder udstedte syv gange s mange opholdstil-ladelser i 2013 som ret fr. Pessimister vil gnide salt i sret og polemisk sammenligne Sren Krarups betydning for den struk-turelle indvandring til Danmark med den militre betydning af

    Jalving_Krarup_Materie.indd 9 02/07/14 09.40

  • 10 Sren Krarup og hans tid

    modstandsbevgelsens jernbanesabotage under besttelsen og konkludere, at begge former for modstand var symbolsk snare-re end reel.

    *

    Sren Krarups virke er facetteret, og det skal ses i lyset af hans samtid med srligt henblik p skiftende modstandere, betonin-ger og indre modsigelser. Kun sdan kan man fortlle historien om ham.

    Skal bogens hovedperson alligevel sttes i bs, gr det vel an indledningsvist at benvne ham reaktionr. Sren Krarup er reaktionr i den forstand, at han reagerer p fnomener og ideer i sin tid, holder dem op imod tidligere tiders erfaringer og tit ender med at foretrkke dengang for i dag. Han er tilbage-skuende refleksivt som instinktivt. Men som den irske forfatter til blandt andet Narnia-fortllingerne, C.S. Lewis, har under-streget, m det menneske, der er det frste til at vende om, nr alle er p vej den gale vej, siges at vre det mest progressive. Desuden giver karakteristikken bedre mening med den kva-lificerende tilfjelse, at Sren Krarup er tilbageskuende p en mde, der kan forekomme profetisk, for s vidt at man opfatter demokratisme, moralisme, postnationalisme og masseindvan-dring som bekymrende realiteter i dagens Danmark og Europa, og hvis man i forstelsen af, hvad der har skabt det Danmark, vi lever i, anerkender den sociale og politiske betydning af studen-teroprret i 1968, optagelsen i EF i 1972 og udlndingeloven af 1983.

    Sren Krarup er blevet kaldt en stridsmand, og man m uden videre erkende, at han har kmpet for sine synspunkter, selv om det indimellem kan synes, som om han har svrt ved at er-kende, at hans modstandere kan have ret i et og andet. Denne konklusion kommer ikke bare fra hans erklrede fjender, men ogs fra venstremanden Bertel Haarder, der nok er den nule-vende politiker, som har kendt ham lngst. Sren Krarups po-litiske liv er iflge Haarder get med at identificere idioter, der tror, de er noget, og forsvare dem, som idioterne angreb. Det var

    Jalving_Krarup_Materie.indd 10 02/07/14 09.40

  • Intro 11

    oprindelig befriende og inspirerende, men Sren Krarup rg i det lange lb ud af en tangent, mener Haarder, som tilfjer, at Krarups metode rummer en slags jantelov en jantelov med teologisk begrundelse. Folk skal ikke gre sig kloge, hellige eller interessante, men huske, at de er fejlbarlige mennesker.

    Andre end Haarder peger p, at Krarups teologi er en ne-gativ teologi, der fokuserer p, hvad Gud ikke kan vre, men mangler det positive budskab, som er ndvendigt, hvis troen skal gribe mennesker om hjertet, give dem hb og stille deres behov for mystik og f almindelige mennesker til at foretrkke kristendom for yoga og anden spiritualitet. Eller sgar modvir-ke islams voksende indflydelse i Danmark og resten af Europa. Katolikker vil i stedet for den krarupske teologi henvise til en mere universel, sanselig og erfaret tro, som bner op for, at det enkelte menneske kan forbedre sig og blive til et bedre menne-ske gennem troen.

    Sprger man Sren Krarup selv, svarer han, at han blot frer den fdrene arv videre i respekt for det, der er blevet ham over-leveret af hans far, Vilhelm Krarup, og i solidaritet med de slag, faderen frte under besttelsen og i Tidehverv. I den forstand er Sren Krarup en farvels person: Han tager ikke kulr af om-givelserne, og man kan stort set ikke finde et eneste gammelt foto frem og sige: Nej, hvor s han sjov ud! Det skulle da lige vre i den relativt korte periode, hvor han som alle intellektuel-le flashede en sort Villy Srensen-brille.

