Søren Møller Kæseler Specialeafhandlingrevalue.dk/wp-content/uploads/2016/03/Søren... · –Søren Møller Kæseler – Specialeafhandling – 2018 – 3 ABSTRACT Purpose –

1 – Søren Møller Kæseler – Specialeafhandling – 2018 –


TITELBLAD

Titel Brugerdrevet innovation i renoveringsbranchen

- Et nyt paradigme for brugerinddragelse og innovation

Opgavetype Specialeafhandling

ECTS-point 30 (svarende til et halvt årsværk)

Afleveringsdato 03.01.2018

Uddannelse Civilingeniør i byggeri

Specialisering Construction Management

Uddannelsessted Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

Vejleder Søren Wandahl

Sektionsleder Byggeri

Institut for Ingeniørvidenskab

Aarhus Universitet

Forfatter, std.nr. Søren Møller Kæseler, 201271046

Underskrift

Søren Møller Kæseler

03.01.2018

– Søren Møller Kæseler – Specialeafhandling – 2018 – 3

ABSTRACT

Purpose – User-driven innovation (UDI) has been proven to successfully increase the value of

products and services in single companies with direct linkages to the end-user. The Danish con-

struction industry (CI) has a problem with its low increase in productivity and lacking ability to

innovate. The purpose of this research is to determine whether UDI has a potential of increasing

holistic value creation within the context of the CI – more specified – within the context of reno-

vation projects with social housing associations as client.

Design/methodology/approach – The research design includes a case study approach. Cases of

renovation projects within social housing associations has been selected and the user involvement

processes has been the primary scope of analysis. The data analysis consists of the mapping of

user related activities regarding the level of involvement and the extent of power allocated to the

end-user in determining the end product. On top of this analysis the potential of theoretical im-

plantation of UDI is examined through the creation of a network model. Additionally, an exten-

sive literature review on UDI is carried out to identify variables necessary for successful adapta-

tion to a network perspective.

Findings – The conclusion of this research validates that a theoretical implementation of UDI on

renovations projects is possible. In addition, it concluded that barriers related to current form of

procurement and incentive structures are present.

Originality/value – This exploratory research has resulted in the development of a new paradigm

of applying UDI in the renovation industry by developing a framework for such an innovation

process. This research creates a body of knowledge within UDI in the context of the CI.

Keywords UDI, User-driven innovation, User involvement, User participation, Innovation, Con-

struction industry, Renovation industry, Social housing associations, Holistic value creation

Research type Master thesis


FORORD

Dette speciale er resultatet af to års kandidatstudie udført på Institut for Ingeniørvidenskab hos

Aarhus Universitet. Dette speciale er den afsluttende opgave for at opnå titlen som Civilingeniør,

cand.polyt./MSc (Eng.) under specialeretningen Construction Management. Dette speciale har

været under udarbejdelse i perioden september 2017 til januar 2018.

Med dette speciale forsøges der at bidrage til udviklingen af ny viden og udforske mulighederne

for anvendelsen af brugerdrevet innovation i byggebranchen som en integreret del af byggepro-

jektet. Idet ganske lidt etableret viden eksisterer omkring dette emne, har en stor del af arbejdet

bestået i at oversætte teoretiske modeller fra andre brancher ind i byggebranchens kontekst. En

balance mellem empirisk data og teoretisk viden er opnået, ved at bygge et casestudie op omkring

et udførligt litteraturstudie, som har etableret det teoretiske ståsted.

Jeg vil gerne rette en særlig tak til følgende personer for at stille deres tid og viden til rådighed

for dette studie:

- Jan Østergaard Nielsen - Forretningschef, bygherrerådgivning NIRAS

- Kim Kjærgaard - Udviklingschef, Østjysk Bolig

- Lars Blaaberg - Direktør og Partner, V2C

- Maria Aagaard Bromer Jensen - Projektkoordinator, Byg Op

- Peder Johansen - Direktør kunder, marked og forretningsudvikling, E&P

- Per Lüchtemeier - Indehaver, Plan og Proces

- Pia Høyer - Projektleder, Plan og Proces

- Rasmus Cassøe - Partner og byplanlægger, CFBO

- Rosita Admadian - Projektleder, E&P

- Svend Erik Johansen - Projektleder, BBBO

- Tina Axelsen - Informationschef, Boligforeningen Aarhus Omegn

- Trine Blicher Folmer - Indehaver af GETTO

Ovenstående personer har hver bidraget til at etablere det vidensfundament, som danner grundlag

for skrivning af denne afhandling. Derudover skal der lyde en stor til Søren Wandahl for fabelag-

tig sparring og konstruktiv vejledning gennem hele projektforløbet. Endeligt skal der lyde en stor

tak til Rikke Roger Reif for at levere specialets billedmateriale.

Aarhus, Januar 2018

Søren Møller Kæseler


LÆSEVEJLEDNING

Referencehåndtering

Kilder er angivet efter Harvard metoden og henvisningen angives som: (kilde, årstal). Disse er at

finde i referencelisten sidst i hovedrapporten.

For internetadresser er der yderligere angivet et ”web” i henvisningen: (web: kilde).

Figurer

Disse er nummereret med iht. kapitlet til og med underoverskrift og efterfølgende løbenummer,

ex. figur 2.1.1. Der skelnes i rapporten mellem tabeller og figurer.

Rapportstruktur

Rapportens opbygning kan følges ud fra nedenstående figur. For billagsoversigt henvises til side

135.

Indledning

Innovation i byggebranchen

Værdiskabelse i bygningsrenovering

Brugerdrevet innovation

Aktørernes udbytte af den brugerdrevne innovationsproces

Problemformulering

Indledende afsnit

MetodeResearch design

Analyse

Hovedcase: Niveau af brugeraktivitet

Hovedcase: Kortlægning af brugerrelaterede aktiviteter

DIskussion

Konklusion

Diskussion

Sekundære cases: Niveau af brugeraktivitet

Allokering af magtbeføjelser i brugerinddragelsesprocessen

Paradigme for brugerdrevet innovation i renoveringsbranchen

Syntese

Hvorfor?

Hvad?

Hvordan?

Konklusion

PerspektiveringReflektioner

Figur 0.1. Rapportstruktur


BEGREBSAFKLARING

Industri, Branche, Marked og Sektor

Branche og industri – har i rapporten samme betydning. En branche er en gruppe af virksom-

heder, som producerer grundlæggende ens produkter og services.

Marked - anvendes i rapporten som en gruppe af kunder til et bestemt produkt eller service-

ydelse, som grundlæggende er ens.

Sektor – omfatter en gruppe af brancher eller en gruppe af markedet.

Emergent strategi

Fra engelsk emergent – fremspringende, udviklende. Anvendes i rapporten som beskrivelse af

en strategitype som ikke er planlagt på forhånd, men udvikles i takt med situationer opstår.

Emergent strategiføring har sine fordele i at vigtige beslutninger træffes på størst muligt infor-

mationsgrundlag.

Vertikal og horisontal integration

Relateres til ”Porters Five Forces”. Horisontal integration er per definition en virksomhedsstra-

tegi, hvor virksomheden ønsker at vokse ved at øge sin størrelse, diversificere produkt eller ser-

vice, opnå skalafordele, mindske konkurrencen eller få adgang til nye kunder eller markeder.

Dette kan opnås enten gennem organisk vækst, som opnås gennem naturlig udbygning af

virksomheden og forøgelse af antal medarbejdere, eller gennem mekanisk vækst, som opnås gen-

nem opkøb og fusioner med andre virksomheder, som besidder et strategisk potentiale for værts-

virksomheden.

Vertikal integration er per definition en virksomhedsstrategi, hvor virksomheden ønsker at

vokse gennem integration af forsyningskæden som enten gøres forlæns eller baglæns, ved orga-

nisk vækst eller mekanisk vækst. I førnævnte rækkefølge, betyder dette at virksomheden enten

tilgår ekstra avance ved overtagelse af grossister eller videre forædlende led af virksomhedens

produkt, eller om virksomheden overtager former for leverandørled til virksomheden produktion

til reduktion af produktionsomkostninger og styring af kvalitet.

Projektorganisation

Benævnes i rapporten som den midlertidige organisation, som skabes omkring et byggeprojekt.

Aktører, som medregnes under denne organisation, omfatter parter, som i relation til projektet,

har indgået kontakt med bygherre, inkl. bygherre selv.

Produkter, koncepter og løsninger

Anvendes i rapporten med følgende betydning; løsning, anvendes som svar på en specifik pro-

blemstilling i ét enkeltstående tilfælde, kan som udgangspunkt ikke være genstand for kommer-

cialisering, Produkt, Løsning som er generel anvendelig og derfor kan kommercialiseres, koncept,

helheden omkring et produkt og tilhørende forretningsmodel.

Projektets værdikæde

Byggeprojektets værdikæde er anderledes end masseproducerede produkters værdikæde i traditi-

onelle produktionsindustrier, set ud fra et supply chain-perspektiv. Dette skyldes at byggeprojek-

tet, som produkt, er et unikum, som produceres ud fra ét-styksproduktion. Der skelnes i denne

opgave derfor imellem byggeprojektets værdikæde og forsyningskæde. Værdikæden betragtes

som byggeriets faseinddelte byggeproces, hvor forsyningskæden er leverandørkæden som repræ-

senterer byggematerialers vej fra udvinding af råmaterialer, forarbejdning og senere anvendelse

på byggepladsen under udførselsfasen i værdikæden. Emnet behandles i afsnit 9.3.


Innovation og brugerdrevet innovation

Denne rapport arbejder ud fra en begrebsdefinition på ordet ”innovation” som en opfindelse, der

videreudvikles og implementeres i praksis. Her tages der udgangspunkt i Widéns figurative defi-

nition (2002):

Figur 0.2. Relation mellem opfindelse og innovation i innovationsprocessen. (Widén 2002)

Smith Innovations definition på innovationstyper avendes: (citeret fra Smith Innovation (2016))

- ”Produktinnovation omfatter introduktionen af nye varer eller tjenesteydelser samt væ-

sentlige forbedringer af eksisterende produkters funktionelle egenskaber. Produktet skal

være nyt for virksomheden, men kan tidligere være anvendt af andre.

- Procesinnovation omfatter nye eller væsentligt forbedrede produktions-, leverings- eller

distributionsmetoder samt hjælpefunktioner hertil. De skal ligeledes være nye for virk-

somheden, men kan være brugt af andre førhen.

- Organisatorisk innovation er implementering af ny organisatorisk metode til virksomhe-

dens forretningsgange, vidensstyring, arbejdspladsorganisering eller eksterne relationer,

som ikke tidligere har været anvendt og er et resultat af ledelsesbeslutninger. Ændringen

skal have til hensigt at forbedre virksomhedens innovative kapacitet eller dens grundlæg-

gende virkemåde (effektivitet i arbejdsgangene og sikring af produktkvalitet).

- Markedsføringsinnovation er implementering af en ny metode, som adskiller sig væsent-

ligt fra den eksisterende, og som er en del af et nyt markedsføringskoncept. Det kan være

væsentlige ændringer i design, indpakning, salgskanaler, promovering eller pris.”

Inkrementel og radikal innovation.

Der skelnes mellem radikal og inkrementel innovation. Dette henvender sig ikke umiddelbart til,

hvilken betydning eller indvirkning innovationen har for organisationen, men nærmere til tidsho-

risonten, innovationen implementeres over, i slutningen af innovationsprocessen. Radikal inno-

vation medvirker en øjeblikkelig indflydelse og ændring, set fra en organisatorisk side, hvilket

eksempelvis kan være udskiftning af ledelsen, hovedleverandører, lancering af revolutionerende

produkter eller serviceydelser mv. Inkrementel innovation dækker over stepvis implementering

af nye inventioner, eksempelvis implementering af Lean Production System i en fabrikslinje. In-

krementel innovation, gennem mange små ændringer, kan sagtens medføre store konsekvenser.

Et eksempel på dette er den japanske bilindustris succes efter opfindelsen og implementeringen

af det, vi i dag kender som Lean og Kanban-systemet.

Sociale klausuler og sociale partnerskaber

En social klausul er i denne rapport omtalt som en bestemmelse som vedlægges aftalegrundlaget

ved kontraktindgåelse. Denne fastlægger nogle mindstekrav inden for sociale parametre i forbin-

delse med byggeprocessen. Bygherren kan eksempelvis have et ønske om at indføre nogle be-

skæftigelsesfremmende tiltag som skal give et socialt løft til brugerne i forbindelse med bygge-

processen. Totalentreprenøren er i den forbindelse forpligtet til, i videst muligt omfang, at gen-

nemføre de beskæftigelsesfremmende tiltag.

En social partnerskabsaftale er en hensigtserklæring fra de professionelle om, at de vil følge

nogle socialrelaterede procedurer i forbindelse med processen. Ud fra en partnerskabsaftale er


eksempelvis entreprenøren ikke kontraktuel forpligtet til at opfylde sin rolle, og bygherre har der-

for ikke muligheden for at terminere kontrakten i tilfælde af misvedligeholdelse af partnerskabs-

aftalen.


INDHOLDSFORTEGNELSE

Titelblad ......................................................................................................................................2 Abstract.......................................................................................................................................3 Forord .........................................................................................................................................4

Læsevejledning ...........................................................................................................................5 Begrebsafklaring ........................................................................................................................6 1 Indledning ......................................................................................................................... 11 2 Innovation i byggebranchen ............................................................................................ 14

2.1 Hvorfor innovation? 14 2.2 Branchemæssige kendetegn 14 2.3 Innovationsaktivitet i byggebranchen 19 2.4 Markedsgrundlag i renoveringsbranchen 19

3 Værdiskabelse i bygningsrenovering .............................................................................. 22

3.1 En bygherres rådgivningsbehov 22 3.2 Dilemmaet om åbenhed og tillid 24 3.3 Totalværdimodellen – en definition af værdi 25

3.4 Helhedsorienteret renovering 26 3.5 Det samfundsmæssige perspektiv 28 3.6 Delkonklusion 33

4 Brugerdrevet innovation .................................................................................................. 35

4.1 Konceptet bag Von Hippels ”Lead User” 36 4.2 Brugerdrevet innovation i renoveringsbranchen 36 4.3 Analyse af brugerbegrebet 38 4.4 Projektlevering i byggeriet 43

4.5 Framework for brugerdrevet innovation på et renoveringsprojekt 48

5 Aktørernes udbytte af den brugerdrevne innovationsproces ........................................ 57

5.1 Bygherre 58 5.2 Entreprenøren 58

5.3 Materialeleverandøren 59 5.4 Bygherrerådgiveren 59 5.5 Beboerne 59 5.6 Samfundet 60

6 Problemformulering ......................................................................................................... 61

6.1 Problematiserende beskrivelse 61 6.2 Afgrænsning 61 6.3 Research questions 62

7 Metode ............................................................................................................................... 64

7.1 Research Design 65 7.2 Metateori 65 7.3 Teoretisk grundlag - litteraturstudiet 65

7.4 Data – Casestudiet 66 7.5 Analyse 76 7.6 Syntese, Diskussion og Konklusion 78 7.7 Beskrivelse af cases 79


8 Analyse .............................................................................................................................. 84

8.1 Brugerrelaterede aktiviteter - hovedcase 84 8.2 Niveau af brugeraktivitet – hovedcase 89 8.3 Niveau af brugeraktivitet - sekundære cases 90

8.4 Allokering af magtbeføjelser i brugerinddragelsesprocessen 93

9 Syntese - Paradigme for brugerdrevet innovation på byggeprojektet ....................... 100

9.1 Strategiudvikling – Den agile projektorganisation 103 9.2 Brugersegmentering 108

9.3 Integration af værdikæden 110 9.4 Placering af facilitatorrollen 113 9.5 Bygherrerådgivers rolle 116

10 Diskussion ....................................................................................................................... 119

10.1 Brugerdrevet innovation - ”det rette strukturelle match”? 119 10.2 Refleksioner – Det store spørgsmål om innovationsbegrebet 125

11 Konklusion ...................................................................................................................... 128 Referencer ............................................................................................................................... 132

Bilagsliste ................................................................................................................................ 136


1 INDLEDNING

Det er efterhånden uomtvisteligt at Danmark i fremtiden skal leve af innovation. I en intens global

konkurrence kan et velfærdssamfund ikke opretholdes med tilhørende høje lønninger og dermed

høje omkostninger ved konkurrence på industrisamfundets præmisser. Dette viser sig gennem

nullernes vækstbølge med outsourcing af Danmarks produktionsapparat til østen. Dette potentiale

for produktivitetsforøgelser er snart en udtømt vækstkilde, hvorfor innovation er et brændpunkt

for at sikre Danmarks fremtidige vækst. Innovation skaber produktivitetsforøgelser og differenti-

eringsmuligheder som gør, at virksomheder enten kan konkurrere på skaleringsfordele, eller på

unikumprodukter. Viden er kilden til innovation og innovation er kilden til værdiskabelse, dette

er ligeledes essensen af følgende citat af Per Eriksson, Director General, Vinnova: ”Research is

money turned into knowledge. Innovation is knowledge turned into money” (Wise, Høgenhaven

2008).

Byggeriets innovationsevne har særligt gennem det sidste årti været udsat for kraftigt stigende

opmærksomhed. Dette hænger overordnet sammen med krav om fornyelse og øget produktivitet,

som byggesektoren konfronteres med bl.a. fra myndigheder og aftagere. Dette gøres ud fra den

forudsætning, at innovation er en central kilde til produktivitetsforøgelser og heraf voksende ma-

teriel velstand i samfundet. Dette holdes op imod, at byggesektoren statistisk set halter bagud, når

det kommer til innovationsevne, hvilket overordnet set kan føres tilbage til byggeriets branche-

struktur. Der er imidlertid ingen tvivl om, at byggesektorens virksomheder skal være langt bedre

til at indgå i innovationsprocesser:

”Der er behov for en øget indsats med hensyn til udvikling af en ny innovati-

onskultur i byggesektorens virksomheder. En sådan kultur bør omfatte en

øget professionalisering og formalisering af udviklingsarbejdet og skal i hø-

jere grad end i dag være præget af et langsigtet, strategisk perspektiv.” - Ci-

tat fra Erhversfremmestyrelsen 2001, (Wandahl et al. 2017 s. 233)

Brugerdrevet innovation (fra engelsk – User Driven Innovation) er en innovationsform som er

baseret på åben innovation med afsæt i brugerens viden og behov. Eric Von Hippel (født 1941)

er en førende forsker inden for området, idet han tilbage i 1980’erne identificerede markedsten-

denser hvor slutbrugeren i mange tilfælde var kilden til nye innovationer. Heraf definerede han

såkaldte superbrugere (fra engelsk – Lead Users), som virksomheder anvendte i forbindelse med

deres forskning og udvikling af nye produkter og ydelser. En række forskellige brancher anvender

brugerdrevet innovation til at tilegne sig en konkurrencemæssig fordel på markedet og skabe ud-

vikling og vækst.

Det er derfor nærliggende at undersøge om brugerdrevet innovation kan anvendes til at ud-

vikle byggesektorens innovationsprocesser og herigennem skabe udvikling og produktivitetsfor-

øgelser i branchen. Den reelle slutbruger er særlig interessant i dette henseende idet denne bru-

gertype har viden om byggeproduktets daglige anvendelse og er den endelige aftager af produktet

for enden af værdikæden. Renoveringsbranchen skiller sig ud blandt byggesektorernes brancher,

idet slutbrugeren i de fleste tilfælde er kendt på forhånd, før byggeprojektets igangsættelse.

Den almene boligforening er en interesseorganisation, hvis mission er, på bæredygtig vis, at

administrere og vedligeholde sunde almennyttige boliger. Dette medfører at huslejen er omkost-

ningsbestemt, samt at der ved hver lejemål medfølger stemmeret i et beboerdemokrati. Den al-

mene boligforening bruger mange ressourcer på boligsociale tiltag ud fra et ønske om at øge den

sociale kapital i boligområderne.

1. INDLEDNING


Formålet med dette studie er at undersøge potentialet for at implementere en brugerdrevet

innovationsproces på et renoveringsprojekt med den almene boligforening som bygherre. Idet

beboerdemokratiet medfører et naturligt niveau af brugerinddragelse fra bygherres side, har denne

type renoveringsprojekt en logisk tilknytning til brugerdrevet innovation. Dertil lægges, at inno-

vationsprocessen vil medvirke til aktivering af udsatte beboere, som inddrages, hvilket skaber

social kapital ved at ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Casestudiet er anvendt som dette studies forskningsmetode. Brugerinddragelsesprocessen er kort-

lagt og analyseret på projektets hovedcase, og seks andre sekundære cases er anvendt til videns-

indsamling og kortlægning af tendenser inden for området. Analysen har bestået i at analysere

brugerinddragelsesprocessen i forhold til niveauet af brugeraktivitet samt hvilke bemyndigelser

og grad af magtallokering, som følger med brugeren i inddragelsesprocessen.

På baggrund af denne analyse er et nyt paradigme udviklet for implementering af en bruger-

drevet innovationsproces i projektorganisationen omkring renoveringsprojektet. Dette paradigme

består af en organisatorisk netværksmodel, som finder anvendelse hos den strategiske projektle-

delse i forbindelse gennemførelsen og planlægningen af et renoveringsprojekt.

De næste fem kapitler udgør et litteraturstudie som danner grundlaget for opstillingen af problem-

formuleringen. Det er igennem disse kapitler, at det teoretiske ståsted etableres og interessante

problemstillinger belyses.



2 INNOVATION I BYGGEBRANCHEN

2.1 Hvorfor innovation?

Byggeriets virksomheder tilhører en branche med lav produktivitetsforøgelse og innovationsevne

og er en branche med en lav investeringskvote i F&U (Smith Innovation 2016, Havelund, Byg-

herreforeningen & GI 2013, Kuben Management 2016). Dette understreger vigtigheden i at ind-

føre tiltag, som sikrer mere innovation i byggebranchen, idet innovation er nøglen til produktivi-

tetsforøgelser og dermed vækst (Havelund, Bygherreforeningen & GI 2013). Selvom byggeriet i

princippet er nyskabende, ud fra den betragtning, at næsten ethvert byggeri er et nyt produkt,

mangler byggeriet stadig at sætte nyskabelsen i system og at kommercialisere den. På den måde

bliver byggeriets nyskabelse til innovation. Vigtigheden i dette understreges af, at byggeriet, og

relaterede erhverv, beskæftiger op mod hver fjerde privatansatte, hvilket gør byggeriet til Dan-

marks største sektor (Erhvervs- og Byggestyrelsen, DAC 2006). Da innovation skaber vækst gen-

nem produktivitetsforbedringer, vil dette medføre vækst til dansk erhvervsliv. En ældre analyse

viser, at man på samfundsplan årligt vil tjene 6,5 mia. kr., hvis produktiviteten i byggeriet stiger

10%. Ses dette som en stigning på 2% over de næste fem år er dette ikke urealistisk (Byggepolitisk

Task Force 2000). Hertil lægges den samfundsmæssige gevinst ved billigere byggeri.

2.2 Branchemæssige kendetegn

Bygningsformuens værdi er i høj grad afhængig af konjunkturerne. Det samme gælder efter-

spørgslen på ydelser fra byggebranchen samt produktionsfordelingen mellem nybyg og renove-

ring. Dette påvirker i sidste ende også udbuddet. Måden konjunkturen påvirker byggebranchen

på, afhænger af en række, til dels forudsigelige, dynamiske effekter, som stammer fra markeds-

udviklingen. Bygherres valg omkring renovering af de eksisterende bygninger versus nybyg tages

ud fra en totaløkonomisk betragtning. Denne beregning påvirkes af faktorer som værdien af byg-

herres ejendom herunder grundværdi, finansieringsomkostninger, bygherres overordnede øko-

nomi samt prisniveauet relateret til byggeprojektet. Alle er faktorer som direkte eller indirekte

påvirkes gennem konjunkturerne. Den primære årsag til, at højkonjunktur medfører vækst inden

for nybyggeri er, at bygherre typisk har en større kapitalressource til rådighed for videre investe-

ring.

Netop denne markante konjunkturafhængighed er med til at definere kendetegnende bag bran-

chens virksomheder. Der er klare tendenser mod, at branchen består af et stort antal små entre-

prenørvirksomheder, som, under lavkonjunkturer, lever af små, hvis ikke negative, dækningsbi-

drag, og har derfor en lav forrentning af egenkapital, som vil blegne, set i lyset af andre branchers

præstationer. Byggebranchens overordnede eksistensgrundlag sikres primært gennem perioder

med højkonjunktur. Det store antal små virksomheder i branchen medfører en lav kapitalintensitet

i byggeprojekterne, hvilket modvirker stordriftsfordele.

Grundet disse kendetegn er produktivitet og innovationsevne særligt svækket i byggebran-

chen. Svingende efterspørgsel grundet konjunkturer, vejrforhold eller sæson samt reaktive løst

koblede leverandører besværliggør byggebranchens mulighed for at igangsætte stærke strategier

med produktivitetsmål for øje.

Den manglende produktivitetsudvikling i byggeerhvervene med særlig vægt

på plan- og byggeprocessen kan opfattes som et resultat af ustruktureret ef-

terspørgsel fra bygherrer, konjunkturudsving og vejrpåvirkning m.v. Den

2. INNOVATION I BYGGEBRANCHEN


danske byggebranche er præget af mange små og løst koblede entreprenør-

virksomheder og rådgivere, som har svart ved at opnå produktivitetsforbed-

ringer gennem specialisering og standardisering. (Havelund, Bygherrefor-

eningen & GI 2013 s. 73)

Dansk Byggeri fremhæver at denne fordeling af virksomheder naturligvis er markedsskabt. Dette

er et resultat af at virksomhederne har erhvervet sig en rationel tilpasningsstrategi, som kan til-

passe sig den svingende efterspørgsel, præget af et stort antal små og ikke professionelle kunder

og et mindre antal store og professionelle kunder. Mindre, mere tilpasningsdygtige, virksomheder

har den evne, at de er i stand til at vokse eller skrumpe i takt med efterspørgslen, hvor modhagen

i denne strategi er, at de har få incitamenter til at indgå i faste, strategiske samarbejder med andre

entreprenører. Det er kompliceret at skabe grobund for innovation og produktivitetsforbedringer

gennem denne branchestruktur. (Havelund, Bygherreforeningen & GI 2013)

Derudover er lav innovationsevne og nyskabelse i byggebranchen også et resultat af en mang-

lende innovationskultur. I nedgangstider kæmper entreprenørvirksomhederne for overlevelse og

har derfor ikke råderum for innovation, hvor det er allermest nødvendigt, mens der i opgangstider

ikke er incitament for nytænkning og nyskabelse da efterspørgslen er stigende, og mange virk-

somheder har svært ved at skaffe arbejdskraft til den potentielle indtjeningsvækst. Dette miljø

skaber en virksomhedskultur, hvor F&U er nedprioriteret. Således er de markedsmæssige ram-

mebetingelser årsag til branchens sammensætning.

Bygningsrenovering er en branche med særlig lav innovationsevne sammenlignet med den reste-

rende byggebranche, hvilket til dels skyldes, at arbejdet typisk er præget af specialarbejder, hvor

værditilvæksten er en meget arbejdstung proces. Dertil lægges, at Danmark har et markant reno-

veringsefterslæb, samt et stigende behov for renovering i fremtiden. Disse faktorer er medvir-

kende til, at udvikling af innovationsevnen inden for renoveringsindustrien er et højaktuelt emne,

som kræver markant forskning og udvikling. (Havelund, Bygherreforeningen i Danmark & GI -

Bedre Boliger 2013)

2.2.1 En forklaringsramme ud fra branchestrukturen

Smith Innovations baggrundsrapport om innovation i byggeriet (2016) tager stilling til, om hvor-

vidt byggebranchen har et innovationsproblem. Baseret på kvantitative data omkring branchen,

er de i stand til at kortlægge branchens innovationsevne sammenlignet med andre brancher. Disse

nøgletal er en del af en større fortælling om, hvordan byggebranchen er skruet sammen. Smith

innovation giver i rapporten et kvalificeret bud på, hvordan denne fortælling hænger sammen med

nøgletallene fra rapporten og giver hermed et bud på kausale forbindelser mellem disse. Smith

Innovation giver en forklaringsramme ud fra den antagelse, at byggeriets innovationsformer ikke

kan anskues uafhængigt af dets produktions- og organisationsformer. Byggeriets branchestruktur

kan anskues ud fra en isbjergsanalogi, hvor produktions- og organisationsformer ses som bygge-

riets strukturelle grundpiller og innovationsformer ses som toppen af isbjerg.



Figur 2.1 Byggeriets branchestruktur (Smith Innovation 2016)

Som det tidligere er forklaret, er det endvidere et hovedargument, at byggeriets nuværende bran-

chestruktur på den ene side har været hensigtsmæssig i forhold til at løse kravet om fleksibilitet

grundet konjunkturudsving og heraf svingende efterspørgsel, men at det på den anden side har

givet dårlige vilkår for innovation. Dette har medvirket til en todeling af byggeriets innovations-

arbejde i henholdsvis:

- en stor etableret sektor, som står for den største del af omsætningen og beskæftigelsen,

hvis innovationsindsats er kollektiv og ofte drevet af fælles regulering,

- samt en mindre del af virksomheder, som står uden for dette system, og som er drevet af

ønsket om udvikling, og som til trods for mange spændende løsninger har svært ved at

slå igennem over for det etablerede system.

Hertil er spørgsmålet om man skal blive bedre til at skabe sammenhæng mellem det eksiste-

rende system og udviklingsnicherne, eller om man skal skabe øget udvikling i det eksisterende

system.

I nedenstående tabel, udviklet efter forklaringsrammen, beskrevet i baggrundsrapporten, er

der redegjort for seks mulige elementer, som indgår i en argumentationsrække, som danner

grundlaget for byggebranchens manglende innovationsevne.

Figur 2.2. Argumentationsrækken for Smith Innovations forklaringsramme, udviklet efter Smith Innova-

tion (2006)

Tabel 2.1. Argumentationsrækken for forklaringsrammen for byggebranchens innovationsproblem efter

Smith Innovation (2006)

1. Projektet som omdrejningspunkt

Byggebranchen er kendetegnet ved at store konjunkturudsving som følge af produkternes

lange levetid. Da bygninger er store investeringer, vil der ske en forskydning af efterspørgs-

len i takt med konjunkturen, som vil resultere i perioder med enten stor eller lille travlhed, når

det samlede udbud af bygningsmassen skal justeres.

Projektet som omdrejnings-

punkt

Regulerings-tung branche

som besværliggør internation-

alisering

Fokus på intern

innovation svækker eksport

Få adgangs-barrierer og

dårlige muligheder for

skalerings-fordele

Innovation i afgrænsede

dele af værdikæden



Byggebranchen har løst denne udfordring ved at etablere sig i skiftelige projektorganisationer

med byggeprojektet som omdrejningspunktet. Gennem denne projektorienterede arbejdsform

undgås der en specialisering i bestemte kunder eller ydelser, som der er risiko for ikke at være

fremtidig efterspørgsel for. Dette indebærer også, at en virksomhed i byggebranchen, typisk

kun spænder over et begrænset antal arbejdsprocesser, fordi man gennem en lav grad af verti-

kal integration undgår at forpligte sig til bestemte slutprodukter og hermed slutkunder. Som

eksempel, vil en tømrer, som kan levere diverse tømrerarbejder, have en mere fleksibel virk-

somhed end hvis virksomheden havde optimeret sin proces til at producere kontorbyggeri

alene.

Dette medvirker til en forskydning i, hvordan viden indlejres. Hvor den i andre brancher er

bundet ved de mere specialiserede virksomheder, er den i byggebranchen båret kollektivt i

form af formelle og uformelle branchenormer. Dette indebærer igen at branchen bliver mere

reguleringsdrevet.

2. En reguleringstung branche som besværliggør internationalisering

Det, at branchen bliver mere reguleringsdrevet er problematisk, idet der er et tæt sammenspil

mellem, hvad virksomhederne kan udvikle, og hvilken reguleringsform der er. Dette besvær-

liggør en internationaliseringsstrategi for virksomhederne idet, ydelser udviklet til én regule-

ringsstruktur ikke er kompatibel med ydelser udviklet til en anden reguleringsstruktur. Det

som afgør, om en virksomhed har mulighed for eksport af sine ydelser afhænger umiddelbart

af tre kriterier; pris, værdiindhold og kontekstafhængigheden, altså hvor meget ydelsen påvir-

kes af nationale krav.

3. Fokus på den interne innovation svækker eksport

Projektorganisationen og dennes fragmenterede værdikæde har afgørende betydning for typen

af innovation, branchen udvikler. Her er der stor fokus på procesinnovation og mindre fokus

på produkt- og markedsinnovation. Dette skyldes, ifølge Smith Innovation tre årsager:

- At det i sig selv er krævende at holde styr på værdikæden. Den interne kompleksitet

fra sag til sag betyder, at en betydelig del af ressourcerne målrettes denne udfordring.

- Produktudvikling er en langsigtet satsning, der hverken er tidsmæssige eller økonomi-

ske gode vilkår for at afholde indenfor det enkelte byggeprojekt.

- At viden og værktøjer til at lave generelt anvendelige produkter og ydelser mangler i

en branche, som er specialiseret i at optimere processer.

Dette medfører at man får en branche, som primært investerer i teknologier, som direkte går

ind og understøtter den afgrænsede delproces, man som virksomhed er ansvarlig for at levere,

altså at der investeres i suboptimering i forhold til byggeprojektets helhed.

Set i sammenhæng med byggebranchens projektmæssige omdrejningspunkt, er virksom-

hederne vant til at arbejde i løsninger til det enkelte projekt, som ikke efterfølgende bliver ud-

bredt til produkter. Dette formodes også at være årsag til den ringe grad af eksport fra bygge-

riet.

Den ringe grad af specialisering af de enkelte virksomheder indebærer en ringe grad af

standardisering, mekanisering og automatisering af arbejdsprocesserne i de udførende og råd-

givende led.

4. Få adgangsbarrierer og dårlige muligheder for skaleringsfordele

Forklaringen for hvorfor byggebranchen hovedsageligt består af små og mellemstore virk-

somheder ligger i branchestrukturen og heraf manglende skalafordele. Byggeriet er kendeteg-

net ved at være enormt iværksættertungt, da der er meget få adgangsbarrierer. Der iværksæt-

tes flere nye virksomheder i denne branche sammenlignet med de fleste andre brancher. Dette



kan hovedsageligt forklares ved, at nystartede håndværkervirksomheder relativt hurtigt kan

konkurrere med etablerede virksomheder, uden det kræver stor mængde af startkapital. Det er

svært for virksomheder at vokse i branchen, da der dels mangler unikke produkter og ydelser,

som vil give den voksende virksomhed et ”Blue Ocean” og herigennem holde rivaliserende

virksomheder i skak, og dels, at der mangler indlejring af viden i rutiner, standarder og ma-

skiner, som muliggør, at organisationen kan vokse uden at få en strukturel ledelseskrise, skabt

af et kraftigt stigende behov for koordinering og supportfunktioner.

Byggeriet er derfor en branche, hvor det at vokse, i mindre grad hænger sammen med at

investere i mere innovation og F&U, grundet manglende skalafordele. Den ringe grad af inve-

steringer i F&U medfører, at det eneste virksomheden konkurrerer om, er bedste pris. Dette

medfører en ringe grad af differentieringsmuligheder som leder til et ensartet marked med høj

konkurrence.

5. Innovation i afgrænsede dele af værdikæden

Den projektorienterede tilgang, som er med til at skabe en fragmenteret værdikæde omkring

produktet, medvirker til, at innovation kun opstår i afgrænsede dele af værdikæden. Innova-

tion opstår typisk hos virksomheder, som ikke direkte er i berøring med produktet, projektor-

ganisationen skaber, og som traditionelt ikke opfatter sig som en del af byggeriet. Der hvor

innovation opstår i branchen, er i krydsningen mellem byggeriets traditionelle fagligheder og

aktuelle dagsordner, og det er der, de innovative virksomheder skal findes. Rockwools udvik-

ling af nye produkter kan ses som et resultat, dels af regulering inden for energirammen, men

også ud fra en klimamæssig dagsorden som er sat af det samfund, virksomheden befinder sig

i.

2.2.2 Det rette strukturelle match

Konklusionen af Smith Innovations forklaringsramme er, at det for byggeriet er vigtigt at finde

en innovationsform, som passer til branchestrukturen, for at øge branchens innovationsaktivitet.

”Og hvad er så vejen frem? Skal man satse på de eksisterende aktører og

dermed der, hvor de mange ressourcer aktuelt findes? Eller skal man i hø-

jere grad satse på, at udviklingen kommer udefra – fra aktører der måske til

en start kan mindre, men som har en højere udviklingstakt.

Det spørgsmål findes der næppe noget entydigt svar på.” (Smith Innovation

2006 s. 9)

Spørgsmålet lægger op til en debat omkring hvordan udbudsprocesser og byggebranchens orga-

nisationsmæssige netværk skal hænge sammen for at skabe de bedste rammer for at skabe inno-

vation. Skal man holde fast i de nuværende strukturer, gennem fag-, hoved- og totalentrepriser,

bl.a. baseret på ansvars- og risikoallokering – eller skal man søge at ændre byggebranchens pro-

cesser og samarbejdsformer hen imod partnerskaber og alliancer, for at skabe en mere integreret

værdikæde. Essensen i forklaringsrammen er, at en innovationsstrategi skal vælges ud fra en sam-

menhæng med branchestrukturen, herunder hvilke ændringer i byggeriets produktions- og orga-

nisationsformer, der er mulige og ønskelige, se Figur 2.1. Såfremt man ønsker en udvikling med

afsæt i den nuværende struktur, vil en inkrementel innovationsstrategi passe til at udvikle bran-

chen.

I modsætning til dette vil en fundamental gentænkning af værdikæden og samarbejdsformer

medføre øget fokus på produkter, kunder og skalerbarhed og på sigt medføre en øget internatio-

nalisering af byggeriet. Valget om, hvilken vej byggebranchen skal gå handler om risikovillighed

og investeringshorisont, som jo inden for byggebranchen er kendt for at være begrænset.



2.3 Innovationsaktivitet i byggebranchen

I Smith Innovations baggrundsrapport om innovation i byggeriet (2016) præsenteres en lang

række nøgletal for byggeriets innovationsaktivitet. Disse er fremlagt på baggrund af en kvantitativ

kortlægning af branchen. For at forstå de tal som støtter op om forklaringsrammen for byggebran-

chens lave innovationsaktivitet, gives her et uddrag af vigtige statiske nøgletal.

Tabel 2.2. Tabel over branchers udgifter til F&U i 2013 (kr. pr. beskæftiget). Uddrag fra Smith Innovation

(2006)

Udførende i byggebranchen 1.390

Industri 123.000

Transport 3.408

Erhvervsservice 45.428

Det ses heraf, at de udførende virksomheder i byggebranchen investerer overordnelig lidt i F&U.

I sammenligning med industrien investerer byggeriets udførende virksomheder 50-100 øre, hver

gang industrien investerer omkring 100kr.

Der er et generelt billede af, at udførende virksomheder i byggebranchen har meget lave udgifter

til F&U i forhold til de lande vi sammenligner os med. Tal fra en rapport fra Deloitte (2013) viser

investeringerne i forhold til den samlede værditilvækst i virksomhederne. Tallene stammer fra

OECD.

Tabel 2.3. Udførende virksomheders F&U-investeringsrate som andel af værditilvækst 2010 (Deloitte

2013)

Danmark 0,03 %

Holland 0,12 %

Sverige 0,11 %

Tyskland 0,10 %

Tabellen viser et tydeligt billede af at den danske investeringsrate i F&U er meget lav, og cirka

en fjerdedel af de sammenlignede landes.

Disse tal stemmer overens med perspektivet i, at Holland er førende inden for produktivitetsfor-

bedringer inden for byggebranchen, og at Sverige har erfaring med gentænkning af værdikæden,

ved ændring af produktions- og organisationsformer, som resulterer i at gentænke udbudsformer

med henblik på at skabe en samarbejdsorienteret projektorganisation (IPD).

Der findes i baggrundsrapporten statistik som sandsynliggør de øvrige elementer i argumentati-

onsrækken, herunder sammenhæng mellem virksomheders størrelse og F&U-investeringer, Dan-

marks eksportevne i byggebranchen, antal nystartede virksomheder og efterfølge overlevelsesra-

tio af disse samt antal patentansøgninger sammenlignet med andre brancher.

2.4 Markedsgrundlag i renoveringsbranchen

Renoveringsbranche har et stort markedsgrundlag bag sig. Danmarks samlede bygningsmasse

består af 2,53 mio. bygninger med et samlet bygningsareal på 716 mio. kvm. Denne bygnings-

masse udgør samlet set en værdi på 3.700 mia. kr. og benævnes derfor bygningsformuen. Herun-

der blev der i 2012 brugt 99,1 mia. kr. på hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af

bygningsmassen gennem professionel byggeaktivitet, hvilket svarer til 2,67% af bygningsfor-

muen. Dertil skal lægges omkring 50 mia. kr. ikke professionel byggeaktivitet enten gennem gør-

det-selv eller sort arbejde. Efter finanskrisen udgør markedsandelen af renovering, reparation og



materialer 51% af den samlede produktion i bygge- og anlægsbranchen, hvor nybyggeri til sam-

menligning udgør 19% (Havelund, Bygherreforeningen & GI 2013). Disse tal skal dog ses i lyset

af et øjebliksbillede tilbage 2010, og at andelene sandsynligvis har ændret sig sidenhen i forbin-

delse med opsvinget (nok til fordel for nybyggeri).

Det er hermed klart, at der i renoveringsbranchen er omsætning af betydelig størrelse. Dertil

lægges, at undersøgelser har vist, at der i Danmark er et stigende vedligeholdelse- og renoverings-

efterslæb, som sandsynligvis vil resultere i et stigende behov. Der kan argumenteres for, at mar-

kedet selv vil finde den optimale balance mellem genopførelse og løbende renovering, dog vil der

med manglende indsigt i de økonomiske konsekvenser ved at udskyde renovering, være tale om

risiko for markedsfejl. Denne markedsfejl er sandsynligvis årsagen til det førnævnte renoverings-

efterslæb. BAT-kartellet har i 2004 lavet en rapport som vurderede det samlede renoveringsefter-

slæb for den samlede bygningsmasse til 180,9 mia. kr. hvoraf 144 mia. kr. er inden for det almene

boligbyggeri (Vakgaard et al. 2004). Som udgangspunkt vil manglende vedligehold være urenta-

belt. Dansk byggeri vurderer at det er 30% dyrere at genoprette bygninger frem for at vedligeholde

løbende (Havelund, Bygherreforeningen & GI 2013)

Bygningsrenovering er derfor et højaktuelt emne hvor alt tyder på, at det er et marked i vækst

med stigende fremtidig efterspørgsel og at der derfor må være store forretningsmæssige mulighe-

der, som skal ligge til grund for udvikling og innovation.



3 VÆRDISKABELSE I BYGNINGSRENOVERING

Det fundamentale grundlag bag bygherres værdiskabelse kan beskrives ud fra en række teoreti-

ske modeller. Hele omdrejningspunktet for værdiskabelsen er bygherren og den bagvedliggende

organisation. Grundet den køber-kontrollerede forretningsmodel, som byggebranchen er drevet

af, er begyndelsen af værdiskabelsen karakteriseret ved, at bygherre har et behov, som ønskes

opfyldt af markedet (se afsnit 4.4.1). Dette afsnit vil beskrive hvordan værdi opstår i forbindelse

med byggeprojekter generelt, herunder inden for bygningsrenovering specifikt.

3.1 En bygherres rådgivningsbehov

The Client Model, udviklet af Boyd og Chinyio (2006), beskriver bygherres behov ud fra en te-

ori om, at disse overordnet set skal tilfredsstilles ud fra tre præstationsområder; byggeprojektet,

organisationen og menneskerne bag organisationen. Modellen skal forstås således, at de bedste

muligheder for værdiskabelse opstår, når disse områder opfyldes, herunder ment, at alle bygher-

res interesser er tilgodeset.

Building People

Organisation

Unknown

Coping

Knowlegde

Processes

Means

Ends

External world

Værdikæde-integrering

Figur 3.1. Basismodel for forståelse af bygherre (Boyd, Chinyio 2006) (redigeret af forfatter)

Modellen skal betragtes som en dynamisk systemmodel. Modellen tænkes i to dimensioner; en

means/ends-dimension, som vedrører forandring og tid, og en videns- og procesdimension, som

vedrører bygherres perception, kommunikation og beslutningstagen, og herunder særligt, hvor-

dan bygherres organisationen opererer uden for dennes operationelle kernebedrift. Her kan man

tale om bygherres mestringsevne. Disse parametre tegner det interne billede af bygherren, hvor

det tillægges, at bygherren og projektet påvirkes af den eksterne verden gennem forskellige fak-

torer. Undervejs i et projekt er byggebranchen en del af den eksterne verden, som indtræder

bygherres interne verden. Modellen er et udtryk for en bygherre i forandring, da den tredje cir-

kel, ”building”, tilføjes i bygherres verden, og medfører at alle andre dimensioner påvirkes.

3. VÆRDISKABELSE I BYGNINGSRENOVERING


Bygherres organisation udgør behovet og dermed initiativet til byggeprojektet, og er derfor

oftest den vigtigste bedrift at tage hånd om som bygherrerådgiver. Det at bygherre skal varetage

et byggeprojekt medfører, at der særligt skal tages hånd om de processer, eksisterende viden, og

arbejdsgange, som er indlejret i bygherreorganisationen og som vil påvirke, hvordan bygherren

vil håndtere byggeprojektets processer. Den sidste bedrift vedrører menneskene bag bygherres

organisation. Bygherre er ikke kun en organisation, men består ligeledes af individer, hvis inte-

resser og behov skal varetages, følelser og holdninger skal ytres. Disses behov og forventninger

er muligvis forskellige fra projektets, men bør stadig integreres for at sikre at byggeprojektet op-

fylder sit formål.

Bedriften, at servicere menneskene bag bygherren, kan også indebære, at der skal tages

højde for brugerne af det projekt, som udføres. Her er brugerinddragelsesprocesser vigtige at fa-

cilitere for at sikre brugernes organisering og ejerskabsfølelse omkring det færdige projekt.

”Ends” eller bygherres mål skal forstås som et succeskriterie, hvori byggeriet og menneskerne i

organisationen harmonerer med organisationens formål med projektet.

Det er vigtigt at forstå, at målet, ud fra denne betragtning, kan ændre sig i forbindelse med

processen, idet målet fastlægges ud fra et organisatorisk behov, ”Means”. Det, at mennesker er

inddraget som dimension i projektet, medfører, at målet skal forstås som et dynamisk begreb.

Fordi bygherres organistanion heraf skal forstås som en dynamisk mekanisme, er succeskriteri-

erne defineret i starten af projektet, ikke nødvendigvis de samme, som det værdiskabelsen bliver

målt efter ved aflevering.

Organisationens viden og processer bliver til i forbindelse med bygherrens operationelle

drift, som inkluderer aktiviteter inden for bygherres kerneforretning, og som medvirker til opti-

mering af indre og ydre effektivisering af virksomheden. Undervejs i byggeprocessen er byg-

herres viden og processer nogle gange en hæmsko for projektet, da bygherres forudindtagethed

ikke harmonerer med byggeprojektets processer. Herved opstår et ”coping”-dilemma om hvor-

vidt, bygherreorganisationen skal løsne tøjlerne omkring eksisterende processer og risikere, at

den operationelle drift omkring bygherres kerneforretninger mister sin sammenhængskraft og

effektivitet, eller om bygherren skal tvinge sine arbejdsgange ned over byggeprocessen og der-

med sikre bygherreorganisationens integritet. Dilemmaet belyser problematikken i, at der kan

være en ”kløft” mellem bygherres indlærte viden om behov og processer og de kompetencer,

som er nødvendige for at køre et byggeprojekt. (Boyd, Chinyio 2006)

Disse faktorer introducerer usikkerhed i byggeprocessen omkring værdiskabelse, og det er

derfor nødvendigt at finde ud af hvad bygherre har af viden om behov, og hvordan bygherre

normalt opererer inden for sin kerneforretning for at forstå, hvad der ønskes ud af et byggepro-

jekt.

