Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

RESUMÉ AF BEGIVENHED

Arbejdsmiljøet er alles sag. Det er godt for dig. Det er godt for virksomhederne.

WORKSHOP OM ERHVERVSSYGDOMSBYRDEN Den 10. oktober 2014 i Bruxelles, Belgien

Workshoppen blev afholdt den 10. oktober 2014 i Bruxelles og var tilrettelagt af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) med henblik på at støtte en konstruktiv dialog mellem interessenterne og fremme debatten om den byrde, som arbejdsrelaterede sygdomme udgør. Forskningen i sygdomsbyrden indgår i en storstilet aktivitet, som agenturet gennemfører for at tackle arbejdsrelaterede sygdomme. Det er EU-OSHA's hensigt, at dets aktiviteter skal supplere Europa-Kommissionens og andre interessentorganisationers aktiviteter. Workshoppen har til formål at bidrage til at afgrænse EU-OSHA's arbejde med erhvervssygdomme inden for rammerne af dets flerårige strategiske program og den hertil knyttede omfattende oversigt over sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen, der er planlagt for 2015, 2016 og 2017. Det er også hensigten, at denne oversigt skal have stærkt fokus på forebyggelse.

30 deltagere fra 17 medlemsstater, Island og Tyrkiet var til stede (se deltagerlisten og talernes biografi i de særskilte bilag).

Deltagerne bestod af et bredt udvalg af eksperter udpeget af EU-OSHA's kontaktpunkter – primært arbejdslæger og arbejdshygiejnikere – og eksperter fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Europa-Kommissionens Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering (SCOEL), Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC) og Europa-Kommissionen. Eksperternes indlæg blev suppleret med udtalelser fra repræsentanter for de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer, Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og BusinessEurope. Indlæg fra de internationale organer, der er aktive inden for forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme, og fra en repræsentant for en canadisk arbejdsmiljøforskningsorganisation gjorde det muligt at se arbejdsmiljøforskningen og -indsatsen i et bredere perspektiv.

Repræsentanten for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) måtte melde afbud på grund af den akutte ebolakrise. En skriftlig udgave af hans indlæg og den ledsagende dokumentation blev dog stillet til rådighed for deltagerne.

1 Velkomst og introduktion til workshoppen Den første halve dag af seminaret begyndte med et indlæg om EU-OSHA's aktiviteter. Agenturets arbejde med arbejdsrelaterede sygdomme har til formål at bidrage til tilvejebringelsen af et evidensgrundlag for forebyggelse og bedre oversigtsinformation om omfanget af erhvervssygdomsbyrden. EU-OSHA's opgaver og netværksstruktur blev beskrevet på grundlag af dets flerårige strategi1 og seks vigtige arbejdsområder. Forbindelserne til den aktuelle udvikling i EU's politikker blev ligeledes beskrevet. I EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014–20202 indkredses der tre store arbejdsmiljømæssige udfordringer, hvoraf én er at forbedre forebyggelsen af arbejdsrelaterede sygdomme ved at tackle nye risici og risici i fremvækst, dog uden at se bort fra eksisterende risici.

1 EU-OSHA, flerårigt strategisk program 2014-2020. Tilgængeligt på: https://osha.europa.eu/en/publications/corporate/eu-

osha-multi-annual-strategic-programme-2014-2020/view 2 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020, COM(2014) 332 final. Tilgængelig på: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014DC0332

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

2

2 EU-OSHA's aktiviteter inden for arbejdsrelaterede sygdomme

Elke Schneider fra EU-OSHA fremlagde forskningsresultaterne vedrørende sygdomsbyrden fra en undersøgelse, der blev bestilt i 2010. De omfattede en vurdering af manglende information, en undersøgelse af forbindelsen til omkostningsvurdering og en evaluering af, om undersøgelserne af sygdomsbyrden havde været målrettet forebyggelse og opstilling af prioriteter for indsatsen.

En stor del af de undersøgelser, der blev gennemgået, vedrørte sygdomme med høj prævalens i Europa og globalt såsom kræft og lungesygdomme (astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)). De sundhedsmæssige følger, der blev undersøgt mest, var kræft og personskader. Årsagen kan være, at determinanterne for disse resultater primært er mekaniske faktorer og kemiske eksponeringer på arbejdspladsen.

De byrder, der udgøres af sygdomme med høj prævalens på arbejdspladsen såsom hjerte-kar-sygdomme og muskel- og knoglelidelser, blev ikke anslået i tilstrækkelig grad. Selv om arbejdsbetinget hørenedsættelse er den fjerde mest udbredte arbejdsbetingede lidelse (Eurostat, 2004), blev den kun vurderet i en lille andel af undersøgelserne. Det samme gælder for hudlidelser.

Estimater over de byrder, som mentale og neurologiske lidelser udgør, forekom sjældent i globale og nationale undersøgelser. De er dog meget relevante, idet mentale forstyrrelser tegnede sig for 4 % af den arbejdsbetingede dødelighed i en finsk undersøgelse3 og udgør et stigende problem i industrilandene, hvor stress og skifteholdsarbejde angives som årsager4. Posttraumatiske lidelser er risici i fremvækst inden for visse erhverv såsom politiet, transportsektoren og hjemmeplejen, og det drøftes løbende, om de skal medtages på listerne over erhvervssygdomme.

Hvis der allerede findes et godt estimat over de seneste sygdomsbyrder, kan den fremtidige byrde anslås på grundlag af eksponeringstendenser og viden om sygdommens latenstid eller forbindelsen mellem eksponering og resultat. Sådanne oplysninger er dog normalt ikke lettilgængelige. Der findes data om epidemiologisk baseret eksponering og reaktion, f.eks. for silikatstøv (silikose), radonstråling (lungekræft) og asbest (lungehindekræft, lungekræft), men de mangler for mange sygdomme i fremvækst. Det kan være grunden til, at halvdelen af de fremadrettede undersøgelser, der blev analyseret, fokuserede på lungehindekræft.

De eksponeringer, der ikke er blevet tilstrækkeligt vurderet, omfatter:

o faktorer, der er knyttet til arbejdets tilrettelæggelse, såsom repetitivt arbejde, manglende kontrol, forstyrrelser, skifteholdsarbejde, natarbejde

o ergonomiske risikofaktorer i fremvækst såsom længerevarende siddende og stående arbejdsstillinger, statiske arbejdsstillinger

o flere forskellige eksponeringer. Sundhedsproblemer, der er nye risici, og som er dårligt dækket, er:

o forstyrrelser i underekstremiteterne o neurologiske forstyrrelser, der er knyttet til eksponering for kemikalier o tinnitus, stemmeforstyrrelser o reproduktionsforstyrrelser, der er knyttet til arbejdets tilrettelæggelse eller eksponering for

kemikalier o kardiotoksicitet o sundhedsproblemer, som er knyttet til kombinerede eksponeringer.

Undersøgelserne blev også vurderet ud fra deres bidrag til forebyggelse og opstilling af prioriteter, f.eks. ved arbejdstilsyn. Der blev draget følgende konklusioner:

3 Nurminen, M., & Karjalainen, A., "Epidemiologic estimate of the proportion of fatalities related to occupational factors in

Finland", Scandinavian Journal of Work Environment and Health, 2001, bind 27, nr. 3, s. 161-213. 4 Hämäläinen, P.V., Saarela, K.L. & Takala, J., "Global estimates of fatal work-related diseases by region and disease group",

2002, International Journal of Occupational and Environmental Health, 2011, bind 17, nr. 1, s. 49-56.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

3

Der var en tendens til, at anbefalingerne var ret generelle og derfor ikke indeholdt direkte vejledning om, hvad der skal gøres i praksis. Blandt de indkredsede undersøgelser var det vanskeligt at finde eksempler på, at resultaterne kunne være blevet anvendt til en situationsbeskrivelse, strategisk planlægning, udarbejdelse af et arbejdsprogram, oplysningskampagner eller mere målrettede tilsyn.

Mange undersøgelser oplyste kun om det samlede antal faktorer og tilfælde, der kunne lægges til grund. Ud fra et forebyggelsessynspunkt er dette ikke tilstrækkelig hensigtsmæssigt, fordi eksponeringsniveauerne og de hertil knyttede risici varierer stærkt mellem de forskellige arbejdspladser.

Vurderinger af sygdomsbyrden er blevet anvendt i forbindelse med omkostningsestimater. En nylig rapport fra EU-OSHA5 opsummerede forskellige tilgange og drog den generelle konklusion, at størstedelen af omkostningerne ved erhvervssygdomme og arbejdsskader bæres af arbejdstagerne. For at give en idé om omfanget af et dårligt eller ikkeeksisterende arbejdsmiljø rapporterede Det Forenede Kongeriges Health and Safety Executive (HSE) (den britiske sundheds- og sikkerhedsmyndighed) og Safe Work Australia henholdsvis om omkostninger for den britiske økonomi (ekskl. omkostninger som følge af erhvervsbetingede kræftsygdomme) i 2010-2011 på 13,4 mia. GBP (eller ca. 1 % af BNP) og omkostninger for den australske økonomi på 60,6 mia. AUD i 2008-2009 (4,8 % af BNP). I Nederlandene blev omkostningerne ved et dårligt eller ikkeeksisterende arbejdsmiljø i en anden undersøgelse6 anslået til 12,7 mia. EUR i 2001 eller 3 % af BNP. På grund af forskellene mellem disse estimater skal man være forsigtig med at lægge for megen vægt på de samlede tal isoleret set, men de giver et godt indtryk af omfanget af omkostningerne ved et dårligt eller manglende arbejdsmiljø.

Derudover rettede EU-OSHA i sit indlæg blikket mod kommende aktiviteter og gav en oversigt over nuværende og tidligere aktiviteter.

Så tidligt som i 2002 (på workshoppen om overvågning af arbejdsmiljøet, der er sammenfattet i Forum 117) blev EU-OSHA anmodet om at bidrage til den politiske debat om arbejdsrelaterede sygdomme. EU-OSHA oprettede en webfunktion8 vedrørende overvågningssystemer i medlemsstaterne med oplysninger fra nationale ekspertgrupper om arbejdsmiljøovervågning.

Der blev offentliggjort en række rapporter om store sygdomme, f.eks. en oversigt over politik og praksis vedrørende hudlidelser og dermal eksponering9, specialiserede kapitler i rapporter fra Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning om »nye kemiske risici«10 og »nye biologiske risici«11 og en talbaseret arbejdsmiljørapport om muskel- og knoglelidelser12, hvor opmærksomheden blev henledt på forstyrrelser i underekstremiteterne, der endnu ikke er blevet vurderet eller anerkendt, og behovet for data om prævalens (dvs. det samlede antal berørte personer) frem for data om incidens (dvs. nye registrerede tilfælde). I en talbaseret arbejdsmiljørapport om støj og hørenedsættelse13 blev stemmeforstyrrelser og tinnitus fremhævet som problemer, der vækker bekymring.

EU-OSHA har også gennemført flere store kampagner om støj, stress og muskel- og knoglelidelser (to kampagner om hvert af de sidste to emner) og har integreret emnet arbejdsrelaterede sygdomme i sit arbejde med sårbare grupper, sektorer og risikofaktorer.

5 Vurdering af omkostningerne ved ulykker og helbredsproblemer på arbejdspladsen: En gennemgang af metoder.

Tilgængelig på: https://osha.europa.eu/en/publications/reports/estimating-the-costs-of-accidents-and-ill-health-at-work/view

6 Koningsveld, E. A. P., Zwinkels, W., Mossink, J. C. M., Thie, X. og Abspoel, M., "National costs of working conditions of labourers in the Netherlands 2001 [in Dutch: Maatschappelijke kosten van arbeidsomstandigheden van werknemers in 2001]", Werkdocument 203, Ministry of Social Affairs and Employment, Haag, Nederlandene, 2003. Tilgængelig på: http://www.eurofound.europa.eu/ewco/2004/12/NL0412NU01.htm

7 https://osha.europa.eu/en/publications/reports/11/view 8 https://osha.europa.eu/en/topics/osm 9 https://osha.europa.eu/en/publications/reports/TE7007049ENC_skin_diseases/view 10 https://osha.europa.eu/en/publications/reports/TE3008390ENC_chemical_risks/view 11 https://osha.europa.eu/en/publications/reports/7606488/view 12 https://osha.europa.eu/en/publications/reports/TERO09009ENC/view 13 https://osha.europa.eu/en/publications/reports/6905723

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

4

EU-OSHA har deltaget i Eurostats arbejdsgrupper vedrørende arbejdsulykker og erhvervssygdomme og har gjort omfattende brug af disse statistikker.