    Der er med andre ord noget tidlst over Sren Krarup, som heller ikke selv ser noget brud mellem dengang og nu. Nr man lser bog efter bog i hans forfatterskab, fremkaldes et billede af en mand, der meget tidligt ved, hvad han vil og gr det. Det, han nede frem til, var langt hen ad vejen noget, han havde med hjemmefra. Alligevel eller mske snarere derfor vidner hans virke p skrift, i massemedier, p prdike- og talerstol om et lbende opgr med stort set alt og alle, inklusive folk fra Tide-hverv, det uformelle teologiske forum, han begyndte at komme i ved indgangen til 1960erne, og hvis publicistiske og polemiske dynamo han har vret de seneste 30 r.

    Man kan ikke pst, at Sren Krarup ikke kendte prisen for at

    Jalving_Krarup_Materie.indd 11 02/07/14 09.40

  • 12 Sren Krarup og hans tid

    vre imod. Den har han altid kendt og udlagt som prisen for at have noget substantielt p hjerte. En forfatter, der til bunds gr op med sin tid og angriber dens holdning, kan vre temmelig sikker p at blive lukket ude og holdt nede, noterede han alle-rede i 1965 og med srlig adresse til Villy Srensen: medens til gengld den, der bekrfter samtiden i dens meninger, nor-malt vil blive hyldet og bret frem.

    Noget m dog siges: Aldrig har Sren Krarups opgr vret selvopgr, ligesom hans polemik aldrig har vret ambivalent. Tvivlens ndegave er ikke Sren Krarups varemrke, og han vil nok vre enig med sin nu afdde ftter Jesper Langballe i, at vor tid dyrker tvivlen med fejhedens styrke af frygt for at blive kaldt fundamentalist. Krarups varemrke er tvrtimod alvoren, stridslysten, trangen til at stte tingene p plads gang p gang, s selv modstandere, om end ndtvungent, m beun-dre hans energi. Andre med samme overbevisning som Sren Krarup, men uden hans stamina, ville have renonceret, og nogle jeg selv inklusive vil nok finde, at Sren Krarups strke po-lemik kompenserer for, at han sjldent skilter med sin humor. Det er jo dr, i hans spiddende analyser, at man griner, ofte mis-undeligt, fordi han er en mester i at gennemhulle andre takket vret en generel uimponerethed kombineret med en specifik polemisk brutalitet. I denne disciplin og isr p skrift tler Sren Krarup sammenligning med de strste herhjemme, selv om det naturligvis har kostet meget nag og givet ham mange fjender. Men det befriende er, at det alt sammen sker med fuldt overlg.

    *

    Denne bogs hovedperson har stdigt fremfrt, at kirkekamp og sprgsml vedrrende folkekirken ikke kan st alene, men m suppleres af en kulturkamp og kritik af tidens politiske fun-damentalisme. Det er her, hans originalitet ligger set i forhold til det gamle Tidehverv, der foretrak en moralsk minimalisme i ophjet isolation og netop afstod fra at ville vre et moralsk vrn bortset fra den ene time hver sndag fra kl. 10-11, hvor

    Jalving_Krarup_Materie.indd 12 02/07/14 09.40

  • Intro 13

    det blev prdiket, at man ikke kan erfare Gud, men at man m adlyde ham eller forkaste ham. I lyset af Frste Verdenskrigs rdsler var det en ren og pur kristendom, de frste tidehvervs-folk ville redde, ikke nationen og slet ikke samfundet. Sren Krarup gr lngere og videre og gr nrmest sine forgnge-res erkendelse til et princip, som m og skal anvendes p den sociale virkelighed imod svrmere i alle afskygninger. For langt, mener bde hans politiske og teologiske kritikere, hvor-iblandt nogle finder, at Sren Krarup er ukristelig i sin mod-stand mod f.eks. velfrdsstat, EU og indvandring.