Særligt interessant er, at en ikke uvæsentlig barriere for at forstå og tilfredsstille alle områder;

byggeriet, organisationen og menneskerne bag, er byggebranchens fragmenterede værdikæde.

Såfremt der kan etableres et bedre samarbejde mellem parter i projektorganisationen, materiale-

leverandører og bygherre imellem, giver dette bedre forståelse for hvordan bygherres behov op-

fyldes, og der herigennem skabes værdi. Sagt med andre ord vil en integrering af byggeprojek-

tets værdikæde medføre øget værdiskabelse.

The Client Model er i princippet interessant for alle parter i byggeprojektets værdikæde, i sam-

arbejde med en bygherre, dog er figuren særlig anvendelig for den strategiske bygherrerådgivers

arbejde. Bygherrerådgiverens arbejde består bl.a. i at sikre, at bygherreorganisationens kapabili-

teter og ressourcer er tilstrækkelige for at kunne bære et byggeprojekt af en sådan kaliber, som

er nødvendig for at opfylde bygherres behov. Dette gøres til dels, for at reducere den såkaldte

kløft som eksisterer mellem bygherreorganisationens operationelle processer og viden og den

viden som kræves for at drive et byggeprojekt. Det er den strategiske bygherrerådgivers opgave

at vurdere, om organisationen skal vokse i forbindelse med projektet, hvilke kompetencer som



skal tilføres organisationen, eksterne konsulenter eller gennem organisk vækst i virksomheden,

samt at vurdere om bygherre har nok ressourcer tilført projektets ledelse. Bygherrerådgiveren

sikrer herigennem, at både organisation og mennesker er tilgodeset igennem byggeprojektet.

Såfremt bygherreorganisationen er utilstrækkelig for at varetage opgaven, risikerer bygher-

ren, undervejs i byggeprocessen, at miste sit fokus på sin kerneforretning og reducere effektivi-

teten i bygherres operationelle aktiviteter. Dette er et eksempel på bygherres ”coping”-dilemma,

tidligere omtalt.

3.2 Dilemmaet om åbenhed og tillid

Integrering af byggebranchens fragmenterede værdikæde er en forudsætning for at øge værdi-

skabelsen for bygherre. Et vigtigt element i integration og samarbejde er offentliggørelse af byg-

herres reelle behov, viden og begrænsninger som medvirker til øget værdiskabelse. Den organi-

satoriske viden som opbygges i projektorganisationen er, på grund af begrænset samarbejde og

kontraktstruktur, fragmenteret på samme måde som projektets værdikæde. Joharivinduet er en

model, som egner sig til at beskrive netop denne problematik. Modellen beskriver, hvordan ”vi-

denssiloer” opstår, såfremt der ikke sker en ”offentliggørelse” hos bygherren, og at øvrige parter

i projektorganisationen ikke giver feedback på denne offentliggørelse. Såfremt der ikke er fokus

på integration og samarbejde i projektorganisationen vil der kunne opstå situationer hvor byg-

herre, og andre parter i øvrigt, ser en fordel i ”at holde kortene tæt til kroppen” af bl.a. kontrak-

tuelle og ansvarsmæssige årsager.

Figur 3.2. Joharivinduet som repræsenterer fire vidensområder i relation til parternes perspektiv (Barrett,

Stanley 1999)

Joharivinduet er oprindeligt udviklet som en psykiatrisk terapimodel, men har sidenhen vist sig

at have et stort potentiale i at belyse byggebranchens uhensigtsmæssigheder. Modellen er tilpas-

set således den afspejler forholdet mellem bygherre og deres rådgivere. Modellen viser, at der i

starten af ethvert samarbejde er delt viden, som indgår i det ”offentlige” vindue. Bygherren er

ekskluderet fra det blinde område, som er den viden, kun andre parter, end bygherre selv, har til

rådighed. Ligeledes er rådgiverne ekskluderet fra bygherres private vindue. Det ukendte vindue

indeholder viden, ingen af parterne til start ved eksisterer. (Barrett, Stanley 1999)

Den uheldige side af det private vindue kan derudover indeholde skjulte bagtanker, hensig-

ter om gengæld og manipulation, hvorfor det også kaldes bygherrens facade. Modsat kan byg-

herren ligge inde med informationer og viden, som vurderes, at den øvrige projektorganisations

manglende kendskab til, kan komme bygherren til gavn. Sådanne informationer kan eksempel-

vis være skjult kompleksitet eller fejl i udbudsmaterialet (alt afhængig af udbudsform). Det at

bygherre bestrider åbning af det private vindue, som ofte er et resultat af manglende tillid, mod-

virker åbning af det blinde vindue og virker som en barriere for samarbejde.



Det ukendt-ukendte vindue er kilden til øget værdiskabelse

Co-creation opstår når bygherren åbner op for sit private vindue og anvender projektorganisatio-

nen til at udforske og sætte spørgsmålstegn ved sine behov. Herigennem opstår viden som er

opstået gennem samarbejde, og som i starten er ukendt for alle parter. Co-creation kan beskrives

ved åbning af Joharivinduets ukendte vindue og er kinden til øget værdiskabelse. Principperne

bag Joharivinduet sætter spørgsmål ved byggebranchens traditionelle antagelser om, at bygher-

ren altid ved hvad han vil have og at det derfor kun er nødvendigt at aflæse bygherrens åbne

vindue for at opfylde bygherrens behov.

Bygherrerådgiverens fornemste opgave er at forstå bygherres behov. Særligt i de indledende faser

af byggeprocessen, bruges meget energi på at få åbnet bygherrens private vindue iht. Johari-ana-

logien. Dette gøres ved først at aflæse bygherrens åbne vindue. Dernæst arbejdes der intensivt på

at åbne bygherrens private vindue ud fra en feedback-metode. Bygherrerådgiveren arbejder aktivt

med bygherres blinde vindue ved, gennem adskillige møder med bygherre, at sætte spørgsmåls-

tegn ved og udfordre de behov, bygherre udstiller. Gennem en feedback-proces sker der en grad-

vis åbning af bygherres private vindue, idet der arbejdes med behovene og det herigennem er

nødvendigt at vide, hvad der ligger bag dem for at kunne forstå dem. Når rådgiveren forstår byg-

herres behov er han først derefter i stand til at rådgive.

3.3 Totalværdimodellen – en definition af værdi

Et altafgørende element for bygherren er, at være klar over hvad det er i projektet som skaber

værdi. Bygningsværdi er ikke udelukkende de tekniske konstruktioner i bygningen, men handler

også om rammer for organisation, trivsel, komfort og image. Bygherres værditilvækst vurderes

som udgangspunkt ud fra nedenstående formel:

Perceived value =Perceived Benefits

Perceived Sacrifices

Vejen, værdien tager for at nå bygherre, kan deles op i tre dele. Fra en værdiskabende aktivitet

udbydes af en leverandør, vurderes prisen, arbejdet bliver leveret til, ud fra kostprisen, det koster

leverandøren at udføre aktiviteten. Differencen herimellem betegnes som leverandørens prismar-

gin eller entreprenørens dækningsbidrag. Prisen, arbejdet udbydes til, vurderes af bygherre ud fra

den betragtning at den kapitaliserede værdi, arbejdet skaber, overstiger prisen på arbejdet. Diffe-

rencen herimellem betegnes som en værdimargin. For at værdi kan kapitaliseres er det nødvendigt

for bygherre, i de indledende faser, at redegøre for, hvilke elementer, som medfører værditilvækst.

Denne redegørelse kommer til udtryk i et sæt af værdiformler, som leverandørens tilbud kan må-

les op imod.

Værdimargin

Prismargin Dækningsbidrag

Figur 3.3. Forhold mellem kostpris, pris og værdi som definerer det markedsmæssige grundlag for værdi-

skabelse. Udført efter Saxon (2005)



I rapporten Be Valuable af Saxon (2005) summeres princippet op således at kostpriser afspejler

måden køber opfatter det økonomiske afkald der må gives i forbindelse med et projekt. Prisen er

derimod leverandørens synspunkt på, hvad markedet for den omhandlende ydelse kan bære.

Værdiformlerne, som bygherre har defineret i de tidlige faser af et projekt, tager udgangspunkt i

tre forskellige kategorier af værdiskabelse; økonomisk værdi, social værdi og miljømæssig værdi.

Økonomisk værdi forstås som værdi, som eksplicit eller implicit skaber et indtjeningsgrundlag

for bygherren. Værditilvæksten af en renovering af lejemål til beboelse ses eksempelvis i den

forøgelse af lejeindtægter, diverse aktiviteter skaber. Social værdi, eller social kapital, er et mål

for den indflydelse en given aktivitet skaber for mennesket. Social kapital kan måles hos de indi-

vider som er tilstede, men kan ligeledes måles på et samfundsmæssigt plan. Skabelsen af en ny

folkeskole vil eksempelvis måle sig på mængden af socialkapital, byggeriet skaber, herunder ram-

mer for undervisning og opdragelse af børn og unge. Miljømæssig værdi baseres i sidste ende på

reduktion af drivhusgasser, generel forurening, anvendte materialers livscyklus samt forbrug af

knappe ressourcer.

Totalværdimodellen er et analyse- og procesværktøj til at analysere totalværdi ud fra før-

nævnte tre værdityper. Denne model er udviklet som en del af innovationssamarbejdet Plan C-

projektet (Plan C 2011) og har til formål at styrke økonomi og kvalitet allerede i forstadiet til en

renoveringssag. Med begrebet totalværdi udvides forståelsen af værdiskabelsen i en konkret op-

gave (Beim et al. 2015). Ses nedenstående figur ud fra et generelt byggeprojekt, vil bygherres

værdiformler, resultere i, at andelene af værdiskabelsen vil variere fra projekt til projekt. Grund-

laget for et projekt kan eksempelvis være at skabe en overvejende del af økonomisk værdi.

Økonomi

SocialMiljø

Figur 3.4. Totalværdimodellen. Værdiskabelsen i et byggeprojekt kan overordnet opgøres i tre kategorier

(Plan C 2011)

De tre værdikategorier er sammenkoblede i den forstand, at en forøgelse af én type værdi vil på-

virke andre typer ligeledes. Dette princip er en af grundelementerne i helhedsorienteret renove-

ring. Eksempelvis kan øgede sociale indsatser genere en økonomisk gevinst, eksempelvis gen-

nem mindre hærværk, mindre arbejdsløshed, færre sygedage osv. Ligeledes kan miljømæssige

tiltag give social og økonomisk værdi ved eksempelvis efterisolering ved renovering af facader

med et resultat gennem bedre indeklima og en mindre varmeregning for bygherren.

3.4 Helhedsorienteret renovering

Helhedsorienteret renovering er baseret på bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling skal for-

stås som en dynamisk proces fra én tilstand til en anden (Kamari, Corrao & Kirkegaard 2017).

Brundtlandkommissionen udgav i 1987 en rapport som definerede bæredygtig udvikling som ud-



vikling, der opfylder nutidens menneskers behov uden at gå på kompromis med fremtidige gene-

rationers muligheder for ligeledes at opfylde deres behov (Brundtland-kommissionen 1987).

Brundtlandrapporten var derfor begyndelsen til et paradigmeskifte, hvorpå de veludviklede lande

begyndte at gentænke verdens udvikling.

Projekt REVALUE omhandler helhedsorienteret renovering. Projektet er ejet af Aarhus Uni-

versitet og støttet af Innovationsfonden. Det har til formål at identificere, herefter kvantificere,

merværdi på et renoveringsprojekt, for at kortlægge hvilke typer af værdiskabelser, helhedsorien-

teret renovering indebærer. Projektet tager udgangspunkt i principperne bag totalværdimodellen.

Det er projektets mål at nye renoveringsprojekter skal inkludere bæredygtige tiltag, som kan re-

ducere omkostninger til drift og vedligehold, reducere miljømæssigt aftryk og kan forøge bygnin-

gens tilpasningsevne, holdbarhed og robusthed. Ud fra denne tankegang vil bygninger blive min-

dre bekostelige at drifte, stige mere i værdi, have en længere levetid og bidrage til et præfereret,

sundere og mere bekvemmeligt miljø for brugerne af bygningen (Kamari, Corrao & Kirkegaard

2017).

Figur 3.5. Model for helhedsorienteret værdiskabelse. Udviklet under Project Revalue (Kamari, Corrao &

Kirkegaard 2017).

REVALUE-projektet har skabt tre nye kategorier for bæredygtigt byggeri, som er tilpasset et re-

noveringsprojekt, og som er sammenligneligt med totalværdimodellens tre værdityper. Under

hver kategori er der defineret en række indikatorer. Disse er fundet ud fra litteraturstudie, inter-

views, vurderinger af eksisterende målingsmetoder (BREEAM, LEED osv.) og vurderinger intern

i forskergruppen. Disse indikatorer illustrerer bæredygtighed på en måde som er mere omfattende

og lettere genkendelige for involverede parter i et renoveringsprojekt. De overordnede kategorier

omfatter følgende: ”Funtionality” – funktionalitet beskriver de tekniske elementer og miljømæs-

sige elementer, herunder energiforbrug, materialeforbrug af affald og forurening, og repræsente-

rer derfor det miljømæssige aspekt fra totalværdimodellen. ”Feasibility” – gennemførlighed be-

skriver den økonomiske model som ligger bag projektet. Heri indgår elementer som totaløkonomi,

finansieringsmodel, tilbagebetalingstid, driftsomkostninger og elementer som hvor innovativt

projektet er, og niveauet af brugerinddragelse i forbindelse med oplæring i korrekt brug af byg-

ningen. Disse elementer er i en grad med til at beskrive projektets økonomiske værdi. ”Accoun-

tability” – ansvarlighed favner kommunale, arkitekturelle, kulturelle, menneskelige og samfunds-

mæssige elementer, som bl.a. lysindfald og andre kvaliteter i rummet, identitetsfølelse i området,



sikkerhed og tryghed. Det er under denne kategori princippet som ”healing architecture” kommer

til sin ret.

Det som gør REVALUE-projektet særligt interessant er, at målet med projektet er, at kunne kvan-

tificere forskellige værdityper gennem en sammenkobling med BIM. På samme måde, som ved

principperne fra totalværdimodellen, defineres et holistisk helhedsorienteret renoveringsprojekt

ud fra en række indikatorer, som kvantificeres gennem et pointsystem som bl.a. kan anvendes til

benchmarking af et projekt. Indikatorerne har en værdi fra 1-5, vurderet afhængig af den standard,

projektet besidder.

At afkode hvordan disse indikatorers indbyrdes forhold påvirker hinanden er et særdeles kom-

pliceret arbejde, de forskellige indikatorers gensidige afhængighed kan sammenlignes med total-

værdimodellens forhold mellem social, miljømæssig og økonomisk værdi. Hvis identitetsindika-

toren stiger i værdi på et renoveringsprojekt, hvordan påvirker det tilbagebetalingstiden, gennem

stigende lejeindtægter? Det interdependente system introducerer en høj grad af kompleksitet, som

der kan være et enormt potentiale i at kode ind i visualiseringsværktøjet, BIM. I dag er det nyeste

inden for BIM-praksis, at arbejde med at kode mængder til de projekterendes 3D-model, således

det udførende led kan spare ressourcer og give et mere præcist tilbud. Mere interessant er det,

hvis samme 3D-model er kodet sammen med de forskellige indikatorer i REVALUE-framewor-

ket, således der skabes gennemsigtighed, parterne i projektorganisationen imellem, om hvad det

er, som skaber værdi på det pågældende renoveringsprojekt, hvilket medfører at bygherres vær-

diformler nemmere kommer til udtryk i projektet. Frameworket kan dermed anvendes som et

beslutningsværktøj for renoveringsprojektet om hvilke metoder som skaber mest værdi ud fra et

holistisk billede af projektet.

REVALUE er interessant for dette projekt i den forstand, at modellen kan være med til at kvan-

tificere, hvad det betyder for et renoveringsprojekt, når der anvendes øget brugerinddragelse i den

samlede byggeproces. Det kan anvendes som et redskab til at kortlægge hvordan brugerne af en

bygning har været med til at skabe værdi for et projekt og herigennem at kapitalisere den øgede

værdi gennem aflæsning af de finansielle indikatorer i modellen. REVALUE-frameworket kan i

høj grad også være med til at skabe gennemsigtighed for bygherren, i de indledende faser, om-

kring de værdityper som eksisterer i et renoveringsprojekt, og hvor der vil være eksistensgrundlag

for en brugerinddragelsesproces.

3.5 Det samfundsmæssige perspektiv

På det projektmæssige plan er de tre primære former for værdi, social, økonomi og miljø, som

definerer den samlede værdiskabelse på et renoveringsprojekt. Denne værdi er ofte tiltænkt som

bygherres udbytte, men eksisterer også, i højere eller mindre grad, for brugere, interessenter og

involverede parter i projektorganisationen. På samme måde som omgivelserne kan påvirke et re-

noveringsprojekt, vil samme omgivelser også påvirkes af den værdi, som skabes af renoverings-

projektets udførelse. Her er der tale som en samfundsmæssig værdiskabelse. Eksempler på dette

kan være bygherres organisatoriske vækst, udførende og projekterende virksomheders indtjening

og vækst på baggrund af arbejdet. Alt sammen vækst som medvirker til vækst af erhvervslivet og

dermed Danmarks BNP. Disse eksempler viser hvordan projektmæssig økonomisk værdi kan re-

sultere i samfundsmæssig økonomisk værdi. På samme måde kan social værdiskabelse på et re-

noveringsprojekt blive til samfundsmæssig social værdi som i sidste ende kan kapitaliseres som

økonomisk værdi ud fra en forklaringsramme, beskrevet i dette afsnit. Denne sammenhæng er

yderst interessant og bevidner hvordan interdependens i værdiskabelse også opstår på det sam-

fundsmæssige plan.



3.5.1 Skandia-modellen

Figur 3.6. Skandia-modellen. Sammenhæng mellem sociale investeringer og samfundsmæssig gevinst

(CEBR 2015)

Skandia-modellen er et regneværktøj, som kan anvendes til at beregne det økonomiske potentiale

i forbindelse med sociale indsatser. Formålet med modellen er at skabe en fælles referenceramme

for hvordan sociale indsatser kan kapitaliseres og medvirker til at skabe et fælles sprog inden for

økonomiske evalueringer på tværs af offentlige instanser. Skandia-modellen bliver præsenteret i

rapporten om udenforskabets pris og sætter tal på omkostningerne til den marginaliserede befolk-

ningsgruppe i Danmark. Ifølge rapporten defineres udenforskab ud fra, om et menneske er ar-

bejdsmæssigt, helbredsmæssigt eller socialt uden for samfundet. Individer placeres i disse for-

skellige grupper ud en vurdering af om de falder uden for sammenligningsgruppen. Overordnet

set kortlægger rapporten det offentliges omkostninger ved denne gruppe mennesker, sammenlig-

net med, hvis gruppen havde været i sammenligningsgruppen, hvilket vil sige, at individet er

succesfuldt integreret i samfundet. (CEBR 2015)

Rapporten konkluderer at der i 2012 var 542.738 personer i Danmark, som på den ene eller

anden måde falder i kategorien for at være i udenforskab. For at kunne kapitalisere denne gruppe

af individers omkostning for samfundet er der undersøgt bl.a.; omkostninger ved kriminalitet,

diverse offentlige overførsler og omkostninger til sundhedsvæsnet. I nedenstående tabel, som

stammer fra rapporten, summeres den samlede årlige pris for individerne i udenforskab op, og

den tilsvarende gruppe, hvis de samme individer havde været i referencegruppen. (CEBR 2015)

Tabel 3.1. Tabel fra rapporten ”Udenforskabets pris” (CEBR 2015)

Udenforskabets årlige pris vurderes, af rapporten derfor til 45,1 mia. kroner. Dette tal skal tolkes

som et samfundsmæssigt økonomisk potentiale, som naturligvis kun kan realiseres, såfremt grup-

perne i udenforskab rykkes over i sammenligningsgruppen. På den måde vil den gennemsnitlige

omkostning for et individ i udenforskab dermed kan reduceres til den gennemsnitlige omkostning

for et individ i sammenligningsgruppen for alle de 542.738 individer i udenforskab. (CEBR 2015)



Ud fra Skandia-modellens analyseværktøj er det ligeledes konkluderet at den samlede sam-

fundsmæssige regning for hver årgangs liv potentielt er omkring 72 mia. kroner. Dette er opgjort

ud fra, at der hvert år er 5000 nyfødte børn, som havner i udenforskabet, og at det danske samfund

har udgifter for 15. mio. kroner igennem ét marginaliseret menneskes liv. (Adamsen 2017)

3.5.2 Boligsociale investeringer

De massive udgifter samfundet har til den marginaliserede gruppe af mennesker betyder, at der

er et stort potentiale i boligsociale investeringer. Boligen danner de rammer og det fundament,

disse mennesker bygger deres tilværelse på. Dels, er det derfor et meget effektivt sted at sætte

ind, såfremt man har et ønske løfte denne gruppe af mennesker ud af udenforskabet. Da almene

boligforeninger besidder en stor del af denne gruppe mennesker af deres beboersammensætning,

er det derfor også relevant at rette de boligsociale ydelser mod Danmarks socialbelastede almene

boligområder. (Adamsen 2017)

Der er tale om milliardbudgetter, når stat, kommuner, landsbyggefond og boligselskaber in-

vesterer i udsatte boligområder. På bare fem år, fra 2015 til 2020, skal landets almene boliger

renoveres for 18 milliarder kroner (Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet 2016). Der er

derfor tale om et stort forretningsgrundlag inden for boligsocialt arbejde.

3.5.2.1 Boligsocialt arbejde og bygningsrenovering

Udsatte boligområder er genstand for massive investeringer i form af fysiske byfornyelses- og

renoveringsprojekter. Disse projekter hjælper dog kun i meget begrænset omfang de oprindelige

beboere til at komme i uddannelse, ud af kriminalitet og i arbejde. Byg dem op-modellen er ud-

viklet af trafik-, bygge- og boligstyrelsen (2016) og omhandler byfornyelse med lokal jobskabelse

i udsatte boligområder.

Figur 3.7. Byg dem op-visionen. (Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet 2016)

Byudvikling og renovering i udsatte boligområder kan være en katalysator, som løfter lokale fra

arbejdsløshed til job og uddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Modellen består i, at

der mellem bygherre og myndigheder skal skabes et netværk som har en vision om at gøre en

forskel for et område. De lokale beboere i området skal være klar til at gribe chancen om at få et

arbejde eller praktikplads. Derfor modnes det lokale arbejdsudbud til arbejdsparathed.

Bygherre skriver ønsket om den boligsociale indsats ind i udbudsmaterialet, enten som en

social klausul eller en social partnerskabsaftale. Således hæfter bydende entreprenører for, som

står for udførelse af renoveringsprojektet, at de har tænkt sig at løfte den opgave som ligger i at

beskæftige lokale beboere i nye jobs og erhvervspraktikker. I forbindelse med at sikre beboernes

arbejdsparathed anvendes en facilitator, ansat af bygherre, som matcher beboere til forskellige

jobs, således entreprenøren ikke skal varetage denne opgave.

Byggefasernes potentielle sociale effekt kan måles på fire områder (Udlændinge- Integrations-

og Boligministeriet 2016):



- De arbejdsløse udvikler sig både menneskeligt og fagligt og forbedrer deres chancer for

at begå sig på arbejdsmarkedet

- Byggebranchen, som i de kommende år vil mangle arbejdskraft, får tilført kvalificeret

arbejdskraft, så de fremover kan følge med udviklingen og modvirke en overophedning

af branchen. Samtidigt får de eksisterende branchemedarbejdere et menneskeligt og fag-

ligt løft ved at påtage sig ansvaret for de nye ansatte

- Lokalområdet bliver tryggere, når utryghedsskabende personer eller grupper beskæftiges,

ligesom fællesskabet og samhørigheden mellem beboere, som ikke nødvendigvis kendte

hinanden i forvejen, styrkes. - Samfundet sparer betragtelige summer for hver borger, der bevæger sig fra kanten af

samfundet og ind på arbejdsmarkedet.

3.5.2.2 Den franske renoveringsmodel

I Frankrig var der i 2000 7,6% af den franske befolkning, som var bosat i udsatte boligområder.

For at bekæmpe den massive sociale fattigdom, tilstedeværende i Frankrigs udsatte områder, for-

søgte den daværende minister for bolig- og byfornyelse, Jean-Louis Borloo, at forbedre tilstan-

dene i disse områder ved hjælp af en ny byfornyelseslov. Loven, som i folkemunde kaldes Borloo-

loven, blev i 2005 efterfulgt af oprettelsen af en fond til støtte for social udvikling. Formålet var

at udsatte områder skulle gennemgå en social og fysisk forandring, herunder skulle renoverings-

arbejdet være med til at løfte beboerne socialt. Med Borloo-loven og den sociale fond er der opsat

krav om boligsocialt arbejde i forbindelse med søgning af statslig fondsstøtte til byudviklingspro-

jekter af kommuner og boligforeninger. Her er der tale om en tvunget social klausul i forbindelse

med renoveringsprojekter, hvor der af boligforeningen søges midler fra staten. Betingelsen for

statens medfinansiering (30 %) er at 5 % af de job, der skabes, skal gå til udsatte beboere. (Ud-

lændinge- Integrations- og Boligministeriet 2016)

Figur 3.8. Den franske renoveringsmodel efter Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet (2016).

På landsplan er over 56.000 personer siden 2005 blevet ansat under en social klausul i Frankrig,

hvoraf 64% kommer fra de udsatte boligområder. De socialt udsattes situation efter ansættelsen

under en social klausul. er, at 21% igen er arbejdsløse efter 6 mdr., og at der efter 12 måneder

efter ansættelse er 27%, som er arbejdsløse. Resten er i en eller anden form for beskæftigelse,

herunder bl.a. vikariat, skånejob, under uddannelse, alm. fastansættelse osv. (Udlændinge- Inte-

grations- og Boligministeriet 2016)

3.5.2.3 Virker investeringerne?

Undersøgelser, lavet af Boligforeningernes Landsforening, viser at der siden 2008 har været en

meget positiv udvikling blandt de unge i de mest udsatte boligområder i Danmark, pga. de bolig-

sociale investeringer. Undersøgelsen er lavet på baggrund af de 33 boligområder, som er befinder

sig på regeringens liste over særligt udsatte boligområder. Som resultater fra disse undersøgelser

kan nævnes (Adamsen 2017):

Ansøgning udfærdiges af boligforening

Byggeriets budget afgør

antal stillinger som

retmæssigt oprettes under

den sociale klausul

Kandidater i området findes

og gøres arbejdsparat

Ansættelse i byggefirma under social

klausul



- Andelen af unge i alderen 16-25 år i de 33 boligområder, der ikke enten er i gang med,

eller ikke har bestået en uddannelse udover grundskoleniveau, er i perioden 2008-13, en

periode på kun fem år, reduceret fra 38% til 28%.

- Det markante uddannelsesløft i de udsatte boligområder er sammenfaldende med en sær-

deles positiv udvikling i ungdomskriminaliteten, især omkring de store byer, hvor de mest

udsatte boligområder ligger. 5% fra fødselsårgangen 1991, kaldet storebrorgenerationen,

havde været mistænkt eller sigtet for kriminalitet, før deres fyldte 15 år. For lillebrorge-

nerationen, med fødselsårgangen 1999, gælder det kun 2 %. Meget tyder derfor på, at

fødekæden fra de kriminelle storebrødre til deres mindre søskende i mange tilfælde er

blevet brudt.

- I langt de fleste kommuner er der etableret et tæt samarbejde imellem kommunen og de

almene boligorganisationer med det formål, at familier i beskæftigelse bosættes i socialt

belastede boligområder. I Københavns Kommune har dette samarbejde betydet, at antal-

let af udsatte boligområder, hvor mere end 40% af beboerne er uden for arbejdsmarkedet,

er reduceret fra 74 almene boligafdelinger i 2006 til 19 i 2013.

Disse resultater tyder på, at den boligsociale indsats i udsatte boligområder har haft en effekt på

statistikkerne bag områderne. Det beviser enten, at den boligsociale indsats har været med til at

løfte de mennesker som bor i områderne, eller at den boligsociale indsats har medvirket en ud-

skiftning i beboersammensætningen således ”udenforskabet” blot er flyttet et andet sted hen. Re-

sultaterne er nået gennem en kombination af boligsociale indsatser i samarbejde med mange lo-

kale aktører, aktiv brug af kommunal anvisning samt områdefornyelse og renoveringer.

3.5.2.4 Brugerinddragelse i et samfundsmæssigt perspektiv

Det er dokumenteret, at arbejdet med den franske model og Byg dem op-modellen, hvor

marginaliserede mennesker gøres arbejdsparate og kommer i arbejde gennem renovering af deres

eget boligområde, er værdiskabende i form af den sociale kapital, der skabes. At give arbejdsløse

mennesker et arbejde er en effektiv og direkte vej at starte en demarginaliseringsproces. Langt

størstedelen af de boliger, som befinder sig i udsatte boligområder, ejes af almennyttige

boligforeninger. Beboerdemokratiet, som er en forudsætning for en almennyttig boligforenings

eksistens, medfører at brugerinvolvering er en uundgåelig del af det, at kunne ændre et

boligområde. Således er brugerinddragelse en naturlig del af almennyttige boligforeningers

renoveringsproces.

Gennem brugerinddragelse opnår beboerne ejerskabsfølelse til processen. Denne

ejerskabsfølelse medvirker til at beboerne kan identificere sig selv i projektet og vækker dem til

at tage en mere aktiv del i inddragelsesprocesserne. Det at beboerne vækkes til at indgå i dialogen

omkring hvad, som skal ske med deres område, hjælper til at give dem social status i projektet.

Denne ejerskabsfølelse og følelse af indflydelse giver en følelse af at være mere integreret i

samfundet.

Interessant er, om udvikling af de brugerinddragelsesprocesser, som foregår i forbindelse med

renovering af almennyttelige boliger kan være med til at fremme det boligsociale arbejde og sam-

tidigt bidrage til værditilvækst i de indikatorer for de sociale parametre omkring værdianalysen

af et renoveringsprojekt.



3.6 Delkonklusion

Byggebranchens lave produktivitetsfremgang er bl.a. et resultat af lav innovationsevne og be-

grænset fornyelse. Disse karakteristika er generelt til stede i byggebranchen, og årsagen til dette

skal findes i den overordnede branchestruktur. For at imødekomme dette problem fokuseres der i

højere grad på at optimere værdiskabelsen i forbindelse med byggeprojektet. Der er et højt fokus

på hvilken balance der er mellem entreprenørens pris og den værdi, bygherre får gennem slutpro-

duktet. Helhedsorienteret værdiskabelse synes stadig at have stigende efterspørgsel i forbindelse

med renoveringsprojekter, i særlig høj grad ved bygherrer, tilknyttet til det offentlige.

Dog er der et behov for at imødekomme problemet om den lave innovationsevne, idet inno-

vation skaber øget produktivitet og, i sidste ende, billigere byggeri, som kommer samfundet til

gode. Her er det nødvendigt at kigge nærmere på branchestrukturen og udvikle byggeriets inno-

vationsformer i dette afsæt.

”Byggiets virksomheder bør i fremtiden tage helt anderledes undgangspunkt

i brugerenes og bygherrernes behov. Og det gælder både de erkendte, såvel

som de endnu ikke erkendte behov hos brugerne – og uanset om vi snakker

om arbejdspladsen, boligen eller et sygehus” Hans Peter Svendler, Fonden

Realdania (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006)

Brugerens viden og behov finder i dag begrænset anvendelse i forbindelse med byggeprojekter.

Dette kan i princippet betragtes som et ressourcespild, særligt på renoveringsprojekter, hvor

brugeren på forhånd er kendt, og kan inddrages som ressource i et byggeprojekt. Idet slutbrugeren

er aftageren har den praktiske anvendelse af projektet som produkt, må et brugertilpasset design

ligeledes være højtønsket og en af forudsætningerne for helhedsorienteret værdiskabelse.

Brugerdrevet innovation er kendt fra produktionsindustrien og har igennem årtier været

udviklet til at skabe innovation på baggrund af brugernes viden. Det er derfor særligt interessant

at undersøge om brugerdrevet innovation finder anvendelse i byggeprojektet, og om det er i stand

til at bidrage med at etablere en ny innovationskultur i byggevirksomhederne og derudover

medvirke til helhedsorienteret værdiskabelse på det hollistiske renoveringsprojekt.

Det næste kapitel vil dykke ned i teorien bag brugerdrevet innovation og opstille nogle antagelser

for, hvordan brugerdrevet innovation kan udvikle sig i renoveringsprojektets kontekst.



4 BRUGERDREVET INNOVATION

Højere fokus på brugerinddragelse i forbindelse med renoveringsprojekter er et område i vækst.

Dette skyldes bl.a. at boligforeningerne i stigende grad fokuserer på socialt ansvar, som et kerne-

element i det at drive en boligforening. Virksomheder oplever derfor en stigende efterspørgsel på

rådgivnings- og faciliteringsydelser i forbindelse med brugerinddragelsesprocesser, hvilket gør

området interessant at udvikle. Dertil lægges også, de store økonomiske muligheder, som ligger i

at skabe social kapital. Det er derfor interessant at undersøge hvordan brugerinddragelse kan ud-

vikles til et højere niveau, end det vi ser i dag, i høj grad for at optimere værdiskabelsen til det

enkelte projekt og fremtidige projekter, men også for at løfte de mennesker som brugerinddragel-

sen drejer sig om.

Brugerdrevet innovation repræsenterer et paradigmeskifte i forhold til den traditionelle innovati-

onstilgang. Brugerdrevet innovation baserer sig på principperne bag åben innovation, da udvik-

lingen består i at opfange omverdenens viden, behov og tendenser for at kunne kommercialisere

og udbrede disse. Her er brugeren det centrale element i en innovationsproces, hvilket åbner mu-

ligheder for typer af innovation, som ellers ikke vil være fundet gennem traditionelle metoder.

Brugerdrevet innovation kræver en integreret brugerinddragelsesproces, hvilket synes særligt in-

teressant i en kontekst af renoveringsprojekter og almene boligforeninger.

Wise og Høgenhaven (2008) definerer brugerdrevet innovation (fra engelsk: User-Driven Inno-

vation) som en måde at kapitalisere brugerens viden. Dette inkluderer tavs viden og ikke erkendte

behov, som ikke umiddelbart kan artikuleres.

“User-Driven Innovation is the process of tapping users’ knowledge in or-

der to develop new products, services and concepts. A user-driven innova-

tion process is based on an understanding of true user needs and a more

systematic involvement of users.” (Wise, Høgenhaven 2008, s. 21)

Wise og Høgenhavens definition på brugerdrevet innovation indeholder to vigtige elementer, der

lægges vægt på. Først er den brugerdrevne innovationsproces baseret på, at man har en reel indsigt

i brugerens behov for at kunne finde muligheder for at skabe værdi. Dernæst skal innovationspro-

cessen gennemføres med en systematisk eller planlagt brugerinvolvering.

4. BRUGERDREVET INNOVATION


4.1 Konceptet bag Von Hippels ”Lead User”

Eric von Hippel (født 1941) er en amerikansk økonom og professor, som har specialiseret sig i

økonomien bag åben innovation. Han er bedst kendt for sit arbejde med at udvikle begrebet bru-

gerinnovation - at slutbrugere, snarere end producenter, er ansvarlige for en stor del af innovatio-

ner

Von Hippel (1988) fandt, gennem sin forskning, ud af at brugere var udviklere til en lang

række betydningsfulde innovationer inden for den videnskabelige verden samt IT-branchen. Em-

piriske studier har vist, at mange brugere – fra 10-40%, afhængig af område, engagerer sig i selv

at udvikle nye, eller modificere eksisterende produkter (von Hippel 2005).

Det segment af brugermassen, som står for disse innovationer, betegner von Hippel som ”lead

users” (superbrugere). Disse brugere er foran majoriteten af brugerne i deres befolkningsgruppe

i forhold til en given markedstrend, og forventer at drage et højt udbytte af en løsning på et behov,

som de har inden for den givne markedstrend (ibid.). Superbrugere indser et behov, som efterføl-

gende vil blive til et markedsbehov, men der vil herefter gå måneder eller år før behovet bliver

opfanget af virksomheder.

En række studier viser, at mange innovationer, opfundet af superbrugere, er vurderet til at

være kommercielt attraktive og derfor blevet sat i produktion af producenter. Andre studier har

vist, at jo større superbruger-karakteristika, en bruger har, des større sandsynlighed er der for, at

denne bruger vil udvikle en kommerciel attraktiv innovation. (von Hippel 2005)

Undersøgelser af processer inden for produkt- og serviceudvikling viser, at brugere og producen-

ter har en tendens til at udvikle forskellige typer af innovationer. Dette skyldes til dels en diffe-

rence mellem den information, de to parter besidder. Produktudviklere har primært brug for to

typer information for at lave produktudvikling; behovsinformation og løsningsinformation.

Figur 4.1. Informationstyper nødvendige til produktudvikling efter (von Hippel 2005)

Disse to typer informationstyper er komplicerede at sammenføre, og det er bekosteligt at flytte

informationen, fra hvor den er genereret, til den anden side. Som et resultat af dette har brugeren

ofte en mere præcis og detaljeret behovsmodel, end producenten har, mens producenten har en

bedre model af løsningsmulighederne end brugeren. (von Hippel 2005)

Den brugerdrevne innovationsproces er dermed en ambition om at overkomme det klassiske

problem om ulige fordeling af information: at brugere besidder behovs-informationen (hvad de

ønsker), mens virksomheder besidder løsnings-informationen (hvordan man tilfredsstiller disse

behov). (Erhvervs- og Byggestyrelsen, DAC 2006)

4.2 Brugerdrevet innovation i renoveringsbranchen

Byggeriet har i en årrække arbejdet på at forbedre sine innovationsprocesser, men én kilde til

innovation mangler stadig udforskning: slutbrugeren. Da studier har vist at løsninger fra super-

brugere typisk viser sig at være kommercielt attraktive, er det interessant at undersøge mulighe-

derne for at arbejde med superbrugere inden for renoveringsindustrien. Superbrugere kan være en

ressource til nye innovationer som, kan skabe værdi for et renoveringsprojekt. For at principperne



fra brugerdrevet innovation kan konverteres over til et renoveringsprojekt, skal superbrugerbe-

grebet transformeres i den forstand, at det innovative produkt ikke skal ses som vare til masse-

produktion, men at produktet ses som det færdige projekt.

Brugerdrevet innovation stiller, på samme måde som teknologiseret innovation, krav til at

virksomheden, som arbejder med denne innovationstype, besidder nogle kompetencer inden for

metodisk grundighed og systematik. Brugerdrevne innovationsprocesser handler om systematisk

at opsamle viden om brugerne, dels hvordan brugerne anvender produkter eller services, dels

hvordan brugerne har udviklet løsninger for at imødekomme egne behov – samt systematisk at

eksperimentere med udvikling af nye løsninger for at arbejde med de fundne behov. Såfremt en

projektorganisation skal arbejde med slutbrugeranalyse kræver det en række særligt nødvendige

kompetencer, som ses af nedenstående figur. (Erhvervs- og Byggestyrelsen, DAC 2006)

Figur 4.2. Nødvendige kompetencer i forbindelse med en systematisk analyse af slutbrugerne. Efter Er-

hvervs- og Byggestyrelsen, DAC (2006)

Brugerdreven innovation handler i bred forstand om, at virksomheder anvender brugeres erkendte

såvel som ikke-erkendte behov som kilde til innovationer. Brugerdreven innovation handler lige-

ledes også om, at virksomheder anvender brugeres egne opfindelser som afsæt for egen innova-

tion. Samlet set kan virksomheden altså tildele brugere to forskellige overordnede roller. Én hvor

virksomheden anvender behovsindsamling ud fra brugerne, og én hvor virksomheden finder in-

spiration blandt brugere, som faktisk selv innoverer. Dette princip er vist af nedenstående figur:

Figur 4.3. To overordnede metoder til brugerdrevet innovation (Erhvervs- og Byggestyrelsen, DAC

2006).

Spørgsmålet er, om implementeringen af en brugerdrevet innovationsproces på et renoverings-

projekt finder anvendelse af begge metoder iht. ovenstående figur. Umiddelbart virker det oplagt,

at byggevirksomhederne omkring projektorganisationen kan anvende brugernes viden til at skabe

et brugertilpasset slutprodukt, og skabe muligheden for at innovation opstår i denne proces. Der-

imod er det usikkert om renoveringsprojektets brugersegmenter egner sig til superbrugerrollen,

og at professionelle aktører kan skabe innovation på baggrund af videreudvikling af superbruger-

nes opfindelser iht. metode B.

Brugersegmentering. Lokalisering af

interessante brugere.

Kommunikation med brugerne. Indsamling

af viden.

Tolkning og analyse af indsamlet viden.

Omsætning af viden til produkt- og

forretningsudvikling



4.3 Analyse af brugerbegrebet

Kerneelementet bag brugerdrevet innovation er brugeren. Men spørgsmålet er, hvad det vil sige

at være bruger af et produkt eller et projekt, og hvordan skelnes der mellem forskellige typer af

brugere på et renoveringsprojekt. Dette vil blive behandlet nærmere i følgende afsnit.

Brugere referer sig til en virksomhed eller et individ som forventer at drage fordel af anvendelsen

af et produkt eller en service. I modsætning til dette vil en producent forvente at drage fordel af

at sælge et produkt eller en service (von Hippel 2005).

Kategoriseringen af en bruger og en producent afgøres ikke af deres beskæftigelse. Et eksem-

pel på dette er en elektriker, som producerer en ydelse for parcelhusejeren, hvorfor ejeren beteg-

nes som bruger og elektrikeren som producenten. Elektrikeren anvender elinstallationer produce-

ret af en installationsvirksomhed, hvilket her medfører at elektrikeren besidder en dobbeltrolle i

at være bruger over for virksomheden samt producent over for parcelhusejeren. I virksomhedens

perspektiv vil både parcelhusejer og elektriker fremstå som brugere af producentens produkt, hvor

der her er tale om brugere i forskellige led i virksomhedens distributionskæde.

Figur 4.4. Oversigt over de forskellige typer af brugere. (Merit, Nielsen 2007)

Merit og Nielsen (2007) skelner mellem følgende brugertyper:

- Slutbrugere

- Brugere i distributionskæden

- Interne brugere

- Brugere i den videre livscyklus

Slutbrugeren bør være fikspunktet for den brugerdrevne innovation. Her skelnes der mellem tre

typiske roller. En slutbruger er den person, produktet henvender sig til. Her er det vigtigt at skelne

mellem den finansielle køber, den tekniske køber og den reelle slutbruger. Dette er særligt aktuelt

på business to business-markedet. Den finansielle køber er den, som finansierer forbruget mens

slutbrugeren er den som forbruger. Den tekniske køber er den som rådgiver om eller forskriver

forbruget. Disse tre roller kan have forskellige og ofte modstridende prioriteter og værdier, hvor-

for det er vigtigt at skelne disse fra hinanden. Et eksempel på denne opdeling er lægen som ud-

skriver recepter til medicin, hermed den tekniske køber, faderen som køber medicinen til sin dat-

ter, hermed den finansielle køber, og til sidst datteren, som er den reelle slutbruger på produktet.

(Merit, Nielsen 2007)

Ved brugere i distributionskæden skelnes der mellem fire typiske roller. Køberen er den per-

son, som træffer købsbeslutningen. Meningsdannere dækker over betegnelsen for de personer i

distributionskæden, som har en væsentlig indflydelse på købsbeslutningerne, det kan ex. være

medier, rådgivere og myndigheder. Bearbejdere er den rolle, som laver en værditilvækst i distri-

butionskæden, i form af en forarbejdning eller forædling af produktet. Bearbejdningen kan også



være idéer, budskaber og oplevelser, som bliver transformeret. Endeligt er der sælgerne, som vil

optræde i ethvert led af distributionskæden, som opnår succes ved at sælge produkter eller ydelser

videre til næste led i kæden. (ibid.)

Ved interne brugere skelnes der ligeledes mellem fire typer brugere. Brugere eksisterer ligeså

vel uden for virksomheden som indenfor. Udviklere er de personer som er knyttet til udviklingen

af et koncept. Disse kan eksempelvis have funktionelle og emotionelle behov. Derudover er der

fremstillere, hvor der skal tages højde for disse ved at lave ”design for manufactoring” af produk-

tet. Ligeledes er der ”design for maintenance” hvor servicebrugeren bliver taget højde for i en

produktion. Dette er rollen som skal servicere produktet. Til sidst er der sælgeren som står for

salget og skal sørge for at præsentere produktet, så det står frem over konkurrerende produkter.

(ibid.)

Nogle produkter vil møde flere brugere efter den oprindelige anskaffelse. Her er der tale om

brugere videre i livscyklussen. Dette kan eksempelvis være brugte biler, som bliver solgt videre,

og som i sidste ende også står for en destruktion. Ud fra perspektivet af en brugeranalyse, kan det

derfor være yderst relevant at afdække brugere i dette forløb. (ibid.)

Den type af brugere der ifølge Merit og Nielsen (2007) er de vigtigste og hermed de mest interes-

sante at arbejde med er brugergrupper som:

- Direkte anvender konceptet eller kritiske elementer af konceptet.

- Bidrager direkte og afgørende til konceptet eller kritiske elementer af konceptet.

- Er vigtige beslutningstagere gennem værdikæden.

- Har afgørende indflydelse på de personer, som bruger, bidrager eller træffer kritiske be-

slutninger i konceptets værdikæde.

4.3.1 Brugertyper i renoveringskontekst

Såfremt Merit og Nielsens (2007) koncept, som er det overordnede produkt af innovationsproces-

sen, sidestilles med et renoveringsprojekt for en almen boligforening, vil adskillige brugerseg-

menter fremstå, som kan identificeres som interessante for projektet.

Ses der på grupper af brugere som anvender projektet eller kritiske elementer af projektet, vil

beboerne, som er den reelle slutbruger af projektet, fremstå som fikspunktet for den brugerdrevne

innovation. Dertil vil internt drift- og servicepersonale til drift af bygningen, samt folkene bag det

eksterne servicearbejde af bygningen, ligeledes anvende projektet i forbindelse med hele projek-

tets levetid. Disse brugergrupper vil besidde behovsinformationer som kan tilføre projektet social

og økonomisk værdi gennem bedre boliger for beboerne, samt simplere drift og vedligehold, og

hermed reducering af driftsomkostninger i forbindelse med hele projektets levetid.

I forbindelse med projektets projekterings- og udførelsesfase, vil ingeniører, arkitekter og ud-

førende grupper, så som montagearbejdere, håndværkere, entreprise- og projektledere samt ma-

terialeleverandører bidrage direkte til projektets dannelse. Disse brugergrupper vil dels besidde

løsninginformation, som kan medvirke til et bedre slutprodukt, men kan også besidde behovsin-

formation, som sikrer en bedre byggeproces. Montagearbejderne på byggepladsen kender til ar-

bejdsgangene i forbindelse med udførelsen, som de projekterende kan anvende til at udvikle et

projektmateriale, som sikrer nemmere og billigere udførelse. Arkitekter og ingeniører forstår

kompleksiteten i projekteringen af slutproduktet, som efterspørges af bygherre, og besidder her-

med information om, hvilket design, som sparer flest ressourcer i forbindelse med det projekte-

rende arbejde.

Den vigtigste beslutningstager på et renoveringsprojekt er bygherren. Bygherren er en vigtig

bruger af projektet, idet projektets forretningsgrundlag består af bygherres virksomhed. Slutpro-

duktet skal derfor passe til bygherres formål med projektet, for at projekt har et eksistensgrundlag

og hermed er rentabelt. Eksterne aktører, som myndigheder, forsyningsværker osv. kan have af-

gørende indflydelse på bygherren og øvrige beslutningstagere i forbindelse med projektet. Derfor



er eksterne aktører ligeledes interessante brugergrupper. Projektets værdiskabelse, eller eksistens-

grundlag, kan eksempelvis påvirkes af myndighedernes vurdering af projektet berettigelse.