EU-OSHA's aktiviteter som bidrag til et bedre evidensgrundlag for erhvervskræft og årsagerne hertil omfatter en undersøgelse fra medlemsstaterne og en rapport om grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reprotoksiske stoffer (offentliggjort i 200914) og et seminar med deltagelse af de vigtigste interessenter om arbejdsrelateret kræft, der fokuserede på sårbare grupper, overvågningsmetoder og forebyggelse på arbejdspladsen (resumé offentliggjort i 201215). I fortsættelse heraf vil der blive offentliggjort en rapport om metoder til vurdering af eksponering i 2014 og en rapport om revalidering efter kræft i 2015. Gennem disse aktiviteter blev der afdækket mangler i forbindelse med forskning, overvågning og løsninger på arbejdspladsen og på politisk plan.

Reproduktive risici på arbejdspladsen var genstand for en undersøgelse, der blev udarbejdet i 2012-2013 og opdateret efter et seminar i 2014, og som omfattede anbefalinger af testmetoder, bevidstgørelse og overvågning af reproduktive risici for mandlige arbejdstagere gennem flere generationer.

Agenturet vil fortsætte sine aktiviteter med henblik på at vurdere de reelle følger af helbredsproblemer ved at tage en række arbejdsrelaterede sygdomme op, som for øjeblikket enten ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af de nationale anerkendelses- og erstatningsordninger. Disse omfatter neurologiske og sensoriske forstyrrelser. Det agter at fremhæve mulige synergier med andre politikområder, der kan bidrage til at forbedre arbejdstagernes sundhed, med særligt fokus på en forskelligartet arbejdsstyrke, sårbare grupper og den servicebaserede økonomi og under hensyntagen til den aktuelle udvikling med hensyn til arbejdsbiografier, flere job og flere arbejdssteder (f.eks. som følge af væksten i arbejde, der udføres i underentreprise, kortvarige kontrakter, ændret arbejdstilrettelæggelse og personlige tjenesteydelser). Projektet vil fokusere på instrumenter til identificering af nye arbejdsrelaterede sygdomme, strategier for revalidering og tilbagevenden til arbejdet for særlige sygdomme, undersøgelser af særlige sygdomme og casestudier om praksis og politikker. Kvalitativ forskning og bevidstgørelse blandt de nationale arbejdsmiljøaktører, arbejdsmarkedets parter og formidlere på virksomhedsplan samt aktører fra forskellige politiske områder såsom folkesundhed, og fra medicinske kredse vil ledsage gennemgangen af politikker og praksis.

Projektet vil også bygge på erfaringer fra den omfattende indsats for aldrende arbejdstagere og tidligere EU-OSHA-oplysningskampagner (f.eks. muskel- og knoglelidelser og politikker for tilbagevenden til arbejdet samt revalidering).

3 Europa-Kommissionens kommende aktiviteter vedrørende erhvervssygdomme under den nye EU-strategiramme

Jorge Costa-David fra Europa-Kommissionens arbejdsmiljøenhed (B3) under Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) redegjorde for fremtidige planer under den nye strategiramme, forudsat at de godkendes af den nye kommission (kommissær). Han oplyste tilhørerne om, at der var blevet bestilt forskning i mental sundhed16 og nanomaterialer17, og at to vejledninger om disse emner var under endelig udarbejdelse. Der var ved at

14 https://osha.europa.eu/en/publications/reports/548OELs/view 15 https://osha.europa.eu/en/seminars/workshop-on-carcinogens-and-work-related-cancer 16 Indkaldelse af tilbud VT/2012/028. Tjenesteydelseskontrakt med henblik på at undersøge situationen i EU og EØS/EFTA-

landene om mental sundhed på arbejdspladsen, evaluere omfanget af og kravene i forbindelse med mulige ændringer af den relevante EU-lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og udarbejde en vejledning for at tage hensyn til de relevante risici/bekymringer for i sidste ende at sikre en passende beskyttelse af arbejdstagernes mentale sundhed mod arbejdsrelaterede risici. Tilgængelig på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=625&langId=en&callId=356&furtherCalls=yes

17 Indkaldelse af tilbud VT/2011/039. Tjenesteydelseskontrakt med henblik på at undersøge den potentielle virkning af nanomaterialer og nanoteknologi på arbejdspladsen, evaluere omfanget af og kravene i forbindelse med mulige ændringer af den relevante EU-lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Tilgængelig på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=624&langId=en&callId=311&furtherCalls=yes

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

5

blive lagt sidste hånd på en undersøgelsesrapport om mental sundhed for at kortlægge situationen i EU og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)/Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) om mental sundhed på arbejdspladsen, evaluere omfanget af og kravene i forbindelse med mulige ændringer af den relevante EU-lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og udarbejde en vejledning for at tage hensyn til de relevante risici/bekymringer for i sidste ende at sikre en passende beskyttelse af arbejdstagernes mentale sundhed mod arbejdsrelaterede risici. Et udkast til positionsdokument, som skulle vedtages af Det Rådgivende Trepartsudvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH), om praktisk vejledning i håndtering af nanomaterialer var blevet drøftet i undergruppen vedrørende nanomaterialer under udvalgets arbejdsgruppe vedrørende kemikalier på et møde i begyndelsen af oktober, og der ville blive vedtaget en udtalelse fra ACSH herom (i mellemtiden afgivet på dets plenarmøde den 27. november).

Der var også blevet bestilt en rapport om systemer til registrering og ydelse af erstatning for erhvervssygdomme i medlemsstaterne18, som blev fremlagt og drøftet på en stor konference19 i december 2013. Efter drøftelserne på konferencen vil enhed B3 i GD EMPL koncentrere sin indsats om dels statistikker over erhvervssygdomme, idet det er tanken at bringe dem i overensstemmelse med de europæiske statistikker over erhvervssygdomme (EODS), dels en opdatering af henstillingen fra 2003 om den europæiske liste over erhvervssygdomme.

Den foreslåede tidsplan for Eurostat med hensyn til EODS er som følger:

2014-2016: GD EMPL's ekspertgruppe vedrørende diagnostiske kriterier (DCEG) og arbejdsgruppen vedrørende EODS skal arbejde med og foreslå:

o en liste over sygdomme, der er anerkendt i alle medlemsstater på tilsvarende vilkår og i overensstemmelse med den tiende revision af Den Internationale Sygdomsklassifikation (ICD-10 (begyndende med den begrænsede liste i bilag I til henstillingen om den europæiske liste over erhvervssygdomme (Kommissionens henstilling 2003/670/EF))

o en begrænset liste over årsagsfaktorer. 2016: tilslutning til de endelige lister fra DCEG og EODS (herunder deres gennemførlighed). 2016: tilslutning til detaljerne i den forenklede dataindsamlingsordning fra EODS-

arbejdsgruppen. 2017-2018: indsamling af pilotdata (der træffes afgørelse om mikrodata eller tabeldata senere)

for at teste gennemførligheden og kvaliteten af den nye dataindsamling. 2019: evaluering af indsamlingen af pilotdata. 2019: på grundlag evalueringsrapporten vil Kommissionen fremsætte et forslag om EODS's

fremtid.

Der er tre ekspertgrupper, som udfører eller overvåger dette arbejde:

1. EODS-gruppen, der er udpeget af medlemsstaterne, og som består af repræsentanter for socialsikringsinstitutter og statistiske institutter på den ene side og ministerielle organer og institutter (folkesundhed eller sundhedsfremme på arbejdspladsen) på den anden side

2. DCEG-gruppen (ansvarlig for vejledende meddelelser), der også har forbindelser til ILO-ekspertgrupper gennem medlemmer, der både har sæde i EU- og ILO-grupper

3. ACSH-arbejdsgruppen vedrørende erhvervssygdomme, der rådgiver om politiske valgmuligheder. Det forventes, at den vil være aktiv igen senest i andet halvår 2015, når Kommissionen vil påbegynde sit arbejde med at revidere henstilling 670/2003/EF.

Retsgrundlaget for indsamling af EODS-data er den nye forordning om statistikker over sundhed og sikkerhed20, hvori det er præciseret, hvilke data der skal indsamles om arbejdsulykker. Litra a) i bilag V til forordningen »Område: Erhvervssygdomme og andre erhvervsbetingede sundhedsproblemer og

18 Rapport om den aktuelle situation med hensyn til ordninger for erhvervssygdomme i EU-medlemsstaterne og EFTA/EØS-

landene, navnlig Kommissionens henstilling 2003/670/EF om den europæiske liste over erhvervssygdomme, og indsamling af data om relevante aspekter i tilknytning hertil. Tilgængelig på: http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=9982&langId=en

19 Erhvervssygdomme i EU: Systeme(t)(erne) og dets(deres) rolle, "Vejen frem, præsentationer og konklusioner". Tilgængelig på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=88&eventsId=940&furtherEvents=yes

20 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

6

lidelser« fastsætter formålet med og anvendelsesområdet for bestemmelsen om statistikker om anerkendte tilfælde af erhvervssygdomme og andre erhvervsbetingede sundhedsproblemer og lidelser. Det, der tidligere var en fakultativ bestemmelse om data, er nu en obligatorisk bestemmelse i den nye forordning om statistikker. Medlemsstaterne skal nå til enighed om den indsamlingsmetode, de ønsker at benytte, og tilvejebringe dataene.

Listen over erhvervssygdomme fra 200321, de vejledende meddelelser22 og Kommissionens rapport om ordninger for erhvervssygdomme i EU-medlemsstaterne og EFTA/EØS-landene blev omdelt til deltagerne på USB'er.

4 Synspunkter fra arbejdsmarkedets parter 4.1 Tackling af erhvervssygdomme og arbejdsrelaterede lidelser Rebekkah Smith fra BusinessEurope, der er en anerkendt arbejdsmarkedspartner på europæisk plan, og som repræsenterer arbejdsgiversiden, fastholdt det synspunkt, at der er forskel på erhvervssygdomme (tilfælde af sygdomme, der er anerkendt eller medfører erstatning) og arbejdsrelaterede lidelser. Holdningen på arbejdsgiversiden på europæisk plan var, at forbedring af forebyggelsen af arbejdsrelaterede lidelser er en vigtig udfordring for arbejdsgiverne, og at EU-OSHA i sit arbejde på dette vigtige område bør fokusere herpå. Agenturets rolle var at tilvejebringe pålidelige oplysninger af høj kvalitet, hvilket er en udfordring i et miljø, hvor det er vanskeligt at finde sammenlignelige tal. Hun var i tvivl om, hvorvidt det ville være let at opstille et harmoniseringskriterium. Selv om det kunne være vanskeligt med hensyn til indsamlingen af harmoniserede data om erhvervssygdomme, kunne det være umuligt med hensyn til erstatning, hvor medlemsstaterne har kompetence efter de sociale sikringsordninger.

På den anden side var udviklingen af værktøjer afgørende for indkredsningen af nye problemer samt for forebyggelsen på virksomhedsplan. En forebyggelsesindsats burde betragtes som en fordel for virksomhederne og arbejdstagerne, hvorved det forhindres, at arbejdsstyrken mister faglærte arbejdstagere. Selv om hun anerkendte, at det var en udfordring at udvikle praktiske vejledninger og indkredse de største problemer for de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), tilkendegav hun, at mange SMV'er i Europa havde behov for støtte til forebyggelsen af helbredsproblemer og pointerede, at agenturets kampagner fokuserede på at øge bevidstheden og yde sådan støtte. Når man overvejede nye teknologier, burde fordelene, og ikke kun de mulige risici, for beskyttelsen af arbejdsmiljøet vurderes.

Der burde også være et øget samarbejde med andre politikområder.