    Uden at foregribe begivenhedernes gang vil jeg hvde, at det netop er hans videre sigte at han ikke er forblevet en proble-matiserende intellektuel, men i tiltagende grad blev en forkyn-der og politiker der har givet ham den centrale placering i of-fentligheden og en markant indflydelse p meningsdannelsen, som hans forgngere muligvis drmte om, men ikke sgte. Det er p grund af Sren Krarups dobbelte bestrbelse p bde at forkynde, hvad han anser for den sande kristendom, og forsva-re, hvad han anser for fr-politiske begreber som eksistens, fa-milie og fdreland lagt sammen med hans insisterende, pr-dikende, ja, umusikalske stil at han over en lngere rrkke har kunnet regne sig for en af Danmarks mest forhadte og samtidig i det skjulte mest respekterede mnd, lidt i stil med den konservative politiker Enoch Powell i 1960ernes England. Som allerede Bjrnson sagde: Foragtet af de store, men elsket af de sm.

    Det sidste forhold er svrere at pvise end det frste, al den stund at respekten mest er kommet til udtryk uden for referat og lokalt fra menige danskere. Mske kan man konkludere, at Sren Krarup mistede begge titler forhadt og beundret til en kvinde med en noget anden baggrund, da Pia Kjrsgaard trdte ud af Fremskridtspartiet og ind i Dansk Folkeparti i 1990erne, fordi hun som hun selv siger var ndt til det. Elsket bliver Sren Krarup nok aldrig. Jeg vil gtte p, at det passer ham ud-mrket. Skg for sig og snot for sig.

    Ikke desto mindre m det undre, at ingen har skrevet denne bog fr mig. Herregud, jeg har ikke vret til et eneste sommer-

    Jalving_Krarup_Materie.indd 13 02/07/14 09.40

  • 14 Sren Krarup og hans tid

    mde i Tidehverv, endsige abonneret p tidsskriftet af samme navn. Fr min research til bogen gik i gang for to r siden, hav-de jeg kun lst enkelte af Sren Krarups bger og det i min pure ungdom ligesom min forstelse af hans teologi var mi-nimal. Gentagne gange mtte jeg sprge, hvorfor strre nder og kendere af Sren Krarups liv og gerning ikke har vret der for lngst? Med den position, Sren Krarup har haft, indbyder hans essayistiske forfatterskab til lsning, refleksion og modsi-gelse. Men det synes ikke at have hjulpet nogens motivation p gled.

    Sren Krarups forfatterskab er ubeskrevet i sin helhed; no-gen biografi findes ikke. Han, der har vret anfgtet p egne og danskernes vegne i fem rtier og deltaget i de vsentligste debatter i efterkrigstidens Danmark, er paradoksalt nok et ube-skrevet blad. Bortset fra en mindre interviewbog fra 1988 ud-frt af den dansk-strigske journalist Birgit Hageneier, flere ud-mrkede bidrag til festskriftet under Morten Uhrskov Jensens redaktion, som udkom p Sren Krarups 70-rsdag i 2007, et ganske fair kapitel i Rune Engelbreth Larsens bog Det nye hjre i Danmark (2001) samt relevante kapitler i Torben Brammings beskrivelse af et arbejdsfllesskab, der bliver til et meningsfl-lesskab, i Tidehvervs historie (1993) og Mette Kathrine Grosblls Teologisme om Tidehvervs vej til Christiansborg (2007), findes der intet udgivet forsg p at samle forfatterskabet i t. Hvorfor?

    En ting er, at hans samtidige fjender ikke har villet eller n-sket at skrive bogen om ham og heller ikke har nsket at bidrage med oplysninger og kritik af ham til nrvrende fremstilling. Det kan mske forklares med, at kun f af Sren Krarups gamle fjender vil bruge tid p ham. De er travle mennesker og oppe i rene. Desuden stikker fjendskabet muligvis s dybt, at de helt vlger at ignorere ham. Hvorfor overhovedet anerkende sin fjende og dennes vrd ved at medvirke i en bog om ham?