For at Merit og Nielsens (2007) analysemodel af brugertyper i værdikæden kan anvendes i en

kontekst af byggebranchen, kræver det radikale ændringer af modellens grundprincipper. Bygge-

branchens køberkontrollerede forretningsmodel (se afsnit 4.4.1) medfører en ændring i rollefor-

delingen i forhold til den traditionelle markedsdrevne forretningsmodel, som analysemodellen er

udviklet efter. Merit og Nielsens model tager udgangspunkt i værdikæden bag dannelsen af et

koncept, hvor den ”interne” del af kæden sættes for enden af modellen, for at illustrere, at bruger-

drevet innovation starter ved konceptets begyndelse. Laves der en brugertypeanalyse ud fra en

renoveringskontekst vil bygherre indtræde rollen som intern bruger, idet bygherre repræsenterer

initiativet bag projektet og herunder organiserer udbudsforretninger og kontrollerer processen.

Ud fra denne brugeranalyse vil det færdige renoveringsprojekt ses som konceptet, der foræd-

les gennem dets værdikæde. En af de radikale forskelle, når modellen ses i en byggebranchemæs-

sig kontekst, er at konceptet ikke ender ved slutbrugeren som sidste led i distributionskæden.

Bygherre er centrum i modellen, hvor bygherre giver ordre på et projekt som leveres af en pro-

jektorganisation. Kunden laver bestillingen og sammensætter parterne til fremstillingen af pro-

duktet. Derfor ender bygherre både som intern bruger og slutbruger af konceptet. Denne ordre

forstås i fysisk forstand som udbudsmaterialet, udviklet af bygherre og bygherrerådgiver. Entre-

prenørens købsafdeling ”indkøber”, og giver hermed tilbud på, udbudsmaterialet og omdanner

dette til et færdigt projekt i samarbejde med materialeleverandører og ingeniør. I byggebranchens

køberkontrollerede forretningsmodel er det køberen (bygherren), som finder sælgeren af en

ydelse, hvorfor køber- og sælgerrollen synes ombyttet i analysemodellen. Det færdige projekt

afleveres gennem en afleveringsforretning tilbage til bygherre, hvorefter bygherrens indtjening

på projektet opnås gennem udlejning af nyrenoverede lejemål til den reelle slutbruger.

Bygherres dobbeltrolle består i både at være intern bruger, men også at være den finansielle

og tekniske køber, idet bygherre fortsat ejer projektet efter renoveringen er fuldendt. ”Design for

maintanance” giver mening i denne sammenhæng, fordi bygherres interne serviceafdeling skal

drifte slutproduktet efter projektet er leveret af projektorganisationen. Bearbejderne i distributi-

onskæden skal ses værende projekterende, ved ingeniør og arkitekt, produktionsarbejderne hos

materialeleverandøren og byggepladsarbejderne hos entreprenøren.

Interne brugere

Udviklere

Bestyrelsen

Fremstillere

BHR

Service

Drift-personale

Sælgere

Intern stab

Brugere i værdikæden

Købere

Tilbuds-afdeling

Bearbejdere

Byggeplads-arbejdere

Menings-dannere

Sælgere

Afleverings-forretning

Købere Bearbejdere

Projektering

Menings-dannere

Sælgere

Den reelle slutbruger

Beboer

Finansiel køber

BH

Teknisk køber

BH, BHR

Slutbruger

Entreprenør Ingeniør, ArkitektBygherre

Ordre

Leverance

Slutprodukt

Købere Bearbejdere

Produktions-arbejdere

Menings-dannere

Sælgere

Salgsafdeling

Materiale-leveradør

Figur 4.5. Merit og Nielsens (2007) figur over typer af brugere, tilpasset produktet: et renoveringsprojekt

Ovenstående figur er et eksempel på hvordan en brugertypeanalyse vil se ud set ud fra et renove-

ringsprojekt med en almen boligforening som bygherre. Analysen af brugertyper kan anvendes

til at skabe gennemsigtighed i den række af brugere som kan være interessant som omdrejnings-

punkt for en brugerdrevet innovationsproces. Alle disse brugertyper kan inddrages til at skabe

innovation. Og disse har hver deres synspunkter, viden og erfaring inden for hver deres område

af værdikæden, som kan være interessant at inddrage i forhold til at skabe værdi for projektet –

og for at skabe innovation.



4.3.2 Slutbrugerens karakteristika inden for renovering af det almennyttige

Det som gør renoveringsprojekter særligt interessant i forhold til brugerdrevet innovation er slut-

brugerens beskaffenhed. Det er ikke en selvfølge inden for byggebranchen at slutbrugeren er

kendt. Særligt inden for nybyggeri af bolig og erhverv sker det ofte at den finansielle køber er en

anden end slutbrugeren. Inden for bygningsrenovering er slutbrugeren ofte kendt. Her er slutbru-

geren, de mennesker, der bor i bygningen til dagligt, både før og efter renoveringen. Slutbrugerne

er interessante for byggeriet af mange årsager. Slutbrugeren har bl.a. ekspertviden inden for sin

egen hverdag, hvorfor denne brugertypes viden er unik for at udvikle et brugertilpasset design.

Identifikation af den konkrete slutbruger er ikke en barriere

Såfremt den konkrete slutbruger ikke er kendt, er det ikke en barriere for brugerdrevet innovati-

onsprocesser. For iagttagelse af brugerbehov kan basere sig på tidligere projekter og mere generel

viden om slutbrugerne, frem for at blive tænkt i konteksten af et enkelt projekt og dets specifikke

fremtidige slutbrugere. Ved renoveringen af et alment boligbyggeri er det derfor ikke afgørende,

at konkrete beboere til hver enkel lejlighed er kendt og inddraget i processen. Der kan i stedet

anvendes brugertyper fra andre lignende projekter, eller udvælges en repræsentativ gruppe af bru-

gere i området, til indsamling af viden om brugerbehov.

Slutbrugere er ikke ”professionelle” brugere

Et gengående spørgsmål i branchen er, om slutbrugerne inden for alment boligbyggeri ved nok

om byggeri til at kunne bidrage til projektet. Problemstillingen er, at slutbrugerne ofte er læg-

mænd inden for de tekniske elementer af projektet. Det er ikke en barriere for en succesfuld bru-

gerdrevet innovationsproces idet, at det ikke kræver slutbrugerens viden inden for byggeproduk-

tion, men i stedet kræver ekspertviden i deres egne behov, og om hvordan de lever. Et eksempel

på dette er køkkenbranchens ”samtalekøkken”, hvor køkkenproducenter har iagttaget nye former

for hverdagsliv og anvendt denne viden til udvikling af nye brugertilpassede produkter. Det for-

udsætter derfor ikke byggeekspertise blandt brugerne, men at byggeriets virksomheder systema-

tisk studerer og analyserer brugernes behov.

En barriere er at slutbrugeren inden for et renoveringsprojekt kan have begrænset bevidsthed

om deres behov eller have et begrænset ”sprog” til at udtrykke deres behov. Den centrale udfor-

dring er først og fremmest at fremme slutbrugerens erkendelsesproces, således deres viden kan

opfanges af professionelle til udvikling af projektet. Dette kan gøres i en tredelt proces som skit-

seres følgende (Erhvervs- og Byggestyrelsen, DAC 2006):

1. At give slutbrugerne redskaber til at erkende deres behov.

2. At give slutbrugeren redskaber til at udtrykke deres behov

3. At forstå de behov, slutbrugerne giver udtryk for.

Sådanne redskaber kan eksempelvis være anvendelsen af 3D BIM som visualiseringsværktøj, som

kan nuancere og forbedre niveauet for kommunikation mellem byggeprofessionelle og slutbru-

gere.

Brugerindflydelse vs. brugerdreven innovation

Slutbrugere kan, ved renovering af en almen boligblok, bestå af mange forskellige grupper. Dette

giver anledning til stor kompleksitet i arbejdet med brugerne. Definitionen på en slutbruger favner

eksempelvis beboere i bygning, men også dem som færdes om byggeriet udefra, anvender stisy-

stemerne omkring byggeriet osv. Selvom der kun vælges at fokusere på en primær brugergruppe,

kan der stadig opstå kompleksiteter og interne interessekonflikter, ved brugerne imellem. Bruger-

drevet innovation kræver at man tager stilling til formålet med processen, og det er farligt at for-

veksle brugerdrevet innovation med brugerinddragelse eller brugerindflydelse.



Figur 4.6. Forskel mellem brugerindflydelse og brugerdreveninnovation. (Erhvervs- og Byggestyrelsen,

DAC 2006)

Brugerdrevet innovation anvender systematisk indsamlet viden om en generel bruger, hvilket ad-

skiller sig fra at forene konkrete brugerinteresser på et enkelt projekt. Denne type viden anvendes

til forretningsudvikling og fungerer som et led i en virksomheds innovationsstrategi. Brugerind-

dragelse er i de fleste tilfælde et middel til målet om at skabe innovation gennem en brugerdrevet

innovationsproces. I almene boligforeninger anvendes brugerindflydelse oftest i forbindelse med

beboerdemokratiet, dels ud fra et ønske om at få inspiration til at skabe et bedre projekt. Bruger-

drevet innovation skabes gennem en strategisk beslutning om at skabe udvikling gennem brugere

– på det enkelte projekt, men såvel også på fremtidige projekter. Innovation sker, ifølge denne

rapports definition, idet der skabes merværdi på det enkelte projekt, og som har potentiale for

værdiskabelse på andre projekter også.

Sagt med andre ord kan det, at anvende brugerinddragelse som kilde til inspiration, sidestilles

med ”flødeskum på kagen” på det enkelte projekt, mens brugere som kilde til innovation forøger

”kagens” størrelse for den samlede sektor.



4.4 Projektlevering i byggeriet

Byggeriets produktionsproces er radikalt anderledes end øvrige industrialiserede branchers. Bl.a.

det at bygherre er initiativtager for at samle en organisation som producerer en løsning der opfyl-

der bygherres behov bevidner, at den traditionelle skabelse af et byggeprojekt fungerer under en

anden forretningsmodel, men også en anden organisations- og værdikædestruktur i forhold til

produktionsindustrien. Spørgsmålet er, om det giver mening, at virksomheder inden for bygge-

branchen kan drage nytte af at have en innovationsstrategi, baseret på brugerdrevet innovation,

når fundamentalerne bag branchen er anderledes end brancher, som brugerdrevet innovation har

vist sit potentiale indenfor. Dette er et spørgsmål om kompatibilitet i forhold til branchestruktur.

For at finde svaret på dette spørgsmål er det nødvendigt at dykke ned i hvordan disse funda-

mentaler er sammensat, og hvordan de er anderledes fra grundprincipperne fra produktionsindu-

strien. Dernæst at kigge nærmere på, hvilke drivkræfter ligger bag brugerdrevet innovation, og

om disse repræsenteres i byggebranchen. Følgende afsnit beskriver hvordan et byggeprojekt op-

står, og ud fra hvilke strukturelle og forretningsmæssige principper.

4.4.1 Renoveringsbranchens karakteristiske forretningsmodel

Brugerdrevet innovation er kendt fra den konventionelle produktionsindustri, hvor denne innova-

tionstype har bidraget til at sikre nye produkter, med højere kommerciel værdi, og har desuden

været med til åbne en ny verden inden for ”customisation” af produkter i markedet. Dette har

skabt vækst for de virksomheder som succesfuldt har arbejdet med denne type innovation.

Renoveringsindustrien har, ligesom den resterende byggebranche, en radikal anderledes for-

retningsmodel sammenlignet med den konventionelle produktionsindustri. Det er her nærliggende

at stille sig kritisk for, hvordan brugerdrevet innovation passer ind i en kontekst af den forret-

ningsmodel, byggebranchen anvender, nærmere bestemt den køberkontrollerede forretningsmo-

del. De præmisser, som har medført at brugerdrevet innovation har skabt vækst inden for den

konventionelle produktionsindustri, er ikke nødvendigvis eksisterende inden for denne form for

forretningsmodel.

Tabel 4.1. Byggebranchens og industriens forretningsmodel forklaret ud fra fire identificerede variabler.

(Kristensen 2012)

Variabel Håndværkerbaseret Industribaseret

1. Forretningsmodel Køberkontrolleret køb

Sælgerdrevet marketing

2. Køberopfattelse

og rolle

Bygherren, der bestiller bygge-

riet og formelt leder processen.

Ukendte kunder, der kun har pligt

til at modtage og betale varen.

3. Produktionsmåde Byggeprojekt organiseret om-

kring bygherren. Forskellige

entreprenør- og rådgiverteams

fra projekt til projekt.

Industriel rutineproduktion sup-

pleret med projekter til specielle

formål.

4. Ledelsesmodel: Bygherren leder sit projekt ved

hjælp af den gamle byggele-

delsesmodel assisteret af rådgi-

verne.

Ledelse og management til virk-

somhedens interne rutinedrift,

suppleret med projekt manage-

ment til specialopgaver.

Den traditionelle produktionsindustris industrialiserede forretningsmodel er anderledes i forhold

til byggebranchens håndværkerbaserede forretningsmodel ud fra fire identificerede variabler iht.

ovenstående tabel. Den køberkontrollerede forretningsmodel stammer oprindeligt fra den førin-

dustrielle håndværkerbaserede tidsalder, hvor køberen tager initiativet til at kontakte en sælger



for at opfylde et behov. Her besvares efterspørgslen med en stykvis produceret vare til køber. Et

eksempel på dette er en kunde som har et ønske om at få lavet en bog. Kunden tager kontakt til

sælger og sælgeren sætter bogen i produktion.

Sælgerdrevet marketing er en forretningsmodel som opstår i forbindelse med industrialiserin-

gen, hvor produkter masseproduceres til ukendte kunder, hvorefter sælger søger markedet igen-

nem for at få afsat et produkt og hermed finde en køber. Dette svarer i eksemplet til at trykpressen

opfindes, og bøger, i stedet for at blive produceret stykvis, masseproduceres i forskellige varian-

ter, og at færdigproducerede bøger afsættes i markedet. (Kristensen 2012)

I byggebranchen er det kun produktionen af materialer, komponenter og elementer som pro-

duceres efter den sælgerdrevne marketingmodel. Byggebranchens projektleveringsmetode base-

rer sig på en førindustriel forretningsmodel. Byggeprojekter produceres stykvis, af forskellige

projektorganisationer hvor bygherre er centrum for disse, og på den måde finder sælgeren til den

ydelse, bygherren efterspørger. Rådgiveren udbyder eksempelvis ikke byggeri på markedet, men

integreres i bygherres projekt. En følgevirkning af denne indkøbsmodel er, at bygherren har le-

delsesansvar over for projektet, hvilket svarer til, at køberen i princippet leder produktionen af

det købte. (ibid)

Produktionsmetoden i den køberkontrollerede model medfører, at der kun er projektbaserede

rådgiver- og entreprenørvirksomheder i branchen. Dette skaber manglende integration i virksom-

heden, og virksomheder imellem, som medvirker til den fragmenterede værdikæde som eksisterer

i byggebranchen. Modsat har industrialiserede brancher kunnet udvikle en uafhængig integreret

værdikæde med selvigangsat produktion, marketing og produktudvikling. (ibid)

Byggebranchen har et ry for at have en høj grad af konservatisme, og en ændring af produktions-

systemet vil møde en række strukturelle barrierer. Byggeriets fundamentale problem er, at de

systematiske variable, delvist nævnt i ovenstående tabel, er gensidigt afhængige inden for hver

sin model, som medfører, at det er en særdeles omfattende operation at skifte forretningsmodel.

Offentlige bygherrer er derudover tvunget af dansk lov og EU-direktiver til at bruge den kø-

berkontrollerede forretningsmodel, mens private bygherrer er stillet frit. Da den almene boligfor-

ening er et offentligt organ, og modtager offentlige fondsstøttemidler, er de ligeledes pålagt til-

buds- og udbudslovens regler, afhængigt af projektet størrelse. (ibid)

4.4.2 Renoveringsprojektets karakteristiske systemmodel

Et fundamentalt aspekt ved innovationsprocesser vedrører de bagvedliggende drivkræfter. De ge-

nerelle innovationsmodeller repræsenterer en række forskellige forløb for skabelsen af innova-

tion. De klassiske opfattelser fra den traditionelle produktionsindustri tilhører lineære innovati-

onsmodeller som ”Technology Push” og ”Market Pull”, alt efter om innovationen er markeds-

eller teknologidrevet (se forprojekt i bilag). Innovationsprocessen på et renoveringsprojekt er dre-

vet af en dynamisk systemmodel, og er ikke umiddelbart sammenlignelig med de lineære inno-

vationsmodeller. De lineære og faseopdelte innovationsmodeller kan være vanskelige at opfylde

i en projektorganisation, inden for byggebranchen, hvor enkelte producenter inddrages i afgræn-

sede dele af projektet. (Wandahl et al. 2017)

“Complex Product System” (CoPS) er en generisk systemmodel, som opstår af interaktionen mel-

lem leverandører og klienter. Denne model kan, ligesom de lineære innovationsmodeller, anven-

des til at beskrive innovationsprocessen. Der er nogle klare karakteristika som adskiller CoPS-

projekter den traditionelle produktionsindustri (Wandahl et al. 2017):

- At de opererer med mange forskellige indbyrdes forbundne og skræddersyede elementer,

som er organiseret efter et hierarkisk mønster.

- At de er systemisk opbyggede, dvs. at små ændringer ét sted, kan føre til store ændringer

andre steder i systemet.



- At de foregår i temporære koalitioner af organisationer, som involverer mange forskellige

leverandører.

- At der typisk fremstilles enkeltstyksprodukter eller i små serier.

- At kunderne ofte er mere integrerede i processen, da produktet designes direkte på bag-

grund af deres specifikationer.

- At de ofte er underlagt en betydelig grad af offentlig regulering.

Tilstedeværelsen af logiske sammenhænge mellem CoPS-modellen og projektorganisationen bag

et byggeprojekt er tydelig ud fra ovenstående punkter. CoPS-modellen er vist på nedenstående

figur og er tilpasset ind i en byggeprojektmæssig kontekst:

Kunde:

Bygherre

Systemintegrator:

Bygherrerådgiver

Leverandør:

Entreprenør

Leverandør:

Ingeniør

Leverandør:

Arkitekt

Omgivelser:Myndigheder, øvrige aktører

Figur 4.7. CoPS systemmodel redigeret i en kontekst af byggeprojektet. Efter Widén (2002)

Byggeprojektet opstår gennem tilblivelsen af en midlertidig projektfokuseret projektorganisation,

som har for mål at skabe et singulært produkt i form af eksempelvis et renoveringsprojekt. Kun-

den, eller bygherren, er integreret i projektet og står med det overordnede ledelsesansvar, hvorfor

det også kræves, at kunden har dyb indsigt i projektet som produkt og i de organisatoriske struk-

turer bag tilblivelsen af produktet. En kritisk succesfaktor er derfor at kunden forstår at interagere

sig i systemet for at den øvrige projektorganisation kan opfylde kundens behov. CoPS-modellen

indebærer tætte interaktioner og forhandlinger mellem systemintegratoren og leverandørerne. Sy-

stemet er unikt og dynamisk i den forstand, at systemet ændrer sig, såfremt der er behov for det

(Hobday, Rush & Tidd 2000).

Systemintegratorrollen opfyldes traditionelt set af bygherrerådgiveren, som sikrer involve-

rede parters integration i projektet, og at bygherre forstår at agere i systemet. Leverandørerne skal,

i byggeprojektets kontekst, forstås som ingeniør, arkitekt og entreprenører, hvor bygherrerådgiver

ligeledes sørger for, at koordinering og informationsflow fungerer optimalt herimellem parterne,

hvilket er endnu en kritisk succesfaktor i et CoPS-system.

Projektorganisationen består af forskellige virksomheder med hver deres bagvedliggende or-

ganisation, med hver sine interesser, som skal tilgodeses i forbindelse med skabelsen af projektet.

Karakteristisk ved CoPS-modellen er, at ethvert system er bygget op af undersystemer, hvis for-

mål er at opfylde et fælles mål. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvordan undersyste-

merne påvirker det samlede system, med det menes, at de forskellige leverandører til projektet,

kan have modstridende interesser, hvilket kan introducere barrierer for projektet.



4.4.3 Drivkræfter for brugerdrevet innovation i byggebranchen

Konklusionen, som kan drages ud af ovenstående afsnit er, at byggebranchens virksomheder ofte

har andre betingelser for innovation sammenlignet med eksempelvis medicinalvirksomheden el-

ler bilproducenten. Fordi byggerier er forankret i projekter, der involverer mange virksomheder,

kan en enkelt virksomhed sjældent styre en innovationsproces alene. Der må derfor være en fordel

i at integrere innovationsprocessen i projektorganisationen, og drive denne gennem samarbejde.

I følgende tabel gives et bud på hvilke drivkræfter som kan være med til at fremme mulighederne

for en succesfuld brugerdrevet innovationsproces, og som kan medvirke til at de teoretiske mo-

deller bag brugerdrevet innovation kan passes ind i byggebranchens projektorienterede struktur

og anderledes forretningsmodel. Statusrapporten, lavet for Erhvervs- og byggestyrelsen (2006),

angiver følgende punkter som drivkræfter for brugerdrevet innovation i byggebranchen:

Tabel 4.2. Drivkræfter for brugerdrevet innovation i byggebranchen efter (Erhvervs- og Byggestyrelsen,

DAC 2006)

Åbenhed for slutbrugeren

Byggeriet skal komme til en erkendelse af, at slutbrugerens viden og erfaring kan anvendes i

et byggeprojekt. Der eksisterer en udbredt usikkerhed om, hvad slutbrugerne kan anvendes til.

Hovedsageligt anser byggeriets virksomheder at slutbrugerne repræsenterer egne, snævre be-

hov, og ikke kan se hvad der overordnet er gavnligt for projektet.

Tværfaglighed med ikke-byggefaglige discipliner

Inden for ikke-byggefaglige discipliner mangler byggebranchen øget tværfaglighed. De ikke-

byggefaglige kompetencer kan være afgørende for at ”oversætte” slutbrugerens behov til byg-

geriets sammenhæng, og er afgørende for at en brugerdrevet innovationsproces kan fungere.

Byggevirksomhederne vil her drage stor fordel af anvendelsen af forskellige kompetencer in-

den for antropologi, scenografi og organisationspsykologi, men disse områder synes ikke til-

strækkelig anvendt i byggeriet.

Integration i værdikæden

En grundlæggende præmis inden for industrialiserede branchers evne til at køre succesfulde

innovationsprocesser er, at produktionsvirksomheden ofte har en fuldt integreret værdikæde

som giver de bedste rammer for innovation. Byggeriet mangler samarbejde på tværs af værdi-

kæden. Den projektorienterede produktionsform er en af årsagerne til byggeprojektets frag-

menterede værdikæde. Byggesektoren er stadig tilbageholdne med at inddrage andre bygge-

faglige kompetencer i deres arbejde, og der er en tendens til silotænkning inden for de forskel-

lige processer inden for byggeriet. Derfor mangles en helhedsorienteret forståelse for værdi-

skabelse og processer, som hindrer innovationsprocesser såvel som brugerdrevne innovations-

processer. Behovsinformation fra brugerne, indsamlet af parter i projektorganisationen, finder

ligeledes bedst anvendelse såfremt denne kan udbredes i hele projektets værdikæde, hvoraf

løsninger kan udvikles i fællesskab på tværs af værdikæden.

Manglende integration i værdikæden er en hæmsko for innovation og låser byggeprojektet i en

situation, hvor man er enige om, hvordan kagen skal deles – en strategi, der ikke nødvendigvis

gør ”kagen” større.

Mulighed for at udnytte skalafordele

Economi of scales er et velkendt fænomen i forbindelse med effektivisering og medvirker til

frigørelse af ressourcer til F&U i virksomhederne. Øget produktion giver reducerede produk-

tionsomkostninger da transaktionsomkostninger reduceres og større muligheder for effektivi-



seringer opstår. Byggeriets virksomheder mangler disse skalafordele, da dets projektoriente-

rede produkter har ringe mulighed for skalering og udbredelse i samme grad som eksempelvis

en bilproducent i bilbranchen.

Mange små enheder gør det svært at opsamle viden og gør det svært at få nogle til at tage

ansvar. Dette hæmmer innovation og effektivisering. Byggeriets virksomheder efterlyser lang-

sigtede strategiske samarbejdsmodeller, der kan sikre åbenhed og skala.

Best practice og fælles standarder

Der mangler gode eksempler hvor hvordan brugerdrevet innovation skaber værdi i det enkelte

projekt, såvel som i det store billede. Derudover mangler der certificering af metoder til afdæk-

ning af brugerbehov. Hvis byggevirksomheden skal udvikle metoder og strategier for bruger-

dreven innovation, skal byggeriet blive bedre til at arbejde med fælles standarder.

Bedre samarbejde med vidensinstitutioner

Byggeriet mangler samarbejde med vidensinstitutioner. Mindre end 5 % af de byggevirksom-

heder, som har samarbejdet med eksterne parter om brugerdrevet innovation, har samarbejdet

med danske universiteter eller højere læreanstalter (Erhvervs- og Byggestyrelsen, DAC 2006).

Dette kan ligeledes tyde på at uddannelsesinstitutioner endnu mangler de nødvendige kompe-

tencer inden for området.

Byggeriet mangler motivation grundet konjunkturbestemte muligheder for afsætning

Byggeriet har i perioder større efterspørgsel end der er udbud, hvilket fører til, at byggevirk-

somhederne har været vant til at tilpasse markedet til byggeriet snarere end at tilpasse byggeriet

til markedet. Det skaber en barriere for innovation og udvikling. Slutbrugerne har på den anden

side ikke været i en position, hvor de har kunnet straffe ineffektive og dårlige byggeprojekter.

Et mere stabilt marked medfører at udbud og efterspørgsel ligeledes kan stabilisere sig, således

der i virksomhederne imellem er sund konkurrence og grobund for udvikling.

Byggeriets omfattende produktansvar

De høje krav til byggeriets kvalitet og levetid medfører, at der opstår et forbehold for at prøve

nyt. Man kender holdbarhed og levetid for eksisterende løsninger og produkter, og der eksiste-

rer derfor en træghed i at få byggevirksomhederne til at eksperimentere med nye materialer,

produkter og ydelser.



4.5 Framework for brugerdrevet innovation på et renoveringsprojekt

Der findes meget lidt forskning inden for, om brugerdrevet innovation har grundlag for at virke i

byggebranchen. Projekt Innodoors (Lassen et al. 2010) arbejder med brugerdrevet innovation i

forbindelse med en materialeleverandør til byggebranchen. Her er der tale om en dørproducent,

som besidder samme form for forretningsmodel og organisationsstruktur som øvrige industriali-

serede branchers, hvorfor anvendelse brugerdrevet innovation synes mere overbevisende. Særligt

mangler der viden om, om der er grundlag for anvendelse af de teoretiske modeller inden for

brugerdrevet innovation i projektorganisation i forbindelse med et byggeprojekt.

Dette afsnit tager hul på hvilke teoretiske modeller, som vil give mening i en kontekst af

byggeprocessen omkring et renoveringsprojekt og danner hermed grundlaget for, om muligt, at

lave et framework som en brugerdrevet innovationsproces kan basere sig på. Ud fra en simpel

logisk betragtning af renoveringsprojektets beskaffenhed, må en sådan innovationsproces om-

kring byggeprojektet indeholde tre overordnede præmisser. Disse præmisser vil i så fald være

omskiftelige og kræve en stillingtagen ud fra hvert enkelt renoveringsprojekt. De grundlæggende

tre præmisser bag innovationsprocessen ses af nedenstående figur:

Figur 4.8. De grundlæggende tre præmisser for en brugerdrevet innovationsproces på et byggeprojekt

4.5.1 Innovationsprocessens formål (hvorfor)

Et vigtigt element som bygherre er at forstå hvad det strategiske formål med et byggeprojekt er.

Det er ikke sikkert at et projekts formål går hånd i hånd med bekostelige og omfangsrige bruger-

inddragelsesprocesser, som ligger bag det at tilknytte en innovationsstrategi med brugerdrevet

innovation til projektet. Spørgsmålet er, hvordan bygherres værdiformler og projektstrategi

hænger sammen med hvilken grad af brugerinddragelse som passer bedst til projektet. Et led i

brugerdrevet innovation er ligeledes tildeling af magtbeføjelser til brugeren i højere eller mindre

grad. Kort sagt skal bygherre forstå hvorfor brugerdrevet innovation skal anvendes på det på-

gældende projekt, hvordan det passer ind i projektet, hvordan det vil tilføre projektet merværdi

samt hvor store magtbeføjelser, som skal tildeles brugeren på forskellige tidspunkter af innova-

tionsprocessen.

Arnstein skrev i sin artikel omkring borgerdemokratisk deltagelse og om hvordan borgerens magt

i en inddragelsesproces kan kategoriseres (Arnstein 1969). Arnstein beskriver fænomenet som en

strategi for hvordan magt distribueres, og ikke-magthavende borgere inkluderes i politiske og

økonomiske processer inden for det offentlige. Dette indebærer strategier for, i hvilken grad al-

mindelige borgere har magt til at bestemme hvordan det velstående samfunds skattemæssige res-

sourcer bliver allokeret. Artiklen understreger det fundamentale forhold, at inddragelse uden om-

fordeling af magtbeføjelser giver en meningsløs og frustrerende proces for de involverede bor-

gere. Inddragelsesstigen, som er modellen bag artiklen, introducerer en målestok for, i hvilket

niveau disse magtbeføjelser omfordeles til borgeren. Hvert af stigens otte trin korresponderer med

omfanget af borgerens magt til at bestemme udfaldet af et slutprodukt. (Arnstein 1969)

Hvorfor. Definition af formålet med den bruger-drevne innovationsproces i forbindelse med projektets

strategi.

Hvordan. Hvilke metoder, hvilke værktøjer og hvilke brugertyper skal anvendes til innovationsprocessen.

Hvilket aktivitetsniveau skal processen have.

Hvornår. Hvordan de enkelte delprocesser i innovationsprocessen

hænger sammen med de forskellige faser i en

byggeproces.



Manipulation

Terapi

Informering

Konsultation

Forsoning

Partnerskab

Delegeret magt

Borgerstyring

1

2

3

4

5

6

7

8

Ikke deltagende

Grader af tokenisme

Grader af magt hos borgeren

Figur 4.9. Inddragelsesstigen af Arnstein (Ladder of citizen participation) (Arnstein 1969)

Ikke deltagende

Stigens nederste trin indeholder substitutter for en reel inddragelsesproces. Her er borgeren ikke

deltagende. Grunden til trinnene i området kaldes manipulation og terapi er, at magthaverens for-

mål er at skabe accept og forståelse blandt borgerne, ved gennem kommunikation at skabe en

retningsbestemt perception til et projekt. Hermed sikres at et projekt kan gennemføres uden mod-

stand fra borgerne. Det er under disse trin derfor ikke formålet, hverken at skabe aktiv deltagelse

blandt borgerne eller at høre borgernes mening og input til en problemstilling.

Grader af tokenisme

Trinnene under tokenisme, herunder informering, konsultation og forsoning kan sidestilles med

brugerinddragelse som en symbolsk gestus til borgerne. Disse trin tillader høring af borgernes

mening omkring problemstillinger. Dog følger de tilhørende magtbeføjelser, tildelt af magtha-

verne, ikke med, hvorfor der ingen garanti er for, at borgernes får nogen reel indflydelse. Borger-

nes input bliver dog lyttet til og taget til efterretning. Magthaverne kan, gennem tokenisme, legi-

timere et projekt, ved at anvende brugerinddragelsesprocesser, som enten er forskrevet forinden,

eller for at sikre, at modstand gennem offentligheden ikke opstår.

Informering indebærer typisk envejskommunikation gennem forskellige medier eller møder,

hvor der ikke umiddelbart indbydes til dialog. Konsultation handler om at magthaverne indbyder

borgerne til at komme med deres meninger og input, og er et legitimært skridt imod borgernes

fulde deltagelse i et projekt. Ofte anvendte metoder til konsultation er meningsmålinger og hørin-

ger, hvor borgerne kan komme med deres meninger. Forsoning er en højere form for tokenisme,

hvor magthaverne søger råd fra et udvalg af borgergrupper. Dette kan være at borgere er repræ-

senteret i en styregruppe af et projekt. Dog på et sådant niveau, at der ved uenigheder altid er

magthaverne, som har den endelige stemme.

Et af formålene med trinnene inden for tokenisme er at magthaverne kan legitimere et projekt

gennem en brugerinddragelsesproces med mulighed for indflydelse, i højere eller mindre grad.

Her bliver borgernes meninger hørt, uden nødvendigvis at have indflydelse på projektet.

Grader af magt hos borgeren.

Ved de øverste trin på inddragelsesstigen er der her tale om tildeling af magtbeføjelser, som med-

virker til, at borgerne får reel indflydelse, og er i stand til direkte at påvirke projektet i højere eller

mindre grad. Partnerskab giver borgerne magtbeføjelser som gør dem i stand til at indgå i for-



handling med magthaverne. Den reelle indflydelse fortsætter så længe at både borgere og magt-

havere ser fordele i at opretholde partnerskabet. Partnerskabet er ”som at møde op på rådhuset

med sin hat på hovedet i stedet for i hånden”. Delegeret magt vil betyde, at borgerne har en grad

af indflydelse, hvor de er i stand til at sikre ansvarlighed over for deres gruppe. For at løse uenig-

heder mellem borgere og magthavere er det her nødvendigt med forhandlinger og forlig, hvilket

betyder at de traditionelle magthavere ikke har mulighed for at overtrumfe borgernes beslutning.

Borgerstyring medfører at borgeren får fuldstændig magt i beslutningsprocessen og at de traditi-

onelle magthavere er sat ude af spil.

Der er tydeligvis fælles grænseflader mellem Arnsteins inddragelsesstige for borgerindflydelse

og det almennyttiges beboerinddragelsesprocesser i forbindelse med renovering af boligområder.

Inddragelsesstigens anvendelsesområde i denne kontekst vil ligeledes være at agere målestok for

boligforeningens bestyrelses allokeringsgrad af magtbeføjelser til boligforeningens beboere. Det

vil være interessant at undersøge i hvor høj grad beboerdemokratiet arbejder med allokering af

disse magtbeføjelser til beboerne, eller om formålet med inddragelsesprocesserne blot er af ma-

nipulerende eller informerende karakter.

Ligeledes er det interessant at undersøge hvad en højere grad af magtallokering i forbindelse

med denne proces, betyder for værdiskabelsen under renoveringsprojektet. Arnstein redegør i ar-

tiklen for, at bagsiden af medaljen, ved brug af højere grader af magtallokering, medfører en øget

tendens til at styreformen leder til separatisme og balkanisering. Desuden mener Arnstein at sty-

reformen er mere ineffektiv og bekostelig (Arnstein 1969). Set i kontekst af renoveringsprojektet,

vil dette betyde, at en mindre repræsentativ beboergruppe, tildelt magtbeføjelser til beslutnings-

processen undervejs i projektet, vil medføre en risiko for, at de tager projektet et andet sted hen,

end den helhedsorienterede strategi, bygherre har lagt for projektet. Der er heller ikke sikkert, at

den mest repræsentative beboergruppe for området er i stand til, at gøre det, som tjener området

og boligforeningen bedst.

4.5.2 Valg af metoder til innovationsprocessen (hvordan)

Den næste præmis i forbindelse med en brugerdrevet innovationsproces på et renoveringsprojekt

er hvordan innovationsprocessen skal foregå. Der skal tages stilling til, hvordan processen skal

kædes sammen, og hvilke metoder, som skal anvendes til at arbejde med metoderne. Disse meto-

der skal tjene projektets overordnede formål. Det vil eksempelvis ikke være meningsfuldt at køre

en særlig aktiv brugerinddragelsesproces i forbindelse med innovationsprocessen, hvor brugerne

har en styrende rolle, hvis ikke det giver mening i forhold til at opfylde projektets strategi.

Involvering og inddragelse af brugeren kan ske i forskellig grad. Nedenstående graf er en

metodegraf, udviklet af Merit og Nielsen (2007), som efterfølgende er udviklet af InnoDoors pro-

jektgruppen (Cankaya et al. 2010, Poulsen et al. 2012). Metodegrafens akser fokuserer, ad y-

aksen, på rollen som brugeren besidder, og ad x-aksen, graden af brugeraktivitet. Graden af bru-

geraktivitet strækker sig fra at omhandle hvor vidt brugeren blot skal observeres, og dermed ikke

være en aktiv del af udviklingen af en innovation, til om brugeren skal være med til at styre

udviklingen. Brugerrolle-aksen definerer hvorvidt man involverer brugerne i ny- eller videreud-

viklingen af produkt/service.

Ved at rangere disse roller og karakteristika ved brugeren er det muligt at kortlægge de for-

skellige metodologier inden for brugerdrevet innovation (Wandahl et al. 2011). På nedenstående

figur vil hver cirkel repræsentere en kategori af innovationsværktøjer, som er tilpasset niveauet

af brugerinddragelsesprocessen. Således kan grafen anvendes til at kortlægge, på hvilket niveau

af inddragelse, aktiviteterne i en inddragelsesproces befinder sig.



Figur 4.10. Metodegraf for grader af brugerinvolvering. Oprindelig udviklet af Merit og Nielsen (2007).

Videreudviklet af InnoDoors projektgruppen. (Poulsen et al. 2012)

Brugerkendskab- og tilgang

Denne kategori indeholder værktøjer som anvendes til udvikling af brugerkendskabet. Markeds-

tendenser lokaliseres og brugergrupper identificeres. Brugerkendskab kan både udføres uden en

egentlig interaktion med brugerne – eksempelvis via observationer. Metoderne som anvendes til

at skabe brugerkendskab omkring udviklingen af et koncept vil derfor basere sig på passive bru-

gerroller med begrænset brugeraktivitet.

Informationsindsamling

Der er inden for kategorien ”informationsindsamling” ofte en øget interaktion mellem brugeren

og udvikleren. Brugeren besidder en oplysende rolle hvor denne forklarer, oplyser og viser deres

egne forhold omkring et emne. Brugeren iagttages i nogle i forvejen aftalte forhold. Det kan ek-

sempelvis være arbejde med brugerne gennem forberedte interviewsituationer.

Vurdering, test og forbedring

Gennem etablering af dialog med brugerne kan man bede brugerne vurdere og evaluere både

eksisterende og kommende designs bag produkter og services. Når denne metode anvendes anbe-

fales en tidlig interaktion med brugerne, hvor det er fordelagtigt at være åben for feedback, som

ikke nødvendigvis matcher initierende tanker. Således er det muligt i de tidlige faser i et projekt

at reagere på de inputs, som leveres af brugeren. Vurdering kan ligeledes anvendes til at teste et

færdigt produkt, og herigennem teste brugervenligheden af en given løsning.

Ideudvikling

Brugerne inviteres ud i aktiviteter for aktivt at bidrage i udviklingsprocesserne. Det er ofte svært

for brugere at italesætte faktiske problemer eller komme med konkrete anvisninger for effektive

og attraktive forbedringer ved et produkt. Brugerinddragelsesmetoder inden for ideudvikling er

typisk aktivt faciliteret, hvor brugeren er medpart i forskellige forsøg, hvor brugeren får lov til at

komme med ideer til ændringer og forbedringer.



Brugerstyret udvikling

Inden for brugerstyret udvikling arbejder brugerne autonomt. De identificerer selv de relevante

problematikker, og tilstræber aktivt at løse dem med de ressourcer, som de har tilgængelige. Den

brugerstyrede udvikling er meget afhængig af brugerens egen viden og tekniske færdigheder.

Denne kategori for inddragelsesmetoder kendetegnes ved at den svarer til von Hippel superbru-

ger-udvikling. Der er generelt få af denne type brugere, men det at skabe et innovativt samarbejde

med disse vil typisk være særdeles værdiskabende.

Reel og systematisk brugerinddragelse medfører at brugeren fungerer som et fikspunkt igennem

hele udviklingsprocessen. Graden af brugerinvolveringen er ikke statisk og kan svinge igennem

de forskellige faser af innovationsprocessen. I de tidlige projektfaser skal observation og dialog

med brugerne primært bidrage til at nuancere forståelse af et problem, mens der senere i projektet

kan drages fordel af brugerne ved at de bidrager til at vurdere og forfine idéer og løsninger. Dette

indebærer ikke, at brugeren skal være aktiv i alle faser af projektet. Der vil være perioder hvor

projektorganisationen, gennem interne aktiviteter, skal arbejde videre med brugerens input. (Me-

rit, Nielsen 2007)

4.5.3 Brugerdrevet innovation i byggeprocessen (hvornår)

Da formål og metodeanvendelse er klarlagt er den sidste præmis, at det står klart, hvornår i byg-

geprocessen de forskellige metoder skal anvendes for at det opfylder formålet med den, for pro-

jektet, fastsatte innovationsstrategi.

Det at skabe en innovationsstrategi med afsæt i brugerne kræver samme mængde systematik,

som det gør at innovere med afsæt i en intern F&U-afdeling. Såfremt arbejdet med brugerdrevet

innovation skal ende ud i at virksomhederne får en konkurrencemæssig fordel er det nødvendigt

at produktionsprocessen er i stand til systematisk både at afdække og analysere slutbrugeres be-

hov og derefter fastholde og anvende denne viden. Det er derfor ikke nok at indsamle erkendte

behov. Dette stiller høje krav til organisationen om at kunne omsætte denne viden til innovation.

Følgende afsnit kigger nærmere på hvordan innovationsprocessen og hvilke elementer heri som

bevirker at arbejdet med brugerdrevet innovation fungerer. (Erhvervs- og Byggestyrelsen, DAC

2006)

Von Hippel beskrev i forbindelse med sin forskning omkring superbrugeren en generisk pro-

ces for hvordan brugeren anvendes til at skabe nye innovationer. Første led i denne proces er at

lokalisere en vigtig eller interessant markedstrend, hvorpå der laves en brugeranalyse til identifi-

kation af eventuelle superbrugere. Dernæst analyseres behovsdata fra disse superbrugere som ef-

terfølgende projiceres ud på det aktuelle marked som et nyt produkt eller ydelse. (von Hippel

1986)

Med afsæt i von Hippels teori omkring udbredelsen af brugerdrevne innovationer, har rappor-

ten fra Erhvervs- og Byggestyrelsen groft skitseret denne proces ved at opdele forløbet i fem faser:

Figur 4.11. Faserne i en brugerdreven innovationsproces (Erhvervs- og Byggestyrelsen, DAC 2006)

At afdække markedet. Tilsvarende von Hippels ideer omkring at identificere en markedstrend som

grobund for nye innovationer. Denne fase kræver ofte tværfaglige kompetencer, for at forstå så

mange dele af markedets dynamikker som muligt.

At afdække markedet

Information om

slutbrugerne

Designe løsninger eller

koncepter

Eksperimentere og teste nye

ideer på projektbasis

Udforme og implementere innovations-

strategi



Information om slutbrugere. På baggrund af det interessante marked, skal der laves en bru-

geranalyse hvor de forskellige grupper af slutbrugere identificeres. Hvordan de lever, hvilke be-

hov og problemer har de osv., samt hvilke løsninger, de selv har skabt for at besvare deres pro-

blemer.

Designe løsninger eller koncepter. På baggrund af den viden som er opsamlet fra brugerne,

skabes innovationer ud fra løsninger eller koncepter, som er udviklet på baggrund af den viden

som er indsamlet om slutbrugerne.

Eksperimentere og teste nye ideer på projektbasis. Slutbrugerne anvendes til at verificere og

give feedback på det design som er udviklet til at blive afprøvet. Således kan løsningen eller

konceptet verificeres af slutbrugeren, og evt. ændringer kan udføres.

Udforme og implementere innovationsstrategi. Når innovationen er rettet til, skal produkti-

onsapparatet omstilles således innovationen kan udbredes og skabe værdi for andre projekter.

Der laves en forretningsmodel på innovationen og markedsmulighederne vurderes. Efter inno-

vationen er udbredt, opsamles efterfølgende slutbrugererfaringer som anvendes til at arbejde vi-

dere med innovationens tekniske og markedsmæssige potentiale.

4.5.3.1 Integrering af brugerdrevet innovation i netværksorganisationen

Overordnet set, kan innovation ske i forskellige former for samarbejde mellem individer, grupper,

organisationer og netværk. Gertsen et al. (2006) definerer derfor innovation i netværk som en

gruppe af samarbejdende organisationer. Smart Business Network (SBN) er et begreb som defi-

nerer netværket som en organisationsform (”interorganisation” iht. Gertsen et al.). Teorien bag

SBN kan anvendes til at beskrive, hvordan innovation fungerer i en netværkstilgang. Sagt med

andre ord, beskriver SBN princippet i et innovationsnetværk. SBN består hver af en virksomhed,

som er en knude i et samlet system. Definitionen på SBN er følgende (Drejer, Dyrmose &

Homann 2005):

- Linked via communication networks

- With compatible goals

- Interacting in novel ways

- Perceived by each as increasing its own value

- Sustainable over time as a network

- Resilient of one or more businesses malfunctions.

Det er tydeligt iht. ovenstående definition at der kan drages paralleller mellem et SBN og bygge-

branchens projektorganisation som ”interorganisation”. Ideen med implementering af brugerdre-

vet innovation i renoveringsbranchen er at transformere den traditionelle projektorganisation til

et fungerende innovationsnetværk, hvori den brugerdrevne innovationsproces faciliteres.

Innovationsnetværket er således samlet af forskellige organisationer med forskellige kompe-

tencer og viden, som tilsammen skaber en synergieffekt i løbet af processen og heraf skaber en

videnstilvækst. Vigtigt i innovationsnetværket er, at samarbejdet bliver styret af en overordnet

ledelse, som sikrer udviklingen i netværket, samt at de enkelte parters succeskriterier bliver op-

fyldt.

Ud fra denne analogi, vil implementeringen af brugerdrevet innovation i projektorganisationen

være en strategisk organisatorisk ledelsesmæssig opgave. Dette kræver en kortlægning af, hvor-

dan brugerdrevet innovation kan implementeres i innovationsnetværket. At gå fra at arbejde med

brugerdrevet innovation i den enkelte virksomhed, som hidtil er praktiseret i andre brancher, til

at implementere brugerdrevet innovation i et netværk af forskellige virksomheder, er med sikker-

hed en implementering af langt højere kompleksitet.



Wandahl et al (2011), har udviklet en model til at integrere brugerdrevet innovation i et netværk

af virksomheder som et strategisk samarbejde. Da denne model fungerer som en organisatorisk

netværksmodel behandler den, i princippet, også de kompleksiteter bag ledelse af en netværksor-

ganisation.

Den overordnede ide med modellen er at fungere som henholdsvis en katalysator og en løs-

ning for de drivere og barrierer, som eksisterer inden for brugerdrevet innovation, hvorfor studiet

bag modellen også har undersøgt disse. Overordnet set har studiet vist, at integration af bruger-

drevet innovation i et innovationsnetværk kræver tre aspekter; netværksaktiviteter, interne aktivi-

teter og brugerorienterede aktiviteter. (Wandahl et al. 2011)

Netværksaktiviteter omhandler det at have de strukturelle rammer på plads således samarbej-

det mellem virksomhederne i netværket kan fungere. Netværksaktiviteter omhandler ikke eks-

terne forhold, men kun forhold internt i netværket. (ibid.)

Interne aktiviteter er defineret som de aktiviteter, der er nødvendige internt i virksomhederne.

Dette aspekt er todelt; først skal virksomhederne internt finde ud af hvilke forretningsmæssige

muligheder, de ønsker at følge og hermed være en del af, dernæst er der de ledelsesmæssige og

strategiske antagelser, en virksomhed har, herunder at finde ud af hvor mange ressourcer den

enkelte virksomhed ønsker at allokere til at følge disse idéer og muligheder til samarbejdet i net-

værket. (ibid.)

Brugerorienterede aktiviteter er de aktiviteter, som drejer sig om brugeren. Et eksempel på

disse kunne være at definere slutbrugere, deres behov og værdier samt metoder til involvering af

disse brugere. Herunder hører også segmentering af brugerne og beslutning om hvilke brugere,

som skal være en del af den brugerdrevne innovationsproces.