4.2 Udnyttelse af forskningsresultater i praksis – Hvordan kan vi opnå bedre resultater med forebyggelse?

Hugh Robertson fra TUC (Trades Union Congress, det britiske LO), der er arbejdstagerrepræsentant og formand for ACSH-arbejdsgruppen vedrørende erhvervssygdomme, opfordrede Europa-Kommissionen til at gøre mere for at forebygge sygdomme og gjorde gældende, at det var vigtigt at knytte forskning i årsagerne til helbredsproblemer sammen med de mange eksempler på vellykket forebyggelse, herunder på virksomhedsplan. Han nævnte eksponering for dieseludstødning og skifteholdsarbejde som nye problemer samt eksponering for træstøv, der også er i fremvækst på grund af nye metoder til forarbejdning af kompositmaterialer. Risiciene var stigende som følge af større jobusikkerhed og mindre arbejdstilsyn. Han henviste til REFIT, Europa-Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering: Kommissionen begynder at forsøge at definere lavrisikojob og taler om kontorer, butikker og skoler. Disse arbejdspladser tegnede sig imidlertid for

21 Kommissionens henstilling 2003/670/EF om den europæiske liste over erhvervssygdomme. Tilgængelig på:

https://osha.europa.eu/data/links/commission-recommendation-concerning-the-european-schedule-of-occupational-diseases

22 Information notices on occupational diseases: A guide to diagnosis (Vejledende meddelelser om erhvervssygdomme: En vejledning i diagnosticering). Tilgængelig på: https://osha.europa.eu/data/links/information-notices-on-occupational-diseases-a-guide-to-diagnosis

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

7

58 % af det arbejdsrelaterede sygdomsfravær som følge af stress og muskel- og knoglelidelser. Tal fra agenturet viste, at stress er mest fremherskende i uddannelsessektoren, sundhedssektoren og den offentlige forvaltning, og at det største antal klager over arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser er i servicesektoren og blandt butiksansatte og sælgere. Nye direktiver om kræftfremkaldende stoffer og muskel- og knoglelidelser var også blevet annulleret inden for rammerne af REFIT, og der ville ikke blive vedtaget noget direktiv om stress. Kommissionen overvejede også at reducere beskyttelsen for arbejdstagere i SMV'er ved at mindske kravene til risikovurdering og lægge vægt på »at mindske byrden for lavrisikovirksomheder« ved at fjerne risikovurderingskravene for disse. SMV'erne beskæftiger imidlertid 66 % af arbejdsstyrken, men tegnede sig for 82 % af personskaderne og 90 % af dødsulykkerne. Han konkluderede, at der ikke burde være nogen todelt beskyttelse, men at arbejdstagere i SMV'er og de såkaldte »lavrisikovirksomheder« havde behov for samme beskyttelse.

5 ILO's aktiviteter inden for erhvervssygdomme og arbejdsrelaterede lidelser

Francisco Santos O’Connor fra ILO begyndte sit indlæg med at sige, at forebyggelse af og kontrol med erhvervssygdomme var en prioritet i ILO-handlingsplanen (2010–2016). ILO-verdensdagen for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen den 28. april 2013 fokuserede på forebyggelse af erhvervssygdomme23. På mødet i marts 2013 opfordrede ILO's styrelsesråd til en øget global indsats for forebyggelse af erhvervssygdomme. ILO's aktionsmidler omfattede udvikling og fremme af samt kontrol med internationale arbejdsstandarder, herunder standarder vedrørende erhvervskræft, asbest, kemikalier, stråling og bedriftssundhedstjenester, udvikling af arbejdstilsynsordninger til støtte for medlemsstaternes indsats for at styrke deres kapacitet til at forebygge, anerkende og yde erstatning for erhvervssygdomme, udvikling og fremme af regler for god praksis og andre instrumenter og en fælles indsats for forebyggelse af erhvervssygdomme i samarbejde med andre institutioner (f.eks. WHO, International Social Security Organisation (international sammenslutning vedrørende sociale sikringsordninger, ISSA), Det Internationale Udvalg for Sundhed på Arbejdspladsen (ICOH)). Mellem 1919 og 2012 har ILO vedtaget 189 konventioner, 5 protokoller og 2002 henstillinger. Mange af disse instrumenter vedrører arbejdsmiljøet.

Udfordringerne: Mange udviklingslande mangler ressourcer til diagnosticering, anerkendelse og anmeldelse af

erhvervssygdomme, og situationen kompliceres yderligere af øgede migrationsstrømme, en aldrende arbejdsstyrke og stigningen i vikararbejde. Endvidere er arbejdstagere i SMV'er og den uformelle økonomi ofte ikke omfattet af de nationale arbejdsmiljøsystemer.

Arbejdsrelaterede sygdomme er den vigtigste arbejdsrelaterede dødsårsag i alle regioner i verden.

Selv om sygdomme forårsaget af traditionelle erhvervsrisici såsom pneumokoniose (støvlungelidelse) stadig er udbredt i mange lande, er nye erhvervssygdomme såsom mentale forstyrrelser (stress, angst og depression) og muskel- og knoglelidelser forårsaget af nye risici i fremvækst globalt. De fleste officielle statistikker omfatter kun en brøkdel af erhvervssygdommene. I de seneste år har der været en stigning i antallet af anmeldte sygdomme i mange lande, f.eks. antallet af stressrelaterede forstyrrelser i Japan og muskel- og knoglelidelser i Korea.

Ikkeoverførbare erhvervssygdomme tegner sig for ca. 90 % af den globale arbejdsrelaterede sygdomsbyrde, idet arbejdsrelateret kræft og kredsløbssygdomme er de vigtigste dødsårsager i alle regioner.

ILO har som rettesnor for politikformulering og beslutningstagning offentliggjort estimater over arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme på grundlag af eksisterende data om

23 Side med sundhedsfremmende materiale:

http://www.ilo.org/safework/events/meetings/WCMS_204594/lang--en/index.htm

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

8

arbejdsskader fra udvalgte ILO-medlemsstater og data fra WHO om den globale sygdomsbyrde.

o På grundlag af statistikker fra 2010 er arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme skyld i over 2,3 mio. dødsfald hvert år. Hver dag dør 6 300 mennesker, idet næsten 1 000 mennesker dør som følge af arbejdsulykker, og arbejdsrelaterede sygdomme fører til yderligere ca. 5 400 dødsfald. Der var over 313 mio. arbejdsulykker uden dødelig udgang (kræver mindst fire dages fravær fra arbejdet), som førte til skader eller dårligt helbred for ca. 860 000 personer hver eneste dag.

o De største økonomiske tab for virksomhederne omfatter mistet produktivitet og reduceret arbejdskapacitet. ILO anslår tabene til ca. 4 % af verdens bruttonationalprodukt (BNP) eller ca. 2,8 bio. USD.

ILO-foranstaltninger: Universel adgang til sundhedsydelser af passende kvalitet, som er til at betale, og finansiel

beskyttelse i tilfælde af sygdom, herunder finansiel beskyttelse og grundlæggende indkomstsikring for alle, der har behov for det, er et mål, som er fastsat i ILO-henstilling nr. 202 om national social mindstebeskyttelse, 2012.

Betydningen af bedriftssundhedstjenester blev fremhævet. Med hensyn til arbejdstagernes sundhed bør der sikres lægelig kontrol og

eksponeringsovervågning gennem et landsdækkende net af tjenester, oprettelse af en national erstatningsordning og sikring af, at den håndhæves af arbejdstilsynet.

Konventionen og henstilling nr. 187 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er en ny type instrument, der snarere er baseret på sundhedsfremme end fastsættelse af regler. De vedrører ikke foranstaltninger på virksomhedsplan, der er godt dækket af de eksisterende arbejdsmiljøinstrumenter, men fokuserer på udvikling af et nationalt arbejdsmiljøsystem, som indebærer arbejdsmiljølovgivning, sikring af overholdelse, herunder kontrol, et nationalt rådgivende trepartsorgan vedrørende arbejdsmiljø, dataindsamlingsmekanismer, et net af arbejdsmiljøtjenester, et uddannelses- og informationsnet på arbejdsmiljøområdet og arrangementer til fremme af samarbejdet mellem ledelse og arbejdstagere på virksomhedsplan.

Den nye ILO-liste over erhvervssygdomme blev revideret i 201024. For første gang var mentale forstyrrelser og adfærdsforstyrrelser medtaget.

I samarbejde med WHO og andre internationale organisationer arbejder ILO på at udvikle praktiske vejledninger om konstatering og anerkendelse af erhvervssygdomme, herunder vedledning om diagnostiske kriterier og eksponeringskriterier i forbindelse med erhvervssygdomme og praktiske værktøjer til forebyggelse, beskyttelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Der er blevet udarbejdet en praktisk vejledning i registrering og anmeldelse af erhvervssygdomme for at hjælpe medlemsstaterne med at oprette og i givet fald forbedre deres nationale systemer. Den omfatter detaljeret vejledning i sammenstilling og analyse af data gennem nationale sygdomsovervågningssystemer. I vejledningen forklares grundprincipperne, f.eks. inddragelse af arbejdsmarkedets parter og behovet for ét integreret system for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og den økonomiske dimension af målrettede forebyggelsesstrategier og behovet for pålidelige data gennemgås. Med henblik på at udvikle standardiserede instrumenter såsom anmeldelsesformularer og kodningssystemer medfølger praktiske eksempler fra veletablerede systemer. I vejledningen anbefales det at udvide anmeldelsessystemet, så det kommer til at omfatte arbejdstagere, der ofte er udelukket, f.eks. arbejdstagere i små virksomheder og mikrovirksomheder og i den uformelle økonomi.

24 http://www.ilo.org/safework/info/publications/WCMS_125137/lang--en/index.htm

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

9

De seneste ILO-publikationer vedrørende forebyggelse af muskel- og knoglelidelser og stress på arbejdspladsen omfatter Ergonomiske kontrolpunkter i landbruget og Forebyggelse af stress via kontrolpunkter på arbejdspladsen.

Planlagte nationale foranstaltninger:

opbygning af kapacitet til anerkendelse af erhvervssygdomme forbedrede mekanismer til indsamling og analyse af data om erhvervssygdomme samarbejde med arbejdsskadeserstatningsordninger integrering af forebyggelse af erhvervssygdomme i programmerne for arbejdsmiljøtilsyn forbedret kapacitet til lægelig kontrol og eksponeringsovervågning opdatering af de nationale lister over erhvervssygdomme etablering af den hertil knyttede lovgivningsramme.

ILO har for nylig opdateret uddannelsespakken SOLVE25. Den fokuserer på at integrere sundhedsfremme på arbejdspladsen i arbejdsmiljøpolitikkerne gennem forebyggelse af narkotika- og alkoholmisbrug, hiv/aids, stress på arbejdspladsen, vold på arbejdspladsen og fremme af røgfrie arbejdspladser. Den omfatter værktøjer til foranstaltninger på virksomhedsplan og en »train-the-trainer«-ordning.

Universitetet i Torino i Italien tilbyder i samarbejde med ILO's internationale uddannelsescenter (ITC) en masteruddannelse i sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, der omfatter fjernundervisning. Det tilbyder også en uddannelse i national arbejdsmiljøforvaltning. En anden uddannelse omfatter arbejdsskadesordninger og forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Arbejdet fremadrettet: Der vil i 2014 blive offentliggjort en tværregional undersøgelse af stress på

arbejdspladsen i samarbejde med ICOH. Der vil blive udarbejdet retningslinjer for arbejdsinspektører i håndtering af psykosociale

risici på arbejdspladsen. Værktøjet vil bestå af fire korte pjecer om henholdsvis begrebet psykosociale risici, gældende lovgivning, den proaktive indsats over for arbejdsrelateret stress og vold og mobning.

6 WHO-aktiviteter vedrørende sygdomsbyrden Ivan Ivanov fra WHO måtte aflyse sin deltagelse. Der blev dog stillet en PowerPoint-præsentation og nogle dokumenter til rådighed for deltagerne.

Dokumenterne omfattede seks rapporter, der er resultatet af WHO's forskning i erhvervssygdomsbyrden (erhvervsmæssig eksponering for luftbårne partikler26, skader forårsaget af spidse eller skarpe instrumenter27, arbejdsrelateret hørenedsættelse28, sammenlignelig kvantificering af sundhedsrisici29, erhvervsmæssig eksponering for kræftfremkaldende stoffer30 og forebyggelse af sygdom gennem sunde miljøer31).

25 http://www.ilo.org/safework/info/instr/WCMS_178438/lang--en/index.htm 26 http://www.who.int/quantifying_ehimpacts/publications/9241591862/en/ 27 http://www.who.int/quantifying_ehimpacts/publications/ebd11/en/ 28 http://www.who.int/quantifying_ehimpacts/publications/9241591927/en/ 29 http://www.who.int/occupational_health/publications/quantification/en/ 30 http://www.who.int/quantifying_ehimpacts/publications/9241591471/en/ 31 http://www.who.int/quantifying_ehimpacts/publications/preventingdisease/en/

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

10

7 Et initiativ til SLIC-aktiviteter vedrørende sygdomme med lang latenstid

Kären Clayton, formand for Chemex-arbejdsgruppen under Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC), rapporterede om et initiativ vedrørende sygdomme med lang latenstid. SLIC nåede på plenarmødet i november 2013 i Vilnius til enighed om forslagene til en samarbejdsstrategi for sygdomme med lang latenstid. I maj 2014 i Athen besluttede SLIC at fokusere på respirabelt krystallinsk kvartsstøv (RCS). Der kunne komme et andet emne til senere, eventuelt svejserøg. Chemex-arbejdsgruppen under SLIC skulle stå i spidsen og arbejde sammen med miljøarbejdsgruppen under SLIC. SLIC håbede at forbedre forebyggelsen af erhvervssygdomme i alle EU-medlemsstater ved:

at forbedre adgangen til at drage lære af de vellykkede fremgangsmåder, der benyttes af nationale arbejdsinspektører og deres partnerorganisationer

at tilvejebringe brugervenlige vidensdelingsordninger, for at man kan få adgang til og forske i sådanne delte oplysninger

at skabe mulighed for at påvirke udbuddet af maskinstandarder og/eller udformningen af udstyr

at skabe mulighed for et samarbejdsprojekt med henblik på udvikling af en bestemt fremgangsmåde eller et bestemt produkt.