    Da jeg efter et af Ejvind Larsens foredrag i Vartov i Kben-havn i 2013 prsenterede mig og spurgte, om han havde mod-taget mine mails, var der frst tavshed efterfulgt af nrmest r-ben. Det havde han. Men Informations mangerige skribent og ideologiske fyrtrn, som for mere end 40 r siden beundrede

    Jalving_Krarup_Materie.indd 14 02/07/14 09.40

  • Intro 15

    Sren Krarup, fr han brd med ham, havde ikke mere at sige, end hvad han havde skrevet i 1968. Dengang lod han forst, at Krarup havde opkastet sig til at sidde ved Guds hjre hnd og dmme om, hvem der i deres relative virke overskred grnsen til det politiske. Det var enten vrvl eller gudsforngtelse, men-te Ejvind Larsen. Hvilket han nu meddelte mig i et toneleje, s de omkringstende bagefter spurgte, hvad der dog havde bragt den gode mand i en sdan affekt.

    Noget andet er imidlertid, at Sren Krarups venner og allie-rede har afstet fra at behandle ham sammenhngende og hi-storisk. Det er tankevkkende. Hvorfor denne enstemmighed imod Sren Krarup denne tavshed for ham? Skyldes det, at mange, selv de, der tidligere har vret Tidehverv venligt stemt, er blevet skuffede over Tidehvervs udvikling? Eller skyldes det, at de konnotationer, der knytter sig til Sren Krarups navn, gan-ske simpelt har taget modet fra dem? At det ville blive opfattet som civil ulydighed eller karrieremssigt selvmord at behand-le ham serist, endsige tage ham i forsvar? Er han simpelthen sortlistet, hvad angr kulturel kapital?

    Ikke helt. Sren Krarup debuterede p Gyldendal, hvilket er f beskret, og de fleste og bedste af hans bger er udkommet p hovedstadens fineste forlag. Det er i sig selv en anerkendelse el-ler indrmmelse af hans talent, og det fortller os, at han aldrig blev skrevet helt ud af sin tid.

    Ikke desto mindre bliver Sren Krarup stadig opfattet som ultrasort, og under udarbejdelsen af nrvrende bog har jeg mdt gentagne advarsler mod at beskftige mig med den mand, hvis blotte navn stadig kan f folk til at se rdt.

    Er det ikke et selvmorderisk projekt? spurgte en kollega, der ellers ikke er kendt som en degn, og det er vel intet ukvali-ficeret gt, at netop denne advarsel har gjort sig gldende med langt flere hestekrfter frhen. Ikke mindst nr man sammen-ligner med, hvordan de skrivende, talende og filmende klasser med stor appetit har kastet sig over navne som f.eks. Poul Hen-ningsen, Jens Otto Krag, Svend Auken, Ebbe Klvedal Reich, Tger Seidenfaden og Suzanne Brgger, som ikke har manglet biografer, temaprogrammer og mindestuer.

    Jalving_Krarup_Materie.indd 15 02/07/14 09.40

  • 16 Sren Krarup og hans tid

    Venstrefljen i dette land er bedre til at italestte og dyrke sine helte end hjrefljen. Engang var det omvendt, men plejer er dd, og det hnger muligvis sammen med, at det i dag er hjrefljen, der kritiserer og efterlyser mere frihed, mens ven-strefljen restaurerer og taler for mere lighed og anstndighed. Det sidste kan skyldes, at venstrefljen i vid udstrkning vandt det ideologiske slag efter 1968 og naturligt nok fler behov for at forsvare sine bastioner.

    Sren Krarup, hvis Tidehverv angreb kirkens borgerligg-relse og konformisme fra venstre, blev offer for venstrefljens succes, da han med 1968 kom til at st markant til hjre. Sren Krarup blev pludselig ham, ingen ville lege med. Ikke at jeg tror, at han begrder skbnens ugunst, det ville ligne ham drligt. Men enstemmigheden imod ham har betydet, at Sren Krarup hidtil har vret den eneste til at fortlle, hvad Sren Krarup mener om denne verden. Hvilket muligvis har lagt en dmper p budskabets fremme.

    Der findes dem, der mener, at tiden arbejder for Sren Kra-rup, og at hans eftermle bliver langt bedre end hans nuvren-de skudsml. Men med fremtiden er det aldrig til at vide, og i det lange lb er vi som bekendt alle dde. Nrvrende bog er et forsg p at lse og forst Sren Krarup, mens han er iblandt os og med andre jne. Mine.