Implementeringen af brugerdrevet innovation i et netværk skal forstås som en iterativ proces,

hvorimod modellen, grundet behov for simpel visualisering, illustrerer aktiviteterne som en logisk

sekvens. Desuden skal modellen forstås som et dynamisk rammeværktøj. Det enkelte projekt,

som gennemføres ved hjælp af modellen, vil ikke nødvendigvis starte ved fase 1, men planlægges

ud fra det behov, der er i projektet. Modellen er cirkulært illustreret for at påpege, at et hvert nyt

projekt i innovationsnetværket, bør startes på input fra empirisk viden og erfaring fra tidligere

lignende projekter. Hver aktivitet har i modellen en beskrivelse af indhold, tidsramme, komplek-

sitetsgrad, orientering (netværksmæssig, intern eller brugerorienteret), metoder til anvendelse og

forventet output. Evalueringsmøder anvendes i modellen for at sikre at netværket engageres i

samarbejde igennem ansigt-til-ansigt-interaktioner, samt at imødekomme den kompleksitet, som

er til stede i at arbejde gennem et netværk af virksomheder. Evalueringsmøderne handler om

kommunikation, planlægning og fremtidige læringsprocesser (Poulsen et al. 2012, Wandahl et al.

2011)

Netværksmodellen er generisk og kan anvendes til at implementere brugerdrevet innovation i alle

typer af netværksorganisationer. Modellen er en ”stage-gate”-model, hvor evalueringsmøderne

skal betragtes som gates, hvor det vurderes om innovationsprocessen er på et stadie, hvor den kan

fortsætte til næste fase, om elementer skal laves om eller om processen skal stoppes.



Figur 4.12. Model af framework for integrering af UDI i et supply chain-netværk. (Wandahl et al. 2011)

Processerne ved netværksmodellen løber over en opstartsfase, hvor viden og erfaringer indfanges

til projektet, hvor den strategiske situation findes i netværket. Her laves der en ekstern markeds-

analyse for at finde trends og brugersegmenter i markedet. Dette efterfølges af at finde mål og

grænseflader for netværket, hvorefter der laves en behovsanalyse af de tidligere identificerede

brugersegmenter. Dernæst laves en samarbejdsaftale i netværket, og benchmarking af brugerana-

lysen udføres. Ved den efterfølgende konceptudviklingsfase benyttes brugeren til at verificere

konceptet i forhold til dennes behov. Efter udvikling af forretningsplan og prototype for koncep-

tet, anvendes brugeren til at teste produktet. Efter innovationen bliver sat i produktion kan bru-

gerviden anvendes til at udvikle innovationen og netværkscyklussen kan startes forfra med denne

viden. De forskellige metoder til anvendelse i denne model kan ses i sammenhæng med den tid-

ligere beskrevet metodegraf (Figur 4.10).

Ud fra denne opgaves kendskab til Innodoors-modellen for brugerdrevet innovation i en net-

værksorganisation er det nærliggende at undersøge, om modellen finder anvendelse i projektor-

ganisationen omkring et byggeprojekt. Projektorganisationens kendetegn er, at de involverede



virksomheder samarbejder om at tilføre værdi til en fælles lokation, og succesen af projektet af-

hænger af, om involverede virksomheder er i stand til at udvikle deres del af projektet, som de

øvrige parter anvender og bygger videre på. Det optimale samarbejde omkring et byggeprojekt

vil derfor indebære effektiv kommunikation, fælles mission og vision for projektet og en høj grad

af gensidig afhængighed, virksomhederne imellem. I stedet for opdelte ansvarsområder og en

projektorganisation, bestående af højtfragmenterede led, vil det i stedet give mening at se på pro-

jektorganisationen som en netværksorganisation og som en integreret værdikæde omkring byg-

herres projekt.

Med det for øje, vil der måske være et grundlag for, at Innodoors-modellen finder anvendelse

i byggeprojektet. Denne model vil muligvis kunne danne grundlaget for hvordan brugerdrevet

innovation organisatorisk skal fungere på et byggeprojekt i netværket af byggevirksomheder om-

kring byggeprojektet.


5 AKTØRERNES UDBYTTE AF DEN BRUGERDREVNE

INNOVATIONSPROCES

Der fokuseres på den reelle slutbruger som brugertype i forbindelse med denne ”incitamentana-

lyse”. Dette gøres idet denne brugertype er dette studies primære analysegenstand. Lignende for-

dele eksisterer ligeledes ved anvendelse af andre brugertyper fra projektets værdikæde i forbin-

delse med den brugerdrevne innovationsproces.

Eksistensgrundlaget for en brugerdreven innovationsproces består i, de muligheder processen

skaber for aktørerne inden for byggeprojektet. Brugerdrevet innovation har intet grundlag for ek-

sistens, hvis ikke det skaber værdi for involverede parter. Kort sagt skal brugerdrevet innovation

have et økonomisk berettiget grundlag for at kunne udfolde sit potentiale.

Mange virksomheder arbejder i dag med at kapitalisere den sociale værdiskabelse med hen-

blik på at kunne integrere social ansvarlighed i deres forretningsmodel og her igennem danne et

øget indtjeningsgrundlag som et resultat af dette.

Den brugerdrevne innovationsproces kan resultere i værdiskabende elementer for det enkelte

projekt. Derudover vil nogle udfald have potentiale for kommercialisering, af en sådan karakter,

så der er tale om innovation som kan udbredes og hermed skabe værdi for andre projekter såvel.

I så fald er der tale om innovation, som på baggrund af forretningsudvikling kan skabe økonomisk

vækst.

Økonomi

SocialMiljø

Figur 5.1. De forskellige parters udbytte af implementeringen af brugerdrevet innovation på et byggepro-

jekt.

For at forstå hvordan brugerdrevet innovation er værdiskabende for byggebranchen er det nød-

vendigt at anskue værdibegrebet fra en holistisk vinkel, og forstå, at værdiskabelse ikke altid sker

direkte, men også kan ses som en dynamisk proces hvor værdi opstår gennem forskellige årsag-

virkninger. I følgende afsnit opstilles potentialet for værdiskabelse gennem brugerdrevet innova-

tion for aktørerne i byggebranchen. Ikke alle af disse potentialer er dokumenterede effekter, men

er udredt ud fra logiske sammenhænge. Der tages udgangspunkt i den reelle slutbruger, som bru-

gertype, og byggeprojektet ses som et renoveringsprojekt for en almen boligforening.

5. AKTØRERNES UDBYTTE AF DEN BRUGERDREVNE INNOVATIONSPROCES


5.1 Bygherre

Boligforeningen vil i dette tilfælde være bygherre på projektet. Bygherren har det overordnede

ledelsesansvar for projektet og er ligeledes den finansielle køber til projektet. Bygherre har derfor

den primære interesse i den værdi som projektet skaber. Bygherre er repræsenteret af en bagved-

liggende organisation, som har en et økonomisk eksistensgrundlag.

- At social ansvarlighed er en parameter i bygherrens værdisæt er en stigende tendens,

særligt ved offentlige bygherrer eller bygherrer som offentligretsligt organ. Dette skyldes

i høj grad også stigende krav fra myndighederne som bl.a. ses gennem fondsstøttemidler-

nes tildelingskriterier. Den almene boligforening kan eksempelvis søge om ekstra midler

til et renoveringsprojekt, hvis dette omfatter en helhedsorienteret transformation af om-

rådet i stedet en fysisk opdatering af beboelsesenhederne. Men social ansvarlighed er

også en trend for den private bygherre, vis bagvedliggende virksomhed er afhængig af at

få virksomheden til at fremstå bæredygtig og ansvarlig over for forskellige kundegrupper.

- Øget værdiskabelse på projektet gennem den brugerdrevne innovationsproces. Innova-

tioner som opstår i forbindelse arbejde med brugernes behovsinformationer kan skabe

værdi til projektet. At projektet indeholder løsninger som i højere grad er brugertilpas-

sede, herunder bedre lejligheder og mere effektiv drift af bygningen, medvirker til et øget

indtjeningsgrundlag for bygherren, som ved den almene boligforening er lig med at kunne

tilbyde en mere værdifuld lejebolig for lavere husleje. Øget integration af værdikæden er

en af drivkræfterne bag en brugerdrevet innovationsproces, og dette vil forbedre samar-

bejdet i projektorganisationen omkring bygherres projekt.

- Den øgede social kapital hos beboerne medfører øget tryghed og faldende hærværk.

5.2 Entreprenøren

Entreprenøren agerer det udførende led i projektorganisationen. Entreprenøren har direkte kontakt

med slutbrugeren undervejs i udførelsesfasen på et renoveringsprojekt. Det er entreprenørens rolle

at være det operative led i forhold til implementering af et brugertilpasset design bestående af

særlige løsninger og evt. innovationer på det pågældende projekt.

- Social ansvarlighed er lig med branding. Der er et økonomisk vækstpotentiale i at dif-

ferentiere sig fra rivaliserende virksomheder som en social entreprenør på et marked med

stigende efterspørgsel inden for social ansvarlighed. Social ansvarlighed repræsenter et

”blue ocean” inden for entreprenørvirksomhederne.

- Øget indtjening grundet bygherres processuelle tildelingskriterier. I forbindelse med

at social ansvarlighed i højere grad er et vigtigt emne for bygherren, vil dette også afspejle

sig i tildelingskriterierne til nye projekter i udbud. Almennyttige bygherrer vægter i hø-

jere grad tildelingskriteriet ”proces” på linje med pris og kvalitet, hvor der stilles krav til

social ansvarlighed i forbindelse byggeprocessen. Det er en stigende tendens, at nye re-

noveringsprojekter i det almennyttige bliver udbudt med en social klausul eller partner-

skabsaftale vedlagt.

- Udviklingspotentiale for entreprenørvirksomheden. Entreprenøren sidder i første række

til at opfange eventuelle innovationer som kan omdannes til nye produkter eller løsninger

til anvendelse på nye projekter. Entreprenøren kan øge indtjeningen og gøre sig mere

attraktiv ved at udbyde kommercielt attraktive løsninger i forbindelse med efterfølgende

renoveringsprojekter.

- Trinbræt til en innovativ virksomhed. Aktivt arbejde med brugerdrevet innovation i

projektorganisationen vil, for entreprenøren, være skridtet videre mod at bryde mønstret

om byggebranchens lave innovationsevne. Entreprenørvirksomhederne får øjnene op for

udviklingspotentialet i virksomheden og vil hermed få en innovationsstrategi som sikrer,



at virksomhedens fremtidige vækst delvist baseres på den udvikling, som sker gennem

brugerdrevet innovation på projekterne.

- Fagligt og menneskeligt løft til entreprenørvirksomheden. Arbejdet med brugerdrevet

innovation i projektorganisationen vil bl.a. medføre højere tværfaglighed inden for ikke-

byggerelaterede kompetencer, herunder socialt arbejde med forskellige grupper af men-

nesker. Dette giver kompetencer, som får virksomheden til at få et mere helhedsorienteret

syn på bygherres projekt.

- Mindre hærværk i udførelsesfasen. Øget ejerskabsfølelse blandt beboerne skaber min-

dre modstand til projektet og mindre hærværk.

5.3 Materialeleverandøren

Materialeleverandøren befinder sig i byggeprojektets forsyningskæde og har forbindelse til byg-

geprojektets værdikæde gennem udførelsesfasen. Materialeleverandøren har en lang række for-

skellige brugertyper som er vigtige for virksomheden. Her er der både brugere i distributionskæ-

den og slutbrugere, herunder finansielle købere, tekniske købere og reelle slutbrugere. Kort sagt

vil hele byggeprojektets værdikæde indeholde brugertyper, som er interessante for materialeleve-

randøren. Derfor er brugerdrevet innovation særligt interessant for materialeleverandøren til byg-

geprojektet.

- Udviklingspotentiale for virksomheden. Brugernes behovsinformation, som indsamles

under en brugerdrevet innovationsproces, kan anvendes af byggevirksomheden til at

skabe nye produktinnovationer. Dette kræver først og fremmest, at virksomheden inte-

greres i projektets værdikæde for at kunne inddrages i innovationsprocessen omkring pro-

jektet. Det kræver ligeledes, at virksomheden er i stand til at kommercialisere innovatio-

ner skabt i processen omkring projektet. Materialeleverandøren kan derigennem skabe

vækst i virksomheden gennem udbredelse af brugerdrevne innovationer som er kommer-

cielt attraktive i markedet.

5.4 Bygherrerådgiveren

At arbejde med brugerdrevet innovation i projektorganisationens CoPS-system stiller store krav

til klienten (bygherren), idet det kræver, at klienten forstår systemet og er i stand til at kende sine

behov og udtrykke dem på en måde, som er forståelig for leverandørerne (entreprenør, ingeniør,

arkitekt osv.) til projektet. Af denne årsag er det bygherrerådgiverens rolle at agere systeminte-

grator i projektorganisationen, herunder at bygherres værdiformler bliver tilgodeset gennem pro-

jektet. Det er derfor indlysende at arbejdet med brugerdrevet innovation og integration af værdi-

kæden resulterer i stigende krav til bygherrerådgiverens ydelser.

- Potentiale for udvikling af rådgiverydelser. Bygherrerådgivning, som er et område i

vækst, er for rådgiveren, en kerneforretning, der synes særlig interessant, idet bygherre-

rådgivningsydelser besidder samme risikoprofil sammenlignet med projekteringsydelser.

Dertil lægges, at der er stadig stigende efterspørgsel fra offentlige bygherrer efter ydelser

inden for brugerinvolvering. Brugerdrevet innovation vil derfor danne grundlag for for-

retningsudvikling af nye rådgivningsydelser, som introducerer nye markedssegmenter og

vækstområder for rådgivervirksomhederne.

5.5 Beboerne

Beboerne er ressourcen og midlet til brugerdrevet innovation, da de, i setuppet, er defineret til at

være de reelle slutbrugere. Derfor er det særligt interessant at se på hvad udbyttet er for dem, som

belønning for deres anstrengelser.



- Et brugertilpasset slutprodukt. Et af formålene med brugerdrevet innovation er at

skabe et koncept som i højere grad er tilpasset brugeren. Det kan eksempelvis være, at

beboeren får en øget livskvalitet ved at leve i en bedre, og mere værdifuld bolig.

- Bidrag til demarginalisering af udsatte beboergrupper. Innovationsprocessen kan bi-

drage til aktiveringen af deltagende beboere. Det, at være en del af noget større, og aktivt

deltage i arbejdet på renoveringsprojektet skaber social kapital, indlejret i individet. In-

novationsprocessen kan være et trinbræt til efterfølgende at komme ind på arbejdsmarke-

det, på samme måde, som arbejdet med sociale klausuler i forbindelse med udførelsesfa-

sen på tidligere renoveringsprojekter.

- Beboeren får ejerskab til projektet. Inddragelsesprocesser giver en følelse af ejerskab

hos beboeren til det projekt og medvirker til, at beboeren får en højere identitetsfølelse af

sit hjemmeområde. Dette skaber tryghed og øget livskvalitet.

5.6 Samfundet

Det samfundsmæssige perspektiv tegner det store billede af, hvorfor brugerdrevet innovation er

interessant. Der er ikke nødvendigvis tale om de samme fordele, som de direkte involverede ak-

tører har omkring innovationsprocessen på det enkelte projekt, men derimod fordele, som er til

gavn for det store fællesskab. De samfundsmæssige perspektiv tegner et holistisk billede, for sam-

fundets magthavere, af hvorfor brugerdrevet innovation er den rigtige vej at gå inden for renove-

ring af det almennyttige.

- Social kapital er ”big business”. Som tidligere nævnt i denne rapport, er demarginali-

seringen af mennesker i udenforskab, en forretning som giver store gevinster for samfun-

det. Inddragelsesprocesser, som kan bidrage til denne demarginaliseringsproces, vil give

deltagende beboere et socialt og fagligt løft, som hjælper til, at de kommer ud på arbejds-

markedet og bidrager til fællesskabet.

- Identitetsfølelse reducerer kriminalitet. Højere identitetsfølelse hos de enkelte bebo-

ere, i de udsatte boligområder, fører til højere integrering af udsatte beboergrupper og

lavere kriminalitetsrater. Dette skaber, foruden økonomiske besparelser, øget tryghed i

samfundet.


6 PROBLEMFORMULERING

6.1 Problematiserende beskrivelse

Byggesektoren er en sektor med lav innovationsevne og lave produktivitetsforøgelser. Sektoren

er præget af konjunkturbestemte højt volatile forhold mellem udbud og efterspørgsel, få adgangs-

barrierer for nyopstartede konkurrerende virksomheder og dårlige skaleringsfordele, hvilket ska-

ber et marked, med ringe differentieringsmuligheder, og bedste pris som eneste konkurrencepa-

rameter. Disse faktorer skaber tilsammen en branchestruktur, hvis innovationsformer har svært

ved at forankre sig i sektorens virksomheder. Dette problem er særligt tilstedeværende i renove-

ringsbranchen bl.a. fordi denne branche er præget af lav industrialiseringsgrad og mange aktivi-

teter, som er både håndværkstunge og arbejdskrævende.

Helhedsorienteret værdiskabelse er genstand for stigende efterspørgsel, særligt når det kom-

mer til bygherrer af et offentligretligt organ. Den boligsociale indsats er ”big business” og har

fanget interessen hos mange almene boligforeninger. Eksempelvis ansættes socialt udsatte bebo-

ere på byggepladsen, under udførslen af renoveringsprojekter, under den almene boligforening.

Social værdiskabelse er en værditype som er i høj kurs under helhedsorienteret værdiskabelse,

idet social kapital løfter lokalområdet, og vender en økonomisk byrde for samfundet til en res-

source. At være en social entreprenør er blevet en differentieringsmulighed for byggevirksomhe-

derne, og er en strategisk forretningsplan som fanger en stigende trend.

Brugerdrevet innovation er en innovationsform, som er baseret på åben innovation med afsæt

i brugerens viden og behov. Her bliver innovation skabt i foreningen af brugernes behovsinfor-

mation og de professionelles løsningsinformation. Interessant er det at undersøge om brugerdrevet

innovation, som innovationsform, kan skabe helhedsorienteret værdi på renoveringsprojektet og

skabe innovation og øgede produktivitetsforøgelser i renoveringsbranchen, på samme måde, som

innovationsformen har gjort det i mange andre sektorer.

Arnsteins inddragelsesstige (Figur 4.9) og Merit og Nielsens metodegraf for niveau af bru-

geraktivitet (Figur 4.10) danner, sammen med Wandahl et al.’s model om brugerdrevet innovation

i netværksorganisationen (Figur 4.12), et samlet teoretisk ståsted, hvorfra anvendelsesmulighe-

derne for brugerdrevet innovation kan undersøges i renoveringsprojektets kontekst.

Brugerdrevet innovation er interessant i en kontekst af renoveringsbranchen, idet denne inno-

vationsform har potentiale for værdiskabelse for alle projektmæssige, i forhold til projektorgani-

sation, både interne og eksterne, aktører. En brugerdrevet innovationsproces er interessant for;

bygherren, gennem øget social kapital og identitetsfølelse blandt brugerne og skabelsen af et mere

helhedsorienteret renoveringsprojekt, entreprenøren, idet social ansvarlighed er lig med branding,

og at entreprenøren, gennem udvikling af nye løsninger med afsæt i brugerviden, vil skabe vækst,

rådgiveren, idet muligheden for at udbyde en ny rådgiverydelse opstår, beboerne, idet processen

bidrager til demarginalisering af socialt udsatte deltagende beboere, og at processen skaber et

mere brugertilpasset slutprodukt, samfundet, idet øget social kapital kan mærkes direkte i stats-

kassen og derudover skaber et bedre og mere trygt samfund.

6.2 Afgrænsning

Studiet afgrænses til at omhandle slutbrugeren. Den reelle slutbruger er særlig interessant, idet

denne brugertype har viden om byggeproduktets daglige anvendelse og er den endelige aftager af

produktet for enden af værdikæden

6. PROBLEMFORMULERING


Renoveringsbranchen er valgt blandt byggesektorens brancher, idet slutbrugeren i de fleste

tilfælde er kendt før projektets start. Renoveringsprojekter med almene boligforeninger som byg-

herrer er udgangspunktet for dette studie, idet disse renoveringsprojekter i forvejen er genstand

for en omfattende brugerinddragelsesproces i form af det etablerede obligatoriske beboerdemo-

kratiske system, og at en beboerinddragelsesproces vurderes at være et uomgængeligt grundlag

for en brugerdrevet innovationsproces.

6.3 Research questions

Dette studies research questions er følgende:

RQ1: Hvad er current state inden for brugerinddragelsesprocesser i forbindelse med reno-

veringsprojekter med den almennyttige boligforening som bygherre?

RQ2: Finder de teoretiske principper bag brugerdrevet innovation i netværksorganisatio-

nen teoretisk anvendelse i en kontekst af disse typer af renoveringsprojekter?

For at undersøge det teoretiske potentiale i implementering af brugerdrevet innovation på reno-

veringsprojekter inden for almennyttige boligforeninger, er det nødvendigt at kende til de eksi-

sterende processer ved denne type projekter. RQ1 afdækker derfor current state inden for bruger-

inddragelsesprocesser for at skabe et vidensgrundlag til videre arbejde med brugerdrevet innova-

tion i RQ2.

RQ1 vil blive behandlet gennem analyse-afsnittet, mens RQ2 bliver behandlet i det efterfølgende

afsnit omhandlende studiets syntese.



7 METODE

I dette afsnit beskrives de videnskabsteoretiske metoder, som anvendes til at indsamle viden til

besvarelse af studiets problemformulering. Derudover indgår der metodologiske overvejelser,

som ligger bag de valg, som er truffet i forbindelse med casestudiet. Den primære forskningsme-

tode, som er anvendt er casestudiet. Dette studies overordnede research design vises indlednings-

vis. Metodeafsnittet bygget op omkring dette design.

Traditionelt set deles den videnskabsteoretiske disciplin op i tre hovedretninger:

- Naturvidenskab. Det som er målbart kan generaliseres ved kvantitative eksperimenter.

- Humanvidenskab. Det subjektive kvalitative studie af mennesket

- Samfundsvidenskab. Mødet mellem humanvidenskab og naturvidenskab i studiet af kol-

lektivisme.

Dette studie tager udgangspunkt i den samfundsvidenskabelige metode. Kvalitative metoder an-

vendes i studiet af projektorganisationens indre strukturer. Studiet bærer præg af humanvidenska-

belige discipliner gennem anvendelse af semistrukturerede interviews og subjektiv fortolkning af

disse. Modsat anvendes den objektive systematiske naturvidenskabelige tilgang til kortlægningen

af brugerinddragelsesprocesser og til at generalisere den viden, som er opnået gennem studiet.

7. METODE


7.1 Research Design

Af nedenstående figur ses studiets overordnede research design.

DataObservationer, Litteratur

og interviews

AnalyseHovecase og sekundære

casesBehandling af RQ1

SynteseParadigme for BDIBehandling af RQ2

DiskussionBetydning, påvirkning og

fremtidige studierKonklusion

MetateoriVidenskabsteoreretisk

perspektiv, eks:Hermeneutik, Kritisk teori,

Postmodernisme

Teoretisk fundamentBygherres værdiskabelse

Produktivitet og innovationsevneBranchestruktur

Samfund og boligsocial indsats

Kont

ekst

:B

ygge

bra

nch

en

BDI-relateret teoriMetodegraf,

InddragelsesstigenBDI i netværk Brugeranalyse

Figur 7.1. Research design bag dette studie

7.2 Metateori

Det metateoretiske fundament repræsenterer teorien for, hvordan vi som mennesker tolker og

forstår, de indtryk vi modtager. Metateori er et paraplybegreb for forskellige videnskabsdiscipli-

ner, så som hermeneutik, ”Critical Theory”, ”Grounded Theory” og postmodernisme og ses i

projektets kontekst som den bagvedliggende videnskabsteori for de metoder, som anvendes til

dette studies dataindsamling og analyse. Metateori danner derfor grundlaget for, hvordan forskere

arbejder med videnskabsteoriens metoder. Det metateoretiske aspekt vil ikke blive behandlet nær-

mere i opgaven, men det accepteres at være en forudsætning for alt forskning.

7.3 Teoretisk grundlag - litteraturstudiet

Et teoretisk grundlag er dannet til at bygge studiet op omkring, og dermed sikre en solid teoretisk

forankring. Det teoretiske grundlag består af to dele: et teoretisk fundament og brudrevet innova-

tionsrelateret teori.

Det teoretiske fundament:

- Forstå grundprincipperne bag bygherres værdiskabelse

- Grundlæggende organisationsteori og strategiudvikling for virksomheder

7. METODE


- Forstå grundprincipperne bag innovation og innovation i organisationen

- Byggebranchens produktivitet og innovationsevne

- Branchestruktur og renoveringsprincipper

- Samfund og renovering, boligsociale tiltag, demarginalisering af borgere

BDI-relateret teori.

- Grundlæggende teori bag brugerdrevet innovation, eks. Von Hippels ”Lead User”

- Brugerdrevet innovation i en netværksorganisation

- Brugeranalyse

- Metodegraf til grad af brugeraktivitet

- Inddragelsesstigen

Litteraturstudiet er valgt som metode til at opnå forståelse af ovenstående teori. Dele af litteratur-

studiet udgør opgavens indledning. Opgaven bygger derfor på et vidensgrundlag, som er opnået

gennem et litteraturstudie. Formålet med litteraturstudiet er at skaffe den nødvendige viden, for

at kunne danne grundlag for problemformulerings udformning og opstilling af research questions.

AU Libary har været den primære database til indhentning af litteratur til studiet.

Foruden litteraturstudiet har undersøgelsens informanter, ved afholdelse af semistrukturerede in-

terviews, bidraget til etableringen af studiets teoretiske fundament. Idet en stor del af datagrund-

laget for dette studie bygger på at indhente viden fra informanterne, inden for en kontekst af pro-

jektets rammer, vil denne viden ligeledes blive brugt til at opbygge det teoretiske fundament.

Dette er illustreret gennem den stiplede forbindelse mellem ”Data” og Teoretiske fundament” på

Figur 7.1.

7.4 Data – Casestudiet

I dette afsnit gennemgås metoden til indsamling af data. Casestudiet anvendes som forsknings-

metode til denne fase i studiet. Den Store Danske Encyklopædi definerer et casestudie ud fra

nedenstående:

”Casestudie, kvalitativ undersøgelse af et konkret og afgrænset tilfælde med

det formål at opnå detaljeret og praktisk baseret viden. Casestudier finder

først og fremmest anvendelse inden for human- og samfundsvidenskaberne,

fx ved undersøgelser af små lokalsamfund, virksomheder, ungdomsgrupper

mv. Casestudier frembringer viden, som er afhængig af den konkrete sam-

menhæng, og metoden er ofte baseret på brug af flere forskellige dataind-

samlingsteknikker: observation, kvalitative interviews, brug af dokumenta-

risk materiale. (…) I et casestudie finder generalisering sted ved en vurde-

ring af, hvorvidt den undersøgte case kan siges at være strategisk optimal i

forhold til den undersøgte problemstilling. Denne vurdering vil ikke nødven-

digvis falde ud til fordel for den typiske, gennemsnitlige eller repræsentative

case, men kan lige så vel pege på den ekstreme eller kritiske case.” – Den

Store Danske Encyklopædi

Casestudiet er en kvalitativ, empirisk forskningsmetode. Målet med casestudiet er at udvide og

generalisere teorier ud fra en kontekst af én eller flere cases. Fænomenet kaldes analytisk genera-

lisering. (Yin 2014)

Casestudier foregår inden for rammerne af deres eget liv – dvs. at de kræver, at ”undersøge-

ren” bringer sig ind på livet af andre mennesker på deres betingelser. Casestudier møder ikke altid

en indlysende klar grænseflade mellem fænomen og kontekst, hvilket vil sige, at ”undersøgeren”,

7. METODE


i modsætning til fx eksperimentet, ikke kan styre udvekslingen af information og anden påvirk-

ning mellem det undersøgte område, fx en virksomhed og miljøet, der omgiver det.

Ud fra ovenstående definition er det vurderet, at casestudiet er den rette metode til undersøgelse

af problemformulerings RQ1. RQ2 vil blive behandlet ud fra en analyse af den indsamlede viden

fra casestudiet. Casestudiet har overordnet set en eksplorativ tilgang, idet der ønskes at undersøge

sammenhængen mellem teori om brugerdrevet innovation i en praktisk kontekst af renoverings-

projektet. Formuleringen af RQ1 henviser til en deskriptiv tilgang til undersøgelsen, idet det vil

resultere i en kortlægning af brugerinddragelsesprocesser på renoveringsprojekter inden for det

almennyttige.

Casestudiet er valgt som metode bl.a. af den årsag, at innovationsbegrebet i sig selv, samt

begrebet ”brugerdrevet innovation”, ikke er entydigt bestemt, hvorfor det vil være genstandsfelt

for adskillige fortolkninger, som det også har vist sig undervejs i processen. Af samme årsag, vil

en spørgeskemaundersøgelse til data- og vidensindsamling afhænge af respondentens tolkning af

innovationsbegreberne, hvorfor denne metode ikke vil egne sig.

For at kunne kortlægge current state af brugerinddragelse og heraf drage sammenhænge til

brugerdrevet innovation, er det derfor nødvendigt at danne sig en dybere indsigt i det empiriske

fænomen, for at forstå konteksten og heraf drage konklusioner, hvilket også er årsag til casestudiet

som oplagt metodevalg.

Casestudiet er ligeledes det oplagte valgt, grundet metodeformens evne til at opretholde den

holistiske og meningsfulde karakteristika af virkelige begivenheder (Yin 2014). At dykke ned i

projektorganisationen med den almene boligforening som bygherre for at undersøge anvendelsen

af brugerdrevet innovation i denne kontekst, kræver i høj grad det holistiske overblik over casens

beskaffenhed.

Særligt karakteristisk ved casestudiet som forskningsmetode er at der ofte anvendes en større

mængde af forskellige dataindsamlingsteknikker (Yin 2014, Maaløe 2002, Flyvbjerg 1988). Dette

gøres blandt andet for at danne det førnævnte holistiske billede af casen.

Casestudiet er primært udført med kvalitative metoder. Dette skyldes problemformulerings be-

skaffenhed, idet besvarelse af denne kræver en mere dybdegående og holistisk tilgang til data,

som kvantitative forskningsmetoder, i dette henseende, er vurderet til ikke at være i stand til at

kunne opfylde.

7.4.1 Casetypologi

Casestudiet udføres med forskellige formål og karakteriseres ud fra fire typer, som hver repræ-

senterer et undersøgelsesteoretisk formål (Maaløe 2002):

1. Beskrivende eller fortællende, ofte benyttet til etnografiske studier

2. Teoriafprøvende med det formål at teste teser for herved at præcisere deres gyldigheds-

område eller falsificere dem.

3. Teoriopbyggende, hvor der tages udgangspunkt i casen for at opbygge teori om et hidtil

ikke beskrevet område. Teorier bygges op over feltdata uden nogen forhåndsforventnin-

ger eller teorigrundlag. Anvendes ved eksempelvis ”Grounded Theory”.

4. Eksplorativ integration, som søger at integrere træk fra både teoritest (2) og teoriopbyg-

gende design (3) for at herved at afhjælpe noget af utilstrækkeligheden ved disse metoder.

Derudover forsøges der at imødegå bias (forhåndsforventninger) ved at stadfæste disse

indledningsvist.

7. METODE


Det beskrivende casestudie fravælges grundet dette studies organisationsteoretiske karakteristika.

Det fravælges også på det grundlag at der ønskes en dybere forståelse af casen, for at kunne ge-

neralisere ny viden derfra. Såfremt en teoriafprøvende type anvendes, vil casestudiet gennemføres

med det for øje at teste hypoteser. Denne metode fravælges ligeledes, da opstilling af hypoteser

forinden casestudiet, vil sætte nogle rammer for, hvad casestudiet kan omhandle. Såfremt den

teoriopbyggende metode anvendes vil feltarbejdet skulle foretages uden forhåndsforventninger

og teorigrundlag, hvilket vil umuliggøre besvarelse af problemformuleringen, da denne er opbyg-

get af en dybt teoretisk forankring. Desuden kritiserer Maaløe metoden med den tese, at det ikke

er muligt at tilsidesætte alle forhåndsforventninger.

Eksplorativ integration anvendes som type af casestudie, af den årsag, at det er nødvendigt

at gennemføre feltarbejdet med et på forhånd defineret teoretisk fundament. Igennem denne for-

håndsviden analyseres de observationer, som foretages, i forbindelse med undersøgelse af casen.

På baggrund af det teoretiske fundament og de empiriske data fra casen, laves der en analytisk

generalisation af denne viden ud til en ny teori, som ønskes at opfylde videnskløften til problem-

formuleringen.

Bag udvælgelsen af den rette case til studiet er det nødvendigt at tage stilling til, hvilken casetype

som passer bedst til studiets research design. Maaløe, Yin og Flyvbjerg definerer overordnet en

række af strategier for udvælgelse af cases (Yin 2014, Maaløe 2002, Flyvbjerg 2006). Herunder

udvælges fire:

1. Kritisk case. Velegnet til test af teori. Information indhentes, der tillader logisk deduktion

af typen: „Hvis det (ikke) gælder for denne case, så gælder det for alle (ingen) cases.“

2. Ekstrem case. Afviger radikalt fra en norm. Information opnås om usædvanlige cases,

som kan være særligt succesfulde eller problematiske i forhold til det som undersøges.

3. Oplysende case. Indhentning af information om en virkelighed, som ikke tidligere har

været undersøgt

4. longitudinale cases. Cases som sammenlignes på tværs over en udstrækning af tid, hvor

de enkelte cases indgår som perler i en tidrække.

Flyvbjerg tilføjer yderligere to strategier inden for udvælgelsesproceduren (Flyvbjerg 2006)

1. Tilfældig udvælgelse. Anvendes til at øge generaliseringsevnen ved strikprøveundersø-

gelser.

2. Informationsorienteret udvælgelse. At maksimere nytteværdien af information fra små

stikprøver og enkeltstående cases. Cases vælges ud fra forventning om deres informati-

onsindhold.

Her ligger problemformuleringen op til valget af ekstreme cases. For at kunne kortlægge nutidens

brugerinddragelsesprocesser, samt indhente viden om hvordan processen integreres i projektor-

ganisationen omkring et renoveringsprojekt, er det nødvendigt at udvælge cases, hvor brugerind-

dragelsen har været særlig aktiv, hermed ekstreme cases. For at kunne udvælge denne casetype

er det nødvendigt at bruge en informationsorienteret udvælgelse.

7.4.2 Induktiv og deduktiv metode

Deduktion handler om at empirisk reference er afgørende for realvidenskabelighed. Erfaringer

lader sig sammenfatte i generelle love, som så siden kan benyttes deduktivt, dvs. som grund til at

forklare enkelthændelser. Den hypotetisk deduktive metode forsøger derfor at få en hypotese be-

kræftet ved eksempelvis eksperimenter. Den induktive metode handler derimod om at uddrage en

almen regel ud fra en generalisering på baggrund af empiri. Ved induktion sammenstykkes ob-

serverede hændelser til skabelsen af en generalisering eller teori, heraf bottom-up-design. Ved

7. METODE


deduktion går vi fra generelle teorier til det empiriske, heraf top-down-design. Tilsammen skabes

den erkendelsesteoretiske cirkel (Maaløe 2002):

Figur 7.2. Den erkendelsesteoretiske cirkel, efter Maaløe (2002)

I naturen bag casestudiet påvirkes studiet i en induktiv retning, idet viden findes i casen, hvorpå

denne generaliseres ud i teorier. Casene bag dette studie er genstand for dybdegående undersø-

gelser som vil fortælle, hvordan et nyt paradigme omkring brugerdrevet innovation på renove-

ringsprojekter kan skabes. Denne tilgang er induktiv. Modellen i denne opgaves syntese (afsnit 9)

er en helhedsorienteret sammenfatning af undersøgte cases, heraf en ”generalisering”.

7.4.3 Metodologiske overvejelser

Fælles for eksperter er imidlertid, at de operer på et grundlag af et intimt kendskab til adskillige

konkrete tilfælde, i form af cases inden for deres ekspertiseområde. Casestudier er derfor i sin

natur et middel til ekspertviden.

Kvalitative casestudier er en udbredt tilgang i humaniora og samfundsforskning, men ofte

underkendes casestudiets videnskabelige muligheder uretmæssigt. Videnskabens traditionelle op-

fattelse af casestudiet viser en hvis skepsis omkring spørgsmålet om, hvorvidt casestudiets induk-

tive tilgang kan være genstand for skabelsen af nye teorier på baggrund af generaliseringer fra

den undersøgte kontekst. (Flyvbjerg 2006)

Casestudiet. Den detaljerede undersøgelse af et enkelt eksempel på en

klasse af fænomener. Et casestudie kan ikke give pålidelig information om

klassen i bredere forstand, men kan være nyttigt i de indledende faser af en

undersøgelse, eftersom det leverer hypoteser, som kan afprøves systematisk

med et større antal cases (Abercrombie, Hill & Turner, 1984, s. 34)

Ovenstående citat er, hvis ikke direkte forkert, så i høj grad overforsimplet. Det er umiddelbart

korrekt at casestudiet er ”den detaljerede undersøgelse af et enkelt eksempel”. Dog er det imid-

lertid ikke rigtigt, at casestudiet ikke kan ”give pålidelig information om klassen i bredere for-

stand”. Den gængse opfattelse er, at en case og et casestudie ikke besidder selvstændig evidens-

mæssig værdi, og skal kobles på hypoteser, som følger den hypotetisk deduktive metode for at

kunne generaliseres. Ifølge ovenstående citat er casestudiets induktive tilgang, gennem generali-

sering af det enkelte tilfælde, ikke i sig selv tilstrækkelig videnskabelig evidens. (Flyvbjerg 2006)

Denne gængse opfattelse er ukorrekt i den forstand, at generaliserbarheden ud fra den induk-

tive tilgang sikres gennem casestudiets bagvedliggende research design. Casestudiet kan være

basis for både generalisering, hypotesetest og teoriudvikling. Strategien for caseudvælgelse skal

nøje gennemtænkes idet, det danner grundlaget for validiteten af studiet. At vælge en ”ekstrem

case” ved undersøgelse af den gennemsnitlige husstands vandforbrug, baseret på et enkeltcasede-

sign vil ikke have videnskabeligt grundlag for generalisering. Mens samme design kan egne sig

7. METODE


godt til kortlægningen af hvor langt byggebranchen er nået inden for udvikling af brugerinddra-

gelsesprocesser.

På den ene side kan tilfældig udvælgelse af cases anvendes for at undgå systematisk bias i

stikprøven, og her har stikprøvens størrelse typisk afgørende for generaliseringsmulighederne. På

den anden side kan informationsorienteret udvælgelse anvendes for at maksimere nytteværdien

af små stikprøver og enkeltcases. Her udvælges ekstreme cases, cases med maksimal variation

eller kritiske cases, afhængigt af sin erkendelsesinteresse. (Flyvbjerg 2006)

7.4.4 Forventet resultat af casestudiet

Efter litteraturstudiets gennemførsel står det klart, at brugerdrevet innovation må kunne integreres

i projektorganisationen bag et renoveringsprojekt. Slutbrugernes viden må kunne anvendes med

mål for øje, at skabe brugertilpasset design og innovation. Derudover har litteraturstudiet givet

følgende forhåndsforventninger til resultatet, som er det, der forventes at blive fundet ved under-

søgelsen:

Forhåndsforventninger for undersøgelsen:

1. Brugeraktiviteternes placering på metodegrafen (se afsnit 4.5.2) vil ligge i den nedre

ende, svarende til ”ikke deltagende” og ”oplysende” som rolle og ”passiv observation”

og ”aktiv iagttagelse” som brugeraktivitet.

2. Brugerinddragelsesprocessen hos den almene boligforening er ikke til sammenligning

med brugerdrevet innovation.

3. Niveau af magtallokering fra bygherre til bruger svarer på inddragelsesstigen (se afsnit

4.5.1) til at ligge omkring niveau 3, ”informering”.

Det eksplorativt-integrerende casestudie foreviser, at man ved at vise gennemsigtighed i de anta-

gelser og bias som ligger forud for dataindsamlingen kan forøge validiteten af studiet. Derudover

vil disse opstillede ”hypoteser” kunne være genstand til senere evaluering for at klargøre, hvordan

forhåndsforventningerne passer sammen med det reelle resultat.

7.4.5 Casedesign

Det er en strategisk beslutning for casestudiets research design, om casestudiet skal baseres på et

enkeltcase- eller flercasedesign. Derudover skal det vurderes, hvorvidt projektet skal have én eller

flere indlejrede analyseenheder. Analyseenheder (fra engelsk ”Unit of analysis”) forstås, som ca-

sestudiets overordnede genstand for afmåling, observering osv.

Tabel 7.1. Analyseenhed og casedesign. Udviklet efter Yin (2014) og Maaløe (2002).

Analyseenheder Enkeltcase-design Flercase-design

Én analyseenhed

Type 1

”One Hollistic”

Stadium af én sammenhæn-

gende enhed

Type 3

”One Multi”

Stadier af mange af ”samme

type” af cases.

Flere indlejrede analyse-

enheder

Type 2

”Embedded Holistic”

Én case, men med selektivt

fokus på indlejrede analyse-

enheder

Type 4

”Embedded Multi”

Flercase-design med fokus på

udvalgte indlejrede analyseen-

heder

7. METODE


Valget af strategi afhænger af flere elementer, som i princippet er gensidigt afhængige: problem-

formuleringens beskaffenhed, analytiske generaliseringsmuligheder, type af valgte cases og type

af casestudieformål. Dette casestudies research design er todelt. Det kan betragtes som en kryds-

ning mellem et enkeltcasestudie og et flercasestudie.

Tabel 7.2. Strategier for research design.

Strategi nr. 1: Hovedcase

Type:

Enkeltcase-design med én analyseenhed (Type 1 – ”One Holistic”)

Analyseen-

hed(er)

1. Niveau af brugeraktivitet for identificerede brugerrelaterede akti-

viteter, som er relateret til den reelle slutbruger

Formål Ved hovedcasen ønskes der er laves en kortlægning af de enkelte bruger-

relaterede aktiviteter, hvorpå disse vurderes op mod metodegrafen for bru-

geraktivitet.

Derudover ønskes der at dannes et helhedsorienteret stabilt vidensgrund-

lag, hvorpå teorien om brugerdrevet innovation i netværksorganistanio-

nen kan etableres og generaliseres ud i en ny teoretisk model med afsæt i

casens kontekst.

Strategi nr. 2: Sekundære cases

Type:

Flercase-design med flere analyseenheder (Type 4 - ”Embedded Multi”)

Analyseen-

hed(er)

1. Overordnet niveau af brugeraktivitet vurderet for den samlede

brugerinddragelsesproces.

2. Niveau af magtallokering mellem bygherre og bruger i forbin-

delse med inddragelsesprocessen

Formål For at undersøge generelle tendenser inden brugerinddragelsesprocesser

ved almennyttige boligforeninger anvendes der to analysegenstande. Her

analyseres casenes kontekst for at kortlægge magtallokeringsniveau og

niveau for brugeraktivitet, vurderet som en helhed over den samlede case.

Det overordnede formål med disse to strategier er primært at lave en detaljeret kortlægning af de

enkelte brugerrelaterede aktiviteter for hovedcasen, som ekstrem case, og sekundært, at undersøge

hvad den generelle tendens er inden for brugeraktivitet og magtallokering i forbindelse med bru-

gerinddragelsesprocessen i forbindelse med renoveringsprojektet i den almene boligforening.

7.4.6 Validitets- og reliabilitetstest

For at teste kvaliteten af casestudiets research design anvendes en række af forskellige tests med

formål at sikre studiets sandhedsværdi, overførbarhed, konsistens, pålidelighed og objektivitet.

Der er udviklet en lang række af forskellige kategoriseringer som resulterer i forskellige typer af

tests inden for sikring af disse områder. For sikring af kvaliteten af dette casestudie tages der

7. METODE


udgangspunkt i Yins opstillede kriterier for vurdering og sikring af kvaliteten af studiets research

design (Yin 2014).

Tabel 7.3. Taktik for kvalitetssikring af research design. Udviklet efter Yin (2014) og Maaløe (2002).

Trin i undersøgelses-

forløb

Orientering

Teoretisk Relateret til andre

domæner

Observation af ”hvad”

der er

Reliabilitet

- Identifikation af ”hvad”

- Kun hvad enhver kan

måle kan eksistere som

forskning

Konstruktiv validitet

- Generering af data

- Veldefinerede operatio-

nelle begreber og målefor-

skrifter

Syntese-, helheds- og

meningsdannelse

Intern validitet

- Integration af data

- Data skal sammenfattes

ved formel logik

Ekstern validitet

- Anvendelse af resultater

- Resultater skal kunne ge-

neraliseres

I dette afsnit argumenteres der for casestudiets kvalitet, ved at vurdere studiets research designet

baggrund af ovenstående parametre. Intern validitet vedrører kausalitetsvalidering, hvilket, med

andre ord, handler om sikring af indsamlet datas pålidelighed af at påvise årsag-virkninger (hvor-

for x leder til y). Intern validitet er ikke aktuelt at behandle ved eksplorative studier som dette,

idet kausalitet kun undersøges ved eksplanative studier (Yin 2014). Behandling af intern validitet

undlades derfor.

7.4.6.1 Konstruktiv validitet

Casestudiet er ofte genstand for kritik af ikke at indeholde tilstrækkelige operationelle dataind-

samlingsmetoder, samt at dataindsamlingen udsættes for subjektiv vurdering.

Sikring af objektiv dataindsamling

Metodegrafen og inddragelsesstigen har objektivt inddelte niveauer som er defineret af teorien

bag dem. De teoretiske modeller danner derfor et objektivt kategoriseringsredskab til dataindsam-

ling. Dog er processen med kortlægningen af identificerede tilfælde i undersøgte cases genstand

for en vurdering, som ikke kan være fuldstændig objektiv, grundet menneskelige bias. Er en bru-

gerrolle ”vurderende” eller ”forbedrende”? Er aktivitetsniveauet svarende til ”dialog” eller ”aktiv

medvirkende” for undersøgte tilfælde? For at kunne lave denne kategorisering brydes en given

aktivitet op i enkelte elementer hvoraf disse er genstand for en vurdering. Hvor objektiv denne

vurdering kan blive afhænger i høj grad af flere elementer:

- Informationsniveauet for aktiviteten eller casen som helhed. Jo mindre man ved om den

givne aktivitet, des mere er aktivitetens kategorisering genstand for subjektiv vurdering.

- At informanterne ikke anvendes til direkte til kategoriseringen. Informanterne har ikke

dybdegående kendskab til bagvedliggende teoretiske modeller, og kan have en interesse

i aktiviteten får en højere rangering, hvilket introducerer bias. Kategoriseringen sker der-

for på baggrund af dokumentation og informanternes udsagn og ikke af informanterne

selv.

7. METODE


Logisk sammenhæng i research questions og anvendte metoder

For at sikre konstruktiv validitet i et research design er det nødvendigt at sikre, at de anvendte

metoder, har en logisk sammenhæng med problemformuleringen. Det skal sikres, at de data, som

indsamles, under analyse vil kunne bevare research questions.

Research questions fra problemformulering:





RQ1 besvares gennem kortlægningen af brugerinddragelsesprocessen ud fra to dimensioner: grad

af aktivitetsniveau ud fra metodegrafen samt kortlægning af de magtbeføjelser, som følger med

brugerinddragelsesprocessen.

RQ2 besvares gennem en mere holistisk tilgang til de indsamlede data. For at besvare spørgsmå-

let, er det nødvendigt at have en dybere indsigt i de organisatoriske strukturer, som eksisterer i en

projektorganisation omkring renoveringsprojektet. Det er nødvendigt at skaffe viden om, hvordan

den almene boligforening opererer, og hvordan strategiprocessen forløber sig i forbindelse med

brugerinddragelsesprocessen og byggeprojektet. Dette holistiske overblik erhverves ud fra den

viden, som opstår ved afholdelse af semistrukturerede interviews samt granskning af dokumenta-

tion omkring området. Desuden er ekspertviden tilgået gennem valg af enkelte særligt udvalgte

informanter, som ikke har direkte tilknytning til det almennyttige, men som besidder ekspertviden

omkring eksempelvis brugerdrevet innovation, strategiviklingsprocesser og byggeprocessen ge-

nerelt.