Der var en særlig interesse for at sætte inspektørerne i stand til at forbedre overholdelses- og risikokontrollen og dermed reducere eksponeringen ved at fremme bæredygtige adfærdsændringer hos arbejdsgivere og arbejdstagere.

Dette omfattede tilvejebringelse af passende vejledning og uddannelse for inspektører med henblik på at bidrage til at forbedre beskyttelsen mod risici ved eksponering for krystallinsk kvartsstøv og overholdelse af reglerne samt forbedring af udformningen af arbejdsprocesser og -udstyr. Der var først og fremmest behov for at skabe tillid hos de generelle inspektører til at håndtere respirabelt krystallinsk kvartsstøv (RCS). Der burde lægges vægt på kontrol med eksponering efter en »hygiejne uden tal«-strategi. Risikovurderingen burde ikke blot have som »endeligt mål« at skabe mulighed for at kontrollere opfølgningen, og unødvendige målinger burde undgås. Åndedrætsværn og punktventilation var afgørende for en passende kontrol på mange arbejdspladser. Fokus ville sandsynligvis ligge på byggesektoren, og arbejdet i det europæiske netværk for silikat (NEPSI)32 ville blive brugt til at støtte aktiviteterne i andre sektorer.

Arbejdsgruppen ville udarbejde korte vejledninger til brug for inspektørerne (ikke bøger, som aldrig bliver læst!) og sandsynligvis et overordnet dokument, hvori der orienteres om baggrunden, herunder uomtvistelige kendsgerninger, under overskriften »Hvorfor RCS?«. Antallet af vejledninger var endnu ikke blevet besluttet, men målet var efter inspektørernes opfattelse at tage fat på almindelige problemer. Der ville sandsynligvis blive gjort omfattende brug af visuelle billeder for at fange brugerens opmærksomhed og vise, hvad der var »god« og »dårlig« praksis. Vejledningerne burde også omfatte casestudier med omkostningsberegninger og suppleres med uddannelsesmateriale til brug for inspektørerne.

Der fandt en løbende drøftelse sted om en mulig bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering (OEL) på EU-plan (0,1 mg/m3).

De berørte sektorer og industrier omfattede byggesektoren, stenbrud, forarbejdning af sten, fremstilling af mursten og støberier. Nye risici i forbindelse med nye materialer og arbejdsprocesser

32 NEPSI blev oprettet af de sektorsammenslutninger i EU, der inden for rammerne af den sociale dialog undertegnede aftalen

om sundhedsmæssig beskyttelse af medarbejdere gennem god håndtering og brug af krystallinsk kvartsstøv og produkter, som indeholder det (Agreement on Workers’ Health Protection Through the Good Handling and Use of Crystalline Silica and Products Containing it) den 25. april 2006, og som repræsenterede 15 industrisektorer og mere end 2 mio. arbejdstagere. De oprindelige 17 signatarorganisationer repræsenterede sektorerne for granulater, cement, keramik, støberivarer, glasfiber, specialglas, containerglas, planglas, industrielle mineraler, mineraluld, natursten, minedrift, mørtel og præfabrikeret beton. Anvendelsen af aftalen om god praksis blev overvåget hvert andet år, og Kommissionen, medlemsstaterne og de myndigheder, der var ansvarlige for sikkerhed og sundhed, blev orienteret om anvendelsen af aftalen gennem en sammenfattende rapport. Se http://www.nepsi.eu/.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

11

omfattede eksponering for silikatstøv ved tilhugning af kunststen og rensning af tage og tømreres eksponering for kompositmaterialer.

Væsentlig eksponering for respirabelt krystallinsk kvartsstøv (RCS) kunne føre til silikose eller KOL, og kraftig og langvarig eksponering kunne føre til lungekræft.

Målet var at »gøre tackling af RCS lige så almindeligt som at bære hjelm på byggepladser«.

På længere sigt kunne andre emner blive omfattet, og man havde overvejet en kampagne, selv om der endnu ikke var opnået enighed herom på plenarmødet i SLIC.

Indsatsen for vidensdeling omfattede oprettelse på Kommissionens intranet, CIRCA-BC, af en platform for et SLIC-interessefællesskab vedrørende sygdomme med lang latenstid (SLIC LLIC). De første foldere (platforme), der var kommet i stand, omfattede arbejdsgruppedokumenter, vejledninger for inspektører og andre nyttige oplysninger. Adgangen er for øjeblikket begrænset til Chemex-gruppen og dens undergrupper.

De næste skridt, som undergruppen skulle tage, var at tage kontakt med NEPSI for at få en bedre forståelse af baggrunden og de følsomme spørgsmål og dele arbejdstilsynsoplysninger via CIRCA-BC LLIC.

Der er ved at blive udarbejdet et kort dokument med henblik på plenarmødet i SLIC i november 2014 i Rom.

Gruppen overvejede også at invitere en repræsentant for EU-OSHA til at komme med input og bidrage med sin ekspertise inden for udbredelse og formidling.

8 SCOEL’s synspunkter Professor Len Levy fra universitetet i Cranfield, der er næstformand for Kommissionens Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering (SCOEL)33, redegjorde for udvalgets rolle i forbindelse med forebyggelse af helbredsproblemer som følge af eksponeringen for kemiske stoffer. Det afgiver udtalelser til Kommissionen om alle spørgsmål vedrørende toksikologisk evaluering af kemikalier med hensyn til deres indvirkning på arbejdstagernes sundhed og rådgiver om grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering på grundlag af videnskabelige data vedrørende stoffer, der prioriteres af Kommissionen (GD EMPL). Det gør dette ved at udarbejde videnskabelige anbefalinger til Kommissionen, som anvendes til støtte for lovgivningsmæssige forslag om grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for kemikalier på arbejdspladsen. Udkast til anbefalinger fra SCOEL er genstand for en høring af interessenterne, for at de berørte parter kan fremsætte sundhedsbaserede videnskabelige bemærkninger og komme med supplerende data. SCOEL er på nuværende tidspunkt sammensat af højst 21 uafhængige eksperter, der er udvalgt af GD EMPL, og som har omfattende videnskabelig ekspertise og erfaring på mange områder. Der er også observatører fra EFTA-landene.

I Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (direktivet om kemiske agenser) er der fastsat vejledende og bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering og biologiske grænseværdier i forbindelse med risikostyring generelt. Inden for rammerne af dette direktiv er der blevet udarbejdet en række lister over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering34 (direktiv 2000/39/EF, 2006/15/EF og 2009/161/EU). Der arbejdes for øjeblikket med stoffer, som er foreslået optaget på en fjerde liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering.

33 Se http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=148&langId=en&intPageId=684 34 Vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering bygger på forbindelsen mellem de sundhedsmæssige følger af

farlige kemiske agenser og den erhvervsmæssige eksponeringsgrad ved hjælp af en uafhængig videnskabelig vurdering af de seneste tilgængelige videnskabelige data.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

12

Derudover henvises der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener) til proceduren for fastsættelse af grænseværdier for disse kræftfremkaldende stoffer og mutagener, for hvilke dette er muligt.

SCOEL har også udviklet procedurer for vurdering af forskellige virkninger, f.eks. en procedure for vurdering af neuroadfærdsmæssige virkninger.

Anbefalingerne, der bygger på den kritiske virkning, som SCOEL har kortlagt, kan omfatte koncentrationer i luften (ppm, mg/m3), målt som et otte timers tidsvægtet gennemsnit, for kroniske virkninger og grænseværdier for kortvarig eksponering (15 minutter) og for akutte virkninger, biologiske grænseværdier (hvor det er relevant), en carcinogenicitetsevaluering (hvor det er relevant), og supplerende anmærkninger om optagelse gennem huden, luftvejsallergener og blandingseffekter med støj.

Hvert stof evalueres efter en generel procedure35 ved hjælp af de nøgleprincipper, der er redegjort for i metodologidokumentet (senest opdateret den 7. juni 2013).

Når der ifølge SCOEL's vurdering med sikkerhed kan fastslås et højeste eksponeringsniveau, for hvilket man kan have tillid til, at der ikke er nogen sundhedsskadelige virkninger, har Kommissionen foreslået SCOEL's anbefalinger til medlemsstaterne som kommende vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering.

Fastsættelse af grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering:

SCOEL evaluerer hvert stof ved hjælp af de bedste tilgængelige data (alle akutte og kroniske virkninger). Det udarbejder et udkast til anbefaling (SCOEL/SUM) og forelægger det for GD EMPL.

GD EMPL indleder en seksmåneders ekstern offentlig høringsperiode med de nationale kontaktpunkter (ca. 40) for udelukkende at indhente bemærkninger om videnskabelige aspekter (ikke overholdelsesspørgsmål eller socioøkonomiske spørgsmål).

SCOEL overvejer alle bemærkninger og nye data, ændrer om nødvendigt udkastet og vedtager en anbefaling.

GD EMPL accepterer SCOEL’s endelige anbefaling og offentliggør den. GD EMPL hører arbejdsgruppen vedrørende kemikalier under Det Rådgivende Trepartsudvalg

for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH) samt de andre relevante GD'er.

Alle dokumenter, dagsordener og mødereferater samt de endelige kriteriedokumenter er tilgængelige på Kommissionens websted36.

Hvis der ikke med sikkerhed kan fastsættes et nuleffekt-eksponeringsniveau, anmodes SCOEL om at forsøge at anslå de sundhedsskadelige virkninger på bestemte eksponeringsniveauer. Kommissionen tager hensyn til sådanne synspunkter ved udarbejdelsen af forslag til bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering.

Under visse omstændigheder indebærer biologisk overvågning fordele i forhold til overvågning af luftkvaliteten ved vurderingen af sundhedsrisici, f.eks. for stoffer, der i betydelig grad optages gennem huden. For sådanne kemiske forbindelser kan biologisk overvågning være at foretrække, hvis der

35 Det Videnskabelige Udvalg vedførende Grænseværdier og Erhvervsmæssig Eksponering (SCOEL), Methodology for the

Derivation of Occupational Exposure Limits, nøgledokumentation (udgave 7), juni 2013. Tilgængelig på: http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=4526&langId=en

36 http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=148&langId=en&intPageId=684

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

13

findes passende metoder. SCOEL foretager en individuel evaluering af, om det er nødvendigt at anbefale biologisk overvågning for særlige stoffer, og anbefaler biologiske grænseværdier baseret på de aktuelle videnskabelige data.

Spørgsmål til drøftelse:

Det er vigtigt at tage i betragtning, at SCOEL's anbefalinger vedrørende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering generelt er lavere end medlemsstaternes eksisterende grænseværdier (reduktion af arbejdstagernes eksponering i EU).

De aktuelle udfordringer omfatter drøftelser om vejledende/bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering kontra afledte nuleffektniveauer/afledte minimumseffektniveauer (fra REACH-processen). Der finder samarbejdsmøder sted. Der er i stigende grad en bedre forståelse mellem og mere samspil med ECHA, ACSH-arbejdsgruppen vedrørende kemikalier og andre interessenter. Adgangen til REACH-oplysninger er dog fortsat begrænset, navnlig når de tilhører virksomheder og ikke figurerer under forskning.

SCOEL bør inddrages i en mere målrettet indsats mod stoffer, der volder store problemer, og sikring af, at GD EMPL prioriterer de kemiske stoffer, der reelt er mest problematiske (antal eksponerede, toksicitet osv.). Ny forskning i GD EMPL vedrørende en database om eksponeringsdata37 forventes at bidrage til et bedre vidensgrundlag.

Ved vi, at SCOEL's grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering overholdes i medlemsstaterne? Dette indgår i SLIC's ansvarsområde.

I mødets anden del fokuserede fire indlæg på specifikke forskningsemner. Talerne var forskere og repræsentanter for arbejdstilsyn.