    Derfor har jeg ogs sat pris p vores korrespondance og sam-taler i lejligheden i Toldbodgade i Kbenhavn, hvor Sren Kra-rup har stillet sig til rdighed for en byge af sprgsml, ligesom jeg har vret heldig at kunne trkke p indsigter og perspekti-ver fra mennesker omkring ham med srligt kendskab til hans verden. De er takket bagest i bogen. Deres gode rd, kommen-tarer og analyser er dokumenteret rundt omkring i teksten, hvor det var oplagt at nvne dem med navn. Uden deres hjlp havde jeg ikke kunnet skrive denne bog.

    *

    Mens jeg har talt med Sren Krarup og lst mig gennem hans forfatterskab, er jeg blevet mindet om, at hans teologi simpelt-

    Jalving_Krarup_Materie.indd 16 02/07/14 09.40

  • Intro 17

    hen er jorden under hans fdder. Grundlaget indikerer samti-dig, hvilke inspirationskilder Sren Krarup har valgt fra mere eller mindre bevidst. Nr man betragter hans mange berrings-flader i kultur- og idhistorien, er det slende, hvor megen af hans samtids kulturlitteratur, der ikke har fundet vej til hans univers.

    Dette er ikke sagt i et forsg p at vre vigtigper. Det er blot en konstatering, som tjener til at introducere det forfatterskab, bogen behandler i de flgende seks kapitler.

    At Sren Krarup har beskftiget sig med Alexander Solsje-nitsyns Gulag-havet (1974), er sdan set undtagelsen, der be-krfter reglen. Selv i hans vedholdende opgr med totalitre tendenser i samtiden mder man nsten intet Albert Camus (1913-1960) eller Czeslaw Milosz (1911-2004); det samme glder ideologikritikerne Karl Popper (1902-1994), Hannah Arendt (1906-1975) og J.L. Talmon (1916-1980), der alle skrev om sider af det 20. rhundredes totalitarisme og i sidstnvn-tes tilflde gik tilbage til det totalitre demokratis oprindelse i Den Franske Revolution i 1789, som ogs er et skringspunkt hos Sren Krarup.

    Det er kristendommen, der stter rammen. Eller rettere: Den Luther, som ikke var nogen systematisk teolog og siden fortrd store dele af sit forfatterskab, men hvis standpunkter og opgr iflge Krarup var bret af en bestemt intention: at stte et afgrende skel mellem Gud og mennesket efter et rtusinds sammenblanding af himmel og jord. Idehistorikere som f.eks. Isaiah Berlin (1909-1991) og Michael Oakeshott (1901-1990), der advarede mod politisk rationalisme og intellektuel fanatis-me, falder udenfor.

    Det samme gr interessant nok vrker af Carl Schmitt (1888-1982), Leo Strauss (1899-1973), Eric Voegelin (1901-1985), Mir- cea Eliade (1907-1986) og Reinhart Koselleck (1923-2006), der hver p sin mde har beskrevet, hvordan politisk blindhed kan siges at udg fra oplysning og fornuftstnkning, og behandlet syntesen mellem det hellige og det profane i politik og religion, faren ved politiske utopier og negligeringen af menneskets er-faringshorisont. Sren Krarup lste noget Karl Lwith (1897-

    Jalving_Krarup_Materie.indd 17 02/07/14 09.40

  • 18 Sren Krarup og hans tid

    1973) i sin ungdom, men nvner ikke hans beskrivelse af mo-derne filosofi som sekulariseret eskatologi for de salvede. Det ville ellers have vret nrliggende.

    Nysgerrige vil ogs lede forgves efter Krarups samtidige, Christopher Lasch (1932-1994), bortset fra en enkelt artikel i Tidehverv i 1995 og Majken Frosts anmeldelse af Den bestrlede familie (1998), der udkom p amerikansk i 1977 og behandlede flere af de samme terapeutiske trk ved det moderne samfund, som Krarup zoomede ind p med sin kritik af demokratis-men. Den amerikanske sociologs arbejder om den populistiske idtradition kunne Krarup ogs have anvendt til egne forml, ligesom det fnomen, Lasch navngav eliternes oprr imod det nationale sdan set var, undskyld udtrykket, som sendt fra himlen. Der er i Krarups bger heller ingen henvisninger til de skaldte kommunitarister, som ellers har ligget i en lang og ud-marvende strid over flere rtier med den liberalisme, der med Krarups ord forkler og derved fordrver mennesket.