Anvende flere datakilder

At anvende forskellige typer af datakilder er også en metode til sikring af konstruktiv validitet.

Som datakilder til analysen er der anvendt:

- Foreliggende dokumentation

o Udbudsmateriale, herunder forundersøgelser

o Tilbudsmateriale

o Referater af beboermøder

o Rapporter

- Interview

o Semistrukturerede interviewserier

- Direkte observation

o Byggemøde med projektorganisationen omkring rollefordeling i brugerinddra-

gelsesprocessen

o Brugerrelateret workshop

Triangulering

Studiets analysemetode er baseret på trianguleringsprincippet. Der anvendes primært kvalitative

metoder til dataindsamling og analyse, hvorfor der ikke er tale om ”mixed methods” i henhold til

Creswell (Borrego, Douglas & Amelink 2009). Derimod er der tale om mixed methods ud fra

princippet, at der anvendes flere metoder i en trianguleringsproces. Dette gøres for at højne stu-

diets konstruktive validitet. Som tidligere nævnt, anvendes der flere typer af datakilder. Konklu-

derende viden opnås ved at holde disse data op imod hinanden i en tendensgenkendelsesproces.

7. METODE


Sparring med ligemand

Granskning af foreløbige resultater med ligemænd er ligeledes en måde at sikre konstruktiv vali-

ditet. Dette er, undervejs i studiet, gjort gennem jævnlige møder med vejleder, hvor der aflægges

rapport, og projektets fremgang diskuteres.

7.4.6.2 Ekstern validitet

Den eksterne validitet vurderes ud fra generaliserbarheden af studiets opnået viden. Casestudiet

har som metode modtaget meget kritik for, at enkeltcase-designet ikke egner sig til generalisering

i nye teorier. Denne kritik er grundlæggende forkert (Yin 2014). Om et casestudie kan være gen-

stand for generalisering handler udelukkende og sammenhængen mellem problemformuleringen

og strukturen i studiets research design. Kritikken oprinder i en fejlagtig indstilling om at case-

studiet skal være genstand for statistisk generalisering på samme måde som eksperimenter. Det,

som gør casestudiet generaliserbart, handler om analytisk generalisering og ”replication logic”

(Yin 2014). Såfremt der er en logisk sammenhæng mellem problemformuleringens udformning

og strategien for caseudvælgelse, kan casestudiet, baseret på et enkeltcase-design, være fuldt ge-

neraliserbart.

Udvælgelse af cases

Strategi nr. 1, hovedcase: Den ekstreme case er valgt ud fra den analogi, at såfremt der er fælles

grænseflader mellem brugerdrevet innovation, kendt fra produktionsindustrien, og projektorgani-

sationen omkring et renoveringsprojekt, vil dette vise sig i en case, hvor brugerinddragelsesni-

veauet har været særligt ambitiøs. Såfremt der findes et teoretisk grundlag for at indtænke bru-

gerdrevet innovation i denne kontekst vil der, ud fra en logisk tankegang, være grundlag for ge-

neralisering ud over casens kontekst ved anvendelse af et enkeltcase-design. Replikering af case-

studiet vil derfor ikke være relevant for at validere en generalisering.

Strategi nr. 2, sekundære cases: Da der er tale om at undersøge tendenser inden for brugerinddra-

gelsesprocesser i de almennyttige boligforeninger, er det ud fra replikationslogikken grundlag for

at avende et flercasedesign. Studiet er her genstand for en mere statistisk generalisering, ud fra

den logik, at generaliseringsvaliditeten af tendenser skal ses ud fra stikprøvens omfang.

Udvælgelse af cases skal være strategisk optimal i forhold til den undersøgte problemstilling og

er afgørende for studiets generaliseringsevne. Følgende udvælgelseskriterier er valgt for valg af

case:

- Renoveringsprojekt, af almennyttige boliger, med en almen boligforening som bygherre.

Implicit i dette kriterium er, at der i så fald vil være en brugerinddragelsesproces grundet

beboerdemokratiet.

- Projektet må ikke være mere end 5 år gammelt. Der skal være data til rådighed omkring

casen, i form af dokumentation og erindringer blandt informanter.

- Tillægskriterie for hovedcase: det skal være et forgangsprojekt, når det kommer til bru-

gerinddragelse. Heraf findes en ”ekstrem” case.

Se afsnit 7.7 for valgte cases.

7.4.6.3 Reliabilitet

Reliabilitet knytter sig til pålidelighed inden for behandling af teoretiske elementer i casen, samt

det som kan betragtes som teoretisk data. Reliabilitet handler overordnet om sikring af, at hvis en

tredjemand udfører samme studie med samme metoder og procedurer, som er beskrevet i research

designet, vil denne forsker komme frem til præcis samme resultater. Dette relaterer sig til et af

7. METODE


nøglebegreberne inden for videnskab: replikerbarhed. Målet med reliabilitet er at minimere fejl

og bias i studiet. (Yin 2014)

Overføres reliabilitetsprincippet til dette casestudie vil dette betyde, at hvis en tredjemand

interviewer samme personer, stiller samme spørgsmål, gennemgår samme materiale på de samme

cases, vil denne tredjemand nå frem til samme analyseresultater og syntese, som dette studie har.

Det bemærkes, at denne tredjemand ikke kan vælge vilkårlige cases, som opfylder udvælgelses-

kriterierne, men at studiet skal udføres på samme case(s).

For at højne reliabiliteten skal anvendte metoder være så eksplicitte og operationelle som muligt.

Et højt niveau af reliabilitet knytter sig derfor til et veldefineret og højt detaljeret research design.

Reliabiliteten sikres af dette studie gennem dette metodeafsnit. Her beskrives arbejdsgangene

igennem studiet, således dette kan udføres af tredjemand. Da datagrundlaget i høj grad består af

viden og teori omkring emnet, medfører dette, at en fast interviewprotokol for dataindsamling

ikke er velegnet. Protokollen vil i så fald indeholde overordnede emner, som der ønskes at komme

ind på, men hvad informanten svarer i den givne situation er med til at definere, hvor samtalen

ledes hen. Når formålet med interviewet er indsamling af helhedsorienteret viden, er det en nød-

vendighed at anvende det semistrukturerede interview til at lade informanten udfolde sig, om

emner, som ikke altid kan forudses relevansen af forinden.

Informationsniveau af spørgsmål:

Tabel 7.4. Tabel for vurdering af spørgsmåls informationsniveau. Efter Yin (2014)

Niveau 1 Spørgsmål stillet omkring informanten selv

Niveau 2 Spørgsmål stillet omkring den individuelle case

Niveau 3 Spørgsmål om tendenser på tværs af cases

Niveau 4 Spørgsmål stillet omkring studiets helhed

Niveau 5

Normative spørgsmål som går uden for afgræsningerne af

studiet. Eksempelvis hvilke påvirkninger den opnåede viden

får for samfundet.

Skema over interviewede personer

Tilfældig udvælgelse af informanter er ikke anvendt som udvælgelsesmetode. Informanter er ud-

valgt på baggrund af deres formodede viden om brugerdrevet innovation, brugerinddragelsespro-

cesser eller specifik viden om de enkelte cases. Af nedenstående tabel fremgår informanterne,

som danner datagrundlaget til dette studie, indhentet gennem semistrukturererede interviews.

Tabel 7.5. Casestudiets informanter.

Virksomhed Stilling Led i projekt-

organisationen

Relation

til

studiet

Ledelses-

mæssigt

niveau

Informati-

onsniveau

for

spørgsmål

Value to

Construction

Direktør,

Partner

Bygherrerådgivning,

Proceskonsulent

Ekspert-

viden Strategisk 4 og 5

NIRAS Forretnings-

chef Bygherrerådgivning

Ekspert-

viden Strategisk 4 og 5

Plan og Proces Partner,

arkitekt Proceskonsulent

Sekundær

case

Strategisk,

Taktisk 2 og 3

7. METODE


Brabrand Bolig-

forening Projektleder Bygherre

Sekundær

case

Strategisk,

Taktisk 2 og 3

Østjysk Bolig Udviklings-

chef Bygherre Hovedcase

Strategisk,

Taktisk 2 og 3

GETTO Stifter,

Arkitekt

Proceskonsulent,

Facilitatorrolle Hovedcase Operationelt 2 og 3

Byg Op, Det bo-

ligsociale fælles-

sekretariat

Projekt-

koordinator Proceskonsulent Hovedcase Operationelt 2 og 3

Enemærke &

Petersen

Beboerkoor-

dinator Entreprenør Hovedcase Operationelt 2

Boligforeningen

Aahus Omegn

Informations-

chef Bygherre

Sekundær

case

Taktisk,

Strategisk 2 og 3

CFBO Partner,

Byplanlægger

Bygherrerådgivning,

Fagdommer

Ekspert-

viden Strategisk 4,5

Virksomhed og Stilling. Refererer til informantens profession. Led i projektorganisationen. Ty-

pisk rolle som virksomheden vil indtage i et byggeprojekt. Ledelsesmæssigt niveau. Spørgsmå-

lene stilles ud fra et strategisk, taktisk eller operativt perspektiv. Informationsniveau for spørgs-

mål. Iht. Tabel 7.4.

7.5 Analyse

Det metateoretiske perspektiv danner grundlaget for, hvordan logiske sammenhænge tolkes i en

analyse. Dataindsamlingen genstand for en meningskondensering af de kvalitative data, som ”for-

tæller casens historie”. Ud fra dataindsamlingen samt litteraturstudiets teoretiske grundlag laves

en trianguleringsproces hvori en meningskondensering udføres som grundlag for analysen. På

baggrund af analysen kan problemformuleringens RQ1 besvares.

Det fremføres her hvilke metodiske værktøjer, som anvendes til analysen. Metodegrafen af Merit

og Nielsen (2007) anvendes til kortlægning af brugerrelaterede aktiviteter ud fra nedenstående

beskrivelse. Anvendelsesområde: strategi nr.1 og nr. 2.

Passiv Observation

Aktiv iagttagelse

Dialog Aktiv medvirken


Deltager ikke

Oplyser

Vurderer

Forbedrer

Udvikler

Grad afBrugeraktivitet

Brugerrolle

Figur 7.3. Metodegraf til dataanalyse for nivaeu af brugerinddragelse, af Merit og Nielsen (2007)

7. METODE


Grad af brugeraktivitet lægger op til overvejelser om, hvorvidt brugeren blot skal observeres og

ikke være en del af udviklingen af et nyt produkt, eller om brugerne skal styre udviklingen af

løsningen. Brugerrolle. Definition af brugerens rolle i forbindelse med udviklingen, som omhand-

ler hvorvidt man involverer brugeren i forbindelse med udviklingen af en løsning.

Tabel 7.6. Beskrivelse af metodegrafens inddeling. Udviklet efter Merit og Nielsen (2007)

Brugerrolle

Deltager ikke Der ikke direkte adgang til brugerne, og der bruges derfor repræsentanter i

stedet for.

Oplyser Brugerne forklarer, oplyser og viser kun om deres egne forhold.

Vurderer Brugerne får mulighed for at vurdere på løsninger.

Forbedrer Brugerne kommer med ideer til ændringer af og forbedringer til løsningen

Udvikler Brugerne har en aktiv og direkte deltagelse i udvikling af nye løsninger.

Grad af brugeraktivitet

Passiv

observation

Brugerne er ikke en del af udviklingen, men observeres inden for deres eget

miljø og hjælper hermed med at give indblik i deres hverdag. Aktiv

iagttagelse Brugerne iagttages i nogle forvejen aftalte forhold.

Dialog Brugerne er en del af en samtale (fx i form af et interview eller spørge-

skema). Aktiv

medvirken Brugerne er medpart i forskellige forsøg og dialoger for videreudvikling el-

ler skabelse af nye løsninger. Brugerstyret

udvikling Brugerne tager initiativ og er hovedpart i ny- eller videreudviklingen af en

løsning.

Inddragelsesstigen anvendes til kortlægning af den magtallokering og bemyndigelse i forbindelse

med brugerinddragelsesprocessen på undersøgte cases. Anvendelsesområde: strategi nr.2.

Manipulation

Terapi

Informering

Konsultation

Forsoning

Partnerskab

Delegeret magt

Borgerstyring

1

2

3

4

5

6

7

8

Ikke deltagende

Grader af tokenisme


Figur 7.4. Inddragelsesstigen af Arnstein (Ladder of citizen participation) (1969)

7. METODE


Kortlægningen af det korrekte niveau på inddragelsesstigen for den undersøgte case sker ud fra

en vurdering af den viden, som er tilvejebragt undervejs i dataindsamlingen. Der laves en kort-

lægning af de undersøgte cases som helhed. Helhedsvurderingen sker ud fra at kigge på føl-

gende parametre:

- Bygherres formål med brugerinddragelsesprocessen.

- Magtbeføjelser tildelt brugerne i de enkelte aktiviteter i casen.

- Brugernes mulighed for at præge projektet.

For beskrivelse af de enkelte trin, se afsnit 4.5.1

7.6 Syntese, Diskussion og Konklusion

Ud fra det vidensniveau, som er opnået efter analysen er afsluttet, laves en helhedsløsning som er

generaliserbart uden for casestudiets kontekst. Den nye teori udvikles med afsæt i analysen, samt

det teoretiske grundlag, som er opnået i litteraturen. Syntesen er en sammenfatning, som afrunder

studiets analysedel ved at besvare, hvilke anvendelsesområder den opnåede viden har. Herunder

lukker den også studiet ved at behandle RQ2.

Diskussionen anvendes til at diskutere de påvirkninger, syntesen vil have for den overordnede

problemstilling. Det diskuteres hvilke problematikker, syntesen vil give svar på og hvilke pro-

blemstillinger, som den ikke løser. Dette gøres med afsæt i teorier uden for studiets kontekst. Det

diskuteres hvilke emner, studiet har behandlet og hvilke, som vil være genstand for fremtidig

forskning.

7. METODE


7.7 Beskrivelse af cases

I dette afsnit beskrives de cases, som indgår i casestudiet. Casene er udvalgt ud fra udvælgelses-

kriterier, beskrevet i afsnit 7.4.6.2

Hovedcase

- Tryghedsrenoveringsn af Bispehaven, Aarhus

Sekundære cases

- Rosenhøj, Aarhus

- Gellerupparken, Aarhus

- Ryhaven, Aarhus

- Skovgårdsparken

- Egedalsvænge, Kokkedal

- Byværkstedet Brædstrup by

7.7.1 Tryghedsrenoveringen af Bispehaven, Aarhus V

Bispehaven er et område i Halse, Aarhus V, bestående af boligblokke med i alt 2300 beboere, 881

boliger. Boligblokkene er oprindeligt opført i begyndelsen af 1970’erne. Bispehaven gennemgik

en fysisk renovering tilbage i 00’erne, hvor der blev udført en facaderenovering til 350 mio. kr.

Denne facaderenovering har ikke umiddelbart løftet området socialt og tryghedsrenoveringen er

derfor igangsat for at skabe en transformation af området og øge den sociale kapital. Tryghedsre-

noveringen af Bispehaven gennemføres i samarbejde med Aarhus Kommune og er økonomisk

støttet af Landsbyggefonden og den særlige infrastrukturpulje for udsatte boligområder. Allan

Søstrøm, som er direktør for Østjysk Bolig skriver i konkurrenceprogrammet:

Tryghedsrenoveringen skal med helhedsorienterede og langsigtede indgreb

fjerne de grundlæggende bystrukturelle udfordringer og skabe løsninger af

høj arkitektonisk og funktionel kvalitet, der kan kickstarte en ny og positiv

udvikling af Bispehaven. (Østjysk Bolig 2016, s. 5)

Renoveringen sker efter en helhedsplan og kategoriserer sig som en boligsocial renovering. Kon-

traktsummen udgør 187.000.000kr. og renoveringen omfatter 133.000 m2 udeareal (Web: By

Munch). Fjernelse af de utryghedsskabende situationer resulterer i facaderenovering, gennem nye

indgangspartier i stueplan samt et omfattende nedbrydnings- og anlægsarbejde af gårdmiljøerne.

Tidslinje:

Figur 7.5. Tidslinje for tryghedsrenoveringen. (Web: Østjysk Bolig)

Projektstrategi:

Projektstrategien er at øge trygheden gennem ændring af de fysiske situationer. Boligområdet har

for mange en negativ identitet som et af Danmarks mest utrygge boligområder. Statistisk set, er

kun 56,7% trygge beboere i 2016 (Web: Østjysk Bolig).

7. METODE


Visionen er at Bispehaven skal være så attraktiv at ressourcestærke beboere både ønsker at flytte

til og blive boende i Bispehaven. Denne vision tolkes i tre mål for Bispehaven iht. forundersøgel-

sen: (Østjysk Bolig 2013)

- ”Reducere kriminalitet: Tryghedsprojektet skal medvirke til reduktion af kriminalitet i

Bispehaven. Ved at reducere kriminaliteten i Bispehaven vil boligområdet i højere grad

opleves som et trygt og attraktivt sted at bo og færdes.

- Sikre og øge livsmuligheder for beboerne: sikres ved at inddrage beboere i beboerdemo-

kratiske processer omkring indretning og brug af de fælles udearealer, så deres demokra-

tiforståelse styrkes samt ved at støtte dem i at udnytte de muligheder, udefaciliteter giver

for et sundt og aktivt udeliv både i boligområdet og i det omkringliggende lokalområde.

- Skabe rummelige fællesskaber: Alle beboere, ansatte, besøgende og naboer til Bispeha-

ven skal have oplevelsen at føle sig trygge ved at bo og færdes i Bispehaven. Trygheds-

projektet skal supplere det boligsociale arbejde ved at skabe arenaer i udearealerne, hvor

beboere kan mødes om fælles interesser og aktiviteter på trods af og på tværs af forskel-

ligheder.” - Citat fra Østjysk Bolig, s. 7 (2013)

Udbud

Bygherren er Østjysk bolig, som er en almennyttig boligforening. Projektet er udbudt som total-

entreprise med udbud med forhandling og prækvalifikation. Projektet er udbudt med social klau-

sul.

Vindende tilbudsgiver var Enemærke & Petersen a/s med følgende underrådgivere:

- Aarhus Arkitekterne a/s

- NIRAS A/S

- byMUNCH by- og landskabsdesign ApS

Social Klausul

Bygherren har forbindelse med projektet ønsket at indføre nogle beskæftigelsesfremmende tiltag

som skal give et socialt løft til beboerne i forbindelse med byggeprocessen. Bygherren har derfor

indgået en samarbejdsaftale med Byg Op, som vil være behjælpelig med vejledning og hjælp i

forbindelse med etablering af lærlingekontrakter, virksomhedspraktikker, løntilskudsordninger

mv. Kort sagt består disse tiltag i at tilbyde udsatte beboere arbejde på byggepladsen. Totalentre-

prenøren er i forbindelse med projektet forpligtet til i videst muligt omfang at gennemføre de

beskæftigelsesfremmende tiltag.

Tildelingskriterier

Kontrakten vil blive tildelt det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af tildelingskrite-

riet bedste forhold mellem pris og kvalitet med følgende underkriterier (fra konkurrencebetingel-

ser):

- Arkitektur, æstetik og funktionalitet 50%

- Teknisk kvalitet 20%

- Organisation og kompetencer 10%

- Beboerinddragelse 10%

- Pris 10%

For projektet, særligt interessante aktører

- Byg Op, Det Boligsociale fællessekretariat. – Se afsnit 8.1 under ”Byg Op”

7. METODE


- Enemærke & Petersen. E&P er en landsdækkende hoved- og totalentreprenør med ca.

750 medarbejdere. Virksomheden havde en omsætning i 2016 på 1,6 mia. kr.1 og arbejder

med renovering, nybyg og service. E&P er et godt eksempel på, en ambitiøs virksomhed,

som har identificeret et økonomisk vækstpotentiale i at differentiere sig fra konkurren-

terne som en social entreprenør på et marked med stigende efterspørgsel inden for social

ansvarlighed. Enemærke & Petersen har igennem en årrække været blandt de økonomiske

højdespringere hos hoved- og totalentreprenørerne. En årsag til at E&P oplever kontinu-

erlig og solid indtjening kan være deres evne til at skabe en business case af socialt ansvar.

7.7.2 Rosenhøj, Aarhus S

Rosenhøj er en afdeling under den almene boligforening Århus Omegn. Der blev lavet en energi-

renovering udført som helhedsplan. Projektet bestod af Renovering af 27 boligblokke med 840

boliger, med udskiftning af døre og vinduer, montage af nye højisolerede klimaskærme, udskift-

ning af altaner, nedriv. af blokke samt opførelse af 22 nye almene boliger. Renoveringen er udført

med støttekroner fra Landsbyggefonden.

- Bygherre: Boligforeningen Århus Omegn

- Udbud er sket med social klausul, indeholdt beskæftigelsesfremmende tiltag, herunder

et samarbejde med Byg Op.

- Kontraktform: Storentreprise

- Entreprenør: Enemærke & Petersen og Wicotech Kirkebjerg

- Kontraktsum samlet: 700 mio. kr.

- Udførelsestid: 2013-2016

Kendskab til casen er opnået gennem interview med Boligforeningen Århus Omegn og Byg Op.

7.7.3 Gellerupparken, Aarhus V

Gellerupparken er en afdeling under den almene boligforening Brabrand Boligforening. Renove-

ringen af Gellerupparken sker under helhedsplan, og skal ende ud i en transformation af området

som skaber en ny multifunktionel bydel. Dette gøres gennem en fortætning af erhvervsmål, ned-

rivning af enkelte eksisterende blokke og etablering af nye almene boliger.

Projektets vision er at Gellerupparken skal omdannes fra et udsat boligområde i Brabrand til en

attraktiv bydel i Aarhus. Dette gøres gennem en strategisk transformation i tre led. Gellerupparken

er i dag et funktionsopdelt boligområde med ens blokke. 1. Nye veje – nyt netværk: Der etableres

en ny gennemgående infrastruktur med en hovedgade og sidegader, som sikrer, at området åbner

sig op for omkringværende miljø og trafik. 2. Byparken: nord for området ligger Skjoldhøjkilen

og Brabrand Ådal. Byparkens grønne ”rygrad” føres ind i området og danner grundlag for sport

og rekreation. 3. Nyt netværk – Nye Kvarterer: Den nye infrastruktur, samt indførelsen af den

grønne kile, medvirker til en opdeling af området i mindre kvarterer. Kvarterdannelsen skaber

lokalt tilhørsforhold og identitetsfølelse.

Byggesummen er samlet set på omkring 2 mia. kr. Og processen forløber sig fra 2012 til en for-

ventet færdiggørelse i 2018. Projektet er udbudt i flere dele, som totalentrepriser.

Kendskab til casen er opnået gennem interview med Brabrand Boligforening samt CFBO.

1 Præsenteret af Enemærke & Petersen til industriseminaret: Merværdi i fremtidens renoveringsprojekter,

afholdt 16-11-2017

7. METODE


7.7.4 Ryhaven, Aarhus V

Ryhaven er en afdeling af rækkehuse under Østjysk Bolig. Afdelingens 124 boliger var nedslidt

og ramt af blandt andet fugt og skimmelsvamp, og derfor besluttede beboerne på et afdelings-

møde den 30. april 2014, at afdelingen skulle gennemgå en omfattende renovering, hvor de gamle

huse blev revet ned til soklen, og nye huse blev etableret herpå. Renoveringen begyndte i som-

meren 2015 og sluttede 30. november 2017. Projektet blev udbudt i totalentreprise og bygherre

indgik kontrakt med Scandibyg.

Kendskab til casen er opnået gennem interview med GETTO.

7.7.5 Skovgårdsparken

Skovgårdsparken er en afdeling under Brabrand Boligforening. Projektet bestod af en omfattende

energirenovering af Skovgårdsparkens 9 blokke med 432 boliger, som oprindeligt er opført i

1960’erne. Heraf blev 256 boliger renoveret. Projektet blev udbudt som totalentreprise med en

kontraktsum, og bygherre indgik kontrakt med MT Højgaard. Kontraktsummen var på 225 mio.

kr. og forløber sig over en byggeperiode fra august 2011 til august 2013.

Kendskab til casen er opnået gennem masterafhandlingen (Høyer 2012)

7.7.6 Egedalsvænge, Kokkedal

Egedalsvænge er en afdeling under den almene boligforening 3B i Kokkedal. Renoveringen om-

fattede facader og tag i 18 boligblokke, ombygning af boliger i fire opgange og renovering af 59

trappeopgange inkl. etablering af elevator. Facaderenoveringen bestod til dels i at skabe en facade

med arkitektonisk variation, hvor denne variation blev skabt samarbejde med brugerne. Bygge-

perioden var fra marts 2012 til december 2014.

Kendskab til casen er opnået gennem interview med Plan og Proces.

7.7.7 Byværkstedet Brædstrup by

Som en del af områdefornyelserne i Brædstrup by, har Horsens kommune arbejdet med udvikling

af bylivet i brædstrup i samarbejde med borgerne. Det overordnede formål med områdefornyelsen

er at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og boligområder og derigennem

gøre dem attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer.

Et ”byværksted” blev etableret hvor 100 borgere frivilligt mødte op og arbejdede i en række

workshops. Her var borgerne med at definere behov og ønsker til løsninger i forbindelse med

byfornyelsen. Det er i Horsens Kommunes interesse at se en byfornyelse, som er brugertilpasset

borgerne i lokalområdet. 18 mio. kr. er øremærkede til byfornyelsen, som borgerne har med-

bestemmelse i formidlingen af. Efter byværkstedet, mødes en arbejdsgruppe, etabeleret af lokale

borgerer, som ad flere omgange skal arbejde med at omdanne den indsamlede behovsinformation

til konkrete løsninger for Brædstrup by.

Denne case lever ikke op til udvælgelseskriterierne idet Horsens Kommune er bygherre, og at det

er et byfornyelsesprojekt. Dog anvendes casen, idet den vurderes, at kunne bidrage til videns-

indsamling. Ligeledes viser casen hvordan brugerinddragelsesprocceser kan udføres i praksis.

Kendskab til casen er opnået gennem observationer ved de afholdte brugerworkshops ved

byværkstedet i Brædstrup den 16.09.17, inviteret og afholdt af Plan og Proces.



8 ANALYSE

Undersøgelsens overordnede formål har til dels været, gennem en kortlægning af brugerinddra-

gelsesprocesser på undersøgte cases, at lave en current state-analyse, som belyser på hvilket ni-

veau, nutidens almennyttige renoveringsprojekters brugerinddragelsesprocesser befinder sig.

Tryghedsrenoveringen af Bispehaven har fungeret som hovedcase for denne undersøgelse.

Undersøgelsen er gået i dybden med de brugerinddragelsesprocesser, som enten har fundet sted,

eller er en planlagt del af projektet. Overordnet set deles processen op i aktiviteter før udbud (FU)

og efter udbud (EF), idet der er en klar tendens til, at ansvaret for at facilitere inddragelsesproces-

sen skifter fra at være bygherres før udbud, til at påhvile den vindende totalentreprenør, med

tilhørende projektorganisation, efter udbud.

Dernæst er undersøgelsens sekundære cases genstand for analyse, hvor der laves en kortlæg-

ning af casenes brugerinddragelsesprocesser ud fra en overordnet vurdering, hvor de enkelte cases

vurderes som helhed. De sekundære cases skal tegne et nutidigt billede af, hvordan brugerinddra-

gelsesprocesser fungerer i forbindelse med det almennyttige renoveringsprojekt.

For at undersøge hvordan brugerinddragelse hænger sammen med allokering af magtbeføjel-

ser til brugeren, bliver undersøgelsens cases vurderet ud fra Arnsteins inddragelsesstige (1969).

Interessant er, om der i forbindelse med inddragelsesprocessen medfølger magtbeføjelser til bru-

geren, eller om brugerinddragelsesprocessen alene anvendes med et informerende formål eller

som kilde til inspiration.

8.1 Brugerrelaterede aktiviteter - hovedcase

Nedenstående figur er en tidslinje, som er resultatet af en kortlægning af de aktiviteter, som knyt-

ter sig til brugerinddragelsesprocessen på Tryghedsrenoveringen. Tidslinjen er lavet ud fra output

af interviews, forundersøgelse og konkurrenceprogram, samt tilbudsgivers projektmappe. I det

følgende afsnit, vil de indførte aktiviteter blive beskrevet. De aktiviteter, som har en logisk til-

knytning til metodegrafen under analysen i næste afsnit, vil dertil indeholde en beskrivelse af

aktivitetens placering.

2020 mar. – maj. 2019 feb. – mar. 2018 mar. – dec.2017 jul. – dec. 2017 feb. – jun. 2016 dec.

Indgåelse af kontrakt

Workshop

Møder

Opstart af byggeriet Etape 1

Møder

Beboerkoordinator ansættes

Anlæg og belægning laves i gårdrum

Udførelse af nyt fælleshus

Ny facade-beklædning

Aflevering etape 1

Udførelse etape 2 ingangsættes

Workshop

Møder

Tryghedsrenovering af gårdrum

Aflevering etape 2

Infocenteret

2014 aug. – jun.2012 - 2013

Tryghedsrenovering

Den Boligsociale Helhedsplan

Forundersøgelsen

Trygheds-containeren

Lysworkshop

Projekt Beboer-arbejdsgruppen

Tryghedskontoeret

Projekt Legeplads

Efter Udbud (EU)Før Udbud (FU)

Byg Op

Figur 8.1. Tidslinje over brugerrelaterede aktiviteter i forbindelse med hovedcasen.

Da casestudiet omkring Tryghedsrenoveringen er en igangværende case, er har det kun været

muligt at danne tidslinjen som princip. Den præcise udformning og omfang kendes ikke, idet

endnu ikke afholdte aktiviteter, relateret til brugerinddragelsen, stadig står overfor planlægning.

8. ANALYSE


Derudover er endnu ikke afholdte workshops efter udbud stadig under forhandling mellem byg-

herre og udførende. Dette skyldes delvist, at der skal være direkte sammenhæng mellem work-

shop og projektering. Det er derfor ikke muligt præcist at sige, hvordan disse skal opbygges, før

projektet skrider frem.

Flere informanter fra undersøgelsen understreger derudover, at det ikke er muligt at planlægge

en involveringsproces fuldstændigt. Det er nødvendigt at være omskiftelig og agil idet, det et

umuligt at forudsige hvad, som vil ske i forbindelse med en aktiv brugerinddragelsesproces. I

nedenstående tabel beskrives aktiviteter, anført i tidslinje Figur 8.1, både før og efter udbud.

Tabel 8.1. Beskrivelse af udvalgte brugerrelaterede aktiviteter.

Før udbud (FU)

Forundersøgelsen

En forundersøgelse blev igangsat, hvis hovedformål var at belyse de elementer, som tryghed

består af inden for konteksten af området i Bispehaven. I forundersøgelsen blev der fokuseret

på fem områder (Østjysk Bolig 2013):

- Den sociale kontekst (herunder beboersammensætning og socialt miljø)

- Tryghed / utryghed i Bispehaven (herunder nabolagsproblematikker)

- Kriminalitet i Bispehaven

- Image og fortællinger om Bispehaven

- Fysiske rammer

Der har herunder været særligt fokus på de fysiske rammer ud fra den tankegang, at der ved at

fjerne utryghedsskabende situationer, kan øge trygheden i området. Forundersøgelsen har der-

udover haft til formål at opstille nogle strategier for, hvordan trygheden øges i området.

Forundersøgelsen trækker på en lang række datakilder. I hovedtræk kan nævnes kilder som:

- Formelle strukturerede interviews med beboere, fagpersoner og eksperter, driften og

interessenter.

- Uformelle interviews og samtaler med beboere samt observations- og feltdata

- Tryghedsmålinger blandt beboere gennem spørgeskemaundersøgelser.

- Registerdata fra BoSocData, driften og politiet.

- Konsulentarbejde fra Det Kriminalpræventive Råd.

- Participatoriske studier

I forbindelse med forundersøgelsen er der blevet afprøvet forskellige former og metoder til

brugerinddragelse. Samtidigt blev der startet op på processen med at identificere vigtige nøgle-

og ressourcepersoner blandt beboerne, som kan være aktive deltagere og fungere som drivkraft

og inspiration for andre beboere. Kort sagt var forundersøgelsen starten en etablering, kortlæg-

ning og identificering af sociale netværk i området.

Forundersøgelsen henvender sig primært til forskellige professionelle aktører inden for projek-

tet, herunder fagfolk og interessenter inden for projektet. Undersøgelsen fungerede som inspi-

ration og guidelines for tilbudsgiverne i forbindelse med tilbudsfasen.

Placering på graf: Forundersøgelsens brugerinddragelsesmetoder strækker sig fra at arbejde

med brugerne hvor de besidder en ikke deltagende rolle samt et aktivitetsniveau som tilsvar

passiv observation. Forundersøgelsen arbejder på dette niveau for at skaffe brugerkendskab

gennem undersøgelser baseret på statistikker, og fakta fra området. Derudover er brugerne an-

vendt som informanter i forbindelse med en række interviews, hvor de oplyser om deres per-

ception af tryghed og utryghedsskabende situationer i Bispehaven.

Projekt legeplads

8. ANALYSE


Legepladsprojektet er et af de projekter som har været kørt i forbindelse med forundersøgel-

serne. Formålet var at lave et beboerinddragelsesprojekt omkring at skabe en ny legeplads i

området. Der blev lavet en arbejdsgruppe, som havde til formål at stå for al planlægning, net-

værksarbejde og koordinering forud for to workshops, som skulle afholdes med beboerne. Ar-

bejdsgruppen bestod dels af fagpersoner, men også af frivillige beboere.

På den første workshop skulle beboerne vha. kreative metoder udtrykke deres behov, ønsker

og drømme for det nye uderum. Efter workshoppen arbejdede fagfolk fra en konsulentvirk-

somhed med at udforme en konkret plan for legepladsen baseret på beboernes behovsinforma-

tioner. På den anden workshop skulle legepladsen bygges i samarbejde med beboerne. Der var

omkring 50 beboere forbi første workshop og mellem 50-70 beboere med til den anden work-

shop.

Projekt legeplads er et eksempel på brugerdrevet værdiskabelse. Her er de professionelles løs-

ningsinformationer blevet anvendt i sammenspil med brugernes behovsinformationer til at

skabe en konkret løsning til projektet.

Placering på graf: Brugeren har, sammen med fagpersoner, aktiv medpart i projektet om at

udvikle en ny legeplads til området. Der var i processen ikke indlagt aktiviteter, hvor brugeren

forholder sig til forskellige designløsninger, fagfolkene har udviklet, hvorfor deres rolle svarer

til en oplysende rolle på dette projekt. Kort sagt, bliver den konkrete løsning udviklet ud fra

brugerens behovsinformation.

Projekt beboerarbejdsgruppen

Projektet går ud på at lave en arbejdsgruppe i form af et uforpligtende forum, hvor beboere kan

møde op med en god idé til forbedringer, forskønnelser eller aktiviteter i boligområdets fælles-

og udearealer. Gruppen henvender sig først og fremmest til beboere, som har overskud og lyst

til at engagere sig i deres boligområde. Interesserne blandt beboerne har ved gruppen typisk

handlet om forskønnelse af udearealer, aktivitet i udearealer og andre projekter som eksempel-

vis etablering af et cykelværksted.

Arbejdsgruppen har grundlæggende været et eksempel på brugerstyret udvikling. I beboer-

arbejdsgruppen arbejder beboere sammen om at omsætte ideer til konkrete og realiserbare pro-

jekter, med støtte fra faciliterende fagpersoner. Det kan dog diskuteres i hvor stort et omfang,

beboerne har realiseret løsninger, som er til gunst for tryghedsprojektet. Som biprodukt har

arbejdet med arbejdsgruppen resulteret i en følelse af højere grad af bemyndigelse af involve-

rede beboere, hvilket medvirker til større tillid og integration af beboerne i det samlede projekt.

Placering på graf: Brugere, som er en del af denne arbejdsgruppe, tager selv initiativet til at

arbejde med udviklingen af løsninger, og er derfor et eksempel på brugerstyret udvikling. Bru-

geren har en udviklende rolle, idet de selv er med til at definere løsninger på baggrund af deres

behov.

Tryghedscontaineren

Som et led i tryghedsprojektet blev der i perioden august 2014 til juni 2015 opstillet en beman-

det container i Bispehaven med det overordnede mål at mødes med beboerne i øjenhøjde alle-

rede tidligt i byggeprocessen. Containeren blev anvendt som et dialogværktøj blandt beboerne

i det udsatte område. Resultatet af projektet med tryghedscontaineren var dels et samarbejde

med beboerne, som har skabt grobund for helhedsorienterede løsninger, som er baseret på bru-

gerinput. Formålet med containeren var også at indsamle viden fra beboerne i form af behov,

ønsker og idéer, og ikke mindst i høj grad for at sikre, at områdets beboere inddrages i proces-

sen omkring tryghedsrenoveringen. Desuden fungerede containeren som en aktiv formidlings-

station omkring tryghedsprojektet.

Trine Folmer (Indehaver, GETTO) var tryghedscontainerens primære nøgleperson. Trine

skrev logbog for hver dag, og interviewede samlet set 710 personer fra Bispehaven. Her blev

der indsamlet data og viden omkring udearealerne. Herunder viden omkring hvordan udearea-

lerne opleves af brugerne, og om hvordan det er at leve i Bispehaven. Trine grupperede disse

8. ANALYSE


informationer og satte dem i system. Dette resulterede i en detaljeret lokationsbestemt behovs-

analyse skabt på baggrund af brugerviden. Informationerne, brugerne kom med, blev knyttet

til den lokation, informationen tilhørte. Dette var både fremtidige ønsker, eller eksisterende

forhold, som brugeren mente, var af betydning for projektet.

Figur 8.2. Kortlægning af brugerbehov udført under arbejdet med tryghedscontaineren. Fra udbudsma-

terialet.

Derudover blev hjemmeadressen på de beboere, som leverede data til undersøgelsen, noteret,

således det var muligt at sikre sig input fra alle dele af Bispehaven. Ud fra denne kortlægning

blev det derfor synligt, at det var nødvendigt med sammenlagt tre forskellige placeringer af

tryghedscontaineren for at få inputs fra alle områder.

Placering på graf: Tryghedscontaineren har været anvendt som en metode til at indsamle be-

hovsinformationer fra brugerne. Dette gøres gennem interviews, hvor brugeren indbydes til

dialog, hvor brugeren har en oplysende rolle.

Lysworkshop – ”Lys i Bispehaven”

Workshoppen var et midlertidigt lyssætningseksperiment i Bispehaven, lavet i samarbejde med

beboere, medarbejdere og professionelle lyseksperter fra ÅF Lighting. Til workshoppen var

både forskellige professionelle aktører og beboere deltagende. Første led i workshoppen bestod

i at give beboerne et inspirationsoplæg omkring lys, og hvad lys kan, ved forskellig anvendelse,

således beboerne var i stand til at italesætte deres behov. Dette blev efterfuldt af en ekspedition

rundt i Bispehaven, hvor der blev illustreret effektbelysning i forskellige udgaver rundt i om-

rådet for at vise principperne i praksis, som ligger bag inspirationsoplægget. Workshoppen

forsatte efterfølgende med at beboerne skulle komme med input til, hvilken type belysning de

efterspørger på forskellige steder i Bispehaven. Ud fra beboernes input blev løsninger konkre-

tiseret af ÅF Lighting og efterfølgende sat op som mock-up’er i en periode på seks uger, for at

se hvordan løsningerne virker i praksis.

Resultatet af workshoppen var viden omkring brugerbehov og løsninger, som brugerne har

deltaget i udviklingen af. Disse informationer blev samlet sammen til en rapport, udført af ÅF,

som blev vedlagt udbudsmaterialet til inspiration og guidelines til tilbudsgiverne i tilbudsfasen.

Placering på graf: Brugerens rolle består i at sætte sig ind i forskellige lystypers funktioner

for, med afsæt i deres egne behov, at kunne definere en fortrukken løsning. Brugeren oplyser

omkring hvilken lysfunktion, som egner sig bedst til deres behov. Brugerrollen er derfor vur-

derende, og brugeren er aktivt medvirkende i workshoppen.

Tryghedskontoret

8. ANALYSE


Som led i tryghedsprojektet er tryghedskontoret blevet etableret i området. Kontoret skal være

base og udgangspunkt for beboerinddragelsesprocesser i området. Beboere kan opsøge konto-

ret for informationer omkring renoveringen.

Efter udbud (EU)

Indgåelse af kontrakt.

Tilbuddet fra E&P vinder licitationen og projektorganisationen dannes omkring projektet.

Der indgås kontrakt om totalentreprise.

Infocenteret

Infocenteret er et initiativ fra E&P, som erstatter tryghedskontorets funktion efter kontrakt-

indgåelse. Infocenteret opfylder udbudsmaterialets krav til at brugerinddragelsesprocesserne

værdifuldt integreres i tryghedskontorets funktion. Infocenteret agerer formidlingsstation og

der indbydes til, at beboerne kan komme forbi og få besvaret spørgsmål omkring projektet.

Byg Op

Byg Op arbejder med at skabe en boligsocial indsats gennem ansættelse af socialt udsatte på

byggepladsen. De er, indtil videre, et projekt under Det Boligsociale Fællessekretariat. Byg

Op har til opgave at være bindeled mellem bygherre og udførende parter, som enten arbejder

under en social klausul eller en partnerskabsaftale. Byg Op er et selvstændigt facilitatorled,

som håndterer alt inden for beboerrekruttering, at gøre udvalgte beboere arbejdsmarkedspa-

rate samt at sørge for opfølgning på beboerens ansættelse hos de udførendes virksomhed. Byg

Op reagerer på entreprenørens stillingsopslag ved at stille en ny medarbejder til rådighed til

byggepladsen. Byg Op har et netværk igennem andre renoveringsprojekter, som ligeledes ud-

føres med social klausul, således kandidater kan hentes fra, eller ansættes på, andre projekter.

Byg Op er derfor et velfungerende initiativ, som sikrer en stabil indsats igennem hele renove-

ringsprojektet. Så snart Byg Op er tilknyttet et projekt, kan udsatte beboere fra området tilby-

des et arbejde, på trods af, at udførelsesfasen endnu ikke er startet på det pågældende projekt.


E&P ansætter en beboerkoordinator på byggepladsen til at organisere og føre alt kontakt til

beboerne. Beboerkoordinatoren har spidskompetence inden for beboerkommunikation og byg-

herresamarbejde om beboerne. Beboerkoordinatoren fungerer som et forenende og rådgivende

led mellem beboerne, stedets driftsledelse og byggepladsens projektledelse.

Workshops

Der er planlagt en række workshops i forbindelse med at projektering og udførelse skider frem

på etape 1 og 2. Det er på nuværende tidspunkt ikke bestemt, hvordan fremtidige workshops

skal se ud. Derfor må allerede afholdte workshops ligge til grund for fremtidige workshops

struktur.

Der er på nuværende tidspunkt afholdt workshops i forbindelse projektering af gårdhaverne.

Her blev der afholdt workshops i hver gårdrum. ByMunch-arkitekterne har brugt informatio-

nerne fra workshoppen i forbindelse med projekteringen. Arkitekterne havde plancher med,

hvorpå der var fremvist forskellige inspirationsbilleder med løsningstyper til renovering af

gårdrummene, hvorpå beboerne kunne stemme om, hvilke løsninger de finder mest attraktive.

Der arbejdes i øvrigt med mock-up’er af facadeløsninger på projektet. Mock-up’en er en model

i 1:1 som anvendes til at aflæse hvordan løsningen opfylder brugerens behov. Der bliver lavet

mock-up af forskellige løsninger i tegl til facaden. Dernæst bliver betondækket hugget op, og

et lille stykke af den færdige facade bliver færdiggjort, for at kunne vise det endelige resultat.

Mockup’en anvendes ikke direkte i brugerinddragelsesprocessen. Formålet er derimod at byg-

geudvalget skal tage stilling til hvilken løsning, de ønsker. Dog er beboerne dels repræsenteret

via afdelingsformanden, og dels ved at enkelte beboere er med i udvalget.

8. ANALYSE


Placering på graf (Gårdrumsworkshop): Brugeren har en vurderende rolle, idet de tager stil-

ling til forskellige designs af gårdrum. De tager udgangspunkt i deres behov for at kunne lave

denne vurdering. Brugerens aktivitetsniveau svarer til ”dialog”, idet de aktivt tager stilling til

de løsninger, som præsenteres for dem.

Infomøder og opfølgningsmøder

Der afholdes både infomøder til informering af beboerne omkring byggeprocessen, og hvor-

dan denne påvirker dem, samt opfølgningsmøder som opfølgning til de afholdte workshops,

hvor beboerne kan melde sig til delopgaver på de projekter, som bliver tilknyttet workshop-

pen.

Grundet bygherres ønske om bedre at nå de enkelte beboere afholdes infomøder som op-

gangsmøder i stedet for blokmøder. Formålet med infomøderne er både informering af bebo-

erne men også at komme i dialog.

Placering på graf: Infomøder placeres under passiv observation, idet brugeren reelt ikke er

en del af udviklingen. Ligeledes placeres infomøder ved at have en ikke deltagende rolle af

samme årsag.

8.2 Niveau af brugeraktivitet – hovedcase

De aktiviteter som, ud fra analysen, har en logisk sammenhæng med nedenstående metodegraf,

udviklet efter Merit og Nielsen (2007), plottes i grafen. Dette gøres for at kortlægge både rolle og

aktivitetsniveau for brugeren i forbindelse med udførelsen af den enkelte aktivitet. At indføre de

enkelte aktiviteter fra hovedcasen ind i metodegrafen, kan være med til at fortælle noget om, på

hvilket niveau, brugerinddragelsesprocessen har ligget på, og hvorvidt der heraf er tale om bru-

gerdrevet innovation, snarere end almindelig brugerinddragelse.

De enkelte aktiviteter som indgår i nedenstående graf er beskrevet i det tidligere afsnit, hvor

deres placering i grafen ligeledes er redegjort for.

Passiv Observation

Aktiv iagttagelse



Deltager ikke

Oplyser

Vurderer

Forbedrer

Udvikler

Forundersøgelsen (FU)

Projekt lejeplads

(FU)

Projekt beboerarbejds-

gruppen(FU)


(FU)

Infomøder(EU)

Gårdrums-Workshop

(EU)

Lysworkshop(FU)


Brugerrolle

Figur 8.3. Analyse af udvalgte brugerrelaterede aktiviteter ud fra Merit og Nielsens metodegraf (2007).

8. ANALYSE


Som det fremstår af grafen, har størstedelen af brugerinddragelsesprocesserne i hovedcasen, en

brugerrolle og aktivitetsniveau som svarer til, at deres ressource anvendes til informationsind-

samling og vurdering af løsninger. Grafen viser de aktiviteter med brugertilknytning, som denne

undersøgelse har kortlagt i forbindelse med studiet.

Grafen fortæller ikke noget om, i hvor høj grad brugerinddragelsesprocessen har været kilde

til udvikling af det samlede koncept, ”Tryghedsrenoveringen”, hvilket er særligt interessant for

emnet. Det er uvist hvor stor en indflydelse brugerinddragelsesprocessen har haft på slutproduk-

tet. For at komme svaret et skridt nærmere er der videre i analysen (afsnit 8.4) blive undersøgt, i

hvor høj grad bygherres samarbejdet med brugerne har medført allokering af magtbeføjelser til

brugerne omkring byggeprocessen, eller, om brugerne i stedet holdes på afstand til vurdering af

designløsninger, behovsindsamling osv.

8.3 Niveau af brugeraktivitet - sekundære cases

Brugerinddragelsesprocessen på de sekundære cases vurderes ud fra samme metodegraf, udviklet

efter Merit og Nielsen (2007). Casenes placering i grafen er resultat af en overordnet vurdering

af det samlede projekt, herunder, hvordan brugerens overordnede inddragelsesniveau kan beskri-

ves ud fra casen. Hovedcasen er ligeledes indført i denne graf til sammenligning med de sekun-

dære cases.