9 Nye teknikker for opdagelse af nyligt opståede arbejdsrelaterede sygdomme: overvågnings- og varslingssystemer

Vincent Bonneterre fra Modernet-netværket indledte med at beskrive en række eksempler på opdagelse af nye arbejdsrelaterede sygdomme gennem kliniske observationer i løbet af de sidste 30 år, f.eks. tekstiltrykkerlunger (Ardystil-syndromet), bronchiolitis obliterans hos arbejdstagere i popcornfabrikker og andre arbejdstagere i fødevareindustrien og gradvis inflammatorisk neuropati blandt ansatte på svineslagterier. Hovedformålet med Modernet-netværket er at skabe et »intelligent netværk« ved at oprette faciliteter til udveksling af viden om nye teknikker til forbedret information om tendenser i erhvervssygdomme (dvs. sammenkædning af registre, undersøgelser), om hurtigere opdagelse og validering af nye arbejdsmiljørisici (data mining, indberetninger fra arbejdstagere) og om anvendelse af moderne teknikker med henblik på drøftelse og formidling af oplysninger til alle interessenter (platforme, sociale medier).

Hans indlæg fokuserede på en national overvågningsordning, den franske RNV3P-database og et Modernet-initiativ38 på EU-plan.

Det franske nationale netværk for overvågning og forebyggelse af erhvervssygdomme (RNV3P) er et bedriftssundhedsnetværk, der består af 32 konsultationscentre for erhvervssygdomme (Centres de consultation de pathologie professionnelle, CCPPs) og et udsnit af bedriftssundhedstjenester. Disse centre samler deres konsultationsdata (der lagres anonymt) i en fælles national database om arbejdsrelaterede sygdomme. Tilfældene registreres i et webbaseret informationssystem med kodede variabler (patientens demografiske data, sygdom (ICD-10), erhvervssektor og stilling (dvs. beskæftigelse (ISCO-kode)), branche (NAF-kode 39), eksponering (ifølge en defineret fransk

37 Indkaldelse af tilbud VT/2013/079. Tjenesteydelseskontrakt med henblik på oprettelse af en database og udvikling af en

model til vurdering af den erhvervsmæssige eksponering for en række farlige kemikalier i EU-medlemsstaterne og i EFTA/EØS-landene – teknisk beskrivelse. Tilgængelig på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=624&langId=en&callId=396&furtherCalls=yes

38 http://www.costmodernet.org/; http://www.cost.eu/domains_actions/isch/Actions/IS1002 39 NAF står for Nomenclature des Activités Françaises (officielt register over brancher i Frankrig).

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

14

tesaurus), kausalitet, virksomhed, den type af læge, der henviste patienten). Det er op til netværkets eksperter, der er baseret på forskellige undervisningshospitaler, at undersøge sygdommene og om nødvendigt tilskrive dem en erhvervsmæssig årsag (denne »ekspertvurdering« (kausalitetsvurdering) er også registreret i databasen). Bidragyderne er epidemiologer, læger, ansatte i sundhedsagenturer og onkologer. Der er blevet registreret over 200 000 konsultationer, og 15 000 føjes til hvert år.

Hypoteser om nye sygdomme opstilles ved hjælp af statistiske metoder, der anvendes inden for lægemiddelovervågning, og ved modellering af et eksposom40 til analyse af flere forskellige eksponeringer. Disproportionalitetsmålinger, der anvendes inden for lægemiddelovervågning, bidrager til at finde og fremhæve tilsvarende tilfælde, der kun er blevet anmeldt nogle få gange og af forskellige læger (tidlig identifikation).

Den kliniske overvågningsstrategi (anmeldelser af tilfælde) suppleres af en data mining-strategi, der kombinerer par (sygdom x eksponering) eller nye triader (sygdom x agens x eksponeringsforhold) og sammenligner dem med eksterne informationskilder (ydre kausalitet) såsom offentliggjorte artikler osv. Disse par eller triader analyseres ved hjælp af en algoritme i tre dimensioner, der giver et »resultat over forekomster«. Først beregnes for hvert tilfælde variablerne »tilfældets alvorlighed« og »tilregnelighed/kausalitet« (arbejdsrelateret/ydre kausalitet = sandsynlighed for, at tilfældene kan tilregnes eksponering) ved hjælp af på forhånd fastlagte skalaer. Disse to variabler anvendes til at tildele hvert tilfælde et point. Kausalitet har en større relativ vægt end alvorlighed. Den tredje dimension, der tages i betragtning, er antallet af forekomster af parret eller triaden (antallet af tilsvarende anmeldte tilfælde).

Der er fem definerede kategorier af tilfælde: udelukkede, tvivlsomme, mulige, trolige/sandsynlige og meget sandsynlige. Afhængigt af antallet af point fastlægges der forskellige indsatsniveauer (fra datadeling inden for netværket til varsling og offentliggørelse).

Det franske agentur for fødevarer, miljø og arbejdsmiljø (ANSES) har været netværksoperatør siden juli 2010. Dets rolle er at koordinere aktiviteterne med sygekasserne for lønnede arbejdstagere i landbruget, det franske institut for overvågning af folkesundheden (InVS) og det franske selskab for arbejdsmedicin (SFMT).

RNV3P's hovedmål er at:

forbedre og harmonisere praksis for diagnosering af arbejdsrelaterede sygdomme identificere nye risici og risici, der dukker op igen, for sundheden på arbejdspladsen identificere og beskrive risikobetonede erhvervsmæssige situationer i Frankrig vejlede om de valg, der skal træffes i forbindelse med risikovurdering og -forebyggelse på

arbejdspladsniveau og regionalt og nationalt niveau og fremme forskning tilvejebringe en platform for dialog mellem klinikere og andre fagfolk på

bedriftssundhedsområdet.

Modernet-strategien har lighedspunkter med RNV3P.

Deres kliniske overvågningssystem, OccWatch-projektet, tager følgende skridt:

DANNER SIG ET OVERBLIK over case-rapporter om en potentielt ny arbejdsrelateret sygdom UDVEKSLER OG ANALYSERER de relevante kliniske signaler, anfægter diagnoser,

eksponering, det arbejdsrelaterede aspekt, hypoteser om den forårsagende agens, spørgsmål vedrørende fysiopatologi og forebyggelse og søger efter tilsvarende tilfælde

TILVEJEBRINGER EN SAMMENFATNING: udarbejder en ekspertudtalelse, om muligt inden to måneder, efter at tilfældet blev anmeldt. Når til en konklusion om medicinske data – men medtager inden da oplysninger om risikovurdering (den potentielt eksponerede befolkning, alvorlighed) – og fremsætter forslag til foranstaltninger, der i givet fald skal træffes

FORMIDLER (finder ikke sted på nuværende tidspunkt). Eventuel formidling af denne ekspertise til relevante institutioner såsom nationale agenturer og EU-OSHA (disse institutioner kunne eventuelt beslutte at udsende varslinger, træffe særlige foranstaltninger osv.).

40 Eksposom kan defineres som måling af alle en persons eksponeringer i et livsforløb, og hvordan disse eksponeringer er

sundhedsrelateret.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

15

Yderligere skridt omfatter data mining i hertil knyttede databaser, hvorved disse data kædes sammen med viden om kvantitative struktur-aktivitets-relationsmodeller (QSAR)41 (navnlig i relation til astma) og anvendelse af text-mining-teknikker.

Modernet-strategien får øget værdi ved at dele viden mellem lande og institutioner og øge antallet af tilfælde, der kan give oplysninger om forbindelser mellem eksponering og virkning, som for øjeblikket ikke er kortlagt. De kan også gøre det muligt at berigtige data, sådan som det sås i forbindelse med fingeraftryksteknikere, der havde udviklet en sjælden lidelse, der var knyttet til eksponering for cyanocrylat, og som i to tilfælde fejlagtigt var blevet tilskrevet aluminium.

Nationale overvågningssystemer med tilsvarende strategier, der er integreret i Modernet-netværket, omfatter det franske RNV3P-netværk, det britiske THOR-overvågningssystem, der er baseret på rapporter fra speciallæger (tidligere SWORD) og på praktiserende læger (THOR-GP), og som omfatter én ordning, der er åben for alle arbejdsrelaterede sygdomme af interesse, herunder nye sygdomme (THOR-EXTRA), det italienske MALPROF-system (INAIL-databasen) og andre databaser, hvori der kunne søges for at generere eller bekræfte signaler, såsom IDEWE (Belgien). Belgien og Nederlandene er for øjeblikket ved at udvikle et klinisk observationssystem (SIGNAAL), der er baseret på OCCWatch-strukturen (de, der foretager indberetninger, er bedriftslæger), og som har til formål at sortere og efterforske tilfælde, i første omfang på nationalt plan.

Konklusioner

Opdagelse af nyligt opståede arbejdsrelaterede sygdomme er en samfundsmæssig udfordring. Det er vanskeligt at danne sig et overblik over tilfældene, og de to eksempler, der gives her, er frivillige ordninger, så der sker kun langsomme fremskridt.

Overvågningssystemer bidrager til at træffe passende rettidige foranstaltninger gennem en »sygdomme først«-strategi som supplement til den »risici først«-strategi, der f.eks. følges af EU-OSHA's Europæiske Observatorium for Risikoovervågning (i første omfang risici, der er konstateret ved eksperters iagttagelse).

Effektiviteten af overvågningsstrategien afhænger af mange faktorer, bl.a.:

kortlægningen af klynger (et vigtigt element, der skal undersøges, er de arbejdsrelaterede aspekter)

forbindelsen mellem sygdom og arbejde, der er let at påvise, når det drejer sig om akut toksicitet (eksem forårsaget af lokalirriterende stoffer, forbrændinger osv.) og immunsygdomme og allergiske sygdomme

viden om den del af risikoen, der kan tilskrives den mistænkte erhvervsmæssige eksponering, og hyppigheden af eksponering for andre risikofaktorer for sygdommen, og vigtigst af alt:

indsamling af tilfælde gennem eksperter, der er i stand til at vurdere sandsynligheden for, at sygdommen er arbejdsrelateret. Det er derfor vigtigt at øge bevidstheden blandt praktiserende læger og speciallæger og tilskynde dem til også at foretage henvisninger til speciallæger i arbejdsmedicin.

Der er et behov for samarbejde på EU-plan for om muligt at oprette et EU-dækkende system for opdagelse af, ekspertise i og håndtering af potentielt nye arbejdsrelaterede sygdomme. Artikel 34 i forordningen om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet vedrører konstatering af nye risici. Dette kunne tjene som et eksempel for opbygningen af en specialiseret enhed med

41 QSAR-modeller er regressions- eller klassifikationsmodeller, som anvendes inden for kemiske og biologiske videnskaber og

teknologier. I forbindelse med udarbejdelse af QSAR-modeller består variablerne af fysisk-kemiske egenskaber eller teoretiske molekylære variabler af kemikalier. QSAR-responsvariablen kunne være en biologisk aktivitet af kemikalierne. QSAR-modeller sammenfatter først en formodet relation mellem kemiske strukturer og biologisk aktivitet i et datasæt af kemikalier. Derefter forudsiger QSAR-modellerne nye kemikaliers aktivitet.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

16

menneskelige ressourcer (Emrisk-enhed), der ville gøre brug af ekspertpaneler med integrerede processer for opdagelse, ekspertise og sammenfatning af evidens, som kunne bygge på de franske nationale erfaringer og OccWatch.

10 Ligestillingsaspektet i vurderingen af sygdomsbyrden: mental sundhed og hjerte-kar-sygdomme

Tuula Oksanen fra det finske arbejdsmiljøinstitut (FIOH) opsummerede resultaterne af flere undersøgelser af socioøkonomisk status og faktorer i relation til arbejdets tilrettelæggelse og deres indvirkning på udløsningen af hjerte-kar-sygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og mentale sundhedsforstyrrelser samt deres forbindelser til sygdomsfravær og førtidspensionering. De undersøgte parametre omfattede også alder og køn samt stilling, baggrund og ikkearbejdsrelaterede faktorers bidrag.

På grundlag af undersøgelsen af den globale sygdomsbyrde fra 2010 (GBD 2010)42 og DALY-konceptet (sygdomsjusterede leveår)43 var de vigtigste forskelle mellem mænd og kvinder den højere prævalens af mentale sundhedsforstyrrelser, diabetes og muskel- og knoglelidelser (MSD) og den lavere prævalens af transportrelaterede skader samt hjerte-kar-sygdomme hos kvinder i den arbejdsdygtige alder. Generelt var den globale sygdomsbyrde fortsat med at flytte sig fra overførbare til ikkeoverførbare sygdomme og fra tidlig død til år levet med sygdom.