    Udeladelserne fortller en historie om en forfatter, der fore-trkker en udvalgt skare af inspirationskilder og finder gl-de ved en hj grad af repetition. Lserne fr f.eks. talrige re-ferencer til den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij og pluk fra hans roman Onde nder, som i den frste oversttelse til dansk hed Nihilister (1886). Nihilismen eller relativismen blev ogs Sren Krarups fjende hundrede r senere, og f havde advaret imod nihilismen som den store russiske forfatter, der kendte nihilismen fra den trendsttende russiske overklasse, endnu fr nihilismen blev et politisk begreb. Ligesom der var inspiration at hente i Dostojevskijs afvisning af kosmopolitis-men, var der her stof at hente for Krarup til besvarelsen af det grundlggende sprgsml om, hvorvidt mennesket kan leve uden Gud. Svaret er nej!

    Uanset hvor kongenialt eller partisk Sren Krarup lser sine forlg og forbilleder, er hans persongalleri, nr man tller efter, ret begrnset. P den mde er der noget skrbeligt over hans forfatterskab, til trods for at det i bogstaveligste forstand trner sig op. Det er skarpt, det er intellektuelt, det er logisk stringent.

    Jalving_Krarup_Materie.indd 18 02/07/14 09.40

  • Intro 19

    Men Sren Krarup ser i grunden af ganske f kilder. Han er optaget af et lille antal forfatterskaber, som skal holde hele ve-jen. Han har skrevet og lst, hvad han har fundet bedst. At han samtidig har skrevet inden for en europisk tradition uden at gre krav p at tilhre den, er for s vidt sympatisk, ikke mindst nr man ser p, hvordan dagens intellektuelle strides om at til-hre den ene eller den anden skole.

    Lst i forhold til den internationale litteratur er Sren Kra-rups teologisk-historiske forfatterskab overvejende nationalt. Det er ligesom Tidehverv lokalt forankret og findes ikke rigtig andre steder i verden. Det har ikke dannet skole, men haft en afsmittende virkning p den danske folkekirke, uanset at ti-dehvervsprsterne numerisk har vret en minoritet, som ikke er steget til tops i det folkekirkelige hierarki.

    Alligevel har den tidehvervske intellektualitet og betoningen af ordet frem for erfaringen og flelsen vret med til at pr-ge folkekirkens vaner og vrdier i snart hundrede r. Dette gr forud for Sren Krarups virke, men han har haft mere end en lillefinger med i spillet, hvad angr den tidehvervske indflydelse p folkekirke og offentlighed de seneste tre-fire rtier.

    *

    Nr jeg har gjort lidt ud af at nvne, hvilke inspirationskilder Sren Krarup ikke har, s er det for at pege p, at hans ved-holdenhed/repetition udgr forfatterskabets svel styrke som svaghed. Vedholdenheden giver forfatterskabet retning og kon-stans og gr de bedste af hans bger heriblandt Demokratisme (1968), Om at ofre sig for menneskeheden og ofre menneskene (1969) og Det moderne sammenbrud (1984) til originale, dan-ske klassikere. Men repetitionen risikerer p den anden side at fre til monomani. Som da Sren Krarup ved en ellers festlig prsentation af en antologi med 56 tekster om politisk frihed fra grkerne til i dag under titlen Frihedens vsen fra Perik-les til Hirsi Ali, udgivet i anledning af Trykkefrihedsselskabets femrs dag i 2009 p Vartov, rejste sig op og sagde, at udgiver-

    Jalving_Krarup_Materie.indd 19 02/07/14 09.40

  • 20 Sren Krarup og hans tid

    ne kunne have sparet sig al besvret med at finde og overstte alle de eksotiske tekster fra Europa og Amerika og have njedes med at udgive Luther. Der rg dn fest!