Passiv Observation

Aktiv iagttagelse



Deltager ikke

Oplyser

Vurderer

Forbedrer

Udvikler


Brugerrolle

Byværksted i Brædstrup

Rosenhøj, Gellerup-parken &

Bispehaven

Egedals-vænge,

Kokkedal

Ryhaven &

Skovgårds-parken

Figur 8.4. Analyse af brugerinddragelsesprocessen på de sekundære cases som helhed - ud fra Merit og

Nielsens metodegraf (2007).

Kortlægningen af de sekundære cases viser sammenhæng med kortlægningen af de enkelte akti-

viteter i hovedcasen idet, de sekundære cases ligger i samme område på metodegrafen. Der er

en overvejende tendens til, at brugerinddragelsesprocesser inden for renoveringsprojekter, med

den almene boligforening som bygherre, har en aktivt arbejdende tilgang med brugerne, hvor

8. ANALYSE


brugerne har en oplysende og vurderende rolle, og hvor de enten er i dialog med ”udviklerne”

eller har en aktiv medvirken i udviklingen af slutproduktet eller dele heraf.

Det er her vigtigt at understrege, at de enkelte aktiviteter bag brugerinddragelsesprocessen

kun har til formål at arbejde med delelementer af slutproduktet, hvorfor det ikke direkte impli-

cerer, at brugerinddragelsesprocessen på de undersøgte cases har medført, at brugerne har haft

indvirkning af betydning på slutproduktet. Denne kortlægning viser derimod, at de aktiviteter,

som er relateret til en brugerinddragelsesproces på de enkelte cases, typisk sigter efter, at ind-

drage brugeren på et bestemt niveau.

Af nedenstående tabel fremgår en beskrivelse af, den vurdering, som ligger bag placering af

den enkelte case i metodegrafen. Kortlægningen sker på baggrund af en vurdering af de infor-

mationer, som er klarlagt i forbindelse med undersøgelsen. Der kan i casen godt kan findes ek-

sempler på enkelte aktiviteter som har radikalt anderledes udfald i grafen, sammenlignet med

den samlede placering, casen har fået. Casens placering vurderes ud fra et helhedsbillede af bru-

gerinddragelsesprocessen.

Tabel 8.2. Vurderende beskrivelse af de sekundære cases placering på metodegrafen.

Rosenhøj, Boligforeningen Aarhus Omegn

Størstedelen af aktiviteterne bag brugerinddragelsesprocessen på renoveringen af Rosenhøj har

omhandlet dialogmøder, hvor folk har kunnet ytre deres meninger omkring projektet. Derud-

over har der været afholdt en række workshops med brugerne, hvoraf disse bl.a. favner over

brugerbestemt indretning af gårdrum samt mock-up af ventilationssystem i prøvelejligheder,

hvor en udvalgt arbejdsgruppe, bestående af brugere kunne komme med input til endeligt de-

sign. Helt konkret var ét af resultaterne fra disse input, at en placering og størrelse af ventilati-

onsrør kunne optimeres. Rørdiameter blev eksempelvis reduceret og rørplacering blev flyttet

fra stuen ind i soveværelset.

Generelt har brugernes muligheder for selv at forme projektet været begrænset i, at de bliver

præsenteret over for eksisterende løsninger, hvori der ligger nogle prædefinerede valg, som

brugerne kunne vælge imellem.

Brugerinddragelsesprocessen har generelt arbejdet med brugerne på et aktivitetsniveau som

vurderes til niveauet dialog, og brugerens rolle går fra at være oplysende om egne behov til at

være vurderende mellem forskellige løsninger.

Bispehaven, Østjysk Bolig

Tryghedsrenoveringen af Bispehaven er denne undersøgelses hovedcase, og er i tidligere af-

snit kortlagt på metodegrafen gennem de enkelte aktiviteter. Skal Bispehavens brugerinddra-

gelsesproces vurderes i samme bredere perspektiv som de resterende sekundære cases, vil

brugerens rolle gå fra oplysende til at være vurderende, og aktivitetsniveauet primært svare til

dialog. Det vurderes at en overvægt at de brugerrelaterede aktiviteter ligger indenfor dette

område.

Ryhaven, Østjysk Bolig

Renoveringen af Ryhaven bestod af opbygningen af nye rækkehuse på eksisterende funda-

menter. Her blev en beboerkommunikator (Trine Folmer) ansat til at varetage bindeleddet

mellem beboer og bygherre. Beboerne blev præsenteret for en række løsninger fra et idékata-

log, som de, ud fra deres egne behov, kunne vælge hvad de ønsker i deres nye hus.

Gellerupparken, Brabrand Boligforening

Der har i forbindelse med den igangværende transformation af gellerupområdet været en bru-

gerinddragelsesproces, som har tiltrådt efter programskrivningen er færdiggjort, og projektet

er blevet stemt igennem. I de tidlige faser lå niveauet for brugerinddragelse i den lavere ende.

Dog er der efterfølgende fokuseret på behovsindsamling, enten gennem interviews, opgangs-

møder og mock-up’er af løsninger i form af renovering af ”pilotblokke”. Der blev lavet prøve-

8. ANALYSE


lejligheder, hvor brugere kan vurdere forskellige løsninger. På baggrund af disse vil boligfor-

eningen måle brugernes respons til de forskellige løsninger og den vej igennem arbejde mod et

brugertilpasset design.

Skovgårdsparken, Brabrand Boligforening

Under energirenoveringen af Skovgårdsparken var beboerarbejdsgruppen med til at formulere

deres behov i forbindelse med renoveringen. Disse behov blev en del af udbudsmaterialet,

som senere blev udbudt i totalentreprise. Projekteringen skete på baggrund af behovsinforma-

tioner fra brugerne, indsamlet gennem inddragelsesprocessen. Brugerne havde ikke umiddel-

bart indflydelse på valget af løsninger, og deres rolle forblev ved at være oplysende over for

projektorganisationen.

Egedalsvænge i Kokkedal

Brugerinddragelsesprocessen ved facaderenovering af det almene boligbyggeri, Egedals-

vænge, bestod i at anvende brugernes input til direkte at definere facadeudtrykket. Brugerne

kunne vælge mellem eksisterende løsninger fra et idekatalog og kunne deraf definere facade-

udtrykket ud fra deres egen lejlighed. På den måde var den arkitektoniske variation ikke skabt

af arkitekterne, men af brugerne. Brugerne havde en aktiv medvirken gennem workshops, hvor

de havde en vurderende rolle.

Byværkstedet ved borgerne i Brædstrup by (Aktivitet)

Horsens Kommune igangsatte, i forbindelse med et byfornyelsesprojekt i Brædstrup, en om-

fattende brugerinddragelsesproces, hvor brugerne inviteres til forskellige workshops under

afholdelse Byværkstedet. Plan og Proces faciliterer disse workshops, som har til formål at

indhente behovsinformation fra brugerne. Brugerne kommer, igennem de forskellige work-

shops, til at forholde sig til forskellige løsninger, for at forstå hvilke behov, som ligger bag

dem. Brugeren bliver også opfordret til at komme med forslag til løsninger på de problema-

tikker, de selv definerer. Brugerens rolle spænder vidt under Byværkstedet, og vurderes til at

strække sig fra at være oplysende til at være forbedrende.

Efterfølgende processer indeholder elementer af brugerstyret udvikling, idet frivillige bor-

gere fra Byværkstedet efterfølgende arbejder videre med input, indsamlet til workshoppen,

hvor disse, per eget initiativ, arbejder med prioritering af disse og videreudvikling heraf.

8. ANALYSE


8.4 Allokering af magtbeføjelser i brugerinddragelsesprocessen

Det grundlæggende eksistensgrundlag for en brugerinddragelsesproces i den almene boligfor-

ening består ofte af en legitimering af projektet, idet beboerdemokratiet foreskriver en valgproces

blandt beboerne, for at et byggeprojekt kan stemmes igennem. Dette bevirker, at en bestemt grad

af brugerinddragelse er uundgåeligt for boligforeningen. For at beboerne er i stand til at deltage i

en beboerdemokratisk proces, har de brug for at få belyst de problematikker, boligforeningen står

overfor, og hvorfor disse leder til at et byggeprojekt er en nødvendighed.

I forbindelse med at den almene boligforening ønsker at udføre et renoveringsprojekt med

fokus på helhedsorienteret værdiskabelse, vil der opstå et behov for at tage stilling til, hvilken

grad af magtallokering fra boligforenings bestyrelse til beboerne, som er ønsket i forbindelse med

den beboerdemokratiske inddragelsesproces. I forbindelse med denne beslutning er der i dette

studie identificeret tre faldgruber, som relaterer sig til problematikker omkring denne balance i

magtallokering mellem bygherre og slutbruger, som i sidste ende vil resultere i tabt værdiska-

belse:

1. Høj magtallokering til brugerne modarbejder projektets strategiske potentiale.

Boligforeningens strategiske mål for projektet stemmer ikke overens med beboernes

(brugernes) ønsker. Brugerinddragelsesprocessen er aktiv og koncentreret i de indle-

dende faser af projektet, hvilket dertil lægges, at boligforeningen allokerer et højt ni-

veau af magtbeføjelser til brugeren. Uoverensstemmelse mellem boligforeningens og

brugernes mål med projektet, vil, udover at lede til konflikt, også risikere at resultere i,

at projektet ender et sted, som enten ikke er det optimale for området eller for boligfor-

eningen som helhed. Projektet ender derfor ikke med at være et holistisk projekt, som

ellers er boligforeningens ønske.

2. Bygherre ser ikke potentialet i brugerinddragelsesprocessen. Boligforeningen øn-

sker et helhedsorienteret projekt, hvor der løses nogle problematikker, som relaterer sig

til et højt niveau af brugerinddragelse. Den bedste løsning af projektet kræver derfor et

brugertilpasset design samt at brugerne har aktiv del i projektet. Boligforeningen fejler i

at identificere denne nødvendighed og gennemfører projektet med et meget lavt niveau

af brugerinddragelse og nedtoner niveauet af medbestemmelse fra brugerne. Slutpro-

duktet af projektet ender derfor ved siden af det, brugerne, eller beboerne, efterspørger,

og projektet fejler i at leve op til det oprindelige formål.

3. Bygherres formål med brugerinddragelse er uklart og processen ender med at

bære præg af manipulation. Boligforeningen ønsker en høj grad af brugerinddragelse

og medbestemmelse fra brugerne, alene af den årsag, at boligforeningen ønsker at legiti-

mere projektet overfor brugerne og omverdenen. Dette resulterer i konflikt mellem bru-

gere, boligforening og entreprenør idet, brugernes opfattelse af bemyndigelse, ikke

stemmer overens med den reelle allokering af magtbeføjelser til brugeren fra boligfor-

eningens bestyrelse. Boligforeningen har på den anden side vurderet, at projektet ikke

egner sig til brugerinddragelse, og gennemfører derfor projektet på baggrund af beslut-

ninger, truffet mellem boligforening og entreprenør, uden om brugerne. Boligforenin-

gen ser ikke potentialet i brugerinddragelsesprocessen og betragter derfor ikke brugerne

som en ressource for projektet, men snarere som interessenter, der skal håndteres. Bru-

gerne inddrages i projektet i en sådan grad, at der sikres et flertal blandt brugerne i for-

bindelse med afstemningen om projektet.

Den overordnede problematik, bag de tre ovenstående faldgruber, kan forklares ved brug af ska-

laen på Arnsteins inddragelsesstige (1969). At finde frem til den rette allokering af magtbeføjel-

ser mellem bygherre og slutbruger, eller boligforening og beboer, er i virkeligheden en balance,

8. ANALYSE


som tager afsæt i den projektstrategi, som lægges i renoveringsprojektets tidlige faser, og som

ofte er i konsensus med bygherreorganisationens interne virksomhedsstrategi.

”Man glemmer den store historie (…) Det handler om at skabe en foran-

dring i stedet. Den måde, som bygningen rammer stedet på, den måde man

bruger bygningen til at styre bevægelser, eller skabe åbninger, som har be-

tydning for tryghed, bliver ofte glemt. (…) Såfremt modellen om brugerdre-

vet innovation trækkes ned over eksempelvis fælleshuset i Bispehaven, hvor

der tages fat i brugerne, og man udvikler huset i det afsæt. Så kan man lave

verdens bedste hus, der kan alting, som retter sig ind efter brugerne, men

man er ikke sikker på, at det løser den udfordring, som huset i virkeligheden

skal, hvis du betragter huset som et strategisk element. Disse to ting skal

være i balance.” - Rasmus Cassøe, CFBO

Det er vigtigt ikke at glemme det strategiske potentiale i projekt, som alt afhængig af projektets

beskaffenhed, i nogle tilfælde kun kan fuldendes, ved at styre projektet ved en strategisk top-

down-tilgang, hvilket medfører en mindre grad af magtallokering til brugerne. De tre faldgruber,

som er tidligere beskrevet, er et resultat af, at den rette balance i magtallokering mellem bygherre

og bruger ikke er opfyldt. Det, at sikre opfyldelse af det fulde strategiske potentiale i et projekt,

er behandlet nærmere i rapportens syntese, afsnit 9.1.

Det er interessant at kigge nærmere på, hvordan boligforeningernes strategiske situation hænger

sammen med graden af magtallokering til brugerne. De enkelte cases bag denne undersøgelse er

vurderet i forhold til inddragelsesstigen, i den forstand, at deres placering på stigen er vurderet ud

fra det datagrundlag, dette studie bygger på. Det er en gennemgående tendens, at der ingen reel

allokering af magtbeføjelser finder sted i forbindelse med renoveringsprojekterne, hvorfor det kan

vurderes, at beboernes reelle magt gennem brugerinddragelsesprocessen er ikke-eksisterende og

egentlig kun er udtryk for tokenisme fra boligforeningernes side.

Dette giver mening i den forstand, at der bag hver boligforening, sidder et repræsentantskab

og hovedbestyrelse, som agerer højeste myndighed i organisationen. Denne bestyrelse har ansva-

ret for, at boligforeningen styres i en retning, hvor de lever op til deres vision og værdigrundlag,

som er at sikre sunde og almennyttige boliger, til lavest mulig pris. Såfremt der opstår uenigheder

med brugerne af disse boliger, som blokerer boligforenings opfyldelse af disse mål, har boligfor-

eningens repræsentantskab mandat til at underkende beboernes beslutning ved en evt. afstemning.

Sagt med andre ord, er boligforenings magt i enhver situation fuldstændig overfor brugerne.

Spørgsmålet er derimod, om boligforeningen alligevel allokerer nogle af sine magtbeføjelser til

brugerne undervejs i et renoveringsprojekt og i forbindelse med en inddragelsesproces.

8. ANALYSE


Manipulation

Terapi

Informering

Konsultation

Forsoning

Partnerskab

Delegeret magt

Borgerstyring

1

2

3

4

5

6

7

8

Ikke deltagende

Grader af tokenisme


TryghedsrenoveringenByværkstedetEgedalsvænge

GellerupSkovgårdsparken

Rosenhøj

Figur 8.5. Analyse af de sekundære cases brugerinddragelsesproces ud fra placering på Arnsteins inddra-

gelsesstige. (1969)

Det er gennem undersøgelsen vurderet, at boligforeningernes magtallokering til beboerne svarer

til trinnene inden for tokenisme af inddragelsesstigen. Casenes placering er repræsenteret af en

vurdering af, dels af informanterne udsagn og dels af de øvrige information, som er tilgået i for-

bindelse med studiet.

Tryghedsrenoveringen

Tryghedsrenoveringen af Bispehaven er placeret på trinnet ”forsoning”, idet projektet, omkring

brugerinddragelse, er et af de mest ambitiøse projekter inden for renovering af det almennyttige.

Forsoning er en højere form for tokenisme, hvor magthaverne søger råd fra et udvalg af brugere.

Bygherreorganisationen bag Tryghedsrenoveringen har høje ambitioner om at integrere brugerne

i projektet. Bispehaven er atypisk, idet kompleksiteten er meget høj, og derfor er den tidlige in-

volvering af brugerne særligt vigtig.

Workshops bliver afholdt, hvor elementer af projekteringen bliver udført efter brugernes in-

put, og brugerne er selv med til at præge projektet i deres retning i forbindelse med disse work-

shops. I forbindelse med projektering af gårdrummene, stemmer brugerne om forskellige løs-

ningsforslag ud fra et predefineret idekatalog. Det vurderes ikke at brugeren har reel magt, idet

boligforeningen anvender brugerne som inspiration til projekteringen, og brugerne ikke ubetinget

bestemmer slutproduktet. Brugerens mulighed til at styre projektet i forskellige retninger er af-

grænset af de rammer, som boligforeningen sætter op omkring de afholdte workshops og herunder

de løsningsforslag, brugerne præsenteres for.

Det kan dog vurderes at brugerne i forbindelse med forundersøgelserne har fået bemyndigelse

til at definere forundersøgelsens primære analysegenstand, ”tryghed”. Her formes projektstrate-

gien med afsæt i brugernes definition af tryghed i Bispehaven. Brugerne har derfor herigennem

haft indflydelse på udbudsmaterialet. Dog kan det diskuteres hvorvidt brugerne har haft reel magt,

eller blot har været anvendt som inspiration til at skabe et brugertilpasset design.

Gellerupparken

Bygherren gennem Gellerup-projektet har gode ambitioner om brugerinddragelse og om at ind-

samle informationer om brugerne for dels at kunne skabe et brugertilpasset slutprodukt. Dog er

området omkring Gellerupparken genstand for en større transformation, som laves om, i en sådan

grad, at brugerne ikke er i stand til at påtage sig det ansvar, projektet medfører. Gellerupprojektet

er i langt højere grad, end Tryghedsrenoveringen og andre lignende projekter, et politisk projekt,

8. ANALYSE


hvor områdets strategiske potentiale har medført bestemmelser om, en fortætning af bygnings-

masse med erhvervsmål, reduktion af antal lejemål til boligformål samt en omfattende ændring

af infrastrukturen, som skal integrere omgivelserne i miljøet. Dette er gjort på baggrund af strate-

giske beslutninger om at ændre områdets beboersammensætning, og for at skabe gøre området

mere attraktivt. Disse beslutninger er truffet uden om brugerne i projektets tidlige faser.

Det er fast besluttet oppefra, at man ønsker en gennemføring af en transformation af området.

På den måde hænger timing og niveau af brugerinddragelse sammen med projektstrategien.

Denne har dikteret, at brugerinddragelsen har været lav i de tidlige faser. Når projektets ”top

down”-styrede strategi er fastlagt, er brugerne efterfølgende blevet inddraget i højere grad. Dog

vurderes det, at brugerne på projektet er holdt på trinnet ”informering” af bygherreorganisationen.

Den politiske aftale, som lagde fundamentet til Gellerup-projektet indeholdte i grove træk:

- Der skal fjernes 3 blokke

- Der skal renoveres 3 blokke

- Der skal sælges 3 blokke

Derpå blev der lavet en dispositionsplan, som efterfølgende skal stemmes igennem hos bebo-

erne. For at få dispositionsplanen stemt igennem i beboerdemokratiet var der tilføjet forskellige

elementer, som eksempelvis et beboerhus til brugerne. Principperne bag denne fremgangsmåde

kan karakteriseres ved at indeholde elementer af manipulerende adfærd. Dette var vurderet nød-

vendigt for at projektet skal forme sig efter de strategiske beslutninger, der er taget for området.

Rosenhøj

Rosenhøj-projektet bliver af mange udstillet som et forgangsprojekt mht. til at sikre at brugerne

bliver hørt, og at den gode proces sikres fra under hele renoveringsprojektet. Projektet blev ud-

formet i de tidlige faser som en helhedsplan, for derfor at kunne søge særlige midler til renove-

ringen. Op til afstemningen, var der højt fokus på informering af brugerne omkring projektet, og

hvad det betød for dem. Fordele og ulemper blev åbent belyst for brugerne, og da der dannedes

en koalition imod projektet blandt særlige brugergrupper, blev denne behandlet gennem åbenhed

og dialog mellem bygherre, nejsigere, og jasigere. Modstanden blev inviteret til debat med de

brugere, som gik ind for projektets gennemførsel. Det var vigtigt for boligforeningen at alle for-

stod hvad projektet betød, og at et stort flertal stemte det igennem. På trods af dette, ville besty-

relsens repræsentantskab til en hver tid kunne underkende afstemningen, såfremt projektet blev

afvist af brugerne, men denne handling var særdeles uønsket af bygherren.

Boligforeningen Aarhus Omegn havde lavet en kommunikationsstrategi før afstemningen.

Her var et af målene med inddragelsesprocessen op til afstemningen, at 25% af husstandene ville

møde op til afdelingsmødet til afstemning. Til sammenligning var det i Gellerup kun 10%. Ind-

dragelsesprocessen resulterede i, at der ved afstemningen var 41% af husstandene, som var re-

præsenteret. Ved de fremmødte, var der 92% som stemte ja.

Rosenhøj placeres på trinnet ”konsultation”, idet det, blandt magthaverne, har været af høj

prioritet at skabe dialog med brugerne, og lytte til deres behov og ønsker til projektet. Bemyndi-

gelsen af brugerne vurderes dog ikke ligeså ambitiøs, som ved Tryghedsrenoveringen.

Skovgårdsparken

Brugerinddragelsesprocessen bag renoveringen af Skovgårdsparken vurderes, at være af legiti-

merende karakter (Høyer 2012). Principperne i casen kan sammenlignes med den tredje fald-

grube, som tidligere beskrevet. Under energirenoveringen blev der nedsat en beboerarbejdsgruppe

af afdelingsbestyrelsen, som et signal fra bygherren om, at brugerne skulle inddrages aktivt i pro-

jektet. Brugerne var med til at definere deres ønsker til udbudsmaterialet. Projektet blev udbudt

som en totalentreprise. Der er elementer i brugerinddragelsesprocessens helhed, som kan tolkes

8. ANALYSE


at have manipulerende karakter, idet der er var uoverensstemmelser mellem bygherres kommu-

nikation til brugere og til entreprenør. I udbudsmaterialet skriver bygherre til bydende entrepre-

nører: ”Totalentreprenøren skal påregne, at der skal holdes et højt informationsniveau overfor

beboerne” (Høyer 2012, s. 5). I beboergruppens egen optik har de formelt fået uddelegeret be-

slutningskompetence fra boligforeningen. Parterne befinder sig i realiteten flere niveauer fra hin-

anden på inddragelsesstigen i deres opfattelse af, hvor graden af beboernes indflydelse i renove-

ringsprocessen reelt ligger. (Høyer 2012)

Dette resulterede i konflikt og en turbulent byggeproces mellem brugere og projektorganisa-

tion. Renoveringsprocessens elementer af manipulation mellem bygherre og brugere ses ligeledes

af parternes endelige opfattelse af projektet som helhed, hvor bygherre udtalte: ”Projektet er langt

mere markant og fremsynet end nogen renovering, der tidligere er set i Danmark. Med det projekt

får vi bragt de gamle boligblokke langt forud for de mål, som både folketinget og Århus Kommune

stiller energirigtigt byggeri” (Høyer 2012, s. 5), mens beboergruppen udtalte: ”Stort set stod vi

med et projekt, vi ikke havde ønsket, og som skulle laves om helt fra bunden!” (Høyer 2012, s. 5).

Den tredje faldgrube ved brugerinddragelsesprocesser i renovering af det almennyttige viser

sig ved denne case. Såfremt bygherre ikke ser potentialet i brugerinddragelsesprocessen, men kun

anvender processen til at legitimere projektet, er der risiko for at processen får karakter af mani-

pulation.

”Beboerdemokrati uden andet mål end at legitimere et projekt vil aldrig

give noget ekstra værdi og vil altid skabe problemer og konflikter. (…) Du

kan sagtens have en sag i det almene, hvor inddragelsen er af en mere infor-

merende karakter. Dette er helt legitimt, hvis der er en klar forventningsaf-

stemning, så beboerne ved, hvad de går ind til.”

- Pia Høyer, Plan og Proces

Det er særligt interessant at undersøge, hvad en legitimerende tilgang til brugerinddragelsen reelt

har af betydning for værdiskabelsen på projektet. Man kan argumentere for, at det er svært at opnå

et helhedsorienteret renoveringsprojekt, hvis bygherre ikke har sat sig et klart formål med bruger-

inddragelsesprocessen. Lav magtallokering i forbindelse med inddragelsesprocessen kan godt kan

være det rigtige for nogle typer af projekter, så længe dette kommunikeres ud til brugerne, og der

er gennemsigtighed omkring denne beslutning. Plan og Proces opsummerer, i forlængelse med

ovenstående citat, tre hovedpointer:

- Beboerdemokrati, uden andet mål end at legitimere byggeprocessen, skaber mere konflikt

end værdi

- En ”dem og os” kultur mellem bygherre, beboere og rådgivere komplicerer samarbejdet.

- Processer der skaber merværdi frem for merbesvær, kræver kulturel brobygning mellem

parterne, hvilket kan være en interessant rolle for rådgiveren.

Kort sagt handler det om, at en brugerinddragelsesproces skal tilpasses projektets formål. Er et

renoveringsprojekt af en simpel teknisk karakter, kan brugerinddragelsesprocessen godt ligge på

et informerende niveau. Hvis projektet derimod er af højere kompleksitet, som eksempelvis reno-

vering efter en helhedsplan, kræver det, ideelt set, et højere niveau af brugerinddragelse, hvor

brugerne i højere grad får del i beslutningsprocesserne.

Egedalsvænge, Kokkedal

Formålet med brugerinddragelsesprocessen var ikke ideudvikling eller udvikling af facaden, men

nærmere at skabe en brugertilpasset indretning af brugernes bolig, og derudover også at få bebo-

erne til at føle ejerskab over projektet. Brugerne blev imødegået af bygherren i den forstand, at

de blev bemyndiget til selv at bestemme facadeudtrykket ud fra deres egen lejlighed ud fra en

8. ANALYSE


række predefineret løsninger. Projektet er et godt eksempel på inddragelsesstigens trin, ”forso-

ning”, idet bygherren tildeler brugeren beslutningskompetence, men inden for nogle foruddefine-

rede rammer, som bygherren har fastsat.

Byværkstedet, Brædstrup by

Det understreges at denne case, skiller sig ud fra denne undersøgelses andre cases idet, casen ikke

omhandler renovering af det almennyttige, men i stedet handler om et byfornyelsesprojekt af

Brædstrup by. Horsens Kommune inviterer borgere af byen til en omfattende brugerinddragelses-

proces. Magtallokeringsniveauet svarer til forsoning, idet der medfølger bemyndigelse til en bor-

gergruppe, som består af frivillige fra den oprindelige workshop. Disse får til opgave at arbejde

videre med de input, som blev indsamlet til Byværkstedet og prioritere disse til videre gennem-

førsel. Dette vil sige, at brugerne er tilladt medbestemmelse i projektet, men at det er inden for

rammer, fastsat at kommunen, og at beslutninger, taget af beboergruppen, ligeledes skal godken-

des af kommunen. Projektet adskiller sig fra andre byudviklingsprojekter, idet der i forbindelse

med brugerinddragelsesprocessen er allokeret en række midler, som er øremærkede til byforny-

elsen og til at fuldføre brugernes udviklede forslag.



9 SYNTESE - PARADIGME FOR BRUGERDREVET INNOVA-

TION PÅ BYGGEPROJEKTET

Ses projektorganisationen omkring et byggeprojekt som et netværk af samarbejdende organisati-

oner, kan brugerdrevet innovation implementeres, således projektorganisationen fungerer som et

innovationsnetværk. Baseret på principperne fra netværksmodellen af Wandahl et al. (2011) samt

indsamlet viden fra undersøgelsen, er der opstillet en netværksmodel for brugerdrevet innovation

med renoveringsprojektet som kontekst. Netværksmodellen repræsenterer det første skridt mod

at arbejde med brugerdrevet innovation på byggeprojektet. Dette skridt består i at skabe en model

for den organisatoriske implementering af brugerdrevet innovation. Denne organisatoriske model

vil derfor ikke kunne anvendes til eksempelvis metodevalg i brugerworkshops, da disse taktiske

beslutninger, må tages i konteksten af det konkrete byggeprojekt.

Modellen skal ses som en syntese af dette studie, og introducerer et nyt paradigme inden for

innovation i byggeprojektet med afsæt i slutbrugerne. Modellen er ikke afprøvet i praksis, men

danner i stedet grundlaget for fremtidig forskning og udvikling, og om muligt kommercialisering.

Idefase Programfase Projektering Udførelse Drift

Eval

ueri

ng

Projektmæssige aktiviteter

Brugeraktiviteter

Projekt-strategi

Værdi-analyse

Erfarings-op-

samling

Verifi-cering af

design

Bruger-worksh op

Behovs-analyse

Bruger-segmen-

tering

Værdi-formler

Kommu-nikations-

strategi

BDI-strategi

Skab e organi-sering

Udb

ud

tota

len

trep

rise

Afl

ev

eri

ng

Meningsmåling

Produkt-anvend-

else

Produkt-anvend-

else

Videns og erfarings

opsamling

Verifi-cering af

design

UdførelseBygge-

program

Bygherres interne aktiviteter

Client at rest Client in change

Interne behov

Bygherres initiativkonceptualiceres

Realisering af idé Accept af tilbud

Top Down Bottom Up

Eksempler på årsag til initiativ• For højt energiforbrug• Dårligt indeklima• Solcialtbelastet beboer-

sammensætning• For høj kriminalitetsrate

• Interne behov er i harmoni med bygherres strategiske situation

• Projektet business case er bæredygig

• At bygherres behov er afkodet I byggeprogrammet

• At bygherre har interne kapabliteter, kompetancer og ressourcer til gennemførsel af projekt.

• Tilbud lever op til byggeprogrammet og social klausul omkring innovationsprocessen fysiske omfang.

• Projektorg. kan varetage opgaven, og

• Der er konsensus om bygherres værdiformler

BDI-facilitator

Rolle-afklaring

Koncept-udvikling

Budget og rammeb-etingelser

Business case

Kapabi-liteter og kompe-tancer

Intern interesse-afklaring

Analyse af

strategisk sitation

Figur 9.1. Organisatorisk netværksmodel. Et nyt paradigme for brugerdrevet innovation på renoverings-

projekter. Dette studies syntese. Se bilag 1 for større format.

Afgrænsninger. Modellen er udviklet med afsæt i den almennyttige boligforening som bygherre.

Dog må modellen vurderes at have generiske træk, som gør, at de overordnede elementer bag

modellen finder generel anvendelse på renoveringsprojekter. Modellen er ligeledes udviklet med

afsæt i den reelle slutbruger, men finder ligeledes anvendelse i forbindelse med implementering

af andre brugertyper i innovationsprocessen. Modellen tager udgangspunkt i totalentreprisen som

udbudsform af den årsag, at modellen er udarbejdet i en kontekst af de undersøgt cases. Ved

størstedelen af større renoveringsprojekter hos almennyttige boligforeninger, udført som en hel-

hedsplan, udbydes projektet som en totalentreprise. Totalentreprisen har sine fordele og ulemper

i forhold til en brugerdrevet innovationsproces. Totalentreprisen skaber i højere grad en integreret

værdikæde i forhold til udbud i fag- eller hovedentrepriser, modsat oplever de almene boligfor-

eninger, at de gennem totalentreprisen føler sig fastlåste inden for en række områder efter kon-

trakten er indgået, hvad angår brugerinddragelsesprocessen.

9. SYNTESE


Aktiviteter fremføres i iterationer. At arbejde med brugerrelaterede aktiviteter sker i høj grad

gennem workshops, hvor der arbejdes med co-creation og designverificering. At skabe et bruger-

tilpasset design kræver ofte, en iterativ arbejdsproces, hvor brugernes viden indhentes af flere

omgange undervejs. Det er derfor ikke muligt at planlægge denne proces fuldstændigt fra start,

da de bedste løsninger vil vise sig i den konkrete situation i samarbejde med brugerne.

Stage gate model. Netværksmodellen fungerer som en stage gate-model, hvor de forskellige

stages består byggeprocessens faser, og gates er repræsenteret ved den stiplede linje i enden af

henholdsvis bygherres initiativ, idéfase og programfase. En række punkter skal være opfyldt for

at vurdere, at projektet kan gå videre til næste fase. Viser bygherres ide at være økonomisk og

værdimæssig bæredygtig, kan projektet gå videre til programfasen, og modtager bygherre tilbud

som lever op til byggeprogrammet, kan kontrakten indgås og projektet gå videre i projekterings-

fasen.

”Client at rest, Client in change”. Tidsdimensionen, som er påført figuren, relaterer sig til

bygherrens organisatoriske tilstand. Bygherrens hviletilstand repræsenterer en situation, hvor

bygherren driver sin kerneforretning. Interne behov medfører at bygherren tager initiativet til at

igangsætte et byggeprojekt. Byggeprojektet har til formål at udvikle bygherres virksomhed, og

bygherren indtræder derfor i en forandringstilstand, hvor organisation og menneskene bag byg-

herres virksomhed indtræder i et særligt turbulent miljø.

“Top-down, Bottom-up”. De strategiske ledelsesprincipper er indarbejdet i modellen for at

belyse, hvordan projektet ledes, og hvordan brugerinddragelsen integreres i byggeprojektet. Det

bemærkes at de to styringsformer er gensidigt afhængige. Denne undersøgelse har fundet oven-

stående fordelingsform særligt anvendelig på større renoveringsprojekter inden for det almennyt-

tige, hvor der er tilknyttet en helhedsplan. Andre renoveringsprojekters beskaffenhed må afgøre,

hvordan den præcise fordeling optimeres. Modellen illustrerer princippet i en top-up-model som

starter i top-down-styring i forbindelse med udvikling af projektstrategien, hvorefter bottom-up-

tilgangen tager over, når den brugerdrevne innovationsproces tiltager.

De tre spor. Modellen er bygget op i tre spor, hvor sporene indeholder aktiviteter som relaterer

sig til bygherres interne virksomhed, projektopgavens gennemførsel, samt aktiviteter som udføres

med afsæt i slutbrugerne.

Idéfase. Bygherrerådgiver introduceres i projektorganisationen. Bygherres strategiske situa-

tion fastsættes ud fra bygherres virksomhedsstrategi. Det skal sikres at bygherres organisation har

de kapabiliteter og kompetencer, som er nødvendige for at starte et byggeprojekt. Den rette fag-

lighed, samt den nødvendige ressourceallokering skal være til rådighed hos bygherre ved igang-

sættelse af projektet. Såfremt virksomhedsstrategien støtter op om byggeprojektet, etablerer byg-

herre en business case omkring byggeprojektet som analyserer, om projektet er økonomisk bære-

dygtigt og kan igangsættes. I forhold til projektopgaven, laves der en erfaringsindsamling, såfremt

der er tidligere lignende projekter, bygherre kan danne et erfaringsgrundlag fra. Derefter udvikles

projektstrategien i overensstemmelse med bygherres virksomhedsstrategi. Af brugerrelaterede

aktiviteter laves først en brugersegmentering af brugertyper til projektet, hvorefter disse bruger-

typer er genstand for en værdianalyse, således hver brugertype tilknyttes et værdisæt, som laves

ud fra tidlige observationer og interviews. Når der arbejdes videre med brugerne herfra, vil de

enkelte segmenter være defineret sammen med de værdier, som karakteriseres ved det enkelte

brugersegment.

Programfase. Arkitekter, byplanlæggere og andre tværfaglige professionelle aktører, som ek-

sempelvis antropologiske proceskonsulenter introduceres til projektet. Bygherres interne aktivi-

teter består i af fastlægge budget og rammebetingelser for byggeprojektet, som vil fastlægge den

pris, bygherre kan betale, i forhold til den værdi, der efterspørges. Bygherres værdiformel består

af en beskrivelse af, hvordan bygherres definerer helhedsorienteret værdiskabelse for det enkelte

projekt. Værdiformlerne kommer dels til udtryk gennem tildelingskriterierne i byggeprogrammet.

Inden for projektopgaven udvikles der en strategi for den brugerdrevne innovationsproces med

afsæt i projektstrategien. Der ansættes en facilitator til den brugerdrevne innovationsproces. Der

9. SYNTESE


laves en behovsanalyse i samarbejde med de forskellige brugersegmenter, som anvendes til in-

spiration til udarbejdelsen af byggeprogrammet.

Projektering og udførelse. Projekterende arkitekter og ingeniører samt udførende entreprenør

introduceres til projektet. Der laves en rolleafklaring med udgangspunkt i strategien for den bru-

gerdrevne innovationsproces. Det klarlægges hvilke roller de professionelle aktører påtager sig i

de forskellige brugeraktiviteter. I forbindelse med projekteringen, som på figuren benævnes kon-

ceptudviklingen (byggeprojektet i helhed ses som konceptet), køres en række sideløbende work-

shops med forskellige brugertyper. Projekteringen sker, gennem disse workshops, som co-cre-

ation med brugerne. Projekteringen sker i iterationer, hvor der efter hver delprojektering sker en

designverificering med brugerne. For at sikre en ejerskabsfølelse omkring det færdige produkt,

skabes der efterfølgende en organisering mellem bruger og slutprodukt. Et eksempel på sådan

organisering kan være, at der, efter etableringen af en ny legeplads, skabes nogle efterfølgende

roller omkring vedligeholdelsen af legepladsen, eller at det sikres at legepladsen også bliver sam-

lingspunkt for brugere uden for området. Organisering skal sikre at slutproduktet ikke bliver udsat

for hærværk, eller at brugerne omkring det glemmer værdien af det.

Drift. Bygherre virksomhed overtager byggeprojektet til fremtid drift og vedligehold. Slut-

brugerne tager projektet i brug, og det er primært i denne fase, at bygherrens virksomhed får

udbyttet af den værdiskabelse, som har fundet sted under projektets gennemførsel. Der laves en

videns- og erfaringsopsamling mellem bygherre, professionelle aktører og brugere for at samle

viden til fremtidige projekter. Netværksmodellen ses som en læringscyklus, hvor der sker konti-

nuerlig læring, og hvor projektet skabes ud fra tidligere erfaringer og evalueres ved dets gennem-

førsel for fremtidig viden.

I de følgende afsnit vil centrale elementer bag paradigmet for brugerdrevet innovation på renove-

ringsprojekter blive uddybet for at give en nærmere indsigt i de forskellige aspekter, som opstår,

når emnet, brugerdrevet innovation, belyses i renoveringsprojektets kontekst ud fra teoretiske

modeller. De følgende afsnit beskriver nogle af de fundamentaler, som skal etableres i netværket,

for at brugerdrevet innovation vil fungere i denne kontekst.

9. SYNTESE


9.1 Strategiudvikling – Den agile projektorganisation

I idefasen er bygherres opgave at analysere og vurdere sin strategiske position og holde denne op

imod det behov, som har medført, at bygherre har taget initiativet til de indledende faser i et nyt

byggeprojekt. Såfremt bygherres forretningsplan foreskriver, at initieringen af at byggeprojekt er

det oplagte strategiske valg, må bygherre forme en strategi for projektet med afsæt i virksomhe-

dens strategiske position.

Generelt om bygherres bagvedliggende virksomhedsstrategi kan nævnes, at udvikling af

denne ofte sker i afsæt af et omfattende analysearbejde. Et eksempel i bygherres strategiske ana-

lysearbejde tager udgangspunkt i SWOT-analysen (styrker, svagheder, ”opportunities” og trus-

ler), hvor virksomhedens strategiske position analyseres henholdsvis internt og eksternt. Den in-

terne del tager bl.a. afsæt i VRIO-modellens analyse af virksomhedens tærskel- og kernekapabi-

liteter, heraf styrker og svagheder samt analyse gennem eksempelvis Porters værdikæde,

”Mckinsey 7s” og ”balanced score card”. Den eksterne analysedel tager udgangspunkt i de mu-

ligheder og trusler, som er repræsenteret af omgivelserne, og disse tager afsæt i bl.a. Porters Five

Forces og PESTEL-analysen.

Projektstrategien skal udvikles så den er i harmoni med bygherres virksomhedsstrategi, hvil-

ket vil sige, at den tager afsæt i bygherres strategiske position. Er dette opfyldt vil projektstrate-

gien fungere som et taktisk redskab til virksomhedsstrategien, og byggeprojektet vil derfor danne

grundlaget for helhedsorienteret værdiskabelse, og derudover danne grundlag til bygherres frem-

tidige udvikling. Med afsæt i projektstrategien udvikles strategien for den brugerdrevne innova-

tionsproces, hvilket vil sige, at denne strategi ligeledes formes som et taktisk redskab for opfyl-

delse af projektstrategien.

Figur 9.2. Sammenhæng i strategiudviklingsprocessen.

9.1.1 Udvikling af projektstrategi

Når bygherren kender sin strategiske position skal taktiske overvejelser, til opfyldelse af denne,

ligge til grund for projektstrategien for byggeprojektet. Ses strategisk ledelse i lyset af inddragel-

sesstigen og ledelsestrekanten (Figur 4.9 og Figur 9.8), er der to overordnede tilgange: Top-down-

og bottom-up-styring. Generelt er mange af principperne bag innovationsledelse en bottom-up-

tilgang, når en organisation skal danne rammen om et innovativt miljø.

En teoretisk præmis for brugerdrevet innovation er, at brugerens viden per definition er gen-

stand for innovation. Ses brugerdrevet innovation i perspektivet af et renoveringsprojekt i bygge-

branchen vil der, ud fra en bottom-up-tilgang, opstå et strategisk dilemma: Hvordan sikrer man

medbestemmelse blandt brugere og et brugertilpasset design, uden at fokus fra projektets strate-

giske potentiale fortabes?

”Når man har områder med udfordringer, som er så store, som de er i Bi-

spehaven, som de var i Gellerup, som de var i Kildeparken, som de er

mange andre steder, og hvor du har investeret massivt igennem mange år,

ender det ofte ud med, at der reelt set ikke flyttet ret meget. Det kan godt

være, du har flyttet nogle mennesker op eller ned, men området er det

samme. De mennesker du investerer i, og som bevæger sig socialt, de flytter

Virksomhedsstrategi Taktisk redskab Projektstrategi Taktisk

redskab

Strategi for brugerdrevet innvovation

9. SYNTESE


væk fra disse områder, og så får du nye folk ind, som har de samme proble-

mer. Dvs. at området ændrer sig sådan ikke. Det kan godt være, at enkelte

mennesker i området ændrer sig, men de forsvinder derfra.”

- Rasmus Cassøe, CFBO

Ovenstående citat bevidner, at problemerne i de socialt belastede boligområder ikke løses ved

sociale investeringer alene. Disse investeringer er lavet ud fra en antagelse af, at problemerne i

området kan løses ud fra en bottom-up-tilgang. Dette har i adskillige områder af Aarhus´ almen-

nyttige boligområder vist sig, ingen reel effekt at have. At udvikle de enkelte beboere eller udvikle

byområdet som helhed, er to forskellige strategiske mål, og vil derfor kræve to vidt forskellige

projektstrategier, såfremt disse skal realiseres.

Mange bygherrer har et ønske om at ændre beboersammensætningen i deres almennyttige

boligforening som svar på problematikkerne om lav social kapital og høj kriminalitetsrate. Dette

kan kun gøres gennem en strategisk top-down-styret beslutning, som eksempelvis kan bestå af

ændringer af de fysiske strukturer i området. Ønsker man, i forbindelse med udviklingen af pro-

jektstrategien, at involvere brugerne i et projekt af denne kaliber, risikerer man, at projektet drejer

i forkert retning, som ikke er optimal for hverken bygherre eller for byområdet som helhed.

Som svar på denne problematik introduceres en ”top-up”-tilgang som er illustreret på Figur 9.1.

Udviklingen af projektstrategien bør gøres i overensstemmelse med bygherres egen strategiske

position, og bør derfor være en top-down-styret beslutning. Når projektstrategien er fastlagt, er

det herefter relevant at tage stilling til om brugerdrevet innovation har relevans for projektet, og i

hvor høj grad brugerne skal inddrages og hvilke bemyndigelser til brugerne, som skal følge med

inddragelsesprocessen. Bottom-up-tilgangen tager derefter gradvist over i forbindelse med igang-

sættelsen af den brugerdrevne innovationsproces. Dette sker, når de strategiske rammer er fastsat

af bygherre. Fænomenet benævnes ”top-up” idet top-down- og bottom-up-styringen fungerer af-

hængt af hinanden i dette henseende.

Udviklingen af den rigtige projektstrategi essentielt for at sikre at projektet har en høj ydre effek-

tivitet. Det handler, traditionelt set, om ”at gøre de rigtige ting”. Projektstrategien skal sikre at

projektet bliver taget det rette sted hen og det strategiske potentiale bliver opfyldt til fulde.

9.1.2 Udvikling af strategi for den brugerdrevne innovationsproces

Byggebranchens mere traditionelle projektledelsesmetoder, baseret på den faseinddelte transfor-

mationsteori, som foreskriver at den succesfulde færdiggørelse af byggeprojektet kræver en ud-

førlig ”work breakdown structure” (WBS), med planlægning af aktiviteter ned til mindste detalje.

Brugerdrevet innovation vil introducere store operationelle usikkerheder til det traditionelle byg-

geprojekt og vil derfor i høj grad udfordre byggebranchens former for projektledelse og planlæg-

ning.

Kristensen og Kreiner (1991) introducerer et paradigmeskifte mellem industrialismen og det

postindustrielle samfund. Postindustrialiserede virksomheder har erkendt, at de handler som led i

en turbulent verden, som medfører, at usikkerheder, som opstår undervejs, gør, at projektmålet

vil flytte sig. Byggebranchen synes i høj grad fastlåst i det industrialiserede paradigme, mens

brugerdrevet innovation er succesfuld udviklet gennem postindustrialiserede produktionsvirk-

somheder. Denne problematik om kompatibilitet vil, såfremt det ikke behandles i forbindelse med

strategiudviklingen, være en barriere for implementering af brugerdrevet innovation på et bygge-

projekt.

Adapteres og accepteres det postindustrialiserede paradigme i byggeprojekts ledelse, vil dette

betyde, at man må acceptere at projektstrategien ikke kan være statisk igennem projektets faser.

Dette er særligt aktuelt i forbindelse med introduktionen af brugerdrevet innovation som et taktisk

9. SYNTESE


redskab for værdiskabelse i byggeprojektet. At arbejde innovativt med brugerne igennem bygge-

projektets faser vil medføre, at nye muligheder og problematikker for projektet opstår, idet arbej-

det med brugerne øger tværfagligheden og belyser projektet fra flere perspektiver. Opdages der

nye muligheder for projektet i forbindelse med afholdelsen af brugerworkshops, skal det være

muligt at forfølge disse muligheder og ændre retning undervejs.

Figur 9.3. Strategi i praksis. (Barrett, Stanley 1999) oprindeligt udviklet af Mintzberg og Waters (1985)

Ud fra Kristensen og Kreiners beskrivelse af det postindustrielle paradigme, skal strategisk pro-

jektledelse føres efter to principper: Agilitet og iterative arbejdsformer. Den agile projektorgani-

sation beskrives ud fra ovenstående figur. Den oprindelige projektstrategi påvirkes af de omstæn-

digheder, som former sig undervejs i projektets faser, hvilket medfører at en del af denne strategi

ikke længere er i harmoni med projektets mål, og at der ligeledes er nødvendighed at lede projektet

ved hjælp af emergente strategier, som udvikles i forbindelse med nye situationers opståen. Dele

af emergent strategiføring i projektets strategiske ledelse er derfor afgørende for projektets tilpas-

ningsevne og adræthed i forbindelse med drive en værdiskabende brugerdrevet innovationspro-

ces.

Den iterative arbejdsform er nødvendig for at arbejde med brugerdrevet innovation. Bruger-

workshop med konceptudvikling og designverificering vil ofte fungere bedst gennem en proces i

iterationer. Projekteringen må køre stepvis med indhentning af ny brugerinformation og verifice-

ring af projekterede elementer ved hjælp af brugerne undervejs i processen. Nedenstående Figur

9.4 i højre side, er Kristensen og Kreiners forklaring på hvordan usikkerheden i projektet i en hvis

grad øger det læringspotentiale, som kan tilegnes undervejs i projektfaserne. Såfremt projektet

ledes efter transformationsteoriens fuldstændige planlægning i projektets tidlige faser, vil poten-

tielle læringsmuligheder gå tabt, da usikkerheder foreskriver at en hvis mængde viden ikke er

tilgængelig før nye omstændigheder opstår. Det helhedsorienterede renoveringsprojekt, som gen-

nemføres med en brugerdrevet innovationsproces må derfor acceptere grader af projektmæssig

usikkerhed gennem arbejdet med brugerne, og anskue usikkerheden som en ressource til øget

vidensgrundlag. Øget vidensgrundlag skaber bedre forudsætninger for at træffe projektmæssige

beslutninger og vil resultere i øget værdiskabelse.