Alderen ved udbruddet af visse mentale sundhedsforstyrrelser er meget tidligere end medianværdien af den arbejdsdygtige alder, sådan som det blev påvist i en amerikansk nationalt repræsentativ face-to-face-husstandsundersøgelse44. Medianalderen ved sygdomsudbruddet er langt tidligere for angst (11 år) og impulskontrolforstyrrelser (11 år) end for brug af stoffer (20 år) og humørforstyrrelser (30 år). Halvdelen af alle livstidstilfælde begynder ved 14-års alderen og tre fjerdedele ved 24-års alderen. På den anden side kan halvdelen af alle tilfælde kædes sammen med eller forværres af arbejdsforhold og opstår hos personer i den arbejdsdygtige alder.

Undersøgelsen i den finske offentlige sektor sammenlignede organisatoriske faktorer og deres virkninger for forskellige grupper af arbejdstagere i den offentlige sektor, nemlig læger, lærere, speciallærere, socialrådgivere, sygeplejersker og ufaglærte sygeplejersker samt rengøringsassistenter. Den omfattede 10 kommuner og 21 hospitaler i Finland. Som led i flere undersøgelser er der blevet indsamlet data, som er blevet sammenholdt med data i arbejdsgivernes registre vedrørende arbejdskontrakter, sygefravær og særlige træk ved arbejdspladsen. De data fra de nationale sundhedsregistre, der er blevet sammenkædet, omfatter betaling af erstatning for alvorlige og kroniske sygdomme, det årlige antal recepter på lægemidler, sygefravær og hertil knyttede diagnoser, bevilling af revalidering, førtidspensionering og hertil knyttede diagnoser og arbejdsforløb, udbrud af kræft, kræftdødelighed og hertil knyttede diagnoser, samlet og årsagsspecifik dødelighed og datoer for hospitalsindlæggelser og hertil knyttede diagnoser fra hospitalernes udskrivningsregistre. Gentagne målinger over en længere periode gør det muligt at konstatere langsigtede sundhedsvirkninger hos enkeltpersoner.

Nogle af forskellene mellem erhverv blev fremhævet:

Eksponering:

Navnlig rengøringsassistenter og ufaglærte sygeplejersker i den lave ende af den socioøkonomiske skala berettede om lav autonomi og store krav.

42 C.J.L. Murray m.fl., "Disability-adjusted life years (DALYs) for 291 diseases and injuries in 21 regions, 1990–2010: A

systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2010" The Lancet, 2012, bind 380, nr. 9859, s. 2197–2223. Formålet med GBD 2010-undersøgelsen var at sammenfatte de disponible data om epidemiologien for alle større sygdomme og personskader med henblik på at tilvejebringe en omfattende og sammenlignelig vurdering af omfanget af 291 sygdomme og personskader og deres følgevirkninger i 1990, 2005 og 2010.

43 De sygdomsjusterede leveår (DALY) er en absolut måling af helbredsforringelse og angiver, hvor mange sunde leveår der går tabt som følge af død og sygdom eller svækkelse uden dødelig udgang. De afspejler det antal personer, der er syge eller dør, fordelt på køn og aldersgruppe samt sted. Befolkningens størrelse og sammensætning indvirker på antallet af sygdomsjusterede leveår i en befolkning.

44 R.C. Kessler m.fl., "Lifetime prevalence and age-of-onset distributions of DSM-IV disorders in the National Comorbidity Survey Replication", Archives of General Psychiatry, 2005, bind 62, nr. 6, s. 593–602.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

17

Sygeplejersker og socialrådgivere berettede om urimelige organisatoriske forhold. En tredjedel af alle respondenter, herunder navnlig socialrådgivere, oplyste, at arbejdsbyrden

var for stor. Navnlig socialrådgivere berettede om ubalance mellem indsats og belønning, men andelen af

dem reduceredes over tid. Navnlig sygeplejersker, lærere og læger i den højere ende af den socioøkonomiske skala

oplyste, at der var store fordele forbundet med arbejdet.

De konstaterede sundhedsmæssige virkninger var knyttet til de forskellige forhold ved arbejdets tilrettelæggelse og fysiske stressfaktorer.

Alle undtagen socialrådgiverne, der pegede på mange af stressfaktorerne, oplyste, at de ville blive i deres arbejde, indtil de skulle pensioneres. Mentale sundhedsproblemer som årsag til sygefravær var blandt de vigtigste problemer blandt socialrådgiverne.

Ubalancen mellem indsats og belønning blev påpeget som en risikofaktor for invalidepension og var derfor navnlig et problem for socialrådgivere.

Muskel- og knoglelidelser var mere en faktor for rengøringsassistenter og ufaglærte sygeplejersker med en større fysisk arbejdsbyrde.

Sygefraværet var højest i den lavere ende af den socioøkonomiske skala blandt rengøringsassistenter (ca. 30 dage om året) og sygeplejersker og lavest blandt læger (ca. 9 dage om året) og lærere.

Denne undersøgelse viser, at der ud over de konkrete forhold vedrørende arbejdets tilrettelæggelse skal tages hensyn til socioøkonomiske faktorer ved vurderingen af de sundhedsmæssige virkninger af faktorer vedrørende arbejdets tilrettelæggelse. Forskellige mønstre af stressfaktorer kombineret med den konkrete socioøkonomiske situation kan have forskellige konsekvenser (længere sygefravær kontra førtidspensionering).

Undersøgelsesgruppen benyttede også undersøgelsen af den finske offentlige sektor til at undersøge risikoen ved forhøjet blodtryk som en funktion af den sociale kapital på arbejdsmarkedet (netværk samt fælles normer, værdier og forståelse, der fremmer samarbejdet i eller mellem grupper). Da arbejdspladsen er en kilde til sociale relationer og netværk, der får større og større betydning, er undersøgelser af den sociale kapital på arbejdspladsen yderst relevante. Konklusionen af undersøgelsen var, at mandlige arbejdstagere i arbejdsenheder, der er kendetegnet ved lav social kapital på arbejdspladsen, havde 40-60 % større sandsynlighed for at udvikle kronisk forhøjet blodtryk, der til dels hang sammen med usund livsstil.

Sytten europæiske kohorteundersøgelser fra Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Belgien, Frankrig og Det Forenede Kongerige (n = 160 000) indgik i IPD-arbejdsprojektet (metaanalyse af individuelle deltagerdata blandt erhvervsaktive befolkningsgrupper) med henblik på at opnå pålidelige oplysninger om virkningerne af psykosociale arbejdsrelaterede faktorer for kroniske sygdomme, handicap og dødelighed i bestemte grupper af arbejdstagere som f.eks. grupper med lavindkomstjob eller allerede eksisterende sygdomsforløb. Konklusionen af denne undersøgelse var, at forbindelsen mellem arbejdsrelateret stress og hjerte-kar-sygdom var signifikant og stort set den samme for mænd og kvinder under og over 50 år, uanset socioøkonomisk status45.

I en anden IPD-arbejdsundersøgelse blev det konkluderet, at selvrapporteret jobusikkerhed var forbundet med en let forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom. Risikoen kunne til dels tilskrives lavere socioøkonomisk status. Der er ikke dokumentation for nævneværdige forskelle i denne forbindelse mellem mænd og kvinder46.

En undersøgelse47 af virkningerne af lange arbejdstider for type 2-diabetes konkluderede, at arbejdstagere med job med lav socioøkonomisk status – f.eks. job, der indebærer manuelt

45 M. Kivimäki m.fl., Job strain as a risk factor for coronary heart disease: a collaborative meta-analysis of individual participant

data, The Lancet. Oktober 2012, bind 380, nr. 9852, s. 1491–1497. 46 M. Virtanen m.fl., Perceived job insecurity as a risk factor for incident coronary heart disease: systematic review and meta-

analysis, BMJ. 2013, bind 8, nr. 347:f4746. 47 M. Kivimäki m.fl. Long working hours, socioeconomic status, and the risk of incident type 2 diabetes: a meta-analysis of

published and unpublished data from 222 120 individuals, Lancet Diabetes Endocrinol 2014, Early Online Publication, 25. september 2014.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

18

arbejde – der arbejdede mindst 55 timer om ugen, havde 30 % større sandsynlighed for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med dem, der arbejdede 35-40 timer om ugen. Dataene stammede fra 222 120 mænd og kvinder fra USA, Europa, Japan og Australien, der blev fulgt i ca. 7,6 år. Forbindelsen i gruppen med lav socioøkonomisk status var ikke påvirket af tilpasning for alder, køn, fedme og fysisk aktivitet og eksisterede fortsat efter udelukkelsen af skifteholdsarbejdere.

Health 2000, et sundhedsinterview/en sundhedsundersøgelse udført i Finland, fokuserede på, hvordan ikkearbejdsrelaterede og arbejdsrelaterede faktorer bidrog til forbindelsen mellem indkomst og depression og angstforstyrrelser i den erhvervsaktive befolkning48. Negative hændelser i et menneskes liv, finansielle problemer og psykosocialt livsstress er blandt de faktorer, der bevisligt spiller en rolle, når man skal forklare den sociale gradient i den mentale sundhed. Blandt de arbejdsrelaterede faktorer er det blevet påvist, at psykosocialt arbejdsstress foregriber mentale sundhedsproblemer. Undersøgelsen konkluderede, at lavindkomst er forbundet med hyppige mentale forstyrrelser i den erhvervsaktive befolkning. Kombinationen af arbejdsrelaterede faktorer og lav indkomst blandt mænd og ikkearbejdsrelaterede faktorer og lav indkomst blandt kvinder bidrager til de socioøkonomiske forskelle i mental sundhed. Arbejdsrelaterede og ikkearbejdsrelaterede faktorer bør derfor tages i betragtning ved udviklingen af politikker til reduktion af socioøkonomiske forskelle i mental sundhed.

En anden undersøgelse blandt lærere49 i forskellige arbejds- og boligmiljøer viste, at det er forbundet med øget sandsynlighed for sygefravær blandt kvindelige lærere at bo i et socioøkonomisk ugunstigt stillet område.

En finsk undersøgelse så på de faktorer, der fik arbejdstagerne til at forlænge deres beskæftigelsesperiode med mere end seks måneder efter pensioneringsdatoen, og konkluderede, at god mental sundhed kombineret med muligheden for at tilrettelægge arbejdstiden syntes at være vigtige faktorer for forlængelse af beskæftigelsen til langt op i alderen. Endvidere kunne høj grad af indflydelse på arbejdstiden fremme deltagelse i arbejdslivet uanset arbejdstagernes kroniske somatiske sygdomme. Disse konklusioner er nye, men hvis de viser sig at føre til resultater, burde politikker til fremme af arbejdsdeltagelsen blandt ældre arbejdstagere omfatte foranstaltninger til fremme af den mentale sundhed og forbedring af ældre arbejdstageres mulighed for at få indflydelse på deres arbejdstid.

11 Tackling af erhvervssygdomme: samarbejde for at gøre en forskel

Kären Clayton, direktør for den britiske sundheds- og sikkerhedsmyndigheds (HSE) afdeling for sundhedsrisici med lang latenstid, redegjorde for HSE's nuværende prioriteter inden for erhvervssygdomme, nemlig forebyggelse af kræft og luftvejslidelser.

I 2005 bestilte HSE en undersøgelse af kræftbyrden50 for at få et opdateret estimat over den aktuelle erhvervskræftbyrde som følge af eksponering for kræftfremkaldende agenser, der forekom tidligere, og undersøge den fremtidige erhvervsbetingede kræftbyrde. Dette arbejde har hjulpet HSE med at opstille prioriteter for fremtiden sideløbende med viden om industrisektorer, vægten af dokumentation for årsagssammenhæng, estimater over den fremtidige kræftbyrde, antallet af arbejdstagere, der kan være eksponeret, og sandsynligheden for en vellykket indsats. HSE's aktuelle prioriteter er:

asbest skifteholdsarbejde respirabelt krystallinsk kvartsstøv

48 M. Virtanen m.fl., Contribution of non-work and work-related risk factors to the association between income and mental

disorders in a working population: the Health 2000 Study. Occupational and Environmental Medicine 2008, 65(3), s.171-178.

49 M. Virtanen m.fl. School neighbourhood disadvantage as a predictor of long-term sick leave among teachers: prospective cohort study. American Journal of Epidemiology 2010:7(171):785-92

50 Rushton, L., Hutchings, S., Fortunato, L., Young, C., Evans, G., Brown, T., Bevan, R., Slack, R., Holmes, P., Bagga, S., Cherrie, J.W. & van Tongeren, M., "Occupational cancer burden in Great Britain", Br J Cancer 107, 2012, s.3–7. Tilgængelig på: http://www.nature.com/bjc/journal/v107/n1s/full/bjc2012112a.html; http://www.hse.gov.uk/cancer/research.htm

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

19

svejsning maling udstødningsemissioner fra dieselmotorer stråling fra solen polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH, kultjære og beg) tetrachlorethylen radon.