    Er festen slut? Har Sren Krarup til trods for sin store gen-nemslagskraft i den danske offentlighed i virkeligheden tabt de afgrende slag? Er han allerede historie?

    Det mener Pia Kjrsgaard. I selvbiografien Pia fordi jeg var ndt til det (2013) bliver hun citeret for, at hun synes, det var godt, at Sren Krarup og Jesper Langballe ikke genopstillede ved folketingsvalget i 2011 med den lakoniske besked: Lige-som de kom i rette tid, er de get i rette tid.

    En kortere politisk nekrolog lader sig nppe skrive, og den interne uenighed i Dansk Folkeparti om partiets indfdsretspo-litik fremover synes at indikere, at der er grnser for de to pr-sters videre betydning, til trods for at deres kamp faktisk fres videre af deres egne brn p Christiansborg Marie Krarup og Christian Langballe.

    Lignende overvejelser om et ideologisk nederlag trnger sig p med hensyn til svel velfrdsstat og EU, endnu mere for s vidt angr den brede befolkning og i srdeleshed det borgerlige Danmark, som Sren Krarup har vret p kant med, siden han satte sig til tastaturet for frste gang.

    Havde Sren Krarup ret uden at f ret?

    Jalving_Krarup_Materie.indd 20 02/07/14 09.40

  • Intro 21

    Jalving_Krarup_Materie.indd 21 02/07/14 09.40

  • 22 Sren Krarup og hans tid

    Man kan beskylde Sren Krarup for meget, men ikke for at skifte syn p samfundet.

    Niels Lillelund

    Af en klog og troende mand at vre er Sren Krarup ubegribeligt indskrnket. Aggression kan virke intellektuelt reducerende, som et n-deligt handicap.

    Bettina Heltberg

    Krig er naturligvis uundgelig, nr man beto-ner forskellene, hvad enten de er religise eller nationale Og med bogen Kristendom og danskhed stiller han i grunden kun det ene sprgsml til sin lser: Vil du den totale krig?

    Svend Andersen

    Jalving_Krarup_Materie.indd 22 02/07/14 09.40

  • Nationen 23

    Nationen

    En kirketjener gr ud p grdspladsen en tidlig morgen med et flag under armen. Det er langfredag i det Herrens r 1991, og han har af sin foresatte fet besked p at hejse Dan-nebrog p halv stang. To dgn senere, pskedag, skal han hejse flaget til tops for at markere, at Jesus er genopstet fra de dde, sdan som Bibelen fortller.

    Det er frste gang, kirketjeneren har fet den besked. Hans foresatte, sogneprst Sren Krarup, har i de samfulde 25 r, han hidtil har resideret og prdiket ved Seem Kirke, afvist at koble kirkens tro med nationalsymbolet over dem alle. Det ville vre ukristeligt. Men nu har han ndret standpunkt. Tidligere men-te han, at flagningen under den kristne hjtid reducerede Jesus til en dd nabo og afviste det med, at Jesus netop var af en an-den verden. Men nu er det pludselig anderledes. Sren Krarup har taget fejl og indrmmer det. Dannebrog skal op. Han er endda s venlig at lade sin prdiken 2. pskedag 1991 trykke i juninummeret af tidsskriftet Tidehverv, som han har vret re-daktr af siden 1984. Her hedder det, at vi med brugen af natio-nalflaget under psken kan minde hinanden om, at der faktisk er tale om begivenheder, der kommer os ved. Og pskehjti-den kommer os ved, fordi vi kender den s godt: Vi skal ikke foragte det velkendte og vanemssige. Vi skal mske tvrtimod holde det i re og vrdstte det.

    Det, der kom os ved, var, at Jesus dde for vore synders skyld for at genopst fra de dde og dermed fritage os fra at skulle vre Gud. Det havde prsten ment, siden han blev konfirme-ret, men nu fandt han lejlighed til at aktualisere den gamle ind-sigt ved hjlp af nationalflaget, der i den brede folkekirke for lngst var blevet konvention og vane.

    Jalving_Krarup_Materie.indd 23 02/07/14 09.40