Nedenstående figur til venstre af Riis og Mikkelsen (2011) illustrerer paradoksaliteten i, at

beslutningernes betydning er størst i starten af projektet, mens vidensgrundlaget her er mindst.

Det postindustrielle paradigme forsøger at bekæmpe dette paradoks, gennem agile og iterative

arbejdsmetoder. Disse metoder medvirker til, at beslutninger tages på det størst mulige videns-

grundlag ved at disse beslutninger tages i situations kontekst og ikke nødvendigvis tages gennem

grundig initierende planlægning, hvor vidensgrundlaget er mindst.

9. SYNTESE


Figur 9.4. Venstre. Beslutningers betydning og informationsgrundlagets sikkerhed over projektforløbet,

oprindeligt fra Riis og Mikkelsen (2011). Højre: Den kontekstuelle usikkerhed over projektforløbet set fra

projektstarten. Begge figurer fra Kristensen og Kreiner (1991)

I forbindelse med strategiudviklingen af den brugerdrevne innovationsproces, introducerer ”top-

up”-tilgangen et dilemma om reduceret brugerindflydelse i projektet, når der indledes med stra-

tegisk top-down-styring. Ovenstående figur af Riis og Mikkelsen viser også, at beslutningernes

betydning senere i projektet typisk er væsentligt reduceret. Dette forstås med andre ord, som at

beslutningsvinduet for et byggeprojekt er stort i starten, men lukkes med rivende hast, som pro-

jektets faser skrider frem.

”Man støder ofte på, at brugerne ikke føler ejerskab. Når man afleverer et

projekt, har de ikke det fulde ejerskab. Jeg tror i virkeligheden det skyldes,

at man ikke reelt åbner vinduet i de tidligere faser. Det er ikke det samme,

som at sige at brugerne skal bestemme alt. Men brugerne får en indsigt, som

også gør, at de kan bidrage til projektet. Og det kan man ikke længere

henne. For hvad skal man bidrage med, hvis der et meget lille fastslået vin-

due?” – Jan Østergaard Nielsen, NIRAS

Dette leder videre til spørgsmålet om, hvilken indflydelse brugerne reelt kan have på projektet,

når indledende beslutninger træffes top-down-styret. Svaret ligger sandsynligvis i at differenti-

ere imellem de beslutninger, som brugerne kan tage del i, og de beslutninger, som skal besvares

med afsæt i bygherres projektstrategi. Østjysk Bolig omgås denne problematik ved at designe

deres brugerinddragelsesproces, således brugerne inviteres ind helt fra start. De får til opgave at

definere ”tryghed i Bispehaven”, hvilket brugerne i dette henseende må betragtes som professio-

nelle. På den ene side får brugerne i Bispehaven magten til at definere projektets primære analy-

seenhed. På den anden side varetager Østjysk Bolig de strategiske beslutninger, som kræves for

at øge trygheden i Bispehaven ud fra brugerne definition. Brugerne sætter derfor et aftryk i pro-

jektets tidlige faser som gør, at projektet vil forme sig efter dem.

”Østjysk bolig har forsøgt at ramme den balance, vi mener er den rigtige,

ved at være åben om at forstå selve genstandsfeltet ”Tryghed”. (…) men

derimod har vi lukket en hel del døre i forbindelse med udarbejdelse af kon-

kurrenceprogrammet, som sætter projektstrategien. Dog er der deri indlagt

enkelte elementer, som kan bearbejdes af brugerne efter udbud.”

- Kim Kjærgaard, Østjysk Bolig

9. SYNTESE


Opsummeres ovenstående delafsnit med afsæt i afsnit 0, skal en brugerdrevet innovationsstra-

tegi udformes ud fra tre præmisser; hvorfor, hvordan og hvornår:

Hvorfor - Definition af det strategiske formål med den brugerdrevne innovationsproces

- Sammenhæng med projektstrategien. Strategien for den brugerdrevne innovations-

proces skal udformes så en virker som et taktisk redskab for projektstrategien.

- Klargøre hvilke elementer brugerne kan bidrage til. Der laves en analyse af, inden

for hvilke strategiske områder af projektet, brugerinddragelsesprocessen kan skabe

værdi og der kan arbejdes med brugerdrevet innovation.

- Balance i bemyndigelsen mellem bygherre og bruger. Det vurderes, hvilken grad af

magtbeføjelser der skal følge med brugerne i forbindelse med den brugerdrevne innova-

tionsproces. Derudfra vurderes hvilket trin på inddragelsesstigen, brugerne skal holdes,

på et givent tidspunkt i processen. Gennemsigtighed er nøgleordet. Der er fuldt legitimt

at holde brugerne på et lavt niveau, blot dette kommunikeres til brugerne. Brugerdrevet

innovation er i sin natur ikke nødvendigvis lig med høj bemyndigelse af brugeren, men

kan også tage afsæt i brugeren gennem et samarbejde hvor brugeren har mindre magtbe-

føjelser.

Hvordan - Værktøjer, brugertyper og aktivitetsniveau

- Fastlægge typer af brugerroller. Hvilke brugerroller finder anvendelse ved arbejde med

projektets udvalgte strategiske områder til brugerdrevet innovation.

- Forventet input af information og viden. hvilke typer af informationer og viden der

ønskes som input fra brugerne ud fra de valgte brugerroller.

- Valg af metoder til håndtering af processen. Brugerroller hænger sammen med aktivi-

tetsniveau af de valgte brugergrupper. Ud fra de udvalgte strategiske områder udvælges

metoder som komplementerer de valgte brugerroller og typer af information og viden til

indsamling.

Hvornår – Udformning af innovationsprocessen.

- Sikring af agilitet. At projektet rent fysisk er i stand til at forme sig efter resultaterne

fra arbejdet med brugerne fra start.

- Arbejde i iterationer. Der skal laves en strategi for hvordan infrastruktur skabes i pro-

jektet, således arbejdsprocesser mellem professionelle og brugere kan forløbe iterativt.

- Overordnet planlægning af brugeraktiviteter. Hvornår i processen vil de forskellige

brugeraktiviteter passe ind.

- Planlægning af informationsinfrastruktur. ”Knowlegde management”. Hvordan

etableres en infrastruktur, således vidensdeling omkring indsamlet viden om brugerne

udbredes blandt professionelle aktører.

Udviklingen af strategien for den brugerdrevne innovationsproces er i netværksmodellen indlagt

i programfasen. Idet en brugerdrevet innovationsproces forløber sig omskifteligt i forhold til

projektets proces, og derudover introducerer øget operativ usikkerhed undervejs i processen er

en fuldstændig planlægning af brugerinddragelsesprocessen ikke mulig i den pågældende fase.

Strategien for processen udvikles derfor på et overordnet niveau således at denne giver plads re-

alisering af emergente strategier, som udvikles undervejs i projektet, i takt med at vidensgrund-

laget forøges.

9. SYNTESE


9.2 Brugersegmentering

Det er et vigtigt element at lave en brugersegmentering forbindelse med en brugerdrevet innova-

tionsproces. Som analysen af brugerbegrebet i indledningen viser, vil der i forbindelsen med re-

noveringen af et boligområde under en almennyttig boligforening findes mange forskellige typer

af brugere i projektets forsynings- og værdikæde. Brugersegmenteringen består i at finde bruger-

typer ud fra alle disse led, og derefter kategorisere disse. Fokuseres der på de reelle slutbrugere,

som er en del af afgrænsningen for denne opgave, vil der ligeledes kunne findes flere brugergrup-

per, i form af forskellige beboersegmenter. Formålet med at lave en brugersegmentering er at

opnå viden om brugerne som er til stede på projektet.

Brugersegmenteringen anvendes til at lokalisere hvilke brugergrupper som vil egne sig til de

forskellige typer af brugerrelaterede aktiviteter som den brugerdrevne innovationsproces indehol-

der. Brugersegmenterne matches med nødvendige aktivitetstyper, som hver kræver forskellige

brugerroller og aktivitetsniveau. Identifikation af beboere som falder ind under kategorien super-

brugere åbner muligheden for at arbejde med brugerne gennem særligt indrettede brugerstyrede

workshops, såfremt det giver mening for projektet.

Et socialt belastet boligområde indeholder mange forskellige beboersegmenter, og det understre-

ger derfor vigtigheden af en brugersegmentering, idet eksempelvis socialt udsatte beboere næppe

vil egne sig til mere aktive brugerroller i forbindelse med innovationsprocessen. Brugersegmen-

teringen vil derfor ligeledes handle om at kigge på, hvilke ressourcer de enkelte grupper af brugere

har til at kunne deltage i aktiviteter med en mere eller mindre deltagende rolle.

”Man kan jo kigge på Maslows behovspyramide. Det, vi sidder og gør, er

her på mange måder, at vi piller i toppen af pyramiden for nogle mennesker

hvor at alle indgange er et helt andet sted i pyramiden. (…) Hvis vi kigger

på det på den måde, sidder vi ét sted og vil gøre noget, hvor der er nogle,

som har behov for noget helt andet.” - Rasmus Cassøe, CFBO

Her kan man sætte spørgsmålstegn ved, på hvilket niveau det vil give mening at forskellige grup-

per af mennesker skal involveres og skal bidrage til projektet. Ovenstående citat belyser proble-

matikken om socialt udsatte beboere i inddragelsesprocesser ud fra Maslows behovspyramide.

Anvendes socialt udsatte beboergrupper til at deltage aktivt i en brugerworkshop, hvor der arbej-

des med idégenerering til at udvikle eksempelvis en ny gårdhave i Bispehaven, arbejder de med

nogle behov, som reelt relaterer sig til den modsatte ende af pyramiden, i forhold til de behov, de

selv har brug for af få opfyldt. Her anvender man sådanne udsatte brugergrupper til at forholde

sig til begreber om helhedsorienteret design. Målet er ikke at få skubbet beboerne så langt ud mod

brugerstyret udvikling på metodegrafen som muligt, men snarer at finde ud af hvor folk selv er

henne, for at se hvordan deres bidrag egner sig bedst til projektet.

9.2.1 Kulturelle barrierer

At en brugerdrevet innovationsproces stiller store krav til tværfaglighed inden for ikke-byggefag-

lige discipliner, understreges af arbejdet med at imødekomme og integrere forskellige brugerseg-

menter i renoveringsprojektet. Energirenoveringen af Skovgårdsparken gav anledning til en

række problemer inden for disse områder, særligt udløst ved uoverensstemmelser i brugernes pla-

cering på inddragelsesstigen mellem hvad der blev kommunikeret fra bygherre, og den briefing

entreprenøren får om brugerhåndtering. Dette resulterede i, at der hurtigt blev udviklet en ”dem

og os”-kultur mellem brugere og professionelle. Denne kulturelle barriere udvikles hurtigt fordi

er der en markant kløft mellem brugernes og de professionelles perception af en helhedsorienteret

energirenovering. Entreprenøren har et andet sprog, gør sig andre antagelser, agerer på anden

måde end brugerne på projektet gør.

9. SYNTESE


En løsning på denne problematik kan bestå i kulturel brobygning mellem brugere og profes-

sionelle aktører. Der kan i forbindelse med arbejdet med brugerne arbejdes med strategier for

proceskonsulentens værktøjskasse, som indeholder kulturel intelligens og den anerkendende og

narrative position (Høyer 2012). At arbejde med brugerhåndtering gennem kulturel brobygning

er et proaktivt ledelsesmæssigt taktisk redskab som skal indtænkes på det strategiske niveau i

forbindelse med udvikling af strategi for den brugerdrevne innovationsproces.

Kulturanalysen vil danne grundlag for denne kulturelle brolægning, idet denne kortlægger

hvilke artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser, som byggeprojektets aktører og slut-

brugere handler og fungerer ud fra. Der findes flere teoretikere inden for kulturanalysens para-

digmer, men ovenstående principper tilsvar Edgar Scheins kulturanalyse ud fra isbjergsmodellen.

Håndtering af kulturelle barrierer i et renoveringsprojekt hvor der arbejde med brugerdrevet

innovation må ikke være genstand for negligering. Det er altafgørende at forholdet mellem bru-

gere og professionelle aktører i projektorganisationen er baseret på gode relationer. Vigtigheden

af dette kan relateres til Peter Druckers berømte citat: ”Culture eats strategy for breakfast”. Så-

fremt projektkulturen modarbejder projektstrategien, vil dette være en hæmsko for innovations-

processen og for gennemførslen af det helhedsorienterede renoveringsprojekt.

Arbejde med slutbrugere gennem brugerdrevet innovation vil som udgangspunkt starte med etab-

leringen af tillid mellem brugere og professionelle. Tillid er en forudsætning for den gode relation

og for helhedsorienteret værdiskabelse. Tillid kan sættes på formel og dermed give nogle ret-

ningslinjer for, hvordan tillid skabes omkring byggeprojektet. Tillid går hånd i hånd med proces-

sen omkring den kulturelle brobygning. Den overordnede strategi for skabelsen af tillid kan ek-

sempelvis basere sig på nedenstående formel2:

Fokuseres der på et højt niveau af troværdighed, pålidelighed og nærvær i interaktionen mellem

professionelle aktører og slutbrugere, og mindre på selvorientering, i form af selvoptagethed og

egeninteresse, skabes der tillid mellem parterne. Selvorientering er ødelæggende for tilliden mel-

lem slutbruger og professionelle, og kommer af at professionelle aktører mere interesserer sig for

sin egen situation og ikke mindst sin egen position i relationen.

2 Præsenteret af Enemærke & Petersen til industriseminaret: Merværdi i fremtidens renoveringsprojekter,

afholdt 16-11-2017

9. SYNTESE


9.3 Integration af værdikæden

Det tredje netværksparadoks er første gang nævnt af Håkansson og Ford (2002). Paradokset om-

handler dilemmaet om tillid vs. kontrol, når virksomheder arbejder med åben innovation som en

del af deres innovationsstrategi. Ønsker virksomhederne at holde på deres konkurrencehemme-

ligheder, holdes leverandører i virksomhedens supply chain på afstand og relationen er karakteri-

seret af kontrol og kommunikation på ”need to know”-basis. Paradokset ligger i, at isolerede eks-

terne aktører ligge inde med viden, som kan lede til idéer, nyskabelse og innovation, som begge

parter kan drage nytte af. Potentialet i denne viden vil aldrig opnås, hvis ikke der vises tillid og

disse virksomheder ikke integreres. Iht. det tredje netværksparadoks er værdikædeintegrering der-

for en forudsætning for åben innovation og for at kunne anvende netværkets viden til skabelsen

af innovation.

Iht. renoveringsbranchens overvægt af små og mellemstore entreprenørvirksomheder, vil pro-

jektorganisationen vil ofte være baseret på et løst koblet system af flere byggevirksomheder med

byggeprojektet som omdrejningspunkt. Iht. til det tredje netværksparadoks vil værdikædeintegre-

ring derfor være en forudsætning for at en brugerdrevet innovationsproces kan implementeres i

projektorganisationen med de mange omkringværende professionelle aktører.

Denne undersøgelse bygger på den antagelse, at en præmis for succesfuld innovation i bygge-

branchen bygger på princippet om at involvere flere niveauer inden for byggeriets værdi- og for-

syningskæde, herunder involvering af adskillige parter inden for byggeprojektet (Wandahl et al.

2011). Implementeringen af brugerdrevet innovation i projektorganisationen skal derfor udføres

ud fra et netværksperspektiv. Netværket, som den brugerdrevne innovationsproces skal fungere

inden for, ses i denne forstand som værdikædens projektorganisation, bestående af entreprenører,

rådgivere og bygherre samt forsyningskædens række af materialeleverandører. For at opnå den

optimale proces må alle disse parter, være integreret i innovationsprocessen omkring brugerne og

projektet.

Integration af værdikæden forstås i dette anlæggende ikke som den systemmæssige organisa-

toriske samling gennem opkøb af konkurrenter og leverandører (horisontal og vertikal integra-

tion), men er snarere et spørgsmål omkring involvering, kommunikation, gennemsigtighed, vi-

densdeling, handlingsparathed og fælles forståelse af helhedsorienteret værdiskabelse for bygher-

res projekt, og for virksomhederne hver især.

En af de store forskelle mellem byggebranchen og de fleste andre brancher er, at der i byggebran-

chen ofte er en adskillelse mellem design og produktion, mens disse funktioner ofte er udført af

samme virksomhed i brancher uden for byggebranchen. Det hænger derudover sådan sammen, at

der i mange tilfælde er en yderligere opdeling af både udførsel og projektering mellem flere virk-

somheder (Widén 2002). Denne struktur skaber, i sammenspil med de projektleveringsmetoder,

som anvendes i byggebranchen, en værdikæde for projektet, som i høj grad er fragmenteret, men

derimod også består af mange afhængige led.

Byggebranchens fragmenterede værdikæde er en barriere for brugerdrevet innovation og løs-

ningen på denne problematik er i høj grad at sikre, at aktører i byggeriets forsynings- og værdi-

kæde integreres i byggeprojektet. Nedenstående figur, som er videreudviklet efter Fredrik Fri-

blicks model (Olsson 2000), belyser hvordan integration af projektets aktører sker ud fra et SCM-

synspunkt. Nedenstående figur illustrerer, hvordan byggeprojektets værdikæde er todelt. I denne

rapport ses projektets værdikæde som byggeprocessen, idet værditilvæksten sker gennem projek-

tets faser. Projektets forsyningskæde mødes med værdikæden i projektets udførselsfase.

Der er til denne figur lavet en tilføjelse igennem de forbindelser, som er vist i værdikædens

byggefaser imellem. Dette er gjort for at belyse, at en integrering af værdikædens aktører er

mindst lige så vigtig for en brugerdrevet innovationsproces, som integration af forsyningskædens

led i de enkelte faser af byggeprocessen. Værdikædeintegrering skal modvirke byggebranchens

9. SYNTESE


”over the wall syndrome” hvor projektet igennem byggeprocessen er genstand for en række iso-

lerede fortolkninger, der medfører at slutresultatet ikke opfylder bygherres behov. Over the wall-

fænomenet opstår på grund af byggeprocessens fragmenterede værdikæde og problemet behand-

les derfor ved øget fokus på værdikædeintegrering.

For at en brugerdrevet innovationsproces kan skabe værdi til projektet og til de virksomheder,

som er involverede i processen, er det nødvendigt at parterne har direkte adgang til brugerne på

projektet. Materialeleverandør, såvel som entreprenør og arkitekt, skal kunne tilgå brugernes be-

hovsinformationer, og kunne være i stand til at have aktiv del i de brugerdrevne aktiviteter. Idet

brugerdrevet innovation opstår når brugernes behovsinformation mødes med producentens løs-

ningsinformation, er denne direkte forbindelse mellem brugere og professionelle særlig vigtig.

Der skal ligeledes være gennemsigtighed med hvordan de forskellige parter arbejder med bru-

gerne, således der opstår muligheder for, at flere parter kan gå sammen om at udvikle projektet

med afsæt i brugernes viden.

Den overordnede præmis for en succesfuld brugerdrevet innovationsproces er, at én idé, eller

potentialet hertil, som opstår ét sted i projektets værdi- eller forsyningskæde, enten hos brugere

eller de professionelle, ikke må gå tabt, fordi aktøren, som kan udvikle på denne idé, ikke har

adgang til information eller viden, grundet en fragmenteret værdikæde.

Råmateriale LeverandørFremstilling af

byggevarer

Fremstilling af præfabri-kationer

GrossistUdførsel

ByggepladsVedligeholdelse

(Slutbruger)

Vedligeholdelse(Slutbruger)

Projektering

Pogramfase

Idéfase

Informationsflow

Forsyningskæden

VærdikædenByggeprocessen

Værdikæde-integrering

Over the wall

Figur 9.5. Sammenspillet mellem byggeriets værdikæde og forsyningskæde, som interagerer i udførsels-

fasen. Udviklet efter Olsson (2000) med yderligere tilføjelser til værdikæden.

Wandahl et al. (2011) har, i forbindelse med udviklingen af en netværksmodel til brugerdrevet

innovation, identificeret en række fokusområder, som er vigtige for at kunne skabe øget værdi-

kædeintegrering.

- Intern kommunikation mellem projektets aktører. Der er dels et systemmæssigt problem

i kommunikations- og datastruktur, og dels et menneskeligt aspekt igennem forståelse af

forskellige fagsprog, som er involveret på de forskellige niveauer i projektets værdi- og

forsyningskæde.

- Det er vigtigt at sikre sig at projektets aktører kender til bygherres værdiformler, for at

forstå hvordan de har del i projektets helhedsorienterede værdiskabelse. Ligeledes er det

nødvendigt, at de forstår andre aktørernes rolle i projektet, for at kunne samarbejde opti-

malt med brugernes behovsinformation.

9. SYNTESE


- Der er brug for en systematisk tilgang til videns- og informationsindsamling og deling.

Der er et behov for ”knowlegde management” af de informationer som indsamles fra

brugerne, således alle aktører i projektet kan tilgå vigtige informationer, indsamlet om

brugerne.

Integration af værdikæden bør være et fokusområde af særlig stor betydning i forbindelse med

udviklingen af renoveringsprojektets overordnede projektstrategi igennem programfasen.

McKinsey´s 7s-model er et generisk framework, som har fundet stor anvendelse i forbindelse med

diagnosticering af årsager til organisatoriske problemer samt hvilke faktorer, som spiller ind, når

en organisation skal være velfungerende og effektiv. Det som dengang var nyt ved modellen var,

at den gav et mere nuanceret billede af den velfungerende organisation, idet årsagen til dette fin-

des i mere, end strategi og struktur. Desuden introducerer modellen det essentielle i, at have et

fælles værdigrundlag at arbejde ud fra.

"Our assertion is that productive organizational change is not simply a

matter of structure, although structure is important. It is not so simple as

the interaction between strategy and structure, although strategy is critical

too. Our claim is that effective organizational change is really the relation-

ship between structure, strategy, systems, style, skills, staff, and something

we call superordinate goals." (Waterman, Peters & Phillips 1980, s. 17)

Det karakteristiske renoveringsprojekt består af en række aktører, repræsenteret af forskellige

virksomheder, som hver især har et overordnet økonomisk eksistensgrundlag. Dog bindes virk-

somhederne sammen i en projektorganisation, hvis midlertidige hovedopgave er baseret på fælles

værdiskabelse. I høj grad afhængigt af kontraktstrukturen, er disse virksomheder, i højere eller

lavere grad, samarbejdende om at færdiggøre en fælles opgave i form af renoveringsprojektet. Ud

fra denne betragtning må McKinsey’s framework kunne beskrive nogle af de problematikker, og

potentialer for forbedringer, som er til stede ved byggeriets karakteristiske projektorganisation.

Modellens hovedprincipper finder anvendelse i forbindelse med projektorganisationens integra-

tion af projektets værdikæde ud fra den præmis, at ”Superordinate Goals” er lig med værdikæde-

integrering, og at modellens enkelte faktorer fungerer som drivkræft til dette. Den velfungerende

organisation kan beskrives ved syv faktorer, som modellen illustrerer i et netværk:

Strategy Systems

StyleSkills

Staff

Structure

Superordinate

goals

Figur 9.6. "A New View of Organization" - Mckinsey 7s Franework. (Waterman, Peters & Phillips 1980)

9. SYNTESE


Integrering af værdikæden kan forbedres ved at se projektorganisationen i en kontekst af 7s

frameworket. Faktorerne er interdependende, hvilket vil sige, at en ændring i eksempelvis struk-

turen vil resultere i en uundgåelig påvirkning de øvrige faktorer. Et eksempel på dette kan være

anvendelsen af en ny kontraktform, baseret på risiko- og overskudsdeling, hvilket vil være en

radikal påvirkning af de organisatoriske strukturer. Dette vil ligeledes påvirke menneskerne, pro-

jektleveringsmetoden, den overordnede projektstrategi og den strategi, som involverede virksom-

heder køres efter, og det vil ligeledes påvirke involverede aktørers syn på fælles værdiskabelse.

9.4 Placering af facilitatorrollen

Ses den brugerdrevne innovationsproces i renoveringsprojektet, som drevet gennem CoPS-mo-

dellen er det klart, at en systemintegrator er nødvendig for at sikre integration af værdikæden, og

at bygherre og leverandører er i konsensus om værdiskabelsen på projektet. Det er nødvendigt at

sikre at de professionelle aktører tager ejerskab omkring brugerinddragelsesprocessen. Ejerskab

sikres bl.a. gennem en incitamentsstruktur som bakker op om brugerdrevet innovation i projekt-

organisationen.

9.4.1 Incitamentsstruktur

Det er svært umiddelbart at lokalisere muligheden for dannelsen af en incitamentsstruktur i for-

bindelse med nutidens anvendte entrepriseformer. Tages der udgangspunkt i aftalegrundlaget bag

totalentreprisen, som er den almindelige anvendte entrepriseform i forbindelse med renovering af

det almennyttige, er grundlaget baseret på ABT-93 mellem bygherre og entreprenør. Da tilbuds-

materialet er forpligtende for totalentreprenøren ved kontraktindgåelse, kan der i tilbuddet ind-

skrives indholdet af brugerinddragelsen i form af afholdelse af nødvendige aktiviteter og proces-

ser. Dette sikres naturligvis ved indarbejdelse af en social klausul i udbudsmaterialet i forbindelse

med udbudsfasen.

Dog vil agil projektering, handlingsparathed og tilpasning af projektet på baggrund af bruger-

nes input basere sig på en hensigtserklæring fra entreprenørens side gennem en partnerskabsaftale

snarer end af kontraktuelt forpligtelse. Nuværende anvendte kontraktformer vil derfor være util-

strækkelige, når det gælder at skabe en fast incitamentsstruktur omkring brugerdrevet innovation

blandt de professionelle aktører. Det må umiddelbart vurderes, at en incitamentsstruktur, baseret

på kontraktuelle forpligtelser, ikke er de optimale rammer for et innovativt miljø. Set i en kontekst

af 7s-modellen vil en massiv kontraktuel incitamentsstruktur skabe en usund organisation med et

lavt fælles værdigrundlag, som vil skabe dårlige rammer for innovation og medvirke til lavere

ydre effektivitet.

Incitamentet må stedet findes i oplysning gennem den integrerede værdikæde. Virksomhe-

derne, som er involveret i projektets værdikæde, skal se, at brugerdrevet innovation er kilde til

brugertilpasset design, væsentlig bedre byggeproces og i sidste ende innovation, som virksomhe-

derne kan øge deres indtjening på baggrund af. Såfremt der anvendes alternative kontraktformer,

som er baseret på risikodeling og delt overskud mellem involverede parter, vil dette skabe et

naturligt incitament for en helhjertet indsats, idet et af formålene med brugerdrevet innovation er

at skabe et bedre projekt. Set ud fra et spilteoretisk perspektiv, vil denne kontraktform komple-

mentere brugerdrevet innovation af væsentligt højere grad end de traditionelelle fag- og totalen-

trepriser.

Det er ikke behandlet i dette studie, hvordan der kan etableres en incitamentsstruktur, baseret på

nuværende transaktionelle kontraktformer, som vil understøtte helhedsorienteret værdiskabelse i

forbindelse med den brugerdrevne innovationsproces.

9. SYNTESE


9.4.2 Facilitatorrollen

Med den nuværende kontraktmæssige incitamentsstruktur er det umiddelbart nærliggende at den

brugerdrevne innovationsproces kræver en facilitering. Spørgsmålet er, hvordan denne rolle op-

fyldes mest effektivt i projektorganisationen. Det vurderes ud fra de undersøgte cases beskaffen-

hed, at en intern rolleallokering i de enkelte virksomheder, i forbindelse med facilitering af en

brugerdrevet innovationsproces, på ingen måde er fordelagtig for netværket som helhed. Derimod

må faciliteringen ledes af et selvstændigt led i projektorganisationen.

Byg Op (se afsnit 8.1) er i princippet et faciliteringsprojekt, som arbejder med ansættelse af

socialt udsatte beboere på byggepladsen i forbindelse med renoveringsprojekter hos den almen-

nyttige boligforening. Deres funktion er at agere et uafhængigt facilitatorled i projektorganisatio-

nen. De varetager al kommunikation ud til bygherre og entreprenør og eksterne aktører til projek-

tet. Erfaringerne fra denne metode til facilitering er overvejende positive, og strækker sig over

adskillige projekter inden for det almennyttige. Meget tyder derfor på, at facilitering af en bru-

gerdrevet innovationsproces med fordel kan varetages af en selvstændig virksomhed, som inte-

greres i projektorganisationen netværk. Dette medfører også den fordel, at en sådan virksomhed

skal markedsføre sig på at være uvildig, og derfor ikke have interesse i at tilgodese enkelte parter

i projektet, som en intern facilitering ellers vil introducere problematikker inden for.

Den virksomhed, som agerer faciliterende led i projektorganisation, må virke som et bindende

led mellem brugere og professionelle. Det er facilitatorrollens ansvar at facilitere de delprocesser,

som en brugerdrevet innovationsproces foreskriver. Nedenstående punkter beskriver principperne

bag dette ansvar:

- Indsamling af behovsinformation hos brugerne. Arbejde med brugerne foregår gen-

nem en række metodiske redskaber, som involverer brugerne i højere eller mindre grad.

En brugerdrevet innovationsproces dækker over systematisk indsamling af behovsinfor-

mation fra brugerne. Dette er ikke ensbetydende med, at de professionelle virksomheder

omkring projektet ikke tager del i planlægning og udførsel af de forskellige brugerdrevne

aktiviteter, men i stedet, at det er facilitatorens ansvar at styre disse processer.

- Sikring af innovationsprocessens infrastruktur. Dette er et vigtigt led i integration af

projektets værdikæde. ”Knowlegde Management” er et princip som dækker over syste-

matisk vidensdeling i organisationen. Det er altafgørende for en brugerdrevet innovati-

onsproces, at den rette information når ud til de rigtige parter i, og udenfor, projektorga-

nisationen.

- Sikring af tværfaglighed i innovationsprocessen. Der er klare tendenser i forbindelse

med de undersøgte cases, som viser et højt niveau af brugerinddragelse, at dette indebærer

et højt niveau af tværfaglighed inden for ikke-byggefaglige discipliner. Helhedsorienteret

værdiskabelse sammen med brugerne kræver tværfaglighed. Inden for afdækning af bru-

gerbehov kan eksempelvis nævnes antropologiske metoder. Høj tværfaglighed belyser

problematikker fra flere perspektiver og sikrer et helhedsorienteret brugertilpasset pro-

dukt.

- Bindeled mellem behovsinformation og løsninginformation. Dette hænger i princippet

sammen sikring af innovationsprocessen infrastruktur. Det er særligt vigtigt at facilitere

en af fundamentalerne bag en brugerdrevet innovationsproces, det at behovs- og løsnings-

information mødes, og at innovation herigennem skabes. Det er vigtigt for facilitatoren

at forstå projektorganisationens virksomheders værdiskabende aktiviteter for at facilitere

den optimale udnyttelse af virksomhedernes potentiale ved deltagelse i innovationspro-

cessen.

- Innovationsledelse i projektorganisation. Det er vigtigt at skabe et samlingsrum for de

involverede virksomheder i projektets værdi- og forsyningskæde, som danner et innova-

tivt miljø. Facilitatorrollen skal skabe motivation for innovativt arbejde og sikre, at in-

volverede virksomheder forstår den brugerdrevne innovationsproces’ fulde potentiale. De

9. SYNTESE


færdigheder en leder skal besidde til innovationsledelse, relaterer sig i høj grad til pro-

jektledelse. Ledelse af innovation kræver commitment. To ledelsesroller er primært nød-

vendige ved en leder; en champion og en promoter. Champion-rollen skal, gennem ud-

stråling af entusiasme, selvtillid og vedholdenhed, støtte op om projekterne og have de

rette ledelsesfærdigheder til at samle det rette team til opgaven. Promoter-rollen skal en-

ten have de rette tekniske færdigheder for at lede udviklingen af projekterne, have den

nødvendige hierarkiske bemyndigelse i organisationen til at allokere de rette ressourcer

eller have det organisatoriske netværk og indflydelse, det kræver at udvikle projekterne.

Innovationsledelse handler om at være opmærksom på forskellige former for innovativ

adfærd, involverede parter udsender, og støtte op om disse, for at gøre innovationspro-

cessen mere effektiv (Sørensen, Wandahl 2013).

Rollen bag facilitering af en brugerdrevet innovationsproces vil være nærliggende at anskue som

en ny ydelse hos den strategiske bygherrerådgiver. Facilitatorrollen er, iht. Figur 9.1, aktiv under

udarbejdelsen af strategien for brugerinddragelse i forbindelse med programfasen. Derudover er

der en fordel i, at facilitatorrollen har kendskab til byggeprocessen som helhed fra bygherres be-

hov og initiativ til at byggeriet afleveres og tages i brug. Bygherrerådgiverens funktion er i prin-

cippet aktiv igennem hele denne proces, hvorfor det må give mening for bygherrerådgiveren at

tilbyde bygherre en sådan ydelse. Implementering af en brugerdrevet innovationsproces i forbin-

delse med renoveringsprojekter, og andre byggeprojekter for den sags skyld, vil derfor introdu-

cere et nyt forretningsområde inden for bygherrerådgivning.

Det kan dog diskuteres hvorvidt bygherrerådgiveren er en tilstrækkelig uvildig part til at be-

sidde facilitatorrollen, idet bygherrerådgiveren varetager bygherres interesser. På den anden side

er det kompliceret at lokalisere aktører, som er fuldkommen neutrale i forhold til projektets gen-

nemførsel.

9. SYNTESE


9.5 Bygherrerådgivers rolle

Foruden potentialet i, at bygherrerådgiveren kan besidde facilitatorrollen i en brugerdrevet inno-

vationsproces, lægges der vægt på vigtigheden i, at bygherrerådgiveren skal sikre sammenhæng i

projektet og dets aktører, og at der fokuseres på at skabe en integreret værdikæde fra projektstart.

Den gode proces er altafgørende for succesfuld implementering af brugerdrevet innovation. Dette

sikres ved at fastlægge, at de rette betingelser er til stede, for at det brugerdrevne innovationspro-

jekt kan blive en succes. Dette afsnit omhandler nogle fokusområder som er særligt vigtige at

varetage for den strategiske bygherrerådgiver.

Bygherrerådgiverens rolle på et byggeprojekt er at sikre den gode byggeproces igennem et

byggeri. Ses byggeprojektet i CoPS-systemets kontekst vil bygherrerådgiveren have rollen som

systemintegrator, og sørge for at bygherren forstår byggeprojektets sammenhæng, med de invol-

verede leverandører, og at bygherre er i stand til at afkode sine egne behov, for at kunne definere

disse ud i systemet gennem et sæt værdiformler (bl.a. ved udarbejdelsen af byggeprogrammet).

Building People

Organisation

Unknown

Coping

Knowlegde

Processes

Means

Ends

People

Organisation Unknown

Coping

Knowlegde

Processes

External worldExternal world

Byggeprojekt


Figur 9.7. "Client Model" for "client at rest" og "client in change". (Boyd, Chinyio 2006)

Dimensionen “Client at rest – Client in change” på Figur 9.7 refererer til den radikale forandring,

bygherres organisation bliver udsat for, ved at initiere et byggeprojekt. Ovenstående model be-

skriver denne radikale forandring ved at introducere fokusområdet ”building” ind i bygherrens

verden, som i sin hviletilstand er en balance mellem organisationen og menneskerne bag den.

Dette understreger bygherrerådgiverens rolle i den forstand, at det bør sikres, at byggeprojektet

er i harmoni med bygherres øvrige virksomhed. Bygherres virksomhed består af en organisation

og nogle mennesker bag, som der skal tages hånd om igennem processen. Her tales der om en

række af ”gaps”, forstået som ”videnskløfter” imellem byggeprojektets fagprofessioner, og byg-

herres egne perceptioner og viden om værdi, behov og øvrige principper.

Det er vigtigt for en bygherrerådgiver at indse, at initiativet bag byggeprojektet er skabt af et

behov, som er opstået gennem bygherres organisation, hvorfor denne er den reelle årsag til pro-

jektinitiativet. Dette udspiller sig i en tidlig behovsanalyse af bygherren, ved hjælp af bygherre-

rådgiveren, hvor bygherres behov og viden om disse udstilles, og at der gennem dialog og udfor-

dring af bygherres umiddelbare behovsudtryk, åbnes op for Joharivinduets implicitte viden, gen-

nem bygherres binde, private og det til sidst det fælles ukendte område.

Buildings are not about building. Buildings are about changing and devel-

oping the client. (Boyd, Chinyio 2006, s. x og xi.)

Hele omdrejningspunktet for den strategiske bygherrerådgivers opgave er at sørge for, at bygher-

ren ikke mister fokus fra sine operationelle kerneforretninger i forbindelse med igangsætning og

9. SYNTESE


styring af at større byggeprojekt. Den almene boligforenings kerneforretning og eksistensgrund-

lag er at drifte, vedligeholde, udleje og formidle almennyttige boliger, og ikke at lede et bygge-

projekt. Faren ved at den almene boligforening som bygherre mister sit operationelle fokus er, at

bygherres virksomhed svækkes som konsekvens af byggeprojektet, hvilket kan resultere i langt

større tab, end den økonomiske risiko, som er til stede gennem byggeprojektet. Nedenstående

figur illustrerer ledelsestrekanten med de tre ledelsesniveauer i en virksomhed, eller et projekt, og

hvordan disse hænger sammen bygherrerådgiverens virksomhed og byggeprojektet.

Operationelt niveau

Strategisk

niveau

Taktisk niveau

Projektstrategi – in change VirksomhedsstrategiMålsætninger, mission og vision

Bygherres kerneforretning at rest Administrering, udlejning og drift af almennyttige boligerEntreprenørs udførsel af projekt

Brugerdrevne innovationsprocesserProjektmæssige designvalg af ingeniør og arkitektB

ott

om

Up

Top

Do

wn

Figur 9.8. Ledelsestrekanten med afsæt i bygherres tilgang til byggeprojektet.

Bygherres virksomhedsstrategi og, med afsæt i denne, udviklingen af projektstrategien for et byg-

geprojekt er baseret på handlinger og beslutninger, som relaterer sig til det øverste niveau i ledel-

sestrekanten. Det at udvikle strategien for den brugerdrevne innovationsproces, er en taktisk hand-

ling som planlægges for at projektet styres efter projektstrategien. Brugerdrevet innovation be-

tragtes som et taktisk redskab til at nå de strategiske mål for projektet. Bygherres kerneforretning

ses af trekantens operationelle niveau.

Som bygherrerådgiver er der et fokusområde i at forstå det ”gap” i perceptionsmåde som er

repræsenteret i, at entreprenør og bygherre handler på hver deres niveau af ledelsestrekanten inden

for projektets opgave. Entreprenørens opgave i udførslen af et renoveringsprojekt består af en

kerneforretning og er entreprenørens operationelle bedrift. Renoveringsprojektet er for den al-

mennyttige bygherre i stedet en strategisk handling, og ledelsen heraf er repræsenteret af bygher-

rens strategiske niveau. Dette kan give anledning til en række kommunikationsproblemer mellem

parterne i projektet, og det er nødvendig for bygherrerådgiveren at lægge bro imellem disse parter,

for at sikre at der er overskud til arbejde med en brugerdrevet innovationsproces.



10 DISKUSSION

Brugerdrevet innovation kan sandsynligvis være én af flere løsninger til at løse byggebranchens

produktivitets- og innovationsproblemer. Byggeriet mangler en innovationskultur, som kan starte

et innovativt miljø i projektorganisationen omkring byggeprojektet. At forankre brugerdrevet in-

novation i byggeprocessen, vil gøre op med projektorganisationens traditionelle procedurer og

introducere innovation og nytænkning. Integrering af brugerne i byggeprojektets design, vil sam-

men med et øget fokus på tværfaglighed, påvirke projektet med videnstyper, som hidtil ikke er

set. At skabe brugertilpasset design, i samarbejde med brugerne, vil skabe et behov for nye løs-

ninger. Denne stigende efterspørgsel på innovative løsninger til byggeprojektet vil medføre, at

materialeleverandørerne på samme måde må tænke innovativt for at følge med udviklingen. En

projektorienteret implementering af brugerdrevet innovation vil således, på grund af branche-

strukturens naturlige beskaffenhed, involvere den brede skare af byggevirksomheder.

At implementere brugerdrevet innovation i byggeprojektet kræver, blandt andet, et opgør med

byggebranchens højtfragmenterede værdikæde, en incitamentsstruktur som ikke er bundet op af

den kontraktmæssige transaktionelle struktur, samt et mere helhedsorienteret syn på værdiska-

belse. Heraf er det store spørgsmål, hvorvidt brugerdrevet innovation er det rette strukturelle

match for byggebranchen?

10.1 Brugerdrevet innovation - ”det rette strukturelle match”?

Smith Innovation (2016) opstiller en forklaringsramme for byggebranchens dårlige produktivi-

tets- og innovationsvilkår (se afsnit 2.2.1). Spørgsmålet er hvordan paradigmet for brugerdrevet

innovation kan være med til at fragmentere denne forklaringsramme og hermed nedbryde de kau-

sale forbindelser, som er repræsenteret i denne? I det følgende diskuteres hvorvidt brugerdrevet

innovation er det rette strukturelle match for byggebranchens branchestruktur og hvilken påvirk-

ning, implementering af modellen for de nye paradigme vil få i et branchemæssigt perspektiv.

Integration af byggeprojektets værdikæde er i høj grad en forudsætning for succesfuldt at

implementere brugerdrevet innovation på byggeprojektet. Denne integration vil, sammen med en

brugerdrevet innovationsproces, medføre at branchens slipper fokus på suboptimering af delpro-

cesser og løsninger inden for det enkelte projekt. En integreret værdikæde vil, i sammenspil med

brugerdrevet innovation, danne grundlag for, at professionelle aktører i stedet kan skabe produkt-

innovationer med afsæt i byggeprojektet, som ikke kun skaber værdi for et enkelte projekt, men

også vil skabe værdi for fremtidige projekter. Disse produktinnovationer kan udbredes og kom-

mercialiseres og introducere et potentiale for vækst og produktivitetsforøgelser. Derfor vil bru-

gerdrevet innovation bryde forklaringsrammen, og danne grundlaget for branchens fremtidige

udvikling.

Byggeriet er i dag en branche, hvor det at vækste i mindre grad hænger sammen med F&U.

Dette er problematisk, da F&U er kilden til innovation og produktivitetsforøgelse. Brugerdrevet

innovation kræver tværfaglighed og er et helt essentielt værktøj til helhedsorienteret værdiska-

belse. Bygherrer, som ønsker brugerdrevet innovation som en del af byggeprojektet, vil naturligt

efterspørge kompetencer hos tilbudsgivere, som er i stand til at håndtere denne proces. Dette vil

komme til udtryk af, at vi vil se en ændring i de traditionelle tildelingskriterier ved udbud, som i

dag i høj grad er vægtet inden for pris og kvalitet, til i fremtiden at vægte højere i kriterier som

omhandler organisatoriske kapabiliteter inden for proces, innovationsevne og helhedstækning.

Dette vil gøre det mere attraktivt for entreprenørerne at sælge sig på at kunne tænke i helheder og

realisere disse, snarere end at slå sig på ”bedste pris”, som skaber et ensartet marked og er én af

10. DISKUSSION


de primære årsager til lav F&U. Brugerdrevet innovation vil derfor skabe en markedsdrevet ef-

fekt, som vil gøre op med ”bedste pris”-mentaliteten i branchen, og dermed efterspørge flere kon-

kurrenceparametre, skabe øgede differentieringsmuligheder for byggevirksomhederne og dermed

skabe et mere nuanceret marked, som vil kræve at byggevirksomhederne øger deres F&U for at

være konkurrencedygtige.

Smith Innovation deler branchestrukturen op i tre dele; innovationsformer, produktionsformer

og organisationsformer, hvoraf de to sidstnævnte udgør fundamentet for branchestrukturen. Smith

Innovation forklarer hvordan innovationsstrategien skal matche produktions- og organisations-

formen:

”valget af innovationsstrategi ikke kan afgøres snævert inden for innovati-

onssystemets egne præmisser, men må ses i sammenhæng med hvilke æn-

dringer i byggeriets produktions- og organisationsformer, der er mulige og

ønskelige. ” (Smith Innovation 2016, s. 9)

Spørgsmålet er, om brugerdrevet innovation er det rette strukturelle match for byggebranchens

traditionelle projektorganisation. For at besvare dette, må der redegøres for, hvad produktions- og

organisationsformer svarer til i denne kontekst. Byggeprojektets produktionsformer må ses i et

mere generelt perspektiv, hvor produktionsformer ikke alene ses som entreprenørens udførsels-

processer, men også ses som de værdiskabende processer, som sker i byggeprojektets værdikæde.

Da byggeprojektet, er en køberkontrolleret én-styks-produktion af et unikt produkt, må produkti-

onsformen også indebære metoderne for videnstilvækst undervejs i produktets skabelse. Organi-

sationsformer må, i byggeprojektets kontekst, ses som organiseringen af projektet gennem den

projektorienterede netværksorganisation, bestående af flere individuelle virksomheder, som er

bundet sammen af en struktur, som er defineret ud fra kontraktformen. Dertil lægges en incita-

mentsstruktur, som ligeledes er defineret af kontraktformen.

Ud fra ovenstående citat er spørgsmålet, om brugerdrevet innovation kan tilpasses branche-

strukturens fundament ud fra ændringer i produktions- og organisationsformerne, som er mulige

og ønskelige. Er det, ud fra denne analogi, ønskeligt at øge branchens innovationsevne gennem

brugerdrevet innovation?

Figur 10.1. Branchestrukturen af Smith Innovation (2016), redigeret af forfatter.

Ovenstående redigerede figur er en illustration af, at de ændringer i produktionsformerne, bruger-

drevet innovation vil medføre ved en implementering på byggeprojektet, vil være hensigtsmæs-

sige og umiddelbart praktisable. At implementere en effektiv informationsinfrastruktur, at arbejde

brugerfokuseret, at arbejde med iterative og agile arbejdsformer gennem forskellige brugerrela-

terede aktiviteter og at øge tværfagligheden inden for ikke-byggefaglige discipliner er alle områ-

der, som dels vil have en gunstig virkning på produktionsformen, og dels vil accepteres, bandt

byggeriets professionelle aktører, som praktiske procesmæssige forbedringer.

Det kan derimod diskuteres hvorvidt en ændring af byggeprojektets transaktionsbundne or-

ganisationsformer, vil være ønskelig og accepteret af byggebranchen, da denne synes forankret i

byggebranchen gennem regulering og udbudslov samt branchens tendens til konservatisme. Der

10. DISKUSSION


er problematikker, som er ubesvaret i sammenspillet mellem brugerdrevet innovation og bygge-

projektets aktuelle organisationsform. Her er en af spørgsmålene, hvordan en bæredygtig incita-

mentsstruktur etableres under nuværende kontraktformer gennem fag-, hoved- eller totalentrepri-

ser. Det kan dog indskrives i kontrakten, i hvilket omfang eksempelvis entreprenøren forpligter

sig til at afholde innovationsfremmende aktiviteter, men hvordan skabes incitamentet, under

denne kontraktform, til at byggevirksomhederne arbejder innovativt med afsæt i brugerne? Den

transaktionelle kontraktforms hovedstuktur, baseret på risiko- og ansvarsallokering, vil i bygge-

projektets kontekst kun lede til suboptimering og hæmme det innovative miljø.

10.1.1 Nytænkning af byggeprojektets organisationsform

Branchestrukturens organisationsformer kan ændres, så denne er fuldt kompatibel med paradig-

met for brugerdrevet innovation. Dette vil kræve en fundamental ændring af udbudsstrukturen og

en gentænkning af projektorganisationens samarbejdsformer, således organisationsformen ikke

leder til suboptimering, men til helhedstænkning.