Arbejdsrelaterede luftvejslidelser omfatter en lang række sygdomme, der er forårsaget af støv, dampe og gasser. De mest udbredte er KOL, astma og silikose.

Der findes en række industrier og arbejdspladsaktiviteter med en høj forekomst af luftvejslidelser: byggesektoren, støberier, svejsning, stenbrud, landbrug, autolakering og bagerier.

Et arrangement, der blev afholdt i marts 2013 (Tackling af erhvervssygdomme: udvikling af nye tilgange), havde til formål at opfordre andre til at arbejde sammen med og gennem HSE inden for rammerne af sektorstrategier og tilsyns- og håndhævelsesprogrammer. Der blev fokuseret på at forbedre overholdelsen af lovgivningen ved at støtte evidensbaserede, målrettede foranstaltninger på højrisikoområder.

Der anvendes en blanding af foranstaltninger og ressourcer til at tackle hver af de prioriterede agenser/erhverv, og mulighederne for fremtidige omkostningseffektive aktiviteter drøftes for øjeblikket. Virksomhederne vil få stillet en pakke af værktøjer og information til rådighed, der skal styre og vejlede dem ved udformningen og gennemførelsen af deres egne foranstaltninger til tackling af erhvervssygdomme.

Et vigtigt træk ved HSE's nye kampagne ved navn »Beware Asbestos« er en gratis webbaseret app til telefoner, tablets og bærbare computere, som hjælper branchefolk med at afdække, hvor de kunne komme i kontakt med asbest i deres arbejde. Den giver dem endvidere individuelt afpasset hjælp til, hvordan de skal tackle risiciene. Der uddeles også gratis asbestsikkerhedspakker gennem TradePoint for detailleverandører af byggematerialer51. Asbestrelaterede sygdomme tegner sig for ca. 4 500 dødsfald om året og er fortsat den største enkeltårsag til arbejdsrelaterede dødsfald, idet 20 branchefolk dør af asbestrelateret sygdom hver uge.

Amosit og crocidolit, også kendt som henholdsvis brun og blå asbest, blev forbudt i 1985, mens chrysotil eller hvid asbest blev forbudt i 2000. Bygningsarbejdere, tømrere og malere og dekoratører kan dog komme i kontakt med asbest indtil 100 gange om året ifølge en ny undersøgelse.

De mest udsatte er arbejdstagere, som regelmæssigt foretager indgreb i bygningers strukturer (og udsætter sig for risiko for eksponering for asbest) – med andre ord branchefolk, der arbejder på små steder og med små projekter inden for bygge- og vedligeholdelsesbranchen, dvs. ca. 1,8 mio. mennesker i Det Forenede Kongerige. Kampagnen er målrettet alle dem, der ikke behøver en tilladelse for at udføre arbejde med asbest, ikke er forberedt på at håndtere asbest og ofte uden at vide det er eksponeret for asbest i deres daglige arbejde. En undersøgelse blandt 500 branchefolk52 i september 2014 viste, at selv om 53 % vidste, at der kunne være asbest i bygninger opført før 1970, var 15 % kun klar over, at det stadig kunne forekomme i bygninger opført helt frem til 2000. Kun 30 % af de adspurgte personer kunne på korrekt vis udpege alle foranstaltninger til sikker håndtering af asbest, mens kun lidt over halvdelen begik mindst én potentielt dødelig fejl, da de skulle beskrive, hvordan man skulle håndtere det sikkert.

»Beware Asbestos«-kampagnen følger HSE's »Hidden Killer«-kampagne, der blev afviklet mellem 2008 og 2010. Den efterfølgende evaluering af kampagnen viste, at den havde en enorm virkning: Den skabte opmærksomhed hos 85 % af målgruppen, idet 90 % oplyste, at de var blevet tilskyndet til at tænke over deres egen eksponering for asbest, og 87 % oplyste, at de nu havde en bedre forståelse af risiciene.

HSE er også ved at øge samarbejdet med andre organisationer om forebyggelse af erhvervssygdomme. Et eksempel på en ny strategi er LOcHER-projektet (Learning Occupational

51 Se mere på https://sm.britsafe.org/hse-launches-new-asbestos-behaviour-change-campaign#sthash.GeEncw6e.dpuf 52 Dybdegående forskning som grundlag for asbestkampagnen 2013-2014. Tilgængelig på:

http://www.hse.gov.uk/Asbestos/assets/docs/insight-research-2013-14.pdf

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

20

Health by Experiencing Risks (=læring af sundhedsfremme på arbejdspladsen ved at opleve risici)), der sigter mod at komme i kontakt med unge på nye måder for at fange deres opmærksomhed.

12 Prioriteterne inden for forskning i arbejdsrelaterede sygdomme, omkostningsovervejelser og forebyggelse af erhvervssygdomme: Canada

Paul-Émile Boileau, videnskabelig direktør for Institut de Recherche Robert-Sauvé en Santé et en Sécurité du Travail (IRSST), fremlagde udvalgte statistikker om erhvervssygdomme i provinsen Québec og i Canada, gav en oversigt over forskningen i erhvervssygdomme og gennemgik vidensoverførselsaktiviteter. IRSST, Québecs forskningsinstitut for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, blev oprettet i Québec i 1980 og har en bestyrelse bestående af et lige antal fagforeningsrepræsentanter og arbejdsgiverrepræsentanter.

Det bidrager til forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme og til revalidering af de berørte arbejdstagere, formidler viden og tjener som videnskabeligt referencecenter og stiller laboratorietjenester og ekspertise til rådighed for det offentlige forebyggelsesnetværk for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Der er fire forskningsområder, nemlig forebyggelse af kemiske og biologiske risici, bæredygtig forebyggelse og arbejdsmiljø, forebyggelse af mekaniske og fysiske risici og omskoling.

I Québec er en erhvervssygdom »en sygdom, der er forårsaget af eller følger af arbejde, som er karakteristisk for dette arbejde, eller som er direkte knyttet til de særlige risici ved dette arbejde«. Denne definition afviger mellem de canadiske provinser, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne tal. I Britisk Columbia kan en sygdom f.eks. også defineres som uarbejdsdygtighed som følge af eksponering for forurening. I modsætning til traumatiske ulykker (280 813) tegnede erhvervssygdomme (16 230) sig for ca. 5 % af alle anerkendte personskader mellem 2008 og 2011. Generelt var der et fald i antallet af ulykker, og det var en tendens, der kunne iagttages i alle provinser. Antallet af erhvervssygdomme havde dog en tendens til at stige. Sygdomme i nervesystemet eller føleorganerne var langt de mest udbredte. Døvhed eller hørenedsættelse og karpaltunnelsyndrom tegnede sig for tre fjerdedele af alle anerkendte tilfælde om året i Québec. Herefter kom muskel- og knoglelidelser, for det meste tendonites, epikondylitis og bursitis. Asbestose, astma og silikose er repræsenteret i kategorien åndedrætsorganer. Lungehindekræft er den mest udbredte sygdom i kategorien erhvervskræft. Der er også tilfælde af kontakteksem, der er anmeldt som erhvervssygdomme. Muskel- og knoglelidelser er generelt de sygdomme, der rapporteres hyppigst om.

For at fastslå, hvor meget erhvervssygdomsforskning der blev udført i Canada, blev der foretaget en undersøgelse blandt de canadiske institutter, der forskede i emnet. IRSST udpegede 15 forskningsinstitutter, der arbejdede med erhvervssygdomsprojekter, heraf de fleste i samarbejde med hinanden. Fem forskningsinstitutter bidrog til 85 % af erhvervssygdomsforskningen i Canada, nemlig Worksafe BC, Institut National de Santé Publique Québec (INSPQ), IRSST, Workplace Safety and Insurance Board Research Advisory Council (WSIB RAC) og Occupational Cancer Research Centre (OCRC).

De sygdomme, som de fleste projekter beskæftigede sig med, var kræft og astma, men forskellige sygdomme i åndedrætsorganerne, muskel- og knoglelidelser og asbestose var også omfattet. Selv om døvhed stod øverst på listen over de anerkendte tilfælde, var der kun to undersøgelser om emnet. Der var undersøgelser om støj, men meget få kun om døvhed. Af den forskning, der blev udført, vedrørte 37 % lungeproblemer, f.eks. lungekræft, astma, problemer i åndedrætsorganerne, asbestose og beryllose. De 12 undersøgelser vedrørende åndedrætsorganerne var forskellige, idet de omfattede projekter vedrørende alveolitis, arkebakterier, sars og andre luftvejsvira.

Med hensyn til kræft vedrørte de fleste undersøgelser kræft i almindelighed, men lungekræft var mest fremherskende.

Med hensyn til muskel- og knoglelidelser var den mest undersøgte lidelse tendonitis.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

21

Undersøgelserne om erhvervssygdomme var tilrettelagt meget forskelligt lige fra grundforskning til gennemgang af faglitteratur. De tre vigtigste former for undersøgelser var epidemiologiske designtyper, eksponeringsvurdering og udvikling af værktøjer, som tegnede sig for 71 % af alle undersøgelser.

Inden for kræftforskning bestod en god del af forskningen af epidemiologiske undersøgelser, undersøgelser om eksponeringsvurdering og gennemgang af faglitteratur. F.eks. offentliggjorde IRSST for nylig en gennemgang af faglitteratur om kræft blandt skibsværtsarbejdere i samarbejde med forskere fra Nederlandene.

Forskelle i omkostninger til erstatning til arbejdstagere afhængigt at, om der er tale om personskader eller sygdomme, blev også vurderet på grundlag af tal for 2005-2007. De samlede omkostninger blev anslået til 850 331 968 CAD med en gennemsnitlig omkostning på 7 058 CAD pr. tilfælde (6 730 CAD for personskader og 14 374 CAD for sygdomme) og 108 382 CAD pr. dødsfald (90 595 CAD for dødsfald som følge af personskader og 131 945 for dødsfald som følge af sygdom).

Omkostningerne til erstatning (egentlige erstatningsbeløb og lægeudgifter) udgør kun en del af de samlede omkostninger. Billedet kan være helt anderledes, når man kun ser på omkostningerne til erstatning. IRSST udviklede derfor en metode til at anslå de samlede omkostninger til arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Omkostningskomponenterne omfatter:

lægeudgifter: alle udgifter til behandling og genoptræning af en tilskadekommen arbejdstager begravelsesomkostninger lønomkostninger (ikkepræsterede timer, som der er betalt for (løn og frynsegoder) til en

tilskadekommen arbejdstager) mistet produktivitet (mistet løn og ulønnet husligt arbejde (humankapitalmetoden)) administrative omkostninger (administrationsgebyrer i forbindelse med erstatningen af den

tilskadekomne arbejdstager) menneskelige omkostninger: værdien af ændringen i livskvalitet for arbejdstageren og hans

nærmeste for varigheden af sådanne ændringer og, i tilfælde af død, det potentielle tab af leveår (f.eks. smerte, lidelse og mistet evne til at nyde livet) udtrykt som DALY eller værdien af et statistisk liv.

De samlede årlige omkostninger baseret på anerkendte tilfælde blev anslået til 4,6 mia. CAD (2006) eller 1,5 % af Québecs BNP med en gennemsnitlig omkostning pr. tilfælde på 38 355 CAD (32 848 CAD pr. personskade og 161 017 CAD pr. sygdom, 3 142 872 CAD pr. dødsfald som følge af personskade og 1 666 414 pr. dødsfald som følge af sygdom).

Disse er primært menneskelige omkostninger (61 %) og mistet produktivitet (33 %).

De gennemsnitlige omkostninger er, i faldende orden, knyttet til eksponeringen for støj, transportulykker, eksponering for skadelige stoffer, fald eller spring til et lavere niveau, fastklemning eller kvæstelse, kontakt med ekstreme temperaturer, voldshandlinger, repetitive bevægelser, fald på samme niveau, glid eller snublen.

Fordelt på arten af personskaden og de gennemsnitlige omkostninger er rækkefølgen: forstyrrelser i øret, forskellige personskader, brud, mentale forstyrrelser, andre personskader, andre sygdomme, forbrændinger, dorsopatier, muskel- og knoglelidelser (undtagen ryglidelser), åbne sår, forstuvninger/forstrækninger.

Fordelt på branche er omkostningerne pr. tilfælde i faldende orden: minedrift, støtteaktiviteter for minedrift samt olie- og gasudvinding, affaldshåndterings- og oprydningstjenester, kontrahenter inden for særlige brancher, telekommunikation, fremstilling af ikkemetalliske mineralprodukter, støtteaktiviteter for landbrug og skovbrug, skovning, grossister/distributører af olieprodukter samt lokal, kommunal og regional offentlig forvaltning.

Der blev også set nærmere på finansierede vidensoverførselsprojekter, som fandt sted i Canada. Det er ikke blot vigtigt at udføre den egentlige forskning, men der er også behov for formidling af oplysningerne. Dette kunne være til brug for forebyggelse – gennem udarbejdelse af

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

22

anbefalinger – eller oplysningskampagner. Fire af alle forskningscentre og -institutter udførte sådanne aktiviteter, idet INPQ var førende med syv projekter vedrørende anbefalinger.

Nogle eksempler på vidensoverførselsprojekter:

IRSST udarbejdede en brochure om astma på arbejdspladsen som et forebyggelsesprojekt. INSPQ udarbejdede anbefalinger om, at gravide arbejdstagere ikke burde arbejde på skoler i

forbindelse med influenza A (H1N1). Til brug for en oplysningskampagne udsendte OCRC et faktablad for at formidle information om

kræftrisikofaktorer for skifteholdsarbejdere.

Punkter, som man bør holde sig for øje:

Canada er meget aktiv inden for forskning i erhvervssygdomme. De fem mest aktive forskningsinstitutter tegnede sig for 85 % af projekterne i perioden 2007-

2012. Omkostningsbetragtninger giver et andet billede end prævalensen i den relative rækkefølge

af arbejdsskader og sygdomme. De mest undersøgte erhvervssygdomme er kræft (29 %) og astma (14 %). Undersøgelser af epidemiologisk design og eksponeringsvurdering tegner sig for mere end

56 % af projekterne.

13 Konklusioner Elke Schneider fra EU-OSHA afsluttede seminaret med at opsummere hovedkonklusionerne og fremhæve de vigtige spørgsmål. Overskriften for seminaret havde været »forebyggelse«, hvorfor det havde taget fat på foranstaltninger til bedre forebyggelse, samt det overordnede emne »arbejdsrelaterede sygdomme«, hvor det var kommet nærmere ind på behovet for et evidensgrundlag for arbejdets bidrag til helbredsproblemer. Der blev i forbindelse med denne workshop præsenteret nogle værktøjer til såvel forbedring af evidensgrundlaget som bedre forebyggelse på arbejdspladsniveau. Det var også vigtigt at medtage udtalelserne fra de vigtigste interessenter og organisationer, som er aktive på området.

Nogle af de fremhævede punkter var:

Der er behov for et nyt paradigme for forebyggelse, nemlig ét, der fokuserer på arbejdsrelaterede sygdomme og ikke kun på arbejdsskader.

Forebyggelse af erhvervssygdomme og arbejdsrelaterede sundhedsproblemer er en stor udfordring i alle lande. De officielle data/oplysninger er ret begrænsede, navnlig i udviklingslande.

Anerkendelse, forebyggelse og behandling af såvel erhvervssygdomme som arbejdsulykker samt forbedring af registrerings- og anmeldelsessystemerne prioriteres højt for forbedringen af sundheden for både enkeltpersoner og de samfund, som de lever i. Dette kan kun opnås ved at opbygge national kapacitet.

Selv om de forskellige arbejdsrelaterede sygdomme i Europa og resten af verden ikke har ændret sig, og sygdomme såsom hørenedsættelse, hudsygdomme og åndedrætsforstyrrelser stadig er vigtige faktorer, er mentale sundhedsproblemer, der skyldes stress på arbejdet, episoder i relation til vold og muskel- og knoglelidelser problemer i fremvækst over hele verden.

Når man tager fat på tendenserne i arbejdsrelaterede sundhedsproblemer, skal ikke kun de klassiske og veldefinerede lister over erhvervssygdomme tages i betragtning, men også en meget større kategori af arbejdsrelaterede sundhedsproblemer, herunder neurologiske forstyrrelser, muskel- og knoglelidelser samt mentale forstyrrelser. Denne kategori er på

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

23

nuværende tidspunkt dårligt defineret. Der er behov for en accepteret konsensus om en metode til måling af disse tendenser.

Sondringen mellem ulykker og sygdomme er ikke præcis. Selvmord og pludseligt opståede hjerte-kar-hændelser (slagtilfælde) er anerkendt som arbejdsulykker i nogle medlemsstater. Derfor er der behov for integrerede registreringssystemer for registrering af både ulykker og sygdomme.

Ifølge undersøgelser om den globale sygdomsbyrde vil den voksende byrde i form af mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser, muskel- og knoglelidelser og diabetes skabe nye udfordringer for sundhedssystemerne og forebyggelseskapaciteten. Der er stadig mere, der tyder på en forbindelse mellem stress og muskel- og knoglelidelser.

Nogle medlemsstater (f.eks. Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Ungarn, Italien og Rumænien) har taget denne udfordring op ved at indføre arbejdsmiljøbestemmelser eller påbegynde en større indsats for at tackle arbejdsrelaterede mentale sundhedsproblemer.

Forskning i den arbejdsrelaterede sygdomsbyrde i Europa og Canada har primært fokuseret på visse typer af kræft og åndedrætslidelser og på en begrænset liste over faktorer, hovedsagelig på grund af det solide vidensgrundlag for de eksponeringer, der fører til disse sygdomme. Der bør undersøges andre instrumenter til konstatering af sundhedsproblemer på arbejdspladsen, da der er behov for at supplere eksponerings-/sygdomsmodellen med en model, der fokuserer på erhverv/opgave og følgerne for helbredet. Eksponeringsprofilerne for bestemte erhverv kunne kædes sammen med data fra registre og undersøgelser med henblik på at vurdere den sandsynlige sygdomsbyrde. Dette kunne også bidrage til at finde kausalitetsforbindelsen mellem omstændigheder og eksponeringer og sygdommens opståen.

Med henblik på at fastslå de langsigtede sundhedsvirkninger og deres forbindelser med arbejdet bør mere forskelligartede datakilder undersøges og analyseres samlet, herunder undersøgelser, nationale sundhedsregistre, data fra sociale sikringsordninger og data om erstatningsbetalinger for alvorlige og kroniske sygdomme, recepter på lægemidler, bevilling af revalidering, registre over sygefravær og hertil knyttede diagnoser, førtidspensionering og hertil knyttede diagnoser og samlet og årsagsspecifik dødelighed, data fra kræftregistre om datoer for kræftdødsfald og hertil knyttede diagnoser, data fra hospitalers udskrivningsregistre om indlæggelser og hertil knyttede diagnoser, data om arbejdsforløb i tilknytning til arbejdsgivernes data om arbejdskontrakter og data om særlige træk ved arbejdspladsen. Jobeksponeringsmatricer, herunder estimater over prævalensen og eksponeringsniveauet for bestemte erhverv, kunne også være nyttige for målretningen og prioriteringen af forebyggende aktiviteter.

Overvågningssystemer kan bidrage til at fastslå tidligere ukendte årsag-virkningsforhold og øge bevidstheden om nye problemer. Anvendelsen af en »sygdomme først«-strategi som supplement til den »risici først«-strategi, der f.eks. følges af EU-OSHA's Europæiske Observatorium for Risikoovervågning (i første omgang risici konstateret ved eksperters iagttagelse), bidrager til at konstatere nye problemer eller problemer, der ikke tidligere er blevet taget op. Der bør gøres forsøg eller forstærkede forsøg på at fremme udvekslingen af oplysninger om tilfælde af grænseoverskridende overvågning med henblik på at styrke evidensgrundlaget og støtte validering. Dette ville også bidrage til at forkorte den tid, der går mellem konstateringen af et problem, til der sættes ind med effektiv forebyggelse.

Fremadrettede undersøgelser baseret på aktuelle eksponeringer og scenarieopbyggende undersøgelser, hvor man undersøger mulighederne for forebyggelse og deres virkninger for sygdomsbyrden, kunne bidrage til at målrette og støtte den forebyggende indsats. Et eksempel herpå er den undersøgelse, som Rushton m.fl. har foretaget af virkningen af forebyggende foranstaltninger såsom begrænsning af skifteholdsarbejderes eksponering for at reducere antallet af brystkræfttilfælde. HSE arbejder for øjeblikket sammen med Universitetet i Oxford om udarbejdelsen af praktiske vejledninger til reduktion af skifteholdsarbejde. OCRC i Canada har offentliggjort et kort faktablad om skifteholdsarbejde.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

24

For at udføre fremadrettede undersøgelser kræves der dog eksponeringsoplysninger, og der bør også indsamles oplysninger om eksponeringer i relation til nye problemer såsom mentale sundhedsproblemer, flere eksponeringer for kemikalier og biologiske agenser, faktorer vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og ergonomiske risici samt forbindelserne mellem disse faktorer.

Undersøgelser af ordningerne for anerkendelse af erhvervssygdomme og registrerede personskader fra Europa og Canada viser, at de sjældent tjener forebyggelsesformål. Forskningen fokuserer ofte på eksponeringsvurdering og epidemiologi og tager sjældent fat på evidensbaseret forebyggelse.

Selv om forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen bidrager til sygdomsreduktion, udføres de sjældent med det udtrykkelige mål at reducere eller forebygge sygdom. Dette bekræftes af forskning udført af Europa-Kommissionen, hvor man analyserede de eksisterende ordninger for registrering af og erstatning for erhvervssygdomme og konstaterede, at listerne sjældent benyttes som rettesnor for forebyggelse, og af en benchmarkingundersøgelse, der blev udført af ACSH (resultattavle 200953) på grundlag af en undersøgelse blandt medlemsstaterne.

Undersøgelserne viser også, at når der gennemføres forebyggelseskampagner eller andre foranstaltninger, vurderes de sjældent med hensyn til deres potentielle virkninger for reduktion af sygdomsbyrden. Eksemplet fra Det Forenede Kongerige med vurdering og individuel tilpasning af asbestkampagner tjener som et godt praktisk eksempel, der kan være en rettesnor for tilsvarende strategier.

På samme måde fokuserer de prioriteter for forskning, kommunikation og sundhedsfremme, der er opstillet af forskningsinstitutter og dem, der indsamler og stiller arbejdsmiljøoplysninger til rådighed, sjældent på vidensoverførsel med henblik på forebyggelse af sygdomme.

Forskning i sygdomsbyrden og indsatsen for forebyggelse af helbredsproblemer på arbejdspladsen skal i højere grad fokusere på en forskelligartet arbejdsstyrkes behov og de særlige forhold, der kendetegner den, og tage fat på ligestillings- og aldersaspekterne og betydningen af kumulerede arbejds- og ikkearbejdsrelaterede risici. Begrebet risiko på arbejdspladsen skal have ændret sit fokus, så det omfatter faktorer vedrørende arbejdets tilrettelæggelse, den stadig mere varierede eksponering, der gør sig gældende for arbejdstagere, som arbejder for underleverandører og hyppigt skifter job, og arbejdstagernes socioøkonomiske status. Ellers vil årsagerne til visse arbejdsrelaterede sundhedsproblemer ikke blive tacklet effektivt.

Der er behov for øget bevidsthed om alle disse årsager blandt beslutningstagere og andre aktører på arbejdsmiljøområdet.

53 Resultattavle fra Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen – Resumé (2010), tilgængelig på:

http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=4671&langId=en

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur RESUMÉ AF BEGIVENHED

25

Hvad der er behov for, er:

Forbedret indsamling af statistiske data og epidemiologisk forskning samt bedre vurderingsmetoder for at tilvejebringe et bedre evidensgrundlag og muliggøre udvikling af nye overvågningsværktøjer. Der er også behov for data om anerkendte sygdomme.

Oplysninger om fordelene ved arbejdsmiljøforanstaltninger og langsigtet evaluering af foranstaltningerne.

Vidensoverførsel fra vurdering af eksponeringer og sundhedsmæssige virkninger til forebyggelse på arbejdspladsniveau.

Målrettet forebyggelse understøttet af:

o systemer til kortlægning af casestudier af sundhedsproblemer og målretning af forebyggelsesindsatsen

o evaluering af forebyggelsesordninger og -kampagner o langsigtet evaluering af politikker, f.eks. støjreduktion o særlige foranstaltninger til reduktion af sundhedsproblemer, f.eks. stemmeforstyrrelser o tidlig vurdering af sundhedsproblemer, der er knyttet til nye typer af job (f.eks. grønne

job, callcentre, hjemmepleje osv.). Bedre udnyttelse af de eksisterende værktøjer: jobeksponeringsmatricer og analyse af

hospitalsindlæggelses-, sygdoms- og dødsregistre. Sammenkædning af erhverv med bestemte sundhedsproblemer med henblik på at afdække

»skjulte« årsager og samspil mellem risikofaktorer. Større opmærksomhed på virksomhedsplan. Styrkelse af arbejdstagernes indflydelse. Dækning af forebyggelsestjenester. Samarbejde mellem aktører på forskellige politikområder.