Integrated Projekt Delivery (IPD) er et projektleveringssystem udarbejdet med afsæt i Lean Con-

struction. IPD er hovedsagelig en fundamental nytænkning af byggeriets organisationsformer,

men indeholder også ændringer i produktionsformerne for at balancere ydre og indre effektivitet.

IPD-systemets framework består primært af fem elementer (Kæseler, Tandrup & Neve 2017 –

vedlagt i bilag):

- Kontrakt. Strukturen som binder projektorganisationen sammen. Kontraktformen er rela-

tionel og ikke primært baseret på transaktioner. Kontrakten er baseret på risiko- og over-

skudsdeling, parterne imellem, hvilket skaber en incitamentsstruktur, som ikke er bundet

op af dagbod og retskrav såfremt denne misligholdes, men i stedet skaber incitament for

helhedsorienteret værdiskabelse idet, optimering udover eget ansvarsområde tilgodeser

alle parter.

- Kultur. Store virksomgedskulturelle ændringer sker naturligt ved den relationelle kon-

traktform. ”Os og dem”-, ”Zero sum”3- og den kompetitive kultur afskaffes. Co-creation

og skabelse af merværdi sikres gennem en samarbejdsorienteret kultur, hvor en ekstra

indsats ydes i troen på at det gavner alle parter.

- Organisation. Professionelle aktører i projektorganisationen integreres i projektet fra pro-

jektets start. Dette faciliteres gennem etableringen af ”Core Group”, hvor der er en re-

præsentant fra hver aktør. Dette sikrer en effektiv værdikædeintegrering som værner om

værdiskabelsen på projektet.

- Lean. Last Planner System, lokationsbaseret planlægning og andre værktøjer fra Lean

Construction integreres i byggeprocessen til sikring af den indre effektivitet.

- BIM. Fungerer som et visualiseringsværktøj, som fungerer godt med agile og iterative

arbejdsformer, idet projektmæssige ændringer kan visualiseres og udmåles i værdiska-

belsen i slutproduktet. Dertil lægges, at BIM (Building Information Modeling) er et vig-

tigt værktøj i integration af værdikæden, idet projektmodellen kan kobles på ingeniør-,

arkitekt-, entreprenør- samt leverandørmæssige data, som medfører, at en informations-

infrastruktur skabes med BIM i centrum.

Neve et al. (2017) undersøger bl.a. hvordan IPD understøtter innovation. Her identificeres en

række generiske innovationsdrivere; Management, Fælles incitamenter, kommunikation, samar-

bejde, kultur, netværk (anvendelsen af eksterne aktører), proces, vidensdeling og medarbejdere

med de rette kompetencer.

3 En forhandlingstilgang, hvor indstillingen er, at den enes fortjeneste er lig med den andens tab. Skaber

kompetitiv adfærd og er en barriere for samarbejde (Lewicki, Barry & Saunders 2011)

10. DISKUSSION


Alle ovenstående innovationsdrivere vil opfyldes af IPD-systemets struktur, med én undta-

gelse. Driveren ”proces” handler om at skabe en formaliseret innovationsproces, som ledes af en

facilitator. IPD’s fem elementer er umiddelbart utilstrækkelige til at understøtte en innovations-

proces gennem et byggeprojekt. Neve et al. (2017) argumenterer for at en løsning på dette kan

findes gennem agile og iterative arbejdsformer. Dette studies opbyggede paradigme om bruger-

drevet innovation er tilsyneladende i stand til at opfylde manglen i IPD-systemets understøtning

af innovation. Her er der tale om en klar struktur over innovationsprocessen i netværket af virk-

somheder i projektorganisationen bag byggeprojektet. Paradigmet indeholder ligeledes en facili-

tatorrolle som varetager innovationsprocessen mellem brugere og professionelle.

IPD danner derfor de rette organisationsformer omkring brugerdrevet innovation, og det vil

derfor være oplagt nærmere at studere IPD-systemet kompatibilitet med brugerdrevet innovation.

IPD-systemets relationelle kontraktform og fokus på integration af værdikæden kan ligeledes

være løsning til at skabe en integreret værdikæde omkring den brugerdrevne innovationsproces.

Ses IPD i perspektivet af McKinseys 7s framework for den effektive, velfungere organisation, vil

dette studies fremstillede paradigme for brugerdrevet innovation udgøre de sidste led i den vel-

fungerende organisation (se Figur 9.6). Kæseler, Tandrup & Neve (2017) diskuterer hvordan IPD-

systemets danner rammerne for den velfungerende organisation. Indtænkes brugerdrevet innova-

tion i dette framework opnås følgende resulter:

”Strategy”

Det er essentielt ved strategiudviklingen at fokusere på linket mellem current state og future state

overfor projektet. Litteraturen omkring IPD-systemet giver ikke svar på, hvordan en strategiud-

viklingsproces skal afvikles i et projekt. At anvende IPD og brugerdrevet innovation til et bygge-

projekt er i høj grad en strategisk beslutning. Dette studie har ligeledes fokuseret på hvilke fakto-

rer som spiller ind ved udvikling af projektstrategi og strategi for brugerinddragelsesprocessen.

Strategiudvikling er derfor et særligt vigtigt element og indgår derfor i fasemodellen for bruger-

drevet innovation.

”Structure”

På samme måde som det manglende sammenspil mellem brugerdrevet innovation og nutidens

organisationsformer i branchestrukturen, vil implementeringen af paradigmet for brugerdrevet

innovation give komplikationer med nutidens struktur gennem udbudsformer og kontrakter, ba-

seret på transaktioner, afgrænsede ansvarsområder og risikoallokering. IPD-systemet giver svar

på hvordan projektorganisationens struktur optimeres med den relationelle kontraktform. Her ind-

går aktører i en strategisk alliance, som vil skabe de perfekte rammer for innovation.

”System”

I dette studie er det gjort klart, at etableringen af en informationsinfrastruktur i projektorganisati-

onen er vigtig i forbindelse med brugerdrevet innovation i netværket. Yderligere elementer, som

knytter sig til projektorganisationens system er behandlet i næste afsnit om produktionsformer.

”Style”.

IPD vil medføre massive kulturændringer, som er nødvendige for at en brugerdrevet innovations-

proces vil være succesfuld. I modsætning til traditionelle kontraktformer vil den relationelle kon-

trakt bag IPD skabe rammerne for et innovativt miljø.

”Staff & Skills”

IPD-systemets manglende evne til at redegøre for hvordan en innovationsproces varetages, er i

paradigmet for brugerdrevet innovation besvaret, idet facilitatorrollen introduceres. Kort sagt er

10. DISKUSSION


det generelt nødvendigt at de rigtige kompetencer er til stede i organisationen for at sikre høj

udnyttelsesgrad af projektets delprocesser, og herunder innovationsprocessen.

Det er tidligere diskuteret, hvordan implementering af brugerdrevet innovation i byggepro-

jektet vil få bygherre til at stille højere krav til kompetencer og proces hos bydende aktører. Idet

entreprenører under en IPD-kontrakt vil blive godtgjort på baggrund af kostpriser, ud fra et ”åben-

bog-princip”, og opnå deres dækningsbidrag gennem overskudsdeling ved projektets fuldendelse,

vil tildelingskriterierne ”bedste pris” eller ”økonomisk mest fordelagtigt” være irelavante og til-

delingskriterier omhandlende kompetencer, proces, tværfaglighed og helhedstænkning vil i stedet

vinde frem. IPD og brugerdrevet innovation vil derfor hæve kompetenceniveauet omkring byg-

geprojektet og medvirke til at byggebranchens virksomheder i fremtiden skal konkurrere på dyg-

tighed snarere end bedste pris.

I 7s-frameworkets kerne findes det fælles værdigrundlag. Dette er en forudsætning for helheds-

orienteret værdiskabelse og er ligeledes en forudsætning for både brugerdrevet innovation og IPD.

Den relationelle kontraktstuktur medfører at alle virksomheder i projektorganisationen har ét fæl-

les mål og vil derfor tænke i helheder. Dette vil fremme den brugerdrevne innovationsproces idet,

denne vil ses som en vigtig ressource for projektets succes.

10.1.2 Udvikling af produktionsformer

Ses den danske byggebranche i lyset af Kristensen og Kreiners (1991) paradigmer, står bygge-

projektet stadig overfor en omfattende industrialisering. Eksterne virksomheder i forsyningskæ-

den er fuldt industrialiseret og har en sælgerdrevet marketing-model, hvorimod byggeprojektets

køberkontrollerede værdikæde stadig står over for en industrialisering, på trods af at projekter

gennemføres i postindustrialiserede omgivelser. Kristensen og Kreiner argumenterer for, at mo-

derne projektledelse inden for det postindustrielle paradigme knytter sig til to dimensioner: Itera-

tive og agile arbejdsformer. For at udvikle branchestrukturens produktionsformer må disse ana-

lyseres i perspektivet af disse to dimensioner.

Figur 10.2. Princippet bag SCRUM-processen (Koskela, Howell 2002).

SCRUM er oprindeligt udviklet af IT-branchen. Det er en iterativ udviklings- og arbejdsmetode,

hvor den løbende udvikling af et design præsenteres for kunden hver måned for at sikre, at pro-

duktets slutresultat er i overensstemmelse med kundens ønsker. Fordelen ved denne iterative ar-

bejdsmetode er, at definitionen på arbejdet kan ændres undervejs, såfremt kundens behov skulle

være misforstået, eller mere interessant, hvis kundens behov har flyttet sig undervejs på grund af

kontekstuelle usikkerheder. Såfremt de parametre, et projekt bliver målt på, ved projektstart ikke

er de samme som dem, projektet står til mål for ved aflevering, er SCRUM et redskab, som kan

sikre, at der arbejdes mod målet, selvom målet flytter sig undervejs. Den kontekstuelle usikker-

hed, samt den præmis, at beslutninger træffes bedst på størst muligt vidensgrundlag gør, at

SCRUM er det perfekte redskab til fremtidens projektledelse, og det har umiddelbart et stort po-

tentiale for anvendelse inden for den brugerdrevne innovationsproces i forbindelse med projekte-

ringen af et byggeprojekt. Her vil 30-dagesmøderne afholdes mellem designteamet og bygherren

10. DISKUSSION


men også med forskellige slutbrugere, hvor det forløbelige design kan verificeres, og nyopståede

idéer kan forfølges. Denne agile arbejdsform leder til at projektorganisationen ”gør de rigtige

ting”, skaber en høj ydre effektivitet og bidrager til skabelsen af merværdi inden for renoverings-

projektet.

Det virker umiddelbart at SCRUM vil passe ind som et iterativt og agilt værktøj til tilpasnin-

gen og udviklingen af branchestrukturens produktionsformer i forbindelse med implementeringen

af brugerdrevet innovation. SCRUM synes at have et stort potentiale i forbindelse med at arbejde

aktivt med brugerne. BIM vil som visualiseringsredskab understøtte SCRUM i form af at kunne

formidle progressionen ved hvert 30-dagesmøde. Dette vil skabe en gennemsigtighed som afhjæl-

per en af de største barrierer i mødet mellem brugere og professionelle, som er kommunikation.

De professionelles fagsprog skaber en kløft mellem brugere og professionelle og medfører, at der

gensidigt vil være store problemer med formidling, hvilket 3D-visualiseirng med BIM i høj grad

vil kunne afhjælpe. BIM vil derfor virke som et forbindende talerør mellem brugere og professi-

onelle.

10.1.3 Opsummering

Bliver paradigmet om brugerdrevet innovation forenet med IPD-systemet, vil innovationsformen

være det rette strukturelle match, og der vil skabes en branchestuktur, som er innovativ og har

fokus på helhedsorienteret værdiskabelse. IPD-projekter er umiddelbart stadig uprøvet på danske

projekter, dog er der gode erfaringer fra udlandet. Inden for Danmarks grænser er der derimod

erfaringer fra Offentlig Private Partnerskaber (OPP), hvor en projektorganisation indgår kontrakt

med eksempelvis en kommune omkring en rammeaftale, hvori en række projekter udføres ad hoc.

Dette sparer ressourcer ved udbudsfasen, og øger samarbejdsevnen ved at projektorganisationerne

ikke defineres på ny, projekterne imellem. Dog er et partnerskab ikke til direkte sammenligning

med en IPD-alliance.

Paradigmet, som dette studie har udviklet, for brugerdrevet innovation skal ses som en organisa-

toriske netværksmodel, som kan være genstand for fremtidig forskning og videreudvikling. Dette

studie har ikke eftervist den praktiske anvendelighed af netværksmodellen, men modellen er skabt

på et teoretisk grundlag ud fra et logisk afsæt i renoveringsprojektet. Modellen skal ses som et

muligt fremtidigt strategisk forretningsværktøj, som gennem kommercialisering vil danne ram-

merne for en radikal procesinnovation, som kan udgøre en business case for rådgiverbranchen.

Implementeringen af dette paradigme i en fremtidig projektorganisation vil føre til et innova-

tivt miljø, hvori muligheden for skabelsen af produktinnovationer åbner sig. Desuden bidrager

innovationsprocessen til et brugertilpasset design og vil i sidste ende øge værdiskabelsen i slut-

produktet: det holistiske renoveringsprojekt. En sidegevinst af den brugerdrevne innovationspro-

ces er skabelsen af social kapital, idet brugerne integreres og aktiveres gennem projektet. Dette

opnås ved at udsatte brugergrupper føres tættere på arbejdsmarkedet, gennem øget selvtillid og

erhvervelsen af nye kompetencer, ved aktiv deltagelse i innovationsprocessen.

Det er belyst at brugerdrevet innovation som innovationsform ikke umiddelbart er kompatibel

med branchestrukturens organisationsformer. Det må derfor være oplagt at undersøge hvilke

ændringer, som er ønskelige for at det strukturelle match går op. Problematikken er den nuvæ-

rende incitamentsstruktur gennem en transaktionsbunden kontraktform, som ikke skaber incita-

mentet til innovation. En løsning kan være implementering af IPD-systemet, men spørgsmålet

er om denne radikale ændring af organisationsform er ønskelig i branchen? Det vil derfor være

interessant i fremtiden af supplere dette studie med en analyse af, hvordan en incitamentsstruk-

tur skabes i rammerne af de nuværende organisationsformer, eller blot ved inkrementelle æn-

dringer heraf. Spørgsmålet kan omformuleres til, hvordan der skabes incitament for innovation

og helhedsorienteret værdiskabelse ved nuværende udbudsformer? Bygherre er i dag i høj grad

10. DISKUSSION


fokuseret på helhedstænkning, men nuværende udbudsformer skaber et paradoks, i at byggepro-

jektets holistiske sammenhæng skal programmeres i faser af projektet, hvor vidensgrundlaget er

mindst.

10.2 Refleksioner – Det store spørgsmål om innovationsbegrebet

Undervejs i dette studie har der rejst sig nogle eksistentielle spørgsmål omkring innovationsbe-

grebet samt begrebet brugerdrevet innovation. Disse spørgsmål er ikke blevet behandlet, idet det

er vurderet at falde uden for dette studies formål. Men i disse efterfølgende refleksioner rejses

nogle overordnede aspekter og problematikker, som kan danne grundlag for fremtidige studier.

Det vurderes derudover, hvordan forhåndsforventningerne (se afsnit 7.4.4) svarer til de resultater,

studiet er kommet frem til.

1. Er der tale om brugerdrevet innovation i de undersøgte cases?

For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at klarlægge hvornår brugerdrevet værdiska-

belse kan klassificeres som innovation. Der arbejdes i dette studie ud fra en definition på inno-

vation som en opfindelse, der videreudvikles og implementeres i praksis. Ses det, som er obser-

veret i forbindelse med feltarbejdet i Bispehaven, i perspektivet af ovenstående definition er det

tvivlsomt hvorvidt der er tale om en innovationsproces.

Forhåndsforventning nr. 2:

”Brugerinddragelsesprocessen hos den almene boligforening er ikke til

sammenligning med brugerdrevet innovation.”

Der er ud fra studiet fundet klare tendenser til, at boligforeningerne i dag kun anvender bruger-

inddragelse af hensyn til konkrete brugere snarer end ad hensyn til en innovationsstrategi. På den

måde er brugerinddragelse snarere målet i sig selv, end det bliver et middel mod målet om at

skabe innovation.

Set i dette perspektiv opfyldes ovenstående forhåndsforventning ud fra studiets resultater. Ek-

sempler på dette kan være ”lysworkshoppen” eller ”gårdrumsworkshoppen” i Bispehaven, hvor

brugerne oplyser om deres behov, og for lov at vurdere forskellige designs. På trods af at disse

brugerrelaterede aktiviteter scorer relativt højt på metodegrafen, vælges der reelt blot mellem ek-

sisterende løsninger, og der udvikles eller innoveres i princippet ikke på baggrund af brugernes

input.

Det er ikke blevet behandlet i dette studie, hvor stor en del af det endelige renoveringsprojekt,

som er udviklet med afsæt i brugerne. Dette studie har kortlagt en række brugerrelaterede aktivi-

teter i forbindelse med brugerinddragelsesprocessen, hvor brugerne har haft et relativt højt akti-

vitetsniveau. Men hvor stor indvirkning har outputtet haft på det endelige projekt? Når Østjysk

Bolig kører en ambitiøs og aktiv brugerinddragelsesproces, hvilket aftryk giver dette i det samlede

slutresultat i form af hele renoveringsprojektet? Og i hvor høj grad er det samlede projekt bruger-

tilpasset?

2. Er brugerdrevet innovation i sin natur lig med øgede magtbeføjelser til brugeren?

Det er vigtigt at understrege forskellen mellem brugerdrevet innovation og brugerindflydelse.

Brugerindflydelse fokuserer på en demokratisk beslutningsproces, hvor brugeren får indflydelse,

og sigter mod øget brugertilfredshed på de konkrete projekter. Brugerdrevet innovation fokuserer

på, hvordan professionelle aktører kan få idéer til innovation ud fra iagttagelser af, og behovsind-

samling hos brugerne, og sigter derfor imod at skabe en langsigtet forretningsmæssig værdi.

10. DISKUSSION


Brugerdrevet innovation er derfor i sin natur ikke lig med øgede magtbeføjelser og bemyndi-

gelse til brugeren. Dette afhænger fuldstændigt af bygherres overordnede formål med innovati-

onsprocessen, hvilket viser sig i strategien for den brugerdrevne innovationsproces. Dog vil der,

såfremt bygherre ønsker at inddrage brugerne på et niveau, som svarer til brugerstyret udvikling,

følge en række magtbeføjelser med brugernes arbejde, for at processen skal kunne realiseres.

Derimod er det ikke sagt, at bygherre frasiger sig sin magt ved afholdelse af denne type work-

shops. Det er dog ikke undersøgt i dette studie, hvilken sammenhæng der er mellem aktivitetsni-

veauet ved de afholdte brugerrelaterede aktiviteter og det tilhørende nødvendige niveau af be-

myndigelse.

3. Hvad er ”current state” inden for brugerinddragelse – og hvad skal ”future state” være ved

brugerdrevet innovation?

Ud fra resultaterne af dette studie tegner der sig et billede af, at brugerinddragelsesprocessen i

forbindelse med et renoveringsprojekt inden for de almennyttige boligforeninger typisk ligger

med en brugerrolle tilsvarende oplysende og vurderende, samt en grad af brugeraktivitet som

tilsvar ”dialog” og ”aktiv medvirken”. Dette øjebliksbillede ved de undersøgte cases betragtes,

ud fra studiets generaliseringslogik, som en tendens inden for området, og derfor defineres dette

som en ”current state” iht. nedenstående graf.

Passiv Observation

Aktiv iagttagelse



Deltager ikke

Oplyser

Vurderer

Forbedrer

Udvikler


Brugerrolle

Byværksted, Brædstrup

Egedals-vænge,

Kokkedal

Future state

Current state


Bispehaven

Ryhaven &

Skovgårds-parken

Figur 10.3. Current state vurderet ud fra analysen

Forhåndsforventning nr. 1:

Brugeraktiviteternes placering på metodegrafen (se afsnit 4.5.2) vil ligge i

den nedre ende, svarende til ”ikke deltagende” og ”oplysende” som rolle og

”passiv observation” og ”aktiv iagttagelse” som brugeraktivitet.

Iht. ovenstående forhåndsforventning er der ikke opnået de resultater, som var forventet ved stu-

diets begyndelse. Forhåndsforventningen var, at graden af aktivitetsniveau ville svare til det for-

mål, at danne brugerkendskab og informationsindsamling. Det har derimod vist sig, at brugerne i

de nogle af de undersøgte tilfælde har haft en vurderende, forbedrende og idéudviklende tilgang,

hvilket er et højere aktivitetsniveau, end forventet.

10. DISKUSSION


Det er dernæst interessant at undersøge, hvordan ”future state” ser ud i forhold til en placering på

metodegrafen. Her er det nødvendigt at vende tilbage til spørgsmålet om brugerdrevet værdiska-

belse og brugerdrevet innovation. Som udgangspunkt er det ikke brugernes opgave at skabe in-

novation. Brugerdrevet innovation skabes når brugernes viden benyttes som grundlag for de pro-

fessionelles forskning og udvikling. ”Future state” defineres ved den ideelle tilstand for bruger-

drevet innovation. Her er brugerbehov ikke længere blot kilde til inspiration til det enkelte projekt,

men nærmere kilde til skabelsen af innovation.

Det er dog interessant at undersøge, om der er et potentiale i at arbejde med superbrugerwork-

shops i forbindelse med et renoveringsprojekt. Her er der tale om brugerstyret udvikling, hvor

brugerne i sig selv er med til at skabe innovation. Dette stiller store krav til brugeren mht. kom-

petencer og mentale ressourcer, og det er derfor ikke sikkert, hvorvidt dette brugersegment er

repræsenteret i socialt udsatte boligområder. Spørgsmålet er, om det er interessant at arbejde med

brugersegmenter i workshops, som ligger i den høje ende af metodegrafen.

4. Hvordan hænger brugeraktivitet sammen med byggeriets faser?

En sidste ting, som er interessant at undersøge er, om der er en sekventiel sammenhæng mellem

de brugerrelaterede aktiviteter på metodegrafen, og byggeprojektets faser. Hvordan er udviklin-

gen i aktivitetsniveau ideelt set i takt med at byggeprocessen skrider frem? Er der belæg for at

indtegne en ekstra dimension på metodegrafen i form af tid, som det er vist på nedenstående

principfigur?

Passiv Observation

Aktiv iagttagelse

Dialog

Aktiv medvirken


Deltager ikke

Oplyser

Vurderer

Forbedrer

Udvikler

Brugerrolle

Ide

Program

Projektering

Udførsel

Drift

Niveau af brugerinddragelse

Figur 10.4. Metodegrafen med tilføjelse af aksen: byggeprocessens faser.


11 KONKLUSION

Brugerdrevet innovation er kendt fra den konventionelle produktionsindustri, hvor brugernes be-

hovsinformation systematisk indsamles af professionelle til skabelsen af nye produkter og ser-

vices. Brugerdrevet innovation har i mange årtier været en drivkræft til innovation i mange for-

skellige brancher, hvilket har resulteret i vækst og øget indtjening. Byggebranchen er, på den

anden side, en branche som statistisk set halter bagud, når det kommer til innovationsevne og

produktivitetsforøgelser, hvorfor det er interessant at kigge mod brugerdrevet innovation som ka-

talysator til byggebranchens fremtidige udvikling.

Dette studies overordnede formål har været at undersøge potentialet for at udvikle renoverings-

branchen ved at implementere principperne fra brugerdrevet innovation i projektorganisationen

omkring et renoveringsprojekt. Renoveringsprojektet er særligt interessant i dette henseende, idet

slutbrugeren oftest er kendt ved projektets start. Mere specifikt har studiet undersøgt renoverings-

projekter med almene boligforeninger som bygherre. Grundet beboerdemokratiet i den almene

boligforening er et givent niveau af brugerinddragelse en forudsætning for renoveringsprojektet,

hvilket er en fælles grænseflade ved en brugerdrevet innovationsproces.

Casestudiet er anvendt som primær metode. Der er undersøgt én hovedcase samt seks sekundære

cases. Dette studie har en eksplorativ tilgang, hvor et nyt paradigme for brugerdrevet innovation

på renoveringsprojektet er udviklet. Forud for dette er der på hovedcasen lavet en detaljeret kort-

lægning af brugerinddragelsesprocessen for at danne et vidensgrundlag for udviklingen af model-

len.

Konklusionen vil tage udgangspunkt i opgavens research questions (RQ1 og RQ2):



Behandlingen af RQ1 har taget afsæt i en kortlægning af de aktiviteter, som er brugerrelateret i

forbindelse med inddragelsesprocessen under projektets hovedcase, Tryghedsrenoveringen af Bi-

spehaven. Kortlægningen er delt op i ”før udbud” (FU) og ”efter udbud” (EU). Af nedenstående

figur ses kortlægningen af disse aktiviteter på en tidslinje.

2020 mar. – maj. 2019 feb. – mar. 2018 mar. – dec.2017 jul. – dec. 2017 feb. – jun. 2016 dec.

Indgåelse af kontrakt

Workshop

Møder

Opstart af byggeriet Etape 1

Møder


Anlæg og belægning laves i gårdrum

Udførelse af nyt fælleshus

Ny facade-beklædning

Aflevering etape 1

Udførelse etape 2 ingangsættes

Workshop

Møder

Tryghedsrenovering af gårdrum

Aflevering etape 2

Infocenteret

2014 aug. – jun.2012 - 2013

Tryghedsrenovering

Den Boligsociale Helhedsplan

Forundersøgelsen


Lysworkshop

Projekt Beboer-arbejdsgruppen

Tryghedskontoeret

Projekt Legeplads

Efter Udbud (EU)Før Udbud (FU)

Byg Op

11. KONKLUSION


Figur 11.1. Tidslinje over brugerrelaterede aktiviteter i forbindelse med hovedcasen.

Kortlægningen af brugerrelaterede aktiviteter er efterfulgt af en analyse af de aktiviteter, som har

en logisk tilknytning til Merit og Nielsens metodegraf (2007). På nedenstående graf til venstre

ses analysen af de aktiviteter, som har tilknytning projektets hovedcase. På nedenstående graf til

højre ses en overordnet vurdering af, på hvilket niveau brugerinddragelsesprocessen har ligget

ved projektets sekundære cases.

Passiv Observation

Aktiv iagttagelse



Deltager ikke

Oplyser

Vurderer

Forbedrer

Udvikler

Forundersøgelsen (FU)

Projekt lejeplads

(FU)

Projekt beboerarbejds-

gruppen(FU)


(FU)

Infomøder(EU)

Gårdrums-Workshop

(EU)

Lysworkshop(FU)


Brugerrolle

Passiv Observation

Aktiv iagttagelse



Deltager ikke

Oplyser

Vurderer

Forbedrer

Udvikler

Brugerrolle

Byværksted i Brædstrup


Bispehaven

Egedals-vænge,

Kokkedal

Ryhaven &

Skovgårds-parken

Figur 11.2. Analyseresultat af brugerrelaterede aktiviteter fra hovedcasen (venstre) og overordnet vurde-

ring af sekundære cases (højre).

Det ses heraf, at der viser sig en tendens til, at mange af de brugerrelaterede aktiviteter ligger i et

område, hvor brugeren har en rolle tilsvarende ”oplysende” og ”vurderende” og en grad af bru-

geraktivitet tilsvarende ”dialog” og ”aktiv medvirken”.

Derudover er det undersøgt hvilket niveau af magtallokering fra bygherre til bruger, som har fulgt

med brugerinddragelsesprocessen. Nedenstående figur udgør Arnsteins inddragelsesstige (1969)

som inddeler magtallokering i tre overordnede dele; ikke deltagende, grader af tokenisme og gra-

der af magt hos brugeren.

Manipulation

Terapi

Informering

Konsultation

Forsoning

Partnerskab

Delegeret magt

Borgerstyring

1

2

3

4

5

6

7

8

Ikke deltagende

Grader af tokenisme


TryghedsrenoveringenByværkstedetEgedalsvænge

GellerupSkovgårdsparken

Rosenhøj

Figur 11.3. Analyseresultat af de sekundære cases’ grad af magtallokering i forbindelse med brugerind-

dragelsesprocessen.

11. KONKLUSION


Her er det vurderet, at den bemyndigelse af brugerne, som følger med brugerinddragelsesproces-

sen svarer til grader af tokenisme med en højere eller mindre grad af forsoning. De enkelte cases

præcise placering er lavet ud fra en vurdering af den samlede brugerinddragelsesproces, hvad

formålet har været med denne, og hvilken reel magt brugeren har. Gennemgående for mange af

casene er, at en renovering efter helhedsplan ofte indebærer en transformation af området, hvor

en udskiftning af beboersammensætningen er en forudsætning forøgelse af områdets social kapi-

tal. En transformation af et område er en strategisk beslutning, som brugerne umiddelbart ikke

har del i. Iht. beboerdemokratiet har brugerne mulighed for at stemme imod renoveringsprojektet,

dog er det boligforeningens repræsentantskab og bestyrelse, som har den reelle magt idet, bruger-

nes beslutning kan underkendes.

Current state inden for brugerinddragelse på renoveringsprojekter med almene boligforeninger

som bygherre, er vurderet ud fra ovenstående analyse. Brugerne anvendes i høj grad til informa-

tionsindsamling, vurdering af løsninger og, i lille grad, til ideudvikling. Det overordnede formål

med brugerinddragelsesprocessen er primært at skabe ejerskabsfølelse blandt brugerne til projek-

tets slutprodukt samt til processen. Dette benævnes i rapporten som at skabe en organisering om-

kring slutproduktet. Sekundært er det at skabe et brugertilpasset design. Det vurderes at current

state inden for brugerinddragelse i denne kontekst ikke indeholder eksempler på praktisering af

brugerdrevet innovation. Det er synligt, at brugerbehov bliver anvendt som kilde til inspiration til

det enkelte projekt, i højere grad end det anvendes som kilde til innovation.



Til behandling af dette spørgsmål er der udviklet en organisatorisk netværksmodel, som udgør et

nyt paradigme for brugerdrevet innovation på renoveringsprojekter. Modellen er en stage-gate-

model, som har aktiviteter på tre niveauer; bygherrens interne aktiviteter, projektmæssige aktivi-

teter og brugeraktiviteter. Modellen kortlægger de overordnede processer, som er nødvendige i

forbindelse med at tilknytte en brugerdrevet innovationsproces til et renoveringsprojekt. Hvilke

metoder, som præcis skal anvendes under de enkelte aktiviteter, er der ikke redegjort for, idet

dette fuldt ud er afhængig af konteksten i det enkelte projekt. Det vil desuden først være muligt,

at fastlægge disse aktiviteters præcise indhold i takt med at projektet skrider frem, idet brugerdre-

vet innovation skaber operationelle usikkerheder, som skal betragtes som nye veje til skabelsen

af merværdi.

Idefase Programfase Projektering Udførelse Drift

Eval

ueri

ng

Projektmæssige aktiviteter

Brugeraktiviteter

Projekt-strategi

Værdi-analyse

Erfarings-op-

samling

Verifi-cering af

design

Bruger-worksh op

Behovs-analyse

Bruger-segmen-

tering

Værdi-formler

Kommu-nikations-

strategi

BDI-strategi

Skab e organi-sering

Udb

ud

tota

len

trep

rise

Afl

ev

eri

ng

Meningsmåling

Produkt-anvend-

else

Produkt-anvend-

else

Videns og erfarings

opsamling

Verifi-cering af

design

UdførelseBygge-

program

Bygherres interne aktiviteter


Interne behov

Bygherres initiativkonceptualiceres

Realisering af idé Accept af tilbud

Top Down Bottom Up

Eksempler på årsag til initiativ• For højt energiforbrug• Dårligt indeklima• Solcialtbelastet beboer-

sammensætning• For høj kriminalitetsrate

• Interne behov er i harmoni med bygherres strategiske situation

• Projektet business case er bæredygig

• At bygherres behov er afkodet I byggeprogrammet

• At bygherre har interne kapabliteter, kompetancer og ressourcer til gennemførsel af projekt.

• Tilbud lever op til byggeprogrammet og social klausul omkring innovationsprocessen fysiske omfang.

• Projektorg. kan varetage opgaven, og

• Der er konsensus om bygherres værdiformler

BDI-facilitator

Rolle-afklaring

Koncept-udvikling

Budget og rammeb-etingelser

Business case

Kapabi-liteter og kompe-tancer

Intern interesse-afklaring

Analyse af

strategisk sitation

Figur 11.4. Organisatorisk netværksmodel. Et nyt paradigme for brugerdrevet innovation på re-

noveringsprojekter. Resultat af syntesen. Se bilag 1 for større format.

11. KONKLUSION


I forbindelse med udviklingen af modellen, er følgende områder behandlet, idet disse vurderes

essentielle for innovationsprocessens implementering:

Strategiudvikling. Med afsæt i bygherres virksomhedsstrategi, udvikles projektstrategien, som

definerer bygherres formål med projektets gennemførsel. Med afsæt i projektstrategien udvikles

strategien for den brugerdrevne innovationsproces som et taktisk redskab, som inddrager brugerne

som ressource til opfyldelse af projektets strategiske potentiale.

Brugersegmentering. Brugeranalysen anvendes for at finde frem til de forskellige brugerseg-

menter. Der er i dette studie fokuseret på slutbrugeren, men ud fra denne analyse kan brugerseg-

menter findes fra hele værdikæden og integreres i den brugerdrevne innovationsproces.

Integration af værdikæden. En af de mest essentielle forudsætninger for en succesfuld inno-

vationsproces er integration både af projektets værdikæde samt projektets forsyningskæde. Byg-

geprojektet er unikt med dets todelte supply chain, hvori professionelle virksomheder i projekt-

organisationen såvel som materialeleverandører til udførselsfasen kan integreres i innovations-

processen og udnytte brugernes viden til udvikling af nye løsninger – til det enkelte projekt og til

fremtidige projekter.

Facilitatorrollen. Brugerdrevet innovation er en ny procesinnovation som kræver facilitering

i byggeprojektet. Facilitatoren skaber en ny informations- og vidensinfrastruktur, som formidler

informationer om brugeren til de rette professionelle aktører. Ligeledes sikrer facilitatoren, at de

rette aktører integreres i de rette brugerrelaterede aktiviteter og at rammerne skabe for, at mest

mulig værdi udvindes heraf.

Spørgsmålet, om de teoretiske principper fra brugerdrevet innovation finder anvendelse på reno-

veringsprojektet kan besvares ud fra en vurdering af modellens generaliserbarhed. Det er i rap-

porten diskuteret hvorvidt brugerdrevet innovation er det rette strukturelle match for den overord-

nede branchestruktur. Brugerdrevet innovation er en ny innovationsform, som skal tilpasses bran-

chestrukturen gennem ændringer, som er mulige og ønskelige i branchestrukturens produktions-

og organisationsformer. Det er vurderet, at branchens eksisterende organisationsformer, med til-

hørende udbuds- og kontraktformer, er problematiske for innovationsformen, idet de bl.a. skaber

en fragmenteret værdikæde for projektet. Potentialet for at kombinere paradigmet for brugerdre-

vet innovation med Integrated Project Delivery (IPD) er diskuteret, og det er vurderet, at dette

skaber de rette ændringer i organisationsformerne, som skaber de rette betingelser for, at det fulde

potentiale for brugerdrevet innovation kan udnyttes.

Der er i dette studie ikke testet modellens praktiske anvendelse. Dette nye paradigme danner

grundlag for fremtidig udvikling ved test og praktisering på nye cases, og kan i sidste ende være

grundlaget for kommercialisering som et nyt forretningsværktøj for rådgiverbranchen. Modellen

er udviklet med afsæt i en brugerdrevet innovationsproces med den almene boligforening som

bygherre og med totalentreprise som udbudsform. Dog besidder modellen generiske træk, som

bevirker at modellen har anvendelsesområder, som strækker sig bredere. Modellen tager udgangs-

punkt i projektets slutbrugere, men vil i princippet kunne anvendes med samtlige brugertyper fra

projektets værdikæde.


REFERENCER

Abercrombie, N., Hill, S. & Turner, B.S. 1984, Dictionary of sociology, 1. edition edn.

Adamsen, P. 2017, 09.01.2017-last update, ALLE SCORER KASSEN PÅ SOCIALT ARBEJDE

[Homepage of Boligselskabernes Landsforening], [Online]. Available: https://bl.dk/nyhe-

der-presse/nyheder/2015/3/alle-scorer-kassen-paa-socialt-arbejde/.

Arnstein, S. 1969, "A Ladder Of Citizen Participation", Journal of the American Planning Asso-

ciation, vol. 35, no. 4, pp. 216-224.

Barrett, P. & Stanley, C. 1999, Better Construction Briefing,

Beim, A., Stylsvig Madsen, U., CINARK, Bygherreforeningen i Danmark & Akademisk Arki-

tektforening 2015, Værdiskabelse i bygningsrenovering: en minianalyse af udvalgte kon-

cepter for vurdering af egenskaber og kvaliteter i byggeri, Version 2 edn, CINARK, Kbh.

Borrego, M., Douglas, E.P. & Amelink, C.T. 2009, "Quantitative, Qualitative, and Mixed Re-

search Methods in Engineering Education", Journal of Engineering Education, vol. 98, no.

1, pp. 53-66.

Boyd, D.(Professor) & Chinyio, E. 2006, Understanding the construction client, Blackwell, Ox-

ford.

Brundtland-kommissionen 1987, Our common future, Oxford University Press, Oxford.

By Munch, Bispehaven tryghedsrenovering. Available: http://bymunch.dk/projects/bispehaven-

tryghedsrenovering/ [2018, .

Byggepolitisk Task Force 2000, Byggeriets fremtid: fra tradition til innovation: redegørelse fra

Byggepolitisk Task Force, By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, By- og Boligmini-

steriet, Kbh.

Cankaya, A., Wandahl, S., Sørensen, H., Poulsen, S.B. & Lassen, A.H. 2010, Brugersegmente-

ring: fra kundefokus til brugerfokus.

CEBR 2015, Udenforskabets pris 2015, CBS, CEBR, CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSI-

NESS RESEARCH.

Christensen, S. & Kreiner, K. 1991, Projektledelse i løst koblede systemer: ledelse og læring i

en ufuldkommen verden, 10. oplag edn, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh.

Deloitte 2013, Analyse af den danske byggesektor (Hovedrapport).

Drejer, A., Dyrmose, S. & Homann, C. 2005, Innovation gennem netværk: på vej mod nye ledel-

sesformer, 1. udgave edn, Børsen, Kbh.

Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006, Vision 2020 - byggeri med mening, Erhvervs- og Byggesty-

relsen.

https://bl.dk/nyheder-presse/nyheder/2015/3/alle-scorer-kassen-paa-socialt-arbejde/

https://bl.dk/nyheder-presse/nyheder/2015/3/alle-scorer-kassen-paa-socialt-arbejde/

http://bymunch.dk/projects/bispehaven-tryghedsrenovering/

http://bymunch.dk/projects/bispehaven-tryghedsrenovering/

12. REFERENCER


Erhvervs- og Byggestyrelsen & Dansk Arkitektur Center 2006, Brugerbehov og brugerdreven

innovation i byggeriet – en statusrapport.

Flyvbjerg, B. 2006, "Five Misunderstandings About Case-Study Research", Qualitative Inquiry,

vol. 12, no. 2, pp. 219-245.

Flyvbjerg, B. 1988, Case studiet som forskningsmetode, Institut for Samfundsudvikling og Plan-

lægning, Aalborg Universitetscenter, Aalborg.

Gertsen, F., Boer, H., Kyvsgaard Hansen, P. & Aalborg Universitet. Center for Industriel Pro-

duktion (eds) 2006, Innovationsledelse, Center for Industriel Produktion, Aalborg.

Håkansson, H. & Ford, D. 2002, "How should companies interact in business networks?", Jour-

nal of Business Research, vol. 55, no. 2, pp. 133-139.

Havelund, M., Bygherreforeningen i Danmark & GI - Bedre Boliger 2013, Hvidbog om byg-

ningsrenovering: et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af re-

noveringseffekter, 2. udgave edn, Bygherreforeningen, Kbh.

Hobday, M., Rush, H. & Tidd, J. 2000, "Innovation in complex products and system", Research

Policy, vol. 29, no. 7, pp. 793-804.

Høyer, P. 2012, KULTUREL BROBYGNING I BEBOERINDDRAGELSEN - En analyse af be-

boerinddragelsen i Skovgårdsparken.

Kæseler, S.M., Tandrup, A.Ø. & Neve, H.H. 2017, "Integrated project Delivery: A literature re-

view".

Kamari, A., Corrao, R. & Kirkegaard, P.H. 2017, "Sustainability focused decision-making in

building renovation", International Journal of Sustainable Built Environment.

Koskela, L. & Howell, G. 2002, "The thory of project manage-ment: Explanation to novel meth-

ods.", Proceedings of IGLC-10, Gramado, Brazil.

Kristensen, E.K. 2012, "Byggeriet har nået grænsen for sin formåen", Ingeniøren, [Online].

Available from: https://ing.dk/blog/kronik-byggeriet-har-naaet-graensen-sin-formaaen-

126097.

Kuben Management 2016, Værdiskabelse og effektivitet i dansk byggeri - Udviklingsanalyse

- Regulering, konkurrence og branchestruktur.

Lassen, A.H., Poulsen, S.B., Wandahl, S., Cankaya, A. & Sørensen, H. 2010, Dørens rejse: Be-

hovet for innovation i byggematerialeindustrien (1).

Lewicki, R.J., Barry, B.,1958- & Saunders, D.M. 2011, Essentials of negotiation, 5. ed.;

McGraw-Hill International ed. edn, McGraw-Hill/Irwin, Boston.

Maaløe, E., f.1940 2002, Casestudier af og om mennesker i organisationer: forberedelse, feltar-

bejde, generering, tolkning og sammendrag af data for eksplorativ integration, test og ud-

vikling af teori, 2. udgave edn, Akademisk Forlag, Kbh.

Merit, S. & Nielsen, T., f.1966-11-06 2007, Vinderkoncepter: brugerdrevet innovation og for-

retningsudvikling, 2. udgave edn, Børsen, Kbh.

https://ing.dk/blog/kronik-byggeriet-har-naaet-graensen-sin-formaaen-126097

https://ing.dk/blog/kronik-byggeriet-har-naaet-graensen-sin-formaaen-126097

12. REFERENCER


Mikkelsen, H. & Riis, J.O. 2011, Grundbog i projektledelse, 10. udgave edn, Prodevo, Rung-

sted.

Mintzberg, H. & Waters, J.A. 1985, "Of Strategies, Deliberate and Emergent: Summary", Stra-

tegic Management Journal (pre-1986), vol. 6, no. 3, pp. 257.

Neve, H.H., Wandahl, S., Kæseler, S.M. & Tandrup, A. 2017, "INTEGRATING IPD AND EX-

PLORING POTENTIALS", [Online]. Available from: http://revalue.dk./wp-content/up-

loads/2016/03/Neve-published.pdf.

Olsson, F. 2000, Supply Chain Management in the Construction Industry - Opportunity or uto-

pia?, Lund University, Department of Design Sciences, Logistics.

Østjysk Bolig 2016, TRYGHED I BISPEHAVEN Konkurrenceprogram Marts 2016.

Østjysk Bolig 2013, Tryghedsprojektet i Bispehaven – resultater fra forundersøgelsen.

Østjysk Bolig, Om Tryghedsrenoveringen. Available: http://www.oestjyskbolig.dk/tryghed-i-

bispehaven/om-tryghedsrenoveringen.

Plan C 2011, TOTALVÆRDIMODELLEN Energirenovering med merværdi.

Poulsen, S.B., Lassen, A.H., Jacobsen, A., Wandahl, S. & Hansen, K.G. 2012, Innovation med

brugerne i fokus: om brugerdrevne metoder og erfaringer fra InnoDoors forskningsprojek-

tet, Udgave 1 edn, InnoDoors, [Aalborg].

Saxon, R. 2005, Be Valuable - A guide to creating value in the built environment, Constructing

Excellence in the Built Environment.

Smith Innovation 2016, Innovation i byggeriet - Baggrundsrapport - En kvantitativ kortlægning

af innovationsaktivitet og -kapacitet i dansk byggeri, Smith Innovation.

Sørensen, H. & Wandahl, S. 2013, "Employee-Driven Innovation: A Brave New World in the

Build Environment?s Project Organisations", Proceedings of IPGRC 2013 ? International

Post Graduate Research ConferenceThe University of Salford School of the Built Envi-

ronment.

Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet 2016, Byg dem op: byfornyelse med lokal jobska-

belse i udsatte boligområder, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Kbh.

Vakgaard, C., Sandberg, B., Østergaard, M.Z. & Bygge-, A.o.T. 2004, Det syge hus: en analyse

af vedligeholdelsesefterslæbet i bygge- og anlægssektoren, BAT-kartellet, Kbh.

von Hippel, E. 2005, "Democratizing innovation: The evolving phenomenon of user innova-

tion", Journal für Betriebswirtschaft, vol. 55, no. 1, pp. 63-78.

von Hippel, E. 1988, The sources of innovation.

von Hippel, E. 1986, "Lead Users: A Source of Novel Product Concepts", Management Science,

vol. 32, no. 7, pp. 791.

Wandahl, S., Hessellund, R.B., Ussing, L.F. & Anlægsteknikforeningen i Danmark 2017, An-

lægsteknik 2: styring af byggeprocessen, 4. udg. edn, Polyteknisk Forlag, Kgs. Lyngby.

http://revalue.dk./wp-content/uploads/2016/03/Neve-published.pdf

http://revalue.dk./wp-content/uploads/2016/03/Neve-published.pdf

http://www.oestjyskbolig.dk/tryghed-i-bispehaven/om-tryghedsrenoveringen

http://www.oestjyskbolig.dk/tryghed-i-bispehaven/om-tryghedsrenoveringen

12. REFERENCER


Wandahl, S., Jacobsen, A., Heidemann Lassen, A., Bolvig Poulsen, S. & Sørensen, H. 2011,

"User-driven innovation in a construction material supply network", Construction Innova-

tion, vol. 11, no. 4, pp. 399-415.

Waterman, R.H., Peters, T.J. & Phillips, J.R. 1980, Structure is not organization, Elsevier

IncElsevier Advanced Technology PublicationsElsevier Science LtdPublished for the Indi-

ana University Kelley School of Business by Elsevier Science, Inc., etc.

Widén, K. 2002, Innovation in the Construction Process - A Theoretical Framework, Licentiate

thesis, Lund University.

Wise, E. & Høgenhaven, C. 2008, User-Driven Innovation - Context and Cases in the Nordic

Region, Nordic Innovation Centre.

Yin, R.K. 2014, Case study research: design and methods, Fifth edition edn, SAGE, Los Ange-

les.


BILAGSLISTE

Bilag 1 Fig 9.1. Organisatorisk netværksmodel fra studiets syntese

Bilag 2

Interviewreferater

d. 07.09.2017: Maria Aagaard Bromer, Byg Op

d. 11.09.2017: Per Lüchtemeier, Pia Høyer og Josefine Garde, Plan og Proces

d. 19.09.2017: Svend Erik Johansen, BBBO

d. 19.09.2017: Trine Blicher Folmer, GETTO

d. 21.09.2017: Tina Axelsen, Boligforeningen Aarhus Omegn

d. 25.09.2017: Pia Høyer, Plan og Proces

d. 27.09.2017: Rasmus Cassøe, CFBO

d. 02.10.2017: Lars Blaaberg, Value 2 Construction

d. 18.10.2017: Jan Østergaard Nielsen, NIRAS

d. 20.11.2017: Rosita Admadian, Enemærke Petersen

d. 06.12.2017: Kim Kjærgaard, Østjysk Bolig

Bilag 3 Project 3, Forprojekt til speciale: Innovation, Employee Driven Innovation og

User Driven Innovation, litteraturstudie af Søren Kæseler

Bilag 4 (2017) Søren Kæseler, Andreas Tandrup og Hasse Neve, Integrated Project

Delivery: A literature review. (eksamensopgave, ej publiceret)


Documents

Søren Møller Kæseler Specialeafhandlingrevalue.dk/wp-content/uploads/2016/03/Søren... · –Søren Møller Kæseler – Specialeafhandling – 2018 – 3 ABSTRACT Purpose –